Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum"

Transkript

1 Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum Væk bonden og oplev landbolvet Benyt museets mange fleksble tlbud eller sammensæt selv et program tl dagsbesøget eller lejrskoleturen. Aktvtet engagement fordybelse se, røre og smage dalog samarbejde

2 Om En skoledag på museum V har sammensat en række temaforløb, som udfylder en hel skoledag. Undervsnngen varer fra 3-4½ tme afhængg af temaet. Temaerne er: Hstorsk bondemad Forårsmad, Vntermad og Årstdens smag fra fortd tl fremtd Højtdernes tradtoner - Jul og påske Rollespl - Stavnsbåndsspl Husdyr og nytteværd - Besøg de gamle danske husdyr: får, geder, høns eller køer og anvend deres ressourcer ene er helheder omkrng et emne. Museets udstllnger bruges tl at forbnde emnet med f.eks. autentske mljøer, kronolog, udvalgte tds nedslag eller hstorefortællng og eleverne nddrages gennem dalog, nvolverng og reflekson. Det hstorske emne opdages, mærkes, smages, ndlejres og dskuteres udvalgte aktvteter, som skaber sammenhæng, ny vden og nye erkendelser. Om de enkelte forløb Aktvteter, der kan sammensættes efter eget ønske Ud over temaforløbene har skoletjenesten følgende aktvteter, som kan sammensættes efter eget ønske. Deltagerantal: Der kan laves arrangementer for såvel én klasse som større grupper. Alle aktvteter knyttes sammen med en rundvsnng museets udstllnger. Varghed pr. aktvtet ca. 1 tme. Rundvsnng og én aktvtet varer ca. 2 tmer pr. klasse. Forårsmad Foråret begynder, når hønsene gen lægger æg, og de første grønne skud vokser op af jorden. I dette forløb følger eleverne oldemors fodspor ud hønsehuset og køkkenhaven for at samle nd tl et måltd fyldt med vtamner, lvsmod og håb ovenpå en mørk, lang vnter med rnge kost. Museets udstllnger Alderssvarende dalogbaseret rundvsnng med fortællnger udstllngerne. Særlgt fokus på forårets arbejdsopgaver det selvforsynende bondehjem forårsmadens betydnng og skkke og tro bondehjemmet. Aktvtet Eleverne opdeles mndre grupper. De arbejder køkkenet med fremstllng af et fælles forårsmåltd efter gamle danske opskrfter. Maden, der tlberedes på brændekomfuret, er bl.a. æggekage med flæsk og purløg, hvortl hører den hjemmegjorte sennep. De første spæde rabarber høstes Den Landbrugsbotanske Have og kommes bygvandgrøden, som eleverne tlbereder på brændekomfuret. Eleverne bager fne hvde festbrød og kærner smør stampekværn. Bordet dækkes, og sammen skal alle nyde de dejlge retter. Hver gruppe præsenterer deres ret for resten af klassen og deler derved begejstrng og lærng. Sværhedsgraden reguleres på opskrftvalg; opskrfterne er skrevet med gotsk skrft, gamle måleenheder samt smag og nuancerng af smag, eller særlgt fokus kan aftales. Desuden vl rundvsnngen naturlgvs også reguleres efter klassetrn. Aktvteterne er: Brød, Smør, Ost, Hør, Halm, Uld - karte/spnde, Uld - flte, Rebslagnng og Lys. Prs for én rundvsnng 350 kr. pr. klasse. Prs for én aktvtet 350 kr. pr. klasse. Vælges flere aktvteter er prsen for de efterfølgende aktvteter 250 kr. pr. klasse. Alle besøg tlrettelægges ndvduelt forhold tl den pågældende skoleklasse. Derfor er dalog mellem skole og museum vgtg nden besøget. Varghed: 4½ tme Aldersgruppe: klasse samt valgfag madkundskab Relevant for fagene: Hstore, dansk, madkundskab, bolog Perode: Aprl, maj og jun Prs: kr. 2 3

3 Vntermad I gamle dage var kyndelmsse d. 2. februar en vgtg dato - man regnede vnteren for halvgåen. Bonden gjorde bl.a. st vnterforråd op og trange år, hvor høsten var slået fejl, betød det, at der skulle spares ekstra på kornet, så der kunne være nok mad ndtl næste høst. Museets udstllnger Alderssvarende dalogbaseret rundvsnng med fortællnger udstllngerne. Særlgt fokus på mdvnterens arbejdsopgaver det selvforsynende bondehjem, skkke og tro og den tarvelge vntermad, hvor nøjsomhed og opfndsomhed var afgørende for overlevelsen. Aktvtet Eleverne opdeles mndre grupper. De arbejder køkkenet med fremstllng af et fælles vntermåltd efter gamle danske opskrfter. Maden laves på brændekomfuret. Ærtegrøden blver erstatnng for hverdagsgrøden af byg og havre, og pandekager blver lavet af bygmel. Kornet tærskes, renses og males tl mel, og nøjsomheden betyder at kornet må drøjes med ærtemel og bygmel avner og bark var også mulge drøjemdler. Eleverne dækker bord og spser fællesskab - god er fornemmelsen af at blve mæt selv under trange forhold. Hver gruppe præsenterer deres ret for resten af klassen og deler derved begejstrng og lærng. Sværhedsgraden reguleres på kornets betydnng, kornet som mddel tl velstand og udvklng, kornets betydnng krge og fred, de gamle kornsorters oprndelse og betydnng for fremtden. Ved bagnng laves ud over komfurmaden to slags brød det drøjede brød og brød af forskellge gamle sorter. Smage, erstatnng og sult er emneord tl de ældste elever. Desuden vl rundvsnngen naturlgvs også reguleres efter klassetrn. Årstdens smag fra fortd tl fremtd I det selvforsynende bondehjem var urtehave, kålgård, frugthave og markafgrøder afgørende for sundhed og overlevelse. Maden var fremskaffet af gårdens produkter og årstdens råvarer, af mulgheden for at høste haven eller opbevare og konservere de frske råvarer tl senere brug. I dette undervsnngsforløb tager v udgangspunkt de gamle danske tradtonelle råvarer, der er knyttet tl årstden samt hstorske opskrfter og v skaber smagsoplevelser både af de hstorske retter og af moderne og fremtdge retter med nye krav tl bl.a. smag, konsstens og serverng. Museets udstllnger Alderssvarende dalogbaseret rundvsnng med fortællnger udstllngerne. Særlgt fokus på madens kulturhstore, årstdens arbejdsopgaver det selvforsynende bondehjem, skkke og overtro. Aktvtet Eleverne opdeles mndre grupper. De arbejder køkkenet med fremstllng af årstdsrelevante hstorske retter. Råvarerne høstes, samles museets landbrugsbotanske have, hønsehus/ stalde eller naturen og maden tlberedes på brændekomfurer. Sdeløbende med de hstorske retter tlberedes nutdge retter af samme råvarer som ndgår de hstorske retter. Dsse nutdge retter arbejdes der med en nnovatv ramme hvor eleverne sætter deres eget præg på ngredenser og sammensætnng af smage. Eleverne dækker bord og spser fællesskab. Hver gruppe præsenterer deres ret for resten af klassen og deler derved begejstrng og lærng. Det vl være mulgt at vælge mellem tre forskellge årstdsforløb. Vnter- og kyndelmssemad: Grønkål, korn, løg, sulemad peroden februar-marts. Forårsmad/sommermad: Rabarber, ærter, gulerødder, mælkeretter peroden aprl-jun. Efterårsmad: Bugnende høst have/mark af alle afgrøder, fersk kød peroden august-oktober. Varghed: 4½ tme Aldersgruppe: klasse samt valgfag madkundskab Relevant for fagene: Hstore, dansk, madkundskab, bolog Varghed: 4½ - 5 tmer Aldersgruppe: klasse samt valgfag madkundskab Relevant for fagene: Hstore, dansk, madkundskab, bolog Perode: Februar, marts Perode: Februar - oktober Prs: kr. Prs: kr. pr. klasse 4 5

4 Julens tradtoner klasse Julen er en td med mange tradtoner. Selvom der er stor forskel på vores jul og på julen gamle dage, er der allgevel mange af de gamle tradtoner, som også hører vores jul tl. Pebernødder, rsengrød, kager, gæster og mad rgelge mængder er og var en meget væsentlg del af julen. Nssen eller gårdboen, som han også kaldtes, skulle dengang som nu have sn rsengrød hver eneste dag julemåneden, hvs man vlle undgå at han drllede, eller det der var værre. Onde magter, sær troldtøj, skulle man beskytte sg mod, hvs man vlle undgå, at der skete ulykker stalden, laden, huset og på markerne. Man skulle f. eks. sætte stål, og alt hvad der kunne dreje rundt, skulle gemmes væk. Juletræet kendte man kke før tden, men julebukken, som havde hæderspladsen stuen, pyntede man med farvede bånd. Man gav heller kke hnanden gaver, sådan som v gør dag men man glædede sg allgevel tl julen, som man forberedte lang td. Museets udstllnger Alderssvarende dalogbaseret rundvsnng med fortællnger udstllngerne. V følger julens tradtoner en rejse tlbage tden gennem 2000 år og går på opdagelse efter nssen - en nssefortællng tryller. Aktvtet Eleverne opdeles mndre grupper. De bager pebernødder, bager gode råd jernkomfuret og kærner smør køkkenet. De laver julepynt af halm, dypper lys og samles alle omkrng julebordet med rsengrød, som er kogt høkassen. For 0. klasse udskftes aktvteten at lave halmjulepynt med en af de gamle julelege blndebuk. Sang og udklædnng forbnder legen med tradtoner og folkelghed. Påskens tradtoner klasse Påskeugen, den sdste uge fasten, var præget af stlhed, alvor og frygt for onde magter. Hver dag denne uge havde st eget navn, og bestemte skkke var knyttet hertl. Skærtorsdag og sær Langfredag var stlle dage med megen alvor. Ingen måtte lave støj hverken arbejde eller leg. Selv krkeklokkerne var dæmpede. De onde magter, troldheksene, måtte man tage sg agt for. Især askeonsdag om aftenen, når de var mange samlede for at flyve tl heksesabbat, var de særlg farlge. Alt af værd både ude og nde skulle beskyttes mod deres onde trolddomskunst. Fastemåltderne skærtorsdag og langfredag var mange steder nkålsuppe med n slags grønt og rugmelsgrød. Påskelørdag spste man æggesøbe og skdne æg. Æggene har altd hørt påsken tl. Madmor farvede æggene, så de så flotte ud på påskebordet, og de blev også brugt som gaver tl tjenestefolkene. Æggene var dels et symbol på frugtbarhed, og dels kunne et hønnkeæg fra en sort høne gve en særlg synskhed, der kunne afsløre hekse, hvs en række bestemte betngelser var opfyldt. Et hønnkeæg er det allerførste æg, en høne lægger. Museets udstllnger Alderssvarende dalog baseret rundvsnng med fortællnger udstllngerne. V blver undersøger påskens tradtoner påskens betydnng dag og gamle dage. Aktvtet Eleverne opdeles mndre grupper. De arbejder køkkenet med fremstllng af et fælles påskemåltd. Eleverne laver nkålsuppe på jernkomfuret, er have og natur for at samle urter, laver skdne æg, bager hvde-trsdagsbrød, kærner smør mv. Og de arbejder med halm og laver hekse, de farver æg med urter og løgskaller og alle slutter dagen med at besøge fårestalden, hvor forårets lam sprnger rundt. Varghed: 4½ tme, afhængg af aktvtetsvalg Aldersgruppe: klasse Relevant for fagene: Hstore, dansk og krstendom Varghed: 4½ tme. Aldersgruppe: klasse. Relevant for fagene: Hstore, dansk, krstendom, natur/teknk Deltagerantal: Max. én klasse Deltagerantal: Max. én klasse Perode: Uge 46 frem tl jul Perode: 4 uger omkr. påske Prs: kr. Prs: kr. 6 7

5 Rollespl om stavnsbåndstden Eleverne får mulghed for va et rollespl at opleve og forstå, hvordan det som bondefamle kan have været at leve stavnsbåndstden, peroden Museets udstllnger og aktvtet V starter dagen med rundvsnng museets udstllng Fra svedjebrug tl landsbyfællesskab, hvor der særlgt sættes fokus på landbofamlens vlkår og arbejdsopgaver året gennem 1700-tallet. Herefter orenteres eleverne om spllet og nddeles famlegrupper med forskellg socal status. Hver famle har en startkaptal, nogle har også redskaber og materaler, mens andre må købe det nødvendge hos herremanden, før de kan komme gang med arbejdet. Eleverne arbejder praktsk med en række aktvteter, der anskuelggør landbolvet og stavnsbåndstdens vlkår. Kornet skal tærskes, renses og males før brødet kan bages, ulden og hørren skal forarbejdes, smørret skal kærnes, lysene skal dyppes og af halmen laves smer (reb). Famlerne skal gennem produktonen af varer forsøge at tjene så mange rgsdaler, at de som mnmum kan betale deres skatter og landglde (fæsteafgft). Undervejs spllet sendes de mltærplgtge mænd på øvelse, og famlen skal bdrage med arbejdskraft tl hover. Alle produkter som fremstlles, får eleverne med hjem, når spllet er slut. Afslutnng fællesskab. Spllets udfordrnger og den faglge og socale lærng evalueres. Kornhøst og husdyr klasse Kornhøsten har altd været årets højdepunkt og den mest travle td for bonden. Kornhøsten er resultatet af et helt års ndsats: sdste års rensnng og udvælgelse af det korn, som skulle gemmes og sås på marken foråret, efterårspløjnngen, udsprednng af møg, forårspløjnng, sånng og endelg tålmodg venten på at kornet skulle gro godt og at vejret skulle være med kornet og høsten. Museets udstllnger Alderssvarende dalogbaseret rundvsnng udstllngerne. I fokus er bondens selvforsynng og sær kornet, høsten og husdyrenes betydnng for bonden, bondelvet og de tradtoner, der er forbundet med høsten. Eleverne får kendskab tl de 4 kornarter (havre, hvede, byg og rug) og deres anvendelse før og nu. Aktvtet Eleverne deles to grupper og arbejder dsse hele dagen. Eleverne tager roer op marken med roejern, de vasker og rasper roerne og fodrer husdyrene med korn og roer. Køer, får, geder og kanner fodres. Husdyrenes kulturhstore og nytteværd formdles. Inden kornhøsten spses fællesskab på høloftet, hvorfra v kan se hvedemarken, der skal høstes eleverne får fedtemadder og drkker øl (alkoholfr). Kornhøsten foregår med segl, neg bndes og korn tærskes og renses. Dagen slutter på stubmarken med elevernes evaluerng. Varghed: 4½ tme Aldersgruppe: Fra 5. klasse Relevant for fagene: Hstore, dansk, samfundsfag Varghed: 4-4½ tme Aldersgruppe: klasse. Relevant for fagene: Hstore, dansk, natur og teknnk Perode: Februar tl november Perode: August, september Prs: kr. Prs: kr. 8 9

6 Kornhøst og bagnng klasse Kornhøsten har altd været årets højdepunkt og den mest travle td for bonden. Kornhøsten er resultatet af et helt års ndsats: sdste års rensnng og udvælgelse af det korn som skulle gemmes og sås på marken foråret, efterårspløjnngen, udsprednng af møg, forårspløjnng, sånng og endelg tålmodg venten på at kornet skulle gro godt og at vejret skulle være med kornet og høsten. Museets udstllnger Alderssvarende dalogbaseret rundvsnng udstllngerne. I fokus er bondens selvforsynng og sær kornet, høsten og husdyrenes betydnng for bonden, bondelvet og de tradtoner, der er forbundet med høsten. Eleverne får kendskab tl de 4 kornarter og deres anvendelse før og nu. Aktvtet Eleverne deles to grupper og arbejder dsse hele dagen. Den ene gruppe elever går køkkenet og bager brød, tærsker kornet med stokke eller plejl, renser det sold og maler kornet tl mel. Brød æltes og bages. Den anden gruppe går marken, hvor kornhøsten foregår med segl. Kornet bndes neg, negene tærskes og kornet renses sold. Alle spser fællesskab på høloftet eleverne får fedtemadder og drkker øl (alkoholfr). De to grupper bytter opgaver. Eleverne får hver deres boller med hjem. Husdyrene fodres Museets husdyr er gamle danske landracer. Det er altså de husdyr, der fandtes på bondegårdene før tden. Husdyrene går stalde og folde på museets areal. Husdyrene fodres hver dag af museets landmand, men det er mulgt at deltage fodrngen af husdyrene sammen med skoletjenestens medarbejdere. Tl hvert enkelt husdyr; koen, svnet, fåret, geden, hønen og gåsen knytter der sg mange fortællnger om bl.a. dyrets nytteværd for bonden, om tro og overtro og om dyrets pasnng og pleje. Dagens ndhold Alderssvarende dalogbaseret rundvsnng udstllngerne. I fokus er bondens selvforsynng og sær husdyrenes betydnng for bonden, bondefamlen, lvet på gårdene og årstdens tradtoner. Eleverne får kendskab tl husdyrenes nytteværd. Aktvtet Når eleverne deltager fodrngen af dyrene forsynes gruppen med en fodrevogn, der er fyldt med foder tl husdyrene og tng, der gør fortællngerne om husdyrene nærværende. Eleverne hjælper med fodrngen og kommer tæt kontakt med får, geder, høns og kanner. Undervsnngen tl klasse lægger vægt på kornets hstore, kornet som mddel tl velstand og udvklng, kornets betydnng krge og fred og de gamle kornsorters oprndelse og betydnng for fremtden. Ved bagnng kan eleverne vælge mellem forskellge gamle kornsorter og fremstlle nye smage af gamle kornsorter. Varghed: 4-4½ tme Aldersgruppe: klasse. Relevant for fagene: Hstore, dansk, natur og teknk, madkundskab, bolog Varghed: 2½ - 3 tmer Aldersgruppe: Børnehave - 5. klasse Relevant for fagene: Hstore, dansk, natur og teknk Perode: August, september Perode: Aprl tl november Prs: kr. Prs: kr

7 Får og uld Fåret er et af de husdyr, som de allerførste bønder Danmark havde - for 6000 år sden. Fåret har altd været et meget vgtgt husdyr for bonden; det gav nemlg både uld tl tøj, kød tl mad og fedt tl lys. Fårene gk og græssede de steder, hvor der kke var føde nok tl køer, f.eks. på heden. Fårehyrden og hyrdehunden gk sammen med fårene og sørgede for, at fårene gk samlet og beskyttede dem mod rovdyr. Museet har to forskellge typer af gamle danske landracefår, samt en llle flok meget tamme får, som børnene kan komme helt tæt på, røre og kæle med. Museets udstllnger Alderssvarende dalogbaseret rundvsnng med fortællnger udstllngerne. I fokus er bondens selvforsynng og sær husdyrenes betydnng for bonden, de enkelte husdyrs nytteværd, pasnng og pleje mv. Aktvtet Eleverne opdeles mndre grupper, som både arbejder med uld eller dypper lys og besøger museets får og fodrer dem. Her kan der alt efter alder og nteresse vælges én af følgende aktvteter: arbejde med råuld som kartes og spndes, flte vasket uld tl uldbold eller dyppe lys. Datdens lys var lavet af fåretælle (fedt) og derfor ndgår lysedypnng blandt valgmulghederne. Spndngen foregår fra 2. klasse på henholdsvs vndepnd og håndten alt efter håndelag og motork. Fåreracerne gver anlednng tl at sammenlgne, se forskelle og lgheder og forstå husdyrenes tlpasnng tl mljø/klma mv. Det har stor værd at få nærkontakt med fårene og opleve dyrenes, deres adfærd og uldens egenskaber på dyrets krop. Ko - smør og ost Koen er et af de husdyr, som de allerførste bønder havde - for 6000 år sden. Koen har altd været et meget vgtgt husdyr for bonden. Først og fremmest ford den gav gødnng tl markerne og dernæst ford den kunne bruges som trækdyr. Men også mælken, kødet og skndet havde stor betydnng for bonden. Museet har flere forskellge gamle racer af kvæg, nogle der fortrnsvs var gode trækdyr, men også leverede god mælk og godt kød. Museets udstllnger Alderssvarende dalogbaseret rundvsnng udstllngerne. I fokus er bondens selvforsynng og sær husdyrenes betydnng for bonden, bondefamlen, lvet på gårdene og årstdens tradtoner. Eleverne får kendskab tl husdyrenes nytteværd. Aktvtet Eleverne deles mndre grupper. Alle elever fodrer køer og kærner smør eller laver ost køkkenet. I stalden ser eleverne forskellge slags foder tl husdyrene. Køernes adfærd agttages, når de æder der opstår mange spørgsmål: fx hvem er førerkoen og hvorfor er der en førerko? I køkkenet kan eleverne kærne smør stampekværnen, ælte det smørtruget og pakke det pakker, som de får med hjem. Alternatvt kan eleverne lave ost skør/frsk ost på jernkomfurerne. Der hentes urter haven tl at krydre osten. Eleverne får osten med hjem. Varghed: 3 tmer Aldersgruppe: Børnehave - 5. klasse Relevant for fagene: Hstore, dansk, natur/teknk Perode: Hele året Prs: kr. Ønskes to aktvteter med uld/lys, samt besøg hos fårene koster forløbet 1200 kr. og vargheden er 4 tmer Varghed: 3 tmer Aldersgruppe: Børnehave - 3. klasse Relevant for fagene: Hstore, dansk, natur/teknk Perode: Hele året Prs: kr

8 Særlge ønsker og behov kan opfyldes og programmer sammensættes frt Alle skoletjenestens tlbud kan tlpasses, så det passer tl netop jeres besøg. Det gælder både temaforløbene og de enkelte aktvteter, som kan sammensættes frt efter eget valg. Skoletjenestens rammer, aktvteter og formdlng egner sg godt tl elever med særlge behov. V tlpasser og tlrettelægger gerne besøg, der detaljerne henvender sg specfkt tl denne gruppe børn og unge. Høns og æg På de følgende sder er der præsenteret en række aktvteter, som kan sammensættes efter eget ønske. Her er der mulghed for at lave programmer tl flere klasser samtdg med én eller flere aktvteter. Kontakt skoletjenesten overvejelses- og planlægnngsfasen og blv afklaret om mulghederne. Lge sden jernalderen har bonden holdt høns Danmark. Høns har levet frt landsbyerne og på gårdene. De levede af madrester, ukrudt og hvad de kunne fnde af frø og korn. Høns var gode at have som husdyr; de var lette at passe og gav både kød og æg. Museet har flere forskellge hønseracer som alle er gamle danske landracer. Museets udstllnger Alderssvarende dalog baseret rundvsnng udstllngerne. I fokus er bondens selvforsynng og sær husdyrenes betydnng for bonden, famlelvet på gårdene og årstdens tradtoner. Eleverne får kendskab tl husdyrenes nytteværd. Aktvtet Eleverne deles mndre grupper. Alle elever fodrer høns, samler æg og fnder urter Den Landbrugsbotanske Have. Alle sanser bruges ved ndsamlngen, der smages, duftes og vælges mellem et utal af urter. Urterne skylles og hakkes med urteknve køkkenet. En æggeret tlberedes ved støbejernskomfuret - de ældste elever arbejder med en hstorsk opskrft og gamle køkkenredskaber, som f.eks. pskers eller hjulpsker. Eleverne spser fællesskab. Tærske korn, male mel og bage brød Indtl slutnngen af 1800-tallet bagte man selv st brød hjemme på gårdene og husene. Det daglge brød var rugbrød. Hvedebrødet eller hvedekager, som det kaldtes, fk man kun tl fester og højtder. Når kornet var tærsket med plejlen og renset soldet, blev det malet tl mel hos mølleren. På mange af de større gårde havde man en kornkværn tl malng af mndre portoner. At bage rugbrød var et stort og tdskrævende arbejde, som strakte sg over flere dage. Dagens ndhold V fortæller om korn og brødbagnng. Arbejdet med korn og brød kan enten vælges som enkeltstående aktvtet eller sammensættes med andre aktvteter. Varghed: 3 tmer Aldersgruppe: Børnehave - 5. klasse Relevant for fagene: Dansk, hstore og natur/teknk ndtl 4. klassetrn Perode: Aprl tl november Prs: kr. Aktvtet Eleverne lærer at tærske med plejl eller kæp, rense korn sold og male det håndkværnen for tl sdst at bage deres eget brød. For mellemtrn/udskolngs klasser lægges vægt på kornets hstore, kornet som mddel tl velstand og udvklng; krge og fred, de gamle kornsorters oprndelse og betydnng for fremtden. Ved bagnng kan eleverne vælge mellem forskellge gamle kornsorter og fremstlle nye smage af gamle sorter. Varghed: ca. 60 mn. Perode: Året rundt Prs: 350 kr

9 Fremstllng af ost - skørost Kort om ostens hstore. Skørosten er en frsk-ost lavet uden osteløbe. Man bruger tykmælk eller kærnemælk, som opvarmes. Ved opvarmnngen skller vallen fra osten. Skørosten er en prmtv ostetype med urgamle tradtoner. Dagens ndhold: Eleverne arbejder ved brændekomfurerne: tænder op, passer lden og opvarmer den syrnede mælk. Den syrnede mælk passes med forsgtghed og når den skller er ostemassen ved at dannes. Vallen løber fra og skørosten afkøles. Imens henter eleverne krydderurter fra den Landbrugsbotanske Have og smager tl sdst osten tl med salt og krydderurter. Varghed: Ca. 45 mn. Perode: Året rundt Prs: 350 kr. Hør forarbejdnng Indtl man for godt 100 år sden begyndte at mportere bomuld og slke, brugte man ud over uld også hør tl lnned og beklædnng. Hørplanten kan blve næsten 1 m. høj. Den har stve træagtge stængler og små blå blomster. Stænglerne ndeholder fbre, som ved en række processer kan frgøres og bl.a. anvendes tl lnned og beklædnng. Dagens ndhold V fortæller om hør og arbejdsprocesserne. Arbejdet med hør kan enten vælges som enkeltstående aktvtet eller sammensættes med andre aktvteter. Aktvtetstlbud Eleverne kan selv prøve at bryde, skætte og hegle hørren. Tl sdst formes de bløde klædefbre tl en llle knot, som eleverne får med hjem. Varghed: Ca. 45 mn. Aldersgruppe: Fra 5. klasse Perode: Hele året Prs: 350 kr. Smørkærnng Før oprettelsen af andelsmejererne slutnngen af 1800-tallet fremstllede landbofamlerne selv smør. Den nymalkede mælk blev set og hældt over store flade træ- eller lerfade, som blev sat op på bjælker og hylder stuen. Her stod mælken 2-3 dage for at sætte fløde. Når fløden havde samlet sg på overfladen, blev den skummet af og opbevaret flødebøtter, ndtl man havde samlet så meget fløde, at man kunne fylde smørkærnen halvt op. Det var hårdt arbejde at kærne smør, og ofte skftedes man tl at arbejde ved kærnen. Af 1 lter fløde blver der ca. 360 g smør og 4 dl kærnemælk. Dagens ndhold V fortæller om arbejdet med mælken og fremstllngen af smør. Arbejdet med smørkærnng kan enten vælges som enkeltstående aktvtet eller sammensættes med andre aktvteter. Aktvtet Eleverne arbejder grupper og kærner smør stampekværn og ælter smørret smørtruget. Varghed: Ca. 45 mn. Perode: Året rundt Prs: 350 kr. Halm - fremstllng af halmsmer Tdlgere var halm en meget værdfuld ressource, som blev anvendt tl mange forskellge formål. Ikke alene som dyrefoder, strøelse og tækkematerale havde den stor betydnng. Af halmen blev der også fremstllet sædeløb, bkuber, barnevugger, sykurve, beholdere tl opbevarng af korn, mel og gryn, halmsmer (reb), såler m.m. I vnterhalvåret, når alle gårdens folk samledes aftensædet, arbejdede mændene bl.a. med halm. Dagens ndhold: V fortæller om anvendelsen af halm. Arbejdet med halm kan enten vælges som enkeltstående aktvtet eller sammensættes med andre aktvteter. Aktvtet Eleverne får nstrukton hvordan halmsmer laves af våd halm. Det er også mulgt at vælge at lave såler eller grydeskrubbere af halm. Der vælges én af teknkkerne. Varghed: Ca. 45 mn. Perode: Året rundt Prs: 350 kr

10 Uld - karte/spnde Indtl mdten af 1800-tallet var landbofamlerne stort set selvforsynende, også når det gjaldt deres tøj. På alle gårde havde man får, som blev klppet to gange om året. Under klpnngen blev ulden sorteret to kvalteter. Den fne lange uld og den fltede blev opbevaret hver for sg. Arbejdet med at karte og spnne ulden begyndte ved Mkkelsdag d. 29. september og skulle gerne være afsluttet nden jul. Af den spundne uld strkkede og vævede man, mens man af råulden og den kartede, men uspundne uld fremstllede forskellge beklædnngsdele, tæpper m.m. Dagens ndhold: V fortæller om arbejdet med ulden. Kartnng og spndng kan enten vælges som enkeltstående aktvtet eller sammensættes med andre aktvteter. Aktvtet Eleverne prøver at karte og spnde på håndten eller vndepnd. Garnet spndes og tvndes og kan blve tl et armbånd eller et llle nøgle garn. Varghed: Ca. 45 mn. Aldersgruppe: Fra 4. klasse Perode: Året rundt Prs 350 kr. Rebslagnng Rebslagnng er et tekstlhåndværk, som har været kendt og praktseret by og på land helt tlbage mddelalderen. Plantefbre af hamp var tdlgere det vgtgste råmaterale og spnnng den grundlæggende teknk. Tovværksfabrkkerne har nu overtaget arbejdet og håndværket er stort set forsvundet. De sdste håndslåede reb, som blev fremstllet på landet, var af høstbndegarn. De korte stykker fra kornneg og halmballer blev skåret fr for knuder og bundet sammen tl lange garn, hvoraf man slog reb. Dagens ndhold V fortæller om fremstllng af reb. Rebslagnng kan enten vælges som enkeltstående aktvtet eller sammensættes med andre aktvteter. Aktvtet Eleverne arbejder sammen grupper på 3-5 og laver fællesskab et langt reb. Varghed: Ca. 45 mn. Perode: Året rundt Prs: 350 kr. Uld - flte Indtl mdten af 1800-tallet var landbofamlerne stort set selvforsynende, også når det gjaldt deres tøj. På alle gårde havde man får, som blev klppet to gange om året. Under klpnngen blev ulden sorteret to kvalteter. Den fne lange uld og den fltede blev opbevaret hver for sg. Arbejdet med at karte og spnne ulden begyndte ved Mkkelsdag d. 29. september og skulle gerne være afsluttet nden jul. Af den spundne uld strkkede og vævede man, mens man af råulden og den kartede, men uspundne uld fremstllede forskellge beklædnngsdele, tæpper m.m. Dagens ndhold: V fortæller om arbejdet med ulden. Fltnngen kan enten vælges som enkeltstående aktvtet eller sammensættes med andre aktvteter. Aktvtet Eleverne flter en uldbold og får bolden med hjem. Varghed: Ca. 45 mn Aldersgruppe: fra klasse Perode: Året rundt Prs: 350 kr. Lys Uden lys kunne man kke arbejde ndendørs den mørke årstd. Det daglge lys var tællelyset, både by og på land 1800-tallet. Tælle er fedt fra får. Efterhånden som fårene blev slagtet efteråret, blev tællen skåret tern og smeltet af flere omgange. Første afsmeltnng af det bedste fedt blev brugt tl fne hvde højtdslys, anden afsmeltnng blev tl ldt gullge arbejdslys, mens de efterfølgende afsmeltnnger samt det rngeste fedt blev tl grålge lysepråse. Lysedypnngen foregk ved, at man rolgt tempo dyppede vægen den opvarmede tælle, så lyset blev tykkere og tykkere. Arbejdet krævede tålmodghed og erfarng, så hvs der var en gammelmor huset, var det som regel hende, der stod for arbejdet. På en almndelg gård skulle man bruge omkrng 1000 lys om året. Dagens ndhold V fortæller om lysfremstllng. Arbejdet med at dyppe lys kan enten vælges som enkeltstående aktvtet eller sammensættes med andre aktvteter. Aktvtet Eleverne dypper selv et hvdt højtdslys og får lyset med hjem. Varghed: Ca. 45 mn. Perode: Året rundt Prs: 350 kr

11 Du fnder os lge her Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Offentlg transport: Bus nr. 212 og 214 kører drekte tl Gl. Estrup. Bus nr. 319 kører tl Aunng Museets skoletjeneste har mere end 25 år erfarng med børns møde med hstoren og helt unkke rammer for at gøre landbrugshstoren levende og nærværende. Det vgtgste for os er, at børn og unge er drekte forbndelse med hstoren gennem deres sanser og håndens arbejde. Ny vden og opdagelse går gennem hånden og hjertet! Det er en stor glæde at stlle dsse mulgheder tl rådghed for lærng og oplevelse brug dem de er jeres! V glæder os tl dalogen med jer og fornøjelsen ved at vække de slumrende bondekarle og pger jeres elever! Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Randersvej Aunng T

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør Nr. 1, 2006 Sden sdst den sdste nyhedsbrev har ABSALON lgget ved såvel Flådestaton Korsør som Flådestaton Frederkshavn, for at få nstalleret mere mltært udstyr om bord. Installatonerne blev afsluttet den

Læs mere

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter

Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter Kpetenceråde Efter klassetrn Efter 7. klassetrn Efter 9. klassetrn Mundtlg deltage korte og enkle samtaler konkrete hverdagsemner på deltage kortere samtaler og gve korte, fremstllnger af almndelge stuatoner

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære?

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære? SåDAn GØR VI Februar 2014 KLASSELEDELSE Hvad skal eleverne lære? Fagudvalgene har fået en central rolle Sofendalskolens arbejde med klasseledelse og struktur relaton tl folkeskolereformen. Klasserumsledelse

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

FE90092 Samme bane bare med brune Bodex plader, i stedet for planker i gran, til samme pris! Kardemommeby

FE90092 Samme bane bare med brune Bodex plader, i stedet for planker i gran, til samme pris! Kardemommeby Legepladser og uderum tl børn og voksne Tjek prsen! Nkostne Multbane 10 x 20 meter bane med udstyr som vst. Varmgalvanserede stålstolper, mål og basket. Plader tl basket er lavet af vejrbestandgt polyethylene,

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad for Hjerm Sogn Krkeblad Krkelg vejvser Vestre krke Graver krketjener: Morten Gert Hansen Krkevej 18, 7560 tlf. 21 20 27 43 mal: hjermvkrkegaard@gmal.com Snepræst: Jonas Serner-Pedersen Krkevej 9, 7560 tlf. 97 46 41 14

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

i l\ri"* vi/ v'+ d' - '"= '? ii ',,*f,,då* \vnrr)*t jc'^-- 5 / 1 korl, \ ci I, LW'i' >/ ri{i t \ itu /,r "'; *,,{ Agenda u"=&.,n ) /,*ii adiil [,16,t

i l\ri* vi/ v'+ d' - '= '? ii ',,*f,,då* \vnrr)*t jc'^-- 5 / 1 korl, \ ci I, LW'i' >/ ri{i t \ itu /,r '; *,,{ Agenda u=&.,n ) /,*ii adiil [,16,t bt (*, U t \ ct') c, (r..j )\d $,rr\ f ),l ) \uu -J lott, rt,, t{' ' [#, fur $rt",'t (,t_ { r'. \ t 1.T, tf,l \ wt '1${ r rj ^lr t;.\4 t} Crh d /\ -":.-,, Uu! 1futrfurt,? /r!.j{ j f- 1l,t' n\up :,/ JY

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ

SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ SPORENE PÅ SVINØ & AVNØ Sporene på Svnø og Avnø Indhold Sde Ldt om Svnø og Avnø 4-5 Avnø Naturcenter 6-7 Rødt spor: Det åbne land 8-9 Strandengens mange lyde 10-11 Blåt spor: Frluftslvet 12-13 Gult spor:

Læs mere

Beboeren. Sommerlandet. Ildsjæle. Vinderen er fundet. Teater og debat. Farvepalet for tryghed KAB sætter fokus på trygheden i boligafdelingerne

Beboeren. Sommerlandet. Ildsjæle. Vinderen er fundet. Teater og debat. Farvepalet for tryghed KAB sætter fokus på trygheden i boligafdelingerne Beboeren Jun 2011 Farvepalet for tryghed KAB sætter fokus på trygheden bolgafdelngerne Bolger støbeskeen Der er mange nye bolger på vej KAB-fællesskabet sde 6 sde 8 Fede klpper, bål og blødende f ngre

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15...

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15... Marts 2010 Voers Blad Foto: Karl Svansø Iversen - Vntersolen over Krstnelund. Vnderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere sde 15... Formandsstafetten V har Voers Skole, Voers Spejdere, Voers Idrætsforenng,

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Østjyske opskrifter 1

Østjyske opskrifter 1 INSPIRATIONSMATERIALE Østjyske opskrifter 1 Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015 Indhold 1. Om dette materiale 2. En typisk ret til morgenen 3. Valborgblus og fedtboller

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde Et magasn om udfordrngerne på arbejdsmarkedet et regonalt perspektv. Med fokus på nytænkende samarbejder på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftgelsesndsatser. Når vden omsættes tl vækst. 2015 TEMA

Læs mere

Programslyring. iiiillm. l{iclo*olt lr/indow* til Workgloups. qfoldctfs- Copyright @ l gbs-lgg3 ldicro*oft Corporation

Programslyring. iiiillm. l{iclo*olt lr/indow* til Workgloups. qfoldctfs- Copyright @ l gbs-lgg3 ldicro*oft Corporation llm Prramslyrng l{clo*olt lr/ndow* tl Workgloups hfm. Verson 311 qfoldctfs Copyrght @ l gbslgg3 ldcro*oft Corporaton En hstore 3 kaptler, der handler om hvordan skærmen fk sn prompt (A:l) hvordan musen

Læs mere

er ikke kun for voksne

er ikke kun for voksne junor Coacng Coacng er kke kun for voksne Fre ungdomsryttere fra Sanrum Rklub aft mulged for at møs med en coac. Koort været at booste troen egne evner Tekst og foto: Tet R asmussen D e fleste nesker forbnr

Læs mere

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)

Synopsis for handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Handlngsplanens aktvteter struktureres ndenfor strategens temaer: Regon er et attraktvt sted at bo, arbejde og drve vrksomhed De rette kompetencer styrker væksten Innovaton og store anlægsnvesternger skaber

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmerne er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Bodl Schmdt, Lars Provstgaard, Chrstan Holm Nelsen, Maybrtt Pugflod;

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Efterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1).

Efterår 2013 : Status på igangværende aktiviteter inden for velfærdsteknologi, der leder frem mod strategi 2020 mål, (skema 1). VELFÆRDSTEKNOLOGI PROCESBESKRIVELSE Efterår 2013 : Status på gangværende aktvteter nden for velfærds, der leder frem mod strateg 2020 mål, (skema 1). Tds- procesplan for uddannelsens ndsatsområder ndenfor

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Dimissionstale 2015, GUX Nuuk

Dimissionstale 2015, GUX Nuuk Dimissionstale 2015, GUX Nuuk Kære studenter! Det er en festlig td I alle er en del af i disse dage, og jeg vil starte med at ønske alle som en hjertelig tllykke med huen! Hvad angår jer 3g-ere skal I

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

03977.00. Afgørelser - Reg. nr.: 03977.00. Fredningen vedrører: Lyngbo Hede. Domme. la ksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

03977.00. Afgørelser - Reg. nr.: 03977.00. Fredningen vedrører: Lyngbo Hede. Domme. la ksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 03977.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03977.00 Frednngen vedrører: Lyngbo Hede Domme la ksatons kom mss onen Naturklagenævnet Overfrednngsnævnet Frednngsnævnet 21-02-1966 Kendelser Deklaratoner FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

God fornøjelse. NLP Huset 2010

God fornøjelse. NLP Huset 2010 20 ÅR 20 PORTRÆTTER INDHOLD Forord Velkommen tl NLP Huset Peter Grønnng - Fandme farlgt Karen Jensen I dag ser jeg hele mennesker Lsbeth Holm og Søren Stags Hvad nu hvs? Hvad er Enneagrammet? Chrstel Seerø

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

Dagsorden: Iver Poulsen (på valg) Christian Holm Nielsen Maybritt Pugflod Bodil Schmidt Lars Provstgaard Bjarne Vogt (på valg) Viggo Kofod (på valg)

Dagsorden: Iver Poulsen (på valg) Christian Holm Nielsen Maybritt Pugflod Bodil Schmidt Lars Provstgaard Bjarne Vogt (på valg) Viggo Kofod (på valg) afholdes en Fælles Generalforsamlng sammen med HGU, Dagl Brugsen, Dn Egen Forenng og Dagsorden: 1. Valg af drgent 2. Valg af stemmetællere 3. Formandens beretnng og fremlæggelse af vsoner for fremtden

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De

Læs mere

TheraPro HR90. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang

TheraPro HR90. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang . Kort beskrvelse TheraPro HR9 Elektronsk radatortermostat. Leverngens omfang I radatortermostatens emballage er der: 4 Med den elektronske radatortermostat kan du ndstlle rumtemperaturen nøjagtgt efter

Læs mere

2. Sandsynlighedsregning

2. Sandsynlighedsregning 2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har

Læs mere

FOTO FRA STEDET. Ekkodalen Bofællesskab i Ballerup Kommune - OK FONDEN

FOTO FRA STEDET. Ekkodalen Bofællesskab i Ballerup Kommune - OK FONDEN 2 FOTO FRA STEDET Ekkodalen Bofællesskab i Ballerup Kommune - OK FONDEN Grunden er et stærkt kuperet areal, placeret langs Bispevangen i det nordlige Ballerup. Foruden den naturlige kupering, er der bygget

Læs mere

ZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning

ZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning BRUGERVEJLEDNING UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Orgnale Brugsanvsnng R INDHOLD GENERELT...3 Indlednng...4 Advarsler...4 Forholdsregler...5 Tlsgtet brug...6 OVERSIGT

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

ER DER EN KYLLING I ÆGGET?

ER DER EN KYLLING I ÆGGET? ER DER EN KYLLING I ÆGGET? Et rugeforløb, hvor børnene selv er med til at hente æg i hønsehuset, lægge æggene i rugeskabet, gennemlyse æggene, lægge æggene til klækning i det andet rugeskab og se, når

Læs mere

STJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D 20 686 E 116.

STJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D 20 686 E 116. MAJ 116. DEN NR. 3 STJERNE 1967 ÅRG. D 20 686 E hmlen. I løssalg Danmark DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 3- Maj 1967-116. Arg. INDHOLD Det ædleste kald lvet. Af Præsdent

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS GRATIS TIL DIG Vi bager med mel af korn, der er Dyrket Høstet Malet DANMARK DANSK TAPAS Smagen af danske specialiteter til brød bagt med dansk mel FRA JORD TIL BORD Valsemøllen følger kornet hele vejen

Læs mere

HVIDOVRE LOKALHISTORIE

HVIDOVRE LOKALHISTORIE L HVIDOVRE KOMMUNES l.okalhis'ioriske ARKIV Medborgerhuset Hvdovrevej 280 2650 Hvdovre HVIDOVRE LOKALHISTORIE = w """4 w... 0 w... """4 = 0? 0... = --- 6. årgang, nr.1, februar 1988 LØSSALGSPRIS: Kr. 12.-

Læs mere

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Ægs køkkentekniske egenskaber

Ægs køkkentekniske egenskaber Ægs køkkentekniske egenskaber Målet med undervisningen: Afprøvning af ægs køkkentekniske egenskaber Gruppestørrelse 2 Husk at tage billeder til Jeres portfolio og reflekter over arbejdsprocesserne, så

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Juleaften 2009 Herlev Hospital

Juleaften 2009 Herlev Hospital Juleaften 2009 Herlev Hospital Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, Hold selv i os din julefest. Amen. Julen har med stemning at gøre. Vi vil så gerne i julestemning. Vi ønsker brændende, at den skal indfinde

Læs mere

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet 6. Eventuelt Dagsorden: AFDELI NGSMØDE REVIDERET DAGSORDEN TIL 4. september2012 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 8210 Aarhus V Telefon 8938 2000 post@almenboaarhus.dk www almenboaarhus.dk

Læs mere

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 FLYDENDE LEDELSE I lgt Hjørrng rør fra Kommune den menge fl yd medarbejd god ledelse tl den en øvste lnd strøm topchef gennem tlbage et usyn- gen. Leadshp Ppelne hedd ledelsestankegangen. Den komm fra

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

STJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE

STJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE lt ø- 4 det Independence, gang Krkens at søgen hmmelen en Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE RICHARD L. EVANS af De Tolvs Råd Der er frstelser overalt. Mulghederne for at øve det onde eller for at gøre godt

Læs mere