Om hjerne, krop og bevidsthed i choktraumer og choktraumebehandling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om hjerne, krop og bevidsthed i choktraumer og choktraumebehandling."

Transkript

1 Om hjerne, krop og bevidsthed i choktraumer og choktraumebehandling. Marianne Bentzen 2004 Abstract Først gives der et overblik over hjernen og den måde, den fungerer på i faretruende situationer. Derefter følger en kort historie om en traumatisk hændelse, nogle typiske oplevelser og reaktioner på chok, og de tilhørende neurologiske stressreaktioner. Historien slutter med nogle typiske klienterfaringer i traumebehandlingen og de tilsvarende neurologiske afbalanceringsprocesser. Til sidst gennemgås nogle centrale elementer i vellykkede choktraumeinterventioner, med eksempler fra forskellige terapiformer, og ud fra det perspektiv, at ressourceorienteret jegfunktion og neurologisk funktion søges genetableret. Meget kort om hjernen og chok Cirka halvdelen af de mennesker, der er udsat for en given traumatisk hændelse, udvikler Post Traumatisk Stress (Disorder); kaldet PTS eller PTSD, afhængig af, hvor alvorlige symptomerne er. Det er min erfaring, at det ofte er vanskeligt for professionelle at forklare, hvad det er, der sker i bevidstheden og i organismen ved PTS. Denne artikel er derfor især skrevet til mennesker, der arbejder med deres egne eller andres choktraumer. Hjernen har mange lag. I løbet af hvirveldyrenes historie er nye lag og funktioner vokset ud af, og har modificeret, de allerede eksisterende (MacLean, 1990). I det ældste og mest primitive lag, krybdyrhjernen, som omfatter det autonome nervesystem, hjernestammen og midthjernen, bliver basale livsfunktioner, jagtevne, territorieadfærd og kønsdrift, varetaget. Det er også her, traumereaktionerne aktiveres. I de tidligste pattedyr, udvikledes evnen til tilknytning, leg og komplicerede relationer, hvilket alt sammen varetages af det limbiske system, som er den gamle pattedyrhjerne. I den ældste del af det limbiske system har vi amygdala, som reagerer med kraftige følelser på stimuli indefra eller udefra, og som tænder chokreaktionerne. Desuden har vi hippocampus, som sørger for orientering og erindring i tid og rum; uden aktivitet i hippocampus har vi ingen tidsfornemmelse eller følelse af at kunne genkende vores omgivelser. Disse to ældste lag vurderer og reagerer meget hurtigt og utvetydigt positivt eller negativt på indre og ydre fænomener. Det er godt, når det drejer sig om at være til stede i nuet, om overlevelse, om beskyttelse af afkommet, eller om det, vi til hverdag kalder kemien mellem mennesker. Til gengæld er disse basale vurderinger i bevidstheden temmelig unuancerede. I primathjernen, i den del af præfrontal korteks der hedder orbitofrontal korteks, finder vi nu begyndende kognitive funktioner, blandt andet objektdannelse og objektkonstans, enkel sprogforståelse, samt det følelsesmæssige grundlag for at træffe bevidste valg. Det er i dette område vi danner billeder og komplekse associationer af vores relationer og vores liv. Hvis dette område fungerer godt, har vi nuancerede billeder og oplevelser af vores liv og vores nære, og vi har en god fornemmelse af, hvad vi kan komme ud for. Det er også herfra, vi er i stand til at rumme, eller regulere, kraftige negative oplevelser og følelser. Hvis imidlertid tidlige eller dybe traumatiske tilstande præger funktionen i dette område, fragmenteres denne sammenhængsskabende og afbalancerende funktion. Så splittes vores oplevelse og vores følelsesliv i voldsomme svingninger mellem godt og ondt, måske med perioder af indre følelsesløshed; og det kan være de nærmeste, eller en selv, man oplever så usammenhængende. Menneskehjernen, vores usædvanlig store neokorteks, tillader os at overveje mange aspekter og potentielle konsekvenser af valg, føre komplicerede samtaler, skrive eller læse artikler, og gøre andre ting, der hører til de højere kognitive funktioner. 1

2 - Disse senere lag, som først udviklede sig hos os primater, forarbejder langsommere og er til gengæld meget nuancerede. Dette niveau går i sort eller kobles fra, når organismen er truet. Så overtager de primitive og hurtige bevidsthedslag styringen, og vi oplever enten at vi slet ikke kan tænke, eller at vores tanker foregår underligt adskilt fra det, der sker. Beslutninger og styringsprocesser i de primitive dele af hjernen er altid ubevidste, som f. eks den konstante finjustering af åndedrættets og hjerterytmens tempo. Ved chokerende hændelser aktiverer amygdala, som styrer det autonome nervesystem, overlevelsesimpulserne; enten de hurtige og fleksible flugt- eller kamp-reaktioner fra det sympatiske nervesystem, eller den dissocierede toniske immobilitet (frysning) i det parasympatiske nervesystem. Ved nogle frysnings tilstande har man set eksempler på, at hele den bevidste del af hjernen bliver slukket (van der Kolk et al, 1996), så der ingen aktivitet er. En beskrivelse af denne tilstand kunne lyde sådan: Det sortnede for øjnene, jeg kunne ingenting høre, og jeg sad som lammet. Denne parasympatiske reaktion er det ældste og mest primitive fareberedskab vi har. Vi har det til fælles med fisk og padder, fra før naturen opfandt hurtige nervebaner. Det aktiveres derfor langsommere end det sympatiske nervesystem og det er også temmelig lang tid om at normaliseres igen. Det er en af grundene til, at man tit ikke når at komme ud af chokket før man kommer i terapi. Vi skal for hurtigt på benene og bevise, at vi er OK og så når sjælen i det parasympatiske system ikke at komme med. Præfrontal korteks Orbitofrontal del Neokorteks (menneskehjernen) Limbiske system (pattedyrhjernen) Amygdala Hippocampus Hjernestammen (krybdyrhjernen) En choktraumefortælling Torkil, en midaldrende, stille IT medarbejder, har været på arbejde, og er er gået ned på sit sædvanlige værtshus for at drikke en fyraftensbajer. Der har været stor fodboldkamp, og byen er fuld af mennesker i rød-hvide farver, - men desværre har Danmark tabt. En flok berusede unge mænd kommer væltende ind på værtshuset; de virker omtågede og indædte. 2

3 I Torkils nervesystem sker der nu det, at hans amygdala, som aktiverer stærke følelser af især angst og vrede (van der Kolk et al, 1996), bliver lidt alarmeret. Han bliver årvågen, hyggefølelsen er som blæst væk, og selv om han bliver siddende, er hans opmærksomhed hele tiden ovre på de unge mænd. De er i mellemtiden begyndt at skændes. Torkil bliver mere og mere ilde til mode og bange, og nu vil han væk. Amygdala har under bevidsthedsgrænsen associeret fra denne situation til årelang angst for en gruppe drenge, der plagede ham efter skoletid i folkeskolen, og aktiveret flugtreaktionene i det autonome nervesystem. Andre skrækfyldte, men mere diffuse, erindringsmønstre fra den tidligste barndom er også blevet tændt af amygdala s intense farereaktion og den mængde stresshormon, som nu er udløst. Det er nu pludselig igennem denne ubevidste collage af skræmmende erindringer, at han oplever alt, hvad der foregår i værtshuset. Torkil rejser sig på rystende ben, men idet han vil smutte forbi de unge snubler han over en rygsæk og ramler ind i deres bord. Torkils amygdala har fortsat med sin intense associationsproces. Den ved jo, at de unge vil omringe ham og overfalde ham. Nu gælder det livet; det gælder om at prøve at skræmme dem væk; når flugtimpulsen i det autonome nervesystem blokeres af en forhindring, er det kampreaktionerne, der aktiveres. De unge vender sig forurettede og truende mod ham. Han er nu så meget fra den, at han også slynger noget ud, og de unge går på ham med tilråb og slag. Nu går Torkil i stå indeni. En susen fylder hans hovede, de unges råb er langt væk, og han ser alting i slow-motion. En hånd med en smadret ølflaske suser ned mod hans pande, men han kan ikke røre sig. Amygdala s faresignaler har nu fuldstændig ændret Torkils hjerneaktivitet og bevidsthed. Hippocampus, som varetager tid og stedsansen,men som ikke tåler stresshormoner, er helt slukket, og det er de reflekterende neokortikale funktioner også. Det betyder, at dette hændelsesforløb, ligesom barndommens mobning, indeni Torkils bevidsthed ikke har nogen tid, og derfor heller ikke nogen slutning. Det eksisterer som et slags evigt potentiale, en baggrundsvirkelighed, eller noget der hele tiden kan begynde igen. Det eksisterer heller ikke indeni ham som et samlet forløb, men snarere som en kaleidoskopisk samling skræk-billeder, der flagrer op i tilfældig rækkefølge, - blandet med billeder fra andre rædselsvækkende oplevelser, som minder amygdala om det samme. Torkil er nu gået ind i en dissocieret tilstand. Dissociations-tilstande kendetegnes ved at: omverden føles uvirkelig man føler sig selv uvirkelig en tummelumsk, ør fornemmelse desorientering ud-af-kroppen oplevelser hukommelsestab erindringsudfald spontane genoplevelser, herunder gentagelsestvang, flashbacks, og påtrængende indre billeder ændringer i: kropsoplevelse, tidsfornemmelse samt syns- og høresans, herunder syner og hallucinationer (Van der Kolk et al, 1996) Bag den kæmpende masse kommer et par uniformerede betjente ind ad døren, lige når flasken rammer Torkils hovede. Politi! råber en af dem, og efter et forvirret øjeblik bakker de unge væk, mens en af betjentene slæber den blødende og fortumlede Torkil til side. Faren er ovre. 3

4 Ifølge DSM-IV-TR, er der tale om en traumatisk begivenhed når: (1) Personen har selv oplevet, været vidne til eller er blevet konfronteret med en hændelse eller hændelser, der omfatter død, dødstrussel eller alvorlige skader, eller en trussel imod ens egen eller andres fysiske integritet. (2) Personen reagerede med intens angst, hjælpeløshed eller forfærdelse. (APA, 2000) Men Torkil er stadig i den dissocierede og delvist paralyserede tilstand. Hans hippocampus er heller ikke genaktiveret endnu, så han opfatter ikke rigtig hvad der sker omring ham, eller hvor lang tid der er gået. Torkils uvirkelighedsfølelse varer ved, mens han taler med betjenten, bliver kørt på skadestuen og får syet fem sting i panden. Der er heldigvis ingen tegn på hjernerystelse, og han tager bussen hjem. Hans kone er forfærdet, mens hans halvstore søn også synes, det er lidt sejt at far har været oppe at slås! Selv prøver han at ryste forløbet af sig, sket er sket, og man må trods alt se at komme videre derfra, hvor man er. Efter den forskrækkelse opgiver Torkil sin fyraftensbajer, og følelsen af at være lidt ved siden af varer ved, selv om han ikke lægger så meget mærke til det. Hans kone klager tiltagende over, at han er fjern, og et halvt års tid efter hændelsen begynder han at få angstanfald og søvnproblemer. Han har aldrig været nogen selskabsløve, men han bliver decideret menneskesky, og kan ikke lide at bevæge sig udenfor lejligheden eller kontoret. Han har svært ved at huske aftaler, glemmer ting, og bliver nemt desorienteret. Han er bange for, at han er ved at blive skør, eller måske ved at få Alzheimers. Han tænker kun sjældent på værtshusepisoden; bare det at holde sammen på dagen og vejen overvælder ham helt. Under bevidsthedsgrænsen er de associationer, der blev aktiverede under værtshus-hændelsen blevet til en central associationsbane, som ved alle dagens små stress aktiveres i en kindling optændings-respons. Torkils nervesystem står nu i en næsten konstant amygdala arousal. Den konstante aktivering af kamp/flugt systemet gør, at han bliver frygtelig forskrækket over uventede lyde, og den samtidige konstante aktivering af den dissocierede toniske immobilitet gør, at han føler sig underlig følelsesløs og lammet. Da hans konstante indre stressniveau nu er meget højt, er både hippocampus og de højere dele af korteks kun delvist aktive, så både hans almindelige orienteringsevne samt hans evne til at overveje og træffe beslutninger er nu ustabile og usammenhængende. Det bliver han naturligvis yderligere stresset af, hvilket yderligere forværrer situationen i hans nervesystem. Jo længere tid PTSD varer, jo mindre central er selve den traumatiske hændelse for forståelsen af de underliggende symptomer. Efterfølgende modgang, demoralisering skabt af kronisk overophidselse, og den progressive forværring af personens neurobiologi spiller en større og større rolle for forståelsen af kroniske symptomer. (van der Kolk et al, 1996, p 158) Da Torkils kone truer med at gå fra ham, hvis han ikke gør noget for at få hjælp, finder han gennem en fjern bekendt en psykoterapeut. Han kommer modstræbende til første aftale, men det er først efter han er gået ud af døren, at han kommer i tanke om, at det jo begyndte at gå ned ad bakke et halvt års tid efter 4

5 værtshusepisoden. Han slår det hen, for der skete jo ikke noget alvorligt ; men han nævner det alligevel i næste terapitime. Terapeuten begynder nu at snakke med Torkil om PTSD. Der er tale om Post Traumatisk Stress, når den traumatiske hændelse vedvarende genopleves på en eller flere af følgende måder: - Ufrivillige dissociative genoplevelser og flashbacks i billeder, tanker, følelser eller kropssansninger - eller en tendens til at handle, som om man er i den traumatiske situation. - Intens skræk eller en fysiologisk reaktivering når man oplever noget indefra eller udefra, der symboliserer eller ligner et aspekt af den traumatiske hændelse. - Tilbagevendende ubehagelige drømme om hændelsen. (APA, 2000) Det går op for Torkil, at han faktisk har været ved siden af sig selv siden værtshusoplevelsen. Han bliver utrolig lettet over, at trolden har et navn ; han fejler åbenbart noget, som andre også er ude for, selv om han stadig synes det er mærkeligt, at han skulle reagere så voldsomt efter en situation, hvor der jo alligevel ikke skete noget særligt. Men det vigtigste er håbet om, at han måske alligevel kan behandles og få det godt igen. Da hans neokortex, som udveksler information med de mere primitive bevidsthedslag, holder op med hele tiden at hviske: Du er ved at blive skør, det er abnormt, det her, det skrider for dig, slipper lidt af presset i amygdalas angtsberedskab. Det gør, at Torkil bliver lidt mindre følelsesløs (den parasympatiske immobilitet), men til gengæld mere følelseslabil, fordi det sympatiske kamp/flugtsystem igen får mere magt. Samtidig har han fattet stor tillid til sin terapeut, - hun lytter og stiller spørgsmål så han kunne mærke, at hun forstod, hvad han snakkede om; og hun kunne endda fortælle ham, hvad det er, der er galt. - Hun skal nok få ham på ret køl igen, tænker han. Ressonans og afstemning i det limbiske system er den normale neurologiske basis for, at vi føler os trygge ved et andet menneske, eller ved et dyr. Denne ressonans er en af terapiens mystiske dimensioner; den kan ikke konstrueres, og den opstår udenfor viljens kontrol, selvom både terapeuten og klienten naturligvis kan give den bedre eller dårligere livsbetingelser. Denne terapeut kender sig selv så godt, at hun i meget af terapitiden kan relatere fra en temmelig klar indre tilstand af medmenneskelig nænsomhed, og det hjælper på trygheden. Desuden har hun mange års erfaring med arbejde med choktraumer. I de næste terapier veksler fokus mellem værtshusslagsmålet, livet i årene siden, og glimt af forfølgelserne fra skolekammeraterne i barndommen. Torkil er dybt overrasket over at ting, han for længst havde glemt, dukker lyslevende op i hans erindring; både værtshuset og barndomserindringerne føles så virkelige, som var de sket igår. Han opdager, at terapeuten oftest spørger ind til bestemte dele af hans oplevelser: hvad han mærker i kroppen; hvilke billeder eller sætninger, der dukker op; hvilke impulser, han mærker i de erindringer, hans krop og bevidsthed fyldes af. På en eller anden mærkelig måde får hun ham igen og igen til at opdage impulser, han slet ikke vidste, han havde; til at løbe væk, springe kraftspring ud af faren, til at slynge en trykbølge af kraft ud i alle retninger mod sine plageånder. Efterhånden som han opdager, at han finder en glemt handlekraft i hvert skræmmende erindringsbillede, får han mere mod på selv at søge ind i de brændpunkter, han kan mærke. Amygdala er en slags indre vagthund, der altid holder et vågent øje med mulige faresituationer. Som nævnt bliver dens beroligende og orienteringsgivende makker, 5

6 hippocampus, lukket ned, når stressniveauet bliver for højt. Traumatisk erindring ( i amygdala) kan derfor ikke knyttes til fornemmelsen af tid eller alder (i hippocampus), og så har traumeerindringen ingen hylde at være på i bevidstheden. Derfor aktiveres amygdala s overlevelsesreaktion af alt, hvad der kan minde en om den truende situation. Det aktiverer så igen det autonome nervesystem, der med kamp, flugt eller frysningsreaktioner forsøger at klare skærene. De autonome forsvarsreaktioner udspringer af millioner af års instinktiv viden om, hvordan man klarer sig levende ud af livsfare. Disse reaktioner er situationsspecifikke, og de er derfor ret nemme at finde ind til ved at spørge ind til kroppens impulser, når klienten fornemmer den skræmmende situation. I PTSD behandling siger man, at PTSD kendetegnes ved overvældende associationer, - behandlingen går ud på at svække associationerne. Et skridt i den retning er at styrke de associationer, der tillader de autonome forsvarsimpulser at folde sig ud og handle sig til ende. Et andet skridt er at invitere hippocampus til at genaktiveres ved at spørge til orientering: hvad kan klienten se, høre, mærke, hvilke handleimpulser kan han registrere. Torkil s verden begynder igen at åbne sig. Han sover om natten, og problemerne med at huske, orientere sig og beslutte fortager sig. Han er gladere og går lettere i dialog med andre. En bieffekt af terapien synes at være, at han nu har mere kontakt både med sine kolleger og med sin halvstore søn; nu giver han igen på drillerier, som tidligere fik ham til at trække sig ind i sig selv. I en af de sidste terapier udbryder han spontant og lettet: Jamen, det med drengene, det er jo mange, mange år siden, det skete! Og det i værtshuset er jo faktisk også længe siden! Et ofte forekommende tegn på, at hippocampus igen er aktiv, og at den traumatiske aktivering i amygdala begynder at dæmpes, knytter sig til tid-og-sted erindringen og forbinder sig hensigtsmæssigt med andre livsoplevelser, er netop dette, at klienten spontant oplever, at de truende erindringer bindes ind i livshistoriens tidsoplevelse, sammen med oplevelsen af at være kommet frelst ud på den anden side. - Først nu kan man mærke, at faren er ovre. Effektive interventioner fra forskellige behandlingssystemer I de senere årtier er der mange systemer, der har udviklet ret effektive interventioner i forhold til PTSD. Oplevelsesmæssigt går de allesammen ud på at hjælpe klienten til: at etablere større indre tryghed og at få indre kontrol med skræktilstande. Udfra et neuropsykologisk perspektiv gøres det ved: at dæmpe amygdala s konstante optændingstendens, at finde og afslutte eller deaktivere - de ufærdige overlevelsesreaktioner i det autonome nervesystem, at aktivere hippocampus orienteringsevne og dens beroligende indflydelse, og at bringe præfrontal korteks nuancerede evaluering og narrativer i aktion i bevidstheden igen. Generelt er terapeutens første interventioner næsten altid kognitive. De handler om at give klienten en forståelse for, hvad der sker med ham eller hende. Undervisning i traumereaktioner giver klienten mulighed for at forstå, at han døjer med en almindelig reaktion på en ualmindelig hændelse og dermed holde op med at blive yderligere slået ud af balance af angst for symptomerne. Hvis tilværelsen er faldet meget fra hinanden, skal der også skabes struktur. Der skal være nogenlunde styr på livet førend man kan arbejde direkte med traumatiske tilstande. Det er vigtigt lige fra i begyndelsen at fokusere på ressourcer. Det betyder at kende eller etablere de ressourcer i livet og i personligheden, der kan danne fundament for arbejdet med den traumatiske tilstand. I begyndelsen er det måske alene tilliden til terapeuten, eller til partneren, der bærer, eller opdagelsen af, at der dog er aktiviteter, der stadig kan give glæde. Også medicinsk støtte til at etablere en tålelig hverdag kan komme på tale.. 6

7 I kognitive terapiformer arbejder man oppefra og ned (top-down), dvs. man finder ind til de mere eller mindre bevidste negative tanker og selvopfattelser, som er opstået enten i forbindelse med selve traumet, eller som en del af den neurologiske og eksistentielle disorganisering, som den post traumatiske dissociering skaber. Man arbejder med at adskille sig fra disse kognitive mønstre, bedømme deres styrke (monitorering) og indarbejde mere realistiske opfattelser (Holsten). Når man svækker et negativt tankemønster og indarbejder et mere realistisk, mindsker man et skræmmende input fra korteks til amygdala, og giver dermed en åbning til større tryghed og muligheden for at hjælpe psyken endnu et skridt ind mod bedre balance. Et andet element af den kognitive strategi er at lære åndedrætsteknikker til håndtering af akutte angsttilstande. Mange af de væsentligste forskere i PTSD (van der Kolk et al., 1996, Scaer, 2001, Perry 1999) fastholder netop, at man er nødt til på en eller anden made at arbejde med kroppen, hvis man skal intervenere effektivt. Det mener de, fordi alle de dele af bevidstheden, der primært er involveret i traumereaktionen, er usproglige og førbevidste. Oven i købet er tidlig omsorgssvigt eller traumatisering en stærk indikator for, om et menneske udvikler PTSD efter traumatiske oplevelser (Ford & Kidd, 1998, Perry, 1999, Porges, 1995, Schore, 2002). I kropspsykoterapierne arbejder man nedefra og op (bottom-up), dvs. man holder bevidstheden ved de kropslige sansninger og impulser, til de samler sig til et sammenhængende hele (Ogden & Minton, 2000). Hvad enten man arbejder med en specifik traumatisk situation eller med den overordnede traumatiske tilstand, er der nemlig impulser, der kommer fra det autonome nervesystems aktivering af kamp, flugt, selvbeskyttelse eller immobilitetsreflekserne. Når disse impulser bliver tydelige, er det indre kaos allerede stærkt mindsket, og man bevæger sig ind i dybere ressourcelag ved at afdække og undersøge de billeder og fornemmelser, der følger med dem. I nogle terapier, f. eks Bodynamic (Jørgensen, 1993) eller NLP, er det almindeligt at begynde næste skridt i terapien med at fokusere på en situation, der føles som et trygt sted eller anker for ressourcefølelser. Ved andre metoder, som Somatic Experiencing (Levine, 1997) eller tapping -teknikkerne (Callahan & Trubo, 2002, Flint & Craig 2001) lægges der ofte vægt på, at ressourceoplevelserne udfolder sig spontant i arbejdet med den traumatiske erfaring. Både i kropsterapierne, de kognitive terapier og de deaktiverende metoder (NLP, EMDR, tappingteknikker) bringer man ressourcerne og traumetilstanden ind i bevidstheden på måder, hvor man gentagne gange bestyrker ressourcetilstande og mestringsoplevelser, og gentagne gange defokuserer det traumatiske selvaktiveringskredsløb. Det gøres i kropsterapierne ved at pendle mellem traume og resource, og ved at sætte focus på orientering og de autonome impulsers gennemførelse. I EMDR og tapping-terapierne gøres det ved lade klienten koncentrere sig om den traumatiske tilstand, og derefter forstyrre dette focus med teknikken, til traumekredsløbet brydes. Alle disse forskellige metoder har også forskellige visioner om, hvad udkommet af terapien er. Tappingteknikkerne og NLP er entusiastisk blevet beskrevet som en slettetast, hvor selve det traumatiske kredsløb hurtigt kan slukkes, som om det aldrig havde eksisteret. Ressourcer og liv kan så udfolde sig frit, som om traumet aldrig havde været. Sigtet er en næsten kirurgisk fjernelse af den specifikke traumatiske dynamik. Kognitiv terapi samler sig om livsfærdighederne i nutiden, og arbejder målrettet med symptomreduktion og mestring af de ydre og indre situationer, der tænder traumereaktionen. 7

8 Kropspsykoterapierne er lejret i den traditionelle humanistiske selvudviklingstanke, og her sigter man på en udvidelse af personlighedens evne til at håndtere stress og traumatiske situationer; man lærer at blive større end traumet, og man kan finde ressourcer, som traumet har åbnet til. Især SE giver eksempler på, hvordan klienter direkte har brugt ressourcerne fra terapien til at overkomme senere lignende faretruende situationer. Alle indfaldsvinklerne er tydeligvis nyttige. Mange voldsomt traumatiserede personer i samfundet idag har hverken baggrund eller ressourcer til at være motiverede af selvfordybelse og selvudvikling, og for dem er både symtomreducering, mestring og slette-tast muligheden et livsvigtigt alternativ til de traditionelle metoder. På den anden side synes fordybelse og nuancering at være et af menneskets dybeste sunde reaktioner på smerte og livstrussel. Mange terapeuter bruger da også en blanding af kognitiv, kropspsykoterapeutisk eller psykodynamisk terapi og de deaktiverende metoder, og adskillige forfattere støtter brugen af mere end en metode (van der Kolk et al, 1996, Rothschild, 2000, Siegel & Solomon, 2003). Endelig bør det nævnes, at både forebyggelse og behandling af choktraumer er et samfundsanliggende. Ifølge mange, der arbejder i verdens brændpunkter, er det ofte traumatiserede enkeltpersoners indre ubærlige oversvømmelse af raseri, hævn og gru, der genstarter en voldscyklus. Det gælder både ved krig og - mindre omfattende, men tættere på - ved de voldsomme sammenstød mellem forskellige individer og grupper i vores nye danske multietniske samfund. - Ydre våbenstilstand er afhængig af evnen til indre våbenstilstand, og ydre fredsproces er afhængig af indre fredsproces. Litteratur: AMERICAN PSYCHIATRIC ASSOCIATION (2000): Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth edition. CALLAHAN, R. & TRUBO, R.: Tapping the healer within. McGraw-Hill/Contemporary Book, FLINT, G. & CRAIG, G.: Emotional Freedom: Techniques for dealing with emotional and physical distress. Garry A. Flint, FORD, J. & KIDD, P.: Early Childhod Trauma and Disorders of Extreme Stress as Predictors of Treatment Outcome with Chronic Posttraumatic Stress Disorder. Journal of Traumatic Stress, 1998:11(4), HOLSTEN, F: Posttraumatisk Stresslidelse. Netdoktor.dk JØRGENSEN, S.: Bearbejdning af choktraumer/posttraumatisk stress i Bodynamic Analyse. Bodynamic Institute, LEVINE, P.: Waking the Tiger. Northwest, 1998 MACLEAN, P.: The Triune Brain in Evolution. Plenum Press, N.Y., 1990 OGDEN, P. & MINTON, K.: Sensorimotor psychotherapy: One method for processing traumatic memory. Traumatology, 6(3), article 3, October PERRY, B.: The Memories of States. Splintered reflections: images of the body in trauma. p. 9-38, J. Goodwin & R. Attias (Eds.), Basic Books, PORGES. S.: Orienting in a defensive world: mammalian modifications of our evolutionary heritage. Published in Psychophysiology,, 32, ,

9 RESICK, P. A.: Cognitive Processing Therapy (CPT) For Rape Related PTSD And Depression. NCP Clinical Quarterly 4(3/4): Summer/Fall 1994 ROTHSCHILD, B. : The body remembers, the psychophysiology of trauma and trauma treatment. WW. Norton & Co, SCAER, R.: The Body bears the burden, trauma, dissociation and disease. Haworth Press, SCHORE, A: Dysregulation of the right brain; a fundamental mechanism of traumatic attachment and the psychopathogenesis of posttraumatic stress disorder. Australian and New Zealand Journal of Psychiatry, 36,p. 9-30, SIEGEL, D.J & SOLOMON, M.F.: Healing trauma: attachment, mind, body and brain. W.W. Norton & Co, VAN DER KOLK, M.F., MCFARLANE, A.C, og WEISAETH, L.: Traumatic Stress. The Guilford Press, N.Y

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Rapport galt i halsen

Rapport galt i halsen Rapport galt i halsen Sundhedsstyrelsens PTSD-anbefalinger misbruges, hvis de læses som en absolut tilslutning til kognitiv adfærdsterapi over for angst. Forfatterne foreslår en afprøvning af en form for

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

POST TRAUMATISK: Oplevelsen af livstrussel kan for eksempel være skabt af:

POST TRAUMATISK: Oplevelsen af livstrussel kan for eksempel være skabt af: 1 POST TRAUMATISK: Det følgende er skrevet efter tsunamikatastrofen i december 2004, men kan ses som en generel oplysning og vejledning i forbindelse med chok-traume oplevelser. Traumatiske hændelser,

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

At have kroppen med.

At have kroppen med. At have kroppen med. Tanker og analyser kan ikke erstatte sansning i kontakt. Af kropsdynamisk psykoterapeut Gro Nordland Oplæg til Århus Kommunes kursusrække (2007-2008): Krop og sprog i bevægelse. Vi

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

PRINSEN OG DRONNINGEN

PRINSEN OG DRONNINGEN Fotos: Forfatteren PRINSEN OG DRONNINGEN OM TRAUMEARBEJDE MED BØRN I KROPSORIENTERET SANDKASSETERAPI Af MARIANNE DREYER Børn har en gudsbenådet fantasi og en direkte adgang til de indre gemakker, hvor

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Terence T. Gorski, 2011, 1982

Terence T. Gorski, 2011, 1982 Undgå tilbagefald efter indledende stabilisering Identificere og håndtere grundlæggende personlighedsog livsstilsproblemer, som giver unødvendig smerte i helbredelsesprocessen Få afholdenhed fra alkohol

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

DETTE KAPITEL ER TAGET FRA BOGEN: "LIVSLANGE TILLØB - PSYKOLOGERS ARBEJDE MED SEKSUELT MISBRUGTE, EN ANTOLOGI". UDGIVET AF SERVICESTYRELSEN NOVEMBER

DETTE KAPITEL ER TAGET FRA BOGEN: LIVSLANGE TILLØB - PSYKOLOGERS ARBEJDE MED SEKSUELT MISBRUGTE, EN ANTOLOGI. UDGIVET AF SERVICESTYRELSEN NOVEMBER DETTE KAPITEL ER TAGET FRA BOGEN: "LIVSLANGE TILLØB - PSYKOLOGERS ARBEJDE MED SEKSUELT MISBRUGTE, EN ANTOLOGI". UDGIVET AF SERVICESTYRELSEN NOVEMBER 2008. BOGEN KAN DOWNLOADES GRATIS PÅ SERVICESTYRELSENS

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER

PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER PROLONGED EXPOSURE THERAPY BEHANDLING AF DANSKE VETERANER Odense 10.1.2014 Cand. Psych. Bo Søndergaard Jensen Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri, Afd. Q, Risskov PTSDjag2012 Psykoterapeutisk behandling

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o

Kropsterapi. K r o p s t e r a p i, s i d e 1 a f 10. S t e f a n G r e e n M e i n e l w w w. g e s t a l t t e r a p i. i n f o Kropsterapi Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

Hjerne & krop Af Bodil Claësson. Teorien om

Hjerne & krop Af Bodil Claësson. Teorien om Hjerne & krop Af Bodil Claësson Teorien om POLY-VAGUS Forskning i Vagus-nervens fylogenetiske udvikling kaster nyt lys over menneskets stress- og chokreaktioner 6 Nr. 7. 2003 Porges til Danmark I dagene

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling

Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling 1 Psykoterapi og neuroaffektiv udvikling Af kropspsykoterapeut Marianne Bentzen og cand. psych. Susan Hart I de sidste tiår er der sket en kolossal udvikling af vores viden omkring neuroaffektive processer,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere