Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Transkript

1 Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitets- og helbredsmæssige betydning for brugernes sundhed og trivsel. Gentofte Kommune vil fremstå som det gode eksempel i forhold til sund mad ved alle måltider, mellemmåltider, møder, officielle lejligheder etc. Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Den overordnede politik er tilgængelig på Gentofte Kommunes internet. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at børn og unge generelt spiser sundt, men at de får for meget sukker, for få grønsager, for lidt fisk og for få fuldkornsprodukter. Cassiopeias Mad- og måltidspolitik følger Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger og retningslinier både i forhold til indhold, sammensætning, tilberedning og rammer for måltidet. I Cassiopeia har forældrebestyrelsen besluttet at der serveres frokost til alle børn efter Gentofte Kommunes regler om en kommunal frokostordning. I Cassiopeia serveres følgende: Havregrød og mælk/vand Formiddagssnack Frokost Eftermiddagsmad Eftermiddagssnack efter behov 2. Madens kvalitet Maden i Cassiopeia følger Fødevarestyrelsens anbefalinger. Maden skal være med til at give børnene gode madvaner, som kan holde senere i livet. Det vil sige at den skal være alsidig med hensyn til konsistens, farve og smag, tilpasset aldersgruppen i forhold til krydderier og veksle mellem kendt og udfordrende mad. Som pædagogisk redskab i dialogen med børn og forældre kan tallerkenmodellen (til den varme mad) og frokosthånden (til den kolde mad) bruges: 1/5 Kød, fisk ost eller æg 2/5 frugt og Grønt 2/5 brød/ kartofler/ ris/pasta Grønt Brød Kød Fisk Frugt

2

3 Vi har et mål om at 80 % af maden (målt i vægt) er økologisk og vi måler jævnligt for at sikre dette. For at opretholde denne høje grad af økologi og samtidig holde os inden for de økonomiske rammer bruger vi primært årstidens frugt og grøntsager. Vi er særligt opmærksomme på at økologigraden ikke falder i vinterhalvåret hvor udvalget af frugt og grøntsager er begrænset. Madplanen i Cassiopeia varierer så at madplanen hver uge indeholder en grøddag, suppedag, smør-selv-dag, fiskedag og en køddag. I Cassiopeia serverer vi vand til alle måltider vi serverer mælk en gang i løbet af dagen (hvis der serveres mælkeholdig frokost eller eftermiddagsmad (eks. risengrød og Yoghurt) tilbyder vi ikke mælk at drikke denne dag). Vi sørger for at børnene tilbydes/har adgang til frisk vand gennem hele dagen. 3. Det gode måltid Mad og drikke skal serveres i en god atmosfære og på en måde så børnene får lyst til at spise. De fysiske rammer og stemningen ved måltidet skal fremme børnenes appetit til maden og fællesskabet ved måltidet, så læringsmulighederne kan udnyttes. Hvis man f.eks.serverer smør-selv-frokost med pålægsfade med årstidens frugt og grønt får børnene mulighed for at udvikle sprog og begreber, finmotorik og de får mulighed for at genkende og lære at vælge, hvad de har lyst til at spise. Sådan ser og sikrer vi det gode måltid i Cassiopeia De voksne er bevidste om deres rolle ved måltidet og skaber en god atmosfære, når frokosten spises. Det kræver koncentration, ro og nærhed. Vi sørger for at bordet dækkes, så der er plads og rum til alle. Vi opfordrer børnene til at være selvhjulpne og lader dem deltage i det omfang, de kan i forhold til alder og udviklingstrin. Maden præsenteres lækkert og indbydende med fokus på kulinarisk sensorik, som repræsenterer de 5 grundsmage: sødt, salt, surt, bitter og umami. Børn nyder genkendelsens glæde, derfor benytter vi gerne kendte opskrifter, som gentages over en vis periode, samtidig med at vi sørger for at udfordre det kendte og prøver nye retter. Det er vores erfaring at nye retter sjældent er en succes første gang de introduceres, der skal oftest lidt tid til.

4 4. Pædagogikken omkring måltidet Vi opfordrer børnene til at smage på, hvad der bliver serveret. Børnenes fornemmelse for hvornår de er mætte og færdige med at spise bliver samtidigt respekteret af de voksne. De voksne skaber en god og hyggelig atmosfære omkring bordet så børnene får lyst til at deltage i måltidet og i snakken omkring bordet. Når denne gode stemning er skabt, får børnene naturligt lyst til at blive siddende ved bordet frem for at skynde sig med at blive færdige. Når barnet føler sig mæt og er færdigt kan det rejse sig og begynde en stille aktivitet så de børn, der stadig spiser, ikke forstyrres. En del af det at skabe en god stemning omkring måltidet er at tale med børnene om maden, der serveres: hvor kommer den fra, hvordan er den tilberedt, hvordan dufter den osv. Ved at invitere til denne samtale, opnår børnene større viden og kendskab til maden og råvarernes anvendelsesmuligheder. Måltidet er en naturlig måde at styrke børnenes selvhjulpenhed ved at de hjælper med at anrette vogn og dække bord. De oplever, at de bidrager aktivt til fællesskabet og sætter samtidigt deres kompetencer i spil. Under måltidet hjælper barnet både sig selv og hinanden. De venter på tur, rækker maden videre, øser selv op osv. Børnene bidrager til fællesskabet og der er fokus på det sociale aspekt ved måltidet. Der er fokus på hygiejne omkring både i forbindelse med at forberede maden og ved selve måltidet hvorfor børnene vasker hænder ifm. måltidet og bordene tørres af. 5. Inddragelse af børnene i tilberedningen af maden Mål: Forøge kendskabet til hvor maden kommer fra Stimulere lysten til at prøve nyt Inddrage børnene i dagligdagens opgaver i Cassiopeia Give børnene en oplevelse af at bidrage til fællesskabet Selv om børnene ikke må være i selve køkkenet har vi alligevel rigtig gode muligheder for at inddrage børnene i stort set alle processer i madlavningen, da vores køkken er helt åbent. Vi har et stort alrum/hallen i direkte forlængelse af køkkenet, hvor børnene kan være og derfor aktivt vil kunne deltage i madlavningen. Duften og tilberedningen af maden er derfor en naturlig integreret del af børnenes hverdag i Cassiopeia. Børnene skal inddrages i både i planlægningen af maden og i de praktiske tilberedningsprocesser. Det skal være en naturlig og prioriteret del af det daglige pædagogiske arbejde og vores aktiviteter, at børnene deltager i madlavningen ved at snitte, rive, skralde, mose, ælte, trille og smage lidt på råvarerne. Vi anvender desuden et konkret pædagogisk materiale i arbejdet med at forøge børnenes kendskab til maden og deres lyst og mod til at prøve nyt.

5 6. Kommunikation med forældre Personalet skal optræde professionelt i dialogen omkring børnenes udvikling også hvad mad og sundhed angår. Det indebærer, at vi orienterer forældrene om Gentofte Kommunes sundheds- og mad og måltidspolitik. Forældrene kan forvente, at vi i Cassiopeia skaber et sundt miljø for deres børn, mens de er i institutionen, og at mad, drikke og måltider bliver tilbudt efter professionelt begrundede overvejelser. Dialogen med forældrene om barnets trivsel indebærer også trivsel, der bestemmes af barnets sundhed herunder ernæring og madvaner. Det handler fx om, om barnet får morgenmad, eller får nok frugt og grønt. Cassiopeia skal ud fra et professionelt udgangspunkt medvirke til at skabe en ligeværdig dialog om mad og måltider med forældre. Vores dialog er anerkendende og lyttende. Vi opfordrer forældrene til at respektere vores mad- og måltidspolitik.

6 7. Special- og diætkost skal aftales i hvert enkelt tilfælde Som udgangspunkt er maden i Cassiopeia normalkost ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger. Der er ikke afsat personalemæssige og økonomiske ressourcer til at tilbyde speciel diætkost. Mindre justeringer af normalkosten kan lade sig gøre. Under alle omstændigheder gælder, at hvis et barn har behov for diætkost, som forældrene ønsker at Cassiopeia imødekommer, skal forældrene fremlægge en lægeerklæring. Frokostordninger i Cassiopeia tager hensyn til mad til børn med anden kulturel baggrund, til vegetarer og til børn, der eksempelvis ikke tåler nødder, citrusfrugter eller skaldyr. Forældre kan medbringe barnets frokost hjemmefra mod en reduktion i forældrebetalingen, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost, og kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke på forsvarlig vis kan tilbydes barnet et frokostmåltid. Forældre der mener, at deres barn ikke skal indgå i frokostordningen i Cassiopeia, skal sende en ansøgning om fritagelse til: Trine Venbjerg Hansen (tveh@gentofte.dk) Ansøgningen vedlægges en udtalelse fra barnets læge indeholdende beskrivelse af: Diagnose/symptomer der begrunder fritagelse for deltagelse i frokostordningen. Resultater af de lægelige undersøgelser af barnet. I hvilken periode der søges om fritagelse for frokostordningen (der kan max søges om fritagelse for et år af gangen). Udgifter til lægeudtalelsen dækkes af forældrene. Efter modtagelsen af ansøgningen behandles denne af et udvalg bestående af kommunallæge, sundhedsplejerske og repræsentant fra Dagtilbud i Børn, Unge og Fritid. Forældrene vil efterfølgende få tilsendt et brev med besked om afgørelsen samt evt. klagevejledning.