Forslag om ændret skolestruktur. På vej mod fremtidens skole Januar 2011

Transkript

1 Forslag om ændret skolestruktur På vej mod fremtidens skole Januar 2011

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD...5 BAGGRUND FOR RAPPORT...7 Baggrundsrapporter... 7 Rapporternes konklusioner... 8 Elevtalsudviklingens konsekvenser... 8 Debatportalen Fremtidens skole... 8 Proces for skolestrukturdebatten... 9 Kriterier, der indgår i Skoleområdets forslag til en ny skolestruktur: Valg af opdeling af kommunen i Skoleområder OMRÅDE 1 - BIRKERØD ØST...23 Beskrivelse af Skoleområdet Birkerød Øst Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andelen af 6-15 årige i skoledistriktet Forventet udvikling af 0-5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Skoleområde Birkerød øst Skolebygninger Behov for bygningsmæssige investeringer Skolernes indbyrdes placering Strukturforslag i Birkerød Øst Forslag 1: Skolestrukturen i Birkerød Øst forbliver uændret Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 2: Lukning af Kajerødskolen pr. 1. august Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag: 3 Lukning af Kajerødskolen og sammenlægning af Høsterkøb Skole og Sjælsøskolens distrikter Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling

4 Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole OMRÅDE 2 - BIRKERØD MIDT (TOFTEVANGSKOLEN, BISTRUPSKOLEN OG PARKVEJSKOLEN)...57 Beskrivelse af Skoleområdet Birkerød Midt Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andelen af 6 15 årige i distriktet Forventet udvikling af 0-5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Birkerød Midt Skolebygninger Bistrupskolen Toftevangskolen Parkvejskolen Skolernes indbyrdes placering Strukturforslag i Birkerød Midt Forslag 4: Skolestrukturen i Birkerød Midt forbliver uændret Generelle bemærkninger Elevtalsudviklingen Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 5: Uændret skolestruktur i Birkerød Midt, men skolestruktur i Birkerød Øst som i forslag 2 og Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 6: Nedlæggelse af Toftevangskolen Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skoleveje og afstande til skole Forslag 7: Nedlæggelse af Toftevangskolen og Kajerødskolen Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skoleveje og afstande til skole Forslag 8: Sammenlægning af Parkvejskolen og Toftevangskolen Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår

5 Skoleveje og afstande til skole OMRÅDE 3 HOLTE (DRONNINGGÅRDSKOLEN, NY HOLTE SKOLE, SKOVLYSKOLEN)...96 Beskrivelse af Skoleområdet Holte Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andelen af 6-15 årige i skoledistriktet Forventet udvikling af 0-5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Skoleområde Holte...98 Skolebygninger Dronninggårdskolen Ny Holte skole Skovlyskolen Skolernes indbyrdes placering Strukturforslag i Holte området Forslag 9: Uændret struktur i Holte-området Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 10: Sammenlægning af Ny Holte og Skovlyskolens skoledistrikter under én ledelse Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 11: Sammenlægning af del af skoledistrikt Ny Holte og Dronninggård under én ledelse Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole OMRÅDE 4 - NÆRUM/SØLLERØD (NÆRUM SKOLE OG VANGEBOSKOLEN) Beskrivelse af området Nærum/Søllerød Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andel af 6 15 årige i distriktet Forventet andel af 0 5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Søllerød/Nærum-området Skolebygninger Skolernes indbyrdes placering

6 Strukturforslag i Nærum/Søllerød området Generelle bemærkninger Forslag 12: Uændret skolestruktur i Nærum/Søllerød Generelle bemærkninger Elevtalsudviklingen Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 13: Sammenlægning af skoledistrikterne Nærum Skole og Vangeboskolen Generelle bemærkninger Elevtalsudviklingen Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole OMRÅDE 5 - TRØRØD/VEDBÆK (TRØRØDSKOLEN OG VEDBÆK SKOLE) Beskrivelse af Trørød/Vedbæk-området Elevtalsudviklingen Optaget i børnehaveklassen Andel af 6 15 årige i distriktet Forventet andel af 0 5 årige Udviklingen i omkostning pr. elev i Vedbæk/Trørød-området Skolebygninger Trørødskolen Vedbæk skole Skolernes indbyrdes placering Strukturforslag i Trørød/Vedbæk området Forslag 14: Uændret struktur i Trørød/Vedbæk Generelle bemærkninger Elevtalsudviklingen Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole Forslag 15: Udvidelse af Trørødskolens og Vedbæk Skoles distrikter Generelle bemærkninger Elevtalsudvikling Faglige rammevilkår Økonomiske rammevilkår Skolevejen og afstande til skole

7 Forord Hermed fremlægges forslag til forskellige scenarier for en fremtidig skolestruktur i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune har muligheden for at fremtidssikre skoleområdet og lave langvarige løsninger. Det skyldes, at kommunen stort set er fuldt udbygget, og at de forskellige boligområder er så "gamle", at der er sket en løbende til - og fraflytning, hvilket gradvist udjævner de perioder, hvor et boligområde er et rent børnefamilieområde og de perioder, hvor det er et "sølvbryllupskvarter". Som det fremgår af prognosen, så er der fortsat udsving i det samlede elevtal, og et nyt maximalt elevtal kan forventes om ca. 35 år, men det vil være et elevtal, som er lavere, end det vi kender i dag. På grund af den manglende udlægning af nye boligområder, vil der være tale om meget "kontrollerede" udsving. Formålet med de fremlagte scenarier er at understøtte en proces, hvor en fremtidig skolestruktur drøftes med henblik på at sikre et skolevæsen med faglige, facilitetsmæssige og økonomiske stærke skoler, der kan skabe rammevilkår for den bedst tænkelige skolegang for kommunens børn og unge. Samtidigt har det været væsentligt at analysere elevernes mulighed for at være selvtransporterende til og fra skole. Skolernes evne til at understøtte eleverne bedst muligt i deres skolegang stiller nye krav til organisationsformer og måder at tilrettelægge skoledagen og undervisningen på, således at aktiviteterne tager udgangspunkt i elevernes kompetencer og opstillede læringsmål. Etableringen af læringskulturer, hvor medarbejderne indgår i forpligtende lærende fællesskaber omkring udviklingen af undervisningen, vil ligeledes stille andre krav til medarbejdernes samarbejdsformer, tilgang til specialkompetencer og størrelsen på de faglige miljøer. Udgangspunktet for de økonomiske scenarier er den kendte givne økonomiske ramme for skolerne, som den ser ud i dag. Det betyder, at scenarierne angiver ændrede økonomiske rammevilkår, der, som en konsekvens af ændring i strukturer og tilpasning af bygningskapaciteten, kan frigive nogle af de bundne ressourcer til at igangsætte mange af de forslag, som bl.a. blev nævnt i forbindelse med debatten om fremtidens skole i efteråret En ny skolestruktur åbner mulighed for at anvende den samlede økonomi på en mere hensigtsmæssig måde samtidig med, at det kan skabe bedre rammevilkår for udviklingen og anvendelsen af medarbejdernes kompetencer og skolernes generelle faciliteter. 5

8 Det er væsentligt at understrege, at denne rapport i nogen grad bygger på den viden, der er indarbejdet i Skoleområdets rapport fra maj 2010 "Skolestruktur samt Skoleområdets notat fra september 2010 "Skoleøkonomi ved forskellige skolestørrelser". Hvor data direkte er anvendt herfra, er der henvisninger til disse. Endvidere er der på Rudersdal Kommunes hjemmeside "Fremtidens skole " en lang række informationer, der kan være væsentlige for den fulde forståelse. Det er vigtigt at understrege, at de scenarier, der er opstillede, kun viser de overordnede tendenser, idet de bygger på den forventede elevtalsudvikling og den klassedannelse, som elevtalsudviklingen vil medføre. Derfor skal de konkrete elevtal tages med de forbehold, der altid vil være gældende for en prognose, men de overordnede tendenser og konsekvenser vil ikke blive væsentligt ændret i forbindelse med de forskellige scenarier. Rapporten beskriver ikke selve processen i forbindelse med evt. strukturelle ændringer, idet dette tænkes drøftet med de involverede skoler i umiddelbar forlængelse af den overordnede beslutning. I rapporten er angivet, hvornår de enkelte strukturelle ændringer tidligst kan gennemføres. I rapporten er ikke beskrevet direkte konsekvenser for SFO (kun de steder, hvor elevtallet vil falde så meget, at det vurderes at have betydning for SFOens aktivitetsudbud). Hvis skolerne i forlængelse af en sammenlægning vælger kun at have indskolingsafdeling på en af skolerne, så vil der være mulighed for en besparelse på SFOens basisudgift. Rapporten er forsøgt opbygget på en måde, således at man kan læse om løsningsforslagene i de enkelte skoleområder separat. Med ønsket om en livlig og konstruktiv debat, der kan føre frem til en beslutning, der sikrer mulighederne for, at vi kan leve op til vores høje ambitionsniveau for vore skoler. Martin Tinning Skolechef, Rudersdal Kommune 6

9 Baggrund for rapport Denne rapport bygger på en lang række tidligere dokumenter mm. samt de særlige rammevilkår, der er gældende i Rudersdal Kommune. De væsentligste er kort beskrevet i det efterfølgende. Rudersdal Kommune har et højt ambitionsniveau for skolerne. Det er naturligt, fordi Rudersdal Kommune har nogle af de bedste rammevilkår for at lave et af de bedste skoletilbud til børn og unge. Rudersdal Kommunes elever ligger i top på en lang områder, men det betyder ikke, at resultaterne ikke fortsat kan blive bedre. Ambitionerne for Rudersdal Kommunes skoler er beskrevet i nedenstående vision. Rudersdal Kommunes skoler skal: være i international klasse og vise nye veje for skoleudvikling have en tydelig ledelse, der med høj faglighed sikrer høj kvalitet i samtlige skolens ydelser bygge på et professionelt læringsmiljø båret af høj faglighed og gode personlige kompetencer - og konstant at søge efter bedre løsninger have kvalitetssikring og løbende evaluering som en integreret del af alle skolers virke understøtte alle eleverne i at udnytte deres potentiale bedst muligt og udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. bygge på, at forældre og skole er i tæt dialog om understøttelse af det enkelte barns udvikling fylde hver dag med oplevelser, ny viden og glæde ved at gå i skole. Baggrundsrapporter Skoleområdet udarbejdede i foråret 2010 rapporten Skolestruktur Denne rapport beskriver en række af de tiltag og rammevilkår, der understøtter elevernes læring bedst mulig, samt elevtalsudviklingen, skoledistrikterne og skolernes fysiske rammer. Derudover har Skoleområdet udarbejdet notat om de økonomiske konsekvenser ved forskellige skolestørrelser og beregning af skolernes økonomiske rammevilkår og den økonomiske betydning 7

10 af forskellige strukturelle ændringer. Disse rapporter kan læses på: Rapporternes konklusioner De overordnede konklusioner på disse rapporter er, at elevtallet forventes at falde med næsten 20 % i den kommende 10 års periode. Faldet forventes at blive størst i Birkerød Øst og mindst i Holte området. Elevtallet forventes at toppe igen i ca. 2040, men vil formodentlig være ca. 500 elever lavere end i 2010 (ca ). Rudersdal Kommune er fuldt udbygget, og derfor kan der ikke forventes voldsomme afvigelser fra den overordnede tendens. Elevtalsudviklingens konsekvenser Konsekvensen af det faldende elevtal er, at flere skoler vil blive voldsomt presset på deres økonomi og, at omkostningen pr. elev vil være stigende, idet omkostningen til bl.a. bygninger pr. elev vil være stigende (samme bygningsmasse men færre elever). Med ambitionen om at skabe et af de bedste skoletilbud stilles der også andre krav til skolen om skolens indretning, faciliteter, tilbud og om medarbejdernes kompetencer mm. Hvis de krav skal kunne honoreres, så er det nødvendigt at se på skolerne på en anden måde, end det hidtil er sket. Debatportalen Fremtidens skole I forlængelse af rapporten "Skolestruktur " opbyggede Rudersdal Kommune en debatportal om fremtidens skole og afholdt en borgerworkshop. I forbindelse med denne debat kom der rigtig mange gode input til, hvad der opfattes som værende væsentlige elementer for fremtidens skole. Nogle af disse elementer indgår i de kriterier, som Kommunalbestyrelsen har vedtaget for de forskellige strukturforslag. Disse kriterier kan ses på følgende link: Mange af de ovennævnte input vil ligeledes indgå i arbejdet med at udvikle skolerne i Rudersdal Kommune, og de er blevet samlet i en hvidbog, der kan læses på: 8

11 Proces for skolestrukturdebatten Børne- og Skoleudvalget besluttede på deres møde d. 18. august 2010 en procesplan for drøftelse af en fremtidig skolestruktur. Denne rapport er oplæg til fase 4 og 5 i procesplanen. Den samlede proces strækker sig over mere end et år og er inddelt i 7 hovedfaser: Fase 1 (juni september 2010). Involvering af de primære interessenter (Kommunalbestyrelsen, skoleledere, tillidsrepræsentanter, MED, faglige organisationer, elever, forældre, skolebestyrelser og daginstitutionsbestyrelser). I denne fase sikrer Skoleområdet den størst mulige indsigt i elevtalsudviklingen, økonomiske og faglige konsekvenserne af forskellige fremtidige skolestrukturer. Fase 2 (september-oktober 2010). Offentlig debat om fremtidens skole i Rudersdal Kommune. Hvad skal skolerne give eleverne? - og hvad skal skolen derfor kunne? I denne fase kan alle borgere og interessenter komme med konstruktive input til at skabe de bedst tænkelige rammer for skolerne i Rudersdal Kommune. I denne debat inddrages alle interessenter, og der afsluttes med en borgerworkshop. Fase 3 (oktober-november 2010). Fastlæggelse af kriterier for en fremtidig skolestruktur. Skoleområdet udarbejder på baggrund af debatten forslag til kriterier i forbindelse med en fremtidig skolestruktur. Forslagene behandles i Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen i november Fase 4 (januar 2010) Behandling af forslag til scenarier for fremtidig skolestruktur baseret på fastlagte principper, der efterfølgende udsendes i høring. Fase 5 (februar-marts 2011) Høring af forslag til fremtidig skolestruktur De konkrete forslag til en fremtidig skolestruktur sendes i høring hos interessenter og borgere. I denne fase anbefales det eventuelt at afholde mindre interessent- og borgermøder i kommunens forskellige bydele. Høringsfasen afsluttes med et samlet interessent- og borgermøde. Fase 6 (april 2011). Politisk behandling og endelig beslutning om fremtidig skolestruktur. På baggrund af høringsfasen beslutter Kommunalbestyrelsen den fremtidige skolestruktur. Fase 7 (maj september 2011) Konkret plan for implementeringen af skolestrukturen. 9

12 Kriterier, der indgår i Skoleområdets forslag til en ny skolestruktur: Børne- og Skoleudvalget godkendte på deres møde d. 10. november 2010 nedenstående kriterier, som skal indarbejdes og beskrives i Skoleområdets forskellige forslag til en fremtidig skolestruktur. Faglighed: I skolestrukturforslagene foretages en vurdering af skolernes rammevilkår for etablering af faglige miljøer, mulighed for at etablere spidskompetencer og ressourcepersoner på skolen samt den generelle mulighed for at arbejde med holddannelse og anden tilrettelæggelse af skoledagen, der kan understøtte elevernes udvikling bedst mulig. Økonomi: I skolestrukturforslagene foretages der en vurdering af skolernes økonomiske rammevilkår for de enkelte forslag samt mulighederne for at give eleverne gode fælles faciliteter. Nærhed: Der ændres ikke på det nuværende afstandskriterium på maximalt 4 km mellem bopæl og indskolingsafdeling (til og med 3. klasse) og 6 km for elever fra 4. klasse. Ved eventuelle strukturændringer foretages en skolevejsvurdering. Tilpasning af bygningskapacitet i forhold til det faldende elevtal: I skolestrukturforslagene indgår alene forslag til skolelukninger i Birkerød Øst/Midt (Høsterkøb Skole, Sjælsøskolen, Kajerødskolen, Parkvejskolen, Toftevangskolen), da der her er den største elevtalsnedgang og bygningsmæssige overkapacitet. Der foretages samtidig en vurdering af anvendelse af de overskydende bygningsmæssige rammer til andre formål. Sammenlægning af skoler: I skolestrukturforslaget indgår også forslag, hvor der arbejdes med sammenlægning af skoler og, hvor der fastholdes skoleaktivitet på eksisterende matrikler. Skoler for enkelte årgange: Der åbnes for, at skoler, i samarbejde med anden skole, kan anmode Kommunalbestyrelsen om at arbejde med indskolings- og udskolingsskoler, så længe der tages højde for afstandskriteriet. 10

13 Kriterierne vil være indarbejdet og kommenteret i de enkelte scenarier med særligt fokus på en vurdering af strukturforslagets betydning for skolens faglighed, økonomi og skoleveje samt eventuel frigivelse af bygningsmassen til andre formål. Uddybende beskrivelse af faglighed I beskrivelse af de enkelte scenarier forholder Skoleområdet sig til skolens rammevilkår for faglighed. Skoleområdets vurdering bygger på følgende forhold: Faglige miljøer Erfaring og forskning viser, at lærernes kompetencer er afgørende for elevernes udbytte af deres skolegang. Skoleområdet opfatter det derfor som væsentligt, at den enkelte skole kan opbygge faglige miljøer af en sådan størrelse (minimum 4-5 faglærere), der sammen fortløbende kan udvikle fagets didaktik, løbende evaluering af elvernes udbytte af undervisningen, udvikling af egne og hinandens kompetencer, udvikle og bruge velegnede læremidler (undervisningsmaterialer), anvendelse af moderne teknologi, synliggørelse af faget mm. Dette er en kultur, der ikke har været en systematisk tradition for i Danmark, hvorfor effekten af dette endnu ikke har været målbar. Oftest har udviklingen af undervisningen været overladt til den enkelte lærer, hvorfor faggruppens størrelse ikke har haft en betydning. De foreløbige erfaringer på de skoler, der har etableret disse faglige miljøer er meget positive og forventes at have en afgørende betydning for den fortsatte udvikling af undervisningen. Ressourcepersoner Flere og flere entydige anbefalinger peger ligeledes på betydningen af ressourcepersoner med særlige kompetencer, der kan understøtte den enkelte medarbejders udvikling af egen praksis, understøtte fagområdets udvikling mm. I Rudersdal Kommune har der gennem flere år været læsevejledere på alle skoler, hvilket har haft en væsentlig betydning for elevernes flotte læseudvikling bl.a. via en systematisk udvikling af læseundervisningen. I Rudersdal Kommune er der foreløbig igangsat uddannelse af undervisningsvejledere i dansk, matematik, naturfag, engelsk, idræt/sundhed, specialundervisning/inklusion. Hertil kommer læsevejledere, uddannede lærere i RR (Reading Recovery) og AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel). 11

14 Det har dog vist sig vanskeligt for de mindste skoler, at kunne finansiere ressourcepersoner på alle disse områder. I de følgende år er der ligeledes planer om uddannelse af ressourcepersoner/ undervisningsvejledere i skolens øvrige fagområder. Læremidler Der stilles fortsat større og større krav om tilgang til et stort udvalg af differentierede læremidler, der kan understøtte den enkelte elevs udvikling. Endvidere vil udviklingen af anvendelsen af IT stille ændrede krav til tilgangen og anvendelsen af IT. Dette vil kræve at skolens læremiddel - samling er forholdsvis stor, kompleks og varieret. Skolens mulighed for at tilgodese dette vil være afhængig af elevtallet på de enkelte klassetrin. Organisering af undervisningen Organiseringen af undervisningen skal skabe sammenhængende meningsfulde undervisningsforløb, der tilgodeser den enkelte elev. Dette stiller andre krav til undervisningen, hvor anvendelsen af medarbejderressourcen i forhold til den enkelte elevgruppe vil være central. Det betyder, at det løbende vurderes, hvordan eleverne organiserer for at medarbejderressourcen anvendes bedst muligt. De fleste elever vil kunne træne individuelt, hvis opgaverne er tilpasset deres niveau, endvidere vil en struktureret anvendelse af f.eks. cooperative learning understøtte elevernes læring og anvende deres forskellige kompetencer. Dette kan godt ske samtidig med, at læreren giver instruktion/vejledning om metodeanvendelse eller lignende individuelt eller til en mindre gruppe. Det stiller andre krav til læringsmiljøets indretning. Faciliteter IT vil givet udvikle sig markant indenfor undervisningsområdet i de kommende år, hvilket vil stille øgede krav til skolernes faciliteter og udstyr. Men også på en lang række andre områder vil nye materialer stille ændrede krav (f.eks. Lego-lab o. lign). Det vil kræve et vist elevgrundlag for at skolerne har råd til at investere i denne udvikling, Uddybende beskrivelse af ressourcer I beskrivelse af de enkelte scenarier forholder Skoleområdet sig til skolens rammevilkår for faglighed. Skoleområdets vurdering bygger på følgende forhold: 12

15 Basisudgifter I forbindelse med driften af hver skole er der en række bundne basisudgifter, som er uafhængige af elevtallet. Dette beløb er typisk mellem 5 og 7 mio. kr. Endvidere er der en basisudgift i forbindelse med hver klasse til det pligtige minimumstimetal og en klasselærerakkord, typisk er dette beløb mellem og kr. Skolerne har således en række bundne udgifter til henholdsvis skolen og den enkelte klassedannelse. Økonomisk råderum Skolens økonomiske råderum er det beløb, der er tilbage pr. elev, når basisudgifterne er dækket. Dette beløb kan anvendes til holddannelse, støttetimer, læremidler, elevaktiviteter, lejrskoler, inventar, administration mm. Skoleområdet har i vurderingen af konsekvenserne for de forskellige scenarier taget udgangspunkt i, at skolerne som minimum skal fastholde det nuværende gennemsnitlige rådighedsbeløb på kr. pr. elev Dette rådighedsbeløb vil række længere på en stor skole i forhold til en mindre, idet der vil være et rationale på nogle af udgifterne, Klassestørrelse I vurderingen er det væsentligt for Skoleområdet, at den enkelte skole har en stabil klassedannelse med en klassekvotient på omkring elever, idet dette giver væsentligt bedre rammevilkår for at tilrettelægge en undervisning, der kan tage højde for en varieret personaleressource i forhold til de enkelte aktiviteter. Således vil der være mange aktiviteter, der sagtens kan gennemføres med elever og en evt. organisering, hvor eleverne arbejder individuelt, sammen parvis eller i grupper eller med fælles oplæg. Forskellen i modsætning til en klassedannelse med f.eks. 16 elever er, at det er muligt ved f.eks. 24 elever at have to-lærer eller holddannelse i halvdelen af timerne med den samme gennemsnitlige ressourceanvendelse pr. elev som ved 16 elever, dermed udbygges muligheden for at tage udgangspunkt i elevgruppens forskellige forudsætninger. Opdeling af kommunen i skoleområder Kommunen er i dag opdelt i 13 skoledistrikter. Skoleområdet har valgt at se på Rudersdal Kommune som en samlet helhed uafhængigt af nuværende skoledistrikter, og herefter opdele kommunen i 5 skoleområder. 13

16 Oversigt med opdeling af skoledistrikterne i 5 skoleområder de farvede felter Områderne er så vidt mulig udvalgt i forhold til sammenhængende bymæssige områder samt et nogenlunde ensartet befolkningsgrundlag på ca borgere. Opdelingen af de 5 skoleområder betegnes som følgende: 1. Birkerød Øst, 2. Birkerød Midt, 3. Holte/Øverød, 4. Nærum/Søllerød/Skodsborg, 5. Vedbæk/Trørød/Gl. Holte 14

17 Skoleområde 1: Birkerød Øst (Kajerødskolen, Sjælsøskolen og Høsterkøb skoles skoledistrikter) Området er det geografisk største skoleområde, det strækker sig fra Isterød og det østligste Sandbjerg til Carinaparken i vest og fra Rude Skov i syd til kommunegrænsen mod Allerød og Hørsholm i Nord. Området består af et tættere befolket område omkring Birkerød by og med mindre boligområder i Ravnsnæsset, Isterød, Høsterkøb, Ubberød, Brådebæk og Sandbjerg og derudover spredt bebyggelse. Området Sandbjerg og Ubberød kan enten indgå i dette område eller tilføres Trørød/Vedbæk for de ældste elevers vedkommende. I de konkrete scenarier er der beskrevet konsekvenser af begge muligheder. Området Birkerød Øst hænger i den vestlige ende sammen med området Birkerød Midt, hvorfor det vil være naturligt i nogle sammenhænge, at se dele af disse to områder samlet, hvilket ligeledes vil være beskrevet i scenarierne. Der bor ca borgere i området. 15

18 Skoleområde 2: Birkerød Midt (Parkvejskolen, Bistrupskolen og Toftevangskolens skoledistrikter) Dette område er naturligt afgrænset med kommunegrænserne mod Allerød og Furesø Kommune, Vaserne og Kongevejen. Dog kan der indgå forskellige vurderinger af, hvad der er den mest hensigtsmæssige grænse mellem Birkerød Øst og Birkerød Midt, hvilket vil være beskrevet i scenarierne, samt en vurdering af om den tidligere kommunegrænse mellem Birkerød og Søllerød er den naturlige grænse mellem Birkerød Midt og Holte-området. Der bor ca borgere i området. 16

19 Skoleområde 3: Holte (Dronninggårdskolen, Ny Holte Skole og Skovlyskolens skoledistrikter) Dette område er naturligt afgrænset af Rude Skov, Søllerød Naturpark, Kirkeskoven, Geels Skov, Kommunegrænsen mod Lyngby Tårbæk, Furesøen og den tidligere kommunegrænse mellem Birkerød og Søllerød. Der vil blive foretaget en vurdering af, om den tidligere kommunegrænse mellem Birkerød og Søllerød er den naturlige grænse mellem Birkerød Midt og Holte-området. Der bor ca borgere i området. 17

20 Skoleområde 4: Nærum/Søllerød (Nærum Skole og Vangeboskolens skoledistrikter) Dette område er naturligt afgrænset af Øresund, kommunegrænsen til Lyngby-Tårbæk, Geels skov, Kirkeskoven og Kikhanerenden. Der vil blive foretaget en vurdering af, om det er mest hensigtsmæssigt at Skodsborg hører til Nærum/Søllerød eller til Trørød/Vedbæk. Der bor ca borgere i området. 18

21 Skoleområde 5: Trørød/Vedbæk (Trørødskolen og Vedbæk Skoles skoledistrikter) Dette område er naturligt afgrænset af Søllerød Naturpark, Kikhanerenden, Jægersborg Hegn, Øresund og den tidligere kommunegrænse mellem Birkerød og Søllerød. Området Sandbjerg og Ubberød kan enten fortsat indgå i Birkerød Øst eller tilføres Trørød/Vedbæk for de ældste elever og dele af det for de yngre elever afhængig af en endelig skolestruktur i Birkerød Øst. Skodsborg kan evt. tilføres dette skoleområde fra Nærum/Søllerød. Der bor ca borgere i området. 19

22 Sammenfatning Skoleområdet har i alt udarbejdet 15 mulige scenarier, heraf udgør de fem af disse en uændret struktur, et for hvert af de 5 skoleområder og et scenarium dubleres, da det indgår i to forskellige områder, Ændringsforslagene er følgende Forslag 2 Forslag 3 Forslag 6 Lukning af Kajerødskolen Lukning af Kajerødskolen og sammenlægning af Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen. Lukning af Toftevangskolen Forslag 7 Lukning af Kajerødskolen og Toftevangskolen (forslag 2 og 6) Forslag 8 Sammenlægning af Toftevangskolen og Parkvejskolen (ikke aktuelt, hvis forslag 6 eller 7 gennemføres) Forslag 10 Forslag 11 Forslag 13 Forslag 15 Sammenlægning af Ny Holte skole og Skovlyskolen Sammenlægning af Dronninggårdskolen og Ny Holte skole og overførsel af dele af Ny Holte skoles distrikt til Skovlyskolen (alternativ til forslag 10). Sammenlægning af Nærum og Skole og Vangeboskolen og overførsel af Skodsborg til Vedbæk Skole. Udvidelse af Trørødskolen og Vedbæk Skoles distrikter. Alle ændringsforslagene vil forbedre skolernes faglige og økonomiske rammevilkår i forhold til en uændret struktur. Afstand til skole og skoleveje Afstandene til skole vil for mindre elevgrupper blive en smule længere end i dag, men vil ikke overskride det fastsatte afstandskriterier med undtagelse af enkelte børn fra Skodsborg, der dog allerede i dag overskrider dette kriterium. Der vil være en mindre udvidet befordringsforpligtigelse for elever i bh.kl. 3. kl. Skoleområdet anbefaler en realisering af den i Kommuneplanen angivne stiforbindelse mellem Ubberød og Sandbjerg samt sti/cykelstier langs Sandbjergvej og Gøngehusvej. 20

23 Reduktion i antallet af skoler Gennemføres de mest vidtgående forslag (forslag 3, 7, 10 el. 11, 13 og 15) vil det reducere antallet af skoler fra 13 til 8. Økonomi Hvis der ikke foretages nogle strukturændringer, vil det være nødvendigt at tilføre skolerne ca. 112 millioner kr. i den kommende 11 års periode, såfremt det nuværende rådighedsbeløb pr. elev på kr. skal fastholdes. Hvis det mest vidtgående forslag gennemføres (se ovenfor), vil det over en 11 års periode give skolerne et samlet rådighedsbeløb, der er 93 millioner kr. højere end i dag. Det gennemsnitlige rådighedsbeløb vil blive forhøjet til gennemsnitligt kr. pr. elev. Ved en gennemførelse af den mest vidtgående strukturændring forbedres skolernes samlede rådighedsbeløb således med 205 mio. kr. over en 11 års periode eller svarende til ca. 20 mio. kr. årligt (beløbet er stigende i det meste af perioden). En del af dette forbedrede rådighedsbeløb vil formodentlig blive anvendt til flere holdtimer, der kan understøtte undervisningen i de gennemsnitlige lidt større klasser. Men derudover vil der tillige være ressourcer til at forbedre de generelle vilkår. I tillæg til ovenstående er der beregnet sparede årlige bygningsomkostninger ved lukning af 2 skoler på ca. 7 mio. kr. årligt eller svarende til ca. 50 mio. kr. i perioden fra 2014/15 og frem til Ved lukningerne og sammenlægning af skolerne kan skolernes basisudgifter reduceres med ca. 9 mio. kr. årligt eller svarende til ca. 85 mio. kr. for hele perioden, hvis de første sammenlægninger gennemføres fra 2012 jvf. Nedenstående. Skoleområdet har ikke forholdt sig til, hvad reduktionen i basisudgifterne kan anvendes til, men peger blot på potentialet i reduktionen. Ved en uændret struktur må det forventes, at der minimum skal investeres 75 mio. kr. i anlæg på skolerne i Birkerød Øst, hvis de skal leve op til de øvrige skolers rammevilkår (Høsterkøb er undtaget). En gennemførelse af det mest vidtgående forslag vil kræve anlægsinvesteringer på ca. 85 mio. kr. for at skabe gode faciliteter på de resterende skoler. Der kan desuden komme andre anlægsudgifter, hvis nogle af de sammenlagte skoler vælger kun at lave tilbud for indskolingen eller udskolingen på den ene matrikel, men denne udgift forventes at blive opvejet af bedre lokaleudnyttelse og langsigtede besparelser. 21

24 Faglige rammevilkår De fleste af skolerne vil, ved det mest vidtgående forslag, få en størrelse, der give gode rammevilkår for at etablere faglige miljøer i de fleste fagområder og uddanne ressourcepersoner til flere fagområder. Elevtallet på de fleste klassetrin og klassestørrelserne skaber gode rammevilkår for holddannelse og tilrettelæggelse af en undervisning, der understøtter eleverne bedst muligt. I skoleområder med mere end en skole kan et udvidet samarbejde overvejes, ikke mindst om undervisning i udskolingen, herunder alternativt endnu mere vidtgående forslag end de opstillede scenarier. Et fagligt samarbejde på tværs af alle skolerne kan med fordel fastholdes og udbygges yderligere. Skolernes størrelse giver gode muligheder for at etablere gode faciliteter og et stort udbud af varierede undervisningstilbud. Samlet set vil den endelige beslutning om en fremtidig skolestruktur have afgørende betydning for skolernes fremtidige rammevilkår. Bistrupskolen - set fra øst 22

25 Område 1 - Birkerød Øst Beskrivelse af Skoleområdet Birkerød Øst Området er det geografisk største skoleområde, det strækker sig fra Isterød og det østligste Sandbjerg til Carinaparken i vest og fra Rude Skov i syd til kommunegrænsen mod Allerød og Hørsholm i Nord. Området består af et tættere befolket område omkring Birkerød by og med mindre boligområder i Ravnsnæsset, Isterød, Høsterkøb, Ubberød, Brådebæk og Sandbjerg og derudover spredt bebyggelse. Området Sandbjerg og Ubberød kan enten indgå i dette område eller tilføres Trørød/Vedbæk for de ældste elevers vedkommende. Området Birkerød Øst hænger i den vestlige ende sammen med området Birkerød Midt, hvorfor det vil være naturligt i nogle sammenhænge, at se dele af disse to områder samlet. Der bor ca borgere i området. Figur 1: Kort over skoleområdet Birkerød Øst 23

26 Elevtalsudviklingen Birkerød Øst er det område i Rudersdal Kommune med det største forventede fald i elevtallet i den kommende 11 års periode, hvor det samlede elevtal forventes at falde fra 1271 elever til 809 elever svarende til et fald på 36 %. De forventede fald i elevtallene fremgår af nedenstående skema jf. tidligere udarbejdede skolestrukturrapport. Tabel 1: Forventede elevtal på skolerne i Birkerød Øst Kajerødskolen Sjælsøskolen Høsterkøb Skole Elevtal i område Det må forventes, at elevtallet på Sjælsøskolen vil falde yderligere med elever i de efterfølgende år på baggrund af det faldende elevtal på Høsterkøb Skole, hvor Sjælsøskolen optager elever fra. Optaget i børnehaveklassen Elevtalsfaldet starter fra de yngste klasser i forbindelse med skolestarten. Som det fremgår af tabel 2, vil dette elevtalsfald for alvor begynde i 2014 og være tiltagende i resten af prognoseperioden. Samtlige 3 skoler vil blive 1-sporede skoler. Det samlede antal spor i Birkerød Øst vil falde fra 6 til 3 spor i prognoseperioden. Tabel 2: Forventede elevtal i børnehaveklasserne på skolerne i Birkerød Øst Kajerødskolen Sjælsøskolen Høsterkøb Skole Elevtal i område Det forventes ikke, at antallet af børnehaveklasseelever vil falde yderligere, da det forbliver stabilt på dette niveau i nogle år for derefter langsomt at stige i den kommende års periode, dog ikke så højt som det elevtal, der kendes i dag. Det kan bl.a. ses af en meget høj andel af 6-15 årige i dette skoledistrikt. 24

27 Andelen af 6-15 årige i skoledistriktet Andelen af 6-15 årige er meget høj i Høsterkøb Skoles distrikt (Ubberød og Brådebæk), hvilket er et kendt mønster fra andre nye boligområder, der tiltrækker mange børnefamilier. Udviklingen i andelen af de 6-15 årige for de 3 skoledistrikter ses af tabel 3. Tabel 3: Forventet andel af 6-15 årige i forhold til skoledistriktets samlede 0-99 årige i Kajerødskolen 14,3 13,8 13,3 12,8 12,2 11,6 11,2 10,5 10,4 10,0 9,4 Sjælsøskolen 15,4 15,7 14,9 15,0 14,5 13,7 13,0 12,9 12,2 11,8 11,1 Høsterkøb Skole 19,7 20,3 19,8 19,4 18,6 18,5 17,9 17,4 16,7 15,7 14,5 Rudersdal 14,3 14,2 13,9 13,7 13,4 13,0 12,7 12,5 12,1 11,9 11,8 Som det fremgår af skemaet er andelen af 6-15 årige i Birkerød Øst større end gennemsnittet for hele Rudersdal Kommune i begyndelsen af prognoseperioden, mens det falder til en anelse under kommunens gennemsnit i Som det fremgår, ligger andelen af 6-15 årige i Høsterkøb Skoles distrikt væsentligt over det kommunale gennemsnit i hele perioden, og må derfor forventes at falde yderligere i de efterfølgende år, og vil formodentlig aldrig nå op på den nuværende andel igen. Dette mønster kan ses af figur 6 side 16 i rapporten Skolestruktur , hvor man kan se, hvordan elevtallet i hele Rudersdal Kommune svinger i perioden fra , som en konsekvens af den voldsomme udbygning af kommunen fra midten af 50 erne og frem til midten af 70 erne. Det må dog forventes, at det samlede elevtal i området vil stige til omkring 1100 elever i Sjælsøskolen - set fra syd 25

28 Forventet udvikling af 0-5 årige Som det fremgår af nedenstående tal fra Rudersdal Kommunes befolkningsprognose 2010 ses antallet af 0-5 årige samlet at være faldende i hele perioden, hvorfor elevtallet ligeledes må forventes at være faldende i forlængelse af perioden. Kajerødskolen er let stigende i slutningen af perioden og Høsterkøb skole er næsten stabil, mens Sjælsøskolen fortsat falder let. Prognosetallene er naturligvis noget usikre i den sidste ende af prognoseperioden ikke mindst for gruppen af 0-5 årige, men tallene viser en tendens for området, som normalt vil være gældende, ikke mindst i et fuldt udbygget boligområde. Tabel 4: Forventet udvikling af 0-5 årige i skoledistrikterne i Birkerød Øst Kajerødskolen Høsterkøb Skole Sjælsøskolen Område Udviklingen i omkostning pr. elev i Skoleområde Birkerød øst Nedenstående diagram viser udviklingen i omkostningen pr. elev i perioden fra 2008 til Som det ses af diagrammet forventes en stigning i omkostningen fra 2012 på kr./elev til kr./elev i 2021 og forventes at stige yderligere de efterfølgende år. Omkostningen pr. elev stiger således med gennemsnitlig ca kr. pr. elev. ( kr. på Høsterkøb Skole, kr. på Kajerødskolen og kr. på Sjælsøskolen). Stigningen skyldes uforandrede basisudgifter for skolerne og en fastholdelse af de nuværende bygningsomkostninger (se yderligere beskrivelser i Skolestrukturrapport og Økonomisk notat ved forskellige skolestørrelser). Hvis den nuværende omkostning pr. elev skal fastholdes, vil det kræve en tilpasning af bygningskapaciteten i området og en reduktion i basisomkostningerne. 26

29 Udgift pr. elev Udgift pr. elev Figur 2: Udvikling i udgift pr. elev, Område 1 Skolebygninger Funktionaliteten for de 3 skoler i forhold til nutidens skoleformål kan beskrives som følger: Høsterkøb Skole Skolen er bygget i begyndelsen af 1900-tallet, hvor kravene til en folkeskole var anderledes end i dag, hvilket også afspejles i skolens bygningsmæssige rammer. Hovedparten af skolens klasselokaler er af mindre størrelse, men flere med tilknyttede nicher og mindre lokaler til opdeling af eleverne. Der er dog ikke nogen naturlig sammenhæng mellem klasserne eller adgang til centrale fællesområder. Skolens mange små bygninger gør det vanskeligt at skabe en større sammenhæng og lave en fuld integration mellem SFO og undervisning. Idrætsfaciliteterne består af en enkelt gymnastiksal, der ikke kan dække behovet. En række klasser gennemfører derfor idrætsundervisningen i Sjælsøskolens hal. Sløjd gennemføres ligeledes på Sjælsøskolen. Musikundervisningen gennemføres i det nærliggende Høsterkøb Forsamlingshus. Skolen har rigtig gode udendørsarealer i direkte tilknytning til skolen. 27

30 Samlet vurderes skolens overordnede fysiske rammer at være utidssvarende i forhold til, hvordan man ville bygge en skole i dag, og den mangler en lang række faciliteter og muligheder som f.eks. fællesområder. Dog er selve undervisningsområderne rimelige til understøttelse af elevernes læring. Der er midlertidigt opsat pavilloner på tennisklubbens baner med plads til 4 klasser. Der er givet en midlertidig tilladelse til opstillingen frem til Når disse nedtages reduceres skolens kapacitet med ca. 60 elever. Brugerne oplever skolens rammer som meget hyggelige og rare. Skolens vedligeholdelsesmæssige stand må beskrives som god. Der er ingen udbygningsmuligheder på skolens matrikel. Figur 3: Kort over Høsterkøb skole Kajerødskolen Kajerødskolen består af tre fløje, hvoraf den nordligste fløj har lokaler i to etager. Desuden har den to mellembygninger, der rummer administration, lærerværelse m.m. samt idrætssale. Alle klasseværelser har egen indgang fra det fri og garderobe med toilet. En række af lokalerne har fået indbygget skydedøre, således at lokalet kan udvides til det dobbelte areal. Endvidere har en del af klasselokalerne et fælles lokale til deling, som kan anvendes til gruppe- og eller holdundervisning. SFOen for bh.kl.-2.kl. ligger på nederste etage med adgang til børnehaveklasserne, der er placeret umiddelbart i etagen ovenover. Dagplejen og nogle områdeinstitutionsledere har deres legestue 28

31 beliggende på skolen ved siden af SFOen. SFO for kl. er placeret i en større patriciervilla fra 1924 med nyopført tilbygning fra 2004 på Bakkevej. Klasselokalerne er generelt store, men på grund af skolens bygningsmæssige struktur er det vanskeligt at lave sammenhæng i undervisningen for flere klasser, fordi der ikke er direkte adgang til fælles arbejdsområder mm. Den arkitektoniske grundudformning ville formodentlig ikke blive anvendt i dag, da den medfører at meget undervisning let bliver bundet til klasseundervisning i klasselokalet. Skolen har udearealer i direkte tilknytning til skolen samt boldbaner nogle hundrede meter fra skolen. Legeredskaber mm. er nedslidt, hvorfor der må forventes en investering på ca. 1,5 mio. kr. til en opdatering på dette område. Samlet vurderes skolens fysiske rammer at være mindre gode til understøttelse af elevernes læring. Skolens klimaskærm er primært vinduespartier og den direkte adgang fra udearealer til klasserum skaber megen træk, som Arbejdstilsynet har påtalt. At udbedre disse forhold forventes at koste ca. 9 mio.. kr. Derudover er der et generelt behov for indvendig vedligeholdelse og renovering på ca. 8 mio. kr. Vedr. udbygning af Kajerødskolen vurderer Byplan, at det vil være muligt at etablere yderligere etageareal ved overdækning af eksisterende gårdrum. En udbygning på ca m2 forventes at koste ca. 35 mio. kr. En sådan udbygning ville delvist kompensere for de manglende fællesarealer og mulighed for at skabe mere sammenhængende undervisningsmiljøer, men vil ikke kunne skabe ideelle rammer, da udgangspunktet dertil er for ringe. Forudsætningen for en evt. overdækning vil være, at bebyggelsesprocenten i kommuneplanrammen for område Bi. D2 hæves og, at en ny lokalplan åbner mulighed for udbygningen. En ny lokalplan skal endvidere tage stilling til behovet for friarealer. Matr. nr. 4eh anbefales ikke bebygget, da arealet indgår i en grøn kile og er udpeget som særligt værdifuldt landskab i Kommuneplan

32 Figur 4: Kort over Kajerødskolen Sjælsøskolen Sjælsøskolen var oprindeligt bygget som en åben plan skole. I dag er de fleste klasser dog afgrænset med skillevægge. Den har tre blokke med klasserum, som omkranser et centralt rum og giver god sammenhæng mellem klasserum og individuelle- og gruppearbejdspladser. I forbindelse med en ombygning af skolens blok 2 i 2004, er der skabt et åbent undervisningsmiljø for skolens mellemtrin. Dette område lider dog under nogle akustiske problemstillinger, der bør udbedres. Skolen har en stor idrætshal, der tillige anvendes meget af foreningslivet. Der er desuden SFO og SFK til og med 5. klasse på skolen. Skolen har SFO og undervisning i fælles fysiske rammer i en af skolens blokke. Sjælsøskolen råder over et meget stort udeareal, der netop er blevet udbygget med yderligere legeredskaber. Samlet vurderes skolens overordnede fysiske rammer at være rigtig gode til understøttelse af elevernes læring. Vedr. udbygning af Sjælsøskolen vurderer Byplan, at der er realistiske muligheder for at etablere en fjerde fløj i tilknytning til Sjælsøskolens østlige hjørne. Udvidelse med ny fløj på ca m2 vil koste ca. 36 mio. kr. En sådan udbygning vil give Sjælsøskolen en samlet kapacitet på ca. 40 klasser eller op til 900 elever. 30

33 Forudsætningen er, at der sker en ny lokalplanlægning med en ny rummelighed og en stillingtagen til arealdisponeringen. Figur 5: Kort over Sjælsøskolen Behov for bygningsmæssige investeringer De tre skoler har forskellige behov for bygningsmæssige investeringer. Høsterkøb Skole er blevet udbygget og renoveret indenfor de seneste 10 år. Der er begrænsede muligheder indenfor de bygningsmæssige rammer for at forbedre skolens funktionalitet yderligere. Kajerødskolen har behov for en gennemgribende renovering af de indvendige arealer. Desuden er der behov for renovering af skolens klimaskærm samt udearealer. Skolens legeplads er nedslidt og delvis fjernet af sikkerhedsmæssige årsager. På Sjælsøskolen er der akustiske problemer i fløj 2, som bør udbedres, samtidig med et generelt vedligeholdelsesbehov i alt 2,8 mio.kr. Samlet set vurderes behovet for bygningsmæssige investeringer ved en uændret struktur at være ca. kr. 39 mio. 31

34 Tabel 5: Oversigt over skolernes bygningsmæssige rammer og investeringsbehov, Område 1 Samlet areal til undervisning (m2) Høsterkøb Skole Kajerødskolen Sjælsøskolen Samlet udeareal (m2) Skolens elevkapacitet 260 (til 2015) 200 (efter 2015) Restrummelighed Ingen Ingen Ingen Udbygningsmuligheder Ingen Ved lokalplansændring kan dele af indergård bebygges (800 efter udbygning) Ved lokalplansændring kan der udbygges med en 4. fløj Investeringsbehov: (Indvendig, klimaskærm, udearealer) Ingen investeringsbehov Klimaskærm: Kr. 9 mio.. Overdækning gangarealer: Kr. 7 mio.. Indvendige bygningsforbedringer: Kr. 8 mio. Indvendigt vedligehold: Kr.: 1,3 mio 1) Udbygning forbedring af funktionalitet (1.600 m2): Kr. 35 mio. Udearealer: Kr. 1,5 mio. Indvendige bygningsforbedringer: Kr. 11 mio. Indvendigt vedligehold: Kr ) Blok 2 Udbedring akustiske forhold: Kr. 2,5 mio. 1) Iht. Indvendig vedligeholdelsesplan Samlet investeringsbehov op til 62 mio. kr. (heraf 35 mio. kr. udbygning for at understøtte funktionalitet) Samlet investeringsbehov op til 14 mio. kr. Skolernes indbyrdes placering Skolerne er indbyrdes placeret med en "cykelafstand" på henholdsvis 2,1 km mellem Kajerødskolen og Sjælsøskolen, 2,6 km mellem Sjælsøskolen og Høsterkøb skole og mellem Høsterkøb Skole og Kajerødskolen er "cykelafstanden" 4,7 km. Den største afstand for eleverne i skoledistriktet til de 3 skoler er: Kajerødskolen: Høsterkøb Skole Sjælsøskolen 1,2 km 4,0 km 2,3 km (til 5. klasse) og 6,5 km fra 6. klasse På Sjælsøskolen vil der for 6. klassernes vedkommende være kortere afstand til Trørødskolen end til Sjælsøskolen for de af eleverne, der bor syd for Hørsholm Kongevej. Det østligste af Sandbjergvej vil have kortere afstand til Vedbæk Skole. 32

35 Der er i Kommuneplan 2009 skabt et plangrundlag for at etablere en rekreativ stiforbindelse mellem Ubberød og Sandbjerg. Endvidere rekreative stier langs Gøngehusvej og Sandbjergvej, der vil gøre dette område cykelsikkert. Kvaliteten af en rekreativ sti vil normalt være en ubelyst sti med eller uden fast belægning. Såfremt kravene til stiens kvalitet skal være større f.eks. i form af belysning, vil det kræve yderligere forhandling med involverede lodsejere. Sådanne forhandlinger kan erfaringsmæssigt være langvarige. Alternativt er der mulighed for at ekspropriere til stier til skoleformål. Der er planlagt trafikstier langs Sandbjergvej og Gøngehusvej. Disse strækninger kan sammen med de eksisterende forbindelser langs Gøngevangen og motorvejen sikre stiforbindelser til Trørødskolen. På nedenstående kort er angivet stiforbindelser og transportveje mellem de forskellige boligområder. Figur 6: Kort over stier i Område 1 33

36 På nedenstående kort er angivet offentlige busser i skoleområdet. Figur 7: Kort over offentlige busruter i Område 1 Strukturforslag i Birkerød Øst For Birkerød Øst har Skoleområdet udarbejdet og vurderet konsekvenserne af 3 forskellige forslag til fremtidig struktur for området. Forslag 1: Fastholdelse af nuværende struktur Forslag 2: Lukning af Kajerødskolen Forslag 3: Lukning af Kajerødskolen og sammenlægning af Sjælsøskolen og Høsterkøb skole Når Skoleområdet ikke peger på en lukning af Sjælsøskolen så skyldes det, at Sjælsøskolen har nogle gode funktionelle rammer, der dog nogle steder kan trænge til renovering og, at skolen har gode udbygningsmuligheder, der kan give mulighed for at optage elever fra eventuelle andre lukkede skoler. 34

37 Når Skoleområdet ikke peger på en lukning af Høsterkøb Skole, så skyldes det, at en stor gruppe af disse elever vil få en maksimal afstand til skole i forhold til det opstillede afstandskriterium for børn i de yngste klasser. Høsterkøb Skole vil med det hastigt faldende elevtal blive udfordret økonomisk og fagligt, hvorfor der ligeledes indgår et forslag, hvor Høsterkøb Skole sammenlægges med Sjælsøskolen, hvilket vil kunne afhjælpe nogle af skolens udfordringer. Omvendt må der påregnes betydelige investeringer, hvis Kajerødskolen ønskes fastholdt som folkeskole i Rudersdal Kommune og med samme standard, som på de fleste af kommunens øvrige skoler. Geografisk vil området være bedst dækket ind med en lukning af Kajerødskolen og en opdeling af det nuværende skoledistrikt mellem Sjælsøskolen og Parkvejskolen. I forslagene indgår ligeledes muligheden for at tilknytte området syd for Hørsholm Kongevej til Trørødskolen efter 5. klasse og flytte området Sandbjerg Øst til Vedbæk skole, hvilket vil reducere afstanden til skole betydeligt for disse elever og samtidig give en mere sikker skolevej. Derudover kan Område 1 Birkerød Øst blive berørt af forslag 6 for Birkerød Midt, hvor der arbejdes med en lukning af Toftevangskolen i stedet for en lukning af Kajerødskolen. Endelig er der forslag 7, hvor der arbejdes med en lukning af både Kajerødskolen og Toftevangskolen, hvilket dog ikke vil ændre ved forslag 2 og 3 for Birkerød Midt. Kajerødskolen set fra vest 35