BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN
|
|
- Karen Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN Maj 2016
2 VESTAS TEKST OG DATA: Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. Bokse med Vidste du at er urelateret til DAMVAD Analytics. KONTAKT: Peter Alexandersen, kommunikations- og presseansvarlig i Vindmølleindustrien eller pal@windpower.org VEDR. BRANCHESTATISTIKKENS METODE, KONTAKT: DAMVAD Analytics Havnegade 39 DK-1058 Copenhagen K info@damvad.com damvad.com LAYOUT: Koefoed/Ægir FOTOS FORSIDE: Bent Nielsen (øverst), Wind Power Works (nederst t.v.), Welcon (nederst t.h.) COPYRIGHT 2016, DAMVAD ANALYTICS A/S OG VINDMØLLEINDUSTRIEN. 2 NATIONAL BRANCHESTATISTIK
3 4 INDLEDNING 5 HOVEDRESULTATER 6 OPBYGNING OG BAGGRUND BRANCHESTATISTIK 8 OMSÆTNING 10 EKSPORT 11 DETALJERET EKSPORTOVERSIGT 12 BESKÆFTIGELSE 14 UDVIKLINGEN I VINDMØLLEBRANCHEN 15 UDDANNELSESNIVEAU I VINDMØLLEBRANCHEN 16 FORSKNING OG UDVIKLING 17 STABIL BESKÆFTIGELSE 18 METODE NATIONAL BRANCHESTATISTIK 3
4 TRAVLT 2015 I DEN DANSKE VINDMØLLEBRANCHE Vindmøllebranchen har en særlig historie og betydning. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark, som de første pionerer i verden udviklet unikke teknologier, produkter og kompetencer inden for vindenergi, og i løbet af få årtier har branchen positioneret sig som verdensførende på det globale marked. Denne branchestatistik giver indblik i udviklingen i de seneste år af den historie. Branchestatistikken er opdelt i en hovedrapport, som omhandler vindmøllebranchens størrelse på nationalt plan, og for første gang har vi også kortlagt omfanget af forskning og udvikling i den danske vindmøllebranche. For første gang er også energiselskabernes vindaktiviteter kortlagt. Endelig produceres også en rapport om branchens betydning på regionalt niveau var det bedste år for branchen siden finanskrisen og både omsætning og beskæftigelse er steget, så der i dag er mere end beskæftiget med vindenergi herhjemme. Det svarer til 2,1 procent af de privatansatte i Danmark. Mens beskæftigelse og omsætning er steget i løbet af 2015 har eksporten desværre taget et mærkbart dyk. Det skyldes delvist, at der var lavere aktivitet på det engelske marked i 2015 end i Det globale marked for vindenergi er i stor fremgang, og Danmark og danske virksomheder har meget at vinde i takt med, at verden omstiller sig til grønnere energiproduktion. Vækstpotentialet for den danske vindmøllebranche er stort, men det kræver, at der fra dansk side bevares et målrettet og skarpt fokus på at udvikle, afprøve og ibrugtage den nyeste vindmølleteknologi og sidenhen afsætte produkterne på verdensmarkedet. Vi har i årtier været førende, og vi skal kæmpe for at holde fast i denne unikke placering. God læselyst med branchestatikken! JAN HYLLEBERG ADM. DIREKTØR, VINDMØLLEINDUSTRIEN 4 NATIONAL BRANCHESTATISTIK
5 HOVEDRESULTATER VESTAS National branchestatistik Omsætningen i vindmøllebranchen var i 2015 på 108,4 mia. kr. Omsætningen er fordelt på 20,5 mia. kr. hos energiselskaber med vindenergiaktiviteter og 87,9 mia. kr. hos den øvrige del af vindmøllebranchen. Eksporten faldt fra 54,1 mia. kr. i 2014 til 48,3 mia. kr. i 2015 (energiselskaber undtaget), hvilket er et fald på knap 11 pct. Antallet af ansatte har været støt stigende de sidste tre år, og var i 2015 på Forskning og udvikling Investeringerne i forskning og udvikling har været stigende i vindmøllebranchen i modsætning til dansk erhvervsliv generelt. Antallet af personer i vindmøllebranchen, der arbejder med forskning og udvikling, har været forholdsvist stabilt siden I dansk erhvervsliv generelt har der været en svagt faldende tendens. Vindmøllebranchen står for godt 5 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling. Omsætningen pr. medarbejder var uændret fra 2014 til 2015 og var på knap 3 mio. kr. NATIONAL BRANCHESTATISTIK 5
6 OPBYGNING OG BAGGRUND Vindmølleindustriens branchestatistik 2016 dækker over aktiviteter (kombination af varer og tjenester) i den danske vindmøllebranche i perioden 2006 til og med Statistikken er udarbejdet af DAMVAD Analytics og bygger på data fra Danmarks Statistik, data fra Eurostat, samt data fra CVR-registret. Statistikken har et højt detaljeniveau og tager udgangspunkt i virksomhedernes officielle indberetninger til offentlige myndigheder, primært SKAT og virksomhedernes regnskaber. Dette sikrer et retvisende billede af branchens aktiviteter, der er konsistent over tid. Statistikken omfatter hele vindmøllebranchen, fra producenter af kernekomponenter til underleverandører og servicevirksomheder samt energiselskaber, jf. figur 1.1. Energiselskaber er udeladt i dele af statistikken, bl.a. i relation til eksport, da energiselskaberne ikke har eksport. Projektudviklere er som den eneste gruppe udeladt fra statistikken. Branchestatistik for vindmølleindustrien 2016 indeholder nøgletal for følgende centrale parametre: Omsætning Eksport Beskæftigelse Uddannelsesniveau Investeringer i forskning og udvikling FIGUR 1.1 Afgrænsning Installation Overfladebehandling Vindmølleindustriens branchestatistik SERVICE ENERGISELSKABER Transport Logistik Metalforarbejdning Service på vindmøller Software VINDRELATEREDE KOMPONENTER Diverse mekaniske komponenter Fundamenter Diverse varer af glasfiber Motorer og generatorer Roterer samt rotor- og statorblade Tårne og gittermaster Vinger af glasfiber Hydrauliske turbiner KERNE VINDKOMPONENTER Gearbokse Elektriske komponenter Lydisolering Møtrikker, skruer mv. Kompositter Projektudvikling Ikke omfattet af statistikken 6 NATIONAL BRANCHESTATISTIK KILDE: DAMVAD ANALYTICS 2016
7 VIDSTE DU AT VINDMØLLER LEVEREDE I 2015, HVAD DER SVARER TIL 42,1 PROCENT AF DANSKERNES ELFORBRUG? WIND POWER WORKS Statistikken bygger på de enkelte delbranchers vindandele. Andelene udregnes på baggrund af oplysninger om virksomhederne i branchen og den type varer, de producerer. Dette aggregeres op til et samlet tal for delbranchen, og derefter summeres disse til et tal for hele vindmøllebranchen. I praksis udregnes vindandele på baggrund af: 1) en kvantitativ vægt baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, og 2) en kvalitativ vægt baseret på en række virksomheders hjemmesider, inden for brancher, der har at gøre med energibranchen. Energiselskabernes omsætning er udregnet ved hjælp af 11 energiselskabers omsætning. Disse 11 energiselskaber står for hovedparten af de danske energiselskabers energiomsætning. For enkelte selskaber, der ikke har rapporteret omsætning opdelt på vind, er energiomsætningen og antal ansatte udregnet som andel kwh, der stammer fra vindenergi. De kvantitative branchevægte etableres på baggrund af, hvor stor en andel af danske virksomheders aktivitet, der knytter sig til produkter inden for vindmøller. Dette gøres med udgangspunkt i en række identificerede vindmøllerelaterede produktkoder. De kvantitative vægte er udarbejdet i 2012 på baggrund af registerdata for og i 2015 på baggrund af registerdata for De kvalitative branchevægte er dannet på baggrund af udvalgte virksomheders angivne forretningsområder på deres hjemmesider. Hvis en virksomhed eksempelvis har fire forretningsområder, hvoraf ét relaterer sig til vindmøller, har virksomheden fået en vægt på 25 pct., mens en virksomhed, der er rettet udelukkende mod vindmøllebranchen, får vægten 100 pct. De kvantitative og kvalitative vægte kombineres til én samlet vindvægt for hver branche. Udarbejdelsen af branchevægtene er beskrevet nærmere i metodebilaget bagerst i statistikken. På de følgende sider præsenteres vindmøllebranchens nøgletal på nationalt plan. Tallene dækker over perioden Opgørelsen bygger på særkørsler på mikrodata fra Danmarks Statistik. 1) ANTAL KWH DER STAMMER FRA VIND * OMSÆTNING/ANTAL ANSATTE TOTAL KWH 2) DATA, DER DANNER BAGGRUND FOR DE KVANTITATIVE BRANCHEVÆGTE, ER TILGÆNGELIGT MED TO-TRE ÅRS FORSINKELSE. NATIONAL BRANCHESTATISTIK 7
8 OMSÆTNING Omsætningen i vindmøllebranchen var i 2015 på 87,9 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,9 pct. fra 2014 til 2015, hvor omsætningen var på 85,4 mia. kr., jf. figur 3.1. De største energiselskaber 3 med vindenergiaktiviteter omsatte i 2015 for i alt 20,5 mia. kr. Det er første gang, at branchestatistikken inkluderer omsætning fra energiselskaberne. Lægges energiselskabernes omsætning sammen med den industrielle del af vindmøllebranchen, var omsætningen på i alt 108,4 mia. kr., jf. figur 3.1. I lighed med en række andre brancher skete der et mærkbart knæk i omsætningen i forlængelse af finanskrisen. Omsætningen i vindmøllebranchen toppede i 2008 med 101,8 mia. kr. Fra 2010 og frem til 2015 er omsætningen steget fra 75 mia. kr. til 87,9 mia. kr. svarende til en stigning på 17,2 pct. Fra 2014 til 2015 har omsætningen pr. medarbejder været uændret på knap 3 mio. kr. pr. medarbejder. Fra 2010 til 2014 har omsætningen pr. medarbejder i vindmøllebranchen været støt stigende, jf. figur 3.2. FIGUR 3.1 FIGUR 3.2 Omsætning Omsætning pr. medarbejder MIA. KR. VINDMØLLEBRANCHEN ENERGISELSKABER MIO. KR , ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1, ,2 83,9 101,8 98,4 75,0 78,4 77,3 78,8 85,4 87, ,5 0 2,58 2,67 2,94 3,29 2,65 2,72 2,74 2,89 2,98 2, KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: 2015-PRISER KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK EKSKL. ENERGISELSKABER 8 NATIONAL BRANCHESTATISTIK 3) DET VURDERES PBA TAL, AT DE UNDERSØGTE ENERGISELSKABER STÅR FOR MIN. 90 PCT. AF DEN TOTALE VINDENERGIOMSÆTNING
9 VIDSTE DU AT DER GENERERES BESKÆFTIGELSE TIL CA PERSONER I INSTALLATIONSFASEN FOR HVER 100 MW HAVVIND, DER ETABLERES I DANMARK? SIEMENS WIND POWER
10 EKSPORT SIEMENS WIND POWER I 2015 eksporterede vindmøllebranchen (energiselskaber undtaget) for 48,3 mia. kr. svarende til 55 pct. af omsætningen, jf. figur 3.3 og tabel 3.1. Eksporten faldt med 10,7 pct., fra 2014 til Fra 2013 til 2015 er eksporten steget 6 pct. FIGUR 3.3 Eksport MIA. KR TABEL 3.1 Eksportens andel af total omsætning ÅR PCT ,0 45,9 62,0 57,4 48,2 51,3 49,4 45,6 54,1 48, KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: 2015-PRISER. EKSKL. ENERGISELSKABER 10 NATIONAL BRANCHESTATISTIK
11 DETALJERET EKSPORTOVERSIGT Vindeksporten har fra 2006 til 2015 haft relativt større vækst i forhold til den totale danske eksport med en årlig vækstrate på gennemsnitlig 2,4 pct. sammenholdt med den generelle vækst på 0,7 pct. årligt jf. figur 3.4. Vindmøllebranchens eksport er mere volatil end den generelle danske eksport, hvilket bl.a. skyldes, at vindmøllebranchen i stort omfang er projektbaseret, særligt i relation til havvindmølleparker. Vindmøllebranchen havde en vareeksport på 33,7 mia. kr., svarende til, at 70 pct. af eksporten kommer fra varer, jf. figur 3.5. Det er således vareeksporten, der er den største driver af eksport fra branchen. I 2015 stod den danske vindeksport for 4,6 pct. af den totale danske eksport, hvilket var et fald på 0,6 pct.-point ift. 2014, jf. tabel 3.2. Til sammenligning udgør vindmøllebranchens vareeksport 5,3 pct. af den samlede danske vareeksport. TABEL 3.2 Vindmøllebranchens andel af den totale danske eksport Vindeksport 39,0 45,9 62,0 57,4 48,2 51,3 49,4 45,6 54,1 48,3 Total eksport MIA. KR. Andel af total eksport der kommer fra vind 3,9% 4,5% 5,8% 6,5% 5,0% 5,1% 4,8% 4,4% 5,2% 4,6% KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK OG STATISTIKBANKEN FIKS55 NOTE: EKSKL. ENERGISELSKABER FIGUR 3.4 Udviklingen i vindeksport og total eksport FIGUR 3.5 Vareeksportens andel af totaleksport INDEKS VINDEKSPORT TOTAL EKSPORT PCT. VARER TJENESTEYDELSER ,7 MIA ,7 MIA. KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: 2006= INDEKS 100. EKSKL. ENERGISELSKABER NOTE: GENNEMSNIT AF VAREEKSPORTENS ANDEL I PERIODEN EKSKL. ENERGISELSKABER. NATIONAL BRANCHESTATISTIK 11
12 BESKÆFTIGELSE I 2015 var antallet af fuldtidsbeskæftigede i vindmøllebranchen på jf. figur 3.6, hvilket var en stigning på 3,8 pct. i forhold til 2014, hvor det var estimeret, at der var fuldtidsansatte. Antallet af fuldtidsbeskæftigede i vindmøllebranchen faldt fra 2008 til 2013, men har været stigende de sidste tre år. Energiselskabernes ansatte udgør ansatte ud af det samlede tal på , jf. figur 3.7. Antallet af ansatte i energiselskaberne er relativt mindre ift. omsætningen, hvilket bl.a. skyldes, at produktion af vindmølleprodukter er mere arbejdskraftintensivt. FIGUR 3.6 Antal fuldtidsbeskæftigede ANSATTE VINDMØLLEBRANCHEN ENERGISELSKABER KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: FULDTIDSBESKÆFTIGEDE OG 2015 INKLUDERER ANTALLET AF BESKÆFTIGEDE I ENERGISELSKABER, DER ARBEJDER MED VINDENERGI. FIGUR 3.7 Antal ansatte inkl. udvalgte energiselskaber ANSATTE VINDMØLLEBRANCHEN ENERGISELSKABER KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSLER FRA DANMARKS STATISTIK, OG ENERGISELSKABERNES ÅRSRAPPORTER MIKKEL ADSBØL, DTU 12 NATIONAL BRANCHESTATISTIK
13 NATIONAL BRANCHESTATISTIK 13
14 BRANCHENS UDVIKLING OVER TID Beskæftigelsen har, set over perioden , været mindre volatil end eksporten og omsætningen. Eksporten og omsætningen i vindmøllebranchen steg fra 2013 til 2014, hvorefter eksporten faldt fra 2014 til Dette har dog ikke påvirket den samlede omsætning, jf. figur 3.8. Tilsvarende skete der en stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede i vindmøllebranchen fra 2013 til Således er beskæftigelsen i 2015 ca. 7,5 pct. højere end beskæftigelsen i Omsætningen er steget med 23,5 pct., mens eksporten er steget med 24 pct. i perioden (energiselskaber undtaget i alle tre beregninger). FIGUR 3.8 Udvikling i eksport, beskæftigelse og omsætning over tid ANSATTE BESKÆFTIGELSE EKSPORT OMSÆTNING KILDE: DAMVAD ANALYTICS PBA. SÆRKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: 2006=INDEKS 100 EKSKL. ENERGISELSKABER 14 NATIONAL BRANCHESTATISTIK
15 VIDSTE DU AT 12,5 PCT. AF DE EUROPÆISKE VINDJOBS LIGGER I DANMARK? UDDANNELSESNIVEAU Næsten halvdelen af de ansatte i vindmøllebranchen (energiselskaber undtaget) er faglærte, godt hver fjerde har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, 14 pct. har en lang videregående uddannelse og kun 11 pct. er ufaglærte, jf. figur 3.9. De ansatte i vindmøllebranchen er således forholdsvist godt uddannede, da 30 pct. af alle ansatte i den generelle industri er ufaglærte, og kun 8 pct. har en lang videregående uddannelse. 41 pct. i vindmøllebranchen har en videregående uddannelse, hvilket er betydeligt højere end hos industrien generelt, hvor kun 25 pct. har en videregående uddannelse. FIGUR 3.9 Uddannelsesniveau for de ansatte i vindmøllebranchen UFAGLÆRT FAGLÆRT KVU OG MVU LVU 14% 11% 27% 49% DIALIGHT BTI KILDE: DAMVAD ANALYTICS PÅ BAGGRUND AF REGISTERDATA NOTE: NY OPGØRELSESMETODE JF. TIDLIGERE ÅR. EKSKL. ENERGISELSKABER NATIONAL BRANCHESTATISTIK 15
16 FORSKNING OG UDVIKLING I dette afsnit vil vindmøllebranchens investeringer i forskning og udvikling blive præsenteret. De samlede udgifter til egen forskning og udvikling har været stigende for vindmøllevirksomhederne siden 2011 og var i 2014 på knap 2 mia. kr., jf. figur 4.1. Vindmøllevirksomhederne har haft stigende udgifter til forskning og udvikling i perioden , hvor erhvervslivet generelt har sparet i samme periode, jf. figur 4.2 VIDSTE DU AT DEN ENERGIMÆSSIGE TILBAGEBETALINGSTID FOR EN LANDVINDMØLLE ER CA. 4,5 MÅNEDER? SIEMENS WIND POWER FIGUR 4.1 Vindmøllebranchens udgifter til forskning og udvikling FIGUR 4.2 Udvikling i udgifter til forskning og udvikling sammenlignet med erhvervslivet generelt FASTE PRISER I MIO. KR. VINDMØLLEBRANCHEN ERHVERVSLIVET GENERELT INDEKS KILDE: REGISTERDATA FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: BASERET PÅ DATASÆTTET VIRKSOMHEDERS FORSKNING UDVIKLING INNOVATION STANDARDISERET PRISER EKSKL. ENERGISELSKABER 16 NATIONAL BRANCHESTATISTIK
17 STABIL BESKÆFTIGELSE Antallet af personer, der arbejder med forskning og udvikling har været forholdsvist stabilt siden 2011, jf. figur 4.3. Hvor antallet af personer i vindmøllebranchen, der arbejder med forskning og udvikling, har haft en svag stigning, har antallet i erhvervslivet generelt været svagt faldende, jf. figur 4.4. Vindmøllebranchen står for ca. 5 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til egen forskning og udvikling, jf. figur 4.5. Dette skal ses i forhold til, at medicinalindustrien står for knap en fjerde del af de totale udgifter. Vindmøllebranchen står for ca. 2 pct. af erhvervslivets samlede omsætning. Vindmøllebranchen har således en relativt høj andel af erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling ift. branchens omsætning. FIGUR 4.4 Udvikling i antal personer der arbejder med forskning og udvikling INDEKS VINDMØLLEBRANCHEN ANDRE BRANCHER WIND POWER WORKS FIGUR 4.3 Antal personer, der arbejder med forskning og udvikling i vindmøllebranchen FIGUR 4.5 Vindmøllebranchens andel af erhvervslivets totale udgifter til egen FUI PERSONER PCT. VINDMØLLEBRANCHEN ANDRE BRANCHER ,5 94,9 94,9 94,7 4,5 5,1 5,1 5, KILDE: REGISTERDATA FRA DANMARKS STATISTIK NOTE: BASERET PÅ DATASÆTTET VIRKSOMHEDERS FORSKNING UDVIKLING INNOVATION STANDARDISERET NATIONAL BRANCHESTATISTIK 17
18 METODE Værdikæden omkring en vindmølle En vindmølle er et komplekst produkt, der består af en lang række delkomponenter. Samtidig er vindmøllen en stor enhed, hvor det kræver stort forarbejde, projektering og planlægning før møllen kan sættes i drift. Desuden vil der være en lang række opgaver forbundet med drift og vedligeholdelse af vindmøllen. Denne analyse har til formål at lave en statistisk afgrænsning af både fremstillingen af vindmøller, men også de aktiviteter, der foregår hos underleverandører til vindmølleproducenterne. Derfor skal værdikæden for vindmøllebranchen afdækkes. Værdikæden for vindmøllebranchen dækker følgende 4 : De produktionsforberedende aktiviteter, som dækker projektering, planlægning og finansiering, konstruktionstegninger samt prototype produktion. Produktionsaktiviteter, som dækker fremstilling af vindmøller, komponenter til vindmøllen samt for- og slutmontage af vindmøllenacellen mv. Produktionsopfølgende aktiviteter, som dækker testning af den færdigproducerede mølle, opstilling og idriftsættelse af vindmøllen samt service, drift og vedligehold af møllen. På tværs af de tre ovenstående elementer kan der inkluderes processtyrende aktiviteter, som ved hjælp af analyse, ingeniørrådgivning og IT er med til at optimere værdikæden. Med ovenstående afgrænsning af værdikæden er det også klart, at der er områder, som ikke er en del af den værdikæde, der er medtaget i denne analyse. Således er følgende aktivitetsområder ikke medtaget jf. også statistikkens figur 1.1.: Projektudvikling og salg, eksempelvis vindmølleopstillere/ developere. Beskæftigelsen af vikarer og indlejet personale Kriterier og definition På baggrund af ovenstående afgrænsning af værdikæden, er det muligt at opstille kriterier, der gør det muligt mere konkret at definere vindmøllebranchen. Formålet med at få gjort afgrænsningen mere specifik er at kunne gennemføre den analytisk vanskelige øvelse med at få omsat en overordnet definition til en statistisk generisk afgrænsning af vindmøllebranchen. TABEL A.1 Oversigt over vindmøllerelaterede aktiviteter PRODUCENTER OG UNDERLEVERANDØRER RÅDGIVNING DIVERSE Vinger Naceller Generatorer Gearbokse Elektriske systemer Tætning, overfadebehandling Hydraulikker Varmeledere Lyssystemer Ventilatorer og kølesystemer Mekaniske komponenter Metal bearbejdelse Olie og smøreydelser Plastikforarbejdning Service lifte Overfadebehandling Tårne Analyse Juridisk og finansiel rådgivning Ingeniørrådgivning Projektudvikling Transport og håndtering Faldbeskyttelse Uddannelse Energivirksomheder (investorer) Offshore Netværk Drift og vedligehold Havne Forskning Software Træning Service Installation KILDE: DAMVAD BASERET PÅ WIND POWER HUB GREEN PAGES, VINDMØLLEINDUSTRIEN NATIONAL BRANCHESTATISTIK 4) SE UNDERVISNINGSMINISTERIET 2009: ANALYSE AF VINDMØLLEINDUSTRIENS KOMPETENCEBEHOV PÅ FAGLÆRT NIVEAU.
19 VIDSTE DU AT VERDENS STØRSTE VINDMØLLEVINGE VEJER DET SAMME SOM 7 AFRIKANSKE ELEFANTER? WIND POWER WORKS
20 En vindmølle består af komponenter, som bl.a. dækker kølesystemer, gearboks, generator, varmeveksler, hydrauliske systemer, valset stål mv. Nogle af komponenterne fremstilles af vindmøllefabrikanterne selv, mens andre udvikles og produceres af underleverandører. Desuden består hele udviklingsdelen, opstilling og drift af en lang række konkrete aktiviteter. I tabellen på side 18 gives en omfattende oversigt over aktiviteter, der relaterer sig til vind. Som det tydeligt fremgår af tabellen, relaterer nogle aktiviteter sig direkte til vindmøller, eksempelvis møllevinger, mens andre ofte falder inden for fere kategorier, eksempelvis transport. Det er med udgangspunkt i tabellen på side 18, at de vindmøllerelaterede aktiviteter defineres og afdækkes statistisk. Identifikation af vindmøllerelaterede produktkoder Når afgrænsningen af de vindmøllerelaterede aktiviteter er på plads, skal de relevante produktkoder identificeres. Produktkoderne skal anvendes til dels at bestemme hvilke virksomheder, der sælger vindmøllerelaterede produkter, dels hvor stor en andel af deres omsætning disse produkter udgør. Oplysninger om virksomhedernes produkter findes i statistikkerne Udenrigshandlen og Industriens Køb og Salg. Disse er opgjort på 8-cifrede koder, der følger den Kombinerede Nomenklatur. Koderne er meget detaljerede, og der findes fere tusind forskellige. Det er derfor essentielt at definere netop de koder, der relaterer sig til vindmøller jf. afgrænsningen i tabel A.1. Konkret bygger identifikationen på fere kilder: Arbejde i OECD og Eurostat-regi, hvor de produktkoder, der relaterer sig til bekæmpelse af luftforurening, er defineret. Vindmøller falder under denne kategori. De produkter, Vindmølleindustriens medlemsvirksomheder sælger De produkter, virksomheder i Experian-branchen Vindmøller samt DB07-branchen Fremstilling af vindmøller og dele hertil, sælger Fra disse kilder fås en samlet bruttoliste af potentielt vindmøllerelaterede produkter. Som tidligere nævnt kan en virksomhed, der sælger vindmøllerelaterede produkter, også have andre produkter i sin portefølje. Det vil derfor ikke være alle produkter, de identificerede virksomheder sælger, der kan kategoriseres som vindmøllerelaterede. Listen er derfor kvalitetssikret, og produkter, der åbenlyst ikke har med vindmøller at gøre, er fjernet. Listen med produktkoder kan nu kobles til førnævnte registre, og der kan udregnes en vægt svarende til, hvor stor en andel af den samlede omsætning, de vindmøllerelaterede produkter udgør. Vægtning af brancher ekskl. energiselskaberne Fremgangsmåden for vægtningen består af to dele: 1. Udregningen af en kvantitativ vægt baseret på registerdata fra Danmarks Statistik 2. Vurdering af de identificerede virksomheders hjemmesider, inden for brancher, der har at gøre med den grønne sektor. Disse to dele kombineres, hvilket skaber den endelige branchevægt. Metoden bag vægtningen beskrives i det følgende. Kvantitative vægte Branchevægtene etableres på baggrund af, hvor stor en andel af virksomheders aktivitet, der knytter sig til produkter og services inden for vindmøller. Dette gøres med udgangspunkt i de identificerede vindmøllerelaterede produktkoder, som beskrevet ovenfor. Ved at anvende statistikkerne Industriens salg af varer samt Udenrigshandelen, er det muligt at udregne, hvor stor en andel af en virksomheds samlede salg hhv. eksport, der udgøres af vindmølleraterede produkter. Dette samvejes for hver virksomhed. De virksomheder, der sælger vindmøllerelaterede produkter, får således en vindvægt. Virksomhedernes salg af vindmøllerelaterede produkter og virksomhedernes samlede salg bliver aggregeret på brancheniveau, og vægtene for hver branche udregnes. De anvendte statistikker offentliggøres med to til tre års forsinkelse. Branchevægtene, der blev lavet i 2012, er således baseret på statstik for , mens de opdaterede branchevægte i 2016 baseres på statistik for Dette betyder, at tallene i denne 2016-version af branchestatistikken opdateres for 2010 og frem, og der kan derfor forekomme mindre afvigelser fra de tidligere branchestatistikker. Kvalitative vægte Når de relevante brancher er identificerede ud fra salget af vindmøllerelaterede produkter, er det muligt at foretage udtræk fra den omfangsrige Experian selskabsdatabase. I NATIONAL BRANCHESTATISTIK
21 DONG ENERGY ER WIND POWER WORKS
22 er i alt 130 brancher blevet identificeret gennem registerdata som brancher, der potentielt har en eller anden form for vindmøllerelateret aktivitet. Herefter er de største virksomheder (målt på antallet af ansatte), inden for hver branche blevet identificeret. Formålet med at identificere disse virksomheder er at undersøge hver virksomheds hjemmeside, for dermed at vurdere omfanget af virksomhedens vindmøllerelaterede aktiviteter. Ikke alle virksomheder i en branche kan gennemgås, og derfor er de største virksomheder udvalgt, da disse vil udgøre en stor andel af den samlede branche. I alt er mindst virksomheders hjemmesider blevet undersøgt for forskellige niveauer af vindmøllerelaterede aktiviteter i Den nedre grænse er 0 procent for virksomheder uden nogen form for vindmøllerelateret aktivitet. I forbindelse med opdateringen af branchevægtene i 2015 er ca. 220 virksomheders hjemmesider yderligere undersøgt. Virksomhederne er udvalgt på baggrund af størrelse og branche. Således er de største virksomheder (målt på beskæftigelse) i de 30 største brancher beskæftiget med vindrelateret produktion udvalgt. Konkret er de kvalitative vægte dannet på baggrund af virksomhedernes angivne forretningsområder. Hvis en virksomhed eksempelvis har fire forretningsområder, hvoraf et relaterer sig til vindmøller, har virksomheden fået en vægt på 25 pct., mens en virksomhed, der er rettet udelukkende mod vindmøllebranchen, får vægten 100 pct. Dermed ender vi op med en vindrelateret vægt mellem 0 og 100 pct. for de ca. 130 brancher for vægtene dannet i De kvalitative vægte er da opdateret for de 30 største brancher i Kombination af den kvantitative og den kvalitative vægt Den kvantitative og kvalitative tilgang munder ud i vægte på det 6-cifrede niveau fra det danske branchenomenklatur, også kaldet DB07. Det er nu muligt at kombinere de to typer vægte og udregne en fælles vægt for brancherne. Hvis de to vægte er på niveau med hinanden bruges et simpelt gennemsnit som den endelige vægt. For de resterende brancher, hvor dette ikke er tilfældet, er branchen undersøgt nærmere for at give en vurdering af, hvorvidt der skulle lægges mere betydning i den kvantitative vægt, den kvalitative vægt eller dem begge. Samlet bliver der således dannet en entydig vægt for hver branche, der angiver branchens andel af vindmøllerelaterede produkter. Uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er beregnet ud fra uddannelsesniveauet hos 116 virksomheder vægtet ift. branchevægten. Denne metode er ny for 2016 branchestatistikken, hvorfor uddannelsesniveauet ikke kan sammenlignes med tidligere branchestatistikker. Energiselskaber Energiselskabernes nøgletal er udregnet ud fra en gennemgang af regnskaberne, samt energiselskabernes egne data. Hovedparten af selskaberne har opgjort hvis stor en omsætning der kommer fra vindenergi. Ved de selskaber, hvor dette ikke er tilfældet er nøgletalende udregnet ud fra, hvor stor en andel af selskabernes energi der stammer fra vindmøller (MWH), hvilket bruges som vægt ift. selskabets totale energiomsætning. Sidste skridt er at kombinere de kvantitative vægte med de kvalitative vægte. 22 NATIONAL BRANCHESTATISTIK
23 WIND POWER WORKS VIDSTE DU AT HALVDELEN AF VINDMØLLEBRANCHENS LEVERANDØRVIRKSOMHEDER ER EJERLEDET (2015)? VINDMØLLEINDUSTRIEN BENT NIELSEN
24 Rosenørns Allé 9, 5. DK-1970 Frederiksberg C Tlf danish@windpower.org
Maj Branchestatistik Vindmølleindustrien. Udarbejdet af DAMVAD for Vindmølleindustrien
Maj 2013 Branchestatistik Vindmølleindustrien Udarbejdet af DAMVAD for Vindmølleindustrien For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,
Læs mereMetode: Vindmølleindustriens branchestatistik 2017
Metode: Vindmølleindustriens branchestatistik 2017 Dato: 06-06-2017 Branchestatistikken for Vindmølleindustrien 2017 dækker over aktiviteter (kombination af varer og tjenester) i den danske vindmøllebranche
Læs mereMaj Branchestatistik for Vindmølleindustrien. Udarbejdet af DAMVAD til Vindmølleindustrien
Maj 2015 Branchestatistik for Vindmølleindustrien Udarbejdet af DAMVAD til Vindmølleindustrien Udarbejdet af: DAMVAD Danmark Nyropsgade 37 DK-1602 København V Tel. +45 3315 7554 info@damvad.com damvad.com
Læs mereApril Branchestatistik Vindmølleindustrien. Udarbejdet af DAMVAD til Vindmølleindustrien
April 2014 Branchestatistik Vindmølleindustrien Udarbejdet af DAMVAD til Vindmølleindustrien For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other
Læs mereBRANCHESTATISTIK 2018 FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN
BRANCHESTATISTIK 2018 FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN JUNI 2018 INDLEDNING BENT NIELSEN Den årlige branchestatistik fra Vindmølleindustrien omhandler den samlede danske vindmølleindustri fra producenter af kernekomponenter
Læs mereREGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN
REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN Juni 2016 VINDMØLLEINDUSTRIEN TEKST OG DATA: Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. Bokse med Vidste du at er urelateret til DAMVAD Analytics.
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereBRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG
BRANCHESTATISTIK 017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG JUNI 017 INDLEDNING Denne rapport indeholder en analyse af vindmøllebranchens bidrag til samfundet i form af bl.a. skatter på nationalt, regionalt
Læs mereBRANCHESTATISTIK 2017 FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN
BRANCHESTATISTIK 2017 FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN JUNI 2017 INDLEDNING ERIK ROUG SK Den årlige branchestatistik fra Vindmølleindustrien omhandler den samlede danske vindmøllebranche fra producenter af kernekomponenter
Læs mereArbejdskraftsbehov i offshoresektoren. Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien
Arbejdskraftsbehov i offshoresektoren - VIND Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien Behovet for arbejdskraft i vindindustrien Redegøre for vækstforventningerne offshore og globalt generelt Vise
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal december 2015
Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mereNotat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.
Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereSyddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereVelfærdsteknologi i Region Nordjylland. Kortlægning og analyse udarbejdet af DAMVAD for Region Nordjylland
Velfærdsteknologi i Region Nordjylland Kortlægning og analyse udarbejdet af DAMVAD for Region Nordjylland November 2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk
Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereRegnskabsstatistikken d.3. juni 2015
Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk
København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereAJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND
MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst
Læs mereFremgang i væksthus tilbagegang på friland
Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne
Læs mereTitel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1
Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger
Læs mereSalget af videnrådgivning taber pusten
Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog
Læs mereOPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN
Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereVindmølleindustriens branchestatistik 2006
Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereKortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder
Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mere51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5
Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et
Læs mereRegionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA har ligesom resten af landet mærket til de seneste års krise, men har alligevel oplevet en noget bedre økonomisk
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereIndgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter.
1 2 3 Indgår i analysen ved hjælp af kvalitative dybdeinterviews (og dermed analyserende tekst), og markeres på slides som Mødeagenter. Indgår i analysen ved hjælp af kvantitative webinterview (og dermed
Læs mereMarkedet for vindenergi
Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereSUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereBrancheanalyse Automobilforhandlere august 2011
FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereFN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER
Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereVedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 22 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 6. december 2012 Materiale fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøllers
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereaug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet
Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereLEVERANDØRANALYSEN 2017 ANALYSE AF LEVERANDØRER TIL VINDMØLLEINDUSTRIEN
LEVERANDØRANALYSEN 7 ANALYSE AF LEVERANDØRER TIL VINDMØLLEINDUSTRIEN SEPTEMBER 7 FORORD Vindmølleindustrien tager hver sensommer temperaturen blandt gruppen af leverandørvirksomheder i vindmøllebranchen,
Læs mereOxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige
Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereFaglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark
Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereMonitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i
Læs mereEksportanalyse af Vandteknologi. Kina
Eksportanalyse af Vandteknologi Kina Juli 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ISBN: 978-87-7175-589-3 2 SVANA/ Eksportanalyse af Vandteknologi - Kina Indhold 1. Eksportanalyse - Kina
Læs mereOVERENSKOMSTSTATISTIK 2014
OVERENSKOMSTSTATISTIK 2014 20. maj 2015 OVERENSKOMSTSTATISTIKKEN FOR 2014 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Hovedtal, Kommuner Hovedtal, Regioner 1 3 Statistikken indeholder oplysninger
Læs mere