Plakaten - introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plakaten - introduktion"

Transkript

1 Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den havde et kæmpestort gab med kraftige tænder, der nemt kunne gå igennem kød og knogler og skaller. Du kan også se en haj, og en særlig slags blæksprutter, Ammoniter, som bliver spist. Mosasauren og hajen er nogle af de store hav-rovdyr, der har levet på samme tid som dinosaurerne.

2

3 Hvordan så der ud lige her på dinosaurernes tid? Dengang dinosaurerne levede, var det område, hvor Danmark ligger nu, dækket af et stort hav. Du kan se på kortet, hvor stort havet har været. Vi kalder det Kridthavet, fordi det var der i Kridttiden. Dinosaurerne levede på land, og derfor kan vi desværre ikke finde rester af dinosaurer her. Kun lige det område, hvor Bornholm ligger nu, lå ved kysten af det store hav, og på Bornholm har man været så heldig at finde tænder fra dinosaurer, nogle knoglestykker og nogle aftryk af fodspor. Men ude i havet har der levet andre slags store rovdyr, som jog fisk og blæksprutter. Det ved man, fordi der er fundet rester af dyrene. I Danmark er der fundet tænder fra Mosasauren og mange forskellige slags hajer. Der har også levet masser af andre slags dyr.

4 Hvad er fossiler Dyr og planter, som for længst er uddøde, kan man være heldig at finde rester af. Det kan være på stranden eller i forskellige lag nede i jorden. Resterne kalder vi fossiler. Nogle gange er resterne omdannet til sten så kan vi også kalde dem forsteninger. De rester, man finder, er næsten altid kun de hårdeste dele af et dyr. Det kan for eksempel være skaller eller tænder eller knogler. Det kan også være aftryk af planter og dyr, eller udfyldte hulrum af dyr. Tit er resterne bare en lille del, for eksempel den ene skal af en musling eller piggen fra et søpindsvin, men hvis man er meget heldig, kan man finde resten af et helt dyr. På stranden kan du være så heldig at finde et helt forstenet søpindsvin. Det er altid fantastisk at opleve, at man kan finde noget, som har været levende for rigtig lang tid siden helt tilbage fra en tid, hvor der ikke fandtes mennesker, og hvor verden så helt anderledes ud.

5 Tid Når du har historie i skolen, lærer du om den tid, hvor mennesket har levet. De allertidligste hulemalerier, der er lavet af mennesker, er cirka år gamle. De første mennesker, der lignede os, levede for omkring år siden. Vores tidligste forfædre, som er forskellige fra aber, levede for cirka 2 millioner år siden. Det er rigtig lang tid så lang, at det er svært at forestille sig. Men Jordens tid går meget, meget længere tilbage. På tavlen kan du se, hvordan livet har udviklet sig, og ved siden af er der en tavle, der viser menneskets historiske tid. Videnskabsfolk har opdelt Jordens historie i forskellige perioder for at gøre udviklingen lidt tydeligere og nemmere at forstå. Dinosaurerne opstod i en tid, vi kalder Trias, for 230 millioner år siden. De levede også i tiden, der kaldes Jura, som hedder Jurassic på engelsk det har givet navn til filmen Jurassic Parc. Og de levede i den tid, der kaldes Kridt. Kridttiden sluttede for 65 millioner år siden. Da uddøde de sidste dinosaurer. I alt eksisterede der dinosaurer i 165 millioner år, og det er rigtigt længe, når du sammenligner med menneskets tid.

6 Samtidig, altså for 65 millioner år siden, stoppede den lange, rolige periode for Kridthavet, og også dér uddøde masser slags dyr. Kun ganske få arter overlevede i havet og på landjorden, men det var meget heldigt, for så kunne livet på Jorden få lov at udvikle sig videre.

7 Udstillingen De fossiler, I ser i udstillingen, er helt specielle for Kridttiden. Det kridt, vi kan se på overfladen i Danmark, er 65 til 70 millioner år gammelt, det vil sige fra de sidste 5 millioner år af Kridttiden. Det var også den sidste tid, hvor dinosaurerne levede på landjorden. Fossilerne er enten fundet og samlet i kridtlag, der stammer fra den tid. Eller de er fundet på stranden eller i grusgrave, men de stammer alligevel fra den samme tid, og de lå oprindeligt også i kridtlaget. Det, vi kan finde rester af, er faktisk kun en meget lille del af dyrelivet. Alle bløde dyr og alle de bløde dele af dyr er forsvundet, mange dyr er blevet spist af andre dyr det er det normale kredsløb i naturen. Nogle dyr har haft en slags skaller, der blev opløst, og så kan man måske kun finde aftryk efter dem. Kun ganske lidt er blevet tilbage. Men de små rester viser, at der har været et rigt liv dengang.

8 Hvor finder vi kridt? De kridtblokke, I ser her i ZOO, og som I kan arbejde med, kommer ude fra Aalborg Portland - eller Rørdal, som det hed tidligere. Det er en kæmpestor kridtgrav, hvor kridtet graves op. En stor fabrik ved kridtgraven laver det om til cement, som bruges til byggeri og andre ting. Men masser af andre steder her i Aalborg og i Nordjylland støder man på kridt, når man graver lidt ned i jorden - også netop her neden under Aalborg ZOO. Det kridt har ligget på bunden af det store hav, der fandtes i Kridttiden.

9 Hvad er kridt? Næsten al kridtet er rester af fortidigt liv, så man kan sige, at kridtet er én stor samling af fossiler. Det består af ene kalkrester af døde dyr og alger. Det er bare lidt svært at se. Kridtet ligner sammenpresset hvidt støv, der smitter af, når man rører ved det. Det allermeste af det støv er i virkeligheden små plader fra alger, der har det svære navn Coccolithophorider [koko-lito-porider]. De alger var planteplankton, der svævede rundt i vandet tæt på havets overflade, mens de levede. Du kan se et billede af de levende alger meget forstørret. Når algerne døde, faldt de til bunds, og de små kalkplader i algen faldt fra hinanden. De kan kun ses med et meget stærkt mikroskop et elektronmikroskop. Selve algen var mindre end én hundrededel af en millimeter. De alger var livsvigtige for al det andet liv i havet, både oppe i vandet og nede på havbunden. De var føde for de større dyr og var grundlaget for, at de andre kunne leve i det hav. Der groede nemlig ingen planter på havbunden. Planter skal have sollys for at gro, men havet var cirka 200 meter dybt, og det var al for dybt til, at sollyset kunne nå ned på bunden. I cirka 25 millioner år blev havet blev ved med at have den samme dybde og den samme temperatur, og klimaet var det samme. Derfor var der rigtig god tid til, at havbunden kunne vokse i tykkelse. Kalkalgerne var så små, at kridtlaget voksede meget langsomt. Men der gik så mange år, at hele kridtlaget kunne nå at blive 2 kilometer tykt nogle steder.

10

11 Livet i Kridthavet Der har været mange forskellige slags dyr i havet. Når der var så mange slags, er det fordi Kridttiden varede 25 millioner år. Derfor var der god tid til, at dyrene kunne udvikle sig og specialisere sig til mange forskellige arter. Oppe i vandet har der svømmet forskellige slags dyr rundt. Der har været små encellede dyr, små krebsdyr, små fisk og vandmænd, der levede af algerne. Der har været større fisk og helt store fisk som hajer, der levede af de mindre fisk. Der har været flere forskellige slags blæksprutter, nogle med snoet skal de hedder Ammoniter, og nogle med en lang lige skal de hedder Baculiter. Der var også blæksprutter uden skal, men indeni havde de en kalkstav som en slags skelet de blæksprutter hedder Belemniter. Kalkstavene, vi finder, kalder vi vættelys. Og der har været det store havkrybdyr Mosasauren, som spiste af de store fisk og blæksprutterne. På havbunden På havbunden var der meget liv. Kridtslammet var nemlig fuldt af små føderester og bakterier. Og nogle dyr levede af de andre dyr.

12 Nogle dyr kunne bevæge sig frit omkring og søge efter føde. Det var for eksempel: Mange forskellige slags søpindsvin, snegle, kammuslinger, søstjerner og slangestjerner. Andre sad fast, enten på havbunden eller på skaller af døde dyr. Havbunden var meget blød lige som mudder. Derfor skulle den slags dyr passe meget på ikke at blive begravet i slammet. Det var for eksempel: Forskellige slags svampe, søliljer (som er dyr), armfødder (som ligner muslinger lidt), nogle slags muslinger, en slags koral, og nogle bittesmå dyr, som levede i kolonier de kaldes mosdyr. Nede i havbunden I havbunden var der dyr, der gravede rundt og levede af den næring, der var tilbage kridtslammet. Der var flere slags orme, der lavede forskellige gravegange ned i slammet, og der var krebsdyr, der lavede en slags tunnelsystemer.

13 Flintesten Du har sikkert set masser af flintesten på stranden og andre steder. De kan være sorte, grå eller brune, de har tit meget skarpe kanter og et sjovt muslingeagtigt mønster dér, hvor de er flækket. De er anderledes end andre sten, for de har ikke noget med bjerge eller klipper eller vulkaner at gøre. Flintestenene hører sammen med kridt og kalk, og derfor findes der masser af dem i Danmark. Flintestenene de sorte - er lige så gamle som dinosaurerne. (De grå og de gråbrune er som regel lidt yngre, fra tiden efter dinosaurernes uddøen). Flinten er dannet et stykke nede i Kridthavets bund. Mange dyr og svampe havde kisel-skeletter, og når de var døde, blev meget af kiselen opløst i havvandet. Den blev altså flydende. Et stykke nede i havbunden var der et andet miljø, fordi de døde dyr rådnede, og der manglede ilt. Her kunne kiselen igen blive fast, og den blev til den hårde flint. Tit blev gamle gravegange udfyldt, og derfor kan du nemt finde en pølseformet flintesten. Også hulrummet i skallerne af søpindsvin blev tit udfyldt. Er du så heldig at finde et helt forstenet søpindsvin, så er det i virkeligheden søpindsvinets kerne, du ser et indvendigt flintestens-aftryk af skallen. Selve skallen er måske blevet opløst senere eller slidt af, fordi den er mere skør. Mange af de fossiler, vi viser i udstillingen, er bevaret på grund af flinten.

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag

Læs mere

Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse

Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse 01 02 Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse (Akvarel Ole Halvdan.) Forfatteren til artiklen: Claus

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Koralrevet ved Faxe. Det grænseløse kridthav i en drivhusverden

Koralrevet ved Faxe. Det grænseløse kridthav i en drivhusverden Koralrevet ved Faxe Det grænseløse kridthav i en drivhusverden I kridttiden er der uendelig varmt på Jordens overflade. Koncentrationen af kuldioxid er i visse perioder fire gange højere end i dag og vandstanden

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER. Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og

Læs mere

KOM TÆT PÅ DINOSAURERNE LEVER. Caroline Rowlands

KOM TÆT PÅ DINOSAURERNE LEVER. Caroline Rowlands KOM TÆT PÅ DINOSAURERNE LEVER Caroline Rowlands Sådan bruger du bogen Opdag en forunderlig verden med Udvidet Virkelighed Denne bog og gratis-app en anvender den nyeste Udvidet Virkelighed-teknologi (UV)

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Skolemateriale. 4.-6. klasse

Skolemateriale. 4.-6. klasse Skolemateriale 4.-6. klasse Indhold Lærervejledning....... s. 2-3 Dyrelivets udvikling..... s. 4-5 Nutidens dyreliv...... s. 6 11 Fortidens dyreliv..... s. 12 15 Brev fra palæontologerne... s. 16 Redaktion:

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Stevns Klint Forvaltningsplan 2011

Stevns Klint Forvaltningsplan 2011 Stevns Klint Forvaltningsplan 2011 version januar 2012 Forord Stevns Klint er en geologisk lokalitet i særklasse, der bærer vidnesbyrd om en vigtig periode i Jordens historie. For 65 millioner år siden

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Offentlige ture og arrangementer 2010

Offentlige ture og arrangementer 2010 Offentlige ture og arrangementer 2010 GeoCenter Møns Klint arrangerer en lang række af udendørs ture, aktiviteter og oplevelser i 2010. Vi spreder os over forskellige emner og steder og alle er velkomne.

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

skatte Jagten på naturens Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien på Møns Klint... - Den varer kun en uge! Kæmpemeteor på Møns Klint

skatte Jagten på naturens Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien på Møns Klint... - Den varer kun en uge! Kæmpemeteor på Møns Klint Velkommen til Camping Møns Klint Hvor Danmark blev født Jagten på naturens Gratis entré på GeoCenter for campingpladsens børn (min. 2 overnatninger) skatte Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU

DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU 2010 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 2 DANMARKS GEOLOGISKE UDVIKLING FRA 1.450 TIL 65 MIO. ÅR FØR NU Undergrundens lange rejse hen over Ækvator Bjergkæder, jordskælv og vulkaner i Danmark Fra ørken til syndflod

Læs mere

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010.

Nyt fra Redaktionen. Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010. November 2010 Nyt fra Redaktionen Velkommen til det 10 nummer af Heldagsnyt i år 2010. HeldagsNyt er et blad med mange funktioner og en god mulighed for at finde ud af hvad der rør sig i heldagsskolen.

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl.

Brun Bjørn Suzi Eszterhas. Ibrahims bamse Marianne Bugge m.fl. Brun Bjørn Suzi Eszterhas To brune bjørneunger er blevet født i Alaskas bjerge. Følg dem fra nyfødt til voksen. Se dem gå på opdagelse med deres mor, jagte hinanden og klatre og siden lære at fange fisk

Læs mere

Apr. Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland. GeologiskNyt 2/10

Apr. Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland. GeologiskNyt 2/10 2 Apr. 10 Havmonstre genopstår Undersøgelsesboringer Ferskvandsbidrag fra Grønland GeologiskNyt 2/10 1 Fortidens havmonstre genopstår - ny udstilling på Geocenter Møn Af Esben Horn, 10Tons ApS og Jesper

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast

TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast TIP EN 13 ER (MINDRE KLASSER) 1. Hvad renser vi IKKE vores spildevand for? Sand Kvælstof Mikroplast 2. Hvad kommer der ud af forbrændingsovnen? Slagger Ild Vand 3. Hvordan renser man røg? Man vasker det

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Arkæologisk Forum nr.3, November 2000. En god historie. Af Søren Ryge Petersen

Arkæologisk Forum nr.3, November 2000. En god historie. Af Søren Ryge Petersen En god historie Af Søren Ryge Petersen Jeg er blevet bedt om at skrive en artikel til nærværende tidsskrift, og jeg ved godt hvorfor. Det er fordi jeg har været i fjernsynet, og det er der ikke noget nyt

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Misty kommer til Danmark

Misty kommer til Danmark Misty kommer til Danmark Bent E. K. Lindow Formidlingsafdelingen Statens Naturhistoriske Museum lindow@snm.ku.dk Oversigt Dinosaurernes tid Hvad er en dinosaur og hvad er ikke? Misty Fra dinosaur til fugl

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Find 8 stykker papir på din vej. Det må gerne være emballage eller stumper, du finder tilfældigt. Sørg for at alle 8 stykker er forskellige farver

Find 8 stykker papir på din vej. Det må gerne være emballage eller stumper, du finder tilfældigt. Sørg for at alle 8 stykker er forskellige farver Find 8 stykker papir på din vej. Det må gerne være emballage eller stumper, du finder tilfældigt. Sørg for at alle 8 stykker er forskellige farver eller struktur. Riv eller klip dem i nogenlunde samme

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Elevmateriale 4.-6. klasse. Vi læser om dinosaurer

Elevmateriale 4.-6. klasse. Vi læser om dinosaurer Elevmateriale 4.-6. klasse Vi læser om dinosaurer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Før du læser om dinosaurer 3 Dyrelivets udvikling 4 Dyr tilpasses det de spiser 5-6 Benene fortæller om dyrets

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Lærervejledning 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst

Lærervejledning 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst Lærervejledning 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst 1 Et undervisningsforløb for 0. - 3. klasse i natur og naturfænomener, natur/teknik, dansk og billedkunst Undervisningsforløbet

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Dansk Naturhistorisk Forening

Dansk Naturhistorisk Forening 7. marts 2006 Dansk Naturhistorisk Forening Indhold Mødekalender Resumeer af forårets sidste fire foredrag Indkaldelse til ordinær generalforsamling Mødekalender Torsdagsforedrag på Biologisk Institut,

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

malerier du selv kan lave Nemme Lav selv sæt Et gratis blad for os Miniature folk. Masse af

malerier du selv kan lave Nemme Lav selv sæt Et gratis blad for os Miniature folk. Masse af Vis os det som du selv har lavet og som du er stolt af. Her er det kun positivt at prale. Det giver nemlig idéer til andre. Nr 5. 2 Årgang April 2009 Et blad for folk med dukkehuse som hobby. Lavet af

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Kapitel 1 Bjerget Vampyrens kappe flagrede lystigt i vinden. Han bed tænderne sammen og fortsatte op ad den dystre, grå bjergside. Hans skinnende laksko sendte en lille lavine af klippestykker og småsten

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2)

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2) GUD SKABER VERDEN (Første Mosebog 1-2) begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. I Først var der var ikke noget på jorden, for den var ikke færdig endnu. Guds ånd bevægede sig hen over det mørke, dybe vand.

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

MEDLEMSBLAD FOR JYSK STENKLUB

MEDLEMSBLAD FOR JYSK STENKLUB Returneres ved varig adresseændring Afsender: Jysk Stenklub Myntevej 16 8240 Risskov Program for Jysk Stenklub vinter/forår 2010/2011 Lørdag d. 15. januar: Lørdag d. 12. februar: Lørdag d. 12. marts: Lørdag

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere