Plakaten - introduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plakaten - introduktion"

Transkript

1 Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den havde et kæmpestort gab med kraftige tænder, der nemt kunne gå igennem kød og knogler og skaller. Du kan også se en haj, og en særlig slags blæksprutter, Ammoniter, som bliver spist. Mosasauren og hajen er nogle af de store hav-rovdyr, der har levet på samme tid som dinosaurerne.

2

3 Hvordan så der ud lige her på dinosaurernes tid? Dengang dinosaurerne levede, var det område, hvor Danmark ligger nu, dækket af et stort hav. Du kan se på kortet, hvor stort havet har været. Vi kalder det Kridthavet, fordi det var der i Kridttiden. Dinosaurerne levede på land, og derfor kan vi desværre ikke finde rester af dinosaurer her. Kun lige det område, hvor Bornholm ligger nu, lå ved kysten af det store hav, og på Bornholm har man været så heldig at finde tænder fra dinosaurer, nogle knoglestykker og nogle aftryk af fodspor. Men ude i havet har der levet andre slags store rovdyr, som jog fisk og blæksprutter. Det ved man, fordi der er fundet rester af dyrene. I Danmark er der fundet tænder fra Mosasauren og mange forskellige slags hajer. Der har også levet masser af andre slags dyr.

4 Hvad er fossiler Dyr og planter, som for længst er uddøde, kan man være heldig at finde rester af. Det kan være på stranden eller i forskellige lag nede i jorden. Resterne kalder vi fossiler. Nogle gange er resterne omdannet til sten så kan vi også kalde dem forsteninger. De rester, man finder, er næsten altid kun de hårdeste dele af et dyr. Det kan for eksempel være skaller eller tænder eller knogler. Det kan også være aftryk af planter og dyr, eller udfyldte hulrum af dyr. Tit er resterne bare en lille del, for eksempel den ene skal af en musling eller piggen fra et søpindsvin, men hvis man er meget heldig, kan man finde resten af et helt dyr. På stranden kan du være så heldig at finde et helt forstenet søpindsvin. Det er altid fantastisk at opleve, at man kan finde noget, som har været levende for rigtig lang tid siden helt tilbage fra en tid, hvor der ikke fandtes mennesker, og hvor verden så helt anderledes ud.

5 Tid Når du har historie i skolen, lærer du om den tid, hvor mennesket har levet. De allertidligste hulemalerier, der er lavet af mennesker, er cirka år gamle. De første mennesker, der lignede os, levede for omkring år siden. Vores tidligste forfædre, som er forskellige fra aber, levede for cirka 2 millioner år siden. Det er rigtig lang tid så lang, at det er svært at forestille sig. Men Jordens tid går meget, meget længere tilbage. På tavlen kan du se, hvordan livet har udviklet sig, og ved siden af er der en tavle, der viser menneskets historiske tid. Videnskabsfolk har opdelt Jordens historie i forskellige perioder for at gøre udviklingen lidt tydeligere og nemmere at forstå. Dinosaurerne opstod i en tid, vi kalder Trias, for 230 millioner år siden. De levede også i tiden, der kaldes Jura, som hedder Jurassic på engelsk det har givet navn til filmen Jurassic Parc. Og de levede i den tid, der kaldes Kridt. Kridttiden sluttede for 65 millioner år siden. Da uddøde de sidste dinosaurer. I alt eksisterede der dinosaurer i 165 millioner år, og det er rigtigt længe, når du sammenligner med menneskets tid.

6 Samtidig, altså for 65 millioner år siden, stoppede den lange, rolige periode for Kridthavet, og også dér uddøde masser slags dyr. Kun ganske få arter overlevede i havet og på landjorden, men det var meget heldigt, for så kunne livet på Jorden få lov at udvikle sig videre.

7 Udstillingen De fossiler, I ser i udstillingen, er helt specielle for Kridttiden. Det kridt, vi kan se på overfladen i Danmark, er 65 til 70 millioner år gammelt, det vil sige fra de sidste 5 millioner år af Kridttiden. Det var også den sidste tid, hvor dinosaurerne levede på landjorden. Fossilerne er enten fundet og samlet i kridtlag, der stammer fra den tid. Eller de er fundet på stranden eller i grusgrave, men de stammer alligevel fra den samme tid, og de lå oprindeligt også i kridtlaget. Det, vi kan finde rester af, er faktisk kun en meget lille del af dyrelivet. Alle bløde dyr og alle de bløde dele af dyr er forsvundet, mange dyr er blevet spist af andre dyr det er det normale kredsløb i naturen. Nogle dyr har haft en slags skaller, der blev opløst, og så kan man måske kun finde aftryk efter dem. Kun ganske lidt er blevet tilbage. Men de små rester viser, at der har været et rigt liv dengang.

8 Hvor finder vi kridt? De kridtblokke, I ser her i ZOO, og som I kan arbejde med, kommer ude fra Aalborg Portland - eller Rørdal, som det hed tidligere. Det er en kæmpestor kridtgrav, hvor kridtet graves op. En stor fabrik ved kridtgraven laver det om til cement, som bruges til byggeri og andre ting. Men masser af andre steder her i Aalborg og i Nordjylland støder man på kridt, når man graver lidt ned i jorden - også netop her neden under Aalborg ZOO. Det kridt har ligget på bunden af det store hav, der fandtes i Kridttiden.

9 Hvad er kridt? Næsten al kridtet er rester af fortidigt liv, så man kan sige, at kridtet er én stor samling af fossiler. Det består af ene kalkrester af døde dyr og alger. Det er bare lidt svært at se. Kridtet ligner sammenpresset hvidt støv, der smitter af, når man rører ved det. Det allermeste af det støv er i virkeligheden små plader fra alger, der har det svære navn Coccolithophorider [koko-lito-porider]. De alger var planteplankton, der svævede rundt i vandet tæt på havets overflade, mens de levede. Du kan se et billede af de levende alger meget forstørret. Når algerne døde, faldt de til bunds, og de små kalkplader i algen faldt fra hinanden. De kan kun ses med et meget stærkt mikroskop et elektronmikroskop. Selve algen var mindre end én hundrededel af en millimeter. De alger var livsvigtige for al det andet liv i havet, både oppe i vandet og nede på havbunden. De var føde for de større dyr og var grundlaget for, at de andre kunne leve i det hav. Der groede nemlig ingen planter på havbunden. Planter skal have sollys for at gro, men havet var cirka 200 meter dybt, og det var al for dybt til, at sollyset kunne nå ned på bunden. I cirka 25 millioner år blev havet blev ved med at have den samme dybde og den samme temperatur, og klimaet var det samme. Derfor var der rigtig god tid til, at havbunden kunne vokse i tykkelse. Kalkalgerne var så små, at kridtlaget voksede meget langsomt. Men der gik så mange år, at hele kridtlaget kunne nå at blive 2 kilometer tykt nogle steder.

10

11 Livet i Kridthavet Der har været mange forskellige slags dyr i havet. Når der var så mange slags, er det fordi Kridttiden varede 25 millioner år. Derfor var der god tid til, at dyrene kunne udvikle sig og specialisere sig til mange forskellige arter. Oppe i vandet har der svømmet forskellige slags dyr rundt. Der har været små encellede dyr, små krebsdyr, små fisk og vandmænd, der levede af algerne. Der har været større fisk og helt store fisk som hajer, der levede af de mindre fisk. Der har været flere forskellige slags blæksprutter, nogle med snoet skal de hedder Ammoniter, og nogle med en lang lige skal de hedder Baculiter. Der var også blæksprutter uden skal, men indeni havde de en kalkstav som en slags skelet de blæksprutter hedder Belemniter. Kalkstavene, vi finder, kalder vi vættelys. Og der har været det store havkrybdyr Mosasauren, som spiste af de store fisk og blæksprutterne. På havbunden På havbunden var der meget liv. Kridtslammet var nemlig fuldt af små føderester og bakterier. Og nogle dyr levede af de andre dyr.

12 Nogle dyr kunne bevæge sig frit omkring og søge efter føde. Det var for eksempel: Mange forskellige slags søpindsvin, snegle, kammuslinger, søstjerner og slangestjerner. Andre sad fast, enten på havbunden eller på skaller af døde dyr. Havbunden var meget blød lige som mudder. Derfor skulle den slags dyr passe meget på ikke at blive begravet i slammet. Det var for eksempel: Forskellige slags svampe, søliljer (som er dyr), armfødder (som ligner muslinger lidt), nogle slags muslinger, en slags koral, og nogle bittesmå dyr, som levede i kolonier de kaldes mosdyr. Nede i havbunden I havbunden var der dyr, der gravede rundt og levede af den næring, der var tilbage kridtslammet. Der var flere slags orme, der lavede forskellige gravegange ned i slammet, og der var krebsdyr, der lavede en slags tunnelsystemer.

13 Flintesten Du har sikkert set masser af flintesten på stranden og andre steder. De kan være sorte, grå eller brune, de har tit meget skarpe kanter og et sjovt muslingeagtigt mønster dér, hvor de er flækket. De er anderledes end andre sten, for de har ikke noget med bjerge eller klipper eller vulkaner at gøre. Flintestenene hører sammen med kridt og kalk, og derfor findes der masser af dem i Danmark. Flintestenene de sorte - er lige så gamle som dinosaurerne. (De grå og de gråbrune er som regel lidt yngre, fra tiden efter dinosaurernes uddøen). Flinten er dannet et stykke nede i Kridthavets bund. Mange dyr og svampe havde kisel-skeletter, og når de var døde, blev meget af kiselen opløst i havvandet. Den blev altså flydende. Et stykke nede i havbunden var der et andet miljø, fordi de døde dyr rådnede, og der manglede ilt. Her kunne kiselen igen blive fast, og den blev til den hårde flint. Tit blev gamle gravegange udfyldt, og derfor kan du nemt finde en pølseformet flintesten. Også hulrummet i skallerne af søpindsvin blev tit udfyldt. Er du så heldig at finde et helt forstenet søpindsvin, så er det i virkeligheden søpindsvinets kerne, du ser et indvendigt flintestens-aftryk af skallen. Selve skallen er måske blevet opløst senere eller slidt af, fordi den er mere skør. Mange af de fossiler, vi viser i udstillingen, er bevaret på grund af flinten.

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse

Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse 01 02 Forsidebillede: Skrivekridtets største armfod Neolithyrina obesa siddende med sin stilk på skallen af et dødt søpindsvin. Ca. naturlig størrelse (Akvarel Ole Halvdan.) Forfatteren til artiklen: Claus

Læs mere

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster

Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint Kridt, kalk, katastrofer og kæmpe bæster Stevns Klint i det østlige Danmark er netop blevet erklæret for UNESCO Verdensarv. Det er den blevet fordi den midt i mellem sine karakteristiske lag

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Naturhistorier. Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014

Naturhistorier. Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014 Naturhistorier.... Statens Naturhistoriske Museum Nr. 2 2014 Dendrogramma en ny gren på Livets træ? 2 Kridthavets havmonstre 7 Det dyrebare den største udstilling i museets historie 12 Sommer-Trøffel i

Læs mere

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2010 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2010 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint Velkommen til Camping Møns Klint Jagten på forårets og naturens skatte Tema for Påsken 2010 Møns Klint - der hvor Danmark blev født Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint Program for

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2012 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2012 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint Velkommen til Camping Møns Klint Møns Klint - der hvor Danmark blev født Tema for Påsken 2012 Jagten på forårets og naturens Bo 4 dage på Camping Møns Klint i Påsken og få gratis aktivitetspas til GeoCenter

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Koralrevet ved Faxe. Det grænseløse kridthav i en drivhusverden

Koralrevet ved Faxe. Det grænseløse kridthav i en drivhusverden Koralrevet ved Faxe Det grænseløse kridthav i en drivhusverden I kridttiden er der uendelig varmt på Jordens overflade. Koncentrationen af kuldioxid er i visse perioder fire gange højere end i dag og vandstanden

Læs mere

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2011 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint NYHED Aktivitets g n n m i t p l

skatte Jagten på forårets og naturens Tema for Påsken 2011 Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint NYHED Aktivitets g n n m i t p l øns Klint M g n i p Cam l i t n me m o Velk Møns Klint - der hvor Danmark blev født Tema for Påsken 2011 Jagten på forårets og naturens skatte Grib tiden og jagt nutidens skatte i Påsken på Møns Klint

Læs mere

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus?

Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Hvad kan man finde af fossiler på stranden ved Aarhus? Blokkene med fossiler i denne første lille artikel kommer fra stranden ved Aarhus og stammer fra tidsperioderne Kambrium, Ordovicium og Silur. BLOKKE

Læs mere

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER.

Den. tid. Vær kreativ FARVELÆG SANDT ELLER FALSK? TYRANNOSAURUS REX LEVEDE TÆTTERE PÅ MENNESKENE I HISTORISK TID END PÅ DE FØRSTE DINOSAURER. Den mesozoiske tid Dinosaurerne er en af de mest succesrige dyrearter nogensinde. De herskede på Jorden i næsten 186 millioner år i den mesozoiske tid, også kaldet mesozoikum. FARVELÆG dinosaurerne og

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

EN BID AF NATUREN. God fornøjelse. Naturudvalget

EN BID AF NATUREN. God fornøjelse. Naturudvalget Stranden EN BID AF NATUREN Sagte bølge skvulp er noget af det først vi oplever når vi nærmer os stranden.. En tur på stranden kan give mulighed for mange sjove og udfordrende aktiviteter og oplevelser

Læs mere

Faxe Kalk A/S Lærervejledning

Faxe Kalk A/S Lærervejledning Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3 .oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Sten. Naturekspeditionen

Sten. Naturekspeditionen Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,

Læs mere

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse:

Opgaveark. Dinosaurernes tid. Navn: Klasse: Opgaveark Dinosaurernes tid Navn: Klasse: Mål for emnet: Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg ved, hvad en dinosaur er

Læs mere

Dinosaurer og andre fortidsdyr

Dinosaurer og andre fortidsdyr A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

KOM TÆT PÅ DINOSAURERNE LEVER. Caroline Rowlands

KOM TÆT PÅ DINOSAURERNE LEVER. Caroline Rowlands KOM TÆT PÅ DINOSAURERNE LEVER Caroline Rowlands Sådan bruger du bogen Opdag en forunderlig verden med Udvidet Virkelighed Denne bog og gratis-app en anvender den nyeste Udvidet Virkelighed-teknologi (UV)

Læs mere

I denne tekst skal du lære om:

I denne tekst skal du lære om: TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien

Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Dengang det hele begyndte

Dengang det hele begyndte TEKST HENRIK OLSEN ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL FOTO SØREN SOLKÆR STARBIRD Dengang det hele begyndte De er flere milliarder år gamle. De skubbede livet på Jorden i gang. Uden dem var drivhuseffekten løbet

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Danekræ - Danmarks bedste fossiler

Danekræ - Danmarks bedste fossiler DANEKRÆ-BOG fra 2008: Danekræ - Danmarks bedste fossiler Boganmeldelse af Søren Bo Andersen, konservator ved Geologisk Institut, Aarhus Universitet Forsiden af bogen Eksempel på et opslag i bogen Introduktion

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

Skolemateriale. 4.-6. klasse

Skolemateriale. 4.-6. klasse Skolemateriale 4.-6. klasse Indhold Lærervejledning....... s. 2-3 Dyrelivets udvikling..... s. 4-5 Nutidens dyreliv...... s. 6 11 Fortidens dyreliv..... s. 12 15 Brev fra palæontologerne... s. 16 Redaktion:

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

PIRLS 2011 Læsebog IEA, 2011

PIRLS 2011 Læsebog IEA, 2011 PIRLS 2011 Læsebog IEA, 2011 Indhold Fjendetærte 3 Mysteriet om kæmpetanden 9 1 2 Fjendetærte af Derek Munson Illustreret af Tara Calahan King Det var en perfekt sommer, indtil Jesper Ravn flyttede ind

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Tommy Fossiler i flint

Tommy Fossiler i flint Tommy Fossiler i flint Flint er mikrokrystallin sten dannet af genudfældet kiselsyre. Sedimentær bjergart. Meget almindelig og lokal sten. Udfældningen af flint er sket i kridt og kalk dybt nede under

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Forskertorvet: Belægningen foran bygning føres videre ind i bygningens gulv og er som et bånd af rektangulære fliser, der kører udefra og videre ind i huset og ud igen, som en ide om en strøm gennem forskertorvet.

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

At trække vejret roligt om natten

At trække vejret roligt om natten Nyviden Syddansk Universitet særnummer oktober 2011 At trække vejret roligt om natten Gåden om iltens opståen Af professor Donald Canfield NYVIDEN oktober 2011 særnummer Særnummer af Nyviden. Redaktion:

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 20 Hæfte L PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 64, 2400 København NV IEA, 20 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget af

Læs mere

- En helt fantastisk skildpadde

- En helt fantastisk skildpadde Luffe - En helt fantastisk skildpadde Molerprofi l i Ejerslev molergrav. Cementsten, i centrum af fotoet, med askelag + 31. Askelaget er 4,0 cm i tykkelsen. (Foto: Af Henrik Madsen Moler Museet Skildpadder

Læs mere

Geoavis nr. 1 2015 Gedser

Geoavis nr. 1 2015 Gedser Geoavis nr. 1 2015 Gedser Side 2 En præsentation af Det sorte Geomuseum. Da vi nu for første gang udgiver en Geoavis, starter vi med en præsentation af museet og dens udstillinger. I Det sorte Geomuseum

Læs mere

Danmark fik en naturkanon

Danmark fik en naturkanon Danmark fik en naturkanon - med tydelige geo-aftryk Den danske naturkanon skal inspirere danskere til at lære de navne, der beskriver den danske natur. Sand, klit og klint bør være lige så velkendte ord

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Kristendomskundskab Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

Stendyngen. Dromiopsis rugosa

Stendyngen. Dromiopsis rugosa Stendyngen Dromiopsis rugosa Nr. 2 27. årgang juli 2012 Indhold side Formandens klumme 3 Generalforsamling 4 Referat 4 Formandens beretning 6 Efterårets ture 8 Tur til Samsø 8 Tur til Albæk Hoved 8 Tur

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere