Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
|
|
- Laurits Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
2 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet med at integrere ledelseskompetencer på fire af Metropols grunduddannelser Socialrådgiver-, Lærer-, Ergoterapeut- og Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Projektet hed Projekt Velfærdsledelse og var støttet med globaliseringsmidler. Målet er, at alle grunduddannelserne på Metropol inden 2015 har integreret ledelsesfaglighed som et centralt element i det at have en professionsfaglighed fra Metropol. Hensigten med denne pixi-udgave er, at understøtte den proces, der er sat i gang på de fire Metropol grunduddannelser, og anspore de resterende grunduddannelser på Metropol til at igangsætte deres egen proces. Baggrund Som udgangspunkt for arbejdet i Metropol blev der gennemført en undersøgelse, der inddrog repræsentanter fra de fire deltagende uddannelser, studerende, nyuddannede og arbejdsgivere fra de fire fagområder. Kendetegnende for deltagerne var en oplevelse af, at fag-professionelle i dag, ud over at have en høj faglighed inden for eget fag, også skal kunne tage ledelse på sig i den daglige opgaveløsning. Undersøgelsen pegede dog på, at hverken studerende eller nyuddannede føler sig klædt på til opgaven hvilket arbejdsgiverne er enige med dem i. Behovet for, at også nyuddannede skal kunne tage forskellige elementer af ledelse på sig i opgaveløsningen er steget i takt med, at der de senere år er blevet markant færre formelle ledere i regioner og kommuner. Samtidig er kravene til velfærdssamfundets ydelser ikke blevet hverken færre eller mindre snarere tværtimod. I praksis betyder det, at ledelsesopgaver og -ansvar siver ned i organisationen. Det bliver forventet, at også nyuddannede medarbejdere kan stå alene, træffe beslutninger, håndtere konflikter, drive processer frem, samarbejde på tværs af fagligheder og sektorer.
3 I forlængelse af den strategiske målsætning om at være en offensiv medspiller i løsningen af velfærdssamfundets udfordringer har Metropol derfor valgt at geare sine grunduddannelser og de studerende til de nye vilkår. Vurderingen er, at ledelseskompetencer kan bidrage betydeligt til kvalificerede og innovative løsninger af fremtidens velfærdsopgaver. 3 Ledelse og Medledelse I institut for ledelse og Forvaltning arbejder vi med begrebet medledelse. Begrebet tager udgangspunkt i de nye organiseringsformer (fx projekt-, netværks og teamorganiseringer), som præger bestræbelserne på at effektivisere og kvalitetsudvikle velfærdsydelserne i den offentlige sektor. De nye organiseringsformer er ledsaget af forventninger om videncirkulation og innovation på tværs af fagligheder, hierarkier og sektorer og får betydning for ledelse på alle niveauer i organisationen. De nye organiseringsformer kræver ledelseskompetencer på alle niveauer og blandt alle aktører til at tage beslutninger og til at forhandle betydninger af beslutningerne for at kunne drive processer kvalificeret frem. Medledelsesbegrebet handler derfor om at skabe rum for kvalificering af ledelsesmæssige beslutninger ved at betragte og inddrage medarbejdernes perspektiver og kompetencer som en væsentlig ressource i disse processer. Medledelsesbegrebet udspringer af følgende overordnede perspektiver på vilkår for ledelse i en organisation: 1. Ledelse i form af at træffe beslutninger foregår overalt i organisationen - både på formelt ledelsesniveau og i hverdagen af den enkelte medarbejder. 2. Ledelse foregår altid i en bestemt organisatorisk kontekst, der skal tages højde for, når der træffes beslutninger. 3. Ledelse foregår i samspil. Det betyder, at robuste og legitime ledelsesbeslutninger må baseres på, at forskellige forståelser og perspektiver mødes og udfordrer og beriger hinanden. Projekt Velfærdsledelse adresserer medarbejdernes perspektiv i medledelse dvs. at udvikle kompetencer til, at medarbejdere kan stå alene, tage beslutninger, håndtere konflikter og drive processer frem i en forståelse for den organisatoriske kontekst.
4 4 Pagineringstekst Evne til at tage ledelse på sig Projektet har arbejdet med at understøtte, kvalificere og italesætte ledelseselementerne i uddannelserne. De deltagende uddannelser har undersøgt og reflekteret over deres egen uddannelse for at identificere de ledelsesmæssige kompetencer som nyuddannede har behov for, når de møder praksis. Endvidere har de fire uddannelser spejlet sig i hinanden for at få øje på nye perspektiver hos dem selv og for at reflektere over uddannelsens tilrettelæggelse af studiet, pædagogisk, didaktisk, pensum og eksamensformer, der fremmer ledelsesmæssige kompetencer. Det har været centralt at integrere ledelseskompetencerne i uddannelserne frem for at applikere dem der har således været fokus på, at ledelseskompetencerne spiller sammen med de eksisterende fag og moduler på uddannelsen. De efterspurgte ledelseskompetencer er ikke ens for uddannelserne. De varierer afhængigt af faget og dets rolle. Der eksisterer dog også en række kompetencer, der på tværs af uddannelserne har betydning for medarbejdernes evner til at være medledende. Kompetencerne er som følger: Evnen til at sammentænke fag-faglighed med ledelse/styring. Evnen til med sin professionsfaglighed at kvalificere den strategiske og politiske beslutningsproces. Evnen til at kunne se sig selv i den organisatoriske kontekst og konstruktivt forstå og arbejde med det at være i en politisk styret organisation. Relationel forståelse og evnen til, at kunne løse konflikter, kunne argumentere og lytte, kunne indtage forskellige perspektiver. Evnen til at forhandle og træffe reflekterede beslutninger på baggrund af de forskellige perspektiver der er i spil.
5 Forskellige vilkår Projektet har tydeliggjort, at der eksisterer meget forskellige rammer og vilkår på de enkelte grunduddannelser for at implementere tiltag, der kan styrke ovenstående kompetencer. Vilkår af grundlæggende betydning for arbejdet med og implementeringen af ledelseskompetencer er: 5 Udannelsens størrelse, historik og graden af bekendtgørelsesfastsatte rammer: Fx har Læreruddannelsen en lang historie, mange undervisere og en studieordning, der er fastlagt i detaljen i bekendtgørelsen om Læreruddannelser. Det giver meget lidt fleksible rammer for implementering af nye tiltag. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen er derimod en helt ny uddannelse med få ansatte. De har derfor i høj grad kunne indarbejde en tænkning om ledelse og medledelse i deres kultur og i den konkrete udvikling af modulerne. Dette har ikke mindst gjort sig gældende ifht. udviklingen af deres nye studieordning som pågik i begyndelsen af projektforløbet. De forskellige organisatoriske præmisser på uddannelserne gør, at implementeringen af ledelseskompetencerne antager forskellig form og har vidt forskellige vilkår. Studieordningen: Som nævnt ovenfor er nogle uddannelsers studieordning tæt bundet til bekendtgørelsen (fx Læreruddannelsen) mens andre uddannelser har større råderum ifht. redigering af deres studieordninger. I projektforløbet har både Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Ergoterapeut-uddannelsen og Socialrådgiveruddannelsen arbejdet med at udvikle eller revidere deres studieordninger. Alle tre uddannelser har oplevet, at det har givet stor mening, at arbejde med at integrere ledelses- og medledelses-elementer i uddannelsen netop i arbejdet med studieordningerne, hvor det kan tænkes ind i de forskellige fag. Læreruddannelsen har ikke de samme studieordningsrammer at arbejde med, og har derfor i høj grad måtte tænke i andre baner. Læreruddannelsen har derfor i stedet valgt at koble deres arbejde med at integrere ledelses- og medledelses-kompetencer i uddannelsen til et større eksisterende udviklingsprojekt på uddannelsen.
6 6 Pagineringstekst Uddannelsens / fagets italesættelse af ledelse: På nogle uddannelser italesættes ledelse som del af professionens ansvarsområde mere tydeligt end andre. På Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen taler man naturligt om, at de professionelle skal kunne lede fx processer og frivillige. Her er ikke en historik at sammenligne med (intet før og efter), men på uddannelsen vurderer de, at de gennem projektet er blevet meget skarpe på deres forståelse af ledelse i forhold til de lederroller, som alle på uddannelsen skal påtage sig i forskellige relationer. Ligeledes har arbejdet skærpet deres markedsføring og synliggørelse af de kompetencer uddannelsen bidrager med. For ergoterapeuterne har projektet bidraget med et nyt vokabular i uddannelsen og tænkningen af uddannelsen. Ergoterapeuterne leder i mange forskellige sammenhænge, men er ikke vant til at bruge ledelsesbegreber til at beskrive, det de gør. Her er der en tydelig ændring på vej. Uddannelsens indhold, struktur og tilrettelæggelse: herunder bl.a. antallet af valgfag og obligatoriske fag, praktik, brug af pensumlister, gruppearbejde, forelæsninger mv. altså fleksibiliteten i indhold og tilrettelæggelse på studiet. Som fx hvordan man inden for det enkelte fag relaterer til andre faggrupper eller om der eksisterer et clash mellem fagets selvforståelse og aftagerfeltets virkelighed. En erfaring fra projektet er således, at der er nogle udfordringer og behov, der er fælles på tværs af grunduddannelser, men at de efterspurgte ledelseskompetencer også varierer afhængig af faget og dets rolle. Samtidig er der en lang række forhold i uddannelsens historie, organisering og tilrettelæggelse af undervisningen som den enkelte grunduddannelse må tage højde for i sit arbejde for at integrere ledelsesfaglighed på uddannelsen.
7 Gang i processen Arbejdet med at integrere medledelseskompetencer på de fire grunduddannelser peger på: At fællesmøder og samarbejde med andre af Metropols grunduddannelser er med til at fokusere perspektiverne og udfordringerne i egen uddannelse og måden man tænker uddannelse på. At samarbejde med aftagerfeltet og nyuddannede er meget udbytterigt og skaber både plads og tid til refleksion over egen uddannelsespraksis. At implementering af medledelseskompetencer på Metropols grunduddannelser kræver faglig kompetenceudvikling af såvel ledelsen/ administrationen samt af underviserne. At arbejdet med at integrere medledelseskompetencer på den enkelte grunduddannelse kræver en stærk lokal (dvs. på uddannelsen) projektorganisering. 7 Fælles for de fire grunduddannelser var, at de alle valgte at knytte arbejdet med implementering og understøttelse af medledelseskompetencer i uddannelsen til allerede igangværende initiativer og projekter. Som nævnt har det især været meningsgivende at arbejde med medledelsestænkningen for de uddannelser, der samtidig arbejder med en revidering af deres studieordning. Herved bliver ledelseskompetencerne en integreret del den igangværende uddannelsestænkning. Yderligere information eller sparring Ønsker du yderligere information omkring projektet eller har behov for sparring for at komme i gang med en processen kan du kontakte: Udviklingsleder Ingelise Konrad, mobil: , inko@phmetropol.dk
8 Professionshøjskolen Metropol Institut for Ledelse og Forvaltning Tagensvej København N Telefon info@phmetropol.dk
ledelse Diplomuddannelsen i
Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist
Læs mereMetropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereSystematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter
Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereModul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)
Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereDet tværfaglige kulturprojekt i praksis
Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereManifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.
Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereStentevang Børnehave 2013
Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereM e n t o r. Diplomuddannelsen
M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere
Læs mereINDHOLD DERFOR EN LÆGEFAGLIG LEDERUDDANNELSE FOR OVERLÆGER. Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3
INDHOLD DERFOR EN LÆGEFAGLIG LEDERUDDANNELSE FOR OVERLÆGER Derfor en lægefaglig lederuddannelse for overlæger 3 Uddannelsens grundprincipper 4 Sådan er kurserne bygget op 5 Lægefaglig ledelse og lederidentitet
Læs mereModul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point)
Modul 5: Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 3-2012 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereResumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:
Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et
Læs mereJobbeskrivelse for afdelingsledelsen
Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen Jobbetegnelse Ledende overlæge/ledende bioanalytiker Sted Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Stillingsindehaver Ledende overlæge, Inge Panum Ledende bioanalytiker Organisatorisk
Læs mereVoksenunderviseruddannelsen
Voksenunderviseruddannelsen University College Lillebælt Efter- og Videreuddannelsen Asylgade 7-9, Odense C Se mere på: www.ucl.dk/voksenunderviser Hvis du har yderligere spørgsmål, kontakt os: Studievejleder
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. februar 2016 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereUdfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser
Udfordringer for undervisere og studerende Helle Antczak underviser Tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Introduktion til temaet, tværprofessionelt samarbejde,
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereAnbefalinger for God Service
Anbefalinger for God Service Overordnet Universitetet møder den studerende ligeværdigt og med respekt For at sikre at vi har forstået den studerendes henvendelse i forhold til begrundelse og kontekst Det
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereJob- og personprofil Leder af jobudvikling Jobcenter Horsens
Job- og personprofil Leder af jobudvikling Jobcenter Horsens Indledning Horsens Kommune søger en ny leder, der kan stå i spidsen for Jobudvikling i Jobcenter Horsens. Stillingen er nyoprettet. Denne job-
Læs mereUdvikling af ledelsessystemet i en organisation
mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling
Læs mereSTRATEGINOTAT NOVEMBER 2010
STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor kan jordemødre spille en langt
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 1 JOB OG FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLECHEF Børn og Unge, Aarhus Kommune, søger en fritids- og ungdomsskolechef
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereModul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på
Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereOmrådeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.
Områdeledelse Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere. Styrke den strategiske ledelse og effektivisere den administrative ledelse Matche krav og forventninger
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereSamskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region
Samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region Find vejen frem VIA University College FTF Region Midtjylland FAKTA BOKS 1 Grundlaget for samskabelse er formuleret
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereLedelse på børneområdet
Ledelse på børneområdet teamledelse værdibaseret ledelse ledelse på området vedr. sårbare børn og unge. Af Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for BKF. På hele børne- og ungeområdet er
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereModul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)
Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereModul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1
Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereHøring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.
Notat Den 17.02.09 Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne. fra: Tillidsrepræsentanter for ergoterapeuter og fysioterapeuter Århus Kommune Region Nord Sundhed og Omsorg Tillidsrepræsentanterne
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereGodkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger
Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen
Læs mereKompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår
Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår hvad? Den organisatoriske ramme for adjunkt-kvalificeringen i UCSJ (24/03) Formålet med dagen er at få etableret et netværk af adjunkter i UCSJ og diskutere
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereInnovation og udvikling
Temadag Partnerskaber som fælles ramme for Innovation og udvikling Innovation og udvikling Indhold Formål..............................................Side 3 Faglige oplæg........................................side
Læs mereInnovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk
Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereBiblioteksudvikling i et ledelsesperspektiv kick off CB-område Midtjylland 22.01.2015
Biblioteksudvikling i et ledelsesperspektiv kick off CB-område Midtjylland 22.01.2015 Program 13.00 Velkommen til Biblioteksudvikling i et ledelsesperspektiv v/bibliotekschef Pernille Schaltz 13.10 Forløbsbeskrivelse
Læs mereHR strategi 2014 Udarbejdet efterår 2012
HR strategi 2014 Udarbejdet efterår 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND 3 2. HR STRATEGI ANNO 2014 4 3. HR LEVERANCER 5 4. STRATEGISKE HR INDSATSOMRÅDER INDTIL 2014 6 5. BESLUTNINGSPROCES FOR HR
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mere