For fællesskabet! Et afrikansk element i den sorte befrielsesetik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For fællesskabet! Et afrikansk element i den sorte befrielsesetik"

Transkript

1 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ For fællesskabet! Et afrikansk element i den sorte befrielsesetik CARSTEN ELMELUND PETERSEN Indledning Fællesskabsdimensionen er en afgørende størrelse i Allan Boesaks sorte befrielsesetik, der blev til i 1970 erne under apartheidtiden i Sydafrika. I det følgende vil vi se på den afrikanske fællesskabstanke og diskussionen af dens betydning. Det vil blive påvist, at den er et grundelement i Boesaks sorte etik. Det vil fremgå, at den er vigtig i forkyndelse, mission, dialog og arbejdet for gode samfundsforhold i Afrika. Grundlæggelsen af sort etik Den farvede sydafrikanske teolog Allan Boesak (f. 1945) udvikler en alternativ tænkemåde til den calvinske apartheidteologi, som var frembragt af Den hollandsk-reformerte kirkes teologer. Boesak må gøre op med vestlig individualisme og i stedet trækker han den afrikanske fællesskabsopfattelse frem. Den er funderet i den traditionelle afrikanske religion. Allan Boesak er selv farvet, dvs. av blandingsrace, uddannede sig til præst, tog en doktorgrad i teologi i Holland og opnåede at blive moderator for World Alliance of Reformed Churches. Den største effekt af Boesaks befrielsesteologi var, at den skabte bevidsthed hos sorte og farvede om det uretfærdige i apartheidsystemet i

2 132 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Sydafrika. Den sorte teologi bidrog til processen, der formelt afsluttedes med frie valg i Den sorte etik grundlægges i hans afhandling Farewell to Innocence fra Hovedkapitlet har som overskrift: «Beyond the Sorrow Songs The Quest for a Black Ethic». 1 Boesak har tidligere i afhandlingen diskuteret med en række afroamerikanske teologer, hvoraf James Cone (f. 1938, metodist) er den betydeligste. Sort teologi har sin oprindelseskontekst i USA i 1960 erne, og Boesak giver den en ny anvendelseskontekst i Sydafrika i 1970 erne. Boesaks befrielsesteologi er mere afrikansk end afroamerikanernes. Afrikansk religion og den deraf følgende livsforståelse er en af de transkontekstuelle størrelser, der ligger indbygget i Boesaks sorte etik. Den har ikke universel gyldighed, men er meget betydningsfuld i de kontekster, hvor de sorte befinder sig. 2 Det kan derfor være relevant, at se på denne forudsætning. Afrikansk religion og livsforståelse Det er en diskussion for sig, om man kan tale om afrikansk religion i singularis, eller om man skal tale om afrikanske religioner i pluralis. 3 Beskrivelsen af afrikansk religion og moral er gået videre efter Boesak og diskussionen skal ikke føres her. 4 Hvis der er tale om afrikanske religioner i pluralis, har disse nogle fællestræk. I denne fremstilling tales om afrikansk religion i singularis, fordi Boesak refererer til denne størrelse. Han taler om «African heritage and African traditional thinking for centuries, namely, the concept of wholeness of life, which is also a biblical concept». 5 Boesak knytter til ved «the African religious temperament», og han udtrykker, at sort teologi ikke kan adskilles fra afrikansk teologi. 6 Kristen teologi må undersøge den traditionelle afrikanske form for tilbedelse, ægteskabsform, ofringer og analysere, hvorfor disse forhold har udtrykt mening og helhed i traditionelle afrikanske samfund. Boesak refererer kun perifert til John Mbiti (f. 1931, kenyansk anglikaner). 7 Men Mbitis opfattelse af afrikansk religion og filosofi er baggrunden for Boesaks forsøg på at rehabilitere afrikansk religiøs tænkning som en ressource for den sorte teologi. Mbiti har taget afstand fra den sorte befrielsesteologi i USA,

3 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ fordi den er vokset ud af de undertryktes smerte. Mbiti mener, at afrikansk teologi vokser ud af glæden i den kristne tro. Diskussionen om forskellen på afrikansk teologi og sort teologi er ført. 8 Mbiti søger at holde afrikansk teologi og sort teologi adskilt i to forskellige kategorier. 9 Dette er dog blevet modsagt af Desmond Tutu (1931, sør-afrikansk anglikaner), der peger på de mange ligheder mellem afrikansk teologi og sort teologi, 10 og af Cone, der hævder, at den sorte bevidsthed er fælles for afrikanere og sorte amerikanere. 11 Den hvide sydafrikanske teolog David Bosch hævder også, at der er en tæt forbindelse mellem sort teologi og den traditionelle afrikanske religion. 12 Både afrikanske teologer og sorte teologer argumenterer med henvisning til livets fylde («fulness of life») og livets helhed («wholeness of life»). 13 Mbiti mener, at afrikansk religion er en forberedelse for kristendommen, en form for praeparatio evangelica. Den afrikanske religion er en parallel til den gammeltestamentlige åbenbaring. Den afrikanske teologi må derfor kombinere en ikke-skriftlig religiøs, afrikansk tradition og en vestlig, skriftlig kristendomsopfattelse. Det er ikke ud fra formen, men indholdet, at Mbiti ser en parallel mellem GT og afrikansk religion. I de gammeltestamentlige beretningers narrative karakter genkender afrikaneren noget fra sin egen afrikanske fortælletradition. Afrikaneren genkender umiddelbart polygami, omskærelse, leviratægteskab, tanken om at livet er i blodet, blodhævn, ofringer af kvæg, opfattelsen af en Gud, der har magt over ånderne jf. 1 Kong 18, Særlig stærkt er forståelsen af stamme- og klanfællesskab jf. Israels 12 stammer, den kollektivistiske tanke, hvor en patriark redder og beskytter sin familie jf. Noa og hans familie. Netop fordi denne familieog stammeloyalitet er meget stærk i afrikansk tænkning, har mange afrikanske kristne anderledes store problemer i forhold til NT f.eks. med Jesu kald til efterfølgelse, når dette indebærer afkald på familiebånd, jf. Luk 9,57f. 14 Det forklarer i følge Mbiti kristendommens stærke nedslag i Afrika i det tyvende århundrede. Han afviser de kristne missionærers uforsonlige holdning til den afrikanske religiøsitet, når den afskrives som hedensk overtro. Mbiti mener, at det er den samme Gud, der findes i traditionel afrikansk religion og i

4 134 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Bibelen. Der er efter hans opfattelse ikke tale om en afgud eller en falsk gud i afrikansk religion. 15 Den afrikanske religiøsitet passer sammen med kristendommen, idet den egentlige åbenbaring er givet i Jesus Kristus. Mbiti står for en Kristuscentrisk teologi. Men frelse i bibelsk forstand har ifølge ham mange aspekter og betydninger. Jesus Kristus er nemlig ikke kun frelser på korset, men gennem hele sin gerning. I bibelsk forstand har exodusbegivenheden (Ex ) stor betydning for frelsen. I vesteuropæisk teologi er der ofte blevet skelnet mellem den almindelige naturlige åbenbaring og den særlige overnaturlige åbenbaring. Åbenbaringen i naturen og i samvittigheden begrundes ofte ud fra Rom 1,19f. og Rom 2,14f. Mennesket er ramt af syndefaldet og erkendelsen af denne åbenbaring er skadet, hvorfor den særlige åbenbaring i Israels historie, i Jesus Kristus og i Bibelen er nødvendig. Mbitis opfattelse indebærer, at al historie er frelseshistorie. Guds åbenbaring i historien er ganske vist forberedende for den endelige åbenbaring i Jesus Kristus, men frelsen er ikke begrænset til Bibelens udbredelse. 16 Når Mbiti som repræsentant for afrikansk teologi hævder, at al historie er frelseshistorie, og når Boesak som repræsentant for sort teologi ophæver sondringen mellem universalhistorie og frelseshistorie til fordel for en befrielseshistorie, kan forskellen se stor ud. Men i begge tilfælde er der tale om en opfattelse, som søger efter den helhed og fylde, de ikke finder i vestlig tænkning. For Boesak betyder livets helhed meget. Teologen John Parratt mener, at livets helhed korresponderer med shalom i GT og eir ēn ēi NT. Boesak har fat i et bibelsk anliggende, og på dette punkt er det relevant kritik af vestligt teologi, der ofte har skelnet mellem naturligt og åndeligt liv. 17 Afrikansk kommunalistisk etik Afrikansk religion og livsforståelse har betydning for moralen. Åndelige forhold formidles gennem myter, symboler og ritualer. I Uganda er dette illustreret med skabelsesmyten, hvor guddommen, Didigwari, sendte de første forfædre ned på jorden langs et tov. De fik besked på at jage og samle. Men da de første jægere og samlere ikke ville give kød til kvinderne, blev guddommen vred og skar tovet over, så de ikke længere

5 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ kunne komme op til ham.18 Dette eksempel illustrerer den religiøse baggrund for afrikansk moral og fælleskabstenkning. Betydningen af den afrikanske opfattelse af fællesskab og moral er ofte blevet undervurderet. Indvendingen fra afrikanerne er, at menneskerettighedstænkningen er kulturfornægtende, og at den i særlig grad er ignorerende overfor en afrikansk kommunalisme. Det vestlige ethos er præget af de stærkestes overlevelse og kontrol over naturen. Det afrikanske ethos er derimod præget af kampen for stammens overlevelse og enhed med naturen. Vestlig tænkning er præget af konkurrence, individualisme og uafhængighed. På samme område er afrikansk tænkning gennemsyret af sammenhæng, afhængighed og kollektiv ansvarlighed. Denne kommunalistiske opfattelse kan sammenfattes i ordsproget: «Jeg er på grund af andre, og fordi vi er, så er jeg». Josiah Cobbah nævner fire dyder: Respekt, tilbageholdenhed, ansvarlighed og gensidighed. Tilbageholdenhed er et eksempel på fællesskabsdimensionen. Det enkelte individ må tilpasse sig gruppens behov. Gensidighed giver et netværk og tillige pligter mod de andre. Dette indarbejdes fra generation til generation. 19 Den afrikanske opfattelse indbefatter både afdøde og ikke fødte, mener den afrikanske, katolske teologen Bénézet Bujo. Det er derfor logisk at vise respekt overfor nulevende forældre, som har givet deres børn livet, og som har taget sig af dem og sikret deres fremtid. Det er gavnligt at vise ærværdighed overfor afdøde forfædre, fordi vores egen lykke og gode fremtid i denne verden afhænger af dem. Det er derfor aldrig acceptabelt at afvise aldrende forældre eller andre klanmedlemmer, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Bujo mener, at dette efter kristen opfattelse svarer til indholdet af det fjerde bud. Hvis en person dræbes, er det et irreversibelt tab, som må besvares. Hævnens lov kender derfor ingen nåde. I et sådant tilfælde gælder øje for øje og tand for tand. Drabsmanden må elimineres. Ikke alle handlinger har stået i livets tjeneste, skønt det er det afgørende for al afrikansk moralitet at fremme livet. Det er det livsfremmende princip, der ligger bag polygamiet. Hvis et ægteskab er ufrugtbart, må der gøres noget for, at familien, stammen og klanen kan leve videre, og polygami er en foreliggende løsning.

6 136 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Når en nyfødt får en forfaders navn, er det dels til minde om den pågældende og dels for, at den nye person skal være under den afdødes beskyttelse. Den afrikanske opfattelse af fri vilje er den livgivende vilje, som modarbejder den vilje, der ødelægger liv. Klanens fællesskab indebærer, at man indpasser sig under forfædres normer. Det kan godt indebære tabuer og trolddom. På dette punkt mener Bujo, at forskellen på afrikansk kommunalisme og kristen etik er enorm. 20 Det er ikke muligt at se bort fra spændingen mellem den vestlige individualisme og den afrikanske fællesskabsopfattelse. Det udgør en udfordring for mission, dialog og arbejdet for menneskerettigheder. For fællesskabet Fællesskabsopfattelsen er et tema med mange variationer. Afrikaneren har en stærk tilhørighed og loyalitet over for de blodbeslægtede og storfamilien, mener den afrikanske teologen John Pobee 21 Etikken er ontologisk baseret i Afrika, og relationen mellem personer er ontologisk begrundet. De sociale relationer er et system, der er anderledes end den individualistiske opfattelse i de vestlige lande. Det primære moralske princip i Ganda-samfundet er princippet om solidaritet og harmoni i netværket af relationer, der også inkluderer de afdøde. Kommunalismen kan formuleres: «Jeg er, fordi vi er, og vi er, og derfor er jeg». Det er kollektive sammenhold i fællesskabet. Derfor kan solidaritetsprincippet i Gandasamfundet formuleres: «Gør alle de handlinger, som fremmer menneskelig solidaritet og harmoni», eller: «Gør ikke noget, som ødelægger den menneskelige solidaritet og harmoni». 22 Den afrikanske fællesskabsforståelse ligger i udsagnet: «En person er en person gennem andre personer», og i udsagnet: «Jeg tilhører, derfor er jeg». Menneskeligheden er begrundet gennem andres menneskelighed. Derfor er der noget galt, hvis nogen betragtes som fremmed. Alle er forbundne gennem et universelt netværk af relationer. Den sørafrikanske teologen Denise Ackermann mener, at dette er kendt i europæisk tænkning gennem fænomenologiske filosoffer som Martin Buber, Emmanuel Lévinas, John MacMurray og Paul Ricoeur. 23 Det holder dog ikke, at disse filosoffers opfattelse af den

7 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ anden, som det udfoldes i jeg/du-filosofien, er kompatibel med den afrikanske opfattelse. Den afrikanske opfattelse går på de andre (pluralis), mens europæisk opfattelse går på den anden (singularis). Den europæiske filosofi giver ingen forklaring på de problemer, der kan opstå mellem stammer og klaner. Solidaritet, respekt for livet, humanitet og fællesskab er vigtige størrelser, som Boesak trækker frem ved etableringen af den sorte etik. Indholdet af disse er i overensstemmelse med afrikansk livsforståelse. Størrelserne opfattes anderledes end i moderne vestlig tænkning, hvor det selvstændige etiske subjekt er afgørende. Et gammelt centralt afrikansk ordsprog lyder: «Motho ke motho ka batho babang». Det findes på næsten alle afrikanske sprog. Det betyder: «Mennesket er kun menneske pga. andre, sammen med andre og for andre». 24 Det er det afgørende aspekt ved den autentiske humanitet, som Boesaks sorte etik ønsker at fremme. Derfor nævner han det flere gange. Boesak eksemplificerer dette ved at beskrive to slags død i Afrika. For det første den fysiske død og for det andet, at mennesket dør, idet livets helhed brydes, når andre afviser at anerkende den andens menneskelighed. Den enes humanitet stadfæster den andens humanitet. Uden dette er der ingen helhed. Boesak tilkendegiver, at dette for ham er en evangelisk sandhed. 25 Sort etik i Sydafrika Boesak læste sort etik fra USA og dekontekstualisede den. Han rekontekstualisede derefter kernen i den sorte etik til sydafrikansk sammenhæng. Kernen er den transkontekstuelle substans. Sort bevidsthed er i Sydafrika defineret som ikkehvid, og det rummer sorte (bantus), farvede (coloreds) og indere. Disse tre hovedgrupper er alle defineret som ikke-hvide og rummes derfor indenfor den sorte bevidsthed. Sort teologi søger et fællesskab på tværs af de barrierer, som de hvide har sat med deres apartheidideologi. I Sydafrika må de sorte blive forsonet med sig selv og med hinanden for at nå målet. 26 Tonen i Boesaks tekst kunne pege på et lille hævnmotiv, selv om Boesak ønsker forsoning. Men pointen er, at han ønsker forsoning på sorte præmisser. Der skal ske en «re-examination of Christianity», før Boesak er tilfreds. 27 Mission og kirke har

8 138 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 ofte fordømt den oprindelige afrikanske religiøse arv for at være hedenskab og barbari. 28 Denne vurdering har dækket over den undertrykkelse, som faktisk er sket. Sort teologi må gøre op med den vestlige tænknings dualisme mellem religion og etik. I stedet for må sort teologi se totaliteten af Guds befrielse i livets helhed. Her kunne bekendelsen til «Christ is Black» være en hjælp. Boesak ønsker ikke hævn men rehabilitering. Konkret handler rehabiliteringen af den afrikanske religion om at trække de elementer frem, der har en humaniserende indflydelse i den aktuelle samfundssituation som medspil til den dehumaniserende vestlige tænkning. 29 Boesak vil reeksaminere kristendommen. Derefter fremlægger han sit program for en sort befrielsesetik. Kristne må være engageret i de historiske hændelser. De skal gøre Guds vilje, og det betyder, at de kristne skal befri de undertrykte. Kristne må handle inden for den ramme, som Guds befrielse udgør. Sort teologi må reflektere over befrielsespraksis i de sortes situation, hvorfor de må have en befrielsesetik. Den sorte teologi må være kritisk og profetisk med henblik på dens egen situationelle erfaring, men kritikken skal være frembragt under Guds ord. 30 Det betyder, at befrielsespraksis ikke endeligt dømmes eller bedømmes af situationen, men derimod af Jesu Kristi befriende evangelium. Boesak erkender, at en kontekstuel teologi står i fare for at blive overvældet af de situationsbestemte erfaringer, så den bukker under for absolutte krav. Boesaks befrielsesteologi oscillerer mellem Guds ord og de sortes erfaring og situation. John Parratt gør gældende, at Boesak skal læses i lyset af «den nye hermeneutik». 31 Boesak bruger Bibelen til at fortolke de sortes eksistens under racismen og til at bekræfte sin egen socialpolitiske agenda. 32 Sort kærlighed og retfærdighed Sort teologi kan ikke tolerere, at der tales til de undertrykte om Guds kærlighed, uden at der også tales om Guds retfærdighed, 33 og der er her tale om samfundsmæssig retfærdighed. Boesak nævner biskop Zulu ( , anglikaner), der fremfører, at sort teologi må give folk bevidsthed om, at de hvide behandlede dem mindre humant, når de udnyttede dem. De hvide var dermed i modstrid med Guds åbenbaring i Kristus.

9 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ Den kristne Gud må derfor sætte de sorte fri af de hvides lænker. 34 Zulu advarer dog også imod, at de sorte kommer til at begå de hvides fejl, blot til de sortes fordel. Han afviser, at sort teologi må være den sorte revolutions tjenerinde, ikke mindst hvis denne revolution er voldelig. Derfor bør sort teologi ifølge ham afvise at sætte lighedstegn mellem, at Gud er på de undertryktes side, og at de undertrykte er på Guds side. Zulus udtalelse er en solidarisk opfattelse af, at de sorte selv må kæmpe for befrielse. 35 Boesak tilslutter sig hans advarsel mod at sætte lighedstegn mellem det, at Gud er på de undertryktes side, og det, at de undertrykte er på Guds side. Kærligheden indebærer et imperativ. Derfor afviser Boesak, at man ikke skal elske en voldelig undertrykker, men blot respektere ham. Boesak afviser Joseph R. Washington Jr. (afroamerikansk befrielsesteolog) sin tolkning af Black Power, fordi den indebærer en form for terrorbalance. Han mener, at de sorte skal gribe til fysisk magtanvendelse når de trues med vold. Hvis der fortsat er terrorbalance, er befrielsen ikke sket. Den sorte etik rummer en kærlighed, der skal præge alt. Kærligheden hører teologisk sammen med befrielsens evangelium hos Jesus Kristus. Det er ikke muligt at tale om racemæssig opsplittet kristen kirke. Hvis kirken er racemæssig opdelte, er den ikke længere kristen, og det er tilfældet i Sydafrika for Den hollandsk-reformerte kirke, hvor der er fire adskilte afdelinger. Hvide, sorte, farvede og indere holder ikke gudstjeneste sammen.. En etik, der udspringer af sort teologi, sigter på transformation og ikke blot på overlevelse. 36 For en umiddelbar betragtning kan det se ud, som om sort etik har racismen som det eneste ultimative problem. Boesak ønsker ikke at afsvække alvoren i racismen, men han ser en sammenhæng mellem racismen og de økonomiske og politiske forhold. I forholdet mellem USA og Latinamerika, som optager befrielsesteologerne i Latinamerika, er problemet økonomisk kolonisering. Det handler også om multinationale selskabers økonomiske dominans i den tredje verden. Det spiller ind på Sydafrika. Boesak mener, at der ligger en yderst besnærende og alvorlig fare i, at nogle hvide i Sydafrika vil give indrømmelser, hvad angår den institutionaliserede racisme. Disse hvide ønsker at

10 140 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 give den kompensation for indrømmelserne, at der skal være et sort bourgeoisie, som kan samarbejde med de hvide. 37 Boesak er kritisk over for de udgaver af sort teologi i USA og Sydafrika, som går de hvide undertrykkeres ærinde. En sådan kollaborering er et forsøg på forsoning mellem hvide og nogle sorte uden alle sortes befrielse. Her fastholder Boesak, at befrielse skal ske, før en forsoning kan fuldbyrdes. Det er ikke nok at tale om lighed mellem sorte og hvide. Cones befrielsesetik afviser hvid dominans og sort afhængighed, men den rummer ifølge Boesak ikke den nødvendige kritik af de sociale forhold. Hvis man ikke indholdsbestemmer ligheden, vil der være tale om forsoning uden befrielse. Boesaks indvending mod Cone er, at hans kritik efterlader det amerikanske kapitalistiske system intakt. Cones sorte teologi foretager en emotionel katharsis for de sorte og en åndelig masochistisk erfaring for de hvide, men den legitimerer det sorte bourgeoisie, der vil samarbejde med de hvide, uden at befrielsen er sket. 38 Efter Boesaks opfattelse skal det udpensles, at de sorte og hvide er lige i samfundet. Cone skriver om sort teologi som overlevelsesteologi på den dystre historiske baggrund af folkemordet på indianerne og de nazistiske racisters tilintetgørelse af seks millioner jøder. 39 Boesak giver den sorte etik opgaven at søge et helt nyt socialt system. I Sydafrika indebærer det, at man søger at indrette den sociale orden i overensstemmelse med den afrikanske tænkning vedrørende helhed. Det må være forståelseshorisonten i Sydafrika for befrielsen i Jesus Kristus. Her kan den sorte etik se, at alle sociale systemer er under Guds historiske dom. Det kan den se under inspiration fra den latinamerikanske befrielsesteologis kritik af den herskende sociale og økonomiske orden. 40 Boesak tager udgangspunkt hos Jesus, og hvis man betragter Jesu Kristi liv, død og opstandelse, og tillige ser, at Gud med Jesu opstandelse ville starte forfra, er det en opstand mod det onde, ulydighed, vold, mord og al synd. Dermed er det ifølge Boesak også opstand mod undertrykkelse, mord, terror, inhumanitet og apartheid. 41 Det bliver derfor en social kritik og opstand imod uretfærdigheden. Sorte og hvide må se fremad mod en ny fremtid, hvor det ikke er nødvendigt at gøre kristen teologi til ideologi eller til en

11 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ aggressiv, kulturel imperialisme. Sandheden må afdækkes om det forgangne og det nuværende, og om hvad der er Guds vilje i verden. Solidaritet, respekt for livet, humanitet og fællesskab skal være afgørende for den forsoning, der skal efterfølge den nødvendige befrielseskonflikt. Ti kendetegn på sort etik I afrikansk religion er der ingen adskillelse af religion og etik. I stedet kan der peges på tre basisprincipper: 1) Vitalisme: Al etik skal sigte på livet og respekten for livet. 2) Kommunalisme: Individet lever på fællesskabets vilkår. 3) Holisme: Ifølge afrikansk opfattelse er der ingen tvedeling mellem helligt og profant, mellem fysisk og åndeligt, mellem religiøst og moralsk. Den holistiske tendens i afrikansk etik kommer til at sigte på befrielse fra politiske, sociale, økonomiske, religiøse, mentale, psykologiske og fysiske afsavn. 42 Afrikansk livssyn og etik indgår i Boesaks sorte etik, selv om den bliver til i diskussion med og mod de sorte teologer i USA. Han diskuterer udgaver af den sorte etik i USA. Den brugbare substans rekontekstualiserer han den på de lokale problemer i Sydafrika. Boesak giver ingen sammenfattende oversigt over sin egen sorte teologi. Men Molefe Tsele (f luthersk sydafrikansk teolog) har i det afgørende år 1994, da apartheidsystemet falt og den sorte Nelson Mandela kom til magten, opstillet 10 kendetegn på sort etik. Denne karakteristik er også dækkende for Boesaks udgave af den sorte etik: 1) Sort etik er kritisk etik i forhold til det hvide samfund i almindelighed og den hvide moral i særdeleshed. 2) Sort etik er kontekstuel. 3) Sort etik er social. Individualiteten findes kun på socialitetens præmisser. 4) Sort etik har præmisser, der er hentet i den afrikanske religiøsitet og verdensbillede. Den afrikanske holisme kan ikke forenes med tvedelingen i ånd og materie og i helligt og sekulært. 5) Sort etik er rationel og ligger i forlængelse af oplysningen i sin kritik af absolutisme og legalisme.

12 142 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 6) Sort etik søger ligevægt mellem den sorte kontekst og de bibelske kilder. 7) Sort etik er eskatologisk. Det ny samfund med frihed, kærlighed og retfærdighed skal søges virkeliggjort i historien, selv om det aldrig kan fuldendes i historien. 8) Sort etik retter opmærksomheden på befrielsen af det sorte samfund fra hvid undertrykkelse. 9) Sort etik har en ny kritisk metode med tre stadier: 1) at se (analysestadiet), 2) at dømme (beslutningsstadiet), 3) at handle (udførelsesstadiet). På udførelsesstadiet arbejder den sorte etik for at skabe et humant værdisystem og en transformation af alt, hvad der devaluerer sort liv og humanitet. 10) Sort etik er bevidst om de historiske begrænsninger ved alle menneskelige systemer. Det vil eksempelvis være umuligt helt at udrydde korruption. Derfor er et etisk mandat altid provisorisk og historisk begrænset i sit omfang og anvendelsesmuligheder. 43 Den traditionelle afrikanske ethos har overlevet og sætter sit præg på afrikansk teologi og sort teologi og dermed på den sorte etik. Den afrikanske livsopfattelse præger afrikaneren, uanset om han tilslutter sig traditionel afrikansk religiøsitet, eller om han er kristen eller muslim. Den udtrykker en afrikansk folkereligiøsitet. Denne transkontekstuelle størrelse har stor betydning for Boesaks etik. Boesak kalder sin etik for kontekstuel og svarer til Tseles punkt 2 ovenfor. Men nærværende behandling og tolkning går et skridt videre og ser den sorte teologi under aspektet i punkt 4, at den bygger på den afrikanske religiøsitet og den livsforståelse og det verdensbillede, der rummes der. Det sorte er en transkontekstuel størrelse, som giver de sorte sammenhængskraft, når de er undertrykt. Sammenfatning Hovedtemaet i det kapitlet hos Boesak, der udfolder den sorte etik, er forholdet mellem befrielse og forsoning. Han kritiserer de sorte, som åbner mulighed for, at nogle sorte kan samarbejde med hvide ved at gå ind i forsoning, uden at alle de sortes befrielse er sket. Videre ønsker han befrielse

13 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ for alle sorte, før forsoning kan finde sted med de hvide. Det viser, at kommunalismen er afgørende for Boesaks sorte etik. En kontekstuel sort etik vil i Sydafrika sigte på livets helhed og på total befrielse. Befrielsen ved Kristus er sket, derfor må menneskets befrielse følge efter. Deraf kommer befrielsesetikken, der er situationel, social og eskatologisk. Det eskatologiske skal påvirke det nuværende liv i arbejdet for en ny humanitet og en ny verden. Sort etik er derfor en transformationsetik. Sort etik indebærer ifølge Boesak, at der ingen kærlighed findes uden mellem ligeværdige mennesker. Der er heller ingen kærlighed uden retfærdighed. Sort etik indebærer, at de sorte elsker de hvide, men de sorte elsker dem ved at tage stilling for deres humanitet og imod deres inhumanitet. Kærligheden hører sammen med befrielsens evangelium hos Jesus. Boesak afviser enhver etik, der blot sigter på overlevelse. Der skal transformationer til, og med det menes kvalitative forandringer i kirke og samfund. Problemet er, at racismen og kapitalismen hænger sammen. Først må befrielsen komme for alle undertrykte sorte, og derefter må forsoningen komme mellem sorte og hvide. Tyve år efter de første valg i 1994 er det dog svært at se bort fra, at Sydafrika rummer to betydelige grupper menneske, en minoritet af hvide rige og en majoritet af sorte fattige. Boesak så et problem i, at befrielsen langtfra fik betydning for alle sorte. Om den afrikanske fællesskabsopfattelse er svækket i Sydafrika til fordel for den vestlige individualisme efter 1994, skal ikke drøftes her. Opmærksomheden på den afrikanske fællesskabsopfattelse er under alle omstændigheder relevant for forkyndelse, mission, dialog og arbejdet for et retfærdigt samfund i Afrika generelt.

14 144 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Noter 1 Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Jeg har andre steder påvist, at der er to transkontekstuelle størrelser indbygget i Boesaks sorte etik. (Carsten Elmelund Petersen: Sort etik med transkonteksuel inspiration, Dansk Teologisk Tidsskrift 3/2013, s og Carsten Elmelund Petersen: Kampen for humanitet Befrielsesteologiens udvikling med fokus på Allan Boesaks sorte etik, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 03-04/2013 s ). 3 Claude Ozankom: Afrikanische Traditionelle Religion und Christentum perspektiven eines Dialogs, Zeitschrift für Missionswissenschaft und Religionswissenschaft 1/2002, s En nyere fremstilling er: Laurenti Magesa: African Religion - The Moral Traditions of Abundant Life. 5 Allan Boesak: Liberation Theology in South Africa, s Allan Boesak: Coming in out of the Wilderness, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s. 36, Manas Buthelezi: An African Theology or a Black Theology, s John Mbiti: An African Views American Black Theology, s Desmond M. Tutu: Black Theology/African Theology - Soul Mates or Antagonist, s James H. Cone: A Black American Perspektive on The Future of African Theology, s David J. Bosch: Currents and Crosscurrents in South African Black Theology, s Stephen I. Munga: Beyond the Controversy A Study of African Theology of Inculturation and Liberation, s Halldis Breidlid: Afrikansk Religion og Kristendom Konflikt eller harmoni?, s John S. Mbiti: Bible and Theology in African Christianity, s , 163, 173, Halldis Breidlid: Afrikansk Religion og Kristendom Konflikt eller harmoni?, s John Parratt: Reinventing Christianity African Theology Today, s Hannah W. Kinoti: African Morality: Past and Present, s Josiah A. M. Cobbah: African Values and the Human Rights Debate: An African perspective, Human Rights Quarterly 1987, s Bénézet Bujo: African Christian Morality at the Age of Inculturation, s , 49-57, John S. Pobee: Grundlinien einer afrikanischen Theologie, s Joshua Wantate Sempebwa: The Ontological and Normative Structure in the Social Reality of a Bantu Society - A Systematic Study of Ganda Ontology and Ethics, s. 19, Denise M. Ackermann: Becoming Fully Human: An Ethic of Relationship

15 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ in Difference and Otherness, Journal of Theology for Southern Africa vol. 102 (1998), s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Allan Boesak: Black and Reformed, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Ibid. s Zolani Mgwane: Ethics in Liberation Theology, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Ibid. s Den nye hermeneutik fremkom i 1900 tallet. Klassisk hermeneutik handlede om at forstå teksten, som skribenten oprindeligt havde ment den. Den nyeermeneutik handler mere om den nutidige læsers anvendelse af tekstens indhold. 32 John Parratt: Reinventing Christianity African Theology Today, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s James H. Cone: Liberation A Black Theology of Liberation, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Allan Boesak: Black and Reformed, s Peter Kasenene: Ethics in African Theology, s Molefe Tsele: Ethics in Black Theology, s Litteraturliste Ackermann, Denise (1998). «Becoming Fully Human: An Ethic of Relationship in Difference and Otherness». Journal of Theology for Southern Africa 102: Boesak, Allan (1977). Farewell to Innocence. Maryknoll: Orbis Books. Boesak, Allan (1978). «Coming in out of the Wilderness», i: Sergio Torres and Virginia Fabella (ed.): The Emergent Gospel - Theology from The Developing World. Maryknoll: Orbis Books: Boesak, Allan (1979). «Liberation Theology in South Africa», i: Kofi Appiah-Kubi and Sergio Torres (ed.): African Theology en Route. Maryknoll: Orbis Books: Boesak, Allan (1984). Black and Reformed - Apartheid, Liberation and The Calvinist Tradition. Maryknoll: Orbis Books.

16 146 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Bosch, David (1984). «Currents and Crosscurrents in South African Black Theology», i: Gayraud S. Wilmore and James H. Cone: Black Theology - A Documentary History Maryknoll: Orbis Books: Breidlid, Halldis (1994). Afrikansk Religion og Kristendom Konflikt eller harmoni? Oslo: Solum. Bujo, Bénézet (1990). African Christian Morality at the Age of Inculturation. Nairobi: St. Paul Publications-Africa. Buthelezi, Manas (1973). «An African Theology or a Black Theology», i: Basil Moore (ed.): Black Theology The South African Voice. London: C. Hurst & Company: Cobbah, Josiah (1987). «African Values and the Human Rights Debate: An African perspective», Human Rights Quarterly 9: Cone, James (1970). Liberation A Black Theology of Liberation, Philadelphia & New York: J.B. Lippincott Company. Cone, James (1984). «A Black American Perspective on The Future of African Theology», i: Gayraud S. Wilmore and James H. Cone: Black Theology - A Documentary History Maryknoll: Orbis Books: Kasenene, Peter(1994). «Ethics in African Theology», i: C. Villa Vicencio & John de Gruchy (ed.): Doing Ethics in Context - South African Perspectives. Maryknoll: Orbis Books: Kinoti, Hannah (1992). «African Morality: Past and Present», i: J.N.K. Mugambi and A. Nasimiyu-Wasike (ed.): Moral and Ethical Issues in African Christianity Exploratory Essays in Moral Theology. Nairobi: Initiatives Publishers: Magesa, Laurenti (1997). African Religion - The Moral Traditions of Abundant Life, Maryknoll: Orbis Books. Mbiti, John (1984). «An African Views American Black Theology», i: Gayraud S. Wilmore and James H. Cone: Black Theology - A Documentary History Maryknoll: Orbis Books: Mbiti, John (1986). Bible and Theology in African Christianity. Nairobi: Oxford University Press. Mgwane, Zolani (1994). «Ethics in Liberation Theology», i: C. Villa-Vicencio & John de Gruchy (ed.): Doing Ethics in

17 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ Context - South African Perspektives. Maryknoll: Orbis Books: Munga, Stephen (1998). Beyond the Controversy A Study of African Theology of Inculturation and Liberation. Lund: Lund University Press. Ozankom, Claude (2002). Afrikanische Traditionelle Religion und Christentum perspektiven eines Dialogs», Zeitschrift für Missionswissenschaft und Religionswissenschaft 1/2002: Parratt, John (1995). Reinventing Christianity African Theology Today, Grand Rapids: William B. Eerdmans Publishing Company. Petersen, Carsten Elmelund (2013): Sort etik med transkonteksuel inspiration», Dansk Teologisk Tidsskrift 3/2013: Petersen, Carsten Elmelund (2013). «Kampen for humanitet Befrielsesteologiens udvikling med fokus på Allan Boesaks sorte etik», Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 03-04/2013 : Pobee, John (1981). Grundlinien einer afrikanischen Theologie. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht. Sempebwa, Joshua Wantate (1978). The Ontological and Normative Structure in the Social Reality of a Bantu Society - A Systematic Study of Ganda Ontology and Ethics. Heidelberg: Der Philosophish-Historish Fakultät der Ruprecht-Karl-Universität Heidelberg. Tsele, Molefe (1994). «Ethics in Black Theology», i: C. Villa- Vicencio & John de Gruchy (ed.): Doing Ethics in Context South African Perspectives. Maryknoll Orbis Books: Tutu, Desmond(1984). «Black Theology/African Theology - Soul Mates or Antagonist?», i: Gayraud S. Wilmore and James H. Cone: Black Theology - A Documentary History Maryknoll: Orbis Books:

18 148 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Carsten Elmelund Petersen, f Cand. theol Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Ph.D Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet Forskningsstipendiat ved ForskerAkademiet med gæsteophold ved Det teologiske Fakultet, Universitetet i Oslo adjunkt i etik og religionsfilosofi ved Dansk Bibel-Institut lektor (= norsk: førsteamanuensis) i systematisk teologi med særlig vægt på etik ved Dansk Bibel-Institut (Copenhagen Lutheran School of Theology). Fra 2012 førsteamanuensis i systematisk teologi med særlig vægt på etik ved Fjellhaug International University College, Copenhagen. Afhandling: Troens Gerning Forholdet mellem tro og gerning i vækkelsesog universitetsteologien i Norge omkring 1814 med særligt henblik på det danske udgangspunkt. (Solum Forlag 1997) For the Community. An African Element in the Black Ethic of Liberation. The Black Ethic of Allan Boesak was developed in South Africa in the 1970 s. It was an answer to the serious challenge of apartheid. With the concept of black ethic Boesak wanted to reestablish the African religious tradition and the African communalism, which includes both fullness of life and wholeness of life. The black ethic opposes western individualism and Calvinist theology. Especially the African communalism is strongly witnessed by many African theologians. Boesak argues that Gods righteousness leads to liberation for black people and to reconciliation, which only can be fulfilled when black and white people are equal.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921

Menneskesyn. Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning. Vejleder: Johannes Gregers Jensen. Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Menneskesyn Fag: Kristendomskundskab og livsoplysning Vejleder: Johannes Gregers Jensen Udarbejde af: Henrik Eklund 230904 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2004 Indledning Som emne for eksamensoplæg

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia

Sola Scriptura. Vi har valgt følgende emner: 2015: Sola Scriptura 2016: Sola Fide 2017: Sola Gratia Sola Scriptura Inspiration til studiekredsaftener om Luthers skriftsyn Studiekredsmateriale til brug i menighederne med henblik på en markering af reformationsjubilæet 2017 I 2017 er det 500 år siden,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Er Hytten (The Shack) en kristen bog?

Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Bogen Hytten eller The Shack af William Paul Young er blevet en bestseller i særklasse, da den i dag er solgt i flere millioner eksemplarer. Jeg blev spurgt af oversætteren

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Sandhedsord. Ugens vers

Sandhedsord. Ugens vers 9 Sandhedsord TIL SABBATTEN 28. FEBRUAR 2015 Ugens vers Introduktion Jeg har jo tidligere optegnet råd og kundskab til dig, for at gøre dig bekendt med sandhed og pålidelig tale, så du kan give den, der

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD 56.årg. Marts - April - Maj Nr.2 Prædiken til 3. søn i fasten 2015 Vi hører om djævelen, den onde, - i dag. I teksterne der læses, og i salmerne der synges. Der tales

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere