Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
|
|
- Gabriel Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget fokus på partikler som en af de mest sundhedsskadelige emissioner fra trafikken. Samtidig er der udviklet partikelfiltre, der kan reducere mængden af partikler i udstødningen med helt op til 80%. I dag kan partikelfiltre eftermonteres på lastbiler, men det forventes at alle nye lastbiler vil være forsynet med filtre, når Euro 4- normen træder i kraft i Der er ingen lovkrav om montering af partikelfiltre, og et generelt krav om montering af filtre på alle tunge køretøjer vil være urealistisk. For det første vil det være vanskeligt at finansiere, idet et filter koster kr. For det andet vil det heller ikke være samfundsøkonomisk rentabelt, da investeringen er stor i forhold til miljøgevinsten, når køretøjernes restlevetid tages i betragtning. For det tredje kan der være tekniske vanskeligheder med at montere filteret på en ældre lastbil, hvor effekten desuden kan være meget beskeden. I stedet for en generel lovgivning om partikelfiltre kan man indføre særskilte regler for centrale byområder, hvor der bor og færdes mange mennesker, som udsættes for partikelforurening. Reglerne kan indføres i en såkaldt miljøzone, der her er defineret som: "et geografisk afgrænset byområde, hvor der indføres særlige bestemmelser eller restriktioner for trafikken med henblik på at reducere miljøbelastningen i byen." Det overordnede koncept for miljøzoner er beskrevet i en tidligere rapport (1), og med 92d i Færdselsloven, som blev vedtaget i april 2000, er der lovgrundlag for at indføre miljøzoner i danske byer. Man kan derfor forestille sig, at der i én eller flere byer indføres en miljøzone, hvor tunge køretøjer kun har adgang, såfremt de har partikelfilter. Konsekvenserne af en sådan zone er vurderet i en rapport, som COWI og DMU har gennemført for Miljøstyrelsen i 2001 (5). 2. Metode Miljøzonens konsekvenser for miljø, økonomi og sundhed er belyst for tre case-byer, hvor der er indsamlet foreliggende trafikdata og gennemført interview med relevante aktører. På baggrund af casestudierne og en national vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige effekter er der foretaget en vurdering af de samlede konsekvenser ved indførelse af miljøzoner i henholdsvis de fire og de ti største byer i Danmark. Den sundhedsmæssige vurdering er baseret på Trafikdage på Aalborg Universitet
2 en metode opstillet af verdenssundhedsorganisationen WHO, som tager udgangspunkt i ændringer i PM 10 i bybaggrunden (4). I dette paper gives først en kort gennemgang af partikelforurening og dens konsekvenser. Dernæst gives en kort beskrivelse af en svensk miljøzoneordning, og til sidst beskrives det gennemførte projekt og dets resultater. 3. Partikelforurening i byområder Luftforureningen i en bygade er et resultat af bidrag fra trafikken i selve gaden (gadebidrag), bidrag fra andre kilder i byen inklusive trafik i andre gader (bybidrag), samt bidrag fra andre kilder (regionalt bidrag). Partikelemissionen fra trafikkens udstødning afhænger primært af trafikmængden, dens fordeling på type og alder samt køremønstret. Denne emission bidrager til den ultrafine størrelsesfraktion af partikler i gaden (PM 0.1 partikler under 0,1 µm). Trafikken bidrager imidlertid også med mekanisk dannede partikler i form af slid på dæk og vejbelægning samt ophvirvlet vejstøv. Disse partikler findes især i den grove størrelsesfraktion (partikler større end PM 2.5 ). Fine partikler i størrelsesintervallet 0,1-2,5 µm er primært sekundære partikler dvs. kemisk dannede partikler i atmosfæren ud fra emission af kvælstofoxider (NO x ), NH 3 (ammoniak) og svovldioxid (SO 2 ). De sekundære partikler er især partikulært bundet ammoniumsulfat og ammoniumnitrat. De fine partikler er primært langtransporteret luftforurening, og trafikken bidrager indirekte hertil gennem emission af især NO x og kun i beskedent omfang gennem emission af NH 3 og SO 2. Trafikrelateret partikelforurening omfatter derfor den direkte emission, mekanisk dannede partikler og ophvirvling samt de sekundære partikler. WHO har for Østrig, Schweiz og Frankrig vurderet, at 31-38% af PM 10 i by- og landbaggrunden er trafikrelateret. 3.1 PM 10 i gaderummet Partikelfiltre vil kun give anledning til beskedne sundhedsmæssige konsekvenser efter WHO s metode. Det skyldes, at der kun er tale om en marginal reduktion af det totale PM 10 niveau i bybaggrunden, forbi det regionale bidrag er dominerende. Partikelfiltre vil imidlertid betyde en større reduktion i PM 10 i gaderummet på grund af filtrenes effektivitet, og denne reduktion vil slå kraftigere igennem på gadeniveau end i bybaggrunden. På Jagtvej i København er det gennemsnitlige PM 10 niveau målt til ca. 33 µg/m 3, hvoraf trafikkens bidrag fra gaden er ca. 10 µg/m 3, det regionale bidrag 22 µg/m 3 og bytrafikkens bidrag ca. 1 µg/m 3. Trafikkens andel af PM 10 i gaderummet kan forventes at blive reduceret med ca. 40% fra 11 µg/m 3 til 7 µg/m 3 ved montering af filtre dvs. at PM 10 niveauet på Jagtvej vil blive reduceret fra ca. 33 µg/m 3 til 29 µg/m 3 svarende til en reduktion på ca. 12%. 3.2 Ultrafine partikler Partikelfiltres effektivitet gælder også for ultrafine partikler, og filtrene vil derfor få en væsentlig indflydelse på antallet af ultrafine partikler i gaderummet. Nyere forskning tyder på, at det især er de ultrafine partikler, som er sundhedsskadelige. Vægtmæssigt betyder dette næsten ingenting, fordi de ultrafine partiklers masse er forsvindende i forhold til PM Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
3 Samtidige målinger af NO x og ultrafine partikler på Jagtvej i København samt på Albanigade i Odense har vist, at antallet af ultrafine partikler fra et gennemsnits dieselkøretøj er 370 ultrafine partikler pr. cm 3 pr. 1 ppb NO x (1 ppb er lig med 1 molekyle pr. 1 milliard molekyler i luften). For benzinkøretøjer er tallet 400 ultrafine partikler pr. cm 3 pr. 1 ppb NO x. Da NO x emissionen er størst for dieseldrevne køretøjer, er emissionen af ultrafine partikler dog større fra dieselkøretøjer end fra benzindrevne køretøjer. Den tunge trafik bidrager med ca. 41% af NO x emissionen i Storkøbenhavn. Da benzin- og dieselkøretøjer stort set bidrager med lige mange ultrafine partikler pr. NO x emission, kan antallet af ultrafine partikler reduceres med ca. 33% (80% af 41%) ved montering af partikelfiltre med 80% effektivitet. Det gennemsnitlige antal ultrafine partikler i gaderum i København vil altså blive reduceret med op til 1/3 ved montering af partikelfiltre på tunge køretøjer. 2/3 af reduktionen skyldes filtre på lastbiler og omkring 1/3 filtre på busser. Antallet af ultrafine partikler i den regionale baggrund kan forventes at være lille, men der foreligger ikke målinger i Danmark til at afklare dette. Det regionale bidrag fra ultrafine partikler formodes således ikke at være dominerende som for PM 10. Da de ultrafine partikler formodes at have størst sundhedseffekt, kan en reduktion på op til en 1/3 i antallet af ultrafine partikler tænkes at have en væsentlig sundhedsmæssig effekt. Imidlertid foreligger der ikke gode helbredsdata for denne partikelfraktion. Det må derfor antages, at sundhedseffekterne ved montering af partikelfiltre på tunge køretøjer underestimeres ved brug af WHO s metode, som baserer sig på PM 10 i bybaggrunden, og denne underestimering kan være meget betragtelig. 3.3 Eksponeringens fordeling En gennemsnitlig reduktion i antallet af ultrafine partikler på 1/3 vil betyde en væsentlig reduktion i befolkningens eksponering med ultrafine partikler. Dette skyldes, at reduktionen vil ske i byerne og i gaderummene, hvor mange mennesker opholder sig. En stor del af befolkningen bor i de største byer, og mange mennesker opholder sig i gaderum under transport. Endelig bor der mange mennesker langs trafikerede gader. Disse forhold gælder i særlig grad for de største byer, hvor miljøzonerne tænkes indført. Der findes endnu ikke samtidige målinger af ultrafine partikler udendøre og indendøre i Danmark, men det er sandsynligt, at ultrafine partikler opfører sig som gasser (f.eks. kulilte) og dermed oppebærer næsten samme koncentrationer indendøre som udendøre. Bygninger giver derfor ikke nogen væsentlig beskyttelse mod udendørs ultrafine partikler. 4. Miljøzoner i tre svenske byer Siden 1. juli 1996 har der eksisteret en miljøzoneordning for de centrale områder i byerne Stockholm, Gøteborg og Malmø, der på mange måder kan sammenlignes med den ordning, der er undersøgt i dette projekt. Den svenske miljøzoneordning indebærer, at lastbiler og Trafikdage på Aalborg Universitet
4 busser over 3½ tons kun har adgang til zonen, hvis motoren er yngre end 8 år, eller køretøjet opfylder et emissionskrav, der i praksis kræver montering af katalysator og partikelfilter. Der lå et grundigt udredningsarbejde til grund for indførelsen af miljøzoner i de svenske byer. Således blev trafikale, sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af miljøzoner belyst før indførelsen i juli Antallet af lastbiler, der ikke opfyldte kravet, blev estimeret. Det samme gjorde antallet af lastbiler, som ville få installeret ny motor eller monteret katalysator og partikelfilter med henblik på at opfylde kravene. Analysen af de sundhedsmæssige effekter viste størst miljøgevinst for gamle køretøjer som ville få eftermonteret partikelfiltre, mens det generelle alderskrav betød mindre. Det er således bedre at have et gammelt køretøj med filter end et nyere køretøj uden. Den miljømæssige gevinst ved et generelt alderskrav er derfor langt mindre end gevinsten ved et krav om partikelfilter. Den samfundsøkonomiske analyse viste, at de prisfastsatte miljøgevinster svarer til 80% af omkostningerne ved ordningen. Medregnes ikke-prisfastsatte miljøgevinster er det de tre byers vurdering, at de totale gevinster overstiger omkostningerne, dvs. at miljøzoneordningen er samfundsøkonomisk rentabel. 5. Miljøzoner i Danmark 5.1 Afgrænsninger og forudsætninger Miljøzonen tænkes udformet således, at busser og lastbiler over 6 tons kun har adgang til zonen, såfremt de er udstyret med partikelfilter. Varebiler er således ikke omfattet af miljøzonen. I undersøgelsen er det forudsat, at et partikelfilter reducerer et køretøjs partikelemission med 80% for alle størrelsesfraktioner af partikler. Det er desuden forudsat, at monteringen af et filter koster kr. Disse forudsætninger er bl.a. baseret på resultater fra projektet om partikelfiltre på tunge køretøjer i Odense (2). Vurderingen af de miljø- og sundhedsmæssige effekter bygger endvidere på resultater fra en national undersøgelser af miljø- og sundhedseffekten af montering af partikelfiltre på alle tunge køretøjer, som er udført for Færdselsstyrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser, Kræftens Bekæmpelse og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet (3). 5.2 Case byer De valgte case-byer er København, Aalborg og Vejle. For hver af disse tre case-byer er afgrænsningen for miljøzonernes udstrækning fastlagt og beskrevet. Afgrænsningen af miljøzonerne er foretaget under hensyntagen til befolkningstæthed og fysiske forhold. Miljøzonerne er placeret således at den tættest befolkede del af byområdet er omfattet af zonen. Med hensyn til de fysiske forhold har det været vigtigt at foretage afgrænsningen af zonen således, at det er let for trafikanterne at se, hvornår de kører ind i zonen. 228 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
5 I København er der valgt en miljøzone, som omfatter hele området inden for Ring 2. Denne forholdsvis store zone er valgt for at få de store befolkningskoncentrationer i brokvartererne med i zonen. Zonen omfatter et område med næsten en halv million indbyggere. I Aalborg er der valgt et område i centrum, som afgrænses af Limfjorden og Ringgaden, da det udgør en naturlig og veldefineret afgrænsning. Det blev overvejet at tillade en transitrute ad Vesterbro, der går i forlængelse af Limfjordsbroen, men den ville i givet fald skære igennem det tættest befolkede område, hvorved sundhedseffekten ville blive undermineret. I Vejle er miljøzonen defineret som området inden for Vejfirkanten, da det er den mest naturlige afgrænsning af centrum, og da det endvidere er et velkendt begreb i Vejle. Uden for Vejfirkanten er det vanskeligt at definere en naturlig afgrænsning, fordi byen breder sig i radialer langs med indfaldsvejene. For alle tre byer gælder, at de veje, der udgør zonegrænsen, ikke er en del af miljøzonen. Man behøver altså ikke at have partikelfilter for at køre på zonegrænsen. For hver af case-byerne er trafiktal for lastbil- og bustrafik i zonerne estimeret, primært på baggrund af trafikdata fra kommunerne. De trafikale effekter af miljøzonerne er vurderet på baggrund af disse trafikdata samt ud fra interview med relevante transportører, dvs. vognmænd, fragtmænd, turistbusselskaber samt virksomheder med egen distribution. Dernæst er de sundhedsmæssige konsekvenser vurderet ud fra den beregnede reduktion i befolkningens eksponering med partikler. På basis af en metode udviklet af WHO (4) er der beregnet reduktioner i dødsfald og sygdomstilfælde. Herudfra er der lavet en overordnet vurdering af de økonomiske konsekvenser, og endelig er der foretaget en vurdering af konsekvenserne af at indføre miljøzoner i henholdsvis de 4 og de 10 største byer i Danmark. 5.3 Resultater fra interview med transportører Interviewene med transportørerne gav oplysninger om kørselsomfang, kørselsmønstre, vognparkens sammensætning, køretøjernes alder mv. samt information om transportørernes forventede reaktion på et krav om partikelfiltre. Interviewene viste, at planlægningen af transporten kun i ringe udstrækning vil blive påvirket af et krav om partikelfilter. Svarene tyder på, at det er de færreste transportører med kørsel inden for miljøzonerne, som i større omfang vil forsøge at planlægge sig ud af et krav. Transportørerne gav udtryk for, at det vil være mere rentabelt at montere filter på alle de lastbiler, som i dag kører i zonen for at bevare en høj grad af fleksibilitet i planlægningen. De små vognmænd gav udtryk for den største skepsis i forhold til indførelse af et evt. krav, og det var også de små vognmænd som ytrede sig mest pessimistisk angående de Trafikdage på Aalborg Universitet
6 erhvervsmæssige konsekvenser af et krav. Det var en udbredt holdning, at en omkostning på kr. pr. bil ville være en hård belastning for vognmændene, og flere anførte at omkostninger i denne størrelsesorden sandsynligvis ville tvinge flere vognmænd til at lukke. En meromkostning på kr. afskrevet over en lastbils fulde levetid er beregnet til at svare til en ekstra omkostning på ca øre pr. km, afhængigt af bilstørrelse og køremønster. Dette tal skal ses i lyset af, at kørsel med lastbiler over 6 tons er beregnet til at koste mellem 5 og 10 kr. pr. km. Transportørerne anerkendte at de totale omkostninger pr. km kun vil blive øget beskedent, men pointerede samtidig at det er problematisk for et i forvejen presset erhverv at skaffe kapital med kort varsel til finansiering af omkostninger i den størrelsesorden som et partikelfilterkrav vil medføre. 5.4 De transportmæssige konsekvenser i de tre case-byer De transportmæssige konsekvensvurderinger omfatter skøn over antallet af lastbiler, som påvirkes af et krav og andelen som forventes at få monteret et filter, samt et skøn over trafikarbejdet i og uden for zonen for de lastbiler som påmonteres partikelfilter. Konsekvensvurderingerne for de tre case-byer blev gennemført for tre forskellige grader af offentlig medfinansiering: 0%, 50% og 100%. Interviewene viste, at medfinansieringsgraden kun havde ringe effekt på trafikarbejdet, idet forskellen mellem 0% og 100% medfinansiering var omkring 10% på trafikarbejdet. Da miljøeffekten er afhængig af trafikarbejdet vil medfinansieringsgraden også kun have en beskeden konsekvens for miljøeffekten. De sundhedsmæssige og økonomiske vurderinger er derfor givet med udgangspunkt i en offentlig medfinansiering på 0%. Mellem og turistbusser og lastbiler over 6 tons skønnes at få monteret partikelfiltre, hvis der indføres en miljøzone i København, svarende til 90% af det antal lastbiler, der i dag kører i zonen. For Aalborg og Vejle skønnes antallet at være henholdsvis og , svarende til henholdsvis 85% og 80% af det antal lastbiler, der i dag kører i zonen. Til sammenligning er der i dag i hele Danmark ca lastbiler over 6 tons, ca sættevogne og ca turistbusser (over 5 tons). Det samlede trafikarbejde både inden for og uden for zonen med lastbiler og turistbusser er vurderet for hver af de tre case-byer. Skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed, ligesom skønnene er følsomme over for ændringer i forudsætningerne. Vurderingerne skal derfor ikke opfattes som absolutte tal, men som kvalificerede skøn over de forventede resultater ved indførelse af et krav. Der er tale om tendenser og indikationer, men på et niveau, så resultaterne er vurderet at kunne indgå i de videre konsekvensvurderinger af miljøzoner. 5.5 De sundhedsmæssige konsekvenser i de tre case-byer De sundhedsmæssige konsekvensvurderinger er foretaget ud fra befolkningens eksponering med partikelforurening med partikler under 10 µm (PM 10 ). Emissionernes betydning for 230 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
7 luftkvaliteten er først analyseret. Dernæst er befolkningseksponeringen beregnet og endelig er de sundhedsskadelige vurderinger foretaget på baggrund af dosis-respons sammenhænge. Med den anvendte tilgang kan de sundhedsmæssige effekter betragtes som et laveste skøn. De sundhedsmæssige vurderinger er konkret foretaget med udgangspunkt i WHOundersøgelsen for Østrig, Frankrig og Schweiz (4). Denne undersøgelse omfatter alene partikler karakteriseret ved vægten af partikler under 10 µm (PM 10 ) for hvilken der foreligger relativt omfattende epidemiologiske undersøgelser. Indikatoren for partikelforurening er PM 10 i bybaggrunden, som er forureningen i tagniveau i modsætning til f.eks. forureningen i gadeniveau. Med denne metode har det været muligt at beregne reduktionen i antallet af dødsfald og sygelighed som følge af at indføre miljøzoner. PM 10 i bybaggrunden er domineret af det regionale bidrag, dvs. PM 10 uden for byen, og derfor er effekten af filtre beskeden. Bybaggrunden i København er således vurderet til ca. 23 µg/m 3, som består af et regionalt bidrag på ca. 22 µg/m 3 og et bidrag fra trafikken i København på ca. 1 µg/m 3. Af trafikkens bidrag andrager den tunge trafik omkring 47%. Miljøeffekten af at montere filtre er en reduktion af trafikkens bidrag med knap 40% fra 1 µg/m 3 til 0,6 µg/m 3, men dette vil kun få PM 10 i bybaggrunden til at falde fra 23 til 22,6 µg/m 3 svarende til knap 2%. Metoden og resultater er detaljeret beskrevet i (3). Data for København er benyttet som udgangspunkt for detaljerede vurderinger af effekten af partikelfiltre, idet der foreligger emissionsopgørelser, modelberegninger af luftkvalitet samt validering af modelberegninger i forhold til luftkvalitetsmålinger. Resultaterne herfra er efterfølgende generaliseret til Aalborg og Vejle. Beregningerne udfra PM 10 i bybaggrunden viser, at en miljøzone i København forventes at kunne reducere antallet af dødsfald med 2,4 årligt. Endvidere forventes antallet af hospitalsindlæggelser som følge af kredsløbssygdomme og luftvejssygdomme at blive reduceret med knap 3 tilfælde, kronisk og akut bronkitis med ca. 10 tilfælde, astmaanfald med ca. 115 tilfælde og dage med begrænset aktivitet pga. luftvejssygdom ca For Aalborg og Vejle er den tilsvarende forventede reduktion i dødsfald henholdsvis 0,5 og 0,2 årligt, og tilsvarende lavere reduktioner i sygelighed i forhold til København. Der mangler viden om, hvornår de samlede sundhedseffekter af at sætte partikelfiltre på vil vise sig, men det vurderes at de beregnede sundhedseffekter først vil slå fuldt igennem efter en længere årrække. Reduktionen i sundhedseffekterne omfatter kun selve byområderne, som omfatter mere end selve miljøzonen i byerne. Det har ikke været muligt at vurdere de sundhedsmæssige effekter uden for selve byområderne, som følge af at den tunge trafik med ærinde i miljøzonerne, også kører uden for byområderne. 5.6 De økonomiske konsekvenser i de tre case-byer Der er ikke gennemført en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor de samlede gevinster er vejet op mod de samlede omkostninger. Derimod er der redegjort for omkostningerne til montering af filtrene, og hvilke sundhedsmæssige gevinster i form af reduceret partikeleksponering et krav vil medføre. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Omkostningerne er beregnet under forudsætning af, at alle de lastbiler, der bruges til transport inden for zonen, får monteret et filter. I tilfældet uden offentlig medfinansiering er omkostningerne skønnet til ca mio. kr. for København, ca mio. for Aalborg og mio. kr. for Vejle. Til sammenligning skønnes de samlede omkostninger til montering af filtre på alle biler over 6 tons i hele landet at beløbe sig til ca mio. kr. Den opgjorte sundhedsgevinst stammer alene fra en reduceret befolkningseksponering af partikelemissioner. Ved indførelse af en miljøzone i København, Aalborg eller Vejle er det vurderet at der kan spares hhv. 21 mio., 4 mio. og 2 mio. kr. årligt i form af reduceret sygdom og dødelighed. Resultaterne skal betragtes som grove estimater, der er forbundet med betydelig usikkerhed. Et krav om partikelfilter i miljøzoner kan give anledning til en række afledte effekter, f.eks. reduktion af andre emissioner, højere brændstofforbrug og mindre støj. Disse effekter er hverken værdisat eller forsøgt kvantificeret. 5.7 Indførelse af miljøzoner i flere byer Ved konsekvensvurderingen af miljøzoner i flere byer er det ikke umiddelbart muligt blot at opregne konsekvenserne for de tre case-byer til at omfatte henholdsvis de 4 og de 10 største byer i Danmark. Årsagen er, at de samme lastbiler bruges til transport i flere af byerne. Skønnene over antallet af køretøjer, der monteres med filter, i de to scenarier er dog baseret på informationen fra de tre case-byer samt på en række pragmatiske antagelser og forudsætninger. I København vurderes at godt køretøjer vil få monteret et partikelfilter ved indførelse af et miljøzonekrav. I de 4 største byer skønnes ca køretøjer at få monteret filtre, mens det for de 10 største byer er køretøjer. På baggrund af reduktioner i den befolkningsvægtede PM 10 er der med WHO s dosis-respons sammenhænge og danske reference sundhedsdata beregnet, hvilken ændring der vil ske i dødelighed og sygelighed for alle byer i Danmark. Det skønnes, at et krav om miljøzone i de 10 største byer i Danmark årligt vil kunne reducere antallet af dødsfald med 6. For de 10 største byer forventes endvidere at antallet af hospitalsindlæggelser som følge af kredsløbssygdomme og luftvejssygdomme bliver reduceret med 7 tilfælde, kronisk og akut bronkitis med ca. 25 tilfælde, astmaanfald med ca. 270 tilfælde og dage med begrænset aktivitet pga. luftvejssygdom ca For de 4 største byer vil miljøzoner betyde en forventet reduktion i antal dødsfald på 4 og godt halvdelen af de reduktioner i sygelighed, som fandtes for de 10 største byer. Resultaterne for scenariet uden offentlig medfinansiering er sammenfattet i nedenstående tabel: 232 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
9 Tabel 1: Estimerede konsekvenser af miljøzoner København Aalborg Vejle De 4 største byer De 10 største byer Antal lastbiler som udstyres med filter Omkostninger til montering (kr.) 720 mio. 126 mio. 54 mio mio mio. Sparede dødsfald pr. år 2,4 0,5 0,2 4 6 Samfundsøkonomisk gevinst (kr. pr. år) 21 mio. 4 mio. 2 mio. 38 mio. 50 mio. De samlede omkostninger til montering af partikelfiltre er beregnet under forudsætning af, at alle tunge køretøjer, som har ærinde i miljøzonerne har filtre. 6. Konklusion Projektet har vist at konsekvenserne af indførelse af miljøzoner er meget komplekse, og at konsekvensvurderinger er en meget vanskelig opgave. Som følge heraf er der ikke gennemført en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor samtlige effekter er kvantificeret og hvor der taget højde for udviklingen over tid. En pragmatisk sammenvejning af omkostninger og gevinster viser imidlertid, at omkostningerne er højere end gevinsterne, selv ved en afskrivning af omkostningerne til filtrene over en lastbils gennemsnitlige levetid. Analysen viste, at graden af offentlig medfinansiering kun vil få beskeden indflydelse på trafikarbejdet i og udenfor miljøzonerne, idet næsten alle transportører, som betjener en miljøzone, vil montere filtre på alle køretøjer for at opnå maksimal fleksibilitet i udnyttelse af bilparken. Der var således kun få transportører der forventede, at de kunne planlægge sig ud af miljøkravet. De sundhedsmæssige konsekvenser viser, at effekten for PM 10 i bybaggrunden er en reduktion af trafikkens bidrag på ca. 40% fra ca. 1 til 0,6 µg/m 3 for København. Men da det regionale bidrag er på 22 µg/m 3 vil reduktionen kun være på 2% i forhold til bybaggrunden i København. Reduktionen i antal dødsfald og sygelighed og de deraf afledte sparede sundhedsomkostninger er derfor beskedne. Såfremt der monteres partikelfiltre på alle tunge køretøjer i Danmark ville reduktionen i antallet af for tidlige dødsfald være 22 om året ifølge WHO s metode ud af et samlet potentiale på 5000 dødsfald, såfremt al PM 10 forurening teoretisk kunne fjernes. Dvs. en samlet reduktion på 0,4% i antal dødsfald. Da befolkningseksponeringen i de 4 største byer andrager 21% af den totale befolkningseksponeringen svarer det til omkring 5 sparede dødsfald ved indførelse af miljøzoner i de 4 største byer. Trafikdage på Aalborg Universitet
10 Nyere forskning tyder dog på, at det især er antallet af de ultrafine partikler, som bidrager til sundhedseffekterne, og ovenstående vurdering formodes derfor at undervurdere sundhedseffekterne. Da koncentrationen er højest i de største byer og mest trafikerede gader, og der samtidig bor, arbejder og færdes mange mennesker i disse områder, vil der være en betydelig reduktion i eksponeringen for ultrafine partikler, og dermed sandsynligvis også af sundhedseffekterne. Såfremt de ultrafine partikler er den egentlige kilde til sundhedseffekterne, vil det teoretiske maksimale besparelsespotentiale ved indførelse af miljøzoner i de 4 største byer være op til 350 dødsfald årligt (1/3 af 21% af 5.000). Ud fra WHO s metode er de sparede sundhedsomkostninger ved indførelser af miljøzoner i de 4 største byer anslået til 38 millioner kr. årligt (1996-kr), som skal ses i forhold til omkostningerne til montering af filtre på millioner kr., svarende til en første års forrentning på 3%. De sundhedsmæssige besparelser formodes dog at være væsentligt undervurderet. Taksigelser De miljø-og sundhedsmæssige konsekvenser af miljøzoner er finansieret af Miljøstyrelsen. Vurderingen af de miljø- og sundhedsmæssige effekter bygger på en national undersøgelser af miljø- og sundhedseffekten af montering af partikelfiltre på alle tunge køretøjer, som er udført for Færdselsstyrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser, hvor de sundhedsmæssige vurderinger er foretaget af Ole Raaschou-Nielsen, Kræftens Bekæmpelse og Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet (3). Referencer (1) Miljøstyrelsen (2000): Miljøzoner, Fase 1, Miljøprojekt nr. 514, 2000 (2) (Odense-projektet) (3) Palmgren, F., Wåhlin, P., Berkowicz, R., Hertel, O., Jensen, S.S., Loft, S., Raaschou- Nielsen, O. (2001): Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark. Luftkvalitets- og sundhedsvurdering. Udført af Danmarks Miljøundersøgelser, Institut for Folkesundhedsvidenskab (Københavns Universitet) og Kræftens Bekæmpelse for Færdselsstyrelsen, 81 s. (foreløbig udgave). (4) WHO (1999): Health Costs due to Road Traffic-related Air Pollution. An impact assessment project of Austria, France and Switzerland. PM10 Population Exposure. Technical Report on Air Pollution. Prepared for the WHO Ministral conference for Environment and Health, London June s. (5) Jensen, M.P, Køster, H, Jensen, S.S, Hertel, O (2001): Miljøzoner, partikler og sundhed. Miljøprojekt 620, s. Udarbejdet af COWI og DMU for Miljøstyrelsen. Rapporten er kun tilgængelig som PDF fil på Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter
Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed
Miljøprojekt Nr. 620 2001 Miljøzoner, partikler og sundhed Mads Paabøl Jensen og Henrik Køster COWI Rådgivende Ingeniører A/S Steen Solvang Jensen og Ole Hertel Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereI lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler
Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereVurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København
3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation
Læs mereForventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereHvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereLUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK
LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE
Læs mereBegrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?
Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mereStøjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S
Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende
Læs mereMiljøzone i København
Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken
Læs mereVurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereVirkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København
Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereSamfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre
Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre
Læs mereLuftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereLuftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast
Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereBekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)
BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereMiljøstyrelsen den 27. oktober 2008
Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereEuropaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereEr det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan
Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereSamfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMidttrafiks miljøkortlægning
Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der
Læs mereVaredistribuering i Århus City
Varedistribuering i Århus City Civilingeniør, Mikkel H. Frandsen, Vejkontoret, Århus Kommune Civilingeniør, Henrik Køster, COWI Baggrund De trafikskabte problemer i danske byområder bliver stadig større
Læs merePartikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Til lovforslag nr. L 210 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 19. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udvidelse af miljøzoneordningen,
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereL 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Læs mereLuftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
Læs mereTrafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi
Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund
Læs merePARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO
PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereBilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018 1. Sagen kort Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation
Læs mereDe nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereMiljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs mereAfgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"
Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med
Læs mereRensning af røg fra brændeovne
Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning
Læs mereRockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research
Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereLuft- og støjforurening i Søgaderne
Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereMILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017
MILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017 MILJØZONER I EUROPA Fokus på Kort intro ITD Miljøzoner hvad og hvorfor? Overblik over de europæiske miljøzoner Et kig i krystalkuglen
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereTænk grønt det betaler sig
Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereNedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening.
Pilotprojekt - Indeklima i børneværelset Beskrivelse af pilotprojektet Indeklima i børneværelset er et såkaldt pilotprojekt, der omfatter 17 boliger fordelt på enfamiliehuse og lejligheder i hovedstadsområdet.
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereMiljøzoner, fase 1. Miljøprojekt Nr. 514 2000. Overbliksnotat
Miljøprojekt Nr. 514 2000 Miljøzoner, fase 1 Overbliksnotat Erling Hvid Henrik Køster Niels Buus Kristensen Helene S. Jensen Henrik Dorn-Jensen Helle Huse Cowi Anders Nyvig A/S Miljøstyrelsen vil, når
Læs mereMuligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund
Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen,
Læs mereLuftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet
Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner
2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard
Læs mereStatslige og kommunale miljø- og klimaplaner
Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer
Læs mereTitel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf
Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs merePRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN
DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden
Læs mere2.3 Lokale effekter af luftforurening
2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige
Læs mere