154 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG FREDERIKSBJERGBYGGERIET BILAG

Transkript

1 154 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG BILAG

2 155 Bilag FAKTA KOMMUNAL / SELVEJENDE SKOLE (6-17 ÅR) INDSKREVNE EGENSKOLEANDEL N.J.Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgade ,2% DAGTILBUD (0-5 ÅR) INDSKREVNE NORMERING FREDERIKSBJERG Ajstrup - udflytter Ajstrup Strandvej Baunes Plads Marselis Boulevard Børnehuset Jægergårdsgade Guldbryllupsasylet Sct. Paulsgade Jægergårdsgade Jægergårdsgade Kroghsgade Kroghsgade Marselisparken Marselis Boulevard Smørhullet Ole Rømersgade Tumlestien Ole Rømers Gade 36A SELVEJENDE Sct. Anna Sct. Annagade Skovslottet Skovridervej SKOVVANGEN Dagplejepladser i distriktet 2 SFO (6-10 ÅR) INDSKREVNE N.J.Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgade Marselisparken Marselis Boulevard 52 - KLUB (11-17 ÅR) INDSKREVNE Frederiksbjerg Fritidsklub Sct. Annagade 38 B 98 FO-klub: Frederiksbjerg Skt. Annagades Skole 73 Tallene er opgjort pr. 1. januar 2011

3 156 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Bilag, Planlægningsmæssige temaer Område Horsensvej strækker sig fra midtbyen til Tranbjerg og rummer skov og strand, centrum og forstad, etageejendomme og parcelhuse. Område Horsensvej består af lokaldistrikter for seks skoler: Grønløkkeskolen Holme Skole Læssøesgades Skole N.J. Fjordsgades Skole Rundhøjskolen Tranbjerg Skole Pr. 1. januar 2011 var der i alderen 0 til 17 år bosat i området, hvoraf var 0-5 år. Overvægten af småbørn skyldes i høj grad en høj koncentration af småbørn i N.J. Fjordsgades og Læssøesgades lokaldistrikter, hvor der er meget lejlighedsbyggeri i boligmassen. Antallet af børn og unge fra 0 til 17 år forventes samlet at stige med 211 børn frem til Antallet af børn i alderen 0-5 år stiger med 233 børn, mens der er en mindre stigning i antallet af børn på 6-10 år og et fald i antallet af børn i alderen år. Der forventes således i 2015 at være ca i alderen 0 til 5 år og i alt i alderen 0 til 17 år. Forventningerne om stigende børnetal i Område Horsensvej skyldes bl.a. den forventede boligudbygning. Der forventes således ca. 498 nye familieboliger i perioden især i Tranbjerg og på Godsbanearealet i Læssøesgades lokaldistrikt. Stigningen er således i Grønløkkeskolens distrikt og i midtbyen, mens der forventes faldende børnetal i Holme og Rundhøj lokaldistrikter. Dagtilbudsområdet I Område Horsensvej passes der børn på ½-2 år og i alderen fra 3 år til skolestart. Af børn med bopæl i Område Horsensvej er der på ½-2 år og i alderen fra 3 år til skolestart, som passes i Aarhus Kommune. Samlet set er der således flere pladser i Område Horsensvej end der efterspørges af børn med bopæl i området. Dette skyldes i høj grad, at Læssøesga des og Holme lokaldistrikter passer flere børn fra andre områder. Skoleområdet De seks folkeskoler i området varierer i størrelse fra 376 elever på Læssøesgades Skole til 745 elever på N.J. Fjordsgades Skole. Egenskoleandelene (andelen af børn med bopæl i lokaldistriktet, som vælger distriktsskolen) varierer meget skolerne imellem. Tranbjerg Skole har den højeste med 76,9 pct., Grønløkke og Holme skoler lig-ger omkring 70 pct., N.J. Fjordsgades Skole har 62,2 pct., Læssøesgades Skole 48,2 pct. og lavest er Rundhøjskolen med 40,2 pct. Privatskoleandelene for de to skoler i Tranbjerg er under 10 pct., mens de er mellem 20 og 25 pct. for Rundhøj og N.J. Fjordsgades Skoler. Læssøesgades Skole og Rundhøjskolen har egenskoleandele omkring 14 pct. FU-området Fem af lokaldistrikterne i Område Horsensvej har en FU-afdeling placeret i distriktet, og der var pr. 1. januar børn og unge indskrevet i klubtilbuddene i Område Horsensvej. 379 indskrevne i alderen år og 215 indskrevne på år. Hensigtserklæringen er, at antallet af FUpladser skal tilstræbes at svare til 30 pct. af børn i alderen år og 15 pct. af de unge på år bosat i distriktet. For fire af lokaldistrikterne i Område Horsensvej er målet opfyldt. I Grønløkkeskolens distrikt er der ikke et klubtilbud. Klubberne Tranbjerg har unge fra hele Tranbjerg, dog ikke så mange at hensigtserklæringen er opfyldt, hvis de to lokaldistrikter ses under ét. Antallet af FU-pladser (inkl. FO-pladser) svarer til 20 pct. af børn i alderen år og 12 pct. af de unge på år bosat i de to distrikter. I Rundhøjskolens distrikt svarer antallet af FU-pladser til 25 pct. af børn i alderen år og 3 pct. af de unge på år bosat i distriktet. Derudover er der fire pædagogisk ledede legepladser i området. Byudvikling Lokaldistrikterne Læssøesgade og N. J. Fjordsgade er delvist færdig-udbyggede. De eneste muligheder for nye boliger er ved at omdanne eksisterende erhvervsområder og lignende. Der kan i den forbindelse peges på områderne ved Godsbanen, Ceresgrunden, Amtssygehuset, Søren Frichs Vej, Værkmestergade, Rutebilstationen og Ingeniørhøj-skolen. Lokaldistrikterne Holme og Rundhøj er del- vist udbyggede, og der kan forventes relativt få nye boliger i de kommende år. Der er dog på sigt mulighed for nye boliger på området ved Ael Kiers Vej. Tranbjerg er delvist udbygget, og der kan forventes relativt få nye boliger i de kommende år. BOLIGPROGNOSE Grønløkkeskolen 130 Holme Skole 0 Læssøesgades Skole 183 N.J. Fjordsgades Skole 80 Rundhøjskolen 0 Tranbjerg Skole 105 I alt Horsensvej 498 AKTUELLE BØRNETAL Lokaldistrikt 0-5 år 6-10 år år 0-17 år Grønløkkeskolen Holme Skole Læssøesgades Skole N.J. Fjordsg. Skole Rundhøjskolen Tranbjerg Skole I alt Horsensvej BØRNETALSPROGNOSE 2015 Lokaldistrikt 0-5 år 6-10 år år 0-17 år Grønløkkeskolen Holme Skole Læssøesgades Skole N.J. Fjordsg. Skole Rundhøjskolen Tranbjerg Skole I alt Horsensvej

4 157 Bilag, Pædagogiske temaer De pædagogiske udfordringer i område Horsensvej afspejler den mangfoldighed, området besidder i forhold til lokalområdernes forskelligheder. Det er fra midtbyen over de gamle forstæder i Holme-Rundhøj til lokalsamfundet i Tranbjerg. På trods af forskelligheden er der mange fælles udfordringer og mange bud på, hvorledes de skal håndteres. Nedenstående pædagogiske temaer giver et overblik over de indsatser, tiltag og udfordringer, området er optaget af at løse med det mål at fremme læring, trivsel og udvikling for alle børn og unge i område Horsensvej. Sprogarbejde Der arbejdes målrettet i alle dagtilbud på at styrke sprogindsatsen på 0-6 års området med det mål at sikre, at alle børn i området får mulighed for frit skolevalg. Desuden skal sprogarbejdet understøtte tidlig opsporing af udsatte børn. Vi ved, at børn lærer hele livet, og derfor er en tidlig indsats af afgørende betydning. 95 % målsætningen Et øget samarbejde og fokus på den fælles opgave om frafald på ungdomsuddannelserne skal bidrage til at sætte retning for indsatsen. HU (heltidsundervisningen) og Fleskolen er bydækkende skoletilbud. HU og Fleskolen henvender sig til børn og unge med store sociale og adfærdsmæssige problemstillinger. Begge skoler har et stort og veludviklet netværkssamarbejde på tværs af de forskellige magistratsafdelinger, er tilknyttet det lokale SDG-samarbejde og er forankret i FU Horsensvej. Begge skoler har det som en væsentlig opgave at bidrage til koordinerende helhedstænkning og tværfagligt samarbejde med børn og unge i centrum. Der skal i nærmeste fremtid udvikles en fælles pædagogisk vision og findes egnede lokaler til skolen. 95 % målsætningen i forhold til 10. klassecentre på Grønløkke- og Rundhøjskolen Den overordnede målsætning for 10. klasse er gennem faglige udfordringer og personlig udvikling at fungere som et fundament for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der lægges derfor stor vægt på at skabe en kombination af høj kvalitet i undervisningen og trygge og udfordrende ungdomsmiljøer. 10. klassetilbuddet er ligeledes sammensat, så det afspejler den mangfoldighed, der kendetegner de unge i Aarhus. Rundhøjskolens 10. klassecenter: 95 pct. indsatsen udmøntes i et fagligt og pædagogisk fokus på idræt - herunder essa (elite sports akademi aarhus), gymnasieforberedende undervisning og samarbejde med ungdomsuddannelserne. Grønløkkeskolens 10. klassecenter: 95 pct. indsatsen udmøntes i et fagligt og pædagogisk fokus på boglige fag (læringsstile), erhvervsklasse med obligatorisk arbejdspraktik og samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne. Tværfagligt samarbejde, der skaber sammenhæng Som et naturligt supplement til tidlig indsats skal samarbejdet mellem FU og skole fortsat udvikles og vedligeholdes for at skabe sammenhæng i overgangen fra SFO til klub. Samarbejdet bidraget til at realisere idéen om den røde tråd og fælles lærings- og udviklingsforståelse i Børn og Unge Der er et udbredt ønske om at samle SFO på skolens matrikel. Det skal ses i lyset af, at der er behov for et sammenhængende tilbud mellem SFO og undervisning, så de pædagogiske ressourcer udnyttes bedst muligt til gavn for børnene. Et par lokaldistrikter står overfor en udfordring i forhold til at tiltrække flere af lokaldistriktets børn til den lokal folkeskole. Det fordrer både en indsats på skolen og i de tilhørende dagtilbud. Udbygning af naturbørnehaver / manglende faciliteter i midtbyen til naturaktiviteter I forbindelse med Frederiksbjerg Dagtilbud etableres en skovbørnehave, der kan supplere et i forvejen forskelligartet tilbud og på den måde imødekomme børn og forældres ønske om variation i tilbuddet. Den eksisterende viden og ekspertise på både Langenæsstien og Gl. Ajstrup Skole i forhold til naturen som læringsmiljø skal inddrages og sættes i spil. Forældreinddragelse Generelt er der i område Horsensvej overvejende positive og aktive forældre, der prioriterer deres børns læring, trivsel og udvikling højt. Inddragelse af to-sprogede forældre skal til stadighed vedligeholdes og udvikles. Brugertilfredshedsundersøgelsen skal bruges som indikator for, hvilke mål skoler og institutioner i området skal forfølge. Den pædagogiske vision indeholder anvisninger på, hvordan det konkrete forældresamarbejde skal udfoldes. Fritidstilbud til alle / børn, der vil bevæges Det er et pædagogisk udviklingsprojekt i SFO-regi. Det har som sit helt overordnede formål, at foreningsverdenen og det professionelle system i samarbejde skal udvikle, afprøve og finde frem til den bedst mulige lokale model for tværfagligt samarbejde om at give udsatte og stærkt udsatte børn mulighed for at deltage i foreningslivet. Det er med henblik på, at de kan bryde med deres sociale arv og derved få nye muligheder i livet. Projektet skal således vise en ny vej i arbejdet med udsatte og stærkt udsatte børn, således at antallet af børn i disse grupper kan blive reduceret.

5 158 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Opsamling på workshop, bilag Indhold Introduktion Pædagogiske visioner Udsagn fra workshoppen Input fra workshoppen Fællesdiagram for relationer og ressourcer Prioriteringsbarometer Stærke input fra workshoppen Bilag fra workshoppen 1:5000 (relationskort og diagrammer) Workshop opsamling 1:500 Workshop opsamling 1:500 / Dagsforløb Workshop opsamling 1:500 / Funktionsdiagrammer Workshop opsamling 1:500 / Fælles funktionsdiagram Workshop opsamling 1:500 / Faciliteter Bilag fra workshoppen 1:500 (faciliteter) Workshop opsamling 1:50

6 159 Introduktion Opsamling på workshop, bilag Med udgangspunkt i projektetidéen om et nyt børne- og ungemiljø i midtbyen, er der i efteråret 2011 tilrettelagt en brugerproces, der gennem tre workshops skal give bud på, hvad miljøet og byggeriet skal indeholde. Visionen for projektet er, at byggeriet bliver et kraftcenter for lokalt fællesskab og social sammenhæng på Frederiksbjerg, der samtidig bliver til glæde for kommende generationer af børn og unge i Aarhus. Produktet af brugerprocessen bliver et pædagogisk programkatalog, der indgår som en del af det samlede byggeprogram. I sin helhed skal byggeprogrammet beskrive, hvad byggeriet skal indeholde i forhold til pædagogik, fysiske rammer og organisering. Byggeprogrammet er det grundlag, som arkitekter og ingeniører skal tegne projektet ud fra. Onsdag den 31. august 2011 blev den første af de tre workshops afholdt som forberedelse til Frederiksbjergbyggeriet. På den første workshop deltog cirka 90 interessenter fra lokalområdet på Frederiksbjerg. Udover repræsentanter for blandt andet pædagoger, lærere og forældre var der også inviteret beboerforeninger, uddannelsesinstitutioner, repræsentanter fra kirkerne, Kultur og Borgerservice, brugere af Skolemarken med flere. Udgangspunktet for workshoppen er visionerne for både pædagogik og fysiske rammer, som de er formuleret dels af Børn og Unge, dels af skole og institutioner i området. Visionerne er nedskrevet i: Børn og unge-politikken Differentiering Tænketanksprincipper 95% målsætning Områdevisionen for område Horsensvej Den lokale vision Du kan finde de forskellige visioner på Aarhus Kommunes hjememside. På den anden workshop den 21. september 2011 var der fokus på faciliteter og organisering i skalaforholdet 1:500 Formålet med workshoppen var at få et bud på, hvordan et funktionsdiagram for børne- og unge-miljøet kunne se ud. Spørgsmålene var blandt andet: Hvordan skal funktioner og faciliteter, der er indeholdt i byggeriet placeres i forhold til hinanden? Er der overlap i brug af funktioner? Hvad betyder placeringen i forhold til organisering og samarbejde? Skaber placeringen af faciliteterne og funktionerne en særlig synergieffekt? På de kommende sider kan du se de mange gode og inspirerende bud, der blev udarbejdet på de to workshops.

7 160 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Opsamling workshop 1:5000 / Fælles vision Skolen, dagtilbuddet og Fritids- og ungdomsskolen har formuleret en fælles vision for Frederiksbjergbyggeriet i lokalsamfundet: Uddrag fra den pædagogiske vision for Frederiksbjergbyggeriet udarbejdet af Fjordsgade skole, dagtilbud og FU. Med Frederiksbjergbyggeriet er det er vores klare intention at inddrage lokalsamfundet. Vi vil invitere til samarbejde og udnytte de mange positive synergieffekter, der er. Her tænker vi eksempelvis på alle afdelinger i Frederiksbjerg Dagtilbud, Børnehuset Sct. Annagade, den lokale billedkunstner, fodboldklubben, it-virksomheden, kirken og håndværkeren. Inddragelse er et vigtigt redskab til at vise demokratisk medborgerskab og som et aktivt redskab til at nå 95% målsætningen. Inspireret at den engelske community tankegang, vil vi arbejde med at nedbryde eksisterende grænser og finde nye måder, hvorpå vi kan inddrage lokalsamfundet og skabe et levende miljø, som er i gang 24 timer i døgnet. Vi vil gøre det muligt, at udnytte den ledige kapacitet som byggeriet har på forskellige tidspunkter. Et byggeri med moderne inspirerende

8 161 Workshop -opsamling 1:5000 læringsmiljøer vil være oplagt at bruge for mange andre i og udenfor den almindelige skoletid. Frederiksbjergbyggeriet skal bidrage til at børn og unge udvikler sig til kompetente, robuste og harmoniske mennesker, som kan indgå i et samspil med andre mennesker på en konstruktiv og respektfuld måde. børn og unge skal opleve udfordringerne i hverdagen som meningsfulde og vedkommende. Vi giver børn og unge oplevelser, sansninger, viden og erfaringer med naturen og kulturen. Vi arbejder med naturens logikker, og naturen som en medspiller. Vi arbejder med sprog, historie og den kultur, som vi er en del af samt forståelse for andre lande og andre kulturer. I globaliseringens tidsalder er det en vigtig forudsætning for at kunne færdes i andre kulturer, at vi kan kommunikere hensigtsmæssigt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Frederiksbjergbyggeriet rummer børn med forskellige sociale og kulturelle forudsætninger og børn med mange forskellige sprog. børn og unge deltager i fællesskabet og bidrager med deres forskellighed i undervisningen. Det er vigtigt, at alle børn og unge ser sig selv som en del af en social og kulturel sammenhæng Vi er opmærksomme på alle børn og unge, og at der er et stort behov for at have et særligt øje på de dygtige børn. børn med særlige kompetencer. Børn i vanskeligheder. Den alt for store gruppe børn, der bliver henvist til specialundervisning og specialtilbud.

9 162 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Opsamling workshop 1:5000 Udsagn fra workshoppen Som begyndelsen på indragelsesprocessens første workshop blev deltagerne bedt om at sætte sig i brugere og interessenters sted. Med udgangspunkt i eksempelvis Frederiksbjerg Beboerforenings perspektiv, -hvilke behov og muligheder kan beboerforeningen have til byggeriet, og hvordan kan disse ønsker indfries? Formålet med opgaven var at holde fokus på de vigtigste interessenter i projektet. Blandt de mange idéer, var der nogle særligt stærke udsagn, som gik på tværs af grupperne: Fysiske rammer: Byggeriet skal være et bydækkende tilbud, der peger udover lokalsamfundet, og er en ressource for børn og unge i hele Aarhus Byggeriet er landsbyens mødested, der understøtter medborgerskab og inddragelse Skabe variation i legepladsernes/ udearealernes indretning, med blik for aldersgrupperne 0-99 år. Legepladserne skal være kodet til hver aldersgruppe Gode sammenhængene mellem ude og inde har stor betydning Parkeringsarealer ved skolen, så torvearealet kan bruges til noget kreativt / byrum Kantine som restaurant og mulighed for fællesspisning for områdets beboere opbevaringsmuligheder / depoter til alle enheder Arkitektur, der passer til området det skal være et smukt 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Den lokale dilettantgruppe skal kunne opføre teaterstykker på en lokal scene 2) Frederiksbjergbyggeriet skal have scenefaciliteter, der kan bruges både i dag og aftentimer 1) 2) 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Vi vil gerne kunne deltage i børnenes projektarbejde 2) Frederiksbjergbyggeriet værksteder, laboratorier og udstillingsfaciliteter skal være åbent i weekenden, så forældre og børn kan samarbejde om projekter. 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det?? INTERESSENTER

10 163 Workshop -opsamling 1:5000 og rart sted at være Pædagogisk praksis: Respekt for børn og unges behov for variation mellem skole og fritid Børn og unge skal have tilhørssteder og miljøer, der modsvarer deres udviklingsbehov Der skal være plads til både fritidspædagogikken og undervisningen FU kan ses som et supplement til undervisninegn Små børn skal have genkendelighed og overskuelighed Byggeriet med skole, dagtilbud og FU skal sikre gode overgange og naturlige sammenhænge i børn og unges liv Skole og SFO skal have et særligt særkende 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Eleverne skal lære om fysiskens love på praksis vis som unge forskere 2) Det kunne f.eks. ske gennem besøg på lokale virksomheder, på ingeniørhøjskolen og på Marselisborg Lystbådehavn. De skal have adgang til laboratoriefac. som deles med andre skoler. BØRN OG UNGE 1) Hvilke behov og muligheder ønskes indfriet? 2) Hvordan kan de blive det? 1) Vi skal have faciliteter, Organisering: der understøtter fagligheden bedst muligt Attraktive og tilgængelige mødesteder både ude og inde Tanken om distribuerede læringsrum skal forfølges (skov, vand, strand, havn, Aros, erhvervsliv, udannelsesinstitutioner mv.) Udskoling fra kl.8-16 inklusiv lektier skabe sammenhæng med forenings-og fritidslivet Øge fokus på it-anvendelse -fjernundervisning (virtuel tid), sprogundervisning, kontakt til virksomheder og skoler i andre lande 2) Det kunne være faciliteter på andre uddannelsessteder eller i virksomheder.

11 164 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Opsamling workshop 1:5000 Input fra workshoppen Målet med aftenens anden opgave var at få idéer på bordet til relationer, der enten kan aflaste eller supplere byggeriets egne faciliteter. Med brug af inputkort brainstormede gruppernes deltagere idéer til, hvilke relationer byggeriet kan have til sine omgivelser. Hvert kort repræsenterede en relation til et sted eller organisation og blev placeret på en spilleplade Brainstormen skulle åbne for at se så mange relationer i de nære og fjerne omgivelser som mulig. Lukas kirken Kulturel indhold, naturligt tilhørsforhold til kirkens liv Scene ift. kreative fag Musikskolen Laura Elever Fritidsbrugere Borgere i området Børn, forældre Laura Lokal musikundervisning, større aktivitet Kreativ udfoldelse kor teate/musical optrædener

12 165 Workshop -opsamling 1:5000 De mange forskellige input blev fordelt på spillepladen, hvor deltagerne tegnede et fællesdiagram for relationer og ressourcer i nabolaget og i Frederiksbjergbyggeriet Multimediehus Forenings-og fritidshus, Fjordsgade CAVI 0-6 år / skole Teater og fritidshus Aros Frederiksbjergbyggeriet: Marselisskoven Udekøkken, bålsted, Skolemarken Naturfags-og træværksted Skanseparken Legeplads/uderum/udeskole Æstetik, inspiration, Skaterbane Svømmehal motivation Bibliotek, læringscenter, Atletion/ DGI-huset Kirken mediatek, scene, café, ungelounge, Ingeslevs Idrætsfaciliteter Institut for idræt Marselisborg havn Sct. Anna DT.afd. Aarhus Cykelbane Hørhaven VIA/ UC Naturhistorisk Museum Steno Museet Musikskolen Laura marked Læringscenter Legeplads Dyrehold, på taget Læringscenter, Sabroesminde Motorikhal, Børnegården Skt. Anna Skolehaver/ Folkeoplysning Skolemarken Fjordsgade Skole Multifleksible rum Musikskole (faglokaler) Økologisk Landbrug Atletikhal Erhvervslivet Stor samlingssal Ude/indeværksteder Studier til prod. Frivillige/ ældre Bus Idærtsklubber i skolens gym. Arla Lokalsamfundet Kunstgræsbane Byrum Ingerslevs Boulevard Skov og strand Kreative butikker/ kunstnere i lokalsamfundet Ungdomsuddannelserne

13 166 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Opsamling workshop 1:5000 N =Nytænkning N =Nytænkning Workshoppens anden opgave Målet med aftenens anden opgave var at få idéer til relationer, der enten kan aflaste eller supplere byggeriets egne faciliteter. Ved hjælp af inputkort brainstormede gruppernes deltagere idéer til, hvilke relationer byggeriet kan have til sine omgivelser. Hvert kort repræsenterede en relation til et sted eller en organisation og blev placeret på en spilleplade. Brainstormen skulle åbne op for de mange relationer i de nære og fjerne omgivelser. Prioriteringsbarometer Aftenens sidste opgave var at prioritere de input, som var kommet i opgave 1 og 2. Prioriteringen skulle give styregruppen et grundlag at vælge ud fra. Hvilke idéer skulle forfølges og hvilke kunne vi allerede nu se bort fra? Deltagerne fik hver tildelt ti klistermærker. Fem klistermærker som skulle bruges til at prioritere de mest nytænkende idéer, mens sidste fem skulle bruges til at prioritere de idéer, der retter sig særligt mod behovsperspektiverne for børnene, de unge, forældrene, medarbejderne eller interessenterne fra den første opgave. Prioriteringsbarometeret viser, hvordan idéerne til relationer blev prioriteret i forhold til lokalområdet og Frederiksbjergbyggeriet og i forhold til nytænkning og perspektivering. Tættest på midten i prioriteringsbarometeret - i det mørkegrå felt - er relationerne med højest prioritering. Nogle inputkort fik ingen prioritering, men var gode idéer til byggeriet. inputkort ligger som bilag til opsamlingsdokumentet. Lokalområdet Atletikhal 1 Fjordsgade Skole (foreningshus) 1 Marselisborg Havn 1 Markedet, Ingeslevs Boulevard 2 Skov og strand 2 Aros 2 Eks. idrætsfaciliteter i nærom. 2 Svømmehal, havet, Spanien mv. 1 CAVI 3 Aarhus Cykelbane 3 Hørhaven 3 Fjordsgade Skole (lokalefællesskab) 4 Erhvervslivet 5 Saboroes Minde 6 Byrum på Ingeslevs Boulevard 9 Multimediehus 9 Kirken 10 Inst. for Idræt 15 Ungdomsuddannelserne 22 Fjordsgade Skole (lokalefællesskab) 18 Inst. for Idræt 18 Multimediehus 13 Studie til prod. af musik mv. 10 Byrum på Ingeslevs Boulevard 9 Eks. idrætsfaciliteter i nærom. (ASA) 8 Kirken 8 Svømmehal, havet, Spanien mv. 7 Ungdomsuddannelserne 6 Hørhaven 5 Aros 5 DGI/ atletion/ 4 VIA, Museer 4 Skaterbane 4 Sabroes Minde 3 Børnegården Skt. Anna 3 CAVI 3 Erhvervslivet 3 Fjordsgade Skole (foreningshus) 2 Motorikhal 2 Skov og strand 1 Atletikhal 1 P =Perspektiv Frederiksbjergbyggeriet Legeplads 1 Mødefaciliteter 1 Musikskole år forb. m. skole 2 Folkeoplysning 2 Idræt 3 Børnegården Skt. Anna 3 Æstetik /kreativitet 3 Kunstgræsbane 4 Unge-lounge 5 Motorikhal 5 Skolehaver / skolemarken 5 Bus 6 Kreative butikker/ kunstnere 6 Dyrehotel / dyrehold 7 Læringscenter/ lokal bib. 8 Foreningshus 10 Musikrum 12 Udeskole/værksteder 12 Stor samlingssal 16 Café/ kantine/ restaurant 20 Café/ kantine/ restaurant 22 Udeskole/værksteder 14 Bus 13 Foreningshus 10 Læringscenter/ lokal bib. 9 Stor samlingssal 9 Idræt 9 Skolehaver / skolemarken 13 Folkeoplysning 9 Musikrum 6 Unge-lounge 6 Kreative butikker/ kunstnere år forb. m. skole 5 Mødefaciliteter 3 Scene ift. kreative fag 3 Æstetik /kreativitet 2 Legeplads 2 Motorikhal 2 Dyrehotel / dyrehold 2 Musikskole 2 Kunstgræsbane 1 P =Perspektiv

14 167 Workshop -opsamling 1:5000 Stærke input Fra prioriteringsbarometet er der for overskuelighedens skyld udvalgt nogle særlig stærke input der har været arbejdet med på tværs af grupperne: Relationer til lokalsamfundet: N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Institut for idræt Multimediehus Kirken Byrum på Ingerslevs Boulevard Ungdomsuddannelserne ASA Synergieffekten mellem Frederiksbjergbyggeriet og de fremtidige forenings- og fritidsaktiviteter på N. J. Fjordsgade Skole støtter Aarhus kanidatur til Europæisk Kulturhovedstad i 2017 Relationer indeholdt i Frederiksbjergbyggeriet: N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Foreningshus med bl.a. café/ restaurant/ kantine og samlingssal Skolemarken Udeværksteder / udvidet faglokale Pædagogisklæringscenter Musikfaciliteter / studier / scene / øverum

15 168 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Bilag workshop 1:5000 Gruppe 1 Lukas kirken Byrum på Ingerslevsboulevard Musikskolen Laura Kunstgræsbane / 365 dg/år Kulturel indhold, naturligt tilhørsforhold til kirkens liv Brugere Skolen Dynamiske byrum, nye læringsrum Børn, forældre Laura Lokal musikundervisning, større aktivitet Skolen ASA IFI Lege, undervisning Boldspil boldspil/ forskning P=3 N=1 P=9 N=9 P=1 N=1 P=1 N=4

16 169 Bilag workshop 1:5000 CAVI Aarhus Cykelbane Læringscenter (tidl. biblioteket ) VIA UC, Naturhistorisk Museum, Steno Museet (på den gamel Ceres grund i 2015) Skolen CAVI, studerende Flere dimensioner på Det digitale Rum Skole CK Aarhus Cykel/spinning Flere børn, potentiale B&U 0-18 år Adgang til: bøger, musik, elektronik, web 2.0, kreative læreprocesser, være & lære Eleverne Lærerne Direkte adgang til et miljø om de naturvidenskabelige fag Læringscenter 0-18 år P=3 N=3 P=0 N=3 P=4 N=5 P=4 N=0

17 170 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Bilag workshop 1:5000 Gruppe 1 Legeplads Dyrehotel Institut for idræt Børn, forældre Leg, udvikling, samvær Børn Forståelse for dyr IFI læringsforskning Skolen læring, basismotoriske udfordringer Afgrænset område med leg, børn, dyr På taget P=2 N=1 P=2 N=7 P=6 N=1

18 171 Bilag workshop 1:5000 CAVI Institut for idræt Musikskolen Laura Læringscenter Legeplads Dyrehold (på taget) VIA/ UC Naturhistorisk Museum Steno Museet Aarhus Cykelbane Lukas Kirken Kunstgræsbane Byrum Ingerslevs Boulevard

19 172 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Bilag workshop 1:5000 Gruppe 1 Legeplads/uderum/udeskole Æstetik, inspiration, motivation Markedet, Ingerslevs Bibliotek, læringscenter, mediatek Mødested Faglokale Elever/ børn 0-6 Fritidsbrugere udvidet Unge/ ungdomsskole Forældre Borgere i området Elever Medarbejdere Øvrige borgere Kreativ udfoldese kunst udsmykning eleverne lærer markedsgæsternoget om salg/ Skoleelever omsætning/ udgifter der dannes nye relationer i lokalmiljøet Borgere i området elever på skolen brugere af skolen ældre i området Adgang til it og bibliotek hele dagen Studiepladser hjælp til digitale udfordringer Bygninger, lokaler, udeområder Baggrundsgruppe for undersøgelser Særligt for it-svage ældre, evt. i samarbejde med aftenskole/forening P=4 N=2 P=2 N=3 P=0 N=2 P=5 N=2

20 173 Bilag workshop 1:5000 Scene ift. kreative fag Café Unge-lounge Atletikhal Elever Fritidsbrugere Borgere i området Kreativ udfoldelse kor teate/musical optrædener Elever Fritidsbrugere Borgere i området år et samlingssted mad morgen, middag og aften for familier ældste elever Ungdomsskolen Unge i lokalområdet Opholdssted i frikvarteret og resten af dagen sækkestole, bordfodbold el.lign. Loungeområder for store+ml.trin+små (små oaser), overbygning:-klasser + skabe/lockers Akustikken skal være iorden Eleverne 0-6 år SFO Stort rum til bevægelse Eksamen P=3 N=0 P=5 N=7 P=6 N=5 P=1 N=1

21 174 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Bilag workshop 1:5000 Gruppe 1 Skanseparken Idrætsinstituttet Svømmehal Marselisskoven Børn 5.kl-18 år Fritidssted, samlingssted for unge Elever Studerende Spændende undervisning, gode faciliteter, gode studieobjekter De ældste elever Bevægelse Ejere Lejeindtægt Elever 0-6 år SFO Undervisningsrum, fysisk udfoldelse, frisk luft, oplevelser med natur mv. Tag over udendørs bassin P=0 N=0 P=0 N=1 P=0 N=0 P=0 N=0

22 175 Bilag workshop 1:5000 Fjordsgade Skole Aarhus Cykelbane Hørhaven Kirken Elever brugere borgere forening Lokalefællesskab Børn Unge Motion, idrætsliv, leg Elever Medarbejdere Undervisning og rekreative oplevelser Eleverne Lærerne -Et stort rum -Et undervisningslokale som er et faglokale -Foredrag P=0 N=2 P=0 N=0 P=2 N=0 P=4 N=2

23 176 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Bilag workshop 1:5000 Gruppe 1 Skolehaver / Skolemarken Udekøkken, bålsted, Naturfagsog værkstedsområde Skolemarken Skoleelever 0-6 år afgrøder sælges på markedet bruges i mad i hjemkundskab café Naturvidenskabelige fag Skolen Fritidsbrugere Borgere i området Integrer ude og indearealer udelokaler i forbindelse ml inde og udelokaler P=1 N=2 P=4 N=7

24 177 Bilag workshop 1:5000 Skanseparken Svømmehal Marselisskoven Udekøkken, bålsted, Kirken Naturfags-og Ingeslevs træværksted marked Legeplads/uderum/ udeskole Aarhus Cykelbane Æstetik, inspiration, (Svømmehal) motivation Bibliotek, læringscenter, Skolehaver/ Fjordsgade Skole mediatek, scene, café, ungelounge, Skolemarken Aarhus Cykelbane Atletikhal Institut for idræt Hørhaven