Side 1 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 1 af 39 C:\AdLib express\input\20110601t081631.978\biologicavalgtekst-hjside-30 5 2011.doc"

Transkript

1 Biologisk behandling af reumatologiske sygdomme: En status over de første 8 år med biologisk behandling på Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring med fokus på præparatvalget. Udarbejdet, og senest revideret, af Claus Rasmussen, 30. maj Introduktion Biologiske lægemidler kan beskrives som modificerede molekyler fra levende organismer designet til at modulere en biologisk sygdomsproces. Starten på den biologiske æra kom i 1980 erne med påvisning af proinflammatoriske cytokiner i synovialisvæv fra patienter med reumatoid artrit (RA). Det ene cytokin, TNF-alfa, viste sig at være et overordnet cytokin, og hæmning heraf medførte også hæmning af andre cytokiner. En målrettet forskning ledte i de følgende 10 år til fremkomst af 3 TNF-alfa hæmmere infliximab (Remicade ), etanercept (Enbrel ) og adalimumab (Humira ). Senere er tilkommet yderligere 2 TNF-alfa hæmmere certolizumab pegol (Cimzia ) og golimumab (Simponi ). TNF-alfa hæmmere er forskellige med hensyn til opbygning, virkningspunkter, indikationer og erfaringsgrundlag. Også andre biologiske lægemidler er tilkommet med andre virkningsmekanismer, interleukin-1-hæmmer anakinra (Kineret ), interleukin-6-hæmmer tocilizumab (Roactemra ), co-stimulationshæmmere abatecept (Orencia ) og CD20-antistoffer rituximab (Mabthera ). De biologiske lægemidler til reumatologiske sygdomme, blev i Danmark gradvis markedsført fra år i nogenlunde følgende rækkefølge: Remicade, Enbrel, Humira, Kineret, Mabthera, Orencia, Roactemra, Cimzia og Simponi. Flere af præparaterne har været anvendt før eller efter markedsføring i kliniske fase 3 og 4 studier, som afdelingen har medvirket til. I de første år var der forskellige barrierer for brug af biologiske lægemidler bl.a. leveringsvanskeligheder fra producenterne og usikkerhed om den økonomiske ramme på sygehusene. Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring varetager hovedfunktion for reumatologi i Vendsyssel, men 30 % af patienterne kommer fra det øvrige Nordjylland. I hele perioden har afdelingen haft de samme 4 speciallæger og oftest 1 2 læger under uddannelse. Afdelingen er selvstændig og den største aktivitet foregår i ambulatoriet, men der er også 8 heldøgnssenge. I perioden fra 2000 er afdelingens antal af patienter og opgaver, medicinforbrug og produktion vokset ganske betydeligt. Indførelse af den biologiske gigtbehandling har været en vigtig årsag til væksten, som ser ud til at fortsætte også efter Færre praktiserende speciallæger, øget geografisk optageområde og øget opmærksomhed hos patienter og praktiserende læger på nye behandlingsmuligheder fører til stigende tilgang af reumatologiske patienter med inflammatoriske sygdomme, som omfatter reumatoid artrit (RA), spondylarthropati (SpA) og psoriasis artrit (PsA), juvenil ideopatisk artrit (JIA) og enkelte andre. Samtidig er behandlingerne ofte livslange og blevet mere komplicerede og kræver jævnlig kontrol for at undgå bivirkninger. Det betyder, at kontrolundersøgelser er blevet en tiltagende stor arbejdsbyrde for lægerne, som fortrænger undersøgelse af nye patienter, hvis der ikke gribes ind. Reumatologisk Afdeling modtager omkring nye henvisninger/år og kun en mindre del viser sig at have inflammatoriske sygdomme, som kræver behandling af reumatolog. Reumatologisk Afdeling havde i opgørelsesperioden ikke en præcis og opdateret liste over alle patienter med inflammatoriske sygdomme og fordelt på diagnose. En søgning i 2008 på diagnosenumre for de ovennævnte 4 sygdomme viste at ca var i aktuelle behandlingsforløb. I februar 2011 blev diagnose- og behandlingsregistreringen for alle afdelingens inflammatoriske patienter i Danbio korrekt opdateret og i alt patienter var i aktive behandlingsforløb. I perioden er antallet af nye patienter nogenlunde konstant 1.200/år, mens antallet af kontrolundersøgelser er vokset fra til 6.849/år. Også medicinbudgettet er steget i samme Side 1 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

2 periode fra ca. 0,5 mill. kroner til 22,7 mill. kroner/år. Medicinbudgettet er til medicin, som afdelingen skal udlevere vederlagsfrit til patienterne og langt den største post på medicinbudgettet er i dag til biologiske lægemidler. Den store stigning i afdelingens aktivitet har kun været mulig ved løbende rationalisering af arbejdsgange, ændret patientselektion, en lille personale udvidelse og konstant intensiv uddannelse af sygeplejersker til at varetage tiltagende mange af de opgaver, som ellers kun læger udførte tidligere (opgaveglidning, kompetencedeling). Fra 2007 er også ultralyd implementeret i afdelingens drift som en helt ny teknologi og arbejdsmåde i den daglige kliniske praksis. Ultralyd bruges til at undersøge for gigtaktivitet i led og seneskeder (synovitis, fri væske) og til korrekt placering af lokal binyrebarkhormon injektioner i led og ved sener. Ved indførelse af den biologiske gigtbehandling i 2000, udviklede Institut for Rationel Farmakoterapi en database til at overvåge den nye og kostbare behandling. Fra 2004 overgik denne database til en regulær klinisk database, Danbio, som i 2006 fusionerede med en anden database, Dansk Reumatologisk Database. Danbio er flere gange senere opgraderet, senest version 4.0 januar 2011, og flittigt anvendt til forskningsbrug. Indrapportering til databasen var i starten på papirskemaer og kun for patienter i biologisk behandling, men senere er der gradvist indført elektronisk indberetning af alle reumatologiske patienter med inflammatoriske sygdomme uanset behandlingens art. Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel har konstant givet høj prioritet til at deltage fuldt ud i databasen. I 2008 indrapporterede alle 25 danske reumatologiske afdelinger deres patienter i biologisk behandling til Danbio. Sygehus Vendsyssel havde 225 patienter i biologisk behandling ud af i alt i Danmark, hvilket placeret afdelingen på en 7. plads bedømt på antal behandlede patienter. Der er flere formål med foreliggende rapport som her beskrives. Den biologiske gigtbehandling var i de første år en helt ny og ukendt måde at behandle gigtpatienter på. Indikationen for biologisk gigtbehandling var endnu ikke veletableret og forekomsten af bivirkningerne var stort set ukendt. Der forelå ingen sammenlignende studier mellem de forskellige biologiske behandlinger og heller ingen anbefalinger om lægernes præparatvalg af biologisk lægemiddel. De betydelige økonomiske udgifter til de biologiske lægemidler er en ekstra årsag til at interessere sig for egen behandlingspraksis. De økonomiske forhold ved de 3 hyppigst anvendte biologiske behandlinger af afdelingens patienter blev undersøgt og publiceret i Ugeskrift for Læger (Ugeskr Læger 2009; 171: ). Formålet med foreliggende undersøgelse er derfor en beskrivelse af alle påbegyndte behandlingsforløb med biologisk medicin, påvise mulige årsager til lægernes præparatvalg, forekomst og årsager til skift og ophør af biologisk behandling, forekomst af bivirkninger og eventuelle forskelle mellem de 6 biologiske lægemidler som blev anvendt i perioden Materiale og metoder Undersøgelsen er retrospektiv og omfatter samtlige patienter på Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring, som i perioden 1. dec til 31. juli 2008 for første gang påbegyndte en behandling med biologisk medicin. Patienterne kunne på opgørelsestidspunktet således fortsat være i behandling med første biologiske præparat, have skiftet biologisk præparat en eller flere gange eller helt være ophørt med biologisk behandling. Undersøgelsen afsluttede dataindsamling 20. dec Data blev indsamlet fra sygehusjournaler af erfaren overlæge (Niels Daugaard Peters)og overført til særligt papirspørgeskema. Spørgeskemaerne blev efter oplæring af medicinstuderende (Anne-Sophie Daugaard) indtastet i en Access database. Databasen (MS Access) er opbygget af projektleder (Claus Rasmussen) og med flere funktioner til at modvirke tastefejl og med identiske formularer på papir og PC-skærm. Projektleder (CR) og medicinstuderende (ASD) indtastede i fællesskab de første ca. 20 patientforløb og erkendte uklare svarmuligheder blev defineret i formularvisning. For 40 patienter var enkelte data manglende eller påfaldende og krævede fornyet Side 2 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

3 gennemgang af journaler og papirspørgeskemaer. Efterfølgende intervalberegninger afslørede 3 forkerte eller manglende indtastede datoer for diagnosetidspunkt og behandlingsstart, som blev korrigeret ved kontrol i originale sygehusjournaler. Ved afslutning af projektet februar 2011, medvirkede yderlig en medicinstuderende (Mads Dyrvig Jonhannesen) til fremstilling af de mange tabeller med krydstabuleringer. CR, ND og MDJ har alle medvirket dataindsamling, analyse, fortolkning og præsentation. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Abbott A/S og er anmeldt til Lægemiddelstyrelsen (J.nr ) og Datatilsynet (J.nr ). Resultater Resultaterne fremgår af de i alt 39 figurer og tabeller, hvortil der henvises både i resultatafsnit og diskussion. I alt 248 patienter påbegyndte for første gang en behandling med biologisk medicin (Figur 1). I figuren ses også antal af fortsatte behandlinger, behandlingsskift og behandlingsophør, som senere uddybes i de enkelte tabeller. De 248 patienter er fordelt på følgende diagnoser og opdelt i køn: Seropositiv RA (162 (K: 109, M: 53)); Seronegativ RA (15 (K: 9, M: 6)); Psoriasis artrit (18 (K: 9, M: 9)); Spondylarthropathi (Bechterew) (29 (K: 9, M: 20)); Juvenil ideopatisk artrit (7 (K: 7, M: 0)); andre inflammatoriske led- og rygsygdomme (17 (K:5; M: 12)). I Tabel 1 ses en oversigt over hele patientmaterialet fordelt på diagnoser. Diagnosegruppen andre omfatter bl.a. sacroiliitis, uspecificeret artrit, reaktiv artrit og enteropatisk artrit. Tabel 2 viser implementering over tid af de enkelte biologiske præparater i undersøgelsesperioden. Tabel 3A D viser skift fra behandling med et biologisk præparat til et andet biologisk præparat eller evt. ophør. I perioden var det højeste 4 skift dvs. patienten kunne have modtaget behandling med op til 5 forskellige biologiske præparater. Tabel 4 viser at median behandlingsvarigheden før ophør var længere for RA patienter behandlet med Remicade (9,5 mdr.), end ved behandling med Enbrel og Humira. Sammenlign dog med Tabel 13, hvor det ses at medianværdien falder til 6,5 måneder ved Remicadebehandling. Den faldende medianværdi efter 2006 for Remicade kan forklares ved flere nye behandlingsalternativer frem for, som tidligere, blot at øge Remicadedosis. I Tabel 5A ses faktorer af mulig betydning for præparatvalget. En formodning om at subcutane præparater blev foretrukket af yngre (og ofte erhvervsaktive), og Remicade af ældre patienter, kunne ikke klart bekræftes. I relation til tabel 5A/5B er det ligeledes værd at bemærke, at ND, FM, og CR stoppede hhv. 41, 40, og 38 % af behandlingerne, mens AMK kun stoppede cirka 26 %. Ligeledes stoppede AMK færre patienter, som modtog 2. biologiske behandling. I Tabel 6A er der flere ting, som er værd at bemærke. Først og fremmest er det tydeligt, at Remicade var det først tilgængelige præparat. Det betyder, at et større antal patienter har fået lægemidlet i 2001 og Det er også værd at bemærke, at ND og FM har været ansvarlige for kliniske vejledninger og opstart af de biologiske behandlinger, hvilket afspejles i deres større antal ordinationer i de første år. I 2003 blev Enbrel og Humira fuldt tilgængelige, og det lader til, at ND ønskede at teste de to stoffer med hhv. 7 og 5 patienter. Ligeledes øgedes FM s ordinationssandel og han ordinerede Enbrel, Humira og Remicade til 5 patienter. Det kan altså tyde på, at lægerne forsøgte at opnå kendskab til hvert lægemiddel. Præparatvalget kan også skyldes lægers forskellige måder at informere patienten om fordele og ulemper ved behandlingen fx subcutan versus infusion og uens intervaller mellem behandlinger. Patienten giver altså informeret samtykke til en behandling og ikke en anden behandling. I ordinerede ND således primært Humira, mens FM havde en lille præference til Enbrel. I tabellen er det også synligt, at CR var involveret i et autoinjektorstudie med Enbrel i , hvor 18 patienter fik ordineret Enbrel. Side 3 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

4 Tabel 7 bekræfter tallene fra Figur 1 tyder på at patienter forbliver på biologicum 2 (32/68 = 47 %) og 3 (13/21 = 62 %) i næsten lige så høj grad som på biologicum 1 (155/248 = 63 %). Dette forhold kan støtte en beslutning om præparatskift ved utilstrækkelige effekt. I Tabel 8 er det interessant, at en stor del patienter behandlet med Remicade modtog Prednison ved start. Muligvis skyldes dette, at Remicade blev brugt til at behandle puklen af patienter, som fik stillet diagnosen på et tidspunkt før 2000, hvor biologiske behandlinger ikke var tilgængelige. Dette skal inkluderes i overvejelserne, når bivirkningslisten gennemgås for hvert lægemiddel. Ligeledes er det værd at bemærke, at en større andel RA-patienter behandlet med Humira modtog MTX. Samtidig med markedsføringen af Humira fremkom ny information om at øgning af MTX dosis havde additiv effekt. I Tabel 9A er det påfaldende, at der er forskel på DAS28-startværdierne for patienter, der fortsatte og ophørte med behandling. Måske skyldtes det et større antal ordinationer af Prednison og MTX i enkelte grupper. Ligeledes kan den højere DAS28-startværdi for Remicade patienter skyldes puklen, hvor patienterne har haft mere fremskreden sygdom. Endvidere var der administrativ begrænsning på antallet af Remicadebehandling i år 2000 til i alt højst 15 patienter. Tabel 9C viser en tiltagende dårlig HAQ score med stigende antal biologica, som formentlig forklares ved mere fremskreden sygdom med indtrufne ledødelæggelser, som ikke påvirkes af biologisk behandling. Tabel 12A 12I tyder på flere lokale hudreaktioner ved Humira, tendens til lidt hyppigere leucopeni ved Enbrel behandling, og for Remicade infusionsproblemer. I tabel 13 ses det, at man fra 2006 og frem har nedsat prøveperioden for lægemidlerne. Man vurderer således lægemidlet i cirka 6 måneder før beslutning om skift til andet biologisk præparat. Tabel 14 viser at patienterne ikke systematisk er blevet vejet og at vægten næppe har haft betydning for præparatvalget, specielt Remicade, som doseres efter vægt. I tabel 15 ses det, at biologisk behandling mindskede antallet af patienter, der modtog Prednison og ligeledes sænkede dosis hos de, der fortsat modtog Prednison. I tabel 16 ses den højere DAS28-startværdi for behandling ophørt i forhold til behandling fortsat. En formodning om at andelen af prednisonbehandlede kunne forklare forskellen kunne ikke bekræftes efter udregning af DAS28-medianværdien for de 24 patienter, der modtog Prednison i behandling ophørt gruppen (5,96) og DAS28-medianværdien for de 27 patienter, der modtog Prednison i behandling fortsat gruppen (5,8). Det tyder derfor ikke på, at Prednison kan forklare forskellen. Diskussion Foreliggende rapport beskriver detaljeret de første 8 år med implementering af biologisk behandling af patienter på en reumatologisk afdeling på et dansk regionshospital. Udviklingen har stort set fulgt den samme udvikling, som i det øvrige Danmark med hensyn til patientudvælgelse, valg af lægemidler og antal behandlede patienter. Det kunne konstateres, at medicinbudgettet i perioden steg over 20 mill. kroner, men foreliggende rapport har ikke kunnet vurdere gevinsterne ved biologisk gigtbehandling bl.a. færre udgifter til overførselsindkomster, indlæggelser, hjemmepleje og ortopædkirurgiske ledoperationer. Der var heller ingen kontrolgruppe med patienter syge nok til biologisk behandling, men som ikke fik den tilbudt. Vi kan derfor heller ikke vurdere forbedringen i patienternes samlede livskvalitet efter start på biologisk behandling i daglig klinisk praksis uden de strikte in- og eksklusionskriterier, som kun kendes fra lægemiddelafprøvninger. Undersøgelsen har fokuseret på at påvise årsager til lægernes præparatvalg ved biologisk behandling. Det har imidlertid kun været muligt at påvise få faktorer, og af begrænset betydning, for præparatvalget. Lægerne har en svag tendens til at have præference præparater, men tendensen Side 4 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

5 kan forklares ved periodebestemte organisatoriske forhold, som bl.a. forankring af biologisk behandling hos få læger på et tidligt tidspunkt ( ), hvor kun få præparater var til rådighed. Rekruttering af patienter til kliniske lægemiddelafprøvninger foregår via bestemte læger, som derfor i inklusionsperioden påbegynder særlig mange behandlinger med et bestemt præparat. En interessant observation er, at succesraten ved skift til andet, tredje og fjerde biologiske præparat, synes at være nogenlunde konstant bedømt på andel af patienter, som fortsætter behandlingen. Der er i perioden en stigende tendens til tidligt, efter senest 6 måneder, at skifte til et andet biologisk præparat. Denne tendens kan forklares ved stigende antal nye biologiske lægemidler og at specielt Remicade bør udskiftes til anden behandling, når dosis væsentlig overstiger det anbefalede. Den uændrede succesrate ved præparatskift, støtter skift af biologisk præparat, endda til en anden TNFalfa hæmmer, frem for på forhånd at opgive biologisk behandling, I alt 44 (18 %) patienter af 248 med påbegyndte biologisk behandling, ophører helt med biologisk behandling i perioden efter 1 til højst 4 forskellige biologiske præparater. Ved stop af den første biologiske behandling (25 patienter) begrundes det i manglende effekt hos 9 patienter, men det er uoplyst, hvorfor der ikke skiftes til et andet biologisk præparat i stedet for helt at fravælge biologisk behandling. Hos de øvrige 16 patienter begrundes ophør med første biologisk behandling med bl.a. bivirkninger, graviditetsønske eller udvikling af cancer. Hos de fleste af disse 25 patienter kan det senere være relevant igen at overveje biologisk behandling, da vi i dag ved mere om bivirkninger og også har fået nye biologiske lægemidler, hvor cancer ikke er absolut kontraindikation (Mabthera, Orencia). Flere patienter har lokale bivirkninger ved subkutan behandling, som årsag til behandlingsophør, især ved Humira. Klinisk erfaring har vist, at disse lokalreaktioner i huden, ofte kan modvirkes med antihistamin tabletter på, og omkring, injektionsdagen så den biologiske behandling kan videreføres. Det formodes at lægers præference ved valg af lægemiddel er påvirkelig af lægemiddelindustrien, hvorfor lægens ID indgår i analyserne. I foreliggende undersøgelse blev langt de fleste behandlinger (96 %) indledt af en af i alt 4 overlæger og med et af kun 3 præparater, Remicade, Enbrel eller Humira. En nærmere analyse giv imidlertid ikke et klart lægemiddel præferencemønster, som kunne forklares ved andet end organisatoriske forhold ved start på implementeringsperioden, markedsføringstidspunkt for præparatet eller inklusion i forskningsprojekt. Der blev rapporteret bivirkninger, som eneste årsag til behandlingsskift efter første biologiske behandling hos 15 patienter. Bivirkningerne omfatter problemer med intravenøs adgang, systemisk reaktion ved infusion, lokale hudreaktioner ved indstikssted, problemer med injektionssprøjten eller injektionen, og en enkelt med leukopeni. I alt 4 af de 248 patienter afgik ved døden og uden sikker relation til den biologiske behandling. I tiden efter dataindsamlingen i foreliggende projekt, er registreringen i Danbio blevet stedse mere komplet og med version 4.0 i starten af 2011, registreres næsten de samme data, som vi har medtaget. Det er imidlertid ofte stadig uklart hvorfor lægerne vælger et, og ikke et andet, biologisk lægemiddel. Nye initiativer og pålæg fra fx RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) kan ændre lægernes ordinationer med økonomiske magtmidler. En sådan styring kan vise sig, at give en uventet påvirkning af behandlingskvaliteten og de samlede behandlingsomkostninger. Det er forfatternes vurdering, at en prospektiv semikvalitativ undersøgelse er nødvendig for at kunne forklare lægernes valg af en biologisk, og ikke en anden, biologisk behandling. Det er endda usikkert om lægerne har de samme, og fælles, motivationsfaktorer for at vælge en biologisk behandling med et bestemt præparat. Side 5 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

6 Starter 1. biologiske behandling 248 Ophører efter 1. biologiske behandling 25 Fortsætter 1. biologiske behandling 155 Skifter til 2. biologiske behandling 68 Ophører efter 2. biologisk behandling 15 Fortsætter 2. biologiske behandling 32 Skifter til 3. biologiske behandling 21 Ophører efter 3. biologiske behandling 4 Fortsætter 3. biologiske behandling 13 Skifter til 4. biologiske behandling 4 Ophører efter 4. biologiske behandling 0 Fortsætter 4. biologiske behandling 1 Skifter til 5. biologiske behandling 3 Figur 1. Flow-diagram for 248 patienter, som starter 1. første biologiske behandling. DIAGNOSE Seropos RA Seroneg RA Psoriasis A Spondyl A Juvenil IA Anden Diagn. Antal Alder i år på , diagnosetidsp. Median Alder i år start , biologicum 1 Median Måneders 112, , sygdomsvarighed ved start biolog. 1 Median Køn M/K 53/109 6/9 9/9 20/9 0/7 12/5 MTX p.o. Ja/N 152/10 14/1 15/3 5/24 7/0 11/6 MTX p.o. mg/uge Median MTX s.c. Ja/N 94/68 10/5 11/7 0/29 3/4 4/13 Side 6 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

7 MTX s.c. mg/uge Median Antal tidl. DMARD (eksl. MTX) Prednison ved start biologicum 1: Ja/N Prednison mg/dag Median Vægt i kg Median ,5 22,5 1: 46 2: 47 3: 22 4: 18 5: 11 6: 6 1: 7 2: 3 3: 1 4: 0 5: 0 6: 1 1: 9 2: 2 3: 0 4: 0 5: 0 6: 0 1: 17 2: 0 3: 0 4: 0 5: 0 6: 0 1: 4 2: 0 3: 1 4: 0 5: 1 6: 1 1: 8 2: 2 3: 0 4: 0 5: 0 6: 0 53/109 3/12 4/14 1/28 1/6 4/ ,5 11, Tabel 1. Oversigt over hele patientpopulationen (n=248) fordelt på diagnoser. Side 7 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

8 PRÆPARAT ÅRSTAL Enbrel Humira Mabthera Orencia Remicade Roactemra Total * Tabel 2. Fordeling på årstal og præparat for 1. biologiske behandling hos biologisk naive patienter (E=Enbrel; H=Humira; M=Mabthera; O=Orencia; R=Remicade; Ro=Roactemra). *2008 omfatter kun en del af året på grund af skæringsdatoen Side 8 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

9 SKIFTER E H M O R Ro Ophør Skift TIL SKIFTER FRA E (n=74) H (n=100) M (n=4) - 1 O (n=0) - 0 R (n=69) Ro (n=1) I alt (n=248) Tabel 3A. Fordeling på præparat ved de 68 skift til 2. biologiske behandling. Kolonnen til venstre angiver således biologicum nr. 1. SKIFTER E H M O R Ro Ophør Skift TIL SKIFTER FRA E (n=25) H (n=30) M (n=0) - 0 O (n=0) - 0 R (n=12) Ro (n=1) I alt (n=68) Tabel 3B. Fordeling på præparat ved de 21 skift til 3. biologiske behandling. Kolonnen til venstre angiver således biologicum nr. 2. Side 9 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

10 SKIFTER E H M O R Ro Ophør Skift TIL SKIFTER FRA E (n=9) H (n=8) M (n=0) O (n=0) R (n=2) Ro (n=0) I alt (n=21) Tabel 3C. Fordeling på præparat ved de 4 skift til 4. biologiske behandling. Kolonnen til venstre angiver således biologicum nr. 3. SKIFTER E H M O R Ro Ophør Skift TIL SKIFTER FRA E (n=0) - H (n=1) - 1 M (n=0) - O (n=0) - R (n=3) 2 - Ro (n=0) - I alt (n=4) Tabel 3D. Fordeling på præparat ved de 3 skift til 5. biologiske behandling. Kolonnen til venstre angiver således biologicum nr. 4. Side 10 af 39 C:\AdLib express\input\ t \biologicavalgtekst-hjside doc

11 Biologicum 1 (diagnose) Antal Behandlings-varighed mdr. Median (25/75) Manglende effekt OPHØR FORTSAT Årsag til ophør Antal Behandlings-varighed Bivirkning Manglende effekt og Anden mdr. bivirkning årsag Median (25/75) E (RA) 14 5,5 (4 12,75) (11-38,5) E (PsA) 2 17 (11,5 22,5) ,5 (33-52) E (SpA) ,5 (30,25-43) E (andre) 6 10 (7 30,25) (29,5-57,5) H (RA) 22 6 (3 10,5) (17 43,5) H (PsA) 2 22 (18,5 25,5) (12,5 25,5) H (SpA) ,5 (18,75 24,25) H (andre) 6 9 (8,25 9,75) (18 30) M (RA) (6-8) M (PsA) - - M (SpA) - - M (andre) - - O (RA) - - O (PsA) - - O (SpA) - - O (andre) - - R (RA) 26 9,5 (2 19,75) (27 87) R (PsA) R (SpA) 3 15 (11,5 30) (31 51) R (andre) 8 7,5 (5 12,25) ,5 (36,75 70,25) Ro (RA) Ro ( PsA) - - Ro (SpA) - - Ro (andre) - - I alt (RA) 64 6 (3 13,75) ,5 (13 48) I alt (PsA) 5 15 (6 28) (13 34) I alt (SpA) 4 11,5 (6,75 22,5) (22 42) I alt (andre) 20 9 (7-13) (18 46,5) I alt 93 7 (4-15) (15,5 45,5) Tabel 4. Behandlingsvarighed med og uden afbrudt behandling med biologicum 1 fordelt på præparat og diagnose. Årsag til ophør er angivet i form af manglende effekt, bivirkning eller manglende effekt og bivirkning. Anden årsag kan være angivet samtidig med en af de tre førnævnte årsager. Manglende effekt kan også betyde nogen, men utilstrækkelig effekt. Side 11 af 39

12 Årsag til start Biol. 1 - tabel A Alder ved 1. behandling med biologicum 1. Køn Læge Sygdomsvarighed mdr. Diagnose Mand Kvinde ND FM AMK CR Andre (25/75) E (RA) (35-211) E (PsA) ,5 (61-177,5) E (SpA) ,5 (29,25-112,5) E (andre) (33-157) H (RA) (41-190) H (PsA) ,5 (41,5-167) H (SpA) (8-75) H (andre) (20-152) M (RA) ,5 (81,75-127) M (PsA) M (SpA) M (andre) O (RA) O (PsA) O (SpA) O (andre) R (RA) (42,5-190,5) R (PsA) (37,5-92,5) R (SpA) (73-194,25) R (andre) ,5 (9,25-29,5) Ro (RA) Ro (PsA) Ro (SpA) Ro (andre) I alt (RA) ,5 (40,25-202,75) I alt (PsA) ,5 (41,25-167) I alt (SpA) (37-148) I alt (andre) (16,5-127,5) I alt ,5 (33,75-188,5) Tabel 5A. Start på 1. biologicum fordelt på diagnose, køn, alder, læge og præparat. For hver gruppe er angivet alder ved start på 1. biologicum, køn, læge ansvarlig for ordination, samt medianen for sygdomsvarigheden ved indledning på 1. biologiske behandling. Side 12 af 39

13 Årsag til ophør Biol. 1 - Tabel B Alder ved 1. behandling med biologicum 1. Køn Læge Sygdomsvarighed mdr. Diagnose Mand Kvinde ND FM AMK CR Andre (25/75) E (RA) (39,75-203,75) E (PsA) (126,5-177,5) E (SpA) E (andre) (72-119) H (RA) ,5 (73,25-218,25) H (PsA) (56,5-71,5) H (SpA) H (andre) ,5 (51,75-248) M (RA) M (PsA) M (SpA) M (andre) O (RA) O (PsA) O (SpA) O (andre) R (RA) (45,5-185,5) R (PsA) R (SpA) ( ,5) R (andre) (7,5-47) Ro (RA) Ro (PsA) Ro (SpA) Ro (andre) I alt (RA) ,5 (48,5-212) I alt (PsA) (49-101) I alt (SpA) (82-255,25) I alt (andre) ,5 (11,75-125) I alt (45-191) Tabel 5B. Ophør 1. biologicum fordelt på diagnose, køn, alder, læge og præparat. For hver gruppe er angivet alder ved start på 1. biologicum, køn, læge ansvarlig for seponeret behandling, samt medianen for sygdomsvarigheden ved indledning på 1. biologiske behandling. Side 13 af 39

14 Årsag til start Biol. 2 - Tabel C Alder ved 1. behandling med biologicum 2. Køn Læge Sygdomsvarighed mdr. Diagnose Mand Kvinde ND FM AMK CR Andre (25/75) E (RA) ,5 (48-197,25) E (PsA) E (SpA) E (andre) (32-60) H (RA) (51-203) H (PsA) (55,5-152) H (SpA) H (andre) (8-61) M (RA) M (PsA) M (SpA) M (andre) O (RA) O (PsA) O (SpA) O (andre) R (RA) (86-204) R (PsA) R (SpA) R (andre) (61,5-137) Ro (RA) Ro (PsA) Ro (SpA) Ro (andre) I alt (RA) ,5 (49,5-203,75) I alt (PsA) (55,5-152) I alt (SpA) I alt (andre) ,5 (9,25-118,5) I alt (46,5-174,5) Tabel 5C. Start på 2. biologicum fordelt på diagnose, køn, alder, læge og præparat.. For hver gruppe er angivet alder ved start på 2. biologicum, køn, læge ansvarlig for ordination, samt medianen for sygdomsvarigheden ved indledning på 1. biologiske behandling. Side 14 af 39

15 Årsag til ophør Biol. 2 - Tabel D Alder ved 1. behandling med biologicum 2. Køn Læge Sygdomsvarighed mdr. Diagnose Mand Kvinde ND FM AMK CR Andre (25/75) E (RA) ,5 (63,75-184,25) E (PsA) E (SpA) E (andre) ,5 (18,75-46,25) H (RA) (31,5-121,25) H (PsA) ,5 (58,25-154,75) H (SpA) H (andre) (8-61) M (RA) M (PsA) M (SpA) M (andre) O (RA) O (PsA) O (SpA) O (andre) R (RA) (89,25-231) R (PsA) R (SpA) R (andre) ( ) Ro (RA) Ro (PsA) Ro (SpA) Ro (andre) I alt (RA) (48-170,75) I alt (PsA) ,5 (58,25-154,75) I alt (SpA) I alt (andre) ,5 (9,25-118,5) I alt (34,5-151,75) Tabel 5D.. Ophør 2.. biologicum fordelt på diagnose, køn, alder, læge og præparat. For hver gruppe er angivet alder ved start på 2. biologicum, køn, læge ansvarlig for seponeret behandling, samt medianen for sygdomsvarigheden ved indledning på 1. biologiske behandling. Side 15 af 39

16 Årsag til start Biol. 3 - Tabel E Alder ved 1. behandling med biologicum 3. Køn Læge Sygdomsvarighed mdr. Diagnose Mand Kvinde ND FM AMK CR Andre (25/75) E (RA) (42,25-115,5) E (PsA) E (SpA) E (andre) ,5 (21,25-47,75) H (RA) (49-204) H (PsA) H (SpA) H (andre) (64-137) M (RA) M (PsA) M (SpA) M (andre) O (RA) ,5 (76,75-128,25) O (PsA) O (SpA) O (andre) R (RA) R (PsA) R (SpA) R (andre) Ro (RA) Ro (PsA) Ro (SpA) Ro (andre) I alt (RA) ,5 (49,5-181,75) I alt (PsA) I alt (SpA) I alt (andre) (21,25-118,5) I alt (45-151) Tabel 5E. Start på 3. biologicum fordelt på diagnose, køn, alder, læge og præparat. For hver gruppe er angivet alder ved start på 3. biologicum, køn, læge ansvarlig for ordination, samt medianen for sygdomsvarigheden ved indledning på 1. biologiske behandling. Side 16 af 39

17 Årsag til ophør Biol. 3 - Tabel F Alder ved 1. behandling med biologicum 3. Køn Læge Sygdomsvarighed mdr. Diagnose Mand Kvinde ND FM AMK CR Andre (25/75) E (RA) E (PsA) E (SpA) E (andre) H (RA) (48-194,25) H (PsA) H (SpA) H (andre) M (RA) M (PsA) M (SpA) M (andre) O (RA) O (PsA) O (SpA) O (andre) R (RA) R (PsA) R (SpA) R (andre) Ro (RA) Ro (PsA) Ro (SpA) Ro (andre) I alt (RA) ,5 (46-170,25) I alt (PsA) I alt (SpA) I alt (andre) (109,5-118,5) I alt ,5 (48-140) Tabel 5F Ophør 3. biologicum fordelt på diagnose, køn, alder, læge og præparat. For hver gruppe er angivet alder ved start på 3. biologicum, køn, læge ansvarlig for seponeret behandling, samt medianen for sygdomsvarigheden ved indledning på 1. biologiske behandling. Side 17 af 39

18 Læge Læge ND Læge FM Læge AMK Læge CR Andre læger I alt Årstal Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre I alt Tabel 6A. Antal påbegyndte biologiske behandlinger fordelt på læge og præparat. Den påbegyndte biologiske behandling kan både være den første eller ved præparatskift (biologicum 1-3). Læge ID Side 18 af 39

19 Læge ID Læge Læge ND Læge FM Læge AMK Læge CR Andre læger Årstal Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre I alt I alt Tabel 6B. Antal påbegyndte biologiske behandlinger fordelt på læge og præparat for 1. biologiske behandling. Side 19 af 39

20 Læge ID Læge Læge ND Læge FM Læge AMK Læge CR Andre læger Årstal Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre I alt I alt Tabel 6C. Antal påbegyndte biologiske behandlinger fordelt på læge og præparat for 2. biologiske behandling. Side 20 af 39

21 Læge Læge ID Læge ND Læge FM Læge AMK Læge CR Andre læger Årstal Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre Enbr. Hum. Rem. Andre I alt I alt Tabel 6D. Antal påbegyndte biologiske behandlinger fordelt på læge og præparat for 3. biologiske behandling. Side 21 af 39

22 Treatment duration 1st, 2nd and 3rd Biol. Biologicum 1 Biologicum 2 Biologicum 3 Biologicum 1(diagnose) Ophør Fortsat Ophør Fortsat Ophør Fortsat Varighed mdr. Varighed mdr. Varighed mdr. Varighed mdr. Varighed mdr. Antal (25/75) Antal (25/75) Antal (25/75) Antal Varighed mdr. (25/75) Antal (25/75) Antal (25/75) E (RA) 14 5,5 (4-12,75) (11-38,5) 10 6,5 (3-8,75) (15-39,5) (30 61) E (PsA) 2 17 (11,5-22,5) 4 43,5 (33-52) E (SpA) ,5 (30,25-43) E (andre) 6 10 (7-30,25) 7 52 (29,5-57,5) 2 12 (7,5-16,5) 3 50 (48-53,5) (19,50 22,50) H (RA) 22 6 (3-10,5) (17-43,5) 10 3,5 (2,25-4,75) (42,5-65) 4 6,5 (3-9,5) 1 55 H (PsA) 2 22 (18,5-25,5) 8 17 (12,5-25,5) 2 11 (15-19) H (SpA) ,5 (18,75-24,25) H (andre) 6 9 (8,25-9,75) (18-30) 5 5 (3-16) ,50 (3,75 9,25) M (RA) (6-8) M (PsA) M (SpA) M (andre) O (RA) (7 9) O (PsA) O (SpA) O (andre) R (RA) 26 9,5 (2-19,75) (27-87) 4 4 (2,25-8) 5 20 (17-26) R (PsA) R (SpA) 3 15 (11,5-30) (31-51) R (andre) 8 7,5 (5-12,25) 2 53,5 (36,75-70,25) 2 39 (35-43) Ro (RA) Ro (PsA) Ro (SpA) Ro (andre) I alt (RA) 64 6 (3-13,75) 98 28,5 (13-48) 24 4 (2,75-8,25) (20,75-57) 6 7 (4,25-10,5) 8 36 (23,50 56,50) I alt (PsA) 5 15 (6-28) (13-34) 2 15 (11-19) I alt (SpA) 4 11,5 (6,75-22,5) (22-42) I alt (andre) 20 9 (7-13) (18-46,5) 10 10,5 (3-24,75) 4 48 (37,25-51,75) 2 11,5 (6,75-16,25) 4 15 (9,25 19,50) I alt 93 7 (4-15) (15,5-45,5) 36 5 (3-13,75) (16,5-57) 8 7 (3,5-13,5) (12 52) Tabel 7. Varighed af biologisk behandling for biologicum 1-3 fordelt på diagnose og biologicum ved hhv. seponeret samt fortsat behandling. Side 22 af 39

23 Biologicum 1 (diagnose) Side 23 af 39 Prednison ved start biologicum 1: J/N Median dosis start mg/dag (25/75) Prednisone dose before and after + MTX dose 1st Biol. Median dosis slut mg/dag (25/75) MTX p.o. J/N MTX p.o. dosis mg/uge (25/75) MTX s.c. J/N MTX s.c. dosis mg/uge (25/75) E (RA) 15/34 7,50 (3,13-10,00) 2,50 (0,00-7,50) 44/5 20,00 (15,00-20,00) 24/25 20,00 (17,50-20,00) E (PsA) 1/5 12,50 0,00 6/0 13,75 (8,75-22,50) 3/3 20,00 (17,50-20,00) E (SpA) 0/6 2/4 11,25 (9,38-13,13) 0/6 E (andre) 2/11 8,75 (8,13-9,38) 5,00 (5,00-5,00) 12/1 20,00 (14,38-23,13) 5/8 20,00 (15,00-22,50) H (RA) 16/49 10,00 (6,88-13,13) 3,75 (0,00-8,13) 62/3 20,00 (15,00-23,13) 42/23 20,00 (20,00-25,00) H (PsA) 2/8 10,00 (8,75-11,25) 5,00 (3,75-6,25) 7/3 15,00 (13,13-15,00) 7/3 20,00 (16,25-20,00) H (SpA) 0/9 0/9 0/9 H (andre) 2/14 17,50 (16,25-18,75) 2,50 (1,25-3,75) 12/4 17,50 (15,00-20,00) 8/8 20,00 (18,75-25,00) M (RA) 1/3 5,00 0,00 4/0 15,00 (14,38-16,25) 4/0 15,00 (15,00-17,50) M (PsA) 0/0 0/0 0/0 M (SpA) 0/0 0/0 0/0 M (andre) 0/0 0/0 0/0 O (RA) 0/0 0/0 0/0 O (PsA) 0/0 0/0 0/0 O (SpA) 0/0 0/0 0/0 O (andre) 0/0 0/0 0/0 R (RA) 20/23 10,00 (7,50-10,00) 5,00 (0,00-8,75) 41/2 17,50 (15,00-20,00) 23/20 20,00 (15,00-23,50) R (PsA) 1/1 5,00 5,00 2/0 20,00 (17,50-22,50) 1/1 20,00 R (SpA) 1/13 10,00 10,00 3/11 10,00 (8,75-12,50) 0/14 R (andre) 4/6 8,75 (7,50-11,25) 5,00 (1,88-9,38) 8/2 17,50 (15,00-25,00) 4/6 17,50 (15,00-21,25) Ro (RA) 1/0 10,00 10,00 1/0 25,00 1/0 25,00 Ro (PsA) 0/0 0/0 0/0 Ro (SpA) 0/0 0/0 0/0 Ro (andre) 0/0 0/0 0/0 I alt (RA) 53/109 10,00 (5,00-10,00) 5,00 (0,00-7,50) 152/10 20,00 (15,00-22,50) 94/68 20,00 (15,00-25,00) I alt (PsA) 4/14 10,00 (6,88-12,50) 3,75 (1,88-5,63) 15/3 15,00 (12,50-22,50) 11/7 20,00 (16,25-20,00) I alt (SpA) 1/28 10,00 10,00 5/24 10,00 (7,50-15,00) 0/29 I alt (andre) 8/31 10,00 (7,50-15,00) 5,00 (1,88-5,63) 32/7 20,00 (15,00-20,63) 17/22 20,00 (15,00-25,00) I alt 66/182 10,00 (7,50-10,00) 5,00 (0,00-7,50) 204/44 20,00 (15,00-21,88) 122/126 20,00 (15,00-25,00) Tabel 8. Antal patienter behandlet med supplerende Prednison eller methotrexat fordelt på diagnose ved 1. biologiske behandling. I tabellen er angivet antal patienter i behandling med Prednison, median dosis ved start på den biologiske behandling, median slutdosis for alle patienter som fra start modtog Prednison, antal patienter behandlet med p.o. MTX samt median dosis, og antal patienter behandlet med s.c. MTX samt median dosis.

24 DAS28 at trm initiation and trm stop 1st Biol. Diagnose Biologicum 1 Antal DAS28 start (25/75) Behandling ophørt DAS28 slut (25/75) Antal DAS28 start (25/75) Behandling fortsat DAS28 slut (25/75) E (RA) 13 5,47 (4,30-6,87) 5,40 (3,80-5,85) 33 4,62 (4,00-5,50) 2,44 (1,86-2,77) E (PsA) 2 5,44 (4,90-5,97) 4,39 (3,94-4,85) 4 5,47 (5,16-5,85) 1,64 (1,57-1,65) E (SpA) 0 0 E (andre) 3 5,90 (5,50-6,20) 4,26 (3,39-5,23) 3 4,50 (3,92-5,48) 2,68 (2,31-3,78) H (RA) 22 5,28 (4,69-6,19) 4,64 (3,05-5,83) 42 5,05 (4,19-5,95) 2,44 (1,91-3,52) H (PsA) 2 4,91 (4,86-4,97) 2,47 (2,35-2,59) 6 4,32 (4,27-4,91) 2,05 (1,90-2,81) H (SpA) 0 0 H (andre) 5 4,88 (4,54-4,90) 3,80 (2,93-3,98) 5 4,12 (3,90-5,26) 2,33 (1,93-2,83) M (RA) 1 1,84 1,98 3 5,00 (4,89-5,30) 3,28 (2,60-3,79) M (PsA) 0 0 M (SpA) 0 0 M (andre) 0 0 O (RA) 0 0 O (PsA) 0 0 O (SpA) 0 0 O (andre) 0 0 R (RA) 24 6,05 (5,38-6,65) 5,40 (4,30-6,41) 17 5,88 (4,60-6,00) 2,50 (2,24-2,73) R (PsA) 1 5,8 3,9 1 3,04 2,10 R (SpA) 0 0 R (andre) 7 5,59 (5,46-6,15) 4,40 (3,95-4,88) 1 3,60 1,80 Ro (RA) 0 0 Ro (PsA) 0 0 Ro (SpA) 0 0 Ro (andre) 0 0 I alt (RA) 60 5,76 (4,70-6,55) 5,19 (3,78-6,05) 95 5,05 (4,07-5,89) 2,48 (1,95-3,26) I alt (PsA) 5 5,02 (4,80-5,80) 3,48 (2,71-3,90) 11 4,75 (4,28-5,47) 1,90 (1,66-2,16) I alt (SpA) 0 0 I alt (andre) 15 5,42 (4,89-5,75) 4,14 (3,34-4,62) 9 4,12 (3,60-5,26) 2,33 (1,93-2,83) I alt 80 5,49 (4,77-6,50) 4,47 (3,50-5,90) 115 5,03 (4,03-5,80) 2,42 (1,90-3,07) Tabel 9A. Median DAS28 score for patienter behandlet med 1. biologicum fordelt på diagnose og præparat ved start og slut (slut angiver såvel seponeret som fortsat behandling). Der er kun medtaget værdier fra patienter som har svaret ved såvel start som slut. Side 24 af 39

25 DAS28 at trm initiation and trm stop 2nd Biol. Diagnose Biologicum 2 Antal DAS28 start (25/75) Behandling ophørt DAS28 slut (25/75) Antal DAS28 start (25/75) Behandling fortsat DAS28 slut (25/75) E (RA) 10 5,43 (4,83-5,79) 5,14 (3,51-5,56) 9 4,25 (3,40-6,04) 2,94 (2,80-3,30) E (PsA) 0 0 E (SpA) 0 0 E (andre) 2 4,39 (4,20-4,58) 4,87 (4,37-5,37) 3 4,03 (3,92-4,52) 2,00 (1,96-2,12) H (RA) 9 5,40 (4,76-7,00) 5,32 (4,80-6,50) 10 4,58 (3,98-5,43) 2,29 (2,00-3,15) H (PsA) 2 5,15 (5,08-5,23) 2,12 (1,91-2,33) 1 3,48 2,61 H (SpA) 0 0 H (andre) 3 3,10 (2,36-3,75) 5,23 (4,07-5,27) 0 M (RA) 0 0 M (PsA) 0 0 M (SpA) 0 0 M (andre) 0 0 O (RA) 0 0 O (PsA) 0 0 O (SpA) 0 0 O (andre) 0 0 R (RA) 4 6,39 (5,99-6,73) 5,55 (4,77-6,11) 5 6,07 (5,60-6,42) 3,79 (2,94-5,12) R (PsA) 0 0 R (SpA) 0 0 R (andre) 2 4,33 (4,30-4,37) 6,03 (5,69-6,36) 0 Ro (RA) 0 0 Ro (PsA) 0 0 Ro (SpA) 0 0 Ro (andre) 0 0 I alt (RA) 23 5,72 (4,91-6,64) 5,28 (3,95-6,14) 24 5,25 (4,12-6,16) 2,90 (2,29-3,75) I alt (PsA) 2 5,15 (5,08-5,23) 2,12 (1,91-2,33) 1 3,48 2,61 I alt (SpA) 0 0 I alt (andre) 7 4,26 (3,56-4,40) 5,30 (4,55-5,61) 3 4,03 (3,92-4,52) 2,00 (1,96-2,12) I alt 32 5,23 (4,48-5,90) 5,26 (3,78-5,92) 28 4,85 (3,83-6,05) 2,72 (2,19-3,48) Tabel 9B. Median DAS28 score for patienter behandlet med 2. biologicum fordelt på diagnose og præparat ved start og slut (slut angiver såvel seponeret som fortsat behandling). Der er kun medtaget værdier fra patienter som har svaret ved såvel start som slut. Side 25 af 39

26 DAS28 at trm initiation and trm stop 3rd Biol. Diagnose Biologicum 3 Antal DAS28 start (25/75) Behandling ophørt DAS28 slut (25/75) Antal DAS28 start (25/75) Behandling fortsat DAS28 slut (25/75) E (RA) 1 4,8 4,75 5 6,20 (5,28-6,50) 3,53 (2,56-3,70) E (PsA) 0 1 5,27 2,62 E (SpA) 0 0 E (andre) 0 1 5,23 2 H (RA) 4 5,72 (4,82-6,45) 4,43 (3,57-5,61) 1 4,6 3,75 H (PsA) 0 0 H (SpA) 0 0 H (andre) 1 6,7 6,53 2 5,61 (5,48-5,74) 3,96 (3,72-4,19) M (RA) 0 0 M (PsA) 0 0 M (SpA) 0 0 M (andre) 0 0 O (RA) 0 2 5,14 (5,06-5,22) 3,61 (3,16-4,05) O (PsA) 0 0 O (SpA) 0 0 O (andre) 0 0 R (RA) 1 6,2 3,1 0 R (PsA) 0 0 R (SpA) 0 0 R (andre) 1 6,3 6 0 Ro (RA) 0 0 Ro (PsA) 0 0 Ro (SpA) 0 0 Ro (andre) 0 0 I alt (RA) 6 5,72 (4,93-6,19) 4,43 (3,38-5,61) 8 5,29 (4,91-6,28) 3,62 (2,67-3,74) I alt (PsA) 0 1 5,27 2,62 I alt (SpA) 0 0 I alt (andre) 2 6,50 (6,40-6,60) 6,26 (6,13-6,39) 3 5,35 (5,29-5,61) 3,49 (2,75-3,96) I alt 8 6,17 (5,18-6,40) 5,47 (3,57-6,13) 12 5,29 (5,17-5,95) 3,51 (2,60-3,74) Tabel 9C. Median DAS28 score for patienter behandlet med 3. biologicum fordelt på diagnose og præparat ved start og slut (slut angiver såvel seponeret som fortsat behandling). Der er kun medtaget værdier fra patienter som har svaret ved såvel start som slut. Side 26 af 39

27 HAQ at trm initiation and trm stop 1st Biol. Diagnose Biologicum 1 Behandling ophørt Behandling fortsat Antal HAQ start (25/75) HAQ slut (25/75) Antal HAQ start (25/75) HAQ slut (25/75) E (RA) 13 1,25 (1,00-1,88) 1,33 (0,88-1,88) 32 1,00 (0,34-1,53) 0,50 (0,22-0,78) E (PsA) 2 2,19 (2,09-2,28) 1,31 (1,28-1,34) 4 0,94 (0,66-1,19) 0,00 (0,00-0,03) E (SpA) 0 0 E (andre) 3 2,25 (1,69-2,44) 1,25 (0,88-1,63) 3 1,63 (1,00-1,86) 1,00 (0,56-1,06) H (RA) 22 1,31 (1,00-1,84) 1,06 (0,50-1,97) 42 1,13 (0,63-2,13) 0,69 (0,28-1,19) H (PsA) 2 0,63 (0,56-0,69) 0,13 (0,13-0,13) 6 0,44 (0,28-0,69) 0,19 (0,00-0,56) H (SpA) 0 0 H (andre) 5 0,38 (0,00-1,25) 0,75 (0,00-1,00) 5 0,63 (0,50-0,75) 0,00 (0,00-0,50) M (RA) 1 0,88 0,63 3 0,38 (0,31-0,81) 0,38 (0,19-0,63) M (PsA) 0 0 M (SpA) 0 0 M (andre) 0 0 O (RA) 0 0 O (PsA) 0 0 O (SpA) 0 0 O (andre) 0 0 R (RA) 24 1,75 (1,25-2,38) 1,25 (0,75-2,16) 17 1,38 (0,50-1,75) 0,50 (0,13-1,38) R (PsA) 1 1,75 0,75 1 0,75 0,00 R (SpA) 0 0 R (andre) 7 1,00 (0,66-1,19) 1,00 (0,50-1,44) 1 0,88 0,25 Ro (RA) 0 0 Ro (PsA) 0 0 Ro (SpA) 0 0 Ro (andre) 0 0 I alt (RA) 60 1,38 (1,13-1,88) 1,25 (0,63-2,00) 94 1,06 (0,50-1,75) 0,62 (0,16-1,00) I alt (PsA) 5 1,75 (0,75-2,00) 0,75 (0,13-1,25) 11 0,75 (0,38-0,94) 0,00 (0,00-0,25) I alt (SpA) 0 0 I alt (andre) 15 1,00 (0,44-1,44) 1,00 (0,25-1,25) 9 0,75 (0,50-1,13) 0,25 (0,00-0,63) I alt 80 1,31 (1,00-1,91) 1,19 (0,50-1,88) 114 1,00 (0,50-1,72) 0,50 (0,13-0,91) Tabel 10A. Median HAQ score for patienter behandlet med 1. biologicum fordelt på diagnose og præparat ved start og slut (slut angiver såvel seponeret som fortsat behandling). Der er kun medtaget værdier fra patienter som har svaret ved såvel start som slut. Side 27 af 39

28 HAQ at trm initiation and trm stop 2nd Biol. Diagnose Biologicum 2 Behandling ophørt Behandling fortsat Antal HAQ start (25/75) HAQ slut (25/75) Antal HAQ start (25/75) HAQ slut (25/75) E (RA) 10 1,31 (0,75-1,84) 1,09 (0,66-1,25) 9 0,50 (0,13-0,88) 0,63 (0,13-0,88) E (PsA) 0 0 E (SpA) 0 0 E (andre) 2 0,94 (0,84-1,03) 0,81 (0,72-0,91) 3 0,63 (0,31-0,81) 0,63 (0,31-0,63) H (RA) 10 1,50 (1,03-1,97) 1,56 (1,00-2,19) 10 0,94 (0,78-1,59) 0,56 (0,13-0,94) H (PsA) 2 1,56 (1,41-1,72) 0,94 (0,78-1,09) 1 1,38 1,38 H (SpA) 0 0 H (andre) 3 0,50 (0,25-1,25) 1,00 (0,69-1,44) 0 M (RA) 0 0 M (PsA) 0 0 M (SpA) 0 0 M (andre) 0 0 O (RA) 0 0 O (PsA) 0 0 O (SpA) 0 0 O (andre) 0 0 R (RA) 4 2,19 (1,78-2,28) 1,50 (1,47-1,72) 5 1,25 (1,00-2,00) 1,25 (1,00-2,00) R (PsA) 0 0 R (SpA) 0 0 R (andre) 2 0,88 (0,69-1,06) 2,31 (2,16-2,47) 0 Ro (RA) 0 0 Ro (PsA) 0 0 Ro (SpA) 0 0 Ro (andre) 0 0 I alt (RA) 24 1,56 (0,84-2,03) 1,31 (0,94-2,00) 24 0,88 (0,50-1,53) 0,75 (0,13-1,31) I alt (PsA) 2 1,56 (1,41-1,72) 0,94 (0,78-1,09) 1 1,38 1,38 I alt (SpA) 0 0 I alt (andre) 7 0,75 (0,50-1,19) 1,00 (0,81-1,94) 3 0,63 (0,31-0,81) 0,63 (0,31-0,63) I alt 33 1,31 (0,75-2,00) 1,25 (0,75-2,00) 28 0,88 (0,50-1,50) 0,69 (0,13-1,28) Tabel 10B. Median HAQ score for patienter behandlet med 2. biologicum fordelt på diagnose og præparat ved start og slut (slut angiver såvel seponeret som fortsat behandling). Der er kun medtaget værdier fra patienter som har svaret ved såvel start som slut. Side 28 af 39

29 HAQ at trm initiation and trm stop 3rd Biol. Diagnose Biologicum 3 Behandling ophørt Behandling fortsat Antal HAQ start (25/75) HAQ slut (25/75) Antal HAQ start (25/75) HAQ slut (25/75) E (RA) 1 2,38 1,13 5 1,75 (1,50-2,25) 1,13 (0,88-1,63) E (PsA) 0 1 1,38 1,25 E (SpA) 0 0 E (andre) 0 1 0,38 0,00 H (RA) 4 1,15 (0,95-1,41) 1,19 (0,81-1,47) 1 1,38 1,25 H (PsA) 0 0 H (SpA) 0 0 H (andre) 1 2,63 2,50 2 1,50 (1,25-1,75) 1,20 (0,98-1,43) M (RA) 0 0 M (PsA) 0 0 M (SpA) 0 0 M (andre) 0 0 O (RA) 0 1 1,25 1,00 O (PsA) 0 0 O (SpA) 0 0 O (andre) 0 0 R (RA) 1 2,38 0,88 0 R (PsA) 0 0 R (SpA) 0 0 R (andre) 1 1,75 1,75 0 Ro (RA) 0 0 Ro (PsA) 0 0 Ro (SpA) 0 0 Ro (andre) 0 0 I alt (RA) 6 1,56 (1,10-2,25) 1,06 (0,91-1,31) 7 1,50 (1,31-2,00) 1,13 (0,94-1,44) I alt (PsA) 0 1 1,38 1,25 I alt (SpA) 0 0 I alt (andre) 2 2,19 (1,97-2,41) 2,13 (1,94-2,31) 3 1,00 (0,69-1,50) 0,75 (0,38-1,20) I alt 8 1,81 (1,20-2,38) 1,25 (0,97-1,75) 11 1,38 (1,13-1,88) 1,13 (0,81-1,44) Tabel 10C. Median HAQ score for patienter behandlet med 3. biologicum fordelt på diagnose og præparat ved start og slut (slut angiver såvel seponeret som fortsat behandling). Der er kun medtaget værdier fra patienter som har svaret ved såvel start som slut. Side 29 af 39

30 BASDAI at trm initiation and trm stop 1st Biol. Diagnose Biologicum 1 Behandling ophørt Behandling fortsat Antal BASDAI start (25/75) BASDAI slut (25/75) Antal BASDAI start (25/75) BASDAI slut (25/75) E (SpA) ,5 (40,00-66,75) 9,50 (3,50-11,75) H (SpA) 1 75,00 80, ,00 (34,50-58,50) 11,00 (6,00-20,50) M (SpA) 0 0 O (SpA) 0 0 R (SpA) 3 64,00 (58,50-70,00) 42,00 (40,50-45,00) 10 69,00 (51,00-73,50) Ro (SpA) ,50 (11,00-39,50) I alt (SpA) 4 69,50 (61,25-75,25) 45,00 (41,25-56,00) 23 60,00 (37,00-70,50) 12,00 (7,00-24,50) Tabel 11. Median BASDAI score for patienter behandlet med 1. biologicum fordelt på diagnose og præparat ved start og slut (slut angiver såvel seponeret som fortsat behandling). Der er kun medtaget værdier fra patienter som har svaret ved såvel start som slut Side 30 af 39

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA)

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA) Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Psoriasis Artritis (PsA) Målgruppe Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Udarbejdet af Baggrundsnotat for biologisk behandling

Læs mere

DANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab

DANBIO. Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab DANBIO Udfordringer og barrierer når en forskningsdatabase implementeres som dagligt redskab Berit Schiø+z- Christensen Speciallæge i reumatologi, PhD Reumatoid artri,s Leddegigt Ca. 35.000 danskere 2/3

Læs mere

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE D A N B I O DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 LANDSDÆKKENDE KLINISK KVALITETSDATABASE FOR BEHANDLING AF REUMATOLOGISKE PATIENTER MED BIOLOGISKE OG KONVENTIONELLE LÆGEMIDLER DANBIO

Læs mere

Salget af biologiske lægemidler til gigtsygdomme, psoriasis og tarmbetændelse stiger forsat ...

Salget af biologiske lægemidler til gigtsygdomme, psoriasis og tarmbetændelse stiger forsat ... Salget af biologiske lægemidler til gigtsygdomme, psoriasis og tarmbetændelse stiger forsat Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Baggrund... Samlet omsætning...... 3 Lægemidler på markedet... Lægemiddelrekommandationer...

Læs mere

Sammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis

Sammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis Sammenligningsgrundlag for biologisk behandling af Reumatoid Artritis Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af RADS Reumatologiske afdelinger Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker Fagudvalg for biologisk behandling

Læs mere

D A N B I O. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014 DANBIO

D A N B I O. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014 DANBIO D A N B I O D A N S K R E U M A T O L O G I S K D A T A B A S E DANBIO Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december

Læs mere

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe.

Da disse to grupper af patienter ikke umiddelbart kan sammenlignes, har vi valgt at præsentere indikatormålingeme separat for hver gruppe. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 374 Offentligt C ' -C t D A N B I O ^i DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Juli 2010 Til alle med interesse for behandling af patienter med kronisk leddegigt. Hermed

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA)

Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA) Lægemiddelrekommandation for biologisk behandling af Aksiale Spondylartropatier (aksial SPA) Målgruppe Udarbejdet baggrund af Baggrundsnotat godkendt af RADS Lægemiddelrekommandation er gældende Reumatologiske

Læs mere

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal.

Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Elektronisk kvalitetsredskab, forskningsdatabase og patientjournal. Udfordringer og muligheder. Erfaringer fra DANBIO Dansk Reumatologisk Database Merete Lund Hetland, MD, PHD, DMSc, ass. professor The

Læs mere

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014 DANBIO Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Dataoprensning og -udtræk er foretaget

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

- om behandling med Humira

- om behandling med Humira Patientinformation - om behandling med Humira - Adalimumab Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om behandling med Humira Hvordan anvendes Humira? Humira anvendes ved

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologisk behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologisk behandling af reumatoid artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter

Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Biosimilær behandling med monoklonalt antistof i Danmark Synspunkter Ulrik Tarp Ledende overlæge, lektor, dr.med. Reumatologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Interessekonflikt Investigator/konsulent/underviser:

Læs mere

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 0 7

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 0 7 D A N B I O R E G I S T R E R I N G A F B E H A N D L I N G M E D B I O L O G I S K E L Æ G E M I D L E R I R E U M A T O L O G I Å R S R A P P O R T 2 0 0 7 Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for

Læs mere

Vejledning december 2013

Vejledning december 2013 Vejledning december 2013 Vejledning i brug af datafangst og rapportering til DANBIO INDHOLD A) Om Danbio - baggrund og formål side 2 B) Kliniske retningslinjer side 2 C) Kvalitetsarbejde i speciallægepraksis

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger Maj 2015 Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger En projektgruppe under RADS har det seneste halve år afdækket behov og ønsker til RADS monitorering i regionerne, og en ny rapporteringsform for

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af Reumatoid Artritis (RA)

Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af Reumatoid Artritis (RA) Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

DANBIO vejledning for nye brugere

DANBIO vejledning for nye brugere DANBIO vejledning for nye brugere SØG EFTER EN PATIENT... 2 OPRETTE EN NY PATIENT... 3 OPRET NYT VISIT 1: HVIS PATIENTEN HAR BESVARET SPØRGSMÅL PÅ TOUCHSKÆRM... 6 OPRET NYT VISIT 2: HVIS AFD. IKKE HAR

Læs mere

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2013

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2013 DANBIO Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Dataoprensning og -udtræk er foretaget

Læs mere

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger Februar 2015 Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger På en række terapiområder vil der på grund af løbende markedsændringer i form af introduktion af nye lægemidler og markedsføring af biosimilære

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 1 0 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 1 0 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE D A N B I O DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Å R S R A P P O R T 2 0 1 0 LANDSDÆKKENDE KLINISK KVALITETSDATABASE FOR BEHANDLING AF REUMATOLOGISKE PATIENTER MED BIOLOGISKE OG KONVENTIONELLE LÆGEMIDLER DANBIO

Læs mere

Brugervejledning AmbuFlex

Brugervejledning AmbuFlex Brugervejledning AmbuFlex En online ambulant patientjournal Understøtter fleksible patientforløb Følger patienten over sektorgrænser Integrerer patientrapporterede helbredsdata Online visning af patient-registerdata

Læs mere

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016 Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af

Læs mere

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014

DANBIO. Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter. National Årsrapport 2014 DANBIO Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for behandling af reumatologiske patienter National Årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Rapporten udgår fra Dataoprensning og -udtræk er foretaget

Læs mere

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger

Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger August 2015 Monitorering vedr. RADS behandlingsvejledninger Projektet omkring udvikling af ny rapporteringsform for efterlevelse af RADS vejledninger (monitorering) er i øjeblikket i pilotfasen. Herefter

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 11 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE

D A N B I O Å R S R A P P O R T 2 0 11 DANBIO - DANSK REUMATOLOGISK DATABASE D A N B I O DANSK REUMATOLOGISK DATABASE Å R S R A P P O R T 2 0 11 LANDSDÆKKENDE KLINISK KVALITETSDATABASE FOR BEHANDLING AF REUMATOLOGISKE PATIENTER MED BIOLOGISKE OG KONVENTIONELLE LÆGEMIDLER DANBIO

Læs mere

DANBIO, Copenhagen University Hospital at Hvidovre

DANBIO, Copenhagen University Hospital at Hvidovre Hvordan kan data fra helseregistre bedre pasientbehandlingen og sikre rasjonell bruk av medisiner i et samfunnsperspektiv? Merete Lund Hetland, MD, PHD, ass. professor The DANBIO registry Department of

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

UTH KLINIK FREDERIKSHAVN

UTH KLINIK FREDERIKSHAVN UTH KLINIK FREDERIKSHAVN 1 LÆRING OM UTILSIGTEDE HÆNDELSER MELLEM SUNDHEDSAKTØRER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. APOTEKER PREBEN SMED JEPPESEN SÆBY APOTEK 2 BAGGRUND DPSD INDBERETNINGER HVORDAN KAN VI BRUGE

Læs mere

Lokalcenteret Skelager

Lokalcenteret Skelager Opfølgende tilsynsrapport 2012 Lokalcenteret Skelager 18. september 2012 j.nr. 5-2211-718/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Adresse:

Læs mere

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.

Læs mere

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning

Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Forløbsprogram for hvirvelsøjlegigt Fokus på fysioterapi og træning Reumatologisk afd. C og Rehabiliteringsafdelingen, OUH Hans Chr. Horn og Peter Dirch Jørgensen Baggrund og formål Intervention og undersøgelse

Læs mere

National AK løsning NSP. AK klient

National AK løsning NSP. AK klient National understøttelse af AK behandling - Overordnet projektbeskrivelse Dato: 30.06.2014 Version: 1.0 Udarbejdet af: NSI (TSO) Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT www.nsi.dk Artillerivej

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

RADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6

RADS Behandlingsvejledning: 2. generations immunmodulerende behandling af psoriasis og psoriasisartropati Side 1 af 6 Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

De vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter:

De vigtigste risici du bør være opmærksom på når du udskriver Arava omfatter: ARAVA leflunomid Praktisk vejledning til læger specifik sikkerhedsinformation Arava (leflunomid) er et sygdomsmodificerende antirheumatisk middel ( Disease Modifying Antirheumatic Drug, DMARD), der er

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

DANBIO version 5.0 August 2016

DANBIO version 5.0 August 2016 DANBIO undervisning Vi vil i denne undervisning koncentrere os om de basale funktioner i DANBIO version 5.0. For at kunne arbejde så realistisk som muligt, skal alle deltagere oprette en egen testpatient

Læs mere

Medicinsk behandling af børnegigt (juvenil idiopatisk artrit) Troels Herlin

Medicinsk behandling af børnegigt (juvenil idiopatisk artrit) Troels Herlin Medicinsk behandling af børnegigt (juvenil idiopatisk artrit) Troels Herlin Korrespondence: Troels Herlin Professor, overlæge, dr.med. Børneafdelingen Århus Universitetshospital Skejby 8200 Århus N 1 Juvenil

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af dermatologiske lidelser

Behandlingsvejledning for biologisk behandling af dermatologiske lidelser for biologisk behandling af dermatologiske lidelser Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning og baggrundsnotat

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg Hæmatologisk Afdeling Odense Universitetshospital Deltagerinformation om et videnskabeligt forsøg Forebyggende antibiotika til patienter med myelomatose Protokoltitel: SUTRICA Et klinisk prospektivt, randomiseret,

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg J.nr. 5-2210-1583/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Ringkøbing-Skjern Kommune 2012 Tilsynene i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Medicinsk Behandling Version af 2016 13. Biologiske lægemidler Nye perspektiver er blevet indført i de sidste par år med stoffer, kendt som biologiske midler.

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

Forskelle i omkostninger ved administrering af biologiske lægemidler

Forskelle i omkostninger ved administrering af biologiske lægemidler Marie Jakobsen, Susanne Reindahl Rasmussen og Jakob Kjellberg Forskelle i omkostninger ved administrering af biologiske lægemidler Et casestudie inden for gastroenterologien Forskelle i omkostninger ved

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 761 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd BF ( lykkepiller ) (8-9 min.) Tid og sted: Folketinget, onsdag

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2.6 2012-07-01 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af psoriasis artritis (PsA)

Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af psoriasis artritis (PsA) Behandlingsvejledning for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af psoriasis artritis (PsA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Redegørelse vedrørende utilsigtede hændelser (UTH) på det specialiserede voksenområde 2014

Redegørelse vedrørende utilsigtede hændelser (UTH) på det specialiserede voksenområde 2014 Redegørelse vedrørende utilsigtede hændelser (UTH) på det specialiserede voksenområde 2014 Utilsigtede hændelser 2014 Tilsynsenheden har til opgave at følge antallet af utilsigtede hændelser (UTH) på det

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Baggrundsnotat for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af Reumatoid Artritis (RA)

Baggrundsnotat for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af Reumatoid Artritis (RA) Baggrundsnotat for biologiske og syntetiske targeterede lægemidler til behandling af Reumatoid Artritis (RA) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer

Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer Kliniske aspekter og udfordringer ved brug af originale og biosimilære monoklonale antistoffer Ledende overlæge, adj. professor Hanne Rolighed Christensen Klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg og

Læs mere

Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis

Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis NOTAT Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis Revideret version af 25/2 2013 Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten

Indlægsseddel: Information til patienten Indlægsseddel: Information til patienten Otezla 10 mg filmovertrukne tabletter Otezla 20 mg filmovertrukne tabletter Otezla 30 mg filmovertrukne tabletter Apremilast Dette lægemiddel er underlagt supplerende

Læs mere

Columna Cervicalis Operationsindikationer

Columna Cervicalis Operationsindikationer Columna Cervicalis Operationsindikationer Sygdomsgrupper Degenerative sygdomme Inflammatoriske (RA, Mb Bechterew) Udviklingsanomalier (Klippel-Feil, os odontoideum) Neoplasmer (primære, sekundære) Spondyliter

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Screening for hjerte-kar-sygdomme

Screening for hjerte-kar-sygdomme Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Merete Graakjær Nielsen

Læs mere

Kort eller lang reagensglasbehandling?

Kort eller lang reagensglasbehandling? Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling

Læs mere

Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015

Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015 Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015 Embedslægernes tilsynsresultater Leverandørens opfølgning Ældrecenter Nygårds Plads

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov. TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt

Læs mere

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70

Tilsynsrapport 2010. Klostertoften Ældrecenter. Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg. Kommune: Viborg. Telefon: 87 87 65 70 Tilsynsrapport 2010 Klostertoften Ældrecenter J.nr. 2-17-4/5 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Tlf 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post midt@sst.dk Adresse: Søndermarksvej 18, 8800 Viborg

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S 7. Oktober 2015 Rebild 1

Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S 7. Oktober 2015 Rebild 1 Hvordan har udviklingen været i lægemiddeludgifter de seneste par år, på hvilke områder, og hvad forventer vi for de kommende år? Kan noget mindske stigningen? Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S

Læs mere