Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning"

Transkript

1 Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Korfundamentsgrøften, A53, af den middelalderlige kirke i Arløse Næstved Museum

2 NÆM 2007:156 Arløse Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, tidl. Sorø Amt. Matr. 17a, Arløse by, 4262 Sandved. Sted nr Fig. 1. Oversigtskort over området omkring Arløse. Kort fra

3 Resumé Ved undersøgelsen lykkedes det at finde kirketomten, kirkegården og dennes nogenlunde afgrænsning samt en del bebyggelsesspor fra middelalder og nyere tid og to brandgrave muligvis fra bronzealderen. Forhistorie Næstved Museum havde før kommunesammenlægningen i 2007 og dermed også før Fuglebjerg Kommune kom under museets ansvarsområde kendskab til tre ødekirker i henholdsvis Bøgesø (Everdrup Sogn) samt Ladby og Vridsløse (Herlufsholm Sogn). Med det nytilkomne ansvarsområde fulgte oplysninger om en ødekirke i Arløse, hvis placering imidlertid var ukendt. Det blev derfor besluttet, at museet som en del af sin forskning og formidling i skulle forsøge at lokalisere kirketomten ved en kortvarig arkæologisk undersøgelse efter aftale med ejer og forpagter af den jord matr. 17a, hvor man mente, at kirketomten lå. I efteråret 2007 henvendte detektorfører Maibritt Thomsen sig tillige på museet med en række metal og keramikgenstande opsamlet på stedet. D. 20. november 2007 blev dette fulgt op af en besigtigelse af museumsleder Palle Birke Hansen, museumsinspektørerne Birgitte Borby Hansen og sammen med Maibritt Thomsen og lokalhistoriker H.J. Heegaard. Fig.2 På besigtigelse en grå novemberdag i vinteren Foto, Næstved Museum.

4 Navnet Arløse er sammensat af to led, henholdsvis ʺarʺ og ʺløseʺ. Efterleddet ʺløseʺ betyder lysning, mark med eng, græsgang eller måske et dalstrøg. Endelsen hører til blandt de ældste og kan henføres til tiden omkring e. Kr. Det første led ʺarʺ er formentlig en terrænbeskrivelse eller et gammelt navn på Arløsebæk. Landsbyen optræder første gang i de skriftlige kilder omkring år 1370, da den nævnes i Roskildebispens Jordebog. I Arløse lå der indtil 1562 en kirke, der var blevet grundlagt i den tidlige middelalder. Kirken var anneks til kirken i Førslev, men det lille sogn Arløse formåede efter Reformationen i 1536 ikke længere at udrede midler til at holde præst. Samtidig søgte sognets befolkning over til Førslev kirke, der havde bedre forhold. Derfor blev det besluttet at nedrive kirken ved kongebrev af 31. august Ornamenter, klokker, kalk, sten og tømmer skulle genbruges til Førslev kirkes forbedring. Men Førslev kirke fik højst sandsynligt ingen materialer i hvert fald blev kirken ikke udvidet i anden halvdel af 1500 tallet. I ældre bygninger i Arløse har man kunnet finde munkesten så kirken blev sandsynligvis fordelt i landsbyen. Arløse blev udskiftet omkring 1794 ved en såkaldt stjerneudskiftning. Der er ikke tidligere registreret fortidsminder i eller omkring Arløse. Administration Administrativ korrespondance: Se museets sag NÆM 2007:156. Der er dog ikke mange sagsakter, idet undersøgelsen blev foretaget på museets eget initiativ og meget er aftalt pr. telefon med ejer og forpagter. Der blev ikke lagt budget forud for undersøgelsen. Undersøgelsen fandt sted fra tirsdag d. 2. september til fredag d. 12. september. Museumsinspektør og arkæolog var daglig leder. Arkæolog Kasper W. Stjernqist var assistent. Desuden gennemgik detektorførere Maibritt Thomsen og Peter Henriksen arealet i perioden. Ansvarlig leder var museumsinspektør Birgitte Borby Hansen. Undersøgelsen blev bekostet af Næstved Museum og foretaget på eget initiativ efter aftale med ejeren, Harry Olsen, Hindholmvej 29, Arløse, 4262 Sandved, tlf samt forpagter Steen Sørensen, Hindholmvej 24, Arløse, 4262 Sandved, tlf HRJ Service leverede skur og toilet samt maskinkraft. Harry førte den 7,5 tons store gravemaskine.

5 Terræn, topografi og undergrund Arløse ligger i den sydlige del af Førslev Sogn sydvest for Førslev. Området er her præget af jævne bakkeformer, hvorover der er strøet en række små vandhuller. Jorderne har mod sydøst en særdeles god lerbund, men ellers er de af noget mere jævn bonitet og ringest i den nordlige del af sognet. Arløse ødekirke har ligget på et højt punkt syd for landsbyen nordvest for en dalsænkning med et åløb og med vid udsigt over landskabet. Fra stedet kan man i klart vejr se såvel Førslev Kirke som Hyllinge Kirke. Fig. 3. Oversigtsfoto af udgravningen set fra øst. Herfra fornemmer man tydeligt at terrænet stiger mod vest. Foto, Næstved Museum. Muldlaget er kun ca cm tykt på det højeste punkt på bakken dvs. i felt 1 og den vestlige halvdel af felt 2, mens de østligere liggende felter har et muldlag på ca cm. Længere mod øst skal muldlaget være endnu tykkere jvf. landmanden, der forpagter jorden. Der er tydeligvis sket en vis erosion af jord ned i dalsænkningen fra toppen af bakken. Gravene lå i flere tilfælde umiddelbart under mulden, og derfor har det tynde muldlag på den vestlige del af kirkegården haft betydning for bevaringen af skeletterne. På denne del var skeletter derfor ikke særlig velbevaret pga. ploven, der endvidere havde lavet tydelige spor i undergrunden.

6 Undergrunden var hovedsagelig grågul og meget leret, hvilket besværliggjorde udgravningen af skeletterne. Knoglerne var endvidere meget dårligt bevaret og porøse pga. den lerholdige undergrund. Målesystem Alle grøfter blev indmålt med totalstation af Landmålergården torsdag d. 4. september efter målesøm udsat i grøfterne. Desuden indmålte Landmålergården de ca. 20 grave, der var erkendt pt. samt korets fundamentsgrøft. Se vedlagte kort (bilag 1). Metode Formålet med undersøgelsen var at finde Arløse ødekirke, hvis eksakte placering ikke var helt kendt. Man vidste blot, at kirken måtte ligge syd for byen på bakken ved matr. 17a. Ved rekognoscering på stedet vinteren 2007 sås et markant parti på marken med meget mørk jord, der viste, at her var omsat meget organisk materiale. Tillige kan man på højderyggen finde mængder af teglfragmenter og keramikstumper i overfladen. Der er med detektor fundet en del metalgenstande fra nyere tid på stedet. Undersøgelsen skulle altså fastslå, hvor på bakken kirken havde ligget. Med gravemaskinen udlagdes først en grøft nær landsbyen fra vest mod syd (felt 4). Efter et godt stykke uden spor af kirke eller kirkegård udlagdes en grøft ca. midt fra den første grøft i nord sydlig retning (felt 3). Her dukkede pludselig skeletdele op. Det blev besluttet af forsøge med en grøft med vest (felt 1). Her fandtes endelig rester af kirken. Herefter forsøgtes kirke og kirkegården afgrænset vha. en række grøfter (felt 1 samt fortsættelse af felt 3). Der blev trukket så meget muld af som muligt indenfor de 6 timer, der var sat af til maskinkraft. Fig. 4. Arbejdsfoto. Kirkens kor er netop lokaliseret. Foto., Næstved Museum.

7 Alle synlige skeletter eller dele heraf blev hjemtaget, i alt 8 stk. Skeletterne blev pga. tidsnød hasteudgravet, hvilket ses både af knoglernes bevaringsstand (de var generelt meget dårligt bevarede og lå i undergrundsler, der var svær at få knoglerne op af) samt beskrivelserne. Fig. 5. Skeletterne var generelt dårligt bevaret pga. dårlige bevaringsforhold samt pga. ploven, der har pløjet mange skeletdele bort. Foto Kasper W. Stjernqvist, Næstved Museum. Alle anlæg er blevet tegnet i 1:50 og beskrevet. Der er blevet taget oversigtsfotos samt fotos af især korets fundamentsgrøft, optagne skeletdele samt brandgravene. Kortes fundamentsgrøft blev som det eneste snittet for at se dybden af denne. Alle grøfter blev indmålt med totalstation af Landmålergården torsdag d. 4. september efter målesøm udsat i grøfterne. Desuden indmålte Landmålergården de ca. 20 grave, der var erkendt pt. samt korets fundamentsgrøft. Der blev gjort meget få genstandsfund i anlæggene derfor er der mange anlæg med usikker datering/udateret. Efter bearbejdning af genstandsfundene blev fundet en diskette fra Kim Christoffersen i Arkæologi rummet i Grønnegade med en liste over tidligere detektorfund indleveret af Maibritt Thomsen i efteråret Disse er alle registreret med numre fra 1 15, hvorfor der desværre er sket en dobbeltnummerering af flere genstande. Listen ligger i sagsmappen samt i fundæskerne (bilag 2). Resultater Undersøgelsen var vellykket. Det lykkedes at finde kirketomten, kirkegården og dennes nogenlunde afgrænsning samt en del bebyggelsesspor fra middelalder og nyere tid. Desuden blev fundet og optaget to brandgrave, der sandsynligvis daterer sig til yngre bronzealder. Begge anlæg blev hjemtaget til udgravning på Bevaringscenter Næstved. Resultatet kendes endnu ikke ved rapportens afslutning.

8 Kirken Det var forventet, at kirken ville fremtræde som fundamentsrester eller måske plyndrede fundamentsgrøfter af kor og skib samt evt. våbenhus(e) og tårn jvf. udgravningen af Bøgesø ødekirke i Everdrup Sogn for få år tilbage (NÆM1998:103). Dette var ikke helt tilfældet. Kun korets plyndrede fundamentsgrøft (A53) sås i undergrunden, hvorimod der ikke var spor overhovedet af et stenbygget skib endsige stolpehuller fra en trækirke. Nedbrydningen af koret og den resterende kirke har været særdeles effektivt! Der må have været tale om en ret lille og kompakt kirke. Koret var blot ca. 6x6 m i ydermål. Fig. 6. Kirkens kor ses i undergrunden som et plyndret fundamentsgrøft (A53) med muld iblandet tegl og mørtelfragmenter samt trækulsnister. Nedbrydningen har været særdeles effektiv. Forrest anes grav G1. Foto, Næstved Museum I koret lå resterne af en voksengrav (G1, ses på fig. 6) lidt skævt i forhold til fundamentsgrøften (graven kan være ældre en stenkoret) og endvidere overlejrede koret flere ældre begravelser (G1, G2, G2,1, G28 og G29). Konklusionen må derfor være, at Arløse i ældre middelalder blev opført som en trækirke, sandsynligvis med stolper sat på syldsten, idet der ikke sås spor efter nedgravede stolper i undergrunden. På et tidspunkt har man ville ombygge kirken i sten og har som det kendes fra mange andre steder først fået koret opført i sten. Med sten menes her munkesten/tegl, idet der var mange teglfragmenter og teglnister i fundamentsgrøften. Byggeriet er altså igangsat efter ca Der er spor efter afsats til skibet, men denne er aldrig blevet opført i sten. I stedet må man have haft et skib opført i træ eller bindingsværk, evt. med murede tavl, med stolper sat på

9 syldsten. Et ikke ukendt fænomen; det er blot ikke beskrevet i den gængse litteratur om kirkebyggeri! Det må sandsynligvis være en medvirkende årsager til, at kirken blev nedrevet i 1562: Kirken var for lille og bygningen vanskelig at vedligeholde. I og omkring koret fremkom syv anlæg, der tolkes som stolpehuller (A54 A57, A60 A62). Måske A54,A56 og A60 er stolpehullerne fra et lektorie? Eller fra en ældre kirkebygning? Ingen af anlæggene kunne dateres. Fig. 7. Som det eneste anlæg blev kortes fundamentsgrøft snittet. Foto, Næstved Museum. Kirkegården Der fremkom i alt 31 spor af grave (G1 G30) enten i form af synlige skeletter eller blot som nedgravningen i undergrunden. Gravene fordelte sig i syd, især i øst og lidt færre nord for kirken. Dog skal det nævnes, at det også var her felterne tilfældigvis blev udlagt. Der sås ingen grave vest og nordvest for kirken. Det lykkedes i hovedtræk at afgrænse kirkegårdens udstrækning i form af grøfter. I felterne mod sydøst (A118 A121) og nordøst (A116) afsluttedes kirkegården af grøfter muligvis også i øst (A69). Mod vest, sydvest og nordvest iagttoges ingen grøfter. Da der ikke fandtes spor af begravelser på den anden side af disse grøfter, regnes det for sandsynligt at de udgør kirkegårdsafgrænsningen! Fig. 8. Blandt de udgravede skeletter var også en barnegrav G15/A9. Foto Kasper W. Stjernqvist, Næstved Museum.

10 Andre bebyggelsesspor Mellem den nuværende landsby og den nedlagte kirke fremkom massive bebyggelsesspor i form af syldsten (A50) i den nordlige halvdel af felt 1 samt stolpehuller og grøfter i den nordlige halvdel af felt 3 samt i den vestlige del af felt 4. Der blev fundet en del skår af Østersø keramik i denne del af feltet, der således kan tyde på byggeri allerede i ældre middelalder. Måske en stormandsgård knyttet til kirken? På denne del af marken er der tillige opsamlet mængder af middelalder, renæssance og nyere tids keramik samt forskellige metalgenstande, hvilket tyder på en fortsat gårdbebyggelse op i nyere tid. Landmanden, der ejer jorden, fortalte under udgravningen, at han her gennem årene har pløjet mængder af små og store sten op på netop dette sted disse må tolkes som sten fra brolægning og fra syldsten eller fundament. Fig. 9. I Danmarks Kirker ses et lille kortudsnit med Arløse by fra 1786 (1805). Her ses to gårde, der sandsynligvis ligger på dette sted (vanskeligt at se, da bebyggelsen i Arløse har ændret sig en del siden da). Fra Danmarks Kirker, Sorø Amt, bd. 7. Fig. 10. På kort fra ligger der en gård på marken umiddelbart øst for kirketomten. Kort fra Kort og Matrikelstyrelsen. Umiddelbart sås der ikke spor af denne gård ved undersøgelsen.

11 Fig. 11. Gården øst for kirken er forsvundet på kortet fra Her med nuværende matrikler. Kort fra Kort og Matrikelstyrelsen. Brandgrave Mellem sporene efter gårdbebyggelse og kirkegården lå to brandgrave indeholdende keramik og fragmenter af knogler (A109 og A110) fra yngre bronzealder. Disse sætter på fin vis bosættelsen omkring Arløse ind i en større sammenhæng og rækker længere bagud i tid end jernalderen, hvortil navnet Arløse kan datere sig. Fig. 12. Nordøst for kirkegården fremkom to brandgrave fra yngre bronzealder. Foto Kasper W. Stjernqvist, Næstved Museum. Undersøgelsen blotlagde kun dele af kirkens samt kirkegårdens oprindelige udstrækning. Samtidig var det ikke muligt at nå at udgrave og analysere de fremkomne anlæg, hvorfor nogle tolkninger kan være usikre. Alligevel må det siges, at denne lille undersøgelse har bragt mange overraskende oplysninger om den forsvundne kirke og bebyggelsen umiddelbart op af denne.

12 Fremtid Fra 2004 foreligger en bevarende lokalplan for Arløse (Lokalplan nr. 511), der bl.a. udpeger en række arealer, som kan udstykkes. Delområde C udgør mere eller mindre hele det område, hvor undersøgelsen blev foretaget. Museumslovens bestemmelser er ikke nævnt i lokalplanen! Men det er nævnt, at kirken muligvis er at finde på matr. 17a. Hvis området på et tidspunkt ønskes udstykket og bebygget bør hele området pga. de massive anlægs og gravfund totaludgraves. Alternativt kan man vælge at flytte den planlagte bebyggelse, således at det ikke kolliderer med kirkegårdsarealet. Lokaliteten er stærkt dykningstruet på visse steder. Da, der ikke er bevaret bygningsrester kan arealet ikke fredes, men der bør arbejdes for en friholdelse for dyrkning/braklægning således at der kan finde en beskyttelse sted af kirketomten og den omliggende kirkegård. Evt. bør der foretages yderligere prøvegravninger for at præcisere kirkens og kirkegårdens udstrækning mod nord og vest. Ligeledes bør de øvrige tilbageværende delområder B og D også undersøges. Her vurderes, at der vil være stor risiko for at støde på fortidsminder i form af gårdtomter eller andet fra jernalder, vikingetid, middelalder og renæssance. Næstved d. 17. december. Museumsinspektør, arkæolog

13 Anlægsliste Anlæg Hovedgrupp Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af e Kampagne: A1 Grav Jordfæstegra Middelald T2 v, Trækiste er A2 Grav Jordfæstegra Middelald T2,T4 v er A3 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A4 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A5 Grav Jordfæstegra Middelald T1 v er A6 Grav Jordfæstegra Middelald T1,T2 v er A7 Grav Jordfæstegra Middelald T1 v er A8 Grav Jordfæstegra Middelald T1 v er A9 Grav Jordfæstegra v Middelald er A10 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A11 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A12 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A13 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A14 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A15 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A16 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A17 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A18 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A19 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A20 Grav Jordfæstegra Middelald T4

14 v er A21 Grav Jordfæstegra Middelald T4 v er A22 Grav Jordfæstegra v Middelald er A23 Grav Jordfæstegra Middelald T3,T4 v er A24 Grav Jordfæstegra Middelald T3 v er A25 Grav Jordfæstegra Middelald T3 v er A26 Grav Jordfæstegra Middelald T3 v er A27 Grav Jordfæstegra Middelald T3 v er A28 Grav Jordfæstegra Middelald T3 v er A29 Grav Jordfæstegra Middelald T5 v er A30 Grav Jordfæstegra Middelald T5 v er A50 Kulturlag Kulturlag Nyere tid T1 (1661 ) A51 Afgrænsning Grøft Udateret T1 A52 Stolpehul Stolpehul Udateret T1 A53 Bygningsdel Fundament Middelald T2,T4 er A54 Stolpehul Stolpehul Udateret T2 A55 Stolpehul Stolpehul Udateret T2 A56 Stolpehul Stolpehul Udateret T2 A57 Stolpehul Stolpehul Udateret T2 A58 Grube Grube Udateret T2 A59 Grube Grube Udateret T2,T4 A60 Grube Grube Udateret A61 Stolpehul Stolpehul Udateret T2 A62 Stolpehul Stolpehul Udateret T2 A63 Kulturlag Kulturlag Middelald T1,T4 er A64 Afgrænsning Afgrænsning Middelald T1 er A65 Grube Grube Udateret T1 A66 Kulturlag Kulturlag Middelald er A67 Grube Affaldsgrube Udateret T4

15 A68 Grube Trækulsplet Udateret T4 A69 Afgrænsning Grøft Udateret T4 A70 Grube Grube Udateret T4 A71 Afgrænsning Grøft Udateret T4 A72 Stolpehul Skillevægssto Udateret T4 lpehul A73 Afgrænsning Grøft Udateret A74 Stolpehul Stolpehul Udateret T4 A75 Kulturlag Kulturlag Udateret T4 A76 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A77 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A78 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A79 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A80 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A81 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A82 Afgrænsning Grøft Udateret T3 A83 Vandteknisk anlæg Dræn Nyere tid, efterkrigst iden A84 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A85 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A86 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A87 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A88 Ildsted Ildsted Udateret T3 A89 Afgrænsning Grøft Udateret T3 A90 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A91 Afgrænsning Grøft Udateret T3 A92 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A93 Afgrænsning Grøft Udateret T3,T6 A94 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A95 Sten Sten Udateret T3 A96 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A97 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A98 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A99 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A100 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A101 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A102 Grube Grube Udateret T3 A103 Grube Affaldsgrube Udateret T3,T6 A104 Vandteknisk anlæg Dræn Nyere tid, efterkrigst iden A105 Grube Affaldsgrube Udateret T3 T3 T3,T6

16 A106 Grube Grube Udateret T3 A107 Grube Koge Oldtid T3 /ildgrube A108 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A109 Grav Brandgrav, Oldtid T3 Ligbrænding sgrube A110 Grav Brandgrav, Oldtid T3 Ligbrænding sgrube A111 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A112 Grube Koge Udateret T3 /ildgrube A113 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A114 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A115 Stolpehul Stolpehul Udateret T3 A116 Afgrænsning Grøft Middelald er A117 Kulturlag Kulturlag Middelald T5 er A118 Afgrænsning Grøft Udateret T5 A119 Afgrænsning Grøft Udateret T5 A120 Afgrænsning Grøft Udateret T5 A121 Afgrænsning Grøft Middelald T5 er A122 Stolpehul Stolpehul Udateret T5 A123 Stolpehul Stolpehul Udateret T5 A124 Grube Grube Udateret T5 A125 Afgrænsning Grøft Middelald T5 er A126 Grube Grube Udateret T5 A127 Grube Grube Udateret T5 A128 Stolpehul Stolpehul Udateret T5 A129 Kulturlag Kulturlag Nyere tid, T5 efterkrigst iden A130 Grube Grube Udateret T5 A131 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A132 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A133 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A134 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A135 Grube Grube Udateret T6 A136 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A137 Grube Grube Udateret T6

17 A138 Grube Affaldsgrube Udateret T6 A139 Dyrkningssp Dyrkningssp Udateret T6 or or A140 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A141 Afgrænsning Tofteskel Udateret T6 A142 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A143 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A144 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A145 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A146 Stolpehul Stolpehul Udateret T6 A147 Afgrænsning Tofteskel Udateret T6 A148 Afgrænsning Grøft Udateret T6 A149 Grube Grube Udateret T6 A150 Grube Grube Udateret T6 A151 Grube Grube Udateret T6 A152 Grube Grube Udateret T6 Anlægsbeskrivelse A1 Grav, Jordfæstegrav, Trækiste, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G1. Skeletdele hjemtaget. Gråbrunt let leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder enkelte tegl og mørtelnister. Skeletdele er blottet, men optaget og hjemtaget. Få spor af trækiste i østenden. Nedgravningen er delvis tydelig, muligvis har ploven fjernet dele af gravens spor. Overkroppen er delvis forsvundet ligesom spor af graven. Nedgravningen og skelettet ligger skævt placeret i forhold til koret (og kirken). Tolkning og datering: Grav G1. Ældre end kor og skib, muligvis fra ældre forgænger? Tidlig middelalder? T2 0/14,0/25 A2 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G2. Skeletdele hjemtaget. Gråbrunt let leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder trækulsnister, lidt mørtel og teglnister. Laget overlejret af A53, korfundamentet. Kranie er synligt optaget og hjemtaget. Nedgravningen er synlig. Tolkning og datering: Grav G2. Oprindeligt synes graven at kunne ses øst for korgrøften, men dette viste sig senere ikke at være tilfældet. I stedet tolkes dette anlæg nu som endnu en grav. Middelalder. T2,T4

18 0/15,0/26 A3 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G3. Skeletdele hjemtaget. Gråbrunt, let leret muld. Heterogent. Blandet med undergrundsler. Indeholder tegl og mørtelnister. Indeholder knogler. Hjemtaget. Tolkning og datering: Grav G3. Middelalder. T4 0/30 A4 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G7. Gråbrunt let leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder skeletdele disse er optaget og hjemtaget. Muligvis er hele anlægget ikke fremdraget, idet det ligger i kanten af grøften. Der kan derfor være flere skeletdele tilbage på stedet. Tolkning og datering: Grav G7. Middelalder. T4 0/31 A5 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G23. Skeletdele hjemtaget. Fyld af muld med lidt natursten og teglstykker. Heterogent. Indeholder teglnister, mørtelnister og trækulsnister. Graven/knoglerne er noget spredt ud af ploven og kraniet befinder sig ca. 1 m sydligere end resten. Ellers få knogler bevaret. Tolkning og datering: Grav G23. Kan muligvis være to forskellige grave, da der ved østprofilen ses endnu et kranie. Middelalder. T1 0/29 A6 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G25. Skeletdele hjemtaget. Tolkning og datering: T1,T2 0/39,0/40

19 A7 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G24. Skeletdele hjemtaget. Gråbrunt, let leret muld blandet med gulbrunt leret undergrund. Heterogent. Nedgravningen er ikke særlig synlig. Knogler ses i overfladen, da mulden fjernedes. Fragment af trækiste sås. Synlige knogledele hjemtaget den resterende del udenfor feltet fortsat in situ. Tolkning og datering: Grav G24. Middelalder. T1 0/37,0/38 A8 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G26. Skeletdele er hjemtaget. Gråbrunt, let leret muld iblandet gulbrunt undergrundsler. Heterogent. Nedgravningen er ikke synlig, men knogler ses i overfladen. Synlige knogler hjemtaget. Skeletdele udenfor feltet fortsat in situ. Tolkning og datering: Grav G26. Middelalder. T1 0/36 A9 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 3. Indeholder grav G15. Blandet fyld af undergrund og mørkegråt muldjord. Indeholder knogledele. Hjemtaget. Tolkning og datering: Grav G15. Middelalder. 0/32,0/33,0/34,0/35 A10 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G9. Gråbrunt, let leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder mørtel og teglnister. Et kranium anes i overfladen ikke hjemtaget. Nedgravning er ikke synlig. Tolkning og datering: Grav G9. Middelalder. T4

20 A11 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G8. Gråbrunt, let leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder mørtel og teglnister. Nedgravningen anes. Tolkning og datering: Grav G8. Middelalder. T4 A12 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G10. Gråbrunt, leret leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder trækulsnister og mørtelnister samt knoglestumper. Et kranium anes i overfladen ikke hjemtaget! Nedgravningen ses kun svagt. Tolkning og datering: Grav G10. Middelalder. T4 A13 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G2,1. Gråbrunt let leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder enkelte knoglestumper. Graven er tydelig afgrænset. Oprindelig tolket i sammenhæng med G2 deraf nummeret! Overlejres af A53 (korgrøften). Tolkning og datering: Grav G2,1. Middelalder. T4 A14 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G29. Gråbrunt let leret muld iblandet gulbrunt undergrund. Laget er heterogent. Der ses ingen knoglestumper, men anlægget er tydelig afgrænset. Overlejret af A53 (korfundamentet). Tolkning og datering: Grav G29. Middelalder. T4 A15

21 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G28. Gråbrunt leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder trækulsnister og knoglestumper (kranium?). Anlægget er tydeligt afgrænset. Måske to grave. Overlejres af A53 (korgrøften). Tolkning og datering: Grav G28. Middelalder. T4 A16 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G21. Gråbrunt leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder knoglestumper og trækulsnister. Tolkning og datering: Grav G21. Middelalder. T4 A17 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G22. Gråbrunt leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder knoglestumper og trækulsnister. Nordenden af graven er udenfor feltet. Tolkning og datering: Grav G22. Middelalder. T4 A18 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G27. Gråbrunt leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder knoglestumper og trækulsnister. Nedgravningen er ikke synlig, bortset fra mod syd. Tolkning og datering: Grav G27. Middelalder. T4 A19 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder

22 Felt 2. Indeholder grav G4. Gråbrunt let leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder teglnister og knoglestumper. Nedgravningen svær at skelne fra den omgivende kirkegårdsjord. Tolkning og datering: Grav G4. Middelalder. T4 A20 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G5. Gråbrunt let leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder knoglestumper. Nedgravningen ses kun svagt. Tolkning og datering: Grav G5. Middelalder. T4 A21 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G6. Gråbrunt let leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Laget er heterogent. Indeholder knoglestumper og teglnister. Nedgravningen er svær at skelne fra den omgivne, omrodede kirkegårdsjord. Tolkning og datering: Grav G6. Middelalder. T4 A22 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 2. Indeholder grav G11. Gråbrunt, let leret muld iblandet gulbrunt leret undergrund. Heterogent. Indeholder trækulsnister samt tegl og mørtelnister. Nedgravningen anes. Tolkning og datering: Grav G11. Middelalder. A23 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 3. Indeholder grav G12. Brunt muld. Heterogent. Blandet med undergrundsler. Indeholder tænder og knogler. Anlægget er nogenlunde klart afgrænset. Tolkning og datering: Grav G12. Middelalder.

23 T3,T4 A24 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 3. Indeholder grav G13. Mørkt, ret humøst muld. Heterogent. Blandet med undergrundsler. Få knogler observeret. Indeholder lidt trækulsnister og tegl. Anlægget nogenlunde klart afgrænset. Tolkning og datering: Grav G13. Middelalder. T3 A25 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 3. Indeholder grav G14. Gråt, lettere humøst muld. Heterogent. Blandet med undergrundsler. Umiddelbart ingen knogler at se. Indeholder tegl og trækulsnister. Klart afgrænset. Tolkning og datering: Grav G14. Middelalder. T3 A26 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 3. Indeholder grav G16. Gråt, lettere humøst muld. Heterogent. Blandet med undergrundsler. Indeholder tegl og trækulsnister. Anlægget nogenlunde klart afgrænset. Umiddelbart ingen knogler at se. Tolkning og datering: Grav G16. Middelalder. T3 A27 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 3. Indeholder grav G17. Gråt, let humøst muld. Heterogent. Blandet med undergrundsler. Indeholder trækulsnister. Klart afgrænset. Umiddelbart ingen knogler at se. Tolkning og datering: Grav G17. Middelalder. T3

24 A28 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 3. Indeholder grav G18. Brunt, humøst muld. ret homogent. Indeholder tegl og trækulsnister. I anlægget opsamlet keramik (X45). Tolkning og datering: Grav G18. Middelalder, evt. første halvdel 1500 årene på baggrund af keramikken. T3 X45: Keramik diverse, Nyere tid (1661 ) A29 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 3. Indeholder grav G19. Gråt muld. Heterogent. Blandet med undergrundsler. Indeholder enkelte nister af trækul. Ingen klar afgrænsning. Anlægget ligger i A117. Umiddelbart kun få knogler at se. Tolkning og datering: Grav G19. Middelalder. T5 A30 Grav, Jordfæstegrav, Middelalder Felt 3. Indeholder grav G20. Gråt muld. Heterogent. Blandet med undergrundsler. Indeholder noget tegl og enkelte små sten (under 5cm). Klart afgrænset. Umiddelbart ingen knogler at se. Fund af keramik af Østersøtype (X54). Tolkning og datering: Grav G20. Ældre middelalder? T5 X54: Østersøkeramik, bugskår, Ældre middelalder ( tal) A50 Kulturlag, Kulturlag, Nyere tid (1661 ) Felt 1. Mørkegråt sandet lag af humøst muld. Heterogent. Blandet med undergrund (spættet) og trækul. I laget ses en række på 4 sten. Tolkning og datering: Kulturlag med syldsten. Fund af Østersøkeramik i laget. Dateringen usikker. T1 X50: Østersøkeramik, bugskår, Ældre middelalder ( tal) A51

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

KBM 4012 Nørre Campus

KBM 4012 Nørre Campus KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 KBM 4012 Nørre Campus Universitetsparken, Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 5735 og 2579), Aldersro sogn, Sokkelund Herred, Københavns

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

SBM1003 Skovsgårde del 1

SBM1003 Skovsgårde del 1 SBM1003 Skovsgårde del 1 Kulturhistorisk rapport Hørning (Sønder) sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.05. Sb.nr. 41. Kulturhistorisk rapport for den systematiske udgravning af

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 KUAS j.nr.: Ingen - da der er tale om museets egenfinansierede forundersøgelse. 1 Rapport for prøvegravning af overpløjet

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder

Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder 1 Tapdrup Vest - bebyggelse og aktivitetsområde fra ældre jernalder samt overpløjet gravhøj fra yngre stenalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Stiftsmuseum 2011 Bygherrerapport nr. 52 Bygherre:

Læs mere

Kaningård II. Af: Claudio Casati

Kaningård II. Af: Claudio Casati Kaningård II Beretning over arkæologisk undersøgelse af cirka 7 m2 og detaljeret udgravning af cirka 2 m2. Fund af anlægsstrukturer og kulturlag fra maglemosekultur (og yngre stenalder). Gennemført i perioden

Læs mere

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder

Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder 1 Langmosegård - en boplads fra yngre bronzealder Martin Mikkelsen Udgravningsfeltet ved Langmosegård. I baggrunden Tulsbjerge med mange fredede gravhøje. Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 20

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

AF MAG.ART ANDREAS BONDE HANSEN

AF MAG.ART ANDREAS BONDE HANSEN KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT No 2012 PLADSEN VED VARTOV Vartov/Rådhuspladsen, Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM 3899 AF MAG.ART ANDREAS BONDE HANSEN

Læs mere

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD

STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD AR TI KE L S M Ju ÅN li 2 ED 01 E 4 N STUBBEKØBING SANKT JØRGENSGÅRD - Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling Af: Anna-Elisabeth Jensen, souschef, arkæolog Gravnedgravningerne

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening Orientering om vandsoldning af jordlaget fra pigstensbelægningen i Adelgade (KAM 2014-007)

Kalundborg Arkæologiforening Orientering om vandsoldning af jordlaget fra pigstensbelægningen i Adelgade (KAM 2014-007) Kalundborg Arkæologiforening Orientering om vandsoldning af jordlaget fra pigstensbelægningen i Adelgade (KAM 2014-007) Kortet viser det middelalderlige Kalundborg overlagt nutidens matrikelkort. De tre

Læs mere

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag

Artikel Arkæologisk Forum nr.24, maj 2011. Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Tørvehuse i Thy Om at udgrave middelalderlige landbebyggelser med kulturlag Charlotte Boje Andersen og Anne-Louise Haack Olsen, Museet for Thy ogvester Hanherred I de senere år er der i ordvestjylland

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

KBM 3980 Kastellet. Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527

KBM 3980 Kastellet. Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527 KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN ARCHAEOLOGICAL REPORT 2012 KBM 3980 Kastellet Sankt Annæ Vester Kvarter, Kastels sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Stednr. 020306-527 Stine Damsbo Winther

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

- fra bar mark til museumsmontre-

- fra bar mark til museumsmontre- - fra bar mark til museumsmontre- JEG ER ARKÆOLOG er et computerbaseret læringsspil om arkæologi og naturvidenskab. I spillet kan man spille seks forskellige baner. Alle baner er baseret på virkelige arkæologiske

Læs mere

KBM 3944 Vigerslevparken

KBM 3944 Vigerslevparken KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3944 Vigerslevparken Matrikel 1849, 3158, 3302. Vigerslev Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM3944 Stine Wozniak Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Indhold Abstract... 3

Indhold Abstract... 3 KNV00204 Sønder Havn (Køge) KUAS journalnummer -7.24.02/KNV-0022 Matrikelnummer 19a, Køge Markjorder Køge Sogn, Ramsø Herred, Københavns Amt. Stednummer 020107-89 Indhold Abstract... 3 Forhistorie... 3

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde

KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Nikolaj Plads 10 KBM 4014. Jacob Mosekilde KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT Nikolaj Plads 10 KBM 4014 Jacob Mosekilde Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Rapport om den arkæologiske udgravning ved Ellekilde Heldagsskole, Torslunde, Ishøj Kommune, TAK 1355 Kroppedal, Museum for Astronomi

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder

Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Kokær Høj - Bebyggelse fra jernalder Mikkel Kieldsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 35 Bygherre: Dennis A. Eriksen & Brian Sønderby ISBN 978-87-87272-78-0 2 Indledning. At Tapdrup har en

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

KBM 3972 Hotel d Angleterre

KBM 3972 Hotel d Angleterre KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3972 Hotel d Angleterre Matrikel 369 (Kongens Nytorv 34 / Hovedvagtsgade 1-3), Købmager Kvarter, Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KUAS j.nr.

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005.

Om brug af Zostera. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. Uddrag af: Årets Gang 2004. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2005. 75 Taget med tang isolerede tilfælde fra arkæologernes arbejdsmark Om brug af Zostera Af Jens Nielsen Mennesket har

Læs mere

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.

4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres. Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 1984

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 1984 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 1984 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Annisse 01.01.01 Annisse Kirke, grave Middelalder Partiel udgravning i kirkens tårnrum,

Læs mere

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder

Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Hulager - bebyggelse fra ældre bronzealder Casper Sørensen Billede taget fra udgravningen. Viser K1, hvor landmålerstokkene er sat i de tagbærende stolpehuller. Landmålerstokkene til højre viser indgangen.

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Nye udgravninger på Nyborg Slot

Nye udgravninger på Nyborg Slot Nye udgravninger på Nyborg Slot Af Lars Ewald Jensen Jorden gemmer ofte på spændende historier, men i sjælden grad som på Nyborg Slot. I sommeren 2009 og 2010 har Østfyns Museer udført arkæologiske undersøgelser

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2003

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2003 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2003 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Maglehøjvej 01.01.02 Blistrup Gruber Oldtid Ved arkæologisk overvågning af NESAs kabellægningsarbejde

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2004

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2004 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2004 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Folkevogn, Egespurs Allé 01.03.01 Frederiksborg Slots Dyrkning - og landsbyspor Oldtid,

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune.

Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. NATURKLAGENÆVNET 12. juni 2007 NKN-121-00061 bej Afgørelse i sagen om byggeri på Tunø i Odder Kommune. Fredningsnævnet for Århus Amt har den 26. november 2006 efter naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1,

Læs mere

+ Danefæ Ikke danefæ

+ Danefæ Ikke danefæ Hvad er danefæ? Danefæ Ikke danefæ Indhold Hvad er danefæ? Museumsloven 30, stk. 1 Mønter Værdifuldt materiale Særlig kulturhistorisk værdi Bronze Bly Jern Ben, tand og hjortetak Rav Flint Sten/ædelsten

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING

Moesgård Museum. Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter. Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Gennemgang af knoglemateriale fra 4 lokaliteter Adam Vittrup Hesel Franciere KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 6 2002 Gennemgang af

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder

Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Stanghedevej 13 -bebyggelse fra yngre jernalder Mikkel Kieldsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2015 Bygherrerapport nr. 81 Bygherre: Jens og Jacob Adler Jensen ISBN 978-87-92778-40-6 2 Indledning

Læs mere

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Plan og Byg Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver

Læs mere

Museum Sydøstdanmark. Årsrapport 2013

Museum Sydøstdanmark. Årsrapport 2013 Museum Sydøstdanmark Årsrapport 2013 1 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Forord...4 2.0 Museum Sydøstdanmark...5 3.0 Organisationsplan...6 4.0 Arkæologi...8 4.1 Organisering...8 4.2 Ansvarsområder og forvaltning...10

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Teknik og Miljø - Team Plan og Byg Postboks 50, 4400 Kalundborg Fausø Ejendomme Nyager 2 2605 Brøndby DATO 11. september 2014 SAGS NR. 326-2014-90959 BETJE N D IG SELV www.kalundborg.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2002

Arkæologiske udgravninger i Danmark. Katalog 2002 Arkæologiske udgravninger i Danmark Katalog 2002 Elektronisk udgave Kulturarvsstyrelsen 2006 Frederiksborg Amt 1. Udsigten Blistrup 01.01.02 Blistrup Bebyggelse Middelalder, nyere tid sb. 104. Udgravning

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å

Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Bygherrerapport SBM 1076, Åleje. V. Lyngbygård å Matr. Nr. 9a, Galten By, Galten Sogn, Framlev Herred, Århus Amt. Stednummer: 15.01.10, KUAS journalnr.: for 2003-2111-1820. Beretning for den arkæologiske

Læs mere