Dyrene i Regnskoven Udarbejdet af Randers Regnskovs Skoletjeneste Udgave

Transkript

1 Dyrene i Regnskoven

2 Viser en voksen persons hånd. Viser en voksen person på 175 centimeter og et barn på 120 centimeter. Tegningen af dyret ved siden af viser dyrets maksimale længde eller højde. l = lyseun m = mørkeun I denne trekant står der, hvilke farver dyret har. Dette dyr er lyseunt og mørkeunt. Du kan farvelægge dyret, hvis du har lyst. Denne trekant advarer om, at det er et dyr, der kan bide. Denne trekant advarer om, at det er et dyr, der er giftigt for mennesker.

3 Dyrene i regnskoven Til læreren Det kan ofte være svært for de yngste elever at finde ugbar litteratur om dyrene i regnskoven, når de arbejder med emnet. Enten er det, de finder for svært at læse eller også står der for få relevante oplysninger. For at råde bod på dette har vi fremstillet disse letlæselige ark om nogle af regnskovsdyr, der lever i Randers Regnskov. Arkene indeholder helt konkrete oplysninger om de enkelte dyrs farver, størrelse og fødevalg samt særlig interessante facts. Sådan kan materialet anvendes Materialet henvender sig først og fremmest til de mindste elever fra 1. til klasse. Der er mange muligheder for aktiviteter i forbindelse med arkene. Her følger nogle enkelte forslag. Hold foredrag for klassen: Lad eleverne selv vælge, hvilke dyr de vil arbejde med. De kan arbejde alene eller gruppevis. Deres resultater fremlægges for resten af klassen. Farverne og deres betydning: Forstør tegningerne og farvelæg dyrene i de rigtige farver. Snak om, hvorfor dyrene mon har de farver, de har (camouflage, advarsel, pynt osv.) Kort over dyrenes levesteder: Hæng et stort verdenskort op på opslagstavlen. Klip de forskellige dyr ud, farv dem og sæt dem op rundt om kortet. Træk nu snore fra dyret til dets levested i de enkelte regnskovsområder på jorden. Regnskovsfrise: Mal et stort billede af en regnskov f.eks. med en flod i bunden, skovbund med få lave planter, en mellemetage med træer, lianer og slyngplanter og en overetage med enkelte høje træer, der rager op over de andre. Placer dyrene i de dele af regnskoven, hvor de lever. Man kan evt. nøjes med dyrene fra en enkelt verdensdel, så de rigtige dyr kommer til at leve sammen. Læs mere om dyr, planter og regnskov på:

4 Verdens regnskove Europa Nordamerika Asien Ækvator Afrika Sydøstasien Amazonas i Sydamerika Kongobassinet i Afrika Sydøstasien Sydamerika Madagaskar Hvor findes regnskoven? Der findes regnskov i Sydamerika og Mellemamerika, i Afrika og i Sydøstasien. Det største område med regnskov er Amazonas i Sydamerika (se verdenskortet ovenfor). Hvordan er klimaet i regnskoven? I en tropisk regnskov er der er altid ca. 25 o C varmt på skovbunden. Det er altså noget varmere i regnskoven end i de huse, vi bor i. I trætoppene i regnskoven kan der dog blive meget varmere end 25 o C. Her kan der let blive over 40 o C varmt. I regnskoven er der ikke årstider som hos os og der er aldrig frost og sne. I regnskoven regner det mere end i Danmark. I en regnskov regner det mindst 2 meter på et år. Hvis al regnen faldt på én gang ville en voksen mand blive dækket af vand. I Danmark regner det kun 75 cm om året, så her ville han kun få vand til lidt over knæene. I verdens vådeste regnskove kan der falde over 10 meter regn på et år. Hvis al regnen faldt på én gang der, ville det svare til, at et højhus blev oversvømmet indtil 4. sal! I sådan en regnskov regner det hver eneste dag året rundt. Hvor mange dyr og planter findes der i regnskoven? I regnskoven lever over halvdelen af alle dyre- og plantearter i verden. Ingen ved, hvor mange dyr der lever i regnskoven. Forskere gætter på, at der er omkring 30 millioner dyr i verden og de fleste lever i regnskoven. Foreløbig har man kun fundet ca. 2 millioner arter i hele verden. De fleste dyrearter i regnskoven er ikke særligt store og mange af dem lever i trætoppene, så derfor er de svære at komme tæt på. De fleste dyrearter i regnskoven er insekter, der er på størrelse med en 1-krone. Der findes også mange millioner forskellige plantearter i regnskoven. Nogle af dem kender du, for de uges som potteplanter i vores stuer. De mindste planter er på størrelse med en tændstik, mens de største træer er over 70 m. høje. De største træer er således over tre gange så høje som den højeste kuppel i Randers Regnskov! 2 meter 75 centimeter

5 Blågul Ara SYDAMERIKA b gr b g s s FAKTA OM BLÅGUL ARA: Farver: Den blågule ara har stærke blå og gule farver. Der findes også araer, der er helt blå eller helt røde. Det er svært at se forskel på en hun og en han, da de har de samme farver. Mad: Araen spiser frugter og nødder, som den nemt kan knække med sit stærke næb. Alder: Araen kan blive over 70 år gammel. Den lever sammen med en fast mage hele livet. Størrelse: Araen er en stor papegøje. Den er 90 cm lang og vejer ca. 1 kg. Den er på størrelse med en fasan. b g Fjender: Araens største fjende er mennesket, som fanger den for at holde den som kæledyr. g Trusler: Araen bygger rede i store hule palmestammer, men når de store palmer bliver fældet i regnskoven, har araen svært ved at finde gode redehuller. Derfor hænger man nogle steder store redekasser op i træerne, så araen kan uge dem. b = blå g = gul s = sort gr = grøn

6 Margay FAKTA OM MARGAYEN: Farver: Margayen er lysegul med sorte pletter. Pletterne på margya-kattens pels gør, at den er svær at få øje på i regnskoven. SYDAMERIKA Mad: Margayen er en kat og den går på jagt om natten. Den spiser rotter, egern, små fugle og opossummer, der er en slags rottelignende pungdyr. Margayen er ikke farlig for mennesker. Størrelse: En margay er 50 til 70 centimeter lang fra snude til numse, så den er ikke ret meget større end en stor huskat. Den vejer 5 til 6 kg. Alder: Margayen kan blive over 20 år gammel. I naturen bliver den dog sjældent så gammel. Levested: Margayen lever i træerne og går også på jagt efter bytte i træerne. Den kan dreje poterne bagud, så den kan løbe hurtigt både op og ned af træstammerne. Fjender og trusler: Margaykattens eneste fjende er mennesket, som skyder den for at få fat i dens smukke skind. Skindet bliver ugt til at lave pelsfrakker. Det betyder, at der bliver færre og færre margaykatte i regnskoven. Man regner med, at der er margaykatte tilbage i naturen. Det lyder af mange, men det er det ikke. Der har engang været over magaykatte i regnskoven.

7 Karibisk Søko gr gr gr gr = grå FAKTA OM KARIBISK SØKO: Farver: Søkoens skind er gråt, men har tit et grønligt skær, fordi der vokser alger på skindet. SYDAMERIKA Familie: Søkoens er ikke tæt beslægtet med andre dyr, men de nærmeste slægtninge er elefanten og aardvarken. Mad: I naturen lever søkoen af vandplanter såsom søgræs og ålegræs, som den spiser op til 40 kg. af om dagen. I Randers Regnskov fodrer vi søkoen med ca. 20 kg frugt og grønt hver dag. Størrelse: En søko kan blive næsten 3 meter lang og kan veje op til 600 kg. Alder: år. Levested: Søkoen lever ved kysten i det vestlige Atlanterhav fra Florida til Amazonas. Søkoen lever for sig selv i naturen. Hvis der er meget mad kan søkøerne samle sig i store grupper i et stykke tid. Havfruer: Søkoen er måske grunden til, at man troede på havfruer. Hvis en søko ligger lodret i vandet med hovedet og det forreste af kroppen over vandet, kan det for en ensom sømand på lang afstand godt ligne en tyk kvinde. Fjender og trusler: Søkoen er truet fordi dens levesteder bliver ødelagt af mennesket. Mange søkøer dræbes, når de bliver ramt af speedbåde. Tidligere blev søkøer også jagtet for deres kød.

8 Lavlandstapir hr l = un h = hvid l = lyseun FAKTA OM LAVLANDSTAPIR: Farver: Tapiren er gråun og pelsen består af en masse små hår. Desuden har den en sort manke. De mørke farver gør SYDAMERIKA tapiren svær at se i regnskoven. Tapirunger er sorte med vandrette hvide striber og pletter. Familie: Tapirens nærmeste slægtninge er næsehornet og hesten. Mad: Tapiren spiser planteføde og frugt på skovbunden, som den finder frem til ved hjælp af sin gode lugtesans. På spidsen af snuden er også en lille snabel, som den kan føle sig frem til maden med. Snablen uges også som en slags snorkel, når tapiren opholder sig i vand. Ofte kan man kun se snablen, når tapiren er i vand. Tapiren uger meget tid i vand for at afkøle sig og for at undgå rovdyr. Størrelse: Tapiren er det største pattedyr på land i Sydamerikas regnskove. Den kan blive op til180 cm lang, ca. en meter høj, og vejer mellem kg. Alder: Over 30 år. Levested: Tapiren er god til at svømme og den ses tit ved flodedder eller tæt på kilder. Fjender og trusler: Tapirens fjende i naturen er jaguaren. Tapiren er truet, fordi regnskoven den lever i bliver fældet, og fordi mennesket jager den.

9 Halsbåndnavlesvin s s h s s = sort h = hvid FAKTA OM HALSBÅNDNAVLESVINET: Farver: Halsbåndnavlesvinet har en sort pels med et lyst»halsbånd«om halsen. Desuden har halsbåndnavlesvinet noget der ligner en navle på ryggen - deraf SYDAMERIKA navnet»navlesvin«. Navlen er dog ikke ægte, men i stedet en kirtel, som der kommer en meget kraftig duft fra. Kirtlen gnides mod træer og andre halsbåndnavlesvin, så halsbåndnavlesvinet kan lugte, hvor det hører til. Familie: Halsbåndnavlesvinet er i familie med vildsvinet. Halsbåndnavlesvinet er et flokdyr, som lever i grupper på op til 22 dyr. Når en hun får unger, vil unger fra et tidligere kuld ofte hjælpe med at tage sig af de nyfødte unger. Hvis de ældste unger er hunner, vil de endog amme de små unger ligesom moderen. Mad: Halsbåndnavlesvinet spiser blade, rødder, insekter og frugt, som det finder ved at rode i jorden med sin tryne. Størrelse: Halsbåndnavlesvinet bliver omkring 80 til 105 cm lang og højst en halv meter høj. Det vejer imellem 14 og 31 kg. Alder: 24 år i fangenskab. I naturen bliver halsbåndnavlesvinet ikke så gammelt. Levested: Halsbåndnavlesvinet lever i regnskoven i Sydamerika. Halsbåndnavlesvinet laver ofte stier i regnskoven og indianerne i regnskoven kalder det for tayassu tajacu - «den der laver stier«.. Fjender og trusler: Jaguar, puma og mennesket jager og spiser halsbåndnavlesvinet. Nogle indianerstammer holder halsbåndnavlesvinet som husdyr, så de er fri for at jage det i skoven. Halsbåndnavlesvinet er ikke truet.

10 Grøn Leguan gr gr gr = grøn FAKTA OM GRØN LEGUAN: Farver: Den grønne leguan er grøn. Store hanner kan dog også være rødune. SYDAMERIKA Familie: En leguan er et krybdyr. Der findes mere end 700 forskellige slags leguaner i verden. Den mindste leguan er 10 centimeter lang, mens den største er 2 meter lang. Den grønne leguan er den største leguan i verden. Størrelse: En grøn leguan kan blive op til 2 meter lang fra snude til halespids. Det er ligeså lang som en voksen mand. Mad: Leguanen spiser blade og blomster og kan også lide frugt. Den spiser også gerne insekter, men den har svært ved at fange dem. Leguanen er ikke farlig for mennesker, men den kan slå hårdt med sin hale, hvis den bliver bange. Fjender: Leguanens unger bliver tit spist af store kvælerslanger og rovfugle. De voksne leguaner er store og gode til at forsvare sig, så de har kun mennesket som fjende. I Sydamerika er der mange mennesker, der spiser leguaner. Der findes endda landug, hvor man holder leguaner ligesom vi holder høns. Leguanens kød smager ligesom kylling. Trusler: Leguanen er ikke truet i øjeblikket, men man fanger rigtigt mange leguaner i regnskoven. Nogle bliver spist, men de fleste bliver sendt til dyrehandlere rundt om i verden, så de kan sælges som kæledyr. Hvis indfangningen af leguaner forsætter som nu, vil den måske blive truet en dag.

11 Gul Pilegiftfrø En pilegiftfrøs liv: Æggene bliver til haletudser, der kravler op på faderens ryg. g Æg lagt på blad 2-3 dage De små haletudser bæres hen til et vandhul g g 20 dage Haletudsen går på land Voksen g = gul FAKTA : Farver: Den gule pilegiftfrø er helt gul. Der findes også mange andre slags pilegiftfrøer. De er blå, røde eller grønne. SYDAMERIKA De stærke farver fortæller, at den er giftig. Når rovdyrene ser den gule farve ved de, at det er klogt at lade være med at angribe, ligesom vi mennesker ved, at det er klogt at standse for gult eller rødt i et lyskryds. Gift: Den gule pilegiftfrø er verdens giftigste dyr. En dråbe gift er nok til at dræbe mus eller 10 voksne mennesker. Giften hos pilegiftfrøen sidder i huden. Alder: Den gule pilegiftfrø kan blive 6 år gammel. Det tager 60 dage for den at forvandle sig fra et æg til en voksen frø. Størrelse: Der findes 116 forskellige slags pilegiftfrøer og de er mellem 1,5 og 5 centimeter lange. Den gule pilegiftfrø er 4 centimeter lang. Mad: Pilegiftfrøen spiser myrer, som den fanger på skovbunden. I regnskoven er der mange giftige myrer. Dem kan pilegiftfrøen godt tåle at spise. Giften fra myrerne uger pilegiftfrøen som sin egen gift. Fjender: Pilegiftfrøen er så giftig, at den ikke har fjender. Der er ikke nogle dyr, der tør spise den. Hvis de prøver, dør de måske af det.

12 Cubakrokodille g g CUBA g = grøn = un FAKTA OM CUBAKROKODILLEN: Farver: Cubakrokodillen er lyseun med mørkegrønne pletter på kroppen. Familie: Der findes 23 forskellige slags krokodiller i verden. Cubakrokodillen hører til familien af ægte krokodiller. Der findes også to andre familier - en alligatorfamilie og en gavialfamillie. Det kan være svært at se forskel på de tre forskellige familier, men hvis man kommer tæt på en ægte krokodille, kan man se, at den har underbid og fjerde tand i undermunden er synlig. Gavialer og alligatorer har overbid og fjerde tand i undermunden er ikke synlig. Størrelse: Cubakrokodillen bliver 3,5 meter lang. Verdens mindste krokodille er dværgkaimanen og den kan blive 1,5 meter lang. Verdens længste krokodille er saltvandskrokodillen og den kan blive mere end 7 meter lang. Ægte krokodille (Cubakrokodille) Alligator (Dværgkaiman) Gavial Mad: Cubakrokodillen spiser skildpadder og fisk. Den har nogle meget store tænder og nogle kraftige kæber, så den kan knuse skildpaddens skjold. Alder: Cubakrokodillen kan blive 60 år gammel. Fjender og trusler: Cubakrokodillen har ingen fjender i naturen, men den er truet, fordi dens levesteder ødelægges. Der er fire slags krokodiller i verden, der er truet.

13 Totået Dovendyr SYDAMERIKA mg =mørkegrøn FAKTA OM DOVENDYRET: Farver: Dovendyrets pels er grå og un, men ofte er pelsen helt grøn af alger, der vokser i pelsen. Når algerne vokser i dovendyrets pels, kan det være svært for rovdyr at få øje på dovendyret, da den bliver grøn ligesom bladene i træerne. mg Størrelse: Dovendyret er ca. 50 centimeter langt og vejer mellem 5 og 8 kg. Alder: Et dovendyr kan blive op til 40 år gammelt. Mad: Dovendyret spiser næsten kun blade og en lille smule frugt. Til lands, til vand og i trætoppen: Dovendyret har meget svært ved at gå på jorden, men det er ret god til at svømme. Det kan nu bedst lide at være oppe i træerne og det kommer kun ned på jorden én gang om ugen. Det er, når det skal»på toilettet«. Det er farligt for dovendyret at være nede på jorden, da den er så langsom, at rovdyrene let kan indhente den. Fjender og trusler: Dovendyrets største fjende er Harpy-ørnen, som angriber dovendyret oppe fra luften. Dovendyret er dog svær at for øje på, fordi det bevæger sig meget langsomt og er grågrøn i farven.

14 Sort Piratfisk s mg mg s s s = sort mg = mørkegrå FAKTA OM SORT PIRATFISK: SYDAMERIKA Farve: Den sorte piratfisk er mørkegrå og sort. Familie: Der er over 20 forskellige slags piratfisk i verden. De lever alle sammen i floderne i Sydamerika. Den farligste piratfisk er den røde piratfisk. En flok røde piratfisk kan spise et bytte på størrelse med en ko i løbet af få minutter. Den sorte piratfisk går dog aldrig til angreb på andre dyr for at spise dem. Størrelse: Den sorte piratfisk kan blive op til 70 centimeter lang. Mad: Det er ikke alle piratfisk, der spiser kød. Den sorte piratfisk er vegetar. Den spiser frugter og nødder, som falder ned i vandet til den fra de træer, som læner sig ud over vandet. Den sorte piratfisk kan knuse selv store nødder og kerner i sin mund. Fjender: Den sorte piratfisk bliver spist af f.eks. jaguarer, men mennesker fanger den også. Den smager nemlig godt.

15 Nibåndet Bæltedyr = unt FAKTA OM NIBÅNDET BÆLTEDYR: Farver: Bæltedyret er unt Familie: Der findes 20 forskellige slags bæltedyr i verden. Bæltedyret er et pattedyr, selvom man ikke kan se dets pels. SYDAMERIKA Størrelse: Bæltedyret er 60 centimeter langt. Alder: Bæltedyret bliver mellem 12 og 16 år gammel. Mad: Bæltedyret er ikke særlig kræsen. Det spiser insekter, larver, frugt og små ådsler. Bæltedyret foretrækker dog myrer. Et bæltedyr kan spise op til myrer i et enkelt måltid, så nogle gange er der ikke flere myrer tilbage i et bo, når bæltedyret har været forbi. Bæltedyret har en klistret tunge som gør, at den hurtigt kan spise en masse myrer. Unger: Bæltedyret kan få unger, når det er omkring et år gammel. Bæltedyret får altid enæggede firlinger. Det vil sige, at de fire unger er helt ens. Fjender: Når bæltedyret føler sig truet, ruller det sig sammen som en kugle, så det er beskyttet af det hårde panser. Mennesket kan bæltedyret dog ikke beskytte sig imod. Trusler: Bæltedyret boede engang kun i regnskoven. I dag findes det også i ørkenen og i nærheden af mennesker. Der lever f.eks. mange bæltedyr på golfbanerne i Mexico. Det nibåndede bæltedyr er ikke truet.

16 Fugleedderkop Palper Ben Palper (uges som arme) Ben = unt FAKTA OM LEBLONDI FUGLEEDDERKOPPEN: Farver: Leblondi fugleedderkoppen er un over hele kroppen. SYDAMERIKA Familie: Der findes ca arter af fugleedderkopper i verden. Der findes en enkelt fugleedderkop i Danmark. Den er mindre end et frimærke og lever det meste af sit liv nede i jorden, så den bliver sjældent set af mennesker. Størrelse: Leblondi fugleedderkoppen er verdens største fugleedderkop. Den kan blive over 10 centimeter lang, så den er på størrelse med en kaffeunderkop! Verdens mindste fugleedderkop er kun 3 millimeter lang - som bly-spidsen på en blyant. Alder: I fangenskab kan en leblondi fugleedderkop blive over 25 år gammel. I naturen bliver den sjældent mere end 10 år gammel. Det er kun hunnerne, der bliver gamle hos fugleedderkoppen. Hannerne bliver ikke mere end 5 år. Mad: Leblondi edderkoppen spiser ligesom andre fugleedderkopper insekter, fugleunger og små frøer og firben. Fugleedderkopperne har fået deres navn, fordi man engang troede, at de spiste fugle. Det er dog kun meget store leblondi fugleedderkopper, der er i stand til at fange fugle. Gift: Leblondi fugleedderkoppen er ligesom andre fugleedderkopper ikke særligt giftig for mennesker. At blive bidt af en fugleedderkop er ca. som at blive stukket af en hveps. Fjender: Der er mange dyr, der gerne vil spise fugleedderkopper. Nogle mennesker kan også godt lide at spise fugleedderkopper. I Sydamerika er der nogle regnskovsindianere, der spiser leblondi fugleedderkopper, når de holder fest. Indianerbørnene uger også fugleedderkoppen som kæledyr. De binder en snor om livet på fugleedderkoppen og går tur med den som en lille hund.

17 Kvasthalet Hulepindsvin = un FAKTA OM HULEPINDSVINET: Farver: Det kvasthalede hulepindsvin har en un pels med hvide pigge. AFRIKA Størrelse: Det kvasthalede hulepindsvin er 40 til 60 centimeter langt. Det er på størrelse med en kat. Mad: Det kvasthalede hulepindsvin spiser bark, rødder, blade og frugter. Det spiser rigtigt meget grønt hver eneste dag. Alder: Hulepindsvinet kan blive over 20 år gammelt. Fjender: Det kvasthalede hulepindsvin har mange fjender. De værste fjende er leoparder, ugler og slanger. For at beskytte sig mod fjenderne har hulepindsvinet nogle lange pigge. Hvis en fjende angriber, vender hulepindsvinet bagenden mod angriberen og prøver at spidde fjenden. Selv store dyr som leoparder kan blive sårede. Man ser tit leoparder, der har pigge fra hulepindsvinet siddende i deres hals og deres hovede, fordi de har forsøgt at dræbe et hulepindsvin. Trusler: Det kvasthalede hulepindsvin er ikke truet. Det bliver dog jaget og spist af mennesker og det kan betyde, at det måske bliver truet en dag.

18 Aardvark = un FAKTA OM AARDVARKEN: Udseende og farver: Aardvarken har en lang griseagtig snude, AFRIKA store kaninører og en oval krop, som ender i en lang kænguruagtig hale. Den har 5 kraftige kløer på forbenene og 4 på bagbenene. Skindet er gråligt og minder meget om griseskind. Den har ikke meget hår på kroppen og dens tykke hudlag beskytter den imod insektbid. Familie: Aardvarken er ikke tæt beslægtet med andre dyr. Den er tættest beslægtet med søkoen og elefanten. Den er ikke beslægtet med grisen, selvom den på dansk nogle gange kaldes for et jordsvin. Mad: Aardvarken lever af insekter, især termitter og myrer, som den slikker op med sin 40 cm. lange klistrede tunge. Den uger sine kraftige kløer og kæber til at få hul på termitboer. Størrelse: Aardvarken er ca. en meter lang og halen har en længde på cm. Den bliver ikke højere end 60 cm. og vejer mellem kg som voksen. Alder: I fangenskab bliver aardvarken op til 23 år gammel. Levested: Aardvarken lever kun på sandet jord, som den nemt kan grave i. Aardvarken er et natlevende dyr og om dagen gemmer den sig i huler, som den selv har gravet. Fjender og trusler: Løver, hyæner og leoparder er dens naturlige fjender og det siges at store pythonslanger kan kvæle og sluge en næsten fuldvoksen aardvark. Aardvarken er truet i naturen.

19 Afrikansk Lungefisk g g = grå FAKTA OM AFRIKANSK LUNGEFISK: Farver: Lungefisken er mørkegrå. AFRIKA Størrelse: Lungefisken kan blive 2 meter lang. Familie: Der findes seks forskellige slags lungefisk i verden. Lungefisken ligner indvendigt både en salamander og en fisk. Den har lunger som en salamander og gæller som en fisk, så den kan faktisk godt drukne, hvis den får vand i lungerne. Mad: Lungefisken spiser andre fisk og kan også tage frøer. Dvale: Når floderne tørrer ud, graver lungefisken sig ca. en meter ned i mudderet for ikke selv at tørre ud. I mudderet ruller den sig sammen, så den har hovedet opad. Den udskiller en slim omkring sig, så den kommer til at ligge i en slags sovepose kaldet en kokon. I kokonen kan den ligge i en slags dvale i lang tid, indtil det begynder at regne igen, og det hårde mudder bliver opløst. Lungefisken kan overleve flere år i sin kokon i jorden. Kokon Mudder Fjender og trusler: Lungefisken har mange fjender. Der er mange store fugle, der gerne vil spise den, mens den er lille. Lungefisken er dog ikke truet.

20 Hvidkindet Turako r b h g b r g AFRIKA r = rød g = grøn h = hvid b = blå g FAKTA OM HVIDKINDET TURAKO: b Farver: Turakoen har et rødt næb og er rød omkring øjet. Desuden har den to hvide pletter på hovedet. Når den flyver, kan man se dens flotte røde fjer på undersiden af vingerne. Familie: Turakoen er beslægtet med gøgen eller kukkeren, som den også kaldes. Turakoen kan dog ikke kukke som gøgen. Det lyder nærmest som en frø, der kvækker, når den kalder. Der findes omkring 20 forskellige slags turakoer i verden. De lever alle sammen i Afrika. Unger: Turakoen får to unger ad gangen. Inden ungerne kan flyve, begynder de at kravle rundt i grenene. De uger vingerne som ekstra ben og på vingerne har de en lille klo, som de kan holde fast med. Størrelse: Turakoen er 50 centimeter lang og vejer omkring 300 g. Alder: Turakoen kan blive næsten 10 år gammel. Mad: Turakoen lever af frugt, sommerfuglelarver og biller. Fjender og trusler: Den hvidkindede turako er ikke truet, men der findes andre turakoer, der er truede. Turakoen har mange fjender. Der er mange rovfugle og slanger, der gerne vil spise turakoer.

21 Flyvende Hund s m s s = sort m = mørkeun FAKTA OM FLYVENDE HUND: Farver: De flyvende hunde er une og sorte. Størrelse: Deres vingefang er omkring 70 centimeter og kroppen er cirka 30 centimeter lang. Mad: Flyvende hunde spiser frugt, og de er ikke farlige for mennesker. SYDØSTASIEN Flyvning: Flyvende hunde er pattedyr og de hører til flagermusene. De lever sammen i store flokke. Der kan være flere tusinde flyvende hunde i en flok. Flyvende hunde uger synet og lugtesansen til at finde vej. De har ikke»radar«som andre flagermus. Fjender: De flyvende hunde bliver ofte spist af slanger, som ligger på lur efter dem i træerne. Når den flyvende hund lander i et træ for at spise en frugt, ligger slangen klar til at gå til angreb. Trusler: Den flyvende hund er ikke truet i øjeblikket, selvom der fældes meget regnskov, der hvor den lever. Den flyvende hund kan nemlig også finde på at leve i frugtplantager. Ofte kan der samle sig mere end 1000 flyvende hunde i en bananplantage, hvor de kan gøre stor skade på frugterne

22 Hættet Gibbon SYDØSTASIEN l FAKTA OM HÆTTET GIBBON: Farver: Gibboner kan være næsten helt hvide og une eller de kan være helt sorte. Hos hættet gibbon er hunnen lys og hannen mørk. Størrelse: En gibbon er cirka 50 centimeter fra hoved til numse. Den vejer fra 5 til 7 kg. s h Mad: Gibbonen spiser frugt og blade. Det er meget sjældent, at den spiser kød. Alder: Gibbonen kan blive mere end 25 år gammel. Det er næsten dobbelt så gammel som en hund. Gibbonen kan få unger, når den er 6 år gammel. s l Sang: Hver morgen og hver aften synger gibbonen. Hunnen og hannen kan synge i kor og jo længere tid, de har været par, jo bedre synger de sammen. l Fjender: Gibbonens fjender er leoparder, store slanger og store rovfugle. Gibbonen kan dog bide fra sig, hvis den føler sig truet. Den kan også finde på at bide mennesker, der kommer for tæt på. Trusler: Gibbonen er en menneskeabe og alle menneskeaber er truede. Gibbonen er truet fordi skoven, hvor den lever, bliver fældet. Gibboner bliver også fanget af mennesker og enten spist eller solgt som kæledyr. s = sort h = hvid l = lyseun g = mørkegrå gibbonhun s = sort l = sort h = lysegrå g = mørkegrå gibbonhan

23 Dværgodder l m l = lyseun m = mørkeun FAKTA OM DVÆRGODDEREN: SYDØSTASIEN Farver: Dværgodderen er ligesom odderen i Danmark un. Dværgodderen har dog en lys plet på ystet, som den danske odder ikke har. Størrelse: Dværgodderen er omkring 50 centimeter lang og vejer omkring 5 kg. Dværgodderen er verdens mindste odder. Odderen i Danmark er næsten dobbelt så stor som dværgodderen. Mad: Dværgodderen spiser krabber. Den får fat i krabberne ved at dykke ned på bunden og føle sig frem til krabberne med hænderne. Det kan dog være svært, da krabberne gemmer sig under stenene på bunden. Hvis dværgodderen får fat i en krabbe, svømmer den op til vandoverfladen og spiser krabben med det samme. Alder: Dværgodderen kan i naturen blive omkring 10 år gammel og i fangenskab over 25 år gammel. Fjender og trusler: Odderen har ingen fjender i naturen, men den er truet på grund af forurening, jagt efter dens pels og ødelæggelse af dens levesteder.

24

25 Jungle-professoren Jungleprofessoren har boet i regnskoven hele sit liv og ved en masse om dyr og planter. Han har stillet dig nogle spørgsmål om dyrene i regnskoven. Kan du svare på dem? Du kan finde svarene ved at læse teksten om dyrene i regnskoven grundigt. 1. Hvor gammel kan en arapapegøje blive? 2. Hvilke dyr er den karibiske søkos nærmeste slægtninge? 3. Hvilket slags pattedyr er en margay? 4. Hvad spiser en grøn leguan? 5. Hvad hedder verdens giftigste dyr? 6. Hvad spiser en aardvark? 7. Hvor mange forskellige slags krokodiller findes der? 8. Hvad er det, der vokser i dovendyrets pels? 9. Findes der piratfisk, der ikke spiser kød? 10. Hvor mange myrer kan et bæltedyr spise? 11. Hvad hedder verdens største fugleedderkop? 12. Hvor lever det kvasthalede hulepindsvin? 13. Hvilke fjender har en tapir? 14. Findes der fisk, der kan drukne? 15. Hvilket slags dyr er en turako? 16. Hvilket slags pattedyr er en flyvende hund? 17. Findes der aber, der kan synge? 18. Hvad hedder verdens mindste odder?