Nye tider i arbejdet med mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye tider i arbejdet med mennesker"

Transkript

1 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København Master i specialpædagogik Sommereksamen 2008 Modul 4: Masterprojektet Nye tider i arbejdet med mennesker - en kritisk diskursanalyse af faglig identitet inden for den kompenserende specialundervisning for voksne Studerende: Anita Holm Studienummer: ah Vejleder: Tine Fristrup Projektets omfang: anslag Projektets maksimale omfang: anslag 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL INDLEDNING... 4 FELTET...5 PROBLEMFORMULERING...6 KAPITEL METODE... 7 INTRODUKTION...8 FREMGANGSMÅDE...8 EMPIRI...8 PROJEKTETS VEKSELVIRKNING MELLEM TEORI OG EMPIRI KAPITEL CASEN INTRODUKTION CASE-INSTITUTIONEN DEN KOMPENSERENDE VOKSENSPECIALUNDERVISNINGS HISTORISKE FORANKRING NORMALISERINGSPERIODEN MODERNISERINGEN AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR NEW PUBLIC MANAGEMENT STRUKTURREFORMEN STRUKTURREFORMEN OG DEN KOMPENSERENDE VOKSENSPECIALUNDERVISNING UNDERVISERE INDENFOR DET VOKSENSPECIALPÆDAGOGISKE OMRÅDE OG STRUKTURREFORMEN 26 KAPITEL FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE INTRODUKTION FAIRCLOUGHS DISKURSBEGREB CENTRALE BEGREBER I DEN KRITISKE DISKURSANALYSE DET AFGRÆNSEDE DISKURSBEGREB SOCIALKONSTRUKTIVISME VÆRKTØJER TIL ANALYSE MODALITET TRANSITIVITET METAFOR ORDS BETYDNING DEIKTISKE MARKØRER INTERTEKSTUALITET HEGEMONI KAPITEL VERTIKAL ANALYSE INTRODUKTION INTERVIEW MED ANNA FAGLIG IDENTITET I INSTITUTIONEN FORANDRINGER I FORBINDELSE MED STRUKTURREFORMEN RELATIONER I ARBEJDET FAGLIG IDENTITET I ET FREMTIDIGT PERSPEKTIV INTERVIEW MED BENTE FAGLIG IDENTITET I INSTITUTIONEN FORANDRINGER I FORBINDELSE MED STRUKTURREFORMEN RELATIONER I ARBEJDET FAGLIG IDENTITET I ET FREMTIDIGT PERSPEKTIV INTERVIEW MED CARSTEN FAGLIG IDENTITET I INSTITUTIONEN FORANDRINGER I FORBINDELSE MED STRUKTURREFORMEN RELATIONER I ARBEJDET FAGLIG IDENTITET I ET FREMTIDIGT PERSPEKTIV INTERVIEW MED DAN FAGLIG IDENTITET I AFDELINGEN FORANDRINGER I FORBINDELSE MED STRUKTURREFORMEN RELATIONER I ARBEJDET FAGLIG IDENTITET I ET FREMTIDIGT PERSPEKTIV

3 KAPITEL HORISONTAL ANALYSE INTRODUKTION HELHEDSDISKURSEN MANAGEMENTDISKURSEN EKSEMPLER PÅ HELHEDSDISKURSEN EKSEMPLER PÅ MANAGEMENTDISKURSEN HEGEMONISKE KAMPE I EMPIRIEN KURSIST, KUNDE, ELEV, PATIENT, KLIENT, MENNESKE? KAPITEL DISKUSSION DISKUSSION KAPITEL KONKLUSION KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT SUMMARY

4 KAPITEL 1 INDLEDNING 4

5 FELTET I juni 2004 indgik VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti aftale om en større ændring i organiseringen af den offentlige sektor både i forhold til struktur og opgavefordeling. Aftalen mundede siden ud i, at Folketinget vedtog en lang række love indenfor mange forskellige områder som f.eks. natur og miljø, beskæftigelsesområdet og lov om nedlæggelse af amterne. Overordnet resulterede Strukturreformen blandt andet i, at amterne blev nedlagt, og 5 nye regioner blev dannet. Desuden medførte aftalen, at de 237 gamle kommuner blev lagt sammen til 98 nye storkommuner. Den 1. januar 2007 var hele omorganiseringen en realitet. De gamle amter var væk, de nye kommuner var dannet, og dermed havde også den kompenserende specialundervisning for voksne fået nyt forankringssted - nemlig i kommunalt regi 1. Man havde besluttet, at de amtslige institutioner, der havde varetaget den kompenserende voksenspecialundervisning, skulle overgå til beliggenhedskommunen, og at de kommuner, der ikke selv kom til at råde over relevante tilbud, skulle kunne købe ydelserne hos andre. 2 Dermed har Strukturreformen også bidraget til den forandringsproces, som området i dag befinder sig i, efter at det i mange år har været et område i vækst indenfor den offentlige sektor. Man kan måske sige, at det er paradoksalt, at et område som voksenspecialundervisningsområdet har kunnet udvikle sig og øge sine aktiviteter, når der så få år efter lovens ikrafttræden i 1980 blev iværksat et moderniseringsprogram, som netop pegede på omfordeling af de tilgængelige ressourcer og ikke om vækst. Ikke desto mindre har der for området netop været tale om vækst i perioden fra 1980 og frem til 2007, hvor Strukturreformen trådte i kraft. Det er altså først nu, at der sker afgørende forandringer i den måde, hvorpå området kan tænkes 3. På modul 3 om organisationsudvikling i specialpædagogisk perspektiv valgte jeg at beskæftige mig med Strukturreformens konsekvenser for den 1 Der skal her ses bort fra ordblindeundervisningen, som blev overdraget til VUC, som igen blev lagt ind under staten. 2 Overset? Mandag Morgen Nyhedernes Tænketank oktober Holm,

6 kompenserende specialundervisning for voksne for at forsøge at afklare, hvordan institutionelle og organisatoriske forandringer kunne blive rammesættende for, hvordan man fremover kunne tænke den kompenserende specialundervisning udført. Undervejs i arbejdet med denne opgave slog det mig, at det også kunne være interessant at undersøge området fra en anden side, nemlig fra medarbejdernes. Hvordan oplever medarbejdere forandringerne i forhold til deres faglige selvforståelse? Med andre ord vil jeg med projektet give nogle medarbejdere indenfor området stemmer i forandringsprocessen med henblik på at kunne kvalificere debatten om faglig identitet indenfor den kompenserende specialundervisning for voksne. En vigtig motivation for, at jeg har ønsket at beskæftige mig med dette område er, at jeg som mangeårig ansat speciallærer ved Videnscenter for Specialpædagogik i Næstved har været med til at udvikle voksenspecialundervisningsområdet. Jeg har dermed deltaget i den udvikling, som den kompenserende specialundervisning for voksne har gennemgået siden dens opstart i En anden motivation for, at jeg ønsker at beskæftige mig med, hvordan medarbejdere taler om faglig identitet og forandring, skal ses i lyset af min interesse for sproget som virkelighedsskabende faktor. Jeg har tidligere stiftet sporadisk bekendtskab med begrebet diskursanalyse og ser det i denne sammenhæng som en mulig frugtbar indfaldsvinkel til at studere, hvordan medarbejdernes italesættelser er med til at forme opfattelsen af deres arbejdsliv. PROBLEMFORMULERING På baggrund af ovenstående opstilles følgende problemformulering: Hvorledes kan en kritisk diskursanalyse af medarbejderes udsagn bidrage til forståelsen af faglig identitet indenfor den kompenserende specialundervisning for voksne? 6

7 KAPITEL 2 METODE 7

8 INTRODUKTION Jeg vil i det følgende kapitel gøre rede for mine overvejelser i forbindelse med projektets overordnede design, ligesom jeg mere specifikt vil belyse de metodiske valg, jeg har foretaget for at kunne besvare problemformuleringen på en fyldestgørende måde. Dette gør jeg ved i kapitlet at kombinere mine egne refleksioner om processen med relevant teori om metode. FREMGANGSMÅDE Da jeg skulle beslutte, hvilken indfaldsvinkel jeg ville vægte i mit masterprojekt, var jeg langt omkring. Fra begyndelsen var min mening egentlig at undersøge den specialpædagogiske indsats i relation til mennesker med erhvervet hjerneskade, men undervejs i studiet blev Strukturreformen ratificeret, og store forandringer i den offentlige sektor blev en realitet. Derfor ændrede min tankegang sig også, og da jeg, som allerede nævnt, beskæftigede mig med Strukturreformen og den kompenserende voksenspecialundervisning på modul 3, slog det mig, at det kunne være interessant at undersøge, hvordan medarbejderne indenfor feltet oplever disse forandringer, hvis de i det hele taget oplever forandringer. EMPIRI Jeg besluttede hurtigt, at jeg ville basere mit projekt på et casestudie, og at jeg ville forsøge at få kontakt med nogle medarbejdere, som ville lade sig interviewe til mit projekt. Baggrunden for, at det blev netop den valgte institution, er i den henseende tilfældig. Der skulle blot være tale om en institution, som blandt andet beskæftigede sig med voksenspecialundervisningen indenfor kommunikationsområdet, og den skulle være forankret i kommunalt regi. På den valgte institution blev omdrejningspunktet at finde 4 interviewpersoner, der arbejdede med undervisning af mennesker med erhvervet hjerneskade, mennesker med hørevanskeligheder og/ eller mennesker med stemmevanskeligheder. Jeg kontaktede vicecenterlederen på institutionen og forelagde hende min idé, og hun ville gerne være behjælpelig med at finde 4 informanter. Jeg havde i forvejen gjort mig overvejelser om, at det kunne være interessant med 2 personer fra 2 forskellige afdelinger for at 8

9 få lidt bredde. Man kan selvfølgelig godt sige, at det ikke er en særlig stor bredde hverken med hensyn til antal af informanter eller med hensyn til arbejdsområdernes bredde, men som Kvale siger: Hvis formålet er at forstå verden, som den opleves af et enkelt menneske, er dette ene menneske tilstrækkeligt. 4 Da mit ønske er at forstå informanternes verden og ikke hele verden, har jeg valgt det antal, fordi jeg så vil få mere end én opfattelse af verden samtidig med, at det er overskueligt at skulle forholde sig til 4 interviews. Desuden blev mit valg truffet ud fra den kendsgerning, at jeg ønskede at benytte mig af det kvalitative interview, fordi det gav mig mulighed for at undersøge nogle få informanters livsverden med henblik på at kunne beskrive og forstå, hvordan de hver især oplever den del af verden, der omhandler arbejdslivet. Den kvalitative tilgang bygger ikke på standardiserede data, der kan udtrykkes som tal, den forsøger ikke at opstille kausale årsagsforklaringer, den anvender ikke statistik og matematik som væsentlige metoder til at nå frem til undersøgelser omkrig sammenhænge mellem de fænomener, der er dens genstand. Derimod søger den ofte forståelse frem for forklaring. 5 Desuden besluttede jeg, at jeg ville lave et interview med lederen af Hjerneskadeforeningen (se bilag 6) og med vicecenterlederen ( se bilag 5) på institutionen. Disse medtages dog som informanter af mundtligt overleveret historie, det vil sige med et undersøgende sigte som baggrund for mit arbejde med området. 6 Det, der i min optik, var særdeles interessant, var at forstå, hvordan nogle mennesker, der arbejder indenfor 2 specifikke områder opfatter deres arbejde med de forandringer, Strukturreformen har medført. Jeg tog derefter telefonisk kontakt med de 4 interviewpersoner, som havde indvilget i at medvirke. I forbindelse med forberedelsen til og afviklingen af de individuelle interviews har jeg taget udgangspunkt i det kvalitative interview som præsenteret af Steinar Kvale: 4 Kvale 2007, s Pedersen og Lund, 2001, s Kvale 2007, s

10 Det kvalitative interview er en enestående sensitiv og stærk metode til at få fat i de interviewedes oplevelser af deres hverdagsverden og dens levede betydning. Interviewet sætter de interviewede i stand til at meddele andre deres situation ud fra deres eget perspektiv og med deres egne ord. 7 Mit formål med at lave de kvalitative interviews var altså med andre ord, at jeg ville indhente kvalitative beskrivelser af informanternes verdensforståelse med henblik på senere at fortolke deres betydning. Man kan sige, at denne interviewform, som er baseret på menneskelig interaktion, således kunne blive løftestang til at producere ny viden gennem dialog. Den interviewform, jeg her har valgt at beskæftige mig med, definerer Kvale som et halvstruktureret interview 8, hvilket for mig har betydet, at jeg til de individuelle interviews på forhånd udformede en spørgeguide (Se bilag 7), som jeg brugte som rettesnor i interviewene. Spørgeguiden består af en række temaer, som dækkes ind af en række spørgsmål til hvert enkelt tema. Da der jo er tale om et halvstruktureret interview, var min intention desuden, at der skulle være mulighed for, at jeg undervejs i et interview kunne forlade de forberedte spørgsmål for at forfølge interessante ledetråde, hvis de opstod undervejs. Formålet med spørgeguiden var, at den først og fremmest skulle bruges som en huskeliste, således at jeg var sikker på at få rundet alle de emner, den indeholdt. Min spørgeguide byggede jeg op i en form for tredeling, hvor de overordnede temaer var: Medarbejderens arbejdsområde og baggrund Forandringer i arbejdet og af arbejdspladsen Identitet i arbejdet Erfaring og identitet Afrunding - herunder drømme for fremtiden Til hvert enkelt tema havde jeg udformet nogle konkrete spørgsmål, som relaterede til hvert enkelt emne, og jeg havde nedskrevet de hypoteser, der lå 7 Kvale, 2007, s Kvale,

11 til grund for mine spørgsmål. Ved at gøre det på den måde kunne jeg løbende have for øje, hvad mit formål med at stille spørgsmålene var. Min baggrund for at gøre det på den måde, skal ses i lyset af, at jeg havde et ønske om, at informanterne ville delagtiggøre mig i flere aspekter af deres arbejdsliv. Konkret udmøntede det sig i spørgsmål, som på den ene side kunne indkredse oplevelser og fortællinger om erfaringer fra deres arbejdsliv både før, her og nu, og som på den anden side kunne sætte ord på deres drømme og visioner for fremtiden. Ved både at spørge ind til konkrete erfaringer om arbejdet før, under og efter Strukturreformens indtog og ved at spørge ind til de mere visionære og hypotetiske scenarier, kunne jeg danne mig et indtryk af de forandringer og organisatoriske rammer, som mine interviewpersoner selv oplever, at de har. På den måde bliver fortællingerne om relationer i arbejdet, om identitet i arbejdet og om forandringernes karakter mangfoldigt belyst og ikke blot beskrevet som positive eller negative. At spørge hypotetisk ind til interviewpersonernes oplevede arbejdsliv kunne således fortælle mig noget om, hvad der driver dem i deres arbejde, og hvordan de ser mulighederne for (selv)udvikling i fremtiden. Med dette udgangspunkt for interviewene sætter jeg derfor informanternes fortællinger i centrum for min analyse. Det er interviewpersonernes opfattelse af virkeligheden, jeg beskriver, og jeg hverken kan eller vil afgøre, hvilke konkrete organisatoriske forandringer, der har ført bestemte arbejdsvilkår med sig. Den enkelte informants udsagn skal stå for sig selv og skal ikke bekræftes eller afvises. Det er dermed centralt i min analyse at gå ned i de specifikke transskriptioner og forsøge at kondensere hvilke diskurser, eller fortællinger, der er på spil blandt medarbejderne på min case-institution. Jeg påbegyndte selve interviewsituationen med kort at fortælle om mig selv, min arbejdsmæssige baggrund og mit masterprojekt, og hvorfor jeg havde ønsket, at de ville lade sig interviewe. At jeg indledte interviewene på den måde, var et forsøg på at skabe forståelse for, at det ikke handlede om at 11

12 snage i deres arbejdsforhold, men at det for mig udelukkende handlede om at undersøge, hvilke forandringer, de som undervisere indenfor den kompenserende voksenspecialundervisning, har oplevet siden Strukturreformens ikrafttræden, og hvilken betydning det har for deres faglige identitet. Alle interviewene blev gennemført på arbejdspladsen, og de havde en varighed af mellem 1,5 og 2 timer. Desuden blev de, med informanternes accept, optaget digitalt og derefter transskriberet meget detaljeret, dog uden lyde, som jeg fandt irrelevante. Alle interviewede har fået tilbud om at læse deres eget transskriberede interview, men ingen har ønsket at tage imod det tilbud. Derimod har vi aftalt, at de hver især får mulighed for at læse det færdige projekt. Informanterne i denne opgave fremtræder anonymt. Det har de alle accepteret, og selvom der ikke var nogen af dem, der mente, at det var nødvendigt, har jeg ikke ønsket at udlevere nogen frem for andre. Det er altså for at være sikker på ikke at fremskrive nogen afgørende udsagn på en for medarbejderen uhensigtsmæssigt måde, at jeg har valgt at beholde informanternes identitet anonym. Udover, at informanterne er anonymiserede, vil alle egenavne og stednavne, der muliggør en genkendelse af caseinstitutionen, ligeledes være anonymiserede. Dette gør jeg ved at benytte pseudonymer i projektet i min egen tekst såvel som i citatuddrag. Jeg har dog valgt at vedlægge en kombination af transskriptioner og originale lydoptagelser på en dvd i projektet, så vejleder og censor har mulighed for at forholde sig til kildematerialet (se bilagsoversigten bagerst i projektet). Fælles for informanterne er, at de alle er ansat på en institution, hvis lovgrundlag er den kompenserende specialundervisning for voksne. Der var tidligere tale om to institutioner, som i forbindelse med Strukturreformen er blevet lagt sammen, og som er blevet hjemtaget af beliggenhedskommunen. De er altså alle gået fra at være amtsligt ansatte til at være kommunalt ansatte. Forskellene på dem er, at de kommer fra to forskellige teams med 12

13 forskellige arbejdsområder. Det, hver enkelt interviewperson siger noget om, er den enkeltes opfattelse af sit eget personlige arbejdsområde, sin arbejdsdag og sin oplevelse af organisationen og de forandringer, det har medført i den almindelige arbejdsdag, og der kan ikke laves fælles sandheder ud af de sagte. Målet med de kvalitative interviews er ikke at forsøge at finde den eneste sandhed, fordi jeg ikke tror på, at en sådan sandhed findes, og jeg vælger at se det ud fra en socialkonstruktivistisk synsvinkel, hvor viden (og sandhed) skabes i samspil mellem aktører, der agerer med hinanden og de omkringliggende strukturer. PROJEKTETS VEKSELVIRKNING MELLEM TEORI OG EMPIRI Jeg har i arbejdet med projektet vekslet mellem et fokus på teori og empiri. Det skal forstås på den måde, at jeg ikke ubetinget har ladet teorien styre mit syn på empirien, og omvendt har den empiriske tilgang heller ikke fuldstændig dikteret, hvordan jeg har tolket teorien. Tværtimod har processen været flydende. Jeg har selvfølgelig haft nogle antagelser og forforståelser på forhånd, men jeg har tilstræbt at arbejde abduktivt i arbejdet med udviklingen af projektets dele. Abduktionen veksler konstant mellem empirisk og teoretisk arbejde. Gennem en sideløbende proces informerer og diskuterer de to perspektiver hinanden, og det har dermed været muligt at opnå en empirisk baseret og teoretisk funderet analytisk vidensproduktion 9. Teori og analyse Jeg vil i det følgende kort skitsere, hvad sigtet med projektets teoretiske del er, og hvordan jeg har valgt at gribe analysen an. Teori-delen i projektet tager som indikeret i problemformuleringen sit udgangspunkt i Faircoughs kritiske diskursanalyse. Den kritiske diskursanalyse bruges således som overordnet tilgang til at forstå, hvordan informanterne italesætter faglig identitet og forandringer. En mere uddybende gennemgang af den kritiske 9 Blaikie 1993, s

14 diskursanalyse, og hvordan den specifikt benyttes i anden del af analysen introduceres i projektets kapitel 4. Overordnet er målet med analysen at sigte mod at vise, hvordan forskellige diskurser, som er identificeret i mit interviewmateriale, hersker i beskrivelserne af faglige identiteter og forandringer på min case-institution. Min analyse af interviewene med de fire undervisere er delt op i to overordnede tilgange, en vertikal analyse og en horisontal analyse, som har hver sin funktion i forhold til den samlede analyse 10. I den vertikale analyse har jeg ønsket at se informanternes udsagn i deres egen kontekst. Hver for sig tegner de enkelte interviews et billede af den enkelte undervisers vilkår og forudsætninger for at tænke og mene, som han/hun gør. Mit mål med de individuelle halvstrukturerede interviews er at beskrive hver enkelt underviser ved hjælp af citater, for derigennem at få et så helstøbt og nuanceret billede som muligt af de enkelte informanters arbejdssituation. For at strukturere de enkelte informanters fortællinger, har jeg opbygget den vertikale analyse ud fra nogle fikspunkter, som går igen igennem alle fire interviews. Fikspunkterne er fremkommet ved, at jeg på baggrund af alle interviewudskrifterne har kunnet indkredse nogle problemstillinger, som informanterne berører på forskellig vis, og som har sit udgangspunkt i projektets omdrejningspunkt, som er faglig identitet og forandringer. De forskellige fikspunkter er: Den faglig identitet i institutionen Hvordan italesætter informanten sin faglige identitet, og hvilke værdier lægger personen vægt på? Forandringer i forbindelse med Strukturreformen Hvordan italesætter informanten forandringerne, og hvilken karakter har forandringerne? 10 Freudendal-Pedersen et. al,

15 Relationer i arbejdet Hvordan italesætter informanten relationer til eleven, til kollegaerne, til ledelsen og til omverdenen? Faglig identitet i et fremtidigt perspektiv Hvordan ser informanten på mulighederne i fremtiden, blandt andet set i relation til de elementer, som er omtalt under ovenstående punkt? Det er væsentligt for mig at præcisere, at den vertikale analyse ikke kun skal ses som beretninger fra fire forskellige mennesker, men den skal også ses som en del af den kvalitative analyseproces. Det er mig, der har udvalgt nogle fikspunkter og ladet nogle andre ligge. Fikspunkterne er derfor udtryk for min tolkning af de forhold, som jeg har fundet er væsentlige i relation til projektets problemfelt. Ved at karakterisere de enkelte interviewpersoner i denne del af analysen, har jeg fået øje på forskellige diskurser, som kan tages med ind i analysens anden del, nemlig den horisontale del. Den horisontale analyse bygger så at sige ovenpå den vertikale analyse. På dette trin i analysen er det ikke længere de enkelte informanter, jeg har fokus på. Derimod har jeg lagt vægten på de elementer, der synes at være i informanternes italesættelser under de fire fikspunkter, og som giver mig et billede af to diskurser, som jeg vil beskæftige mig med i denne del af analysen. Dette gøres således med udgangspunkt i det empiriske materiale og de problematikker, jeg har lokaliseret i den vertikale analyse og med teoretisk udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse. 15

16 KAPITEL 3 CASEN 16

17 INTRODUKTION I det følgende kapitel vil jeg kort introducere case-institutionen, som projektet tager sit afsæt i. Desuden vil jeg mere overordnet forsøge at placere casen (og den kompenserende specialundervisning for voksne) i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, som gør det muligt at forstå og forklare medarbejdernes forståelser af sig selv og deres arbejde ud fra et bredere og dybere perspektiv. CASE-INSTITUTIONEN Da jeg havde besluttet, hvad mit omdrejningspunkt for projektet skulle være, undersøgte jeg efterfølgende, hvor jeg kunne indsamle den empiri, som jeg ønskede at analysere, så jeg efterfølgende ville være i stand til at besvare min problemformulering. Som jeg har nævnt tidligere er den omtalte institution blevet til på baggrund af en sammenlægning af to amtslige institutioner, som begge har beskæftiget sig med kompenserende specialundervisning for voksne. Begge institutioner var desuden geografisk placeret i den samme kommune. Det er vanskeligt at sige, om sammenlægningen var blevet en realitet, hvis ikke kommunesammenlægningerne havde fundet sted, men en realitet er det dog, at beliggenhedskommunen besluttede, at institutionerne skulle sammenlægges, og denne proces blev igangsat umiddelbart efter, at Strukturreformen trådte i kraft den 1. januar Dette har betydet, at medarbejderne både har skullet forholde sig til Strukturreformen og til sammenlægningen af to forskellige arbejdspladser med to forskellige kulturer og to forskellige ledelser. 11 Der er altså tale om en case, hvor medarbejderne har skullet forholde sig til flere forandringer på én gang. Desuden har forandringerne medført, at medarbejderne nu arbejder i teams, som er forankret i en fælles faglighed. DEN KOMPENSERENDE VOKSENSPECIALUNDERVISNINGS HISTORISKE FORANKRING For at forstå, hvilke konsekvenser Strukturreformen og den deraf følgende omorganisering af hele det voksenspecialpædagogiske felt har for de 11 Interview med vicecenterleder, bilag 5 17

18 undervisere, der til dagligt beskæftiger sig med området, er det i min optik væsentligt at se på forandringerne i lyset af den historie, den kompenserende voksenspecialundervisning har, og det er nødvendigt at se på historien om, hvorfor den i det hele taget opstod. Grunden til at det er væsentligt er, at alle de institutioner, der beskæftiger sig med den kompenserende voksenspecialundervisning, er opstået på baggrund af den samme lov og med den samme historie, som går tilbage til normaliseringsperioden. Dette gælder dermed også for den institution, jeg beskæftiger mig med i casen. NORMALISERINGSPERIODEN Begrebet normalisering blev lanceret af N.E. Bank Mikkelsen, som var den, der første gang gav begrebet en konkret definition. Mikkelsen var en af foregangsmændene for, at lov nr.192 af 5.juni 1959 om forsorgen for åndssvage og andre svagtbegavede blev iværksat 12. Loven fra 1959 sagde, at man skulle søge at skabe en tilværelse for den åndssvage som det kaldtes - så nær det normale som muligt. Dette betød ikke, at de åndssvage skulle gøres normale. Derimod var hensigten, at de skulle have normale rettigheder og livsindhold. Retten til undervisnings-, bolig-, arbejds- og fritidssituation skulle gøres normal. 13 Man kan med andre ord sige, at alle mennesker skulle have lige rettigheder og forpligtelser, uanset hvordan man var udrustet fysisk og psykisk. Alle skulle inkluderes i samfundet. En væsentlig forudsætning for, at normaliseringsperioden havde mulighed for at komme til at danne baggrund for udviklingen af hele det specialpædagogiske felt var imidlertid, at perioden bar præg af økonomiske opgangstider. Der var tale om et samfund i vækst. Danmark var nemlig præget af økonomisk vækst i 60 erne og 70 erne. Dette betød også, at der var økonomiske ressourcer til at øge indsatsen overfor de svagest stillede, og velfærdsstaten blev en realitet i denne periode. Med velfærdsstat menes et system, som garanterer det enkelte menneskes sikkerhed for liv, sundhed og velfærd. En af følgerne af dette var, at vi, som allerede nævnt, fik loven om kompenserende specialundervisning for voksne i Maribo, Sunesen,

19 Som nævnt opløstes særforsorgen i 1980, og undervisningsforpligtelsen blev flyttet fra staten til amtskommunerne. Desuden skulle amtskommunerne nu også forvalte den nye lov, lov 301, om kompenserende specialundervisning for voksne. Loven er en rammelov, der i vid udstrækning overlod udmøntningen af loven til amterne og de enkelte undervisningssteder 14 I Lov stk 1 står: Enhver amtskommune skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende undervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan tilrettelægges i kostskoleform. 15 Lov 301 pålagde altså amtskommunerne at udøve kompenserende specialundervisning for voksne uden nærmere at definere denne gruppe mennesker. 16 Desuden var dens mål udelukkende, at den skulle være kompensatorisk, og den sagde ikke noget om, at voksenspecialundervisningen skulle rette sig mod hverken arbejdsmarkedet eller det øvrige uddannelsessystem. Imidlertid har området gennem alle årene udviklet sig og er blevet stadig mere omfattende. Dette har både været gældende for undervisningens indhold og for, hvilke typer af vanskeligheder undervisningen kunne medvirke til at afhjælpe eller begrænse virkningerne af. 17 Der er sket en stor udvikling fra, at specialundervisning for voksne groft sagt kun havde tre fokusområder, som var: Læseforsorgen, Blinde - og høre/døveforsorgen og Åndssvageforsorgen 14 EVA- Rapporten, Citeret af Jørgen Eckmann, i artiklen En unik lov bragt i UK Info juni Amtsrådsforeningen, Amtsrådsforeningen,

20 til i dag, hvor specialisering og en stadig udvikling af viden, specialer og undervisningsmetoder har betydet, at der har kunnet tilbydes adskillige varianter af voksenspecialundervisning. Dette har medført, at der er blevet åbnet op for mange forskelligartede nye målgrupper som f.eks. sindslidende, mennesker med sociale og emotionelle vanskeligheder og mennesker med erhvervet hjerneskade. 18 Loven gjorde det muligt for amterne at tilpasse undervisningen fuldt ud til de regionale behov. Det var det til enhver tid eksisterende politiske fokus og prioritering, der, i samspil med den tilstedeværende faglige ekspertise, var afgørende for udformningen af de enkelte amtskommuners aktiviteter. 19 Det har betydet, at den kompenserende voksenspecialundervisning som følge af ovenstående udviklede sig forskelligt på landsplan. Der var betydelige forskelle i, hvilke tilbud der blev givet, og hvordan de enkelte tilbud blev givet. Den 1. januar 2007 blev aftalen om Strukturreformen ratificeret, og med den trådte den nyeste bekendtgørelse om specialundervisning for voksne i kraft. I bekendtgørelsens kapitel 1 1står der: Specialundervisning for voksne er tilbud, der er målrettet personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig tilrettelagt undervisning og rådgivning for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelsen, og som ikke kan modtage relevante tilbud med samme formål efter anden lovgivning. Tilbuddet gives ikke til personer, der er indlagt på sygehuse. I 2 står der: Tilbuddet skal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet. 20 MODERNISERINGEN AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR I 1983 fremsattes fra centralt politisk hold det første program for modernisering af den offentlige sektor, hvor vejen fra vækst til omstilling blev 18 Ringsmose og Buch Hansen, 2004 og Amtsrådsforeningen, Amtsrådsforeningen, Bekendtgørelse 378 af 28.april

21 påbegyndt. Baggrunden herfor var blandt andet, at den socialdemokratiske regering i 1982 var blevet tvunget til at træde tilbage, fordi der i Folketinget ikke kunne findes flertal for en budgetoverskridelse, der kunne sikre det fortsatte udgiftsniveau. Striden omhandlede altså omfanget af de offentlige udgifter. 21 Den nye firkløverregering lagde op til en generel reform af den offentlige sektor, hvor fokus blev lagt på økonomisk styring og decentralisering af det økonomiske ansvar. Man afviste, at der var tale om et spareprogram, men derimod påpegede man, at der var tale om at få den offentlige sektor til at fungere bedre på det foreliggende økonomiske grundlag. Man ville med andre ord tilstræbe at forbedre serviceniveauet uden at øge ressourceforbruget, så man i stedet for vækst i den offentlige sektor fik omstilling. 22 De virkemidler, man i forbindelse med moderniseringen ønskede at bruge var bl.a. decentralisering, markedsstyring, rammestyring og ændrede finansieringsmekanismer. Man påbegyndte som sagt moderniseringen i begyndelsen af 80 erne og den er fortsat frem til i dag, hvor det sidste skud på stammen - og også det mest omfangsrige - er den nye Strukturreform. Fælles for mange af forandringerne er, at de kan placeres indenfor dét, der kaldes New Public Management. Overordnet er New Public Management en paraplybetegnelse, som dækker over en række initiativer og reformer, der har gjort sit indtog i den offentlige sektorer rundt omkring i den vestlige del af verden i løbet af de sidste år 23. NEW PUBLIC MANAGEMENT Begrebet New Public Management blev introduceret af den engelske professor Christoffer Hood i en artikel fra 1991, hvor han pegede på to tendenser i den offentlige sektor i form af administrative og institutionelle reformer (ifølge Carsten Greve). Under administrative reformer talte han blandt andet om: 21 Fristrup, Fristrup Hansen,

22 målstyring, decentralisering af ledelsesansvar og fokus på resultater. Under institutionelle reformer talte han om: opsplitning af den offentlige sektor i mindre resultatenheder, adskillelse mellem bestiller og udfører og inddragelse af private virksomheder gennem udlicitering, dannelse af statslige aktieselskaber, privatiseringer og markedsgørelse i det hele taget. 24 Carsten Greve betragter selv New Public Management ved at se på New Public Managements teoretiske inspirationskilder, som kan siges at have udspring i ledelsesteorien (som historisk set har beskæftiget sig med den private sektor) og i New Institutional Economics, der er en økonomisk teori, som overfører antagelsen om aktørers nyttemaksimering til forvaltning og politik. Nyttemaksimering beror i dette tilfælde på en idé om, at offentlige medarbejdere ikke altid følger politikernes anvisninger ud fra en loyalitet med den parlamentariske styringskæde. Offentlige ledere kan eksempelvis ikke maksimere profit, der jo er en væsentlig drivkraft i private virksomheder. Det betyder dog ikke, at den offentlige leder kun ønsker at tjene de politiske beslutninger. Tværtimod vil denne ledertype forsøge at maksimere organisationens budget, hvilket lederen ofte vil have held med, fordi bevillingsgiveren i det offentlige har langt mindre kendskab end organisationens ledere til, hvilke former for midler der skal til for at få organisationen til at lykkes med sit forehavende. Dette er så også årsagen til, at det er nødvendigt med kontrol og styringssystemer. 25 I de nordiske lande talte man om moderniseringen af den offentlige sektor, men indholdet var stort set det samme, som det New Public Management forskere talte om. New Public Management er en samlet betegnelse for forskellige omorganiseringstiltag, men fælles for dem er, at de er organiseret omkring to dimensioner: En markedsgørelsesdimension, hvor f.eks. udliciteringer, sælger- købermodeller, konkurrencemekanismer og økonomiske incitamenter er tiltag, man forsøger at gennemføre. 24 Greve, 2002, s Antonsen et al

23 En managementdimension, hvor bl.a. mål og rammestyring, strategiske ledelsesprincipper og decentralisering af kompetence og ansvar er i fokus. 26 Det afgørende er, at der tages økonomiske incitamenter i brug som middel til at implementere politiske målsætninger. Centralt fastlagte politisk besluttede rammer skal realiseres decentralt under hensyn til de lokale enheders egen driftsøkonomi. Dette betyder, at de offentlige institutioner i denne proces omdannes til organisationer, der skal fungere på markedslignende vilkår, hvor der skal opretholdes en selvstændig økonomi. Man skal selv skaffe kunder i butikken ved at konkurrere med andre aktører og ved i et vist omfang at etablere et overskud til investeringer i markedsføring og udviklingsarbejde. 27 STRUKTURREFORMEN Som allerede nævnt i indledningen trådte Danmark den 1. januar 2007 ind i en helt ny epoke, fordi Strukturreformen trådte i kraft. Det har betydet, at hele den offentlige sektor er blevet omorganiseret. Årsagen er, at folketinget som et led i hele moderniseringen af den offentlige sektor besluttede at organisere den offentlige forvaltning på en ny måde. Strukturreformen har følgelig medført en omfattende omflytning af opgaverne i den offentlige sektor, fordi amterne er blevet nedlagt, og de opgaver, der blev løst i amterne, nu er blevet fordelt mellem: Staten, de fem nye regioner og de 98 nye storkommuner. 1. Kommunerne har fået ansvaret for at løse de fleste direkte borgerrettede opgaver. 2. Regionerne har primært fået ansvaret for sundhedsvæsenet, den regionale udvikling og driften af en række sociale institutioner, herunder regnes også kommunikationscenter og videnscentre. Desuden skal den undervisning, som gives på sygehusene, og som indtil 1. januar 2007 mange steder har været varetaget at specialundervisningscentrene, varetages af sygehusene og dermed af regionerne. I den forbindelse er det interessant, at en række af ovennævnte institutioner, herunder Videnscenter for Specialpædagogik hvor jeg er ansat og den institution, 26 Hansen, Hjort,

24 jeg beskæftiger mig med i min case, begge er institutioner, som kunne placeres i regionen, men som beliggenhedskommunerne har ønsket at hjemtage, hvorfor de nu er placeret i kommunalt regi og ikke i regionalt regi. 3. Staten skal generelt varetage de opgaver, som ikke kan uddelegeres til kommuner og regioner på en hensigtsmæssig måde. Der er flere områder, men her vil jeg som eksempel nævne: politi, forsvar, retsvæsen, videregående uddannelser og forskning. 28 Dertil kommer ordblindeundervisningen, som jeg har omtalt tidligere, som er blevet overdraget til VUC og dermed til staten. Som følge af ovennævnte har det naturligvis også betydet, at et stort antal mennesker har skiftet arbejdsgiver, fordi princippet er, at de offentlige ansatte ligesom bygninger og materiel skal følge opgaven. Det betyder, at de ansatte, som har været beskæftiget med en opgave, sammen med opgaven overflyttes til den nye myndighed. 29 Dette princip gælder også for udgifterne til gennemførelse af de forskellige opgaver. Reformen skal nemlig være udgiftsneutral, så pengene skal følge med opgaverne. Aftaleparterne er enige om, at reformen hverken skal indebære højere skatter eller øgede offentlige udgifter. Ændringerne i opgavefordelingen vil blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og pengene følger med opgaverne. Derved sikres, at de myndigheder, der får ansvaret for nye opgaver kompenseres herfor af de myndigheder, der afgiver opgaverne. 30 På det økonomiske område reduceres der fra 3 til 2 skatteinddrivende enheder, idet regionerne ikke kan inddrive skat. De skal finansieres af staten og kommunerne gennem grundbidrag og aktivitetsbestemte bidrag. Det får måske ingen indflydelse på de institutioner, som er hjemtaget af kommunerne, men det kan måske godt få konsekvenser for de institutioner, der er overgået til regionerne. Der kan her være tale om institutioner, som nogle kommuner ikke har ønsket at hjemtage. 28 kommunalreformen 29 kommunalreformen 30 kommunalreformen 24

25 STRUKTURREFORMEN OG DEN KOMPENSERENDE VOKSENSPECIALUNDERVISNING Den kompenserende specialundervisning for voksne er i dag, som allerede nævnt, et mangfoldigt område, hvor mange forskellige målgrupper, med mange forskellige undervisningsmål og meget forskelligt indhold skal undervises efter den samme lov og bekendtgørelse. Tidligere blev den varetaget af amterne, som varetog opgaven særdeles forskelligt. Nu er opgaven lagt ud til kommunerne, som med Strukturreformens iværksættelse skal varetage denne opgave på nye vilkår. 31 Det kan diskuteres, om det vil komme til at betyde, at de store forskelle, der var på tilbuddene, mens der var tale om et amtsligt tilbud, vil blive endnu større efter udlægningen til kommunerne, hvis de enkelte kommuner selv ønsker at varetage voksenspecialundervisningen, fordi kommunerne måske vil have vanskeligt ved at kunne stille den fornødne ekspertise både pædagogisk og administrativt til rådighed. Under alle omstændigheder kan det medføre mindre faglige enheder end dem, vi så under amterne, hvorved ekspertisen vil blive spredt, og uensartetheden vil kunne øges. En del af hensigten med Strukturreformen er, at tilbuddene skal gives så tæt på borgeren som muligt, og der skal være overskuelighed med hensyn til hvor, og hvordan de enkelte tilbud kan gives. Spørgsmålet er så, om det vil være muligt at opnå denne overskuelighed. Det er kommunerne, der har det fulde myndigheds og finansieringsansvar og dermed også ansvar for, hvor og hvordan tilbuddene gives. Tidligere kunne den enkelte borger frit henvende sig til institutionerne, og det var her, det blev afdækket, om borgeren havde krav på et undervisningstilbud. Borgeren i en kommune kan i princippet undervises i egen kommune, i en anden kommune, i regionen eller af en privat udbyder. Det kan blive vanskeligt at skulle navigere i denne jungle for både den enkelte kommune, for brugeren, for de steder, der skal udbyde specialundervisningen og for specialunderviserne. Som jeg allerede har nævnt, er det altså kommunerne, der skal forvalte området, og det skal ifølge moderniseringen af den offentlige sektor gøres ud 31 Ringsmose,

26 fra teorien om at markedsliggøre området, idet der ønskes en mere effektiv og hensigtsmæssig organisering i den kommunale sektor. Dette betyder, at den specialpædagogiske indsats skal resultere i: Produktion af ydelser med lavest mulige omkostninger sikre at rette medarbejder udfører rette opgave i tide og på kortest mulig tid. Ydelsen skal produceres og leveres på en måde, som medfører færrest mulige andre omkostninger til kørsel, andet arbejde, administration, ledelse m.v. Ydelsen skal leveres med højst mulig faglighed og dokumenteret kvalitet. 32 Som jeg har omtalt, ligger der i forbindelse med den nye organisering et ønske om at indføre f.eks. udliciteringer, sælger- køber-modeller og konkurrencemekanismer, herunder også BUM modellen, som er en virksomhedsmodel, der kan være med til at forsøge at skabe en mere effektiv og hensigtsmæssig organisering i den kommunale sektor. 33 UNDERVISERE INDENFOR DET VOKSENSPECIALPÆDAGOGISKE OMRÅDE OG STRUKTURREFORMEN Som flere andre professioner indenfor det offentlige område, har også lærerprofessionen en tæt sammenhæng med den generelle udvikling i velfærdsstaten og samfundets modernisering. 34 Som jeg har beskrevet tidligere var normaliseringsperioden og dermed udviklingen af det specialpædagogiske felt i 1960 erne og 1970 erne præget af helhedsorientering og et ønske fra medarbejdernes side om at hjælpe mennesker, der havde det vanskeligt, og man havde et stor ønske om at kunne gøre en forskel. Dette mener jeg stadig gør sig gældende, men det vil jeg komme ind på senere i projektet. Professionen har traditionelt set rummet en selvforståelse, hvor arbejdet har været betragtet som et kald, og hvor udøverne har identificeret sig med deres arbejde. I denne forbindelse har professionen været tildelt: en vis autonomi, som kunne give plads til et vist skøn og variation i arbejdet Veggerby og Sunesen, Holm, Steensen, Steensen, 2003, s

27 Dette må siges at blive udfordret i forbindelse med Strukturreformen og de medfølgende omstruktureringer. Hvordan denne udfordring tager form i de ansattes fortællinger belyses i analysen (Se kapitel 5 og 6). 27

28 KAPITEL 4 FAIRCLOUGHS KRITISKE DISKURSANALYSE 28

29 INTRODUKTION Dette projekts struktur og analytiske fokus tager sit udgangspunkt i den kritiske diskursanalyse, som den er præsenteret af Norman Fairclough i bogen Discourse and Social Change fra Dette kapitel tjener først og fremmest til at synliggøre, hvordan jeg specifikt har valgt at bruge Fairclough i opgavens enkelte kapitler, ligesom opgavens overordnede struktur forhåbentlig giver mening efter gennemlæsningen af dette kapitel. Min baggrund for at benytte Faircloughs diskursanalytiske tilgang skyldes flere forskellige faktorer. For det første havde jeg fra semesterets start besluttet, at jeg ville ud i marken, så jeg kunne blive i stand til at basere mit masterprojekt på en analyse af kvalitative interviews. For det andet har jeg altid været interesseret i begreber som lingvistik og grammatik, og derfor virkede Fairclough som et oplagt valg, fordi han fokuserer på specifikke tilfælde af sprogbrug, og fordi han netop taler for, at man benytter lingvistisk analyse i analysen af diskurs. Desuden tilbyder Fairclough modsat mange andre diskursanalytikere og teoretikere en samlet teori- og metodepakke, som jeg i mine indledende bekendtskaber med diskursanalyse har fundet overskuelig og brugbar. FAIRCLOUGHS DISKURSBEGREB Fairclough indleder Discourse and Social Change med følgende formuleringer: Today individuals working in a variety of disciplines are coming to recognize the ways in which changes in language use are linked to wider social and cultural processes, and hence are coming to appreciate the importance of using language analysis as a method for studying social change. 36 Som det kan læses i citatet, er det, der interesserer Fairclough, netop hvordan social og kulturel forandring i samfundet kan aflæses lingvistisk. Man kan med andre ord sige, at Fairclough interesserer sig for diskurs og social forandring. Fairclough definerer diskurs på to forskellige måder, som ikke modsiger hinanden. For det første definerer han diskurs som: en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv Fairclough, 1992, s Jørgensen et. Al, 1999, s

30 Dette betyder altså, at man nærmest benytter den som en optik for at få verden til at give mening. For det andet betragter Fairclough sprogbrug som en form for social praksis 38 (ud af mange sociale praksisser). Derfor kan man også sige, at diskurs både er struktur og praksis hos Fairclough. Fairclough definerer i øvrigt praksis som: real instances of people doing or saying og writing things. 39 CENTRALE BEGREBER I DEN KRITISKE DISKURSANALYSE Den kritiske diskursanalyse er en mangesidet disciplin, som kombinerer sproglig analyse med sociologisk teori. I en konkret analyse af diskurs altså af en diskursiv begivenhed er det derfor nødvendigt at fokusere på to dimensioner. For det første er det nødvendigt at fokusere på en specifik diskursiv begivenhed, hvilket kræver en tekstnær analyse. Det er i dette projekt vigtigt at understrege, at Fairclough argumenterer for et bredt tekstbegreb således, at tekst kan forstås som: any product whether written or spoken, so that the transcript of an interview or conversation, for example, would be called a text. 40 For det andet er det nødvendigt at se på, hvilke sammenhænge den tekst, man analyserer, indgår i, og det er så her, det bliver relevant at inddrage makrosociologisk teori. Når jeg altså beskæftiger mig med begreber som new public management og velfærdsstatens konsolidering i det foregående kapitel, skal dette netop ses som et udtryk for, at jeg forsøger at forstå og belyse teksten ud fra en bredere samfundsmæssig forståelse. Den tekstnære lingvistiske analyse og den brede samfundsmæssige begivenhed er dog ikke nok, hvis man ønsker at forstå en diskursiv begivenhed. Den vigtigste fortolkning foregår ifølge Fairclough på et tredje niveau, som forbinder de lingvistiske og de makrosociologiske niveauer. Der er 38 Ahrenkiel, 2002, s Fairclough, 1992, s Fairclough, 1992, s. 4 30

31 her tale om den diskursive praksis niveau, og det er netop her, jeg kommer til at fortolke, hvilke diskurser informanterne trækker på, når de taler om kompenserende voksenspecialspecialundervisning, forandring og faglig identitet. Således kan man altså se den tekstnære analyse og den makrosociologiske ramme som værktøjer til at forstå den diskursive praksis. Med henblik på at lette forståelsen af den diskursive begivenheds tre dimensioner, har Fairclough udarbejdet en illustration, som jeg har valgt at gengive herunder 41 : Denne tredimensionelle model fungerer altså som en teoretisk ramme for forståelsen af diskurs, og det er den, som danner grundlaget for min tilgang til analysen. Med andre ord kan man sige, at modellen for det første har hjulpet mig med at forstå Faircloughs diskursbegreb og analytiske tilgang, og for det andet har den hjulpet mig med at bevare overblikket i projektet. Fairclough pointerer selv, at det kan være hensigtsmæssigt at fokusere på analysen af diskursiv praksis, da det er her, man kan tage temperaturen på den diskursive forandring og reproduktion. 42 Når det er så vigtigt at fokusere på forandring og reproduktion af diskurs skyldes det, at diskurs i en Faircloughsk forståelse har tre såkaldt konstituerende funktioner. Diskurs skaber nemlig sociale identiteter, sociale relationer og repræsentationer af verden formet i videns- og betydningssystemer Fairclough, 1992, s Fairclough, 1992, s Fairclough, 1992, s

32 Netop denne forståelse af den diskursive praksis funktioner står centralt i dette projekt og afspejler sig i problemformuleringen, som er opstillet i opgavens indledende kapitel. Det er nemlig ved at se på, hvilke diskurser informanterne italesætter, og hvordan de italesætter dem, at jeg vil diskutere den faglige identitet indenfor den kompenserende specialundervisning for voksne. DET AFGRÆNSEDE DISKURSBEGREB Inden jeg går mere i dybden med Fairclough og introducerer nogle specifikke værktøjer til analyse af empirien i den horisontale analyse, vil jeg i det følgende kort forsøge at redegøre for, hvordan Faircloughs diskursbegreb kan siges at være unikt i forhold til de diskursbegreber, som andre diskursanalytikere og teoretiker lægger for dagen. For det første afgrænser Fairclough jo i modsætning til for eksempel Laclau og Mouffe diskursbegrebet til at omhandle det talte og skrevne sprog, hvilket betyder, at andre sociale praksisser og strukturer i samfundet ikke kan forstås med en diskursanalytisk logik selvom de andre praksisser og sociale strukturer påvirker den diskursive praksis og omvendt. Ifølge Fairclough står diskurs altså i et dialektisk forhold til social struktur, som Fairclough i øvrigt definerer som konventioner, normer og fysiske rammer. Begrebet sociale strukturer rummer derfor også både diskursive og ikke-diskursive elementer 44, der altså delvist betinger, hvordan diskursiv praksis kan udspille sig. Andre diskursanalytikere (og teoretikere) som for eksempel Laclau og Mouffe ser derimod diskurs som fuldt ud konstituerende for virkeligheden. Med andre ord er både fysiske rammer, konventioner og så videre indeholdt i deres diskursbegreb. Dermed appellerer Laclau og Mouffes diskursbegreb i høj grad til mere abstrakte samfundsanalyser, end Fairclough gør. Hvis jeg i dette projekt primært havde ønsket at undersøge den kompenserende specialundervisnings udvikling, siden den blev lanceret i 1980, kunne Laclau og Mouffes diskurstilgang muligvis have vist sig at være mere givtig. Dette skyldes blandt andet, at deres diskursbegreb ville have givet mig mulighed for at se på oprettelsen af for eksempel specifikke institutioner som et udtryk for diskursiv udvikling i et historisk perspektiv. Da jeg imidlertid ønsker at se på, 44 Fairclough, 1992, s

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3

K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 NYUDVIKLEDE LEDERUDVIKLINGSFORLØB TIL FØRSTELINJELEDERE I OFFENTLIGE ORGANISATIONER K U R S U S K A T A L O G 2 0 1 3 Projektet Praksisnær ledelse for førstelinjeledere på Fyn er støttet af 3-parts midler.

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg

Praktik i praksis i SFO- Katrinebjerg 1. Den første dag laves mødeplan, udleveres nøgler og koder samt oprettes som bruger af Intra (fødselsdato og fulde navn). Underskrift af børneattest og for 2. og 3. praktikperiode udfyldes ansættelsesbrev.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov

Udkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015 SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015 2 INTRODUKTION TIL Socialpædagogerne i Fremtiden Socialpædagoger løser vigtige kerneopgaver i det danske samfund. De seneste år har

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Sammenhæng i opgaveløsningen

Sammenhæng i opgaveløsningen Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet

Læs mere