Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger)

Transkript

1 Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 2 (Vurdering, analyser og sammenstillinger) Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Hav- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut Erik Bruun Frantsen, Teknologisk Institut Anette Berrig, Teknologisk Institut Taastrup, den 15. august 2001 Byggeri

2 Indhold 1. Indledning Sammenfatning Normer og standarder Sammenstilling af krav Hæmmere og fremmere i normer og standarder Diskussionsoplæg: Normer og standarder (Grøn side) Teknologisk udvikling Grusbranchen Betonbranchen Hæmmere og fremmere i teknologisk udvikling Diskussionsoplæg: Teknologisk udvikling (Grøn side) Ressourceudnyttelse i udvalgte amter Statistisk udvikling Screening af forsyningssituationen i udvalgte amter Hæmmere og fremmere i de udvalgte amter Diskussionoplæg: Ressourceudnyttelse i udvalgte amter (Grøn side) Markedsudviklingen Hæmmere og fremmere i markedsudviklingen Diskussionsoplæg : Markedsudvikling (Grøn side) Estimater Konklusion og perspektiver Referencer Bilag 1: Kravsammenligninger Bilag 2: Spørgeskemaer (tomme) Bilag 3: Svar på spørgeskemaer Bilag 4: Referat af Workshop 6809_Fase 2 rapport doc Side 1 af 73

3 1. Indledning Nærværende rapport sammenfatter arbejdet i fase 2 af projektet Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer. Baggrund: Udnyttelsen af de almindeligt forekommende råstoffer begrænses af en række forskellige faktorer. Det skal alt andet lige være økonomisk rentabelt at indvinde råstofferne, d.v.s. råstofferne skal være økonomisk tilgængelige primært ved ikke at være dækket af tykkere overjordslag, end det kan betale sig at fjerne overjorden, indvinde råstofferne og sælge dem på markedet. Råstofferne skal desuden være planlægningsmæssigt og administrativt tilgængelige, d.v.s. ligge indenfor et planlægningsmæssigt udlagt graveområde og dertil være omfattet af tilladelse til indvinding på såvel landsiden som havsiden. De typer og kvaliteter råstoffer, der efterspørges og leveres under de to nævnte forudsætninger, er dels bestemt af markedet, men tillige, specielt for anlægs- og byggematerialer bestemt af love, regler, deklarationer med videre. Regler, der dels har sikkerhedsmæssig baggrund, dels baggrund i krav til materialernes og de deraf fremstillede bygninger og anlægs holdbarhed over tid. I forhold til omfanget af de ressourcer, samfundet kan påregne at råde over på længere sigt til byggeri og anlæg, anvendelse i industrien m.v. vil en stadig skærpelse af krav til materialernes kvalitet mindske omfanget af de anvendelige dele af råstofferne, mens omvendt en lettelse af krav og normer, hvor det er muligt, vil forøge omfanget af de anvendelige dele af råstofferne. Markedets, industriens og samfundets krav til kvalitet og type af råstoffer spiller med andre ord en afgørende rolle for udnyttelsen og tidsperspektivet for udnyttelsen af råstofreserverne og er dermed afgørende betydning for den bæredygtige udnyttelse af råstofressourcerne som fremgår af råstofloven. Råstofhusholdning er det vigtigste middel til at sikre denne bæredygtighed, dels gennem anvendelse af genbrugsmaterialer og erstatningsmaterialer i stedet for de naturbundne råstoffer og dels gennem en ressourceøkonomisk anvendelse af de naturbundne råstoffer. Da genanvendelse og anvendelse af erstatningsmaterialer i stedet for naturbundne råstoffer skønsmæssigt maksimalt vil kunne reducere forbruget heraf med ca %, vil de afgørende faktorer i en fremtidig sikring af en bæredygtig råstofudnyttelse være knyttet til de forudsætninger og måder, vi dels lægger til grund, dels bringer i anvendelse ved den fortsatte indvinding af de naturbundne råstoffer. Side 2 af 73

4 I denne sammenhæng opstår to principielle spørgsmål: 1. Medfører industriens og samfundets krav, udtrykt ved love, normer og deklarationer og udviklingen heri, at væsentlige dele af råstofbasen, som udfra råstofgeologiske anskuelser må betragtes om en rimelig værdifuld råstofressource, ikke udnyttes eller udelukkes fra udnyttelse? 2. Medfører markedets efterspørgsel af råstoffer og udviklingen heri, at dele af råstofbasen, som udfra f.eks. råstofgeologiske anskuelser stadig må betragtes som en rimelig værdifuld råstofressource, ikke udnyttes eller tilbageføres i forbindelse med f.eks. efterbehandlingen? Viden om begge forhold vil være nødvendig for at kunne videreudvikle et dansk koncept om en bæredygtig udnyttelse af råstofudnyttelsen. Projektet Projektets overordnede formål er, at foretage en gennemgang af forsyningssituationen af danske råstoffer til betonfremstilling og de faktorer, der influerer herpå, med henblik på at udarbejde et grundlag for en fremtidig handlingsplan for en bæredygtig udvikling af råstofområdet. Dette projekt er delt op i 2 faser: Fase 1 havde til formål at kortlægge hvilke krav, der i dag stilles til tilslagsmaterialer til betonfremstilling i Danmark og baggrunden herfor, samt hvilke krav der stilles i lande, det er relevant at sammenligne os med (referencelande). Desuden blev der redegjort for den internationale udvikling i standardiseringsarbejdet i Europa vedrørende tilslagsmaterialer til betonfremstilling. Dette arbejde blev færdiggjort i januar 2001 og er rapporteret i /1/. Fase 2 har til formål at vurdere og analysere mulighederne for en forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer til betonformål. Rapporten forholder sig til 3 materialetyper, der defineres på følgende måde: 1. Finkornede materialer Typisk sandmaterialer i fraktionene 0-4 mm med en kornstørrelsesfordeling, der giver et gennemfald på 0,25 mm sigten på mere end %. 2. Stenmaterialer af sekundær kvalitet Sten der i dag udelukkes til betonformål pga. ringe eller svingende kvalitet vedrørende egenskaber som kornstyrke, porøsitet, kornform og renhed. 3. Genanvendelsesmaterialer I henhold til den danske betonstandard DS 481, anneks C er definitionen: Nedknuste materialer af beton og tegl samt udvaskede sand og sten materialer fra egen betonproduktion. Side 3 af 73

5 Rapporten behandler forskellige faktorer, som kan virke hæmmende henholdsvis fremmende for en forbedret udnyttelse af de ovenfor nævnte materialer, herunder krav i normer og standarder, den teknologiske udvikling i grus- og betonbranchen, den aktuelle forsyningssituation samt markedsudviklingen inden for området. I rapporten betegnes hæmmende og fremmende faktorer som "hæmmere" henholdsvis fremmere". Faktorer, der hverken virker hæmmende eller fremmende, betegnes "neutrale". Begreberne defineres på følgende måde: Hæmmere En faktor der i sig selv eller i samspil med andre faktorer eller aktører kan virke begrænsende for en øget anvendelse af en eller flere af de nævnte materialetyper. Eksempel 1: Normer og standarder DS 481's krav om at sten til materialeklasse M maksimalt må indeholde 5% lette korn med en densitet under 2400 kg pr. m 3 er en hæmmer i forhold til en øget anvendelse af sten af sekundær kvalitet, se afsnit 3.1. Eksempel 2: Markedsudvikling Arkitekturen i byggesektoren udvikler sig til at bygge slankere og geometrisk komplicerede konstruktioner. Dette medfører, at den nødvendige armeringsmængde for at opnå tilstrækkelig bæreevne skal placeres på mindre plads, dvs. armeringen ligger tættere end vanligt. Dette kan virke hæmmende for øget brug af nøddesten (16-32 mm), se afsnit 6.2. Eksempel 2 i samspil med andre aktører Eksemplet med anvendelse af armering er kun en hæmmer, hvis afsætningen af 4-8 mm og 8-16 mm tilsat nedknuste nøddesten, er vanskelig i forhold til salg af "runde" perler og ærter. Fremmere En faktor der i sig selv eller i samspil med andre faktorer eller aktører kan virke fremmende for en øget anvendelse af en eller flere af de nævnte materialetyper. Eksempel 1: Teknologiudvikling Betonbranchens udvikling af selvkompakterende beton vil virke som en fremmer for en øget anvendelse af forekomster med finkornede sandmaterialer, se afsnit 4.2. Eksempel 1 i samspil med andre aktører Udviklingen i brugen af selvkompakterende beton er kun en fremmer for indvinding af finkornede materialer, hvis ikke behovet bliver dækket af oparbejdede sandprodukter, der opfylder samme krav (sandklasseringsanlæg m.v.). Hvis dette er tilfældet, er udbredelsen af selvkompakterende beton en neutral faktor i forhold til finkornede materialer. Side 4 af 73

6 Eksempel 2: Teknologi En jigg er et eksempel på en produktionsteknologi, der virker fremmende for en øget anvendelse af forekomster med sten af sekundær kvalitet, se afsnit 4.1. Eksempel 2 i samspil med andre aktører Markedsaktør: En jigg er kun en fremmer, hvis der findes afsætningsmuligheder for de frajiggede, lette sten. Er dette ikke tilfældet, kan en jigg betegnes som en neutral aktør. Rapportens opbygning Nærværende rapport er opdelt i 4 hovedafsnit (afsnit 3, 4, 5 og 6) indeholdende de forskellige forhold, der anses for at være de primære at analysere med henblik på at opnå en forbedret ressourceudnyttelse. Disse fire afsnit indeholder dels en faktuel gennemgang af emnet, dels en diskussion af hæmmere og fremmere indenfor emnet og endelig et afsnit, der lægger op til en diskussion om, hvad der skal til for at ændre ressourceudnyttelsen i en mere bæredygtig retning. Dette sidste afsnit er angivet på de grønne sider. For at få mest muligt ud af at læse denne rapport, er det vigtigt at læse den efterfølgende sammenfatning (afsnit 2), afsnittene om hæmmere og fremmere samt de grønne sider. Denne model anbefales til den travle læser, der ønsker at danne sig et overblik over det gennemførte arbejde, og som ønsker at deltage i diskussionen om, hvilke tiltag der skal iværksættes for at opnå en forbedret ressourceudnyttelse. Den knap så travle læser bør selvfølgelig læse rapporten i dens helhed. Resultaterne fra dette projekt blev diskuteret på en Workshop, der blev afholdt den 28. juni 2001 på Teknologisk Institut. Bidrag fra diskussionerne på workshoppen er anført på de grønne sider med kursiv og et samlet referat af workshoppen er vedlagt som bilag 4. Side 5 af 73

7 2. Sammenfatning Rapporten indeholder som nævnt i indledningen en faktuel gennemgang af fire hovedemner, samt en vurdering og analyse af disse emner i forhold til formålet om at forbedre ressourceudnyttelsen af danske råstoffer. Nærværende afsnit indeholder en sammenfatning af rapportens fire hovedemner: Normer og standarder Krav i normer og standarder virker umiddelbart hæmmende for ressourceudnyttelsen. Alligevel er det væsentligt at diskutere hæmmere og fremmere i normer og standarder, idet et krav der virker hæmmende for nogle ressourcer kan virke fremmende for andre ressourcer. Hvis samfundet ønsker at ændre ressourceudnyttelsen, er det bl.a. nødvendigt at ændre på kravene i normer og standarder. Denne rapport giver eksempler på, hvor det ville være af markant betydning af justere kravene. For at ændre krav skal det nødvendige tekniske grundlag være dokumenteret, hvorfor det vil kræve, at der bliver igangsat udviklingsaktiviteter inden for det pågældende område. Beton og grusbranchen bliver stillet overfor nye europæiske standarder i løbet af de kommende år. Betonstandarden foreligger som en ikke harmoniseret standard, og der skal derfor udarbejdes et nationalt dokument, der kan indeholde nogle af de krav, vi i Danmark ønsker at opretholde. Tilslagsstandarden skal ved revisionen i 2005 foreligge som harmoniseret på holdbarhedsområdet, dvs. der skal udarbejdes fælles europæiske krav indenfor dette område. Der er altså i de kommende år rig mulighed for at påvirke det europæiske standardiseringsarbejde med henblik på at opnå en forbedret ressourceudnyttelse. Teknologisk udvikling Den teknologiske udvikling er i høj grad styret af kravene i normer og standarder, idet der udvikles den teknologi, der gør det muligt at imødekomme kravene i normer og standarder samtidig med, at det er økonomisk rentabelt. Den tilstedeværende teknologi i grusbranchen, forhindrer ikke sig selv en forbedret ressourceudnyttelse. Dog spiller økonomien væsentligt ind idet noget af det mest avancerede produktionsudstyr til grusgravene er uforholdsmæssigt investeringstungt. I betonbranchen foregår der en løbende udvikling af teknologien både inden for produktionsudstyr og indenfor materialeteknologien. Det vurderes i denne rapport, at der er områder inden for produktionsudstyr, hvor der med fordel kunne udvikles ny teknologi og dermed give mulighed for en bedre ressourceudnyttelse. Udvikling af eksempelvis sensorer, digitale billedbehandlingssystemer i kombination med avanceret computerteknologi ville gøre det muligt at registrere styringstekniske egenskaber af tilslaget on-line i betonproduktionen. Dette ville åbne op for at anvende et langt større sortiment af tilslagsmaterialer. Side 6 af 73

8 Endvidere sker der en stor udvikling af beton som materiale, der vurderes til at have stor indflydelse på ressourceudnyttelsen i fremtiden. To af de emner, der vurderes at påvirke ressourceudnyttelsen væsentligt er udviklingen af Selvkompakterende beton (SCC) og Grøn Beton. Disse to materialetyper vil åbne op for anvendelse af tilslag med andre egenskaber, og som oftest vil være lettere tilgængelige end hvad der anvendes til traditionelle betoner. Ressourceudnyttelsen i udvalgte amter Det er blevet vurderet via spørgeskemaer til råstofforvaltninger, grusproducenter og betonproducenter i udvalgte amter, hvorledes krav i normer og standarder og den teknologiske udvikling påvirker den aktuelle forsyningssituation af betontilslag. Undersøgelsen peger bl.a. på at betonproducenterne anvender alt for gode materialer, dvs. de anvender materialer med højere klassifikation, end hvad der er krævet i normer og standarder. Endvidere giver undersøgelsen en indikation på, hvor langt betontilslag transporteres. Markedsudviklingen I det sidste af de fire hovedafsnit er det søgt skitseret, hvorledes markedsudviklingen kan have indflydelse på ressourceudnyttelsen i Danmark. De nationale grænser bliver mere flydende og grænsen mellem brancherne bliver ligeledes udvisket. Hovedemnerne har givet anledning til at kaste nogle bolde op i luften, til hvordan Skov og Naturstyrelsen kan påvirke en forbedret ressourceudnyttelse. Disse bolde fremgår af rapportens grønne sider. Side 7 af 73

9 3. Normer og standarder I fase 1 af dette projekt blev kravene til tilslagsmaterialer til beton i normer og standarder kortlagt for Danmark, Sverige, Norge, Holland samt de kommende fælles europæiske krav. I det følgende omtales Sverige, Norge, Holland og Europa som referencelandene. Resultatet fra fase 1 anvendes i afsnit 3.1 til at gennemføre en sammenstilling af kravene. Formålet er, at analysere forskelle og ligheder samt at redegøre for baggrunden herfor. Denne analyse anvendes i afsnit 3.2 til at diskutere forhold i normer og standarder, der virker hæmmende henholdsvis fremmende for en forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer. Bilag 1 indeholder en mere detaljeret kravsammenstilling. I afsnit 3.3 opstilles en række emner, hvor ændringer i normer og standarder vil have en væsentlig indflydelse på at gøre nye og ikke anvendte råstofressourcer attraktive til betonfremstilling under forudsætning af, at det er teknisk forsvarligt at anvende sådanne ressourcer. 3.1 Sammenstilling af krav Krav til tilslagsmaterialer stilles af æstetiske-, holdbarheds-, udstøbnings- og styringsmæssige årsager. Krav til tilslag kan virke hæmmende for efterspørgslen af nogle råstofressourcer og fremmende for efterspørgslen af andre råstofressourcer. For at have det nødvendige grundlag for at gennemføre diskussionen om hæmmere og fremmere i normer og standarder, foretages efterfølgende en sammenstilling af kravene til de enkelte egenskaber i de 4 lande og i de kommende fælles europæiske specifikationer. Kravsammenstillingen er opsummeret i en tabel sidst i dette afsnit. Renhed af tilslagsmaterialerne I Danmark og i de udvalgte referencelande er der krav til renhed af tilslagsmaterialerne. Dette gøres på forskellig vis ved krav til egenskaberne humus, slamindhold, finstofindhold og belægninger på korn. Danmark stiller krav til humusindholdet i sandfraktionen. Problemer med for højt humusindhold ses oftest i bakkematerialer. Derudover er der i den danske standard en formulering der siger, at tilslaget ikke må indeholde skadelige bestanddele. Udvindingen af bakkematerialer er bestemt af tykkelsen af det lag jord, der ligger oven på råmaterialet, se figur 1. Hvis laget af overjord overstiger en vis mægtighed, er det ikke økonomisk rentabelt at indvinde bakkematerialet. Side 8 af 73

10 overjord blanding af jord og råmateriale råmateriale Figur 1 Hvis forekomsten synes attraktiv, fjernes overjorden, deponeres og placeres i grusgraven igen, når råmaterialet er indvundet Det mellemliggende lag mellem overjorden og råmaterialet bliver i dag enten deponeret eller anvendt til alternative formål. Sverige har krav til slamindhold, der dækker dels humus, men også forekomsten af andre urenheder i materialet. Dette skyldes, at Sverige i høj grad anvender knuste materialer. Under knusningen, dvs. under forarbejdningsprocessen, dannes støv og slam som lægger sig som belægninger på kornene. I nogle tilfælde er det nødvendigt at vaske tilslagsmaterialerne, inden de kan anvendes i betonproduktion, men dette er både dyrt og ikke særlig miljøvenligt. Et andet problem ved knuste materialer er, at der dannes restprodukter som stenmel. Dvs. meget fine fraktioner (0-2 mm), der i øjeblikket ikke anvendes i betonproduktion. Kornformen på stenmel er pga. knusningen meget kantet og medfører derfor bearbejdelighedsproblemer i betonen, hvorfor dette produkt ikke er attraktivt. Der arbejdes med at gøre dette anvendeligt og nogle resultater ser lovende ud, se afsnit 4.2. Norge har ligesom Danmark direkte krav til humusindholdet. Derudover har Norge krav til ensartethed af slamindhold og belægninger på korn af samme årsag som Sverige. Holland stiller både krav til humusindhold og finstofindhold. I den kommende Europæiske tilslagsstandard EN er der forskellige kategorier for tilslag afhængig af finstofindholdet (< 0,063 mm), mens det skal specificeres nationalt, hvis der skal stilles krav til indhold af humus, slam etc. Alkalireaktivitet Danmark har meget veldefinerede krav til alkalireaktivitet i betontilslag sammenlignet med referencelandene. Sverige, Norge og Holland har alle krav til, at der skal foretages analyser, men der er ikke talsatte acceptkriterier. Størstedelen af tilgængelige tilslagsmaterialer i Sverige og Norge er sunde materialer. Der er dog i de seneste år observeret en række skader, forårsaget af alkalikiselreaktioner, hvorfor svenskerne og nordmændene er blevet mere opmærksomme på kvaliteten af tilslaget. I Holland er der ikke direkte krav i produktstandarden, men der er flere Side 9 af 73

11 udviklingsprojekter i gang, der har til formål, at kortlægge alkalikiselproblematikken i hollandske materialer. De bestanddele i tilslaget, der i Danmark er farlige med hensyn til alkalikiselreaktioner, er porøs flint, dvs. opal og eventuelt kalcedon samt disse mineraler i forbindelse med kalk. Disse forekommer f.eks. som skorpedannelser på tæt flint. Der skelnes ikke mellem forekomsten af opal eller kalcedon i den danske standard DS 481 på trods af, at opal er langt mere reaktiv end kalcedon. Porøs flint optræder i stort set alle forekomster af sø- og bakkematerialer i Danmark. Der er 4 forhold, der gør sig gældende for at alkalikisel reaktioner kan forekomme: tilstedeværelse af fugt, kiselholdige tilslag, tilstedeværelse af alkali samt Ca(OH) 2. Hvis en af disse 4 faktorer fjernes helt, er der ingen risiko for alkalikisel reaktioner. Der er overvejende fokus på de tre førstnævnte parametre, da disse til dels stammer fra eksternt miljø og tilstedeværelsen kan derved styres. Eksempelvis kan det nævnes, at der i passiv miljøklasse, hvor betonen ikke udsættes for fugt, ikke er krav til alkalireaktiviteten af de anvendte tilslag. I sandfraktionen er kravet til alkalireaktivitet af afgørende betydning for ressourcerne på Sjælland, idet det her er svært at få landmaterialer, der kan opfylde alkalikravene i aggressiv og ekstra aggressiv materialeklasse. Mange sjællandske betonproducenter anvender derfor indsejlet søsand i stedet for landmaterialer. Det betyder en væsentlig prisforskel på A- og E-materialer på Sjælland sammenholdt med tilgængelige materialer i Jylland. I stenfraktionen er det meget få danske sø- og bakkematerialer, der opfylder kravene i materialeklasse A og E, hvorfor der i høj grad anvendes granitmaterialer importeret fra Norge og Sverige. Side 10 af 73

12 Alkalikiselreaktioner i betontrappe Frostbestandighed Danmark har indirekte krav til frostbestandighed af tilslaget, idet der stilles krav til maksimalt indhold af lette korn i stenfraktionerne. Sverige har indirekte krav til frostbestandigheden af tilslaget ved at stille krav til den maksimalt tilladelige vandabsorption. Herved undgås indhold af porøse materialer, der ikke er frostbestandige. Kravet til frostbestandige sten stilles kun til materialer, der skal anvendes i beton i miljøklasse M, A og E. Passiv miljøklasse anses for værende frostfrit miljø, hvorfor der ikke er krav til anvendelse af frostbestandige materialer. Ca. 50 % af alle materialer i klasse M og alle i klasse A bliver i dag densitetsforædlet ved f.eks. jigging. Dvs. porøse materialer bliver sorteret fra, idet disse materialer fra naturens hånd ikke kan opfylde de i standarden stillede krav. I den gamle DS udgave var definitionen på moderat miljøklasse følgende: Til moderat miljøklasse hører fugtig, ikke-aggressiv, udendørs såvel som indendørs atmosfære samt strømmende eller stillestående ferskvand. I den nye DS udgave er definitionen på moderat miljøklasse følgende: Til moderat miljøklasse hører fugtigt miljø, hvor der ikke er risiko for frostpåvirkning i kom Side 11 af 73

13 bination med vandmætning, og hvor der ikke i nævneværdig grad kan tilføres alkalier og/eller chlorider til betonoverfladen. Det nye er, at der ikke må være risiko for frostpåvirkning i kombination med vandmætning. I DS 481 er der krav til frostbestandige materialer i moderat miljøklasse, hvilket i lyset af den nye formulering af miljøklassen i teorien er overflødig. Der er ikke risiko for frostsprængninger i tilslaget, hvis konstruktionen ikke er vandmættet. Det kunne være et sted, hvor det ville være realistisk at slække på kravet i DS 481 for at kunne anvende ikke densitetsforædlede materialer i moderat miljøklasse. Dette bør give mulighed for større ressourceudnyttelse. Frostskade i trapperepos Chloridindhold Norge stiller, som det eneste land, direkte krav til chloridindholdet i sand/fingruset. Danmark og Holland kræver chloridindholdet dokumenteret, mens Sverige ikke har nogen specifikationer til chloridindholdet. Der er i de udvalgte lande krav til det samlede chloridindhold i betonen, der indirekte stiller krav til chloridindholdet i delmaterialerne herunder sand og sten. I Danmark differentieres kravet til chloridindholdet afhængig af, om der er tale om uarmerede eller armerede betonkonstruktioner og afhængig af hvilken miljøklasse, der er tale om. I de andre nordiske lande stilles samme krav, uanset anvendelsesformål. I den kommende europæiske betonstandard EN 206 er kravene til chlorid differentieret, ligesom det er gjort i den danske standard DS 481. Samtidig er kravene lidt skrappere sammenlignet med den danske standard. Side 12 af 73

14 Chlorid i tilslagsmaterialer ses primært i sømaterialer. Da det er vandopløseligt chlorid, der er krav til, og det er chlorid i overfladen, der giver udslag i metoden til chloridbestemmelse, har overfladearealet af tilslaget en betydning for forekomsten af vandopløseligt chlorid. Dvs. at de materialer, der indeholder mest chlorid, er sømaterialer i den fine fraktion (stort overfladeareal). For at gøre sømaterialer anvendelige til beton kan det være nødvendigt at vaske materialerne for at nedbringe chloridindholdet. Dette er imidlertid en meget dyr proces og anvendes primært kun til stenfraktionerne samt til søsand til det sjællandske marked. Sjælland har som tidligere nævnt ikke tilstrækkelige ressourcer af landmaterialer af høj kvalitet, hvorfor der i nogle områder anvendes søsand. Alkaliindhold Danmark er det eneste land der stiller krav til dokumentation af alkaliindholdet i tilslaget. Der er krav til maksimalt alkaliindhold i betonen, der dermed indirekte stiller krav til alkaliindholdet i delmaterialerne, herunder sand og sten. Alkaliindholdet kan beregnes, hvis chloridindholdet i tilslaget er bestemt, idet der er en direkte sammenhæng mellem chlorid og alkaliindhold. Glimmer Norge og Sverige stiller krav til at dokumentere indholdet af glimmer. Glimmer forekommer i granit, og da Norge og Sverige har store mængder granit til rådighed, er det baggrunden for dette krav. Norge har krav til ensartethed af denne egenskab, i form af variationsbånd. Sverige kræver at egenskaben skal dokumenteres. Danmark stiller ikke krav til denne egenskab. Ekspanderende korn, volumenstabilitet og kalkindhold Holland stiller krav til indholdet af ekspanderende korn samt max kalkindhold og de kommende fælles europæiske krav indeholder specifikationer for volumenstabilitet. Krav til ekspanderende korn, kalkindhold og volumenstabilitet stilles af hensyn til at undgå revnedannelser i betonen som følge af ekspanderende korn. Danmark, Norge og Sverige har ikke direkte krav til disse egenskaber. Danmark undgår disse skadesmekanismer ved at stille krav til indholdet af lette korn, Sverige har krav til max. absorption og Norge har krav til max. variationer af indholdet af meget svage korn (frostbestandighed). Ekspanderende korn og volumenbestandighed er altså alternative parametre at specificere krav til for at undgå nedbrydning som følge af frostpåvirkning. Svovlholdige bestanddele og skadelige bestanddele Sverige og Holland stiller krav til dokumentation af indholdet af skadelige og svovlholdige bestanddele. De kommende fælles europæiske krav indeholder ligeledes specifikationer for disse egenskaber. Side 13 af 73

15 Danmark har krav om, at sand og sten ikke må indeholde skadelige bestanddele og urenheder, der reducerer betonstyrken og nedsætter holdbarheden. Skaller og modstandsevne mod slid I EN stilles der direkte krav til indholdet af skaller i tilslaget og modstandsevnen mod slid og knusning skal specificeres nationalt, hvis det vurderes relevant i forhold til anvendelsesområdet. Skaller og korn, der reducerer modstandsevnen overfor slid, ses oftest i søforekomster. Danmark har krav om, at sand og sten ikke må indeholde skadelige bestanddele og urenheder, der reducerer betonstyrken og nedsætter holdbarheden. De andre referencelande har ligeledes beskrivelser, der forhindrer indhold af skadelige bestanddele. Kornstørrelsesfordeling Danmark, Sverige, Norge, Holland og den kommende europæiske tilslagsstandard EN har alle krav til kornstørrelsesfordelingen i en eller anden grad. Danmark har i forhold til referencelandene de mest lempelige krav til kornstørrelsesfordelingen. Den danske standard giver mulighed for, i vid udstrækning, at anvende materialer med meget forskellig kornfordeling. Styringsteknisk og udførselsteknisk er det meget vigtigt, at variationerne i kornstørrelsesfordeling er så begrænset som mulig, dvs. selv om den danske standard har lempelige krav til denne egenskab, så stiller producenter og entreprenører deres egne krav til ensartetheden af tilslaget. Med andre ord er det i Danmark muligt at levere tilslag med meget forskellige kornkurver sammenlignet med referencelandene, bare materialerne er ensartede. Producentens viden om forekomsten kombineret med kvalitetsstyring i produktionen er væsentlig for sikring heraf. Stort set alle danske materialer bliver oparbejdet ved sigtning med undtagelse af nogle sømaterialer, der er så ensartede i kornstørrelse, at de kun bliver sigtet på et enkelt sold på skibet og derefter er materialet klar til anvendelse. Kornform og flighedstal Holland og de fælles europæiske specifikationer stiller direkte krav til kornformen. Norge har krav til ensartethed af kornform og flighedstal. Danmark og Sverige stiller ikke sådanne krav. Kornform og flighedstallet har stor indflydelse på bearbejdeligheden af betonen og dermed på de udstøbningstekniske muligheder. Grunden til at der ikke stilles sådanne krav i Danmark er, at det er op til betonproducenten at stille den slags krav. Absorption og densitet Alle lande har specifikationer til absorption og densitet. Kun Sverige stiller direkte krav til max. absorption, men dette krav er vikarierende krav for frostbestandighed. Side 14 af 73

16 Genanvendelsesmaterialer Genanvendelsesmaterialer i form af nedknust beton eller tegl samt udvaskede naturlige materialer tillades anvendt i beton i Danmark i henhold til materialestandarden DS 481, men tillades ikke anvendt til bærende konstruktioner i henhold til normgrundlaget DS 411. Sverige og Norge tillader brugen af genanvendelsesmaterialer. De kommende fælles europæiske krav tillader anvendelse af udvaskede tilslag. 3.2 Hæmmere og fremmere i normer og standarder Formålet med den ovenfor gennemførte kravsammenstilling er, at blive i stand til at foretage en diskussion af forhold i normer og standarder, der virker hæmmende henholdsvis fremmende for en forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer. I dette afsnit diskuteres hæmmere og fremmere for de væsentligste egenskaber. Renhed af materialerne Det direkte krav til humusindholdet kan virke hæmmende for anvendelse af bakkematerialer. I praksis er humuskravet neutralt, da den afgørende faktor for udvindingen af bakkematerialer er lagtykkelsen af overjorden. Hvis det er rentabelt at indvinde bakkematerialerne (laget af overjord er tilstrækkelig tyndt), er det ikke noget problem at imødekomme kravet til humus. Kravet om maksimal slamindhold og belægninger på korn (ikke krævet i Danmark) er hæmmende for anvendelse af knuste materialer. Ved indførelsen af naturgrusskatten i Sverige er det hensigten, at grusproducenter af økonomiske årsager bliver tvunget til at anvende knuste materialer som alternativ til naturgrus, men kravene til maksimalt slamindhold og belægninger vil, i mange tilfælde, betyde, at de knuste materialer skal vaskes inden brug. Problemstillingen vedrørende slam og forurening af knuste materialer er ligeledes relevant for anvendelse af genbrugsbeton som tilslag. Der vil ligeledes, under denne forarbejdningsproces, dannes støv og slam, der vil give de samme tekniske problemer som slam og finstof fra knust granit eksempelvis. Dette kan virke hæmmende for anvendelse af nedknust beton som tilslag. Krav til renhed i materialerne er alt andet lige fremmende for anvendelsen af sømaterialer. Akalireaktivitet Kravet til alkalireaktivitet er hæmmende for anvendelsen af mange sandforekomster på Sjælland og til dels på Fyn og generelt hæmmende for stenforekomster over hele landet. Dermed virker kravet fremmende for import af granit fra primært Norge og Sverige og fremmende for anvendelse af sømaterialer. Side 15 af 73

17 Frostbestandighed Kravet til frostbestandigt materiale er hæmmende for brugen af ikke-forarbejdede stenmaterialer i den forstand, at en stor mængde materiale skal densitetsforædles for at opfylde standardens krav. Chlorid Chloridkrav til tilslag og beton virker hæmmende for anvendelse af sømaterialer. Mange sandforekomster fra havet skal vaskesorteres for at imødekomme kravet til chloridindholdet i betonen. Indførelsen af EN 206 vil betyde skrappere krav til chlorid i de 4 lande, vi kigger på i dette projekt. Alkaliindhold Da der er direkte sammenhæng mellem alkali og chloridindholdet kan dette krav ligeledes virke hæmmende for brugen af sømaterialer. Kornstørrelsesfordelingen Specifikationerne i DS 481 til kornstørrelsesfordelingen vurderes ikke at være hæmmende for råstofudnyttelsen, men i praksis stiller kunderne, som nævnt, krav til, at materialerne er ensartede. For at muliggøre anvendelsen af tilslag med varierende gradering er det nødvendigt at videreudvikle produktionsprocesser og udstyr til at kunne foretage de nødvendige korrektioner for at opretholde en ensartet kvalitet af betonen. Generelt vurderes kravene i DS 481 til kornstørrelsesfordelingen ikke på nogen måde at være hæmmende for en forbedret ressourceudnyttelsen, fordi der i standarden er meget stor frihed til at levere tilslag med forskellige kornkurver under forudsætning af at tilslaget er ensartet. Genanvendelsesmaterialer Kravet i den danske betonnorm DS 411 om ikke at tillade anvendelse af genanvendelsematerialer som knust beton og tegl til bærende konstruktioner virker hæmmende for en forbedret udnyttelse af sådanne ressourcer. Indførelsen af de kommende europæiske fælleskrav Den kommende europæiske tilslagsstandard stiller kun krav til følgende fire egenskaber: Finstofindhold Kornform Kornstørrelsesfordeling Indhold af skaller Disse krav skal opfyldes når de europæiske standarder træder i kraft. Krav til finstofindhold og kornstørrelsesfordeling er en skærpelse, i forhold til de nuværende danske krav. Dette vurderes imidlertid at være neutralt for en forbedret ressourceudnyttelse, idet der i Danmark er tilstrækkelig teknologi tilstede til at imødekomme de nye krav. Derudover er der i EN specificeret en lang række egenskaber, hvor det nationalt skal vurderes, i henhold til hvad materialet skal bruges til, om der skal stilles krav til egenskaben eller ej. Dvs. Danmark stort set får mulighed for at opretholde de nuvæ Side 16 af 73

18 rende nationale krav til tilslag. I 2005 skal EN foreligge som harmoniseret standard på holdbarhedsområdet. Dvs. at TC 154 Aggregate inden da skal nå til enighed om at specificere fælles europæiske krav til holdbarheden af tilslag. Der er altså mulighed for på nuværende tidspunkt at påvirke det europæiske standardiseringsarbejde med henblik på en forbedret ressourceudnyttelse. Side 17 af 73

19 3.3 Diskussionsoplæg: Normer og standarder (Grøn side) Bidrag fra diskussionen på workshoppen er skrevet med kursiv. Diskuter muligheden for og konsekvensen af at: fjerne eller lempe kravene til lette korn og absorption af skorpeflint til sten i materialeklasse M, evt. samtidig med en omdefinering af moderat miljøklasse. Alkali-reaktivitet: Der vil stadig være alkali i betonen stammende fra delmaterialerne, og branchen vil nok være mere tryk ved, at kravene til absorption af skorpeflint opretholdes, idet der ikke er set nævneværdige skader som følge af alkalikiselreaktioner efter disse krav blev indført med BBB i 1986/1987. Derimod er der i de senere år foretaget undersøgelser vedrørende forskellen i reaktiviteten af henholdsvis kalcedon og opal (Der blev henvist til undersøgelser fra Århus og Slesvig Holsten). Dette kunne være relevant at undersøge nærmere med henblik på at differentiere i alkalireaktivitetskravene afhængig af, om der er tale om den ene eller anden type reaktive tilslag. Frost: Det bør overvejes, at fjerne frostkravene (lette korn) i moderat miljøklasse. lempe kravene til absorption af skorpeflint i klasse A og E med henblik på at anvende danske materialer til beton i miljøklasse A og E. Det er mest realistisk, at stenmaterialer til miljøklasse A og E også i fremtiden overvejende vil være importeret granit. ændre teksten i DS 411 til at tillade anvendelse af nedknuste materialer til bærende konstruktioner. Nedknuste materialer anvendes med succes i vejbygning i dag, dog er det interessant at overveje brugen af disse materialer til betonformål. Hvis det er muligt at anvende materialer til mere avancerede formål (beton) og samtidig erstatte en ikke fornybar ressource, som der ikke findes tilstrækkelige mængder af, er dette attraktivt. Det blev diskuteret, om der i Nordsjællands Amt kunne etableres en produktion af genanvendelsesmaterialer til betonformål for herved at hæve amtets egen dækning af behovet for betontilslag. Der er dog regler for, at der ikke tillades transport af affald over amtsgrænserne. Side 18 af 73

20 stille krav til ikke at anvende bedre kvalitet af tilslag end krævet (P-materialer til P-betoner osv.). Overvej om råstofgeologien skal tages i betragtning i denne diskussion. 70% af al beton produceres til passiv miljøklasse. Der anvendes dog i praksis ofte både M, A og E materialer til beton i passiv miljøklasse. Det blev diskuteret om man kunne tvinge betonproducenterne til ikke at anvende bedre kvalitet end krævet. I Jylland vil dette være urimeligt, idet stort set alle sandforekomster er af meget høj kvalitet. Prisen for tilslagsmaterialer er så relativ lille, i forhold til prisen på beton (der blev vist eksempel på priser på beton fra en producent af fabriksbeton), så der er ikke incitament hos producenterne til at anvende tilslag fra lavere materialeklasser. I øvrigt er det betonproducenternes silokapacitet, der ofte begrænser brugen af mange forskellige tilslag i produktionen. indføre specifikationer, der vil øge brugen af sten af sekundær kvalitet. En mulighed kunne være at udvikle konceptet performance testing (funktionsprøvning), således at dette blev en anerkendt alternativ måde at vurdere/dokumentere kvaliteten af slutproduktet (betonen). Funktionsprøvning blev kort berørt. skelne mellem tilslagets indhold af opal og kalcedon. Se diskussionen ovenfor. slække på kravene til ensartethed. Hertil er det nødvendigt at udvikle teknologi, der muliggør en produktionsmæssig anvendelse af materialer med store variationer (digital billedbehandling, on-line måling af forskellige egenskaber så som fugt, kornstørrelsesfordeling, kornform, osv., se afsnit 4.2) I Danmark stilles ikke mange absolutte krav til fraktionernes kornstørrelsesfordeling, men i realiteten stiller betonproducenten høje krav til at det materiale han får leveret er ensartet, således at han kan styre produktionen. De faktiske kornkurver som producenterne får leveret og de krav betonproducenterne stiller til ensartethed blev efterlyst. indføre de europæiske standarder EN Aggregate og EN 206 Concrete Det vil mindske muligheden for at styre ressourceudnyttelsen gennem krav i normer og standarder. Det vil blive sværere at ændre kravene, idet disse skal tilpasses alle de europæiske lande med deres forskelligheder i traditioner, miljø, ressourcetilgængelighed osv. Side 19 af 73

21 Generelt Det blev understreget, at krav i normer og standarder ikke kun virker hæmmende for ressourceudnyttelsen. Krav kan også opstilles med henblik på at fremme ressourceudnyttelsen. Endvidere blev det understreget, at normer og standarder stort set ikke har nogen krav til tilslag i materialeklasse P, som kan anvendes i 70 % af al produceret beton. Der blev stillet følgende overordnede spørgsmål: Kan betonkrav geares til at opfylde Skov og Naturstyrelsens ønsker? Side 20 af 73

22 4. Teknologisk udvikling I dette afsnit gives eksempler på teknologisk udvikling i grusbranchen, der kan virke fremmende på muligheden for produktion af betontilslag af højere kvalitet. Det vil sige nye produkter, som kan opfylde nye kundeønsker og/eller samfundsmæssige/normative krav. De grundlæggende produktionsprocesser i grusbranchen skitseres for at få forståelse for den aktuelle teknologi. Endvidere skitseres den teknologiske udvikling i dansk betonproduktion med vægt på de aspekter af udviklingen, der influerer på ressourceudnyttelsen af betontilslag. Endelig fortages en diskussion af forhold i den teknologiske udvikling i grus- og betonbranchen, der virker hæmmende, fremmende eller neutrale for en forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer. I afsnit 4.4 skitseres emner indenfor teknologisk udvikling, der kunne ændre ressourceudnyttelse af danske råstoffer i en ønskværdig retning. 4.1 Grusbranchen Produktion af betontilslag har overordnet en af 4 forskellige oprindelser eller naturmæssige udgangspunkter: havbunden (sømaterialer) granit (importeret eller indenlandsk) grusgravsgranit bakkematerialer Mængdemæssigt er produktion af bakkematerialer til betonformål helt dominerende, jf. afsnit Derfor skal der i dette kapitel redegøres for, hvorledes produktion af "bakkegrus" til betonformål typisk foregår i en dansk grusgrav, af en vis størrelse, der leverer både sand og sten til beton i forskellige materialeklasser som uknuste materialer og som materialer, hvortil der er tilsat en varierende mængde mekanisk knust materiale. Efterfølgende gives et antal eksempler på teknologisk udvikling i branchen indenfor de seneste årtier, og kapitlet afsluttes med en diskussion, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt den teknologiske udvikling er hæmmende eller fremmende for en forbedret ressourceudnyttelse Typiske produktionsprocesser ved landbaseret produktion Produktionen af tilslagsmaterialer til beton i en grusgrav sker typisk i 4 fraktioner: 1 sand-fraktion og 3 stenfraktioner. Sandet er oftest i kornstørrelsen 0-4 mm og sten produceres traditionelt i fraktionerne 4-8 mm, 8-16 mm og mm. Primært pga. krav til betonens maksimale stenstørrelse og afstandsforhold mellem betonkonstrukti Side 21 af 73

23 onens armeringsjern produceres i dag ikke beton med en nominel kornstørrelse over 32 mm. Produktion af betontilslag foregår typisk i de trin, der fremgår af efterfølgende flowdiagram. 1) Afrømning af overjord 2) Indvinding og lagring af rågrus 3) Forsortering og fødning af produktionsanlæg 4) Sortering af sand og sten i specificerede fraktioner, med eller uden knusning 5) Oparbejdning af stenfraktioner til andre materiale-klasser 6) Lagring og udlevering af færdigproducerede materialer 7) Efterbehandling af indvindingsareal efter afsluttet indvinding og produktion Ad 1) Afrømning af overjord Ovenpå de moræne- eller smeltevandsaflejringer der er genstand for råstofindvindingen, er der altid placeret et lag af "overjord". Overjord består hovedsageligt af komponenterne ler, silt, sand, grus, sten muld og evt. tørv, dynd og gytje. Alle disse komponenter forekommer i meget varierende mægtigheder fra lokalitet til lokalitet, og er også ofte stærkt svingende i den enkelte grusgrav. I forhold til beton er overjord et skadeligt fremmedelement, ikke mindst på grund af indholdet af organisk materiale/humus, se afsnit 3.1. Derfor er det vigtigt, at alt overjord fjernes, inden indvindingen af de underliggende forekomster påbegyndes. Overjord forekommer i mægtigheder, der kan spænde fra få decimetre til 6-9 meter. Afhængig af mægtighedens størrelse og størrelsen af det areal, som skal afrømmes, udføres afrømningen med bladdozer eller med wiremaskine. Afrømmet overjord er ikke et spildprodukt. Det transporteres med dumper eller lastbil til deponi for senere anvendelse i forbindelse med retablering/efterbehandling af arealet efter afsluttet indvinding. Ad 2) Indvinding og lagring af rågrus Indvinding af rågrus sker hovedsageligt på en af 3 nedennævnte måder: udtrækning/gravning fra skrænt (skær) opgravning fra indvindingshul sugning eller opgravning af materialer under grundvandsspejl Side 22 af 73

24 Dette afhænger af rågrusets placering og karakter, samt af hvor i forløbet af en forekomsts indvinding man aktuelt befinder sig. Udtrækning/gravning fra skrænt (skær) Den mest udbredte måde at indvinde rågrus på er ved kombinationen af gravning og udtrækning fra en skrænt/skær. Et skærs højde er typisk 6-10 meter, men kan være op til mere end dobbelt så højt. Indvindingen sker ved, at en frontlæsser (gummiged) trækker materiale ud med maskinens skovl, dele af skrænten skrider sammen, og fra den sammenstyrtede/nedfaldne bunke kan rågruset videretransporteres enten med frontlæsseren eller med lastbil eller dumper til forsortering og fødning. Opgravning fra indvindingshul Når indvinding af rågrus foregår etapevis fra mindre afgrænsede områder og fra lokaliteter uden store overjordsmængder, er følgende en kendt metode: Et areal - i størrelse sammenlignelig med en (stor) håndboldbane, opgraves - efter fjernelse af overjord - ved brug af en wiremaskine. Processen fortsætter, indtil man når en dybde, der enten indeholder ikke egnede materialer eller, til man har nået grænsen for maskinens kapacitet. Det opgravede rågrus placeres enten i råvarelager eller hældes i en fødekasse, der står i direkte forbindelse med et mobilt/flytbart sorteringsanlæg. Sugning eller opgravning af materialer under grundvandsspejl Hvor producentens indvindingstilladelse omfatter indvinding af egnede materialer under grundvandsspejl, sker dette på en af følgende måder: Sugning I den sø, som grundvandet danner, placeres en flåde, der opsuger rågruset i princippet på samme måde som marin stiksugning: Et styrbart sugerør med sugehoved sænkes ned i søens skrænter/bund, og ved hjælp af det undertryk som flådens pumpe producerer, suges materialet op fra søen og videretransporteres gennem rør, der placeret på flåder på vandoverfladen, blæser rågruset ind på land, hvor det lejres i et rågruslager. Her afvander gruset - typisk til næste dag - inden det flyttes til sorteringsanlæg for videre bearbejdning. De største sugeres kapacitet giver mulighed for indvinding ned til omkring 20 meters dybde. Opgravning En gravemaskine monteret med larvefødder står på bredden af søen og graver rågruset op fra søens skrænter/bund. Gravemaskinen flyttes i takt med, at indvindingen pågår. Gravemaskiner har ikke samme "dybdekapacitet" som sugere. Gravedybder er typisk 6-10 m. Grabning Grabning med slæbeskovlspil er en anden form for gravning under grundvand. Her er gravmaskinen erstattet af et slæbeskovlspil. Fordelen med denne produktionsmetode i forhold til gravning med maskine er en Side 23 af 73

25 større rækkevidde, hvilket betyder, at indvindingshullet kan være større. En ulempe kan være, at spil-produktion er mindre mobilt/flytbart. Ad 3) Forsortering og fødning af produktionsanlæg Uafhængig af, hvilken af de 3 ovennævnte metoder der anvendes til indvinding af rågrus, og uafhængig af, hvorledes rågruset bliver transporteret fra indvindingsområde til produktionsanlæg for videre bearbejdning, kan det videre forløb typisk beskrives på følgende måde: Frontlæsser (gummiged) fører skuffen ind i rågruset, og placerer skuffens materiale i en fødekasse. Fødekasser er som regel monteret øverst med en rist, hvor afstanden mellem ribberne er bestemt af det efterfølgende sorterings- og evt. knuseanlægs kapacitet (max. stenstørrelser). Alt materiale, der kan passere ribberne, falder ned i fødekassen, der som regel i bunden er monteret med en vibrationsføder. En vibrerende fødning sikrer dels at materialet ikke pakker til med deraf følgende produktionsstop, og dels at gruset forlader fødekassen i en jævn materialestrøm. Dette er vigtigt for en efterfølgende effektiv sortering af materialet i fraktioner egnet til betonproduktion. Fra fødekassen videreføres gruset på transportbånd til sortering/sigtning. Forsortering og fødning Side 24 af 73

26 Ad 4) Sortering af sand og sten i specificerede fraktioner Sortering eller sigtning af rågrus til betonformål sker, som tidligere nævnt, helt overvejende i sorteringerne 0-4 mm, 4-8 mm, 8-16 mm og mm. Sortering eller sigtning af rågrus er et af de områder, hvor leverandører af produktionsudstyr traditionelt har arbejdet meget med produktudvikling. Dette hænger i høj grad sammen med, at køberne/grusproducenterne har stillet stigende krav til sorterings- og sigteanlægs formåen i forhold til specificerede krav. Som allerede nævnt produceres betontilslag (primært >4 mm (stenmaterialer) enten som runde, uknuste fraktioner eller som fraktioner, der består af blandinger af uknuste og mekanisk knuste fraktioner. Endvidere kan sorteringsprocessen ske som en tørsigtning eller under tilførelse af vand; vådsigtning. Efterfølgende beskrives, hvorledes produktion foregår ved tør- og vådsigtning. Sortering eller sigtning sker enten ved rundsortering, ved vibrations-/ressonanssigtning eller ved mobile kombinationsanlæg. Rundsortering Rundsortering er den teknologi, der tidligst blev taget i anvendelse, bortset fra manuel håndsortering. En rundsorterer består af en aflang cylindrisk tromle. Tromlens yderside, inddelt i sektioner, består af sold/sigtevæv. Hver sektion har én type sold med samme maskevidde. Soldene er monteret kronologisk, dvs. med de største maskevidder i tromlens sidste sektion (f.eks. 120 mm) og de mindste sold i tromlens første fraktion (f.eks. 4 mm). Rundsorterere findes i mange forskellige størrelser, jo større de er, jo større er produktionskapaciteten. De største kan være omkring 3 m i diameter og op til m lange. En rundsorterer er opstillet på et stationært eller mobilt fundament, der er svagt hældende/skråtstillet, og roterer under produktionen langsomt omkring sin egen længdeakse. En rundsorterer får via transportbånd tilført rågrus i en jævn materialestrøm til den "øverste" ende, hvis første sektioner er monteret med sold med de mindste maskevidder. Under rotationen vil korn mindre end 4 mm falde igennem soldenes masker, mens større korn vil fortsætte ned gennem tromlen og først falde ud af denne, når et korn er kommet til en sektion med sold, der har maskevidder, der er større end det pågældende korn. Således vil de største sten være de sidste, der falder ud ad tromlen. Sten med kornstørrelser større end maskerne i de største sold falder automatisk ud af tromlens anden ende. Under tromlen er der ved hvert sektionsskifte opstillet skillevægge eller ophængt siloer, således at forskellige fraktioner ikke sammenblandes. Side 25 af 73

27 Rundsortering kan foregå både som tørsigtning og som vådsigtning (vandrør monteret med dysser, placeret udenpå tromlen i dennes længde - ofte suppleret med roterende børster, der begrænser tilstopning af maskerne). Fordelen ved vådsigtning er, dels at de enkelte fraktioner kan sorteres mere skarpt (færre over- eller underkorn), dels kan eventuelle belægninger af støv eller andet finkornet materiale (ler m.v.) blive vasket af kornenes overflader. Tørsorteringens fordele vil typisk være en større produktionskapacitet (tons pr. tidsenhed) sammenlignet med vådsortering. Ved produktion af runde, uknuste produkter er fraktionerne i de enkelte båse/siloer under rundsortereren nu færdigsorteret og kan med frontlæsser, dumper eller lastbil køres på lager. Ved produktion af materialer med tilsat mekanisk knuste korn er der, vha. transportbånd, typisk et returløb under de største sektioner. Hvis man f.eks. ønsker at øge mængden af sorteringerne 4/8 og 8/16, kan fraktionerne 16/32 og 32/63 "opsamles" under rundsortereren og via transportbånd ledes til en knuser, hvor stenene knuses ned til mindre størrelser. Herefter bliver de ført tilbage til sortereren, hvor størstedelen af det nu knuste materiale vil ende i båsene for 4/8 og 8/16, mens en mindre del vil blive knust ned til materiale mindre end 4 mm. Rundsortering Vibrations- og resonanssigtning Vibrations- eller resonanssigter har, i stigende grad, afløst rundsorterne. De kan beskrives som aflange, vandret eller skråtstillede kasser med en typisk størrelse på 3 x Side 26 af 73