Integrationspolitik Furesø Kommune. Oktober 2014

Transkript

1 Integrationspolitik Furesø Kommune Oktober 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING VISION VÆRDIGRUNDLAG FOKUSOMRÅDER, MÅLSÆTNINGER & ØNSKET EFFEKT... 6 Indsatser for Børn og Unge... 7 Målsætning... 7 Ønskede effekter for Børn og Unge... 8 Indsatsen ved Modtagelsen... 8 Målsætning... 9 Ønskede effekter for Modtagelsen... 9 Indsatser for Beskæftigelse Målsætninger Ønskede effekter for Beskæftigelse Indsats for Udsatte familier Målsætning Ønskede effekter for Udsatte familier Indsats for Boligsociale indsatser Målsætning Ønskede effekter for Boligsociale indsatser Indsats for Medborgerskab Målsætning Ønskede effekter for Medborgerskab OPFØLGNING SUPPLERENDE OPLYSNINGER

3 FORORD I Furesø kommune har vi altid set den kulturelle mangfoldighed, der eksisterer i kommunen som en styrke for både virksomheder, foreninger og alle kommunens borgere. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk er lige så forskellige som alle andre dele af befolkningen. Integrationsindsatsen skal derfor være målrettet den enkeltes behov og tage fat i det samlede sæt af problemstillinger, som knytter sig til at fremme selvforsørgelse og et aktivt medborgerskab Ordet integration betyder at samle dele til en helhed. Det er netop det, vi ønsker med denne politik. Udgangspunktet er Furesøvisionen, hvor vi ønsker at fremme en kommune med stærke fællesskaber, hvor borgerne tager ansvar og engagere sig. Integrationspolitikken lægger vægt på at sikre en sammenhængende indsats på tværs af forvaltningerne. Som baggrund for politikken har vi identificeret de udfordringer og de gode erfaringer, der eksisterer i arbejdet med integration i dagligdagen og på sigt. Det har gjort os klogere på, hvad der fremadrettet kan arbejdes med for at optimere indsatsen, og hvordan vi i praksis kan dele viden på tværs. Vores nye integrationspolitik sætter derfor mål for, hvordan vi styrker og forpligter os i arbejdet med integration. Lykkes vi med det, er der mange gevinster at hente for Furesø både økonomisk og kulturelt. Det kræver et stærkere samarbejde mellem de forskellige forvaltninger i kommunen og en mere aktiv inddragelse af vores virksomheder, foreninger og borgere. Vi skal have forventninger og stille krav om at den enkelte borger i videst muligt omfang tager ansvar for eget og familiens liv og bidrager til fælleskabet. Samtidig skal vi nedbryde de barrierer, som forhindrer, at borgere med en anden sproglig og kulturel baggrund kommer ind på arbejdsmarkedet og bliver aktive samfundsborgere og medskaber af eget liv. Det kan kun ske, hvis vi står sammen og tager et ansvar. Det er også Furesøs ambition at hjælpe det lokale erhvervsliv med at rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft. Det er derfor nødvendigt, at Furesø hele tiden arbejder med at være en attraktiv kommune, hvor der er plads til alle. Vi har igennem politikken udarbejdet seks fokusområder, der vil være omdrejningspunkterne i arbejdet med integration de næste tre år. Disse fokusområder er: Børn og unge Modtagelsen af nyankomne Beskæftigelse Udsatte familier Boligsociale indsatser Medborgerskab. Der skal gives et stort tak til alle de borgere, medarbejdere og andre interessenter, der har bidraget med ideer og arbejde til politikken. Netop derfor har vi kunnet forme en integrationspolitik, der gælder indtil Ole Bondo Christensen 3

4 1. INDLEDNING Medborgerskab, mangfoldighed og inddragelse er vigtige pejlemærker i Furesø Kommunes vision for Integrationspolitik frem til Alle borgere skal uanset baggrund deltage, tage ansvar og inkluderes i kommunen. Udviklingen i Furesø kommune kan kun ske i samarbejde med borgerne, foreninger og det velfungerende lokalsamfund. Politikken er et resultat af en længere proces og baserer sig bl.a. på 36 interviews med fagligt relevante kilder internt i kommunen og eksternt samt andet fagligt materiale, heriblandt anbefalinger fra Task Force om integration Task Forcens anbefalinger blev udarbejdet på baggrund af, at regeringen offentliggjorde sine visioner og mål i november 2012 for en styrket integrationspolitik. Den nedsatte derfor en uafhængig Task Force om integration, der bl.a. kom med en række anbefalinger til kommunernes arbejde med integration. Furesø Kommune har i mange år lagt vægt på en aktiv integrationsindsats med fokus på at fremme beskæftigelse og et aktivt medborgerskab. Kommunen har et fast Integrationsråd, der årligt har initiativer, som bidrager til indsatsen. Kommunens mangfoldighed fejres hvert år ved et arrangement, hvor alle kulturer mødes. Foreningslivet og Frivilligcentret i kommunen, der blandet andet har cykeltræning for voksne, mentorer og netværksfamilier, har også et stor fokus på integration, der bidrager til fællesskabets interesser. Indsatserne rummer forskellige projekter der arbejder med at sikre, at børn, unge og voksne har mulighed for at blive en del af kultur- og fritidslivet og kan leve et sundt og godt liv. Farum boldklub har fx en fast integrationskonsulent, der sørger for, at unge borgere med anden etnisk baggrund end dansk også går til fodbold. Disse indsatser skal kommunen fastholde og udvikle gennem en langsigtet og målrettet indsats, så Furesø Kommune også i fremtiden kan være foregangskommune i arbejdet med integration og mangfoldighed. Ligeledes vil Furesø Kommune arbejde ud fra en helhedsorienteret indsats for den enkelte borger med anden etnisk baggrund end dansk. Det er vigtigt at møde den enkelte borger, der hvor de er og ikke som en del af en gruppe. Derfor vil nogle borgere møde flere af politikkens fokusområder alt afhængig af behov og udgangspunkt. Et tværfagligt samarbejde er helt nødvendigt for at støtte den enkelte i en helhedsorienteret indsats. Beskæftigelse kan ikke stå alene. Det er altafgørende, at borgeren kan fungere i en almindelig hverdag i kommunen og er bekendt med de muligheder og normer, der følger med livet i Furesø og i Danmark generelt. En helhedsorienteret indsats vil fremme medborgerskab, reducere antallet af borgere på overførselsindtægter, øge uddannelsesniveauet og frigøre arbejdskraft, der kan komme virksomhederne i kommunen til gavn. En vellykket integrationsindsats vil således både kunne forbedre sammenhængskraften i kommunen, bidrage til vækst og beskæftigelse og til besparelser i de kommunale udgifter. 8,1 procentdel af befolkningen i Furesø Kommune er borgere med anden etnisk baggrund end dansk, det vil sige indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. I denne definition har det således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Igennem politikken vil borgere med anden etnisk baggrund end dansk så vidt muligt blive beskrevet som: Borgere med anden etnisk baggrund end dansk. I talmaterialet er der dog ofte anvendt mere specifikke målgrupper, der er tilpasset talmaterialets definition og afgrænsning. Talmaterialet er fx indhentet fra Danmarks Statistik, hvor målgrupperne betegnes som: Indvandrere fra ikke-vestlige lande, Efterkommere fra ikke-vestlige lande, Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under et, etc. Derudover følger indsatsen, der vedrører Børn og unge Undervisningsministeriets og hermed den lovgivningsmæssige definition for tosprogede børn 1, da indsatsen dækker over børn og unge, som i deres opvækst har behov for og møder to eller flere sprog uanset den aktuelle beherskelse af disse sprog. Betegnelsen dækker således både børn og unge, som reelt kun taler ét andet modersmål end dansk, og børn og unge, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. Furesø Kommune har en anelse større andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, end hvad der gennemsnitligt ses på landsplan, jævnfør tabellen nedenfor. 1 Definition for tosprogede børn lyder Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk, 4

5 Indbyggere pr. 1. januar 2014 Antal I alt Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Furesø Hele Landet Andel Furesø 100,0% 87,9% 4,0% 8,1% Hele Landet 100,0% 88,9% 3,9% 7,2% Kilde: og Fakta om borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Furesø Kommune 8,1 procentdel af befolkningen i Furesø Kommune er borgere med anden etnisk baggrund end dansk De tre største befolkningsgrupper med ikke vestlig oprindelse i Furesø Kommune er pr. 1. januar 2014 fra Tyrkiet(41,3 %), Afghanistan(7,1 %) og Irak(5,2 %) 48 procent af årige med anden etnisk oprindelse end dansk har gennemført en ungdomsuddannelse i Furesø Kommune (borgere med dansk oprindelse 66 %) 56,2 procent i 2013 af etniske borgere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under et er i beskæftigelse (borgere med dansk oprindelse 77,1 %).. Kilde: 2. VISION Integrationspolitikken tager udgangspunkt i Furesø Kommunens vision Vi skaber løsninger sammen 2 og har fokus på et aktivt medborgerskab. Furesø skal være en kommune med et stærkt fællesskab, hvor borgere tager ansvar og involverer sig. Tilbuddene skal være tilgængelige og attraktive for alle borgere i kommunen. Den mangfoldighed, der præger kommunen, skal blive udnyttet bedst muligt inden for integrationsområdet, så mødet mellem forskellige kulturer og kompetencer skaber synergi på arbejdspladser, i skoler og dagsinstitutioner, i foreningslivet og i hverdagen. Kommunen vil gerne understøtte, at alle borgere har mulighed for at bidrage til et stærkt og aktivt fællesskab på tværs af forskelligheder. Visionen for denne politik er derfor således: At alle nye medborger mødes med krav og en forventning om hurtigt at blive selvforsøgende og aktive medborgere At nuværende borgere, virksomheder og institutioner er forberedte på at byde nye borgere velkomne og inddrage dem i fællesskabet At skabe rammer for at alle kan deltage og klare sig godt i kommunen At fokusere på ressourcerne i hvert menneske og se mangfoldighed som en styrke At fokusere på vidensdeling og et større kendskab til hinanden på tværs af kulturer

6 Integrationspolitikken gælder for alle instanser, går på tværs af ansvarsområder i Furesø Kommune og tager højde for den lovgivning, der har betydning for området. Integrationspolitikken skal sikre effektivitet og sammenhæng mellem de forskellige instanser, så borgere med anden etnisk baggrund end dansk oplever, at tilbuddene og integrationen er koordinerede. Denne Integrationspolitik skal følgelig ses som et redskab, hvor kommunens politikere og medarbejdere arbejder sammen på tværs i deres daglige arbejde med integration. 3. VÆRDIGRUNDLAG I Furesø Kommune er den enkelte borgers ressourcer i fokus, og kommunen betragter mangfoldighed som en styrke. Det betyder, at kommunen værdsætter borgernes forskelligheder og sætter pris på de perspektiver, som borgerne hver især kan bidrage med på baggrund af deres køn, alder, race, religion, etnisk oprindelse, seksuel orientering, uddannelse, personlighed og livsopfattelse. Furesø Kommunes indsats har således afsæt i en bred mangfoldighedstilgang og har en særlig indsats inden for etnisk ligestilling, der også kan fungere på den lange bane. Indsatsen for at bedre integrationen handler i høj grad om at støtte den enkelte borger i at tage ansvar for eget liv, blive selvforsørgende og aktive medborgere i Furesø. En række af Furesø Kommunens fokusområder, der knytter sig til integration, har derfor afsæt i sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige forhold 4. FOKUSOMRÅDER, MÅLSÆTNINGER & ØNSKET EFFEKT Fra er der fokus på seks overordnede indsatsområder, som har betydning for arbejdet med integration og medborgerskab. Disse følger Task Force anbefalingerne om integration Hvert område omfatter flere indsatser, målsætninger og ønskede effekter, der skal nås inden for de pågældende år. Disse indsatsområder er: Børn og unge Modtagelsen af nyankomne Beskæftigelse Udsatte familier Boligsociale indsatser Medborgerskab. Inden for hvert indsatsområde omfatter politikken flere initiativer, der hver især skal medvirke til at realisere den overordnede vision. Indsatsområderne bliver beskrevet i samme rækkefølge som ovenfor. For hvert indsatsområde identificeres særlige fokuspunkter. Indsatsområderne er meget forskellige. Derfor varierer fokuspunkterne i form og indhold. For hvert indsatsområde fastsættes de ønskede målsætninger og effekter. De ønskede effekter er både kvantitative, der tager udgangspunkt i kommunens faglige resultatindikatorer og kvalitative. De ønskede effekter sætter pejlemærkerne og angiver retningen for politikken. Alle målsætninger udmøntes i en handlingsplan. Da Furesø Kommune har en helhedsorienteret indsats, er alle indsatsområder og målsætninger ligeværdige med lige stor betydning og hænger samtidig sammen på tværs af indsatsområderne. 6

7 Indsatser for Børn og Unge Sprogfærdigheder i dansk spiller en væsentlig rolle for tosprogede børns mulighed for succes hvad angår uddannelse og evner til at begå sig i det danske samfund både socialt og fagligt og muligheden for fremtidig beskæftigelse. Det samme gælder tosprogede børns deltagelse i forenings- og fritidsliv. Furesø kommune ønsker, at alle børn i samarbejde med forældrene - har de bedste rammer og har kendskab til mulighederne for at have et aktivt fritidsliv. Tosprogede børn kan have særlige udfordringer i deres sprogforståelse, fordi de på samme tid skal forholde sig til flere sprog og kulturer 3. Integrationspolitikken skal understøtte, at de tilegner sig de nødvendige færdigheder. Ethvert godt samarbejde bygger på gensidig respekt. I mødet mellem skole og tosprogede børns forældre kan forskelligheder hvad angår kultur, sprog, traditioner, læringssyn osv. opstå. Tillid og respekt er derfor afgørende faktorer for, at samarbejdet kan være gavn for alle parter. Indsatsen omfatter Furesø Kommunes daginstitutioner, vuggestuer og børnehave samt folkeskolen. Målsætning Kommunen ønsker, at børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig på lige fod med børn og unge med dansk oprindelse. Dette gælder i forhold til trivsel, fagligt udbytte af undervisningen i folkeskolen, forældre relation og for de efterfølgende uddannelsesvalg eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kommer blandt andet til udtryk ved et stort fokus på undervisning i dansk som andetsprog i folkeskolen samt et fokus på tosprogede børns karaktergennemsnit, der skal stige årligt. Ved udgangen af skoleåret er karaktergennemsnittet for tosprogede elever 5,7 4, hvor det for elever med dansk oprindelse ligger på 7,6. Skoleår Tosprogede elever , ,7 Resultatindikatorer, godkendt i 2014, Børn og Skoleudvalget Skoleår Elever med dansk oprindelse , ,6 Resultatindikatorer, godkendt 2014, Børn og Skoleudvalget Landsplan Elever med dansk oprindelse Tosprogede elever ,7 5, ,9 5,2 statweb.uni-c.dk/databanken Derfor skal kommunen sikre, at undervisningen altid bliver understøttet gennem bedre læring og bedre resultater for elever med anden etnisk baggrund end dansk, så det ønskede effekt nås. Furesø kommune har også stor opmærksomhed på børnenes sproglige udvikling. Allerede over for børn i vuggestue alderen ydes der en særlig indsats, idet den sproglige udvikling understøttes gennem sprogstimulering og test for at sikre, at alle børn tilegner sig de nødvendige kompetencer. Der er planlagt forskellige evalueringer i løbet af 2014 og Det gælder: Sprogvurderinger af alle børn i kommunen, trivselsmålinger blandt børnene med anden etnisk baggrund end dansk og surveys/spørgeskemaer til personale/ledere og kommunale kontaktpersoner. 3 Bestemmelserne vedr. arbejdet med tosprogede børn står i Serviceloven 11. Denne indrammer, at Kommunen skal sørge for, at forældre med børn og unge, eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det, 4 Gennemsnit beregnet for alle obligatoriske fag samt biologi og geografi og beregnet som vægtet gennemsnit. 7

8 Relationen mellem skolerne og andre professionelle som sundhedsplejen, sprogkonsulenten mv., der har kontakt med tosprogede børn, skal understøttes hinanden for tværfagligt at kunne dele informationer og erfaringer. Dette gælder ligeledes kompetenceudvikling af andre medarbejdere, der har kontakt med tosprogede børn. Hertil ønsker kommunen ligeledes, at der ikke er en overrepræsentation af kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Andelen af årige borgere og efterkommere med anden etnisk baggrund end dansk - mænd med ikke-vestlig baggrund, der blev dømt for straffelovsovertrædelser udgjorde 5 pct. i 2012, hvilket svarer til et fald på 1 procentpoint fra 6 procent i 2011 i Furesø Kommune 5, og denne udvikling skal fastholdes. Dette forebygges igennem et skærpet samarbejde mellem foreninger, boligselskaber, politiet og folkeskolen, så adfærden bliver opdaget i tide og flere kommer ud af de kriminelle miljøer. Ønskede effekter for Børn og Unge Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede elever skal forbedres med 0,25 karakterpoint/årligt. Ved folkeskolens afgangsprøve i var karaktergennemsnittet for de tosprogede elever 5,7 (Resultatkrav) Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for de tosprogede drenge skal forbedres med 0,33 karakterpoint/årligt (Resultatkrav) En tættere kommunikation med tosprogede børns forældre Et større fokus på vidensdeling og tværfagligt samarbejde mellem professionelle, der har kontakt med tosprogede børn At der er færre kriminelle unge mellem årige, og at antallet sænkes årligt Tidlig indsats for børns sproglige udvikling før folkeskolealderen. Resultatindikatorer, godkendt i 2014, Børn og Skoleudvalget Indsatsen ved Modtagelsen Modtagelse i Furesø Kommune følger Beskæftigelsesministeriet integrationsprogram, hvor de nyankomne borgere, der kommer fra et land udenfor EU/EØS og er fyldt 18 år, bliver tilbudt et introduktionsprogram, der følger lovgivningen 6. Formålet er, at programmet hurtigst muligt skal sætte borgeren i stand til at blive selvforsøgende. Udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet Nytilgang flygtninge Antal helårspersoner inkl familiesammenførte Kilde: Budgetbemærkninger 2014, Teknisk budget ØU , OPUS Ledelsesinformation Furesø Kommune modtog i boligplacerede og kvoteflygtninge 7, og i 2013 modtog kommunen 15. I 2014 skal der modtages 31 og i 2015 vil kommunen efter det nu oplyste modtage I april 2014 fordelte regionskvoterne for flygtninge sig således: En kvoteflygtning er en, der befinder sig uden for Danmark, men kan blive genbosat i Danmark efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker på baggrund af Udlændingelovens 8, 8 Udlændingestyrelsen arbejder på at øge kommunekvoterne for, hvor mange flygtninge hver kommune skal huse i 2015, da flygtninge strømmen er steget i 2014, 8

9 Regionskvoterne for flygtninge 2014 Pers. København 663 Sjælland 802 Syddanmark 1093 Midtjylland 1179 Nordjylland 663 Danmark i alt Tidligere var Furesø gennem en årrække en nulkommune, men fra 2012 begyndte kommunen igen at modtage flygtninge. Perioden uden kvoteflygtninge har betydet, at det er et relativt nyt arbejdsområde, der stadig genopbygges og udvikles. Furesø kommune lægger afgørende vægt på, at flygtninge hurtigst muligt får kontakt til arbejdsmarkedet gerne igennem et program, hvor praktikpladser og sprogskole bliver kombineret. De nyankomne borgere med anden etnisk baggrund end dansk kommer også fra mange forskellige nationaliteter. Derfor skal kommunen vejlede og udarbejde en individuel plan for den enkelte borger med anden etnisk baggrund end dansk i forhold til danskkundskaber og beskæftigelse samt fritidsønsker. Det skal altid være en afvejning af, hvilke behov borgeren har, og hvilke sproglige ressourcer borgeren kommer med i forvejen. Det er derfor helt afgørende, at Modtagelsen i kommunen har en hel konkret handleplan, der indbefatter: En passende bolig, sprogskole, praktikplads og inddragelse i foreningslivet. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk er også i kontakt med mange forskellige instanser i kommunen, hvilket stiller store krav til det indbyrdes kommunale samarbejde i bestræbelserne på at give borgere med anden etnisk baggrund end dansk et sammenhængende integrationsforløb. Målsætning Furesø Kommune ønsker, at give de nyankomne borgere med anden etnisk baggrund end dansk mulighed for selv at håndtere hverdagen med fx arbejde, skole, bolig, fritid, danskundervisning og sociale aktiviteter. Jobcentret og virksomhederne i kommunen skal styrke deres samarbejde med fokus på jobformidling. Der skal samtidig ske en styrkelse af samarbejdet med kommunens foreninger med henblik på at inddrage de nye borgere i civilsamfundet og fremme aktivt medborgerskab. Ønskede effekter for Modtagelsen At kommunen har et effektivt beredskab til at sikre egnede boliger til flygtninge ved ankomst samt aktiviteter, der sikrer integration i nærmiljøet At nyankomne borgere med anden baggrund end dansk hurtigere bliver selvhjulpne og selvforsørgende, inden integrationsforløbet er afsluttet (Se ønskede effekt under beskæftigelse) At nyankomne borgere med anden baggrund end dansk screenes med henblik på afklaring af faglige og sproglige kompetencer At nyankomne borgere med anden baggrund end dansk møder frivillige, der kan fungere som mentorer og vejlede om praktiske forhold. 9

10 Indsatser for Beskæftigelse At være i beskæftigelse skaber mulighed for bedre levevilkår ved f.eks. øget indtjening, øget sundhed og et bedre socialt liv. Et nogenlunde ens beskæftigelsesniveau hos alle borgere er med til at skabe mangfoldighed og tillid mellem de etniske grupper. Erfaringer viser også, at jo mindre uddannelse man har, jo sværere er det at komme i beskæftigelse og at fastholde et job. Integrationssucces er, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk kommer hurtigt i beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse. Derfor vil et højere uddannelsesniveau være et positivt udgangspunkt for den kommende beskæftigelse. At beherske dansk er også en væsentlig forudsætning for deltagelse i det danske arbejdsmarked og ved gennemførslen af en uddannelse. En risiko er, at et svagt dansk kan være en barriere for at komme i beskæftigelse. Der skal derfor være fokus på en effektiv indlæring af danske sprogfærdigheder. Andel i procent af årige i Furesø Kommune, der har gennemført en ungdomsuddannelse Indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig oprindelse Dansk oprindelse Hele landet Kilde: Integrationsbarometer.dk I 2013 har 48 procent af de årige borgere med anden etnisk baggrund end dansk i Furesø Kommune gennemført en ungdomsuddannelse. Det er en stigning på 4 procentpoint fra Men blandt unge med dansk oprindelse har 66 procent gennemført en ungdomsuddannelse. Kommunen tilbyder den rette sprogundervisning til alle borgere over 18 år med anden etnisk baggrund end dansk, som har opholdstilladelse og er tilmeldt folkeregistret. Det er vigtigt, at sprogtilbuddet modsvarer kursisternes indlæringsmæssige forudsætninger og dansksproglige mål. I Kommunen ligger beskæftigelsesgraden blandt borgere med anden baggrund end dansk på 56,2 i Beskæftigelsesfrekvens i Furesø i pct Befolkning i alt i Furesø Kommune 74,6 74,1 Personer med dansk oprindelse 77,4 77,1 Indvandrere fra vestlige lande 69,5 69,3 Efterkommere fra vestlige lande 79,2 77,8 Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande under et 70,2 69,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 50,7 55,7 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 58 58,9 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under et 52,1 56,2 Kilde: Befolkning og arbejdsmarked Integrationsbarometer.dk/pdf-filer/190.pdf 10

11 Beskæftigelsesfrekvens i hele landet i pct Befolkning i alt i hele landet Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande under et 69,4 68,9 71,7 71, ,7 63,3 63,2 59,2 58,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 47,5 45,8 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 52,3 51 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under et 48,2 47,5 Kilde: Befolkning og arbejdsmarked På landsplan blev 20,6 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder forsørget af staten i Tallene dækker over andelen af de årige på offentlig forsørgelse. Furesø kommune var blandt de kommuner med færrest borger på offentlig forsørgelse 10. I nedenstående kan ses, hvor mange borgere, der modtager offentlig forsørgelse af andelen af befolkningen i Furesø Kommune i alderen årige i Særligt borgere fra ikke vestlige lande er overrepræsenteret i forhold til procentandelen af den offentlige forsørgelse. Offentlig forsørgelse Furesø Kommune af andelen af befolkningen i alderen år i 2013 Befolkning Antal fuldtidspersoner af befolkningen år på offentlig forsørgelse Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i pct. af den pågældende befolkning, år Befolkning i alt i Furesø Kommune ,0 Personer med dansk oprindelse ,4 Indvandrere fra vestlige lande ,0 Efterkommere fra vestlige lande ,8 Indvandrere fra ikke - vestlige lande ,3 Efterkommere fra ikke - vestlige lande ,7 Kilde: Alle ydelser Førtidspensionisterne udgør 8,4 procent af borgere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen år mens den gennemsnitlige andel er 4,5 %. Målsætninger Målsætningen er, at beskæftigelsesfrekvensen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal hæves hvert år Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. Befolkningen er opgjort som befolkningen i alderen år. For målingerne "Antal personer" og "Gnsn. Varighed, uger" er der ikke beregnet en sum for alle ydelsesgrupper under ét. Da samme person kan modtage flere ydelser inden for den valgte periode, kan man ikke lægge "Antal personer" sammen for de enkelte ydelser. For "Antal fuldtidspersoner" og "Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken hhv. befolkningen" er "I alt" for alle ydelsesgrupper under ét uoplyst, såfremt mindst én af ydelserne endnu ikke er opdateret for den valgte periode. 11

12 Ønskede effekter for Beskæftigelse Resultatindikatorer , Beskæftigelse og Erhvervsudvalget Beskæftigelsen skal øges blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk og deres tilknytning til arbejdsmarkedet skal i højere grad ligne den tilknytning, som borgere med dansk oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere med anden etniske baggrund end dansk må maks. afvige med 15 procentpoint i (Resultatkrav, BEU) At udarbejde særlige indsatser målrettet til borgere med anden etnisk baggrund: unge der søger praktikplads, kvinder med meget begrænset arbejdsmarkedserfaring og midaldrende mænd, der kvalifikationsmæssigt har ekstra udfordringer At samarbejdet med lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen styrkes for alle borgere i kommunen For at sikre en endnu højere og mere effektfuld beskæftigelsesindsats i fremtiden vil udredningen af jobpotentialer og udfordringer blive prioriteret højt for alle borgere i kommunen At have maksimalt fokus på at understøtte, at alle unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse At sprog ikke er en barriere for at komme i beskæftigelse for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Resultatindikatorer, godkendt i 2014, Beskæftigelse og Erhvervsudvalget Indsats for Udsatte familier Udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk kan være udfordret med komplekse problemstillinger, der kræver en særlig helhedsorienteret indsats. Det er vigtigt, at særlige udfordringer for de enkelte familiemedlemmer ikke skal blokere for uddannelse, beskæftigelse og integration for hele familien. Udsatte familier er forskellige og har derfor ikke identiske behov. De kan være sproglige, kulturelle, sundhedsmæssige og evt. boligmæssige udfordringer, der skal håndteres. Derfor er en effektiv målrettet indsats og visitation afgørende for både det tværfaglige samarbejde og for familierne, da mange indsatser og medarbejdere bliver involveret. Målsætning Målsætningen for hvert enkelt medlem af familien er, at udsatte familier styrkes i deres danskkundskaber og gives de fornødne redskaber inden for kulturforståelse om borgernes forældreroller og børnenes udvikling og trivsel. Kommunen har igangsat et tre årigt projekt, der har fokus på udsatte familier. Nogle af disse borgere vil også være udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk. Ønskede effekter for Udsatte familier At anvende de bedste metoder fra projektet Udsatte familier til de fremtidige indsatser over for de udsatte familier. Det giver en øget effekt af integration i relationen til familier med anden etnisk baggrund end dansk At beskæftigelsen og sociale aktiviteter øges. Der sættes tidligere ind blandt forældre i udsatte familier med anden etnisk baggrund end dansk, så deres tilknytning til samfundet i højere grad ligner den tilknytning, som andre borgere har. At samarbejdet med skolerne og forældre med anden etnisk baggrund end dansk bliver styrket, så institutionerne sammen med forældrene kan understøtte børn og unges læring. 12

13 Indsats for Boligsociale indsatser Furesø kommune ønsker et tæt samarbejde med de sociale boligselskaber om at styrke de enkelte boligområder og fastholde disse som attraktive boligområder for alle kommunens borgere. Den boligsociale indsats, som i høj grad gennemføres af boligselskaberne, foregår ofte i et samarbejde, hvor kommunen spiller en vigtig rolle i integrationsarbejdet, da dette favner en mangfoldighed og involverer forskellige nationaliteter. Furesø kommune er stadig i en lærerproces på området, som skal skabe synergi og sammenhæng mellem boligsociale områder og kommunens virke. Det stiller krav til vidensdeling og til det tværfaglige samarbejde. Målsætning En indsats på dette område handler om at skabe sammenhængskraft og sørge for, at borgerne er trygge. Kommunen ønsker en tættere kontakt med boligselskaberne i kommunen. Ønskede effekter for Boligsociale indsatser At skabe tryghed og trivsel i alle kommunens boligområder At Kommunen skal have et godt samarbejde og dialog med boligselskaberne og andre parter At stille krav til vidensdeling og opbygning af kompetencer på området. Indsats for Medborgerskab Forenings og kulturliv er en central del for deltagelse i samfundslivet og for at skabe rammer om socialt samvær og underholdning til aktive borgere. Det er vigtigt at have fysiske mødesteder og samlingspunkter i det offentlige rum. Furesø Kommune ser det som en væsentlig opgave at udvikle forenings og kulturlivet, som kan skabe værdi for den enkelte. Kendskabet og motivationen for deltagelse i forenings og kulturlivet skal øges, idet borgere med anden etnisk baggrund end dansk ikke deltager lige så ofte og meget i foreningslivet som borgere med dansk oprindelse. Dette skal der gøres noget ved. Furesø Kommune skal være et rart sted at være for alle aldersgrupper. Derfor kræves der også en ekstra indsats fra borgere med dansk oprindelse i kommunen. Uanset etnisk baggrund medborgerskab og anerkendelse af hinandens forskelligheder skal være i fokus. Jo mere borgerne interesserer sig for hinanden, jo bedre vil integrationen fungere. Fx kan netværks familier med dansk oprindelse være en stor fordel for både familien selv og for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. En sådan hjælp kan være betydningsfuld, hvis kultur, sprog og sociale sammenhæng kan være en barriere. Her kan borgere dele informationer om, hvordan arbejdslivet fungerer, om valg af institutioner for børnene, eller hvilke foreninger, der er gode at være medlem af. Integrationen skal således gå begge veje og på tværs af forskelligheder for at have et stærkt og aktivt fællesskab. Ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal også engagere sig og deltage mere i det eksisterende foreningsliv og andre aktiviteter. Kommunen ønsker at sikre, at også ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk er bekendte med de muligheder, som kommunen har for at yde omsorg, når de ældre har behov for ekstra pleje eller har behov for et større socialt netværk. Pr. 1. januar 2014 var 6,1 procent af borgere med anden etnisk baggrund end dansk ældre over 65 år 12. Ældre med ikkevestlig baggrund modtager i mindre grad hjemmehjælp. Manglende kendskab til mulighederne for at få offentlig hjælp fremhæves ofte som en af forklaringerne her på. Endnu en faktor kan være familiemønstre og kulturelle normer i de lande, som ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk stammer fra. Disse faktorer kan indebære, at de ældres behov for hjælp og måske specifikt praktisk hjælp i højere grad dækkes af de ældres slægtninge. En særlig borgerrettet indsats prioriteres i efteråret 2014, så behovet hos de ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk kan blive afdækket

14 For så vidt angår valgdeltagelse og deltagelse i de demokratiske processer er der også en forskel. Valgdeltagelsen ved kommunevalget (2013) 13 blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk var markant lavere end blandt borgere med dansk oprindelse. 82,6 procent af borgere med dansk oprindelse stemte, hvor stemmeprocenten hos borgere med anden etnisk baggrund end dansk med vestlig herkomst lå på 51,8 procent og fra ikke - vestlig lå på 56,9 procent 14. Målsætning Kommunen vil understøtte institutioner og foreninger til en målrettet indsats, hvor kommunens borgere med anden etnisk baggrund en dansk skal tænkes ind, så tilbuddene er tilgængelige og attraktive for mænd, kvinder og børn i alle aldre. Dette gøres bl.a. ved at Modtagelsen oplyser de nyankomne om muligheder og samarbejde med frivillige foreninger. Der skal være en målrettet strategi med fokus på de muligheder, der er i kultur og fritidslivet, i boligområderne og i det lokaldemokratiske miljø. Ønskede effekter for Medborgerskab At fortsætte det gode arbejde og øge deltagelsen fra år til år inden for idræt, sundhed og motion for alle aldersgrupper At skabe større fokus på kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i foreningslivet At styrke formidlingen til ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk, så nuværende tilbud synliggøres At øge valgdeltagelsen ved næste valg dette gælder alle borgere i kommunen samt øge deltagelsen i demokratiske processer At have en fast og målrettet strategi for en øget deltagelse generelt i foreningslivet og_hvem_blev_hjemme.pdf 14 Procenttallet viser ikke tallet for efterkommere med anden etnisk baggrund end dansk. 14

15 4. OPFØLGNING Integrationspolitikken besluttes for perioden indtil 2017 og følger valgperioden for Byrådet. 5. SUPPLERENDE OPLYSNINGER Bekendtgørelse af lov vedr. vedr. arbejdet med tosprogede børn står i Serviceloven 11 mv. LBK nr af 29. oktober 2013 Bekendtgørelse af lov vedr. folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. I medfør af 5, stk. 6 og 7, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014 Bekendtgørelse af lov vedr. Integrationskontrakten mv. LBK nr af 23. september

16 Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: [Antal] Udgivet: [Dato] Redaktion: [Navn] 16