Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område

Transkript

1 Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

2 XXX STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte (.) et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv er vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger. YYY STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund

3 BLÅ STUE Det frivillige foreningsliv skal have gode vilkår. Det bidrager til udviklingen af et aktivt medborgerskab, af lokale fællesskaber og af et trygt liv for den enkelte. (.) et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv er vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger. REGERINGSGRUNDLAGET 2015 RØD STUE Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2011

4 Store kommunale forventninger til at foreninger og frivillige kan bidrage til at løse de mange kommunale opgaver Frivillighed Civilsamfund Partnerskaber Kært barn har mange navne Medborgerskab Samskabelse

5 STAT Profit Ikke-profit Formel Uformel Den offentlige sektor Den frivillige sektor Offentlig Privat Den kommercielle sektor Den uformelle sektor MARKED FÆLLESSKAB

6 Potentielle samarbejdspartnere fra den frivillige sektor om et aktivt udeliv?

7 Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø (2010) Pct.

8 Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2012) Totalt Kultur og kunst Idræt, motion og dans Fritid og hobbies Undervisning Sundhed Social indsats Miljø og natur Lokalsamfund og bolig Politik Rådgivning, juridisk International Religion Fagligt Andre N = Pct.

9 Samarbejde generelt og på det grønne område

10 Tendenser i samarbejdet Mange kommuner har en formel frivillighedspolitik, et frivillighedscenter, en frivillighedskonsulent, hjemmeside for området, Frivillighedens dag mv. I højere grad en overordnet kommunal strategi at styrke det frivillige arbejde i kommunen. Tendens til at politikken går på tværs af kommunale forvaltninger og inddrager nye områder. Øget vægt på partnerskab og inddragelse af frivillige i kommunale opgaver til forskel fra arbejdsdeling Kobles ofte (i retorikken) med politikker for aktivt medborgerskab og lokalt demokrati

11 Samarbejde mellem foreninger og kommune på Fyn, Langeland og Ærø

12 Hvad samarbejdes der om på det grønne område (2015) Afkobling af regnvand fra veje og grunde Affaldssortering og genbrug Anvendelse af Grønne områder Bekæmpelse af bjørneklo Bekæmpelse af skadedyr, mink mv. på kommunale arealer Brugen/funktioner i arealforvaltning Cyklisme Dialogforum for vandløb Drift af grønne områder Etableing af hundeskov Etablering af en Geopark Friluftsprojekter (f.eks. Mountinbikeruter)

13 Hvad samarbejdes der om på det grønne område? Grønne Partnerskaber for etablering og drift af friluftsaktiviteter og naturområder Hjertestier Indretning og placering af legepladser Indvielse af ny skov Indvielse Naturcenter Klimaindsatsen Koklapperlaug Landskabsanalyse Lokalplaner Naturgenopretning Naturpleje

14 Hvad samarbejdes der om på det grønne område? Naturprojekter Naturvejlederarrangementer Nyindretning af rideskov Oprensning af gadekær Pleje af gravhøje Pleje af naturarealer Pumpeopgaver Stier (friluftsliv) Tilsyn og kontrol - vandløbsvedligeholdelse Udarbejdelse af Naturpolitik Udarbejdelse af spildevandsplan om pileanlæg Vandløbsrestaurering Vandrestier Vådområder Åturisme

15 1. Foreninger der organiserer aktiviteter i naturen Idrætsforeninger: Løb, cykling, aktiviteter i båd mv. (Naturen er primært en kulisse) Spejdere og andre korps (Naturen som kulisse, udfordring og sansning) Foreninger for friluftsliv, natur mv.: Organiserer fx fugleture og lignende naturoplevelser (Naturen som et sted for sansning) Patientforeninger og socialhjælpsforeninger: fx når Diabetsforeningen og Hjerteforeningen står for vandreture.

16 2. Frivillige og aktivt udeliv Frivillige motionsvenner Motionsguider ( motionscoach ) Stavgangsgrupper

17 3. Foreninger og frivilliges ansvar for udendørs rum og steder Foreninger som står for udendørs støttepunkter Fx Mountainbike-klub som står for udvikling, anlæggelse og pasning af mountainbikerute i skoven Spejderkorps som står for en aktivitetsoase Foreninger og frivillige som passer naturområder og dertil hørende installationer, fx Grundejerforening som passer et grønt areal i boligkvarteret Høslætforeninger der passer større naturområder Boligforening som har ansvaret for naturlegeplads Fiskeforening som passer en del af et vandløb / å.

18 4. Foreningers involvering i udarbejdelse af politiker og planer Udarbejdelse af friluftslivspolitik Udarbejdelse af spildevandsplan Udarbejdelse af naturplan Ol.

19 50 Meget forskellige forventninger til samskabelsen Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver

20 Tre former for leg i forholdet mellem den offentlige og den frivillige sektor

21 1. Parallel leg Foreningerne organiserer en række aktiviteter, som medlemmerne interesserer sig for. Foreningernes force er, at tilbuddene som regel er billigere og mindre påtrængende end offentlige evidens-baserede tilbud ( vi ved, hvad der er godt for dig ). Den er er klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit parallelt uden meget samspil.

22 2. Rolleleg De foreninger, der har interesse for det, byder sig til og indgår aftaler med kommunen eller kommunale institutioner om aktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. om aktiviteter i kommunale skoler, børnehaver mv.. Foreningerne vil i højere grad være integreret i løsningen af offentligt definerede velfærdsopgaver. Man samarbejder men har hver sin rolle

23 3. Organiseret leg Her er det kommunen, der organiserer legen. Støtten gives til foreninger, der fremmer politiske målsætninger og den kommunale opgaveløsning. Kommunen vil stille krav til både aktiviteter, der skal være evidens-baseret, og at medarbejderne skal være uddannet. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget.

24 Samskabelse Forskellige aktører har forskellige tilgange, kompetencer og organiseringer. Velfærden rykker, når vi tør udforske, hvad vi sammen kan skabe ved at kombinere vores forskellige ressourcer (Frivilligrådet) Demokratisk selvstyre Fælles opgaver og velfærd varetages af civile, demokratiske sammenslutninger med eller uden støtte fra det offentlige (Paul Hirst 1994) Frivilligheden opfattes som en ressource (kvantitativt og kvalitativt) Den offentlige interesse går ud på at inddrage frivillige i løsningen af offentlige opgaver Idealet er samarbejde og konsensus Frivilligt arbejde er en måde at bidrage til selvstyret Den offentlige interesse går ud på at støtte en demokratisk organisering af interesser Idealet er selvstyre, mangfoldighed og kamp for værdier og interesser

25 Demokratisk selvstyre: Selvforvaltning og demokratisering af velfærdssamfundet 1. Lade civilsamfundet stå for organiseringen af flere opgaver Med offentlige støtte 2. Give bedre mulighed for, at frivillige foreninger og organisationer, selvejende institutioner, ol. kan stå for offentlige definerede opgaver Fx frie skoler, selvejende institutioner mv. 3. Demokratisering af de kommunale institutioner med reel indflydelse til bestyrelserne.

26 Det findes mange steder Folkeoplysningsloven Frie skoler Friskoler Efterskoler Højskoler Selvejende idræts- og kulturfaciliteter Selvejende og foreningsejede daginstitutioner Selvejende sociale plejehjem mv.

27 Særlige problemstillinger på det grønne område

28 Indflydelse på natur-politikken? Hvilke dele eller sider af det grønne område vil og kan civilsamfundet deltage i / stå for? Aktiviteter i naturen? Formidling af naturen? Ansvar for installationer i naturen? Forvaltning / pasning af naturområder?

29 Hvilke typer af civilsamfundsorganisationer kan bruges på det grønne område? Grønne organisationer / miljøorganisationer: friluftsorganisationer, miljøorganisationer, ornitologer mv. Organisationer som bruger naturen: Idræt, spejdere, fritidsfiskere Bolig- og lokalsamfundsorganisationer: Grundejerforeninger, borgerforeninger

30 Hvem har ansvaret? Er det kommunen / staten, der har ansvaret for naturen med inddragelse af civilsamfundet? Eller Er det civilsamfundet som har ansvaret, under foreliggende lovgivning, med støtte fra offentlige myndigheder