For fællesskabet! Et afrikansk element i den sorte befrielsesetik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For fællesskabet! Et afrikansk element i den sorte befrielsesetik"

Transkript

1 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ For fællesskabet! Et afrikansk element i den sorte befrielsesetik CARSTEN ELMELUND PETERSEN Indledning Fællesskabsdimensionen er en afgørende størrelse i Allan Boesaks sorte befrielsesetik, der blev til i 1970 erne under apartheidtiden i Sydafrika. I det følgende vil vi se på den afrikanske fællesskabstanke og diskussionen af dens betydning. Det vil blive påvist, at den er et grundelement i Boesaks sorte etik. Det vil fremgå, at den er vigtig i forkyndelse, mission, dialog og arbejdet for gode samfundsforhold i Afrika. Grundlæggelsen af sort etik Den farvede sydafrikanske teolog Allan Boesak (f. 1945) udvikler en alternativ tænkemåde til den calvinske apartheidteologi, som var frembragt af Den hollandsk-reformerte kirkes teologer. Boesak må gøre op med vestlig individualisme og i stedet trækker han den afrikanske fællesskabsopfattelse frem. Den er funderet i den traditionelle afrikanske religion. Allan Boesak er selv farvet, dvs. av blandingsrace, uddannede sig til præst, tog en doktorgrad i teologi i Holland og opnåede at blive moderator for World Alliance of Reformed Churches. Den største effekt af Boesaks befrielsesteologi var, at den skabte bevidsthed hos sorte og farvede om det uretfærdige i apartheidsystemet i

2 132 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Sydafrika. Den sorte teologi bidrog til processen, der formelt afsluttedes med frie valg i Den sorte etik grundlægges i hans afhandling Farewell to Innocence fra Hovedkapitlet har som overskrift: «Beyond the Sorrow Songs The Quest for a Black Ethic». 1 Boesak har tidligere i afhandlingen diskuteret med en række afroamerikanske teologer, hvoraf James Cone (f. 1938, metodist) er den betydeligste. Sort teologi har sin oprindelseskontekst i USA i 1960 erne, og Boesak giver den en ny anvendelseskontekst i Sydafrika i 1970 erne. Boesaks befrielsesteologi er mere afrikansk end afroamerikanernes. Afrikansk religion og den deraf følgende livsforståelse er en af de transkontekstuelle størrelser, der ligger indbygget i Boesaks sorte etik. Den har ikke universel gyldighed, men er meget betydningsfuld i de kontekster, hvor de sorte befinder sig. 2 Det kan derfor være relevant, at se på denne forudsætning. Afrikansk religion og livsforståelse Det er en diskussion for sig, om man kan tale om afrikansk religion i singularis, eller om man skal tale om afrikanske religioner i pluralis. 3 Beskrivelsen af afrikansk religion og moral er gået videre efter Boesak og diskussionen skal ikke føres her. 4 Hvis der er tale om afrikanske religioner i pluralis, har disse nogle fællestræk. I denne fremstilling tales om afrikansk religion i singularis, fordi Boesak refererer til denne størrelse. Han taler om «African heritage and African traditional thinking for centuries, namely, the concept of wholeness of life, which is also a biblical concept». 5 Boesak knytter til ved «the African religious temperament», og han udtrykker, at sort teologi ikke kan adskilles fra afrikansk teologi. 6 Kristen teologi må undersøge den traditionelle afrikanske form for tilbedelse, ægteskabsform, ofringer og analysere, hvorfor disse forhold har udtrykt mening og helhed i traditionelle afrikanske samfund. Boesak refererer kun perifert til John Mbiti (f. 1931, kenyansk anglikaner). 7 Men Mbitis opfattelse af afrikansk religion og filosofi er baggrunden for Boesaks forsøg på at rehabilitere afrikansk religiøs tænkning som en ressource for den sorte teologi. Mbiti har taget afstand fra den sorte befrielsesteologi i USA,

3 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ fordi den er vokset ud af de undertryktes smerte. Mbiti mener, at afrikansk teologi vokser ud af glæden i den kristne tro. Diskussionen om forskellen på afrikansk teologi og sort teologi er ført. 8 Mbiti søger at holde afrikansk teologi og sort teologi adskilt i to forskellige kategorier. 9 Dette er dog blevet modsagt af Desmond Tutu (1931, sør-afrikansk anglikaner), der peger på de mange ligheder mellem afrikansk teologi og sort teologi, 10 og af Cone, der hævder, at den sorte bevidsthed er fælles for afrikanere og sorte amerikanere. 11 Den hvide sydafrikanske teolog David Bosch hævder også, at der er en tæt forbindelse mellem sort teologi og den traditionelle afrikanske religion. 12 Både afrikanske teologer og sorte teologer argumenterer med henvisning til livets fylde («fulness of life») og livets helhed («wholeness of life»). 13 Mbiti mener, at afrikansk religion er en forberedelse for kristendommen, en form for praeparatio evangelica. Den afrikanske religion er en parallel til den gammeltestamentlige åbenbaring. Den afrikanske teologi må derfor kombinere en ikke-skriftlig religiøs, afrikansk tradition og en vestlig, skriftlig kristendomsopfattelse. Det er ikke ud fra formen, men indholdet, at Mbiti ser en parallel mellem GT og afrikansk religion. I de gammeltestamentlige beretningers narrative karakter genkender afrikaneren noget fra sin egen afrikanske fortælletradition. Afrikaneren genkender umiddelbart polygami, omskærelse, leviratægteskab, tanken om at livet er i blodet, blodhævn, ofringer af kvæg, opfattelsen af en Gud, der har magt over ånderne jf. 1 Kong 18, Særlig stærkt er forståelsen af stamme- og klanfællesskab jf. Israels 12 stammer, den kollektivistiske tanke, hvor en patriark redder og beskytter sin familie jf. Noa og hans familie. Netop fordi denne familieog stammeloyalitet er meget stærk i afrikansk tænkning, har mange afrikanske kristne anderledes store problemer i forhold til NT f.eks. med Jesu kald til efterfølgelse, når dette indebærer afkald på familiebånd, jf. Luk 9,57f. 14 Det forklarer i følge Mbiti kristendommens stærke nedslag i Afrika i det tyvende århundrede. Han afviser de kristne missionærers uforsonlige holdning til den afrikanske religiøsitet, når den afskrives som hedensk overtro. Mbiti mener, at det er den samme Gud, der findes i traditionel afrikansk religion og i

4 134 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Bibelen. Der er efter hans opfattelse ikke tale om en afgud eller en falsk gud i afrikansk religion. 15 Den afrikanske religiøsitet passer sammen med kristendommen, idet den egentlige åbenbaring er givet i Jesus Kristus. Mbiti står for en Kristuscentrisk teologi. Men frelse i bibelsk forstand har ifølge ham mange aspekter og betydninger. Jesus Kristus er nemlig ikke kun frelser på korset, men gennem hele sin gerning. I bibelsk forstand har exodusbegivenheden (Ex ) stor betydning for frelsen. I vesteuropæisk teologi er der ofte blevet skelnet mellem den almindelige naturlige åbenbaring og den særlige overnaturlige åbenbaring. Åbenbaringen i naturen og i samvittigheden begrundes ofte ud fra Rom 1,19f. og Rom 2,14f. Mennesket er ramt af syndefaldet og erkendelsen af denne åbenbaring er skadet, hvorfor den særlige åbenbaring i Israels historie, i Jesus Kristus og i Bibelen er nødvendig. Mbitis opfattelse indebærer, at al historie er frelseshistorie. Guds åbenbaring i historien er ganske vist forberedende for den endelige åbenbaring i Jesus Kristus, men frelsen er ikke begrænset til Bibelens udbredelse. 16 Når Mbiti som repræsentant for afrikansk teologi hævder, at al historie er frelseshistorie, og når Boesak som repræsentant for sort teologi ophæver sondringen mellem universalhistorie og frelseshistorie til fordel for en befrielseshistorie, kan forskellen se stor ud. Men i begge tilfælde er der tale om en opfattelse, som søger efter den helhed og fylde, de ikke finder i vestlig tænkning. For Boesak betyder livets helhed meget. Teologen John Parratt mener, at livets helhed korresponderer med shalom i GT og eir ēn ēi NT. Boesak har fat i et bibelsk anliggende, og på dette punkt er det relevant kritik af vestligt teologi, der ofte har skelnet mellem naturligt og åndeligt liv. 17 Afrikansk kommunalistisk etik Afrikansk religion og livsforståelse har betydning for moralen. Åndelige forhold formidles gennem myter, symboler og ritualer. I Uganda er dette illustreret med skabelsesmyten, hvor guddommen, Didigwari, sendte de første forfædre ned på jorden langs et tov. De fik besked på at jage og samle. Men da de første jægere og samlere ikke ville give kød til kvinderne, blev guddommen vred og skar tovet over, så de ikke længere

5 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ kunne komme op til ham.18 Dette eksempel illustrerer den religiøse baggrund for afrikansk moral og fælleskabstenkning. Betydningen af den afrikanske opfattelse af fællesskab og moral er ofte blevet undervurderet. Indvendingen fra afrikanerne er, at menneskerettighedstænkningen er kulturfornægtende, og at den i særlig grad er ignorerende overfor en afrikansk kommunalisme. Det vestlige ethos er præget af de stærkestes overlevelse og kontrol over naturen. Det afrikanske ethos er derimod præget af kampen for stammens overlevelse og enhed med naturen. Vestlig tænkning er præget af konkurrence, individualisme og uafhængighed. På samme område er afrikansk tænkning gennemsyret af sammenhæng, afhængighed og kollektiv ansvarlighed. Denne kommunalistiske opfattelse kan sammenfattes i ordsproget: «Jeg er på grund af andre, og fordi vi er, så er jeg». Josiah Cobbah nævner fire dyder: Respekt, tilbageholdenhed, ansvarlighed og gensidighed. Tilbageholdenhed er et eksempel på fællesskabsdimensionen. Det enkelte individ må tilpasse sig gruppens behov. Gensidighed giver et netværk og tillige pligter mod de andre. Dette indarbejdes fra generation til generation. 19 Den afrikanske opfattelse indbefatter både afdøde og ikke fødte, mener den afrikanske, katolske teologen Bénézet Bujo. Det er derfor logisk at vise respekt overfor nulevende forældre, som har givet deres børn livet, og som har taget sig af dem og sikret deres fremtid. Det er gavnligt at vise ærværdighed overfor afdøde forfædre, fordi vores egen lykke og gode fremtid i denne verden afhænger af dem. Det er derfor aldrig acceptabelt at afvise aldrende forældre eller andre klanmedlemmer, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Bujo mener, at dette efter kristen opfattelse svarer til indholdet af det fjerde bud. Hvis en person dræbes, er det et irreversibelt tab, som må besvares. Hævnens lov kender derfor ingen nåde. I et sådant tilfælde gælder øje for øje og tand for tand. Drabsmanden må elimineres. Ikke alle handlinger har stået i livets tjeneste, skønt det er det afgørende for al afrikansk moralitet at fremme livet. Det er det livsfremmende princip, der ligger bag polygamiet. Hvis et ægteskab er ufrugtbart, må der gøres noget for, at familien, stammen og klanen kan leve videre, og polygami er en foreliggende løsning.

6 136 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Når en nyfødt får en forfaders navn, er det dels til minde om den pågældende og dels for, at den nye person skal være under den afdødes beskyttelse. Den afrikanske opfattelse af fri vilje er den livgivende vilje, som modarbejder den vilje, der ødelægger liv. Klanens fællesskab indebærer, at man indpasser sig under forfædres normer. Det kan godt indebære tabuer og trolddom. På dette punkt mener Bujo, at forskellen på afrikansk kommunalisme og kristen etik er enorm. 20 Det er ikke muligt at se bort fra spændingen mellem den vestlige individualisme og den afrikanske fællesskabsopfattelse. Det udgør en udfordring for mission, dialog og arbejdet for menneskerettigheder. For fællesskabet Fællesskabsopfattelsen er et tema med mange variationer. Afrikaneren har en stærk tilhørighed og loyalitet over for de blodbeslægtede og storfamilien, mener den afrikanske teologen John Pobee 21 Etikken er ontologisk baseret i Afrika, og relationen mellem personer er ontologisk begrundet. De sociale relationer er et system, der er anderledes end den individualistiske opfattelse i de vestlige lande. Det primære moralske princip i Ganda-samfundet er princippet om solidaritet og harmoni i netværket af relationer, der også inkluderer de afdøde. Kommunalismen kan formuleres: «Jeg er, fordi vi er, og vi er, og derfor er jeg». Det er kollektive sammenhold i fællesskabet. Derfor kan solidaritetsprincippet i Gandasamfundet formuleres: «Gør alle de handlinger, som fremmer menneskelig solidaritet og harmoni», eller: «Gør ikke noget, som ødelægger den menneskelige solidaritet og harmoni». 22 Den afrikanske fællesskabsforståelse ligger i udsagnet: «En person er en person gennem andre personer», og i udsagnet: «Jeg tilhører, derfor er jeg». Menneskeligheden er begrundet gennem andres menneskelighed. Derfor er der noget galt, hvis nogen betragtes som fremmed. Alle er forbundne gennem et universelt netværk af relationer. Den sørafrikanske teologen Denise Ackermann mener, at dette er kendt i europæisk tænkning gennem fænomenologiske filosoffer som Martin Buber, Emmanuel Lévinas, John MacMurray og Paul Ricoeur. 23 Det holder dog ikke, at disse filosoffers opfattelse af den

7 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ anden, som det udfoldes i jeg/du-filosofien, er kompatibel med den afrikanske opfattelse. Den afrikanske opfattelse går på de andre (pluralis), mens europæisk opfattelse går på den anden (singularis). Den europæiske filosofi giver ingen forklaring på de problemer, der kan opstå mellem stammer og klaner. Solidaritet, respekt for livet, humanitet og fællesskab er vigtige størrelser, som Boesak trækker frem ved etableringen af den sorte etik. Indholdet af disse er i overensstemmelse med afrikansk livsforståelse. Størrelserne opfattes anderledes end i moderne vestlig tænkning, hvor det selvstændige etiske subjekt er afgørende. Et gammelt centralt afrikansk ordsprog lyder: «Motho ke motho ka batho babang». Det findes på næsten alle afrikanske sprog. Det betyder: «Mennesket er kun menneske pga. andre, sammen med andre og for andre». 24 Det er det afgørende aspekt ved den autentiske humanitet, som Boesaks sorte etik ønsker at fremme. Derfor nævner han det flere gange. Boesak eksemplificerer dette ved at beskrive to slags død i Afrika. For det første den fysiske død og for det andet, at mennesket dør, idet livets helhed brydes, når andre afviser at anerkende den andens menneskelighed. Den enes humanitet stadfæster den andens humanitet. Uden dette er der ingen helhed. Boesak tilkendegiver, at dette for ham er en evangelisk sandhed. 25 Sort etik i Sydafrika Boesak læste sort etik fra USA og dekontekstualisede den. Han rekontekstualisede derefter kernen i den sorte etik til sydafrikansk sammenhæng. Kernen er den transkontekstuelle substans. Sort bevidsthed er i Sydafrika defineret som ikkehvid, og det rummer sorte (bantus), farvede (coloreds) og indere. Disse tre hovedgrupper er alle defineret som ikke-hvide og rummes derfor indenfor den sorte bevidsthed. Sort teologi søger et fællesskab på tværs af de barrierer, som de hvide har sat med deres apartheidideologi. I Sydafrika må de sorte blive forsonet med sig selv og med hinanden for at nå målet. 26 Tonen i Boesaks tekst kunne pege på et lille hævnmotiv, selv om Boesak ønsker forsoning. Men pointen er, at han ønsker forsoning på sorte præmisser. Der skal ske en «re-examination of Christianity», før Boesak er tilfreds. 27 Mission og kirke har

8 138 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 ofte fordømt den oprindelige afrikanske religiøse arv for at være hedenskab og barbari. 28 Denne vurdering har dækket over den undertrykkelse, som faktisk er sket. Sort teologi må gøre op med den vestlige tænknings dualisme mellem religion og etik. I stedet for må sort teologi se totaliteten af Guds befrielse i livets helhed. Her kunne bekendelsen til «Christ is Black» være en hjælp. Boesak ønsker ikke hævn men rehabilitering. Konkret handler rehabiliteringen af den afrikanske religion om at trække de elementer frem, der har en humaniserende indflydelse i den aktuelle samfundssituation som medspil til den dehumaniserende vestlige tænkning. 29 Boesak vil reeksaminere kristendommen. Derefter fremlægger han sit program for en sort befrielsesetik. Kristne må være engageret i de historiske hændelser. De skal gøre Guds vilje, og det betyder, at de kristne skal befri de undertrykte. Kristne må handle inden for den ramme, som Guds befrielse udgør. Sort teologi må reflektere over befrielsespraksis i de sortes situation, hvorfor de må have en befrielsesetik. Den sorte teologi må være kritisk og profetisk med henblik på dens egen situationelle erfaring, men kritikken skal være frembragt under Guds ord. 30 Det betyder, at befrielsespraksis ikke endeligt dømmes eller bedømmes af situationen, men derimod af Jesu Kristi befriende evangelium. Boesak erkender, at en kontekstuel teologi står i fare for at blive overvældet af de situationsbestemte erfaringer, så den bukker under for absolutte krav. Boesaks befrielsesteologi oscillerer mellem Guds ord og de sortes erfaring og situation. John Parratt gør gældende, at Boesak skal læses i lyset af «den nye hermeneutik». 31 Boesak bruger Bibelen til at fortolke de sortes eksistens under racismen og til at bekræfte sin egen socialpolitiske agenda. 32 Sort kærlighed og retfærdighed Sort teologi kan ikke tolerere, at der tales til de undertrykte om Guds kærlighed, uden at der også tales om Guds retfærdighed, 33 og der er her tale om samfundsmæssig retfærdighed. Boesak nævner biskop Zulu ( , anglikaner), der fremfører, at sort teologi må give folk bevidsthed om, at de hvide behandlede dem mindre humant, når de udnyttede dem. De hvide var dermed i modstrid med Guds åbenbaring i Kristus.

9 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ Den kristne Gud må derfor sætte de sorte fri af de hvides lænker. 34 Zulu advarer dog også imod, at de sorte kommer til at begå de hvides fejl, blot til de sortes fordel. Han afviser, at sort teologi må være den sorte revolutions tjenerinde, ikke mindst hvis denne revolution er voldelig. Derfor bør sort teologi ifølge ham afvise at sætte lighedstegn mellem, at Gud er på de undertryktes side, og at de undertrykte er på Guds side. Zulus udtalelse er en solidarisk opfattelse af, at de sorte selv må kæmpe for befrielse. 35 Boesak tilslutter sig hans advarsel mod at sætte lighedstegn mellem det, at Gud er på de undertryktes side, og det, at de undertrykte er på Guds side. Kærligheden indebærer et imperativ. Derfor afviser Boesak, at man ikke skal elske en voldelig undertrykker, men blot respektere ham. Boesak afviser Joseph R. Washington Jr. (afroamerikansk befrielsesteolog) sin tolkning af Black Power, fordi den indebærer en form for terrorbalance. Han mener, at de sorte skal gribe til fysisk magtanvendelse når de trues med vold. Hvis der fortsat er terrorbalance, er befrielsen ikke sket. Den sorte etik rummer en kærlighed, der skal præge alt. Kærligheden hører teologisk sammen med befrielsens evangelium hos Jesus Kristus. Det er ikke muligt at tale om racemæssig opsplittet kristen kirke. Hvis kirken er racemæssig opdelte, er den ikke længere kristen, og det er tilfældet i Sydafrika for Den hollandsk-reformerte kirke, hvor der er fire adskilte afdelinger. Hvide, sorte, farvede og indere holder ikke gudstjeneste sammen.. En etik, der udspringer af sort teologi, sigter på transformation og ikke blot på overlevelse. 36 For en umiddelbar betragtning kan det se ud, som om sort etik har racismen som det eneste ultimative problem. Boesak ønsker ikke at afsvække alvoren i racismen, men han ser en sammenhæng mellem racismen og de økonomiske og politiske forhold. I forholdet mellem USA og Latinamerika, som optager befrielsesteologerne i Latinamerika, er problemet økonomisk kolonisering. Det handler også om multinationale selskabers økonomiske dominans i den tredje verden. Det spiller ind på Sydafrika. Boesak mener, at der ligger en yderst besnærende og alvorlig fare i, at nogle hvide i Sydafrika vil give indrømmelser, hvad angår den institutionaliserede racisme. Disse hvide ønsker at

10 140 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 give den kompensation for indrømmelserne, at der skal være et sort bourgeoisie, som kan samarbejde med de hvide. 37 Boesak er kritisk over for de udgaver af sort teologi i USA og Sydafrika, som går de hvide undertrykkeres ærinde. En sådan kollaborering er et forsøg på forsoning mellem hvide og nogle sorte uden alle sortes befrielse. Her fastholder Boesak, at befrielse skal ske, før en forsoning kan fuldbyrdes. Det er ikke nok at tale om lighed mellem sorte og hvide. Cones befrielsesetik afviser hvid dominans og sort afhængighed, men den rummer ifølge Boesak ikke den nødvendige kritik af de sociale forhold. Hvis man ikke indholdsbestemmer ligheden, vil der være tale om forsoning uden befrielse. Boesaks indvending mod Cone er, at hans kritik efterlader det amerikanske kapitalistiske system intakt. Cones sorte teologi foretager en emotionel katharsis for de sorte og en åndelig masochistisk erfaring for de hvide, men den legitimerer det sorte bourgeoisie, der vil samarbejde med de hvide, uden at befrielsen er sket. 38 Efter Boesaks opfattelse skal det udpensles, at de sorte og hvide er lige i samfundet. Cone skriver om sort teologi som overlevelsesteologi på den dystre historiske baggrund af folkemordet på indianerne og de nazistiske racisters tilintetgørelse af seks millioner jøder. 39 Boesak giver den sorte etik opgaven at søge et helt nyt socialt system. I Sydafrika indebærer det, at man søger at indrette den sociale orden i overensstemmelse med den afrikanske tænkning vedrørende helhed. Det må være forståelseshorisonten i Sydafrika for befrielsen i Jesus Kristus. Her kan den sorte etik se, at alle sociale systemer er under Guds historiske dom. Det kan den se under inspiration fra den latinamerikanske befrielsesteologis kritik af den herskende sociale og økonomiske orden. 40 Boesak tager udgangspunkt hos Jesus, og hvis man betragter Jesu Kristi liv, død og opstandelse, og tillige ser, at Gud med Jesu opstandelse ville starte forfra, er det en opstand mod det onde, ulydighed, vold, mord og al synd. Dermed er det ifølge Boesak også opstand mod undertrykkelse, mord, terror, inhumanitet og apartheid. 41 Det bliver derfor en social kritik og opstand imod uretfærdigheden. Sorte og hvide må se fremad mod en ny fremtid, hvor det ikke er nødvendigt at gøre kristen teologi til ideologi eller til en

11 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ aggressiv, kulturel imperialisme. Sandheden må afdækkes om det forgangne og det nuværende, og om hvad der er Guds vilje i verden. Solidaritet, respekt for livet, humanitet og fællesskab skal være afgørende for den forsoning, der skal efterfølge den nødvendige befrielseskonflikt. Ti kendetegn på sort etik I afrikansk religion er der ingen adskillelse af religion og etik. I stedet kan der peges på tre basisprincipper: 1) Vitalisme: Al etik skal sigte på livet og respekten for livet. 2) Kommunalisme: Individet lever på fællesskabets vilkår. 3) Holisme: Ifølge afrikansk opfattelse er der ingen tvedeling mellem helligt og profant, mellem fysisk og åndeligt, mellem religiøst og moralsk. Den holistiske tendens i afrikansk etik kommer til at sigte på befrielse fra politiske, sociale, økonomiske, religiøse, mentale, psykologiske og fysiske afsavn. 42 Afrikansk livssyn og etik indgår i Boesaks sorte etik, selv om den bliver til i diskussion med og mod de sorte teologer i USA. Han diskuterer udgaver af den sorte etik i USA. Den brugbare substans rekontekstualiserer han den på de lokale problemer i Sydafrika. Boesak giver ingen sammenfattende oversigt over sin egen sorte teologi. Men Molefe Tsele (f luthersk sydafrikansk teolog) har i det afgørende år 1994, da apartheidsystemet falt og den sorte Nelson Mandela kom til magten, opstillet 10 kendetegn på sort etik. Denne karakteristik er også dækkende for Boesaks udgave af den sorte etik: 1) Sort etik er kritisk etik i forhold til det hvide samfund i almindelighed og den hvide moral i særdeleshed. 2) Sort etik er kontekstuel. 3) Sort etik er social. Individualiteten findes kun på socialitetens præmisser. 4) Sort etik har præmisser, der er hentet i den afrikanske religiøsitet og verdensbillede. Den afrikanske holisme kan ikke forenes med tvedelingen i ånd og materie og i helligt og sekulært. 5) Sort etik er rationel og ligger i forlængelse af oplysningen i sin kritik af absolutisme og legalisme.

12 142 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 6) Sort etik søger ligevægt mellem den sorte kontekst og de bibelske kilder. 7) Sort etik er eskatologisk. Det ny samfund med frihed, kærlighed og retfærdighed skal søges virkeliggjort i historien, selv om det aldrig kan fuldendes i historien. 8) Sort etik retter opmærksomheden på befrielsen af det sorte samfund fra hvid undertrykkelse. 9) Sort etik har en ny kritisk metode med tre stadier: 1) at se (analysestadiet), 2) at dømme (beslutningsstadiet), 3) at handle (udførelsesstadiet). På udførelsesstadiet arbejder den sorte etik for at skabe et humant værdisystem og en transformation af alt, hvad der devaluerer sort liv og humanitet. 10) Sort etik er bevidst om de historiske begrænsninger ved alle menneskelige systemer. Det vil eksempelvis være umuligt helt at udrydde korruption. Derfor er et etisk mandat altid provisorisk og historisk begrænset i sit omfang og anvendelsesmuligheder. 43 Den traditionelle afrikanske ethos har overlevet og sætter sit præg på afrikansk teologi og sort teologi og dermed på den sorte etik. Den afrikanske livsopfattelse præger afrikaneren, uanset om han tilslutter sig traditionel afrikansk religiøsitet, eller om han er kristen eller muslim. Den udtrykker en afrikansk folkereligiøsitet. Denne transkontekstuelle størrelse har stor betydning for Boesaks etik. Boesak kalder sin etik for kontekstuel og svarer til Tseles punkt 2 ovenfor. Men nærværende behandling og tolkning går et skridt videre og ser den sorte teologi under aspektet i punkt 4, at den bygger på den afrikanske religiøsitet og den livsforståelse og det verdensbillede, der rummes der. Det sorte er en transkontekstuel størrelse, som giver de sorte sammenhængskraft, når de er undertrykt. Sammenfatning Hovedtemaet i det kapitlet hos Boesak, der udfolder den sorte etik, er forholdet mellem befrielse og forsoning. Han kritiserer de sorte, som åbner mulighed for, at nogle sorte kan samarbejde med hvide ved at gå ind i forsoning, uden at alle de sortes befrielse er sket. Videre ønsker han befrielse

13 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ for alle sorte, før forsoning kan finde sted med de hvide. Det viser, at kommunalismen er afgørende for Boesaks sorte etik. En kontekstuel sort etik vil i Sydafrika sigte på livets helhed og på total befrielse. Befrielsen ved Kristus er sket, derfor må menneskets befrielse følge efter. Deraf kommer befrielsesetikken, der er situationel, social og eskatologisk. Det eskatologiske skal påvirke det nuværende liv i arbejdet for en ny humanitet og en ny verden. Sort etik er derfor en transformationsetik. Sort etik indebærer ifølge Boesak, at der ingen kærlighed findes uden mellem ligeværdige mennesker. Der er heller ingen kærlighed uden retfærdighed. Sort etik indebærer, at de sorte elsker de hvide, men de sorte elsker dem ved at tage stilling for deres humanitet og imod deres inhumanitet. Kærligheden hører sammen med befrielsens evangelium hos Jesus. Boesak afviser enhver etik, der blot sigter på overlevelse. Der skal transformationer til, og med det menes kvalitative forandringer i kirke og samfund. Problemet er, at racismen og kapitalismen hænger sammen. Først må befrielsen komme for alle undertrykte sorte, og derefter må forsoningen komme mellem sorte og hvide. Tyve år efter de første valg i 1994 er det dog svært at se bort fra, at Sydafrika rummer to betydelige grupper menneske, en minoritet af hvide rige og en majoritet af sorte fattige. Boesak så et problem i, at befrielsen langtfra fik betydning for alle sorte. Om den afrikanske fællesskabsopfattelse er svækket i Sydafrika til fordel for den vestlige individualisme efter 1994, skal ikke drøftes her. Opmærksomheden på den afrikanske fællesskabsopfattelse er under alle omstændigheder relevant for forkyndelse, mission, dialog og arbejdet for et retfærdigt samfund i Afrika generelt.

14 144 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Noter 1 Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Jeg har andre steder påvist, at der er to transkontekstuelle størrelser indbygget i Boesaks sorte etik. (Carsten Elmelund Petersen: Sort etik med transkonteksuel inspiration, Dansk Teologisk Tidsskrift 3/2013, s og Carsten Elmelund Petersen: Kampen for humanitet Befrielsesteologiens udvikling med fokus på Allan Boesaks sorte etik, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 03-04/2013 s ). 3 Claude Ozankom: Afrikanische Traditionelle Religion und Christentum perspektiven eines Dialogs, Zeitschrift für Missionswissenschaft und Religionswissenschaft 1/2002, s En nyere fremstilling er: Laurenti Magesa: African Religion - The Moral Traditions of Abundant Life. 5 Allan Boesak: Liberation Theology in South Africa, s Allan Boesak: Coming in out of the Wilderness, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s. 36, Manas Buthelezi: An African Theology or a Black Theology, s John Mbiti: An African Views American Black Theology, s Desmond M. Tutu: Black Theology/African Theology - Soul Mates or Antagonist, s James H. Cone: A Black American Perspektive on The Future of African Theology, s David J. Bosch: Currents and Crosscurrents in South African Black Theology, s Stephen I. Munga: Beyond the Controversy A Study of African Theology of Inculturation and Liberation, s Halldis Breidlid: Afrikansk Religion og Kristendom Konflikt eller harmoni?, s John S. Mbiti: Bible and Theology in African Christianity, s , 163, 173, Halldis Breidlid: Afrikansk Religion og Kristendom Konflikt eller harmoni?, s John Parratt: Reinventing Christianity African Theology Today, s Hannah W. Kinoti: African Morality: Past and Present, s Josiah A. M. Cobbah: African Values and the Human Rights Debate: An African perspective, Human Rights Quarterly 1987, s Bénézet Bujo: African Christian Morality at the Age of Inculturation, s , 49-57, John S. Pobee: Grundlinien einer afrikanischen Theologie, s Joshua Wantate Sempebwa: The Ontological and Normative Structure in the Social Reality of a Bantu Society - A Systematic Study of Ganda Ontology and Ethics, s. 19, Denise M. Ackermann: Becoming Fully Human: An Ethic of Relationship

15 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ in Difference and Otherness, Journal of Theology for Southern Africa vol. 102 (1998), s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Allan Boesak: Black and Reformed, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Ibid. s Zolani Mgwane: Ethics in Liberation Theology, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Ibid. s Den nye hermeneutik fremkom i 1900 tallet. Klassisk hermeneutik handlede om at forstå teksten, som skribenten oprindeligt havde ment den. Den nyeermeneutik handler mere om den nutidige læsers anvendelse af tekstens indhold. 32 John Parratt: Reinventing Christianity African Theology Today, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Ibid. s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s James H. Cone: Liberation A Black Theology of Liberation, s Allan Boesak: Farewell to Innocence, s Allan Boesak: Black and Reformed, s Peter Kasenene: Ethics in African Theology, s Molefe Tsele: Ethics in Black Theology, s Litteraturliste Ackermann, Denise (1998). «Becoming Fully Human: An Ethic of Relationship in Difference and Otherness». Journal of Theology for Southern Africa 102: Boesak, Allan (1977). Farewell to Innocence. Maryknoll: Orbis Books. Boesak, Allan (1978). «Coming in out of the Wilderness», i: Sergio Torres and Virginia Fabella (ed.): The Emergent Gospel - Theology from The Developing World. Maryknoll: Orbis Books: Boesak, Allan (1979). «Liberation Theology in South Africa», i: Kofi Appiah-Kubi and Sergio Torres (ed.): African Theology en Route. Maryknoll: Orbis Books: Boesak, Allan (1984). Black and Reformed - Apartheid, Liberation and The Calvinist Tradition. Maryknoll: Orbis Books.

16 146 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Bosch, David (1984). «Currents and Crosscurrents in South African Black Theology», i: Gayraud S. Wilmore and James H. Cone: Black Theology - A Documentary History Maryknoll: Orbis Books: Breidlid, Halldis (1994). Afrikansk Religion og Kristendom Konflikt eller harmoni? Oslo: Solum. Bujo, Bénézet (1990). African Christian Morality at the Age of Inculturation. Nairobi: St. Paul Publications-Africa. Buthelezi, Manas (1973). «An African Theology or a Black Theology», i: Basil Moore (ed.): Black Theology The South African Voice. London: C. Hurst & Company: Cobbah, Josiah (1987). «African Values and the Human Rights Debate: An African perspective», Human Rights Quarterly 9: Cone, James (1970). Liberation A Black Theology of Liberation, Philadelphia & New York: J.B. Lippincott Company. Cone, James (1984). «A Black American Perspective on The Future of African Theology», i: Gayraud S. Wilmore and James H. Cone: Black Theology - A Documentary History Maryknoll: Orbis Books: Kasenene, Peter(1994). «Ethics in African Theology», i: C. Villa Vicencio & John de Gruchy (ed.): Doing Ethics in Context - South African Perspectives. Maryknoll: Orbis Books: Kinoti, Hannah (1992). «African Morality: Past and Present», i: J.N.K. Mugambi and A. Nasimiyu-Wasike (ed.): Moral and Ethical Issues in African Christianity Exploratory Essays in Moral Theology. Nairobi: Initiatives Publishers: Magesa, Laurenti (1997). African Religion - The Moral Traditions of Abundant Life, Maryknoll: Orbis Books. Mbiti, John (1984). «An African Views American Black Theology», i: Gayraud S. Wilmore and James H. Cone: Black Theology - A Documentary History Maryknoll: Orbis Books: Mbiti, John (1986). Bible and Theology in African Christianity. Nairobi: Oxford University Press. Mgwane, Zolani (1994). «Ethics in Liberation Theology», i: C. Villa-Vicencio & John de Gruchy (ed.): Doing Ethics in

17 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/ Context - South African Perspektives. Maryknoll: Orbis Books: Munga, Stephen (1998). Beyond the Controversy A Study of African Theology of Inculturation and Liberation. Lund: Lund University Press. Ozankom, Claude (2002). Afrikanische Traditionelle Religion und Christentum perspektiven eines Dialogs», Zeitschrift für Missionswissenschaft und Religionswissenschaft 1/2002: Parratt, John (1995). Reinventing Christianity African Theology Today, Grand Rapids: William B. Eerdmans Publishing Company. Petersen, Carsten Elmelund (2013): Sort etik med transkonteksuel inspiration», Dansk Teologisk Tidsskrift 3/2013: Petersen, Carsten Elmelund (2013). «Kampen for humanitet Befrielsesteologiens udvikling med fokus på Allan Boesaks sorte etik», Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 03-04/2013 : Pobee, John (1981). Grundlinien einer afrikanischen Theologie. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht. Sempebwa, Joshua Wantate (1978). The Ontological and Normative Structure in the Social Reality of a Bantu Society - A Systematic Study of Ganda Ontology and Ethics. Heidelberg: Der Philosophish-Historish Fakultät der Ruprecht-Karl-Universität Heidelberg. Tsele, Molefe (1994). «Ethics in Black Theology», i: C. Villa- Vicencio & John de Gruchy (ed.): Doing Ethics in Context South African Perspectives. Maryknoll Orbis Books: Tutu, Desmond(1984). «Black Theology/African Theology - Soul Mates or Antagonist?», i: Gayraud S. Wilmore and James H. Cone: Black Theology - A Documentary History Maryknoll: Orbis Books:

18 148 NORSK TIDSSKRIFT FOR MISJONSVITENSKAP 3/2014 Carsten Elmelund Petersen, f Cand. theol Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Ph.D Det teologiske Fakultet, Københavns Universitet Forskningsstipendiat ved ForskerAkademiet med gæsteophold ved Det teologiske Fakultet, Universitetet i Oslo adjunkt i etik og religionsfilosofi ved Dansk Bibel-Institut lektor (= norsk: førsteamanuensis) i systematisk teologi med særlig vægt på etik ved Dansk Bibel-Institut (Copenhagen Lutheran School of Theology). Fra 2012 førsteamanuensis i systematisk teologi med særlig vægt på etik ved Fjellhaug International University College, Copenhagen. Afhandling: Troens Gerning Forholdet mellem tro og gerning i vækkelsesog universitetsteologien i Norge omkring 1814 med særligt henblik på det danske udgangspunkt. (Solum Forlag 1997) For the Community. An African Element in the Black Ethic of Liberation. The Black Ethic of Allan Boesak was developed in South Africa in the 1970 s. It was an answer to the serious challenge of apartheid. With the concept of black ethic Boesak wanted to reestablish the African religious tradition and the African communalism, which includes both fullness of life and wholeness of life. The black ethic opposes western individualism and Calvinist theology. Especially the African communalism is strongly witnessed by many African theologians. Boesak argues that Gods righteousness leads to liberation for black people and to reconciliation, which only can be fulfilled when black and white people are equal.

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tiden som missionsteologisk problem lineær eller cyklisk?

Tiden som missionsteologisk problem lineær eller cyklisk? 21 Tiden som missionsteologisk problem lineær eller cyklisk? CARSTEN ELMELUND PETERSEN Indledning Ved ethvert kulturmøde opstår hindringer og modstand. Kristendommen har altid rummet et element, korsets

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Havde Luther en teologi om Guds rige?

Havde Luther en teologi om Guds rige? Havde Luther en teologi om Guds rige? Nej Guds rige er ikke et centralt begreb i luthersk teologi, (TRE 15,221) Paul Althaus Oswald Bayer C.F. Wisløff Fadervor i Luthers store katekismus, 2. bøn Men som

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Bjergprædikenen. Ugens vers. Introduktion

Bjergprædikenen. Ugens vers. Introduktion 3 Bjergprædikenen TIL SABBATTEN 16. APRIL 2016 Ugens vers Introduktion Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed,

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Og vi er jo ikke så anderledes. Vi har også fremmede iblandt os i vort samfund. Fremmede som egentlig ikke hører til, men får lov at være.

Og vi er jo ikke så anderledes. Vi har også fremmede iblandt os i vort samfund. Fremmede som egentlig ikke hører til, men får lov at være. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 4. januar 2015 Kirkedag: H3K søndag/a Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 447 * 451 * 137 * 138 * 103,2 *712 LL: 136* 137 * 138 * 103,2 * 712 To gange

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004

Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004 1) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere