BETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING"

Transkript

1 BETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING Som funktion af temperaturen EMCON A/S OG VIA UNIVERSITY COLLEGE Udarbejdet af: Gitte Normann Munch-Petersen & Christian Munch-Petersen 10. januar 2013

2 Indhold 1 Forord Indledning To afgørende områder... 5 Styrkeudviklingens temperaturafhængighed... 5 Tæthedsudvikling Styrkeudviklingens temperaturafhængighed Formål Forsøgsplan Tæthedsudvikling Formål Forsøgsplan Metode Betonrecepter Metodebeskrivelse Udstøbning af cylindere Prøvning af cylindere Data Styrkeudviklings temperaturafhængighed Tæthedsudvikling Resultater Styrkeudviklings temperaturafhængighed A-Rapid (0% FA) B-Rapid (18% FA) C -Rapid (28% FA) Tæthedsudvikling A-Rapid (0% FA) A-Rapid (0% FA) korrigeret for temperatur B-Rapid (18% FA) B-Rapid (18% FA) korrigeret for temperatur C-Rapid (28% FA) C-Rapid (28% FA) korrigeret for temperatur

3 8 Diskussion Vurdering af usikkerheder Forsøgsområde Styrkeudvikling: Tæthedsudvikling Konklusion Styrkeudvikling Tæthedsudvikling Referencer: Bilag Bilag 1: Målte data Bilag 2: Beregning af gyldighedsområde Bilag 3: Korrektionsfaktor for modsatand

4 1 Forord Nærværende projekt er udarbejdet som et samarbejde mellem Emcon A/S og Ingeniørskolen på VIA University College i Horsens. Den del af arbejdet, der er udført af VIA University College, er finansieret af en videnkupon. Inden for de sidste par år, er der foretaget en del større investeringer i VIAUC s betonlaboratorium, hvilket betyder, at vi nu bl.a. har en avanceret trykpresse og lagringskar med mulighed for at lagre og trykprøve betoncylindere ved temperaturer fra 20 til 70 C. Disse investeringer har gjort det muligt at udføre nærværende projekt, og andre projekter i samarbejde med erhvervslivet. VIAUC vil gerne takke for det gode samarbejde med: EMCON som valgte os til laboratorium for dette udviklingsprojekt UNICON, som har leveret betonen til projektet - uden beregning. Særlig tak til Jørgen Schou, som har været behjælpelig med at udvælge relevante betontyper. Ulf Jönsson fra Femern Bælt A/S, som gav os værdifuld faglig kommentering af prøvningsprogrammet. Claus Germann Petersen fra German Instruments, som har udlånt, og senere foræret, udstyr til måling af elektrisk konduktivitet. Teknologisk Institut i Høje Tåstrup, som har lånt os et stort antal cylinderforme. Særlig tak til Claus Pade, som brugte tid til at vise os resultaterne fra et lignende forsøg dog med delvis andre parametre og prøvningsmetoder. Laboratorieassistent, Hans Erik Hansen, som som altid gennem 25 år - har været behjælpelig med at løse mange praktiske problemer. Studerende på Ingeniørskolen i Horsens; Martin Knudsen, Jes Hjort Viuff og Peter Norlyk, som har hjulpet med støbning, rengøring af cylindere og trykning af cylindere. De har desuden brugt vores forsøgsdata til tolkning i forbindelse med deres semesterprojekt. 3

5 2 Indledning Betonkonstruktioners holdbarhed er en afgørende faktor for sikring af levetiden og dermed for såvel økonomien som miljøprofilen af store infrastrukturprojekter. EMCON A/S er et Bygherrerådgivningsfirma med ca. 20 ansatte, der er rådgiver vedrørende betons holdbarhed på flere store infrastrukturprojekter, herunder fra 2009 blandt andet for Femern. Logistiske spørgsmål er af afgørende betydning på de fleste infrastrukturprojekter, herunder at sikre en kort og gennemførlig tidsplan. Betons egenskaber starter med at udvikle sig allerede få timer efter udstøbningen, og regnes ofte for færdigudviklet efter 28 døgn, hvor fx styrken traditionelt måles. Egenskabsudviklingen mellem 6 timer og 28 døgn (og efter 28 døgn) er for en række betonegenskaber dårligt kendt, og for de moderne betoner med tilsætning af restprodukter (som flyveaske) næsten ukendt. Til trods herfor er det netop i denne periode, at betonen i forbindelse med afforskalling, vådholdelse, kraftpåførelse (opspænding) og eksponering for miljøet (fx havvand) udsættes for store påvirkninger. Sker disse påvirkninger for tidligt, skades betonens holdbarhed. Hvis der på den sikre side ventes (for) længe forsinkes projektet (unødigt). Et detaljeret kendskab til moderne betoners egenskabsudvikling er derfor afgørende for at kunne stille de nødvendige og tilstrækkelige krav, og opstille og gennemføre realistiske tidsplaner uden reduktion i betonens holdbarhed. Desuden er der i de seneste år kommet en stigende erkendelse af, at betons egenskaber på længere sigt ikke kan ses uafhængigt af temperaturerne under hærdningen. Ved meget høje temperaturer (over ca o C) er der endda set en senere total ødelæggelse af betonen (DEF Delayed Ettringit Formation). Måske sker der imidlertid også en mindre, delvis ødelæggelse af betonen allerede ved lavere og almindeligt forekommende temperaturer. Det svarer til, at en beton der hærdes ved fx konstant 20 C opnår en anden langtidsstyrke end en beton, der hærdes ved fx 50 C. Hvis dette er tilfældet, er det traditionelle modenhedsbegreb forkert. Det siger nemlig, at temperaturer forskellig fra 20 C ændrer hastigheden af egenskabsudviklingen, men at egenskaberne på lang sigt bliver ens, uanset temperaturen. En anden mulig virkning af ændrede temperaturer er en ændring af betonens porestruktur og dermed af betonens evne til at transportere vand og andre stoffer. 4

6 Det kan have stor betydning for betonens modstand mod (eller evne til) til at transportere vanddamp, vand og i vand opløste ioner heraf vigtigst chlorid. Det kan betyde, at betons hærdetemperatur har betydning for vigtige egenskaber som nødvendighed efterbehandlingstid (fugtigholdelse) og for chloridindtrængning i den unge beton, som kan reducere levetiden betydeligt. En stor del af det foreslåede projekt gennemføres som beskrevet på basis af styrkemålinger. Det er selvfølgelig erkendt, at styrken ikke altid i sig selv er en afgørende parameter, men omvendt er styrken afhængig af strukturdannelsen i betonen, og variationer i styrken er derfor en indikation af ændringer i strukturen. Det vurderes, at styrkemålinger er den billigste og mest effektive måde til at afsløre temperaturafhængigheder i strukturdannelsen. Samtidigt er selve styrkeudviklingen som funktion af temperaturen en vigtig information for den udførende entreprenør fx til vurdering af tidspunkt for afforskalling, opspænding og lastpåførsel. 2.1 To afgørende områder To områder er afgørende i forbindelse med styring af udførelsesprocessen i relation til betonens egenskabsudvikling: 1. Styrkeudviklingens temperaturafhængighed 2. Tæthedsudvikling Disse to områder er kommenteret nedenfor. Styrkeudviklingens temperaturafhængighed Betons styrke måles traditionelt og i henhold til gældende standard - ved hærdning i 28 døgn ved 20 C. Ved højere temperaturer sker hærdningen hurtigere og ved lavere temperaturer langsommere. Til omregning mellem forskellige temperaturer anvendes en såkaldt modenheds-funktion, der giver sammenhængen mellem temperatur og hærdehastighed. Den almindeligt anerkendte og anvendte modenheds-funktion er beskrevet af nu afdøde professor Per Freiesleben i slutningen af 1970erne. Den kan fx ses i Vinterstøbning af beton, januar 1999, side 12, hvor begrebet også er forklaret mere indgående. Dokumentet kan downloades på adressen: beton_2007.pdf Som det ses, er hærdehastigheden ved fx 10 C kun 50% af hastigheden ved 20 C, og fx 200% (dobbelt så stor) ved 35 C. 5

7 Disse værdier er i sin tid beregnet teoretisk ud fra termodynamiske love og kemiske reaktioners temperaturafhængighed, og angiveligt eftervist at passe rimeligt godt for de dengang anvendte cementer. I dag anvendes imidlertid andre cementtyper, der er produceret på anden måde - primært for at spare energi og CO 2. Samtidigt anvendes bindemidler til cementsubstitution fx flyveaske og mikrosilica. Det betyder, at modenhedsfunktionen for disse moderne bindemidler formentlig er anderledes end den traditionelle. Tæthedsudvikling Betonens tæthed er en afgørende holdbarhedsparameter. Dette skyldes, at sund og uskadt beton er stærkt basisk og dermed formår at beskytte stål mod korrosion. I armeret jernbeton som er verdens mest anvendte konstruktionsmateriale til infrastrukturprojekter kan derfor bruges almindeligt stål til kraftoptagelse i betonen, og dette stål er effektivt beskyttet mod korrosion af betondæklaget (ca. 3-7 cm beton uden på armeringen). Ingen yderligere korrosionsbeskyttelse af armeringen er nødvendig. Imidlertid kan to forhold ødelægge denne betonbeskyttelse af armeringen. Det ene forhold er syreangreb på betonen, hvorved det basiske miljø neutraliseres. I praksis drejer dette sig om luftens indhold af CO 2 (kulsyre), der med tiden trænger ind i betonen fra overfladen. Processen hedder karbonatisering og er af størst betydning for husbygningsbetoner af ringere kvalitet. Betoner til infrastrukturprojekter er typisk af en så høj kvalitet, at karbonatiseringen skrider så langsomt frem, at den ikke betyder en reduktion af levetiden. Det andet forhold er indtrængen af chlorid i betonen. Chlorid ændrer ikke på det basiske miljø, men ved tilstedeværelse af chlorid kan korrosionen foregå selv i et basisk miljø. Chlorider stammer fra enten havvand eller tøsaltning om vinteren. Det vil sige, at fx især vejbroer over havvand eller tunneller under havvand er konstruktioner, der er udsat for chlorider. Betonens tæthed mod chlorider er derfor afgørende for disse konstruktionstyper. Krav til beton til infrastrukturprojekter omfatter derfor at stille krav til betonens tæthed. 6

8 Som tidligere beskrevet udvikler betons styrke og tæthed sig i takt med hærdeprocessen, og hvis man derfor kunne vente, til denne proces var (næsten) fuldført, kunne betonens chloridtæthed derfor sikres bedre. Det er dog - som også beskrevet - sjældent muligt at vente så længe. Samtidig har en række undersøgelser vist, at betons chloridmodstand er endog meget tidsafhængig uden at der foreligger eksakt viden om denne tidsafhængighed. Umiddelbart skulle man tro, at tidsafhængigheden let kunne bestemmes ved simpelthen at måle chloridindtrængningen ved forskellige tidspunkter. Imidlertid er traditionelle chloridindtrængningsmålinger dels relativt kostbare at gennemføre, dels kræver de en vis tid at udføre. Det betyder, at betonens egenskaber måske ændrer sig, mens man måler på unge betoner. Det har vist sig, at betonens ledningsevne overfor elektrisk strøm er tæt korreleret med ledningsevnen for chlorider. Dette underbygges yderligere af, at flere målemetoder for chloridindtrængen faktisk anvender elektrisk strøm i målingen af chloridernes indtrængen. Ledningsevne (eller den reciprokke egenskab modstand) kan måles, hvis man har et egnet udstyr hertil. Sammenhængen mellem elektrisk modstandsevne og chloridindtrængen fremgår blandt andet af en del amerikanske undersøgelser og princippet er udnyttet i en nyudviklet prøvningsmetode, der er ASTM standard. Denne metode er benyttet i dette projekt. 3 Styrkeudviklingens temperaturafhængighed 3.1 Formål At undersøge, om den almindelige modenhedsfunktion er gældende for højere temperaturer end 20 C, og herunder om erstatning af cement med flyveaske har indflydelse herpå. 3.2 Forsøgsplan Der gennemføres en forsøgsplan, der omfatter hærdning af beton i et temperaturinterval fra 20 C til 70 C ved temperaturer på 20, 35, 50 og 70 C i alt 4 temperaturniveauer. Der anvendes 3 kommercielt anvendte betontyper benævnt A, B og C - med varierende indhold af flyveaske: A: 0% FA B: 18% FA C: 28% FA Hver af de 3 betonsammensætninger skal hærdes ved de 4 temperaturniveauer. 7

9 For hver betonsammensætning på hvert temperaturniveau måles styrken på prøvelegemerne (ø100x200 mm cylindre) efter terminerne: 1, 2, 3, 4, 5, 7, 10, 14, 21, 28, 42, 56, 110, 180 og 360 døgn. Af hver betonsammensætning skal således af hensyn til styrkeudviklingens temperaturafhængighed udstøbes 15 x 4 =60 prøvelegemer. De anførte døgn er modenhedsdøgn - vurderet ud fra den almindeligt anerkendte modenhedsfunktion. Det betyder, at resultaterne kan tolkes som afvigelser fra den almindeligt anerkendte modenhedsfunktion. 4 Tæthedsudvikling 4.1 Formål At undersøge, om hærdetemperatur har indflydelse på tæthedsudviklingen i betonen og herunder om erstatning af cement med flyveaske har indflydelse herpå. 4.2 Forsøgsplan På alle cylindre, hvor styrken skal bestemmes, bestemmes ledningsevnen (modstanden) umiddelbart inden styrkeprøvning af cylinderen. 4.3 Metode Til forsøget anvendes prøvningsmetode ASTM C Standard Test Method for Bulk Electrical Conductivity of Hardened Concrete, og et måleudstyr i henhold hertil, kaldet Merlin, fra Germann Instruments. Udstyret måler den samlede specifikke elektriske konduktivitet (elektrisk ledningsevne) af vandmættede betoncylindere. Ud fra målinger af den elektriske konduktivitet kan modstanden beregnes således: Den elektriske konduktivitet af en leder med længden L og ensartet tværsnitsareal A er givet ved ligningen: L R = ρ, hvor A R elektrisk konduktivitet [ms/m] ρ elektrisk modstand [ohm] L længde af cylinderen [m] A tværsnitsareal [m 2 ] Ved vurdering af evnen hos en betonblanding til at modstå gennemtrængning af en bestemt type af ion, er en af de vigtigste egenskaber diffusiviteten, som bestemmer, 8

10 hvor let den givne type af ion kan migrere gennem mættet beton i nærvær af en koncentrationsgradient. For et mættet porøst materiale, såsom hærdnet beton, er diffusionskoefficienten relateret til den elektriske konduktivitet. Denne sammenhæng fremgår af Nernst-Einstein ligningen: 1 σ D σ = D, hvor p w σ den samlede specifikke elektriske konduktivitet [ms/m] σ ledningsevnen af pore væsken D den samlede specifikke diffusionskoefficient af en given iontype, gennem et porøst materiale D w diffusionskoefficienten af den givne ion gennem vand (Mills og Lobo 1989) Hvis konduktiviteten af porevæsken antages at være den samme for forskellige betoner (hvilket dog næppe altid er tilfældet se nedenfor), er den målte samlede specifikke elektriske konduktivitet relateret direkte til den samlede specifikke diffusionskoefficient 2. Måling af den samlede specifikke diffusionskoefficient for en given ion, er en tidskrævende proces, mens den elektriske ledningsevne kan måles i løbet af få sekunder. Den elektriske ledningsevne af mættet cementpasta er relateret til pastaens porøsitet (herunder volumen af porer, og hvorledes de er forbundet). Pastaens porøsitet er relateret til graden af hydratisering, cementtypen og v/c forholdet. Ledningsevnen af porevæsken påvirker den målte specifikke elektriske konduktivitet af betonen. Derfor kan man ikke sammenligne målinger på betoner, hvis der er stor forskel på porevæskernes ledningsevne. For eksempel vil anvendelsen af calciumnitrit som en korrosionsinhibitor forøge ledningsevnen af porevæsken, og den målte elektriske konduktivitet af betonen vil være højere end for en beton med samme diffusivitet, men uden calciumnitrit. Tilsvarende kan beton med fx flyveaske have en reduceret ledningsevne af porevæsken, hvilket vil reducere konduktivitetsmålingen, selvom den faktiske diffusivitet ikke er reduceret. 3 Konklusionen må være, at da der ændres på indholdet af flyveaske i de 3 betontyper, kan udviklingen sammenlignes, mens det absolutte niveau ikke kan sammenlignes uden supplerende undersøgelser fx med en egentlig diffusionsmetode, til at fastlægge den faktiske diffusivitet ved et par udvalgte terminer. Dette har desværre ikke været muligt inden for projektets begrænsede budget. I det følgende beskrives en forsøgsplan, der skal afklare: 1 Snyder et al. 2000; Nokken and Hooton Berke og Hicks Liu and Beaudoin

11 1. Styrkeudviklings temperaturafhængighed 2. Tæthedsudviklingen Forsøgsplanen omfatter 3 betontyper med varierende sammensætninger: A. Ren cement, Rapid CEM I 52,5 N (LA), v/c = 0,419 B. 18% flyveaske, Rapid CEM I 52,5 N (LA), v/c = 0,419 C. 28% flyveaske, Rapid CEM I 52,5 N (LA), v/c = 0,715 Betonerne leveres blandet på UNICONs betonværk med en roterbil. Betonen aflæsses i trillebør og køres til laboratoriet, hvor cylindrene udstøbes og sidenhen lagres og testes. Af hver betontype udstøbes 60 prøvelegemer. 4.4 Betonrecepter Betonrecepter for de anvendte betoner, er angivet i tabel 4.1. Alle prøveemner for en given beton er støbt med beton fra ét læs. Materiale Type A Kg/m 3 B Kg/m 3 C Kg/m 3 Cement Rapid CEM I 52,5 N (LA) 393,6 339,0 205,0 Flyveaske Emineral B4-61,0 57,4 Vand Koldt procesvand Horsens 161,7 151,6 165,6 Luftiblanding Amex SB 22 1,1 0,8 0,3 Plastificering Lubricon N20 1,6 2,4 1,6 Superplasttificering Glenium Sky 531 1,4 1,6 - Ækvivalent vandindhold Sand E0002 NCC Vestbirk 686,5 687,2 812,7 E0408 Halsvik - Dalsøyra 209,0 - - Sten (4-8 mm) E0508 Ansit - Rekefjord - 212,9 - P0408 NCC Vestbirk ,6 E0816 Halsvik - Dalsøyra 836,2 - - Sten (8-16 mm) E0816 Ansit - Rekefjord - 851,8 - P0816 NCC Vestbirk ,0 Flyveaske 0 % 18 % 28 % Tilstræbt 6,0 6,0 4,5 luftindhold, vol. % Ækvivalent v/c 0,419 0,419 0,715 Blandetidspunkt 12:11 11:28 11:08 Udstøbning 14:20 13:30 13:05 afsluttet Afbinding, slut 15:30 16:00 18:00 (Cylindere placeres i vandkar) Tabel 4.1 Betonrecepter 10

12 5 Metodebeskrivelse 5.1 Udstøbning af cylindere Cylinderen påfyldes i 2-3 lag, der hver især dels stampes med en stålstang, dels vibreres ca. ½. minut på vibratorbordet. Efter udstøbning hærdner betonen i formen i ca. 1 døgn. Betoncylinderne lægges i vandkarrene (i formene) straks efter at betonen er afbundet, se tabel 4.1. Dagen efter tages cylindrene (i formene) op af vandkarrene, afformes og mærkes og sættes tilbage i karrene. Alle cylindere er mærket dels med på skrift på toppen af cylinderen (bogstav og lagringstemperatur), og dels med farvede strips: A. Gul strips B. Rød strips C. Grøn strips 5.2 Prøvning af cylindere Cylindrene tages op af vandkarret på den ønskede termin, og aftørres med papir. Følgende data noteres inden cylindrene prøves: Temperaturerne i vandkarrene Emnets navn (fx C-35g-21 d for betontype C, lagret ved 35 C i 21 døgn) Mærkning på emnet (fx C-35/grøn for betontype C, lagret ved 35 C, mærket med grøn strips) Vægt Diameter Højde Herefter udføres følgende forsøg i den anførte rækkefølge: 1. Måling af ledningsevnen (modstanden). Til forsøget anvendes prøvningsmetode ASTM C Standard Test Method for Bulk Electrical Conductivity of Hardened Concrete, kaldet Merlin, fra Germann Instruments. 2. Styrkeprøvning. Der anvendes en trykpresse af typen ADVANTEST 9. Inden testen påbegyndes, noteres dato og klokkeslæt. 11

13 6 Data 6.1 Styrkeudviklings temperaturafhængighed I figur er trykstyrken sammenholdt med hærdetemperaturen, ved 1, 2, 7, 28 og 56 døgn. I bilag 1 findes data for disse og øvrige terminer 60,00 50,00 A- Rapid (0% FA) Trykstyrke [MPa] 40,00 30,00 20,00 10,00 0, dag 2 dage 7 dage 28 dage 56 dage Hærde temperatur [ C] Figur Styrkeudvikling for betontype A 80,00 70,00 B- Rapid (18% FA) Trykstyrke [MPa] 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 1 dag 2 dage 7 dage 28 dage 10,00 0, dage Hærde temperatur [ C] Figur Styrkeudvikling for betontype B 12

14 C- Rapid (28% FA) 30,00 25,00 Trykstyrke [MPa] 20,00 15,00 10,00 5,00 0, dag 2 dage 7 dage 28 dage 56 dage Hærde temperatur [ C] Figur Styrkeudvikling for betontype C 13

15 6.2 Tæthedsudvikling I figur 6.2.1a 6.2.3a er modstanden sammenholdt med hærdetemperaturen, ved 1, 2, 7, 28 og 56 døgn. I bilag 1 findes data for disse og øvrige terminer I figur 6.2.1b 6.2.3b er modstanden korrigeret for A - Rapid (0% FA) Modstand [Ω] 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0, Hærde temperatur [ C] 1 dag 2 dage 7 dage 28 dage 56 dage Figur 6.2.1a Udvikling i modstanden for betontype A A - Rapid (0% FA) Modstand (korrigeret) [Ω] 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0, Hærde temperatur [ C] 1 dag 2 dage 7 dage 28 dage 56 dage Figur 6.2.1b Udvikling i modstanden for betontype A, korrigerede værdier iht. Bilag 3 14

16 B- Rapid (18% FA) 250,00 200,00 Modstand [Ω] 150,00 100,00 50,00 0, dag 2 dage 7 dage 28 dage 56 dage Hærde temperatur [ C] Figur 6.2.2a Udvikling i modstanden for betontype B 300,00 B- Rapid (18% FA) Modstand (korrigeret) [Ω] 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0, dag 2 dage 7 dage 28 dage 56 dage Hærde temperatur [ C] Figur 6.2.2b Udvikling i modstanden for betontype B, korrigerede værdier iht. Bilag 3 15

17 Modstand [Ω] 100,00 90,00 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 C- Rapid (28% FA) Hærde temperatur [ C] 1 dag 2 dage 7 dage 28 dage 56 dage Figur 6.2.3a Udvikling i modstanden for betontype C C- Rapid (28% FA) Modstand [Ω] 200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0, Hærde temperatur [ C] 1 dag 2 dage 7 dage 28 dage 56 dage Figur 6.2.3b Udvikling i modstanden for betontype C, korrigerede værdier iht. Bilag 3 16

18 7 Resultater 7.1 Styrkeudviklings temperaturafhængighed Ud fra forsøgsdataene er der lavet kurve-fitting på styrkeudviklingskurverne. Det forudsættes traditionelt for beton, at kurverne med god tilnærmelse kan beskrives ved f c,, τ og α.denne tilnærmelse anvendes også her. fc τ = f exp M α Hvor: f c, = den totale styrkeudvikling for M gående mod uendeligt [kj/kg] f c = Styrken ved modenheden M, [kj/kg] M = betonens modenhed i timer [h] τ = karakteristisk tidskonstant [h] α = krumningsparameter [-] A-Rapid (0% FA) Kurve fittings parametre: f c, τ α Temperatur [Mpa] [dage] [-] 20 C 49 0,86 0,75 35 C 51 0,85 0,49 50 C 40 0,83 0,61 70 C 31 0,75 1,37 Trykstyrke [MPa] A - Rapid (0% FA) 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0,01 0, Tid [dage] 20 C 35 C 50 C 70 C Figur Styrkeudviklingskurve for betontype A 17

19 B-Rapid (18% FA) Kurve fittings parametre: f c, τ α Temperatur [Mpa] [dage] [-] 20 C 80 1,46 0,50 35 C ,24 0,19 50 C 70 1,99 0,47 70 C 45 0,96 1,01 80,0 70,0 B - Rapid (18% FA) Trykstyrke [MPa] 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 0,01 0, Tid [dage] 20 C 35 C 50 C 70 C Figur Styrkeudviklingskurve for betontype B 18

20 C -Rapid (28% FA) Kurve fittings parametre: Temperatur f c, τ α [Mpa] [dage] [-] 20 C 463 1,38E+06 0,10 35 C 60 26,06 0,29 50 C 28 4,02 0,68 70 C 21 2,08 1,11 40,0 35,0 C - Rapid (28% FA) Trykstyrke [MPa] 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 0,01 0, Tid [dage] 20 C 35 C 50 C 70 C Figur Styrkeudviklingskurve for betontype C 19

21 7.2 Tæthedsudvikling Ud fra forsøgsdataene er der lavet kurve-fitting på modstandskurverne. Det forudsættes, at kurverne med god tilnærmelse kan beskrives ved Ω, τ og α: τ Ω=Ω exp M Hvor: Ω = α den totale modstands-udvikling for M gående mod uendeligt [kj/kg] Ω = Modstanden ved modenheden M, [kj/kg] M = betonens modenhed i timer [h] τ = karakteristisk tidskonstant [h] α = krumningsparameter [-] A-Rapid (0% FA) Kurve fittings parametre: Temperatur Ω τ α [Mpa] [dage] [-] 20 C ,66E+10 0,08 35 C ,06E+14 0,06 50 C 53,7 5,22 0,41 70 C ,53E+40 0,03 Modstand [Ω] A - Rapid (0% FA) 150,0 130,0 110,0 90,0 70,0 50,0 30,0 10,0-10,0 0,01 0, Tid [dage] 20 C 35 C 50 C 70 C Figur 7.2.1a Tæthedsudvikling for betontype A 20

22 A-Rapid (0% FA) korrigeret for temperatur Kurve fittings parametre: Temperatur Ω τ α [Mpa] [dage] [-] 20 C ,66E+10 0,08 35 C ,70E+10 0,07 50 C 77 5,22 0,41 70 C ,32E+38 0,03 Modstand (korrigeret) [Ω] A - Rapid (0% FA) 150,0 130,0 110,0 90,0 70,0 50,0 30,0 10,0-10,0 0,01 0, Tid [dage] 20 C 35 C 50 C 70 C Figur 7.2.1b Tæthedsudvikling for betontype A, korrigerede værdier iht. Bilag 3 21

23 B-Rapid (18% FA) Kurve fittings parametre: Temperatur Ω τ α [Mpa] [dage] [-] 20 C 5,13E+07 1,06E+25 0,05 35 C 3,00E+08 2,48E+19 0,07 50 C ,3 0,70 70 C ,1 0,62 700,0 B - Rapid (18% FA) 600,0 Modstand [Ω] 500,0 400,0 300,0 200,0 20 C 35 C 50 C 70 C 100,0 0,0 0,01 0,1 Tid 1 [dage] Figur a Tæthedsudvikling for betontype B 22

24 B-Rapid (18% FA) korrigeret for temperatur Kurve fittings parametre: Temperatur Ω τ α [Mpa] [dage] [-] 20 C 5,13E+07 1,06E+25 0,05 35 C 1,71E+08 1,63E+18 0,07 50 C ,3 0,70 70 C ,3 0,60 700,0 B - Rapid (18% FA) 600,0 Modstand [Ω] 500,0 400,0 300,0 200,0 20 C 35 C 50 C 70 C 100,0 0,0 0,01 0,1 Tid 1 [dage] Figur 7.2.2b Tæthedsudvikling for betontype B, korrigerede værdier iht. Bilag 3 23

25 C-Rapid (28% FA) Kurve fittings parametre: Temperatur Ω τ α [Mpa] [dage] [-] 20 C 3,43E+06 2,97E+31 0,04 35 C 1,03E+09 4,12E+29 0,04 50 C ,33 70 C 1,52E+08 1,80E+30 0,04 C - Rapid (28% FA) Modstand [Ω 200,0 180,0 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 0,01 0, Tid [dage] 20 C 35 C 50 C 70 C Figur 7.2.3a Tæthedsudvikling for betontype C 24

26 C-Rapid (28% FA) korrigeret for temperatur Temperatur Ω τ α [Mpa] [dage] [-] 20 C ,97E+31 0,04 35 C 1,90E+09 5,09E+30 0,04 50 C ,33 70 C ,55E+24 0,05 300,0 250,0 C - Rapid (28% FA) Modstand [Ω 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 0,01 0, Tid [dage] 20 C 35 C 50 C 70 C Figur 7.2.3b Tæthedsudvikling for betontype C, korrigerede værdier iht. Bilag 3 25

27 8 Diskussion 8.1 Vurdering af usikkerheder Måling af betonstyrker er generelt forbundet med en måleusikkerhed. Det fremgår af DS 2426, Tabel DS 2426-X.1 at variationskoefficienten for beton svarer til: 0,16 for en styrke på ca. 20 (som C), mens A og B har en variationskoefficienten på 0,12. Primære faktorer hertil er variation af betonens egenskaber, forskellig udstøbing og variationer i lagringsforholdene. Desuden vides det, at cylindrenes geometri er afgørende, og jo mere geometrisk perfekt en cylinder (plane bunde og topflader, vinkelret på cylinderaksen) jo højere styrker. Styrken er testet 5-10 minutter efter at cylinderen er taget op af karret. Temperaturen på prøveemner påvirker styrken, idet højere temperaturer giver lavere styrker. Ved 55 C vil man opnå en styrke på ca. 85% af styrken ved 20 C, og ved 35 C vil man opnå en styrke på 90% af styrken ved 20 C. 4 Dette kan betyde, at nogle af de lave styrker måle ved de høje temperaturer måske er lidt højere (bedre). For at imødegå dette udstøbes og prøves ofte to eller tre cylindre til hver termin, men i dette projekt er der af praktiske årsager kun målt på én cylinder pr. termin, (ellers ville cylinder antallet have været fordoblet eller tredoblet), men til gengæld er der målt til mange terminer, hvilker giver en mere sikker kurve fitting. Der er konstateret flere besynderlige resultater - fx ligger styrkemålingen ved nogle terminer lavere end ved forrige termin. For at kontrollere dette er der i nogle tilfælde målt på en ekstra cylinder. Temperaturen i karrene har muligvis ikke været helt ens. Vandet omkring cylindrene blev cirkuleret af en pumpe, men det kan ikke afvises, at der kan have været en temperaturdifferens fra et punkt i karret til et andet punkt. Dette burde have været kontrolleret mere omhyggeligt under forsøget. Cylinderen lå på gulvet, indtil afbindingen var slut, hvorefter de blev lagt i varmekarrene. Vi skønnede i beregningerne en temperaturprofil, hvor betontemperaturen steg med grader pr. kvarter, men der er muligvis gået længere tid, da der er lagt 15 betoncylindere med forme i karret på en gang. Hvis temperaturudviklingen er gået fx 1 time langsommere, vil 70 C kurven flytte ca. et kvart døgn til højre. Dette har primært betydning for de første terminer. Modstanden blev målt kort efter at cylinderne blev taget op af karrene, og cylinderne havde derfor ikke alle samme temperatur (20 C). Der er udført supplerende forsøg, for at klarlægge sammenhængen mellem modstand og temperatur. Resultaterne kan ses i bilag 3. 4 A. M. Neville; Properties of Concrete 26

28 8.2 Forsøgsområde Til beregning af modenheden er den traditionelt anvendte Arrheniske temperaturfunktion anvendt. Funktionen er ifølge TI-B 103 angiveligt kun gældende de første 2 døgn. Iht. TI-B 103 (94) bestemmes aktiveringsenergien, E(θ), nemlig for den relative hastighedsfunktion, H(θ), i temperaturområdet 5 40 C, inden for de første 2 døgn. Vi har udført testen for temperaturer mellem 20 og 70 C, fra døgn. Figur Undersøgt Temperatur-Modenhedsområde 27

29 8.3 Styrkeudvikling: Betontype A, figur Ved 70 C når styrken aldrig op på 3 døgns styrken ved 20 C. Ved 50 C når styrken aldrig op på 7 døgns styrken ved 20 C. Ved 35 C opnås 28 døgns styrken ved 20 C, først efter 67 dage. Betontype B, figur Ved 70 C når styrken aldrig op på 3 døgns styrken ved 20 C. Ved 50 C opnås 28 døgns styrken ved 20 C, først efter 282 dage. Ved 35 C opnås 28 døgns styrken ved 20 C, først efter 50 dage. Betontype C, figur Ved 70 C når styrken aldrig op på 3 døgns styrken ved 20 C. Ved 50 C opnås 28 døgns styrken ved 20 C, først efter 34 dage. 28 døgns styrken ved 20 C og 35 C opnås samtidig. På figur ses kurve-fitting på styrkeudviklingskurverne. For alle betontyper gælder det at den 28 døgns styrke der opnås ved 20 C ikke opnås hvis betonen lagres ved 70 C. For betontype A og B opnås den heller ikke hvis betonen lagres ved 50 C. Generelt ses det at styrkerne ved 50 og 70 C ligger væsentligt lavere end styrkerne ved 20 og 35 C. Styrkekurverne for 20 og 35 C følges næsten ad, hvis der regnes med en usikkerhed på målingerne. I bilag 2 er styrkerne for 35, 50 og 70 C sammenlignet med styrkerne for 20 C. Usikkerheden på testresultaterne er sat til 20 % dels pga. variationskoefficienten, dels pga. styrketab ved højere temperaturer (se afsnit 8.1 Vurdering af usikkerheder) Vores målinger viser at modenhedsfunktionen, ved den valgte usikkerhed, og for de betontyper vi har testet, kun med en betydelig usikkerhed kan anses for at være bare nogenlunde gældende op til 35 C. Dette mulige gyldighedsområdet er vist på figur

30 Figur Muligt gyldighedsområder af modenhedsfunktionen iht. testresultater 8.4 Tæthedsudvikling Betontype A, figur 7.2.1: Modstanden er ved alle terminerne højere jo lavere temperaturen er. Dette stemmer godt overens med styrkeudviklingen. Betontype B, figur 7.2.2: Ved de tidlige terminer er modstanden større for 70 C, men efter 15 dage bliver den overhalet af modstanden ved de andre temperaturer, som fortsat stiger, mens 70 C kurven flader ud. Hvis man sammenligner med rå-dataene, ses samme tendens, dog først efter 28 dage. Efter 180 døgn er modstanden ved 20 C dobbelt så stor som ved 70 C, og 35 C er 4 gange så stor som ved 70 C. Til gengæld er modstanden ved 20 C og 50 C næsten ens. Kurverne ligger ikke i ordnet rækkefølge, og det skyldes formentlig at der er forskellige mekanismer der arbejder imod hinanden. Betontype C, figur 7.2.3: Både ved tidlige og sene terminer ligger 70 C over de andre kurver. 20 C kurven ligger væsentligt lavere end de øvrige kurver. Hvis man sammenligner betontype A og B, ses det at betontype B, som indeholder 18% FA, har 5-6 gange så høj modstand som betontype A. Samtidig ses der en tendens til at betonen ikke er så følsom over for varmepåvirkning på op til 50 C. 29

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen

Læs mere

Praktisk hærdeteknologi

Praktisk hærdeteknologi Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at

Læs mere

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. 1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid

Læs mere

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton 10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

TI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion

TI-B 103 (94) Prøvningsmetode Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion TI-B 03 (94) Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion Teknologisk Institut, Byggeri TI-B 03 (94) Aktiveringsenergi i den relative hastighedsfunktion Deskriptorer: beton, egenskaber, modenhed,

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund

Læs mere

10.1 Betons trykstyrke

10.1 Betons trykstyrke 10.1 Betons trykstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton er et hårdt og stærkt materiale, som kan modstå store trykpåvirkninger. Det maksimale tryk, en beton kan optage, kaldes trykstyrken eller betonstyrken

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Produktion af færdigblandet SCC

Produktion af færdigblandet SCC Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad

Læs mere

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Hvorfor er kloridindtrængning interessant? 2 Primært i.f.m. anlægskonstruktioner -

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen 13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge

Læs mere

Vand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.

Vand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler. 3.3 Blandevand Af Christian Munch-Petersen, EMCON A/S Vand er en hovedkomponent i beton. Vand danner sammen med cement den lim, der binder tilslaget (sand og sten) sammen. Samtidigt er vand med til at

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Udførelse Varmeudvikling og plastisk svind Udført af: Anette Berrig Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, september 22 Titel: Udført af: Udførelse Varmeudvikling og

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre 1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger

Læs mere

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er

Læs mere

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER

FORSØG MED 37 BETONELEMENTER FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Materialeundersøgelser

Materialeundersøgelser Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne

Læs mere

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. 10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.

Læs mere

Ældning af synlige betonoverflader

Ældning af synlige betonoverflader Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det

Læs mere

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende

Læs mere

FIBERARMERING AF BETON

FIBERARMERING AF BETON AF: Emil Bøggild S144563 Kursus: 11837 AT Sommerkursus FIBERARMERING AF BETON Vejleder: Lisbeth M. Ottosen Aflevering: 23-08-2015 Fiskenet som fiberarmering i beton. Titelblad Titel: Kursus: Universitet:

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad

TI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Dato: 1983-11-30 Sideantal: 8 Udarbejdet af: BF 2 Prøvningsmetode

Læs mere

Sur-Tech A/S Surface Technology

Sur-Tech A/S Surface Technology Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning

Læs mere

Energibesparelse i vejtransporten.

Energibesparelse i vejtransporten. Energibesparelse i vejtransporten. Af: Per Ullidtz, Dynatest International Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut Birgitte Eilskov Jensen, NCC Roads A/S Med den konstante fokus på energiforbrug

Læs mere

Betons natur, autogen healing Temablad 14, Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.afloebsfraktionen.dk

Betons natur, autogen healing Temablad 14, Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.afloebsfraktionen.dk 14 Betons natur, autogen healing Temablad 14, Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening www.afloebsfraktionen.dk Autogen healing af beton Mange materialer bliver svagere med tiden. Når det drejer

Læs mere

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31

Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, oktober Byggeri Titel:

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have

15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have 15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton 10.4 Svind Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Plastiske svindrevner. Volumenreduktion i beton kaldes svind. Svind kan medføre revnedannelse, hvis volumenformindskelsen ikke

Læs mere

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad Måling af vandindhold Teknologier og udfordringer Claus Melvad Indhold Tre definitioner af vandindhold Oversigt over 14 målemetoder Vurdering af begrænsninger, usikkerheder og fejlbidrag Plan for fremtidigt

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt.

Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt. Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt. 2013 Indhold Målet Samarbejdet Projektstart Væsentligste resultater

Læs mere

Epoxy-lim med lang åbningstid

Epoxy-lim med lang åbningstid IN COMPLIANCE WITH EUROPEAN STANDARD EN 1504-4 STRUCTURAL BONDING Mapepoxy LR EN 1504-4 Epoxy-lim med lang åbningstid ANVENDELSESOMRÅDE Mapepoxy LR anvendes som en kraftoverførende lim til limning af:

Læs mere

Betonhåndbogens kapitel 19.3 om Kloridindtrængning

Betonhåndbogens kapitel 19.3 om Kloridindtrængning Betonhåndbogens kapitel 19.3 om Kloridindtrængning Jens Mejer Frederiksen, Chief Project Manager, Specialist concrete, Bridge design and Management 1 Emner for i dag Grundlæggende forhold Eksempler på

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Betonelement-Foreningen 2015-12-02 Vedr.: Memo fra Abeo A/S og DTU af 10. april 2015, Memorandum: Hollow-core slabs & compliance with fire safety regulations I ovennævnte memo [1] fremsættes som en påstand,

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Selvudtørrende beton

Selvudtørrende beton Selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet Anvendelse, specifikation, udførelse og baggrund FABRIKSBETONGRUPPEN 1 Et byggemateriale med store perspektiver Det sker tit, at der støbes betongulve/terrændæk,

Læs mere

10.2 Betons trækstyrke

10.2 Betons trækstyrke 10.2 Betons trækstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton har en lav trækstyrke. Modsat fx stål, hvor træk- og trykstyrken er stort set ens, er betons trækstyrke typisk 10-20 gange mindre end trykstyrken.

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE

Læs mere

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mini-SkyTEM -et nyt instrument Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Udtørring af beton i byggefasen

Udtørring af beton i byggefasen Udtørring af beton i byggefasen Afrapportering af udtørringsforsøg Claus V. Nielsen og Lars Olsen Teknologisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 37 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver GRÅ BETON- OPGAVER Mobilsilo er en stærk løsning til landbrugets større betonopgaver Når landbrugets større byggeopgaver skal gennemføres,

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Research and Development Centre Research and Development Centre

Research and Development Centre Research and Development Centre Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group 1 1 ton cement =,8 ton CO 2 Cement: 5% af verdens CO 2 emission CO 2 indhold i atmosfæren 2 CO 2 indhold i atmosfæren

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.

TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Teknologisk Institut, Byggeri TI-B 102 (95) Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Deskriptorer:

Læs mere

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Ny Storstrømsbro Dansk Betondag 10. september 2015 Projektchef Niels Gottlieb Agenda Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Levetid og krav til beton 1

Læs mere

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer: CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt. Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Udførelse Hærdesimuleringer for Demobro Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Anette Berrig Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Udførelse Hærdesimuleringer

Læs mere

Kalibrering i praksis.

Kalibrering i praksis. Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Ina Buhr KONSERVERINGS - OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 7 2003 Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

TI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde

TI-B 35 (87) Prøvningsmetode Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons karbonatiseringsdybde Deskriptorer: Karbonatiseringsdybde Udgave: 1 Dato: 1987-05-21 Sideantal: 5 Udarbejdet af: TJ Hærdnet

Læs mere

Roth SnowFlex Rørsystem

Roth SnowFlex Rørsystem Roth SnowFlex Rørsystem Planlægning og projektering... living full of energy! 204 Roth SnowFlex Rørsystem Et komplet system som holder arealer fri for sne og is Roth Snowflex anlæg anvendes til at holde

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere