SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS FJ E R M. MED ivl AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING. Bd. 52"

Transkript

1 ^11. 7 la DANMARKS FAUNA lli,rsthebei)e HAANDBØdEH OVEK DEN DANSKE DYRE:VERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSK UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 52 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VII. FJ E R M L MED ivl AFBILDNINGER I KOMMISSION HOS G. E. C. GADS FORLAG KORENHAVN 1948

2 KØBENHAVN BIANCO T>UNOS BOGTRYKKERI

3 Dr. phil, Th, Mortensen, der virkeliggjorde Idéen om ))Danmarks Faunm som en Haandbogsserie og var dens første Redaktør i Aarene , tilegnes dette Bind paa hans 80-Aars Fødselsdag den 22. Februar 1948.

4

5 Smaasommerfugle II. I første Bind om de danske Smaasommerfugle (Danmarks Fauna, Bd. 48: Pyralider) savnedes en Oversigt over alle Familier af de her i Landet forekommende Microlepidoptera. For at afhjælpe denne Mangel hidsættes en saadan her (væsentlig efter Ben and er). Oversigt over Microlepidopterernes Familier. 1. I Bagv. udspringer hojst (i Ribber fra Midtcellen 2. I Bagv. udspringer mere end 6 Ribber fra Midtcellen Micropterygidae. 2. Forv. og Bagv. delt i 6 «Fjer'< ved 5 dybe Indskæringer Orneodidae. Vingerne med mindre end 5 eller uden Indskæringer Forv. med 1 mere eller mindre d\-b, Bagv. med 2 dybe Indskæringer Pterophoridae. Vingerne uden Indskæringer I Bagv. udspringer Ribbe 8 fra Roden og nærmer sig stærkt til eller anastomoserer med 7 udenfor Midtcellen 5. Ribbe 8 forlober anderledes i Bagv I Forv. er Ribbe 9 og 8 stilkede eller 9 mangler... Py ra lid ae. I Forv. er Ribbe 9 og 8 adskilte Pterophoridae (Agdistinaej.

6 6. Palperne veludviklede, aldrig hængende: med kort, afrundet Endeled. Kæbepalper mangler. Forv. som Regel aflangt-trekantede eller trapez-formede; Sømmen lige eller svagt bugtet. Ribbenettet fuldstændigt; dog mangler Ribbe le eller er kun tydelig nær Sømmen. I enkelte Tilfælde er Forv. smalle og spidse; Ribberne la og Ib anastomoserer da fra Midten. Bagv. brede med korte Frynser Tortricidae. Palperne oftest svagt udviklede, undertiden hængende; de kan ogsaa være opadbøjede, og Endeleddet er da sædvanligvis veludviklet. Kæbepalper kan findes eller mangle. Forv. som Regel smalle og spidse med Sømmen gaaende jævnt over i Randen (uden Hjørne). I enkelte Tilfælde er Forv. brede; Ribbe le er da veludviklet. Bagv. som Regel smalle. Ribbenettet ofte stærkt reduceret i begge Vingepar. Frynserne ofte meget lange, særlig paa Bagv Issen med lange, opstaaende, i Spidsen fortykkede Haar Ochsenheimeriidae. Issen uden i Spidsen fortykkede Haar Forv. korte og brede, af Form omtrent som en ligesidet Trekant; eller langstrakte, med udskydende, afrundet Spids Glyphipterygidae Forv. langstrakte; uden udskydende, afrundet Spids Følernes Rodled affladet og ved Skælbeklædningen udvidet, dannende et saakaldt»øjenlaag« Følernes Rodled cylindrisk eller kegleformet, danner ikke noget Ojenlaag Folerne af Forv. s Længde Lyonetiidae. Folerne kortere end Forv Palperne veludviklede 12. Palperne mangler eller er rudimentære Hovedet smalt, med glatte Skæl.. Phyllocnistiidae. Hovedet med udstaaende Haar Xepticulidae.

7 13. Hovedet smalt; Issen med stor, opstaaende Haardusk Gracilariidae (Bucculatrix). Hovedet bredt; Issen med glatte Skæl og en lille Plet opstaaende Skæl Cemiostomidae. 14. I Forv.s ydre Mellemfelt en klar, skælfri Plet (Glasplet) Monopidae. Forv. uden Glasplet 15. lo. I Bagv. udgaar Ribbe 4 fra Midtcellens bageste Hjørne; 3 udspringer fra samme Punkt eller paa fælles Stilk med 4; eller ogsaa udspringer 3 indenfor Midtcellens bageste Hjørne 16. I Bagv. er Ribbe 4 og 3 adskilte, 3 udgaar fra Midtcellens bageste Hjørne og 4 foran dette; eller ogsaa er Vingerne meget smalle med aaben Midtcelle og ufuldstændigt Ribbeforløb I Forv. er 8 og 7 stilkede 17. I Forv. er 8 og 7 adskilte Forv. metalglinsende. Issen beklædt med opstaaende Haar Acrolepiidae (Roeslerstammia). Forv. ikke metalglinsende, Issen uden opstaaende Haar Gelechiidae. 18. I Bagv. er Ribbe 6 og 5 stilkede Acrolepiidae. I Bagv. er Ribbe 6 og 5 adskilte... Hyponomeutidae. 19. Følerne af Forv.s Længde eller længere 20. Følerne kortere end Forv Bagv. smalle og spidse, deres Frynser 3-4 Gange saa lange som Vingens Bredde 21. Bagv. brede med korte Frynser Incurvariidae. 21. Ribbe le i Bagv. veludviklet Gracilariidae. Ribbe le i Bagv. rudimentær Oenophilidae. 22. Bagv. brede med tydelig Som; deres Frynser mindre end dobbelt saa lange som Vingens Bredde 23. Bagv. meget smalle (lineære) eller lancetformede; deres Frynser mindst dobbelt saa lange som Vingens Bredde Kæbepalperne veludviklede 24. Kæbepalperne rudimentære eller mangler 26. er

8 8 24. Palpernes mellemste Led med enkelte Børster, som stikker ud gennem Skælbeklædningen.. Tineidae. Palpernes mellemste Led uden saadanne Borster Forv. med udskydende Spids Tineidae (Myrmecozela). Forv. uden udskydende Spids Incurvariidae. 26. Snabel mangler eller Palpernes mellemste Led med Borster, der stikker ud gennem Skælbeklædningen Tineidae. Snabel veludviklet. Palpernes mellemste Led uden udstikkende Borster Hyponomeutidae. 27. Hovedet med opstaaende Haar eller Skæl 28. Hovedet glat Issen med opstaaende, brede Skæl... Tischeriidae. Issen med opstaaende Haar Bagv. lancetformede, deres Frynser 2^/2 Gange saa lange som Vingernes Bredde.. Hyponomeutidae. Bagv. meget smalle (lineære), deres Frynser mere end 3 Gange saa lange som. Vingens Bredde... Gracilariidae (Lithocolletinae). 30. Vingerne meget lange og smalle. Bagv.s Rand lige, deres Frynser 5-6 Gange saa lange som Vingens Bredde. Momphidae (Cosmopteryginae). 3L Bagv.s Rand tydeligt bojet, deres Frynser 2-4 Gange saa lange som Vingens største Bredde 31. Hovedet med Panden fremskudt mellem Følerne, Issen dobbelt saa lang som bred... Coleophor idae. Issen højst saa lang som bred I Forv. udmunder Ribbe 7 i Sømmen et Stykke bagved Vingespidsen Scythrididae. I F'orv. udmunder Ribbe 7 i Kanten Palperne opadbøjede, lige saa lange eller længere end Brystet. Folernes Rodled oftest kegleformet, saa langt som 4-6 af de øvrige Led tilsammen. Forv. oftest med opstaaende Skælduske Momphidae.

9 9 l';il )crih' lkcnj*eiul(.' eller svagt bojede. holernes Rodled næsten kugleformet, ikke længere end 2-3 af de ovrige l.ed tilsammen. Forv. aldrig med opstaaende Skælduske Issen af samme Bredde som Brystet 35. Issen smallere end Brystet 3(). 35. H-8,5 mm Vingefang Heliozelidae mm \'ingcfang Heliodinidae. 3H. I Bagv. udmunder Ribbe 7 i Vingespidsen og 6 udmunder i Sommen Elachistidae. I Bagv. udmunder Ribbe 7 i Kanten langt indenfor \'ingespidsen og (i udmunder i selve Vingespidsen Cr 1 y p h i p t e r y g i d a e (D o u gi a s i i n a e ). Fjer møl. Under denne l^elegnelse er som Regel saninienfattel de to i dette Bind behandlede Familier: Pterophoridae (de egentlige Fjermøl) og Orneodidae (Mangefligede Fjermøl). Systematisk staar de to Familier hinanden ret fjernt. Nogle Forfattere regner de egentlige Fjermøl soin sideordnede med Pyralfdae (Pyraliderne) og benytter for hele den saaledes sammenfattede Gruppe X a\ n et : P v r a 1 i d i n a Pterophoridae. Egentlige Fjermol. De egentlige Fjermøl er en i mange Henseender n-ieget karakteristisk Familie af vsommerfugle. Størrelsen kan angives ved Forvingelængden, der for de danske Arters Vedkommende ligger mellein 6 og 15 mm. Hovedet er lille, beklædt med tilliggende Skæl, undertiden med

10 10 Pandedusk. Biøjne som Regel rudimentære. Palperne veludviklede, men af forskellig Størrelse. Kæbepalperne er rudimentære. Snabelen er veludviklet. Følerne er traadformede, paa Undersiden med korte, fme Haar, der er længst hos (^. Fjermøllene er meget spinkle Sommerfugle med lang og tynd Krop; de kan i Habitus minde noget om Stankelben. Benene er meget lange og tynde og gaar temmelig let af. Mellemskinnebenene har ved Enden 2 ulige lange Sporer. Bagskinnebenene er indtil 2^/2 Gang saa lange som Baglaarene; de er bag Midten forsynede med et Par længere og ved Enden med et Par kortere Sporer. Sporerne kan være lige lange eller af forskellig Længde. 1. Fodled er meget langt. Vingerne er lange og smalle, Bagvingerne forsynet med Hæftebørste. MedUndtagelseaf Ag distis (Underfamilien Agdistinae), hvor Vingerne er helrandede, er de kløvede ved dybe Indskæringer. Forv. har mellem Ribberne 7 ^) og 4 en mere eller mindre dyb Spalte, der deler Vingen i en forreste og en bageste Flig. Ribberne 12 8 løber ud i Kanten, undertiden udmunder 8 i Vingespidsen. 9 og 8 er stilkede eller sammenfaldende, sjældent adskilte (Ag di sti s). Ribbe le fmdes og Ib er ved Roden forsynet med en kort Gaffeldeling (Slynge), der er dannet af den reducerede la. Bagv. er hos Agdistis helrandede, hos de øvrige klovede ved 2 dybe Spalter i 3 fjerlignende Flige: forreste, mellemste og bageste (regnet fra Vingens Kant).») Se Fig. 3, Side 15.

11 11 Ribbe 8 og 7 nærmer sig hinanden paa et kori Stykke; 7 og 6 forlober langt fra hinanden; ligeledes 5 og 4; Ib findes, la mangler i Regelen. Paa Undersiden findes en dobbelt Række tornlignende vskæl langs Midtcellens Bagrand. De ydre Konsorganer frembyder ikke noget karakteristisk for Familien; men er ved nogle af de hinanden lignende Arter et godt Skelnemiddel. Hos de tleste Arter har Forv. kun faa Tegninger, hos enkelte er de ensfarvede. Bagv. er oftest enstarvede, hos en Del x\rter med tydelig Skæl- Tand paa bageste Flig. Fjermollene holder i Hvilen begge Vinger sammenfoldede og staaende vinkelret ud fra Kroppen og Bagbenene løftede. De fleste af Arterne flyver ved Solnedgang. Æggene er glatte, mere eller mindre ovale; Farven er hvidlig, gullig eller gronlig. De klækkes allerede 5 Dage efter Aflægningen. Larverne har 5 Par Vortefodder med en Halvkrans af Ivroge; hos nogle Arter er Vortefodderne dog reducerede og uden Kroge. Larverne er ret forskellige, alt efter deres Levevis. De er i Regelen forsynede med korte Borster paa Vorter af vekslende Storrelse. Paa en enkelt Art nær lever alle de hidtil i Danmark fundne Arter paa urteagtige Planter: nogle lever frit eller i et let Spind paa Bladene, Blomsterne eller de umodne Frugtstande; andre lever inden i Planterne, enten i Blomsterkurvene eller i Stængelen. Larvebilleder se Tavle V. Pupperne er slanke, i Regelen med alle Bagkropsled paa nær de 3 første bevægelige. Paa Ryggen findes i Regelen 2 Længdekole, der ofte fortsættes paa Bagkroppen, som tillige bærer 2 Sidekole. Bagkroppen er ofte forsynet med Torne eller Borster: Endeleddet er skraat afskaaret og forsynet med Kroge. Ved Hjælp af disse er Pupperne kun ved Bagenden befæstet til et Spind, paa hvilket de hviler vandret

12 12 paa Ryggen eller hængende med Hovedet nedad; kun i faa Tilfælde sker Forpupningen i et Spind. Puppebilleder se Tavle V. En Del af Arterne overvintrer som Imago. de øvrige overvintrer enten som Æg eller som Larver. Der kendes (1947) iall 32 danske Aiier. I det følgende er tillige medtaget 3 Arter, som muligvis kan findes her i Landet. Familien Pterophoridae deles i 3 Underfamilier : 1. Vingerne uden Indskæringer 1. x\gdistinae. Forv. med 1, Bagv. med 2 Indskæringer Midtcellen i Forv. er udad stumpt begrænset fortil 2. Platyptilinae. Midtcellen i Forv. er udad trukket ud i en Spids fortil 3. Pterophorinae. 1. Underfamilie: Agdistinae. Biøjne findes. Palperne korte, opadbøjede; Midtleddet med fremspringende Skæl paa Undersiden; Endeleddet meget kort. Panden hvælvet, Følerne lange. Vingerne uden Indskæringer. I Forv. er Ribbe 9 og 8 adskilte. Midtcellens forreste Del langt udskydende. Et tyndt bestøvet Felt strækker sig fra Sømmen i ca. -/g af Vingens Længde ind mod Roden, endende i en Spids. I Bagv. mangler Ribbe 5; ig. 1. Ribbenet hos Randen paa Undersiden Agdistis benneti Curt. (Efter Meyrkk). "led grovc Skæ^l (Elg. 1).

13 i;i Larverno er foit\ kkede fortil og forsynede med hoje, tvespidsede Hygvorter, der hver bærer 2 Torne; tillige er de overalt besat med hvide Haar (dette angives for Familien i al Almindelighed). Fupperne er glatte, kun med svage Hygkole. 1. Ag distis Hb. Samme Karakterer som Underfamilien. 1. A. l)ennéli Curt. Tavle I, Fig. 2. Forv. brunliggraa, ensfarvede i det tyndt beslovede Felt; udenfor dette med lidt lysere, graalig (xrundfarve med spredte, mørke Skæl. Tegningen bestaar af 5 sorte Punkter: 1 nær Kanten i ^/4 \'ingelængdes Afstand fra Roden, 1 om- Irenl midt imellem Kant og Rand i ^/4 Afstand fra Roden, og 3 langs det tyndtbestøvede Felts Bagkant, det inderste lidt indenfor Vingemidten og de 2 andre tæt sammen noget udenfor Vingemidten. Frynserne lidt lysere end Vingen; med en tynd. sort Streg i Vingespidsen. Bagv. graalige, langs Randen mørkere. V mm. Larven er gron med svagt hsere, bred Sidelinie. Paa 2. Led lindes 2 koniske Fremspring og paa 13. Led et kort, skraat, konisk Horn. Den lever i Maj paa Statice limonium (Tæt Hindebæger). Hidtil kun fundet i Sydsjælland (Glæno, Holsteinborg; Imago i Antal om Foderplanten). Slutningen af Juli og Begyndelsen af August. 2 Underfamilie: Platyptilinae. Forv. med 1 Indskæring. Midtcellen udad stumpl afgrænset fortil. Bagv. er ved 2 ret dybe

14 14 Indskæringer delt i 3 Flige; den mellemste indeholder Ribberne 4, 3 og 2; den bageste kun Ribbe Ib (dog kan la være antydet). Oversigt over Slægterne. 1. Forv.s forreste Flig udad ret bred med skraat afskaaret Som og tydeligt Hjørne 2. Forv.s forreste Flig udad tilspidset Bageste Bagvingeflig med en undertiden utydelig sort Skæl-Tand i Frynserne paa Bagranden 3. Bageste Bagvingeflig uden sorte Skæl 4. Stenoptilia. 3. Skæl-Tanden anbragt nær Fligens Midte 4. Skæl-Tanden anbragt nær Fligens Spids 1. Eucnemidophorus. 4. Palperne lange og tynde; Endeleddet langt Platyptilia. Palperne tykke og paa Siderne sammentrykte; Endeleddet meget kort 3. Amblyptilia. 5. Bageste Bagvingeflig med sort Skæl-Hob 5. Oxyptilus. Bageste Bagvingeflig uden sorte Skæl. 6. Trichoptilus. 1. Eucnemidophorus Wallgr. Denne Slægt staar den følgende nær, men adskiller sig ved følgende Karakterer: Panden med grove Skæl. Palperne er smaa med fortykket Midtled og spidst Endeled. Snabel temmelig svagt udviklet. Skæl-Tanden paa bageste Bagvingeflig anbragt lige ved Vingespidsen. Larven er en af de faa blandt Fjermollene, der ikke lever paa urteagtige Planter. E. rhododåctylus F. Tavle VI, Fig. 57. Forv. rødligbrune med lidt hvidlig Iblanding

15 15 langs Kanten og 2 hvide Tværlinier; den indre udvisket og forløbende lige indenfor Vingemidten, den ydre distinkt og forløbende lige indenfor Indskæringen. Mellemrummet mellem Linierne mørkere, navnlig mod Kanten. Paa det midterste Stykke af begge Flige er Frynserne hvide. Bagv. rødligbrune; den bageste Flig betydelig kortere end de to andre, paa Midten hvid og med stor Skæl-Tand lige ved Spidsen. V. 9^ 10 mm. Larven er grou eller gronliggul med brunrod Midtlinie, der er bredest fortil; gullighvide Sideryglinier og Sidelinier, samt graat Hoved. Den lever i Maj-Juni under et let Spind i Rosenknopper, hvor ogsaa Forpupningen foregaar. Puppen er forst gron, senere violet med sorte Længdestriber og sortkantede Vingeskeder. Den er tyk, fortil afstumpet og bagtil spids, med hvidlige, behaarede Vorter. Kun fundet paa Bornholm (Ronne, Svaneke). Juli, 2. Platyptilia Hb. Panden med konisk Fremspring forsynet med en Dusk. Palperne lange og tynde. Snabelen veludviklet. Forv. indskaaret i højst ^/g af Længden; begge Flige ret brede og med kun lidt skraa Søm Rcxnd- - > Fig. 3. Ribbenet hos Platyptilia (efter Spulerj. ^2

16 16 samt med tydeligt Hjørne. Ribbe 11 og 10 udspringer fra Midtcellens Forkant, 9 og 8 er stilkede. De 3 Bagvingeflige af uens Form; den bageste med sort undertiden ret utydelig Skæl-Tand, der er anbragt ved Fligens Midte i Bagrandsfrynserne. For- og Mellemskinnebenene er i Enden fortykkede ved Skælbeklædning. (Fig. 3). Larverne er kun lidt tyndere mod Enderne. De er forsynede med mange, fine, sorte Pmil^ter og Børster, samt Vorter med kun et enkelt Haar. Vortefodderne er temmelig korte og tynde. De lever i Hjerteskuddet og Stængelen af Kurveblomstrede. Pupperne er langstrakte, forsynede med Tværfolder og paa Hovedet et kort, spidst Fremspring. Oversigt over Arterne. 1 Pandedusken og Palperne lige lange, omtrent dobbelt saa lange som Hovedet 2. Pandedusken kortere end Palperne, der højst er saa lange som Hovedet Bagskinnebenene gullighvide; paa et Stykke foran begge Sporepar rustbrune 1. ochrodåctyla. Bagskinnebenene fra Midten til Spidsen ensfarvet brunlige 2. pallidåctyla. 3. Begge Forvingeflige med 2 lyse Tværbaand tesseradåctyla. Forreste Forvingeflig med 1 eller 2, bageste med kun 1 lyst Tværbaand Pandeduskens Spids hvid farfarélla. Pandeduskens Spids ikke hvid Forreste Bagvingeflig paa Undersiden med hvidt Tværbaand 4. calodåctvla.

17 17 Forreste Bagvingenig paa Undersiden uden hvidt Tværbaand: undertiden med utydelig, lys Plet eller svagt antydet, gullig Tværlinie Forv.s Grundfarve graabrun med Iblanding af hvide Skæl 3. gonodactyla. Forv.s Grundfarve murkt okkerbrun med hvidlig Kantplct udfor Indskæringens Rod 5. nem oral i s v. s ar ae én i c a. 1. P. ochrodåctyla Hb. Tavle I, Fig. 4, Pandedusken og Palperne lige lange, omtrent dobbelt saa lange som Hovedet. Forv. med noget fremtrædende Spids. Grundfarven okkerbrunlig med mere eller mindre, hvidliggul Iblanding; ofte er Farven ret bleg. Ved Indskæringens Rod en lille, sortebrun Plet; fra denne udgaar en mørk, brunlig, udvisket, trekantet Skygge til Kanten; udenfor denne en lys Plet paa Kanten; og udenfor denne igen en smal, mørk Stribe i Kanten. En smal, lys Tværlinie over begge Flige nær Sømmen. Frynsernes Rodlinie sortebrun. Frynserne lyse med graalige Spidser; ved Vingespidsen og i Hjørnet graalige. Bagv. graaligbrune. Skæl-Tanden paa bageste Flig temmelig lille, anbragt i Fligens Midte. Bagskinnebenene gulligrig. 5. o 's Genitalapparat hos Platyptilia ochrodåctyla Hb. (X.L.Wolff præp. & del.). /20. ^^'illlclill Min Deurs: Sonimerfugic. 2

18 hvide, paa et 18 Stykke foran begge Sporepar mere eller mindre stærkt rustbrune. Fodleddene hvidlige, det forreste rødbrunt i Spidsen, (^'s Genitalapparat se Fig. 5. V ,5 mm. Larven er gron med morkebrun Ryglinie; smal, gullighvid Sideryglinie og dobbelt Sidelinie, samt bred, gullighvid Fodlinie. Hoved og Endeskjold lyst gullige. Den er forsynet med smaa, sorte Vorter med et enkelt Haar. Den lever September- Juni i Hjerteskuddet og Stængelen af Tanacetum vulgare (Regnfang). Den skifter ofte Bolig. Puppen er grøn med rødligt Skær og hvide Striber. Paa Hovedet og under Vingeskederne findes hvert Sted 2 Spidser. Almindelig udbredt. Juli August. 2. P. pallidåctyla H\v. (bertråmi Rossl.) Tavle I, Fig. 6. Arten ligner meget den foregaaende, men adskiller sig fra denne ved følgende Karakterer: Hovedet noget mørkere. Forv.s Tegning mere udvisket; Grundfarven varierer fra rustrødlig til blegt gullig, næsten ensfarvet (v. borgmånni Rossl.). Skæl-Tanden paa bageste Bagvingeflig er mindre og ofte meget utydelig. Bagskinnebenene fra Midten til Spidsen ensfarvet brunlige. (^'s Genitalapparat se Fig. 7. V mm. Larven er glinsende olivengrøn,med mørkere eller noget brunlig Ryglinie og 3 lysere Sidelinier; paa Ryggen med meget smaa, sorte Vorter. Tarmkanalen skinner grønlig igennem. Hovedet gulligt eller grønligt, ved Munden brunt. Den lever Maj-Juni paa Achillea (Røllike) og Tanacetum (Regnfang), som ung mellem de sammenspundne Topblade, senere gaar den ned i Stængelen. Puppen med Pandefrem-

19 19 spring og dyb Fure paa Brystet. Deii er forst groii, senere jordbrun. Larven af v. borgmånni skal ligne Larven af P. ochrod actyla og leve i Hjerteskuddene af Chrysanthe- Fig. 7. ^'s Genitalapparat hos Platyptilia pallidactyla Hw. (N.L. Wolff præp. & del.). x20. mum (Okseøje) og Senecio silvaticus (Skov-Brandbæger); Puppen med rodbrunt Anstrøg. Almindelig udbredt. Juni Juli. 3. P. gonodåctyla Schiff. Tavle I, Fig. 8. Forv.s Søm noget bølget; Grundfarven lyst graabrun med ret stærk Iblanding af hvide Skæl. I Kanten en mørkebrun, smal Stribe plettet med hvide Skæl. Indenfor Vingemidten 2 noget udviskede, mørkebrune Pletter; den største nær Randen og nærmest Roden, den mindste længere ude og nær Kanten. Paa Kanten udenfor Vingemidten en mørkebrun, trekantet Plet, udad begrænset af en lys Tværlinie, der kun gaar over forreste Flig. Nær Sømmen en lys Tværlinie over begge Flige. Søm-Frynserne hvidlige med smal, sortebrun Rodlinie, der er afbrudt af en hvid Plet midt paa forreste Flig. Randfrynserne med 2*

20 20 2 sortebrune Pletter; een større noget udenfor Midten og en ganske lille lige under Indskæringens Rod. Bagv. mørkt brunliggraa med sort Skæl-Tand paa Midten af bageste Fligs Bagrandsfrynser. V mm. Larven er temmelig tyk, gronlig-hvid med smaa, sorte Vorter. Ryglinien bred, rodlig; Rygsidelinierne ligeledes rødlige; midertiden tillige med i rodlige Pletter oploste Sideryglinier. Hovedet, det delte Nakkeskjold, Endeskjoldet, Aandehullerne samt Vortefodderne sorte. Den lever September- Maj og i 2. Generation Juli August paa Tussilago (Folfod) og Petasites (Hestehov); først i Blomsterstængelen, som voksen i de sammenspundne Fnok. Den forpupper sig paa Stængelen eller paa Bladundersiden. Puppen er grønliggul eller gronligh\id, ofte med brunligt Bryststykke; paa Ryggen med 2 Rækker Pletter, paa Bugen med 4 Rækker; mellem Yingeskedeaarerne med Striber. Udbredt og temmelig almindelig. 2 Kuld: Juni og August September. (P. farfarélla Z. Ligner foregaaende Art, men adskiller sig fra denne ved følgende : den er mindre og Pandedusken er hvid i Spidsen; Somfrynsernes sortebrune Rodlinie er ikke hvidt afbrudt. Larven er uden Tegning, graagullig, med sorte Vorter, der paa 2. Led er meget store. Vorterne under de sorte Aandehuller er ligeledes store og forsynede med 2 Borster. Hovedet mørkebrunt, paa Siderne sort. Nakke- og Endeskjold sorte. Brystfødderne delvis sorte. Den lever i April Maj i det sammenspundne Hjerteskud af Senecio vernalis (Vaar-Brandbæger), herfra gaar den ind i Blomsterstængelen. 2. Kuld i August lever i Hjerteskuddet, Sideskuddene og Blomsterne af Senecio vernalis og S. viscosiis (Klæbrig Brandbæger).

21 21 Den forpupper sig i Stængelen. Puppen er brun med gullig Iblanding. Arten vv fundet i Nordtyskland, men endnu ikke her i Landet. 2 Knid: Sidst i Maj forst i Juni og September). 4. P. calodåctyla Schiff. (zetterstédti Z.) Tavle I, Fig. 9. Arten ligner P. gonodactyla Schiff., men adskiller sig ved følgende Karakterer: den er noget mindre og Forv.s Grundfarve er lysere, mere gullig, med mindre stærk Iblanding af hvide Skæl. Den store, morkebrune Kantplet nærmest af firkantet Form. Paa Undersiden af forreste Bagvingeflig et tydeligt, hvidt Tværbaand nær Spidsen. Var. doronicélla Fuchs er større og mørkere farvet; Skæl-Tanden paa Bagv. større. V mm. Lai'ven er gronliggul med lyserode Længdestriber, lysebrunt Hoved og morkebrunt Xakkeskjold. Den lever August Maj i Stængelen af Solidago virga-aurea (Gyldenris). Kun fundet: Bornholm (Gudhjem) og Jylland (Kollund, 1 Ekspl. af var. doronicélla). Juli. (P. tesseradåctyla L. Ogsaa denne Art ligner meget P. gonodactyla Schiff.; men adskiller sig fra denne ved følgende: den er en Del mindre og Forv.s Grundfarve er mere hvidlig med stærk brungraa Iblanding. 2 hvide Tværlinier over begge Forvingefligene. V. 8 9 mm. Larven beskrives som tyndere mod Enderne, rodbrun med hvide Rygpletter hvori sorte Vorter. Hovedet og det lyst

22 22 delte Nakkeskjold sorte, Endeskjoldet brunt. Den beskrives ogsaa som gullig med rodbrunlige, afbrudte Længdestriber og mørkebrunt Hoved. Den lever om Efteraaret i den torre Blomsterstængel, efter Overvintringen i de sammenspundne, unge Skud af Aniennaria dioica (Kattefod) og Helichrysum arenarium (Evighedsblomst). Ved Klækningen skyder Puppen sig undertiden ud af Spindet. Arten har fejlagtigt været angivet som dansk i Pontoppidans danske Atlas. Den er kendt fra Sverige, Nordtyskland og England, og kan antagelig ogsaa findes her i Landet. Juni). 5. P. nemorålis Z. var. saracénicawcke.(?) Tavle I, Fig. 10. Forv.s Grundfarve mørkt okkerbrun, fra lidt udenfor Roden til Vingemidten noget lysere. Paa Kanten udfor Indskæringens Rod en hvidlig Plet, som fortsættes i et lysere Strøg godt halvvejs over Vingen. Tværs over Fligene en svag, smal, lysere Tværlinie. Sømfrynserne lyst graalige med skarp, sort Rodlinie, som gaar omtrent hahl; ind i Udskæringen og lige saa langt ind paa Randen, hvis Frynser paa dette Sted er mørke. Randfrynserne iøvrigt lyst gullige med 2 mørke Pletter. Ragv. mørkebrune; Skæl-Tanden paa bageste Flig begynder lidt udenfor Midten og naar helt til Spidsen. (Hovedformen, som især fmdes i Mellemeuropas Bjergegne, har betydelig lysere Grundfarve, nærmest okkergul, med kun lidt brun Bestøvning.) V mm. Fotografi af (^'s Genitalapparat se Fig. 11. Larven ligner P. gonodåctyla's. Den er gullig eller smudsig olivengron, mangler Nakkeskjold og har kun een Tvær-

23 23 række Vorter paa Led 11. Den lever i Juni Juli i Stængelen (som derved fortykkes) af Senecio saracenicus (Saracenisk Brandbæger), ofte flere over hinanden, og forpupper sig ligeledes i Stængelen. Puppen, som er fmt tværstribet, er paa ^t/éa^^ Fig. 11. o 's Genitalapparat hos Platyptilia nemoralis Z. V. saracenica Wcke.(?) (N. L. Wolff præp. & tot.). x20. Ryggen gullig med brune Længdestriber, paa Bugen brunlig, og med et lille Fremspring paa Panden. Hidtil kun fundet i 2 Ekspl. i Danmark: i et Hus ved Botanisk Have i Købennavn 28/ og paa Falster (Stubbekøbing) 10/ Den her angivne Bestemmelse er dog ikke helt sikker, muligvis drejer det sig om en ny Art for Videnskaben. I L'dlandet angives Flyvetiden til Slutningen af August og Begyndelsen af September. 3. Amblyptilia Hb. Panden med omtrent firkantet, stumpt Fremspring med tilliggende Skæl. Palperne tykke, paa Siderne sammentrykte, med meget kort, spidst Endeled. Forv. indskaaret til ^/^ af Længden; begge Flige med tydeligt Hjørne. Bageste Bagvingeflig med kraftig Skæl-Tand. Vingernes Ribbeforløb som hos Platyptilia.

24 24 Larverne er tyndere fortil; de er forsynet med mange, korte Haar og store Vorter med eet eller flere Haar. Pupperne har paa Panden et Fremspring med 3 Spidser; paa Ryggen Længdekole, der ender i skarpe Spidser paa 4. Bagkropsled; samt 2 Torne paa hvert af de øvrige Bagkropsled. De er ved Bagkropsspidsen befæstet til et fladt Spind. Imago overvintrer. Oversigt over Arterne. 1. Bageste Bagvingefligs Skæl-Tand lige udenfor Vingens Midte; Forv. rodligt brungraa 1. acanthodåctyla. Bageste Bagvingefligs Skæl-Tand noget udenfor Vingens Midte; Forv. blegt graaligbrune med megen sort Iblanding 2. punctidåctyla. 1. A. acanthodåctyla Hb. Tavle I, Fig. 12. Forv. temmelig smalle. Grundfarven rødligt brungraa. I Kanten en mørkebrun, smal Stribe; ofte med hvide Skæl, og endende i en stor, mørkebrun, trekantet Kantplet, der udad er lyst begrænset. Her udenfor et ret bredt, mørkebrunt Tværbaand over begge Flige, udad begrænset af en fin, hvid Tværlinie. Frynserne hvidlige med smal, sort Sømlinie. Randfrynserne med en ret stor, sortebrun Skæl-Tand noget udenfor Vingens Midte og flere smaa, sorte Skæl-Pletter. Bagv. mørkt graabrune. Bageste Flig i Bagranden med trekantet, sort Skæl-Tand, hvis inderste Kant er anbragt omtrent i Vingemidten; samt en meget lille, sort Skæl-Hob i Spidsen af Fligen. V mm. Larven er gron til purpurrodlig med hvidlige, afbrudte Længdestriber og store, hvide Vorter med flere Borster.

25 Hovedet brunligt med sorte Tegiiiuger. Den lever i Juni- Juli og August September paa Blomsterne eller paa Undersiden af de ovre Blade paa mange forskellige lave Planter: Staclujs (Galtctand). Ononis (Krageklo), Geranium (Storkenæb) o. a. Den forpupper sig paa Plantestængelen. Hidtil fundet: Bornholm (Kobbeaa), Sjælland (Hornbæk), Fven (Odense), Jylland (Silkeborg). 2 Kuld: Juli Begyndelsen af August og fra Slutningen af September overvintrende til Maj. 2. A. piinctidcictyla Hw. (cosmodåctyla Hb.) Tavle I, Fig. 13. Forv. lidt bredere end hos foregaaende Arl. Grundfarven blegt graaligbrun med megen sort Iblanding. Paa Kanten indenfor Indskæringen en ret stor, trekantet Plet; indenfor denne langs Kanten en Række hvide Skæl. Udenfor Pletten en lille, hvid Plet paa Kanten. Tværs over Fligene et mere eller mindre tydeligt, mørkt Tværbaand; udad begrænset af en fin, hvid Tværlinie. Frynserne hvide med smal, sort Rodlinie. Randfrynserne med sort Skæl-Tand og sorte Pletter som hos foregaaende Art. Bagv. næsten sorte; bageste Flig i Bagranden med stor, trekantet, sort Skæl- Tand, anbragt noget udenfor Fligens Midte; tillige findes en Del spredte, sorte Skæl og en ganske lille, sort Skæl-Hob i Spidsen af Fligen. V mm. Larven er gron med morkegraa Ryglinie, fremtrædende hvide Sideryglinier, 2 hvidlige, afbrudte Sidelinier, samt smaa Vorter med hver 1 Haar. Hovedet gulliggrønt med brune Pletter eller næsten helt sort. Den lever i Juni Juli paa Blomsterne og de umodne Fro af Aquilegia (Akeleje), Stachijs

26 26 (Galtetand), Geranium pratense (Eng-Storkenæb) og Erodium cicutarium (Hejrenæb). Udbredt. Bornholm (Aarsdale), Sjælland (Rudehegn, Ordrup Mose, Ermelunden, Petersværft), Lolland (Maribo, Knuthenborg), Fyen (Faaborg, Fagsted Lund), Jylland (Mogelkær ved Horsens). August Oktober og efter Overvintringen i Maj. 4. StenoptiUa Hb. Panden med konisk, hornagtigt Fremspring. Palperne paa Siden sammentrykte; Midtleddet med løse, fremstaaende Skæl, Endeleddet meget kort, traadformet. Forv. indskaaret til ^/^ af Længden; begge Fligene med tydeligt Hjørne. Bageste Bagvingeflig uden Skæl-Tand. Vingernes Ribbeforløb som hos Platyptilia. Larverne er valseformede med Fig. 14. Ribbenet hos noget hvælvet Ryg og forsynede Stenoptilia (efter Meyrick). ^^^ talrige, smaa, kolleformede Haar. Hovedet er indtrukket og meget lille; Yortefodderne lange og tynde. De lever dels frit, dels i et Spind paa Foderplanten og forpupper sig paa Stængelen. Pupperne er slanke med afrundet Hovedende; paa Ryggen med Længdekole, der naar til 4. Bagkropsled; 5 7. Led med Vorter; de ovrige Led med kraftige Længdekole. Oversigt over Arterne. 1. Forreste Forvingeflig med ret tyk, tydelig, sort Længdestreg 2. Forreste Forvingeflig med meget tynd, utydelig, sort Længdestreg eller helt uden Længdestreg 3.

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3

SOMMERFUGLE PYRALIDER DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 200 AFBILDNINGER J). /^. vi-f/.? 3 vi-f/.? 3 J). DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # /^. WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VI. PYRALIDER MED 200

Læs mere

SOMMERFUGLE VIKLERE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 540 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING _J>. F.

SOMMERFUGLE VIKLERE DANMARKS FAUNA WILHELM VAN DEURS MED 540 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING _J>. F. DANMARKS FAUNA _J>. F. ILLUSTREUEDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Bd. 61 WILHELM VAN DEURS SOMMERFUGLE VIII. VIKLERE MED 540 AFBILDNINGER

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

STANKELBEN DANMARKS FAUNA PEDER NIELSEN MED 168 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

STANKELBEN DANMARKS FAUNA PEDER NIELSEN MED 168 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING PEDER NIELSEN STANKELBEN MED 168 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG KØBENHAVN

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

NETVINGER OG SKORPIONFLUER DANMARKS FAUNA (NEUROPTERA & MECOPTERA) MED 90 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P.

NETVINGER OG SKORPIONFLUER DANMARKS FAUNA (NEUROPTERA & MECOPTERA) MED 90 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER P. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING P. ESBEN-PETERSEN NETVINGER OG SKORPIONFLUER (NEUROPTERA & MECOPTERA)

Læs mere

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING

GRÆSHOPPER DANMARKS FAUNA ØRENTVISTE, KAKERLAKKER ESBEN PETERSEN MED 40 AFBILDNINGER (ORTHOPTERER) NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING # ESBEN PETERSEN ØRENTVISTE, KAKERLAKKER OG GRÆSHOPPER (ORTHOPTERER) MED 40

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

SOMMERFUGLE DAGSOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA. A. klocker MED 134 NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C.

SOMMERFUGLE DAGSOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA. A. klocker MED 134 NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING m A. klocker SOMMERFUGLE I. DAGSOMMERFUGLE MED 134 AFBILDNINGER FORLAGT AF G.

Læs mere

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.

Nogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien. Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

SOMMERFUGLE NATSOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA. A, klocker DEL DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 116 AFBILDNINGER

SOMMERFUGLE NATSOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA. A, klocker DEL DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 116 AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # A, klocker SOMMERFUGLE V. NATSOMMERFUGLE IV. DEL MED 116 AFBILDNINGER

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere 3. Årefodede 4. Storkefugle 5. Mågefugle 6. Terner 7. Alkefugle 8. Vandhøns 9. Vadefugle 10. Hønsefugle

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde.

Dette materiale er dommerens private og må ikke offentliggøres på nogen måde. Pionus slægten 1 Udarbejdet i maj 1989, anvendt på dommerkursus sept. 1989. Revideret på dommermødet i juni 1998. Færdigredigeret marts 1999. Nyrevideret 2005. Trykt i nuværende form i 2007 Dommerudvalget

Læs mere

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig.

Føde Larven æder blade fra løvtræer, fx pil, bævreasp, poppel, birk og frugttræer. De voksne sommerfugle tager ikke føde til sig. Aftenpåfugleøje Latinsk navn: Smerinthus ocellata Engelsk navn: Eyed Hawk-moth Familie: Aftensværmere Aftenpåfugleøje er kun fremme midt om natten, så man ser ikke den voksne sommerfugl så ofte. Forvingen

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER

BILLER DANMARKS FAUNA VANDKALVE OG HVIRVLERE VICTOR HANSEN LARVERNE VED K. HENRIKSEN MED 119 DANSK NATURHISTORISK FORENING AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VIII. VANDKALVE OG HVIRVLERE (HALIPLIDAE, DYTISCIDAE

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom.

En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv eller frygtsom. FCI STANDARD NR 113 BRIARD OPRINDELSESLAND: FRANKRIG Helhedsindtryk: En rustik hund, smidig, muskuløs og velproportioneret med et levende og vågent udtryk og ligevægtigt temperament, hverken aggressiv

Læs mere

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG -

Læs mere

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM msimi M DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79

Læs mere

SOMMERFUGLE NATSOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA A. KLOCKER DEL DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 360 AFBILDNINGER

SOMMERFUGLE NATSOMMERFUGLE DANMARKS FAUNA A. KLOCKER DEL DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 360 AFBILDNINGER DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING A. KLOCKER SOMMERFUGLE III. NATSOMMERFUGLE II. DEL MED 360 AFBILDNINGER

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

SNUDEBILLER VICTOR HANSEN BILLER MED 151 AFBILDNINGER ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN ,H DANMARKS FAUNA ^'^ ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING # VICTOR HANSEN BILLER IV. SNUDEBILLER MED 151 AFBILDNINGER iinbsomån

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING

BILLER DANMARKS FAUNA BLADBILLER OG BØNNEBILLER VICTOR HANSEN LARVERNE VED K.HENRIKSEN MED 108 DANSK NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BILLER VII. BLADBILLER OG BØNNEBILLER (CHRYSOMELIDAE & LARIIDAE)

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. 26. VHM 19.162. Hjemsted: Heden, Elling. 1-radet kort vest med forstykker, ståkrave og lommelister af lyst bomuldsstof med indvævede striber. Forstykker, lommelister og krave med silkebroderi: smalle borter

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M.

BI LLER DANMARKS FAUNA AADSELBILLER, STUMPBILLER VICTOR HANSEN MED 1 LARVERNE VED K. HENRIKSEN DANSK NATURHISTORISK FORENING M. M. DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING VICTOR HANSEN BI LLER V. AADSELBILLER, STUMPBILLER M. M. LARVERNE VED

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Forklæder 105. VHM 1035. Tornby. Forklæde af trykt kattun. Råhvid bund med lille tæt rødt mønster på fladen og sort/rød bort i sider og underkant. Forklædet har bredt glat stykke på midten og rynker i

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien

FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND. (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien FCI Standard Nr 199 03.11.1999 (EN) (ORG 27.11.1989) ETNAHUND (CIRNECO DELL ETNA) Oprindelsesland: Italien Anvendelse: Klassifikation: Historie: Helhedsindtryk: Jagthund, specielt til jagt på vilde kaniner

Læs mere

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.

Udbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria. Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TRÆ- OG BLAD HVEPSE DANMARKS FAUNA DANSK NATURHISTORISK FORENING MED 134 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF DANSK NATURHISTORISK FORENING J. C. NIELSEN OG K. HENRIKSEN TRÆ- OG BLAD HVEPSE MED 134 AFBILDNINGER

Læs mere

Dommer- og studieklub ØST

Dommer- og studieklub ØST Den Gode Kapflyver Hoved, Øjne, udtryk. Hoved Her kræves et veludviklet kranie med afrundende linier og næbpuderne så langt oppe i panden som muligt. Kantede smalle hoveder, og næbpuderne langt ude i næbbet.

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Hækleopskrift Simba. Af Emilie Sakitha Johansen. Inspireret og omskrevet fra kinesisk opskrift, fundet på følgende russisk side

Hækleopskrift Simba. Af Emilie Sakitha Johansen. Inspireret og omskrevet fra kinesisk opskrift, fundet på følgende russisk side Af Emilie Sakitha Johansen Inspireret og omskrevet fra kinesisk opskrift, fundet på følgende russisk side http://www.li.ru/interface/pda/?jid=3900865&pid=314227782&redirected=1&page=0&backurl=/users/390

Læs mere

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN

G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN G. E.C.GADS FORLAG -KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER

Læs mere

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien

COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien FCI Standard Nr. 156 22.11.2012 (GB) (ORG 08.10.2012) COLLIE, LANGHÅRET COLLIE, ROUGH Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Hyrdehund. FCI Gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde udtagen Schweizer

Læs mere

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING

OG COPEOGNATHER DØGNFLUER, SLØRVINGER DANMARKS FAUNA GULDSMEDE, ESBEN PETERSEN (PSEUDONEUROPTERER) MED 133 AFBILDNINGER NATURHISTORISK FORENING DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING #^ ESBEN PETERSEN GULDSMEDE, DØGNFLUER, SLØRVINGER OG COPEOGNATHER (PSEUDONEUROPTERER)

Læs mere

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg

Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Typebeskrivelse af Skotsk Højlandskvæg Udarbejdet af avlsudvalget v/ Charlotte Skou, godkendt af bestyrelsen nov. 2011: Niels Seidenfaden, Ernst Sørensen, Søren Brydsø, Per Haarbo, Arne Hansen Skotsk Højlandskvægs

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge

FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ. Oprindelsesland: Norge FCI Standard Nr 242 09.08.1999 (EN) (ORG 09.08.1999) NORSK ELGHUND, GRÅ Oprindelsesland: Norge Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Proportioner: Jagthund til elgjagt FCI Gruppe 5 (Spidshunde og

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-) I sommers fyldte en helt særlig lille pige 5 år, og jeg ville gerne give hende en hjemmelavet gave. Jeg spurgte hendes mor, om der var nogen særlige

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Rykning af et skind til pels pandebånd.

Rykning af et skind til pels pandebånd. Rykning af et skind til pels pandebånd. 1. Skær skindet midt i grozen og sy Hvis skindet er for kort er der to muligheder for at forlænge det. nakkerne sammen. 2. Lave en rykning så det bliver længere.

Læs mere

WELSH SPRINGER SPANIEL

WELSH SPRINGER SPANIEL FCI Standard Nr 126 28.10.2009 (GB) (ORG 28.07.2009) WELSH SPRINGER SPANIEL Oprindelsesland: Storbritannien Anvendelse: Klassifikation: Helhedsindtryk: Temperament: Stødende jagthund FCI Gruppe 8 (Retrievere,

Læs mere

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa

Pammene & Cydia mv. 3: Cydia. Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Pammene & Cydia mv. 3: Cydia Biologi, udseende og samlertips 49 arter i alt i Europa Cydia blackmoriana (Wlsh.) 14-16 mm. Imago i maj-juni og (oktober). Larven lever i frugterne Af Colutea. Imago kommer

Læs mere

Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker

Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker I Lokalhistorisk Arkiv & Forening i Allerød Kommune ligger en protokol fra Frederiksholms Teglog Kalkværker, der indeholder

Læs mere

Bånd Udstillingsnr.: 212

Bånd Udstillingsnr.: 212 Bånd Udstillingsnr.: 212 Museums nr.: FMN 199b/1913 Hjemsted: Sydfalster Materiale: Silkebånd Tidsperiode: 1830-1850 Beskrivelse: Overbindebånd syet i sort damask vævet silkebånd. 261 Brudehovedtøj I den

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Ca 54(58)62(64)66(70) cm. Modellens mål over bryst. Ca 19(21)25(29)33(37) cm. Ærmelængde under arm inkl. ombuk. Ca 17½(22)26½(26½)31(31) cm

Ca 54(58)62(64)66(70) cm. Modellens mål over bryst. Ca 19(21)25(29)33(37) cm. Ærmelængde under arm inkl. ombuk. Ca 17½(22)26½(26½)31(31) cm 91360 nova Version 1 91360 Jakke og kjole med hæklede firkanter GARNKVALITET Nova (100% Bomuld. Nøgle ca 50 g = 170 m) GARNALTERNATIV Mio, Baby Pascal, Gästrike 2 tr, Järbo 8/4, Skrållan, Mini Bomull STØRRELSE

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Tørklæder Udstillingsnr.: 137

Tørklæder Udstillingsnr.: 137 Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.

Læs mere

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

TÆGER DANMARKS FAUNA NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP MED 171 AFBILDNINGER ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING A. C. JENSEN-HAARUP TÆGER MED 171 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons).

3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons). 151 3. Regnbu e ørred (Sålmo irfdeus Gibbons). Plovskærbenet er langt, og dets Stilk bærer Tænder. Overkæbebenet naar hen under øjet eller lidt bagom dette. Farven er meget kendetegnende ; Ryggen er blaagraa

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch

Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch Sådan strikkes Pernille: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Rødbrunt uldgarn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering

Læs mere

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og

46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og 46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter?

ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? ISLANDSK VINDROSSEL versus. VINDROSSEL - Hænger vi os for meget i millimeter? AF: HENRIK KNUDSEN I efteråret 2015 har jeg taget et ekstra look på de Vindrosler (ssp. iliacus) jeg har ringmærket ved Blåvand

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Edderkopper - symmetri

Edderkopper - symmetri Edderkopper - symmetri MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Edderkopper kan have forskellige størrelse, form og farve, men grundlæggende er de alle bygget op på samme måde. I dette forløb

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

FCI Standard Nr 95 05.05.2003 (F) (ORG 13.03.2001) BRETON. (EPAGNEUL BRETON) Oprindelsesland: Frankrig

FCI Standard Nr 95 05.05.2003 (F) (ORG 13.03.2001) BRETON. (EPAGNEUL BRETON) Oprindelsesland: Frankrig FCI Standard Nr 95 05.05.2003 (F) (ORG 13.03.2001) BRETON (EPAGNEUL BRETON) Oprindelsesland: Frankrig Anvendelse: Klassifikation: Historie: Helhedsindtryk: Stående jagthund. FCI Gruppe 7 (Stående jagthunde),

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere