Mundtlig beretning 2015

Transkript

1 Mundtlig beretning 2015 Hele Danmarks Efterskole Indledning Ruster vi børn godt nok til at klare de udfordringer, de bliver stillet overfor i vores moderne samfund? Giver vi dem den indre robusthed til at modstå det pres, de kommer ud for i en verden, hvor de ustandseligt skal forholde sig til signaler fra nær og fjern og samtidigt forventes at bevare fokus? Styrker vi deres evne til selv at kunne finde retning? Vi er helt klare over, hvor vigtigt det er, at børn i dag har et stort mål af selvstændighed, og at de kan tage ansvar for sig selv og andre. Vi er tilbøjelige til at tro at det kommer af sig selv at børns indre kompas udvikles med alderen bare vi er kærlige nok. Vi tror, at dygtighed er nok til at give børn et godt liv og gøre dem robuste. Vi tror, at viden i sig selv - giver indhold i livet. Vi skal hjælpe børn med at finde retning, mening og målestok ved at styrke deres karakter. Det er vor tids største udfordring, og det bør ligge enhver forælder, politiker og skolemand på sinde. Folkeskolen I de seneste år er der blevet talt reform på reform. Politikerne trækker sig op til at tale om elever, skolestrukturer, om flere timer på skemaet og længere skoledage. Når de kommer allerhøjst taler de kompetencer, dygtighed og værdier, som livsduelighed og den enkelte elevs alsidige udvikling. Så vidt så godt hvordan ser sådan en skole så ud? Her er der brug for et større ambitionsniveau end det, der kan måles på en karakterskala. Den menneskelige ballast fylder ikke meget i retorikken. Økonomitænkningen fylder alt i den daglige retorik. Børn er brikker i et puslespil, og det handler om budgetter, som skal gå op. Børn er et konkurrenceparameter, og der er ikke plads til de bløde værdier. Folkeskolens reform har mange ansigter, og mange meninger er udtrykt. Jeg kan også med rette stille spørgsmål ved, om jeg selv har bidraget tilstrækkeligt aktivt i den offentlige debat. Vi har en holdning til, hvad almen dannelse i børnehøjde bør handle om, og jeg og vi skal udvise mod til at blande os i debatten. Alle er stort set enige om, hvor vigtig en god folkeskole er, og hvad et godt arbejdsliv for lærerne betyder for en god skole. Folkeskolen får lov til at bløde, mens vi ser på. Folkeskolereformen er af mange debattører blevet udråbt som individualistisk konkurrencestatstænkning, som rykker den demokratiske dannelse i baggrunden. Jeg er tilhænger af koblingen mellem krop og hoved. Leg og læring, er det helt rigtige. Jeg frygter, at den reform, som på papiret skulle give vores børn en bedre og mere varieret hverdag, udvikler væsentligt snævrere rammer for undervisningen, end godt er. Reformen udvider brugen af obligatoriske tests og betydningen af dem det er en skidt udvikling. Enhver, der arbejder med børn, ved, hvad det har af konsekvenser for krop og sjæl. Udover kropslige skader på nysgerrighed, motivation og lyst fremmer det at bestå og ikke at forstå. Side 1

2 Danmark er et land, hvor følelsen af ansvar for fælleskabet traditionelt har været meget stærk. Den demokratiske dannelse har gennem årtier været set som et pædagogisk projekt, der skulle lære unge at tænke demokratisk, og det skal det blive ved. Det har desværre også haft den effekt, at dyder som arbejdsomhed, omhu, høflighed og venlighed er gledet ud på cykelstien. Det forsøges nu at genindsætte viden, disciplin og selvovervindelse det perspektiv er jeg meget enig i. Det er netop begreber, som er en del af et efterskoleprojekt. Tænk på hvor mange unge mennesker, der hvert eneste år frivilligt sige ja til et skoleliv, hvor de giver afkald på de individuelle friheder for at tage del i og opøves i at kunne agere i mange forskellige slags fælleskaber. Dyderne skal tilbage Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensens bog fra 2014 Styrk dit barns karakter. Hans påstand er, at vi er blevet berøringsangste for at blande os i, hvordan vi skaber karakterdannelse hos børn og unge. At have karakterstyrke handler om at kunne holde fast i et mål og udsætte belønningen. Karakter handler altså om en vis grad af personlig kontrol, og om at kunne bære de spændinger, der følger af modstand. At styrke de unges karakterdannelse er ikke noget, der kan fixes lige her og nu. Det kræver nogle dybe og langsigtede pædagogiske overvejelser. Det vil i praksis sige, at løsningen med at nedbringe frafald på ungdomsuddannelser starter i børnehaven og naturligvis også før i familien. Hvornår er et ungt menneske ressourcestærkt Konsekvensen kender vi. I de senere år har landets 249 efterskoler oplevet en stigning i antallet af elever, der på den ene eller anden måde kan karakteriseres som sårbare. Det er ikke kun drengen, der kommer fra en ressourcesvag familie billedet er mere nuanceret end det. Sårbare personer har det til fælles, at de i en kortere eller længere periode kan have forskellige grader af faglige, sociale og/eller psykiske vanskeligheder, der kræver en særlig opmærksomhed og støtte. Sårbarhed findes i alle samfundslag. Mange unge oplever tegn på mistrivsel. De har symptomer på stress, angst eller selvskadende adfærd, føler sig ensomme, utrygge og savner en mening med livet. Det er en dagsorden, som må optage os ualmindeligt meget. Læren om Vi må forstå, at unge ud over at være fagligt dygtige, naturligvis også skal opbygge en ballast og robusthed til at håndtere de krav, der stilles til dem. Derfor er alle unge uanset ophav velkommen på efterskole. Der er ikke nogen forkerte elever hos os eller nogen, som ikke skal have lov til at være med. Kritiske røster mener, at mange af vores elever ikke har brug for et efterskoleophold, hvis de kommer fra velfungerende/velpolstrede hjem og klarer sig godt i skolen. De skal bare så hurtigt som muligt igennem skolen. Dette forsimplede regnestykke kender vi til hudløshed, og endnu engang vil jeg slå fast med 7 tommer søm sådan kan vi ikke stille det op. For med det pres, som de unge oplever og mistrives med, er det enøjet at fokusere udelukkende på karakterer. Tværtimod er der mange flere unge, der i de kommende år vil have godt af at Side 2

3 komme på efterskole. Faktisk viser vores forældreundersøgelse, at de unges behov for udvikling både socialt, personligt og fagligt er stort set lige stor på tværs af indkomstgrupper. Lærerjobbet skal tales op Vi må opruste os selv til at tilrettelægge efterskoleforløbet i vores 3 årgange - og arbejde med pædagogiske undervisningsmetoder i læringsrummet og samværsrummet, der giver de unge den dannelse og robusthed, der er så afgørende for, at den enkelte kan lykkedes med sit liv på den lange bane. Begrebet langtidsholdbar er det mest dækkende udtryk jeg kan finde. Relationen mellem et ungt menneske og den voksne er et helt afgørende fokus. Som lærer er det en helt enestående mulighed for at udøve den passion, I er drevet af - i Efterskoleformen - og I skal blot se på eleverne den dag, de forlader efterskolen - for at få jeres indsats bekræftet. Derfor skal lærerjobbet tales op overalt i samfundet. I har sammen med de øvrige medarbejdere en helt afgørende betydning, for at det vil lykkes for et ungt menneske. Det er et eftertragtet job at være medarbejder på en efterskole og det skal det også være i fremtiden. Vi skal fortsat kunne tiltrække og fastholde engagerede lærere og øvrige medarbejdere til efterskolerne. Aflønningen af medarbejderne skal derfor også stå mål med indsatsen. Lokal løndannelse er en af de muligheder, der er for at anerkende og motivere de lærere, der i hverdagen yder en god og robust indsats med undervisning, samvær, og udvikling af skolen i gavn for eleverne, skolen og samfundet. Lokal løn er også en del af lærernes løn, og det er vigtigt, at lærerne oplever, at den udvikles i takt med deres faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Nok er det særligt at være efterskolelærer, men det bærer ikke lønnen i sig selv. Daglig ledelse Det er en særlig opgave at påtage sig et ledelsesjob hos os og alle andre steder. Det er og bør være attraktivt, og enhver som har en sådan drøm, skal åbent tale om det og udfordre det. Ledelsen har fået øget ledelsesrum, og det matcher en værdibaseret skoleform rigtigt godt. Flest mulige beslutninger skal kunne træffes hjemme på egen skole med afsæt i det respektive værdigrundlag det er den helt rette vej at gå. En øget decentralisering stiller store krav til en ledelse, fordi I bærer ufatteligt mange skæbner i jeres hånd. På et splitsekund kan vi gøre livet surt for rigtigt mange. Omvendt kan vi gennem ærlighed, tillid og tiltro skaber begejstring og nysgerrighed på et kort øjeblik. Bestyrelsen Enhver ved, at det frivillige bestyrelsesengagement er af fundamentalt afgørende betydning for, om en efterskole kan og vil lykkes. I skal om nogen have øje for en helhed og på den ene side være tæt på hverdagslivet, have fokus på det gode arbejdsliv løn- og arbejdsforhold sammen med den daglige ledelse - f.eks. hvordan løntillæggene anvendes i det nuværende lønsystem for lærere. Det har ikke i alle sammenhænge fungeret tilfredsstillende, og derfor skal der være en kraftig opfordring til i højere grad at medtænke lokal løndannelse, når lokale aftalte kriterier fastsættes. I skal kunne tale med forældre om skolens værdigrundlag, økonomisk indsigt, et kendskab til efterskoleloven og tilskudsbekendtgørelsen og holde jer på afstand i forhold til den daglige pædagogiske praksis. Side 3

4 Efterskoleforeningen har et stort ansvar for, at alle efterskolens professioner er klædt godt på med, uddannelse, viden om løn- og ansættelsesforhold og få pædagogisk inspiration, og vi er i kontinuerlig dialalog med bl.a. Frie Skolers Lærerforening, de to leder-foreninger og andre partnere - for hele tiden at trimme vores udbud. Nysgerrige og begejstrede medarbejdere er nøglen til robuste og reflekterende unge i alle størrelser. Forældreundersøgelsen De unge og forældrenes store interesse er baseret på, at vi har et skoletilbud for 8., 9. og 10. klasse, der både tilbyder faglig opkvalificering og personlig karakterdannelse. Den særlige kombination af undervisning og samvær. Vi har lige gennemført en større spørgeskemaundersøgelse, der spørger forældre, hvorfor de sender deres barn på efterskole. 72 % fremhæver, at en af de vigtigste egenskaber ved efterskoleformen er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet. Når et ungt menneske forlader os skal det være med en solid personlig kerne. Det betyder at være i stand til at kunne agere ind og ud af forskellige fælleskaber- det betyder at kunne træde frem, hvor andre måtte træde tilbage. Forvandling er noget, som sker, når vi tør risikere os selv. Vi skal øve os hver eneste dag. Det handler i høj grad om modet til at turde bringe sig selv i spil, at risikere sig selv, og så håbe på, at det holder hjem. 9. klasse Det er vigtigt, at vi også er opmærksomme på de mange unge, som vælger at gå på efterskole i 8. og 9. klasse. Det er den sidste årgang i grundskolen, og der er meget en 9. klasse elev skal omkring, inden skoleåret afsluttes. Det er også én af grundene til, at den obligatoriske prøve i idræt giver sved på panden. Jeg glæder mig over, at faget har fået forhøjet status og opmærksomhed i folkeskolen. Den glæde har overskygget den bekymring, skoler og medlemmer har givet udtryk for det erkender jeg. Jeg er også meget enig i, at prøven i idræt ikke er faget værdigt, og vi ønsker nye prøveformer hurtigst muligt. Vi har sat det store 9. klasse projekt på skinner for at udfordre kombinationen nok er der meget skal omvendt er der også en række muligheder i at gennemtænke pædagogiske sammensætninger. Det skal også være noget særligt at gå i 9. klasse. Hvad kommer efter Det er en kendsgerning, at der følger et liv efter efterskoleopholdet Derfor har vi også et helt naturligt ønske om at arbejde seriøst med overgangene til ungdomsuddannelsen. Vi forener netop dannelses- og uddannelsesperspektivet i det syn. Vi taler også intenst med ministeren om, at brobygningen skal afløses af begrebet overgange. Vi har ikke mindst gennem Industriprojektet, hvor efterskole, ungdomsuddannelser og virksomheder har gjort sig erfaringer med et stærkt samarbejde. Det er ikke kun os, som skal ud af glasklokken med især 10. klasse gruppen. Det skal ungdomsuddannelsen også, og virksomhederne kan heller ikke forvente, at vi på forhånd skal kunne regne ud, hvad der venter på den anden side af døren hvis den er låst. Virksomhederne har i den grad ansvaret for, at praktikpladser er tilgængelige. 10. klasse er starten på en ny etape det har vi sagt i 10 år, og de udadvendte handlinger fra skolernes daglige arbejde, har stor opmærksomhed om sig. Der er gang i spændende projekter rundt omkring i landet med særlige tiltag for denne aldersgruppe. Vi har en opgave i at stoppe den for megen automatik i valg af ungdomsuddannelse. Side 4

5 Den integrerede vejledning er det bedste våben til at sikre unges valg af uddannelse. Derfor bør alle vores elever i efterskolen få en kvalificeret vejledning og udfordres på deres foreløbige valg. Vi tror ikke på karaktermaskinen. Den nye erhvervsuddannelses reform vil udfordre unges mentalitet på en god måde, og det kan forhåbentligt bidrage til, at begrebet håndværksdannelse kan få et anstændigt løft. Skal det lykkes, ligger der også meget på vores skuldre. Det er godt at vide, at rigtigt mange efterskoler har en formuleret interesse for at få unge kvalificeret videre. Stærke samfundsborgere I en tid hvor samfundet forandrer sig med stadig stigende hast, er det nødvendigt at stoppe op og undersøge, hvad der skaber det gode samfund og de borgere, der skal virke i det. Det er ikke mindst vigtigt at kvalificere skolen og uddannelsessystemets bidrag til udviklingen af fremtidens samfunds borgere. Det er desværre en udfordring, der er blevet aktualiseret af den ulykkelige terroraktion i Paris og i København. Dannelsen til medborger og demokrat foregår mange andre steder end i skolen. Den foregår i familien, i lokalsamfund, arbejdspladsen og skolen. I skolen - ikke mindst - i forhold til integration af medborgere med anden etnisk baggrund - har vi en central og dannende rolle som medborger. Medborgerskabet og verdensborgerskabsbegrebet er begge vigtige dimensioner i fremtidens dannelses- og integrationsarbejde i skolen. Det er blevet meget tydeligt med de senere års konflikter, hvor man jo godt kan være en god medborger i beboerforeningen i hjembyen, samtidigt med at man er vred og optændt af konflikter rundt om i verden, og som følges tæt i den daglige nyhedsstrøm. Det demokratiske engagement starter ofte lokalt, hvor man kan opleve at have indflydelse eller medbestemmelse på sin egen livssituation. I samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd er et nyt stort projekt med arbejdstitlen demokratiske iværksætteri i søen. Projektet har til hensigt at styrke undervisningen i medborgerskab og demokrati på skolerne, og samtidig gøre en positiv forskel for både de unge og ældre udenfor skolen. Være dynamo i et lokalområde. Mangfoldigheden udvikler et stærkt samfund Efterskolen er et sted, hvor kulturmødet florerer mellem mange forskellige unge med forskellige baggrunde og fra forskellige samfundslag. En bred elevsammensætning sikrer de unge en kulturel dannelse og en øvelse i at navigere i et mangfoldigt samfund og samarbejde på tværs af etnisk, religiøs og social baggrund. Når jeg bevæger mig rundt i landet, møder jeg mange, som naturligvis kender efterskolen rigtigt godt, og de svømmer over med de mange glade budskaber om, hvad et efterskoleophold har betydet for dem selv eller deres børn. Jeg møder også mennesker, som har et sporadisk kendskab til efterskoleformen gen-nem familie og venner, men som ikke selv har et direkte kendskab til os. Jeg møder mennesker, som ingen interesser har. Jeg møder familier, hvor interessen er der, men hvor midlerne ikke er til stede. Forældre som ikke har et reelt valg, og som kun kan komme i nærheden af et efterskoleophold, hvis andre hjælper til. Det kan være kommunen, der træder til, eller at de tilfældigvis har været i kontakt med en Side 5

6 efterskole og har fået assistance via den supplerende elevstøttepulje, som hver enkelt efterskole disponerer over. Som jeg ser det, er der en stor gruppe af Danmarks børn, som aldrig kommer ind i skoleformen, fordi midlerne ikke er der. Det er simpelthen for dyrt, og der er ikke en tilgængelig valgmulighed. Alle familier skal have valget Vi skal være hele Danmarks efterskole. Det er vi ikke nu. Der er familier, som har store indtjeninger, og som ikke har problemer med at betale kr. for et efterskoleophold. Der er andre familier som ikke er i stand til at kunne betale kr. Begge grupper skal være hos os. Vælger en familie en efterskole, er der en egenbetaling det er et godt princip, men det skal også ligge inde for en ramme, hvor det er muligt at kunne betale sådan er det ikke nu. Vi ved, at rigtigt mange børn er i familierelationer, hvor der ikke er midler til at kunne være en del af forskellige fælleskaber, hvor børn mødes og leger sammen. Det kan være i fritidsordninger eller idræts- og foreningslivet. Disse børn kommer ikke i nærheden af efterskoleformen af egen fri vilje nogen sinde. Det skal de kunne. Grundtilskud- taxameter Vores legitimitet står og falder med, at vi er hele familien Danmarks efterskole. Vi skal have en bred elevsammensætning. Vi får kniven på struben, hvis ikke vi øger tempoet på bl.a. integrationen af unge med anden etnisk baggrund og - øger appetitten på bøger og dannelse fra uddannelsesfjerne hjem. Vi har ikke friheden til at vælge fra, og det er en fælles opgave for samtlige efterskoler. Det forudsætter, at der er økonomi i at kunne drive mange forskellige skolestørrelser med et økonomisk fundament på den enkelte efterskole, så ugepriserne holdes i ro eller falder, og det skal ikke være gennem en konstant jagt på flere årslever, for manglende tilskudsregulering. Efterskoler under 80 årselever skal kunne eksistere det skal ikke alt sammen være stort. Der er mange børn, som netop trives bedst i mindre fælleskaber, og de kommer ikke på efterskole, hvis der kun findes store enheder. Der skal være en elevstøtteramme med en fordelingsnøgle, som tager højde for en forskellighed i husstandsindkomsten anno 2015, og der skal en anstændig fordelingsnøgle til i forhold til skolestørrelser. Skoleformen har brug for alle nuancer, profiler, størrelse, værdigrundlag, hvis det på nogen måde skal lykkes os at have hele Danmark med, og det er vores vision. I 2010 kom vi med et indspil på en ny fordelingsnøgle. Det gav en del uro og blev ikke hjerteligt modtaget overalt tværtimod. Det betyder ikke, at det var en dårlig idé, og vi fik sat en nødvendig refleksion i gang. I 2013 blev vi forpligtede på at få genskabt en anstændig balance mellem grundtilskud og taxameter. Efterskoleforeningen har arbejdet for, at grundtilskuddet snarest blev reguleret i samme omfang som taxametertilskuddene, så vægtningen mellem grundtilskud og driftstaxametre blev genoprettet. Sagen er i flere omgange blevet rejst over for Undervisningsministeriet, og vi har været indstillet på, at forhøjelsen finansieres gennem en reduktion af bevillingen til skoleformens driftstaxametre. Det har således ikke været en forudsætning, at området tilføres flere midler. En beregning viser, at det årlige grundtilskud pr. skole bør opreguleres med ca kr., så det stiger til f.eks. kr Beregningen er sket på grundlag af driftstaxametrenes udvikling siden 2004, hvor grundtilskuddet første gang blev fastsat, og med en stigning af denne størrelse Side 6

7 vil forholdet mellem grundtilskud og taxametre være genoprettet. Konsekvensen er en reduktion af bevillingen til driftstaksterne på ca. 1 %. Det er af stor betydning for Efterskoleforeningen, at reguleringen af grundtilskuddet sker fra finansåret Derfor er det glædeligt, at Undervisningsministeriet nu har givet tilsagn om, at der indarbejdes en regulering af grundtilskuddet i forslag til finans-lov for 2016, som fremsættes til august i år. Socialt taxameter Vi arbejder for et socialt taxameter, fordi det kan medvirke til at fastholde eleverne i efterskoleforløbet. Vi har også hos os et for stort frafald, og det bør halveres. Et socialt taxameter kan understøtte unge, der særligt er udfordrede og kanalisere ressourcer til de efterskoler, som særligt løfter den opgave. Der arbejdes i et teknikerudvalg med ministeriet og os. Vi er så langt, at det forhåbentligt også er realistisk at komme i mål i 2015 med virkning på finansloven Omstillingsreserverne er vores bud på finansiering af midlerne til det sociale taxameter. Jeg anser derfor også, at de to opgaver, vi fik med hjem i fra generalforsamlingen i 2013 er løst. Vi stopper ikke her vi nedsætter en tænketank, som skal se nærmere på, hvordan vi får de sidste 20 % med. Inklusion og specialundervisning Vi er tilfredse med de to fordelingsnøgler på inklusion og specialundervisningsområdet. Beslutningsgangene er blevet langt mere smidige, og forældrene er tæt på. Til den allerede gennemførte og fungerende lov til inklusionselever på de almene efterskoler udmøntes i alt 45 mio. Til den kommende lovgivning til specialundervisning på specialefterskolerne og specialundervisning på de almene udmøntes 185 mio. Oplysning Oplysningsdelen i vores markedsføringsarbejde er utroligt vigtig. Vi må være til stede i de mange forskellige miljøer, hvor de unge befinder sig. Særligt i de egne af landet, hvor rekrutteringen er sværest. Det gælder ikke mindst i de større byer. Vi er i tæt dialog med regionerne om det arbejde ikke mindst fordi der anvendes mange midler på markedsføring rundt om i landet. En historie fra virkeligheden bekræfter det Vi ser store tendenser i samfundet, hvor folk flytter i ghettoer og vil bo sammen med sammen med folk som én selv. Vi ser det i valget af daginstitutioner og grundskole. Der er simpelthen for meget bøvl i at skulle tage del i fælleskaber med andre. I min folkeskole fandtes en særlig klasse parallelt med de øvrige. Vi kaldte dem aktiv-klassen. Aktivklassen var for børn med særlige behov, både fysiske og psykiske børn i en uskøn cocktail. Vi kendte dem ikke rigtigt faktisk var de der kun i bevidstheden, og hvis nogen opførte sig mærkeligt i min klasse, blev de drillet med, at de ville komme i aktivklassen. I 10. klasse tog jeg på efterskole. Den lå 50 km fra mit barndomshjem, men det føltes, som om jeg rejste om på den anden side af jorden. For på efterskolen fandtes unge, som kun havde råd til at tage bussen hjem hver tredje weekend, eller som slet ikke tog hjem, fordi mor og far drak. Side 7

8 I begyndelsen troede jeg, de lavede grin med stereotype samfundskarakterer, men jeg tog grundigt fejl. På efterskolen mødte jeg realiteternes mur med et brag. Hvorfor så sent og så pludseligt? Det skyldes måske noget, de færreste betragter som et problem nemlig den perfekte kombination af gode børne- og uddannelsesinstitutioner, velmenende forældre og et ressourcestærkt boligområde. Kort sagt betød alt det, at jeg voksede op fuldstændigt pakket ind i vat og uden større bekymring end dem, jeg selv konstruerede. Jeg hævder, at jeg blev sendt ud i verden negativt præget af min sociale arv. Alt det gode, velmente og smukke, mine forældre tilbød mig udstyrede mig med en utilsigtet intolerance, som ikke opstod af ond vilje, men blot af manglende refleksion citat slut. Pædagogisk frihed i spil Vi skal udnytte vores frihed til også at være pædagogiske frontløbere. Vi bør stille os selv spørgsmålet, om vi godt nok udnytter den pædagogiske spilleplads, som friheden giver os, eller om vi er så optagede af at stå mål med folkeskolen, at vi ender med at overføre folkeskolens målsætninger til vores hverdag. Som en fri skole skal vi hele tiden være i bevægelse. Vi skal hele tiden have for øje, hvordan vi kan spille en rolle for endnu flere unge i en globaliseret verden. I de seneste numre af Efterskolebladet har der været udvekslinger om vores rejseaktiviteter. Det er der mange meninger om herunder også bekymringer. Jeg hilser debatten velkommen det er vigtigt at vi diskuterer disse forhold i det åbne rum. Ligeså vigtigt er det, at vi ikke skal til at formulere regler for, hvad der er rigtigst eller bedre end andet. Det må og skal være den enkelte skoles valg og ansvar. Folkeoplysning Efterskoleforeningen arbejder sammen med andre organisationer under Dansk Folkeoplysnings Samråd på at spille en mere aktiv rolle i at byde flygtninge velkomne i Danmark. Vi tager ikke politisk stilling til, om der kommer for mange eller for få flygtninge til Danmark. Vi forholder os nøgternt til den aktuelle situation, hvor efterskolerne kan stille faciliteter til rådighed for at skabe vilkår, hvor flygtningene får et indholdsrigt liv så længe, de er her. Det sker allerede rundt om i landet, men vi vil gerne bidrage til at udbrede erfaringerne, for vi ønsker at være en offensiv, mangfoldig og ansvarlig aktør i samfundet. De unge er omdrejningspunkt i nyt formål Efterskoleforeningen sætter en fed streg under sit samfundsansvar med et oplæg til nyt formål, hvor de unge nævnes langt mere direkte end tidligere. De sidste seks-syv år har vi ændret kurs i foreningen til i højere grad at tage samfunds-ansvar og taler ind i den uddannelsespolitiske debat. Fordi vi vil noget med de unge og vores skoler. Skolernes frie idégrundlag er naturligvis grundkernen, hvor de enkelte efterskoler har frihed til at indrette deres pædagogik og være et alternativ til folkeskolen. Vi er de senere år gået i en retning, hvor foreningen er meget mere initiativrig, sætter mere retning og har mod til at tale med i den samlede uddannelsesdebat, fordi vi faktisk har noget at byde ind med, og fordi efterskolerne er en del af løsningen på de udfordringer, samfundet står over for i forhold til uddannelse, demokratisk medborgerskab og dannelse. Side 8

9 Ingen minimal-forening Meget kunne være lettere, hvis foreningen kun skulle varetage skolernes interesser. Men det handler ikke om, hvad der er lettest. I efterskoleformen skal alle løfte sig op og interessere sig for det, der er større end en selv. Skoler, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og medlemmer med særlig interesse for skoleformen skal være ligeværdige parter. Sådan får vi den stærkeste og mest slagkraftige forening, og den hviler på et folkeligt fundament. Vi skal kunne håndtere den komplekse problemstilling hver eneste dag for at tilgodese det samlede billede. Vi er ikke en minimal-forening, der kun tænker i enkeltskolers overlevelse. Vores mission er hele Danmark på efterskole. Tak til eksterne samarbejdspartnere Der er mange politikere, organisationer og foreninger, vi gerne vil dele viden med og være i dialog med. Vi bliver godt modtaget alle steder tak for det. Vi får mange forskellige meninger og synspunkter og endnu mere tak for netop det. Rigtigt mange efterskolefolk er involverede i foreningens arbejde. I har jeres primære virke hjemme på en efterskole. Det kan ikke understreges tilstrækkeligt, hvor vigtigt det er for foreningens arbejde med disse koblinger til hverdagen, og jeg er taknemmelig for, at I stiller jer til rådighed. Jeg vil gerne fremhæve samarbejdet med de mange embedsmænd i ministerierne. Det gode i det samarbejde er, at vi kommer ikke sovende til aftalerne der skal tænkes og knokles. Vi er vores egen, og vi hævder ved enhver lejlighed at undervisning og samvær er en særlig kombination, og det skal aftaleteksterne bære præg af. Det er derfor også med tilfredshed, hver gang vi når i mål. Tak til medarbejdere og ledelse Vi har en daglig ledelse, som kan balancere knivskarpt i forhold til den mange forventninger, der er til Efterskoleforeningen. I medarbejdere, som bærer en ganske særlig stolthed for skoleformen. I taler om nogen med mange i dagligdagen såvel skoler, som nuværende og kommende forældre, som skal have et godt råd og vejledning, projekter som skal løbes i gang. Intet er for småt intet er for stort for jer. Efterskoleforeningens styrelse Det er vigtigt med en engageret styrelse, som er repræsentativ i forhold til foreningens medlemmer. Alt, hvad vi har fingre i, er kompliceret. Det er spændende, kompliceret, vigtigt og latteren har været en trofast medhjælper. En særlig tak til Dorthe Frimann Nielsen og Bent Østergaard for jeres arbejde og store engagement i Efterskoleforeningen. Afslutning Den enkelte efterskole kan ikke stå distancen alene. Det er medspillet med andre, som danner karakter, såvel for den enkelte unge, som for skoleformen som helhed. Det er ikke en selvfølge, at vi for evigt er en del af uddannelsesbilledet. Det kræver vores egen aktive tilstedeværelse uafbrudt, og at vi har udsyn på vores efterskoleprojekt og ikke er tilbageholdende med selvkritik. Jeg er ikke i tvivl om, at det dannelsessyn, vi repræsenterer aldrig bliver forældet tværtimod. Side 9

10 Frigørelse, overvindelse, disciplin, viden, ordentlighed = langtidsholdbarhed. Det kræver, at vi er hele Danmarks efterskole. At være efterskole, er som at løbe et maratonløb der skal trænes hårdt og øves, og vi skal yde det allerbedste i begrænset tid. Vi kommer ud i alle kroge af sjæl og krop og hele vores følelsesregister kommer i spil, og det er fantastisk at komme i mål. Få uger efter er vi klar til et nyt løb, som hele Danmarks efterskole. Side 10