Forslag til lokalplan nr. 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby

Transkript

1 Den 9. juli 2013 Forslag til lokalplan nr. 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde, der omfatter matr. nr. 2148dg og 2148dl Aarhus Bygrunde samt alle parceller der efter den udstykkes i området. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 63 til Kommuneplan Forslaget betyder: Området må anvendes til boligformål med mulighed for en mindre erhvervsanvendelse. Forslaget kan ses på: Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Hovedbiblioteket, Mølleparken, Aarhus, Bygningsinspektoratet, Kalkværksvej 10, Aarhus og fra onsdag den 10. juli 2013 til onsdag den 4. september Derefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Deres mulighed: Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du sende dine bemærkninger til Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, planlaegningogbyggeri@aarhus.dk, senest den 4. september VEND!

2 Lokalplanens indhold Delområde I er udlagt til etageboligbebyggelse, parkeringskælder samt til færdsels- og opholdsareal. Området kan endvidere anvendes til erhvervsformål i form af publikumsorienterede erhverv f.eks. detailhandelsbutikker, liberale erhverv, kontorer, sports- og fritidsvirksomhed, cafeer og restauranter. Mindst 95 % af boligerne skal være helårsboliger og maksimalt 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Erhverv må alene placeres i bebyggelsens stueetager. I delområde II må der være torv-, plads-, færdsels- lege- og opholdsarealer herunder bugtpromenade og kvartersplads samt parkeringskælder under kvartersplads. Området må ikke bebygges. Lokalplanområdet skal have vejadgang fra Bernhard Jensens Boulevard via Thit Jensens Gade. Der skal sikres stiforbindelse i delområde II, hvor der ligeledes udlægges areal til kanaler. Der skal være tilgængelighed for alle der sikres ved ramper eller elevator. Bilparkering skal være i kælder men der indrettes pladser til handicapparkering og korttidsparkering på terræn. Ligeledes skal der etableres cykelparkering tæt på de respektive hovedindgange. Der må maks. opføres m² foruden altaner, balkoner, tagterrasser og kældre. Der er ialt 5 byggefelter og etagerne varierer fra 5 til 13 etager. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tagterrasser, tekniske installationer, styring af indeklima o.l. Yderligere kan etableres energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere med en maksimal højde på 1,5 m. Bebyggelsen skal udformes så der opnås en samlet arkitektonisk helhed. Bygningers facader skal fremstå i farvenuancer og materialer der danner et harmonisk og sammenhængende facadeforløb. Der må ikke benyttes reflekterende materiale til facadebeklædning, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Der må ikke synligt på terræn opsættes udendørs radio- og tvantenner på bygninger. Undtaget herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. Opholdsarealer skal udformes med et grønt præg og det skal indrettes så det, ud over almindelig ophold, kan anvendes til forskellige udendørs fysiske aktiviteter. I tilknytning til boliger i stueetagen kan der indenfor byggefelterne etableres overgangszoner til de offentligt tilgængelige arealer. I kanalen kan der langs kajkanten etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt til fortøjning af små både mv. Langs kanal mod sydvest etableres beplantning i form af en trærække, grupper af træer eller solitære træer, som sikrer et grønt præg. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendommen inden for lokalplanområdet. Med lokalplanens endelige vedtagelse ophæves lokalplan 154 og lokalplan 270 for de områder som er omfattet af nærværende lokalplan. For lokalplanområdet som helhed er der fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Med venlig hilsen Torben Simonsen Side 2 af 2

3 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 953 Dette er en samlet pdf af forslag til Lokalplan nr Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby med Tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2009 samt Miljørapport for samme. Forslagene er offentlig fremlagt fra den 10. juli 2013 til den 4. september Juni 2013

4

5 Lokalplan nr. 953 FORSLAG I offentlig høring fra 10. juli til 4 september 2013 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby Indeholder tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2009

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanensbestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås ved Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Lokalplanen kan ses ved Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: C. F. Møller A/S Danmark Europaplads 2, Aarhus C Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr. 953 er godkendt af Aarhus Byråd den 26. juni Forslaget er offentlig fremlagt fra den 10. juli til den 4. september 2013.

7 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 63 TIL KOMMUNEPLAN Bilag LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 953

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område i den nye havnebydel Aarhus Ø, det er en del af Pier 4 på Nordhavnen. Lokalplanområdet, der er på ca m 2, er ved planens udarbejdelse ejet af Aarhus Kommune og beliggende i byzone. Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, Isbjerget, og mod sydvest grænser området op til et planlagt byggefelt for boligbebyggelse. Området har tidligere været anvendt til havneformål i form af containerterminal. Området er i dag afviklet som havneområde, og der findes ingen eksisterende bebyggelse. Planens baggrund Lokalplanen har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for Aarhus Ø, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

9 3 Som opfølgning på Masterplan, regionplantillæg med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev Aarhus Byråd i 1999 en byplanidékonkurrence for De Bynære Havnearealer området der nu bliver kaldt Aarhus Ø. Konkurrencen skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i Handlingsplan for De Bynære Havnearealer. Disse blev i 2003 fulgt op med Helhedsplan for De Bynære Havnearealer og i 2005 med Kvalitetshåndbog, der som Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 fastlagde Kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel. Aarhus Kommune udarbejdede i 2006 Dispositionsplan for de nordlige områder, der fastlægger en mere præcis anvendelse af Nordhavnen. Dispositionsplanen har været grundlaget for kommunens udbud og salg af arealer i Nordhavnen og den gennemførte lokalplanlægning fra 2007 og frem til i dag for projekterne Light*house, Z-Huset, Isbjerget, SHIP, Ungdomsboligerne og Havnehusene. I 2012 blev der gennemført en udbudsrunde for et område i dispositionsplanen, der er benævnt Ø3. Konsortiet bag projektet Havneholmen vandt udbuddet for en del af Ø3. Dette projekt ligger til grund for udformningen af denne lokalplan. Eksempel på udformning af bebyggelsen set i fugleperspektiv fra syd. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

10 4 Planens hovedtræk Lokalplanen har til formål at muliggøre byomdannelse og opførelse af ny bebyggelse til bolig og erhverv på Ø3. Ny bebyggelse skal opføres som etageboligbebyggelse. Stueetagerne kan desuden anvendes til fællesfaciliteter for beboere, erhvervsmæssige formål som liberale erhverv, mindre detail- og udvalgsvarebutikker, restauranter, caféer og andre publikumsorienterede funktioner. Disse erhverv må ikke give anledning til miljøpåvirkning af omgivelserne. Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens udseende, karakter, materialeholdning m.m., herunder at bebyggelsen primært skal udformes som en randbebyggelse med varierende højder, der nedtrappes mod bugten. Med dette er det hensigten at skabe et område med en stærk bymæssig tæthed, en tydelig forbindelse og markering mod havet, samt gode udsigts- og lysforhold for bebyggelsen. Lokalplanen fastlægger byggefelter til ny bebyggelse, etablering af kanaler, veje, stier, underjordisk bilparkering, kvartersplads og opholdsarealer. Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder. Delområde I er selve bebyggelsen med tilhørende private og offentlige udearealer. Delområde II er bugtpromenaden langs vandet samt områdets kvartersplads. Bebyggelse Terrænet i området etableres i kote 2,5 i lighed med de øvrige områder i Aarhus Ø. Mod bugtpromenaden stiger terrænet til omkring 4,0. Med disse koter er der taget særligt hensyn til en stigning af vandstanden i Aarhus Bugt, der kan komme som følge af klimaændringer. Planen omfatter en bebyggelse på m² etageareal og det svarer til ca. 385 boliger. Bebyggelsen skal opføres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter, med en varierende højde op til 45,4 m over terræn eller 13 etager mod Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade, og ned til 20 m eller 5 etager mod bugten. Området skal etableres i kote 2,5 den maksimale højde på 45,4 m svarer derfor til kote 47,90. Lokalplanen indeholder bestemmelser om maksimal kote og etageantal for bebyggelsen i de enkelte byggefelter. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne etableres tagterrasser, tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

11 5 Eksempel på udformning af gårdrummet set fra terrasse nordvest i lokalplanområdet. Opholdsarealer Lokalplanen udlægger kvartersplads, torve- og opholdsarealer, så der skabes et sammenhængende og varieret forløb af byrum. Arealerne er offentligt tilgængelige og etableres med belægninger og udstyr for forskellige former for ophold, rekreative aktiviteter og arrangementer. Beplantning indgår som en del af indretningen for at skabe en grøn karakter. Der udlægges derudover færdsels- og opholdsarealer, indrettet med muligheder for leg og ophold og en samtidig funktion som brandredningsveje. I tilknytning til boliger i stueetage kan der etableres private haver, dog ikke uden for byggefelternes ydre afgrænsning og ikke mod Bugtpromenaden. Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligetagearealet og mindst 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. De udendørs opholdsarealer skal placeres inden for det område, der er udlagt som plads-, torve-, færdsels- og opholdsareal. Udendørs opholdsarealer kan desuden etableres over terræn i bygningerne som altaner, balkoner, tagterrasser og lignende og medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

12 6 Veje og stier Lokalplanområdet vejbetjenes fra Bernhard Jensens Boulevard via vej- og broforbindelsen Thit Jensens Gade i den nordvestlige del af området. For bløde trafikanter er der også mulighed for adgang via broer til de nord og syd for beliggende øer og via bugtpromenaden langs kystværnet i den sydøstlige del af lokalplanområdet. Parkering skal etableres i parkeringskælder, og skal vejbetjenes fra en tilslutning til Thit Jensens gade. Parkeringsanlægget skal fungere som fælles parkering for området. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn og i kælder. Langs kystværnet mod øst udlægger lokalplanen areal til en offentlig tilgængelig bugtpromenade, som primært er en rekreativ gangforbindelse. Bugtpromenaden etableres, så den kan fungere som brand- og redningsvej. Bugtpromenaden skal sikre byens borgere adgang til at promenere langs kysten. I et samspil med caféer, butikker og andre aktiviteter i bebyggelsen indgår bugtpromenaden i et særligt bymiljø med byen på den ene side og det åbne vand på den anden. Kanaler Lokalplanen udlægger arealer til etablering af kanaler, således at lokalplanområdet sammen med promenaden langs kystlinjen udgør en selvstændig ø. Kanalerne krydses af vej- og stibroer. Kanalerne skal muliggøre sejlads og fortøjning af små både i kanalmiljøet. Fra kanalerne vil sejlads til bugten ikke være muligt, idet der langs kystpromenaden er etableret undervandsstenhaver, som forhindrer, at bølger fra bugten skaber uro i kanalerne. Herudover må kanalerne ikke overdækkes eller på anden måde afspærres for sejlads med mindre både. På længere sigt ved udbygning af kanalsystemet vil der blive mulighed for sejlads med små både fra bugten og ind i kanalsystemet. Langs kanalkajerne vil der være mulighed for etablering af anlæg til sidde- og opholdspladser med nær kontakt til kanalernes vandflade. Lokalplanområdet set fra kanalen syd for bebyggelsen Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

13 7 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at at at området anvendes til boligformål med mulighed for en mindre erhvervsanvendelse, bebyggelsen udformes som en randbebyggelse med et varieret etageantal der nedtrappes mod bugten, der fastlægges retningslinjer for bebyggelsens arkitektoniske helhed, der udlægges areal til kanaler, bilparkering fastlægges som underjordisk parkering, dog med mulighed for korttids- og handicapparkering på terræn, samt der oprettes en grundejerforening til at varetage fællesopgaver i området. 2. Område og opdeling Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet dele af følgende matrikelnumre: 2148dg og 2148dl Århus Bygrunde samt alle parceller der efter den udstykkes i området. Se fodnote 1 Lokalplanområdet er opdelt i 2 delområder som vist på lokalplankortet. Se fodnote 1 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

14 8 Matrikelkort mål 1:4000 Lokalplangrænse 3. Anvendelse Delområde I Stk. 1. Lokalplanområdet er udlagt til etageboligbebyggelse, parkeringskælder samt til færdsels- og opholdsareal. Området kan endvidere anvendes til erhvervsformål i form af publikumsorienterede erhverv f.eks. detailhandelsbutikker, liberale erhverv, kontorer, sports- og fritidsvirksomhed, caféer og restauranter. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

15 9 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Mindst 95 % af boligerne i området skal være helårsboliger, og maksimalt 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote 2 Erhverv må alene placeres i bebyggelsens stueetager. Inden for lokalplanområdet kan der højst etableres 600 m² bruttoareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Den enkelte butik til handel med dagligvarer må højst have et bruttoetageareal på 400 m², og den enkelte butik til handel med udvalgsvarer må højst have et bruttoetageareal på 200 m². Delområde II Stk. 5. Stk. 6. Delområdet er udlagt til torv-, plads-, færdsels- lege- og opholdsarealer herunder bugtpromenade og kvartersplads samt parkeringskælder under kvartersplads. Delområdet må ikke bebygges, dog kan der placeres mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning samt trappeanlæg til parkeringskælder. 4. Udstykning Der kan ske udstykning af de enkelte delområder og byggefelter, således som disse er afgrænset på lokalplankortet. Herudover kan der ske udstykning efter sokkelgrundprincippet. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet skal have vejadgang fra Bernhard Jensens Boulevard i punkt A via Thit Jensens Gade, vej A-B, i princippet som vist på lokalplankortet. På lokalplankortet er vist de arealer, der er udlagt til: Vej A - B...10 m bred Bugtpromenade a b...min. 7 m bred Kanalpromenade c d...5 m bred Bro e, f og g...min. 3,6 m Torv, plads, færdsels- og opholdsareal. 2 Inden meddelelse om ibrugtagningstilladelse til byggeri indeholdende boliger, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse, skal der foreligge en tinglyst deklaration med Aarhus Kommune som påtaleberettiget, der angiver placeringen af samtlige boliger inden for det pågældende område eller en etape heraf, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

16 10 Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Der skal inden for delområde II sikres stiforbindelse med en udlægsbredde på minimum 3 m fra bro f til bro h. Der udlægges areal til kanaler som vist på lokalplankortet. Alle færdselsarealer skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med ramper eller elevator, så der er tilgængelighed for alle. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje. Ved brandveje skal porte og gennemkørsler i bygninger have en fri højde på mindst 3,4 m. Bilparkering skal etableres som fælles parkering i parkeringskælder under terræn med minimum 1 plads og maksimum 2 pladser pr. 200 m² etageareal. Se fodnote 3. Der kan på terræn indrettes pladser til handicapparkering, samt korttidsparkering. Se fodnote 4 Der skal inden for lokalplanområdet etableres areal til cykelparkeringspladser, svarende til 2 stk. pr. bolig og 3 pladser pr. 100 m 2 erhverv. Cykelparkering kan etableres som en kombination af parkering i stueetage eller kælder og på terræn. De anlagte cykelparkeringspladser skal forefindes tæt på de respektive hovedindgange. Stk. 10. Stk. 11. Stk. 12. Fra punkt B skal der via rampe sikres adgang til parkering under terræn for hele lokalplanområdet. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. Der skal på få og centralt placerede steder inden for delområde I etableres af- og pålæsningspladser for områdets varelevering samt renovation. Der skal desuden sikres vende mulighed for vare og servicekørsel. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning Se fodnote 5 Stk. 2. Tekniske anlæg og forsyningsledninger i lokalplanområdet skal etableres under jorden. I tilfælde hvor dette ikke er muligt skal disse indpas- 3 Heraf skal min. 1 plads pr. 200 m² være offentligt tilgængelige. 4 Der skal jf. vejlovgivningen fremsendes et projekt for de nævnte veje, rampe til parkeringskælder og stier til godkendelse hos Aarhus Kommune, Trafik og Veje. Før vejprojektet er approberet kan der ikke udstedes byggetilladelse. 5 Såfremt byggeri opføres som lavenergibebyggelse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

17 11 ses i bebyggelsen og udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Stk. 2. Der må i lokalplanområdet opføres maksimalt m² foruden altaner, balkoner, tagterrasser og kældre. På lokalplankortet er vist byggefelterne B1, B2, B3, B4 og B5, samt underdelinger heraf, benævnt delbyggefelter. Bebyggelse over kælderniveau skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter. Stk. 3. Der kan etableres kælder til bebyggelsen, herunder parkeringskælder, som det er vist på lokalplankortet. Stk. 4. Bebyggelse, bortset fra kælder, indenfor byggefelterne B1, B4, B5, samt delbyggefelt B2-a, skal etableres på terræn i kote ca. 2,5 fastlagt i forhold til DVR90. Bebyggelse, bortset fra kælder, indenfor byggefelt B3 samt delbyggefelterne B2-b, B2-c og B2-d skal etableres på terræn i kote ca. 4,0 fastlagt i forhold til DVR90. Stk. 5. Stk. 6. Bebyggelsens stueetage skal i byggefelterne B1, B4, B5 samt delbyggefelt B2-a, opføres med en etagehøjde på mindst 4,5 m. Følgende skema viser for hvert enkelt byggefelt det maksimale etageareal, etageantal samt delbyggefelternes maksimale kotehøjder. Byggefelt Maksimalt etageareal Antal etager og maksimal kotehøjde DVR Byggefelt B1 I byggefeltet skal der være minimum 5 opdelinger af bygningens højde. Ved hver opdeling skal etageantallet ændres med 1 etage * m 2 etageareal Delbyggefelt B1-a: etager Kote 47,90 Delbyggefelt B1-b: 8-11 etager Kote 41,50 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

18 12 Byggefelt B2 I byggefeltet skal der være minimum 4 opdelinger af bygningens højde. Ved hver opdeling skal etageantallet ændres med 1 etage * m² etageareal Delbyggefelt B2-a: 7-10 etager Kote 38,50 Delbyggefelt B2-b: 5 etager Kote 22,50 Byggefelt B3 I byggefeltet skal der være minimum 3 opdelinger af bygningens højde. Ved hver opdeling skal etageantallet ændres med 1 etage * m² etageareal Delbyggefelt B3-a: 9-10 etager Kote 38,50 Delbyggefelt B3-b: 7 etager Kote 29,50 Byggefelt B m² etageareal Delbyggefelt B4-a: 13 etager Kote 47,90 Delbyggefelt B4-b: 11 etager Kote 42,50 Byggefelt B5 I byggefeltet skal der være minimum 2 opdelinger af bygningens højde. Ved hver opdeling skal etageantallet ændres med 1 etage * m² etageareal Delbyggefelt B5: 9-10 etager Kote 38,50 * se facade opstalter efter side 6 for princip for opdelinger af bygningens højde. Der er en mulig fleksibilitet i fordeling af etageareal mellem byggefelterne, uden at ændre højde og byggefeltets udstrækning. Dog gælder, jf. 7, stk. 1, at det maksimale etageareal i lokalplanområdet er maksimalt m² under ét. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

19 13 Stk. 7. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tagterrasser, værn/brystning, tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lignende afkast. Ovennævnte tekniske installationer mv. på tage må højst have et areal svarende til 15 % af den enkelte bygnings tagflade (tagterrasser regnes ikke som teknisk areal), og må maksimalt opføres 1,5 m over den maksimale bygningshøjde. Trappe- og elevatortårne, der giver adgang til opholdsarealer på tage, kan dog opføres 3,5 m over den maksimale bygningshøjde. Derudover skal tekniske installationer mv. på tage, bortset fra trappe-/elevatortårne, placeres mindst 1 m fra bygningernes facadelinjer. Der kan yderligere på tagfladerne etableres energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere eller lignende med en maksimal højde på 1,5 m over den enkelte tagflade og skal placeres mindst 1 meter fra tagkant. Stk. 8. Terrænet i lokalplanområdet etableres i forbindelse med projektets opførelse i kote 2,5 m. Ved promenaden i den sydøstlige del af lokalplanområdet, etableres terrænet i kote ca. 4,0 m. Dog med mulighed for volde og lignende som fastlagt i 9 stk. 2. Efter projektets gennemførelse kan der uden tilladelse ske en regulering på indtil 0,50 m i forhold til eksisterende terræn og ikke nærmere skel end 0,50 m. Yderligere terrænreguleringer end de ovenstående må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndighederne. 8. Bebyggelsens udseende Stk. 1. Stk. 2. Bebyggelsen skal udformes så der opnås en samlet arkitektonisk helhed i facadeudtryk, volumenproportioner og højde variationer, som vist i princippet på vejledende illustrationer side 3, 5, 6, og 8. Bygningers facader skal fremstå i farvenuancer og materialer der danner et harmonisk og sammenhængende facadeforløb i hele bebyggelsen. Bygningers facader i stueetage kan have et andet arkitektonisk udtryk end de øvrige etager. Stk. 3. Ved erhvervsanvendelse i stueetage skal facaden udformes med vinduer, der giver indsyn til funktionen, udstilling, foyer eller lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

20 14 Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Til facadebeklædning og til energiproducerende anlæg på facader må ikke benyttes reflekterende materiale, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Såfremt der på tage etableres teknikhuse, overdækninger, ventilation, elevator- og trappetårne og lignende skal disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun finde sted i forbindelse med de funktioner og erhverv, der i henhold til 3 kan etableres. Skiltet skal placeres på bebyggelsens facade og tilpasses bygningens arkitektur. Skiltet må alene omfatte firmanavn og bomærke, og højst have en udstrækning på 1,0 m². Der må ikke synligt fra terræn opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Undtaget herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Der skal etableres opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal, og 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. Opholdsarealerne må ikke være belastet af støj som fastlagt i 10. Opholdsarealer skal i princippet placeres inden for områder, der er udlagt som torv, plads, færdsels- og opholdsareal som vist på lokalplankortet, samt på altaner og tagterrasser. Arealerne skal være opholdsegnede og arealer til vejadgang og parkering kan ikke medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Opholdsarealer skal udformes med et grønt præg og det skal indrettes så det, ud over almindelig ophold, kan anvendes til forskellige udendørs fysiske aktiviteter. Opholdsarealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Stk. 2. Stk. 3. På kvarterspladsen, del af delområde II, kan terrænet udformes med lægivende beplantede jordvolde som en del af den samlede udformning af kvarterspladsen. Terrænet kan maksimalt have en højde på 1,30 m over kote 2,5. I tilknytning til boliger i stueetagen kan der indenfor byggefelterne etableres overgangszoner til de offentligt tilgængelige arealer. Mod promenaden mod Aarhus Bugt må overgangszonen maksimalt have en udstrækning på 2,5 m fra facaden. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

21 15 Overgangszonen kan indrettes med belægningsskift, lave hække, skærme, buske og græsarealer. Skærme, hække og buske skal holdes i en højde af maksimalt 1,5 m. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. I kanalen kan der langs kajkanten etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt til fortøjning af små både mv. Langs kanal mod sydvest etableres beplantning i form af en trærække, grupper af træer eller solitære træer, som sikrer et grønt præg. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. 10. Støjforhold Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Vejtrafikstøj Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj ved opførelse af nyt byggeri til boligformål med facade til Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade, ikke overstiger 33 db L den målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udluftningsventiler. Det skal sikres, at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj, i sove- og opholdsrum i boliger med ensidig facade til Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade ikke overstiger 46 db L den med åbent vindue. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer (som de er defineret i 9 stk. 1) samt facader, der vender væk fra Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade, ikke overstiger 58 db på døgnbasis. Letbanestøj og vibrationer Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj påfører boliger, ikke overstiger 64 db L den på døgnbasis. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Virksomhedsstøj Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 6 og 7. 6 Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

22 16 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Stk. 7. Udendørs opholdsarealer, som de er defineret i 9 stk. 1, skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 4 og 5 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører disse udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 50 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) Stk. 8. Lavfrekvent støj fra hurtigfærger Boliger skal støjisoleres i forhold til lavfrekvent støj fra hurtigfærger. Se fodnote 4 og 5. Det skal sikres, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) 7 Det påhviler bygherren at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan over holdes, forudsat at havnevirksomhederne overholder gældende miljøgodkendelser. Kommunen påser i forbindelse med byggesagsbehandlingen, at det fornødne dokumentationsmateriale foreligger. Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

23 Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk. 2 og fodnote 5. De i 5 nævnte bil- og cykelparkeringspladser samt de i 9 nævnte opholdsarealer, er anlagt. Se fodnote 8 At det ved beregning er eftervist, at de i 10 nævnte støj og vibrationsgrænser er overholdt. 12. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. 13. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplaner for de områder, som er omfattet er nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 154, vedtaget af byrådet den 26. juni 1985 Lokalplan nr. 270, vedtaget af byrådet den 4. april Såfremt anlæg af plads- og opholdsarealer mv. ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af ny bebyggelse, vil der efter konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelsen, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en rimelig tid. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

24 18 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer nogle overordnede rammer for udviklingen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommuneplan Nedenstående kort er et udsnit af Kommuneplanens rammekort, og lokalplanområdet er som vist, beliggende i rammeområde BL, der er udpeget som byomdannelsesområde til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

25 19 For området gælder, at omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan. Indtil de nye anvendelser bliver fastlagt i lokalplaner, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte. Kommuneplanen muliggør kun bebyggelse i op til 12 meters højde og et volumen/arealforhold på 3 m³/m² af rammeområdets totale landareal. Lokalplanen kan kun gennemføres i den foreliggende udformning efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen med følgende indhold: Tillægget udskiller et ny rammeområde BL til blandet bolig- og erhvervsformål, hvor der muliggøres bebyggelse med en maksimal bygningshøjde i kote 46,5 m (maksimalt 13 etager). Bebyggelsens omfang må ikke overstige m² etageareal. Derudover fastlægges, at den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst mod bugten, og mod vest mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Stueetager skal som hovedregel udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Lokalplanens specifikke bestemmelser fastlægger, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens generelle rammebestemmelser, idet der for boligarealer i Midtbyen generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byområdes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler og bassiner, rekreative områder i tilknytning til småskibshavnene og beliggenheden direkte ud mod Aarhus Bugt. Hertil kommer, at hele bydelen planlægges stort set uden overfladeparkering. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2009 for Aarhus Kommune. Tillægget er gengivet bagerst i dokumentet. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der b.la. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2009 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

26 20 Disse vurderinger indgår i den Miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og i nærværende lokalplan er indarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten under afsnittet Miljøvurdering på side 23. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for Aarhus Ø (tidligere benævnt De Bynære Havnearealer ) er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra Begge planer blev vedtaget af byrådet. Efterfølgende har byrådet i 2006 vedtaget Dispositionsplan for de nordlige områder. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibsog Lystbådehavnen. I området opereres der således med bebyggelse i 4-9 etager og omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Som supplement til dispositionsplanen og som grundlag for byggemodning, udbud og salg af arealer er der udarbejdet Delområdeplaner 1-4 for de nordlige områder, september 2006, der mere detaljeret angiver de fysiske og tekniske rammer for udbud af de enkelte byggefelter. For det aktuelle byggefelt er bygningshøjden fastlagt til en maksimal højde på 31 m og punktvis 44 m (det svarer til kote 33,5 og punktvis kote 46,5). Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Det overordnede trafikale mål er at skabe god trafikal tilgængelighed til lokalplanområdet og den nye bydel i Nordhavnen samt at sikre et fredeligt og sikkert trafikmiljø internt i de enkelte områder. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. Nørrebrogade/Nørreport vil være hovedadgangen til de store byomdannelsesområder på Nordhavnen. Herfra vil den fremtidige trafikbetjening af den nye bydel primært ske via Bernhardt Jensens Boulevard, som udformes med en tosporet vej, et dobbeltsporet kollektivt trafik tracé og med stianlæg for cyklister og gående i begge sider. Endvidere er der en sekundær adgang til området via Hjortholmsvejs tilslutning til Skovvejen, nord for Østbanetorvet. Denne forbindelse indgår sammen Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

27 21 med Dagmar Petersens Gade, som er en parallelgade til Bernhardt Jensens Boulevard, ligeledes i trafikbetjeningen af området. I en længere periode vil Nordhavns området midlertidigt være trafikbetjent via Dagmar Petersens Gade. Endvidere indgår den rekreative forbindelse langs Grenåbanen/Kystvejen som en vigtig del af trafikbetjeningen, når det gælder den lette trafik. Bilparkeringen i Nordhavnsområdet etableres i helt overvejende grad i større samlede anlæg, placeret i bygningskonstruktionerne i underjordiske anlæg, men da det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken, resulterer det i, at der kun i begrænset omfang etableres bilparkering inden for nærværende lokalplanområde. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

28 22 Letbane Aarhus Byråd har besluttet, at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km ny spor mellem Aarhus City og Lystrup. Letbanen har et forløb fra Aarhus H frem til Nørreport i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen af Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes, og der planlægges på sigt en gren mod Nordhavnsområdet. Der planlægges etableret standsningssteder på letbanen ved Dokk1, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af det berørte område, som er placeret i, hvad der førhen var åbent vand. Der er ingen kendte arkæologiske interesser i området, men det kan ikke udelukkes, at der ved anlægsarbejder kan påtræffes skibsvrag eller rester efter pælespærringer. Moesgård Museum anbefaler derfor, at bygherre eller bygherres rådgiver overvåger anlægsarbejdet. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme arkæologisk levn, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og museet skal underrettes (Museumslovens 27). Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Århus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. Ifølge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

29 23 Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægning af Aarhus Ø har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny tæt og høj bydel. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med bebyggelse i en tæt struktur med en ny front mod kysten og med bygningshøjde i op til 44,0 m. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Projektet Havneholmen, der ligger til grund for lokalplanen, vil sammen med de øvrige nye bebyggelser i den nye bydel blive udformet som en sammenhængende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På de efterfølgende sider er visualiseringer af den nye bebyggelse. Visualiseringerne illustrerer denne lokalplans påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og Havnehusene også vist. Disse projekter er omfattet af lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og 933. Fotostandpunkterne er vist på kortet på næste side. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

30 24 Kort med fotostandpunkter, lokalplanområdet er vist med rødt På visualiseringerne ses den nye bebyggelse fra 4 udvalgte standpunkter. Bebyggelsen vil fra by- og landsiden visuelt set indgå som en del af Nordhavnens samlede byprofil og er kun delvist synlig fra syd og nord. Bebyggelsen ligger delvist skjult bag nuværende og planlagte bebyggelser vest, nord og syd for Ø3 og opleves derfor kun delvist fra standpunkt 2, 3 og 4. Hvor bebyggelsen er synlig, opleves den i sammenhæng med den nye bydels øvrige volumener, og virker i den sammenhæng ikke dominerende. Fra bugtsiden, standpunkt 1, opleves bebyggelsen tydeligst. Her ses bebyggelsen dog i sammenhæng med den øvrige udbygning ad Nordhavnen. Bebyggelsen opleves i skala og arkitektur som en del af den nye byprofil og det vurderes at bebyggelsen ikke virker dominerende fra bugtsiden. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

31 25 Fotostandpunkt 1, set fra Aarhus Bugten udsnit fra 3D havnemodel. Fotostandpunkt 2, set fra Balticgade fremtidig bebyggelse Ø4 ligger i forgrunden for Ø3. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

32 26 Fotostandpunkt 3, set fra fremtidig Bernhardt Jensen Boulevard, den fremtidige bebyggelse Ø4 ligger i forgrunden af Ø3. Fotostandpunkt 4, set fra Risskov Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

33 27 Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra trafikken på Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er støjniveauet på bebyggelsens facader nærmest Bernhard Jensens Boulevard beregnet støjniveauer på op til L den 61,7 db. Da beregningerne viser, at det udendørs støjniveau på dele af facaderne overskrider kommuneplanens støjgrænse på L den 58 db, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at det indendørs støjniveau ved boligformål i soveog opholdsrum (hvor den krævede luftudskiftning er sikret mekanisk) orienteret mod Bernhard Jensens Boulevard, med et vindue/altandør åben 0,35 m 2 højst må være L den 46 db. Dette svarer til det støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer når facadeniveauet er 58 db. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. Samtidig med beregningerne af vejtrafikstøj på facaderne, er der foretaget beregninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer, hvor støjniveauet ikke må overstige L den 58 db. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra et mindre område mod Bernhard Jensens Boulevard. Det betyder at dette område ikke kan indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil som følge af placeringen tæt på en planlagt letbane blive belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige L den 64 db på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offentlige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige L den 69 db på døgnbasis. Derudover gælder bygningsreglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor efter Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet, der senest vil ophøre i Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953