Commotioprojektet Udvikling og afprøvning af en tidlig behandling til unge(15 30 år) med langvarigefølgerefter hjernerystelse

Transkript

1 Commotioprojektet Udvikling og afprøvning af en tidlig behandling til unge(15 30 år) med langvarigefølgerefter hjernerystelse Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling Mille Møller Thastum Neuropsykolog, Ph. d. stud., AUH Overskrifter for oplægget Mulige interventioner ved længerevarende PCS hvad siger litteraturen? Commotio-projektet Organisering og formål Metode og design Interventionen (i store træk) Erfaringer fra pilotfasen og foreløbige resultater ph.d. stud. Juni

2 Mulige interventioner ved længerevarende PCS Hvad siger litteraturen på commotio-området? Der findes internationalt ingen standardiseret behandling til patienter med langvarige PCS og forskning i behandling er sparsom (Williams, 2009; Potter, 2012; Sayegh, 2010; Nygren-de Boussard et al., 2014).. After 77,914 records were screened ( ), only 2 of 7 studies related to non-surgical interventions were found to have a low risk of bias. Nygren-deBoussardet al., 2014 ph.d. stud. Juni

3 Stor enighed om, at der er behov for mere forskning på området (større randomiserede undersøgelser) Fund fra litteraturen God effekt af tidlig information, beroligelse og rådgivning (gerne på skadestuen) Mindre udenlandske studier har vist lovede effekt af kognitiv adfærdsterapi til personer med langvarige PCS (fx. Silverberg, 2013) Tidlig forebyggende indsats, frem for at behandle kroniske symptomer Der argumenteres for individualiserede behandlingstilbud pga. stor heterogenitet i symptomer og ætiologi Sayegh, 2010; Williams, 2010; Potter, 2012; Silverberg, 2013; Nygren-deBoussard, Hvad kan vi hente fra litteraturen i fht. intervention ved andre symptomtilstande + kroniske smerter? Evidens for kognitiv adfærdsterapi og Graded Exercise Therapy (GET) som brugbare behandlingsmetoder Fokus på sygdomsopfattelse og sygdomsadfærd Fokus påmestringaf symptomer frem for kontrol over symptomer: at kunne væremed sine symptomer, såde begrænser dagligdagens aktiviteter mindst muligt White, 2011; McCrone, 2012; Busch, 2007 ph.d. stud. Juni

4 Commotio-projektet Projektet er del af Bristede drømme - Nyt håb Region Midtjyllands styrkede indsats for unge med erhvervet hjerneskade eller svære følger efter hjernerystelse, (satspuljemidler) Projektet indgår i en større undersøgelse med fokus påbåde epidemiologi, ætiologi, mulig intervention og konsekvenser af hjernerystelse Mere information: ph.d. stud. Juni

5 Commotio-projektet Formål: 1. At udvikle et tidligt forebyggende behandlingsprogram, der påsigt vil kunne implementeres i kommunerne til unge og unge voksne med langvarige symptomer efter hjernerystelse, og 2. at vurdere effekten af behandlingsprogrammet for den enkelte og for samfundet ved en kontrolleret-randomiseret undersøgelse. Metode og design I ph.d. stud. Juni

6 Metode og design II Væsentligste inklusionskriterier Hjernerystelse iflg. diagnostiske kriterier anbefalet af WHO Task Force (med tilføjelsen, at der skal have været kontakt mellem hovedet og en fast genstand) Symptom score på RivermeadPost ConcussionSymptoms Questionnaire på 20 Væsentligste eksklusionskriterier Hjerneskade/neurologisksygdom, sværpsykiatrisklidelse, misbrug Tidligerehjernerystelsemed langvarigefølgerindenforde sidsteto år King, N. S. et al ph.d. stud. Juni

7 Outcome variable Primære Post-concussion symptoms (Rivermead Post-Concussion Symptoms Questionnaire (RPQ)). Sekundære(måles med validerede skalaer) Livskvalitet og funktionsniveau i hverdagen Angst, depression og oplevet stress Somatiseringstendens Helbredsangst Subjektiv oplevelse af forbedring Procesmål Ændring i sygdomsopfattelse og sygdomsadfærd Forbrug af sundhedsydelser i 1 år efter behandling (registerudtræk) Pilotfase jan april 2015 Væsentligste erfaringer: Problemer med rekrutteringen Udfordring at motivere de unge til deltagelse / fastholde dem i deltagelse Vanskeligt med fysisk fremmøde 1 gang hver uge De unge der gennemførte træningsforløbet var positive over for behandlingen og dens indhold Behandlingen ser umiddelbart ud til at have den ønskede effekt Pba. pilotfasen: Optimeret rekrutteringsprocedure og revideret behandlingsmanual ph.d. stud. Juni

8 Udfordringer uden overbelastning medfører udvikling Overbelastning Udvikling Komfort Man udfordrer sig selv for meget / overbelaster sig selv man får det værre. Man udfordrer sig selv uden at overbelaste sig selv man får det bedre. Man passer for meget på sig selv får det ikke bedre, men muligvis værre. Symptomreduktion i pilotgruppe 1 4 Symptom-score før / efter behandling Post concussion symptoms pilot group 1 to 4: individual scores Rivermead post-concussion questionnaire score (0-64) Baseret på14 pt. (ud af 22) som har påbegyndt behandling (min. 1 session) og besvaret spørgeskema ved baseline og efter endt behandling. Alle pånær 1 oplever fald i commotiosymptomer. Ingen pt. oplever væsentlig forværring. NB: Gennemsnitlig tid siden traumet ca. 5-6 måneder i pilotgruppen (pga. rekrutteringsproblemer), hvilket styrker resultaterne (mindsker sandsynligheden for, at vi blot ser et resultat af spontan bedring). 0 RPQ score baseline Timeline RPQ score post-treatment ph.d. stud. Juni

9 Patienternes vurdering af overordnet effekt Patients Global Impression of Change(PGIC) Svar fra 14 ud af 17 pt. der gennemførte min. 1 session i pilot 3 5 (Lige efter endt behandling) Patient tilfredshedsundersøgelse Experience of Service Questionnaire(ESQ) Svar på3 af spørgsmålene fra ESQ fra 21 ud af 28 pt. der gennemførte min. 1 session i pilot 1 5 ph.d. stud. Juni

10 Kvalitative tilbagemeldinger positive jeg var ikke kommet hertil uden behandlingen rigtigt godt at møde andre i samme situation masser af gode råd og fif, såman slipper for nogle af de bekymringer man har / havde sidder ikke bare derhjemme om aftenen mere vejledningen var konstruktiv og konkret i forhold til hverdagen det vigtigste var at I fortalte mig, at jeg ikke skulle være bange for at bevæge mig og være aktiv på trods af symptomerne Åh nej, jeg klarer det aldrig! Tag småskridt og et trin ad gangen såskal du nok nå målet. Flere igangværende / mulige PhD projekter Diffusions / funktionel MRI scanningsstudie (i gang) Post-commotionel hovedpine (i gang) Klassifikation Effekt af behandling Neuroinflammation Neuropsykologisk studie allerede i gang, men evt. udvikles til fuld PhD Betydning af tilknytningsstil for effekt af behandling projektidé til evt. PhD ph.d. stud. Juni

11 Litteratur Williams WH, Potter S, RylandH. Mild traumaticbraininjuryand PostconcussionSyndrome: a neuropsychological perspective. Journal of Neurology, Neurosurgery& Psychiatry 2010; 81(10): Iverson GL. Outcome from mild traumatic brain injury. Current Opinion in Psychiatry 2005; 18(3). McCreaM, IversonGL, McAllisterTW, Hammeke TA, Powell MR, BarrWB et al. An integratedreviewof recovery after mild traumatic brain injury(mtbi): implications for clinical management. Clin Neuropsychol, 2009; 23(8): HouR, Moss-MorrisR, PevelerR, MoggK, BradleyBP, BelliA. Whena minorhead injuryresultsin enduring symptoms: a prospective investigation of risk factors for postconcussional syndrome after mild traumatic brain injury. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2012; 83(2): Prigatano GP, Gale SD. The current status of postconcussion syndrome. Curr Opin Psychiatry 2011; 24(3): King NS. Post-concussionsyndrome: clarityamid thecontroversy? BrJ Psychiatry2003; 183: Stulemeijer M, Werf S, Borm GF, Vos PE. Early prediction of favourable recovery 6 months after mild traumatic braininjury. J NeurolNeurosurgPsych2008; 79: Potter S, Brown RG. Cognitive behavioural therapy and persistent post-concussional symptoms: integrating conceptual issues and practical aspects in treatment. Neuropsychol Rehabil 2012; 22(1):1-25. Silverberg ND, Hallam BJ, Rose A, Underwood H, Whitfield K, Thornton AE et al. Cognitive-behavioral preventionofpostconcussionsyndromein at-risk patients: a pilot randomizedcontrolledtrial. J Head Trauma Rehabil 2013; 28(4): SilverbergND, Iverson, GL. Is rest afterconcussionthebestmedicine? J Head Trauma Rehabili2013; 28 (4): Iverson et al Nygren-de Boussard et al. Non-surgical interventions after MTBI: a systematic review. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2014;95(3 Suppl 2):S King, N. S. et al.. The Rivermead Post Concussion Symptoms Questionnaire: a measure of symptoms commonly experienced after head injury and its reliability.journal of Neurology 1995, 242, Litteratur Pinner M, Børgesen SE, Jensen R, Birket-Smith M, Gade A, Riis JØ. Konsensusrapport om commotiocerebri(hjernerystelse) ogdetpostcommotionellesyndrom. Videnscenterfor Hjerneskade; Caroll et al. Prognosis for mild Traumatic Brai Injury: Results of the WHO Collaborating Centre Task Force on mtbi J Rehabil Med 2004; 43: Karr et al. The Neuropsychological Outcomes of Concussion. A Systematic Review of Metaanalyses onthecognitivesequelaeofmild TraumaticBrainInjury Neuropsychology, 2013;28(3): BroadbentE, PetrieKJ, MainJ, WeinmanJ. Thebrief illnessperception questionnaire. J Psychosom Res 2006; 60(6): Spence M, Moss-Morris R, Chalder T. The Behavioural Responses to Illness Questionnaire (BRIQ): a new predictive measure of medically unexplained symptoms following acute infection. Psychol Med 2005;35(4): Potter et al. : Cognitivebehaviouraltherapyand persistentpost-concussionalsymptoms: Integratingconceptualissuesand practicalaspectsin treatment. NeuropsychRehab, 2012, 22 (1):1-25 WhittakerR, KempS, House A. Illnessperceptions and outcomein mild head injury: a longitudinal study. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2007; 78(6): Al SA, Sandford D, Carson AJ. Psychological approaches to treatment of postconcussion syndrome: a systematic review. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2010; 81(10): Kristman VL et al. Methodological Issues and Research Recommendations for Prognosis After MTBI: Results of the International Collaboration on MTBI Prognosis Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2014;95(3 Suppl 2):S Laboreyet al. Specificityofpost concussionsymptoms at 3 monthsaftermtbi: Resultsfrom a comparativecohortstudy. J Head Traumrehab2014; 29 (1): ph.d. stud. Juni