SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52

Transkript

1 ^11. 7 la DANMARKS FAUNA lli,rsthebei)e HAANDBØdEH OVEK DEN DANSKE DYRE:VERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSK UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 52 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VII. FJ E R M L MED ivl AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG KORENHAVN 1948

2 KØBENHAVN BIANCO T>UNOS BOGTRYKKERI

3 Dr. phil, Th, Mortensen, der virkeliggjorde Idéen om ))Danmarks Faunm som en Haandbogsserie og var dens første Redaktør i Aarene , tilegnes dette Bind paa hans 80-Aars Fødselsdag den 22. Februar 1948.

4

5 Smaasommerfugle II. I første Bind om de danske Smaasommerfugle (Danmarks Fauna, Bd. 48: Pyralider) savnedes en Oversigt over alle Familier af de her i Landet forekommende Microlepidoptera. For at afhjælpe denne Mangel hidsættes en saadan her (væsentlig efter Ben and er). Oversigt over Microlepidopterernes Familier. 1. I Bagv. udspringer hojst (i Ribber fra Midtcellen 2. I Bagv. udspringer mere end 6 Ribber fra Midtcellen Micropterygidae. 2. Forv. og Bagv. delt i 6 «Fjer'< ved 5 dybe Indskæringer Orneodidae. Vingerne med mindre end 5 eller uden Indskæringer Forv. med 1 mere eller mindre d\-b, Bagv. med 2 dybe Indskæringer Pterophoridae. Vingerne uden Indskæringer I Bagv. udspringer Ribbe 8 fra Roden og nærmer sig stærkt til eller anastomoserer med 7 udenfor Midtcellen 5. Ribbe 8 forlober anderledes i Bagv I Forv. er Ribbe 9 og 8 stilkede eller 9 mangler... Py ra lid ae. I Forv. er Ribbe 9 og 8 adskilte Pterophoridae (Agdistinaej.

6 6. Palperne veludviklede, aldrig hængende: med kort, afrundet Endeled. Kæbepalper mangler. Forv. som Regel aflangt-trekantede eller trapez-formede; Sømmen lige eller svagt bugtet. Ribbenettet fuldstændigt; dog mangler Ribbe le eller er kun tydelig nær Sømmen. I enkelte Tilfælde er Forv. smalle og spidse; Ribberne la og Ib anastomoserer da fra Midten. Bagv. brede med korte Frynser Tortricidae. Palperne oftest svagt udviklede, undertiden hængende; de kan ogsaa være opadbøjede, og Endeleddet er da sædvanligvis veludviklet. Kæbepalper kan findes eller mangle. Forv. som Regel smalle og spidse med Sømmen gaaende jævnt over i Randen (uden Hjørne). I enkelte Tilfælde er Forv. brede; Ribbe le er da veludviklet. Bagv. som Regel smalle. Ribbenettet ofte stærkt reduceret i begge Vingepar. Frynserne ofte meget lange, særlig paa Bagv Issen med lange, opstaaende, i Spidsen fortykkede Haar Ochsenheimeriidae. Issen uden i Spidsen fortykkede Haar Forv. korte og brede, af Form omtrent som en ligesidet Trekant; eller langstrakte, med udskydende, afrundet Spids Glyphipterygidae Forv. langstrakte; uden udskydende, afrundet Spids Følernes Rodled affladet og ved Skælbeklædningen udvidet, dannende et saakaldt»øjenlaag« Følernes Rodled cylindrisk eller kegleformet, danner ikke noget Ojenlaag Folerne af Forv. s Længde Lyonetiidae. Folerne kortere end Forv Palperne veludviklede 12. Palperne mangler eller er rudimentære Hovedet smalt, med glatte Skæl.. Phyllocnistiidae. Hovedet med udstaaende Haar Xepticulidae.

7 13. Hovedet smalt; Issen med stor, opstaaende Haardusk Gracilariidae (Bucculatrix). Hovedet bredt; Issen med glatte Skæl og en lille Plet opstaaende Skæl Cemiostomidae. 14. I Forv.s ydre Mellemfelt en klar, skælfri Plet (Glasplet) Monopidae. Forv. uden Glasplet 15. lo. I Bagv. udgaar Ribbe 4 fra Midtcellens bageste Hjørne; 3 udspringer fra samme Punkt eller paa fælles Stilk med 4; eller ogsaa udspringer 3 indenfor Midtcellens bageste Hjørne 16. I Bagv. er Ribbe 4 og 3 adskilte, 3 udgaar fra Midtcellens bageste Hjørne og 4 foran dette; eller ogsaa er Vingerne meget smalle med aaben Midtcelle og ufuldstændigt Ribbeforløb I Forv. er 8 og 7 stilkede 17. I Forv. er 8 og 7 adskilte Forv. metalglinsende. Issen beklædt med opstaaende Haar Acrolepiidae (Roeslerstammia). Forv. ikke metalglinsende, Issen uden opstaaende Haar Gelechiidae. 18. I Bagv. er Ribbe 6 og 5 stilkede Acrolepiidae. I Bagv. er Ribbe 6 og 5 adskilte... Hyponomeutidae. 19. Følerne af Forv.s Længde eller længere 20. Følerne kortere end Forv Bagv. smalle og spidse, deres Frynser 3-4 Gange saa lange som Vingens Bredde 21. Bagv. brede med korte Frynser Incurvariidae. 21. Ribbe le i Bagv. veludviklet Gracilariidae. Ribbe le i Bagv. rudimentær Oenophilidae. 22. Bagv. brede med tydelig Som; deres Frynser mindre end dobbelt saa lange som Vingens Bredde 23. Bagv. meget smalle (lineære) eller lancetformede; deres Frynser mindst dobbelt saa lange som Vingens Bredde Kæbepalperne veludviklede 24. Kæbepalperne rudimentære eller mangler 26. er

8 8 24. Palpernes mellemste Led med enkelte Børster, som stikker ud gennem Skælbeklædningen.. Tineidae. Palpernes mellemste Led uden saadanne Borster Forv. med udskydende Spids Tineidae (Myrmecozela). Forv. uden udskydende Spids Incurvariidae. 26. Snabel mangler eller Palpernes mellemste Led med Borster, der stikker ud gennem Skælbeklædningen Tineidae. Snabel veludviklet. Palpernes mellemste Led uden udstikkende Borster Hyponomeutidae. 27. Hovedet med opstaaende Haar eller Skæl 28. Hovedet glat Issen med opstaaende, brede Skæl... Tischeriidae. Issen med opstaaende Haar Bagv. lancetformede, deres Frynser 2^/2 Gange saa lange som Vingernes Bredde.. Hyponomeutidae. Bagv. meget smalle (lineære), deres Frynser mere end 3 Gange saa lange som. Vingens Bredde... Gracilariidae (Lithocolletinae). 30. Vingerne meget lange og smalle. Bagv.s Rand lige, deres Frynser 5-6 Gange saa lange som Vingens Bredde. Momphidae (Cosmopteryginae). 3L Bagv.s Rand tydeligt bojet, deres Frynser 2-4 Gange saa lange som Vingens største Bredde 31. Hovedet med Panden fremskudt mellem Følerne, Issen dobbelt saa lang som bred... Coleophor idae. Issen højst saa lang som bred I Forv. udmunder Ribbe 7 i Sømmen et Stykke bagved Vingespidsen Scythrididae. I F'orv. udmunder Ribbe 7 i Kanten Palperne opadbøjede, lige saa lange eller længere end Brystet. Folernes Rodled oftest kegleformet, saa langt som 4-6 af de øvrige Led tilsammen. Forv. oftest med opstaaende Skælduske Momphidae.

9 9 l';il )crih' lkcnj*eiul(.' eller svagt bojede. holernes Rodled næsten kugleformet, ikke længere end 2-3 af de ovrige l.ed tilsammen. Forv. aldrig med opstaaende Skælduske Issen af samme Bredde som Brystet 35. Issen smallere end Brystet 3(). 35. H-8,5 mm Vingefang Heliozelidae mm \'ingcfang Heliodinidae. 3H. I Bagv. udmunder Ribbe 7 i Vingespidsen og 6 udmunder i Sommen Elachistidae. I Bagv. udmunder Ribbe 7 i Kanten langt indenfor \'ingespidsen og (i udmunder i selve Vingespidsen Cr 1 y p h i p t e r y g i d a e (D o u gi a s i i n a e ). Fjer møl. Under denne l^elegnelse er som Regel saninienfattel de to i dette Bind behandlede Familier: Pterophoridae (de egentlige Fjermøl) og Orneodidae (Mangefligede Fjermøl). Systematisk staar de to Familier hinanden ret fjernt. Nogle Forfattere regner de egentlige Fjermøl soin sideordnede med Pyralfdae (Pyraliderne) og benytter for hele den saaledes sammenfattede Gruppe X a\ n et : P v r a 1 i d i n a Pterophoridae. Egentlige Fjermol. De egentlige Fjermøl er en i mange Henseender n-ieget karakteristisk Familie af vsommerfugle. Størrelsen kan angives ved Forvingelængden, der for de danske Arters Vedkommende ligger mellein 6 og 15 mm. Hovedet er lille, beklædt med tilliggende Skæl, undertiden med

10 10 Pandedusk. Biøjne som Regel rudimentære. Palperne veludviklede, men af forskellig Størrelse. Kæbepalperne er rudimentære. Snabelen er veludviklet. Følerne er traadformede, paa Undersiden med korte, fme Haar, der er længst hos (^. Fjermøllene er meget spinkle Sommerfugle med lang og tynd Krop; de kan i Habitus minde noget om Stankelben. Benene er meget lange og tynde og gaar temmelig let af. Mellemskinnebenene har ved Enden 2 ulige lange Sporer. Bagskinnebenene er indtil 2^/2 Gang saa lange som Baglaarene; de er bag Midten forsynede med et Par længere og ved Enden med et Par kortere Sporer. Sporerne kan være lige lange eller af forskellig Længde. 1. Fodled er meget langt. Vingerne er lange og smalle, Bagvingerne forsynet med Hæftebørste. MedUndtagelseaf Ag distis (Underfamilien Agdistinae), hvor Vingerne er helrandede, er de kløvede ved dybe Indskæringer. Forv. har mellem Ribberne 7 ^) og 4 en mere eller mindre dyb Spalte, der deler Vingen i en forreste og en bageste Flig. Ribberne 12 8 løber ud i Kanten, undertiden udmunder 8 i Vingespidsen. 9 og 8 er stilkede eller sammenfaldende, sjældent adskilte (Ag di sti s). Ribbe le fmdes og Ib er ved Roden forsynet med en kort Gaffeldeling (Slynge), der er dannet af den reducerede la. Bagv. er hos Agdistis helrandede, hos de øvrige klovede ved 2 dybe Spalter i 3 fjerlignende Flige: forreste, mellemste og bageste (regnet fra Vingens Kant).») Se Fig. 3, Side 15.

11 11 Ribbe 8 og 7 nærmer sig hinanden paa et kori Stykke; 7 og 6 forlober langt fra hinanden; ligeledes 5 og 4; Ib findes, la mangler i Regelen. Paa Undersiden findes en dobbelt Række tornlignende vskæl langs Midtcellens Bagrand. De ydre Konsorganer frembyder ikke noget karakteristisk for Familien; men er ved nogle af de hinanden lignende Arter et godt Skelnemiddel. Hos de tleste Arter har Forv. kun faa Tegninger, hos enkelte er de ensfarvede. Bagv. er oftest enstarvede, hos en Del x\rter med tydelig Skæl- Tand paa bageste Flig. Fjermollene holder i Hvilen begge Vinger sammenfoldede og staaende vinkelret ud fra Kroppen og Bagbenene løftede. De fleste af Arterne flyver ved Solnedgang. Æggene er glatte, mere eller mindre ovale; Farven er hvidlig, gullig eller gronlig. De klækkes allerede 5 Dage efter Aflægningen. Larverne har 5 Par Vortefodder med en Halvkrans af Ivroge; hos nogle Arter er Vortefodderne dog reducerede og uden Kroge. Larverne er ret forskellige, alt efter deres Levevis. De er i Regelen forsynede med korte Borster paa Vorter af vekslende Storrelse. Paa en enkelt Art nær lever alle de hidtil i Danmark fundne Arter paa urteagtige Planter: nogle lever frit eller i et let Spind paa Bladene, Blomsterne eller de umodne Frugtstande; andre lever inden i Planterne, enten i Blomsterkurvene eller i Stængelen. Larvebilleder se Tavle V. Pupperne er slanke, i Regelen med alle Bagkropsled paa nær de 3 første bevægelige. Paa Ryggen findes i Regelen 2 Længdekole, der ofte fortsættes paa Bagkroppen, som tillige bærer 2 Sidekole. Bagkroppen er ofte forsynet med Torne eller Borster: Endeleddet er skraat afskaaret og forsynet med Kroge. Ved Hjælp af disse er Pupperne kun ved Bagenden befæstet til et Spind, paa hvilket de hviler vandret

12 12 paa Ryggen eller hængende med Hovedet nedad; kun i faa Tilfælde sker Forpupningen i et Spind. Puppebilleder se Tavle V. En Del af Arterne overvintrer som Imago. de øvrige overvintrer enten som Æg eller som Larver. Der kendes (1947) iall 32 danske Aiier. I det følgende er tillige medtaget 3 Arter, som muligvis kan findes her i Landet. Familien Pterophoridae deles i 3 Underfamilier : 1. Vingerne uden Indskæringer 1. x\gdistinae. Forv. med 1, Bagv. med 2 Indskæringer Midtcellen i Forv. er udad stumpt begrænset fortil 2. Platyptilinae. Midtcellen i Forv. er udad trukket ud i en Spids fortil 3. Pterophorinae. 1. Underfamilie: Agdistinae. Biøjne findes. Palperne korte, opadbøjede; Midtleddet med fremspringende Skæl paa Undersiden; Endeleddet meget kort. Panden hvælvet, Følerne lange. Vingerne uden Indskæringer. I Forv. er Ribbe 9 og 8 adskilte. Midtcellens forreste Del langt udskydende. Et tyndt bestøvet Felt strækker sig fra Sømmen i ca. -/g af Vingens Længde ind mod Roden, endende i en Spids. I Bagv. mangler Ribbe 5; ig. 1. Ribbenet hos Randen paa Undersiden Agdistis benneti Curt. (Efter Meyrkk). "led grovc Skæ^l (Elg. 1).

13 i;i Larverno er foit\ kkede fortil og forsynede med hoje, tvespidsede Hygvorter, der hver bærer 2 Torne; tillige er de overalt besat med hvide Haar (dette angives for Familien i al Almindelighed). Fupperne er glatte, kun med svage Hygkole. 1. Ag distis Hb. Samme Karakterer som Underfamilien. 1. A. l)ennéli Curt. Tavle I, Fig. 2. Forv. brunliggraa, ensfarvede i det tyndt beslovede Felt; udenfor dette med lidt lysere, graalig (xrundfarve med spredte, mørke Skæl. Tegningen bestaar af 5 sorte Punkter: 1 nær Kanten i ^/4 \'ingelængdes Afstand fra Roden, 1 om- Irenl midt imellem Kant og Rand i ^/4 Afstand fra Roden, og 3 langs det tyndtbestøvede Felts Bagkant, det inderste lidt indenfor Vingemidten og de 2 andre tæt sammen noget udenfor Vingemidten. Frynserne lidt lysere end Vingen; med en tynd. sort Streg i Vingespidsen. Bagv. graalige, langs Randen mørkere. V mm. Larven er gron med svagt hsere, bred Sidelinie. Paa 2. Led lindes 2 koniske Fremspring og paa 13. Led et kort, skraat, konisk Horn. Den lever i Maj paa Statice limonium (Tæt Hindebæger). Hidtil kun fundet i Sydsjælland (Glæno, Holsteinborg; Imago i Antal om Foderplanten). Slutningen af Juli og Begyndelsen af August. 2 Underfamilie: Platyptilinae. Forv. med 1 Indskæring. Midtcellen udad stumpl afgrænset fortil. Bagv. er ved 2 ret dybe

14 14 Indskæringer delt i 3 Flige; den mellemste indeholder Ribberne 4, 3 og 2; den bageste kun Ribbe Ib (dog kan la være antydet). Oversigt over Slægterne. 1. Forv.s forreste Flig udad ret bred med skraat afskaaret Som og tydeligt Hjørne 2. Forv.s forreste Flig udad tilspidset Bageste Bagvingeflig med en undertiden utydelig sort Skæl-Tand i Frynserne paa Bagranden 3. Bageste Bagvingeflig uden sorte Skæl 4. Stenoptilia. 3. Skæl-Tanden anbragt nær Fligens Midte 4. Skæl-Tanden anbragt nær Fligens Spids 1. Eucnemidophorus. 4. Palperne lange og tynde; Endeleddet langt Platyptilia. Palperne tykke og paa Siderne sammentrykte; Endeleddet meget kort 3. Amblyptilia. 5. Bageste Bagvingeflig med sort Skæl-Hob 5. Oxyptilus. Bageste Bagvingeflig uden sorte Skæl. 6. Trichoptilus. 1. Eucnemidophorus Wallgr. Denne Slægt staar den følgende nær, men adskiller sig ved følgende Karakterer: Panden med grove Skæl. Palperne er smaa med fortykket Midtled og spidst Endeled. Snabel temmelig svagt udviklet. Skæl-Tanden paa bageste Bagvingeflig anbragt lige ved Vingespidsen. Larven er en af de faa blandt Fjermollene, der ikke lever paa urteagtige Planter. E. rhododåctylus F. Tavle VI, Fig. 57. Forv. rødligbrune med lidt hvidlig Iblanding

15 15 langs Kanten og 2 hvide Tværlinier; den indre udvisket og forløbende lige indenfor Vingemidten, den ydre distinkt og forløbende lige indenfor Indskæringen. Mellemrummet mellem Linierne mørkere, navnlig mod Kanten. Paa det midterste Stykke af begge Flige er Frynserne hvide. Bagv. rødligbrune; den bageste Flig betydelig kortere end de to andre, paa Midten hvid og med stor Skæl-Tand lige ved Spidsen. V. 9^ 10 mm. Larven er grou eller gronliggul med brunrod Midtlinie, der er bredest fortil; gullighvide Sideryglinier og Sidelinier, samt graat Hoved. Den lever i Maj-Juni under et let Spind i Rosenknopper, hvor ogsaa Forpupningen foregaar. Puppen er forst gron, senere violet med sorte Længdestriber og sortkantede Vingeskeder. Den er tyk, fortil afstumpet og bagtil spids, med hvidlige, behaarede Vorter. Kun fundet paa Bornholm (Ronne, Svaneke). Juli, 2. Platyptilia Hb. Panden med konisk Fremspring forsynet med en Dusk. Palperne lange og tynde. Snabelen veludviklet. Forv. indskaaret i højst ^/g af Længden; begge Flige ret brede og med kun lidt skraa Søm Rcxnd- - > Fig. 3. Ribbenet hos Platyptilia (efter Spulerj. ^2

16 16 samt med tydeligt Hjørne. Ribbe 11 og 10 udspringer fra Midtcellens Forkant, 9 og 8 er stilkede. De 3 Bagvingeflige af uens Form; den bageste med sort undertiden ret utydelig Skæl-Tand, der er anbragt ved Fligens Midte i Bagrandsfrynserne. For- og Mellemskinnebenene er i Enden fortykkede ved Skælbeklædning. (Fig. 3). Larverne er kun lidt tyndere mod Enderne. De er forsynede med mange, fine, sorte Pmil^ter og Børster, samt Vorter med kun et enkelt Haar. Vortefodderne er temmelig korte og tynde. De lever i Hjerteskuddet og Stængelen af Kurveblomstrede. Pupperne er langstrakte, forsynede med Tværfolder og paa Hovedet et kort, spidst Fremspring. Oversigt over Arterne. 1 Pandedusken og Palperne lige lange, omtrent dobbelt saa lange som Hovedet 2. Pandedusken kortere end Palperne, der højst er saa lange som Hovedet Bagskinnebenene gullighvide; paa et Stykke foran begge Sporepar rustbrune 1. ochrodåctyla. Bagskinnebenene fra Midten til Spidsen ensfarvet brunlige 2. pallidåctyla. 3. Begge Forvingeflige med 2 lyse Tværbaand tesseradåctyla. Forreste Forvingeflig med 1 eller 2, bageste med kun 1 lyst Tværbaand Pandeduskens Spids hvid farfarélla. Pandeduskens Spids ikke hvid Forreste Bagvingeflig paa Undersiden med hvidt Tværbaand 4. calodåctvla.

17 17 Forreste Bagvingenig paa Undersiden uden hvidt Tværbaand: undertiden med utydelig, lys Plet eller svagt antydet, gullig Tværlinie Forv.s Grundfarve graabrun med Iblanding af hvide Skæl 3. gonodactyla. Forv.s Grundfarve murkt okkerbrun med hvidlig Kantplct udfor Indskæringens Rod 5. nem oral i s v. s ar ae én i c a. 1. P. ochrodåctyla Hb. Tavle I, Fig. 4, Pandedusken og Palperne lige lange, omtrent dobbelt saa lange som Hovedet. Forv. med noget fremtrædende Spids. Grundfarven okkerbrunlig med mere eller mindre, hvidliggul Iblanding; ofte er Farven ret bleg. Ved Indskæringens Rod en lille, sortebrun Plet; fra denne udgaar en mørk, brunlig, udvisket, trekantet Skygge til Kanten; udenfor denne en lys Plet paa Kanten; og udenfor denne igen en smal, mørk Stribe i Kanten. En smal, lys Tværlinie over begge Flige nær Sømmen. Frynsernes Rodlinie sortebrun. Frynserne lyse med graalige Spidser; ved Vingespidsen og i Hjørnet graalige. Bagv. graaligbrune. Skæl-Tanden paa bageste Flig temmelig lille, anbragt i Fligens Midte. Bagskinnebenene gulligrig. 5. o 's Genitalapparat hos Platyptilia ochrodåctyla Hb. (X.L.Wolff præp. & del.). /20. ^^'illlclill Min Deurs: Sonimerfugic. 2

18 hvide, paa et 18 Stykke foran begge Sporepar mere eller mindre stærkt rustbrune. Fodleddene hvidlige, det forreste rødbrunt i Spidsen, (^'s Genitalapparat se Fig. 5. V ,5 mm. Larven er gron med morkebrun Ryglinie; smal, gullighvid Sideryglinie og dobbelt Sidelinie, samt bred, gullighvid Fodlinie. Hoved og Endeskjold lyst gullige. Den er forsynet med smaa, sorte Vorter med et enkelt Haar. Den lever September- Juni i Hjerteskuddet og Stængelen af Tanacetum vulgare (Regnfang). Den skifter ofte Bolig. Puppen er grøn med rødligt Skær og hvide Striber. Paa Hovedet og under Vingeskederne findes hvert Sted 2 Spidser. Almindelig udbredt. Juli August. 2. P. pallidåctyla H\v. (bertråmi Rossl.) Tavle I, Fig. 6. Arten ligner meget den foregaaende, men adskiller sig fra denne ved følgende Karakterer: Hovedet noget mørkere. Forv.s Tegning mere udvisket; Grundfarven varierer fra rustrødlig til blegt gullig, næsten ensfarvet (v. borgmånni Rossl.). Skæl-Tanden paa bageste Bagvingeflig er mindre og ofte meget utydelig. Bagskinnebenene fra Midten til Spidsen ensfarvet brunlige. (^'s Genitalapparat se Fig. 7. V mm. Larven er glinsende olivengrøn,med mørkere eller noget brunlig Ryglinie og 3 lysere Sidelinier; paa Ryggen med meget smaa, sorte Vorter. Tarmkanalen skinner grønlig igennem. Hovedet gulligt eller grønligt, ved Munden brunt. Den lever Maj-Juni paa Achillea (Røllike) og Tanacetum (Regnfang), som ung mellem de sammenspundne Topblade, senere gaar den ned i Stængelen. Puppen med Pandefrem-

19 19 spring og dyb Fure paa Brystet. Deii er forst groii, senere jordbrun. Larven af v. borgmånni skal ligne Larven af P. ochrod actyla og leve i Hjerteskuddene af Chrysanthe- Fig. 7. ^'s Genitalapparat hos Platyptilia pallidactyla Hw. (N.L. Wolff præp. & del.). x20. mum (Okseøje) og Senecio silvaticus (Skov-Brandbæger); Puppen med rodbrunt Anstrøg. Almindelig udbredt. Juni Juli. 3. P. gonodåctyla Schiff. Tavle I, Fig. 8. Forv.s Søm noget bølget; Grundfarven lyst graabrun med ret stærk Iblanding af hvide Skæl. I Kanten en mørkebrun, smal Stribe plettet med hvide Skæl. Indenfor Vingemidten 2 noget udviskede, mørkebrune Pletter; den største nær Randen og nærmest Roden, den mindste længere ude og nær Kanten. Paa Kanten udenfor Vingemidten en mørkebrun, trekantet Plet, udad begrænset af en lys Tværlinie, der kun gaar over forreste Flig. Nær Sømmen en lys Tværlinie over begge Flige. Søm-Frynserne hvidlige med smal, sortebrun Rodlinie, der er afbrudt af en hvid Plet midt paa forreste Flig. Randfrynserne med 2*

20 20 2 sortebrune Pletter; een større noget udenfor Midten og en ganske lille lige under Indskæringens Rod. Bagv. mørkt brunliggraa med sort Skæl-Tand paa Midten af bageste Fligs Bagrandsfrynser. V mm. Larven er temmelig tyk, gronlig-hvid med smaa, sorte Vorter. Ryglinien bred, rodlig; Rygsidelinierne ligeledes rødlige; midertiden tillige med i rodlige Pletter oploste Sideryglinier. Hovedet, det delte Nakkeskjold, Endeskjoldet, Aandehullerne samt Vortefodderne sorte. Den lever September- Maj og i 2. Generation Juli August paa Tussilago (Folfod) og Petasites (Hestehov); først i Blomsterstængelen, som voksen i de sammenspundne Fnok. Den forpupper sig paa Stængelen eller paa Bladundersiden. Puppen er grønliggul eller gronligh\id, ofte med brunligt Bryststykke; paa Ryggen med 2 Rækker Pletter, paa Bugen med 4 Rækker; mellem Yingeskedeaarerne med Striber. Udbredt og temmelig almindelig. 2 Kuld: Juni og August September. (P. farfarélla Z. Ligner foregaaende Art, men adskiller sig fra denne ved følgende : den er mindre og Pandedusken er hvid i Spidsen; Somfrynsernes sortebrune Rodlinie er ikke hvidt afbrudt. Larven er uden Tegning, graagullig, med sorte Vorter, der paa 2. Led er meget store. Vorterne under de sorte Aandehuller er ligeledes store og forsynede med 2 Borster. Hovedet mørkebrunt, paa Siderne sort. Nakke- og Endeskjold sorte. Brystfødderne delvis sorte. Den lever i April Maj i det sammenspundne Hjerteskud af Senecio vernalis (Vaar-Brandbæger), herfra gaar den ind i Blomsterstængelen. 2. Kuld i August lever i Hjerteskuddet, Sideskuddene og Blomsterne af Senecio vernalis og S. viscosiis (Klæbrig Brandbæger).

21 21 Den forpupper sig i Stængelen. Puppen er brun med gullig Iblanding. Arten vv fundet i Nordtyskland, men endnu ikke her i Landet. 2 Knid: Sidst i Maj forst i Juni og September). 4. P. calodåctyla Schiff. (zetterstédti Z.) Tavle I, Fig. 9. Arten ligner P. gonodactyla Schiff., men adskiller sig ved følgende Karakterer: den er noget mindre og Forv.s Grundfarve er lysere, mere gullig, med mindre stærk Iblanding af hvide Skæl. Den store, morkebrune Kantplet nærmest af firkantet Form. Paa Undersiden af forreste Bagvingeflig et tydeligt, hvidt Tværbaand nær Spidsen. Var. doronicélla Fuchs er større og mørkere farvet; Skæl-Tanden paa Bagv. større. V mm. Lai'ven er gronliggul med lyserode Længdestriber, lysebrunt Hoved og morkebrunt Xakkeskjold. Den lever August Maj i Stængelen af Solidago virga-aurea (Gyldenris). Kun fundet: Bornholm (Gudhjem) og Jylland (Kollund, 1 Ekspl. af var. doronicélla). Juli. (P. tesseradåctyla L. Ogsaa denne Art ligner meget P. gonodactyla Schiff.; men adskiller sig fra denne ved følgende: den er en Del mindre og Forv.s Grundfarve er mere hvidlig med stærk brungraa Iblanding. 2 hvide Tværlinier over begge Forvingefligene. V. 8 9 mm. Larven beskrives som tyndere mod Enderne, rodbrun med hvide Rygpletter hvori sorte Vorter. Hovedet og det lyst

22 22 delte Nakkeskjold sorte, Endeskjoldet brunt. Den beskrives ogsaa som gullig med rodbrunlige, afbrudte Længdestriber og mørkebrunt Hoved. Den lever om Efteraaret i den torre Blomsterstængel, efter Overvintringen i de sammenspundne, unge Skud af Aniennaria dioica (Kattefod) og Helichrysum arenarium (Evighedsblomst). Ved Klækningen skyder Puppen sig undertiden ud af Spindet. Arten har fejlagtigt været angivet som dansk i Pontoppidans danske Atlas. Den er kendt fra Sverige, Nordtyskland og England, og kan antagelig ogsaa findes her i Landet. Juni). 5. P. nemorålis Z. var. saracénicawcke.(?) Tavle I, Fig. 10. Forv.s Grundfarve mørkt okkerbrun, fra lidt udenfor Roden til Vingemidten noget lysere. Paa Kanten udfor Indskæringens Rod en hvidlig Plet, som fortsættes i et lysere Strøg godt halvvejs over Vingen. Tværs over Fligene en svag, smal, lysere Tværlinie. Sømfrynserne lyst graalige med skarp, sort Rodlinie, som gaar omtrent hahl; ind i Udskæringen og lige saa langt ind paa Randen, hvis Frynser paa dette Sted er mørke. Randfrynserne iøvrigt lyst gullige med 2 mørke Pletter. Ragv. mørkebrune; Skæl-Tanden paa bageste Flig begynder lidt udenfor Midten og naar helt til Spidsen. (Hovedformen, som især fmdes i Mellemeuropas Bjergegne, har betydelig lysere Grundfarve, nærmest okkergul, med kun lidt brun Bestøvning.) V mm. Fotografi af (^'s Genitalapparat se Fig. 11. Larven ligner P. gonodåctyla's. Den er gullig eller smudsig olivengron, mangler Nakkeskjold og har kun een Tvær-

23 23 række Vorter paa Led 11. Den lever i Juni Juli i Stængelen (som derved fortykkes) af Senecio saracenicus (Saracenisk Brandbæger), ofte flere over hinanden, og forpupper sig ligeledes i Stængelen. Puppen, som er fmt tværstribet, er paa ^t/éa^^ Fig. 11. o 's Genitalapparat hos Platyptilia nemoralis Z. V. saracenica Wcke.(?) (N. L. Wolff præp. & tot.). x20. Ryggen gullig med brune Længdestriber, paa Bugen brunlig, og med et lille Fremspring paa Panden. Hidtil kun fundet i 2 Ekspl. i Danmark: i et Hus ved Botanisk Have i Købennavn 28/ og paa Falster (Stubbekøbing) 10/ Den her angivne Bestemmelse er dog ikke helt sikker, muligvis drejer det sig om en ny Art for Videnskaben. I L'dlandet angives Flyvetiden til Slutningen af August og Begyndelsen af September. 3. Amblyptilia Hb. Panden med omtrent firkantet, stumpt Fremspring med tilliggende Skæl. Palperne tykke, paa Siderne sammentrykte, med meget kort, spidst Endeled. Forv. indskaaret til ^/^ af Længden; begge Flige med tydeligt Hjørne. Bageste Bagvingeflig med kraftig Skæl-Tand. Vingernes Ribbeforløb som hos Platyptilia.

24 24 Larverne er tyndere fortil; de er forsynet med mange, korte Haar og store Vorter med eet eller flere Haar. Pupperne har paa Panden et Fremspring med 3 Spidser; paa Ryggen Længdekole, der ender i skarpe Spidser paa 4. Bagkropsled; samt 2 Torne paa hvert af de øvrige Bagkropsled. De er ved Bagkropsspidsen befæstet til et fladt Spind. Imago overvintrer. Oversigt over Arterne. 1. Bageste Bagvingefligs Skæl-Tand lige udenfor Vingens Midte; Forv. rodligt brungraa 1. acanthodåctyla. Bageste Bagvingefligs Skæl-Tand noget udenfor Vingens Midte; Forv. blegt graaligbrune med megen sort Iblanding 2. punctidåctyla. 1. A. acanthodåctyla Hb. Tavle I, Fig. 12. Forv. temmelig smalle. Grundfarven rødligt brungraa. I Kanten en mørkebrun, smal Stribe; ofte med hvide Skæl, og endende i en stor, mørkebrun, trekantet Kantplet, der udad er lyst begrænset. Her udenfor et ret bredt, mørkebrunt Tværbaand over begge Flige, udad begrænset af en fin, hvid Tværlinie. Frynserne hvidlige med smal, sort Sømlinie. Randfrynserne med en ret stor, sortebrun Skæl-Tand noget udenfor Vingens Midte og flere smaa, sorte Skæl-Pletter. Bagv. mørkt graabrune. Bageste Flig i Bagranden med trekantet, sort Skæl-Tand, hvis inderste Kant er anbragt omtrent i Vingemidten; samt en meget lille, sort Skæl-Hob i Spidsen af Fligen. V mm. Larven er gron til purpurrodlig med hvidlige, afbrudte Længdestriber og store, hvide Vorter med flere Borster.

25 Hovedet brunligt med sorte Tegiiiuger. Den lever i Juni- Juli og August September paa Blomsterne eller paa Undersiden af de ovre Blade paa mange forskellige lave Planter: Staclujs (Galtctand). Ononis (Krageklo), Geranium (Storkenæb) o. a. Den forpupper sig paa Plantestængelen. Hidtil fundet: Bornholm (Kobbeaa), Sjælland (Hornbæk), Fven (Odense), Jylland (Silkeborg). 2 Kuld: Juli Begyndelsen af August og fra Slutningen af September overvintrende til Maj. 2. A. piinctidcictyla Hw. (cosmodåctyla Hb.) Tavle I, Fig. 13. Forv. lidt bredere end hos foregaaende Arl. Grundfarven blegt graaligbrun med megen sort Iblanding. Paa Kanten indenfor Indskæringen en ret stor, trekantet Plet; indenfor denne langs Kanten en Række hvide Skæl. Udenfor Pletten en lille, hvid Plet paa Kanten. Tværs over Fligene et mere eller mindre tydeligt, mørkt Tværbaand; udad begrænset af en fin, hvid Tværlinie. Frynserne hvide med smal, sort Rodlinie. Randfrynserne med sort Skæl-Tand og sorte Pletter som hos foregaaende Art. Bagv. næsten sorte; bageste Flig i Bagranden med stor, trekantet, sort Skæl- Tand, anbragt noget udenfor Fligens Midte; tillige findes en Del spredte, sorte Skæl og en ganske lille, sort Skæl-Hob i Spidsen af Fligen. V mm. Larven er gron med morkegraa Ryglinie, fremtrædende hvide Sideryglinier, 2 hvidlige, afbrudte Sidelinier, samt smaa Vorter med hver 1 Haar. Hovedet gulliggrønt med brune Pletter eller næsten helt sort. Den lever i Juni Juli paa Blomsterne og de umodne Fro af Aquilegia (Akeleje), Stachijs

26 26 (Galtetand), Geranium pratense (Eng-Storkenæb) og Erodium cicutarium (Hejrenæb). Udbredt. Bornholm (Aarsdale), Sjælland (Rudehegn, Ordrup Mose, Ermelunden, Petersværft), Lolland (Maribo, Knuthenborg), Fyen (Faaborg, Fagsted Lund), Jylland (Mogelkær ved Horsens). August Oktober og efter Overvintringen i Maj. 4. StenoptiUa Hb. Panden med konisk, hornagtigt Fremspring. Palperne paa Siden sammentrykte; Midtleddet med løse, fremstaaende Skæl, Endeleddet meget kort, traadformet. Forv. indskaaret til ^/^ af Længden; begge Fligene med tydeligt Hjørne. Bageste Bagvingeflig uden Skæl-Tand. Vingernes Ribbeforløb som hos Platyptilia. Larverne er valseformede med Fig. 14. Ribbenet hos noget hvælvet Ryg og forsynede Stenoptilia (efter Meyrick). ^^^ talrige, smaa, kolleformede Haar. Hovedet er indtrukket og meget lille; Yortefodderne lange og tynde. De lever dels frit, dels i et Spind paa Foderplanten og forpupper sig paa Stængelen. Pupperne er slanke med afrundet Hovedende; paa Ryggen med Længdekole, der naar til 4. Bagkropsled; 5 7. Led med Vorter; de ovrige Led med kraftige Længdekole. Oversigt over Arterne. 1. Forreste Forvingeflig med ret tyk, tydelig, sort Længdestreg 2. Forreste Forvingeflig med meget tynd, utydelig, sort Længdestreg eller helt uden Længdestreg 3.