ANTROPOLOGISK RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTROPOLOGISK RAPPORT"

Transkript

1 ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1649, OLE WORMS GADE Cand.scient. Dorthe Dangvard Pedersen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervisor Dr.med. Jesper Boldsen December 2010 HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SKELETMATERIALE... 4 BEVARINGSTILSTAND... 5 KØNSBESTEMMELSE... 7 HØJDEBESTEMMELSE TANDFORHOLD Emaljehypoplasi Tandslid Karies PATOLOGI Treponematose Spedalskhed Tuberkulose Fokalt osteolytisk syndrom (FOS) Ledforandringer Traumer Cancer Blæresten BEMÆRKELSESVÆRDIGE SKELETTER Skelet X Skelet X LØSFUND SAMMENFATNING LITTERATUR HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 2

3 INDLEDNING Fra januar 2007 til april 2009 udgravede Horsens museum dele af Ole Worms Gade i det nuværende Horsens by. Det udgravede område lå i middelalderen udenfor byens volde, men var kirkegård tilhørende Vor Frue kirke. I området fandt man, udover kirkegården, fundamentsrester fra bygninger til Johanitterklostret Skt. Hans, der lå på stedet fra 1351 til Herudover fandtes spor af en vikingetidsbebyggelse samt fundamentsdele af andre bygninger (Klemensen 2009). På trods af stor anlægsaktivitet i forbindelse med byggemodning i sidste del af 1800-tallet i gaden og området op til findes ingen oplysninger om fund i forbindelse hermed. Fra 1981 findes indberetninger om fund, og skeletmateriale er siden da løbende fundet på stedet. I forbindelse med et anlægsarbejde til udskiftning af vand og kloak stødte man d. 15. januar 2008 på skeletter. Et område på ca. 450 m 2 blev herefter udgravet gennem fem etaper. Kirkegården kan mod nord afgrænses af et murløb og fund af skeletmateriale i en parallel gade mod øst samt begravelserne, der følger en mod vest fra sydøst mod nordvest, indicerer at det samlede areal af kirkegården har været minimum m 2. Ved udgravningen blev registreret i alt 650 grave, hvoraf 578 havde skeletmateriale bevaret. Skeletmaterialet er indleveret til opbevaring hos ADBOU, Syddansk Universitet i Odense. Museet har udvalgt 400 primærskeletter med tilhørende løsfundne knogler samt 20 kasser med løsfundne knogler til antropologiske registrering, det er analyserne af data herfra nærværende rapport omhandler. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 3

4 SKELETMATERIALE Skeletmaterialet fra udgravningen er klassificeret efter fundomstændigheder, og der blev skelnet mellem skeletter fundet in situ i grave samt løse knogler fundet i gravfyld eller andre kontekstlag. Under udgravningen blev materialet nummereret således, at grave fik tildelt et A-nummer begyndende ved A1000. Numrene på skeletterne fundet in situ i grave fulgte gravnumrene og fik tildelt et X-nummer begyndende ved nummer X1000. Løsfundne knogler i grave fik tildelt et X- nummer fra X1 og da nummer X999 var brugt fik de fra nummer X2000 og frem. I tabel 1 er angivet det samlede antal individer, der har gennemgået en antropologisk registrering. Primærskeletterne er registreret efter AD- BOUs registreringsskema, der bygger på en dertilhørende manual (Human Osteologiske metoder 2010). Det løsfundne knoglemateriale fra grave, opsamling eller andre anlæg er registreret således at antallet af individer er blevet optalt og køn og alder er blevet bestemt. Løsfundne indgår ikke i de overordnede analyser i rapporten, men behandles særskilt i sidste del af rapporten. Der er som nævnt udvalgt 400 primærindivider til antropologisk undersøgelse, men ved registrering og det efterfølgende arbejde med tjek af museets liste med skeletter, viste det sig at der var dobbeltnummerering i listen, grave der ikke kunne findes og andre omstændigheder, der gjorde at det endelige antal registrerede primærindivider er 401, som det fremgår af tabel 1. En samlet skeletliste for alle de registrerede primærskeletter findes i appendiks 1. TABEL 1: Antal individer der indgår i den antropologiske rapport. Frekvens Procent Primærskeletter Løsfund i grave Øvrige løsfund 76 8 Sum HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 4

5 BEVARINGSTILSTAND I forbindelse med registreringen af skeletter fundet in situ er bevaringsgraden blevet vurderet i to kategorier: kvantitativ og kvalitativ. Den kvantitative bevaringsgrad inddeles i tre scorer. Score 1 dækker over skeletter, hvor under 1/3 af skelettet er bevaret. Score 2 gives, hvis mellem 1/3 og 2/3 af skelettet er bevaret. Score 3 gives, hvis mere end 2/3 af skelettet er bevaret. Den kvalitative bevaringsgrad inddeles på samme måde i tre scorer, hvor 1 er et dårligt bevaret skelet, 2 er et middel bevaret skelet og 3 er et godt bevaret skelet. Diagrammet i figur 1 viser at 53 % af primærindivider i grave har mindre end 1/3 af knoglerne bevaret og 10 % har mere end 2/3 af knoglerne bevaret. Den skæve fordeling af bevaringsgraden kan forklares med at mange grave er forstyrret pga. intens begravelsesaktivitet på kirkegården, hvor grave har forstyrret andre grave ved anlæggelse. Desuden er mange grave forstyrret af kanten af feltet, der var afgrænset af vejforløbet hvor vand og kloak skulle udskiftes. Den kvalitative bevaringstilstand, der er afbilledet i figur 2, viser at 57 % af skeletterne har en middel bevaring mens resten af materialet falder i to næsten lige store grupper med henholdsvis dårlig og god bevaring. I appendiks 5 og 6 er angivet bevaringsforholdene for de enkelte skeletter. FIGUR 1: Diagrammet viser den procentvise fordeling af skeletternes kvantitative bevaringstilstand. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 5

6 FIGUR 2: Diagrammet viser den procentvise fordeling af skeletternes kvalitative bevaringstilstand. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 6

7 KØNSBESTEMMELSE Køn vurderes ud fra en række kønsindikatorer i kraniet, bækkenet samt det øvrige postkraniale skelet. I kraniet vurderes morfologien af øjenbrynsbuen, øjenhulens øverste kant, knoglefremspringet bag øret, nakkebenets muskelhæftning, underkæbens vinkel og hagen. I bækkenet vurderes størrelsen af den store indskæring i de to bækkenskåle samt vinklen ved symphysis pubicus. I det postkranielle skelet vurderes knoglernes størrelse og morfologi (Boldsen og Milner, 2002; Brothwell, 1981). Kønsbestemmelse, hvis muligt, fortages kun når bækkenet er helt sammenvokset i acetabulum (hofteskålen), hvilket hos størstedelen af individerne er sket inden 16-års alderen (Bass, 1995). Kønskoder: 1: Tydelig mandlig morfologi 2: Overvejende mandlig morfologi 3: Svag mandlig morfologi 4: Køn ubestemmeligt 5: Svag kvindelig morfologi 6: Overvejende kvindelig morfologi 7: Tydelig kvindelig morfologi Ved registreringen af skeletmaterialet fra Ole Worms Gade angives individernes køn som kønskoder efter en skala med syv trin (se ovenfor). Ved brug i analyser i rapporten sammenlægges kønskoderne, således at 1 og 2 er mand, 3, 4 og 5 er voksne med ubestemmeligt køn samt barn og 6 og 7 er kvinde. FIGUR 3: Stolpediagrammet viser fordelingen af mænd (1), kvinder (2), voksne med ubestemmeligt køn (3) samt børn (4). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 7

8 På Figur 3 ses fordelingen af køn for de 401 primærindivider. Af de i alt 269 voksne individer kan kønnet med sikkerhed bestemmes hos 256 individer, heraf er 100 (25 %) kvinder og 156 (39 %) mænd. De resterende 13 voksne har ubestemmeligt køn (3 %). Antallet af børn blandt primærindividerne i det udgravede områder udgør 132 individer (33 %), hvilket stemmer overens med andelen af børn på andre middelalderlige kirkegårde. På de to middelalderlige sognekirkegårde Sejet Ødekirkegård syd for Horsens fjord samt Skt. Drotten kirke i Viborg var andelen af døde børn henholdsvis 39 % (Pedersen, 2008) og 33 % (Tarp, 2010). På trods af den store andel af børn på kirkegården, må man dog forvente at det reelle antal børn på kirkegården har været endnu højere. Især de helt små børns knogler er mindre robuste og indeholder mindre kalk end voksnes knogler, hvilket betyder at knoglerne bevares dårligere i jorden. Der er et stort antal mænd i forhold til kvinder blandt de døde. En forklaring på dette kunne være at kvindernes mindre robuste knogler på samme måde som børns knogler lettere forgår under tafonomiske processers påvirkning af materialet i jorden. I så fald ville dette kunne afspejles i bevaringsgraden for skeletmaterielet. 2 -tests af henholdsvis den kvantitative og kvalitative bevaringstilstands fordeling blandt kvinder og mænd viser at bevaringen statistisk set er ens hos kvinder og mænd (kvantitativ bevaring: 2 =0,189, df=2, p=0,910; kvalitativ bevaring: 2 =1,806, df=2, p=0,405). Analysen på den kvalitative bevaring viser dog at lidt flere kvinder end forventet falder i den dårlig bevarede gruppe og lidt flere mænd end forventet falder i den godt bevarede gruppe. Overrepræsentativiteten af mænd i forhold til kvinder kan nok i stedet forklares med gravskikken på kirkegården, hvor man kan tænkes at man i perioder af kirkegårdens brugstid gravlagde de døde, så mænd og kvinder lå for sig. I appendiks 3 er angivet kønnet hos de enkelte skeletter. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 8

9 ALDERSBESTEMMELSE Alder hos børn og unge bestemmes ud fra tandudvikling og tandfrembrud samt ud fra længden af de lange knogler og ledendernes påvoksning. Aldersbestemmelsen hos voksne er imidlertid visuel 1 og bestemmes ud fra en række aldersmarkører i kraniet og bækkenet, samt ved en vurdering af de generelle aldersrelaterede forandringer i tænderne og det postkranielle skelet (Boldsen et al. 2002). I kraniet vurderes graden af sammenvoksning af kraniesuturerne, og i bækkenet vurderes de aldersrelaterede forandringer på symphysis pubicus (skambenet) og på facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes). Desuden bestemmes alderen ud fra en række forandringer på de lange knogler bl.a femur (lårben) (Tarp 2009). Ved registreringen af skeletmaterialet fra Ole Worms Gade tildeles hvert individ en minimum alder og en maksimum alder, hvorudfra et midtpunkt for alderen beregnes. Disse midtpunkter benyttes til beregning af gennemsnitsaldre på kirkegården og er angivet i tabel 2. Individer med et aldersmidtpunkt under 16 år regnes for børn, mens individer med alderen 16 eller derover regnes for voksne. TABEL 2: Gennemsnitsalder for alle primærindivider, voksne, kvinder og mænd. Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Minimum Maksimum Alle ,4 16,6 0,00 67,50 Voksne ,0 10,9 16,00 67,50 Kvinder ,6 10,2 17,00 67,50 Mænd ,2 11,1 16,00 67,50 1 En objektiv metode kaldet transitionsanalyse er baseret på tildeling af scorer til de enkelte faser i komponenterne i symphysis pubicus, facies auricularis samt kraniesømmene. De tildelte scorer tastes i en dertil udviklet software, der beregner den mest sandsynlige alder for individet, et aldersinterval hvor indenfor den rigtige alder med 95 % sandsynlighed vil findes samt en p-værdi, der indicerer, hvor god en sammenhæng, der er mellem aldersscorerne i de enkelte komponenter i de tre skeletdele. Transitionsanalysen kræver bevaring af flere dele af symfysen, facies samt kraniet for at opnå den bedste alder. I forbindelse med registreringen af skeletmaterialet fra Ole Worms Gade er transitionsanalysen ikke inddraget som en del af analysen. (Boldsen et al., 2002) HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 9

10 Middellevetiden for et nyfødt barn svarer til gennemsnitsalderen ved døden i en stationær befolkning, dvs. i en befolkning med balanceret migration, og hvor antallet af fødsler svarer til antallet af døde. Dette vil ofte gøres sig gældende i middelalderens landsbybefolkninger, men befolkningen i middelalderens Horsens har næppe været stationær på samme måde. Gennemsnitsalderen på 27,4 år hos alle individerne på Ole Worms Gade kirkegården kan derfor ikke benyttes til at konkludere omkring middellevetiden for et nyfødt barn. Voksne har en gennemsnitsalder på 37,0 år. Kvinder dør med en gennemsnitsalder på 35,6 år, mens mænd i gennemsnit lever ca. 2,5 år længere og opnår en gennemsnitsalder på 38,2 år. FIGUR 4: Histogram over aldersfordeling for primærindivider. x-aksen viser alderen, mens y-aksen viser antallet af individer. Figur 4 illustrerer fordelingen af alder ved døden. Der ses to store grupperinger af stor dødelighed hos børn og unge samt hos voksne fra starten af 20erne til starten af 50erne. Indenfor disse to grupper ses endvidere at 51 ud af 132 børn og unge (39 %) dør i alderen 5 10 år samt at 97 af 269 voksne (36 %) dør i alderen år. Alderen for de 401 individer i primærgrave viser en tendens for hvordan aldersfordelingen i sognet så ud i kirkegården brugstid, men den reelle mortalitetsprofil har formentligt set anderledes ud. Der er færre døde børn i 0 5 års alderen end man kunne forvente, hvilket må tilskrives de dårlige bevaringsforhold for de små knogler. Dødeligheden blandt de helt små børn var i middelalderen normalt høj, hvorefter dødeligheden falder gennem barndommen. Børnedødeligheden i et samfund afhænger HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 10

11 af mange ting, og en af dem er fertiliteten. En høj fertilitet vil give en høj børnedødelighed og en tilsvarende lav gennemsnitsalder. Figur 4 viser desuden at kun en lille andel af de begravede døde i alderen omkring år. Skeletter i denne aldersgruppe er lette at aldersbestemme pga. påvoksningen af epifyser og skeletmateriale fra individer i denne aldersgruppe burde have samme bevaringsgrad som andre voksne individer. Endvidere burde risikoen for at dø som 20 årig være den samme som at dø som 30 årig. Forklaringen på de få døde må derfor forklares som et fravær af denne aldersgruppe i befolkningen. På figur 5 ses aldersfordelingen for henholdsvis mænd(a) og kvinder(b) og det er både kvinder og mænd i års alderen der mangler. Arbejdede en stor del af personer i denne aldersgruppe på landet eller var de værnepligtige? Figur 5 viser desuden at mænd overvejende døde i alderen ca år, mens kvinder døde i alderen mellem slutningen af 20 erne og slutningen af 30 erne. Kvinder har således en overdødelighed i den reproduktive alder, hvilket også afspejles i den forventede levealder, der ses i tabel 2, der for mænd var lidt højere end for kvinder. Der kunne opstå komplikationer i forbindelse med graviditeten eller fødslen, som tog livet af både mor og barn, og det påvirker aldersfordelingen. Overlevede kvinderne deres fertile periode kunne de forvente at blive lige så gamle som mændene. I appendiks 4 er angivet alderen for de enkelte skeletter. FIGUR 5: Histogrammet viser aldersfordelingen for mænd (A) og kvinder (B). A B HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 11

12 HØJDEBESTEMMELSE En højdeberegningsmetode er oprindelig udviklet på moderne skeletter (Trotter og Gleser, 1952; Trotter og Gleser, 1958), men er senere videreudviklet og tilpasset bl.a. dansk middelalderlig skeletmateriale (Boldsen, 1984; Boldsen, 1990). Metoden bygger på en analyse af femur (lårben) længde tibia (skinneben) længde samt længden af den døde målt i graven. Herudfra får man en formel til beregning af højden, hvor en konstant C afhænger af den population, materialet stammer fra, køn hos skelettet samt den knogle, der måles på. Konstanten C eksisterer bl.a. for skeletpopulationer fra Lille Sct. Mikkelsgade i Viborg, Tirup ødekirkegård vest for Horsens og Ribe Gråbrødre (Boldsen, 1984; Boldsen, 1990; Wod, 2008). Højde = 2,318 * femur + C F TABEL 3: Konstanterne C for lårbenet for mænd og kvinder fra Tirup Ødekirkegård. C F Kvinder 54,91 Mænd 58,16 I tabel 4 er angivet gennemsnitslængden af femur (lårbenet), målt under den antropologiske registrering samt gennemsnitshøjden for voksne, kvinder og mænd på Ole Worms Gade kirkegården. Konstanterne C for kvinder og mænd fra Tirup er benyttet til beregningen af gennemsnitshøjden, men disse skal tages med forbehold, idet beregningerne forudsætter at befolkningen gravlagt på Ole Worms Gade proportionsmæssigt ligner Tirup befolkningen. Dette er ikke muligt at vurdere, da kun otte voksne med kendt køn har en målt længde i graven, som ved en mere indgående analyse skulle benyttes til at sammenligne de enkelte individers målte højde og den beregnede højde. TABEL 4: Målt gennemsnitlig lårbenslængde og beregnet gennemsnitshøjde for kvinder, mænd og alle voksne. Køn Antal Lårbenslængde Gns. længde Std. Afvigelse Min Max Voksne 78 45,6 163,9 7,45 147,9 181,0 Kvinder 32 43,2 155,1 4,04 147,9 162,2 Mænd 46 47,5 168,2 6,20 153,7 181,0 HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 12

13 Det var muligt at måle længden af femur hos 32 kvinder og 46 mænd. Den gennemsnitlige længde af femur er for alle voksne 45,6 cm, for kvinder 43,2 cm og for mænd 47,5 cm. Den beregnede gennemsnitslængde af skeletterne er for alle voksne individer 163,9 cm, 155,1 cm for kvinder samt 168,2 cm for mænd. Gennemsnitshøjden på Tirup var til sammenligning 165,9 cm for mænd og 154,8 cm for kvinder. Mændene på kirkegården i Ole Worms Gade er derfor hvis de gravlagte proportionsmæssigt lignede Tirup befolkningen lidt højere end mændene i Tirup mens kvinderne har samme højde på de to kirkegårde (Boldsen, 1990). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 13

14 TANDFORHOLD Emaljehypoplasi Emaljehypoplasi er uregelmæssigheder i tandemaljens tykkelse, som kan forårsages af fysiologiske forstyrrelser, hvor en underudvikling eller misdannelse i udviklingen af tandemaljen i barndommen fører til dannelsen af defekter i tandkronen. Misdannelsen opstår, når et barn, hvor tænderne er ved at dannes i kæben, i en periode udsættes for stress evt. pga. sygdom eller fejlernæring. Mineraliseringen af tanden reduceres derfor i en periode, hvilket kan ses på tanden som en linje eller punktering i emaljen. Placeringen af emaljehypoplasien i tanden afhænger af, hvor i tanddannelsesstadiet barnet befandt sig da stresspåvirkningen forekom. Emaljehypoplasi kan dannes i både mælketænder og blivende tænder. Hos ældre børn og voksne kan antallet af emaljehypoplasier i den enkelte tand dermed fortælle om flere perioder i barndommen med stresspåvirkning (Aufderheide & Rodríguez-Martín, 1998; Lindskog, 2004; Ortner, 2003). Emaljehypoplasier registreres i venstre canini (hjørnetand) i maxilla (overkæbe) og skal være synlige med det blotte øje. TABEL 5: Frekvens- og procentvise fordeling af emaljehypoplasier hos børn, kvinder og mænd. Barn Kvinde Mand Sum Sum % positive Tabel 5 angiver frekvens- og procentvise fordeling af emaljehypoplasier hos børn, kvinder og mænd. Hos 88 skeletter hvor registrering var muligt, var 45 positive for emaljehypoplasi, hvilket svarer til 51 %. Frekvensen for emaljehypoplasi er høj i middelalderlige befolkninger. På Sejet Ødekirkegård havde 63 % af 189 individer emaljehypoplasier. Skelet X1593, et ungt individ på år, har bemærkelsesværdige cirkulære emaljehypoplasier, der er afbilledet i figur 5. Hypoplasierne ses som små afrundinger på langs af tænderne. I appendiks 7 er angivet skeletter med emaljehypoplasi. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 14

15 FIGUR 5: Cirkulære emaljehypoplasier hos skelet X1593. Foto: Peter Tarp. Tandslid Tænder slides gennem hele livet og gradueringen har relation til alder men også den kost man spiser. Hos skeletterne er tandsliddet på de i alt 12 permanente molarer (kindtænder) registreret efter følgende skema: 0: Uslidt tand 1: Sliddet omfatter kun emaljen 2: Sliddet har blottet dentinen i en cusp 3: Sliddet har blottet dentinen i to cusper 4: Sliddet har blottet dentinen i tre cusper 5: Sliddet har blottet dentinen i fire cusper 6: Sliddet har blottet dentinen sammenhængende i to eller flere cusper 7: Sliddet har fjernet al masticalfladens emalje 8: Sliddet har fjernet hele kronen Dentinen ligger under tandemaljen og omslutter tandens indre bløde væv, der kaldes pulpa. Cusper betegner tyggeknuder på tandens tyggeflade, og kindtænder har enten fire eller fem af disse, afhængig af hvor i kæben tanden er placeret. Masticalfladen er tyggefladen på tænderne, der også i litteraturen benævnes okklusalfladen (Lynnerup et al. 2008). Tabel 6 angiver tandsliddet hos de 114 primærindivider, hvor tandsliddet kunne registreres. Den højest mulige score for tandslid på en af de 12 permanente kindtænder hos de enkelte individer er angivet fordelt på aldersgrupperne 0 16 år, år, år og HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 15

16 TABEL 6: Fordelingen af tandslidsscorerne på aldersgrupper. Aldersgruppe Sum Sum Procent Den hyppigst forekommende registrering af tandslid er scoren 6, hvor dentinen i to eller flere cusper er blottet. Denne type slid findes som højeste tandslidsscore hos 30 % af de individer hvor tandslid er registeret. Score 1, hvor sliddet kun omfatter emaljen, forekommer hos 19 % af individerne. Den mindst registrerede type slid er scoren 8, hvor sliddet har fjernet hele kronen, denne type tandslid findes som højeste score hos 2 % af individerne. En 2 test til analyse af tandsliddets fordeling på aldersgrupper viser en signifikant fordeling ( 2 =118,7, df =24, p=0,000). De lave tandslidsscorer findes hos aldersgruppen 0-16 år og de høje tandslidsscorer findes hos især aldersgrupperne samt 50+. Børn og unge har uslidte eller kun lidt slid i tænderne, mens de voksne fra især 30 års alderen har meget slid i tænderne. Et individ fra hver af grupperne år og 50+ har en kun lidt slidt tand. Dette kan forklares med et tandudfald eller manglende dannelse af den tredje molar i den modsvarende tand i enten mandibula (underkæbe) eller maxilla (overkæbe), så tanden ikke har haft tyggeflade mod en anden tand. Et individ i aldersgruppen 0-16 år har en meget slidt tand, dette kan forklares med at tanden er forvekslet med en ikke udskiftet slidt mælke molar. I appendiks 7 er angivet tandsliddet for de enkelte individer. Karies Karies er huller i tænderne, der opstår, når bakterier angriber og nedbryder tandens dentin. Karies kan dannes i tændernes tyggeflade eller ved tandhalsen på indersiden, ydersiden eller mellem tænderne (Brothwell, 1981, Lindskog, 2004). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 16

17 Karies var mulig at registrere hos 116 individer fra Ole Worms Gade, blandt disse havde 52 karies, svarende til 45 %. I tabel 7 er angivet hvordan karies fordeler sig på aldersgrupper. Karies er mest udbredt hos voksne i alderen år. 2 -testen viser at fordelingen er signifikant ( 2 =9,187, df=3, p=0,027), hvor færre end forventet har karies i alderen 0 16 år og flere end forventet har karies i alderen år. I appendiks 7 er angivet skeletter med karies. TABEL 7: Frekvens- og procentvise fordeling af karies på aldersgrupper Sum Sum % positive HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 17

18 PATOLOGI Få sygdomme påvirker knoglerne. Epidemier, fx pest, medfører døden så hurtigt, at knoglepatologi ikke kan nå at dannes, og traumatiske hændelser kan ramme vitale bløddele og føre til dødsfald uden knogleinvolvering. Knoglepatologi kan således sjældent benyttes til at konkludere vedrørende dødsårsagen for det enkelte individ. Patologien er derimod et godt redskab til at tegne et generelt billede af helbredet hos den engang levende befolkning, da de patologiske forandringer, der findes i skeletmaterialet, vidner om det liv, det pågældende individ har levet, og som i sidste ende har ført til døden. Primærindividerne fra Ole Worms Gade er registreret for en række patologiske forandringer, der er valgt ud fra deres forskelligheder. Forandringerne vil dermed samlet set kunne bidrage til at tegne et bredt billede af helbredstilstanden hos de gravlagte. I denne beretning er fire store sygdomme registreret, det drejer sig om treponematose/syfilis, spedalskhed, tuberkulose og FOS (fokalt osteolytisk syndrom). Herudover registreres de patologiske forandringer der kan ses i skelettet som følge af gigt og traumer. Endelig registreres anden patologi. De i middelalderen kendte infektionssygdomme har ikke 100 % knogleinvolvering, og det er således vanskeligt på baggrund af skeletmaterialet alene at diagnosticere disse sygdomme. Den samme type knogleforandring kan desuden være til stede i forbindelse med forskellige sygdomme, bl.a. ved syfilis og spedalskhed, og disse knogleforandringer alene er derfor ikke nok til diagnosticering af en bestemt knogleinvolverende sygdom. Optrædende i sammenhæng med flere sygdomsmanifestationer vil dette dog være muligt. FOS har derimod et monosymptomatisk udtryk, hvilket vil sige, at sygdommen kun opviser ét symptom, hvor blot én type knogleforandring kan optræde overalt i skelettet. Sygdommen er nylig erkendt, og den præliminære forskning tyder på at tilstedeværelsen af en enkelt læsion i skelettet er diagnosticerende for sygdommen. I appendiks 8 er angivet skeletter med patologi. Treponematose Treponematose er betegnelsen for de fire sygdomme pinta, yaws, bejel og syfilis, der alle enten er forårsaget af den samme mikroorganisme Treponema pallidum eller er forårsaget af fire forskellige mikroorganis- HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 18

19 mer, som ved mutation har ændret sig fra den oprindelige treponemabakterie. Sygdommene er begrænset forskelligt geografisk, klimatisk og sociokulturelt og forårsager hermed forskellige symptomer. Syfilis, der kan være seksuelt overført eller medfødt, er den eneste af de fire, der findes overalt i verden og formodes at være den type treponematose, vi kender i Danmark fra slutningen af middelalderen og frem. Dog er flere teorier blevet fremsat angående oprindelsen af syfilis 2, og der er derfor usikkerhed om syfilis tilstedeværelse i Europa og Danmark i slutningen af middelalderen og frem til midten og slutningen af 1500-tallet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). Denne usikkerhed betyder at betegnelsen treponematose vil blive benyttet i rapporten, om de patologiske forandringer med relation til syfilis, som registreres i skeletmaterialet. Den klassiske syfilis udvikles hos den smittede i tre stadier 3 over flere år, hvor bakterien skiftevis er aktiv og inaktiv. Skelettet menes at blive påvirket i 1,5-20 % af syfilistilfældene, og af disse udgør forandringer i kraniet, omkring næsehulen samt i skinnebenene ca. 70 %. Knoglepatologien viser sig i kraniet som dybe afrundede læsioner, der ligner ormehuller samt mindre dybe læsioner, der har stjerneform. I sygdommens hvileperioder heler læsionerne op, således at kraniet kan få et bulet og arret udtryk. I ansigtsskelettet nedbrydes næseåbningens kant, næsehulens knogler og ganen. I det postkranielle skelet sker en fortykkelse på indersiden af tibia (skinneben), der får den såkaldte sabelform, og skinnebenssår kan dannes. Ydermere påvirkes især fibula (lægben), femur (lårben), clavicula (nøgleben), humerus (overarmsknogle), radius (spoleben) og ulna (albueben), men stort set alle postkranielle knogler kan vise sygdomsrelaterede forandringer (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). 2 Det er således foreslået at syfilis blev bragt til Europa med Columbus mænd, da de i 1493 vender tilbage fra Amerika efter den første tur til det nyopdagede kontinent. En anden teori fremsætter det syn, at syfilis fandtes i den gamle verden før Columbus besøg i Amerika, men beviset for dette syn besværliggøres af, at det er vanskeligt at skelne syfilis fra andre sygdomme i denne tidlige historiske tid, der alle betegnes som spedalskhed. Meget tyder dog på, at nogle typer treponematose fandtes i både den ny og gamle verden før 1500, hvilket isolering af DNA-strengen for treponematose bakterien har bekræftet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). 3 Primærstadiet viser sig, efter en inkubationsperiode på nogle uger, som sår på kønsorganerne. Sekundærstadiet udvikles mellem to og 10 år efter smitte. Her spredes bakterien i kroppen via blodbanerne og forårsager hudkløe samt læsioner i hud og slimhinder. Tertiærstadiet eller slutstadiet af syfilis er karakteriseret ved lokal vævsødelæggelse i bl.a. hjerte, blodkar og centralnervesystemet samt skeletinvolvering. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 19

20 Da vi kun har det antropologiske materiale til rådighed og kun ser de døde, kan vi ikke konkludere direkte om frekvensen af treponematose. Frekvensen af af treponematoseforandringer er større hos de døde hos de levende. Primærindividerne blev registreret for treponematoserelaterede forandringer 12 steder i skelettet, i henholdsvis højre og venstre side. Der blev fundet 114 individer med forandringer, hvor fordelingen af disse på køn er angivet i tabel 8. Få treponematoserelateret forandringer kan have mange årsager, men flere forandringer og gerne bilaterale, hvilket vil sige de er til stede i både højre og venstre side af skelettet, tyder på, at individet havde en treponematose. Ud af de 114 individer med forandringer havde 56 individer mere end 25 % af de mulige registreringer positive. De fordeler sig som angivet i tabel 9 på 29 mænd, 23 kvinder, tre børn samt en voksen med ubestemmeligt køn. Den samlede frekvens for treponematose er da 16 % som nok er mere realistisk end de 33 % der har blot en enkelt positiv score. Det er muligt at alle 114 individer, eller endnu flere, har haft treponematose, men diagnosen er langt mere sandsynlig hos de 56 individer med 25 % positive registreringer. TABEL 8: Frekvens- og procentvise fordeling af forandringer relateret til treponematose fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive TABEL 9: Frekvens- og procentvise fordeling af forandringer relateret til treponematose hos individer med 25 % eller flere positive registreringer. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 20

21 Skelet X1058/1059, en ca. 60 årig mand, har voldsomme patologiske forandringer i knoglerne relateret til treponematose. I figur 6 og 7 ses forandringerne på tibia (skinneben) og fibula (lægben). FIGUR 6: Treponematose forandringer i tibia (skinneben) og fibula (lægben) hos skelet X1058/1059. Foto: Peter Tarp. FIGUR 7: Nærbillede af skinnebenssåret forarsaget af treponematose i venstre tibia hos skelet X1058/1059. Foto: Peter Tarp. Spedalskhed Infektionssygdommen spedalskhed forårsages af bakterien Mycobacterium leprae. Sygdommen fandtes i Danmark og Sverige i tidlig romersk jernalder omkring det 1. årh e.v.t. (Boldsen, 2007). Analyser på skandinavisk skeletmateriale, indikerer, at sygdommen var udbredt omkring år 400 e.v.t. dog med mindre prævalens end i middelalderen (Arcini og Artelius, 1993), hvor spedalskhed havde en stor udbredelse. Fra midten af 1200-tallet oprettedes Skt. Jørgensgårde, der var spedalskhedshospitaler, hvor man forsøgte at isolere de syge. Isoleringen af de syge var et effektivt middel, og sygdommen var, i begyndelsen af 1500-tallet, hvor der fandtes i alt 31 hospitaler af denne type i Danmark, næsten udryddet. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 21

22 Spedalskhedssmitte sker ved indånding af bakterien, kontakt via hud eller indtrængen gennem slimhinder. Bakterien formerer sig i kroppens køligste dele i de yderste ekstremiteter og i ansigtet. Påvirkningen af nervetrådene resulterer i, at den motoriske kontrol og følesanser tabes, og herudover forårsager bakterien kredsløbsforstyrrelser. Når immunforsvar svækkes, kommer sygdommen i udbrud, hvilket resulterer i, at den smittede ikke mærker kulde, varme og skader og således pådrager sig sår og sekundære infektioner udefra. Skeletforandringerne findes primært i ansigtsskelettet, hvor der sker en nedbrydning af næsehulens kant, i ganen samt fortil i overkæben i knoglestykket mellem fortænderne og næsehulens åbning; i hånd- og fodknogler, der deformeres og nedbrydes samt i fibula (lægben), hvor der dannes exostoser og sker fortykkelse af knoglen, da der dannes ekstra periosteal knoglebelægning. Tibia (skinneben) kan inficeres sekundært, hvor der dannes forandringer på ydersiden (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Boldsen, 2007; Boldsen, 2008; Ortner, 2003). Primærindividerne fra Ole Worms Gade blev registreret for spedalskhedsrelaterede forandringer otte steder i skelettet, i henholdsvis højre og venstre side. Der blev fundet 114 individer med én eller flere forandringer, der kan relateres til spedalskhed, hvilket svarer til en frekvens på 45 % (se tabel 10). Hovedparten af de individer, der er registreret positive for spedalskhed, kan være registreret som falsk positive. Et af de steder, der registreres i forhold til spedalskhed, er fibula (lægbenet). Forandringerne på lægbenet kan forveksles med bl.a. treponematose relaterede forandringer. TABEL 10: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til spedalskhed fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 22

23 En sandsynlig frekvens for spedalskhed på kirkegården kan beregnes ved hjælp af lambda 4. En simuleret befolkning, hvor alle er raske (dvs. ikke har spedalskhed) har en Lambda-værdi på -1,63, mens en befolkning, hvor alle er syge har en Lambda-værdi på 2,34. Lambda-værdien for Ole Worms Gade er -0,76. Frekvensen af spedalske udregnes ved: p = 0,22 Det er således sandsynligt, at næsten ¼ af de begravede ved Ole Worms Gade har været spedalske. Man kan tænke sig at prævalensen af spedalskhed i en tidlig periode af kirkegårdens brugstid var større end de 22 % og omvendt at den i en senere periode var mindre. En analyse af udbredelse af spedalskhed i Odense i middelalderen viser, at der er et stort fald i prævalensen af sygdommen allerede i starten 1300 tallet (Boldsen & Mollerup 2006). Spedalskhed menes således stort set at være udryddet i de større danske byer senest omkring år 1400, mens det på landet gik lidt langsommere (Boldsen 2007). Til sammenligning har frekvensen for spedalskhed på middelalderkirkegården Lille Skt. Mikkelsgade i Viborg været ca. 20 %, mens andelen på Øm Kloster var ca. 30 % (Boldsen 2007). Tuberkulose Infektionssygdommen tuberkulose forårsages af to forskellige bakterier; Mycobacterium bovis, der overføres fra kvæg til mennesker bl.a. gennem kød- og mælkeprodukter fra kvæg, og Mycobacterium tuberculosis der overføres mellem mennesker, via bakterier i luften. Tuberkuloseinfektionen starter ved infektion med Mycobacterium bovis i fordøjelsessystemet, mens tuberkulose ved infektion med Mycobacterium tuberculosis starter i lungerne. Fra et af disse infektionssteder kan bakterierne sprede sig til blodbanen og dermed sprede tuberkulose 4 Lambda er en vægtet sum, som beskriver sandsynligheden for at et enkelt individ har spedalskhed. I rapporten bruges den gennemsnitlige lambda-værdi for alle individer på kirkegården. Metoden og statistikken, der ligger bag, er beskrevet i Boldsen HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 23

24 til andre organer og væv. Tuberkulose starter aldrig i knoglerne, men altid et sted i de bløde væv. En smittet person kan bære bakterien i årevis uden at blive syg, hvorefter sygdommen kan komme i udbrud efter lang tids dvale. Dette kan bl.a. ske hvis den smittede oplever en periode med svækket immunforsvar, evt. pga. fejlernæring eller andre sygdomme. Tuberkulose har i løbet af de senere år haft en tiltagende udbredelse, især i den fattige del af verden, hvor den er en følgesygdom i forbindelse med udviklingen af AIDS hos HIV-smittede. En moderne tuberkulose infektion fører sjældent til involvering af skelettet, hvilket gør det svært at estimere sygdommens udbredelse i middelalderen ud fra skeletmateriale alene. Den er dog langt større end de få hundrede tilfælde af individer med Pottsk pukkel nedbrydning og sammenfald i rygsøjlen, et diagnostisk træk ved tuberkulose i rygsøjlen der er fundet på verdens plan. De mere almindelige læsioner relateret til tuberkulose ses som makroporøsitet (huller) og gradvis nedbrydning af det trabekulære (spongiøse) væv i knoglerne, især omkring ledene. I sjældne tilfælde kan tuberkuloseinfektionen i de bløde væv efterlade sig spor i form af lungepanser eller pleurapanser, der er forkalkninger af betændelse i lungehinden om lungerne. Ydermere kan der i forbindelse med lungetuberkulose dannes belægninger på indersiden af ribbenene (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Jørgensen, 2009, upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). Skeletmaterialet fra Ole Worms Gade blev registreret for tuberkulose i skulder-, albue-, hånd-, hofte- samt knæled, foden, facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes), samt i thorakal og lumbar vertebrae (bryst- og lændehvirvler). Der blev fundet 98 individer med forandringer svarende til 33 % af de skeletter, der var mulige at registrere for tuberkulose (se tabel 11). TABEL 11: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til tuberkulose fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 24

25 Som med spedalskhed og treponematose kan forandringerne, når de findes enkeltvis, have anden årsag end tuberkulose. Forandringer relateret til tuberkulose er mest hyppigt forekommende i facies auricularis, knæled samt i thorakal og lumbar vertebrae (Jørgensen, 2009). Antallet af individer med tuberkulose disse steder i skelettet er 49 fordelt på 30 mænd, 18 kvinder samt et barn. Antallet svarer til 16 % af skeletter der kunne registreres for tuberkulose. Det er muligt at alle 98 individer, eller endnu flere, har haft tuberkulose, men diagnosen er langt mere sandsynlig hos de 49 individer, der har forandringer, hvor tuberkulose hyppigst er at finde i skelettet. Fokalt osteolytisk syndrom (FOS) Denne patologiske tilstand er nylig erkendt og dette ind til videre kun med sikkerhed i dansk middelalderlig skeletmateriale 5. Knogleforandringerne kan forekomme i alle skelettets knogler, og læsionerne findes både i det kompakte knoglevæv, enten som runde eller aflange osteolytiske (knoglenedbrydende) forandringer. Læsionerne optræder enten uden knogledannelse langs kanterne eller med knogledannelse langs kanterne, hvilket viser sig som en rand af nydannet knogle. Den sidstnævnte type læsion bekræfter tilstandens patologiske natur, idet individet må have været i live, da dannelsen af knogle i tilknytning til læsionen skete. De patologiske forandringer i forbindelse med FOS kan ellers let forveksles med post mortale forandringer pga. bl.a. planterødders omdannelse af knogle i jorden. Da sygdommen ikke er beskrevet eller kendt i moderne medicinsk forskning, kendes intet til den patogene agent, der ligger bag syndromet, eller hvordan syndromet påvirker den smittedes væv og organer. Ud fra registreringer af skeletter med de patologiske forandringer kan prevalensen af smittede med FOS ikke direkte konkluderes, da sygdommen nok som andre kendte knoglepatologiske sygdomme ikke har 100 % knogleinvolvering. De analyser, der indtil nu er udført på skeletmateriale med sygdomsforandringerne, viser dog at hyppigheden af læsioner ikke er ens hos danske middelalderlige skeletpopulationer med forskellig geografisk placering, datering og forskelle i den socioøkonomi- 5 Den patologiske natur for syndromet er første gang erkendt af Jesper Boldsen og Ulla Freund i skeletsamlingen ved Syddansk Universitet blandt skeletter fra den tidlig middelalderlige ødekirke Nordby beliggende i Viby ved Århus. En registrering af sygdommen i flere middelalderlige skeletpopulationer er efterfølgende blevet igangsat, hvilket har dannet grundlag for en beskrivelse af de patologiske forandringer (Pedersen, 2008). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 25

26 ske baggrund for de gravlagte. Endvidere er læsioner med forbindelse til FOS observeret i tyske forhistoriske skeletter, svenske middelalderskeletter, samt muligvis hos amerikanske indfødte dateret til 1600 tallet og jordanske skeletter dateret til ca f.kr. (Ortner 2003: ; Pedersen, 2008; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). Primærskeletterne blev registreret for FOS læsioner på 17 forskellige knogler. Af de 387 individer, der kunne registreres for FOS, har kun syv individer mindst én positiv score (se tabel 12). Det drejer sig om fire børn og tre mænd. Kun omkring 2 % af de gravlagte har således FOS, hvilket er en meget lille frekvens i betragtning af at prævalensen for FOS på Tirup Ødekirkegård er 22 %, på den middelalderlige ødekirkegård Sejet tæt på Horsens er 19 % og på den middelalderlige kirkegård Lille Sct. Mikkelsgade er 35 %. FOS har et monosymptomatisk udtryk, så et individ har FOS, når blot en enkelt FOS læsion, findes i skelettet. De syv individer med FOS læsioner fra Ole Worms Gade har derfor FOS, men endnu flere kan have haft FOS, hvor det ikke var muligt at registrere sygdommen pga. dårlig bevaring, eller hvor sygdommen ikke har haft knogleinvolvering. TABEL 12: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til fokal osteolytisk syndrom (FOS) fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive Ledforandringer Skeletmaterialet fra Ole Worms Gade registreres for ledforandringer i et eller flere led, som er alders-, arbejds- eller traumebetinget. Forandringerne knytter sig til osteoartritis og ses som porøsitet i led og på corpus vertebralis (ryghvirvlers flader) samt dannelse af osteofytter (knogleudvækster), der kan føre til sammenvoksninger bl.a. af ryghvirvler. Osteoartritis ses desuden som nedbrydning af brusken i leddene, hvorved der opstår en eburnation (blankpolering), hvor knoglen i de to ledflader mø- HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 26

27 des. Skeletmaterialet fra Ole Worms Gade er registreret for ledforandringer i knoglerne i skulder-, ankel-, knæ- samt hofteled. På kirkegården i Ole Worms Gade har 35 voksne ledforandringer i knoglerne, hvilket svarer til 12 % procent af de 292 individer, der kunne registreres for forandringerne (se tabel 13). TABEL 13: Frekvens- og procentvise fordeling af gigtrelaterede forandringer fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Voksne, ukendt køn Sum Sum % positive % positive FIGUR 8: Antal individer med (sort) og uden (grå) ledforandringer i skulder-, ankel-, knæog hofteled. Stolpediagrammet i figur 8 viser individer med og uden ledforandringer i knoglerne i skulder-, ankel-, knæ- og hofteled. 2 -testen viser at ledforandringer er ens fordelt i de fire led i skelettet ( 2 =6,983, df=3, p =0,072). På trods af det ikke-signifikante resultat af analysen ses dog at flere har forandringer i knæet i forhold til de andre led. Traumer Frakturer i knogler kan vidne om ulykker, voldelige hændelser eller kirurgisk behandling. Ulykker kan ses ved tilstedeværelsen af ikke helede og helede brud og frakturer, som dog også kan være forårsaget ved vold. Vold ses bl.a. ved ikke-helede og helede hugspor i skeletmaterialet forårsaget af en tynd sværdklinge eller et bredere økseblad eller ved ikke-helede krakeleringer og helede afrundinger i knoglerne som følge af HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 27

28 vold med stumpt instrument. Endelig vil kirurgisk behandling kunne påvises ved tilstedeværelsen af amputationer af lemmeknogler eller trepanationer i kraniet. På kirkegården i Ole Worms Gade har 20 voksne samt to børn traumer i knoglerne, hvilket svarer til 6 % procent af de 377 individer, der kunne registreres for traumer (se tabel 14). TABEL 14: Frekvens- og procentvise fordeling af traumer fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive FIGUR 9: Antal individer med (sort) og uden (grå) traumer i kranium, knogler i arme, knogler i ben samt i andre af skelettets knogler. Stolpediagrammet i figur 9 viser antal individer med (sort) og uden (grå) traumer fra Ole Worms Gade, fordelt på kranium, knogler i arme, knogler i ben samt andre knogler i skelettet. 2 -testen viser en ikkesignifikant fordeling af traumer i skelettet ( 2 =1,18, df=3, p =0,76). Traumerne fordeler sig således ens i de forskellige dele af skelettet. Cancer Kræft i knoglerne skyldes i næsten alle tilfælde (99 %) en metastase fra en kræftsvulst et andet sted i kroppen, fx lunger, nyrer, bryst eller prostata. Cancer findes i flere tusinde år gamle skeletter, men i takt med en stigning i levealder og velstand ses markant flere tilfælde af cancer (Ortner 2003). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 28

29 Skelet X1076, en mand, der døde i alderen år, viser tegn på cancer. En formodet kræftsvulst har dannet en læsion i den forreste del af os frontale (pandebenet) mellem orbit (A i figur 10). Læsionen kan forveksles med post mortale forandringer, men der er en afrunding af knoglevævet, der indicerer den patologiske oprindelse. Forandringer i den nederste del af højre orbit kunne ligeledes være cancer relaterede forandringer, men afskalning af knogleoverfladen vanskeliggør en diagnose (B i figur 10). FIGUR 10: Kræftrelaterede forandringer i panderegionen hos skelet X1076. Foto: Peter Tarp A B Blæresten Blæresten dannes, når urinsyre, calciumoxalat eller calciumfosfat udfælder sig som krystaller i stedet for at holde sig opløst i urinen. Stenene kan enten dannes i nyren og herfra transporteres til blæren via urinlederen, eller de kan dannes i blæren. På figur 11 ses en blæresten fundet hos skelet X1099, en årige mand. Stenen havde en diameter på ca. 5 mm. (http://www.hamlet.dk/blaeresten.386.aspx?recordid354=196). FIGUR 11: Blæresten fra skelet X1099. Foto: Peter Tarp HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 29

30 BEMÆRKELSESVÆRDIGE SKELETTER Skelet X1446 Der er tale om en mand, der døde i alderen år. Skelettet er interessant, da det har voldsomme forbeninger af brusk i bl.a. ribbensenderne og luftrøret. Ribben fastgøres fortil i brystkassen til brusk, der fæstner til sternum (brystbenet), hos skelet X1446 ses op til 8 10 cm lange kalcificeringer påvokset de sternale ender af ribbenen (se figur 12). Luftrøret hos mennesker består af C-formede bruskringe, der kan forbene med alderen (Köpf-Maier 2004). Hos skelet X1446 er fundet flere forbenede C-formede ringe, der er 1,5 2 cm lange og tolkes som forbeninger af luftrørets bruskringe (se figur 13). FIGUR 12: Ribben fra skelet X1446 med påvokset forbenet ribbensbrusk. Foto: Peter Tarp FIGUR 13: Forbenet brusk fra luftrøret hos skelet X1446. Foto: Peter Tarp Herudover har knoglerne især i skelettets højre side ledforandringer, hvor den deraf følgende osteofytdannelse har skabt massive læber langs knoglernes ledhoveder samt i vertebrae (ryghvirvler). Forbeninger og voldsomme gigtforandringer ses med alderen, men i dette tilfælde er forandringerne så voldsomme, at man kan tænke sig at personen led af en sygdom lignende DISH, - diffus idiopatisk skeletal hyperostose. Årsagen til denne ledsygdom kendes ikke, men genetisk arvelighed og diabetes anses som mulige årsagsagenter. Sygdommen udtrykker sig ved dannelsen af overskydende knogle især i knoglernes ledender samt ved forbeninger af brusk og ligamenter FIGUR 14: Osteofytdannelse i to lumbare vertebrae hos skelet X1446. Foto: Peter Tarp HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 30

31 (Ortner 2003). Kriterierne for diagnosen af DISH, der kræver anteriolateral forbening af mindst fire vertebrae (ryghvirvler), dvs. i den side af rygsøjlen, der vender ind ad mod kroppen og mod højre, er ikke til stede hos skelet X1446. Skelet X1218 Der er tale om en kvinde, der døde i alderen år. Skelettet har mange patologiske forandringer, der tyder på at kvinden har haft flere forskellige sygdomme op til hendes død. I figur 15 ses forandringer relateret til spedalskhed i fibula (lægben). Denne type forandringer ses også i forbindelse med treponematose, dog sjældent så voldsomt som tilfældet hos X1218. Treponematoseforandringer er dog tilstede i andre af kvindens knogler. I figur 16 ses den nederste del af radius (spoleben), som har karakteristiske treponematoserelaterede forandringer. Der er herudover tegn på tuberkulose i flere knogler. FIGUR 15: Spedalskhedsrelaterede forandringer i fibula (lægben) hos skelet X1218. Foto: Peter Tarp FIGUR 16: Treponematoserelaterede forandringer i radius (spoleben) hos skelet X1218. Foto: Peter Tarp Udover de kendte infektionssygdomme har kvinden haft en svulst eller cyste i højre humerus i leddet mod albuen, der ses som en 2,5 3 cm stor cirkulær afrundet fordybning i knoglen (se figur 17). Kvindens venstre ulna (albueben) er desuden kortere end den højre, hvilket sandsynligvis kan skyldes et gammelt brud på knoglen, der efterfølgende er helet. Endelig har kvinden to sammenvoksede ribben, hvilket er en medfødt deformitet. FIGUR 17: Forandringer efter en svulst eller cyste i humerus (overarmsknoglen) hos skelet X1218. Foto: Peter Tarp HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 31

32 LØSFUND Som beskrevet tidligere består løsfundne knogler fra udgravningen af løse knogler i grave samt løsfundne knogler opsamlet i anlæg i feltet eller i overfladen. Som en del af det antropologiske arbejde er knoglerne blevet analyseret. Registreringsarbejdet med det løsfundne knoglemateriale består i en optælling af minimum antal individer samt bestemmelse af køn og alder. En systematisk registrering af sygdomsforandringer blev ikke foretaget, men flere knogler havde tegn på patologi, hvilket fremgår af appendiks 2. De enkelte løsfundne X-numre blev sorteret ud i minimum antal individer, hvor der ofte viste sig at være mere end et individ. Løsfundene er nummeret med det pågældende X-nummer og efterfølgende et bogstav startende ved a. I tilfælde hvor der ikke er et løsfunds X-nummer tilknyttet en grav, men at der ved registrering er forekommet et eller flere individer udover primærskelettet, er disse blevet nummeret med det in situ fundne skelets X-nummer (fra X1000) efterfulgt af et bogstav begyndende med a. Tabel 4 angiver fordelingen af køn for de 586 optalte individer fra løsfund. Af de i alt 370 voksne individer er 116 (20 %) kvinder, 176 (30 %) mænd og 78 individer (13 %) er voksne med ukendt køn. De resterende 216 løsfundne individer er børn (37 %). TABEL 15: Frekvens- og procentvise fordeling af køn for individer fra løsfund. Køn Frekvens Procent Barn Kvinde Mand Voksne, ukendt køn Sum Gennemsnitsalderen for de løsfundne individer er angivet i tabel 16. Gennemsnitsalderen for alle individer er 27,2 år. Voksne har en gennemsnitsalder på 39,0 år, kvinder dør med en gennemsnitsalder på 35,8 år, mens mænd opnår en gennemsnitsalder på 42,6 år. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 32

33 TABEL 16: Gennemsnitsalder for alle løsfundne individer, voksne, kvinder og mænd. Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Minimum Maksimum Alle ,2 18,4 0,00 67,50 Voksne ,0 12,5 16,00 67,50 Kvinder ,8 11,6 17,00 65,00 Mænd ,6 11,7 16,50 67,50 Aldersfordelingen for de løsfundne individer er angivet i figur 18. Der ses som ved aldersfordelingen for primærindividerne angivet i figur 4 en tydelig opdeling af gruppen af døde børn og unge samt af voksne. Der ses flere børn blandt de løsfundne individer end hos primærgravene, hvilket kan forklares med at en større andel børnegrave end voksne grave forstyrres ved anlæggelsen af nye grave. Desuden ligner børneskeletter hinanden mere morfologisk end voksne skeletter bl.a. fordi kønsindikatorerne endnu ikke er udviklet. Ved optælling af individer kan der derfor forekomme flere børn end der reelt var. Som aldersfordelingen for primærindividerne i figur 5 viste er andelen af helt små børn i forhold til de lidt større børn også lille hos de løsfundne individer. Endvidere er individer i alderen omkring 20 år også fraværende bland de løsfundne individer. Alder ved døden for voksne er mere jævnt fordelt hos de løsfundne individer end hos primærindividerne. Dette kan hænge sammen med materialets bevaring, der vanskeliggør aldersbestemmelsen, så løsfundne individer er tildelt bredere aldersintervaller end primærindividerne. FIGUR 18: Histogram over aldersfordeling for løsfundne individer. x-aksen viser alderen, mens y-aksen viser antallet af individer. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 33

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8232 GRÅBRØDRE TORV, ODENSE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT ÅHM 5675, VOR FRUE KIRKEGÅRD Stud.cand.scient. Anne Østergaard Jensen Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: anne.kande@hotmail.com / dpedersen@antropologi.net Retsmedicinsk Institut,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1272 HORSENS KLOSTERKIRKE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN Stud.cand.scient. Helene Agerskov Madsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: heleneagerskov.madsen@gmail.com

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VAM 1869, VARDE TORV Cand.scient. Louise Vigen Jørgensen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: louisevigen@hotmail.com

Læs mere

ÅHM 2863, Sebbersund

ÅHM 2863, Sebbersund ÅHM 2863, Sebbersund KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skelet X 2500 Lene Mollerup KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 8 2002 ÅHM 2863, Sebbersund

Læs mere

Tuberkulose i middelalderen

Tuberkulose i middelalderen Tuberkulose i middelalderen Tuberculosis in medieval Denmark Speciale i Biologisk Antropologi Master thesis in biological Anthropology Louise Vigen Jørgensen 01-12-2009 Vejleder: Dr. med. Jesper L. Boldsen

Læs mere

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014 Nyhedsbrev fra ADBOU Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7 På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika - med fokus på børnedødelighed og gravskikke samt den historiske og arkæologiske kontekst. Eva Forsom. Eksamensnr.:

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Bakterier Venner eller fjender?

Bakterier Venner eller fjender? Akademiet for Talentfulde Unge 2013: Bakterier Venner eller fjender? Ole Skovgaard olesk@ruc.dk Ole Skovgaard, 2013 Bakterier: Er en ur-gammel livsform! Indeholder langt større variationer end de store

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A).

Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). 7.4.07 Kristian Priisholm, Flóvin Tór Nygaard Næs & Lasse Arnsdorf Pedersen. Epidemier og epidemimodeller Studieretningsprojekt i matematik A og biologi A (+ evt. historie A). Indledning Projektet omhandler

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Vejledning i udgravning af humane skeletter

Vejledning i udgravning af humane skeletter Vejledning i udgravning af humane skeletter Vejledning i udgravning af humane skeletter Forfattere: Lone Seeberg Jensen cand. mag. i middelalderarkæologi og informatik for kulturhistorikere, arkæolog ved

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner

I. Deskriptiv analyse af kroppens proportioner Projektet er delt i to, og man kan vælge kun at gennemføre den ene del. Man kan vælge selv at frembringe data, fx gennem et samarbejde med idræt eller biologi, eller man kan anvende de foreliggende data,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Handi Forsikringsservice

Handi Forsikringsservice Handi Forsikringsservice Vi indgået et forsikringssamarbejde med andre handicaporganisationer. Gennem Landsforeningen LEV er der lavet et forsikringssamarbejde med Codan Forsikring siden 1996, og med meget

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand

Tandbørstning. Tandbørstning. Der går ikke hul i en ren tand Tandbørstning Tandbørstning Der går ikke hul i en ren tand Start tandbørstningen når den første tand kommer frem. Børn skal have hjælp til tandbørstning indtil de er ca. 10 år. Det er vigtigt at børste

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol.

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. Vores 5 trins Sundhedsguide er nøje udviklet af vores dyrlæger og fungerer parallelt med PRO PLAN s 5 løfter.

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere