FLERE BØRSNOTERINGER TIL GAVN FOR DANMARKS VELSTAND OG VELFÆRD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLERE BØRSNOTERINGER TIL GAVN FOR DANMARKS VELSTAND OG VELFÆRD"

Transkript

1 FLERE BØRSNOTERINGER TIL GAVN FOR DANMARKS VELSTAND OG VELFÆRD ANBEFALINGER April 2016

2 Forord Axcelfuture ønsker med dette oplæg at fokusere på de tiltag, der kan fremme børsnoteringer af særligt mindre danske virksomheder og således bidrage til velstanden i Danmark. Vi håber dermed at kunne bidrage til diskussionen om bedre vilkår for at styrke væksten i disse virksomheder. Oplægget følger op på de initiativer, som blev igangsat i 2013 af NASDAQs IPO Task Force (status på disse initiativer i appendiks). IPO betyder Initial Public Offering og er det engelske ord for en børsnotering. Arbejdet er finansieret af gruppens deltagere. Der har været afholdt et antal møder og konsultationer, og vi fremlægger på den baggrund en række konkrete forslag til, hvordan man kan opbygge et mere bæredygtigt børsnoteringsmarked. Projektet er gennemført i samarbejde med Copenhagen Economics og er afsluttet i april Axcelfutures IPO-gruppe består af (alfabetisk efter firma): Thomas Lindquist, ABG Sundal Collier Tue Østergaard, ABG Sundal Collier Jesper Breitenstein, Axcel Eivind Kolding, Axcelfutures bestyrelse Claus Gregersen, Carnegie Louise Riisgaard, Dansk Erhverv Christian Lindholm, Danske Bank Ole Steen Andersen, DVCA Jannick Nytoft, DVCA Klaus Søgaard, Gorrissen Federspiel Steen Juul Jensen, Impact Marianne Philip, Kromann Reumert N. E. Nielsen, LETT advokater Morten Transø Schultz, LETT advokater Carsten Borring, NASDAQ Peter Legind-Hansen, NASDAQ Christian Hansen, Nordea Torben Hansen, Nordea Gregers Kronborg, Northzone Jan Johan Kühl, Polaris Jens Peter Toft, Toft Advice Michael Dyrlund, Vækstfonden Christian Frigast (formand), Axcelfuture Joachim Sperling (sekretær), Axcelfuture Se også baggrundsanalyse fra Copenhagen Economics, april 2016, på 2

3 Indholdsfortegnelse MOTIVATION FOR ARBEJDET 4 BØRSNOTERING SOM VÆKSTSKABER 4 HVAD KAN VI LÆRE AF IPO-MARKEDET I SVERIGE 4 HVAD FORKLARER DEN SVENSKE SUCCES 7 HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ DEN SVENSKE SUCCES 9 HVAD KAN MARKEDSAKTØRERNE SELV GØRE 13 OVERSIGT OVER FORSLAG 14 APPENDIKS: OPFØLGNING PÅ NASDAQ COPENHAGEN IPO TASK FORCE REPORT

4 MOTIVATION FOR ARBEJDET I Danmark har markedet for mindre børsnoteringer (IPO er) stort set været lukket de senere år. Siden 2014 har NASDAQ i Sverige børsnoteret 81 virksomheder, mens NASDAQ i Danmark kun har børsnoteret fire. Flere danske noteringer er på vej, men de mindre, yngre vækstvirksomheder bliver udelukkende børsnoteret i Sverige, der over en årrække har opbygget et meget succesrigt marked for risikovillig kapital. Denne udfordring danner baggrund for vores arbejde, som sigter på at komme med svar på nogle centrale spørgsmål: Hvad er konsekvenserne af de færre danske IPO er for danske virksomheder og det danske samfund? Hvordan er det lykkes for Sverige at skabe et IPOmarked, der effektivt tilfører risikovillig kapital til unge vækstorienterede virksomheder? Hvad skal der til af politiske tiltag og indsats fra markedsdeltagerne for at sikre en lignende succes på det danske IPO-marked? Vi har opstillet en række forslag til effektivisering af det danske IPO-marked. Vores resultater indikerer, at Danmark har behov for tiltag, der øger landskabet af investorer med interesse for mindre børsnoterede virksomheder. Men det gør det ikke alene. Der er også brug for at styrke udbuddet af nye vækstvirksomheder og dermed antallet af potentielle IPO-kandidater. Det kræver bredere reformer, som vi kun berører perifært i denne rapport, men som også er vigtige. Vi håber, at forslagene kan indgå i en debat om at få sat skub i væksten i Danmark, særligt for finansiering af mindre virksomheder med stort behov for risikovillig kapital. De svenske erfaringer tilsiger, at det er et langt sejt træk. Vi ser derfor gerne, at der bliver arbejdet videre med disse spørgsmål i regeringsregi, fx forankret i et vækstteam for risikovillig kapital. BØRSNOTERING SOM VÆKSTSKABER En børsnotering vil være et af de steder, hvor der findes risikovillig kapital til de mest innovative virksomheder. Man kan ikke finansiere udviklingen af nye og uprøvede produkter eller markeder med bankfinansiering eller tidligere års opsparede overskud. Virksomhederne er ofte unge med en begrænset historisk indtjening og få aktiver, der kan pantsættes som finansieringsgrundlag. Investeringer og realisering af potentialer kræver, at der tilføres egenkapital. En børsnotering giver desuden et mere fleksibelt marked for handel med virksomheder. Imidlertid halter Danmark bagefter. Der er færre mindre virksomheder med stor vækst sammenlignet med en række andre lande herunder de nordiske. Der er samtidig også mindre tilgang af risikovillig kapital. Uanset om vi ser på venture capital markedet (VC), børsnoteringer eller køb og salg af virksomheder i almindelighed ligger Danmark tilbage i forhold til de andre nordiske lande Når mindre virksomheder har svært ved at skaffe risikovillig kapital i Danmark, har det tre konsekvenser: 1. Væksten i virksomhederne begrænses pga. mangel på risikovillig kapital. 2. Iværksættere søger kapital i udlandet fx igennem børnoteringer i udlandet eller direkte virksomhedssalg med risiko for, at den videre forretningsudvikling også flyttes ud af Danmark. 3. Mulighederne for og lysten til at starte og udvikle nye virksomheder i Danmark falder. Det er i den sammenhæng slående, at vi kun har set ganske få danske biotek- og farmabaserede børsnoteringer. Det er ellers disse to industrier, der sammen med IT står for den største andel af alle small-cap IPO er globalt set. Samtidig er det nogle af Danmarks absolut stærkeste sektorer. Mindre danske biotek- og farmavirksomheder har gennemført IPO er overvejende i Sverige og USA men ikke samlet set rejst kapital i et forhold, der står mål med størrelsen af disse to industrier i Danmark. HVAD KAN VI LÆRE AF IPO- MARKEDET I SVERIGE? Siden 2005 er der i gennemsnit årligt gennemført 11 svenske IPO er i mikrosegmentet, defineret som en markedskapitalisering på under 300 mio. kr., jf. figur 1. Specielt udviklingen over de seneste år har været positiv 4

5 med 33 og 52 mikrobørsnoteringer i hhv og I Danmark skal vi mange år tilbage for at se børsnoteringer i dette segment, og det årlige gennemsnit siden 2005 ligger på ca. to virksomheder. Også i små- og mellemsegmentet på hhv og mio. kr. er der flere børsnoteringer i Sverige, specielt trukket op af udviklingen over de seneste år. Samtidig har vi set, at flere danske virksomheder er blevet børsnoteret i Norge og Sverige. Figur 2 Merudstedelse af IPO i Sverige i forhold til Danmark, renset for forskel i økonomiernes størrelse, % 50% 53% 40% 39% 30% Figur 1 Årligt antal svenske og danske IPO er i mikro- til mellemsegmentet, % 10% 23% ,45 10,82 0,73 2,36 0,18 1,36 Danmark Sverige Danmark Sverige Danmark Sverige Mikro ( - 300m) Små (300m- 700m) Mellem ( m) 0% Kilde: Som figur 1 Mikro Små Mellem Den større løbende aktivitet i de mindre svenske IPOsegmenter medfører også, at Sverige har et langt større aktiemarked for mindre virksomheder, end vi har i Danmark. Det gælder både, når vi måler i antal, og når vi måler i markedsværdi, jf. figur 3. Forskellen i markedsstørrelse er således betydeligt større end forskellen i størrelsen af de to landes økonomier. Note: Baseret på gennemsnitlige årlige antal IPO er på indenlandske børser og markedskapitalisering ved IPO Kilde: Markedsinformation om børsnoteringer samt regnskabsdata for børnoterede virksomheder Selv når der korrigeres for forskelle i befolkningsstørrelse, har der været betydeligt færre danske børsnoteringer i perioden efter 2005, jf. figur 2. De virksomheder, der børsnoteres med succes i Danmark, er typisk markedsleder i en eller anden form, hvorved risikoopfattelsen er anderledes end for virksomheder i de tidlige vækststadier. I Sverige har First North stor succes og benyttes af mindre virksomheder til at rejse risikovillig vækstkapital (alternativ til venturekapital), eller som en indgang til hovedmarkedet. Christian Hansen, Head of Equity Capital Markets, Nordea, DK Jonas Björkman, Chef for Avanza Corporate Finance, SE 1 Mikronoteringer foregår ofte på NASDAQs First North, som er en børs, der specielt er rettet mod mindre virksomheder. Gebyrer og regulatoriske krav er betydeligt lavere end på hovedmarkedet. 5

6 Figur 3 Antal noterede virksomheder og samlet markedskapitalisering Figur 4 Gennemsnitlig daglig børsomsætning pr. virksomhed Antal virksomheder mia. kr. 24 mia. kr. 12 mia. kr. 29 mia. kr. 18 mia. kr. 70 mia. kr mia. kr mia. kr. mio. kr. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 X 100 0,0 Mikro Små Mellem Større Danmark Sverige 0 Mikro Små Mellem Større Danmark Sverige Note: Figuren viser det daglige gennemsnit det seneste år. Kilde: NASDAQ Note: Segmentet mikro svarer ca. til First North-børsen (jf. fodnote 1). I segmentet mikro har virksomheder gennemsnitligt en markedskapitalisering på lidt over 100 mio. kr., små virksomheder ca. 500 mio. kr. og mellemvirksomheder ca. 1 mia. kr. Segmentet større har en markedskapitalisering på over 1,5 mia. kr. og omfatter således mere end large-cap på NASDAQ, hvor afgrænsningen er på over 7,5 mia. kr. Kilde: NASDAQ Også den løbende omsætning i de mindre aktiesegmenter er højere i Sverige, hvilket viser, at markedet er mere likvidt, jf. figur 4. Dette er ganske modsat tendensen for aktiesegmentet større virksomheder her defineret som markedskapitalisering på over 1,5 mia. kr. hvor omsætningen pr. aktie faktisk er større i Danmark end i Sverige. Den store forskel på aktiviteten i det danske og det svenske aktiemarked findes således for alle mindre virksomhedssegmenter, men ikke for de store, typisk internationale virksomheder. Samtidig er kapitaltilførslen åbenlyst mere vækstorienteret og risikovillig ved børsnoteringer i Sverige. Det ses blandt andet ved, at svenske virksomheder typisk er yngre, når de børsnoteres, jf. figur 5. Figur 5 Svenske virksomheder er yngre ved børsnotering end danske virksomheder, Gennemsnitlig alder ved IPO År Mikro Små Mellem Danmark Sverige Kilde: Experian regnskabsdata Svenske IPO er tilfører typisk også mere ny kapital til nye investeringer, hvor danske IPO er oftere anvendes til at købe de eksisterende ejere ud. I Sverige ses også en større villighed til at børsnotere selskaber, der endnu 6

7 ikke har tjent penge, men som vurderes at have gode fremtidsperspektiver for vækst, jf. figur 6. Figur 6 Svenske IPO er rejser mere nettokapital og ofte til selskaber, som endnu ikke har tjent penge, Procentdel af IPO er med betydelig tilførsel af ny kapital 100% 80% 60% 40% 20% 0% 45% 85% 30% Kilde: Experian regnskabsdata 57% 13% 25% Mikro Små Mellem Danmark Sverige Andel med negativ indtjening ved IPO Opbygningen af et stærkt small-cap marked har stået på i Sverige over de seneste 25 år og har været fulgt af ganske gode aktieafkast. Betragter vi hele det svenske small-cap marked, har afkastet siden 2001 i gennemsnit været på 17 procent årligt mod 9 procent for det samlede svenske aktiemarked. 2 Investeringer i mindre svenske virksomheder giver altså et højere afkast end i større virksomheder en tendens, som også ses i de fleste andre lande. Det skyldes til dels en højere krævet risikopræmie for at investere i mindre virksomheder. Konklusionen er imidlertid, at set over en længere periode har investorer fået et højere markedsafkast ved investering i small-cap markedet, end de har på large-cap markedet. Ser vi på den foreløbige kursudvikling på svenske IPO er fra 2010 og frem, synes performance generelt også at have været tilfredsstillende. Mellemsegmentet af IPO er har klaret sig absolut bedst med et årligt afkast på ca. 15 procent mod ca. 8,5 procent for både mikro- og små IPO. 3 Her betragter vi relativt få IPO er, og forskelle i performance hos mikro-, små og mellem-ipo er kan således skyldes tilfældigheder. HVAD FORKLARER DEN SVENSKE SUCCES? Kernen i den svenske succes er en bredere investorkreds for de mindre børsnoteringer. Sverige har ikke mindst succes i kraft af en bred kreds af såkaldte cornerinvestorer, som er aktive i IPO-markedet. De tager en betydelig andel af aktierne ved børsnoteringer og giver et kvalitetsstempel til andre investorer, så ordrebogen kan fyldes op. De bidrager dermed til at sikre en stabil pris og likviditet. Cornerinvestorer er typisk større private investorer, herunder formuende business angels (BA), men også familiefonde, small-cap investeringsforeninger og pensionskasser. Baseret på en række kilder vurderes der at være faste investorer fokuseret på segmentet af mikro- og små IPO er i Sverige mod maksimalt seks i Danmark, jf. figur 7. Figur 7 Flere svenske cornerinvestorer fokuserer på mindre IPO er Antal investorer fokuseret på størrelsessegment Note: Større investorer inkluderer fonde og større private investorer Kilde: En række kilder, jf. Copenhagen Economics baggrundsrapport Danmark Sverige Danmark Sverige Danmark Sverige Mikro Små Mellem De samme cornerinvestorer tegner sig også for en betydeligt større procentdel af den samlede allokering ved en IPO. Endelig er der flere mindre private investorer, 2 Dette bygger på akkumuleret bruttoafkast af det svenske small-cap indeks og markedsindeks fra Morgan Stanley Capital International (MSCI). 3 Dette er beregnet ud fra alle IPO er på NASDAQ i Dealogic-databasen, Dette inkluderer kun IPO er på NASDAQ og ikke virksomheder, der tidligere har været noteret på andre børser. Yderligere inkluderer det ikke alle First North-noteringer, og der tages ikke højde for, hvad der sker med virksomheder, efter de afnoteres. 7

8 hvilket i særdeleshed er vigtigt i forhold til de små børsnoteringer. Flere pensionskasser, herunder offentlige pensionsmidler, har fonde, som alene investerer i forskellige small-cap segmenter. Figur 9 Lavere noteringsomkostninger i Sverige Børsnoteringsomkostninger som procentdel af udbudt kapital Den bredere investorkreds har gjort det rentabelt at opbygge en stærkere infrastruktur af investeringsbanker og rådgivere målrettet de mindre IPO er. I Sverige er der således et betydeligt større antal investeringsbanker og rådgivere mv., som fokuserer på de to mindste segmenter i IPO-markedet, jf. figur 8. 10% 8% 6% 4% 10% 9% 7% 6% 6% 4% Figur 8 Sverige har langt flere rådgivere og investeringsbanker med fokus på de små segmenter Antal investeringsbanker fokuseret på segment 2% 0% Mikro Små Mellem Danmark Sverige Antal Mikro Små Mellem Danmark Sverige Kilde: Spørgeskemaanalyse blandt investeringsbanker i Danmark og Sverige De lavere omkostninger skyldes dog ikke forskelle i regulering, men snarere, at det nationale investeringslandskab er så bredt. Det er således ikke nødvendigt at lave internationale prospekter og få udenlandske investeringsbanker med i konsortierne, jf. figur 10. Kilde: IPO-data fra Nordea og NASDAQ Rollen som Certified Advisor en rådgiver certificeret til at bringe selskaber på First North er blevet et anerkendt kvalitetsstempel i Sverige. De bidrager til at skabe en højere omsætning og interesse for selskabet og derved også bedre muligheder for senere kapitaludvidelser (seasoned issue, SEO). Den mere specialiserede infrastruktur og et bredere investorlandskab har også muliggjort en mere effektiv IPO-proces. Det er således lykkedes svenskerne at opnå lavere noteringsomkostninger end i Danmark i alle segmenter, jf. figur 9. Regulatorisk er der ikke de store forskelle på Sveriges og Danmarks børsmarkeder. Hvis markedet var der, ville man kunne foretage tilsvarende små IPO er i Danmark til ca. samme omkostninger. Barriererne ligger snarere i et svagt investorlandskab og infrastruktur. Jesper Schönbeck, Partner i Vinge advokater, SE 8

9 Figur 10 Andel af børsnoteringskonsortier siden 2005, der inkluderer udenlandske banker beskeden grænse er satsen 42 procent mod procent i Sverige. Norge og Finland beskatter også aktieindkomster med omtrent 30 procent. Mikro Små Mellem Det svenske børsmarked blev dereguleret i 1980 erne og i højere grad overladt til selvregulering af markedet og markedsdeltagerne. Stiftelse af pensionsfonde (AP er) blev foretaget samt en regulering af skattesystemet. Det har været afgørende for den succes, vi ser i dag. Kilde: IPO-data fra Nordea og NASDAQ HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ DEN SVENSKE SUCCES? De svenske resultater er ikke tilfældige. Frem til starten af 1990 erne var udviklingen af det svenske marked for risikovillig kapital bremset af en høj beskatning af private personers kapitalindkomster. Yderligere var offentlige pensionskasser stort set ikke i segmentet af mindre virksomheder, herunder de børsnoterede. Krisen i Sverige i starten af 1990 erne udløste en vidtgående reformproces. Det indebar blandt andet en markant reduktion af beskatningen af aktieindkomster samt målretning af flere offentlige pensionsfonde netop mod small-cap markedet. Disse reformer har betydet, at Sverige over de sidste 25 år har udviklet en førerposition i EU hvad angår størrelsen af venture kapital- og smallcap IPO-markedet. Hvis Danmark skal komme tættere på resultaterne i Sverige, skal vi tilsvarende gøre det mere attraktivt for danske private investorer at købe aktier. Derudover skal vi få involveret de betydelige danske pensionsmidler i danske small-cap IPO er og i finansiering af mindre virksomheder generelt. Ulric Grönvall, Senior Portfolio Manager i Danske Capital, SE Samtidig er de danske regler for beskatning af private aktieindkomster mere komplicerede, og i praksis asymmetriske, med en højere skat på gevinster end tilsvarende skattenedslag ved tab. Det mindsker privatpersoners incitament til aktieinvesteringer, særligt i mindre virksomheder med et større udsving i afkastet. Derfor placerer danskerne en betydelig andel af deres opsparing i deres bolig og i lavere beskattede pensionsfonde. I Danmark investerer disse fonde i modsætning til i Sverige kun i begrænset omfang i mindre virksomheder, unoterede eller noterede. Der skal derfor sammensættes en pakke af initiativer, som tilskynder private investorer til at investere i aktier og samtidigt får aktiveret de betydelige danske pensionsmidler. Vi har nedenfor listet en række tiltag, der trækker i den retning. Det kan samtidig drive udviklingen af en infrastruktur, som kan hjælpe danske virksomheder til en hurtigere og mere succesrig vækstvej. Udgangspunktet er, at de danske skatteregler og formueforvaltningen af danske pensionsmidler trækker i den modsatte retning. Danmark har ikke fulgt udviklingen i Sverige og de andre nordiske lande, og i dag har vi derfor en betydeligt højere beskatning af aktieindkomster end vores nabolande. For aktieindkomster over en 9

10 De større svenske pensionskasser, fx de seks AP-fonde, placerer procent af kapitalen i aktier. Herudover findes der et antal regionale offentlige pensionskasser, hvoraf 8-10 pensionskasser har egne small-cap porteføljer. Ulric Grönvall, Senior Portfolio Manager i Danske Capital, SE De private investorer Der pågår i øjeblikket et arbejde i Erhvervsbeskatningsudvalget, som sætter fokus på private investorer og deres skatteforhold. Herunder hvor attraktivt Danmark er som investeringsland. Vi foreslår, at udvalget fremlægger forslag om en reduktion af beskatningen af aktieindkomster svarende til niveauet i de øvrige nordiske lande. Der indføres i tilknytning hertil en værnsregel, der sikrer, at ejere/ledere ikke udlodder løn som lavere beskattet udbytte. Det skal også ses på baggrund af, at omtrent 75 procent af alle aktieskatter kommer fra hovedaktionærer. Forslaget kan være en del af en større omlægning af beskatningen af kapitalindkomster for at sikre sammenhæng i skattesystemet, som der lægges op til i udvalgets kommissorium. Det kan fx indebære, at man beskattes af kapitalindkomst på nettobasis, så negativ kapitalindkomst som renteudgifter kan fratrækkes i beregningen af beskatning af aktieindkomster. Hermed gives større tilskyndelse for entreprenøren/ledende medarbejdere til at tage risikoen ved at opbygge en virksomhed og i højere grad bevare ejerandele efter en kapitaludvidelse. Det vil samtidig gøre det mere attraktivt at være privat cornerinvestor, hvilket Sverige har haft stor succes med. Grundlæggende reformer af beskatningen af aktieindkomster kan være komplicerede og kræver indfasning over nogle år. Der kan derfor overvejes at indføre mere målrettede og hurtigtvirkende tiltag for at styrke private investorers interesse for small-cap virksomheder: Aktiesparekonto: Sverige har indført en ordning, hvor husholdninger kan indskyde midler på en Investeringssparkonto (ISK). Aktierne skal være handlet på et reguleret marked, fx en børs. Der beregnes et afkast af indeståender svarende til afkast på en 5-årig statsobligation plus et tillæg på 0,75 procentpoint. Dette beskattes med den almindelige sats for aktieindkomst i Sverige, nemlig 30 procent (mod 42 procent i Danmark for større aktieindkomster). Såfremt borgeren har anden negativ kapitalindkomst, kan det fradrages heri. Selskaber, hvor indskyder ejer mere end 10 procent af kapitalen, er ikke omfattet af ordningen. En dansk ordning kan bidrage til en styrket aktiekultur, men effekten afhænger af, hvilken afkastprocent og skattesats, man lægger sig fast på, samt hvilke aktiver som kan indgå. For at reducere provenutabet og målrette ordningen mod mindre virksomheder vil det være hensigtsmæssigt, at ordningen kun omfatter aktier uden for C20-indekset. Desuden er det afgørende, at ordningen udformes, så der kan investeres i IPO er, hvilket ikke i øjeblikket er muligt i den svenske ordning. Lempelse af skatten på investeringer i mindre virksomheder: Gennem de sidste 20 år har man i Storbritannien indført en række skatteordninger, som nedsætter skatten for entreprenører, ansatte og private, der investerer i mindre virksomheder. 4 Målrettede ordninger i Danmark kan tilsvarende give en stor effektiv reduktion i skatten for investorer i mindre virksomheder med et begrænset provenutab til følge. Lempelse af den såkaldte pengetanksregel. For en række typisk familieejede virksomheder er muligheden for såkaldt skattemæssig succession afgørende for, at der ikke udløses en stor skattebetaling ved et generationsskifte. Det vil sige, at de nye ejere overtager virksomheden uden, at der skal betales aktieavanceskat af den beregnede gevinst ved overdragelse. Den skattemæssige succession er dog afhængig af, at andelen af finansielle aktiver i virksomheden ikke overstiger 50 procent af værdien af selskabet. Typisk købes et holdingselskab 4 For nogle ordninger gælder begunstigelsen alene for unoterede virksomheder. 10

11 med ejerskab af underliggende driftsselskaber. En ejerandel på under 25 procent i et underliggende selskab betragtes per automatik som en passiv investering uanset dets aktivitet. Aktivering af pensionsmidler En betydelig del af de danske pensionsmidler er placeret som såkaldte markedsrenteprodukter, dvs. uden garanteret afkast. Det betyder, at der er et større regulatorisk frirum til at investere i aktier med højere risiko og lav likviditet. Opsparere bør gives større mulighed for at investere sådanne midler i mindre virksomheder, herunder mindre IPO. Det kan bidrage dels til at styrke aktiekulturen og dels til at pensionssektoren generelt får større fokus på de mindre børsnoterede selskaber. Reglen om de 25 procent gør det vanskeligere for ejerne af et holdingselskab at tage en rolle som cornerinvestor. Kravet om en så stor ejerandel kan indebære en eksponering, som overstiger det niveau, som ejerne i holdingselskabet ønsker. Det foreslås derfor, at kun ejerandele under 10 procent per automatik betragtes som rene finansielle aktiver. Fjernelse af skat på udbytte fra unoterede selskaber ( iværksætterskatten ). For selskaber, eller fonde, registreret i Danmark er beskatningen af udbytte fra deres investeringer i unoterede aktier med en ejerandel under 10 procent på 15,4 procent (70 procent af selskabsskatten på 22 procent). Tilsvarende er en række udenlandske institutionelle investorer, som ejer mindre end 10 procent af en virksomhed, omfattet af en kildeskat på udbytte. For en del af disse udenlandske investorer vil kildeskatten ikke kunne modregnes i anden skat og får dermed karakter af en ekstra selskabsskat. Både danske og udenlandske investorer i VC- eller PEkonstruktioner kan opleve, at et principielt skattefrit provenu ved salg af unoteret virksomhed skatteteknisk bliver konverteret til udbytte. Det kan i nogle tilfælde lede til, at den effektive skat overstiger 100 procent. Det skyldes, at man risikerer ikke bare beskatning af avancen men reelt også af provenu fra salg af den oprindelige investering (beskatning af hovedstolen ). Det foreslås derfor, at fjerne skat på udbytte fra unoterede aktier for både danske og udenlandske investorer. Det vil gøre det mere attraktivt at investere i unoterede aktier og dermed også bidrage til øget vækst fx frem mod en senere børsnotering. Muligheden for egen-placering af pensionsmidler i enkeltaktier er ganske anvendt i Sverige. Jonas Björkman, Chef for Avanza Corporate Finance, SE Det afgørende er her, hvordan denne principielle fleksibilitet bliver anvendt af selskaberne og hvilken tilsynspraksis, Finanstilsynet anvender. Det et område, som bør følges i de kommende år. Der vurderes imidlertid ikke at være afgørende regulatoriske barrierer for, at pensionsselskaberne systematisk kan tilbyde deres kunder en betydeligt større eksponering mod small-cap virksomheder end i dag. Det synes primært at være et spørgsmål om, at der ikke er opbygget en kapacitet til at kunne tilbyde en sådan investeringsmulighed. Der vurderes imidlertid at være en stigende interesse for at investere i small-cap virksomheder. Tidspunktet er derfor modent for initiativer, der gør investeringer i dette segment mere håndterbare for pensionsselskaberne. Det er en hovedbegrundelse for forslaget om en kick-start for investeringer i small-cap segmentet som beskrevet nedenfor. I Danmark er der alt for stor kapitalkoncentration i large-cap segmentet. Der er behov for mere mangfoldighed i det danske investorlandskab, så penge flyttes ned i systemet til mid- og smallcap mv. Gregers Kronborg, Venture Partner i Northzone, DK 11

12 En kickstart for at få mere investoraktivitet i small-cap markedet Der er i dag for få aktive investorer på det noterede SMV-marked. Det gør det sværere at gennemskue afkast- og risikoprofil ved en børsnotereret SMV-aktie. Figur 11 Katalysator til SMV-børsmarkedet Som beskrevet ovenfor foreslår vi en aktiesparekonto til at kickstarte det private marked, men der er brug for en tilsvarende kickstart på det institutionelle marked. Spørgsmålet er, hvordan man bedst muligt får institutionel kapital allokeret ned i markedet for mindre virksomheder? På det unoterede marked har vi allerede set DVK I og DVK II fungere i praksis. Det kunne på tilsvarende vis også være en brugbar model i forhold til spredning af risikovillig kapital på det noterede small-cap marked i Danmark. Tanken er, at disse nye fonde skal motivere professionelle investeringsforvaltere, til at etablere investeringsfonde med fokus på SME segmentet. Blå stemplingen fra Vækstfonden, skal gøre det muligt at rejse yderligere kapital fra fx virksomheder, familier og pensionsopsparere, der herved kan motiveres til at investere i small-cap markedet. Det er vigtigt, at udformningen af fondene bliver forskelligartet, men med et fælles mandat i forhold til at investere i mindre børsnoterede selskaber. Strukturen kan være som i en hedgefond, en investeringsforening eller en Private Equity-fond, hvor en carried interestlignende aflønningsform kan motivere professionelle porteføljemanagers. Det er under alle omstændigheder afgørende, at midlerne flyder det rigtige sted hen og således investeres i kompetente enheder. Beslutningen om, hvilke fonde der kan modtage kapital fra katalysatorfonden, træffes af en bestyrelse, hvor markedsdeltagere ideelt set indgår med betydelig vægt. Modellen er skematisk beskrevet i figur 11. Fondene vil som noget helt naturligt deltage i IPO er og dermed bidrage til en korrekt prissætning i forbindelse med disse. I praksis vil disse fonde ofte fungere som ankerinvestorer i IPO processen. Fonde der har en PE-lignende struktur kan forventes at deltage som cornerinvestorer og dermed have en mere langsigtet commitment i de enkelte selskaber. Nogle fonde kommer således til at fokusere på langsigtet formidling af kapital til særligt risikobetonede vækstsegmenter, sektorer mv. Andre kan være mere kortsigtede og blot søge at øge likviditet og dybde i markedet, så det bliver mere velfungerende, som vi kender det fra C20-markedet. Den ovenfor beskrevne model sikrer mangfoldighed i markedet gennem en indbyrdes konkurrence imellem fondene (som vi også ser det med fx AP-fondene i Sverige). På sigt vil det kunne betyde, at ingen fonde bliver monopolister i markedet, og at fondene optimalt set kan træde ud af de enkelte aktier uden risiko for, at likviditeten forsvinder helt. Forbedret analysedækning af SMVselskaber Et velfungerende børsmarked kræver transparens. Der er behov for at øge mindre virksomheders synlighed, og der er også brug for kritisk analysedækning af deres aktier. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis markedet af sig selv, som følge af denne katalysatoreffekt, opgraderer deres analysekapacitet på SMV-området, så der opnås en højere grad af transparens på markedet. 12

13 For at sætte skub i denne udvikling foreslås en finansieringsmodel, der sikrer en øget analysedækning af smallcap selskaberne, som vi kender det fra C20-markedet. Det foreslås ligeledes gennemført i regi af Vækstfonden og i øvrigt i form af bilaterale samarbejder med de enkelte markedsdeltagere. HVAD KAN MARKEDSAKTØRERNE SELV GØRE? Markedsaktørerne kan også gøre mere, ikke mindst med hjælp fra bedre rammevilkår og derved et styrket investorlandskab. En tværgående forudsætning for mange af potentialerne er, at der bliver udviklet et langt stærkere netværk af cornerstoneinvestorer, som kan bidrage til at sætte de rigtige priser for de private investorer i mindre danske IPO er. Som konkrete initiativer peges på: Samarbejde på tværs af rådgiverne Øget fokus på brug af IPO er som en vækstvej for mindre danske virksomheder kræver et samarbejde på tværs af hele rådgiverkredsen, inklusive banker, advokater og institutionelle investorer. Tilpasning af prospekter og konsortier Med et bredere investorlandskab vil det blive nemmere at finde danske investorer, og prospekter og konsortier behøver ikke at have internationalt fokus. Herved vil det blive muligt at få noteringsomkostningerne reduceres. Øget fokus i danske banker på small-cap markedet Bankerne er typisk virksomhedernes første direkte rådgiver i forbindelse med overvejelser om kapitaltilførsel eller opkøb. Det giver en god platform for at rådgive virksomhederne om hvor en IPO-løsning kunne bidrage til virksomhedens vækst. I bankernes afdelinger for Private Banking rådgives privatkunder om investeringsmuligheder. Private Banking-kunder er ofte vigtige aktieinvestorer i Sverige også i forbindelse med mindre virksomheder. Bankerne kan derfor øge rådgivningen omkring potentielle IPOmuligheder til disse større private investorer. 13

14 Bedre rammevilkår for investorer i mindre virksomheder Forslag Indhold Virkning Nordisk skattemodel Beskatningen af aktieindkomst nedsættes, ideelt set til niveauet i Sverige, Norge og Finland på omkring 30 procent. Værnsmodel indføres, så man undgår, at ejerledere trækker direktørlønninger ud som lavere beskattet udbytte. Øger tilskyndelsen til at opbygge en virksomhed med den risiko det indebærer og fastholde ejerskab også efter IPO. Giver bedre tilskyndelse for private investorer til at indtræde med kapital og kompetence samt leverandør af troværdighed. Aktiesparekonto Private indskydere kan indskyde midler til køb af finansielle aktiver, som handles på et reguleret marked. Der beregnes et afkast af indeståender baseret på renten på en statsobligation. Såfremt borgeren har negativ anden kapitalindkomst, kan det fradrages heri. Der kan ikke investeres i selskaber, hvor indskyder ejer mere end 10 procent af kapitalen. Den valgte beskatningssats kan afpasses generelle ændringer i beskatning af aktier. Det foreslås, at kun aktiver op til og med mellemsegmentet kan indgå. Ordningen kan bidrage til en styrket aktiekultur og vil også kunne omfatte private cornerinvestorer med ejerandele under 10 procent. Vil ikke direkte øge tilskyndelsen for entreprenører eller ejere af unoterede virksomheder. Målrettede ordninger som i Storbritannien Reduktion i beskatning af afkast ved investeringer i mindre virksomheder, herunder mindre IPO er for entreprenører, medarbejdere og private investorer. Vil generelt øge attraktiviteten for det segment af virksomheder, som har sværest ved at tiltrække fremmedkapital fra kapitalmarkederne, herunder ved børsnotering. Lempelse af den såkaldte pengetanksregel Fjernelse af iværksætterskat på unoterede aktier Fleksibel administration af regler for placering af markedsrenteprodukter Et selskab kan kun indgå i en skattemæssig succession i forbindelse med et generationsskifte, hvis dets andele af passive investeringer ikke overstiger 50 procent. Alle ejerandele i underliggende driftsselskaber på under 25 procent betragtes per automatik som en passiv finansiel investering. Det foreslås, at kun ejerandele under 10 procent per automatik betragtes som en passiv investering. Danske selskaber beskattes af deres udbytte fra unoterede selskaber med en ejerandel under 10 procent, hvilket virker som en ekstra selskabsskat. Det foreslås, at skattepligten ophører. En række udenlandske institutionelle investorer, som ejer mindre end 10 procent af en virksomhed, er omfattet af en kildeskat på udbytte. For nogle investorer vil denne skat ikke kunne modregnes i anden skat og får dermed også karakter af en ekstra selskabsskat. Det foreslås tilsvarende, at den kildeskat fjernes. Markedsrenteprodukter er ikke omfattet af de samme stramme kapitaldæknings- og likviditetskrav som midler under afkastgarantier. Vigtigt, at Tilsyn og pensionskasser udnytter frirum til investeringer i small-cap marked. Øger muligheden for at ejere af familieejede virksomheder kan indgå som cornerinvestorer i mindre virksomheder herunder ved en IPO. Vil gøre det mere attraktivt for danske og udenlandske investorer at investere i unoterede aktier og dermed også bidrage til øget vækst fx frem mod en senere børsnotering Vil gøre det lettere for pensionskasser at investere i small-cap selskaber og gøre dette segment tilgængeligt som investeringsmulighed for pensionskunder. Etablering af en Dansk Small-cap Fund DVK III med tilknyttet analysedækning Flere cornerinvestorer kan deltage i mindre IPO er via kapital fra Dansk Vækstkapital. En særlig finansieringsordning tilknyttet Dansk Small-cap Fund, som via udbud køber markedsdækning fra etablerede aktieanalytikere. Kan bidrage til en kickstart af det mindre IPOmarked og til at skabe troværdighed om en børsintroduktion for en bredere investorkreds. Markedsdækning bidrager til højere likviditet og skarpere prissætning. Etablering af Vækstteam Vækstteamet skal følge op på og udvikle de forslag, som understøtter rammevilkår for investeringer i mindre virksomheder. Sikre fortsat fokus på området med afrapportering af anbefalinger og resultater. 14

15 Nye forretningsmodeller for markedsaktørerne Forslag Indhold Virkning Målretning af prospekter og konsortier Skræddersyede prospekter for mindre selskaber Tilpassede konsortiestørrelser Nedbringelse af omkostninger ved en emission Samarbejde på tværs af rådgiverne Samarbejde på tværs af hele rådgiverkredsen, inklusive banker, advokater og institutionelle investorer Øget fokus på IPO er som mulig vækstvej for en virksomhed og som alternativ til M&A eller anden finansiering Øget fokus i danske banker på det mindre IPOsegment Som første direkte rådgiver kan banker rådgive små virksomheder om muligheden for vækst via IPO-vejen Øge fokus på og markedsføring af små IPO er til Private Banking Skabe investeringspuljer af mindre IPO er Oprette interessentkartotek (liste med interesserede kontakter også i Sverige) Øget fokus på IPO er som mulig vækstvej for en kunde Styrkelse af et vigtigt segment i investorlandskabet Skabe et produkt, der gør det muligt for husholdninger at købe diversificerede porteføljer af mindre IPO er, herunder gennem ratepensioner og pensionsmidler Styrke forbindelsen mellem potentielle IPO kandidater og investorer Fremme IPO er som god vækstvej Fremme First North som et alternativ til anden risikovillig kapital samt en lettere vej til det almindelige marked, også for større selskaber Bredere markedsføring gennem gode eksempler på, at IPO-vækstvejen kan være effektiv og ikke så dyr og besværlig, som rygtet måske tilsiger 15

16 APPENDIKS A Opfølgning på NASDAQ Copenhagen IPO Task Force Report Der er et paradoks i det danske kapitalmarked. Mens handelsomsætning og indeksrekorder når nye højder for de store danske selskaber, oplever fondsbørsen et uforløst potentiale for væksten i dansk økonomi, fordi mindre selskaber ikke i samme grad benytter børsens kapitalmarked. Derfor nedsatte NASDAQ Copenhagen i december 2013 en IPO Task Force sammensat af centrale aktører i det danske kapitalmarked med det formål at kortlægge finansieringsudfordringerne for mindre selskaber på det danske aktiemarked. Det arbejde resulterede i en række konkrete anbefalinger og løsningsforslag, som NASDAQ Copenhagen i juni 2014 samlede i rapporten Anbefalinger til et stærkere børsnoteringsklima for Danmarks vækst. Anbefalingerne er baseret på de findings, som 55 taskforce-deltagere gennem tre måneder har identificeret som værende hæmmende for mindre selskaber på børsmarkedet. Ud af de 55 deltagere har nedenstående i aktiv grad bidraget til arbejdet i IPO Task Force-rapporten: Allan Reimann, Global Connect Klaus Søgaard, Gorrissen Federspiel Casper Nørgaard, Handelsbanken Kaare Danielsen, Jobindex Christian Hansen, Nordea Lars Vinge Frederiksen, Matas Christian Lindholm, Danske Bank Marianne Philip, Kroman Reumert Christian Lundgren, Kromann Reumert Niels Erik Nielsen, Lett Claus Wiinblad, ATP Niels Mengel, Dansk Aktionærforening Frank Gad, SP Group Niklas Bjerggaard Andersen, Deloitte Gorm Boe Petersen, DVCA Peter Lyck, Hannes Snellman Gregers Kronborg, NorthZone Sabine Braad, SEB Hans Henrik Crois Christensen, Exiqon Steven Brooker, SEB Jacob Andersen, Nordnet Thomas Frøbert, Bech Bruun Jannick Nytoft, DVCA Thomas Lindquist, ABG Jens Otto Damgaard, PwC Thomas Steen Hansen, Danske Bank Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet Torben Hansen, Nordea

17 Katalog over anbefalinger og løsningsforslag 1. Anbefaling til rimelig justering af aktionærbeskatning NASDAQ Copenhagen arbejder aktivt for at gøre opmærksom på den ufordelagtigt høje danske avance- og udbyttebeskatning samt udbrede kendskabet til den svenske succesrige beskatningsmodel, Investeringssparkontoen. 2. NASDAQ Copenhagen vil indføre Fact Sheets for at forbedre mulighederne for aktie-research Indført. Mangel på analyse af mindre aktier kan hæmme investorappetitten. NASDAQ køber i dag dagligt opdaterede benchmarkfaktaark på samtlige børsnoterede NASDAQ-selskaber i Norden af Morningstar. 3. Anbefaling om at inddrage og motivere nye konsortiebanker til at løfte aktieanalyse af mindre aktier Ikke lykkedes, da aktieanalyse afhænger af et kommercielt bæredygtigt grundlag i segmentet, som skal underbygges af styrket handelsomsætning. 4. NASDAQ Copenhagen vil indføre Liquidity Provider-ordning Indført. Ordningen tegnes af selskabet og medvirker til at synliggøre den nyttige brug af likviditetsstiller i mindre likvide aktier. Likviditetsstiller er således en service, selskabet yder sine aktionærer. 5. NASDAQ Copenhagen har indført Intradag Auktion Indført. Intradag Auktion er en primetime for små aktier, hvor NASDAQ søger at højne markedets fokus på handlen i small- og mid-cap segmenterne. 6. NASDAQ Copenhagen vil lave en Top Ti Investor Faktorer for selskaber Indført. Indgår i NASDAQs arbejde med børskandidater. Dertil har NASDAQ lavet særlige IR-pakker målrettet de mindre selskaber. 7. Anbefaling til branchen om at teste mindre prospektstørrelser for mindre selskaber Tesen savner at blive efterprøvet ved konkret case. 8. Anbefaling af optimeret proces for prospektgodkendelser over for Finanstilsynet Godkendelse burde kunne opnås på 12 dage og tre indrapporteringer. 9. Anbefaling til branchen om at tilpasse konsortiestørrelser til selskabscasen Sparrekassen Sjælland blev gennemført med et meget lille konsortium. 2

18 10. NASDAQ Copenhagen har oprettet en SMV-komité Har etableret gruppe, der samler op på udfordringer og afliver myter om børsnotering af SMV er. 11. NASDAQ Copenhagen skal lave en før-under-efter-beskrivelse, som vejledning for selskaber om børslivet Indført som fast del af oplæg til første møde med børskandidater. 12. NASDAQ Copenhagen skal indføre et small- og mid-cap interessekartotek NASDAQ Copenhagen opdaterer og ajourfører liste over banker, som kan forbinde kandidater med formuende investorer. 13. NASDAQ Copenhagen vil aktivere nyt banksegment Nordnet, svenske børsmæglere og Private Banking-netværk er aktiveret. 14. Anbefaling om at opsøge nye typer ankerinvestorer Fortløbende indsats. Dog case-afhængig. Yderligere konkrete tiltag: Small-cap fokus på InvestorDag I samarbejde med Dansk Aktionærforening kører NASDAQ Copenhagen en small-cap scene på Dansk Aktionærforenings årlige InvestorDag. Small-cap scenen er en mulighed for mindre selskaber til at møde deres aktionærer og potentielle investorer og et tiltag for at sikre bedre eksponering af mindre selskaber på børsen. CCP for mid-cap En CCP gør det billigere og lettere for børsmæglere at handle en aktie og er en europæisk standard for de store large-cap aktier. Siden indførelsen er markedsandelen af internationale børshuse på det danske børsmarked gået fra 25 procent i 2009 til 60 procent i dag. Med lanceringen af CCP for mid-cap forventer vi at se de internationale børshuse være mere aktive i mid-cap segmentet og dermed tilføre det segment yderligere likviditet. Download komplet rapport her: Anbefalinger til et stærkere børsnoteringsklima for Danmarks vækst 3

Hvordan bliver flere vækstvirksomheder børsnoteret i Danmark?

Hvordan bliver flere vækstvirksomheder børsnoteret i Danmark? 29 April 2016 Hvordan bliver flere vækstvirksomheder børsnoteret i Danmark? Et centralt tema har i de senere år været, hvordan vi får flere mindre danske virksomheder gjort interesseret i at lade sig børsnotere

Læs mere

HVORDAN BLIVER FLERE VÆKSTVIRKSOMHEDER BØRSNOTERET I DANMARK? Christian Frigast

HVORDAN BLIVER FLERE VÆKSTVIRKSOMHEDER BØRSNOTERET I DANMARK? Christian Frigast HVORDAN BLIVER FLERE VÆKSTVIRKSOMHEDER BØRSNOTERET I DANMARK? Christian Frigast Hvordan bliver flere vækstvirksomheder børsnoteret i Danmark? Fokus på SMV Hvorfor er SMV segmentet vigtigt Hvorfor kan svenskerne

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity?

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Finansanalytikerforeningen 22. januar 2007 Ole Mikkelsen Direktør i SPEAS, (afdelingschef i Nykredit) Eksponering mod Private

Læs mere

Gevinster for Danmark ved reduktion i barrierer for børsnoteringer og øvrig risikovillig kapital

Gevinster for Danmark ved reduktion i barrierer for børsnoteringer og øvrig risikovillig kapital Gevinster for Danmark ved reduktion i barrierer for børsnoteringer og øvrig risikovillig kapital Axcelfuture og IPO Advisory Group Baggrundsrapport 28 April Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner

Læs mere

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital August 2017 Penge til vækst 6 forslag der styrker den risikovillige kapital 1 Penge til vækst udfordringen Danmark er et af de rigeste og tryggeste lande i verden. Det skal vi blive ved med at være. Det

Læs mere

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital August 2017 Penge til vækst 6 forslag der styrker den risikovillige kapital 1 Penge til vækst udfordringen Danmark er et af de rigeste og tryggeste lande i verden. Det skal vi blive ved med at være. Det

Læs mere

10 ÅR MED MAJ INVEST

10 ÅR MED MAJ INVEST 10 ÅR MED MAJ INVEST Investering er en langsigtet disciplin. Det er over en årrække, at man ser forskellen på tilfældigheder og kvalitet. December 2015 er derfor en særlig måned for Maj Invest. Det er

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt Kapitalfonde i Danmark Christian Frigast, Axcel, 7. december 2006 Agenda Fakta om kapitalfonde Hvordan skaber kapitalfonde værdi Et eksempel Myter og

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt. L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 14 Offentligt L10: Skattevilkår for risikovillig kapital til danske vækstvirksomheder forringes Sammenfatning Regeringen har i oktober 2012 fremsat et forslag om ændringer

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering Af Jan Storgaard Hove og Erik Banner-Voigt Juni 2006 Agenda Midler/finansiering Egenkapital og fremmedkapital Frie midler Holdingselskab Personligt Pensionsmidler

Læs mere

Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav

Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav Erhvervsobligationer den nye finansieringsform? -investorernes krav Den Danske Finansanalytikerforening 28. april 2010 Michael Sandfort, CFA, M.Sc. Senior Portfolio Manager misa@nykredit.dk Direct phone:

Læs mere

Copyright 2010, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DDF BØRSNOTERING HVAD HAR VI LÆRT DET SIDSTE ÅR?

Copyright 2010, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DDF BØRSNOTERING HVAD HAR VI LÆRT DET SIDSTE ÅR? Copyright 2010, The NASDAQ OMX Group, Inc. All rights reserved. DDF BØRSNOTERING HVAD HAR VI LÆRT DET SIDSTE ÅR? AGENDA Hvad er fondsbørsens rolle Hvad skaber eller sikrer en succesfuld notering eller

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

Markedet for investeringsfonde i 2013

Markedet for investeringsfonde i 2013 Analyse januar 2014 2011 20. januar 2014 Markedet for investeringsfonde i 2013 Gode afkast og store nyindskud sendte formuen i de danske investeringsforeninger op i rekordniveauet 1.385 mia. kroner ultimo

Læs mere

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde MIRANOVA ANALYSE Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde Over 100 mia. kroner er investeret i danske aktive investeringsfonde, der opererer uden et sammenligningsindeks. Investorerne

Læs mere

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Penge og pension Her får du det bedste afkast Tag hånd om din pension Foto: Iris Stor forskel på afkast Der kan være 150.000

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30.

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. [DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at komme og give mit besyv med på dansk aktionærforenings årsdag. Man

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Ordinær generalforsamling d. 24 april 2017

Ordinær generalforsamling d. 24 april 2017 Ordinær generalforsamling d. 24 april 2017 Dagsorden til ordinær generalforsamling 1. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. 2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og eventuelt forslag

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. marts 2015 Kapitalmarkedsunion skal

Læs mere

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening

Læs mere

Ordinær generalforsamling d. 19 april 2018

Ordinær generalforsamling d. 19 april 2018 Ordinær generalforsamling d. 19 april 2018 Dagsorden til ordinær generalforsamling 1. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår. 2. Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og eventuelt forslag

Læs mere

Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010

Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010 Metal 2010 investering i råvarer. 0 % Eksportfinans Metal 2010 Råvarer har længe været et område i vækst, og der er en stigende opmærksomhed rettet mod råvarer som investeringsobjekt. Det skyldes blandt

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Markedsrapport 2015 for de danske investeringsfonde

Markedsrapport 2015 for de danske investeringsfonde Markedsrapport 215 for de danske investeringsfonde Formuen i de danske investeringsfonde steg i 215 til 1.853 mia. kr. Investeringsfonde målrettet privatkunder gav kursgevinster inklusive udbytter på i

Læs mere

2004 Afkast: 13,7 pct. Tilskrivning efter skat og omkostninger: 11,6 pct.

2004 Afkast: 13,7 pct. Tilskrivning efter skat og omkostninger: 11,6 pct. 6 Ledelsens beretning LEDELSENS BERETNING LD opnåede meget tilfredsstillende resultater i 2004. Det samlede afkast for LD blev på 13,6 pct. Alle puljer gav positive og tilfredsstillende afkast, og LD Vælger

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Den nye spilleplade for den finansielle sektor

Den nye spilleplade for den finansielle sektor Nytårsmiddagen 2012 Den nye spilleplade for den finansielle sektor Henrik Heideby Finansanalytikerforeningen Tivoli Congress Center 11. Januar 2012 side 1 Den finansielle sektor Banker Asset management

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst 2 BØRSNOTERING Børsnotering for små og mellemstore virksomheder er igen blevet muligt i Danmark. Børsnotering kan være særdeles fordelagtigt for virksomheder, der vokser har et kapitalbehov på mindst DKK

Læs mere

Iværksætter Fabrikken 12 Trin til Succes og Venture Room South

Iværksætter Fabrikken 12 Trin til Succes og Venture Room South Agenda: Info om ifabrikken Behov for kapital Iværksætter Fabrikken 12 Trin til Succes og Venture Room South Dennis Marzec Direktør for Ifabrikken Hvorforen iværksætterfabrik? Behov for et fysisk sted for

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

StockRate Asset Management

StockRate Asset Management StockRate Asset Management DIN PROFESSIONELLE INVESTERINGSRÅDGIVER KVALITET OG SIKKERHED StockRate Asset Management yder rådgivning om langsigtet opsparing inden for områderne: Aktier Obligationer Investeringsbeviser

Læs mere

VÆKST, AKTIEKULTUR OG BØRSNOTERINGER. Analyse og forslag til løsninger BØRSMÆGLERFORENINGENS ÅRSMØDE

VÆKST, AKTIEKULTUR OG BØRSNOTERINGER. Analyse og forslag til løsninger BØRSMÆGLERFORENINGENS ÅRSMØDE VÆKST, AKTIEKULTUR OG BØRSNOTERINGER Analyse og forslag til løsninger BØRSMÆGLERFORENINGENS ÅRSMØDE 17. MARTS 2016 Vækst, aktiekultur og børsnoteringer Analyse og forslag til løsninger Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generalforsamling 22. april 2014 kl. 16:00

Generalforsamling 22. april 2014 kl. 16:00 Generalforsamling 22. april 2014 kl. 16:00 Velkommen Bestyrelsen ved Direktør Poul Erik Tofte CEO Per Have Tidl. intern revisionschef Jørgen Madsen og direktionen Direktør Peter Ott, PFA Portefølje Administration

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW

.DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW .DSLWHOÃ.DSLWDOPDUNHGHW,ÃGHWWHÃNDSLWHOÃEHO\VHVÃGHWÃGDQVNHÃNDSLWDOPDUNHGÃÃKHUXQGHUÃE UVPDU NHGHWÃRJÃY UGLSDSLUDIYLNOLQJHQÃ2YHURUGQHWÃHUÃELOOHGHWÃDIÃGHWÃGDQVNH NDSLWDOPDUNHGÃDWÃ'DQPDUNÃLÃEHWUDJWQLQJÃDIÃVLQÃVW

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Ung duo skal få jyske millionformuer til at vokse

Ung duo skal få jyske millionformuer til at vokse Ung duo skal få jyske millionformuer til at vokse 28-årige Rasmus Viggers og 31-årige Thøger Dam Johansen har opsagt hver deres drømmejob i København for at gå solo med en nordjysk formueforvalter. De

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET 11. marts 2015 JURA Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (Green Paper - Building a Capital Markets Union), COM(2015)63 1. Resumé Kommissionen offentliggjorde

Læs mere

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015

Læs mere

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016 Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 Agenda Hvem er Finanshuset i Fredensborg A/S? Uvildig rådgivning Få mest muligt ud af opsparingen i den

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2005 for fondsmæglerselskaber Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter etc. - er steget

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer objekter lpelinjer skærmen r til gitter Vælg OK Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt sbillede onet midt på slidet et bagud din tekst lg layout r dit slide t fra

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Du kender os for pension. Sagen er, at vi også kan hjælpe dig med din private opsparing. Ulrik Roux Wolke Senior Porteføljemanager PFA

Du kender os for pension. Sagen er, at vi også kan hjælpe dig med din private opsparing. Ulrik Roux Wolke Senior Porteføljemanager PFA Du kender os for pension. Sagen er, at vi også kan hjælpe dig med din private opsparing Ulrik Roux Wolke Senior Porteføljemanager PFA Du investerer sammen med PFA I PFA Invest trækker du på den samme investeringsmotor,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue?

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue? PFA Bank Får du fuldt udbytte af din formue? 1 2 En enkel bank med en enkel model Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende for at

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. marts 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: - Kapitalpension

Læs mere

DIRF JULEBRUNCH 4. DECEMBER

DIRF JULEBRUNCH 4. DECEMBER DIRF JULEBRUNCH 4. DECEMBER 2014 2014-4-12 Indexed with starting value 100 AKTIEOMSÆTNING DET SENESTE ÅR 250 200 150 100 50 0 26-11-2013 26-12-2013 26-01-2014 26-02-2014 26-03-2014 26-04-2014 26-05-2014

Læs mere

Aktieindekseret obligation knyttet til

Aktieindekseret obligation knyttet til Aktieindekseret obligation Danske Aktier Aktieindekseret obligation knyttet til kursudviklingen i 15 førende, danske aktieselskaber Notering på Københavns Fondsbørs 100 % hovedstolsgaranti Danske Aktier

Læs mere

NASDAQ COPENHAGEN - TIGER ELLER SKILDPADDE?

NASDAQ COPENHAGEN - TIGER ELLER SKILDPADDE? NASDAQ COPENHAGEN - TIGER ELLER SKILDPADDE? November 5, 2014 Bjørn Sibbern Administrerende direktør Nasdaq Copenhagen DEN STILLE REVOLUTION PÅ AKTIEMARKEDET Før Københavns Fondsbørs Danske akcer prissæees

Læs mere

DIRF JULEBRUNCH 2015

DIRF JULEBRUNCH 2015 DIRF JULEBRUNCH 2015 ÅRETS HIGHLIGHTS Indeks-og omsætningsudviklingen i København Børsnoteringerne hvor blev de af? 2 BLUE CHIP INDEX DEVELOPMENT IN WORLD EXCHANGES 2002 OCTOBER 2015 3 Indexed with starting

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber

Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber Markedsudviklingen i 2006 for fondsmæglerselskaber 1. Konklusioner Fondsmæglerselskabernes nettoindtjening er steget. Selskabernes kerneindtjening - i form af gebyrer og provisionsindtægter - er steget,

Læs mere

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Velkommen til. Tirsdag den 27. juni 2017

Velkommen til. Tirsdag den 27. juni 2017 Velkommen til Tirsdag den 27. juni 2017 1 Program 27. juni 2017 08.00 Velkomst 08.10 Fra ejerleder til kapitalfondsejet til herre i eget hus v/ Niels Erik Kjølby, CFO, Resolux 08.50 Fra køb til videreudvikling

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler

Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Bank Forsikring Pension Få mere til dig selv med InvestorPlus Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler InvestorPlus AB 21062018

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere