Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom"

Transkript

1 Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom

2 Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus på personernes forbrug af ydelser i sundhedsvæsenet. Se eventuelt analyserne Borgere med multisygdom (SSI, oktober 215) og Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet (SSI, oktober 215). Kroniske sygdomme dækker i denne analyse over: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og type 2, hjertesvigt og astma. Hovedresultater Når en borger får en kronisk sygdom er det forbundet med en årlig gennemsnitlig merudgift på ca. 24. kr. i det regionale sundhedsvæsen. Merudgiften ved at gå fra én kronisk sygdom til to kroniske sygdomme, eller fra to til tre kroniske sygdomme, er gennemsnitligt ca. 38. kr. Udgiften er stigende med antallet af kroniske sygdomme. Har man én af de udvalgte kroniske sygdomme er de gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter ca. 34. kr. Har man to kroniske sygdomme er den gennemsnitlig udgift på 71. kr. om året, mens den gennemsnitlige udgift til personer med tre eller flere kroniske sygdomme er på 19. kr. om året. Til sammenligning er de gennemsnitlige årlige regionale sundhedsudgifter til en voksen borger ca. 2. kr. Der er stort spænd i de gennemsnitlige udgifter blandt personer med kronisk sygdom. 1 pct. af borgerne med én eller flere kroniske sygdomme står for 59 pct. af de samlede udgifter til denne gruppe af borgere. Udgifterne knyttet til denne gruppe af borgere er i gennemsnit på ca. 24. kr. årligt, mens de gennemsnitlige årlige udgifter til de 1 pct. af personerne med kronisk sygdom, som står for de færreste udgifter, er på 6 kr. Den gennemsnitlige regionale sundhedsudgift relateret til den dyreste ene pct. med én eller flere kroniske sygdomme er godt kr. Denne ene pct. står for 17 pct. af de regionale sundhedsudgifter til denne gruppe. De høje udgifter for personer med multisygdom skyldes dels antallet af kontakter med sundhedsvæsenet og dels typen af kontakter. Fx har personer med tre eller flere kroniske sygdomme årligt 25 kontakter med sin alment praktiserende læge, mens befolkningen generelt kun er i kontakt med sin alment praktiserende læge 7,6 gang i løbet af et år. Samtidig har personer med multisygdom gennemsnitlig 1,4 indlæggelser årligt. Og udgifter til indlæggelser udgør knap halvdelen af de samlede udgifter til personer med kroniske sygdomme. Kort om: Dataafgræsning og definitioner Kronisk sygdom dækker i denne opgørelse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1 og type 2, hjertesvigt og astma, mens multisygdom defineres som tilstedeværelse af mindst to af disse udvalgte kroniske sygdomme. Opgørelsen af, hvor mange der har multisygdom, påvirkes desuden af, hvilke og hvor mange sygdomme, der tages med i opgørelsen. Det bemærkes, at personer med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvor personer med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre. Personer indgår først i RUKS, når der er indsamlet en vis mængde information. Dvs. personer, der ikke har været i kontakt med sygehuset som følge af deres sygdom eller indløst medicin mod deres sygdom, ikke indgår opgørelsen. Personer med de udvalgte kroniske sygdomme kan således være underestimeret i forhold til andre opgørelser. I denne opgørelse er der alene fokus på de udvalgte kroniske sygdomme. Det udelukker ikke, at personer, som ikke har en af de udvalgte kroniske sygdomme kan have andre (kroniske) sygdomme. Analysen omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 214 havde mindst én af de syv udvalgte kroniske sygdomme. Personerne skal samtidig have bopæl i en dansk kommune pr. 1. januar 214. Knap 862. personer indgår i opgørelsen af personer med kronisk sygdom. Regionale sundhedsudgifter er opgjort som produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling, værdien af sengedage og besøg i det psykiatriske sygehusvæsen, bruttohonorarer ved behandling i praksissektoren samt regionale tilskud til receptpligtig medicin. Udgifterne dækker således over samtlige regionale sundhedsudgifter knyttet til en person og ikke kun specifik udgifter, som kan henføres til den kroniske sygdom. Side 2

3 Store udgifter forbundet med multisygdom Når en borger får en kronisk sygdom er det forbundet med en årlig merudgift på ca. 24. kr. i det regionale sundhedsvæsen. Merudgiften ved at gå fra én kronisk sygdom til to kroniske sygdomme, eller fra to til tre kroniske sygdomme, er gennemsnitligt ca. 38. kr. 1 Udgifterne relaterer sig ikke alene til den kroniske sygdom, og kan derfor i et vist omfang formentlig henføres til stigende alder, idet der er sammenhæng imellem forekomst af kronisk sygdom og alder. Kroniske sygdomme i denne analyse dækker over KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og type 2, hjertesvigt og astma. Udgiften er stigende med antallet af kroniske sygdomme. De gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter til borgere med én af de udvalgte kroniske sygdomme er på ca. 34. kr., jf. figur 1. Det dækker bl.a. over udgifter til indlæggelser og besøg på sygehuset, kontakter i det psykiatriske sygehusvæsen, besøg hos den alment praktiserende læge samt regionale tilskud til receptpligtig medicin. 2 Har man to kroniske sygdomme er den gennemsnitlig udgift på 71. kr. om året, mens de gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter til personer med tre eller flere kroniske sygdomme er på 19. kr. om året. Til sammenligning er de gennemsnitlige årlige regionale sundhedsudgifter til den generelle befolkning på ca. 2. kr. Figur 1. Gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter pr. borger med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter antallet af sygdomme, som borgeren lever med, 214 (kr.) Ingen kronisk sygdom Én kronisk sygdom To kroniske sygdomme Tre eller flere kroniske sygdomme Befolkningen generelt Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. 1 De gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter for personer med de enkelte kroniske sygdomme spænder dog fra 2. kr. til ca. 9. kr., jf. figur 8. 2 Det bemærkes, at udgifterne til sygehusbehandling er opgjort som produktionsværdi, hvorfor der i teknisk forstand ikke er tale om regionale udgifter. Side 3

4 Hyppig kontakt til sundhedsvæsenet Personer med multisygdom er hyppigt i kontakt med sundhedsvæsenet. De højere regionale sundhedsudgifter skyldes netop, at denne gruppe af borgere har langt flere kontakter med sundhedsvæsenet. De er både indlagt mere, har flere ambulante besøg og er hyppigere i kontakt med den alment praktiserende læge. Personer med tre eller flere kroniske sygdomme er fx i gennemsnit i kontakt med sin alment praktiserende læge 25 gange på et år, og har samtidig i gennemsnit én gang om måned et ambulant besøg på sygehuset, jf. figur 2. Personer med én enkelt kronisk sygdom har i gennemsnit kontakt med sin alment praktiserende læge 11,7 gange på et år, mens befolkningen generelt i gennemsnit har 7,6 kontakter til sin alment praktiserende læge i løbet af et år. Stort set alle personer med en kronisk sygdom er i kontakt med sin alment praktiserende læge på et eller andet tidspunkt i løbet af året, jf. bilagsfigur B.1. Figur 2. Gennemsnitlig antal kontakter til sundhedsvæsenet pr. borger med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter antallet af sygdomme, som borgeren lever med, 214 Antal ,8 Figur 3. Gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter pr. kontakt for borgere med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kontakttypen (kr.), samt andelen af udgifterne fordelt på kontakttype, 214 (pct.) Gns. udgifter pr. person: 5.2 kr. 9% Gns. udgifter pr. kontakt: 4% 2.*/73.1** kr ,5 11,7 4,9 Én kronisk sygdom 1,8 18,7 9,1 To kroniske sygdomme 24,9 13, 1,4 Tre eller flere kroniske sygdomme 7,6 3, Befolkningen generelt Indlæggelser Ambulant Almen praksis Speciallæge Psykiatri 1% Gns. udgifter pr. kontakt: 3 kr. Gns. udgifter pr. kontakt: 2.2 kr. 3% Gns. udgifter pr. kontakt: 42.2 kr. 47% Indlæggelser Ambulant Almen praksis og speciallæger Psykiatri Medicin * Gns. udgift for en ambulant kontakt ** Gns. udgift for en indlæggelse Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. Gns. udgifter til almen praksis og speciallæger er overvurderede, da udgifterne inkluderer øvrige praksis. Udgiftsniveauet afhænger af, hvilken form for kontakt borgeren har til sundhedsvæsenet. For en person med en af de udvalgte kroniske sygdomme er den gennemsnitlige regionale sundhedsudgift for en somatisk indlæggelse fx 42.2 kr. 1, og 73.1 kr. for en indlæggelse i det psykiatriske sundhedsvæsen, mens udgifter til et ambulant besøg på sygehuset er 2.2 kr. og en kontakt hos den alment praktiserende læge eller speciallægen i gennemsnit koster 3 kr. 3, jf. figur 3. 3 Gns. udgifter til den almen praktiserende læge og speciallæger er overvurdererede, da udgifterne inkluderer øvrige praksis. Side 4

5 Der er generelt ikke den store forskel i de gennemsnitlige udgifter pr. kontakt for personer med en enkelt kronisk sygdom og personer med multisygdom. Sidst nævnte har dog lidt flere udgifter forbundet med en somatisk indlæggelse på sygehuset, jf. bilagstabel B.1. Flere indlæggelser vil altså føre til højere regionale sundhedsudgifter. Halvdelen af de samlede udgifter til personer med udvalgte kroniske sygdomme går netop til indlæggelser på sygehuset (47 pct.). Omfanget af kontakter hos den alment praktiserende læge er dog betydelig større, jf. figur 2 og 3. Samtidig er kontakterne hos den alment praktiserende læge betydelig mindre udgiftstunge end en indlæggelse. Generelt har personer med multisygdom flere indlæggelser, hvilket kan være medvirkende til de højere udgifter til denne gruppe. Udgifterne er stigende med alderen Flere kroniske sygdomme ses i højere grad blandt den ældre del af befolkningen, og forekomsten afspejler generelt stigende levealder og ændrede sygdomsmønstre. 4 Dette forhold kan således have betydning for det højere udgifts- og kontaktniveau for personer med udvalgte kroniske sygdomme. Udgifterne er stigende med alderen til og med aldersgruppen år, når man ser på mennesker med en kronisk sygdom og befolkningen generelt. Og til og med aldersgruppen 65-74, når det drejer sig om multisyge. Herefter er udgifterne i gennemsnit faldende for alle grupper, jf. figur 4 og bilagsfigur B.2. Figur 4. Gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter pr. borger med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter alder, kr., 214 Kr år (479.) år år (198.) (13.) (Antal personer med kronisk sygdom) 85+ år (54.5) En kronisk sygdom Multisyge Befolkningen generelt Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. Antal personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste femhundrede. 4 Statens Serum Institut; Borgere med multisygdom (oktober 215). Side 5

6 De gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter for personer med multisygdom er dog noget højere end for personer med en enkelt kronisk sygdom. For de årige er de gennemsnitlige udgifter til personer med en enkelt kronisk sygdom 26. kr., mens udgifterne for personer med multisygdom i gennemsnit er 7. kr. En forskel på 44. kr. Forskellen i udgiftsniveauet mindskes dog med alderen. For de 85+ årige er forskellen i de gennemsnitlige udgifter på 2. kr. (se figur 4). Flest udgifter til multisyge i Østdanmark De gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter pr. person med multisygdom varierer på tværs af kommuner. De varierer fra ca. 59. kr. i Favrskov Kommune i Østjylland til ca. 97. kr. i Vallensbæk Kommune på Sjælland, jf. figur 5. Særligt i Østdanmark er der samlet set relativt høje udgifter forbundet med multisygdom. Dette afspejler både, at der er flere personer med multisygdom i disse dele af landet men også, at befolkningen i disse områder generelt har flere kontakter og dermed højere udgifter. 4,5 Figur 5. Gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter pr. borger med multisygdom fordelt efter kommune, 214 for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Det grupperede Landspatientsregisteret, Lægemiddelstatistikregistreret Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiseret. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. 5 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse mfl.; Indblik i Sundhedsvæsenets resultater, 215. Side 6

7 Udgifterne er koncentreret om en lille gruppe Der er store forskelle på udgiftsniveauet for borgere med en eller flere kroniske sygdomme, som trækker hhv. lidt og meget i sundhedsvæsenet. Således står 1 pct. af borgerne med en eller flere kroniske sygdomme for ca. 17 pct. af de samlede regionale sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme. Udgifterne til denne ene pct. er årligt på gennemsnitlig knapt 688. kr. pr. person, jf. figur 6. 1 pct. af borgerne med en eller flere kroniske sygdomme står for 59 pct. af de samlede udgifter til personer med kroniske sygdomme. Udgifterne knyttet til de 1 pct. af borgere med de største udgifter er i gennemsnit på ca. 24. kr. årligt pr. person. Udgifterne er således koncentreret om en lille gruppe borgere med udvalgte kroniske sygdomme. Omvendt står de 1 pct. af borgerne med en eller flere kroniske sygdomme, som indebærer færrest udgifter, for under 1 pct. af de samlede regionale sundhedsudgifter til personer, som har kroniske sygdomme. De gennemsnitlige årlige udgifter knyttet til denne gruppe er på ca. 6 kr. pr. borger. 6 Figur 6. Andel borgere (venstre akse), samt gennemsnitlige udgifter pr. borger med udvalgte kroniske sygdomme (højre akse), fordelt efter deciler, 214 Pct Kr Figur 7. Gennemsnitlige udgifter pr. borger med udvalgte kroniske sygdomme, fordelt efter deciler og antallet af sygdom, 214 Kr Den dyreste pct. Decil Decil En kronisk sygdom Multisyge Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. Der er også forskel på, hvad de gennemsnitlige udgifter er for hhv. personer med en enkelt kronisk sygdom og personer med multisygdom, jf. figur 7. For de 1 pct. af borgerne med multisygdom, som trækker mest i sundhedsvæsenet, er de gennemsnitlige årlige udgifter knyttet til denne gruppe på ca kr. pr. person, mens der for personer med én enkelt kronisk sygdom i den tilsvarende gruppe i gennemsnit er udgifter for ca. 26. kr. pr. person. 6 Aldersfordelingen kan have betydning for udgiftsniveauet i de forskellige grupper (deciler). Fx er gennemsnitsalderen 67 år for de 1 pct. af borgerne med en kronisk sygdom, som har de største udgifter, mens gennemsnitsalderen for de borgere med de færreste udgifter er 42 år, jf. bilagsfigur B.3. Side 7

8 For de 1 pct. af borgerne, som gennemsnitlig indebærer færrest regionale sundhedsudgifter, er der syv gange så høje udgifter knyttet til personer med multisygdom som for en person med en enkelt kronisk sygdom. De gennemsnitlige udgifter til personer med en enkelt kronisk sygdom er 5 kr., mens udgifterne til personer med multisygdom i gennemsnit er 3.5 kr. Mange udgifter forbundet med hjertesvigt På tværs af de syv udvalgte kroniske sygdomme, er der forskel på udgiftsniveauet. Personer med hjertesvigt er med ca. 9. kr. den gruppe af borgere, hvortil der er knyttet de højeste gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter, jf. figur 8. Det gælder både for personer, som alene lever med hjertesvigt og for personer, som lever med hjertesvigt og med en anden af de udvalgte kroniske sygdomme. Personer med astma er den gruppe af borgere med kronisk sygdom, som indebærer færrest regionale sundhedsudgifter. Udgiftsniveauet for personer med astma, som kun lever med astma, ligger med et gennemsnit på ca. 2. kr. på niveau med de regionale sundhedsudgifter knyttet til den generelle befolkning (se figur 1) 7. Det høje udgiftsniveau for personer med hjertesvigt skyldes denne gruppes kontakter til sundhedsvæsenet. Personer med hjertesvigt er i kontakt med sundhedsvæsenet 33 gange i løbet af et år og har relativt flere indlæggelser (somatiske), jf. figur 9. Til sammenligning har befolkningen generelt 13 kontakter i løbet af et år, jf. figur 2. Figur 8. Gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter pr. borger med udvalgte kroniske sygdomme, fordelt efter sygdom, 214 (kr.) Kr. 12. Figur 9. Gennemsnitlig antal kontakter til sundhedsvæsenet pr. borger med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter sygdom, 214 (kr.) Antal , 14,3 15,3 15,7 19,4 9, KOL Leddegigt Knogleskørhed 1 5 7,3 KOL 1,1 1,6 Leddegigt 6,7 6,5 Knogleskørhed 1,1 9,7 3,6 En kronisk sygdom Multisyge Kronisk sygdom, i alt Indlæggelser Ambulant Almen praksis Speciallæge Psykiatri Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. I figur 9 har personer med de udvalgte kroniske sygdomme mindst én af de udvalgte kroniske sygdomme. 7 Omfatter kroniske sygdomme andre diagnoser og afgræsninger kan billedet ændre sig. Udgiftsniveauet kan desuden afspejle aldersforskellene blandt personer med forskellige kroniske sygdomme. Fx er knap hver 5. voksne med hjertesvigt 85 år eller derover. Kun en pct. af de voksne astmatikere er 85 år eller derover, jf. Statens Serum Institut; Borgere med multisygdom (oktober 215). Side 8

9 Særligt personer med både hjertesvigt og type 1 indebærer høje gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter. Godt 158. kr. pr. person koster det i gennemsnit for personer med denne kombination af sygdomme, jf. tabel 1. Det er over tre gange så meget som personer, der fx lever med astma og knogleskørhed samtidig. 8. personer lever med hjertesvigt, 25.5 personer lever med type 1, og kun 5 lever med både hjertesvigt og type 1 samtidigt, jf. bilagstabel B.2. Der er således en lille gruppe af borgere, som gennemsnitlig indebærer relativt høje udgifter. Personer med hjertesvigt og mindst en anden af de udvalgte kroniske sygdomme indebærer generelt gennemsnitlige årlige udgifter på over 1. kr. Det gennemsnitlige udgiftsniveau skyldes borgernes kontakt med sundhedsvæsenet. Der er stor forskel på sygdomskombinationer og hvilke former for kontakter borgerne hyppigst har, jf. bilagstabel B.3-B.7. Tabel 1. Gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter pr. borgere med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinationen af sygdomme, 214 Knogle- KOL Leddegigt skørhed KOL Leddegigt Knogleskørhed Antal voksne med kronisk sygdom Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. Rækkerne/søjlerne kan ikke summeres, da de alene viser kombinationen af sygdomme. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. - Side 9

10 Bilag 1 Identifikation af borgere med kronisk sygdom Kronisk sygdom dækker i denne opgørelse over kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), leddegigt, knogleskørhed, type 1 og type 2, hjertesvigt og astma. Personer med kronisk sygdom er opgjort på baggrund af de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), hvor personer med kronisk sygdom identificeres vha. nationale sundhedsregistre, jf. boks. Det er ikke muligt i algoritmen at have KOL og astma eller type 1 og type 2 samtidig. Derfor vil en person med KOL ikke kunne indgå i populationen med astma eller omvendt. Tilsvarende gælder for type 1 og type 2. Populationen omfatter personer på 18 år og derover, som ved indgangen til 214 havde mindst én af de syv udvalgte kroniske sygdomme. Personerne skal samtidig have bopæl i en dansk kommune pr. 1. januar 214. Boks. Opgørelse af antal personer med kroniske sygdomme Opgørelse af personer med kroniske sygdomme er foretaget på baggrund af de reviderede RUKS-algoritmer, og data udtrukket den 13. marts 215. I data optræder personerne med de udvalgte sygdomme med en debutdato, der kan være første kontakt i Landspatientregisteret eller første medicinkøb på recept, en slutdato og en årsag til slutdato (død, udrejst, forsvundet, raskmeldt, ingen aktivitet). Personer optræder kun i data, hvis de har et gyldigt CPR-nummer og er, eller har været, bosat i Danmark. Antallet af personer med en given sygdom i et givent år, er i denne optælling opgjort som antallet af personer identificeret med den pågældende sygdom pr. 1. januar det pågældende år. Ud over definition af sygdom via de reviderede RUKS-algoritmer gælder det, at personerne skal have dansk bopælskommune pr. 1. januar det pågældende år. I denne optællingen ekskluderes personer 1 år efter seneste registeraktivitet. På den baggrund afviger denne optælling fra en opgørelse, der foretages direkte på baggrund af de reviderede RUKS-algoritmer. Beskrivelse af kontaktdefinitioner og udgifter Praksissektoren Aktivitet i praksissektoren er baseret på oplysninger fra Sygesikringsregisteret. Aktiviteten er afgrænset til registreringer hvoraf der kan identificeres en bopælsregion for patienten, og desuden medtages maksimalt fem af samme ydelseskode fra én afregningslinje. Almen praksis Kontakter til almen praksis er defineret som ydelser indberettet til Sygesikringsregistret i form af almindelige konsultationer, andet fysisk fremmøde (forebyggelse, svangerskab, børneundersøgelser, vaccination mv.), telefonkonsultationer, konsultationer og sygebesøg. Kontakterne er afgrænset på baggrund af krav om, at borgeren har dansk bopælsregion i kontaktugen, at ydelsen er foretaget i dagstid, og at borgeren er medlem af sikringsgruppe 1. Desuden er der maksimalt medtaget fem af samme kontakttype pr. borger pr. uge hos hver yder. Speciallægepraksis Aktivitet hos praktiserende speciallæger dækker over ydelser i Sygesikringsregisteret, der er vurderet at udgøre en reel og særskilt kontakt inden for specialerne anæstesiologi, diagnostisk Side 1

11 radiologi, dermatologi-venerologi, reumatologi, gynækologi og obstetrik, intern medicin, kirurgi, neurologi, øjenlægehjælp, ortopædkirurgi, ørelægehjælp, plastikkirurgi, psykiatri, pædiatri og børnepsykiatri. Inden for specialet diagnostisk radiologi er der ingen decideret konsultationsydelseskode, men alene ydelser, fx røntgen af hånd/håndled. På baggrund heraf tæller en patients ydelser hos samme yder i samme uge som én kontakt, idet ydelserne antages at være foretaget ved samme kontakt. Inden for specialerne kirurgi, neurologi, ortopædkirurgi, plastikkirurgi, øjenlægehjælp, og ørelægehjælp er der særydelser, der ikke honoreres sammen med en konsultationsydelse. På baggrund heraf er disse særydelser vurderet at udgøre en kontakt, og der er maksimalt medtaget én særydelseskontakt per patient hos samme yder i samme afregningsuge. Sygehusaktivitet Sygehusaktivitet baseres på Landspatientregisteret (DRG-grupperet). Sygehusaktivitet inkluderer somatisk og psykiatrisk sygehusaktivitet, der er offentligt finansieret. Raske ledsagere og raske nyfødte ekskluderes fra opgørelserne. Indlæggelser Ved en indlæggelse forstås en tidsmæssigt sammenhængende indlæggelse på et sengeafsnit på samme sygehus. Overflytninger mellem sygehusafdelinger på samme sygehus regnes således som én sygehusindlæggelse. Indlæggelser ses som tidsmæssigt sammenhængende, såfremt afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse finder sted på samme dato. På somatiske sygehuse opgøres antallet sygehusudskrivninger, og opgørelsesåret bestemmes ud fra udskrivningstidspunktet. I psykiatrisk sygehusvæsen opgøres antal indskrivninger, og opgørelsesåret bestemmes ud fra indskrivningstidspunktet. Ambulante kontakter (somatik) Ambulante kontakter på sygehuset opgøres som summen af ambulante besøg og ydelser på et ambulatorium. Et ambulant besøg er et fremmøde på sygehuset, hvor der er deltagelse af klinisk personale fra stamafsnittet, uanset hvor besøget fysisk finder sted. Ydelser er assistancer, såkaldte ikke-besøg, hvor der ikke er registreret en besøgsdato. Ambulante besøg i psykiatrisk sygehusvæsen Ved ambulant behandling er patienten indskrevet på en ambulant stamafdeling, men optager ikke en normeret sengeplads. Ambulante besøg opgøres som en ambulant patients fremmøde på den psykiatriske ambulante afdeling, eller patientens møde med sundhedsfagligt personale uden for sygehuset, i et såkaldt udebesøg. Ydelser uden besøg medtages ikke. Ydelser uden besøg er knyttet til et CPR, men kræver ikke patientens fremmøde, f.eks. udfærdigelse af erklæringer, samtale med forældre, værge eller pårørende m.v. Desuden indberettes fysio- og ergoterapeutiske ydelser også som ydelser uden besøg og indgår dermed heller ikke i opgørelsen. Side 11

12 For den enkelte patient opgøres der kun ét ambulant besøg pr. dag pr. afdeling. En patient kan godt have ambulante besøg på mere end én afdeling pr. dag, hvorved der reelt kan indgå flere besøg pr. dag. Regionale sundhedsudgifter De regionale sundhedsudgifter er opgjort som produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling, værdien af sengedage og besøg i det psykiatriske sygehusvæsen, bruttohonorarer ved behandling i praksissektoren samt regionale tilskud til receptpligtig medicin. De regionale udgifter omfatter også den del, som er finansieret ved kommunal medfinansiering. Udgifterne er baseret på Landspatientregisteret (DRG-grupperet), Sygesikringsregisteret samt Lægemiddelstatistikregisteret (udtrukket d. 25. september 215). Side 12

13 Bilag 2 Figur B.1. Andel borgere med udvalgte kroniske sygdomme, som er i kontakt med sundhedsvæsenet, fordelt efter kontaktformer, 214 Pct Figur B.2. Gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter pr. person med en eller flere udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter alder, 214 Kr Indlæggelser Ambulant Almen praksis Speciallæger En kronisk sygdom Multisyge Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. Alder Tabel B.1. Gennemsnitlige regionale sundhedsudgifter pr. kontakt for person med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kontaktformer, 214 En kronisk sygdom Multisyge Indlæggelser Ambulant kontakt Almen praksis og speciallæge 3 3 Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk besøg Medicin* Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom ifølge reviderede (marts 215) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. *Medicinudgifterne er opgjort som gns. udgifter pr. person. Side 13

14 Figur B.3. Gennemsnitsalder for personer med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter deciler Alder Decil Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. Tabel B.2. Antal voksne med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinationen af sygdomme KOL Leddegigt Knogleskørhed KOL Leddegigt Knogleskørhed Antal voksne med kronisk sygdom Kilde: Statens Serum Institut, borgere med kronisk sygdom på baggrund af reviderede (marts 215) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) Anm.: Antallet af personer med kronisk sygdom er afrundet til nærmeste femhundrede. Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. Rækkerne/søjlerne kan ikke summeres, da de alene viser kombinationen af sygdomme. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. - Side 14

15 Tabel B.3. Gennemsnitlige antal indlæggelser for borgere med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinationen af sygdomme, 214 Knogle- KOL Leddegigt skørhed KOL - 1,1 1,1 1,1 1,6 1,1 - Leddegigt -,7,9 1,6,7,5 Knogleskørhed -,9 1,4,9,5-1,4 -,5-1,6 1,1-1,5 Antal voksne med kronisk sygdom Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. - Tabel B.4. Gennemsnitlig indlæggelsestid for borgere med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinationen af sygdomme, 214 Knogle- KOL Leddegigt skørhed KOL - 5,5 5,5 5,2 5,6 6,3 - Leddegigt - 5,6 5,6 5,8 7,2 4,5 Knogleskørhed - 5,6 5,9 5,8 4,7-5,6-4,1-1,6 4,7-4,1 Antal voksne med kronisk sygdom Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. - Side 15

16 Tabel B.5. Gennemsnitlige antal ambulante kontakter for borgere med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinationen af sygdomme, 214 Knogle- KOL Leddegigt skørhed KOL - 13,4 9,2 9,8 12, 15,4 - Leddegigt - 12,3 12,5 14,8 18,7 1,8 Knogleskørhed - 9,4 1,8 15, 7,3-13,1-7,1-23,2 11,1-1,9 Antal voksne med kronisk sygdom Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. - Tabel B.6. Gennemsnitlige antal kontakter hos almen praksis for borgere med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinationen af sygdomme Knogle- KOL Leddegigt skørhed KOL - 21,7 21,3 22,6 24,1 18,6 - Leddegigt - 18,2 21, 23,5 13,9 16,4 Knogleskørhed - 22,3 24,3 16,1 16,5-22,6-17,5-17,6 2,2-11,5 Antal voksne med kronisk sygdom Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. Rækkerne/søjlerne kan ikke summeres, da de alene viser kombinationen af sygdomme. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. - Side 16

17 Tabel B.7. Gennemsnitlige antal speciallæge kontakter for borgere med udvalgte kroniske sygdomme fordelt efter kombinationen af sygdomme Knogle- KOL Leddegigt skørhed KOL - 2,3 1,6 1,8 1,4 1,7 - Leddegigt - 2,1 2,4 1,9 2,1 2,6 Knogleskørhed - 1,8 1,4 1,8 2,2-1,5-2, - 1,4 1,6-1,4 Antal voksne med kronisk sygdom Anm.: Kroniske sygdomme omfatter her alene KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1 og 2, hjertesvigt og astma. En borger kan desuden indgå i flere kombinationer, hvis denne har mere end to kroniske sygdomme. - Side 17

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug

Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Borgere med KOL kontaktforbrug i sundhedsvæsenet og medicinforbrug I denne analyse belyses e med KOL på 30+ år

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Januar 217 Genindlæggelser i det psykiatriske sundhedsvæsen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund... 4 1.2 Læsevejledning... 5 1.3 Hovedresultater...

Læs mere

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23. Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og

Læs mere

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet

Status på sundhedsområdet. Sundheds og Ældreministeriet Status på sundhedsområdet Sundheds og Ældreministeriet SEPTEMBER 1 Status på sundhedsområdet September 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Danskernes brug af sundhedsvæsenet

Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Danskernes brug af sundhedsvæsenet Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 2016 Danskernes brug af sundhedsvæsenet Indledning Det regionale sundhedsvæsen består af forskellige aktører, hvor de største er

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område

Overbliksskabende analyse af. det medicinske område Overbliksskabende analyse af sygehusenes patientsammensætning og -forløb på det medicinske område Indholdsfortegnelse 1. Formål og datagrundlag 2. Samlet overblik over aktiviteten i Region Sjælland 3.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis

Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Sundheds- og Ældreministeriet September 1 ANALYSE Udvikling i aktivitetsafhængige udgifter i almen praksis Indledning og sammenfatning Honorarsystemet i almen praksis består af et fast honorar pr. tilmeldt

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid til sygehusbehandling 2009-2014 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse. Specifikt aktivitet på

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Ventetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015 Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til

Læs mere

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark

Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogram September 216 Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Beskrivelse af almen praksissektoren i Danmark Almen praksis er borgerens primære

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse)

ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) ANTAL SENGEPLADSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2007 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 2011

Benchmarking af psykiatrien 2011 N O T A T Benchmarking af psykiatrien 2011 11-11-2012 Sag nr. 12/97 Dokumentnr. 44253/12 Asger Rønn Jensen Casper Højgaard Mikkelsen Marie Bussey Rask Tel. 35298197 E-mail: Mbk@regioner.dk 1. Organisering,

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 3. juni 2013 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2013. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.590 praktiserende

Læs mere

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005

STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Statistik over Nye Lægemidler

Statistik over Nye Lægemidler Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis

Vidste du det om. speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis Vidste du det om speciallægepraksis? en faktapjece om 6 specialer i speciallægepraksis DANSKE REGIONER 2009 1 Vidste du det om peciallægepraksis...? Danske er 2009 Layout: UHI, Danske er Tryk: Danske er

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien 2015 Indhold 1. Organisering og kapacitet i psykiatrien... 2 2. Antal patienter i psykiatrisk behandling... 8 3. Aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien... 11 4. Aktivitet

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt N O T A T Notat vedrørende interne ventetider for 8 udvalgte kræftoperationer, 1. halvår 2007* (foreløbig opgørelse). I dette notat vises

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.09.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for søvnapnø under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1. Betegnelsen

Læs mere

Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats

Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats Kvantitativ afdækning af den kommunale medfinansierings foreløbige resultater på den kommunale forebyggelsesindsats MAJ 215 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET

MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 395 Offentligt MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET KL Danske Regioner Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maj 2008 Kolofon Monitorering

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 SUN Årsopg ørels e 2 013 «edocadd resscivilc ode» Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 Indhold Sundhed...3 Aktivitetsbestemt medfinansiering...3 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1

Opgavebeskrivelse. Modtagere fremgår af bilag 1 Sundhedsplatformen Borgervænget 7, 3. 2100 København Ø Opgavebeskrivelse Modtagere fremgår af bilag 1 Ringsted Sygehus Bøllingsvej 30 4100 Ringsted www.regionh.dk www.regionsjaelland.dk Dato: 28. maj 2014

Læs mere