Om hjerne, krop og bevidsthed i choktraumer og choktraumebehandling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om hjerne, krop og bevidsthed i choktraumer og choktraumebehandling."

Transkript

1 Om hjerne, krop og bevidsthed i choktraumer og choktraumebehandling. Marianne Bentzen 2004 Abstract Først gives der et overblik over hjernen og den måde, den fungerer på i faretruende situationer. Derefter følger en kort historie om en traumatisk hændelse, nogle typiske oplevelser og reaktioner på chok, og de tilhørende neurologiske stressreaktioner. Historien slutter med nogle typiske klienterfaringer i traumebehandlingen og de tilsvarende neurologiske afbalanceringsprocesser. Til sidst gennemgås nogle centrale elementer i vellykkede choktraumeinterventioner, med eksempler fra forskellige terapiformer, og ud fra det perspektiv, at ressourceorienteret jegfunktion og neurologisk funktion søges genetableret. Meget kort om hjernen og chok Cirka halvdelen af de mennesker, der er udsat for en given traumatisk hændelse, udvikler Post Traumatisk Stress (Disorder); kaldet PTS eller PTSD, afhængig af, hvor alvorlige symptomerne er. Det er min erfaring, at det ofte er vanskeligt for professionelle at forklare, hvad det er, der sker i bevidstheden og i organismen ved PTS. Denne artikel er derfor især skrevet til mennesker, der arbejder med deres egne eller andres choktraumer. Hjernen har mange lag. I løbet af hvirveldyrenes historie er nye lag og funktioner vokset ud af, og har modificeret, de allerede eksisterende (MacLean, 1990). I det ældste og mest primitive lag, krybdyrhjernen, som omfatter det autonome nervesystem, hjernestammen og midthjernen, bliver basale livsfunktioner, jagtevne, territorieadfærd og kønsdrift, varetaget. Det er også her, traumereaktionerne aktiveres. I de tidligste pattedyr, udvikledes evnen til tilknytning, leg og komplicerede relationer, hvilket alt sammen varetages af det limbiske system, som er den gamle pattedyrhjerne. I den ældste del af det limbiske system har vi amygdala, som reagerer med kraftige følelser på stimuli indefra eller udefra, og som tænder chokreaktionerne. Desuden har vi hippocampus, som sørger for orientering og erindring i tid og rum; uden aktivitet i hippocampus har vi ingen tidsfornemmelse eller følelse af at kunne genkende vores omgivelser. Disse to ældste lag vurderer og reagerer meget hurtigt og utvetydigt positivt eller negativt på indre og ydre fænomener. Det er godt, når det drejer sig om at være til stede i nuet, om overlevelse, om beskyttelse af afkommet, eller om det, vi til hverdag kalder kemien mellem mennesker. Til gengæld er disse basale vurderinger i bevidstheden temmelig unuancerede. I primathjernen, i den del af præfrontal korteks der hedder orbitofrontal korteks, finder vi nu begyndende kognitive funktioner, blandt andet objektdannelse og objektkonstans, enkel sprogforståelse, samt det følelsesmæssige grundlag for at træffe bevidste valg. Det er i dette område vi danner billeder og komplekse associationer af vores relationer og vores liv. Hvis dette område fungerer godt, har vi nuancerede billeder og oplevelser af vores liv og vores nære, og vi har en god fornemmelse af, hvad vi kan komme ud for. Det er også herfra, vi er i stand til at rumme, eller regulere, kraftige negative oplevelser og følelser. Hvis imidlertid tidlige eller dybe traumatiske tilstande præger funktionen i dette område, fragmenteres denne sammenhængsskabende og afbalancerende funktion. Så splittes vores oplevelse og vores følelsesliv i voldsomme svingninger mellem godt og ondt, måske med perioder af indre følelsesløshed; og det kan være de nærmeste, eller en selv, man oplever så usammenhængende. Menneskehjernen, vores usædvanlig store neokorteks, tillader os at overveje mange aspekter og potentielle konsekvenser af valg, føre komplicerede samtaler, skrive eller læse artikler, og gøre andre ting, der hører til de højere kognitive funktioner. 1

2 - Disse senere lag, som først udviklede sig hos os primater, forarbejder langsommere og er til gengæld meget nuancerede. Dette niveau går i sort eller kobles fra, når organismen er truet. Så overtager de primitive og hurtige bevidsthedslag styringen, og vi oplever enten at vi slet ikke kan tænke, eller at vores tanker foregår underligt adskilt fra det, der sker. Beslutninger og styringsprocesser i de primitive dele af hjernen er altid ubevidste, som f. eks den konstante finjustering af åndedrættets og hjerterytmens tempo. Ved chokerende hændelser aktiverer amygdala, som styrer det autonome nervesystem, overlevelsesimpulserne; enten de hurtige og fleksible flugt- eller kamp-reaktioner fra det sympatiske nervesystem, eller den dissocierede toniske immobilitet (frysning) i det parasympatiske nervesystem. Ved nogle frysnings tilstande har man set eksempler på, at hele den bevidste del af hjernen bliver slukket (van der Kolk et al, 1996), så der ingen aktivitet er. En beskrivelse af denne tilstand kunne lyde sådan: Det sortnede for øjnene, jeg kunne ingenting høre, og jeg sad som lammet. Denne parasympatiske reaktion er det ældste og mest primitive fareberedskab vi har. Vi har det til fælles med fisk og padder, fra før naturen opfandt hurtige nervebaner. Det aktiveres derfor langsommere end det sympatiske nervesystem og det er også temmelig lang tid om at normaliseres igen. Det er en af grundene til, at man tit ikke når at komme ud af chokket før man kommer i terapi. Vi skal for hurtigt på benene og bevise, at vi er OK og så når sjælen i det parasympatiske system ikke at komme med. Præfrontal korteks Orbitofrontal del Neokorteks (menneskehjernen) Limbiske system (pattedyrhjernen) Amygdala Hippocampus Hjernestammen (krybdyrhjernen) En choktraumefortælling Torkil, en midaldrende, stille IT medarbejder, har været på arbejde, og er er gået ned på sit sædvanlige værtshus for at drikke en fyraftensbajer. Der har været stor fodboldkamp, og byen er fuld af mennesker i rød-hvide farver, - men desværre har Danmark tabt. En flok berusede unge mænd kommer væltende ind på værtshuset; de virker omtågede og indædte. 2

3 I Torkils nervesystem sker der nu det, at hans amygdala, som aktiverer stærke følelser af især angst og vrede (van der Kolk et al, 1996), bliver lidt alarmeret. Han bliver årvågen, hyggefølelsen er som blæst væk, og selv om han bliver siddende, er hans opmærksomhed hele tiden ovre på de unge mænd. De er i mellemtiden begyndt at skændes. Torkil bliver mere og mere ilde til mode og bange, og nu vil han væk. Amygdala har under bevidsthedsgrænsen associeret fra denne situation til årelang angst for en gruppe drenge, der plagede ham efter skoletid i folkeskolen, og aktiveret flugtreaktionene i det autonome nervesystem. Andre skrækfyldte, men mere diffuse, erindringsmønstre fra den tidligste barndom er også blevet tændt af amygdala s intense farereaktion og den mængde stresshormon, som nu er udløst. Det er nu pludselig igennem denne ubevidste collage af skræmmende erindringer, at han oplever alt, hvad der foregår i værtshuset. Torkil rejser sig på rystende ben, men idet han vil smutte forbi de unge snubler han over en rygsæk og ramler ind i deres bord. Torkils amygdala har fortsat med sin intense associationsproces. Den ved jo, at de unge vil omringe ham og overfalde ham. Nu gælder det livet; det gælder om at prøve at skræmme dem væk; når flugtimpulsen i det autonome nervesystem blokeres af en forhindring, er det kampreaktionerne, der aktiveres. De unge vender sig forurettede og truende mod ham. Han er nu så meget fra den, at han også slynger noget ud, og de unge går på ham med tilråb og slag. Nu går Torkil i stå indeni. En susen fylder hans hovede, de unges råb er langt væk, og han ser alting i slow-motion. En hånd med en smadret ølflaske suser ned mod hans pande, men han kan ikke røre sig. Amygdala s faresignaler har nu fuldstændig ændret Torkils hjerneaktivitet og bevidsthed. Hippocampus, som varetager tid og stedsansen,men som ikke tåler stresshormoner, er helt slukket, og det er de reflekterende neokortikale funktioner også. Det betyder, at dette hændelsesforløb, ligesom barndommens mobning, indeni Torkils bevidsthed ikke har nogen tid, og derfor heller ikke nogen slutning. Det eksisterer som et slags evigt potentiale, en baggrundsvirkelighed, eller noget der hele tiden kan begynde igen. Det eksisterer heller ikke indeni ham som et samlet forløb, men snarere som en kaleidoskopisk samling skræk-billeder, der flagrer op i tilfældig rækkefølge, - blandet med billeder fra andre rædselsvækkende oplevelser, som minder amygdala om det samme. Torkil er nu gået ind i en dissocieret tilstand. Dissociations-tilstande kendetegnes ved at: omverden føles uvirkelig man føler sig selv uvirkelig en tummelumsk, ør fornemmelse desorientering ud-af-kroppen oplevelser hukommelsestab erindringsudfald spontane genoplevelser, herunder gentagelsestvang, flashbacks, og påtrængende indre billeder ændringer i: kropsoplevelse, tidsfornemmelse samt syns- og høresans, herunder syner og hallucinationer (Van der Kolk et al, 1996) Bag den kæmpende masse kommer et par uniformerede betjente ind ad døren, lige når flasken rammer Torkils hovede. Politi! råber en af dem, og efter et forvirret øjeblik bakker de unge væk, mens en af betjentene slæber den blødende og fortumlede Torkil til side. Faren er ovre. 3

4 Ifølge DSM-IV-TR, er der tale om en traumatisk begivenhed når: (1) Personen har selv oplevet, været vidne til eller er blevet konfronteret med en hændelse eller hændelser, der omfatter død, dødstrussel eller alvorlige skader, eller en trussel imod ens egen eller andres fysiske integritet. (2) Personen reagerede med intens angst, hjælpeløshed eller forfærdelse. (APA, 2000) Men Torkil er stadig i den dissocierede og delvist paralyserede tilstand. Hans hippocampus er heller ikke genaktiveret endnu, så han opfatter ikke rigtig hvad der sker omring ham, eller hvor lang tid der er gået. Torkils uvirkelighedsfølelse varer ved, mens han taler med betjenten, bliver kørt på skadestuen og får syet fem sting i panden. Der er heldigvis ingen tegn på hjernerystelse, og han tager bussen hjem. Hans kone er forfærdet, mens hans halvstore søn også synes, det er lidt sejt at far har været oppe at slås! Selv prøver han at ryste forløbet af sig, sket er sket, og man må trods alt se at komme videre derfra, hvor man er. Efter den forskrækkelse opgiver Torkil sin fyraftensbajer, og følelsen af at være lidt ved siden af varer ved, selv om han ikke lægger så meget mærke til det. Hans kone klager tiltagende over, at han er fjern, og et halvt års tid efter hændelsen begynder han at få angstanfald og søvnproblemer. Han har aldrig været nogen selskabsløve, men han bliver decideret menneskesky, og kan ikke lide at bevæge sig udenfor lejligheden eller kontoret. Han har svært ved at huske aftaler, glemmer ting, og bliver nemt desorienteret. Han er bange for, at han er ved at blive skør, eller måske ved at få Alzheimers. Han tænker kun sjældent på værtshusepisoden; bare det at holde sammen på dagen og vejen overvælder ham helt. Under bevidsthedsgrænsen er de associationer, der blev aktiverede under værtshus-hændelsen blevet til en central associationsbane, som ved alle dagens små stress aktiveres i en kindling optændings-respons. Torkils nervesystem står nu i en næsten konstant amygdala arousal. Den konstante aktivering af kamp/flugt systemet gør, at han bliver frygtelig forskrækket over uventede lyde, og den samtidige konstante aktivering af den dissocierede toniske immobilitet gør, at han føler sig underlig følelsesløs og lammet. Da hans konstante indre stressniveau nu er meget højt, er både hippocampus og de højere dele af korteks kun delvist aktive, så både hans almindelige orienteringsevne samt hans evne til at overveje og træffe beslutninger er nu ustabile og usammenhængende. Det bliver han naturligvis yderligere stresset af, hvilket yderligere forværrer situationen i hans nervesystem. Jo længere tid PTSD varer, jo mindre central er selve den traumatiske hændelse for forståelsen af de underliggende symptomer. Efterfølgende modgang, demoralisering skabt af kronisk overophidselse, og den progressive forværring af personens neurobiologi spiller en større og større rolle for forståelsen af kroniske symptomer. (van der Kolk et al, 1996, p 158) Da Torkils kone truer med at gå fra ham, hvis han ikke gør noget for at få hjælp, finder han gennem en fjern bekendt en psykoterapeut. Han kommer modstræbende til første aftale, men det er først efter han er gået ud af døren, at han kommer i tanke om, at det jo begyndte at gå ned ad bakke et halvt års tid efter 4

5 værtshusepisoden. Han slår det hen, for der skete jo ikke noget alvorligt ; men han nævner det alligevel i næste terapitime. Terapeuten begynder nu at snakke med Torkil om PTSD. Der er tale om Post Traumatisk Stress, når den traumatiske hændelse vedvarende genopleves på en eller flere af følgende måder: - Ufrivillige dissociative genoplevelser og flashbacks i billeder, tanker, følelser eller kropssansninger - eller en tendens til at handle, som om man er i den traumatiske situation. - Intens skræk eller en fysiologisk reaktivering når man oplever noget indefra eller udefra, der symboliserer eller ligner et aspekt af den traumatiske hændelse. - Tilbagevendende ubehagelige drømme om hændelsen. (APA, 2000) Det går op for Torkil, at han faktisk har været ved siden af sig selv siden værtshusoplevelsen. Han bliver utrolig lettet over, at trolden har et navn ; han fejler åbenbart noget, som andre også er ude for, selv om han stadig synes det er mærkeligt, at han skulle reagere så voldsomt efter en situation, hvor der jo alligevel ikke skete noget særligt. Men det vigtigste er håbet om, at han måske alligevel kan behandles og få det godt igen. Da hans neokortex, som udveksler information med de mere primitive bevidsthedslag, holder op med hele tiden at hviske: Du er ved at blive skør, det er abnormt, det her, det skrider for dig, slipper lidt af presset i amygdalas angtsberedskab. Det gør, at Torkil bliver lidt mindre følelsesløs (den parasympatiske immobilitet), men til gengæld mere følelseslabil, fordi det sympatiske kamp/flugtsystem igen får mere magt. Samtidig har han fattet stor tillid til sin terapeut, - hun lytter og stiller spørgsmål så han kunne mærke, at hun forstod, hvad han snakkede om; og hun kunne endda fortælle ham, hvad det er, der er galt. - Hun skal nok få ham på ret køl igen, tænker han. Ressonans og afstemning i det limbiske system er den normale neurologiske basis for, at vi føler os trygge ved et andet menneske, eller ved et dyr. Denne ressonans er en af terapiens mystiske dimensioner; den kan ikke konstrueres, og den opstår udenfor viljens kontrol, selvom både terapeuten og klienten naturligvis kan give den bedre eller dårligere livsbetingelser. Denne terapeut kender sig selv så godt, at hun i meget af terapitiden kan relatere fra en temmelig klar indre tilstand af medmenneskelig nænsomhed, og det hjælper på trygheden. Desuden har hun mange års erfaring med arbejde med choktraumer. I de næste terapier veksler fokus mellem værtshusslagsmålet, livet i årene siden, og glimt af forfølgelserne fra skolekammeraterne i barndommen. Torkil er dybt overrasket over at ting, han for længst havde glemt, dukker lyslevende op i hans erindring; både værtshuset og barndomserindringerne føles så virkelige, som var de sket igår. Han opdager, at terapeuten oftest spørger ind til bestemte dele af hans oplevelser: hvad han mærker i kroppen; hvilke billeder eller sætninger, der dukker op; hvilke impulser, han mærker i de erindringer, hans krop og bevidsthed fyldes af. På en eller anden mærkelig måde får hun ham igen og igen til at opdage impulser, han slet ikke vidste, han havde; til at løbe væk, springe kraftspring ud af faren, til at slynge en trykbølge af kraft ud i alle retninger mod sine plageånder. Efterhånden som han opdager, at han finder en glemt handlekraft i hvert skræmmende erindringsbillede, får han mere mod på selv at søge ind i de brændpunkter, han kan mærke. Amygdala er en slags indre vagthund, der altid holder et vågent øje med mulige faresituationer. Som nævnt bliver dens beroligende og orienteringsgivende makker, 5

6 hippocampus, lukket ned, når stressniveauet bliver for højt. Traumatisk erindring ( i amygdala) kan derfor ikke knyttes til fornemmelsen af tid eller alder (i hippocampus), og så har traumeerindringen ingen hylde at være på i bevidstheden. Derfor aktiveres amygdala s overlevelsesreaktion af alt, hvad der kan minde en om den truende situation. Det aktiverer så igen det autonome nervesystem, der med kamp, flugt eller frysningsreaktioner forsøger at klare skærene. De autonome forsvarsreaktioner udspringer af millioner af års instinktiv viden om, hvordan man klarer sig levende ud af livsfare. Disse reaktioner er situationsspecifikke, og de er derfor ret nemme at finde ind til ved at spørge ind til kroppens impulser, når klienten fornemmer den skræmmende situation. I PTSD behandling siger man, at PTSD kendetegnes ved overvældende associationer, - behandlingen går ud på at svække associationerne. Et skridt i den retning er at styrke de associationer, der tillader de autonome forsvarsimpulser at folde sig ud og handle sig til ende. Et andet skridt er at invitere hippocampus til at genaktiveres ved at spørge til orientering: hvad kan klienten se, høre, mærke, hvilke handleimpulser kan han registrere. Torkil s verden begynder igen at åbne sig. Han sover om natten, og problemerne med at huske, orientere sig og beslutte fortager sig. Han er gladere og går lettere i dialog med andre. En bieffekt af terapien synes at være, at han nu har mere kontakt både med sine kolleger og med sin halvstore søn; nu giver han igen på drillerier, som tidligere fik ham til at trække sig ind i sig selv. I en af de sidste terapier udbryder han spontant og lettet: Jamen, det med drengene, det er jo mange, mange år siden, det skete! Og det i værtshuset er jo faktisk også længe siden! Et ofte forekommende tegn på, at hippocampus igen er aktiv, og at den traumatiske aktivering i amygdala begynder at dæmpes, knytter sig til tid-og-sted erindringen og forbinder sig hensigtsmæssigt med andre livsoplevelser, er netop dette, at klienten spontant oplever, at de truende erindringer bindes ind i livshistoriens tidsoplevelse, sammen med oplevelsen af at være kommet frelst ud på den anden side. - Først nu kan man mærke, at faren er ovre. Effektive interventioner fra forskellige behandlingssystemer I de senere årtier er der mange systemer, der har udviklet ret effektive interventioner i forhold til PTSD. Oplevelsesmæssigt går de allesammen ud på at hjælpe klienten til: at etablere større indre tryghed og at få indre kontrol med skræktilstande. Udfra et neuropsykologisk perspektiv gøres det ved: at dæmpe amygdala s konstante optændingstendens, at finde og afslutte eller deaktivere - de ufærdige overlevelsesreaktioner i det autonome nervesystem, at aktivere hippocampus orienteringsevne og dens beroligende indflydelse, og at bringe præfrontal korteks nuancerede evaluering og narrativer i aktion i bevidstheden igen. Generelt er terapeutens første interventioner næsten altid kognitive. De handler om at give klienten en forståelse for, hvad der sker med ham eller hende. Undervisning i traumereaktioner giver klienten mulighed for at forstå, at han døjer med en almindelig reaktion på en ualmindelig hændelse og dermed holde op med at blive yderligere slået ud af balance af angst for symptomerne. Hvis tilværelsen er faldet meget fra hinanden, skal der også skabes struktur. Der skal være nogenlunde styr på livet førend man kan arbejde direkte med traumatiske tilstande. Det er vigtigt lige fra i begyndelsen at fokusere på ressourcer. Det betyder at kende eller etablere de ressourcer i livet og i personligheden, der kan danne fundament for arbejdet med den traumatiske tilstand. I begyndelsen er det måske alene tilliden til terapeuten, eller til partneren, der bærer, eller opdagelsen af, at der dog er aktiviteter, der stadig kan give glæde. Også medicinsk støtte til at etablere en tålelig hverdag kan komme på tale.. 6

7 I kognitive terapiformer arbejder man oppefra og ned (top-down), dvs. man finder ind til de mere eller mindre bevidste negative tanker og selvopfattelser, som er opstået enten i forbindelse med selve traumet, eller som en del af den neurologiske og eksistentielle disorganisering, som den post traumatiske dissociering skaber. Man arbejder med at adskille sig fra disse kognitive mønstre, bedømme deres styrke (monitorering) og indarbejde mere realistiske opfattelser (Holsten). Når man svækker et negativt tankemønster og indarbejder et mere realistisk, mindsker man et skræmmende input fra korteks til amygdala, og giver dermed en åbning til større tryghed og muligheden for at hjælpe psyken endnu et skridt ind mod bedre balance. Et andet element af den kognitive strategi er at lære åndedrætsteknikker til håndtering af akutte angsttilstande. Mange af de væsentligste forskere i PTSD (van der Kolk et al., 1996, Scaer, 2001, Perry 1999) fastholder netop, at man er nødt til på en eller anden made at arbejde med kroppen, hvis man skal intervenere effektivt. Det mener de, fordi alle de dele af bevidstheden, der primært er involveret i traumereaktionen, er usproglige og førbevidste. Oven i købet er tidlig omsorgssvigt eller traumatisering en stærk indikator for, om et menneske udvikler PTSD efter traumatiske oplevelser (Ford & Kidd, 1998, Perry, 1999, Porges, 1995, Schore, 2002). I kropspsykoterapierne arbejder man nedefra og op (bottom-up), dvs. man holder bevidstheden ved de kropslige sansninger og impulser, til de samler sig til et sammenhængende hele (Ogden & Minton, 2000). Hvad enten man arbejder med en specifik traumatisk situation eller med den overordnede traumatiske tilstand, er der nemlig impulser, der kommer fra det autonome nervesystems aktivering af kamp, flugt, selvbeskyttelse eller immobilitetsreflekserne. Når disse impulser bliver tydelige, er det indre kaos allerede stærkt mindsket, og man bevæger sig ind i dybere ressourcelag ved at afdække og undersøge de billeder og fornemmelser, der følger med dem. I nogle terapier, f. eks Bodynamic (Jørgensen, 1993) eller NLP, er det almindeligt at begynde næste skridt i terapien med at fokusere på en situation, der føles som et trygt sted eller anker for ressourcefølelser. Ved andre metoder, som Somatic Experiencing (Levine, 1997) eller tapping -teknikkerne (Callahan & Trubo, 2002, Flint & Craig 2001) lægges der ofte vægt på, at ressourceoplevelserne udfolder sig spontant i arbejdet med den traumatiske erfaring. Både i kropsterapierne, de kognitive terapier og de deaktiverende metoder (NLP, EMDR, tappingteknikker) bringer man ressourcerne og traumetilstanden ind i bevidstheden på måder, hvor man gentagne gange bestyrker ressourcetilstande og mestringsoplevelser, og gentagne gange defokuserer det traumatiske selvaktiveringskredsløb. Det gøres i kropsterapierne ved at pendle mellem traume og resource, og ved at sætte focus på orientering og de autonome impulsers gennemførelse. I EMDR og tapping-terapierne gøres det ved lade klienten koncentrere sig om den traumatiske tilstand, og derefter forstyrre dette focus med teknikken, til traumekredsløbet brydes. Alle disse forskellige metoder har også forskellige visioner om, hvad udkommet af terapien er. Tappingteknikkerne og NLP er entusiastisk blevet beskrevet som en slettetast, hvor selve det traumatiske kredsløb hurtigt kan slukkes, som om det aldrig havde eksisteret. Ressourcer og liv kan så udfolde sig frit, som om traumet aldrig havde været. Sigtet er en næsten kirurgisk fjernelse af den specifikke traumatiske dynamik. Kognitiv terapi samler sig om livsfærdighederne i nutiden, og arbejder målrettet med symptomreduktion og mestring af de ydre og indre situationer, der tænder traumereaktionen. 7

8 Kropspsykoterapierne er lejret i den traditionelle humanistiske selvudviklingstanke, og her sigter man på en udvidelse af personlighedens evne til at håndtere stress og traumatiske situationer; man lærer at blive større end traumet, og man kan finde ressourcer, som traumet har åbnet til. Især SE giver eksempler på, hvordan klienter direkte har brugt ressourcerne fra terapien til at overkomme senere lignende faretruende situationer. Alle indfaldsvinklerne er tydeligvis nyttige. Mange voldsomt traumatiserede personer i samfundet idag har hverken baggrund eller ressourcer til at være motiverede af selvfordybelse og selvudvikling, og for dem er både symtomreducering, mestring og slette-tast muligheden et livsvigtigt alternativ til de traditionelle metoder. På den anden side synes fordybelse og nuancering at være et af menneskets dybeste sunde reaktioner på smerte og livstrussel. Mange terapeuter bruger da også en blanding af kognitiv, kropspsykoterapeutisk eller psykodynamisk terapi og de deaktiverende metoder, og adskillige forfattere støtter brugen af mere end en metode (van der Kolk et al, 1996, Rothschild, 2000, Siegel & Solomon, 2003). Endelig bør det nævnes, at både forebyggelse og behandling af choktraumer er et samfundsanliggende. Ifølge mange, der arbejder i verdens brændpunkter, er det ofte traumatiserede enkeltpersoners indre ubærlige oversvømmelse af raseri, hævn og gru, der genstarter en voldscyklus. Det gælder både ved krig og - mindre omfattende, men tættere på - ved de voldsomme sammenstød mellem forskellige individer og grupper i vores nye danske multietniske samfund. - Ydre våbenstilstand er afhængig af evnen til indre våbenstilstand, og ydre fredsproces er afhængig af indre fredsproces. Litteratur: AMERICAN PSYCHIATRIC ASSOCIATION (2000): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth edition. CALLAHAN, R. & TRUBO, R.: Tapping the healer within. McGraw-Hill/Contemporary Book, FLINT, G. & CRAIG, G.: Emotional Freedom: Techniques for dealing with emotional and physical distress. Garry A. Flint, FORD, J. & KIDD, P.: Early Childhod Trauma and Disorders of Extreme Stress as Predictors of Treatment Outcome with Chronic Posttraumatic Stress Disorder. Journal of Traumatic Stress, 1998:11(4), HOLSTEN, F: Posttraumatisk Stresslidelse. Netdoktor.dk JØRGENSEN, S.: Bearbejdning af choktraumer/posttraumatisk stress i Bodynamic Analyse. Bodynamic Institute, LEVINE, P.: Waking the Tiger. Northwest, 1998 MACLEAN, P.: The Triune Brain in Evolution. Plenum Press, N.Y., 1990 OGDEN, P. & MINTON, K.: Sensorimotor psychotherapy: One method for processing traumatic memory. Traumatology, 6(3), article 3, October PERRY, B.: The Memories of States. Splintered reflections: images of the body in trauma. p. 9-38, J. Goodwin & R. Attias (Eds.), Basic Books, PORGES. S.: Orienting in a defensive world: mammalian modifications of our evolutionary heritage. Published in Psychophysiology,, 32, ,

9 RESICK, P. A.: Cognitive Processing Therapy (CPT) For Rape Related PTSD And Depression. NCP Clinical Quarterly 4(3/4): Summer/Fall 1994 ROTHSCHILD, B. : The body remembers, the psychophysiology of trauma and trauma treatment. WW. Norton & Co, SCAER, R.: The Body bears the burden, trauma, dissociation and disease. Haworth Press, SCHORE, A: Dysregulation of the right brain; a fundamental mechanism of traumatic attachment and the psychopathogenesis of posttraumatic stress disorder. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry, 36,p. 9-30, SIEGEL, D.J & SOLOMON, M.F.: Healing trauma: attachment, mind, body and brain. W.W. Norton & Co, VAN DER KOLK, M.F., MCFARLANE, A.C, og WEISAETH, L.: Traumatic Stress. The Guilford Press, N.Y

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik,

Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, Hvad er det så med den smerte? Om mennesket bag smerten, om psykosomatik, smertetyper, PTSD og nervesystemet. Sanne Rimpler/ Fysioterapeut/ Psykoterapeut ved Terapivagten.dk/ Underviser og kropsterapeut

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk

Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International. PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil

Læs mere

UDDRAG SYNerGAIA BOGEN Pædagogisk Rehabilitering i teori, metode og praksis fra tværfagligt eksperiment til integreret praksis

UDDRAG SYNerGAIA BOGEN Pædagogisk Rehabilitering i teori, metode og praksis fra tværfagligt eksperiment til integreret praksis UDDRAG SYNerGAIA BOGEN Pædagogisk Rehabilitering i teori, metode og praksis fra tværfagligt eksperiment til integreret praksis Traumets neurobiologi I evolutionen har det haft overlevelsesværdi at kunne

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

At blive vækket til live igen

At blive vækket til live igen At blive vækket til live igen v/ David Beermann, Psykoterapeut MPF, SE Practitioner, SOMA Hvad skete der egentlig med Snehvide? Snehvide lå nu i lang lang tid i kisten og så ud som om hun sov, for hun

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

At være frivillig for flygtninge med traumer

At være frivillig for flygtninge med traumer At være frivillig for flygtninge med traumer Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Frivilliggruppen I Varde, den 15.maj 2017 DFH Integration Eftermiddagens program

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

FORLØSNING AF TRAUMER GENNEM KROPPEN

FORLØSNING AF TRAUMER GENNEM KROPPEN ARTIKEL: FORLØNING AF TRAUMER MED SE FORLØSNING AF TRAUMER GENNEM KROPPEN Tekst: Lis Høhne Ratcliffe og Ulrik Jørgensen Jordskælv i Nepal, kæntrede både i Middelhavet med syriske og afrikanske flygtninge,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser

holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser holistisk rehabilitering efter traumer og chok Livskvalitet efter krænkelser 21 Intens følelsesmæssig smerte kan give sår på sjælen Begivenheder, der overvælder os følelsesmæssigt, HOLISTISK REHABILITERING

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Asylansøgere og flygtninge med traumer. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp LGBT Asylum 10.

Asylansøgere og flygtninge med traumer. Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp LGBT Asylum 10. Asylansøgere og flygtninge med traumer Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp LGBT Asylum 10. maj 2017 DFH Integration Program 1. Eksilstress, traumer og PTSD typiske

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

PTSD - Post Traumatic Stress Disorder eller Posttraumatisk Stress Jack Donen, cand.psych. Numen Center: www.inform.dk/numen

PTSD - Post Traumatic Stress Disorder eller Posttraumatisk Stress Jack Donen, cand.psych. Numen Center: www.inform.dk/numen PTSD - Post Traumatic Stress Disorder eller Posttraumatisk Stress Jack Donen, cand.psych. Numen Center: www.inform.dk/numen Det følgende er skrevet efter tsunamikatastrofen ved Indonesien i 2005, men beskrivelsen

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

POST TRAUMATISK: Oplevelsen af livstrussel kan for eksempel være skabt af:

POST TRAUMATISK: Oplevelsen af livstrussel kan for eksempel være skabt af: 1 POST TRAUMATISK: Det følgende er skrevet efter tsunamikatastrofen i december 2004, men kan ses som en generel oplysning og vejledning i forbindelse med chok-traume oplevelser. Traumatiske hændelser,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

HJERNEN I KROPPEN Familieopstillingens interpersonelle neurobiologi

HJERNEN I KROPPEN Familieopstillingens interpersonelle neurobiologi SARAH PEYTON HJERNEN I KROPPEN Familieopstillingens interpersonelle neurobiologi I marts 2013, som 50-årig og træt af at have levet med eftervirkningerne af seksuelt misbrug i snart fem årtier, meldte

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

TERRORANGREB. Psykiske følger af

TERRORANGREB. Psykiske følger af Eftervirkninger Af Dorthe Plechinger Psykiske følger af TERRORANGREB 11. september: For første gang er de umiddelbare psykiske konsekvenser af et terrorangreb blevet undersøgt. Mellem to og tre gange så

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte

Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens

Læs mere

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring

Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring Smerter hos børn & SE-terapi Maiken Bjerg, Indsigt, mestring, lindring SE-terapi Somatic Experience En metode udviklet af Ph. d Peter A. Levine Forløsning af fastfrysning gennem fokus på kropssansning.

Læs mere

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse.

Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Den naturlige kommunikation Viden om hjernen i relation til personale ledelse. Ved Nicolaj Suhr Ledelses & Organisationskonsulent UCN act2learn Ledelse og HR LIDT OM HJERNEN Hjernen i fire områder Kortex

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Rapport galt i halsen

Rapport galt i halsen Rapport galt i halsen Sundhedsstyrelsens PTSD-anbefalinger misbruges, hvis de læses som en absolut tilslutning til kognitiv adfærdsterapi over for angst. Forfatterne foreslår en afprøvning af en form for

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

UDDRAG SYNerGAIA BOGEN Pædagogisk Rehabilitering i teori, metode og praksis fra tværfagligt eksperiment til integreret praksis

UDDRAG SYNerGAIA BOGEN Pædagogisk Rehabilitering i teori, metode og praksis fra tværfagligt eksperiment til integreret praksis UDDRAG SYNerGAIA BOGEN Pædagogisk Rehabilitering i teori, metode og praksis fra tværfagligt eksperiment til integreret praksis At leve som et menneske er at erfare og opleve gennem handlinger, følelser

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Stjær Galten IM 2015 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem? Højere hastighed

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen

PTSD. Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen PTSD Psykiatrifonden 2013 Mar7n Hir7us og Anders Christensen TRAUMA PTSD x y z å ø p Hvor ofe mm 1-9 % prævalens i befolkningen meget svingende forekomster Højere i bysamfund end på landet Børn under 10

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere