Find din historie. På skolen/i klassen 7., 8. og 9. klasse

Transkript

1 Find din historie. På skolen/i klassen 7., 8. og 9. klasse Fagligt sigte Undervisningen i klassen sigter på, at eleverne opnår en generel viden om dansk historie i tiden fra omkring 1870 til 1900 med forholdene og livet på landet som omdrejningspunkt. Denne viden bruger eleverne under arbejdet i Den fynske Landsby, dvs. eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder om: Landbrugssamfundet Landbruget som vigtigste erhverv i årtusinder med vægt på 1800-tallet. Krise. Overproduktion af korn. Billigt korn fra Østeuropa og Rusland samt USA (prærien). Omlægning af landbrug fra overvejende kornproducerende til animalsk produktion. Industrialisering Landbruget som grundlag for den begyndende industrialisering efter Maskinfabrikker. Forarbejdning af råvarer fra landbrug. Sociale forhold sociale grupper Socialt hierarki på landet: Godsejere, gårdejere, husmænd, landarbejdere. Præsten, læreren, håndværkere og handlende. Kønsroller børn/voksne Mænds og kvinders rettigheder og pligter. Hvordan blev drenge og piger opdraget? Leg og legetøj. Fritid. Magt og myndighed Formelle og uformelle magtstrukturer. Lokale håndværkere, handel og vareudveksling Høj grad af selvforsyning hvilke varer og hvor man købte dem. Håndværkere og handlende på landet. Købstæder. Infrastruktur kommunikation Jernbaner. Skibsfart. Postvæsen. Telegraf. Undervisning Landsby- og købstadsordnede skole højskoler Mobilitet Befolkningsoverskud på landet => indvandring til byen => udvandring til primært Amerika

2 Ideer til undervisningen I gang med forløbet For at styrke elevernes interesse og fremme deres nysgerrighed i forhold til emnet, kan læreren læse et uddrag af en novelle/roman, fx: Pontoppidan, Henrik: Sådan lå landet: 3 noveller om livet på landet i 1800-tallet, Specialpædagogisk Forlag (Novellerne er indtalt på CD-rom) At arbejde med livet på landet, som den kommer til udtryk i den samtidige kunst, er en anden måde at begynde emnet på. Herunder er angivet en række eksempler. Billederne kan findes i kunstbøger eller på internettet. Læreren kan integrere udvalgte billeder i en PPT eller anden skærmpræsentation, der anvendes som oplæg. Herefter kan man lade eleverne individuelt eller i grupper analysere, tolke og bruge billederne som afsæt for formulering af spørgsmål, man gerne vil undersøge. Her kan kopiark til billedanalyse bruges (findes på websitet). Jens Birkholm ( ) I forårssolen uden for familiehuset, 1910 Hans Andersen Brendekilde ( ) Udslidt, 1899 Hjemme med aftensmaden, 1917 I kornmarken, 1887 Laurits Andersen Ring ( ) Bedsteforældrenes søndag, 1899 En skomager, 1885 Christen Dalsgaard ( ) En afsked, 1860 En gudelig forsamling i en bondestue, 1869 Landsbysnedkeren bringer kisten til det døde barn, 1857 Udpantning hos en landsbybødker i Salling, 1859 Ulykkelig Kjærlighed. Pigens Forældre nægte deres Samtykke, 1965 Julius Exner ( ) Blindebuk, 1866 Et bondegilde på Hedeboegnen, 1855 Et brudepars hjemkomst fra kirken, Amager, 1863 Tårnby Ladegård, 1895 Peter Hansen ( ) Høstbillede, 1910 På isen bag byen. Fåborg, 1901 Erik Henningsen ( ) Barnemordet, 1896

3 Theodor Philipsen ( ) Nyværk på Saltholm, henad aften, 1885 Jørgen Sonne ( ) Sct. Hans - fest i Tisvilde, 1858 Hans Smidth ( ) En fremmed spørger om Vej i Bondegaarden paa Heden, 1877 Vestjysk Sogneråd holder møde, 1890 erne Fritz Syberg ( ) Aftenleg i Svanninge bakker, 1900 Dødsfaldet, Foråret, Ved nadverbordet, Frederik Vermehren ( ) Reservesoldatens afsked med sin familie, 1849 Klasseundervisning Livet på landet i slutningen af 1800-tallet - med afsæt i ovennævnte fokuspunkter - sættes i sammenhæng med udviklingen i Danmark (og verden), og der perspektiveres fra landboreformerene og videre til i dag. Ved afslutningen af forløbet på klassen aftales, om hvad og hvordan grupperne skal fremlægge efter besøget i Den Fynske Landsby. Den kan fx være: En præsentation af den pågældende bolig og familien. Et oplæg om forandringer i familielivet fra 1880 til i dag. Et kort rollespil eller en dramatisering af en situation, der er opstået i boliggruppen. Det kan være mellem mænd og kvinder, børn og voksne. Eller det kan fx tage udgangspunkt i B-delens opgaver, som læreren udleverer til eleverne i Den Fynske Landsby, fx: o Sortebro Kro: Jernbanebyggeriet betyder, at der er færre besøgende på landevejskroen. Eleverne i denne boliggruppe kan dramatisere eller skrive en historie om, hvad krofamilien beslutter sig til, og hvad der videre sker med den. o Tommerup Præstegård: En dramatisering af biskoppen, der kommer på besøg. Eller af sognerådet, der skal tage stilling til, hvad der skal ske med en af sognekommunens fattige og problematiske beboere. o Gård fra Fjelsted: Der skal bages til gårdens mange beboere. Hvordan tilrettelægges bageriet? Eller en drøftelse af den sundhedsskadelige placering af møddingen. o Væverhuset fra Vester Lunde: Det kniber med økonomien for væverfamilien. Hvad skal de gøre for at løse problemet: Begynde på et nyt håndværk, sende en af børnene ud at tjene eller grave tørv i mosen? o Hus fra Turup: Der skal bages på husmandsstedet. Hvordan tilrettelægges bagningen? Eller måske er det vigtigere, hvordan man kan bekæmpe rotterne, der er blevet en plage. o Bolsted fra Melby: Også her skal der bages. Eller beboerne kan forberede sig til markarbejdet.

4 Til brug for fremlæggelserne kan eleverne fotografere og optage videoklip i Den Fynske Landsby (fx med mobiltelefon). Billeder og videoklip kan efterfølgende bearbejdes til forskellige former for præsentationer, fx PowerPoint, PhotoStory, en hjemmeside eller som elementer på elektroniske tavler. Under alle omstændigheder er det naturligvis væsentligt, at eleverne før besøget i Den Fynske Landsby véd, hvad der forventes af fremlæggelsen, så de kan indsamle de nødvendige informationer, tage billeder og optage videoklip etc., mens de er i Den Fynske Landsby. Gruppearbejde Eleverne fordeles i boliggrupper Sortebo Kro (4 personer) Tommerup Præstegård (6 personer) Gård fra Fjelsted (6 personer) Væverhus fra Vester Lunde (5 personer) Hus fra Turup (4 personer) Bolsted fra Melby (5 personer) Boligen - stedet Hver boliggruppe får udleveret et kopiark med opgaver og aktiviteter, der lægger op til at undersøge boligen og lokaliteten, hvor den lå oprindeligt. I denne del af arbejdet skal eleverne bruge to hjemmesider: Historisk Atlas ( og Den Fynske Landsby Online ( Derfor må de have adgang til computer med internetadgang. Kopiarkene findes på websitet. Biografi Hver elev får udleveret en åben biografi. Den indeholder nogle oplysninger om personen samt nogle spørgsmål, som eleverne undersøger, digter videre på og færdiggør biografierne. De åbne biografier er i word-format. Hver elev downloader den åbne biografi til en computer, hvor han/hun i samarbejde med sin familiegruppe skriver biografien færdig. I bearbejdelsen af den åbne biografi skal eleven - i samarbejde med boliggruppen træffe nogle fagligt funderede valg. Derfor er det væsentligt, at der er umiddelbart adgang til relevante bøger (se materialelisten), opslagsværker og evt. til internettet. Kopiarkene findes på websitet. Årets gang Hver boliggruppe får et kopiark, der knytter sig specifikt til de personer, der bor i den pågældende bolig og beboernes status/rolle bl.a. hvordan året og døgnet forløber, og som kan bruges i det videre arbejde i Den Fynske Landsby.

5 Materialer: De fleste grundbøger til historie, der behandler perioden , indeholder kapitler, der omhandler ovenstående: Fagbøger til eleverne Andersen, Carl Erik: Ungdommens historie , Borgen Andersen, Torben: Kampen for tilværelsen en gammel kones livsskildring fortalt af hende selv, Dansk Historielærerforening Byskov, Jonna: Der var forskel på folk tiden omkring 1900, Alinea Christensen, Henrik: Det moderne gennembrud litteraturhistorisk grundbog, Nyt Nordisk Forlag 2000 Digens, Sonja: Ehrengott en skæbne, en tid, et samfund, LM 2006 Larsen, Sten: Maskinernes indtogsmarch om arbejde, produktion og udvikling, Alinea Bau-Madsen, Jeanne: Kampen for demokrati og dagligbrød Danmark , Flachs Birger-Madsen, Agnete: Kvindeliv hverdagsliv arbejderkvinders levevilkår i Danmark , Gyldendal Folke Harrits: Arbejde liv og historie 4 danske arbejdererindringer, Dansklærerforeningen/Skov Frøkjær-Jensen, Sven: Damp og jern den ny tids virkelighed, Gyldendal Grynberg, Stine: Bondekost og herskabsmad madens danmarkshistorie, Alinea Heister, Bodil: Den fynske spillemand, Wilhelm Hansen Holm, Rie: Fattigdom og social forsorg i og 1800-tallet, Den Fynske Landsby 2002 Jensen, Agnete: Husker du en skole og dens landsby, AC Næstved 1998 Jørgensen, Anne-Dorte: Børn på arbejde, Skoletjenesten Nielsen, Dorte: Carl Nielsen en komponist historier fra hans barndom og ungdom, Gad Sandvad, Karin: Landbobørn , Klematis Skougaard, Mette: Arbejds- og kildehæfte om børn i det førindustrielle bondesamfund, AC Wallengren, Gudrun: Væverens hus, Skoletjenesten, Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter Weinreich, Torben: Arbejdet, Apostrof Weinreich, Torben: Kan han dy sig! et spil om skolen i 1880-erne, Alrune Skønlitteratur til eleverne Aakjær, Jeppe: Vredens Børn et Tyendes Saga, Hovedland 2008 Christiansen, Gunhild: Dømt på forhånd, Gyldendal 1984 Nexø, Martin Andersen: Pelle Erobreren, Gyldendal Poulsen, Jens Aage: På egen hånd, Thode Relster, Kaj: Mødet, Morten A. Korch V. Knudsen, Susanne: En verden af variationer, LR 2004.