Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København Supplerende akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet November 2012 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Vurdering af de enkelte kriterier 9

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en supplerende akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 3). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. EVA indstillede i maj 2011 udbudsstedet til betinget positiv akkreditering, fordi et ekspertpanel vurderede, at kriterierne samlet set ikke var opfyldt. Ekspertpanelet vurderede dengang de enkelte kriterier sådan: Kriterierne 2, 9 og 14 blev vurderet som delvist opfyldt. De øvrige kriterier blev vurderet som opfyldt. De kriterier, som blev vurderet som opfyldt i 2011, betragtes fortsat som opfyldt, og ekspertpanelet har derfor kun vurderet kriterierne 2, 9 og 14 igen i forbindelse med den supplerende akkrediteringsvurdering. Alle 17 kriterier er dog lagt til grund for indstillingen. Det fremgår af kapitel 3, at kriterierne 2, 9 og 14 nu vurderes som opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har taget en lang række hensigtsmæssige initiativer og iværksat en del tiltag, som har højnet kvaliteten af uddannelsen på udbudsstedet. Hvad angår det tidligere påpegede problem med manglende kontakt til udbudsstedets dimittender, kan det fx nævnes, at viden fra dimittenderne nu indhentes systematisk gennem den årlige beskæftigelsesundersøgelse, og at resultaterne herfra bruges til at analysere, om der er sammenhæng mellem de brancher, som de studerende kommer i praktik i, og de brancher, som de studerende finder beskæftigelse inden for. I 2011 fandt ekspertpanelet desuden, at der var problemer med de studerendes praktikforberedelse. Udbudsstedet lægger nu større vægt på dette forhold, bl.a. ved at den enkelte underviser inddrager konkrete eksempler fra praksis i undervisningen, og ved at der holdes et fælles kick-off-arrangement som indledning til praktikken, hvor studerende, praktikvejledere og praktikkontoret deltager. Endelig er der som led i opfølgningen på de tidligere konstaterede problemer med kvalitetssikring af uddannelsen på udbudsstedet blevet ansat en kvalitetskoordinator, som er ansvarlig for, at kvalitetsarbejdet på udbudsstedet foregår systematisk. Kvalitetsarbejdet er nu bl.a. kendetegnet ved systematiske og standardiserede undervisningsevalueringer og en kontinuerlig opfølgning på evalueringsresultaterne. Da ekspertpanelet hermed vurderer, at alle kriterier er opfyldt, indstilles udbudsstedet til positiv akkreditering. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet nu opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) 4

5 Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 3. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Den oprindelige akkrediteringsrapport Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i København fra maj 2011 findes på 5

6 2 Indledning Denne supplerende akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) supplerende akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden. Baggrund Finansøkonomuddannelsen i København fik en betinget positiv akkreditering af Akkrediteringsrådet, jf. afgørelsesbrevet af den 7. juli Afgørelsen baserer sig på en akkrediteringsrapport udarbejdet af EVA. Rapporten Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden findes på Det var Akkrediteringsrådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, samlet set ikke var opfyldt. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering var i afgørelsesbrevet til uddannelsesinstitutionen begrundet sådan: Akkrediteringsrådet bemærker, at udbuddets kontakt med dimittender ikke i tilstrækkelig grad sikrer viden fra denne gruppe (kriterium 2) Akkrediteringsrådet bemærker, at de studerendes forberedelse på praktikken ikke er hensigtsmæssig, og at praktikken dermed ikke i tilstrækkelig grad bliver en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet (kriterium 9) Akkrediteringsrådet bemærker, at udbuddets undervisning ikke evalueres systematisk, ligesom opfølgningsarbejdet også mangler systematik (kriterium 14). Akkrediteringsrådets afgørelsesbrev findes på Akkrediteringsrådet gav institutionen en frist på et år til at rette op på de beskrevne forhold. Ved udløbet af denne frist indsendte institutionen dokumentation til EVA for, hvordan den har arbejdet med de påpegede svagheder og mangler, og hvordan den nu mener at opfylde kriterierne. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Den supplerende akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis Akkrediteringsrådets afgørelse er positiv, er det ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, der træffer beslutning om godkendelse, jf. lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LOV nr. 207 af , 13). Ministeren giver en eventuel godkendelse af en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de udbudssteder, hvor institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Hvis rådets afgørelse er negativ, 6

7 bortfalder udbudsgodkendelsen, jf. lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LOV nr. 207 af , 16, stk. 2). Den faglige vurdering En supplerende akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til de problemer i forhold til opfyldelse af kriterierne, som Akkrediteringsrådet har peget på i forbindelse med den oprindelige akkreditering. EVA har nedsat et panel af eksterne eksperter til at foretage de faglige vurderinger. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelsesog beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført den supplerende akkrediteringsvurdering på baggrund af erhvervsakademiets skriftlige redegørelse med bilag og de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Lars Zwisler, cand.merc. og HD, uddannelsesleder på professionsbacheloruddannelsen katastrofe- og risikomanagement ved Professionshøjskolen Metropol. Har tidligere undervist på erhvervsakademiuddannelserne inden for finansområdet og inden for medie og kommunikation og på en række akademiuddannelser. Har derudover været uddannelsesleder på erhvervsakademiuddannelserne inden for informationsteknologi og inden for handel. Fungerer som censor på mange erhvervsakademi- og diplomuddannelser og videregående voksenuddannelser. Varetager også arbejdet som vejleder på bacheloropgaver og cand.merc.-uddannelsens hovedopgaver ved Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School. Kaj Svarrer, cand.merc. i finansiering, ekstern lektor på cand.merc.aud.-uddannelsen i finansiering og investeringsplanlægning ved Syddansk Universitet. Underviser på finansøkonomuddannelsen ved Erhvervsakademi SydVest. Tidligere afdelingschef i Finansrådets uddannelsesafdeling, ekstern lektor ved CBS og underviser på Maersk International Shipping Education. Desuden censor på og tidligere næstformand i censorformandsskabet for de finansielle uddannelser. Thea Larsen, finansøkonom, finansrådgiver i Nordea Bank Danmark. Tidligere som studerende medlem af University College Nordjyllands uddannelsesudvalg, aktiv i opbygningen af det interne samarbejde på professionshøjskolen og forhenværende tutor for nye studerende på erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Tidligere salgschef i Forex AB Bank Danmark. Arne Madsen, bankuddannet, merkonom i ejendomshandel, ejendomsvurdering og personaleadministration og -udvikling, selvstændig statsautoriseret ejendomsmægler. Tidligere ansat i Bikubens personale- og uddannelsesafdeling. Medlem af bestyrelsen i Dansk Ejendomsmæglerforening og underviser på faglige kurser i ejendomsmæglerbranchen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Samtlige eksperter har også deltaget i den oprindelige akkrediteringsvurdering. Evalueringskonsulent Camilla Franziska Hansen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Projektleder Martin Sørensen har haft det overordnede projektansvar, 7

8 bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (finansøkonom AK) (BEK nr. 697 af ). Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på samme metodiske elementer som den oprindelige akkreditering af udbudsstedet, og processen er forløbet sådan: Institutionen har indsendt en skriftlig redegørelse med bilag efter EVA s skriftlige vejledning fra december 2009, som var gældende på tidspunktet for den oprindelige akkreditering, og som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet den supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger af de kriterier, som Akkrediteringsrådet har angivet i afgørelsesbrevet. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere eventuelle faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige supplerende akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 8, EVA udarbejder en supplerende akkrediteringsrapport for de udbud, som Akkrediteringsrådet har akkrediteret betinget positivt, jf. 13, stk. 2, sidste pkt. Stk. 2. EVA afgiver den supplerende akkrediteringsrapport med en indstilling til Akkrediteringsrådet om, hvorvidt de kriterier, som rådet har angivet, er opfyldt ved udløbet af den fastsatte periode, jf. 15, stk Ved en betinget positiv akkreditering angiver rådet, hvilke kriterier udbuddet ikke opfylder, og fastsætter en periode på op til 12 måneder, inden for hvilken udbuddet samlet set skal leve op til de fastsatte kriterier for at kunne akkrediteres positivt. Stk. 2. Grundlaget for rådets afgørelse efter udløbet af den fastsatte periode er en supplerende akkrediteringsrapport fra EVA, jf. 8, stk. 2. 8

9 3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets forsatte relevans. Vurdering: Tidligere vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Aktuel vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Tidligere begrundelse, kort resume: Ekspertpanelet vurderede i 2011, at udbudsstedet havde tilstrækkelig kontakt til et bredt felt af aftagere, og at udbudsstedet brugte denne kontakt til at indhente viden, der kunne anvendes til at sikre uddannelsens relevans. Ekspertpanelet vurderede dog, at udbudsstedets kontakt med uddannelsens dimittender ikke var repræsentativ, og at den eksisterende kontakt var kendetegnet ved, at informationsflowet bevægede sig fra institution til dimittender og ikke omvendt. Ekspertpanelet vurderede derfor, at dimittendkontakten ikke i tilstrækkelig grad bidrog til at sikre uddannelsens relevans. Det fremgik desuden af redegørelsen, at institutionen gennemfører en halvårlig tilbagevendende dimittendundersøgelse, men at ledelsen ikke brugte resultaterne pga. en lav svarprocent på undersøgelsen. Aktuel begrundelse: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har tilstrækkelig kontakt til uddannelsens dimittender, og at denne kontakt bruges til at sikre relevansen af uddannelsen. Kontakten sker bl.a. gennem en beskæftigelsesundersøgelse, en mentorordning og oplæg, som dimittenderne holder på karrieredagen. Institutionen redegør for, at udbudsstedet har arbejdet med at sikre en tilfredsstillende svarprocent ved systematisk at indhente de studerendes kontaktoplysninger og samle dem i en database, så undersøgelsen kan gennemføres mere effektivt. De studerende bliver desuden gjort opmærksomme på, at der er vigtigt, at de deltager i undersøgelsen, når de dimitterer. Af redegørelsen fremgår det, at beskæftigelsesundersøgelsen efter denne indsats nu har en noget højere svarprocent på og at den 9

10 derfor er en troværdig kilde til viden om dimittendernes vurderinger af uddannelsens kvalitet. Af redegørelsen fremgår det desuden, at viden fra beskæftigelsesundersøgelsen bruges til at sammenholde dimittendernes beskæftigelsesområde med de virksomheder, som de studerende gennemfører praktikken i. Hermed sikres det, at de studerendes praktiksteder er aktuelle og relevante og dækker de brancher, som dimittenderne finder beskæftigelse inden for. Under besøget fremgik det desuden af interviewet med ledelsen, at undersøgelsens resultater havde vist, at en del dimittender finder beskæftigelse inden for ejendomsadministration, hvilket havde ført til ændringer i indholdet af undervisningen, så emner, der er væsentlige for dette område, nu inddrages i undervisningen. Institutionen redegør desuden for, at der er planer om at etablere en mentorordning i efteråret Mentorkorpset skal bestå af uddannelsens dimittender, og det er hensigten, at mentorerne skal hjælpe de studerende med forventningsafklaring i forbindelse med deres praktikophold og fremtidige beskæftigelse. Det fremgår ligeledes af redegørelsen, at det er planlagt, at mentorerne skal mødes med uddannelsens undervisere for at informere dem om, hvilke kompetencer der efterspørges hos aftagerne. Disse informationer skal efterfølgende bruges til at revidere undervisningens indhold i overensstemmelse med de efterspurgte kompetencer. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen, at det første mentormøde vil finde sted i september, og at ca. 20 dimittender er blevet rekrutteret til mentorkorpset. Disse tiltag var dog endnu ikke implementeret på akkrediteringstidspunktet og er derfor ikke tillagt vægt i vurderingen af kriteriet. Endelig har udbudsstedet kontakt til dimittenderne i form af karrieredagen, hvor uddannelsens dimittender inviteres til at holde oplæg om deres erfaringer fra beskæftigelsesområdet. Karrieredagen skal fremme de studerendes indsigt i forskellige relevante emner. Ekspertpanelet vurderer, at den viden, der indhentes gennem kontakten til uddannelsens dimittender, bliver brugt til at sikre uddannelsens relevans, og at udbudsstedet løbende har kontakt til uddannelsens dimittender. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende dokumentation, interview med ledelsen og følgende bilag: Bilag 2.B.1: Uddannelsesudvalg medlemsliste det finansielle område Bilag 2.B.2: Mødereferat Bilag 2.B.3: Mødereferat Bilag 2.C.1: Beskæftigelsesundersøgelse årgang sept juni år efter dimission Bilag 2.C.2: Beskæftigelsesundersøgelse årgang sept juni 2011 ½ år efter dimission Bilag 2.C.3: Sammenhæng mellem praktikbranche og beskæftigelsesbranche Bilag 2.C.4: Mentorkorps på finansøkonomuddannelsen Bilag 2.D.1: Rapport over aftagernes syn på den færdige Finansøkonom Bilag 2.E.1: Videncenter aktiviteter (VCØF) Bilag 2.E.2: Projektbeskrivelser for VCØF. 10

11 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1)at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssig, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Tidligere vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Aktuel vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Tidligere begrundelse, kort resume: Ekspertpanelet vurderede i 2011, at praktikkens omfang og placering i studieforløbet var hensigtsmæssig, men at det samme ikke gjaldt for de studerendes forberedelse til praktikken. Det fremgik af interview med de studerende under institutionsbesøget, at deres muligheder for at finde praktikpladser var begrænsede, at de var usikre på, hvilken vejledning det var muligt at få i forbindelse med praktikken, og at de var i tvivl om, hvordan de skulle arbejde og bringe deres faglighed i spil for at nå praktikkens mål. Ekspertpanelet vurderede, at disse faktorer tilsammen havde en negativ betydning for, om praktikken kunne blive en integreret del af det samlede udbud. Aktuel begrundelse: Ekspertpanelet vurderer, at praktikken er hensigtsmæssigt tilrettelagt, og at den er en integreret del af det samlede uddannelsesforløb, så de studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Det fremgår af redegørelsen, at der er blevet indført et obligatorisk specialretningsseminar i uddannelsesforløbet. Dette seminar er placeret en uge inden praktikken og består af målrettet undervisning, hvorigennem de studerende får mulighed for at specialisere sig inden for det område af den finansielle sektor, som de skal i praktik i. De studerende kan specialisere sig i emnerne: pengeinstitut, realkreditinstitut, forsikring og pension, ejendomshandel, ejendomsadministration eller revision og økonomistyring. Specialeretningsseminaret giver de studerende mulighed for at vælge et ud af fire overordnede temaer, som de ønsker at beskæftige sig nærmere med: rådgivning, det finansielle detailmarked og internationale finansielle relationer; ejendomshandel; ejendomsadministration og endelig økonomistyring i private og offentlige virksomheder. Formålet med specialeretningsseminaret er at kvalificere den studerende til at vælge en relevant og udviklingsorienteret problemstilling for specialet og at give den studerende viden om og erfaring med fagområdets praksis. Ekspertpanelet vurderer, at seminaret bidrager til at integrere teori og praksis i uddannelsesforløbet ved at forberede den studerende til praktikken. Det fremgår desuden af redegørelsen, at de studerende har mulighed for at indhente informationer om praktikken ad forskellige kanaler, bl.a. praktikkontoret og den vejleder, som bliver tilknyttet deres 11

12 praktikopgave. Praktikkontoret hjælper de studerende med at søge praktiksteder og skrive praktikansøgninger. Herudover arrangerer udbudsstedet praktik-kick-off for studerende og vejledere. Formålet er at fremme de studerendes opfattelse af praktikken som en integreret del af undervisningsforløbet og informere dem om deres muligheder for vejledning. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at de oplever at være forberedt til praktikken, og at de er blevet informeret om, hvor og af hvem de kan forvente at få hjælp i forbindelse med praktikken. De studerende gav desuden udtryk for, at de oplever, at praktikken er en integreret del af deres uddannelse. De studerende forberedes til praktikken gennem bl.a. løbende inddragelse af praktiske eksempler i undervisningen. Til dette formål har udbudsstedet udviklet en database over de emner, som tidligere studerende har beskæftiget sig med i forbindelse med fx hovedopgaver og specialer. Databasen bidrager til, at underviserne hurtigt kan finde eksempler, som kan bruges til at anskueliggøre teorien. Herudover får de studerende inden starten på et nyt undervisningstema at vide, hvordan temaet er relevant for praktikforløbet. Som et yderligere tiltag har udbudsstedet planer om at iværksætte en mentorordning i efteråret 2012, hvis formål bl.a. er at fremme viden- og informationsdeling mellem studerende og dimittender. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, supplerende dokumentation, interview med praktikansvarlige og følgende bilag: Bilag 9.A.1: Studieordning for Erhvervsakademiuddannelsen indenfor finans området: uddannelsens 4. semester Bilag 9.A.2: Studieordning , Rettelsesblad tilføjet 31. august 2011 Bilag 9.A.3: Specialebeskrivelse Bilag 9.B.1: Specialeforløbet efterår 2012 Bilag 9.B.2: Eksempel på kontrakt for praktikforløbet inkl. læringsmål for specialeforløbet i ejendomsadministration Bilag 9.B.3: Refleksionsark til læringsmål Bilag 9.D.1: Virksomheder der har deltaget i orientering af de studerende de sidste 3 år Bilag 9.D.2: Deltagende virksomheder på Karrieredag de sidste tre år Bilag 9.D.3. Virksomheder, der har deltaget i virksomhedsbesøg de sidste 3 år Bilag 9.D.4: Oversigt over nye tiltag med fokus på praktik hvad, hvornår, hvor dan samt ansvarsfordeling Bilag 9.D.5: Praktik coachenes præsentation af DISC forløbet for de studerende Bilag 9.D. 6: Speciale kickoff materialer Bilag 9.D.7: Praktikkontoret orienterer orientering til underviserne om praktikkontorets funktioner Bilag 9.D.8: Beslutningsreferat fra møde med praktikopgavevejlederne 22/32012 Bilag 9.E.1: Spørgeramme til midtvejsevaluering Bilag 9.E.2: Den studerendes evaluering af praktikforløbet - elektronisk spørgeramme til praktikanter Bilag 9.E.3: Virksomhedens evaluering af praktikforløbet - elektronisk spørgeramme til prak tikvirksomheder. 12

13 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Tidligere vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Aktuel vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Tidligere begrundelse, kort resume: Ekspertpanelet vurderede i 2011, at udbudsstedets kvalitetsarbejde omfattede de forhold, der var vigtige for at sikre udbuddets kvalitet. Ekspertpanelet vurderede dog, at interne interessenter ikke blev inddraget regelmæssigt i udbudsstedets kvalitetsarbejde, og at der ikke var sikkerhed for, at kvalitetsarbejdet i relation til den enkelte undervisers undervisning blev gennemført systematisk. Herudover vurderede ekspertpanelet, at udbudsstedets opfølgning på kvalitetsarbejdet på dette område manglede systematik og sikkerhed. Aktuel begrundelse: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har igangsat systematiske tiltag for løbende at sikre kvaliteten af uddannelsen på udbudsstedet. Institutionen redegør for en række forskellige kvalitetssikringstiltag, som gør det muligt for udbudsstedet på en systematisk måde at følge kvaliteten i sine aktiviteter og iværksætte målrettede opfølgningstiltag. Af redegørelsen fremgår det, at udbudsstedet har ansat en kvalitetskoordinator, som har ansvaret for udbudsstedets kvalitetsarbejde, og som sikrer systematiske og tilbagevendende standardiserede undervisningsevalueringer. Det er desuden kvalitetskoordinatorens opgave at samle alle evalueringsresultater og videregive dem til ledelsen. Ekspertpanelet vurderer, at interne interessenter på hensigtsmæssig vis inddrages i kvalitetsarbejdet. Af redegørelsen fremgår det, at der gennemføres spørgeskemabaserede undervisningsevalueringer af alle fag og mundtlige evalueringer af alle temaer. I forbindelse med undervisningsevalueringen sender kvalitetskoordinatoren en mail til alle undervisere med et link til undervisningsevalueringen, som underviserne efterfølgende videresender til de studerende. Ekspertpanelet bemærker i den forbindelse, at det er positivt, at underviserne har mulighed for selv at vurdere, hvornår de vil gennemføre evalueringen, så den bliver en naturlig og integreret del af undervisningen. Gennem undervisningsevalueringen undersøges bl.a. de studerendes tilfredshed med undervisernes kompetencer, undervisningsformerne og pensum samt deres vurdering af deres egen indsats og af fagene som helhed. Temaevalueringen foregår som en mundtlig dialog mellem temakoordinatoren og de studerende i forbindelse med afslutningen på hvert tema. Her drøftes dels sammenhængen mellem de forskellige 13

14 fag, der indgår i temaet, og dels sammenhængen mellem det afsluttede tema og det efterfølgende tema. Herudover deltager de studerende en gang årligt i en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse, der evaluerer de studerendes tilfredshed med pensum, undervisning, faciliteter og ressourcer, det sociale miljø og uddannelsens læringsmiljø. Evalueringen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der udarbejdes af konsulentfirmaet Ennova. Institutionen redegør for, at den ud over tilfredshedsundersøgelsen og undervisningsevalueringen involverer interne interessenter, i dette tilfælde studerende, i kvalitetsarbejdet gennem evalueringer af uddannelsens introforløb og praktik og gennem den tilbagevendende undervisningsmiljøundersøgelse, som gennemføres hvert tredje år (den seneste blev gennemført i januar 2010). Ekspertpanelet vurderer, at der følges systematisk op på de forskellige evalueringsformer. Tilfredshedsundersøgelsens resultater sammenfattes i en rapport, som tilgår ledelsen. Undervisningsevalueringens resultater formidles til de studerende af underviserne, hvorefter der indledes en dialog mellem underviserne og de studerende. På baggrund af denne dialog udvælger underviseren tre indsatsområder, som efterfølgende diskuteres med ledelsen og som danner grundlag for udformningen af individuelle udviklingsplaner for underviserne, herunder afklaring af eventuel nødvendig kompetenceudvikling. Evalueringernes resultater er dermed en kilde til udpegning af indsatsområder og udarbejdelse af handlingsplaner. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende, at de oplever, at der bliver fulgt op på eventuel kritik gennem den fælles diskussion af evalueringsresultaterne, som underviserne står for. Ekspertpanelet vurderer i denne sammenhæng, at det er positivt, at underviserne i samråd med de studerende forsøger at finde mulige løsninger på de problemer, der viser sig i forbindelse med evalueringen. Af interviewet med ledelsen fremgik det, at undervisningsevalueringen bl.a. havde medført, at undervisningsmateriale var blevet justeret, og at der i undervisningen blev inddraget praksiseksempler fra forskellige brancher. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, supplerende dokumentation, interview med ledelsen, underviserne og de studerende og følgende bilag: Bilag 14.A.1: Udgår Bilag 14.A.2: Evalueringsoversigt FIN hvad, hvornår, hvordan, hvem ansvarlig Bilag 14.A.3: Evalueringsårshjulet på Finansøkonomuddannelsen Bilag 14.A.4: Procesbeskrivelse af udviklingen af standardiseret undervisningsevaluering Bilag 14.A.5: Undervisningsevaluering af Erhvervsøkonomi Tema 2 Bilag 14.A.6: Undervisningsevaluering af Kunde & samarbejdsrelationer Tema 4 Bilag 14.A:7: 1:1 samtaler Bilag 14.A.8: Evaluering af introforløbet Bilag 14.A.9: Status på kvalitet og undervisningsevalueringer24/ Bilag 14.A.10: Erhvervsakademiernes tilfredshedsundersøgelse rapport for finansøkonomuddannelsen på udbuddet Bilag 14.D.1: Slides fra introduktion om undervisningsevaluering på lærermøde 7/92011 Bilag 14.D.2: Afdelingschef orienterer studerende om resultater fra evaluering af introforløbet samt iværksatte initiativer på baggrund af evaluering Bilag 2.B.1: Uddannelsesudvalg medlemsliste det finansielle område Bilag 2.D.1: Rapport over aftagernes syn på den færdige Finansøkonom. 14