ANTROPOLOGISK RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANTROPOLOGISK RAPPORT"

Transkript

1 ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1649, OLE WORMS GADE Cand.scient. Dorthe Dangvard Pedersen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C Supervisor Dr.med. Jesper Boldsen December 2010 HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SKELETMATERIALE... 4 BEVARINGSTILSTAND... 5 KØNSBESTEMMELSE... 7 HØJDEBESTEMMELSE TANDFORHOLD Emaljehypoplasi Tandslid Karies PATOLOGI Treponematose Spedalskhed Tuberkulose Fokalt osteolytisk syndrom (FOS) Ledforandringer Traumer Cancer Blæresten BEMÆRKELSESVÆRDIGE SKELETTER Skelet X Skelet X LØSFUND SAMMENFATNING LITTERATUR HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 2

3 INDLEDNING Fra januar 2007 til april 2009 udgravede Horsens museum dele af Ole Worms Gade i det nuværende Horsens by. Det udgravede område lå i middelalderen udenfor byens volde, men var kirkegård tilhørende Vor Frue kirke. I området fandt man, udover kirkegården, fundamentsrester fra bygninger til Johanitterklostret Skt. Hans, der lå på stedet fra 1351 til Herudover fandtes spor af en vikingetidsbebyggelse samt fundamentsdele af andre bygninger (Klemensen 2009). På trods af stor anlægsaktivitet i forbindelse med byggemodning i sidste del af 1800-tallet i gaden og området op til findes ingen oplysninger om fund i forbindelse hermed. Fra 1981 findes indberetninger om fund, og skeletmateriale er siden da løbende fundet på stedet. I forbindelse med et anlægsarbejde til udskiftning af vand og kloak stødte man d. 15. januar 2008 på skeletter. Et område på ca. 450 m 2 blev herefter udgravet gennem fem etaper. Kirkegården kan mod nord afgrænses af et murløb og fund af skeletmateriale i en parallel gade mod øst samt begravelserne, der følger en mod vest fra sydøst mod nordvest, indicerer at det samlede areal af kirkegården har været minimum m 2. Ved udgravningen blev registreret i alt 650 grave, hvoraf 578 havde skeletmateriale bevaret. Skeletmaterialet er indleveret til opbevaring hos ADBOU, Syddansk Universitet i Odense. Museet har udvalgt 400 primærskeletter med tilhørende løsfundne knogler samt 20 kasser med løsfundne knogler til antropologiske registrering, det er analyserne af data herfra nærværende rapport omhandler. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 3

4 SKELETMATERIALE Skeletmaterialet fra udgravningen er klassificeret efter fundomstændigheder, og der blev skelnet mellem skeletter fundet in situ i grave samt løse knogler fundet i gravfyld eller andre kontekstlag. Under udgravningen blev materialet nummereret således, at grave fik tildelt et A-nummer begyndende ved A1000. Numrene på skeletterne fundet in situ i grave fulgte gravnumrene og fik tildelt et X-nummer begyndende ved nummer X1000. Løsfundne knogler i grave fik tildelt et X- nummer fra X1 og da nummer X999 var brugt fik de fra nummer X2000 og frem. I tabel 1 er angivet det samlede antal individer, der har gennemgået en antropologisk registrering. Primærskeletterne er registreret efter AD- BOUs registreringsskema, der bygger på en dertilhørende manual (Human Osteologiske metoder 2010). Det løsfundne knoglemateriale fra grave, opsamling eller andre anlæg er registreret således at antallet af individer er blevet optalt og køn og alder er blevet bestemt. Løsfundne indgår ikke i de overordnede analyser i rapporten, men behandles særskilt i sidste del af rapporten. Der er som nævnt udvalgt 400 primærindivider til antropologisk undersøgelse, men ved registrering og det efterfølgende arbejde med tjek af museets liste med skeletter, viste det sig at der var dobbeltnummerering i listen, grave der ikke kunne findes og andre omstændigheder, der gjorde at det endelige antal registrerede primærindivider er 401, som det fremgår af tabel 1. En samlet skeletliste for alle de registrerede primærskeletter findes i appendiks 1. TABEL 1: Antal individer der indgår i den antropologiske rapport. Frekvens Procent Primærskeletter Løsfund i grave Øvrige løsfund 76 8 Sum HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 4

5 BEVARINGSTILSTAND I forbindelse med registreringen af skeletter fundet in situ er bevaringsgraden blevet vurderet i to kategorier: kvantitativ og kvalitativ. Den kvantitative bevaringsgrad inddeles i tre scorer. Score 1 dækker over skeletter, hvor under 1/3 af skelettet er bevaret. Score 2 gives, hvis mellem 1/3 og 2/3 af skelettet er bevaret. Score 3 gives, hvis mere end 2/3 af skelettet er bevaret. Den kvalitative bevaringsgrad inddeles på samme måde i tre scorer, hvor 1 er et dårligt bevaret skelet, 2 er et middel bevaret skelet og 3 er et godt bevaret skelet. Diagrammet i figur 1 viser at 53 % af primærindivider i grave har mindre end 1/3 af knoglerne bevaret og 10 % har mere end 2/3 af knoglerne bevaret. Den skæve fordeling af bevaringsgraden kan forklares med at mange grave er forstyrret pga. intens begravelsesaktivitet på kirkegården, hvor grave har forstyrret andre grave ved anlæggelse. Desuden er mange grave forstyrret af kanten af feltet, der var afgrænset af vejforløbet hvor vand og kloak skulle udskiftes. Den kvalitative bevaringstilstand, der er afbilledet i figur 2, viser at 57 % af skeletterne har en middel bevaring mens resten af materialet falder i to næsten lige store grupper med henholdsvis dårlig og god bevaring. I appendiks 5 og 6 er angivet bevaringsforholdene for de enkelte skeletter. FIGUR 1: Diagrammet viser den procentvise fordeling af skeletternes kvantitative bevaringstilstand. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 5

6 FIGUR 2: Diagrammet viser den procentvise fordeling af skeletternes kvalitative bevaringstilstand. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 6

7 KØNSBESTEMMELSE Køn vurderes ud fra en række kønsindikatorer i kraniet, bækkenet samt det øvrige postkraniale skelet. I kraniet vurderes morfologien af øjenbrynsbuen, øjenhulens øverste kant, knoglefremspringet bag øret, nakkebenets muskelhæftning, underkæbens vinkel og hagen. I bækkenet vurderes størrelsen af den store indskæring i de to bækkenskåle samt vinklen ved symphysis pubicus. I det postkranielle skelet vurderes knoglernes størrelse og morfologi (Boldsen og Milner, 2002; Brothwell, 1981). Kønsbestemmelse, hvis muligt, fortages kun når bækkenet er helt sammenvokset i acetabulum (hofteskålen), hvilket hos størstedelen af individerne er sket inden 16-års alderen (Bass, 1995). Kønskoder: 1: Tydelig mandlig morfologi 2: Overvejende mandlig morfologi 3: Svag mandlig morfologi 4: Køn ubestemmeligt 5: Svag kvindelig morfologi 6: Overvejende kvindelig morfologi 7: Tydelig kvindelig morfologi Ved registreringen af skeletmaterialet fra Ole Worms Gade angives individernes køn som kønskoder efter en skala med syv trin (se ovenfor). Ved brug i analyser i rapporten sammenlægges kønskoderne, således at 1 og 2 er mand, 3, 4 og 5 er voksne med ubestemmeligt køn samt barn og 6 og 7 er kvinde. FIGUR 3: Stolpediagrammet viser fordelingen af mænd (1), kvinder (2), voksne med ubestemmeligt køn (3) samt børn (4). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 7

8 På Figur 3 ses fordelingen af køn for de 401 primærindivider. Af de i alt 269 voksne individer kan kønnet med sikkerhed bestemmes hos 256 individer, heraf er 100 (25 %) kvinder og 156 (39 %) mænd. De resterende 13 voksne har ubestemmeligt køn (3 %). Antallet af børn blandt primærindividerne i det udgravede områder udgør 132 individer (33 %), hvilket stemmer overens med andelen af børn på andre middelalderlige kirkegårde. På de to middelalderlige sognekirkegårde Sejet Ødekirkegård syd for Horsens fjord samt Skt. Drotten kirke i Viborg var andelen af døde børn henholdsvis 39 % (Pedersen, 2008) og 33 % (Tarp, 2010). På trods af den store andel af børn på kirkegården, må man dog forvente at det reelle antal børn på kirkegården har været endnu højere. Især de helt små børns knogler er mindre robuste og indeholder mindre kalk end voksnes knogler, hvilket betyder at knoglerne bevares dårligere i jorden. Der er et stort antal mænd i forhold til kvinder blandt de døde. En forklaring på dette kunne være at kvindernes mindre robuste knogler på samme måde som børns knogler lettere forgår under tafonomiske processers påvirkning af materialet i jorden. I så fald ville dette kunne afspejles i bevaringsgraden for skeletmaterielet. 2 -tests af henholdsvis den kvantitative og kvalitative bevaringstilstands fordeling blandt kvinder og mænd viser at bevaringen statistisk set er ens hos kvinder og mænd (kvantitativ bevaring: 2 =0,189, df=2, p=0,910; kvalitativ bevaring: 2 =1,806, df=2, p=0,405). Analysen på den kvalitative bevaring viser dog at lidt flere kvinder end forventet falder i den dårlig bevarede gruppe og lidt flere mænd end forventet falder i den godt bevarede gruppe. Overrepræsentativiteten af mænd i forhold til kvinder kan nok i stedet forklares med gravskikken på kirkegården, hvor man kan tænkes at man i perioder af kirkegårdens brugstid gravlagde de døde, så mænd og kvinder lå for sig. I appendiks 3 er angivet kønnet hos de enkelte skeletter. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 8

9 ALDERSBESTEMMELSE Alder hos børn og unge bestemmes ud fra tandudvikling og tandfrembrud samt ud fra længden af de lange knogler og ledendernes påvoksning. Aldersbestemmelsen hos voksne er imidlertid visuel 1 og bestemmes ud fra en række aldersmarkører i kraniet og bækkenet, samt ved en vurdering af de generelle aldersrelaterede forandringer i tænderne og det postkranielle skelet (Boldsen et al. 2002). I kraniet vurderes graden af sammenvoksning af kraniesuturerne, og i bækkenet vurderes de aldersrelaterede forandringer på symphysis pubicus (skambenet) og på facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes). Desuden bestemmes alderen ud fra en række forandringer på de lange knogler bl.a femur (lårben) (Tarp 2009). Ved registreringen af skeletmaterialet fra Ole Worms Gade tildeles hvert individ en minimum alder og en maksimum alder, hvorudfra et midtpunkt for alderen beregnes. Disse midtpunkter benyttes til beregning af gennemsnitsaldre på kirkegården og er angivet i tabel 2. Individer med et aldersmidtpunkt under 16 år regnes for børn, mens individer med alderen 16 eller derover regnes for voksne. TABEL 2: Gennemsnitsalder for alle primærindivider, voksne, kvinder og mænd. Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Minimum Maksimum Alle ,4 16,6 0,00 67,50 Voksne ,0 10,9 16,00 67,50 Kvinder ,6 10,2 17,00 67,50 Mænd ,2 11,1 16,00 67,50 1 En objektiv metode kaldet transitionsanalyse er baseret på tildeling af scorer til de enkelte faser i komponenterne i symphysis pubicus, facies auricularis samt kraniesømmene. De tildelte scorer tastes i en dertil udviklet software, der beregner den mest sandsynlige alder for individet, et aldersinterval hvor indenfor den rigtige alder med 95 % sandsynlighed vil findes samt en p-værdi, der indicerer, hvor god en sammenhæng, der er mellem aldersscorerne i de enkelte komponenter i de tre skeletdele. Transitionsanalysen kræver bevaring af flere dele af symfysen, facies samt kraniet for at opnå den bedste alder. I forbindelse med registreringen af skeletmaterialet fra Ole Worms Gade er transitionsanalysen ikke inddraget som en del af analysen. (Boldsen et al., 2002) HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 9

10 Middellevetiden for et nyfødt barn svarer til gennemsnitsalderen ved døden i en stationær befolkning, dvs. i en befolkning med balanceret migration, og hvor antallet af fødsler svarer til antallet af døde. Dette vil ofte gøres sig gældende i middelalderens landsbybefolkninger, men befolkningen i middelalderens Horsens har næppe været stationær på samme måde. Gennemsnitsalderen på 27,4 år hos alle individerne på Ole Worms Gade kirkegården kan derfor ikke benyttes til at konkludere omkring middellevetiden for et nyfødt barn. Voksne har en gennemsnitsalder på 37,0 år. Kvinder dør med en gennemsnitsalder på 35,6 år, mens mænd i gennemsnit lever ca. 2,5 år længere og opnår en gennemsnitsalder på 38,2 år. FIGUR 4: Histogram over aldersfordeling for primærindivider. x-aksen viser alderen, mens y-aksen viser antallet af individer. Figur 4 illustrerer fordelingen af alder ved døden. Der ses to store grupperinger af stor dødelighed hos børn og unge samt hos voksne fra starten af 20erne til starten af 50erne. Indenfor disse to grupper ses endvidere at 51 ud af 132 børn og unge (39 %) dør i alderen 5 10 år samt at 97 af 269 voksne (36 %) dør i alderen år. Alderen for de 401 individer i primærgrave viser en tendens for hvordan aldersfordelingen i sognet så ud i kirkegården brugstid, men den reelle mortalitetsprofil har formentligt set anderledes ud. Der er færre døde børn i 0 5 års alderen end man kunne forvente, hvilket må tilskrives de dårlige bevaringsforhold for de små knogler. Dødeligheden blandt de helt små børn var i middelalderen normalt høj, hvorefter dødeligheden falder gennem barndommen. Børnedødeligheden i et samfund afhænger HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 10

11 af mange ting, og en af dem er fertiliteten. En høj fertilitet vil give en høj børnedødelighed og en tilsvarende lav gennemsnitsalder. Figur 4 viser desuden at kun en lille andel af de begravede døde i alderen omkring år. Skeletter i denne aldersgruppe er lette at aldersbestemme pga. påvoksningen af epifyser og skeletmateriale fra individer i denne aldersgruppe burde have samme bevaringsgrad som andre voksne individer. Endvidere burde risikoen for at dø som 20 årig være den samme som at dø som 30 årig. Forklaringen på de få døde må derfor forklares som et fravær af denne aldersgruppe i befolkningen. På figur 5 ses aldersfordelingen for henholdsvis mænd(a) og kvinder(b) og det er både kvinder og mænd i års alderen der mangler. Arbejdede en stor del af personer i denne aldersgruppe på landet eller var de værnepligtige? Figur 5 viser desuden at mænd overvejende døde i alderen ca år, mens kvinder døde i alderen mellem slutningen af 20 erne og slutningen af 30 erne. Kvinder har således en overdødelighed i den reproduktive alder, hvilket også afspejles i den forventede levealder, der ses i tabel 2, der for mænd var lidt højere end for kvinder. Der kunne opstå komplikationer i forbindelse med graviditeten eller fødslen, som tog livet af både mor og barn, og det påvirker aldersfordelingen. Overlevede kvinderne deres fertile periode kunne de forvente at blive lige så gamle som mændene. I appendiks 4 er angivet alderen for de enkelte skeletter. FIGUR 5: Histogrammet viser aldersfordelingen for mænd (A) og kvinder (B). A B HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 11

12 HØJDEBESTEMMELSE En højdeberegningsmetode er oprindelig udviklet på moderne skeletter (Trotter og Gleser, 1952; Trotter og Gleser, 1958), men er senere videreudviklet og tilpasset bl.a. dansk middelalderlig skeletmateriale (Boldsen, 1984; Boldsen, 1990). Metoden bygger på en analyse af femur (lårben) længde tibia (skinneben) længde samt længden af den døde målt i graven. Herudfra får man en formel til beregning af højden, hvor en konstant C afhænger af den population, materialet stammer fra, køn hos skelettet samt den knogle, der måles på. Konstanten C eksisterer bl.a. for skeletpopulationer fra Lille Sct. Mikkelsgade i Viborg, Tirup ødekirkegård vest for Horsens og Ribe Gråbrødre (Boldsen, 1984; Boldsen, 1990; Wod, 2008). Højde = 2,318 * femur + C F TABEL 3: Konstanterne C for lårbenet for mænd og kvinder fra Tirup Ødekirkegård. C F Kvinder 54,91 Mænd 58,16 I tabel 4 er angivet gennemsnitslængden af femur (lårbenet), målt under den antropologiske registrering samt gennemsnitshøjden for voksne, kvinder og mænd på Ole Worms Gade kirkegården. Konstanterne C for kvinder og mænd fra Tirup er benyttet til beregningen af gennemsnitshøjden, men disse skal tages med forbehold, idet beregningerne forudsætter at befolkningen gravlagt på Ole Worms Gade proportionsmæssigt ligner Tirup befolkningen. Dette er ikke muligt at vurdere, da kun otte voksne med kendt køn har en målt længde i graven, som ved en mere indgående analyse skulle benyttes til at sammenligne de enkelte individers målte højde og den beregnede højde. TABEL 4: Målt gennemsnitlig lårbenslængde og beregnet gennemsnitshøjde for kvinder, mænd og alle voksne. Køn Antal Lårbenslængde Gns. længde Std. Afvigelse Min Max Voksne 78 45,6 163,9 7,45 147,9 181,0 Kvinder 32 43,2 155,1 4,04 147,9 162,2 Mænd 46 47,5 168,2 6,20 153,7 181,0 HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 12

13 Det var muligt at måle længden af femur hos 32 kvinder og 46 mænd. Den gennemsnitlige længde af femur er for alle voksne 45,6 cm, for kvinder 43,2 cm og for mænd 47,5 cm. Den beregnede gennemsnitslængde af skeletterne er for alle voksne individer 163,9 cm, 155,1 cm for kvinder samt 168,2 cm for mænd. Gennemsnitshøjden på Tirup var til sammenligning 165,9 cm for mænd og 154,8 cm for kvinder. Mændene på kirkegården i Ole Worms Gade er derfor hvis de gravlagte proportionsmæssigt lignede Tirup befolkningen lidt højere end mændene i Tirup mens kvinderne har samme højde på de to kirkegårde (Boldsen, 1990). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 13

14 TANDFORHOLD Emaljehypoplasi Emaljehypoplasi er uregelmæssigheder i tandemaljens tykkelse, som kan forårsages af fysiologiske forstyrrelser, hvor en underudvikling eller misdannelse i udviklingen af tandemaljen i barndommen fører til dannelsen af defekter i tandkronen. Misdannelsen opstår, når et barn, hvor tænderne er ved at dannes i kæben, i en periode udsættes for stress evt. pga. sygdom eller fejlernæring. Mineraliseringen af tanden reduceres derfor i en periode, hvilket kan ses på tanden som en linje eller punktering i emaljen. Placeringen af emaljehypoplasien i tanden afhænger af, hvor i tanddannelsesstadiet barnet befandt sig da stresspåvirkningen forekom. Emaljehypoplasi kan dannes i både mælketænder og blivende tænder. Hos ældre børn og voksne kan antallet af emaljehypoplasier i den enkelte tand dermed fortælle om flere perioder i barndommen med stresspåvirkning (Aufderheide & Rodríguez-Martín, 1998; Lindskog, 2004; Ortner, 2003). Emaljehypoplasier registreres i venstre canini (hjørnetand) i maxilla (overkæbe) og skal være synlige med det blotte øje. TABEL 5: Frekvens- og procentvise fordeling af emaljehypoplasier hos børn, kvinder og mænd. Barn Kvinde Mand Sum Sum % positive Tabel 5 angiver frekvens- og procentvise fordeling af emaljehypoplasier hos børn, kvinder og mænd. Hos 88 skeletter hvor registrering var muligt, var 45 positive for emaljehypoplasi, hvilket svarer til 51 %. Frekvensen for emaljehypoplasi er høj i middelalderlige befolkninger. På Sejet Ødekirkegård havde 63 % af 189 individer emaljehypoplasier. Skelet X1593, et ungt individ på år, har bemærkelsesværdige cirkulære emaljehypoplasier, der er afbilledet i figur 5. Hypoplasierne ses som små afrundinger på langs af tænderne. I appendiks 7 er angivet skeletter med emaljehypoplasi. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 14

15 FIGUR 5: Cirkulære emaljehypoplasier hos skelet X1593. Foto: Peter Tarp. Tandslid Tænder slides gennem hele livet og gradueringen har relation til alder men også den kost man spiser. Hos skeletterne er tandsliddet på de i alt 12 permanente molarer (kindtænder) registreret efter følgende skema: 0: Uslidt tand 1: Sliddet omfatter kun emaljen 2: Sliddet har blottet dentinen i en cusp 3: Sliddet har blottet dentinen i to cusper 4: Sliddet har blottet dentinen i tre cusper 5: Sliddet har blottet dentinen i fire cusper 6: Sliddet har blottet dentinen sammenhængende i to eller flere cusper 7: Sliddet har fjernet al masticalfladens emalje 8: Sliddet har fjernet hele kronen Dentinen ligger under tandemaljen og omslutter tandens indre bløde væv, der kaldes pulpa. Cusper betegner tyggeknuder på tandens tyggeflade, og kindtænder har enten fire eller fem af disse, afhængig af hvor i kæben tanden er placeret. Masticalfladen er tyggefladen på tænderne, der også i litteraturen benævnes okklusalfladen (Lynnerup et al. 2008). Tabel 6 angiver tandsliddet hos de 114 primærindivider, hvor tandsliddet kunne registreres. Den højest mulige score for tandslid på en af de 12 permanente kindtænder hos de enkelte individer er angivet fordelt på aldersgrupperne 0 16 år, år, år og HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 15

16 TABEL 6: Fordelingen af tandslidsscorerne på aldersgrupper. Aldersgruppe Sum Sum Procent Den hyppigst forekommende registrering af tandslid er scoren 6, hvor dentinen i to eller flere cusper er blottet. Denne type slid findes som højeste tandslidsscore hos 30 % af de individer hvor tandslid er registeret. Score 1, hvor sliddet kun omfatter emaljen, forekommer hos 19 % af individerne. Den mindst registrerede type slid er scoren 8, hvor sliddet har fjernet hele kronen, denne type tandslid findes som højeste score hos 2 % af individerne. En 2 test til analyse af tandsliddets fordeling på aldersgrupper viser en signifikant fordeling ( 2 =118,7, df =24, p=0,000). De lave tandslidsscorer findes hos aldersgruppen 0-16 år og de høje tandslidsscorer findes hos især aldersgrupperne samt 50+. Børn og unge har uslidte eller kun lidt slid i tænderne, mens de voksne fra især 30 års alderen har meget slid i tænderne. Et individ fra hver af grupperne år og 50+ har en kun lidt slidt tand. Dette kan forklares med et tandudfald eller manglende dannelse af den tredje molar i den modsvarende tand i enten mandibula (underkæbe) eller maxilla (overkæbe), så tanden ikke har haft tyggeflade mod en anden tand. Et individ i aldersgruppen 0-16 år har en meget slidt tand, dette kan forklares med at tanden er forvekslet med en ikke udskiftet slidt mælke molar. I appendiks 7 er angivet tandsliddet for de enkelte individer. Karies Karies er huller i tænderne, der opstår, når bakterier angriber og nedbryder tandens dentin. Karies kan dannes i tændernes tyggeflade eller ved tandhalsen på indersiden, ydersiden eller mellem tænderne (Brothwell, 1981, Lindskog, 2004). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 16

17 Karies var mulig at registrere hos 116 individer fra Ole Worms Gade, blandt disse havde 52 karies, svarende til 45 %. I tabel 7 er angivet hvordan karies fordeler sig på aldersgrupper. Karies er mest udbredt hos voksne i alderen år. 2 -testen viser at fordelingen er signifikant ( 2 =9,187, df=3, p=0,027), hvor færre end forventet har karies i alderen 0 16 år og flere end forventet har karies i alderen år. I appendiks 7 er angivet skeletter med karies. TABEL 7: Frekvens- og procentvise fordeling af karies på aldersgrupper Sum Sum % positive HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 17

18 PATOLOGI Få sygdomme påvirker knoglerne. Epidemier, fx pest, medfører døden så hurtigt, at knoglepatologi ikke kan nå at dannes, og traumatiske hændelser kan ramme vitale bløddele og føre til dødsfald uden knogleinvolvering. Knoglepatologi kan således sjældent benyttes til at konkludere vedrørende dødsårsagen for det enkelte individ. Patologien er derimod et godt redskab til at tegne et generelt billede af helbredet hos den engang levende befolkning, da de patologiske forandringer, der findes i skeletmaterialet, vidner om det liv, det pågældende individ har levet, og som i sidste ende har ført til døden. Primærindividerne fra Ole Worms Gade er registreret for en række patologiske forandringer, der er valgt ud fra deres forskelligheder. Forandringerne vil dermed samlet set kunne bidrage til at tegne et bredt billede af helbredstilstanden hos de gravlagte. I denne beretning er fire store sygdomme registreret, det drejer sig om treponematose/syfilis, spedalskhed, tuberkulose og FOS (fokalt osteolytisk syndrom). Herudover registreres de patologiske forandringer der kan ses i skelettet som følge af gigt og traumer. Endelig registreres anden patologi. De i middelalderen kendte infektionssygdomme har ikke 100 % knogleinvolvering, og det er således vanskeligt på baggrund af skeletmaterialet alene at diagnosticere disse sygdomme. Den samme type knogleforandring kan desuden være til stede i forbindelse med forskellige sygdomme, bl.a. ved syfilis og spedalskhed, og disse knogleforandringer alene er derfor ikke nok til diagnosticering af en bestemt knogleinvolverende sygdom. Optrædende i sammenhæng med flere sygdomsmanifestationer vil dette dog være muligt. FOS har derimod et monosymptomatisk udtryk, hvilket vil sige, at sygdommen kun opviser ét symptom, hvor blot én type knogleforandring kan optræde overalt i skelettet. Sygdommen er nylig erkendt, og den præliminære forskning tyder på at tilstedeværelsen af en enkelt læsion i skelettet er diagnosticerende for sygdommen. I appendiks 8 er angivet skeletter med patologi. Treponematose Treponematose er betegnelsen for de fire sygdomme pinta, yaws, bejel og syfilis, der alle enten er forårsaget af den samme mikroorganisme Treponema pallidum eller er forårsaget af fire forskellige mikroorganis- HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 18

19 mer, som ved mutation har ændret sig fra den oprindelige treponemabakterie. Sygdommene er begrænset forskelligt geografisk, klimatisk og sociokulturelt og forårsager hermed forskellige symptomer. Syfilis, der kan være seksuelt overført eller medfødt, er den eneste af de fire, der findes overalt i verden og formodes at være den type treponematose, vi kender i Danmark fra slutningen af middelalderen og frem. Dog er flere teorier blevet fremsat angående oprindelsen af syfilis 2, og der er derfor usikkerhed om syfilis tilstedeværelse i Europa og Danmark i slutningen af middelalderen og frem til midten og slutningen af 1500-tallet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). Denne usikkerhed betyder at betegnelsen treponematose vil blive benyttet i rapporten, om de patologiske forandringer med relation til syfilis, som registreres i skeletmaterialet. Den klassiske syfilis udvikles hos den smittede i tre stadier 3 over flere år, hvor bakterien skiftevis er aktiv og inaktiv. Skelettet menes at blive påvirket i 1,5-20 % af syfilistilfældene, og af disse udgør forandringer i kraniet, omkring næsehulen samt i skinnebenene ca. 70 %. Knoglepatologien viser sig i kraniet som dybe afrundede læsioner, der ligner ormehuller samt mindre dybe læsioner, der har stjerneform. I sygdommens hvileperioder heler læsionerne op, således at kraniet kan få et bulet og arret udtryk. I ansigtsskelettet nedbrydes næseåbningens kant, næsehulens knogler og ganen. I det postkranielle skelet sker en fortykkelse på indersiden af tibia (skinneben), der får den såkaldte sabelform, og skinnebenssår kan dannes. Ydermere påvirkes især fibula (lægben), femur (lårben), clavicula (nøgleben), humerus (overarmsknogle), radius (spoleben) og ulna (albueben), men stort set alle postkranielle knogler kan vise sygdomsrelaterede forandringer (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). 2 Det er således foreslået at syfilis blev bragt til Europa med Columbus mænd, da de i 1493 vender tilbage fra Amerika efter den første tur til det nyopdagede kontinent. En anden teori fremsætter det syn, at syfilis fandtes i den gamle verden før Columbus besøg i Amerika, men beviset for dette syn besværliggøres af, at det er vanskeligt at skelne syfilis fra andre sygdomme i denne tidlige historiske tid, der alle betegnes som spedalskhed. Meget tyder dog på, at nogle typer treponematose fandtes i både den ny og gamle verden før 1500, hvilket isolering af DNA-strengen for treponematose bakterien har bekræftet (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003). 3 Primærstadiet viser sig, efter en inkubationsperiode på nogle uger, som sår på kønsorganerne. Sekundærstadiet udvikles mellem to og 10 år efter smitte. Her spredes bakterien i kroppen via blodbanerne og forårsager hudkløe samt læsioner i hud og slimhinder. Tertiærstadiet eller slutstadiet af syfilis er karakteriseret ved lokal vævsødelæggelse i bl.a. hjerte, blodkar og centralnervesystemet samt skeletinvolvering. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 19

20 Da vi kun har det antropologiske materiale til rådighed og kun ser de døde, kan vi ikke konkludere direkte om frekvensen af treponematose. Frekvensen af af treponematoseforandringer er større hos de døde hos de levende. Primærindividerne blev registreret for treponematoserelaterede forandringer 12 steder i skelettet, i henholdsvis højre og venstre side. Der blev fundet 114 individer med forandringer, hvor fordelingen af disse på køn er angivet i tabel 8. Få treponematoserelateret forandringer kan have mange årsager, men flere forandringer og gerne bilaterale, hvilket vil sige de er til stede i både højre og venstre side af skelettet, tyder på, at individet havde en treponematose. Ud af de 114 individer med forandringer havde 56 individer mere end 25 % af de mulige registreringer positive. De fordeler sig som angivet i tabel 9 på 29 mænd, 23 kvinder, tre børn samt en voksen med ubestemmeligt køn. Den samlede frekvens for treponematose er da 16 % som nok er mere realistisk end de 33 % der har blot en enkelt positiv score. Det er muligt at alle 114 individer, eller endnu flere, har haft treponematose, men diagnosen er langt mere sandsynlig hos de 56 individer med 25 % positive registreringer. TABEL 8: Frekvens- og procentvise fordeling af forandringer relateret til treponematose fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive TABEL 9: Frekvens- og procentvise fordeling af forandringer relateret til treponematose hos individer med 25 % eller flere positive registreringer. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 20

21 Skelet X1058/1059, en ca. 60 årig mand, har voldsomme patologiske forandringer i knoglerne relateret til treponematose. I figur 6 og 7 ses forandringerne på tibia (skinneben) og fibula (lægben). FIGUR 6: Treponematose forandringer i tibia (skinneben) og fibula (lægben) hos skelet X1058/1059. Foto: Peter Tarp. FIGUR 7: Nærbillede af skinnebenssåret forarsaget af treponematose i venstre tibia hos skelet X1058/1059. Foto: Peter Tarp. Spedalskhed Infektionssygdommen spedalskhed forårsages af bakterien Mycobacterium leprae. Sygdommen fandtes i Danmark og Sverige i tidlig romersk jernalder omkring det 1. årh e.v.t. (Boldsen, 2007). Analyser på skandinavisk skeletmateriale, indikerer, at sygdommen var udbredt omkring år 400 e.v.t. dog med mindre prævalens end i middelalderen (Arcini og Artelius, 1993), hvor spedalskhed havde en stor udbredelse. Fra midten af 1200-tallet oprettedes Skt. Jørgensgårde, der var spedalskhedshospitaler, hvor man forsøgte at isolere de syge. Isoleringen af de syge var et effektivt middel, og sygdommen var, i begyndelsen af 1500-tallet, hvor der fandtes i alt 31 hospitaler af denne type i Danmark, næsten udryddet. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 21

22 Spedalskhedssmitte sker ved indånding af bakterien, kontakt via hud eller indtrængen gennem slimhinder. Bakterien formerer sig i kroppens køligste dele i de yderste ekstremiteter og i ansigtet. Påvirkningen af nervetrådene resulterer i, at den motoriske kontrol og følesanser tabes, og herudover forårsager bakterien kredsløbsforstyrrelser. Når immunforsvar svækkes, kommer sygdommen i udbrud, hvilket resulterer i, at den smittede ikke mærker kulde, varme og skader og således pådrager sig sår og sekundære infektioner udefra. Skeletforandringerne findes primært i ansigtsskelettet, hvor der sker en nedbrydning af næsehulens kant, i ganen samt fortil i overkæben i knoglestykket mellem fortænderne og næsehulens åbning; i hånd- og fodknogler, der deformeres og nedbrydes samt i fibula (lægben), hvor der dannes exostoser og sker fortykkelse af knoglen, da der dannes ekstra periosteal knoglebelægning. Tibia (skinneben) kan inficeres sekundært, hvor der dannes forandringer på ydersiden (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Boldsen, 2007; Boldsen, 2008; Ortner, 2003). Primærindividerne fra Ole Worms Gade blev registreret for spedalskhedsrelaterede forandringer otte steder i skelettet, i henholdsvis højre og venstre side. Der blev fundet 114 individer med én eller flere forandringer, der kan relateres til spedalskhed, hvilket svarer til en frekvens på 45 % (se tabel 10). Hovedparten af de individer, der er registreret positive for spedalskhed, kan være registreret som falsk positive. Et af de steder, der registreres i forhold til spedalskhed, er fibula (lægbenet). Forandringerne på lægbenet kan forveksles med bl.a. treponematose relaterede forandringer. TABEL 10: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til spedalskhed fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 22

23 En sandsynlig frekvens for spedalskhed på kirkegården kan beregnes ved hjælp af lambda 4. En simuleret befolkning, hvor alle er raske (dvs. ikke har spedalskhed) har en Lambda-værdi på -1,63, mens en befolkning, hvor alle er syge har en Lambda-værdi på 2,34. Lambda-værdien for Ole Worms Gade er -0,76. Frekvensen af spedalske udregnes ved: p = 0,22 Det er således sandsynligt, at næsten ¼ af de begravede ved Ole Worms Gade har været spedalske. Man kan tænke sig at prævalensen af spedalskhed i en tidlig periode af kirkegårdens brugstid var større end de 22 % og omvendt at den i en senere periode var mindre. En analyse af udbredelse af spedalskhed i Odense i middelalderen viser, at der er et stort fald i prævalensen af sygdommen allerede i starten 1300 tallet (Boldsen & Mollerup 2006). Spedalskhed menes således stort set at være udryddet i de større danske byer senest omkring år 1400, mens det på landet gik lidt langsommere (Boldsen 2007). Til sammenligning har frekvensen for spedalskhed på middelalderkirkegården Lille Skt. Mikkelsgade i Viborg været ca. 20 %, mens andelen på Øm Kloster var ca. 30 % (Boldsen 2007). Tuberkulose Infektionssygdommen tuberkulose forårsages af to forskellige bakterier; Mycobacterium bovis, der overføres fra kvæg til mennesker bl.a. gennem kød- og mælkeprodukter fra kvæg, og Mycobacterium tuberculosis der overføres mellem mennesker, via bakterier i luften. Tuberkuloseinfektionen starter ved infektion med Mycobacterium bovis i fordøjelsessystemet, mens tuberkulose ved infektion med Mycobacterium tuberculosis starter i lungerne. Fra et af disse infektionssteder kan bakterierne sprede sig til blodbanen og dermed sprede tuberkulose 4 Lambda er en vægtet sum, som beskriver sandsynligheden for at et enkelt individ har spedalskhed. I rapporten bruges den gennemsnitlige lambda-værdi for alle individer på kirkegården. Metoden og statistikken, der ligger bag, er beskrevet i Boldsen HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 23

24 til andre organer og væv. Tuberkulose starter aldrig i knoglerne, men altid et sted i de bløde væv. En smittet person kan bære bakterien i årevis uden at blive syg, hvorefter sygdommen kan komme i udbrud efter lang tids dvale. Dette kan bl.a. ske hvis den smittede oplever en periode med svækket immunforsvar, evt. pga. fejlernæring eller andre sygdomme. Tuberkulose har i løbet af de senere år haft en tiltagende udbredelse, især i den fattige del af verden, hvor den er en følgesygdom i forbindelse med udviklingen af AIDS hos HIV-smittede. En moderne tuberkulose infektion fører sjældent til involvering af skelettet, hvilket gør det svært at estimere sygdommens udbredelse i middelalderen ud fra skeletmateriale alene. Den er dog langt større end de få hundrede tilfælde af individer med Pottsk pukkel nedbrydning og sammenfald i rygsøjlen, et diagnostisk træk ved tuberkulose i rygsøjlen der er fundet på verdens plan. De mere almindelige læsioner relateret til tuberkulose ses som makroporøsitet (huller) og gradvis nedbrydning af det trabekulære (spongiøse) væv i knoglerne, især omkring ledene. I sjældne tilfælde kan tuberkuloseinfektionen i de bløde væv efterlade sig spor i form af lungepanser eller pleurapanser, der er forkalkninger af betændelse i lungehinden om lungerne. Ydermere kan der i forbindelse med lungetuberkulose dannes belægninger på indersiden af ribbenene (Aufderheide og Rodríguez-Martín, 1998; Ortner, 2003; Jørgensen, 2009, upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). Skeletmaterialet fra Ole Worms Gade blev registreret for tuberkulose i skulder-, albue-, hånd-, hofte- samt knæled, foden, facies auricularis (ledfladen i bækkenet, hvor de to bækkenskåle og korsbenet mødes), samt i thorakal og lumbar vertebrae (bryst- og lændehvirvler). Der blev fundet 98 individer med forandringer svarende til 33 % af de skeletter, der var mulige at registrere for tuberkulose (se tabel 11). TABEL 11: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til tuberkulose fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 24

25 Som med spedalskhed og treponematose kan forandringerne, når de findes enkeltvis, have anden årsag end tuberkulose. Forandringer relateret til tuberkulose er mest hyppigt forekommende i facies auricularis, knæled samt i thorakal og lumbar vertebrae (Jørgensen, 2009). Antallet af individer med tuberkulose disse steder i skelettet er 49 fordelt på 30 mænd, 18 kvinder samt et barn. Antallet svarer til 16 % af skeletter der kunne registreres for tuberkulose. Det er muligt at alle 98 individer, eller endnu flere, har haft tuberkulose, men diagnosen er langt mere sandsynlig hos de 49 individer, der har forandringer, hvor tuberkulose hyppigst er at finde i skelettet. Fokalt osteolytisk syndrom (FOS) Denne patologiske tilstand er nylig erkendt og dette ind til videre kun med sikkerhed i dansk middelalderlig skeletmateriale 5. Knogleforandringerne kan forekomme i alle skelettets knogler, og læsionerne findes både i det kompakte knoglevæv, enten som runde eller aflange osteolytiske (knoglenedbrydende) forandringer. Læsionerne optræder enten uden knogledannelse langs kanterne eller med knogledannelse langs kanterne, hvilket viser sig som en rand af nydannet knogle. Den sidstnævnte type læsion bekræfter tilstandens patologiske natur, idet individet må have været i live, da dannelsen af knogle i tilknytning til læsionen skete. De patologiske forandringer i forbindelse med FOS kan ellers let forveksles med post mortale forandringer pga. bl.a. planterødders omdannelse af knogle i jorden. Da sygdommen ikke er beskrevet eller kendt i moderne medicinsk forskning, kendes intet til den patogene agent, der ligger bag syndromet, eller hvordan syndromet påvirker den smittedes væv og organer. Ud fra registreringer af skeletter med de patologiske forandringer kan prevalensen af smittede med FOS ikke direkte konkluderes, da sygdommen nok som andre kendte knoglepatologiske sygdomme ikke har 100 % knogleinvolvering. De analyser, der indtil nu er udført på skeletmateriale med sygdomsforandringerne, viser dog at hyppigheden af læsioner ikke er ens hos danske middelalderlige skeletpopulationer med forskellig geografisk placering, datering og forskelle i den socioøkonomi- 5 Den patologiske natur for syndromet er første gang erkendt af Jesper Boldsen og Ulla Freund i skeletsamlingen ved Syddansk Universitet blandt skeletter fra den tidlig middelalderlige ødekirke Nordby beliggende i Viby ved Århus. En registrering af sygdommen i flere middelalderlige skeletpopulationer er efterfølgende blevet igangsat, hvilket har dannet grundlag for en beskrivelse af de patologiske forandringer (Pedersen, 2008). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 25

26 ske baggrund for de gravlagte. Endvidere er læsioner med forbindelse til FOS observeret i tyske forhistoriske skeletter, svenske middelalderskeletter, samt muligvis hos amerikanske indfødte dateret til 1600 tallet og jordanske skeletter dateret til ca f.kr. (Ortner 2003: ; Pedersen, 2008; Upubliceret registreringsmanual, ADBOU Syddansk Universitet). Primærskeletterne blev registreret for FOS læsioner på 17 forskellige knogler. Af de 387 individer, der kunne registreres for FOS, har kun syv individer mindst én positiv score (se tabel 12). Det drejer sig om fire børn og tre mænd. Kun omkring 2 % af de gravlagte har således FOS, hvilket er en meget lille frekvens i betragtning af at prævalensen for FOS på Tirup Ødekirkegård er 22 %, på den middelalderlige ødekirkegård Sejet tæt på Horsens er 19 % og på den middelalderlige kirkegård Lille Sct. Mikkelsgade er 35 %. FOS har et monosymptomatisk udtryk, så et individ har FOS, når blot en enkelt FOS læsion, findes i skelettet. De syv individer med FOS læsioner fra Ole Worms Gade har derfor FOS, men endnu flere kan have haft FOS, hvor det ikke var muligt at registrere sygdommen pga. dårlig bevaring, eller hvor sygdommen ikke har haft knogleinvolvering. TABEL 12: Frekvens og procentvis fordeling af forandringer relateret til fokal osteolytisk syndrom (FOS) fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive Ledforandringer Skeletmaterialet fra Ole Worms Gade registreres for ledforandringer i et eller flere led, som er alders-, arbejds- eller traumebetinget. Forandringerne knytter sig til osteoartritis og ses som porøsitet i led og på corpus vertebralis (ryghvirvlers flader) samt dannelse af osteofytter (knogleudvækster), der kan føre til sammenvoksninger bl.a. af ryghvirvler. Osteoartritis ses desuden som nedbrydning af brusken i leddene, hvorved der opstår en eburnation (blankpolering), hvor knoglen i de to ledflader mø- HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 26

27 des. Skeletmaterialet fra Ole Worms Gade er registreret for ledforandringer i knoglerne i skulder-, ankel-, knæ- samt hofteled. På kirkegården i Ole Worms Gade har 35 voksne ledforandringer i knoglerne, hvilket svarer til 12 % procent af de 292 individer, der kunne registreres for forandringerne (se tabel 13). TABEL 13: Frekvens- og procentvise fordeling af gigtrelaterede forandringer fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Voksne, ukendt køn Sum Sum % positive % positive FIGUR 8: Antal individer med (sort) og uden (grå) ledforandringer i skulder-, ankel-, knæog hofteled. Stolpediagrammet i figur 8 viser individer med og uden ledforandringer i knoglerne i skulder-, ankel-, knæ- og hofteled. 2 -testen viser at ledforandringer er ens fordelt i de fire led i skelettet ( 2 =6,983, df=3, p =0,072). På trods af det ikke-signifikante resultat af analysen ses dog at flere har forandringer i knæet i forhold til de andre led. Traumer Frakturer i knogler kan vidne om ulykker, voldelige hændelser eller kirurgisk behandling. Ulykker kan ses ved tilstedeværelsen af ikke helede og helede brud og frakturer, som dog også kan være forårsaget ved vold. Vold ses bl.a. ved ikke-helede og helede hugspor i skeletmaterialet forårsaget af en tynd sværdklinge eller et bredere økseblad eller ved ikke-helede krakeleringer og helede afrundinger i knoglerne som følge af HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 27

28 vold med stumpt instrument. Endelig vil kirurgisk behandling kunne påvises ved tilstedeværelsen af amputationer af lemmeknogler eller trepanationer i kraniet. På kirkegården i Ole Worms Gade har 20 voksne samt to børn traumer i knoglerne, hvilket svarer til 6 % procent af de 377 individer, der kunne registreres for traumer (se tabel 14). TABEL 14: Frekvens- og procentvise fordeling af traumer fordelt på køn. Barn Kvinde Mand Ubestemmeligt køn Sum Sum % positive FIGUR 9: Antal individer med (sort) og uden (grå) traumer i kranium, knogler i arme, knogler i ben samt i andre af skelettets knogler. Stolpediagrammet i figur 9 viser antal individer med (sort) og uden (grå) traumer fra Ole Worms Gade, fordelt på kranium, knogler i arme, knogler i ben samt andre knogler i skelettet. 2 -testen viser en ikkesignifikant fordeling af traumer i skelettet ( 2 =1,18, df=3, p =0,76). Traumerne fordeler sig således ens i de forskellige dele af skelettet. Cancer Kræft i knoglerne skyldes i næsten alle tilfælde (99 %) en metastase fra en kræftsvulst et andet sted i kroppen, fx lunger, nyrer, bryst eller prostata. Cancer findes i flere tusinde år gamle skeletter, men i takt med en stigning i levealder og velstand ses markant flere tilfælde af cancer (Ortner 2003). HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 28

29 Skelet X1076, en mand, der døde i alderen år, viser tegn på cancer. En formodet kræftsvulst har dannet en læsion i den forreste del af os frontale (pandebenet) mellem orbit (A i figur 10). Læsionen kan forveksles med post mortale forandringer, men der er en afrunding af knoglevævet, der indicerer den patologiske oprindelse. Forandringer i den nederste del af højre orbit kunne ligeledes være cancer relaterede forandringer, men afskalning af knogleoverfladen vanskeliggør en diagnose (B i figur 10). FIGUR 10: Kræftrelaterede forandringer i panderegionen hos skelet X1076. Foto: Peter Tarp A B Blæresten Blæresten dannes, når urinsyre, calciumoxalat eller calciumfosfat udfælder sig som krystaller i stedet for at holde sig opløst i urinen. Stenene kan enten dannes i nyren og herfra transporteres til blæren via urinlederen, eller de kan dannes i blæren. På figur 11 ses en blæresten fundet hos skelet X1099, en årige mand. Stenen havde en diameter på ca. 5 mm. (http://www.hamlet.dk/blaeresten.386.aspx?recordid354=196). FIGUR 11: Blæresten fra skelet X1099. Foto: Peter Tarp HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 29

30 BEMÆRKELSESVÆRDIGE SKELETTER Skelet X1446 Der er tale om en mand, der døde i alderen år. Skelettet er interessant, da det har voldsomme forbeninger af brusk i bl.a. ribbensenderne og luftrøret. Ribben fastgøres fortil i brystkassen til brusk, der fæstner til sternum (brystbenet), hos skelet X1446 ses op til 8 10 cm lange kalcificeringer påvokset de sternale ender af ribbenen (se figur 12). Luftrøret hos mennesker består af C-formede bruskringe, der kan forbene med alderen (Köpf-Maier 2004). Hos skelet X1446 er fundet flere forbenede C-formede ringe, der er 1,5 2 cm lange og tolkes som forbeninger af luftrørets bruskringe (se figur 13). FIGUR 12: Ribben fra skelet X1446 med påvokset forbenet ribbensbrusk. Foto: Peter Tarp FIGUR 13: Forbenet brusk fra luftrøret hos skelet X1446. Foto: Peter Tarp Herudover har knoglerne især i skelettets højre side ledforandringer, hvor den deraf følgende osteofytdannelse har skabt massive læber langs knoglernes ledhoveder samt i vertebrae (ryghvirvler). Forbeninger og voldsomme gigtforandringer ses med alderen, men i dette tilfælde er forandringerne så voldsomme, at man kan tænke sig at personen led af en sygdom lignende DISH, - diffus idiopatisk skeletal hyperostose. Årsagen til denne ledsygdom kendes ikke, men genetisk arvelighed og diabetes anses som mulige årsagsagenter. Sygdommen udtrykker sig ved dannelsen af overskydende knogle især i knoglernes ledender samt ved forbeninger af brusk og ligamenter FIGUR 14: Osteofytdannelse i to lumbare vertebrae hos skelet X1446. Foto: Peter Tarp HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 30

31 (Ortner 2003). Kriterierne for diagnosen af DISH, der kræver anteriolateral forbening af mindst fire vertebrae (ryghvirvler), dvs. i den side af rygsøjlen, der vender ind ad mod kroppen og mod højre, er ikke til stede hos skelet X1446. Skelet X1218 Der er tale om en kvinde, der døde i alderen år. Skelettet har mange patologiske forandringer, der tyder på at kvinden har haft flere forskellige sygdomme op til hendes død. I figur 15 ses forandringer relateret til spedalskhed i fibula (lægben). Denne type forandringer ses også i forbindelse med treponematose, dog sjældent så voldsomt som tilfældet hos X1218. Treponematoseforandringer er dog tilstede i andre af kvindens knogler. I figur 16 ses den nederste del af radius (spoleben), som har karakteristiske treponematoserelaterede forandringer. Der er herudover tegn på tuberkulose i flere knogler. FIGUR 15: Spedalskhedsrelaterede forandringer i fibula (lægben) hos skelet X1218. Foto: Peter Tarp FIGUR 16: Treponematoserelaterede forandringer i radius (spoleben) hos skelet X1218. Foto: Peter Tarp Udover de kendte infektionssygdomme har kvinden haft en svulst eller cyste i højre humerus i leddet mod albuen, der ses som en 2,5 3 cm stor cirkulær afrundet fordybning i knoglen (se figur 17). Kvindens venstre ulna (albueben) er desuden kortere end den højre, hvilket sandsynligvis kan skyldes et gammelt brud på knoglen, der efterfølgende er helet. Endelig har kvinden to sammenvoksede ribben, hvilket er en medfødt deformitet. FIGUR 17: Forandringer efter en svulst eller cyste i humerus (overarmsknoglen) hos skelet X1218. Foto: Peter Tarp HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 31

32 LØSFUND Som beskrevet tidligere består løsfundne knogler fra udgravningen af løse knogler i grave samt løsfundne knogler opsamlet i anlæg i feltet eller i overfladen. Som en del af det antropologiske arbejde er knoglerne blevet analyseret. Registreringsarbejdet med det løsfundne knoglemateriale består i en optælling af minimum antal individer samt bestemmelse af køn og alder. En systematisk registrering af sygdomsforandringer blev ikke foretaget, men flere knogler havde tegn på patologi, hvilket fremgår af appendiks 2. De enkelte løsfundne X-numre blev sorteret ud i minimum antal individer, hvor der ofte viste sig at være mere end et individ. Løsfundene er nummeret med det pågældende X-nummer og efterfølgende et bogstav startende ved a. I tilfælde hvor der ikke er et løsfunds X-nummer tilknyttet en grav, men at der ved registrering er forekommet et eller flere individer udover primærskelettet, er disse blevet nummeret med det in situ fundne skelets X-nummer (fra X1000) efterfulgt af et bogstav begyndende med a. Tabel 4 angiver fordelingen af køn for de 586 optalte individer fra løsfund. Af de i alt 370 voksne individer er 116 (20 %) kvinder, 176 (30 %) mænd og 78 individer (13 %) er voksne med ukendt køn. De resterende 216 løsfundne individer er børn (37 %). TABEL 15: Frekvens- og procentvise fordeling af køn for individer fra løsfund. Køn Frekvens Procent Barn Kvinde Mand Voksne, ukendt køn Sum Gennemsnitsalderen for de løsfundne individer er angivet i tabel 16. Gennemsnitsalderen for alle individer er 27,2 år. Voksne har en gennemsnitsalder på 39,0 år, kvinder dør med en gennemsnitsalder på 35,8 år, mens mænd opnår en gennemsnitsalder på 42,6 år. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 32

33 TABEL 16: Gennemsnitsalder for alle løsfundne individer, voksne, kvinder og mænd. Køn Antal Gennemsnitsalder Std. afvigelse Minimum Maksimum Alle ,2 18,4 0,00 67,50 Voksne ,0 12,5 16,00 67,50 Kvinder ,8 11,6 17,00 65,00 Mænd ,6 11,7 16,50 67,50 Aldersfordelingen for de løsfundne individer er angivet i figur 18. Der ses som ved aldersfordelingen for primærindividerne angivet i figur 4 en tydelig opdeling af gruppen af døde børn og unge samt af voksne. Der ses flere børn blandt de løsfundne individer end hos primærgravene, hvilket kan forklares med at en større andel børnegrave end voksne grave forstyrres ved anlæggelsen af nye grave. Desuden ligner børneskeletter hinanden mere morfologisk end voksne skeletter bl.a. fordi kønsindikatorerne endnu ikke er udviklet. Ved optælling af individer kan der derfor forekomme flere børn end der reelt var. Som aldersfordelingen for primærindividerne i figur 5 viste er andelen af helt små børn i forhold til de lidt større børn også lille hos de løsfundne individer. Endvidere er individer i alderen omkring 20 år også fraværende bland de løsfundne individer. Alder ved døden for voksne er mere jævnt fordelt hos de løsfundne individer end hos primærindividerne. Dette kan hænge sammen med materialets bevaring, der vanskeliggør aldersbestemmelsen, så løsfundne individer er tildelt bredere aldersintervaller end primærindividerne. FIGUR 18: Histogram over aldersfordeling for løsfundne individer. x-aksen viser alderen, mens y-aksen viser antallet af individer. HOM 1649 Antropologisk rapport ADBOU 33

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8248 FAABORG KIRKETÅRN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.715 VIBORG SCT. MORTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8232 GRÅBRØDRE TORV, ODENSE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VSM 09.264 VIBORG SKT. DROTTEN Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT ÅHM 5675, VOR FRUE KIRKEGÅRD Stud.cand.scient. Anne Østergaard Jensen Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: anne.kande@hotmail.com / dpedersen@antropologi.net Retsmedicinsk Institut,

Læs mere

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård

Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Antropologisk rapport HOM 1046, Sejet ødekirkegård Stud. scient. Dorthe Pedersen Dr. med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Biologi Færdighedsmål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Naturfaglige undersøgelser,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT OBM 8274 SKT. NIKOLAI KIRKE, MIDDELFART Stud.mag. Tim Slumstrup Nielsen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD

ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1046, SEJET ØDEKIRKEGÅRD Cand.scient. Dorthe Pedersen Lektor dr.med. Jesper Boldsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT HOM 1272 HORSENS KLOSTERKIRKE Cand.scient. Peter Tarp Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: ptarp@health.sdu.dk

Læs mere

ASR 13 II Lindegården

ASR 13 II Lindegården Antropologisk beretning ASR 13 II Lindegården af Helene Agerskov Madsen Sydvestjyske Museer, Tangevej 6, 6760 Ribe E-mail: heam@sydvestjyskemuseer.dk December 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 SKELETMATERIALE...

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN FASE 1 Cand.scient. Dorthe Pedersen Email: dpedersen@health.sdu.dk Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17,

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN

ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN ANTROPOLOGISK RAPPORT ASR 13, LINDEGÅRDEN Stud.cand.scient. Helene Agerskov Madsen Retsmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: heleneagerskov.madsen@gmail.com

Læs mere

SKELETTERNE FORTÆLLER

SKELETTERNE FORTÆLLER SKELETTERNE FORTÆLLER Manual til registrering af skeletter Af Peter Tarp og Dorthe Dangvard Pedersen 1 Indhold Skelettets opbygning... 3 Kønsbestemmelse... 4 Aldersbestemmelse... 6 Ledforandringer...12

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5

ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5 ANTROPOLOGISK RAPPORT HAM 5081 Domkirkepladsen 5 Studerende Pernille Dahl Pederen Retmedicinsk Institut, Antropologisk afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C email: pedah09@student.sdu.dk

Læs mere

ANTROPOLOGISK RAPPORT

ANTROPOLOGISK RAPPORT ANTROPOLOGISK RAPPORT VAM 1869, VARDE TORV Cand.scient. Louise Vigen Jørgensen Retsmedicinsk institut, Antropologisk Afdeling, ADBOU Syddansk Universitet, Winsløwparken 17, 5000 Odense C E-mail: louisevigen@hotmail.com

Læs mere

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007.

Der er undersøgt skeletter af 12 individer fra 10 begravelser og løs-/overfladefund leveret til Antropologisk Laboratorium 2007. Kærup N, Benløse sogn, Ringsted herred, Sorø amt (040202-47). Syvestsjællands Museum, SVM 2005103-7. AS 06/07 Antropologisk bestemmelse af skeletter fra yngre romersk jernalder, indleveret til Antropologisk

Læs mere

FHM 4461, Vestergade 3

FHM 4461, Vestergade 3 FHM 4461, Vestergade 3 KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter fra Helligåndshospitalets kirkegård Lene Mollerup KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård

FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård FHM 4340, Århus Domkirkes kirkegård KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skeletter og humane knogler fra udgravningen ved nordsiden af Århus Domkirkes kor Lene

Læs mere

ÅHM 2863, Sebbersund

ÅHM 2863, Sebbersund ÅHM 2863, Sebbersund KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Antropologisk undersøgelse af skelet X 2500 Lene Mollerup KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 8 2002 ÅHM 2863, Sebbersund

Læs mere

Tuberkulose i middelalderen

Tuberkulose i middelalderen Tuberkulose i middelalderen Tuberculosis in medieval Denmark Speciale i Biologisk Antropologi Master thesis in biological Anthropology Louise Vigen Jørgensen 01-12-2009 Vejleder: Dr. med. Jesper L. Boldsen

Læs mere

I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores hjemmeside www.adbou.dk.

I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores hjemmeside www.adbou.dk. Nyhedsbrev fra ADBOU Oktober 2011. Nyhedsbrev nr. 3 Nu da vi er gået ind i årets sidste kvartal er det blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra ADBOU, skeletsamlingen ved Syddansk Universitet. I de seneste

Læs mere

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.

SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014

Nyhedsbrev fra ADBOU. Skelettekniker Ulla Høg Freund døde 2. påskedag den 21. april 2014 Nyhedsbrev fra ADBOU Juni 2014. Nyhedsbrev nr. 7 På ADBOUs hjemmeside www.adbou.dk finder I flere oplysninger om afdelingen. Her kan I bl.a. hente en liste over det skeletmateriale, der findes i samlingen

Læs mere

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098

Afdelingsleder lektor, dr. med. Jesper L. Boldsen, jboldsen@health.sdu.dk, tlf. 6550 3098 Nyhedsbrev fra ADBOU 1. juli 2011. Nyhedsbrev nr. 2 Så er der nyt fra skeletsamlingen ADBOU ved Syddansk Universitet. I nyhedsbrevet, der udsendes hvert kvartal, informeres om bl.a. nytilkommet skeletmateriale,

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES. Version 19/12/2011. Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1

HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES. Version 19/12/2011. Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1 HUMAN OSTEOLOGICAL METHODS CHRONIC DISEASES Version 19/12/2011 Manual til kroniske sygdomme ADBOU 1 Table of content Chronic diseases 1. Leprosy 2. Syphilis 3. FOS 4. Tuberculosis Manual til kroniske sygdomme

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Felis Danicas generelle avlsanbefalinger

Felis Danicas generelle avlsanbefalinger Felis Danicas generelle avlsanbefalinger Lidelse Regler Anbefaling Hoved Generelt Asymmetriske ansigtstræk, f.eks: - Skæv kæbe - Forskellig størrelse øjne - Øjne som ikke er placeret parallelt i hovedet.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika

Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika Køns - og aldersvurdering af skeletmateriale fra Segermes, en by i det romerske Nordafrika - med fokus på børnedødelighed og gravskikke samt den historiske og arkæologiske kontekst. Eva Forsom. Eksamensnr.:

Læs mere

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer)

ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) ENERGIPLASTER (Energy Enhancer) Anbring et sæt energiplastre på kroppen på et af de anviste steder. Placer altid det hvide plaster på højre side af kroppen, og det brune plaster på venstre side af kroppen.

Læs mere

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet

Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855)

ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) ÅHM 6465, Tiendeladen (FHM 4296/1855) Analyse af humant knoglemateriale fra middelalderlig kirkegård Susanne Østergaard Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 28 2016 ÅHM 6465,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Værd at vide om tandslid

Værd at vide om tandslid Værd at vide om tandslid www.colgate.dk Hvad er tandslid? Tandslid er en samlet betegnelse for tab af de hårde tandvæv, som består af emalje og dentin. Emaljen er den hårde ydre skal, som dækker hele tandkronen.

Læs mere

Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved

Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved Indlæg om røntgenfund forekomst og betydning ved travheste v/dyrlæge Jon Vedding Nielsen Lidt om forelæseren: 32 år, dyrlæge siden 2001 Oprindelig fra Nordjylland, nordvest for Aalborg Rideheste - Military,

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose 2014 Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Bordeaux, februar, 1994.

Bordeaux, februar, 1994. Redegørelse for forprojekt til TSL,4,ND INGENES OPRIND ELSE på baggrund af undersøgelser foretaget På Islands Nationalmuseum sommeren 1993. Hans Chr. Petersen Bordeaux, februar, 1994. Indledning: I det

Læs mere

Befolkningsprognose 2015

Befolkningsprognose 2015 Befolkningsprognose Indledning Befolkningsprognosen bruges bl.a. som grundlag for beregning af tildelingsmodellerne på børneområdet og på ældreområdet, og resulterer i demografireguleringerne i forbindelse

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Mindfulness Practitioner

Mindfulness Practitioner at forene betyder at forene. Foreningen opstår mellem krop, sind og ånd. Og vi opnår det, når vi retter vores opmærksomhed mod bevægelsen i kroppen og mod oplevelsen i kroppen. Ved at holde fokus på åndedrættet,

Læs mere

Avlsrådets generelle anbefalinger

Avlsrådets generelle anbefalinger Avlsrådets generelle anbefalinger Hoved Generelt Lidelse Asymmetriske ansigtstræk, f.eks: - Skæv kæbe - Forskellig størrelse øjne - Øjne som ikke er placeret parallelt i hovedet. - For smal underkæbe hvor

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Lepra læsioner på humeri; en undersøgelse på den mediale epikondyl af spor efter ulnaris nervens involvering ved sygdommen Lepra

Lepra læsioner på humeri; en undersøgelse på den mediale epikondyl af spor efter ulnaris nervens involvering ved sygdommen Lepra Lepra læsioner på humeri; en undersøgelse på den mediale epikondyl af spor efter ulnaris nervens involvering ved sygdommen Lepra Projektopgave i biologisk antropologi Af Mia L. G. Bitsch, 020272 2814,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Når der skal foretages retslægelig obduktion. information til pårørende

Når der skal foretages retslægelig obduktion. information til pårørende Når der skal foretages retslægelig obduktion information til pårørende RETSLÆGELIG OBDUKTION Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet tlf. 86 12 56 77 Grafisk tilrettekæggelse: Kommunikationsafdelingen

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Geografisk spredning af sygdommen FOS

Geografisk spredning af sygdommen FOS Geografisk spredning af sygdommen FOS med udgangspunkt i skeletmateriale fra kirkegårdene fra Viborg, Skt. Mikkels Kirke og Odense, Skt. Albani Kirke Antropologisk opgave i biologisk antropologi Louise

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere