Interviewundersøgelse gennemført i 2012 vedrørende implementeringen af vandplaner i tre tyske delstater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviewundersøgelse gennemført i 2012 vedrørende implementeringen af vandplaner i tre tyske delstater"

Transkript

1 Interviewundersøgelse gennemført i 2012 vedrørende implementeringen af vandplaner i tre tyske delstater Arbejdspapir Deloitte Business Consulting A/S 2014

2 Indhold 1. Introduktion 2. Den reguleringsmæssige kontekst og udarbejdelse af vandplaner 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb 4. Virkemidler og økonomi - 2 -

3 1. Introduktion - 3 -

4 1. Introduktion (1/5) Formål, afgrænsning og fokus Deloitte har for Naturstyrelsen i 2012 gennemført en undersøgelse af den hidtidige praksis for implementering af Vandrammedirektivets bestemmelser om vandplaner og understøttende virkemidler i Danmark og udvalgte tyske delstater. Undersøgelsen fokuserer på implementering af regler og indsatser i forhold til vandløb i første planperiode Afrapporteringen omhandler karakteren og indholdet af vandplanerne og de understøttende virkemidler i forhold til vandløb i de tre tyske delstater. Der fokuseres på ligheder og forskelle i relation til udpegningen af vandløb og de dertil knyttede målsætninger, konsekvensvurderinger og valg af virkemidler med sigte på forbedring af vandløbenes fysiske forhold. I løbet af projektet har den danske praksis i forhold til vandplaner undergået betydelige forandringer, idet de daværende danske vandplaner blev kendt ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 som følge af for kort høringsfrist. Det medførte, at processen skulle gå om, og i denne proces er der blevet udarbejdet reviderede danske vandplaner, der stadig er i høring (frist til august 2014). De seneste vandplaner indebærer på flere punkter betydelige ændringer i implementeringspraksis i forhold til den danske praksis som var gældende, da Deloitte gennemføret hovedparten af undersøgelsen i Det betyder, at der ikke har været et stabilt grundlag for den danske praksis for første planperiode, som kunne sammenlignes med den tyske praksis. Nærværende afrapportering omhandler derfor alene den tyske implementeringspraksis, som ikke har undergået væsentlige ændringer i perioden. Afrapporteringen omfatter implementeringspraksis for tre tyske delstater: Slesvig-Holsten, Brandenburg og Niedersachsen Undersøgelsen beskriver desuden konteksten for delstaternes implementeringspraksis i form af national lovgivning og relevante geografiske, miljømæssige og økonomiske nøgletal. Undersøgelsen viser, at der som forventet er en række nationale fællestræk i de tyske delstaters tilgang til implementering af regler og indsatser i forhold til vandløb. Men undersøgelsen viser også, at der på en række punkter har været betydelige forskelle mellem delstaterne mht. udpegning af vandløb, konsekvensvurderinger og valg af virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold. Analysen omfatter ikke en juridisk vurdering af, hvorvidt den tyske implementeringspraksis lever op til EUdirektivets målsætninger. Det bemærkes, at de tyske delstater selv vurderer, at deres respektive fremgangsmåder mht. udpegning af vandløb og valg af virkemidler er sket i fuld overensstemmelse med EU s retningslinjer.

5 1. Introduktion (2/5) Metode og fremgangsmåde Undersøgelsen er baseret på kvalitativ og kvantitativ dataindsamling vedrørende implementering af Vandrammedirektivet og udarbejdelse af vandplaner i Slesvig-Holsten, Brandenburg og Niedersachsen. Undersøgelsens fokus er på faktuelle oplysninger om regler, procedurer og retningslinjer samt nøgletal for implementeringen af Vandrammedirektivets bestemmelser om vandplaner og vandløb. Samtidig fokuseres på den måde, implementeringen af vandplaner i praksis er foregået på. Datagrundlaget er tilvejebragt gennem interviews og research af data og dokumenter gennemført i Interviews er udført ud fra en fælles spørgeramme (se bilag 1). Centrale nøgletal er samlet i en dataregistreringsramme, der fremgår af bilag 2. Undersøgelsen har været baseret på følgende hovedaktiviteter: Interview med centrale medarbejdere i Ministeriet for Energitransition, Landbrug, Miljø og Landdistrikter i Slesvig- Holsten Interview med centrale 68 medarbejdere i Ministeriet 67 for Miljø, Sundhed og Forbrugerbeskyttelse i Brandenburg. 41 Skriftlig besvarelse af interviewspørgsmål ved 39 centrale 36 medarbejdere i Ministeriet for Miljø, Energi og Klimaændringer i Niedersachsen og løbende dialog med deres ledende koordinator for besvarelserne Dataindsamling om Slesvig-Holsten, Brandenburg og Niedersachsen ud fra hjemmesider, databaser, faglige rapporter og andre relevante dokumenter. Analyse og afrapportering. Projektopstart og planlægning Research om EU s Vandrammedirektiv og nationale fortolkninger og praksis i Tyskland Interview og dataindsamling i Slesvig-Holsten, Brandenburg og Niedersachsen Analyse, dataindsamling og dokumentresearch Afrapportering Analyse af interviewresultater, data og dokumenter - 5 -

6 1. Introduktion (3/5) Forbehold og læringspunkter for kommende komparative analyser Som vigtigt forbehold skal det nævnes, at det har været vanskeligt at komme i dybden med den tyske implementeringspraksis givet de rammer, der har været for dataindsamlingen. Dataindsamlingen er således altovervejende foregået via interviews med de tyske delstatsmyndigheder, skriftlige besvarelser fra myndighederne, og gennemgang af de få engelsksprogede dokumenter som myndighederne har udleveret. Rapporten indeholder derfor en relativt overordnet gennemgang af delstaternes implementering af Vandrammedirektivets bestemmelser om vandplaner med vægt på regler og indsatser i forhold til vandløb. Beskrivelsen af delstaternes implementering er desuden overvejende udtryk for interviewpersonernes opfattelser og vurderinger, idet deres udlægning ikke er valideret gennem en bredere inddragelse af flere interessenter. En mere deltaljeret indsigt i vandplanernes indhold og delstaternes implementeringspraksis ville have krævet gennemgang af en stor mængde tysksprogede dokumenter foretaget af tyske eksperter på området. Hvis der skal foretages en tilbundsgående komparativ analyse af den danske og tyske implementering af Vandrammedirektivets bestemmelser om vandplaner mht. regler og indsatser i forhold til vandløb i første planperiode , vil det efter Deloittes vurdering kræve følgende: 1. For det første skal de danske vandplaner for planperioden ligge endelig fast, således at implementeringen af tyske og danske vandplaner mht. regler og indsatser i forhold til vandløb kan sammenlignes på et stabilt grundlag. Den danske praksis er først endeligt fastlagt i 2014 og kræver 67 derfor en fornyet gennemgang i forlængelse af 67 de 34 foretagne undersøgelser i For det andet kræves der mere omfattende og dybdegående undersøgelser af den tyske implementeringspraksis. Udover interviews med delstatsmyndighederne og deres skriftlige besvarelser (som det ikke er muligt at komme længere med under hensyn til de tyske myndigheders begrænsede tid til en dansk undersøgelse) er der yderligere behov for: Inddragelse af andre interessenter, fx brancheorganisationer vandråd og eksperter, der giver deres udlægning af den tyske og danske implementeringspraksis En eller flere workshops mellem repræsentanter for de ansvarlige tyske og danske miljømyndigheder på området, der ville give mulighed for direkte sammenligning og erfaringsudveksling Etablering af en tysk gren i projektets samarbejdsorganisation med tysksprogede konsulenter, der kan fremsøge og gennemgå alle centrale dokumenter, der belyser delstaternes implementering af Vandrammedirektivets bestemmelser om vandplaner mht. regler og indsatser i forhold til vandløb - 6 -

7 1. Introduktion (4/5) Geografiske nøgletal for de 3 tyske delstater På grund af den føderale struktur i Tyskland varierer implementeringspraksis mellem de enkelte delstater. Undersøgelsen er derfor baseret på praksis i flere delstater. Der er udvalgt delstaterne: Slesvig-Holsten, Brandenburg og Niedersachsen. Figur 1: Geografisk placering af de udvalgte delstater 67 Slesvig-Holsten, Brandenburg og Niedersachsen er udvalgt på baggrund af deres relative sammenlignelighed. For alle tre delstater udgør landbrug en stor del af den samlede arealanvendelse. På vandmiljøområdet står de således overfor samme udfordringer og indsatsmuligheder. Hertil kommer, at de tre delstater er sammenlignelige på en række, politiske, økonomiske og sociale baggrundsfaktorer Arealet af de tre delstater varierer fra km² til km². 36 Niedersachsen er størst med er areal på km². Slesvig-Holsten Brandenburgs areal er km². Brandenburg Slesvig-Holsten er mindst med et areal på km². Niedersachsen Figur 2: Det samlede areal for de tre tyske delstater Km² Slesvig-Holsten Brandenburg Niedersachsen - 7 -

8 1. Introduktion (5/5) Geografiske nøgletal for de 3 tyske delstater Tabel 3: Skov og landbrugsmæssige arealer Arealanvendelse til landsbrugsformål Slesvig-Holsten 70 pct. 10 pct. Brandenburg 49 pct. 35 pct. Niedersachsen 70 pct. 20 pct. Areal der udgøres af skov Der er dog også en række væsentlige geografiske forskelle mellem de 3 tyske delstater, som er væsentlige i forhold til vandløbsindsatsen Brandenburg skiller sig ud ved en relativt stor skovandel og mange transportvandveje. Et sted mellem 5 og 10 pct. af den samlede vandløbsstrækning, herunder en betydelig andel af de store floder anvendes til transport af erhvervsmæssig karakter. I Niedersachsen spiller transporthensyn også en vigtig rolle, idet ca. 4 pct. anvendes til dette formål, mens det i Slesvig-Holsten kun er ca. 1 pct. I Slesvig-Holsten er 25 pct. Af landet lavbudsareal, mens det kun er 2 pct. i Niedersachsen. Det indikerer, at Slesvig-Holsten er relativt sårbar ift. oversvømmelser og at en del af landbrugsproduktionen er stærkt afhængig af dræning. Der foreligger ikke oplysninger om andel af Brandenburg, der har karakter af lavbundsareal

9 2. Den reguleringsmæssige kontekst og udarbejdelse af vandplaner - 9 -

10 2. Den reguleringsmæssige kontekst og udarbejdelse af vandplaner (1/6) EU s vandrammedirektiv Vandrammedirektivet EU s Vandrammedirektiv trådte i kraft i år 2000 og fastlægger rammerne for beskyttelse af vandområder i EU. Hovedformålet med direktivet er, at vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i EU s medlemslande skal have god tilstand i Derudover skal medlemsstaterne forebygge forringelse af den eksisterende tilstand i overfladevand eller grundvand. For vandløb er målsætningen, at der skal være god kemisk tilstand og god økologisk tilstand i Målsætningerne er fastsat på generelt niveau. Medlemslandene skal operationalisere målene, så de tilpasses nationale og geografiske forhold. Der er opstillet en række kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand. Vandløb klassificeres ud fra en række biologiske og hydromorfologiske forhold. Vandrammedirektivets klassifikationsordning for den økologiske tilstand af overfladevande indeholder fem kategorier: høj, god, moderat, ringe og dårlig. Høj tilstand er defineret som intet eller meget lavt menneskeligt pres. God tilstand henviser til let afvigelse fra dette vilkår, moderat tilstand til en moderat afvigelse osv. Variationerne i tilstanden er specificeret for de forskellige kvalitetselementer. Den gode kemiske tilstand er fastsat ud fra miljømæssige kvalitetsstandarder for nye og tidligere regulerede kemisk forurenende stoffer i EU. Vandrammedirektivet understøttes desuden af anden lovgivning om kemiske stoffer. Vandrammedirektivet opstiller rammer for medlemslandenes administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag til forbedring af vandmiljøet. Det er op til medlemslandene at omsætte direktivet til national lovgivning og fastlægge den administrative struktur og koordination for implementering af Direktivet. Derudover har medlemslandene til opgave at karakterisere og analysere miljøbelastninger og tilhørende effekter og økonomiske konsekvenser. Endvidere skal medlemslandene klassificere vandforekomster efter deres tilstand, sætte miljømål, fastlægge indsatsprogrammer, samt prioritere og iværksætte konkrete tiltag til forbedring af miljøtilstanden for vandforekomsterne. EU har udarbejdet en række ikke-juridisk bindene vejledninger (CIS Guidance Documents), som guider medlemslandene i at implementere forskellige tekniske aspekter af direktivet. Vandplaner EU-landene skal udarbejde vandplaner, som foreskriver landets indsatser for større sammenhængende vandløbsoplande. Til hver vandplan er der knyttet et indsatsprogram, som beskriver hvilken indsats og hvilke virkemidler, der skal til for at nå de mål, som er opstillet i vandplanen for det pågældende opland

11 2. Den reguleringsmæssige kontekst og udarbejdelse af vandplaner (2/6) EU s vandrammedirektiv Vandrammedirektivet gennemføres i periodiske cyklusser på seks år, hvoraf den første cyklus ligger i perioden Medlemslandene skal udarbejde flere runder af vandplaner. Første runde af vandplaner skulle foreligge ultimo 2009 og hver sjette år derefter. I de kommende vandplanperioder inkorporeres nationale ændringer i arealanvendelse, økonomiske aktiviteter, klima m.m. På nuværende tidspunkt mangler fire EU lande at udarbejde vandplaner for første vandplansperiode. Udpegning af vandløb Vandrammedirektivet giver medlemslandene mulighed for at identificere og udpege nogle vandløb som stærkt modificerede vandområder eller kunstige vandområder, hvilket betyder, at de ikke skal opfylde de samme kvalitetskrav som andre overfladevandområder. I stedet for god økologisk tilstand skal kunstige eller stærkt modificerede vandområder opnå godt økologisk potentiale. Godt økologisk potentiale er kendetegnet ved de samme kemiske målsætninger som for naturlige vandløb, men lavere mål for den økologiske tilstand. I EU s retningslinjer står det beskrevet, at kunstige og stærkt modificerede vandområder ikke udgør et konventionelt mål eller en undtagelse, idet der er tale om en specifik kategori for vandområder med eget klassifikationssystem og målsætninger. Undtagelsesbestemmelser For visse vandløb er det urealistisk at opnå god økologisk tilstand i EU-landene har derfor mulighed for at anvende en række undtagelsesbestemmelser. Hvis overholdelse af 2015-fristen er umulig enten pga. tekniske forhold, naturgivne forhold eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan medlemslandene forlænge fristen for målopfyldelse til senere vandplanperioder. Desuden har medlemslandene i visse tilfælde mulighed for at fastsætte lempede miljømål. Derudover kan midlertidig forringelse eller manglende målopfyldelse accepteres under særlige omstændigheder. Det er et princip i Vandrammedirektivet, at undtagelser skal fortolkes indskrænkende. Kun betingelser, der fremgår af Vandrammedirektivet er gyldige begrundelser for anvendelsen af undtagelser. Involvering af offentlighed Ifølge EU-direktivet skal medlemslandene tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af Vandrammedirektivet, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandplaner. Medlemslandene skal give en frist på mindst seks måneder til fremsættelse af skriftlige kommentarer til vandplanerne for at muliggøre aktiv deltagelse og høring

12 2. Den reguleringsmæssige kontekst og udarbejdelse af vandplaner (4/6) National implementering af vandrammedirektivet Tyskland Regler, administration, offentlighed og inddragelse af interessenter i Tyskland Figur 4: Geografisk placering af vanddistrikter og delstater i Tyskland I Tyskland er målsætningerne for Vandrammedirektivet udarbejdet på føderalt niveau og implementeret i Federal Water Act (Wasserhaushaltsgesetzes) i Delstaterne er ansvarlige for at uddybe målsætningerne i vandplaner, udvikle virkemidler og implementere vandplanerne i samarbejde med lokale myndigheder. Delstaterne har deres egne vandvedtægter, som konkretiserer reguleringerne i Federal Water Act for de respektive delstater. Den tyske arbejdsgruppe LAWA koordinerer delstaternes indsats i forhold til implementeringen af Vandrammedirektivet og udarbejdelse af vandplaner. Hver delstat har en repræsentant i LAWA. Tyskland har andel i 10 vanddistrikter. For hver af disse er der i Tyskland nedsat en kompetent myndighed. Delstaterne forvalter de dele af vanddistrikterne, der ligger inden for delstatens grænser. Myndighederne for vanddistrikterne koordinerer indsatsen mellem delstater med andel i samme vanddistrikt. Figur 4 viser et kort over placeringen af delstater og vanddistrikter i Tyskland. De røde streger angiver grænserne mellem delstaterne, mens de farvede områder angiver vanddistrikterne i Tyskland. Slesvig-Holsten har andel i vanddistrikterne Elbe, Eider og Schlei/Trave. Brandenburg har andel i Elben og Oder. Niedersachsen har andel I Weser, Rhinen, Ems og Elben

13 2. Den reguleringsmæssige kontekst og udarbejdelse af vandplaner (5/6) National implementering af vandrammedirektivet Tyskland Slesvig-Holsten, Brandenburg og Niedersachsen har hver især valgt at udarbejde én samlet vandplan for hver af de vanddistrikter, de har andel i. Proces for udarbejdelse af vandplaner i Slesvig-Holsten Slesvig-Holstens udarbejdelse af vandplaner har været karakteriseret ved en omfattende interessentinvolvering, der bygger på en model for direkte deltagelse. Slesvig- Holstens arbejde med vandplaner er opdelt i 34 underenheder, der tilsammen dækker hele delstatens geografiske område. For hver enhed er der nedsat et water board med medlemmer fra regioner, kommuner samt natur-, fiskeriog landbrugsforeninger. Medlemmerne har leveret viden om lokale forhold og input til udarbejdelsen af vandplaner. Medlemmerne har i fællesskab stået for udpegningen af vandløb og valg af virkemidler. Beslutninger træffes ved konsensus. I tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed, træffer staten beslutningen. Slesvig-Holsten har udover water boards nedsat et råd (Flussgebietsbeiräte) for hver af delstatens vanddistrikter. Disse råd inkluderer en bredere skare af interessenter og har til formål at involvere en større del af offentligheden. Alle water boards er blevet informeret om indholdet af de konsoliderede vandplaner. Formelt blev udkast til vandplanerne fremlagt i 2008 og præsenteret til rådene for Slesvig-Holstens vanddistrikter og derefter lagt på internettet til offentlig kommentering i et halvt års offentlig høring. Slesvig-Holsten har forholdt sig til alle svar og redegjort for, hvordan de er blevet inkorporeret i de endelige vandplaner. Proces for udarbejdelse af vandplaner i Brandenburg I Brandenburg blev NGO er undervejs i tilblivelsesprocessen for vandplaner inviteret til konferencer om Vandrammedirektivet. Konstruktive forslag fra centrale interessenter i vanddistrikterne er forsøgt afspejlet i vandplanerne, men indholdet er dog udformet fra centralt hold. Vandplanerne specificerer ikke hvilke virkemidler, der skal anvendes på specifikke områder, men angiver hvilke områder, der er problemer med vandtilstanden og oplister en række virkemidler, der skal anvendes. Brandenburg har nedsat 165 lokale arbejdsgrupper, der skal udarbejde konkrete handleplaner, såkaldte koncepter (Gewässerentwicklungskonzepte) for implementering af vandplaner. Arbejdsgrupperne er ansvarlige for at udarbejde forslag til, hvilke virkemidler der skal anvendes på specifikke områder og graden af anvendelse af de angivne virkemidler. I arbejdsgrupperne er der repræsentanter fra kommuner, vand-, natur-, fiskeri- og landbrugsforeninger. Borgmestre og lodsejere kan ligeledes være med i arbejdsgrupperne

14 2. Den reguleringsmæssige kontekst og udarbejdelse af vandplaner (6/6) National implementering af vandrammedirektivet Tyskland Arbejdsgrupperne har haft tæt kontakt med lokale interessenter og har på en række møder i mindre fora diskuteret vandplanerne i detaljer og omsat disse til konkrete indsatsprogrammer. Vandplanerne har været i et halvt års offentlig høring, og Brandenburg har forholdt sig detaljeret til høringssvarerne. Nogle af fremkomne forslag fra høringerne er medtaget i den endelig version af vandplaner. Brandenburg er p.t. i gang med at omsætte vandplanerne til handleplaner. Målet er at færdiggøre en tredjedel af vandhandleplanerne inden Proces for udarbejdelse af vandplaner i Niedersachsen Niedersachsen har ligesom Slesvig-Holsten haft omfattende interessentinvolvering i forbindelse med udarbejdelse af vandplaner. I 2004 nedsatte delstaten en række områdesamarbejdsenheder med medlemmer fra amter, kommuner, forbrugerorganisationer, land- og skovbrug, repræsentanter for industri og vandforsyninger, miljøgrupper og den Niedersachsiske styrelse for Vandforvaltning og kyst- og Naturbeskyttelse. Formålet med samarbejdet i enhederne har været at sikre succesfuld implementering af Vandrammedirektivet i regionale vandområder i Niedersachsen. Områdesamarbejdsenhederne har haft indflydelse på udarbejdelsen af vandplaner. Deres væsentligste rolle har været at deltage i udarbejdelsen af indsatsprogrammer og sikre informationsudveksling. Derudover er væsentlige forvaltningsmæssige spørgsmål blevet diskuteret i områdesamarbejdsenhederne og udpegningen af vandområder som naturlige, kunstige og stærkt modificerede blevet drøftet med interessenter. Niedersachsen har i vandplanerne ikke angivet stedsmæssigt specifikke virkemidler, men i stedet udarbejdet handlingsanbefalinger. Dette er kun grove anbefalinger, da en konkret planlægning og placering af virkemidler skal foretages af de lokale enheder. Niedersachsen har således valgt ikke at fastlægge bindende virkemidler fra centralt hold og har i stedet præsenteret et udvalg af mulige virkemidler, som de lokale enheder skal præcisere. Handlingsanbefalingerne er uarbejdet for alle vandområder på baggrund af det specifikke vandområdes kemiske og økologiske forhold. I det første halvår af 2009 afholdt Niedersachsen høring, hvor udkast til vandplaner blev lagt ud til vandmyndigheder i amter, byer og driftsenheder i Styrelsen for Vandforvaltning og Kyst- og Naturbeskyttelse. Niedersachsen har desuden afholdt en række offentlige møder i alle delstatens vandistrikter, hvor offentligheden blev informeret forud for offentliggørelsen af vandplaner

15 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb

16 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (1/10) Definitioner, afgrænsninger og omfang Kriterier for om vandløb skal indgå vandplanerne De tre tyske delstater anvender de samme hovedkriterier for, om et vandløb skal være omfattet af en vandplan, eller ej. Der er dog enkelte forskelle i de supplerende kriterier. I Slesvig-Holsten er udelukkende vandløb med et vandløbsopland på mere end 10 km 2 medtaget i vandplanerne. I Brandenburg er alle vandløb formelt medtaget i vandplanerne, men kun vandløb med et vandløbsopland på mindst 10 km 2 rapporteres til EU. Arbejdsgrupperne tager imidlertid mindre vandløb med i overvejelserne omkring planlægning af vandløbsindsatser. I Niedersachsen betragtes alle vandløb at være underlagt Vandrammedirektivets forvaltningsmål, men det er kun vandløb med et vandløbsopland på mindst 10 km 2, der er medtaget i vandplanerne. Mængden af vandløb i vandplanerne Figur 5 viser mængden af vandløb, som de tre tyske delstater har med i vandplanerne. Figur 5: Oversigt over mængden af vandløb i vandplaner Samlet km vandløb % 20 % 20% 33 % 33% 4747% % Slesvig-Holsten20% Brandenburg Niedersachsen Ikke medtaget i vandplaner Medtaget i vandplaner I Slesvig-Holsten er 6000 km af delstatens km vandløb med i vandplanerne. Der svarer til 20 pct. I Brandenburg er km af delstatens km vandløb med i vandplanerne. Det svarer til 33 pct. I Niedersachsen er km af delstatens km vandløb med i vandplanerne. Det svarer til 47 pct

17 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (2/10) Udpegning af vandløb Kunstige og stærkt modificerede vandområder Kunstige vandløb er iflg. EU s retningslinjer kendetegnet ved, at de er skabt som følge af menneskelig aktivitet. Stærkt modificerede vandløb er defineret som vandløb, der i væsentlig grad har ændret karakter som følge af fysiske ændringer relateret til menneskelig aktivitet. I EU s retningslinjer fremgår det, at medlemslande kan udpege et vandløb som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis: a) de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på - miljøet generelt - sejlads herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter - aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, fx drikkevandsforsyning, el-produktion eller kunstvanding - vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning, eller - Andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. b) de nyttige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller stærkt modificerede karakteristika af vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Der findes ikke en standarddefinition af begreberne betydelig negativ indvirkning og tekniske vanskeligheder. Begrebet uforholdsmæssigt store omkostninger henviser til omkostningernes størrelse i forhold til de fordele, som opnås med at opfylde de generelle miljømål. Vurderingen af, om et tiltag er uforholdsmæssigt dyrt, er en politisk beslutning i de respektive medlemslande. Hvis et vandløb udpeges som stærkt modificeret, skal de forhold, der er årsag til, at vandløbet bliver udpeget som stærkt modificeret ikke fjernes. EU har i retningslinjerne opsat et flowdiagram, der guider medlemslandene i at udpege vandløb (bilag 3). Figur 6 (side 17) angiver antal kilometer vandløb, der er udpeget som naturlige, kunstige og stærkt modificerede i de tre tyske delstater: Slesvig-Holsten har udpeget kilometer vandløb som naturlige, 917 kilometer som kunstige og km som stærkt modificerede. Brandenburg har udpeget kilometer vandløb som naturlige, kilometer som kunstige og 899 kilometer som stærkt modificerede. Niedersachsen har udpeget kilometer vandløb som naturlige, kilometer som kunstige og kilometer som stærkt modificerede

18 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (3/10) Udpegning af vandløb Figur 6: Udpegning af vandløb km % Figur 7: Stærkt modificerede vandområder i Tyskland % 15% 58% 47% 44% 9% 21% 16% Slesvig-Holsten Brandenburg Niedersachsen Naturlige Kunstige Stærkt modificerede Overblik over udpegning af vandområder i Tyskland Trods den koordinerede føderale indsats er der store forskelle på udpegningen af vandområder i de tyske delstater. Forskellen i udpegningerne skyldes forskelle på geografiske forhold og variationer i kriterierne for udpegning. 48 pct. af Tysklands overfladevand er udpeget som naturligt, 15 pct. er udpeget som kunstigt og 37 pct. er udpeget som stærkt modificeret. Figur 7 viser fordelingen af kunstige, naturlige og stærkt modificerede vandområder i Tyskland. Vandområderne i de nordlige delstater er i overvejende grad udpeget som stærkt modificerede. Vandområderne i Brandenburg er for størstedelen udpeget som kunstige (især transportvandveje). Kilde: Portal WasserBLIcK/BfG, senest opdateret 22. marts 2010 Vandområderne i Sydtyskland er i overvejende grad udpeget som naturlige

19 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (4/10) Udpegning af vandløb Udpegning af vandløb i Slesvig-Holsten I Slesvig-Holstens metode til udpegning af vandløb foretages ikke en forhåndsindsnævring af de mulige kandidater til udpegning som stærkt modificeret. Slesvig-Holsten anfører, at delstaten har lagt sig tæt op af den trinvise guide til udpegning af vandløb, der er præsenteret i EU s retningslinjer (bilag 3 og 6). - Delstaten har udviklet et IT-beslutningsstøtteværktøj, som anvendes til at gennemføre udpegningen af vandløb og understøtte de tilhørende økonomiske vurderinger. Proceduren er, at de nedsatte arbejdsgrupper for hvert enkelte beslutningstrin i EU s flowdiagram afklarer bestemte spørgsmål vedr. vandløbet. Udfaldet af de enkelte beslutningstrin bestemmer, hvorvidt vandløbet udpeges som stærkt modificeret. - For yderligere information om proceduren for udpegning af vandløb i Slesvig-Holsten henvises til dokumentet Handlungsanleitung zur Ausweisung erheblich veränderter und künstlicher Gewässer sowie zur Ableitung des guten ökologischen Potenzials für den 2. Bewirtschaftungszeitraum in Schleswig- Holstein, Dræning I Slesvig-Holsten kan dræning begrunde udpegning af et vandløb som stærkt modificeret, hvis afvejningen af effekter og omkostninger taler for, at virkemidlerne vil have for omfattende negativ indvirkning på lodsejernes dræn, og at det vil indebære uforholdsmæssigt store omkostninger for de omkringliggende landbrug, at bringe vandløbet tilbage til dets naturlige tilstand Negativ indvirkning og uforholdsmæssigt store omkostninger Slesvig-Holsten har i forbindelse med udpegningen af stærkt modificerede vandløb taget hensyn til begrebet uforholdsmæssigt store omkostninger, idet det som led i udpegningsgrundlaget undersøges, om de nødvendige virkemidler har uforholdsmæssigt store omkostninger. Slesvig-Holsten har fastsat 250 euro per meter vandløb som tærskelværdi for, hvor vidt omkostningerne for at forbedre vandløb til god økologisk tilstand er acceptable. Hvis omkostningerne til de påkrævede virkemidler for at opnå denne tilstand overstiger tærskelværdien vil vandløbet ikke blive udpeget som naturligt. Der anvendes et it-baseret screeningsværktøj til vurdering af hvilke vandløbsstrækninger, der ligger over tærskelværdien Undersøgelsen har dog ikke afdækket, hvordan Slesvig-Holsten konkret opgør omkostningerne for de enkelte strækninger. Tærskelværdien er fastsat på baggrund af delstatens erfaringer med vandløbs-restaureringsindsatser. I visse tilfælde, hvor der er tale om særlige omstændigheder, kan den generelle tærskelværdi overskrides. Udpegning af vandløb i Brandenburg Brandenburg foretog udpegningen af vandløb for ca. otte år siden, hvor EU s retningslinjer for udpegning af stærkt modificerede vandløb endnu ikke forelå.

20 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (5/10) Udpegning af vandløb Vandløb blev udpeget som stærkt modificerede, hvis mere end 70 pct. af vandløbet var kendetegnet ved følgende karakteristika: Udvidet og inddiget på begge sider til forebyggelse af oversvømmelser. Betydeligt forstørret vanddybde af hensyn til transport. Påvirket af opstemningsanlæg mhp. vandafledning til landbrug med et betydelig fald i hastighed i løbet af sommeren (til en specificeret værdi, som vandhastigheden underskrider). Urbaniseret langs de vandløbsnære arealer. Derudover blev vandløb udpeget som stærkt modificerede, hvis en del af vandløbet danner et kunstigt reservoir til beskyttelse mod oversvømmelse og/eller til vandforsyning. Efter at EU s retningslinjer for udpegning af stærkt modificerede vandløb er præsenteret, har Brandenburg genoptaget udpegningsprocessen og justeret udpegningerne for at bringe dem i overensstemmelse med de kriterier, der er opstillet i EU s retningslinjer. De lokale arbejdsgrupper har stået for denne valideringsproces, og resultaterne er blevet tjekket fra centralt niveau. I udpegningsprocessen har vandeksperter med viden om lokale forhold taget hydrologiske målinger og modeller med i overvejelserne. Synspunkter fra eksperter med viden om hydrologi, historie og glacial geomorfologi er ligeledes inkluderet. Genoptagelsen af udpegningsprocessen ud fra de justerede retningslinjer har indtil videre kun ført til små ændringer i forhold til de oprindelige udpegninger. Det skyldes angiveligt, at hovedtrækkene i Brandenburgs oprindelige kriterier for udpegning af vandløb har vist sig at harmonere nogenlunde med EU s retningslinjer. Brandenburg har en stor andel kunstige vandløb, som spiller en væsentlig rolle i forhold til allokering af vand i de tørre sæsoner. Brandenburg har bl.a. et opfattende antal kunstige grøfter, som har til formål at transportere vand fra stemmeværker til vanding af enge og marker i tørkeperioder. Dræning Dræning har ikke været hovedårsag til udpegning af stærkt modificerede vandløb. Dræning har kun været angivet som årsag i sammenhæng med andre stærke indvirkninger såsom regulering af vandhastighed i forbindelse med stemmeværk. Det væsentlige problem i Brandenburg er ikke dræning, men vanding af enge og marker, som kan føre til markant reduktion af udledningen af vand i tørre somre givet det sub-kontinentale klima i delstaten

21 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (6/10) Udpegning af vandløb Vand lagres i kraft af stemmeværk i løbet af sommeren i Brandenburg for at sikre kunstig vanding af enge og marker gennem et omfattende net af kunstige grøfter. Disse grøfter vil omvendt kunne dræne jorden i våde somre, men der vil kun yderst sjældent være tale om vandstandsstigninger til et kritisk niveau for dræningsfunktionen. I 2007 blev udpegningerne efterprøvet, idet CIS guidelines for udpegning af vandområder i mellemtiden var blevet præsenteret. Niedersachsen opstillede et prøveskema, som ifølge delstaten ligger tæt op af EU s flowdiagram. Alle vandløb er systematisk blevet underlagt skemaet, og udpegningerne er søgt tilpasset, så de er i overensstemmelse med EU s retningslinjer. Brandenburg anser det dog som muligt at benytte dræning som et hensyn, der kan begrunde udpegning af vandløb som stærkt modificerede, hvis der i fremtiden bliver tale om øget nedbørsintensitet, der øger risikoen for oversvømmelser i delstatens vandløbsnære områder. Negativ indvirkning og uforholdsmæssigt store omkostninger Brandenburg har indtil videre opgivet at gøre brug af overvejelser om uforholdsmæssigt store omkostninger, idet der har været usikkerhed omkring, hvordan de økonomiske cost benefit vurderinger skulle gennemføres, og det har derfor ikke haft indflydelse på udpegningen af vandløb. Udpegning af vandløb i Niedersachsen I 2007 foretog Niedersachsen en foreløbig udpegning af vandområder. Vandløb blev udpeget som stærkt modificerede i tilfælde hvor mere end 70 pct. af vandløbet havde hydromorfologiske forandringer, der svarer til en strukturklasse 6 (meget stærk) eller strukturklasse 7 (fuldstændigt modificeret vandområde) Dræning Niedersachsen har anvendt dræning som årsag til at udpege vandområder som stærkt modificeret. Af de 919 vandområder, der er udpeget som stærkt modificeret, har dræning været anvendt som medvirkende årsag i 732 af tilfældene. Dræning har i ingen tilfælde været den eneste grund til udpegning af et vandløb som stærkt modificeret. Uproportionale omkostninger og negativ indvirkning Niedersachsen har i første runde af vandplaner ikke benyttet sig af muligheden for at begrunde udpegningen af stærkt modificerede vandløb med uforholdsmæssigt store omkostninger. Niedersachsen har i stedet anvendt begrundelserne om teknisk umulighed og naturlige omstændigheder. Generelt bliver negative indvirkninger anset som signifikante, når de med stor sandsynlighed bidrager til en forringelse af den gode tilstand i vandområder. Undersøgelsen har dog ikke afdækket, hvordan Niedersachsen nærmere bestemt fastlægger, om indvirkningerne er signifikante.

22 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (7/10) Udpegning af vandløb Fokus på referencetilstand vs. aktuel tilstand i udpegningen Figur 8: Nuværende opnåelse af målsætninger i de tre tyske delstater I Brandenburg har udpegningsprocessen i højere grad end i Slesvig-Holsten og Niedersachsen taget hensyn til, hvorvidt det er muligt at opnå den naturlige referencetilstand. I Slesvig-Holsten og Niedersachsen skeler man i udpegningsprocessen i højere grad til forskellen mellem den aktuelle og naturlige referencetilstand. Jo længere et vandløb er fra den naturlige tilstand, desto mindre er sandsynligheden for, at vandløbet udpeges som naturligt. % Målsætning opfyldt Målsætning ikke opfyldt Nuværende opnåelse af målsætninger Slesvig-Holsten og Niedersachsen har ikke eksakte opgørelser. De interviewede medarbejdere i Slesvig- Holsten har givet et overslag på, at 30 pct. af målsætningerne er opfyldt og 70 pct. ikke er opfyldt. Medarbejderne i Brandenburg har ligeledes givet et overslag, der angiver at 5 pct. af målsætningerne er opfyldt og 95 pct. ikke er opfyldt. I Niedersachsen er god tilstand opfyldt i 5 pct. af vandløbene, mens den gode tilstand ikke er opfyldt i 95 pct. af vandløbene Slesvig-Holsten Brandenburg Niedersachsen Årsagerne til manglende målopfyldelse i de tyske vandløb er ikke oplyst af de tre delstater

23 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (8/10) Udpegning af vandløb Primære årsager til udpegning af stærkt modificerede vandområder i Tyskland Figur 9 angiver de primære årsager til, at vandområder er blevet udpeget som stærkt modificeret i Tyskland. Figuren er udarbejdet af WasserBlick, som er en tysk forbundsenhed for viden om vandområder, der drives på opdrag af de tyske vandmyndigheder på forbunds- og delstatsniveau. Data er fremkommet ved en rundspørge i delstaterne. For hver vandforekomst i vandplanerne, der er blevet udpeget som stærkt modificeret, er delstaterne blevet bedt om at angive hvilke betydelige negative konsekvenser, de mener ville opstå, hvis der rent faktisk skulle gennemføres de ændringer, der kræves for at opnå god økologisk tilstand. iv) dræning v) landbrug v) bymæssige anvendelser og infrastruktur v) national forsvar v) udvikling af kulmineområder v) Andre vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter Det var muligt at angive flere grunde. Som det fremgår af figuren har de tyske delstater angivet dræning, bymæssige anvendelser og infrastruktur samt landbrug som de væsentligste årsager til udpegning af stærkt modificerede vandområder. Dette understreger, at dræning indgår som et centralt hensyn i udpegningen. Figur 9: Årsager til udpegning af stærkt modificerede vandområder i Tyskland Delstaterne havde i besvarelsen mulighed for at vælge blandt negative konsekvenser på følgende områder som grund til ikke at udpege vandløbet som naturligt: i) det omgivende miljø ii) sejlads, herunder havne ii) rekreativ udnyttelse iii) oplagring af drikkevand iii) vandopbevaring til elproduktion iii) vandopbevaring til vanding iii) vandopbevaring på anden måde. iv) vandregulering iv) oversvømmelse

24 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (9/10) Fastsættelse af målsætninger og anvendelse af kvalitetsparametre Anvendelse af kvalitetsparametre I Slesvig-Holsten, Brandenburg og Niedersachsen anvendes alle de foreskrevne parametre i EUretningslinjerne dvs. både fisk, planter, smådyr og i visse tilfælde plankton allerede nu som kvalitetsparametre. Brandenburg vurderer ligeledes vandløb ud fra alle 3-4 parametre, men i praksis afhænger målemetoden af, hvad der findes nødvendigt for de forskellige vandløb. Eksempelvis indgår fisk for det meste kun som en parameter i store og mellemstore vandløb Niedersachsen gør ligeledes brug af alle 3-4 parametre, i det omfang det anses som relevant til formålet med de specifikke vandforekomster. Det er vanskeligt at anvende smådyr som kvalitetsindeks i forhold til stærkt modificerede vandløb, da smådyrsfaunaen som udgangspunkt er stærkt påvirket i disse. Der kan bl.a. være tale om marskvandløb og saltvandspåvirkede strækninger, hvor smådyrsindekset ikke er velegnet måleindikator. I praksis er der fastsat et konkret faunaklassemål for halvdelen af de stærkt modificerede vandløb, mens der for den anden halvdel ikke er fastsat konkrete operationelle mål, da smådyrsfauna-indekset ikke kan bruges som indikator For sidstnævnte vil det blive overvejet at operationalisere målsætningerne i kemiske kvalitetskrav i næste planperiode. Generelt er det hensigten, at vandet stadig skal blive så rent som muligt i de stærkt modificerede vandløb, og der stilles desuden altid krav om, at DVFI ikke må blive påvirket negativt nedstrøms for så vidt angår de naturlige vandløbsstrækninger. Prag-tilgangen refererer til, at målsætningerne for godt økologisk potentiale baseres på overvejelser om teknisk gennemførlighed, samt politiske vurderinger af om omkostningerne er acceptable, hvilket i praksis vil sige, om der er tilstrækkelige finansielle midler. I Tyskland er der en igangværende debat omkring, hvordan økologisk potentiale skal vurderes, og det diskuteres i forbindelse hermed, hvorvidt Prag-tilgangen er en tilstrækkelig metode. Slesvig-Holsten har imidlertid anvendt Prag-tilgangen og ekspertvurderinger til at fastsætte målsætninger for godt økologiske potentiale. Slesvig-Holsten sammenligner relative omkostninger mellem vandforekomster, og prioriterer indsatsen på baggrund af omkostningseffektivitets analyser. Slesvig-Holsten har antaget, at delstaten har et budget på 70 millioner euro til virkemidler i vandløb og søer i den første vandplanperiode ( ). Budgetgrænsen har været bestemmende for hvilke målsætninger, der fastsættes for kunstige og stærkt modificerede vandløb.

25 3. Karakteren af vandplanernes bestemmelser i forhold til vandløb (10/10) Fastsættelse af målsætninger og anvendelse af kvalitetsparametre De vandløb, der med færrest omkostninger kan opnå godt økologisk potentiale prioriteres først. Slesvig-Holsten har dermed ikke fastsat absolutte krav til opnåelsen af godt økologisk potentiale. Slesvig-Holstens metode til fastsættelse af målsætninger tager udgangspunkt i de budgetmæssige begrænsninger. Brandenburg har i stedet for Prag-tilgangen fastsat målsætninger for godt økologisk potentiale ud fra en biologisk synsvinkel. I Brandenburg skal stærkt modificerede vandløb opfylde miljømål, der omtrent er en halv klasse lavere end for naturlige vandløb. Det er de samme kvalitetsparametre, der anvendes for god økologisk tilstand og godt økologisk potentiale. I Niedersachsen har definitionen af godt økologisk potentiale og valget mellem biologisk standarder og Pragtilgangen været forbundet med vanskeligheder i faglig henseende. I mange tilfælde har indsigten ikke været tilstrækkelig til at vurdere virkningen af de hydromorfologiske forandringer på de økologiske kvalitetselementer. Ud fra data om den biologiske tilstand i vandløbet tager myndighederne i Brandenburg stilling til, om god økologisk tilstand hhv. godt økologisk potentiale kan opnås. Status quo er generelt ikke tilstrækkeligt for at opnå godt økologisk potentiale. Mindre eller større forbedringer af vandløbets tilstand er nødvendigt for at opnå godt økologisk potentiale

26 4. Virkemidler og økonomi

27 4. Virkemidler og økonomi (1/5) Anvendte virkemidler Virkemidler dækker generelle reguleringsmæssige tiltag samt konkrete fysiske indgreb og arealanvendelsestiltag, der bringes i anvendelsen for at nå miljømålene. Anvendte virkemidler i Tyskland LAWA har udarbejdet et katalog for indsatsområder med en liste med 99 specifikke virkemidler til forbedring af vandtilstanden. Listen er dækkende for hele Tyskland. 76 indsatsområder dækker overfladevand og 23 grundvand. Tabel 10 angiver status for gennemførelse af indsatser i Slesvig-Holsten pr. 5 september 2012 (generel vandløbsindsats, ikke specificeret på vandløb). Slesvig-Holsten har gennemført 402 af 2073 indsatser (19 pct.) 8 indsatser er i udførelse (0,4 pct.) 562 indsatser er i planlægning (27 pct.) 1101 indsatser er endnu ikke påbegyndt (53 pct.). Virkemidler i Slesvig-Holsten I Slesvig-Holsten er implementeringen af indsatser påbegyndt. Tabel 10: Status for gennemførelse af indsatser i Slesvig-Holsten Slesvig-Holsten opererer med følgende overordnede kategorier for de virkemidler, der er anvist i vandplanerne: Forbedret vandstruktur Forbedret vandgennemløb Formindskelse af tilstrømninger af næringsstoffer fra landbrug Tilpasning af renseanlæg

28 4. Virkemidler og økonomi (2/5) Anvendte virkemidler og kriterier for valg af virkemidler, herunder graden af frivillighed og erstatningspraksis Virkemidler i Brandenburg På grundlag af LAWAs katalog om indsatsområder har Brandenburg fastsat en række indsatsområder til forbedring af overfladevand. Brandenburg har inddelt virkemidlerne i en række kategorier: Konceptuelle virkemidler på delstatsniveau. Denne kategori omfatter fire virkemidler, herunder bl.a. vandudviklingskoncepter for 70 prioriterede vandområder. Reducering af næringsstof og skadestofbelastningen af overfladevand. Denne kategori omfatter otte specifikke virkemidler. Reducering af den hydromorfologiske belastning af vandløb. Denne kategori omfatter ligeledes otte underpunkter. Tilpasset vandløbsvedligeholdelse. Denne kategori omfatter kun ét virkemiddel, som omhandler delstatsdækkende tilpasning af vandvedligeholdelsen i forhold til vandrammedirektivets specifikationer Sikring af nødvendig minimumsvandsafstrømning. Denne kategori omfatter et virkemidler, som dækker aktualisering af vandbalance og kontrol og eventuel tilpasning af vandrettigheder. Randzone og store naturbeskyttelsesprojekter. Denne kategori omfatter 13 indsatsområder. Disse er delt ind i to underkategorier for hhv. randzoneprojekter og større naturbeskyttelsesprojekter. Bibeholdelse og revitalisering af vådområder. Kategorien indeholder tre virkemidler. Aktiviteter som har relation til minedrift, herunder otte underpunkter Den fulde liste af fastsatte virkemidler og graden af anvendelse fremgår af rapporten Umstzung der europäischen Wasserrahmenrichtlinie, Landesamt für Umwelt, Gesundheit und Verbraucherschutz. De interviewede vandplansmedarbejdere nævner etablering af fiske passager, selvregulering af vandløb og rekonstruering af vandløb som de væsentligste virkemidler i forhold til vandløb. Virkemidler i Niedersachsen Som beskrevet tidligere har Niedersachsen ikke fastlagt bindende virkemidler, men i stedet opstillet handlingsanbefalinger. Den konkrete planlægning og placering af tiltag foretages af de lokale enheder. Graden af frivillighed I Tyskland er det fra føderalt niveau besluttet, at alle virkemidler skal være frivillige i første runde af vandplaner. Herved forstås, at der i første planperiode ikke er en juridisk forpligtelse til at gennemføre indsatser for de vandløb, hvor der er opstillet målsætninger om forbedringer. Denne proces vil vare indtil 2015, hvor effekterne af indsatsen vil blive vurderet. Hvis nødvendigt kan bundne virkemidler blive indført i anden runde af vandplaner. Dog har delstaterne omsat enkelte grundlæggende hensyn i Vandrammedirektivet (fx almene regler for beskyttelse af miljø og vandområder) til delstatslov, som er bindende.

29 4. Virkemidler og økonomi (3/5) Kriterier for valg af virkemidler, herunder graden af frivillighed og erstatningspraksis Prioritering af virkemidler og erstatningspraksis I Tyskland baseres valg af virkemidler på vurderinger af kvaliteten i de enkelte vandløb samt, hvad der ud fra dette udgangspunkt kræves for at opnå de i vandplanerne fastlagte vandløbsmålsætninger. I alle delstater vælges virkemidler desuden under hensyn til økonomiske overvejelser vedr. budgetbegrænsninger, og der prioriteres mellem alternative virkemidler ud fra deres relative budgetøkonomiske omkostningseffektivitet. Prioritering af virkemidler og erstatningspraksis i Tyskland Udvælgelsen af virkemidler i Slesvig-Holsten er baseret på lodsejernes accept samt en vurdering af, om omkostningerne ved anvendelse af de virkemidler, der kræves, er proportionelle ift. gevinsterne (for yderligere info herom henvises til dokumentet Ermittllung der Kosteneffizienz und Prioritätensetzung für Massnahmen in Schleswig-Holstein, 2009.). Slesvig-Holsten har således anvendt en pragmatisk tilgang i valg af virkemidler, hvor der forhandles med interessenter, indtil der er fundet en løsning, som er acceptabel for alle. Slesvig-Holsten forsøger i visse tilfælde at købe jorden af lodsejerne. Slesvig-Holsten har beregnet omkostningerne ved anvendelsen af de forskellige virkemidler og udarbejdet simple cost benefit vurderinger. I databasen har de prioriteret vandområder, indtil de har nået deres budgetgrænse på 70 millioner euro. Omkostninger, der ligger ud over dette niveau betragtes som uforholdsmæssigt store (grænsen modsvarer 250 euro pr. meter) og pågældende vandløbsstrækninger, hvor dette vil være prisen for at opnå god økologisk tilstand er derfor ikke blevet udpeget som naturlige i første planperiode. Brandenburg har fra centralt niveau udvalgt virkemidler baseret på en teknisk-biologisk tilgang i stedet for Pragtilgangen. I udvælgelsesprocessen er der fokuseret på, hvad der er teknisk muligt frem for økonomisk muligt. Dog står delstaten over for en fremtidig problematisk situation, hvor der er behov for flere virkemidler end der er økonomisk støtte til. I praksis har Brandenburg prioriteret mellem virkemidler på en sådan måde, at de billigste virkemidler med den bedste effekt vælges først. Det betyder ikke, at mere omkostningstunge virkemidler ikke anvendes, men det vil først ske senere i processen. Ligesom i Slesvig-Holsten bliver virkemidler i Brandenburg kun implementeret, hvis der er enighed om det mellem lodsejere og de lokale arbejdsgrupper. Hvis ikke der kan opnås enighed om virkemidlet, forsøger Brandenburg at købe jorden

30 4. Virkemidler og økonomi (4/5) Generel regulering af vandløbsindsatsen, herunder for vandløb der ikke er omfattet af vandplaner I Niedersachsen prioriteres der også på baggrund af omkostningseffektivitets-analyser af de relevante virkemidler. Niedersachsen har foretaget en stedlig og tidslig prioritering af vandløbsindsatser i henhold til begrænsede finansielle ressourcer. Herved koncentreres vandløbsindsatsen om de højest prioriterede vandløb. Samtidig har Niedersachsen anvendt en procesorienteret tilgang, som sikrer, at der i prioriteringen af vandløbsindsatsen tages hensyn til lokale behov og anvendelser af vandløb. Forringelsesforbuddet i Vandrammedirektivet har i Niedersachsen haft stor betydning for prioritering af indsatser, idet virkemidler, der bidrager til, at et vandløb bibeholder sin nuværende tilstand, har fået høj prioritet. I alle tre tyske delstater gives der fuld kompensation til lodsejere for alle vandløbsindsatser. Dette sætter naturlige grænser for, hvor vidtgående virkemidler der kan implementeres givet budget-begrænsningerne. De tyske myndigheder betaler for vedligeholdelse af vandløb. Slesvig-Holsten har en meget generel lovgivning om beskyttelse af den miljømæssige vandtilstand. Kun 10 pct. af midlerne til vandløbsindsatsen bruges på vandløb uden for vandplanerne. I Brandenburg tages vandløb uden for vandplanerne med i betragtning i planlægningsprocessen for vandløb, der er inkluderet i vandplanerne. Vandløb uden for vandplanerne skal som udgangspunkt opfylde kriterierne om god økologisk tilstand/godt potentiale, men lovgivningen er ikke klar og specifik omkring målene og definerer kun standarderne fra et biologisk perspektiv. I Niedersachsen tilstræbes ligeledes, at vandløb uden for vandplanerne opfylder de samme kriterier, som vandløb i vandplanerne. Lovgivning om vandløb uden for vandplanerne Hverken Slesvig-Holsten, Brandenburg eller Niedersachsen har defineret specifikke indsatser for vandløb uden for vandplanerne. Disse reguleres i stedet af den generelle miljø- og landbrugslovgivning

31 4. Virkemidler og økonomi (5/5) Generel regulering af vandløbsindsatsen og undtagelser ift. Vandrammedirektivet Lovgivning om bræmmer/randzoner i Tyskland I Federal Water Act, der gælder for alle tyske delstater, fremgår det, at der skal være fem meter dyrkningsfri randzoner ved alle vandløb. Loven er dog udarbejdet således, at delstaterne ikke er tvunget til at opfylde kravene, dvs. det er muligt at fravige bestemmelserne Slesvig-Holsten har valgt ikke at gennemføre delstatsregulering vedr. randzoner. Det indebærer, at eventuelle randzoner vil skulle gennemføres som et frivilligt virkemiddel i regi af konkrete vandplaner. Slesvig-Holsten påtænker dog at ændre retstilstanden i den kommende periode, således regler om 5 meter randzoner bliver omsat til delstatslov og dermed obligatoriske. I Niedersachsen er de føderale regler om 5 meter randzoner omsat til delstatsregulering. Dog er der for størstedelen af såkaldte tredjeordens vandløb ikke krav om randzoner. I Brandenburg er de føderale regler om 5 meter randzoner ligeledes omsat til delstatsregulering, men det er endnu ikke besluttet om lodsejere kompenseres for bræmmerne som led i vandplanindsatsen. Praksis omkring bræmmer er endnu ikke helt fastlagt, idet delstaten pt. er ved at igangsætte en række forsøgsprojekter omkring bræmmer. Anvendelse af undtagelser Slesvig-Holsten har anvendt udskydelse af tidsfrist med begrundelse i naturlige forhold og teknisk gennemførelse og uforholdsmæssigt store omkostninger. Brandenburg har for alle vandløb udskudt tidsfristen til Niedersachsen har anvendt udskydelse af tidsfrist med begrundelse i naturlige forhold og teknisk gennemførelse. Niedersachsen har udskudt tidsfristen til 2027 for alle vandløb. Derudover er lempede miljømål anvendt for nogle få vandområder med begrundelsen teknisk gennemførelse. Færdiggørelse af vandplaner Slesvig-Holsten præsenterede de endelige vandplaner i 2009 og nåede dermed at færdiggøre vandplanerne inden EU s tidsfrist (ultimo 2009). Brandenburg er stadig i gang med at udarbejde river developing concepts, som indeholder den specificerede indsats. Det fremgår ikke af besvarelsen fra Niedersachsen, hvornår første runde vandplaner blev præsenteret

32 Bilag

33 Bilag 1: Spørgeramme for interviews (1/2) General introductory questions Describe shortly the legislative measures through which the provisions of the EU Water Framework Directive have been implemented in German law Describe shortly the decision processes, including stakeholder involvement, for enacting the river basin management plans Who is administering the river basin management plans for river basin districts across federal states? Which role do the local authorities in X have with regard to designing and implementing the river basin management plans? Which public reactions towards the implementation of the river basin management plans has X received? Have there been complaints from the agricultural society, nature associations or the like? The character, scope and content of the definitions and provisions of the river basin management plans with regard to watercourses How many river basin districts is X divided into, and how is X dealing with river basin districts that cut across the borders of other federal states/countries? Have the river basin districts been subdivided into smaller parts with separate river basin management plans? If yes, how many river basin management plans have been made for each of the river basin districts in X? How large a share of the watercourses in X has been characterised as respectively, (a) natural, (b) heavily modified and (c) artificial? Is it possible to calculate the share between natural, heavily modified and artificial watercourses on the basis of kilometres of watercourse or solely on the basis of number of watercourses? Which criteria have been used for categorising the watercourses as natural, heavily modified and artificial, respectively? Has draining for instance been specifically used as a basis for designation of heavily modified water areas? How has the EU guidelines concerning disproportionate costs been interpreted and implemented? How has the EU guidelines concerning negative impact been interpreted and implemented? Which criteria have been used for assessing hydromorphological quality elements in watercourses? Which criteria have been used for assessing ecological potential? Which exemptions have been used and with which explanations? Which ecological quality parameters and index values have been used for the purpose of measuring the ecological status of the watercourses in X? Have minor animals, fish and plants all been taken into account or solely one or two of these elements? Watercourses not included in the river basin management plans Are all watercourses in X included in the river basin management plans? In case they are not, how large a share is not included? What are the characteristics of watercourses not included in the river basin management plans?

34 Bilag 1: Spørgeramme for interviews (2/2) What kind of regulation is applied for watercourses not included in the river basin management plans? General regulation of watercourses (besides the specific provisions in the river basin management plans) In which ways are watercourses environmentally protected in the general legislation i.e. other than what is specifically applied as a consequence of the river basin management plans? Are there any general provisions with regard to protection of buffer strips or the like? Are there other general restrictions along the riparian areas? Is it allowed to plant forest, drain and so on? The character and content of the supporting regulatory measures Which measures is X making use of in order to achieve the objectives for the watercourses in the river basin management plans? Which criteria underlie the selection of measures for achieving the objectives for watercourses? Is it already decided which measures are to be applied, or is it to a greater extent up to the involved local authorities and private parties to identify the suitable measures for the single watercourse deposits? Which kinds of economic analysis have formed the basis for selection of measures with regard to watercourses? respectively local authorities? Do the measures have consequences for the riparian areas? Will economic compensation be given to riparian owners for flooding etc. and if so according to which criteria? How and to which extent is economic compensation used more generally with regard to landowners and others who are strained by the provisions in the river basin management plans and the supporting regulatory measures? Are subsidy schemes such as rural development programs or national, regional or EU subsidy schemes used in order to achieve the objectives for the water courses? The EU Water Framework Directive with regard to hydro power Are hydroelectric plants included in the river basin management plans? If so, what efforts have been made to ensure continuity in the watercourses (i.e. passage in the watercourses by the hydroelectric plants)? Have there been any demands about establishment of fish passages or the like? Have there been any demands about releasing water to fish passage or the like? To what extent are measures voluntary/optional? Which measures are voluntary/optional, and which are binding for landowners

35 Bilag 2: Dataregistreringsramme (1/2) Slesvig-Holsten Brandenburg Niedersachsen Areal af land/delstat (km²) km² km² km² Areal i land/delstat der har karakter af landbrugsmæssig produktion (km²) km² (70 pct.) km² (49 pct.) km² (70 pct.) Areal i land/delstat der har karakter af skov (km²) Andel af land/delstat, der har karakter af lavbundsarealer (pct.) Andel af de landbrugsmæssige arealer i land/delstat, der er drænede (pct.) Samlet antal kilometer vandløb i land/delstat (km) km² (ca. 10 pct.) km² (35 pct.) km² (20 pct.) 25 pct. (ca km²) Ikke besvaret 2 pct. (841 km²) 80 pct km km Ca km Antal kilometer vandløb i land/delstat der anvendes til transport (km). 300 km (1 pct.) km (5-10 pct.) (overslag) km (4 pct.) Andel af vandplansvandløbene der anvendes til vandkraft (pct.). SH har i alt 15 aktive vandkraftværker (elektricitet) Brandenburg har 50 mindre vandkraft faciliteter - Fordeling mellem intensivt og ekstensivt dyrkede områder langs de vandløbsnære arealer (pct./pct.). Ca. 80 pct. intensive og ca. 20 pct. ekstensive (overslag) pct. Ekstensivt dyrkede områder pct. Intensivt dyrkede områder (overslag)

36 Bilag 2: Dataregistreringsramme (2/2) Tætheden af undersøgelsesstationer i vandplan-vandløb (gennemsnitligt antal stationer pr. km). Kilometer vandløb i land/delstat der er omfattet af vandplaner (km). Slesvig-Holsten Brandenburg Niedersachsen 0,2 stationer pr. km Tidligere 0,09 stationer pr. km. Dette er ændret til 0,045 stationer. 0,11 stationer pr. km km (20 pct.) km (33 pct.) (47 pct.) Kilometer vandløb i land/delstat der IKKE er omfattet af vandplaner (km) km (80 pct.) km (67 pct.) km (53 pct.) Antal vandløb der i vandplanerne er karakteriserede som (i) naturlige (ii) kunstige (iii) stærkt modificerede Andel af vandløb i vandplaner der i vandplanerne er karakteriserede som (i) naturlige, (ii) kunstige (iii) stærkt modificerede. (opgjort ud fra km vandløb). 173 naturlige 85 kunstige 346 stærkt modificerede 1 ikke klassificeret. 26 pct. naturlige 15 pct. kunstige 59 pct. stærkt modificerede 591 naturlige 704 kunstige 135 stærkt modificerede 47 pct. naturlige 44 pct. kunstige 9 pct. stærkt modificerede 267 naturlige 326 kunstige 919 stærkt modificerede 16 pct. naturlige 21 pct. kunstige 62 pct. stærkt modificerede Antal kilometer vandløb der i vandplanerne er karakteriserede som (i) naturlige, (ii) kunstige (iii) stærkt modificerede (km) km naturlige 917 km kunstige km stærkt modificerede km naturlige; km kunstige; 899 km stærkt modificerede km naturlige km kunstige km stærkt modificerede Vandløbenes tilstand i procentvis fordeling mellem (i) målsætning opfyldt (ii) ikke opfyldt (iii) ukendt tilstand 30 pct. opfyldt 70 pct. ikke opfyldt 5 pct. opfyldt, 95 pct. ikke opfyldt (overslag) God tilstand opfyldt i 5 pct. af vandområderne ( 74 vandområder) God tilstand ikke opfyldt i 95 pct. af vandområderne (1438 vandområder)

37 Bilag 3: EU s flowdiagram for udpegningen af kunstige og stærkt modificerede vandområder Figuren viser den trinvise proces for udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder, der fremgår af EU s retningslinjer, dokument nr

38 Bilag 4: Flowdiagram for udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder i Slesvig-Holsten

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Svarskrift. Kammeradvokaten. adv. Hans Sønderby Christensen. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup.

Svarskrift. Kammeradvokaten. adv. Hans Sønderby Christensen. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. Kammeradvokaten v/adv. Anders Lotterup. 6.JULI2012 J.nr.: 7503994 SFS/ANL Svarskrift Til Retten i Hjørring I sagsnr. BS DOBU-591/2012 og BS DOBU-8 23/2012: Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug som mandatar for de i bilag l ca. 3500 anførte

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING

RANDZONER OG VANDPLANER - EN KOMMUNAL UDFORDRING Indsæt billede: Når du indsætter et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech- Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Miljø-, Klima- og Trafikudvalget's møde Mandag den 13-04-2015 Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Birger Jensen, Jens Munk, Jesper Kiel, Ove Engstrøm, Ulla Larsen, Flemming Madsen, Søren

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Nærværende bilag indeholder tidsplanen for Systemet. Tilbudsgivers eventuelle forbehold til bilag 8 anføres i forbeholdslisten og skrives

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1, om de statslige vandplaners tilvejebringelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1, om de statslige vandplaners tilvejebringelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 6. december 2012 J.nr.: NMK-400-00063, NMK-400-00067 og NMK-400-00069 Ref.: ssc/nyape AFGØRELSE i sagerne om vedtagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere