MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER SUNDHEDSUDVALGET :00. Mødelokale H4 på regionsgården. Sundhedsudvalget - mødesager

Transkript

1 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Deltog Flemming Pless Næstformand Deltog Afbud til sagerne 2-8 Annie Hagel Rådsmedlem Deltog Katrine Vendelbo Dencker Rådsmedlem Deltog Afbud til sagerne 4-10 Leila Lindén Rådsmedlem Deltog Lene Kaspersen Rådsmedlem Deltog Marianne Stendell Rådsmedlem Deltog Niels Høiby Rådsmedlem Deltog Ole Stark Rådsmedlem Deltog Side 1 af 36

2 INDHOLDSLISTE 1. Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen 2. Beslutningssag: Sundhedsudvalgets studietur til Holland den maj Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet 4. Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal Drøftelsessag: Fusion af jordemoderkonsultationer på Amager og Hvidovre Hospital 6. Beslutningssag: Plan for udvikling af kvaliteten i Akuthjælpen 7. Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden 8. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Annie Hagel (Ø) vedr. småtspisende patienter 9. Drøftelsessag: Status på hjertepakker 10. Eventuelt Side 2 af 36

3 1. DRØFTELSESSAG: UDKAST TIL DREJEBOG FOR ETABLERING AF STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Den 18. august 2015 tiltrådte regionsrådet et principielt visionsoplæg for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), som Novo Nordisk Fondens bestyrelse har tilkendegivet at ville støtte med op til 2,8 mia. kr. Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Vækstudvalget blev på udvalgsmøder i januar 2016 orienteret om arbejdet med udarbejdelse af drejebogen for etablering af SDCC. I forlængelse heraf var det et ønske fra begge udvalg at få lejlighed til at drøfte de udvalgte dele af drejebogen, som falder inden for henholdsvis Sundhedsudvalgets og Erhvervs- og Vækstudvalgets ressort forud for regionsrådets stillingtagen til den endelige drejebog samt aftale med Novo Nordisk Fonden (NNF). I henhold til styrelsesvedtægterne har Sundhedsudvalget en politikforberedende og politikkontrollerende rolle for bl.a. patientforløb og kvalitet i behandlingen. INDSTILLING Administrationen indstiller til Sundhedsudvalget: at drøfte de behandlingsrettede dele af udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen POLITISK BEHANDLING Sagen drøftet. SAGSFREMSTILLING Kristian Johnsen, projektdirektør, vil deltage under drøftelsen på Sundhedsudvalgets møde. Regionsrådet godkendte den 18. august 2015 et visionsoplæg som arbejdsgrundlag for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Med afsæt i visionsoplægget og regionens politiske planer og målsætninger særligt Hospitalsplan 2020, Sundhedsaftalen og REVUS - har administrationen i samarbejde med Novo Nordisk Fonden (NNF) udarbejdet et udkast til drejebog, som kan danne grundlag for etablering af centret og for indgåelse af bevillingsaftaler med NNF samt aftale med Novo Nordisk A/S om virksomhedsoverdragelse af det nuværende Steno Diabetes Center (SDC) til Region Hovedstaden pr.1. januar SDCC vil være 100 % ejet af Region Hovedstaden og skal være fuldt integreret i det offentlige sundhedsvæsen. Der opføres en ny bygning i tilknytning til Herlev Hospital finansieret af NNF, som forventes at være klar i I vil centrets aktiviteter foregå på SDC s nuværende matrikel i Gentofte. NNF forventes - udover den nye bygning på ca m2 - at finansiere centrets supplerende behandlingsaktiviteter, forskning samt uddannelses- og sundhedsfremmeaktiviteter. NNF tilkendegav i september 2015 at ville give en donation på op til 2,8 mia. kr. frem til Region Hovedstaden finansierer som hidtil den standardbehandlingen. Udkast til drejebog Der foreligger nu et udkast til dele af drejebogen, som konkretiserer visionsoplægget. Indeværende sag har fokus på de elementer, der er af relevans for sundhedsudvalget og derfor fremlægges til kommentering, da udvalget i henhold til styrelsesvedtægterne varetager politikforberedende og politikkontrollerende virksomhed vedrørende patientforløb, kvalitet og kapacitet, mv. Udarbejdelse af drejebogen er sket med inddragelse af regionens læger, sygeplejersker og forskere på hospitaler, koncerncentre, universiteter, professionshøjskoler, patientforeninger, kommuner, Side 3 af 36

4 praktiserende læger, Steno Diabetes center m.fl. Inddragelsen er sket ved deltagelse i fokusgrupper og workshops for de enkelte områder, herunder f.eks. behandling, forskning og uddannelse. Der har også været nedsat en referencegruppe med deltagelse fra ledelsesrepræsentanter fra ovennævnte aktører samt fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO-Hovedstaden og Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden. Centrets vision, succeskriterier og patienttilhørsforhold I henhold til visionsoplægget lægger drejebogen op til, at SDCC i tæt samarbejde med hospitaler og de øvrige centrale aktører i hovedstadsregionen skal sikre patienter og pårørende i hovedstadsregionen et verdensledende diabetestilbud. For at realisere visionen skal der etableres et center for patientcentreret diabetesbehandling- og forebyggelse, klinisk diabetesforskning, sundhedsfremme og uddannelse af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Succeskritierier: Centret skal via tætte forpligtende samarbejder medvirke til at løfte det samlede niveau af behandling og forebyggelse af diabetes i hovedstadsregionen i tæt samarbejde med hospitaler, almen praksis, kommuner og øvrige aktører. For at indfri dette mål opsætter drejebogen en række succeskriterier for centret og for samarbejdet med de øvrige aktører i hovedstadsregionen: Forbedret behandlingskvalitet og patientoplevelse for personer med diabetes Løft af folkesundhed ift. diabetes Udførelse og understøttelse af verdensklasse forskning og samarbejde Optimal prioritering af ressourcer til gavn for personer med diabetes Disse succeskriterier sætter retning og ambition for en række konkrete indsatsområder, som har afsæt i regionens nuværende politiske planer og målsætninger. Realiseringen af succeskriterierne vil blive understøttet af målbare indikatorer på kort og lang sigt, der skal sikre fokus på effekt og evidens i indsatsen. Succeskriterierne vil endvidere danne grundlag for international benchmarking og evalueringer. For at skabe de bedst mulige betingelser for at udvikle behandling og drive forskning i regionen, sigtes i henhold til visionsoplægget mod et samlet patientgrundlag på SDCC på patienter i Dette giver centret et kritisk volumen i forhold til at kunne udvikle og tilbyde de bedste behandlingsmetoder omkostningseffektivt samt levere forskning på internationalt højt niveau inden for alle centrale områder. Det nuværende SDC har i dag et patientgrundlag på patienter Patienttilhørsforhold: Der har i processen været opmærksomhed på, at det samtidig skal sikres, at de øvrige akuthospitaler fremadrettet stadig har de tilstrækkelige kompetencer til at kunne levere diabetesbehandling på højt kvalitetsniveau, herunder i forhold til akutte og indlagte patienter, samtidigt med at nærhedsprincippet opfyldes. Patienttilhørsforholdet i 2020 for det kommende SDCC består af 3 lag : 1: En kerne på ca patienter, som består af alle ambulante type 1 og type 2 patienter med komplikationer fra planområde Midt, inkl. nuværende patienter på SDC. Dette indebærer overførsel af patienter fra Herlev-Gentofte Hospital. 2: Centret vil i tillæg varetage behandlingen af en andel på ca af øvrige personer med diabetes, der i øjeblikket har tilhørsforhold til planområderne Byen, Syd og Nord. Dette indebærer overførsel fra Nordsjællands Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Amager og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet af de nedenfor listede patienttyper: Alle type 1 patienter i behandling med pumpe samles for at sikre en tilstrækkelig volumen og ekspertise til højeste behandlingskvalitet. Alle ny-diagnosticerede type 1 patienter visiteres til SDCC fra 2017 og behandlingstilbuddet på SDC promoveres over for alle type 1 patienter. Behandlingen af alle børn med diabetes i regionen samles på SDCC. Der etableres et samarbejde mellem SDCC og Rigshospitalet, Blegdamsvej for prægestationel diabetes (opstået før graviditeten). Patientforløbet skal foregå på SDCC, mens kontrollerne under graviditeten foretages på Rigshospitalet. Patienter med gestationel diabetes med behov for insulinbehandling, skal enten tilgå SDCC eller Side 4 af 36

5 Rigshospitalet under graviditeten, afhængig af deres behandlingssted. Efter endt graviditet skal SDCC varetage opfølgning på de enkelte patienter. Behandlingen af type 2 patienter med komplikationer vil uændret blive varetaget på alle diabetesambulatorier med henblik på at sikre geografisk nærhed og bevare den lægefaglige kompetence. Samtidig vil behandlingstilbuddet på SDCC aktivt blive promoveret. Alle patienter med diabetes uanset type indlægges fortsat på akuthospitalerne i patientens planområde ved akutte sygdom 3: Derudover vil SDCC uændret og som i dag kunne tilbyde behandling af patienter på højt specialiseret niveau, herunder andre diabetestyper. En detaljeret drøftelse med Region Sjælland udestår i forhold til den konkrete udmøntning af fremtidig patienttilhørsforhold. Herudover har alle læger i og uden for Region Hovedstaden og Region Sjælland mulighed for at henvise patienter til centret. Patientcentreret diabetescenter og indsats I henhold til visionsoplægget og de politiske målsætninger i Region Hovedstaden om, at patientens situation styrer forløbet, tager SDCC afsæt i, at patienterne er omdrejningspunktet. Ambitionen er at inddrage patientens perspektiv både i forhold til det enkelte behandlingsforløb, i udformningen af centret og i de forsknings-, udviklings-, uddannelses- og innovationsaktiviteter, som gennemføres. SDCC skal være drivkraft i udvikling og anvendelse af nye metoder og moderne teknologier til at afdække behov og understøtte patienternes kompetencer til at handle i overensstemmelse med bedste viden. Det være sig telemedicin, monitorerings-værktøjer og apps, men også udvikling af beslutningsstøtteredskaber og anvendelse af patientrapporterede data, som kan sikre en behovsafstemt behandling og forløb på tværs af SDCC, almen praksis og kommuner. Udviklings- og innovationsaktiviteter vil ske i samarbejde med patienterne, virksomheder, forskere og andre centrale aktører. Centrets aktivitetsområder SDCC vil i egen indsats og i forhold til samarbejdet med øvrige aktører have fokus på fire kerneaktiviteter: Behandling: Behandling dækker både over non-farmakologisk og farmakologisk behandling af diabetes, herunder forebyggelse af komplikationer og rehabilitering. Behandlingen udføres inden for rammerne af de politiske målsætninger og behandlingsvejledninger, der gælder i Region Hovedstaden og nationalt. Ambitionen er, at alle der behandles på centret, på regionens hospitaler og/eller i primærsektoren, modtager diabetesbehandling på højeste internationale niveau, samt fagprofessionel rådgivning for opfyldelse af personlige mål. Udover at behandle egne patienter får SDCC derfor en særlig rolle i at bidrage til at understøtte og koordinere indsatsen for at løfte det generelle behandlingsniveau i Region Hovedstaden ved at: 1. Tilbyde standardbehandling på højeste niveau og løbende udvikle denne sammen med andre diabetesambulatorier i Region Hovedstaden og i resten af Danmark i tæt sammenspil med Dansk Endokrinologisk Selskab, der står for udarbejdelsen af Nationale Behandlings Vejledninger i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin. 2. Tilbyde og udvikle et supplerende behandlingstilbud, der løfter behandlingen, både for patienter tilknyttet SDCC og andre patienter i Region Hovedstaden. Supplerende behandling er særlige tilbud, der kan udbydes som en integreret del af et ambulant patientforløb, som fx screening for sen-komplikationer, neurologiske komplikationer, mv. 3. Afprøve modeller til at sikre behovsstyrede og effektive kontroller. Herunder gøre brug af principper om fælles beslutningstagen med patienten, samt personlige forløbsplaner med brug af IT-teknologi m.v. 4. Fungere som vidensbank og styrke videreuddannelse på diabetesområdet for patienter og sundhedsfagligt personale, samt agere som drivkraften bag koordinering, kvalitetssikring og vidensformidling i hele regionen på tværs af hospitaler og sektorer. Klinisk forskning: SDCC skal bidrage til et markant samlet løft og sammenhæng i forskningsindsatsen i Region Hovedstaden til højeste internationale niveau på tværs af forskningsmiljøer på hospitaler, Side 5 af 36

6 universiteter og professionshøjskoler. Målet er at skabe et samlet økosystem for diabetesrelevant forskning med det formål at forbedre forebyggelse og udvikle morgendagens patientorienterede, evidensbaserede behandlings- og forebyggelsesmetoder. Således understøtter etableringen af SDCC regionens vision om et sammenhængende sundhedsvæsen med patientbehandling på internationalt topniveau drevet i høj grad af forskningen til fordel for patienterne, for det samlede sundhedsvæsen og for væksten i hovedstadsregionen. Sundhedsfremme og forebyggelse forskning og implementering: SDCC s ambition er gennem samarbejde og verdensførende translationel forskning (fx overførsel af resultater fra klinisk forskning til implementering i klinisk praksis) at bidrage til udvikling og implementering af metoder, som kan bidrage til øget livskvalitet for alle Region Hovedstadens personer med diabetes og forebygge mulige komplikationer. Derudover skal SDCC bidrage til at forebygge udvikling af diabetes hos raske personer i regionen i tæt samarbejde med især kommuner og almen praksis. SDCC skal være et kraftcenter i et samlet økosystem omkring diabetesrettede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser gennem facilitering, koordinering, forskning og udvikling af evidens med relevante aktører inden for dette felt. Uddannelse: SDCC skal være et førende videnscenter inden for diabetesområdet, og har derfor en særskilt uddannelses- og formidlingsmæssig forpligtigelse. Dette skal ske gennem egne uddannelses- og formidlingstilbud, samt gennem tætte samarbejder om tilbud udviklet og udbudt af eksterne parter, som f.eks. professionshøjskoler og offentlige arbejdsgivere. Tilbuddene skal være forsknings- og evidensbaserede. Ambitionen for SDCC s uddannelsesaktiviteter er at danne en videns-bro til alle sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende med et mål om at løfte det generelle vidensniveau om behandling og forebyggelse hos sundhedsprofessionelle, og hos patienter og pårørende med henblik på at øge kvaliteten og effekten af egenomsorg. Forpligtende samarbejder om udvikling af diabetesindsatsen Der lægges op til, at ambitionerne og succeskriterierne skal realiseres gennem tætte og forpligtigende samarbejder med de øvrige aktører. Hensigten er bl.a., at der som det første indgås samarbejdsaftaler med regionens hospitaler i drejebogen kaldet 'Steno Partners' - som omfatter udvikling af standardbehandling, udvikling af og tilbud om supplerende behandlinger, fælles forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter, herunder delestillinger for sundhedsfagligt personale, m.v. Som 'Steno Partner' modtager områdehospitaler, Rigshospitalet og Bornholm Hospital en mindre årlig bevilling via donationen fra Novo Nordisk Fonden til understøttelse af samarbejdet om eksempelvis klinisk forskning og patientbehandling. Der lægges op til, at den årlige bevilling omfatter op til ½ overlægestilling, 1 ph.d. stipendium, ½ sekretær samt driftsmidler, i alt ca. 1,25 mio. kr. årligt til hver af hospitalspartnerne. Derudover allokeres pladser til delestillinger, stilles fysiske og forskningsmæssige faciliteter og støtte til rådighed, samt dedikeres ressourcer til at understøtte et integreret samarbejde. Der lægges endvidere op til, at SDCC også vil indgå aftaler med universiteter og professionshøjskoler om forskning og uddannelse, og aftaler med kommuner og almen praksis om sundhedsfremme og forebyggelse samt uddannelse. NNF forventes udover bevillingen til SDCC at støtte disse samarbejder via årlige uddelinger fra starten af 2017 på op til 50 mio. kr., som SDCC og samarbejdspartnerne kan søge til diabetesrelaterede forsknings- og udviklingsprojekter. Ledelsesstruktur SDCC vil være 100% ejet af Region Hovedstaden, hvorfor ledelsesstrukturen skal muliggøre en integration af centret i regionens organisation. Centret placeres som et center på Herlev og Gentofte Hospital, så der sikres klart definerede driftsmæssige og administrative forhold i henhold til de regionale og lokale retningslinjer. Det gælder dog samtidig, at SDCC har en regional funktion i forhold til udvikling og løft af diabetesindsatsen på tværs af hospitaler og sektorer, hvorfor centret skal have mulighed for at kunne agere som et regionalt kraftcenter, herunder om udvikling af samspillet om forskning, udvikling og innovation i samspil med bl.a. kommuner, universiteter og erhvervslivet. Dette vil ske inden for de gældende rammer og regler i regionen, som sikrer uafhængighed af kommercielle interesser, at der kan gennemføres transparente og objektive samarbejder med erhvervslivet om forskning og innovation. Side 6 af 36

7 For at understøtte denne rolle etableres SDCC med en bestyrelse, som sammensættes af koncerndirektionsmedlem (formand), hospitalsdirektør for Herlev og Gentofte Hospital, repræsentant udpeget af NNF, repræsentant fra KU, repræsentant fra kommunerne samt en medarbejderrepræsentant. Bestyrelsen får til opgave at overvåge, at SDCC lever op til de målsætninger og succeskriterier, som fremgår af drejebogen og bevillingsaftalen med NNF. Bestyrelsen skal udforme forslag til centrets strategi og årlige budget, som forelægges Region Hovedstadens koncerndirektion. NNF udpeger et medlem af bestyrelsen for at sikre et godt samarbejde indenfor rammen af bevillingsaftalen samt koordination i forhold til fondens øvrige aktiviteter, herunder de store grundforskningscentre på Københavns Universitet og de kommende Steno centre, som NNF forhandler med de øvrige regioner. KONSEKVENSER Sundhedsudvalgets drøftelse af de behandlingsrettede dele af udkast til drejebogen vil indgå i færdiggørelsen af drejebogen, som forelægges forretningsudvalget den 10. maj 2016 og regionsrådet den 17. maj RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke umiddelbart risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Sagen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen drøftes parallelt i Erhvervs- og Vækstudvalget den 29. marts Bemærkninger fra Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Vækstudvalget vil indgå i administrationens forberedelse af kommende sag til forretningsudvalget d. 10. maj og regionsrådet den 17. maj 2016, hvor den endelige drejebog for etablering af SDCC vil blive forelagt. Sagen til forretningsudvalget og regionsrådet vil - udover den endelige drejebog - være en forelæggelse af juridiske aftaler om bevilling fra Novo Nordisk Fondens samt aftale med Novo Nordisk A/S vedrørende virksomhedsoverdragelse af Steno Diabetes Center. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Kristian Johnsen JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. SDCC Drejebog (2) Side 7 af 36

8 2. BESLUTNINGSSAG: SUNDHEDSUDVALGETS STUDIETUR TIL HOLLAND DEN MAJ 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget besluttede den 12. januar 2016, at administrationen skulle komme med forslag til program for en studietur til Holland den maj Ud fra udvalgets ønsker har administrationen udarbejdet et forslag til program for studieturen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler: at udkast til program og budget for studieturen godkendes. POLITISK BEHANDLING Sagen godkendt. Flemming Pless (A) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Med den nye styreform har de stående udvalg en helt central rolle af at være politikformulerende og politikkontrollerende, samt at initiere udviklingen af regionen. Som en del af udvalgets arbejdsplaner indgår muligheden for at hente inspiration og input i udlandet til udviklingen af regionens opgaveløsning. Sundhedsudvalget besluttede den 12. januar 2016, at administrationen skulle udarbejde forslag til konkret program for en studietur til Holland. Adminstrationen forelægger hermed et forslag til et konkret program for studieturen, et specificeret budgetforslag og forslag til embedsmandsdeltagelse. Fagligt indhold I planlægningen af studieturen har administrationen sammensat et foreløbigt udkast til program der tager hensyn til både indhold og den geografiske placering af diverse besøgssteder. Det skal bemærkes, at der stadig mangler nogle endelige bekræftelser, hvorfor programmet kan ændre sig. Endvidere er der fortsat rum for ønsker fra udvalget til besøgssteder og emner. Det hollandske sundhedsvæsen er på mange måder sammenligneligt med det danske, og derfor har sundhedsudvalget besluttet at gennemføre en studietur til Holland den maj Formålet med turen er at hente inspiration til udvalgets eget arbejde inden for flg. prioriterede temaer: Patientinddragelse/involvering, bl.a. i EPIC Kvalitetsudvikling på nationalt niveau samt i relation til EPIC (hospitalsniveau) Sundhedsudvalget skal af sted i tre dage, og dette giver mulighed for tre-fire besøgssteder. Programmet vil indeholde: Besøg i det hollandske sundhedsministerium, for at udvalget får kendskab til organisering af det hollandske sundhedsvæsen, herunder fokus på Hollands nationale kvalitets- og patientsikkerhedsstrategier samt patientinddragelse. Evt. kan Region Hovedstaden kvittere med et oplæg om vores nye nationale kvalitetsprogram, som på det tidspunkt er forhandlet på plads mellem DR og regeringen. Besøg hos en hollandsk patientforening, fx. parkinsonforeningen, eller paraplyorganisation for patienter, for her at høre om patientens perspektiv på de nationale strategier og indsatser. Om hvordan patientforeningen er engageret i kvalitetsarbejde og patientinddragelse, både nationalt og lokalt. Besøg på et patientcentreret hospital, Spaarne Ziekenhuus for at få viden om, hvordan hospitalet arbejder Side 8 af 36

9 med patientinddragelses-elementerne i EPIC "my chart" og patientportal. EPIC understøtter, at patienterne har indsigt i egen behandling og dermed er mere engageret i eget behandlingsforløb. Hospitalet har desuden arbejdet systematisk med Plane Tree, som er en amerikansk model for patientcentreret pleje og behandling - også kendt fra Finsenscenteret. Budget Til det forelagte program for studieturen anslås det, at udgifterne vil beløbe sig til ca kr. Det skal bemærkes at der er afsat kr. til studieturen. Budgetforslaget for sundhedsudvalgets studietur balancerer i forhold til den økonomiske ramme. Der tages dog forbehold for, at de samlede udgifter ikke er endeligt opgjort. Forslag til embedsmandsdeltagelse til studieturen Embedsmandsdeltagelsen ved studieturen for sundhedsudvalget må iflg. procedurerne for udvalgsstudieture max inkludere tre embedsmænd. Følgende embedsmænd vil deltage: Christian Worm, centerdirektør, Center for Sundhed Marie Fuglsang, enhedschef, Center for Sundhed Mette Kofod Kahr, udvalgssekretær for sundhedsudvalget, Center for Sundhed Rejseplan Flyafgang den 18. maj kl ; ankomst AMS Flyafgang den 20. maj kl ; ankomst KBH KONSEKVENSER Konsekvenser ved tiltrædelse af indstillingen vil medføre, at sundhedsudvalgets studietur kan gennemføres og udvalget kan hente inspiration til udviklingen af Region Hovedstaden inden for ovenfor nævnte faglige områder. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Den samlede udgift til gennemførelse af studieturen afholdes inden for politikerkonto. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. april 2016 og regionsrådet den 19. april DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER Side 9 af 36

10 3. STATUS FOR TARMKRÆFTSCREENINGSPROGRAMMET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Siden 1. marts 2014 har regionerne inviteret borgere i alderen år til at deltage i screening for tarmkræft. Organiseringen og implementeringen af screeningsprogrammet er ens i alle regioner, og tilbuddet om screening gives til borgere i målgruppen hvert andet år, dog med en implementeringsperiode på fire år fra Kræftudvalget har tidligere løbende fulgt implementeringen af screeningsprogrammet, og Sundhedsudvalget har på udvalgsmødet den 12. januar 2016 godkendt, at de tre nationale screeningsprogrammer for kræft følges tæt. Den første årsrapport fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase blev offentliggjort januar 2016, og sundhedsudvalget forelægges med udgangspunkt i bl.a. årsrapporten en status for tarmkræftscreeningsprogrammet. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget at orienteringen om status for tarmkræftscreeningen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Sagen taget til efterretning. Flemming Pless (A) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Formålet med tarmkræftscreeningsprogrammet er at finde tarmkræfttilfælde i et tidligt stadie, så behandlingen kan gives så hurtigt som muligt. Opdages kræften i et tidligt stadie, kan man i nogle tilfælde give en mere skånsom behandling, og det giver bedre overlevelseschancer for patienten. Desuden er formålet med screeningen, at opdage forstadier til tarmkræft, som det er muligt at følge tæt i et kontrolforløb og evt. behandle, så kræften ikke udvikler sig. Screeningsprogrammet er tilrettelagt ens i alle regioner, og implementeringen af programmet blev påbegyndt 1.marts Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af programmet har været Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft fra 2010 og I implementeringsperioden fra inviteres alle borgere i målgruppen (50-74 år) én gang, og herefter vil borgerne modtage tilbud om screening hvert andet år. I implementeringsperioden indkaldes borgerne efter fødselsmåned, og rækkefølgen er valgt tilfældigt ved lodtrækning. Rækkefølgen for indkaldelse er opsat automatisk, og borgerne kan derfor ikke tilbydes screening før vi når deres fødselsmåned. Borgere som fylder 50 år i løbet af første screeningsrunde inkluderes efterhånden som de fylder 50 år, mens borgere, som fylder 75 år i løbet af første screeningsrunde, vil blive indkaldt en måned inden deres fødselsdag - med mindre de allerede har været indkaldt. Der indkaldes ca. 3 fødselsmåneder hvert år i implementeringsperioden, men hastigheden for indkaldelse kan justeres regionalt efter bl.a. ferieperioder og kapaciteten på de endoskoperende afdelinger i regionen. Borgere i målgruppen har mulighed for at logge ind på hvor de under "mine screeninger" bl.a. kan se screeningsstatus og forventet indkaldelsestidspunkt. Borgere med en positiv screeningsprøve tilbydes koloskopi (kikkertundersøgelse af tarmen) på regionens kirurgiske afdelinger på Nordsjællands Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (Bispebjerg), Amager og Hvidovre Hospital (Amager), Herlev og Gentofte Hospital (Herlev) samt Bornholms Hospital. Resultater fra Årsrapport 2014 fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase I årsrapporten fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase (DTS) opgøres en række forskellige kvalitetsindikatorer på regionalt og nationalt niveau. Den første årsrapport fra 2014 (første 10 måneder med screeningen) er vedlagt som bilag, og viser generelt, at den danske befolknings deltagelse i tarmkræftscreeningen lever op til de fastsatte forventninger, og må betegnes som en succes. Der er bl.a. Side 10 af 36

11 fundet det forventede antal tilfælde af tarmkræft, og størstedelen er fundet i et tidligt stadie, hvilket derfor forventes at have en positiv effekt på dødeligheden. Tabellen nedenfor viser resultaterne fra 2014 på nogle af de indikatorer, som følges og opgøres i årsrapporten fra DTS. I tabellen er resultaterne for deltagelsesprocent, positivrate og andelen af fundne cancere hos screeningspatienter opgjort for hhv. Region Hovedstaden og hele landet. I databasen er der for hver kvalitetsindikator fastsat en standard med et acceptabelt niveau, som screeningsprogrammet monitoreres og vurderes efter. Databasens styregruppe forestår udviklingen og driften af databasen, og har også udviklet og fastsat kvalitetsindikatorerne på bl.a. baggrund af internationale erfaringer og relevant videnskabelig litteratur. De 10 kvalitetsindikatorer som følges i databasen har også alle været i høring i bl.a. faglige kredse. Som det fremgår ligger deltagelsesprocenten på 60 % i Region Hovedstaden efter screeningsprogrammets første 10 måneder (marts-december 2014), hvilket er lidt lavere end på landsplan. Deltagelsesprocenten ligger dog generelt langt over det acceptable niveau, som er fastsat til minimum 45 %. Opgørelsen over deltagelsen viser endvidere, at der i alle regioner er en stigende deltagelse med alderen, med undtagelse af den ældste gruppe (70-74 år), og deltagelsen er således lavest blandt de årige og årige. Andelen af deltagende borgere med en positiv screeningsprøve er hhv. 6,7 % i Region Hovedstaden og 6,8 % i hele landet, hvilket også ligger over det acceptable niveau, som er fastsat til 5,4 % for denne indikator. Årsrapporten viser derudover, at andelen af positive test er stigende med alderen og, at andelen af positive tests er højere for mænd end kvinder. Andelen af koloskoperede borgere, som har tarmkræft fundet ved screeningen ligger på 6,4 % i Region Hovedstaden og 6,2 % nationalt. Dette er en vigtig prædiktor for den forventede effekt på dødeligheden af tarmkræft. Opgørelsen for 2014 ligger på niveau med det fastsatte acceptable niveau på > 6 %. Sundhedsstyrelsen antog i deres anbefalinger fra 2012, at regionerne kunne forvente en deltagelsesprocent på 59,6 % og en positivrate på 5,3 %. Regionalt ligger deltagelsesprocenten på niveau på det forventede, mens den nationalt ligger lidt over. Positivraten er derimod noget højere både regionalt og nationalt end forventet (ca. 1,5 %), hvilket betyder, at flere borgere tilbydes en koloskopi. I hele landet er de koloskoperende afdelinger derfor også pressede, og der foretages flere koloskopier end det var forventet og planlagt inden implementeringen af programmet blev påbegyndt. Status for implementering i Region Hovedstaden Frem til offentliggørelsen af den første årsrapport har Sundhedsstyrelsen tidligere fået fremsendt en kvartalsvis status fra regionerne, hvor andelen af inviterede borgere bl.a. har været opgjort. Nedenstående tabel viser, hvor langt vi er nået med invitationen af borgere opgjort pr. 1/ , som er den seneste opgørelse fremsendt til Sundhedsstyrelsen. Som det fremgår af tabellen har vi i løbet af de første 20 måneder med screeningsprogrammet inviteret 41,2 % af den samlede målgruppe, og vi følger fint med sammenholdt med resten af regionerne og gennemsnittet i landet. Side 11 af 36

12 Antal inviterede/andel af hele målgruppen Region Hovedstaden / 41,2 % Hele landet / 41,8 % Løbende justering i invitationstempi Regionerne har mulighed for løbende at justere antallet af udsendte invitationer, hvilket i perioder har været nødvendigt i Region Hovedstaden. Det er særligt i perioder med spidsbelastning eller ferier (f.eks. henover jul, påske og sommer), at regionen skruer lidt ned for antallet af invitationer for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet på afdelingerne til at koloskopere borgere med en positiv screeningsprøve. Det vil være nødvendigt at øge invitationstempoet en smule i den resterende del af implementeringsperioden for at sikre, at vi med udgangen af 2017 har inviteret hele målgruppen. Den regionale styregruppe følger løbende implementeringen og foretager justeringer i bl.a. kapacitetsberegningerne ved behov. Ligeledes vurderer styregruppen løbende, om der er grundlag for i perioder at justere i invitationskadancen baseret på erfaringer fra det forløbne år og borgernes responstid. Kapacitet på skopienhederne Screeningsprogrammet har været med til at lægge et stort pres på skopienhederne, og afdelingerne oplever også, at flere patienter henvises til koloskopi i kræftpakken for tyk- og endetarmskræft grundet symptomer, hvor praktiserende læge har mistanke om kræft. Kapaciteten er derfor presset på regionens afdelinger, og der bliver løbende vurderet muligheder og tiltag for at udvide kapaciteten og sikre, at alle henviste patienter kan blive tilbudt koloskopi indenfor de fastsatte tidsfrister (maksimale ventetider, kræftpakkeforløb og udredningsgaranti). Koloskopi indenfor 14 dage ved en positiv screeningsprøve Ifølge bekendtgørelsen for 'maksimale ventetider' skal borgere med en positiv screeningsprøve tilbydes tid til koloskopi indenfor 14 dage. Dette giver i perioder planlægnings- og kapacitetsudfordringer, da det ikke er muligt at styre, hvornår borgerne sender deres screeningsprøve afsted, og der er variation i borgernes responstid. Nogle borgere har invitationen liggende meget længe inden de indsender deres prøve, men i det øjeblik der foreligger et positivt prøvesvar, skal borgeren tilbydes koloskopi indenfor 14 dage. I perioder er det svært at sikre tilstrækkelig kapacitet, og der er derfor bl.a. indgået aftaler med et privathospital i regionen for at sikre, at patienterne altid kan tilbydes tid indenfor 14 dage således, at bekendtgørelsen overholdes. Desuden kontakter screeningssekretariatet alle borgere, som indkaldes til koloskopi, med henblik på at sikre, at de vil møde op på den tildelte tid og få foretaget undersøgelsen. Dette er bl.a. for at imødekomme udeblivelser og sikre en så optimal kapacitetsudnyttelse som muligt. Muligheder for udvidelse af kapaciteten og drøftelse af grænsen for hvornår en prøve anses for positiv (cut-off værdien) Foruden aftalen med et privathospital, arbejdes der aktuelt på at indgå en aftale med speciallægepraksis, som også kan aflaste afdelingerne i perioder med spidsbelastning og sikre bedre kapacitet på hospitalernes skopienheder. Derudover har afdelingerne løbende fået tildelt midler til håndtering af meraktivitet. En udfordring ved at udvide kapaciteten er dog rekruttering af læger. I regionernes tværregionale koordinationsgruppe drøfter man løbende rekruttering og uddannelse af læger (endoskopører), og der er igangsat et arbejde med at etablere et bedre uddannelsesforløb for endoskopører. Det er tanken, at de faglige selskaber skal involveres i dette. Der pågår desuden en løbende dialog i de faglige kredse, blandt sundhedsdirektørerne i Danske Regioner samt i Sundhedsstyrelsen, hvor bl.a. forudsætningerne og antagelserne for screeningsprogrammet drøftes. En af de relevante drøftelser, som bliver rejst i forskellige sammenhænge er cut-off værdien, som har betydning for, hvornår en prøve er 'positiv' og borgeren indkaldes til koloskopi med henblik på videre udredning. Der er argumenter for og imod at hæve cut-off værdien, da det at hæve den kan betyde, at der vil være nogle kræfttilfælde man ikke opdager. Omvendt er der nogle som mener, at man på nuværende tidspunkt koloskoperer for mange borgere, som viser sig ikke at fejle noget. Opgørelsen med årsrapport 2014 viser, at andelen af koloskoperede borgere, som ikke har tarmkræft eller forstadier Side 12 af 36

13 hertil er omkring 40 %. Det forventes, at der i løbet af foråret indledes en dialog med Sundhedsstyrelsen om bl.a. cut-off værdien, som skal vurderes nærmere ud fra et validt datagrundlag. Desuden bliver det også relevant at drøfte screeningsprogrammets forløb og drift efter implementeringsperioden (efter 2017), hvor borgere i målgruppen skal inviteres til screening hvert andet år. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm / Anne Skriver JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Årsrapport 2014 Tarmkræftscreening BILAGSFORTEGNELSE 1. Årsrapport 2014 Tarmkræftscreening Side 13 af 36

14 4. ORIENTERINGSSAG: MONITORERINGSDATA PÅ KRÆFTOMRÅDET FOR 4. KVARTAL 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Data fra den nationale monitorering på kræftområdet offentliggøres kvartalsvist. Den 29. februar blev data for 4. kvartal 2015 offentliggjort. Der orienteres hermed om monitoreringsdataene med særlig fokus på de kræftpakker, hvor der gennem de seneste år har været en særlig indsats for at forbedre forløbstiderne. INDSTILLING Administrationen indstiller: at orienteringen om kræftmonitoreringsdata for 4. kvartal 2015 tages til efterretning POLITISK BEHANDLING Sagen taget til efterretning. Flemming Pless (A) og Katrine Dencker (O) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Udviklingen i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er den positive udvikling bibeholdt siden sidste kvartal, og i 4. kvartal 2015 blev 84 procent af patientforløbene gennemført inden for standardforløbstiderne. Dette er en lille fremgang på 1 procentpoint siden 3. kvartal, og den hidtil bedste målopfyldelse i regionen. Der har igennem de seneste måneder været stort ledelsesmæssigt fokus på at forbedre forløbstiderne på kræftpakkerne. Fremgangen i de seneste kvartaler viser, at de igangsatte initiativer sikrer bedre og hurtigere patientforløb, og der vil derfor også fremover blive arbejdet målrettet på at fortsætte den positive udvikling, så også de områder som fortsat ligger relativt lavt, kan blive forbedret. Målopfyldelsen i hele landet Andel patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden i hele landet var i 4. kvartal på 84 procent, hvilket er tilsvarende Region Hovedstadens. Til sammenligning var målopfyldelsen i 3. kvartal for hele landet på 85 procent. Regionernes målopfyldelse varierer mellem 80 procent (Region Sjælland) og 89 procent (Region Syddanmark). Der er registreret patienter, som blev henvist til udredning i et pakkeforløb for kræft i 4. kvartal 2015, hvilket er en større stigning på ca. 10 procent siden 3. kvartal Udviklingen i målopfyldelsen for udvalgte kræftpakker Der har i regionen i de seneste år været særlig opmærksomhed på at forbedre forløbstiderne på de kræftpakker, som har haft en lav målopfyldelse. I starten af 2014 udvalgte kræftudvalget følgende 5 kræftpakker, som særlige fokusområder for en forbedring af målopfyldelsen: Brystkræft, hovedhalskræft, prostatakræft, tyk- og endetarmskræft samt lungekræft. Nedenstående vises forløbstiderne på de 5 udvalgte kræftpakker. Til sammenligning er medtaget målopfyldelsen i henholdsvis 4. kvartal 2014, 3. kvartal 2015 samt resultatet for hele landet. Side 14 af 36

15 Region Hovedstaden Hele landet 4. kvt kvt. 4. kvt. 4. kvt Brystkræft Kirurgi 74 % 79 % 84 % 85 % Hoved- og halskræft Kirurgi 93 % 92 % 91 % 89 % Strålebehandling 78 % 88 % 67 % 68 % Kræft i tyk- og endetarm Kirurgi 86 % 94 % 87 % 88 % Kemoterapi 72 % 83 % 82 % 78 % Prostatakræft Kirurgi 71 % 72 % 74 % 57 % Nervebesparende kirurgi 100 % 100 % 100 % 94 % Lungekræft Kirurgi 51 % 87 % 58 % 70 % Kemoterapi 84 % 87 % 85 % 89 % Strålebehandling 79 % 92 % 87 % 78 % Stationære data. Monitoreringsdata er opgjort for første behandlingsmodalitet. På kirurgisk behandling af brystkræft er den positive udvikling fra foregående kvartaler bibeholdt, og der har således også i 4. kvartal været en fremgang i målopfyldelsen, som nu er på 84 procent, hvilket stort set er tilsvarende resultatet for hele landet. På kirurgisk behandling af hoved- og halskræft er der i Region Hovedstaden fortsat en meget høj målopfyldelse på 91 procent, hvilket er 2 procentpoint over resultatet i hele landet, mens der siden 3. kvartal 2015 desværre har været en tilbagegang på 21 procentpoint i målopfyldelsen for strålebehandling. Målopfyldelsen for strålebehandling er i 4. kvartal på 67 procent, hvilket er 1 procentpoint lavere end det tilsvarende tal for hele landet. På tyk- og endetarmskræft har der på kirurgisk behandling været en mindre tilbagegang på 7 procentpoint siden 3. kvartal, således at målopfyldelsen nu er på 87 procent. På kemoterapi som første behandling er målopfyldelsen på 82 procent, hvilket stort set er tilsvarende 3. kvartal, og 4 procentpoint over resultatet for hele landet. På prostatakræft er der på kirurgi sket en lille forbedring på 2 procentpoint siden 3. kvartal, og målopfyldelsen er nu på 74 procent, hvilket igen ligger over resultatet for hele landet, mens målopfyldelsen fortsat er på 100 procent for nervebesparende kirurgi. På kirurgisk behandling af lungekræft har der desværre været et markant fald i målopfyldelsen, på 29 procentpoint siden 3. kvartal 2015 (fra 87 til 58 procent). Målopfyldelsen har siden 4. kvartal 2014 ligget på mellem procent, og til trods for fremgangen i 3. kvartal, er målopfyldelsen igen tilbage på tidligere niveau. Dette betyder også, at regionens målopfyldelse for kirurgisk behandling af lungekræft er under landsgennemsnittet. På kemoterapi er forløbstiden stort set tilsvarende 3. kvartal. På strålebehandling var der i 3. kvartal en markant fremgang i målopfyldelsen, og trods en mindre tilbagegang på 5 procentpoint i 4. kvartal, er det positivt, at det fortsat har været muligt at bibeholde en målopfyldelse, som ligger over landsgennemsnittet. Pakkeforløb med forløbstider under nationale 1. kvartil I Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitoreringsdata er der særligt opmærksomhed mod de kræftpakker, hvor målopfyldelsen er lig med eller under den nationale 1. kvartil, dvs. den fjerdedel af pakkeforløbene som har den laveste andel gennemført inden for standardforløbstiderne. I 4. kvartal 2015 er nedre kvartil på 64 procent. Det forventes på den baggrund, at Sundhedsstyrelsen vil have fokus på, hvordan forløbstiderne i Region Hovedstaden kan forbedres for nedenstående kræftpakkeforløb: Side 15 af 36

16 Region Hovedstaden Hele landet 3. kvt. 4. kvt. 4. kvt Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) - 61 % 54 % 65 % kemoterapi Tarmkræftmetastaser i leveren - kirurgi 3 % 5 % 47 % Lungekræft kirurgi 87 % 58 % 70 % Stationære data. Forløbstiden er opgjort for patienternes første behandlingsmodalitet. I 3. kvartal var der ligeledes opmærksomhed på den lave målopfyldelse på akut leukæmi/mds og tarmkræftmetastaser i leveren. Herudover lå forløbstiden for kræft i blæren også under nedre kvartil i 3. kvartal målopfyldelsen er for denne pakke forbedret med 28 procentpoint i 4. kvartal, ligger nu på 75 procent. Baggrunden for forbedringen er, at der er udarbejdet et nyt pakkeforløb for kræft i urinveje, hvor standardforløbstiderne er ændret fra 4. kvartal Som det fremgår af ovenstående tabel, er forløbstiden for tarmkræftmetastaser i leveren fortsat meget lav, hvilket skyldes udfordringer med opbygningen og registreringen i kræftpakken, som ikke gør det muligt at opnå en høj målopfyldelse. Administrationen er i dialog med Sundhedsstyrelsen herom, og det forventes at der medio 2016 udsendes et nyt pakkeforløb, hvor det nuværende pakkeforløb for tarmkræftmetastaser lægges sammen med pakkeforløbet for tarmkræft. Vedrørende de to øvrige kræftpakker for henholdsvis akut leukæmi/mds og lungekræft er administrationen i dialog med de involverede hospitaler. Der er bl.a. indført nye arbejdsprocedurer, og i forhold til lungekræft er der fokus på at undgå unødige forsinkelser i overgangene mellem udredende og behandlende afdeling. KONSEKVENSER RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges ikke en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE kvt 2015 Monitorering af kræftområdet kvt Data OF4 over tid kræftområdet 3. Farveskema_Kvaludv_cancer_farve_Q3_2015_Q4_2015 Side 16 af 36

17 5. DRØFTELSESSAG: FUSION AF JORDEMODERKONSULTATIONER PÅ AMAGER OG HVIDOVRE HOSPITAL BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget drøftede på mødet den 9. februar 2016 en sag om opfølgning på sag om løsningsforslag på fødeområdet på Amager og Hvidovre Hospital herunder en mulig fusion af nogle af jordemoderkonsultationerne. I forlængelse af denne drøftelse ønskede udvalget at få belyst sagen yderligere herunder en konkretisering af de afledte konsekvenser og scenarier for en fusion. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: 1. at drøfte scenarier og om det eventuelt skal foreslås, at der sker en fusion af nogle af jordemoderkonsultationerne på Amager og Hvidovre Hospital (Hvidovre matrikel). 2. at godkende at administrationen til brug for budgetdrøftelserne for 2017 gennemfører en analyse af den fremadrettede organisering af jordemoderkonsultationer på alle fødestederne i regionen. POLITISK BEHANDLING 1. Drøftet og ønsker ikke at foreslå fusionen af jordemoderkonsultationer. 2. Ikke godkendt. Flemming Pless (A) og Katrine Dencker (O) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Amager og Hvidovre Hospital har foreslået, at jordemoderkonsultationerne i Taastrup og Ishøj fusioneres med jordemoderkonsultationen på Hvidovre Hospital. Formålet er at frigøre ressourcer til de fødende kvinder, som sker via bortfald af udgifter til husleje og øvrig drift (ca kr.) samt en mere effektiv anvendelse af jordemødrenes tid. I dag har hospitalet en jordemoderkonsultation beliggende på Dorphs Alle i Taastrup, som ikke har handicapvenlig indgang, og en jordemoderkonsultation beliggende i Ishøj Bycenter, hvor der ikke kan foretages udvidelser. Der er placeret to jordemødre hvert sted. Ved sygdom er det ofte nødvendigt, at erstatte med en jordemoder fra beredskabet på fødegangen. I disse tilfælde øges risikoen for, at der ikke er jordemødre til de fødende kvinder, der er i aktiv fødsel, ligesom det også kan være nødvendigt at omvisitere en fødende kvinde til et andet fødested. Der skitseres derfor følgende to mulige fusionsscenarier, og der lægges op til, at udvalget drøfter den videre proces i forhold til scenarierne: Scenarie 1. Fusion af jordemodercentrene i Ishøj, Taastrup og Hvidovre på det eksisterende jordemodercenter på Hvidovre Hospital Amager og Hvidovre hospital vurderer, at der ved indflytning af jordmodercentrene i Ishøj og Taastrup på Hvidovre Hospital kan opnås besparelser på mellem 0,9-1,3 mio. kr. svarende til 2-3 jordemoderstillinger. Ved dette fusionsscenarie vil gravide i den syd- og vestlige del af optageområdet (Ishøj, Høje-Taastrup, Taastrup, Hedehusene, Sengeløse og Hersted Vester) få længere til jordemoderkonsultationen, mens gravide i den nordlige og midterste del af optageområdet (Vallensbæk, Albertslund, Glostrup og Hersted Øster) vil have lige så langt eller lidt længere end ved den nuværende konstellation jf. vedhæftede kort over jordemodercentre. Fusionen vil medføre et fagligt og kvalitetsmæssigt løft, da flere kompetencer samles på et sted. Ligeledes vil sårbarheden over for sygdom, ferie og lignende blandt jordemødrene reduceres, således at behovet for at trække på ressourcer fra fødegangen minimeres. Side 17 af 36

18 Da besøg som kræver blodprøver, skanninger, lægeundersøgelser m.v. allerede foregår på hospitalet, vil de gravide, ved indflytning af de to jordemoderkonsultationer have alle deres konsultationer det samme sted. De gravide har således kun en indgang til det regionale sundhedsvæsen ud over deres egen læge. Scenarie 2. Fusion af jordemodercentrene i Ishøj og Taastrup på Dorphs Alle i Taastrup Det er muligt at udvide det eksisterende jordemodercentre i Taastrup, så de fire jordemødre kan samles her. Forslaget medfører, at der stadig skal betales for husleje og øvrige driftsudgifter til et jordemodercenter på Vestegnen. Disse omkostninger vil udgøre ca kr. årligt. Hertil kommer udgifter til overfaldsalarm og dørtelefon, som påbudt af arbejdstilsynet. Ved dette fusionsscenarie vil gravide i den sydlige del af optageområdet (Ishøj og dele af Vallensbæk) få længere til jordemoderkonsultationen, mens gravide i den vestlige, nordlige og midterste del af optageområdet (Høje-Taastrup, Taastrup, Hedehusene, Sengeløse og Hersted Vester, det øvrige Vallensbæk, Albertslund, Glostrup og Hersted Øster) vil have lige langt til jordemoderkonsultationen som ved den nuværende konstellation jf. vedhæftede kort over jordemodercentre. Fusionen vil medføre et fagligt og kvalitetsmæssigt løft, da flere kompetencer samles på et sted. Sårbarheden over for sygdom, ferie og lignende blandt jordemødrene reduceres, hvorved behovet for at trække på ressourcer fra fødegangen reduceres. Amager og Hvidovre Hospital vurderer dog, at der skal være mindst seks-syv jordemødre, for at et jordemodercenter kan være fuldstændigt selvdækkende og undgå at skulle trække på jordemødre fra fødegangen. Sundhedsudvalget spurgte på mødet den 9. februar 2016 om muligheden for placering af jordemoderkonsultation i lægehuset i Ishøj Bycenter. I en kortlægning af kommunale sundhedshuse i regionen har Ishøj Kommune meldt tilbage, at der ikke er plads til yderligere aktiviteter i sundhedscentret, hvor også lægehuset er placeret. Det er således ikke muligt at udvide jordemoderkonsultationen i Ishøj Bycenter. Ved begge fusionsscenarier vil en gruppe af gravide få længere til jordemoderkonsultationen. Ses der på afstande i hele regionen, vil afstande for gravide i planlægningsområde Syd dog ikke blive større end afstande for gravide i planlægningsområde Nord. I forbindelse med budget 2015 blev jordemoderkonsultationen på Vesterbro fusioneret med jordemoderkonsultationen på Amager Hospital. Det har ikke givet problemer organisatorisk eller givet klager fra de gravide. Derimod er det oplevelsen, at der er sket et fagligt og kvalitetsmæssigt løft af jordemoderindsatsen. Budgetdrøftelser for 2017 En vedtagelse af fusion af jordemoderkonsultationerne i planområde syd åbner op for mere generelle overvejelser om antallet af jordemoderkonsultationer i de øvrige planområder. Administrationen vil derfor til brug for budgetdrøftelserne for 2017 gennemføre en analyse af den fremadrettede organisering af jordemoderkonsultationer på alle fødestederne i regionen. I den videre proces vil sagen, såfremt sundhedsudvalget finder det hensigtsmæssigt at foreslå fusion af jordemoderkonsultationer på Amager og Hvidovre Hospital skulle forelægges forretningsudvalget og regionsrådet. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. RISIKOVURDERING Andelen af sårbare gravide er lidt større i vestegnskommunerne end fx de nordlige kommuner. Det er dog ikke hospitalets opfattelse, at sårbare gravide udebliver fra konsultationer, når de skal møde på hospitalet, og hospitalet vil sikre, at det bliver overvåget, så ingen gravide bliver "tabt". Det er allerede i dag sådan, at de allermest sårbare med misbrug og psykiske udfordringer går i konsultation på hospitalet, hvor Familieambulatoriet er placeret. Side 18 af 36

19 I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen anbefales det, at jordemodercentrene så vidt muligt bør placeres i nærmiljøet således, at der er nem adgang for den gravide. Selv om det ikke er klart defineret, hvad der forstås ved nærområdet, er det administrationens opfattelse at ingen steder indenfor planområderne kan defineres som langt fra nærområdet". BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikation er planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Såfremt sundhedsudvalget beslutter at anbefale forretningsudvalget og regionsrådet, at der sker en fusion af jordemoderkonsultationer på Amager og Hvidovre Hospital, vil sundhedsudvalget for forelagt en konkret sag herom på et næstkommende møde. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Kort over jordemoderkonsultationer i Region H Side 19 af 36

20 6. BESLUTNINGSSAG: PLAN FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I AKUTHJÆLPEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I forlængelse af Region Hovedstadens budget for 2016 skal der udarbejdes en plan for udvikling af kvaliteten i akuthjælpen. Denne plan for udvikling af kvaliteten skal ses som supplement til servicemålene for ventetid samt øvrige tiltag som fx tiltag for styrkelse af arbejdsmiljøet. Elementerne i planen er viderebearbejdet i lyset af Sundhedsudvalgets første drøftelse den 12. januar 2016 samt oplæg om det nuværende kvalitetsarbejde i akuthjælpen ved vicedirektøren i Den Præhospitale Virksomhed den 9. februar Planen for udvikling af kvaliteten i akuthjælpen vil blive forelagt forretningsudvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget overfor forretningsudvalget indstiller: 1. at planen for udvikling af kvaliteten i Akuthjælpen godkendes, herunder: a. at Sundhedsudvalget to gange årligt drøfter resultaterne af kvalitetsmonitoreringen af hhv. opkald til Akuttelefonen 1813 samt af hele patientforløb, herunder visitationen af patienten. b. at der udvikles en ny SMS-løsning, hvor der er umiddelbar feedback fra borgerne efter deres kontakt med Akuttelefonen 1813 med henblik på at styrke fokus på patienttilfredshed og patientfeedback i akuthjælpen. Sundhedsudvalget drøfter to gange årligt resultaterne. c. at der på sigt udvikles en løsning til at foretage en umiddelbar måling af patienttilfredshed og patientfeedback i akutmodtagelser/-klinikker og børnemodtagelser med henblik på at belyse den samlede tilfredshed med hele forløbet i akuthjælpen. Sundhedsudvalget drøfter to gange årligt resultaterne. POLITISK BEHANDLING Sagen godkendes med den tilføjelse, at det til sidst i sætning 1. a visitationen af patienten ændres til visitationens kvalitet og læring af utilsigtede hændelser. Flemming Pless (A) og Katrine Dencker (O) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Der er flere faktorer, der har indflydelse på borgernes oplevelse af service og behandling i akuthjælpen. En af faktorerne er ventetid og der er fastsat servicemål for ventetid til besvarelse af opkald til Akuttelefonen 1813 samt for ventetid i akutmodtagelser og akutklinikker. Der er også andre faktorer, herunder personalets arbejdsmiljø, hvor Regionsrådet i budgetaftalen for 2016 besluttede at igangsætte tiltag, der skal styrke arbejdsmiljøet. Planen for at udvikle kvaliteten i akuthjælpen skal derfor ses som supplement til servicemålene om ventetid samt øvrige tiltag som fx tiltag for styrkelse af arbejdsmiljøet. Der er allerede iværksat en lang række tiltag for at monitorere kvaliteten ved Akuttelefonen 1813, og den videre plan for kvalitetsarbejdet ved Akuttelefonen 1813 tager udgangspunkt i dette arbejde. Vicedirektøren i Den Præhospitale Virksomhed, Birgitte Rav Degenkolv, præsenterede på mødet i Sundhedsudvalget den 9. februar 2016 det nuværende arbejde med udvikling af kvaliteten i akuthjælpen. På baggrund af Sundhedsudvalgets drøftelser den 12. januar 2016 foreslås det, at planen for udvikling af kvaliteten fokuserer på at skabe åbenhed om den omfattende kvalitetsmonitorering samt som et nyt tiltag iværksætte løbende systematiske målinger af patienttilfredshed og patientfeedback og skabe åbenhed om resultaterne heraf. Det foreslås at fokusere planen på disse to centrale elementer. Side 20 af 36

21 Kvalitetsmonitorering Der foretages i dag omfattende audit af opkaldene til Akuttelefonen Der gennemføres månedligt audit på 260 patientforløb samt på 10 forløb pr. sundhedsfaglige visitator en gang i kvartalet. Der er desuden særligt fokus på kvaliteten af det sammenhængende patientforløb. Der foretages derfor også audit af patientforløbet fra opkald til Akuttelefonen 1813 og til besøg på akutmodtagelse/ - klinik. Det drejer sig om forløb pr. hospital pr. kvartal. I kvalitetsmonitoreringen er der også fokus på henvendelser vedrørende børn. Ved disse audit sikres læring, så visitationen hele tiden sker på et patientsikkert grundlag. På baggrund af bl.a. auditresultaterne bliver der udpeget indsatsområder, som der er særligt fokus på i en periode. I forhold til den enkelte sundhedsfaglige visitator betyder auditten, at det bliver muligt at have en kvalificeret drøftelse om medarbejderens udvikling. Det foreslås, at der skabes åbenhed om resultaterne af kvalitetsmonitoreringen ved, at Sundhedsudvalget to gange årligt drøfter resultaterne af audits af patientforløb, herunder visitationens kvalitet og eventuelt læring af utilsigtede hændelser. Patienttilfredshed og patientfeedback I efteråret 2015 blev der afprøvet en SMS-løsning, hvor der var umiddelbar feedback fra borgerne efter deres kontakt med Akuttelefonen I undersøgelsen blev borgerne spurgt om, hvorvidt de var overordnet tilfreds med kontakten til Akuttelefonen 1813, og om de fik svar på deres spørgsmål ved opkaldet. Det foreslås at udvikle en permanent model for løbende måling af patienttilfredshed med Akuttelefonen 1813 via brug af SMS og på sigt en umiddelbar måling i akutmodtagelser/-klinikker og børnemodtagelser af den samlede tilfredshed med hele forløbet i akuthjælpen. Løbende målinger er foruden en motivationsfaktor for medarbejderne et godt supplement til den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Som en del af regionens driftsmålsstyring er der i 2015 påbegyndt løbende patienttilfredsundersøgelser, som indsamles via tablets, når patienterne er afsluttet i de enkelte afsnit på hospitalet. KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer en åbenhed om resultaterne af kvalitetsmonitoreringen samt et øget fokus på patienttilfredshed og patientfeedback som supplement til de nuværende servicemål om ventetid. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Initiativer til realisering af elementerne i kvalitetsplanen forventes varetaget inden for den nuværende økonomiske ramme. KOMMUNIKATION Ingen kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Planen for udvikling af kvaliteten i akuthjælpen forelægges forretningsudvalget den 12. april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER Side 21 af 36

22 7. UDVIKLING AF DET PALLIATIVE OMRÅDE I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Afledt af den seneste revision af Hospitalsplan 2020 drøftede regionens kræftudvalg, sundhedsudvalg og udvalg vedr. tværsektorielt samarbejde i efteråret 2015 centrale emner og udfordringer på det palliative område med det formål at skabe fælles politiske sigtelinjer for, hvordan det palliative område bør udvikles og styrkes fremadrettet. Den 24. november 2015 anbefalede de tre udvalg fire konkrete pejlemærker som retningsgivende for regionens videre arbejde med udviklingen af det palliative område. Både sundhedsudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde forelægges den 15.marts 2016 forslag til konkrete indsatser, som kan understøtte de beskrevne pejlemærker og udviklingen af det palliative område. INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for udvalget vedr. tværsektorielt anbefaler: 1. at godkende, at administrationen arbejder videre med følgende indsatser, som kan igangsættes umiddelbart uden tilførsel af ressourcer: a. en tidlig palliativ indsats med en øget opmærksomhed i sundhedsaftalen b. borgerrettet kommunikation om den palliative indsats c. udviklingsprojekter på det non-maligne område d. forskning og videngenerering om palliative behov hos patienter med non-maligne diagnoser e. visitationen af patienter til specialiseret palliativ indsats 2. at godkende, at administrationen arbejder videre med følgende mere langsigtede indsatser: a. palliation i de formelle uddannelsesstrukturer b. palliation som del af de lægefaglige kompetencer Administrationen indstiller endvidere til sundhedsudvalget: 3. at følgende indsatser indgår i budgetprocessen for budget 2017, udvalget vil i givet fald få forelagt budgetnotater til udvalgets drøftelser på møderne i april og maj: a. specialiseret rådgivningsfunktion b. palliationssamtale ved almen praktiserende læge c. efteruddannelse og komptenceudvikling POLITISK BEHANDLING 1. Godkendt 2. Godkendt 3. Godkendt med flg. kommentarer: Udvalget ønsker ifht pkt 3a specialiseret rådgivningsfunktion oplæg til brug i budgetprocessen, mens der ifht punkt 3b foreslås, at det indgår i budgetdrøftelse i udvalg vedr tværsektorielt samarbejde. Ifht pkt 3c ønsker udvalget ikke en isoleret drøftelse af efteruddannelse ifht palliation. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med Kræftplan III (2010) blev det nationalt besluttet at styrke den palliative indsats på kræftområdet, samt at styrkelsen af området desuden skal omfatte den palliative indsats for alle patienter med en livstruende sygdom. Der er i stigende grad kommet fokus på, at den palliative indsats kan gøre en stor forskel for patienter med alle former for livstruende sygdom. Den palliative indsats har til formål at forbedre livskvaliteten hos patienter og pårørende med en livstruende sygdom ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig identifikation og behandling af smerter og problemer af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter. Da den palliative indsats rummer mange aspekter, er der ofte behov for tværfagligt samarbejde. Mange patienter vil være i kontakt med både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgiver, præster m.m. i forbindelse med den palliative indsats. Side 22 af 36

23 Den palliative indsats inddeles overordnet i basal og specialiseret palliation. Basal palliation leveres af den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave - herunder almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger. Specialiseret palliation leveres derimod af de dele af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave, såsom palliative teams, palliative enheder på hospitalerne samt hospice. Til sagen er vedlagt et uddybende bilag om organiseringen af den palliative indsats i Region Hovedstaden. Den palliative indsats kan være relevant tidligt i sygdomsforløbet parallelt med behandling af patientens grundsygdom og ikke alene i livets afsluttende fase, som ellers tidligere har været fokus for den palliative indsats. De palliative behov, som identificeres i den tidlige fase, vil oftest kunne håndteres på det basale niveau. I de senere faser af patientens sygdomsforløb vil der oftere være behov for inddragelse af det specialiserede niveau. Regionen har også smerteklinikker, som behandler patienter med kroniske smertetilstande. Kræftpatienter kan behandles ved smerteklinikkerne for f.eks. smerter efter strålebehandling og kemoterapi, hvilket oftest vil være i den tidlige fase. Langt størstedelen af patienterne, som behandles i smerteklinikkerne er dog patienter med anden sygdom end kræft, som har kroniske smerter, der har varet mere end 6 måneder. Den største gruppe af patienter ved smerteklinikkerne er patienter med rygsmerter grundet diskusprolaps eller følger hertil. Patienter som behandles ved smerteklinikkerne er ikke nødvendigvis livstruende syge, mens målet for den palliative indsats er, at den skal tilbydes alle patienter med en livstruende sygdom. Drøftelserne om palliation i de tre politiske udvalg i efteråret 2015 er i tråd med det nationale fokus på området, idet et af de centrale punkter bl.a. har været, hvordan det palliative område skal udvikle sig for, at imødekomme en udvidet målgruppe. På baggrund af udvalgenes drøftelser i efteråret 2015, er følgende pejlemærker beskrevet som retningsgivende for Region Hovedstadens arbejde med udvikling af den palliative indsats: Der skal være lighed i tilbuddet om palliativ indsats Der skal sikres en tidlig indsats ved behov Den palliative indsats skal være effektiv Flere, der ønsker det, skal kunne dø i eget hjem Administrationen har, sammen med fagpersoner fra Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling, udarbejdet forslag til forskellige tværgående indsatser, som kan understøtte udviklingen af det palliative område indenfor de fire overordnede pejlemærker. Implementeringen af nogle indsatser vil kunne igangsættes umiddelbart uden tilførsel af ressourcer, mens implementeringen af andre initiativer vil kunne finde sted i takt med, at de økonomiske- og personalemæssige ressourcer er til stede. Det foreslås, at sundhedsudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, at administrationen arbejder videre med de nedenfor nævnte indsatser. Desuden foreslås det, at sundhedsudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender, at de konkrete initiativer, som kræver tilførsel af ressourcer, indgår i udvalgenes budgetdrøftelser for budget Indsatser som kan igangsættes umiddelbart uden tilførsel af ressourcer De indsatser, som præsenteres nedenfor kan alle igangsættes umiddelbart uden tilførsel af ressourcer, og det foreslås derfor, at administrationen arbejder videre med de beskrevne indsatser nedenfor. Tidlig palliativ indsats - øget opmærksomhed i sundhedsaftalen Allerede når en patient diagnosticeres med en livstruende sygdom er det vigtigt, at der er opmærksomhed på patientens behov for en palliativ indsats. I den tidlige palliative indsats er det vigtigt, at patienten er lindret bedst muligt for at kunne leve et så normalt liv som muligt. I denne palliative fase, vil rehabilitering derfor ofte fylde en stor del med fokus på, at patientens funktionsevne og deltagelse i hverdagslivet forbedres og vedligeholdes. Hovedparten af rehabiliteringsopgaverne ligger i Side 23 af 36

24 kommunerne. Det er derfor afgørende, at kommunerne er en del af udviklingen af det palliative område. I 'Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft' er fordelingen af opgaver mellem hhv. regionen, kommunerne og almen praksis beskrevet. Det foreslås, at der i 'arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom' under sundhedsaftalen fremadrettet skal være en øget opmærksomhed på det palliative område for at få udviklet og udbredt gode samarbejdsformer på det palliative område. Borgerrettet kommunikation Der er mange begreber i spil i det palliative fagområde, som har ændret sig over tid, og ikke altid defineres klart. Palliation forbindes derfor også fortsat af mange med smertelindring til døende kræftpatienter. Det foreslås, at der prioriteres initiativer, som kan bidrage til en mere klar og entydig kommunikation og omtale af den palliative indsats. Kommunikationsindsatsen bør være borgerrettet, så langt flere i befolkningen bliver opmærksomme på, hvordan en palliativ indsats kan være med til at lindre i et sygdomsforløb med en livstruende sygdom. Der arbejdes aktuelt på en hjemmeside om palliation i Region Hovedstaden, hvor der dels vil være "en side" rettet til fagfolk fra det basale niveau og dels "en side" rettet mod borgere. Udviklingsprojekter på det non-maligne område Det foreslås, at der med det specialiserede palliative niveau prioriteres udviklingsprojekter, som kan være med til at udbrede et specialiseret palliativt tilbud til andre patienter end kræftpatienter (non-maligne patienter). Dette kan f.eks. være hjerte-, nyre-, lunge- eller neurologiske patienter med en livstruende diagnose. Der er flere aspekter, som f.eks. fælles stuegang og konferencer samt øget tilsyn fra specialisterne, som med fordel kan indgå i disse udviklingsprojekter. Generelt opleves idag en gensidig videndeling og undervisning af personale på det basale niveau, når specialisterne går tilsyn på hospitalets stamafdelinger. Tilsynsdelen og en øget opmærksomhed på specialisternes tilgængelighed for det basale niveau, kan derfor tænkes ind i et eller flere udviklingsprojekter på det non-maligne område. I forhold til tilsynsdelen og et ønske om, at det skal være let tilgængeligt at få sparring med en specialist, kan aktivitetsopgørelse i sundhedsvæsenet være en udfordring. Det foreslås derfor, at det undersøges nærmere, hvordan en øget tilsynsdel og konsultativ funktion fra specialisterne kan understøttes. Forskning Mere forskningsarbejde om den palliative indsats er vigtig for særligt at få viden om palliative behov hos patienter med anden livstruende sygdom end kræft. Der bør prioriteres en øget forskningsaktivitet, som har fokus på at generere viden om palliative forløb hos patienter med non-maligne diagnoser. Det vil være relevant at foretage en kortlægning af udfordringer i forskellige patientforløb med henblik på projekter til at skaffe øget evidens på dette område. Visitation af patienter til specialiseret palliativ indsats Henvisning til specialiseret palliativ indsats i Region Hovedstaden kan optimeres ud fra den fælles visitationsbeskrivelse, som Sundhedsfagligt Råd for palliativ behandling har udarbejdet med henblik på at sikre en mere optimal anvendelse af de samlede specialiserede palliative ressourcer i regionen. Da den specialiserede palliative indsats kan tilbydes på en palliativ enhed (hospital), et hospice eller ved et udgående team (fra palliativ enhed eller hospice) er der brug for et tæt samarbejde mellem regionens hospitaler (både de palliative enheder og stamafdelinger som visiterer patienter) og de fire hospice som regionen har driftsoverenskomst med. De fire hospices dækker hvert et planområde, og det vil derfor være oplagt, at der udarbejdes en systematisk samarbejdsmodel mellem udgående team, hospice og de (n) specialiserede palliative enhed(er). Dette vil kunne sikre et fokus på visitationen til specialiseret palliation og skabe bedre muligheder for, at patienterne tilbydes det rette specialiserede tilbud på det rette tidspunkt. Indsatser på længere sigt De beskrevne indsatser nedenfor er mere langsigtede, og det foreslås, at administrationen arbejder videre med indsatserne, hvor der særligt er fokus på palliation og uddannelsesområdet. Side 24 af 36

25 Palliation i de formelle uddannelsesstrukturer På længere sigt foreslås det, at der arbejdes for, at palliation bliver en del af de formelle uddannelsesstrukturer og gøres til en obligatorisk del i sundhedsprofessionelles grunduddannelse. Dette vil sikre et generelt kompetenceløft og samtidig være med til at skabe en øget opmærksomhed på palliation hos de sundhedsprofessionelle. Palliation som del af de lægelige kompetancer Der er rekrutteringsudfordringer og stor efterspørgsel på læger med specialiserede palliative kompetencer. Muligheden for uddannelse af fagspecialister er begrænset og bør prioriteres. Tilsvarende bør uddannelse af læger på det basale niveau prioriteres gennem videreuddannelsesforløb. Initiativer som foreslås som element i budgetprocessen for budget 2017 Nedenfor præsenteres konkrete initiativer, som kræver tilførsel af ressourcer, og som derfor foreslås at indgå som elementer i budgetprocessen for budget 2017 ved udvalgenes budgetdrøftelser. Forudsat at sundhedsudvalget og udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender, at de beskrevne initiatver indgår i budgetdrøftelserne, vil administrationen undersøge og beskrive økonomien nærmere frem mod udvalgsmøderne i april og maj Tidlig palliationssamtale ved almen praktiserende læge Det kan være en udfordring, at den praktiserende læge ikke inddrages tilstrækkeligt i palliative patientforløb. Den praktiserende læge er generelt den gennemgående sundhedsfaglige kontaktperson for patienten. Det er derfor vigtigt, at den praktiserende læge får skabt en god kontakt med patienten allerede i den tidlige palliative fase med henblik på dialogen med både kommunen og det specialiserede palliative niveau, hvis der bliver behov for dette i forløbet. Som opstart kan det være relevant at foretage en tidlig palliationssamtale med kræftpatienter, da man fortsat har mest viden om de palliative behov og forløb hos kræftpatienter. En tidlig palliationssamtale hos praktiserende læger forudsætter en aftale under den underliggende aftale, idet det ikke er beskrevet i overenskomsten. Nærmere aftale om indhold og struktur for samtalen bør vurderes, f.eks. ud fra projekter med efterfølgende evalueringer af effekten. Projekterne kunne initialt relateres til udvalgte kommuner. Da projekterne forudsætter ressourcer foreslås det at indgå i budgetprocessen for budget Specialiseret rådgivningsfunktion Idag er den telefoniske kontakt mellem det basale og specialiserede niveau ikke formaliseret. Der er derfor ikke sikkerhed for, at behandlere fra det basale palliative niveau får den nødvendige specialistrådgivning og sparring omkring konkrete patienter. Det foreslås derfor, at der etableres en rådgivningsfunktion i dagtiden, hvor personale fra det basale niveau kan få telefonisk rådgivning og vejledning fra det specialiserede niveau. Det er forventningen, at etablering af en rådgivningsfunktion vil øge dialogen og sikre øget kendskab til palliation på det basale niveau. Med al sandsynlighed vil flere sundhedspersoner på det basale niveau dermed føle sig bedre i stand til at tilbyde en palliativ indsats og det forventes også at kunne forebygge akutte indlæggelser på enten hospitalet eller hospice. Etablering af en rådgivningsfunktion vil kræve tilførsel af ressourcer til, da der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig personale til at sikre et højt serviceniveau. I sammenhæng med regeringens sundhedsstrategi, er der afsat 8 mio. kr. i regionen til at etablere 10 organ-/sygdomsspecifikke rådgivningsfunktioner svarende til 0,8 mio. kr. pr. kræftområde. Ressourcemæssigt forventes rådgivningsfunktionen på det specialiserede palliative niveau at kunne etableres for et tilsvarende beløb, 0,8 mio. kr. Det foreslås, at etablering af specialistrådgivning indgår i budgetprocessen for budget Efteruddannelse og kompetenceudvikling Der er behov for kompetenceudvikling blandt særligt de sundhedspersoner, som indgår i den basale palliative indsats. En oprustning af det basale niveau vil medføre, at specialisterne i højere grad vil kunne koncentrere sig om de patienter, som reelt har behov for specialiseret palliativ indsats. Foruden efteruddannelse af læger på det basale niveau (både praktiserende læger og hospitalslæger på Side 25 af 36

26 stamafdelingerne) er det væsentligt at fokusere på efteruddannelse af andre faggrupper (eksempelvis plejepersonale, fysioterapeuter, socialrådgivere m.m.). Der kan desuden igangsættes initiativer med mere systematiske tilbud om fx. undervisning lokalt af personale på plejehjem. Mulighed for at oprette "delestillinger" på hospitalerne ml. fx. et palliativt afsnit og stamafdeling bør tilsvarende overvejes. Dette vil understøtte kompetenceudvikling og viden om palliation. I forhold til det specialiserede niveau er et centralt uddannelsesaspekt lægernes mulighed for at blive fagområdespecialister via den nordiske uddannelse i palliation. Uddannelsen består af forskellige uddannelsesforløb fordelt over 2 år og forudsætter 2 års ansættelse på en specialiseret palliativ afdeling med senge. Efteruddannelse og undervisning af særligt personale på det basale niveau forudsætter ressourcer, og det foreslås derfor, at det indgår i budgetprocessen for budget KONSEKVENSER Hvis indstillingerne tiltrædes vil man imødekomme, at der arbejdes med implementering af indsatser, som i højere grad kan være med til at sikre lighed i den palliative indsats, hvilket vil være i tråd med bl.a. Kræftplan III og Sundhedsstyrelsens anbefalinger for det palliative området. Desuden vil en tiltrædelse af indstillingerne imødekomme, at der tages udgangspunkt i patientens situation og sikres et mere sammenhængende patientforløb ml. f.eks. den basale og specialiserede palliative indsats. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingerne indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles parallelt i Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 15. marts Sagen forelægges forretningsudvalget den 12.april 2016 og regionsrådet den 19.april DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1_Den palliative organisering i Region Hovedstaden Side 26 af 36

27 8. FORESPØRGSEL FRA REGIONSRÅDSMEDLEM ANNIE HAGEL (Ø) VEDR. SMÅTSPISENDE PATIENTER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådsmedlem Annie Hagel (Ø) har i mail den 7. marts 2016 ønsket en sag på sundhedsudvalgets dagsorden om småtspisende patienter på Region Hovedstadens hospitaler. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at drøfte forslaget fra medlem af regionsrådet Annie Hagel (Ø) om at der på et kommende møde forelægges en sag vedr. regionens initiativer ifht småtspisende patienter. POLITISK BEHANDLING Drøftet og vil blive behandlet på et kommende møde. Flemming Pless (A) og Katrine Dencker (O) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Regionsrådsmedlem Annie Hagel (Ø) har bedt om at få en sag på sundhedsudvalgets dagsorden om småtspisende patienter. Annie vil fremlægge sagen, som bl.a. har afsæt i Forum for underernærings pressemeddelelse fra 25. januar. Se bilag. KONSEKVENSER Såfremt udvalget beslutter det vil administrationen belyse området nærmere i en drøftelsessag til et kommende udvalgsmøde. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES I tilfælde af udvalgets tiltrædelse af indstillingen, vil udvalget blive forelagt en sag til drøftelse af området på sundhedsudvalgets møde den 26. april DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Pressemeddelelse Forum for Underernæring BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Forum for underernæring Side 27 af 36

28 9. DRØFTELSESSAG: STATUS PÅ HJERTEPAKKER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsstyrelsen offentliggør hvert kvartal data for monitorering af pakkeforløb for hjertesygdomme, og sundhedsudvalget orienteres efterfølgende om monitoreringsresultaterne. INDSTILLING Administrationen indstiller til sundhedsudvalget: at orienteringen om monitorering af pakkeforløb for hjertepatienter for 4. kvartal 2015 tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING Sagen taget til efterretning. Flemming Pless (A) og Katrine Dencker (O) deltog ikke i punktets behandling. SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget får hvert kvartal en orientering om resultaterne af monitoreringen af hjerteområdet. På mødet vil næstformand i Sundhedsfagligt Råd for Kardiologi, Klinikchef på Rigshospitalet, Søren Boesgaard, fortælle om monitoreringen og om hjerteområdet. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde 11. marts monitoreringen på hjerteområdet for 4. kvartal Resultaterne er gengivet i vedlagte bilag. Desuden er Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitoreringen for 4. kvartal vedlagt. Resume På landsplan er der en svag forbedring. Der er registreret flere patienter end sidst, og den nationale nedre kvartil er 48% denne gang mod 45% ved seneste monitorering. Målopfyldelsen er på nogle områder, blandt andet i forhold til den samlede tid til hjerteoperation, forbedret lidt. På nogle punkter begynder indsatsen for at forbedre registreringen at afspejle sig, men der er fortsat for få registreringer. Det forventes, at arbejdet med at efterregistrere, undervise og danne forløbsgrupper på hospitalerne fra næste monitorering (1. kvartal 2016) vil afspejle sig yderligere i et højere antal registrerede patienter. Patienter med stabile hjertekramper Region Hovedstadens målopfyldelse er faldet en smule for de patienter der får ballonudvidelse samtidig med den kateterbaserede udredning, kaldet KAG. Dog er målopfyldelsen på 57% der henvises og udredes inden for forløbstiden på 12 dage, højere end landsresultatet på 53%. Omvendt har Region Hovedstaden forbedret sin målopfyldelse for ustabile hjertekramper for den samlede tid til hjerteoperation på 35 dage. Dette tyder på, at der kan ses en virkning af Rigshospitalets indførelse af et fast-track spor pr. 1. september, der skulle forbedre flowet for de patienter i pakkeforløb, der skal opereres. Patienter med ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet For patienter med ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet, er der sket en svag forbedring i målopfyldelsen for KAG med samtidig ballonudvidelse, der skal udføres inden for 2 dage. Dog når resultatet ikke Region Hovedstadens niveau fra tidligere på over 80%. Der arbejdes på at forbedre målopfyldelsen. Målopfyldelsen er 74% der udredes inden for 2 dage for de patienter hvor diagnosen ustabile hjertekramper eller blodprop i hjertet er bekræftet. Det er samme som sidst. Der arbejdes her på at få et højnet registreringen. Side 28 af 36

29 Endelig er målopfyldelsen for forberedelsestid (7 dage) til hjerteoperation fortsat lav. Dette skyldes som før oplyst, at det er svært at nå at udfase patienterne af medicin på så kort tid. Patienter med hjertesvigt og hjerteklapsygdom Sundhedsstyrelsen har tidligere besluttet at indføre en vistationsretningslilnje istedet for pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt. Sundhedsstyrelsen har i december 2015 besluttet af afvente med at igangsætte arbejdet med en national visitationsretningslinje, indtil der er lavet en samlet plan for pakkeforløb på hjerteområdet. Tiltag Der arbejdes på hospitalerne for at forbedre flowet på udredningen af patienter i hjertepakkeforløb blandt andet via fast-track tiltag, tavlemøder mv. Der afventes desuden yderligere afspejling af indsatsen for en forbedret registrering, idet der senest primo 2016 er sat ind med ledelsesmæssigt fokus på hospitalerne ved fx tavlemøder og datadrevet ledelse, undervisning i forløbsledelse, tværfaglige forløbsgrupper på hospitalerne til at formidle og koordinere registreringen lokalt mv. Endelig forventes der i foråret 2016 ny fælles regional fortolkning af retningslinjer for, hvornår der er tale om begrundet mistanke om stabile hjertekramper. KONSEKVENSER Indstillingen er til orientering, og der er således ikke økonomiske eller organisatoriske konsekvenser af indstillingen. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke yderligere konsekvenser end det i sagen henviste. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER Der er ingen bevillingstekniske konsekvenser af indstillingen. KOMMUNIKATION Tomt indhold TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Der er ikke videre tidsplan for monitoreringen. DIREKTØRPÅTEGNING Christian Worm. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitering af hjertepakker 4. kvartal 2015 Bilag 2 Notat til sundhedsudvalget BILAGSFORTEGNELSE 1. Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal Notat til Sundhedsudvalget v 5 Side 29 af 36

30 10. EVENTUELT EVENTUELT Tomt indhold Side 30 af 36

31 BESLUTNINGER Sundhedsudvalget - meddelelser SUNDHEDSSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale H4 på regionsgården MEDLEMMER Karin Friis Bach Formand Deltog Flemming Pless Næstformand Deltog Afbud til sagerne 2-8 Annie Hagel Rådsmedlem Deltog Katrine Vendelbo Dencker Rådsmedlem Deltog Afbud til sagerne 4-10 Leila Lindén Rådsmedlem Deltog Lene Kaspersen Rådsmedlem Deltog Marianne Stendell Rådsmedlem Deltog Niels Høiby Rådsmedlem Deltog Ole Stark Rådsmedlem Deltog Side 31 af 36

32 INDHOLDSLISTE 1. Årsrapport for 2015 fra Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i Region Hovedstaden 2. Ansøgninger af puljemidler 3. Meddelelser - Siden sidst og arbejdsplan for sundhedsudvalget Side 32 af 36

33 1. ÅRSRAPPORT FOR 2015 FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSES KRÆFTRÅDGIVNINGER I REGION HOVEDSTADEN MEDDELELSE Region Hovedstaden indgik i 2014 en rammeaftale med Kræftens Bekæmpelse om varetagelse af kræftrådgivning for patienter og pårørende i Region Hovedstaden. Aftalen indebærer, at regionen støtter Kræftens Bekæmpelses rådgivninger i Region Hovedstaden med 2. mio. kr. årligt. Kræftens Bekæmpelse har 3 rådgivninger i Region Hovedstaden, som ligger i København, Lyngby og Hillerød, dertil er der en mindre rådgivningsenhed på Bornholm. Derudover har borgerne adgang til rådgivning via telefon og chat på Kræftlinjen. Formålet med rammeaftalen er at sikre, at regionens kræftpatienter, pårørende og professionelle har et sted at henvende sig med henblik på at få støtte, rådgivning og information. Som et led i aftalen udarbejder Kræftens Bekæmpelse en årsrapport over kræftrådgivningens aktiviteter. Den fremsendes til Region Hovedstaden og forelægges Sundhedsudvalget til orientering. Årsrapporten for 2015 er vedlagt som bilag. Aktiviteterne drejer sig om rådgivning, samtalegrupper, kurser og andre tilbud til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Beskrivelsen omhandler primært rådgivningernes basistilbud og i et vist omfang midlertidige tilbud. Årsrapporten beskriver også rådgivning og netværk til professionelle, samt frivillige patientstøtteindsatser målrettet kræftpatienter. Aktiviteter i kræftrådgivningerne i 2015 De fire kræftrådgivnings enheder i Region Hovedstaden og Kræftlinjen har i 2015 varetaget en bred vifte af aktiviteter og ydet rådgivning til mange patienter, pårørende og fagprofessionelle. Aktiviteterne i de fire kræftrådgivningsenheder rummer bl.a.: Samtale og rådgivning med en professionel rådgiver individuelt eller i grupper, ved personligt fremmøde eller pr. telefon (Kræftlinjen):Tilbuddet gælder både patienter, pårørende og fagfolk. Ditliv Kurser: Hvor formålet er at fremme deltagernes handlekompetence i forhold til egen sundhed og deres evne til at bidrage til bedre livskvalitet. Kræft og arbejde: Møderne varetages af en socialrådgiver, der besvarer spørgsmål om, hvad lovgivningen rummer af muligheder og krav. Mentale tilbud: Som fx. mindfulness, hvor der er fokus på at træne evnen til at være nærværende og accepterende. Fysisk aktivitet: Formålet er at styrke patientens krop og fysiske formåen, at mindske træthed og styrke den helbredsrelaterede livskvalitet, samt at skabe fællesskab og netværk. I 2015 har været tilbud om blandt andet bevægelse/afspænding, havkajak, kano, svømning, cykling, udflugter/socialt netværk, yoga, træningshold for mænd. Samarbejde med kommuner og hospitaler: fx. rådgivning til ansatte, etablering af patient- og pårørenderåd (etableret i samarbejde med de onkologiske afdelinger på Herlev Hospital og Rigshospitalet). Formålet er at give hospitalerne brugernes perspektiv, så hospitalerne kan få ny inspiration til at målrette aktiviteter og indsatser, så de så vidt muligt svarer til patienternes og de pårørendes behov. I 2015 har kræftrådgivningerne og Kræftlinjen i alt fået henvendelser fra personer i Region Hovedstaden (den samme person kan godt have henvendt sig flere gange, og vil i så fald fremgå to gange af statistikken). Vedlagt som bilag er Årsrapporten for JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Årsrapport kræftrådgivningernes aktiviteter 2015 Side 33 af 36

34 2. ANSØGNINGER AF PULJEMIDLER MEDDELELSER Sundhedsudvalget orienteres om, at Region Hovedstaden ansøger nedenstående puljer opslået af Sundheds- og Ældreministeriet for 2016: 1. Puljen om styrket akutindsats Der er afsat en pulje på 20 mio. kr. i 2016 til at styrke den regionale indsats i områder med lang responstid, jf. Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2016 af november Det akutte beredskab i regionerne er styrket de senere år, bl.a. med en landsdækkende akutlægehelikopterordning. Der ønskes med de afsatte midler en styrkelse af den akutte indsats i landets yderområder med fokus på de områder, hvor der pga. akutlægehelikopterens placering vil være relativ lang responstid med akutlægehelikopteren. Midlerne kan bl.a. anvendes til støtte til akutbiler og akutlægebiler. Midlerne kan søges som tilskud til etableringsudgifter eller som tilskud til drift i et begrænset tidsrum (fx 2 år). Det bemærkes, at der er tale om tilskud i form af et engangsbeløb. Ansøgninger skal indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet senest den 1. april Region Hovedstaden er i færd med at udarbejde en ansøgning. 2. Puljen om udbredelse af akuthjælpeordninger I aftale om satspuljen på sundhedsområdet for blev der afsat 1,5 mio. kr. til anvendelse i til udbredelse af IT-understøttelse af akuthjælperordninger og sikre et kvalitetsløft. De afsatte midler skal anvendes generelt til at udbrede akuthjælperordninger, herunder optimere driften og organiseringen af de regionale akuthjælperordninger, bl.a. med fokus på uddannelse af akuthjælperne. Ansøgninger skal indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet senest den 11. marts Region Hovedstaden er i færd med at udarbejde en ansøgning. 3. Pulje til vidensopsamling om patientinddragelse Der er afsat en pulje på 15 mio. kr. på finansloven 2016 til at støtte en systematisk og målrettet vidensopsamling om metoder, implementering og udbredelse af indsatser, der forventes at opnå og/eller har dokumenteret positive resultater ved patientinddragelse til hele sundhedsvæsnet. Puljens overordnede formål er at øge kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats, så endnu flere borgere, patienter og pårørende reelt oplever større tilfredshed og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenets indsats, samt at de har mulighed for indflydelse på sundhedsvæsenets udvikling. Det er derfor hensigten, at den indsamlede viden skal kunne spredes og blive tilgængelig for hele sundhedsvæsnet. Ansøgninger skal fremsendes til Sundheds- og Ældreministeriet senest den 9. maj Region Hovedstaden er i færd med at udarbejde en ansøgning. 4. Pulje til udvikling af beslutningsstøtteværktøjer Der er afsat en pulje på 40 mio. kr. på finansloven 2016 til at støtte udvikling af beslutningsstøtteværktøjer til fælles beslutningstagning mellem patient og sundhedspersoner. Beslutningsstøtteværktøjer er praktiske værktøjer, som skal understøtte beslutninger om behandlings- og sundhedstilbud og sikre, at borgerens/patientens værdier og præferencer får indflydelse på valg af behandling og tilbud i en konkret beslutningssituation. Beslutningsstøtteværktøjerne skal understøtte, at den bedst tilgængelige sundhedsfaglige viden er til stede i dialogen mellem sundhedspersoner og patienten. Samtidig skal værktøjerne bidrage til, at patientens ønsker og behov aktivt indgår i dialogen og beslutningen. Når værktøjerne er udviklet og testet, skal de udbredes til lignende kliniske/sundhedsfaglige sammenhænge. Side 34 af 36

35 Puljens formål er at udvikle og teste beslutningsstøtteværktøjer af høj kvalitet, som kan udbredes i lignende kliniske/sundhedsfaglige sammenhænge efterfølgende. Der er ansøgningsfrist til puljen den 11. april Region Hovedstaden er i færd med at udarbejde ansøgning. JOURNALNUMMER Side 35 af 36

36 3. MEDDELELSER - SIDEN SIDST OG ARBEJDSPLAN FOR SUNDHEDSUDVALGET MEDDELELSER Siden sidst har sundhedsudvalget modtaget følgende: Den 24. februar 2016: Orientering om administrationens svarbidrag til Danske Regioner ang. folketingsspørgsmål 154 om gratis fødselsforberedelse. Den 29. februar 2016: (Fortrolig) Orientering om kræftmonitoreringsdata for 4. kvartal 2015 Arbejdsplan for sundhedsudvalget 2016: Arbejdsplanen er vedlagt i bilag. JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Sundhedsudvalget_ arbejdsplan_ Side 36 af 36

37 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -1 af 76 ARBEJDSDOKUMENT Version dateret 8. marts 2016 PATIENTCENTRERET DIABETESBEHAND- LING I VERDENSKLASSE DREJEBOG FOR ETABLERING AF STENO DIABETES CENTER COPENHAGEN Udmøntning af Region Hovedstadens og Novo Nordisk Fondens fælles vision 1

38 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -2 af 76 INDHOLD OVERBLIK I RESUME [Under udarbejdelse] II VISION s. 4 CENTRETS AKTIVITETER 1. BEHANDLING s KLINISK FORSKNING s SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE s UDDANNELSE s DRIFT & IT [Under udarbejdelse] GOVERNANCE OG ORGANISATION 6. GOVERNANCE s ORGANISATIONSSTRUKTUR [Under udarbejdelse] ØKONOMISKE OG FYSISKE RAMMER 8. FINANSIERING [Under udarbejdelse] 9. FYSISKE RAMMER [Under udarbejdelse] 10. OVERDRAGELSE & TRANSITION [Under udarbejdelse] 2

39 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -3 af 76 FORORD Region Hovedstaden, Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk A/S besluttede i foråret 2015 at samarbejde om at udvikle en vision om patientcentreret diabetesbehandling i verdensklasse. Det skete ud fra en fælles ambition om et samlet løft af diabetesindsatsen på tværs af aktørerne i hovedstadsregionen. Over sommeren 2015 udarbejdede parterne et visionsoplæg, der blev godkendt af henholdsvis Regionsrådet og Novo Nordisk Fondens bestyrelse. Da visionen blev offentliggjort i september 2015, begyndte arbejdet med at konkretisere og udmønte den i denne detaljerede drejebog for etableringen af Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Drejebogen beskriver etableringen af centret, herunder dets vidtgående samarbejde med regionens hospitaler, universiteter, professionshøjskoler, kommuner, praktiserende læger m.fl. Den er blevet til i en omfattende proces, hvor en lang række fageksperter og nøgleaktører internt i Region H og i resten af hovedstadsregionen på meget kvalificeret og engageret vis har bidraget til at skabe indholdet i og retningslinjerne for det fremtidige samarbejde. Etableringen af SDCC tager afsæt i de politisk fastsatte rammer i Region H, herunder især Hospitalsplan 2020 og Sundhedsaftalen Drejebogen udgør det detaljerede grundlag for aftalen mellem Novo Nordisk Fonden og Region H om det fremtidige SDCC og vil indgå i den endelige dokumentation for centret. Drejebogens indhold er således retningsgivende for centrets strategi, men vil yderligere skulle konkretiseres af den fremtidige bestyrelse og ledelse i SDCC. Bemærk, at drejebogen stadig er under udarbejdelse og derfor i dette dokument ikke fremstår i sin endelige form. 3

40 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -4 af 76 II: VISION II.1 DIABETESBEHANDLING I VERDENSKLASSE Takket være dedikerede aktører og visionære strategier har dansk diabetologi i dag en enestående international position på en række områder. Centralt i billedet står Steno Diabetes Center (SDC), der i 1989 blev dannet ved fusionen mellem to københavnske diabeteshospitaler, og i dag er kendt verden over for styrkepositioner inden for forskning og undervisning samt for en innovativ tilgang til patientbehandling. Det klarsyn, talent og samarbejde, som lå bag de nyskabende diabeteshospitaler, skal nu føres videre i et nyt samlet koncept. Et koncept, der er solidt funderet i SDC s grundlæggende værdier, men tilpasset en klinisk, forskningsstrategisk og politisk virkelighed, som på mange måder er anderledes end udgangspunktet for over 80 år siden. Konceptet skal integrere den udvikling, der sideløbende har fundet sted på regionens diabetesafdelinger, og bygge på den solide platform for et mere sammenhængende sundhedsvæsen og et samlet løft af diabetesindsatsen, der blev skabt med dannelsen af Region Hovedstaden (Region H). For at sikre dette indgår Region H og Novo Nordisk Fonden (NNF) et samarbejde om at etablere Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Visionen er dels at gøre hovedstadsregionen internationalt førende inden for diabetesbehandling, -forebyggelse og - forskning, dels at udvikle fremtidens personcentrerede behandlings- og forebyggelsesmetoder. I løbet af 2015 har parterne samarbejdet om at udvikle visionen, der nu er udmøntet i denne detaljerede drejebog. Visionen er, at det nye center skal være drivkraften i et omfattende klinisk samarbejde om behandling og forebyggelse af diabetes, der understøttes af stærke miljøer inden for klinisk diabetesforskning, sundhedsfremmeforskning samt uddannelse af patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Centret skal også være omdrejningspunktet for et fremtidigt nationalt forskningssamarbejde på diabetesområdet mellem fx biomedicinske og teknologiske forskergrupper. De fysiske rammer om SDCC bliver en ny bygning indrettet ud fra patienternes behov, der opføres på Herlev Hospitals matrikel. Et center i verdensklasse forudsætter, at SDCC er en integreret del af sundhedsindsatsen i Region H og fungerer som en dynamo for et styrket samarbejde mellem de relevante parter på diabetesområdet. Det vil især sige regionens hospitaler, kommuner og almen praksis samt andre offentlige og private aktører inden for forskning og uddannelse. For at sikre ensartede forløb og en overordnet retning for centret skal det tætte samarbejde bygge på principperne i regionens Hospitalsplan 2020 og i Sundhedsaftalen Etableringen af SDCC vil også understøtte ambitionerne i henholdsvis den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) og det erhvervspolitiske partnerskab Greater Copenhagen. SDCC vil have fire kerneaktiviteter, der samlet skal være med til at løfte niveauet i behandling og forebyggelse af diabetes for diabetespatienter og borgere i Region H. De fire kerneaktiviteter er beskrevet i figur II.1 og foldes detaljeret ud i drejebogens kapitel

41 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -5 af 76 Figur II.1: SDCC s fire kerneaktiviteter 1 2 KLINISK 3 SUNDHEDS- 4 BEHANDLING FORSKNING FREMME UDDANNELSE Personcentreret diabetesbehandling og -forebyggelse i verdensklasse til patienter. Samlet løft af behandlingsniveauet i hele Region H via udvalgte tilbud til alle diabetespatienter samt udbredelse af ny viden og nye behandlingsmetoder til patienter og sundhedspersonale. Translationel klinisk diabetesforskning i verdensklasse, der ved at fokusere på en række strategiske forskningsområder leverer et markant bidrag til en bedre behandling og forebyggelse. Tværfaglig forskning, udvikling og implementering af redskaber, interventioner og metoder, der kan forebygge diabetes og gøre livet lettere for personer med diabetes. Uddannelsestilbud om diabetesrelevante emner til sundhedspersonale, patienter og pårørende. Indsatsen skal være med til at løfte niveauet for behandling, sundhedsfremme og forebyggelse for personer med diabetes. II.1.1 EN PERSONCENTRERET TILGANG Visionen for SDCC er at skabe de bedst mulige behandlingsresultater og -forløb for hver enkelt diabetespatient i hovedstadsregionen. Det betyder, at personer med diabetes og deres pårørende er det naturlige omdrejningspunkt for centrets aktiviteter, organisering og fysiske rammer. Ambitionen er, at indsatserne ikke gennemføres for, men så vidt muligt med patienterne. Det gælder både det enkelte behandlingsforløb, udformningen af centret samt de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som centret er rammen om. Grundprincipperne i personcentrerede forløb er gengivet i figur II.2. Figur II.2: Forudsætningerne for personcentrerede diabetesforløb PERSONCENTREREDE FORLØB SKAL: Personcentrering Besluttes, udvikles og udføres i overensstemmelse med den enkelte patients behov og præferencer Sikre borgerne forudsætninger for bedst muligt at tage vare på eget helbred Opleves af patienterne som trygt, involverende, sammenhængende og effektivt Være båret af evidens og dokumenteret effekt For at styrke patienternes ansvar for og aktive medvirken i egen behandling skal den enkelte patient opleve at være relevant informeret om og inddraget i beslutninger om behandlingsforløbet. Patienten skal også sikres den nødvendige uddannelse og behovsorienterede støtte til at kunne tage bedst mulig vare på eget helbred. Derfor skal SDCC bruge avancerede metoder og moderne teknologier fx telemedicin, apps og værktøjer til monitorering til at afdække patienternes behov og styrke deres kompetencer. 5

42 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -6 af 76 Der er også brug for dels at udvikle redskaber til beslutningsstøtte, dels at anvende patientrapporterede data systematisk for at sikre, at behandlingsforløbene er behovsafstemte og effektive på tværs af SDCC, de øvrige hospitaler, almen praksis og kommuner. SDCC skal favne bredt og understøtte behandlingen af alle patienter herunder tænke i strategier og modeller for en særlig indsats over for de mere udsatte patientgrupper. Hver enkelt patient får en fast kontaktperson i SDCC for yderligere at styrke sammenhængen i forløbene. Kontaktpersonerne indgår i et samarbejde med almen praksis og relevante aktører i kommunalt regi. Nogle udsatte borgere har begrænset indsigt i deres egen sygdom. Der udvikles i samarbejde med kommunerne modeller til at vurdere og styrke disse borgeres sundhedskompetence og handlekraft. Personer med diabetes og deres pårørende inddrages tættere i udvikling af behandlingstilbud, i forskning og innovation samt i sundhedsfremme og uddannelse; det gælder både i SDCC og på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner i hovedstadsregionen. For at understøtte dette etableres der på SDCC et patient- og pårørenderåd efter internationale principper. Endelig skal de fysiske rammer på centret være trygge og komfortable for både patienter og pårørende uanset alder og sygdomstilstand. Der skal fx være særlige rammer for børn; foruden børneambulatoriet fx også områder, der ansporer til læring, leg og trivsel. De fysiske rammer omfatter også udearealerne og adgangen til centret. SDCC indrettes med nem adgang til Herlev Hospital og placeres godt i forhold til privat og offentlig transport. Udearealerne udformes, så patienter og pårørende kan slappe af i smukke, fredfyldte omgivelser. II.1.2 EN DYNAMO FOR HELE DIABETESOMRÅDET SDCC får en vigtig rolle som en dynamo for hele diabetesområdet også for aktiviteter uden for selve centret. SDCC vil skulle fungere som videnscenter, formidler af diabetesrelateret viden samt igangsætter af aktiviteter. Særligt afgørende er centrets samspil med hospitaler i og uden for Region H samt med uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder i Danmark og internationalt. Rollen som dynamo skal SDCC blandt andet påtage sig ved: At styrke samarbejdet med patienter og pårørende om at anvende deres viden og ressourcer bedst muligt. At etablere patientnære samarbejder med almen praksis, kommuner og andre hospitaler. Det kan fx ske i regi af et fremtidigt nationalt samarbejde mellem Stenocentre i hele landet, som de øvrige regioner og NNF sammen er på vej til at udvikle. At analysere og genere kvalitetsdata gennem en systematisk og tværfaglig tilgang, der er centralt for at opnå de bedste behandlingsresultater for patienter i Region H. At indgå strategiske samarbejder med andre aktører herunder forskningsmiljøer på fx Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. At samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner om at udvikle og afprøve nye, innovative løsninger og behandlingsmetoder. II.1.3 DE RETTE RAMMER Rammerne om SDCC's virke skal understøtte visionen om at udvikle personcentreret diabetesbehandling i verdensklasse. Der er opstillet følgende overordnede rammer for centrets drift, opgaver og økonomi. Rammerne beskrives i detaljer i kapitel 6 og 7. 6

43 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -7 af 76 FÆLLES FINANSIERING Region H finansierer centrets standardbehandlingstilbud og centrets drift, mens NNF finansierer de supplerende behandlingsaktiviteter, klinisk forskning, sundhedsfremmeforskning samt uddannelsesaktiviteter på og uden for centret. Derudover vil NNF finansiere opførelsen af en ny bygning til formålet samt etablere Steno Grants en særskilt pulje til at støtte samarbejdsprojekter inden for klinisk diabetesforskning og sundhedsfremmeforskning i Danmark. KLAR BESLUTNINGS- OG LEDELSESSTRUKTUR SDCC bliver ejet af Region H og ledes af en selvstændig bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen indstiller forslag til Region H s koncerndirektion. Centret vil operere under de politiske, strategiske, ledelsesmæssige og organisatoriske rammer, der gælder for Region H herunder Hospitalsplan 2020 og Sundhedsaftalen Organisatorisk vil SDCC indgå som en afdeling på Herlev og Gentofte Hospital og få tætte driftsmæssige bånd hertil. Centrets bestyrelse og direktion understøttes af en række eksterne, rådgivende organer, der skal understøtte centrets og regionens langsigtede strategier og succeskriterier på diabetesområdet. TILSTRÆKKELIG PATIENTVOLUMEN Der sigtes mod, at SDCC får et samlet patientgrundlag på patienter i Det giver centret et tilstrækkeligt volumen til at kunne anvende de bedste behandlingsmetoder omkostningseffektivt samt et kritisk patientvolumen i forskningen. Samtidig skal regionens akuthospitaler også fremover sikres et tilstrækkeligt patientgrundlag til at opretholde diabetologernes kompetencer, når det gælder akutte og indlagte patienter og dermed nærhedsprincippet i patientbehandlingen. At udvikle et ensartet højt behandlingsniveau med nye evidensbaserede behandlinger på tværs af regionen sikres via forpligtende samarbejdsaftaler mellem SDCC, akuthospitalerne, Rigshospitalet og Bornholms Hospital. Se også afsnit II.1.4. INTERNATIONALE STANDARDER OG BENCHMARKS SDCC og Region H skal være anerkendt nationalt og internationalt for at udvikle innovative tilgange til og behandlinger af diabetes, som bliver bredt implementeret i regionens sundhedsvæsen. Derfor udmøntes visionen om diabetesbehandling i verdensklasse med afsæt i internationale benchmarks for at sikre, at indsatserne matcher globalt førende standarder. Centeret vil aktivt indtænke, benytte og videreudvikle tiltag som telemedicin, integrerede datasystemer, nye samarbejdsmodeller og langsigtede forskningsstrategier. II.1.4 RESULTATER GENNEM SAMARBEJDE SDCC's vision og ambitioner skal i høj grad indfris gennem stærke samarbejdsrelationer både internt i centret og med en bred kreds af eksterne aktører. Da Region H ejer centret, kommer SDCC til at indgå i et integreret og sammenhængende sundhedsvæsen og vil understøtte regionens eksisterende institutioner og strategier på området. Andre aktører i hovedstadsregionen vil være centrale samarbejdspartnere for SDCC. Det gælder ikke mindst kommunerne og almen praksis, der begge har en bred kontaktflade til personer med diabetes. Fælles for samarbejderne er, at de skal: have personer med diabetes i centrum 7

44 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -8 af 76 udnytte parternes respektive spidskompetencer for at skabe synergier og gensidig værdi fokusere på at opbygge og udnytte evidens sigte mod tværprofessionel koordinering, så der ikke dannes faglige siloer, men tværtimod et frugtbart samspil mellem fag, professioner og aktiviteter. På tværs af behandling, forebyggelse, forskning og uddannelse skal SDCC s primære fokus være diabetes og diabetesrelaterede temaer. Dog har mange multisyge diabetes samtidig med andre sygdomme, og forebyggelsens indsatser og effekter vil smitte af på andre livsstilsrelaterede og/eller kroniske sygdomme. SDCC vil derfor være åben for tværfaglige samarbejder om andre sygdomme og forebyggelsesmetoder, fordi et sådant bredere perspektiv i nogle tilfælde vil kunne give en bedre behandlingseffekt. For at styrke samarbejdsstrukturerne oprettes Steno Partners, som omfatter SDCC s tætteste partnere, der har gensidigt forpligtende relationer til SDCC. Det vil sige regionens fire akuthospitaler samt Rigshospitalet og Bornholms Hospital. Disse partnere modtager en årlig bevilling til at understøtte samarbejdet om eksempelvis klinisk forskning og patientbehandling. Forventningerne til samarbejdet med Steno-partnerne er blandt andet, at SDCC og partneren: sammen identificerer mulige samarbejdsflader og -projekter indgår i gensidigt forpligtende samarbejder udveksler personale ad hoc eller formaliseret (delestillinger) udarbejder fælles forskningsansøgninger til Steno Grants puljen (DKK 50M årligt). SDCC understøtter partnerskabet gennem en række initiativer, der kan variere med partnerskabets karakter. Som en del af NNF's bevilling afsættes der en økonomisk ramme til hver partner 1. Desuden allokeres der til partnerne pladser til delestillinger, stilles fysiske og forskningsmæssige faciliteter og støtte til rådighed samt dedikeres ressourcer til at understøtte et integreret samarbejde. Steno-partnere kan desuden søge om midler i puljen Steno Grants. Associerede partnere er institutioner og grupper, som er løsere tilknyttet SDCC typisk med fokus på fælles forskningsaktiviteter. Der er ingen ekstraordinære økonomiske bevillinger i dette samarbejde, som forventes håndteret af de eksisterende fondsbevillinger inden for aktivitetsområderne. 1 For Steno Partners omfatter dette op til en halv overlægestilling, et ph.d.-stipendium, en halv sekretærstilling samt driftsmidler i alt ca. DKK 1,25M årligt til hver af hospitalspartnerne. 8

45 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -9 af 76 Figur II.3: SDCC's vigtigste samarbejdspartnere REGION H ØVRIGE SAMARBEJDER I HOVEDSTADSREGIONEN Region H s centre Kommuner Center for HR Sundhedsfremme Center for Sundhed Uddannelse Center for Regional Udvikling Rehabilitering Center for Økonomi Center for IT, Medico og Telefoni Almen praksis Herlev og Gentofte Hospital Behandling Steno Diabetes Center Copenhagen Behandling Sundhedsfremme Uddannelse Bornholms Hospital Behandling Forskning Patienter Uddannelse/rotation Forskning Patienter Uddannelse/rotation Administration Byggeri Behandling Forskning Uddannelse Sundhedsfremme Københavns Universitet / DTU / CBS / Professionshøjskoler Forskning Uddannelse SAMARBEJDER I ØVRIGE REGIONER Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Behandling Forskning Patienter Uddannelse/rotation Hvidovre og Amager Hospital Behandling Forskning Patienter Uddannelse/rotation Øvrige Steno-centre Dialog/sparring Vidensdeling Forskning Sundhedsfremme Uddannelse Rigshospitalet og Rigshospitalet, Glostrup Behandling Forskning Patienter Uddannelse/rotation Nordsjællands Hospital Behandling Forskning Patienter Uddannelse/rotation INTERNATIONALE SAMARBEJDER Internationale centre og universiteter Forskning Sundhedsfremme Uddannelse INTERNE SAMARBEJDER PÅ SDCC Et optimalt tværfagligt samspil mellem de fire kerneaktiviteter i SDCC er helt centralt; dels for at kunne udnytte, udføre og afprøve forskningsprojekter i patientnære omstændigheder, dels for at udbrede og formidle viden via uddannelse til en bred vifte af målgrupper. Eksempelvis vil resultater fra klinisk forskning naturligt kunne afprøves via de interventioner og redskaber, der bliver udviklet inden for sundhedsfremmeforskning og forebyggelse. De vil så kunne implementeres i behandlingen på SDCC samt udbredes til eksterne parter gennem forskellige former for uddannelsesaktiviteter. På den måde vil der kunne dannes en stærk sammenhængende kæde mellem udvikling, evidens, formidling og implementering. Også delestillinger vil skabe synergier mellem afdelingerne, når medarbejderne deler viden indbyrdes, ligesom fælles projekter vil styrke den tværgående koordination. Ledelsen i SDCC vil kontinuerligt udvikle, koordinere og følge op på samarbejdet og de tværfaglige aktiviteter mellem afdelingerne internt i SDCC. SAMARBEJDER I REGION H Der er brug for et tæt og integreret samarbejde mellem de institutioner i Region H, der behandler diabetes. Det skal sikre, at alle personer i regionen, der har diabetes, får glæde af et samlet behandlingsløft og en styrket forebyggelsesindsats. Dette samarbejde vil blandt andet omfatte: samarbejde om at udvikle standardbehandlingen på tværs af hospitaler klinisk forskning og sundhedsfremmeforskning med styrket evidens delestillinger for sundhedsfagligt og forskningspersonale udvikling af sammenhængende patientforløb og tilbud implementering af nye behandlingsmetoder på andre af regionens hospitaler. SDCC vil også samarbejde med Region H s koncerncentre om både interne og eksterne projekter. SDCC skal fx kunne benytte og videreudvikle de pædagogiske redskaber, der udvikles i Center for HR, og der skal indgås forskningssamarbejder med relevante Regi- 9

46 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -10 af 76 on H-forskningscentre. Også et nyoprettet samarbejdspanel i Region H kan være med til at sikre sammenhæng og samarbejde mellem interne Region H-aktører. ØVRIGE SAMARBEJDER I HOVEDSTADSREGIONEN SDCC vil indgå samarbejdsaftaler med hovedstadsregionens aktører inden for klinisk forskning, sundhedsfremmeforskning, forebyggelse samt uddannelse; det gælder især udførende aktører som fx almen praksis og kommunerne. Disse samarbejdsaftaler understøttes af en række eksisterende og nye udvalg, der har til formål at initiere og koordinere fælles udvikling og projekter samt fremme vidensdeling. Eksempelvis vil Region H s Administrative Styregruppe (DAS) og Praksisplanudvalgets Administrative Styregruppe (PAS) varetage koordinering på tværs af de enkelte kerneaktiviteter, med fokus på lokale behov fra almen praksis og kommuner. Endelig vil særlige fagspecifikke paneler rådgive aktivitetsområderne i startfasen fx om aktiviteter inden for sundhedsfremme og uddannelse i samarbejde med kommunerne og almen praksis. SAMARBEJDER I ØVRIGE REGIONER (ANDRE STENO-CENTRE) SDCC skal indgå samarbejdsaftaler med de Steno-centre i andre regioner, som NNF har planer om at etablere. Ambitionen med SDCC og andre tilsvarende regionale Stenocentre er at skabe et nationalt netværk af internationalt førende centre inden for diabetes. Oprettelsen af flere regionale diabetescentre skal også være med til at løfte det generelle niveau for diabetesbehandling i Danmark og øge mulighederne for klinisk forskning på nationalt plan herunder at udvikle nye evidensbaserede behandlinger og kliniske afprøvninger. INTERNATIONALE SAMARBEJDER Et internationalt udsyn og vidensdeling med andre førende globale institutioner er en nødvendig forudsætning for at udvikle diabetesbehandling og forskning i verdensklasse. Derfor vil SDCC lægge vægt på at samarbejde med andre førende klinikker og forskningsinstitutioner; blandt dem Joslin Clinic, Harvard Medical School samt universiteterne i Oxford og Cambridge. II.2 SUCCESKRITERIER FOR SDCC Visionsoplægget sætter et ambitiøst mål om at positionere hele hovedstadsregionen som internationalt førende inden for diabetes. For at indfri dette mål er der behov for at opstille succeskriterier, som SDCC s bestyrelse og direktion kan styre efter, og som kan være grundlag for Region H's og NNF s evaluering af centrets overordnede resultater. Succeskriterierne tager afsæt i de overordnede og politisk fastsatte rammer for SDCC samt de politiske målsætninger for udviklingen af sundhedsvæsnet både internt i Region H og i hovedstadsregionen som helhed, der er udstukket af Hospitalsplan 2020, Sundhedsaftalen samt visionsoplægget bag SDCC 2. Succeskriterierne opdeles i overordnede og operationelle kriterier. II.2.1 OVERORDNEDE SUCCESKRITERIER De overordnede succeskriterier går på tværs af de enkelte aktivitetsområder internt i SDCC og udmøntes på følgende tre niveauer: 2 Kilde: Patientcentreret diabetesbehandling i verdensklasse Oplæg til etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen. 10

47 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -11 af 76 Strategiske temaer er en række overordnede strategiske ambitioner, der er underlagt de politiske målsætninger i Region H og ambitionen for SDCC. Strategiske mål: For hvert strategisk tema opstilles strategiske mål, der er konkrete strategiske indsatsområder og handlinger, som er nødvendige for at realisere de strategiske temaer. KPI'er (Key Performance Indicators): Hvert strategisk mål understøttes af 1-2 KPI'er, dvs. indsats- og resultatmål, som angiver, hvor vidt og hvor hurtigt de strategiske mål opfyldes. KPI'erne skal være kvantificerbare, kunne måles løbende og helst også benchmarkes internationalt. At indfri de overordnede succeskriterier kræver et tæt samarbejde med andre relevante aktører, herunder den øvrige hospitalssektor, almen praksis, kommunerne samt uddannelses- og forskningsinstitutioner. Figur II.4 giver overblik over SDCC s overordnede succeskriterier. Figur II.4: Overordnede succeskriterier for SDCC Vision At positionere Region H som internationalt førende inden for diabetesbehandling og -forskning samt udvikle morgendagens personcentrerede behandlingsmetoder til gavn for alle med diabetes Strategiske temaer Strategiske mål Forbedret behandlingskvalitet og patientoplevelse for personer med diabetes Personer med diabetes, tilknyttet SDCC Optimale behandlingsresultater Personcentreret og evidensbaseret tilgang Udvikle morgendagens behandlingsmetoder til bred implementering i sundhedsvæsenet Udgangspunkt i personens ressourcer og behov for at sikre opfyldelse af personlige mål Systematiseret datatilgang Øvrige personer med diabetes i Region H Tæt, integreret samspil i Region H s sundhedsvæsen, der sikrer sammenhængende patientforløb Øget patientrettet forskning og rehabilitering på kommunalt niveau Løfte generelt behandlingsniveau for personer med diabetes Tætte relationer mellem SDCCpersonale og øvrigt diabetespersonale i Region H Løft af folkesundhed ift. diabetes Øget kvalitet og koordineret indsats i forebyggelse af diabetes og diabeteskomplikationer Flere sårbare personer sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer Forebyggelsesindsats, der er på forkant med nyeste udvikling Personer med diabetes og pårørende oplever at være aktiv samarbejdspart i eget forløb i det omfang, de ønsker det Verdensklasse forskning og samarbejde Styrket behandling og klinisk forskning gennem forbedret samarbejde mellem regionens hospitaler, universiteter og andre eksterne aktører Understøtte et sammenhængende sundhedssystem og derigennem den bedste behandling Udføre og understøtte forskning og samarbejde med førende forskningsmiljøer og aktører i Danmark og internationalt Bidrage til vækst i regionen Optimal prioritering af ressourcer til gavn for personer med diabetes Optimal prioritering af begrænsede ressourcer, der indebærer størst mulig effekt Investering i behandlings- og forebyggelsesmetoder, der sikrer de lavest mulige direkte og indirekte sundhedsomkostninger per patient samlet set KPI er (eksempler) Fx morbiditet og mortalitet, fastholdelse af adfærd samt patienttilfredshed Fx morbiditet og mortalitet, fastholdelse af adfærd samt patienttilfredshed Fx prævalens og incidens inden for diabetes Fx specifikke internationale benchmarks Fx effekt ift. dyreste patienter (ressourcesvage, svære komplikationer etc.) II.2.2 OPERATIONELLE SUCCESKRITERIER Med de operationelle succeskriterier opstilles en række konkrete mål, der skal sikre ledelsen et værktøj til at styre den daglige drift, så de overordnede succeskriterier opfyldes. Til hvert af de operationelle succeskriterier knyttes nogle få relevante KPI er. Disse succeskriterier opstilles for hvert af de enkelte aktivitetsområder af den nye ledelse i SDCC i tæt samarbejde med bestyrelsen. Udvikling og implementering af succeskriterierne skal ses i tæt sammenhæng med dels Region H s ambitioner om driftsmålstyring dels det igangværende nationale arbejde med en ny kvalitetsmodel. 11

48 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -12 af 76 II.3 HVOR HØRER PATIENTERNE TIL? II.3.1 BEHOV FOR KONSOLIDERING Den hospitalsbaserede diabetesbehandling i Region H varetages i dag på 11 matrikler med varierende patientvolumen og behandlingstilbud. I tråd med specialeplanlægningen og Hospitalsplanen 2020 sker der en løbende konsolidering af indsatsen. Etableringen af SDCC vil således kunne understøtte de politiske ambitioner for udviklingen af sundhedsvæsenet, fordi centret er tænkt som en drivkraft i at anvende, udvikle og implementere ny viden, nye metoder og nye kompetencer på tværs af sygdomstyper og sektorer. Internationalt er tendensen på diabetesområdet at koncentrere indsatsen omkring færre centre, der har et væsentligt større patientvolumen og spænder bredere i både behandling og forskning. Fordelene ved dette er primært: Udvikling og fremme af ensartede behandlingsforløb på tværs af optageområder og mulighed for subspecialisering inden for diabetesområdet. Bedre sammenhæng dels i livsovergange for børn, unge og voksne med diabetes, dels for diabetespatienter, der udvikler komplikationer i sygdomsforløbet. Kritisk masse i behandlingsaktiviteter og forskning, der sikrer en høj kvalitet og muliggør innovation og hurtig implementering af forskningsresultater i behandlingen. Interne synergier som fx, at uddannelsespersonale får erfaring med en bred vifte af diabetespatienter, og at sundhedspersonale med forskelligt arbejdsfokus får bedre mulighed for udveksle viden indbyrdes. Kapacitet til at udvikle og koordinere tværgående samarbejde med andre institutioner og sektorer. II.3.2 PATIENTTILHØRSFORHOLD I REGION H I Danmark er der på nuværende tidspunkt ca personer med diabetes, hvilket forventes at vokse til patienter i Omkring 80 pct. af patienterne behandles i almen praksis, den resterende femtedel modtager deres diabetesbehandling i hospitalssektoren det gælder især patienter med type 2-diabetes, der har sværere komplikationer, og langt hovedparten af patienter med type 1-diabetes. I hospitalssektoren behandles i dag ca patienter i Region H fordelt på 11 ambulatorier. 4 Af disse er: patienter med type 1-diabetes patienter med type 2-diabetes med komplikationer 800 børn og unge 500 patienter med behov for et højtspecialiseret behandlingstilbud. Intet ambulatorium behandler i dag samtlige patienttyper, og patientvolumen spænder fra ca. 300 på Rigshospitalet, Glostrup til ca på Steno Diabetes Center. Figur II.5 viser, hvilke af regionens hospitaler personer med diabetes foreslås tilknyttet fra Diabetesforeningen 4 Patientantallet er baseret på indberetninger fra hospitalerne og tal fra Dansk Voksen Diabetes Database. 12

49 Patienter i Region Hovedstaden 2020 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -13 af 76 Figur II.5 Hvor skal personer med diabetes behandles i fremtiden? Region H (Midt) Optageområder for diabetes Region H (Byen, Syd og Nord) SDCC Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet Hvidovre Hospital Nordsjællands Hospital Bornholms Hospital Type 2 u. kompl. (~85.000) Type 2 m. kompl. (~12.000) hovedfunktion Gestationel diabetes (~300) regionsfunktion Rutinekontakt og kontrol hos egen læge Lokal ambulant kontrol og behandling Lokal obstetrisk afdeling Type 1 u. pumpe (~6.000) hovedfunktion Type 1 m. pumpe (~1.000) hovedfunktion Børn (~800) hovedfunktion Prægestationel diabetes (~200) højt specialiseret funktion Andre, fx insulinresistens (~600) højt specialiseret funktion SDCC Lokal ambulant kontrol og behandling* SDCC Placeres på Rigshospitalet med samarbejdsaftale med SDCC SDCC ( samarbejdsaftale med andre hospitaler i Region H) SDCC Hospitaler i Region H Praktiserende læge *) Nyopdagede tilknyttes SDCC Kilde: Dansk Voksen Diabetes Database; hospitalernes patientdata I henhold til visionsoplægget, som er tiltrådt af Regionsrådet den 18. august 2015, er det målet, at SDCC vil varetage behandling af personer med diabetes i Derudover vil Region H i forbindelse med kommende hospitalsplanrevisioner overveje muligheden for at udvide SDCC's patientgrundlag yderligere, hvor der er fagligt og økonomisk grundlag for det og under hensynstagen til geografisk nærhed for patienten. Optageområdet i 2020 for det kommende SDCC (beskrevet i figur II.5) består af to lag, der referer til Region H s fire plan- eller optageområder (Midt, Byen, Syd og Nord): 1. Kernen i Midt: SDCC behandler alle ambulante patienter fra planområde Midt med type 1-diabetes eller type 2-diabetes med komplikationer inklusive nuværende patienter på Steno Diabetes Center. Denne kerne vil omfatte ca personer med diabetes, som i 2020 behandles på SDCC. 2. Resten af Region H: Centret vil desuden varetage behandlingen af en del af de personer med diabetes, der i øjeblikket hører til planområderne Byen, Syd og Nord: Patienter med type 2-diabetes med komplikationer vil fortsat blive behandlet på alle diabetesambulatorier både for at sikre geografisk nærhed og for at bevare den lægefaglige kompetence til at behandle patienter med diabetes i hvert planområde. Samtidig skal behandlingstilbuddet på SDCC aktivt promoveres, så patienter med type 2-diabetes og komplikationer er opmærksomme på især de supplerende behandlingstilbud på SDCC. Gravide med gestationel diabetes 5, der har behov for insulinbehandling, skal afhængig af deres behandlingssted enten tilgå SDCC eller Rigshospitalet under graviditeten. Efter endt graviditet skal SDCC være en regional drivkraft i opfølgningen på de enkelte patienter for at forebygge, at de udvikler en permanent diabetes. 5 Diabetes opstået under svangerskab. 13

50 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -14 af 76 Patienter med type 1-diabetes (uden pumpe): Nuværende patienter af denne type vil som udgangspunkt gå til ambulant kontrol og behandling på deres lokale diabetesambulatorium. Behandlingstilbuddet på SDCC vil aktivt blive promoveret, så patienterne er opmærksomme på det. Patienter med type 1-diabetes (med pumpe) vil alle blive behandlet på SDCC for at sikre en tilstrækkelig volumen, samle ekspertisen ét sted og dermed muliggøre højt kvalificeret behandling. Patienterne flyttes successivt til SDCC frem mod 2020; målet er at samlingen er gennemført, når byggeriet står klar. Patienter med nydiagnosticeret type 1-diabetes vil fra 2017 alle blive visiteret til SDCC. Børn med diabetes: SDCC vil varetage behandlingen af alle børn med diabetes i Region H. Gravide med præ-gestationel diabetes 6 : Der etableres for disse patienter et samarbejde mellem SDCC og Rigshospitalet, Blegdamsvej. Deres patientforløb skal foregå på SDCC, men kontrollerne under graviditeten foretages udelukkende på Rigshospitalet, Blegdamsvej i samarbejde med SDCC. SDCC vil desuden uændret og som i dag kunne tilbyde behandling af patienter på højt specialiseret niveau, herunder patienter med andre diabetestyper. Herudover har alle læger i og uden for Region H og Region Sjælland mulighed for at henvise patienter til centret. Der udestår en detaljeret drøftelse med Region Sjælland om den konkrete udmøntning af det fremtidige tilhørsforhold for personer med diabetes, bosat i Region Sjælland. I forbindelse med akut indlæggelseskrævende sygdom indlægges patienten som udgangspunkt altid på akuthospitalet i sit planområde. Ovenstående ændringer træder i kraft når den nye bygning ved Herlev og Gentofte Hospital, Herlev bliver taget i brug senest i 2020 (med mindre andet er specificeret i ovenstående, fx personer med nydiagnosticeret type 1-diabetes, der behandles i SDCC-regi allerede fra 2017). Der nedsættes arbejdsgrupper til at afklare flytning og betingelser herfor for de relevante patientgrupper samt til at sikre den nødvendige tilretning af regionens visitationsregler på området. 6 Diabetes hos gravide, der er diagnosticeret inden svangerskabet. 14

51 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -15 af BEHANDLING Behandling dækker både farmakologisk og non-farmakologisk behandling af diabetes samt forebyggelse og rehabilitering. For patienter, tilknyttet SDCC, indledes behandlingen typisk med et forløb i ambulatoriet ved sygdomsdebut efterfulgt af jævnlige kontrolbesøg og et årligt statusbesøg med sideløbende rådgivning og rehabilitering. SDCC samarbejder også med regionens øvrige hospitaler og andre institutioner om at udvikle gode standardbehandlinger og om supplerende behandlingstilbud til deres patienter. Kapitlet beskriver: Ambition og grundprincipper for behandling Standardbehandlingen Den supplerende behandling Samarbejdet om behandling i region H. 1.1 AMBITION OG GRUNDPRINCIPPER FOR BEHANDLING AMBITION Region H s og SDCC s fælles ambition for diabetesbehandlingen er, at hver enkelt person med diabetes, der behandles på centret, på regionens hospitaler og i primærsektoren, modtager diabetesbehandling på højeste internationale niveau samt fagprofessionel rådgivning om at opfylde sine personlige mål med behandlingen. Det vil sige, at de enkelte patientforløb skal planlægges sådan, at de i videst mulig udstrækning tager hensyn til den enkelte persons behov og mål. Dette skal udmønte sig i behandlingsresultater og en patienttilfredshed, der er på højde med eller bedre end på de bedste diabetesbehandlingscentre i verden. Derfor er det også afgørende, at SDCC bidrager til at koordinere og løfte det generelle behandlingsniveau i hovedstadsregionen. SDCC skal indfri ambitionen ved at spille følgende fem roller på behandlingsområdet: 1. Tilbyde og løbende udvikle standardbehandlingen sammen med andre diabetesambulatorier i Region H og i resten af Danmark 7. Standardbehandlingen tager udgangspunkt i det nuværende behandlingstilbud i Region H, der omfatter ambulant diabetesbehandling, undervisning, rehabilitering, screening for og status på sendiabetiske komplikationer. Behandlingen inkluderer både hovedfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner som fx behandling af præ-gestationel diabetes og svær insulinresistens. Standardbehandlingen følger de til enhver tid gældende nationale retningslinjer i forløbsprogrammerne for kroniske syge og type 2 diabetespatienter, samt politiske beslutninger på området. 2. Tilbyde og udvikle et supplerende og udviklingsorienteret behandlingstilbud, der løfter behandlingen både for patienter tilknyttet SDCC og andre patienter i Region H. Supplerende behandling er særlige tilbud, der kan udbydes som en integreret del af et ambulant patientforløb, fx screening for autonom neuropati. 3. Afprøve modeller til at sikre behovsstyrede og effektive kontroller, herunder anvende principper for fælles beslutningstagen med patienten samt IT-støttede personlige forløbsplaner mv. 4. Fungere som vidensbank, styrke videreuddannelsen på diabetesområdet for patienter og sundhedsfagligt personale samt være drivkraften i koordinering og vidensformidling på tværs af hospitaler og sektorer i hele regionen. 5. Udvikle og tilbyde et moderne kvalitetsudviklingsprogram for diabetesambulatorier og -afdelinger i tæt samspil med den nationale og regionale kvalitetsorganisation, herunder relevante kliniske kvalitetsdatabaser. 7 De nationale behandlingsvejledninger udarbejdes af Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). 15

52 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -16 af 76 SDCC s behandlingsindsats skal kobles tæt til centrets aktiviteter inden for forskning, uddannelse og sundhedsfremme. Det skal sikre, at erfaring fra klinikken på den ene side hurtigt indgår i forskning og uddannelse, ligesom forskning og løbende uddannelse på den anden side skal bidrage til at udvikle og implementere nye og bedre evidensbaserede behandlinger, der også er med til at forebygge sendiabetiske komplikationer. Det er således hensigten, at indholdet i standardbehandlingen skal udvides i takt med, at effekten af den supplerende behandling dokumenteres på SDCC og udbredes til andre diabetesambulatorier via de nationale retningslinjer. Også patienterne skal kontinuerligt inddrages i arbejdet med at udvikle behandlingstilbuddene GRUNDPRINCIPPER Følgende seks grundprincipper skal være med til at sikre, at de høje ambitioner indfries: 1. Behandlingen skal sikre bedst mulige resultater for alle patienter. Det betyder både, at behandlingen på SDCC skal være den bedste i verden, og at SDCC skal medvirke til at løfte behandlingsniveauet i hele hovedstadsregionen. 2. Behandlingen skal være personcentreret, i tråd med afsnit II.1.1. Det indebærer, at patientens situation betragtes ud fra et helhedsperspektiv og ikke ud fra et rent sygdomsperspektiv. Behandlingen skal således tage afsæt i patientens aktuelle livsfase, inddrage personens eget perspektiv på behandlingen, afdække personens behov og mål ordentligt samt være kendetegnet ved god kommunikation, stabilitet og tryghed. For patienter på SDCC kræver det et bredt udbud af kliniske faciliteter og behandlingstilbud. At styrke behandlingen af alle personer med diabetes i hovedstadsregionen kræver desuden en tæt koordinering med andre behandlingsområder og med primærsektoren om sammenhængende patientforløb. 3. Behandlingen skal bygge på tværfagligt samarbejde på tværs af behandlingsområder (diabetesteam), behandling i andre sektorer, klinisk forskning og sundhedsfremme. Det indebærer, at en del af behandlernes tid på SDCC dedikeres til at deltage i og bidrage til forskning, uddannelse og tværfagligt og koordinerende arbejde, herunder styrke relationerne til det øvrige diabetespersonale i Region H. 4. Nye behandlingsmetoder skal implementeres hurtigt. SDCC er i samarbejde med de øvrige hospitaler ansvarlig for hurtigt at implementere gode forskningsresultater, så alle diabetespatienter i Region H får glæde af dem. Det kræver et tæt indbyrdes samspil mellem SDCC s egne aktiviteter inden for behandling, forskning, uddannelse og sundhedsfremme samt et godt samarbejde med andre relevante aktører i hovedstadsregionen og nationalt. SDCC anvender moderne metoder til løbende implementering af forbedringer, herunder at dokumentere effekter, så virkningsfulde metoder hurtigt kan udbredes til andre diabetesambulatorier i Region H. 5. Kvalitetsudvikling skal drives af bedre patientdata. Som et led i behandlingen og igennem forskningsprojekter på SDCC indsamles patientdata i elektroniske patientjournaler (Sundhedsplatformen). Der arbejdes frem mod, at patienternes oplysninger om eget helbred 8 indarbejdes, og at journalen 9 udvikles til at blive et fælles værktøj for sundhedsprofessionelle og patienter. Dermed kan man løbende evaluere både processer, fx ventetider, og behandlingsresultater, fx fald i nyrefunktion, udvikling af neuropati, sårhelingstid, påvirkning af syn mv. Samtidig kvalitetssikres behandlingsvejledninger og medarbejdertræning kontinuerligt på elektroniske platforme, så ny viden kan formidles til andre behandlere med henblik på løbende videreuddannelse. 6. Alle patienter i regionen skal stilles lige i forhold til behandlingstilbud. SDCC skal i samspil med hospitaler og almen praksis være med til at sikre, at der udvikles et behandlingstilbud af ensartet høj kvalitet til alle patienter i hovedstadsregionen, uanset hvor i regionen behandlingen tilbydes. Patienter i hovedstadsregionen vil i udgangspunktet frit kunne vælge at blive behandlet på enten SDCC eller et lokalt hospi- 8 Patient Reported Outcome Measures (PROM). 9 My Chart i Sundhedsplatformen. 16

53 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -17 af 76 tal, med forbehold for fagligt betingede eller særlige forhold, der er specificeret i regionens specialeplan. På kort sigt skal behandlingens effekt måles på en række forskellige biomedicinske parametre, fx HbA1c (langtidsblodsukker), blodtryk og kolesteroltal, samt epidemiologiske parametre såsom antal tilfælde af hypoglykæmi (lavt blodsukker) eller begyndende komplikationer (fx i øjnene). Så snart det er muligt, inkluderes mere subjektive data som fx Patient Reported Outcome Measures og My Chart. Patienternes oplevelse af den indsats, som SDCC yder, skal løbende belyses. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med kvalitetsarbejdet i Region H og den internationale udvikling på området. Et supplerende sæt parametre anvendes til at vurdere resultater på områder, hvor effekten af behandlingen først kan ses efter flere år. Disse parametre kan fx være antal amputationer, øjenstatus eller mortalitet. Målet er, at de samme parametre skal følges og anvendes på tværs af hospitalerne i Region H (og nationalt). På den måde skabes et troværdigt sammenligningsgrundlag og dermed et godt fundament for et ensartet højt niveau i behandlingen. SDCC skal via en række projekter være med til at udvikle og afprøve effekten af nye behandlingsmetoder. Når sådanne afprøvninger har tilvejebragt evidens for positive effekter, kan det besluttes at implementere den på SDCC eller bredt i Region H. Udviklingen af nye behandlinger skal også indgå som en del af det formelle samarbejde med hospitalerne i Region H. Figur 1.1 illustrerer den positive cyklus, der løfter behandlingsniveauet på SDCC og i hele Region H. Figur 1.1: Sådan udvikles diabetesbehandling i verdensklasse DE BEDSTE RESULTATER KRÆVER KONTINUERLIG UDVIKLING SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER PÅ SDCC Behandling Resultater (outcomes) Fokus er på at udvikle og implementere morgendagens behandlingsmetoder med patienten i centrum - Der anvendes de mest avancerede og evidensbaserede behandlingsformer - Der skabes ny evidens ved implementering af forskningsresultater - Der benyttes moderne forbedringsmetoder til løbende kliniknære forbedringer. Behandlingen bliver vurderet på, om den skaber outcomes på niveau med de bedste i verden - Måles fx på ABC-indikatorer (HbA1c, blodtryk og kolesterol tal), patientrapporterede data, antal tilfælde af hypoglykæmi, antal amputationer eller overordnet morbiditet/mortalitet. Retningslinjer og anden dokumentation Erfaring fra nye behandlingsmetoder skal dokumenteres og deles - Skal bidrage til at løfte behandlingsniveauet i regionen og på landsplan. 1.2 STANDARDBEHANDLINGEN Beskrivelsen af den fremtidige standardbehandling på SDCC kan opdeles i tre kategorier, der samlet dækker hele behandlingstilbuddet: diabetesbehandling, der varierer efter patienttype forebyggelse af sendiabetiske komplikationer rehabilitering. I alle tre kategorier tilpasses behandlingen til den individuelle patients behov. 17

54 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -18 af 76 Figur 1.2: Generelt behandlingsforløb for en diabetespatient på SDCC Diabetesbehandling Sygdomsdebut Rutinekontroller 2-4 gange årligt Årlig kontrol Forebyggelse af sendiabetiske komplikationer Behandling af senkomplikationer Fortsat behandling Hyppighed afhænger af de konkrete komplikationer Rehabilitering Evt. rehabilitering Fortsat rehabilitering Hyppighed afhænger af de konkrete tilbud Personcentrering af behandlingstilbuddene* Note*: Sårbarhed, sproglige/kulturelle forskelle, komplians mv. betyder dels, at behandlingsforløb ofte må individualiseres, dels at de ikke altid kan gennemføres tilfredsstillende. Kilder: Høringsudkast til forløbsprogram for type 2-diabetes til hospitalerne, almen praksis og kommunerne i Region H; interview med repræsentanter for diabetesambulatorierne; ambulatoriernes hjemmesider. Standardbehandlingen skal, ligesom den supplerende behandling, løbende udvikles og tilpasses i forhold til den enkelte patient for at sikre et personcentreret behandlingsforløb. Både den farmakologiske og den øvrige behandling og forebyggelsesindsats tilpasses, så patienten på en hensigtsmæssig måde tager et aktivt ansvar. Formålet er at opnå det bedst mulige behandlingsresultat også set med patientens øjne DIABETESBEHANDLING Standardbehandlingen for diabetes på SDCC følger de til enhver tid gældende nationale retningslinjer. På SDCC omfatter behandlingen fra 2020 alle diabetespatienter i planområde Midt samt børn, personer med type 1-diabetes med pumper samt højt specialiserede patienter i Region H. Se også afsnit II.3.2. Personer med type 2-diabetes i planområde Midt får fortsat varetaget deres behandling i primærsektoren, frem til der eventuelt opstår senkomplikationer, hvorefter de flyttes over på SDCC. Dette foregår sideløbende med et eventuelt rehabiliteringstilbud. For at sikre alle patienter på SDCC et behandlingsforløb med stor kontinuitet tilstræbes det, at et dedikeret tværfagligt behandlingsteam følger dem hele vejen fra sygdomsdebut til videre behandling. Ved sygdomsdebut for personer med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes indledes forløbet med: vurdering af nøgleindikatorer: HbA1c, blodtryk, kropsvægt, kolesteroltal screeninger for senkomplikationer: øjne, fødder, nyrer, neurologi og det kardiovaskulære system stratificering og behandlingsplan af sygdomsstatus for at planlægge den rigtige behandling. Ved rutinekontrollerne for begge diabetestyper følges nøgleindikatorerne, og eventuelle hjemmemålinger gennemgås. Efter en samtale med patienten om sygdomsforløbet og eventuel benyttelse af rehabiliteringstilbud kan behandlingen og behandlingsmålene justeres. I denne fase er det vigtigt med en kontinuerlig tilbagemelding fra patienten, så diabetessygeplejersken eller -lægen altid har et opdateret billede af vedkommendes situation. 18

55 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -19 af 76 Ved den årlige kontrol udvides rutinekontrollen med de samme screeninger, der blev gennemført ved sygdomsdebut. Her bestemmes det videre forløb, fx om patienten fortsat skal til kontrol på et ambulatorium, og der fastlægges individuelle behandlingsmål. DIABETESBEHANDLING AF PATIENTGRUPPER MED SÆRLIGE BEHOV Visse patientgrupper kræver helt særlige opmærksomhedspunkter i diabetesbehandlingen. Patienter med insulinpumpe: Samlingen af alle patienter i Region H med type 1-diabetes insulinpumper på SDCC gør det muligt at harmonisere behandlingen og samle ekspertisen på et område med hurtig teknologisk udvikling, som det kræver specielle kompetencer at varetage på højeste niveau. Også patienter med type 1-diabetes i pen-behandling anvender i stigende grad Region H's beslutningsstøttesystemer til at fastsætte den insulindosis, de skal tage til og uden for måltiderne; det kræver særlig ekspertise at uddanne patienterne i at anvende og justere disse apparater. Den tætte kobling til udviklingen af sundhedsteknologi skal sikres ved at etablere en teknologisk enhed for forskning og udvikling med udgangspunkt i klinikken (se også afsnit 2.4.4). SDCC s pumpeteam skal ud over behandlingen af patienter på SDCC varetage en forsknings- og udviklingsfunktion. Desuden skal SDCC understøtte akutindlæggelser på akuthospitalerne og Rigshospitalet ved at stille en døgnbemandet telefonrådgivning til rådighed for disse hospitaler. Børn og unge: Målet for behandlingen af børn og unge med diabetes er, at de opnår et så normalt liv som muligt med normal vækst, udvikling og livskvalitet. På SDCC varetages behandlingen af børn og unge i en særlig del af klinikken, hvor de fysiske rammer tager særlig højde for børns og unges behov. Gruppen af børn og unge har et stort alders- og modenhedsspænd; derfor vil de individuelle behandlingsforløb også variere betydeligt. Mange børn debuterer med sygdommen i en tidlig alder og er derfor også afhængige af, at forældre og andre ressourcepersoner spiller med og inddrages i deres behandling i bredeste forstand. Det gælder fx også et socialpædiatrisk team med skoletilbud. På SDCC skal familien hurtigt introduceres til barnets kommende kontaktpersoner (læge og sygeplejerske). Det er så vidt muligt dem, der skal kortlægge og forklare familien behandlingens forløb, herunder såvel indlæggelser som ambulant opfølgning. Samme kontaktpersoner skal så vidt muligt følge familien under akutindlæggelser (fx ved ketoacidose 10 og hypoglykæmi) samt under elektive indlæggelser ved fx kompliansproblemer. Børn og unge med diabetes (både type 1-diabetes og type 2-diabetes) skal behandles af et multidisciplinært børneteam på SDCC 11. Psykologer og socialrådgivere skal også deltage i det daglige arbejde med patienterne og identificere særlige forhold hos barnet og i familien, der kan have indflydelse på den videre behandling, samt bistå med at afhjælpe disse. Ved komplicerede sociale sager, kompliansproblemer, spiseforstyrrelser, depression mv. er det afgørende, at SDCC også samarbejder dels med Børne- og Ungeafdelingens socialpædiatriske team på Herlev og Gentofte Hospital, dels med den kommune, familien bor i. Der skal herudover etableres en ungdomsklinik, der håndterer og støtter de unge med diabetes i overgangsfasen fra barn til voksen. For at skabe større tryghed hos disse patienter er der behov for en langsom indfasning til det diabetesambulatorium, der skal varetage deres fremtidige behandling (se også afsnit 1.3.1). Gravide med præ-gestationel diabetes: Præ-gestationel diabetes kan inddeles i tre faser: før graviditeten, under graviditeten og efter graviditeten. 10 Ketoacidose er en alvorlig, livstruende komplikation til diabetes og omfatter hyperglykæmi (for højt blodsukker), ketose og acidose. 11 Teamet, der er uddannet til at varetage behandling for og kommunikere med børn, består af en diabetessygeplejerske, kontaktlæge, diætist, bioanalytiker, psykolog, socialrådgiver samt en patientkoordinator. 19

56 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -20 af 76 Før graviditeten skal planlægning og patientrådgivning i vid udstrækning foregå på SDCC. For personer med type 1-diabetes er den nuværende rådgivning så veludviklet, at den i høj grad kan foretages lokalt. Personer med type 2-diabetes vil med fordel kunne bruge SDCC's rådgivningstilbud det kan eventuelt også gælde de patienter, der behandles i primærsektoren. Under graviditeten skal alle diabeteskontroller som hidtil foregå på Rigshospitalet, hvor de særlige obstetriske kompetencer er til stede i tæt samarbejde med SDCC. Det vil sikre større kontinuitet for de gravide og dermed potentielt en højere tilfredshed med det samlede forløb. Særligt erfarne læger på SDCC kan efter behov assistere Rigshospitalets medarbejdere i disse konsultationer. Efter endt graviditet skal patienter med præ-gestationel type 1-diabetes igen følges i deres oprindelige ambulatorium. Her skal behandleren i særlig grad være opmærksom på diabetesregulering i forbindelse med amning samt følge op på diabetiske øjenkomplikationer og thyroideafunktion 12. Gravide med gestationel diabetes: Når diabetes opstår under graviditeten, skal der især være fokus den gravides eventuelle insulinbehov samt på opfølgningen efter graviditeten. Det er også vigtigt at koble behandlingen af disse patienter til forskningen på området. Behandlingen af gravide patienter uden insulinbehov varetages på patientens lokale obstetriske afdeling, mens muligheden for at centralisere behandlingen af patienter med insulinbehov på Rigshospitalet bør diskuteres fremadrettet. Efter endt graviditet med gestationel diabetes er der stor risiko for udvikle permanent diabetes. Derfor bør SDCC foretage en klinisk opfølgning og udvikle et kontrol- og interventionssystem, der også omfatter særlige uddannelsestilbud til de nybagte mødre. Den viden, der akkumuleres i kontakten med de gravide patienter, skal overføres til forskningen for at sikre en løbende faglig udvikling på området. Mange af børnene bliver efterfølgende overvægtige, og børn født af mødre med diabetes (både præ-gestationel og gestationel diabetes) er mere disponeret for overvægt og type 2-diabetes. Der udestår en nærmere afklaring af opgavefordelingen imellem de enkelte diabetesambulatorier i Region H og videnscenterfunktionen på SDCC FOREBYGGELSE AF SENDIABETISKE KOMPLIKATIONER Det eksisterende screeningsprogram for senkomplikationer omfatter nyre-, nerve- og øjenscreeninger samt et samarbejde med kardiologi om screening og behandling. Desuden koordineres forløbene nøje med andre behandlings- og komplikationsområder (fx kardiologi og neurologi) og eventuelt med primærsektoren som delte forløb. På den måde kan patientens behov for få og velplanlagte besøg tilgodeses. SCREENING FOR KOMPLIKATIONER SDCC s standard-screeningsprogram for komplikationer skal følge de eksisterende protokoller i Region H for screeninger. Nyrescreening foretages gennem rutinekontrol af urinog blodprøver ved årskontrol. Det samme gælder nervescreeninger, der også aktuelt foretages på årsbasis afhængig af den enkelte patients situation. Endeligt indgår screeningen for diabetiske øjensygdomme ved den årlige status på SDCC. Ud over egne patienter varetager SDCC også graderingen af fundusfotos 13 for alle diabetespatienter i Region H. 12 Skjoldbruskkirtlens funktion. 13 Fotos af øjenbaggrunden. 20

57 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -21 af 76 BEHANDLING FOR KOMPLIKATIONER For patienter med svær nyrefunktionsnedsættelse vil dialysebehandling og andre nefrologiske behandlinger fortsat foregå på de tre nefrologiske afdelinger i Region H: Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Rigshospitalet. Dette imødekommer princippet om patientnærhed 14. Den højtspecialiserede behandling for komplekse nyrebehandlinger, fx transplantationer, vil fortsat blive varetaget på Rigshospitalet, Blegdamsvej, i tæt samarbejde med Endokrinologisk klinik. Diabetespatienter med samtidig svigt af nyrefunktion har ofte svært ved at følge diabetesbehandlingen i diabetesambulatoriet sideløbende med deres behandling af nyresygdommen i et nefrologisk ambulatorium/dialyseafsnit på Herlev og Gentofte Hospital. Dette skal løses ved at opretholde en udgående diabetesfunktion fra SDCC. På Rigshospitalet og på Nordsjællands Hospital etableres fælles ambulatorier med deltagelse af nefrologiske og endokrinologiske speciallæger. Dette skal suppleres med en årlig statuskontrol, hvor patienten bliver tilset på diabetesambulatoriet med adgang til det nødvendige apparatur, fx i forbindelse med øjenscreening og fodstatus. Fremover skal fotokoagulationsbehandling af proliferativ diabetisk retinopati 15 og diabetisk maculaødem 16 samt intravitreal 17 behandling samles på SDCC og udføres af tilknyttet personale fra Rigshospitalet, Glostrup. Derimod skal vitrektomi 18 og anden øjenkirurgi fortsat varetages på Øjenafdelingen på Rigshospitalet, Glostrup. Derudover centraliseres kompetencer til at behandle svær autonom neuropati 19, som fx gastroparese 20, med en samarbejdsfunktion med SDCC (placeringen af specialekompetencer afventer afgørelse fra Sundhedsstyrelsen) REHABILITERING Standardbehandlingens rehabiliteringstilbud på SDCC vil bygge på de nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen (SST). Til patienter med type 2-diabetes finder SST evidens for og anbefaler en sammenhængende og strukturereret livsstilsintervention, der omfatter fire rehabiliteringstilbud: sygdomsspecifik patientuddannelse, diætbehandling, øgning af den fysiske aktivitet samt rygeafvænning 21. For patienter med type 1-diabetes har SST i samarbejde med bl.a. Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) udarbejdet nationale kliniske retningslinjer for behandlingen af voksne 22. Rehabiliteringstilbuddet omfatter behandlingskomponenterne insulin, kost, fysisk aktivitet, patientuddannelse og psykosocial omsorg. Patientuddannelsen bør på SDCC tilbydes individuelt eller i grupper med skræddersyet og kulturelt tilpasset selvforvaltning. Det skal sikre fokus på patientens handlekraft og opstilling af egne mål. Kostbehandling baseres på de nyeste nationale og internationale retningslinjer og bør tilbydes individuelt eller i form af gruppevejledning varetaget af kliniske diætister. Denne behandling tager udgangspunkt i den enkelte patients behandlingsmål, aktuelle kost, livssituation og motivation for at spise sundere. Der findes også eksempler på telemedicinske løsninger, men den gavnlige effekt er endnu ikke tilstrækkeligt dokumenteret. 14 De nævnte nefrologiske afdelinger har også satellitfunktioner på blandt andet Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre Hospital samt på Bispebjerg og Frederiksbergs Hospital, Frederiksberg. 15 Nye blodkar på nethinden. 16 Fortykkelse af nethindens gule plet. 17 Behandling af diabetisk makulaødem. 18 Glaslegemeoperation. 19 Beskadigelse af det autonome nervesystem. 20 Mavesækslammelse. 21 Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2-diabetes (2015). 22 Sundhedsstyrelsen

58 PROJEKTER EVIDENSBASEREDE Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -22 af PERSONCENTRERING Behandlingen på SDCC skal være individualiseret, fleksibel og tage udgangspunkt i patientens aktuelle livsfase i overensstemmelse med det fastlagte grundprincip om personcentreret behandling. Det indebærer, at patientens situation betragtes ud fra et helhedsperspektiv og ikke ud fra et rent sygdomsperspektiv. Patientens værdier, præferencer og ressourcer skal søges afdækket og respekteret. Endvidere indebærer det, at patienten skal være velorienteret om mulige behandlinger og om det videre forløb forud for beslutninger herom. God kommunikation, psykosocial støtte og patientuddannelse er vigtige forhold at tage i betragtning i standardbehandlingen. Det samme er en ordentlig involvering af de pårørende. 1.3 DEN SUPPLERENDE BEHANDLING Supplerende behandlingstilbud er et tillæg til den eksisterende standardbehandling. De supplerende behandlingstilbud på SDCC skal sætte en ny standard for det behandlingsresultat, diabetesbehandling kan opnå, og samtidig løfte og koordinere det generelle behandlingsniveau for alle diabetespatienter i Region H. Også de supplerende tilbud kan deles op i tilbud inden for behandling, forebyggelse af sendiabetiske komplikationer samt rehabilitering. Der er tale om en række veldokumenterede tilbud, der etableres, når de nødvendige fysiske rammer er til stede. Tilbuddene er nøje udvalgt i en omfattende inddragelsesproces, med bidrag fra en lang række fageksperter i Region H. Inden for hver type af tilbud foreslås det, at der desuden etableres projekter, som afprøver, udvikler og skaber evidens for effekten af nye behandlingstilbud og dermed afklarer, om de fremover skal indgå i behandlingspakken. De projekter, der nævnes, er en foreløbig bruttoliste, der løbende kan udvides med nye forslag, ligesom udformningen af de enkelte projekter skal konkretiseres. Opdelingen af supplerende behandlingstilbud er vist i figur 1.3. Figur 1.3: Supplerende behandlingstilbud på SDCC og i Region H Intensive forløb Diabetesbehandling Hjemmeblodtryksmonitorering 24/7-telefon til akut rådgivning (af patienter og sundhedspersonale) Udvidet åbningstid Akuttider Afdeling til kvalitetsarbejde Forebyggelse af sendiabetiske komplikationer Screeningstilbud på SDCC: - Hjertets autonome innervation Udvidelse af screeningstilbud i Region H: - Måling af vibrationssans med Bio- Thesiometer (alle patienter) - Udvidelse af forebyggende behandling i fodklinikker Screeningstilbud til patienter i primærsektoren: - Måling af vibrationssans med Bio- Thesiometer, forbyggende behandling i fodklinik, øjenundersøgelse (hvert 2. år) og nyrestatus Rehabilitering Kostbehandlingskurser Motionstilbud Ungdomsklinik Støtte til sårbare grupper Drop-in-konsultationer Mobile teams Odontologisk screening (af nydebuterede og risikogrupper) Screening for hjertesygdomme Behandling af nyresygdomme Screening for søvnapnø Screening for psykisk sygdom Behandling af rygere 22

59 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -23 af DIABETESBEHANDLING Hensigten med den supplerende diabetesbehandling er at understøtte og med tiden udvikle standardbehandlingen gennem særlige initiativer, der tager hånd om patienternes individuelle sygdomsforløb og styrker deres aktive involvering i det. EVIDENSBASEREDE TILBUD Intensive forløb: Initiativet indebærer, at diabetespatienter kan henvises fra andre hospitaler og primærsektoren til intensive forløb på SDCC. De intensive forløb, som i dag er etablerede på SDC i Gentofte, vil derved blive tilgængelige for patienter fra hele hovedstadsregionen. Disse forløb omfatter blandt andet følgende eksisterende kurser på SDC: 1-års program for nyopdagede patienter med type 1-diabetes Kortere sensorforløb for dysregulerede patienter på dagshospital Forløbsprogram for hypoglykæmi Et brush up -kursus for personer med type 1-diabetes. Forløbene suppleres af et udvidet udbud af kurser, som andre diabetesambulatorier også kan henvise til. At samle patienter på tværs af hele hovedstadsregionen sikrer også en tilpas stor volumen til at tilbyde specialiserede gruppeforløb, der er målrettet forskellige patientgrupper og behandlingstyper. Flere patientgrupper vil desuden få mulighed for, at deres pårørende kan deltage på kurserne. Hjemmeblodtryksmonitorering: Dette tilbud gives til alle patienter i henhold til Dansk Kardiologisk Selskabs anbefaling. Initiativet indebærer, at man i større omfang benytter sig af døgnblodtryks- og hjemmeblodtryksmålinger. Tilbuddet vil især være relevant for nyhenviste patienter, patienter mistænkt for forhøjet blodtryk inden behandlingsstart samt for patienter med påvist lavere eller højere blodtryk hjemme end i klinikken. Tilbuddet vil kræve en moderat forøgelse af apparaturparken, der dog kan begrænses af, at flere patienter selv investerer i det anbefalede apparatur. 24/7-telefon til akut rådgivning: Telefonisk rådgivning udbydes til både patienter og sundhedsfagligt personale på andre hospitaler og i primærsektoren. Patienterne vil primært blive rådgivet af en sygeplejerske med en speciallæge som bagvagt. Den telefoniske rådgivning vil omfatte særskilte linjer til henholdsvis børn, voksne og sundhedsfagligt personale i både primær- og sekundærsektoren. Sidstnævnte gruppe kan fx modtage rådgivning om specialiseret behandling af pumpepatienter, fodsår mv. Udvidet åbningstid: Tilbuddet skal foreløbig etableres én hverdag om ugen for alle patienttyper, som her vil kunne modtage samme behandlings- og screeningstilbud som i den normale åbningstid. Undersøgelser på SDC viser, at 10 pct. af patienterne vil foretrække en konsultation uden for den normale åbningstid. Det tilsigtes, at åbningstiden efterhånden udvides i flere af ugedagene, samt at børn og unge får mulighed for behandling i weekenderne, så den påvirker fx deres skoledag mindst muligt. Akuttider: Særlige akuttider til patienter på SDCC skal sikre et let tilgængeligt behandlingstilbud uden lang ventetid. De akutte tider bemandes af en sygeplejerske, der fungerer som flyver i ambulatoriet. Akuttiderne kan også være med til at dække eventuelle overbookninger og på den måde modvirke forsinkelser i ambulatoriet. Afdeling til kvalitetsarbejde: SDC har i dag medarbejdere med grundig indsigt i de kliniske databaser, der anvendes i behandlingen (EPJ, LABKA m.fl.). Disse funktioner skal videreføres til SDCC og bistå personalet på alle regionens behandlingssteder med at udtrække patientdata, udføre dataanalyser og -rapportering, vedligeholde og udvikle behandlingsprocedurer samt rapportere til centrale kliniske databaser. 23

60 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -24 af 76 PROJEKTER Ungdomsklinik: Klinikken skal sikre overgangen fra barn til ung og fra ung til voksen. Som udgangspunkt vil aldersgrænsen fra barn til ung være 16 år og fra ung til voksen 24 år. Klinikken varetager dermed behandling af patienter i alderen år, der ofte kræver særlig støtte og opmærksomhed. Derfor skal samarbejdet også udbygges mellem sundhedsfagligt personale for børn og for voksne med speciel interesse for unge eventuelt suppleret med tværfaglig uddannelse på området. I overgangsfaserne skal diabetessygeplejersken og kontaktlægen, der overdrager patienten fra børne- til ungdomsklinikken og fra ungdoms- til voksenklinikken, have en fælles kontakt med både patienten og den modtagende afdeling, så patienten føler sig tryg i overgangsfasen, der vil kunne strække sig over en længere periode. Støtte til sårbare grupper: Sårbare patienter dækker over mennesker med mange og forskellige behov. Særlige grupper er de psykisk syge, fodsårspatienter, misbrugere, multisyge samt personer med anden etnisk baggrund og dårlig egenomsorg. Indsatsen over for disse sårbare patienter skal styrkes via et samarbejde med og en opkvalificering af medarbejdere ansat i psykiatrien og almen praksis samt socialrådgivere og andre medarbejdere i kommunerne. Forskningen på dette område foretages af SDCC Sundhedsfremme i samarbejde med klinikken. Drop-in-konsultationer: Denne typer af konsultationer er især rettet mod de komplicerede patienter, og behovet for dem må vurderes løbende både i forhold til patienternes efterspørgsel og klinikkens arbejdsgange. I første omgang åbner Sundhedsplatformen mulighed for, at patienten selv kan booke tid til en konsultation; dét vil ikke være direkte drop-in, men dog ofte give patienten mulighed for at komme hurtigt til. Ved akutte situationer vil der altid være en sygeplejerske eller læge, der kan varetage situationen på SDCC. Mobile teams: Mobile teams med SDCC-medarbejdere etableres til at behandle blandt andre sårbare patienter i nærmiljøet, fx i botilbud. Desuden skal der ske en opkvalificering af hjemmesygeplejerskerne, som også i dag besøger patienterne i diabetesbehandlingen på SDC. Brugen af telemedicin og telefonrådgivning spiller også en vigtig rolle i forhold til at støtte op omkring de mobile teams' besøg. Implementeringen af Sundhedsplatformen på Region H s hospitaler vil generelt hæve kommunikationsniveauet med patienterne, men dette skal udnyttes og udvikles yderligere gennem en række projekter FOREBYGGELSE AF SENDIABETISKE KOMPLIKATIONER Den altoverskyggende del af sygdomsbyrden ved diabetes skyldes senkomplikationer, som i alt væsentligt udgøres af skader i de store og de små kar. I de seneste årtier er der sket store fremskridt i behandlingsmulighederne for disse tilstande, hvis de identificeres i de tidlige stadier. Globalt er der derfor fokus på screeningsprogrammer for diabetisk retinopati, nefropati og neuropati, og sådanne programmer har også været etableret på SDC og i de øvrige diabetesklinikker i Region H med nogle forskelle klinikkerne imellem. EVIDENSBASEREDE TILBUD Screeningstilbud på SDCC: SDCC viderefører SDC s tilbud om forebyggende behandling på fodklinikken, hvor tilknyttede fodterapeuter rådgiver i fodpleje, og hvor der er et værksted til at fremstille fodindlæg. Derudover skal det årlige screeningstilbud på fodklinikken omfatte måling af vibrationssans (med Bio-Thesiometer), fodpuls mv. For at sikre en tidlig opsporing af kardiologiske komplikationer vil alle patienter også få tilbudt en konkret vurdering af hjertets autonome innervation. Udvidelse af screeningstilbud i Region H: Det er besluttet i Region H at etablere avancerede fodklinikker med multidisciplinære teams på alle akuthospitalerne og Rigshospitalet, 24

61 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -25 af 76 hvorfra alle patienter regelmæssigt screenes mindst én gang årligt og får målt vibrationssans med Bio-Thesiometer samt får hurtig behandling for mindre fodsår. Behandlingen af mere kroniske og komplicerede fodsår og Charcotfod henvises til sårcentret på Bispebjerg, Frederiksberg Hospital, Bispebjerg og andre relevante ortopædkirurgiske afdelinger i meget svære tilfælde. Måling af vibrationssans med Bio-Thesiometer foretages systematisk som den normale del af alle patienters årskontrol; der skal være en klar definition af de opgaver, som udføres, herunder kriterier for, hvornår værdierne er høje nok til at sende patienten videre til fodklinikken. Den forebyggende behandling på akuthospitalernes ambulatorier i Region H skal udvides. Standardniveauet for regionens fodklinikker er beskrevet i SFR Endokrinologis 23 anbefalinger, der bygger på en stratificering af patienterne. Sværhedsgraden af sår afgør, om patienten behandles i hovedfunktion (basal behandling), i Multi- Disciplinært Team (endokrinologisk vurdering), under en specialiseret funktion (svære tilfælde) eller i karkirurgisk regi (kirurgisk indgreb). Der mangler dog stadig en konsekvent implementering af retningslinjerne på samtlige klinikker 24 et arbejde, SDCC vil bistå med efter aftale med en arbejdsgruppe der afdækker det præcise behov. Fodklinikkerne skal omfatte de behandlingstilbud, der i dag eksisterer på SDC, og fodterapeuterne skal organisatorisk være knyttet til SDCC for at sikre en ensartet behandling på tværs af Region H. Den enkelte patient skal have mulighed for fodscreening mindst én gang om året, og der skal derudover være mulighed for akutmodtagelse i de enkelte klinikker. Screeningstilbud til patienter i primærsektoren: Cirka 80 pct. af alle personer med diabetes i Region H modtager deres behandling i primærsektoren. Som et supplement til det eksisterende tilbud i primærsektoren skal diabetespatientens praktiserende læge kunne henvise til en årlig pakke af samdagsscreeninger. Såfremt det tilvælges af patienten vil screeningen foregå på et diabetesambulatorium og kan omfatte fødder, neuropati og øjne (hvert andet år). Alle screeninger foretages samlet samme dag, så det bliver lettest muligt for patienten. Undersøgelsesresultaterne sendes direkte til patientens egen læge, der varetager den fornødne dataopsamling. PROJEKTER Odontologisk screening: Diabetespatienter har en veldokumenteret hyppighed af infektioner og vævsnedbrydning i mundhulen, hvilket indebærer en betydelig sygdomsbyrde. Der er behov for at udvide og systematisere odontologiske screeninger, der kan diagnosticere diabetespatienter og forebygge odontologiske følgetilstande (specielt paradentose). Der er generelt meget lidt fokus på området i Region H i dag, både inden for behandling og forskning. Odontologisk screening etableres derfor som et projekt på SDCC for dysregulerede patienter (udvalgte patientgrupper) med henblik på at skabe evidens for en positiv effekt af screening. Derudover kan patienter ved sygdomsdebut få en screening foretaget af en tandplejeassistent. For behandling af odontologiske sygdomme henvises til tandlæger. Screening for hjertesygdomme: Skjult hjertesygdom er et betydeligt problem hos diabetespatienter, især i forhold til iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og atrieflimren. Der skal etableres et tættere samarbejde med kardiologi med henblik på at udvikle et optimeret screeningsprogram for diabetespatienter med hjertekarsygdom, herunder en anbefaling af screeningsmåde (fx MR-scanning af hjertet). Derudover bør der tages elektrokardiogram (EKG) på alle patienter, når de henvises til SDCC, fulgt op af en lægevurdering. Ved mindste mistanke om kardieliskæmi og/eller hjertesvigt skal der kunne henvises akut til relevant kardiologisk udredning. Behandlingen bør foregå i tæt samarbejde 23 Sundhedsfagligt Råd for Endokrinologi. 24 En evaluering af den nuværende implementeringsgrad er i gang. 25

62 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -26 af 76 med henholdsvis klinisk fysiologisk og billeddiagnostisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, Herlev. Behandling af nyresygdomme: Den nuværende samarbejdsmodel mellem diabetesklinikkerne og de nefrologiske afdelinger skal optimeres med udgangspunkt i aftalen "Det gode patientforløb" fra Som en del af dette optimeres og stratificeres overgangen fra diabetologien til nefrologien med klare ansvarsfordelinger, fælleskonsultationer samt deling af kompetencer mellem specialerne. Nøgleordet for en forbedret behandling af patienter med fremskredne nyrekomplikationer (prætransplantationskandidater) er fællesambulatorier med både nefrologer og diabetologer. De to sundhedsfaglige gruppers samlede viden vil kunne kvalificere behandlingen af komplekse patienttilfælde, hvor begges specialviden er afgørende, og gøre den til et mere sammenhængende forløb for patienten. Screening for søvnapnø: Skønsmæssigt lider pct. af diabetespatienter af søvnapnø, og gruppen af patienter med søvnapnø har både en højere dødelighed og en lavere generel livskvalitet. Før en sådan screening indføres på SDCC, kræver det dog en evidensundersøgelse af selve behandlingen. Hvis screeningen indføres baseret på evidens, vil det blive en fast del af konsultationerne at spørge patienterne om problemer med dårlig søvn eller snorken. De deltagende diabetespatienter vil blive screenet ved hjælp af måleredskaber, som bæres under søvn i to-tre nætter. På SDCC bliver målingerne gennemgået sammen med patienten, og er de positive, henvises patienten til behandling på specialklinik REHABILITERING Rehabiliteringstilbud er afgørende for at løfte den samlede behandling og forebyggelse af diabetes og er et nødvendigt element i en personcentreret tilgang. EVIDENSBASEREDE TILBUD Kostbehandlingskurser: Der skal tilbydes kost- og diætkurser på SDCC til centrets patienter i lighed med det tilbud, der aktuelt tilbydes på SDC af kliniske diætister. Dette inkluderer basale og udvidede kurser i kulhydrattælling samt vægttabskurser for alle diabetestyper med mulighed for implementering af nye evidensbaserede kostbehandlingsprogrammer. Der skal være særlig fokus på at udvikle patientens færdigheder på kostområdet, så patienten lettere integrerer en sundere livsstil i sin hverdag. SDCC's fysiske rammer til at undervise i, udvikle og træne disse færdigheder er af stor betydning, herunder et integreret undervisning- og produktionskøkken Motionstilbud: I Region H er det standardbehandling for patienter med type 2-diabetes at give motionstilbud i mindst 12-ugers forløb. Det supplerende behandlingstilbud på SDCC til centrets patienter vil desuden give patienter med type 1-diabetes mulighed for at teste motionsdyrkning i sikre rammer. Motionsforløbet tilbydes SDCC s patienter samt patienter, der er henvist fra andre hospitaler. For alle patienttyper vil der blive lavet individuelle motionsprogrammer, der tager højde for sygdomssituationen, og der vil blive foretaget kontinuerlige tests til forskningsbrug. Det er derfor vigtigt, at centret har det nødvendige udstyr til både træning og tests, kan rumme alle slags patienter, har både fysioterapeuter og idrætsfysiologer tilknyttet samt får udviklet attraktive tilbud til patientgrupper, der ofte takker nej til motion. Som en del af tilbuddet skal patienterne sluses kontrolleret ud til deres egne træningsmiljøer med efterfølgende tests på SDCC. Lokaler til motionstilbud og kostbehandlingskurser bør placeres tæt på hinanden, for at skabe mulighed for kombinerede forløb. 26

63 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -27 af 76 PROJEKTER Screening for psykisk sygdom: For at øge opsporingen af psykiske lidelser hos diabetespatienter samt sikre et mere relevant tilbud til patienter med en diagnosticeret psykisk sygdom etableres der et samarbejdsprojekt med Psykiatrisk Center. Projektet fokuserer dels på screening for psykiske lidelser, dels på særlige behandlingstilbud til psykiatriske patienter med diabetes. Behandling af rygere: Behandlingen vil foregå som en integreret del af de generelle livsstilskurser, som introduceres i en ny udvidet kursuspakke i det intensive forløb (se også afsnit 1.3.1). Behandlingen foregår i et tæt samarbejde med kommunerne, der i dag er ansvarlige for tilbud om rygeafvænning. 1.4 SAMARBEJDET OM BEHANDLING I REGION H I det følgende beskrives rammerne for det fremtidige samarbejde om at udvikle diabetesbehandlingen i hovedstadsregionen, herunder hvordan samarbejdet kan være med til at sikre et højt kompetenceniveau på tværs af sektorer. SDCC skal samarbejde med aktørerne inden for diabetesbehandling og rehabilitering i både den primære og sekundære sektor, da formålet er at sikre et personcentreret behandlingstilbud i verdensklasse for alle diabetespatienter. For at understøtte samarbejdet afsættes der to puljer i SDCC-regi: En pulje til Steno Partners, der skal sikre etableringen og udviklingen af samarbejdsrelationerne mellem områdehospitalerne (se også afsnit II.1.4) En pulje, der skal understøtte initiativer i primærsektoren samt hjælpe med tidlig opsporing af personer med diabetes RAMMERNE OM SAMARBEJDET Samarbejdet om at udvikle diabetesbehandlingen i hovedstadsregionen tager udgangspunkt i de eksisterende samarbejdsfora: Sundhedsfagligt Råd for Endokrinologi (SFR Endokrinologi) og Diabetesudvalget. Etableringen af SDCC vil således ikke ændre den nuværende struktur afgørende, og SDCC vil blive repræsenteret i begge disse fora. Diabetesudvalget og SFR Endokrinologi: Diabetesudvalget skal på et overordnet plan være med til at understøtte ambitionerne for SDCC og udviklingen af samarbejdet med hospitalerne. Det vil blandt andet ske via faglig rådgivning samt anbefalinger og indstillinger til ledelsen på SDCC og hospitalerne. Derudover anbefales det, at Diabetesudvalget skal være med til at understøtte en kontinuerlig udvikling af den nuværende samarbejdsmodel i og mellem forskellige diabetesteams på tværs af SDCC og regionens hospitaler. Endelig spiller Diabetesudvalget en rolle i forbindelse med den løbende revision af den nationale behandlingsvejledning, der blandt andet kan følge af den evidens for supplerende behandlingstilbud, SDCC leverer. I Region H vil reviderede behandlingsvejledninger typisk blive diskuteret i SFR Endokrinologi, hvorefter de specialeansvarlige læger på regionens hospitaler vil blive fagligt opdateret og bedt om at sikre implementeringen på hospitalerne. Såfremt ændringen har ressourcemæssige implikationer, skal den tillige drøftes og besluttes i ledelsessystemet. SDCC-afdeling til kvalitetsarbejde: Det anbefales, at klinikken på SDCC skal have en koordinerende kvalitetsenhed, som kan understøtte udviklingen af diabetesbehandlingen i Region H. Hensigten er, at SDC s nuværende kvalitetsmodel med real time - patientdata skal udbredes til resten af hospitalerne i Region H. SDCC s kvalitetsenhed skal arbejde sammen med en ansvarlig kontaktperson på hvert hospital for at sikre analytisk bistand til at udtrække rapporter samt indrapportere lokale kvalitetsdata, der understøttes af Sundhedsplatformen. På baggrund af disse data skal SDCC indgå i arbejdet med evaluere det aktuelle kvalitetsniveau i Region H og i samarbejde med de enkelte hospitaler identificere områder, hvor kvaliteten kan forbedres. 27

64 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -28 af ET HØJT FÆLLES KOMPETENCENIVEAU SDCC skal med kompetencestøtte og tilbud om målrettet kompetenceudvikling især bistå andre hospitaler i Region H med at sikre et højt kompetenceniveau hos de sundhedsprofessionelle. Det gælder både i patientbehandlingen og i rådgivningen af patienter og pårørende. KOMPETENCESTØTTE Kompetencestøtte i behandlingen af diabetespatienter på SDCC kan være særlig relevant i følgende scenarier: Akutindlæggelse af patienter med type 1-diabetes og insulinpumpe: Behandlingen varetages på akuthospital/rigshospitalet, men understøttes af SDCC's vejledninger om pumpebehandling samt en døgnåben hotline på SDCC. Diabetespatienter indlagt med andre sygdomme: Diabetesbehandlingen varetages decentralt med en tilsynsfunktion fra det endokrinologiske speciale på det pågældende hospital. I dag varetager regionens hospitaler denne funktion på mange forskellige måder. Det kunne med fordel koordineres, så det var muligt undersøge, hvilken model der har den bedste effekt på behandlingen af disse patienter. Diabetespatienter med andre endokrinologiske sygdomme fra planområde Midt: Behandling for andre endokrinologiske sygdomme varetages på det endokrinologiske ambulatorium på Herlev og Gentofte Hospital og understøttes i det nødvendige omfang af SDCC s personale, der varetager diabetesbehandlingen via samarbejdsaftaler. KOMPETENCEUDVIKLING Samarbejdet om kompetenceudvikling på tværs af Region H spænder vidt fra fælles retningslinjer og dialog til gensidige, fokuserede ophold og delestillinger. Der bør på SDCC og de andre hospitaler være et mindre antal stillinger i klinikkerne, der er øremærket til fokuserede ophold, hvor medarbejdere fra både SDCC og de andre hospitaler kan knyttes til en anden arbejdsplads i tre til seks måneder. En sådan ordning vil fremme vidensudveksling på tværs af de forskellige diabetesambulatorier og som sidegevinst understøtte samarbejdet om uddannelse, sundhedsfremme og forskning. Det forventes, at hvert hospital fastsætter et vist antal delestillinger for sundhedspersonalet. For sundhedsfagligt personale på SDCC og de øvrige hospitaler skal kompetenceudvikling inden for diabetesbehandling foregå via et fælles postgraduat uddannelsestilbud, der drives af SDCC. Ambitionen er, at efteruddannelsen af læger, sygeplejersker, fodterapeuter, diætister osv. løftes til samme høje niveau på tværs af hovedstadsregionen og i højere grad end i dag formaliseres i veldefinerede forløb. Det gælder fx også kurser på diabetesteknologiske områder, hvor det er vigtigt at have samme kompetenceniveau på tværs af regionens hospitaler (se også kapitel 4). 28

65 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -29 af KLINISK FORSKNING Klinisk forskning dækker over den patientnære forskning i diabetesrelaterede emner. Den kan både føre til bedre forebyggelse i form af tidlig opsporing af personer med særlig høj risiko samt til udvikling af nye evidensbaserede behandlingsmetoder. Målet med den kliniske forskning er direkte eller indirekte at skabe effekt og værdi for den enkelte patient. Dette kapitel beskriver dels den patientnære forskning, der skal foregå på SDCC, og som omfatter klinisk epidemiologi, patofysiologi og systemmedicin, kliniske studier, sundhedsteknologi og tværfaglig klinisk forskning, dels samarbejdet med andre relevante forskningsmiljøer på hospitaler, universiteter og professionshøjskoler. Kapitlet beskriver: Ambition og grundprincipper for klinisk forskning Diabetesforskning i hovedstadsregionen SDCC s rolle og samarbejdsmodel inden for forskning Den fremtidige forskning i hovedstadsregionen Forskningens infrastruktur Interne og eksterne forskningsmidler. 2.1 AMBITION OG GRUNDPRINCIPPER FOR KLINISK FORSKNING AMBITION Hovedstadsregionen er et af verdens førende miljøer inden for patientnær, klinisk diabetesforskning, men potentialet er endnu større. SDCC skal være med til at skabe et markant samlet løft og en stærkere sammenhæng i forskningsindsatsen på tværs af kliniske og basale forskningsmiljøer på hospitaler, universiteter og professionshøjskoler i regionen. Etableringen af SDCC er båret af en helhedstænkning om en samlet styrkelse af infrastrukturen for behandling, forskning, forebyggelse og uddannelse via et endnu tættere samarbejde mellem regionens hospitaler og øvrige vidensinstitutioner. Med en stor patientpopulation, en topmoderne infrastruktur og et højt vidensniveau vil det være muligt at realisere nye videnskabelige samarbejder på højeste internationale niveau. Ambitionen er at skabe et samlet økosystem for diabetesrelevant forskning i verdensklasse i hovedstadsregionen med det formål at forbedre forebyggelsen og udvikle morgendagens personcentrerede behandlingsmetoder. På den måde understøtter etableringen af SDCC også Region H s vision om et sammenhængende sundhedsvæsen med patientbehandling på internationalt topniveau. SDCC vil således ikke alene understøtte de politiske målsætninger i både Hospitalsplan 2020 og i Sundhedsaftalen , men også flere af målsætningerne i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS). 29

66 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -30 af 76 Diabetesforskning er typisk en kombination af etablerede forskningsdiscipliner og forskning i specifikke emner. Inden for hver af de forskningsdiscipliner, der er vist i figur 2.2, findes en række diabetesrelaterede emner, hvor hovedstadsregionen allerede har et højt forskningsniveau i en international sammenligning. Det er vigtigt at udnytte og tage afsæt i disse styrkeområder, samtidig med at forskningen på udvalgte områder skal generere nye, førende forskningsfelter. SDCC skal prioritere en forskningsindsats, der ligger i krydsfeltet mellem på den ene side Region H s nuværende kompetencer og på den an- Figur 2.1: Fra verdensklasseforskning VERDENSKLASSE til bedre resultater AFLEDTE for patienterne PRODUKTER AF FORSKNING VERDENSKLASSE FORSKNING VERDENSKLASSEFORSKNING AFLEDTE EFFEKTER Basalforskningsmiljøer forskningsmiljøer Øvrige Innovation, retningslinjer & anden Øvrige Basalforskningsmiljøer forskningsmiljøer Innovation, dokumentation retningslinjer og anden Translationel, klinisk forskning Translationel, på klinisk SDCC forskning dokumenteret viden Implementering er et interim succeskriterie Forskningsresultater Output Verdensklasse Behandling, behandling, sundhedsfremme sundhedsfremme og uddannelse og uddannelse i verdensklasse BFI* point er et kortsigtet succeskriterie Bedre outcomes er et langsigtet succeskriterie Publikationer Publikationer Bedre samlet resultat Patientoutcomes for patienterne og samfundsoplysning *BFI = Den Bibliometriske Forskningsindikator GRUNDPRINCIPPER SDCC skal følge en række grundprincipper for sit eget virke og for udviklingen af samarbejdet med andre forskningsmiljøer på hospitaler, universiteter og professionshøjskoler samt med virksomheder i hovedstadsregionen: 1. Personer med eller i risiko for at udvikle diabetes skal være i centrum i den kliniske forskning. Derudover skal forskningen være high reward, innovativ, translationel, i udvalgte områder tværfaglig og altid med afsæt i en stor patientvolumen, der er fundament for en høj forskningskvalitet. 2. Resultater fra den kliniske forskning skal implementeres hurtigt i behandling. Det er afgørende, at basalforskning bliver omsat til klinisk forskning, og at klinisk forskning bliver implementeret i behandlingen. Målsætningen er, at forskningen på kort sigt fører til bedre retningslinjer i behandlingen og på lang sigt bedre resultater for patienterne. 3. Strategien for den kliniske forskning skal være integrerende og dynamisk. Strategien skal omfatte både SDCC og Steno Partners, og forskningen skal foregå i tæt samarbejde mellem SDCC s tilknyttede forskere, associerede forskningsmiljøer samt industrien og andre samarbejdspartnere både regionalt, nationalt og internationalt. 4. Den kliniske forskning skal bidrage med forskningspublikationer af høj kvalitet og med høje bibliometriske scorer. Det skal sikres via samarbejder med nationale og internationale aktører, herunder industrien. 5. En topmoderne infrastruktur skal understøtte den kliniske forskning. Det gælder blandt andet de fysiske rammer og dataplatformen og skal sikres gennem et tæt samarbejde med universiteter og hospitaler om at udnytte faciliteter. 6. Grundbevillingen skal sikre kontinuitet og kvalitet i SDCC's forskning, og den ambitiøse målsætning er at tiltrække eksterne bevillinger, der i omfang matcher størrelsen af grundbevillingen DIABETESFORSKNING I HOVEDSTADSREGIONEN 30

67 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -31 af 76 den side de mere "risikable" forskningsfelter, der ventes at blive afgørende for at kunne forbedre behandlingstilbuddet. Figur 2.2: Forskningsdiscipliner i et diabetesforløb Patofysiologi og systemmedicin Hvad sker der i kroppen i de forskellige stadier i sygdomsforløbet? Kroppens mekanismer Niveau: Individ, fysiologisk, molekylært Metode: Fx eksperimentelle modeller/computer modeller Kliniske studier Hvad gør vi ved patienten i de forskellige stadier i sygdomsforløbet? Diagnosticeringsværktøjer, behandlingsmetoder Niveau: Individ Metode: Fx randomiserede kliniske forsøg, andre kliniske studier Sundhedsteknologi Hvordan forbedres behandlingen og bremses sygdomsprogressionen? Sundhedsteknologiske behandlingsløsninger Niveau: Individ Metode: Gennemprøvning i behandlingsstudier Rask Sygdomsdebut Komplikationer Hospitalisering Klinisk epidemiologi Hvorfor bevæger patienter sig mellem stadier i sygdomsforløbet? Risikofaktorer/årsager Niveau: Individ, familie, lokalt, nationalt, internationalt Metode: Fx observationsstudier/ biostatistiske analyser Hovedstadsregionen er hjemsted for en række forskningsmiljøer på institutioner, universiteter, hospitaler og i virksomheder, der tilsammen udgør en stærk forskningsakse inden for en lang række diabetesrelaterede emner. SDC fokuserer bredt på translationel forskning med fokus på at forstå, forebygge og behandle diabetes og sygdommens afledte komplikationer. Andre hospitaler og institutter har et mere snævert fokus. Traditionelt har de mere teoretiske forskningsinstitutioner som KU og DTU været stærke inden for basalforskning, herunder patofysiologi og systemmedicin, mens den kliniske forskning især har fundet sted på regionens hospitaler og SDC, der kan trække på et bredt patientgrundlag. Blandt de specifikke emner inden for diabetesforskningen, hvor hovedstadsregionen har høje kompetencer på tværs af forskningsdisciplinerne, kan nævnes: årsagssøgende epidemiologi, tarmsystemet, genetik, celleøer, muskelfysiologi samt nyre-, kardiovaskulære og øjenkomplikationer. Diabetesforskningen i hovedstadsregionen står med en række udfordringer og uudnyttede muligheder som fx: Et fragmenteret forsknings-økosystem med mange små forskningsmiljøer Utilstrækkeligt fokus på translationel forskning Begrænset international synlighed Manglende udnyttelse af det fulde patientgrundlag Utilstrækkelig brug og deling af infrastruktur. Der er dog samtidig og særlig i kraft af etableringen af SDCC gode muligheder for at realisere større synergier mellem de forskellige forskningsenheder. Derfor bør SDCC etableres som et koordinerende kraftcenter inden for en række udvalgte områder med højt udviklingspotentiale. På den måde kan de relevante forskningsmiljøer på hospitaler og universiteter samles i et forpligtende, frugtbart samarbejde, der også er med til at positionere Region H internationalt og dermed tiltrække yderligere investeringer og talent til diabetesområdet. 31

68 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -32 af EN SAMARBEJDSMODEL FOR FORSKNINGEN Hovedstadsregionen har med forskningsmiljøerne på hospitaler og universiteter en stærk position inden for basal og klinisk diabetesforskning. Som nævnt er forskningsgrupperne dog ofte relativt små, og der er potentiale for at øget koordinationen og styrke samarbejdet mellem især: basalforskere og kliniske forskere diabetologiske forskningsområder og klinikken klinisk forskning, primærsektoren og den hospitalsbaserede diabetologi SDCC bliver en ny platform for sådanne samarbejder og en mere intensiv interaktion i hele diabetesforskningens økosystem. Centret skal udnytte, styrke og udvikle de kompetencer, der allerede eksisterer, og skal derfor være åben over for forskningssamarbejder, hvor centrets patientpopulation, infrastruktur, ressourcer og kompetencer kan aktiveres. SDCC skal også tilgodese andre regionale forskningsmiljøers behov for at tilgå en større patientpopulation med de unikke muligheder, det giver forskningen. Det er afgørende at SDCC bidrager til en levende videnskabelig dialog på tværs af partnerinstitutionerne samt sikrer at de samlede ressourcer anvendes optimalt. Principperne for SDCC's samarbejder med andre aktører kan sammenfattes i følgende punkter: Tag udgangspunkt i allerede etablerede diabetesforskningsgrupper i Region H Undersøg forskningspotentialet i grænseområder mellem fx basalforskning/klinisk forskning, pædiatri/voksenområdet mv. Opbyg formaliserede samarbejder med andre store forskningsinstitutioner som fx KU og DTU Udnyt mulighederne for at optimere samarbejdet med biotek- og lægemiddelindustrien samt andre industripartnere Hav internationalt udsyn; tag eventuelt afsæt i det nordiske netværk, men udvid siden horisonten Skab klare karriereveje for kliniske forskere; læg vægt på at udvikle og tiltrække forskningstalenter Gør forskningen internationalt synlig med henblik på at tiltrække investeringer, viden og talent. SDCC s samarbejdspartnere kan deles op i to lag: inderkredsen, der udgør Steno Partners, samt en kreds af associerede nationale og internationale partnere. Se figur 2.3. Figur 2.3: SDCC's samarbejdspartnere om forskning Associerede partnere Institutioner og foreninger Institutioner, professionshøjskoler, foreninger og universiteter i hovedstadsregionen Steno Partners Universiteter Virksomheder SDCC Hospitaler i Region H Hospitaler uden for Region H 32

69 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -33 af STENO PARTNERS SDCC s ambition om at skabe et forskningsmæssigt kraftcenter gennem samarbejder fordrer, at SDCC og disse forskningsmiljøer udvikler fælles målsætninger og arbejder med fælles retningslinjer over en lang tidshorisont. Dette skal realiseres via modellen Steno Partners, hvilket i første omgang vil være områdehospitalerne, Rigshospitalet og Bornholms Hospital. Modellen er fundamentet under en formaliseret, forpligtende struktur, der samtidig sikrer stor frihed inden for de enkelte forskningsprojekter. En Steno-partner er en nær samarbejdsinstitution, der har viden og kompetencer til at samarbejde om basalforskning og klinisk forskning med stort potentielt udbytte ( high reward ). Steno-partnerne skal have en samlet ambition og et fælles mål om at løfte niveauet for diabetesforskningen i hovedstadsregionen. Som partner har man samtidig mulighed for at søge Steno Grants-puljen i NNF, der er øremærket til samarbejdsprojekter på diabetesområdet. For at facilitere forskningssamarbejderne mellem Steno-partnerne skal der oprettes et forsknings- og udviklingsorienteret Steno Faculty, der er forankret hos SDCC. Fakultetet skal have særlig fokus på tværfaglig klinisk forskning og være en katalysator for forskningsaktiviteter på alle niveauer. Der skal fx oprettes et Steno Faculty for veletablerede forskere samt et netværk for yngre talenter med fokus på de udfordringer og udviklingsområder, der er relevante for de respektive grupper. Som udgangspunkt skal der afholdes mindst ét større Steno Faculty-møde årligt med Steno DK som vært foruden faglige seminarer og lignende. NNF skal være en aktiv del af samarbejdet på tværs af forskningsaktører og faciliterer i tæt samarbejde med SDCC afholdelsen af møder og symposier i regi af Steno Faculty ASSOCIEREDE PARTNERE De associerede partnere skal samarbejde med SDCC om specifikke projekter, og det er således ikke nødvendigt at samordne aktiviteterne i en rammeaftale. Dette yderste lag udgøres primært af nationale og internationale forskningsinstitutioner. Nationalt: Samarbejdet med andre danske hospitaler, virksomheder og forskningsinstitutioner vil blandt andet handle om at iværksætte større kliniske studier. Et nationalt netværk af diabetescentre med SDCC som samlingspunkt vil fx lette vejen for virksomheder, der vil gennemføre kliniske studier. Ved at kombinere de forskellige forskningsmiljøers patientkohorter vil man formentlig også kunne gennemføre studier med større volumen og tyngde end i dag. Dette netværk af forskningsmiljøer vil blive yderligere styrket, i takt med at der oprettes Steno-centre i de andre regioner. Internationalt: SDCC skal udvikle sig til et internationalt fyrtårn inden for behandling, forskning, sundhedsfremme og uddannelse. Derfor er det afgørende, at SDCC er et bindeled til førende internationale miljøer og deltager aktivt i internationale projekter. Det kan fx være i samarbejde med: Diabetescentre og hospitaler i udlandet Udenlandske eller overnationale politiske organisationer som NIH 25 og EU Foreninger som JDRF 26 Virksomheder som Sanofi, Merck, Eli Lilly og Novo Nordisk. Derudover anbefales det, at SDCC har som målsætning at være primus motor i tværregionale forskningsprojekter med internationale partnere samt 1-3 gange årligt afholder forskningsdage for både danske og udenlandske forskere. 25 Det amerikanske National Institutes of Health 26 Non-profit organisation, hvis formål er at støtte medicinsk forskning i bedre behandlingsmetoder og helbredelse af primært type 1-diabetes. 33

70 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -34 af FREMTIDENS DIABETESFORSKNING SDCC s forskningsfokus skal være patientnær, translationel klinisk forskning, der bygger bro mellem klinisk epidemiologi, patofysiologi, systemmedicin, kliniske studier, sundhedsteknologi og tværfaglig klinisk forskning alt sammen med henblik på at føre resultaterne ind i behandling og forebyggelse. Den vigtigste opgave for SDCC bliver at aktivere den viden, der bliver genereret inden for de forskellige forskningsdiscipliner både internt i SDCC, på hospitalerne og i hovedstadsregionen som helhed. Centret skal via tætte samarbejder trække på Region H s samlede forskningsressourcer og sætte ny viden i spil i kliniske studier. SDCC har i udgangspunktet ikke fokus på basalforskning, men på at omsætte den basale forskning, der fx udføres på universiteterne, til nye behandlingsmetoder blandt andet ved at udnytte sit brede patientgrundlag. En stærk tværdisciplinær forskningsakse i Region H vil blandt andet kunne levere en dybere og mere samlet forståelse af spørgsmål som: hvorfor forskellige typer af diabetes opstår hvad der sker, når sygdommen indtræder hvilken behandling der er mest effektiv i sygdommens forskellige faser hvordan man bedst sikrer kvaliteten i det samlede patientforløb. Sammen vil SDCC og de andre forskningsmiljøer i Region H væsentligt kunne forbedre både forebyggelse og behandling. Figur 2.4 viser, at forskningsdisciplinerne kan anvendes inden for hver diabetestype og på tværs af forskellige stadier i sygdomsforløbet. Fremtidens diabetesforskning vil i høj grad foregå multidisciplinært i krydsfelterne mellem forskningsdiscipliner, diabetestyper og sygdomsstadier. Figur 2.4: Krydsfelter mellem forskningsdiscipliner, diabetestyper og sygdomsstadier Gravide Gravide Andre Børn Type 1 Type 2 Klinisk epidemiologi Klinisk patofysiologi og systemmedicin Kliniske studier Sundhedsteknologi Tværfaglig klinisk forskning Andre Sundhedsfremme- og sundhedstjenesteforskning Basalforskning I krydsfeltet mellem forskningsdiscipliner og diabetestyper forskes i de fire stadier herunder Rask Sygdomsdebut Komplikationer Hospitalisering Kilde: SDC Forklaring Foregår ikke i den kliniske forskningsenhed på SDCC, men relevant gennem samarbejde 34

71 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -35 af 76 Det overordnede princip for forskningen på SDCC og de samarbejdende forskningsmiljøer i Region H er high reward. Det vil sige at vælge forskningens hovedområder ud fra, hvor man ved at forbedre den eksisterende behandling potentielt kan gavne flest mulige diabetespatienter på lang sigt ultimativt finde en kur mod diabetes. Blandt de high reward -hovedområder, hvor Region H i dag har stærke kompetencer, kan nævnes: årsagssøgende epidemiologi, nyre-, kardiovaskulære og øjenkomplikationer samt kliniske interventionsstudier. Forskningen i disse emner skal videreføres til SDCC, men suppleres med nye high reward -områder, hvor forskningen i Region H skal være i verdensklasse om 5-10 år. Figur 2.5 giver et overblik over en række af de forskningsmæssige hovedområder, SDCC s kommende forskningsstrategi kan tage afsæt i. Figur 2.5: Udvalgte hovedområder i den kliniske forskning Klinisk epidemiologi Registre og kliniske databaser FORTSATTE HOVEDOMRÅDER Klinisk epidemiologi og big data Gravide før, under og efter graviditet Yderligere opbygning af registre og kliniske databaser NYE HOVEDOMRÅDER Big data Børn efter fødsel Patofysiologi og systemmedicin Tidlig sygdomsbiologi og integrativ patofysiologi Senkomplikationer Tarmsystemet; fx GLP-1, GIP Muskler Genetik Computational medicin; fænotypering Nyre-, kardiovaskulære og øjenkomplikationer Metabolisme; fx molekylære mekanismer Patogenese (type 1-diabetes) Komplikationer i hjerne, nerver, fødder og øjne (udvidet forskning) Transplantationsområdet Kliniske studier Interventionsstudier Effekt af behandling og interventioner på alle stadier af sygdommen Yderligere professionalisering af kliniske afprøvninger Sundhedsteknologi Diabetesteknologi Insulinpumper og glukosesensorer Closed loop ; automatiseret beregning af insulinbehov Billeddiagnostik Telemedicin og patientapps; reducere sundhedsudgifter og imødekomme sårbare grupper Tværfaglig klinisk forskning Klinisk diabetologi Klinisk udvikling; primært test af nye behandlingsstrategier Glykæmi (hypo/hyper) Note: Nogle fokusområder vil naturligt føre over i andre forskningsfelter, der ikke er nævnt selvstændigt i oversigten. Kilde: SDC; diabetesambulatorierne i Region H; forskningsinstitutionerne i Region H De hovedområder, hvor Region H allerede har kompetencerne, er ofte high reward low risk, hvorimod nye hovedområder typisk er high reward high risk. Forskning i verdensklasse forudsætter en vis risikovillighed, og derfor bør der inden for alle hovedområder også findes potentielle high risk -projekter. På baggrund af de fem hovedområder er der udarbejdet en mere specifik forskningsstrategi, der skal være vejledende for forskningsindsatsen på SDCC og forskningssamarbejdet med Steno-partnerne. I de følgende afsnit præsenteres nogle af hovedtrækkene i strategien i kort form KLINISK EPIDEMIOLOGI Registre og kliniske databaser: De nordiske lande er verdensførende inden for kliniske registre og dokumentation af sundhed. Danmark har især styrker i befolknings- og sygdomsregistre samt tilhørende færdigheder i registerstatistisk analyse og epidemiologi. Mange års erfaring viser, at hvis denne ekspertise integreres tæt med udviklingen af klinisk forskning og pleje, rummer det et stort potentiale til at kunne levere translationel forskning på tværs af livsstadier med det slutmål at forbedre den fremtidige behandling. Etableringen af SDCC er en unik mulighed for at konsolidere klinisk epidemiologi og big data som forskningsområde og placere Danmark i en international førerposition på området. Målet er, at SDCC skal bistå ved opbygningen og driften af registre, kliniske 35

72 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -36 af 76 databaser og biobanker, hvor der akkumuleres væsentlige mængder vævs- og celleprøver. SDCC skal også være en vigtig formidler af viden om klinisk epidemiologi, registerforskning og farmakoepidemiologi til brug i forskning og sundhedsfremme på tværs af Region H og nationalt PATOFYSIOLOGI OG SYSTEMMEDICIN Tidlig sygdomsbiologi: Region H har flere førende grupper inden for tidlig sygdomsbiologi og patogenese. Dette er et oplagt område for et forskningssamarbejde mellem klinisk forskning og basalforskning, der også omfatter alle grupper med særlig interesse i omics. Især de nye metabolomics, lipidomics samt de systemmedicinske teams på SDC udgør en ny laboratorieplatform med databehandling til at understøtte forskningen i alle aspekter af type 1- og type-2-patogenese. KU ønsker at etablere en ny proteomics -facilitet, knyttet til centret i München. Ambitionen er i samarbejde med kliniske forskere at undersøge proteomics af tidlig diabetesudvikling samt sendiabetiske komplikationer. Genomforskning og epigenomics er allerede veletableret i Center for Basal Metabolic Research (CBMR) på KU og bredt anvendt inden for forskningen i diabetes og stofskifte. SDCC's samarbejde med disse miljøer åbner mulighed for en helt ny viden inden for klinisk genetik, der skal udvikles i overensstemmelse med strategien for en bedre diabetesbehandling. Det samme gælder samarbejdet inden for feltet tarmens mikrobiom, ledet af basalforskere ved CBMR i samarbejde med en række kliniske forskere, som vil få base på SDCC. Hensigten er, at SDCC i vid udstrækning udkrystalliserer de problemstillinger, man ønsker bidrag til fra basalforskningsmiljøet samt stiller infrastrukturen til at løse problemstillingen til rådighed. Centret skal således være katalysator for et tæt samarbejde ved hyppigt og systematisk at afholde tværfaglige møder og arrangementer mellem de to forskningsmiljøer. Samarbejdet vil også blive understøttet af de nye laboratoriefaciliteter og andre fysiske rammer på SDCC, der imødekommer basalforskeres behov. Endelig gør integrationen af pædiatri og voksen diabetesbehandling det muligt at udnytte eksisterende viden og samarbejder til at udvikle et helt nyt område med fokus på forebyggelse og tidlig intervention i type 1-diabetes. Integrativ patofysiologi: Flere grupper udfører fremragende forskning i human patofysiologi, men i adskilte siloer. Styrkeområder omfatter diabetisk nyresygdom, den tarmendokrine akse, inkretinfysiologi, motionsfysiologi, muskelmetabolisme og forskning i hypoglykæmi. Diabetesforskning har historisk set koncentreret sig om bugspytkirtlen, men en mere holistisk forståelse af sygdommens patofysiologi kan lede til mere målrettet behandling og forebyggelse. Formålet er at diagnosticere ud fra, hvad der er årsagen til, frem for konsekvensen af diabetes. Etableringen af SDCC gør det muligt at skabe verdensklassefaciliteter til kliniske eksperimenter og fænotype karakteriseringer af mennesker, herunder muligheden for 24-timers observation og langsigtede studier. Sådan en klinisk forskningsenhed vil skabe mulighed for: Helkropsstudier af energiomsætning med stabile isotoper Clamp-undersøgelser, herunder kalorimetri Biopsistudier Faciliteter for sjældne fænotypevurderinger (sjældne sygdomme) Funktionelle genetikstudier. Der er gode modeller for lignende enheder internationalt, hvorfra man kan hente inspiration til både organisationens fysiske design og integrationen med det kliniske forskningsmiljø. Senkomplikationer: Senkomplikationer er de ultimative manifestationer i sygdomsforløbet. Foruden diabetisk nyresygdom er det vigtigt at drage nytte af nuværende kompetencer inden for og forske videre i den diabetiske fod, kardiovaskulære sygdomme samt øjenkomplikationer. Ud over disse traditionelle senkomplikationer er der i dag et tiltagende fokus på en række andre konsekvenser af diabetes, såsom lungeinfektioner og 36

73 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -37 af 76 cancer; det er vigtigt med tiden at få evalueret, hvad dette betyder, når sammenhængene bliver bedre beskrevet. Forskning i senkomplikationer skal primært foregå på SDCC, givet patientgrundlaget og den brede palette af komplikationsbehandlinger. Forskningen skal dog bygge på et tæt samarbejde med de forskningsmiljøer, der har høje kompetencer inden for det pågældende komplikationsområde KLINISKE STUDIER Professionalisering af kliniske afprøvninger: SDCC og det kommende nationale netværk af Steno-centre er den ideelle platform for en nyt professionelt diabetessamarbejde i første omgang i hovedstadsregionen og senere landsdækkende. Et sådant netværk vil gøre det væsentligt lettere at tiltrække, gennemføre og administrere kliniske afprøvninger og interventionsstudier inden for diabetesområdet. Målet er ved at udnytte den kritiske masse i et tværregionalt samarbejde at etablere en state-of-the-art-facilitet, der kan tiltrække og koordinere forsøg på alle stadier fra fase 1 til fase 4. I den forbindelse er det også vigtigt at drage fordel af nærheden til klyngen af danske og internationale life science-virksomheder i Region H, der allerede har veletablerede videnskabelige relationer til mange danske diabetologer. Initiativet kan med fordel bygge videre på det NEXTsamarbejde om infektionsmedicin, lungemedicin, dermatologi og cancer, der er etableret mellem Region H, de øvrige regioner, universitetshospitaler og universiteter samt industrien SUNDHEDSTEKNOLOGI Diabetesrelateret teknologi omfatter især insulinpumpebehandling, kontinuerlig glukosemåling, andre typer af beslutningsstøtte til behandlingen, closed loop -terapi, billeddiagnostiske teknikker og telemedicin. Insulinpumpe: SDC har en af verdens største insulinpumpeklinikker, og med sine mere end 800 patienter er den langt den største i Norden. SDCC har potentiale til at få over patienter i pumpebehandling og blive et internationalt førende center inden for alle aspekter af denne behandling. Der skal derfor etableres en regional forsknings- og udviklingsenhed, der arbejder tæt sammen med klinikken om at videreudvikle insulinpumpeteknologi og beslutningsstøttesystemer til patienterne. Enheden skal blandt andet besidde ingeniør- og IT/tekniske kompetencer, der sikrer et dynamisk samarbejde med fx DTU. Enheden skal fokusere på patientnær forskning, innovation og implementering inden for såvel pumpeteknologi som anden sundhedsteknologi. Closed loop : Det vil være et kæmpe fremskridt for patienter med type 1-diabetes, hvis de ikke til hverdag behøver at tælle kulhydrater eller selv beregne deres insulinbehov. Closed loop er en automatiseret insulinpumpe, der konstant forbedres, men endnu ikke er anvendelig. SDCC skal derfor være med til at udvikle og implementere teknologien. Det er felt præget af global konkurrence, hvor der på verdensplan er fem-seks grupper, som gør fremskridt. Én af disse hører hjemme i hovedstadsregionen og er primært et samarbejde mellem Hvidovre Hospital, DTU og industrielle partnere. Skal Danmark konkurrere internationalt på dette område, er det nødvendigt med kritisk masse og investeringer i forskningen. SDCC tilbyder den perfekte platform for en sådan udvikling. Grundlaget for et stærkere samarbejde er på plads, og det vil kunne etableres allerede i løbet af Billeddiagnostik: Billeddiagnostik er et vigtigt nyt felt i diabetesforskningen. Det vil være et vigtigt udviklingsområde for SDCC i samarbejde med billeddiagnostiske afdelinger på Herlev Hospital, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Telemedicin: Telemedicin er en veletableret teknologi, som Region H i øjeblikket kun anvender i begrænset omfang. SDCC vil kunne blive en frontløber i at implementere det i behandlingen af diabetes, da centret i kraft af sin patientpopulation fx vil være i stand 37

74 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -38 af 76 til at gennemføre telemedicinske storskalaprojekter. Derudover skal SDCC også fremme udviklingen af sundhedsunderstøttende apps mv. på diabetesrelaterede områder TVÆRFAGLIG KLINISK FORSKNING Klinisk diabetologi: Region H skal løbende teste nye strategier for behandling, patientuddannelse og intern organisering af indsatsen. Det er vigtigt for hele tiden at accelerere den kliniske forsknings udvikling og sikre, at SDCC løber i det rigtige spor. Ved at teste behandlingsstrategier kan SDCC fx styrke feltet inden for glykæmi. Udviklingen af diabetiske senkomplikationer afhænger i høj grad af den glykæmiske kontrol, og forskning heri kan bidrage signifikant til bedre forebyggelse. 2.5 FORSKNINGENS INFRASTRUKTUR Den organisatoriske og fysiske infrastruktur bag SDCC s forskningsaktiviteter skal understøtte klinisk forskning i verdensklasse, sikre at forskningsresultaterne materialiserer sig i bedre behandlingsløsninger samt fremme et tæt samarbejde med samarbejdspartnere. Organisationsstrukturen er bygget op omkring de fem forskningsdiscipliner, der er skitseret i figur 2.5; den gennemgås i detaljer i kapitel KVALITETSSIKRING Principperne om at sikre en høj kvalitet i forskningen skal garantere, at forskningen er både medicinsk, juridisk og etisk velfunderet. Forskningen på SDCC skal desuden være original, implementeringsorienteret og have stor nytteværdi for diabetespatienter. SDCC's forskningschef har ansvaret for kvalitetssikring på systemniveau, de respektive afdelingsledere for at kvalitetssikre de enkelte forskningsprojekter. En ny implementeringsenhed skal kvalitetssikre forskningsresultater, inden der sker en omfattende implementering i klinikken (Se også kapitel 7). Figur 2.6 beskriver de principper for kvalitetssikring, som SDCC skal følge. Principperne afspejler, at kvalitetssikring ikke blot er et spørgsmål om at overholde gældende internationale retningslinjer og myndighedskrav, men også at sikre at både den kliniske forskning og formidlingen af forskningsresultaterne foregår på et konsistent, højt niveau. Figur 2.6: Principperne for kvalitetssikring i forskningsenheden KATEGORI Generelt Laboratorieforsøg Vidensformidling Forskningsniveau PRINCIPPER FOR KVALITETSSIKRING Medarbejdere dedikeret til at sikre GCP (Good Clinical Practice) Forskningsenheden skal understøttes af dataenheder, fx administrative- og data managementenheder, der bl.a. Skal bistå forskningsprojekter med fundraising, standardisering af data samt juridiskeog biostatistiske opgaver Standarder og certificeringer skal sikre, at laboratorieforsøgene følger de til enhver tid gældende retningslinjer nationalt og internationalt Delestillinger og forskningsdage skal sikre intern og ekstern formidling Kontinuitet i ansættelsesforhold skal være med til at afføde en høj kvalitet i publikationer Alle data skal digitaliseres for at sikre en omfattende klinisk database Fagfællebedømmelse af publikationer og løbende benchmarking mod verdensførende centre skal sikre et kontinuerligt højt niveau Der skal være stort fokus på at tiltrække og udvikle talenter Kilde: SDC; diabetesambulatorierne i Region H; forskningsinstitutionerne i Region H FYSISKE FACILITETER Den kliniske forskning skal hvile på et solidt fundament af topmoderne udstyr, som også gør det muligt at bygge bro mellem basalforskning og den kliniske forskning på SDCC. 38

75 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -39 af 76 Der skal således etableres et laboratorium, der både kan facilitere basalforskning og understøtte patientnær klinisk forskning af høj kvalitet, og hvor der er arbejdspladser til rådighed for samarbejdspartnere. De fysiske faciliteter, herunder sengepladser, motionsfaciliteter og køkken, skal desuden afspejle, at forskningen er patientnær og sigter mod nye behandlingsmetoder. Tungere apparatur som fx CT- og MR-scannere skal være på Herlev og Gentofte Hospital, mens scannere som fx DEXA skal installeres på centret. Det er også afgørende, at der på SDCC etableres frysekapacitet til daglige forskningsopgaver, mens den generelle langtidsopbevaring af vævs- og blodprøver skal ske i de regionale frysefaciliteter på hospitalerne. De vejledende hovedprincipper for fysiske faciliteter er som udgangspunkt: Højt specialiseret udstyr og udstyr, der hyppigt tages i brug, skal placeres lokalt på SDCC. Omkostningstungt udstyr eller faciliteter, der allerede er etableret på andre hospitaler (fx scannere) eller universiteter (fx dyrestald), skal tilgås gennem samarbejde. Tværgående infrastruktur, der kan komme alle forskningsmiljøer til gavn, skal som udgangspunkt ligge centralt i Region H (fx regional biobank). Særlige rum skal ligge lokalt. Det gælder fx patientrum med mulighed for simulation/overvågning af konsultationsprocessen samt medicinrum med mulighed for simulation. Medicinrum skal gøres rummelige af hensyn til opbevaring af projektmedicin. Der skal være lokal frysekapacitet til at understøtte den daglige forskning DATAPLATFORM Følgende dataplatforme bliver centrale for forskningsindsatsen på SDCC: DATABASER Sundhedsplatformen: I 2017/18 overgår både SDCC, Region Sjælland og andre til den fælles elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen. Den kan eventuelt suppleres med et integreret diabetesmodul, og SDCC vil i samspil med organisationen bag Sundhedsplatformen kunne blive frontløber i at udvikle og afprøve nye applikationer og funktionaliteter, som fx kan understøtte dialogen med patienterne og samspillet med kommunerne. Sundhedsplatformen vil give et væsentligt forbedret overblik over patientforløb og behandlingsmetoder på tværs af hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Den vil derfor være et vigtigt redskab i interventionsstudier og kvalitetssikring. Dansk Diabetes Database: KCEB-Øst 27 og KCKS-Vest 28 udgiver årligt en retrospektiv rapport under Dansk Diabetes Database, der aggregerer nationale data fra Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD), Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes (DanDiabKids) samt Klinisk Kvalitetsdatabase for Screening af Diabetisk Retinopati og Maculopati (DiaBase). Databasen indeholder tal, der er relevante for metabolisme og glykæmi samt nyre-, kardiovaskulære og øjenkomplikationer. SDCC skal gennem sit brede patientgrundlag bidrage markant til at indsamle data, der kan styrke den årlige udgivelse. På sigt kan SDCC eventuelt også supplere med helt ny data om psykologiske komplikationer, neuropati, søvnapnø og andre patientrapporterede områder, der testes på projektbasis i behandlingen. 27 Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik-Øst. 28 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest. 39

76 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -40 af 76 REGISTER/BIOBANK Et register/en biobank er en organiseret samling af menneskeligt biologisk materiale, hvor oplysningerne, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner. En biobank er en vigtig forskningsressource, og det er hensigten, at SDCC skal indsamle blod- og vævsprøver fra det brede patientgrundlag til oplagring i fryserum lokalt på centret. Der bør etableres en "registerparaply", der samler data på tværs af registre i Danmark fx Landspatientregisteret (LPR), DVDD og receptregistre. Derudover skal SDCC være drivkraften i på diabetesområdet at skabe en pendant til Dansk CancerBiobank en national biobank, der anvendes i cancerforskning. Visionen er, at der med tiden bliver etableret Steno-centre i andre dele af landet, og at de i fællesskab danner ramme om en diabetesspecifik biobank, hvor data potentielt kan tilgås af associerede forskningsmiljøer. Softwaren bag Dansk CancerBiobank kan i så fald være udgangspunkt for dataplatformen. 2.6 INTERNE OG EKSTERNE FORSKNINGSMIDLER Indsatserne for at indfri ambitionen om translationel og patientnær forskning i verdensklasse bliver finansieret via en grundbevilling og ved at tiltrække eksterne forskningsmidler, der i omfang ventes at skulle svare til grundbevillingen. Det er vigtigt, at forskningsmidler når både basalforskere og de, der driver mere patientnær forskning, som hurtigere har stor effekt på behandlingen. Derudover skal lovende nye interne forskningsmiljøer støttes for at modne de områder, der har vanskeligt ved at søge midler eksternt. Det vejledende hovedprincip for prioritering af forskningsmidlerne er værdi og effekt for patienterne. Derfor skal der udvikles parametre til at måle, hvor stor en positiv effekt et forskningsresultat anslås at have på patientbehandlingen INTERNE FORSKNINGSMIDLER En betydelig andel af grundbevillingen til SDCC foreslås i den årlige budgetlægning fordelt mellem faste forskningsmiljøer (Principal Investigators) på SDCC, mens en mindre andel kan søges løbende i åben, intern konkurrence blandt andet til nye projekter og til at udvikle større forskningsprojekter i samarbejde med eksterne parter, som kan danne grundlag for ansøgninger til fx EU, NIH og fonde. Formålet med denne fordeling er at skabe balance i forskningsenheden og sikre, at forskningsmidlerne finder vej til de mere patientnære projekter. En grundbevilling til faste miljøer vil kunne fremme en kontinuerlig, langsigtet udvikling og stimulere talentudvikling. Alle forskningsprojekter skal indgå i en løbende evaluering, der er afgørende for den interne fordeling af midler. Det skal garantere et stabilt højt fagligt niveau på tværs af forskningsenheden EKSTERNE FORSKNINGSMIDLER Som forsker på SDCC eller forsker på hospitaler med status som Steno-partner har man mulighed for at søge bevillinger fra NNF/Steno Grants på op til 50 millioner kr. som en del af den eksterne gearing. Steno Grants kan søges af alle Steno-centre i Danmark til samarbejdsprojekter, der involverer flere parter. Ud over Steno Grants skal der ansøges om strategiske midler både nationalt (offentlige og private fonde) og internationalt hos fx NIH og EU. Det er ambitionen, at der årligt tiltrækkes millioner kr. i eksterne forskningsmidler til SDCC. Det er vigtigt, at arbejdet med forskningsansøgninger støttes, styrkes og målrettes de rigtige fonde. Det skal ske i en systematisk proces og som en del af en forskningsstrate- 40

77 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -41 af 76 gisk prioritering. Det vil kunne sikre en højere succesrate i ansøgningerne og betyde, at forskellige forskningshold i visse tilfælde vil kunne søge i samarbejde i stedet for i indbyrdes konkurrence. Der skal typisk følges forskellige retningslinjer afhængig af, om ansøgningen er rettet mod internationale eller nationale modtagere. Enheden for Forskning og Innovation i Region H kan rådgive om ansøgninger ikke mindst, når der søges om international finansiering eller beløb på over 5 millioner kr. hos danske kilder. Enheden har højtspecialiseret viden på området og vil cirka to gange om året besøge SDCC for at informere forskerne om udviklingen i fondslandskabet. Desuden vil der på SDCC være en administrativ støtteenhed, der blandt andet kan bistå de enkelte forskere og samarbejdspartnere dels i at kvalitetssikre større ansøgninger, dels i forvaltningen af tildelte forskningsmidler. 41

78 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -42 af SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE SDCC Sundhedsfremme dækker over den forskning, formidling og implementering, SDCC varetager i forbindelse med sundhedsfremme samt primær, sekundær og tertiær forebyggelse af diabetes 29. Dette kapitel præsenterer SDCC Sundhedsfremmes ambition, forskningsområder, udbredelse i praksis samt rammerne om SDCC's interne og eksterne samarbejde. Kapitlet beskriver: Ambition og grundprincipper for sundhedsfremme og forebyggelse Eksisterende aktiviteter og fremtidige forskningsområder Udbredelse og implementering i praksis En model for internt og eksternt samarbejde. 3.1 AMBITION OG GRUNDPRINCIPPER FOR SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE AMBITION SDCC s ambition er at bidrage til forbedret diabetesbehandling og øget livskvalitet for alle hovedstadsregionens personer med diabetes, herunder at forebygge diabetes og deraf følgende komplikationer. Derudover skal SDCC i samarbejde med relevante aktører forebygge at raske personer udvikler diabetes. SDCC skal være et kraftcenter i Region H s samlede indsats for diabetesrelateret sundhedsfremme og forebyggelse. Det indebærer blandt andet at styrke samarbejde, koordinering og evidensskabelse på feltet. Gennem innovativ og brugerinvolverende forskning skal der udvikles interventioner (teorier, begreber og værktøjer), som kan implementeres og anvendes af såvel sundhedsprofessionelle som patienter. SDCC skal bidrage til denne udbredelse ved blandt andet at samarbejde med relevante udførende institutioner som almen praksis, kommuner, hospitaler m.fl. For at kunne løfte sundhedsfremmeindsatsen i hele regionen til højeste internationale niveau er det afgørende, at SDCC dels videreudvikler sine egne aktiviteter, dels samarbejder med og bygger videre på de eksisterende tiltag inden for sundhedsfremme og forebyggelse. De nyskabende aktiviteter kan således kobles med og tage afsæt i Sundhedsaftalen (Sundhedsaftalen) samt Forløbsprogrammet for type 2-diabetes (Forløbsprogrammet), og dermed bidrage til at sikre målsætningerne heri. Ambitionen forudsætter, at der etableres tætte samarbejdsrelationer med Regions H s eksisterende institutioner inden for forebyggelse og sundhedsfremme (fx Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Center for HR samt Center for Sundhed), med nationale og internationale partnere samt internt med SDCC s øvrige kerneaktiviteter. Samarbejderne skal især fokusere på forskningsindsatsen, men også på at udbrede og implementere viden og interventioner, så flest muligt får gavn af dem. For at udnytte de enkelte institutioners spidskompetencer optimalt er det vigtigt at definere deres roller i det samlede system GRUNDPRINCIPPER For at sikre, at ambitionen opfyldes, baseres SDCC's aktiviteter inden for sundhedsfremme og forebyggelse på følgende seks grundprincipper: 29 Primær = forhindre at sygdom opstår; sekundær = forhindre videreudvikling af sygdomsproces; tertiær = formindske følger af indtrådt sygdom 42

79 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -43 af Translationel forskning skal udvikle evidensbaserede interventioner, herunder udvikle, afprøve og formidle konkrete produkter, fx velfærdsteknologi, metoder, apps, pædagogiske spil og undervisningsværktøjer. 2. Sundhedsfremmeforskningen skal være strategisk guidet for at sikre og fastholde et skarpt fokus på udvalgte forskningsområder. Målsætningerne på disse områder kan, hvor det giver mening, omfatte både SDCC og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. 3. SDCC s øvrige kerneaktiviteter benyttes som et "laboratorium" til at forske i, udvikle og afprøve interventioner ved hjælp af den interne samarbejdsmodel. 4. Samarbejdet involverer relevante aktører i hovedstadsregionen, nationalt og internationalt og bidrager til et samlet løft af forskningsniveauet og forebyggelsesindsatsen samt bygger bro til brugerne, så ny viden og bedre interventioner løbende bliver implementeret. 5. Brugerne inddrages tidligt i projekter og aktiviteter. Både sundhedsprofessionelle, borgere og patienter inddrages i projekter, der har effekt på dem, og indsigt i brugernes behov bruges som afsæt for konkrete projekter. 6. Interventioner bygger på fem sundhedspædagogiske principper: et bredt og positivt sundhedsbegreb, deltagelse og dialog, handling og handlekompetence, livsforløbsperspektiv samt lighed i sundhed. 3.2 STRATEGISKE FORSKNINGSOMRÅDER SDC S SUNDHEDSFREMMEFORSKNING SDC s enhed for sundhedsfremmeforskning, Steno Health Promotion Research (SHPR), blev stiftet i 2010 med en vision om at være en ledende forskningsenhed, som bidrager med translationel forskning, der er målrettet forebyggelse af diabetes, forebyggelse af komplikationer samt forbedring af livskvaliteten for personer med diabetes. De eksisterende forskningsaktiviteter er inddelt i to forskningsgrupper, Patientuddannelse og Forebyggelse, med hver tre forskningsområder. Enhedens formidling har bestået af videnskabelige publikationer, konferencer og konferenceindlæg, rådgivning og formidling i samarbejde med offentlige myndigheder samt udvikling af en række værktøjer, der nu bruges blandt andet i kommuner, på hospitaler og i almen praksis. ØVRIGE AKTIVITETER INDEN FOR SUNDHEDSFREMME I REGION H Region H har en lang række aktiviteter inden for sundhedsfremme, som SDCC skal bygge på og bidrage til at videreudvikle. Blandt dem kan nævnes Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS), der blandt andet beskæftiger sig med forebyggelse og sundhedsfremmeaktiviteter inden for kroniske sygdomme, herunder diabetes. Herudover har Region H's Center for HR en række relevante snitflader til SDCC, når det omhandler uddannelse og sundhedspædagogisk kompetenceudvikling. Det samme gælder Center for Sundhed i forhold til at udvikle det tværsektorielle samarbejde om kroniske sygdomme, forskning i kvalitet, patientsikkerhed og medicineringsfejl samt implementering af Sundhedsaftalen og Forløbsprogrammet. Der er foretaget en kortlægning af de nuværende aktiviteter i Region H for at identificere snitfladerne og rollefordelingen mellem SDCC og relevante Region H-institutioner. Disse aktiviteter beskrives mere detaljeret i kapitel FREMTIDENS FORSKNINGSOMRÅDER De kommende aktiviteter inden for sundhedsfremme og forebyggelse indebærer en reduktion af de eksisterende forskningsområder på SDC fra seks til fem; det skal sikre en øget integration mellem og et skarpere fokus i aktiviteterne. De fem forskningsområder 43

80 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -44 af 76 varetages af to forskergrupper: Diabetes management og Diabetesforebyggelse (se figur 3.1). Figur 3.1: Fremtidige forskergrupper, strategiske forskningsområder og målgrupper Forskergruppe Forskningsområde Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær forebyggelse Diabetes management 1 2 Diabetesuddannelse og psykosocial støtte Diabetes og arbejdsliv Fælles 3 Forebyggelse og håndtering af diabetes i familien Diabetesforebyggelse 4 5 Lokalsamfund og diabetesforebyggelse Skolen og diabetesforebyggelse Figuren viser de strategiske forskningsområder i fremtidens forskning inden for diabetes management og diabetesforebyggelse. Både forskning, udbredelse og relevante samarbejder forankres i de enkelte forskningsområder. På hvert område vil der blive udmøntet en række specifikke projekter med tilhørende partnere, designs, effektmålinger mv. Forskningsprojekterne skal generelt have et stærkt fokus på implementering og udbredelse i praksis blandt andet via tværfaglige og tværsektorielle samarbejder og et tættere samspil på tværs af kerneaktiviteterne internt på SDCC. 1. DIABETESUDDANNELSE OG PSYKOSOCIAL STØTTE Området omfatter udvikling af interventioner, der kan anvendes på klinikker, i kommunale forebyggelsescentre og i regionens patientuddannelse, herunder af SDCC Behandling m.fl. Fokus er på at udvikle og skabe evidens for interventioner, der forbedrer sundhedsprofessionelles mulighed for at arbejde personcentreret i praksis. Det kan fx være udvikling af apps, der støtter samarbejdet mellem den professionelle og personer med diabetes. Centrale samarbejdspartnere er SDCC s kliniske aktiviteter, regionens øvrige klinikker, Center for HR og kommunernes primære sundhedstjenester. 2: DIABETES OG ARBEJDSLIV Nyere undersøgelser peger på, at personer med diabetes har en række udfordringer i arbejdslivet: øget hyppighed af psykosociale problemer, førtidspension mv. Dette område fokuserer derfor på at udvikle evidensbaserede interventioner, der bidrager til at holde personer med diabetes længere tid på arbejdsmarkedet og at styrke deres livskvalitet og håndtering af diabetes i arbejdslivet. Arbejdspladsen er desuden et oplagt sted at identificere og støtte personer i risiko for at udvikle diabetes. 3: FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF DIABETES I FAMILIEN SDCC skal udvikle og evaluere interventioner, som hjælper familier med at realisere en sundere livsstil. Familien er en oplagt ramme både for at støtte personer med diabetes og for at forebygge, at andre i familien udvikler diabetes (tidlig opsporing). Forskningsområdet skal være med til at skabe synergi mellem region og kommuner ved at involvere almen praksis og forebyggelsescentre blandt andet i evidensskabende projekter samt 44

81 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -45 af 76 i at udvikle og udbrede ny viden og nye metoder. 4: LOKALSAMFUND OG FOREBYGGELSE AF DIABETES Forskningsområdet fokuserer på at styrke diabetesforebyggelse via interventioner på lokalt plan. Målet er at udvikle nye interventioner, der igennem lokale netværk effektfuldt kan bidrage til sundhedsfremme. Det kan fx være i geografiske områder med høj koncentration af sårbare patienter og/eller risikogrupper. Her vil det være relevant at samarbejde med kommuner og andre institutioner i Region H, fx Program for Tværsektoriel Kompetenceudvikling. 5: SKOLER OG FOREBYGGELSE AF DIABETES Da tidlig intervention er mere omkostningseffektiv på længere sigt, er skoler et vigtigt forskningsområde. Vægten lægges især på interventioner, der kan indgå som en integreret del af institutionernes virke og ikke som et ekstra tiltag oven i de daglige aktiviteter. Fokus er på såvel raske børn som børn i risiko og på samspillet mellem skole, familier og lokalsamfund. Hovedstadsregionen, Danmark og SDC har allerede en international anerkendt position på dette område, og styrket brobygning til kommunerne er en mulighed for at fortsætte den positive udvikling SAMARBEJDET PÅ TVÆRS AF FORSKNINGSOMRÅDER Forskningsområderne understøtter samlet set SDCC s livsforløbsperspektiv på diabetesforebyggelse og -behandling (hvor både livscyklus og livssituationer har betydning). De vil som helhed supplere og komplementere den eksisterende indsats i Region H og dermed udviklingen af det tværsektorielle samarbejde. Forskningsområderne er ligestillede og bidrager hver især unikt til livsforløbsperspektivet. SDCC Sundhedsfremme skal sikre, at der er en overordnet integration mellem forskningsområderne. Samarbejdet på tværs af forskningsområder etableres blandt andet gennem tværgående projekter samt ved at ansætte forskere, der går på tværs af forskningsområder. Prioriteringen af aktiviteterne inden for de enkelte forskningsområder skal til enhver tid guides af en opdateret forskningsstrategi, der udvikles i tråd med SDCC s overordnede succeskriterier. 3.3 UDBREDELSE OG IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den samfundsmæssige værdi af SDCC Sundhedsfremmes interventioner afgøres af, hvorvidt de anvendes effektivt af brugerne. Derfor er det afgørende at samarbejde tæt med institutioner, som har kontakt til brugerne. Temaer knyttet til implementering og anvendelse skal derfor tænkes ind i alle faser af forskningen og de evidensskabende projekter. Det stærke fokus på udbredelse i praksis kan SDCC Sundhedsfremme blandt andet opnå ved at: Samarbejde med SDCC Uddannelse om at bidrage til oplysning og uddannelse af professionelle, patienter og pårørende i at anvende interventionerne. Herudover skal SDCC Behandling implementere interventionerne i deres aktiviteter. Inddrage brugerne og andre interessenter i alle projekternes faser, herunder især sundhedsprofessionelle i kommuner, på hospitaler og i almen praksis. Inddragelsen gælder også universiteter og professionshøjskoler, der allerede under den prægraduate uddannelse af sundhedspersonale har en vigtig rolle i at udvikle og udbrede interventionerne. 45

82 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -46 af 76 Øge fokus på formidling til og samarbejde med udførende institutioner om at implementere og anvende interventioner. Det skal gøre brugerne og institutionerne bevidste om både nye og eksisterende interventioner samt øge deres kompetencer til at anvende dem korrekt. Lægge større vægt på implementeringsforskning og evidensskabelse, herunder at vurdere samfundsgevinster og -omkostninger ved de enkelte interventioner. Gøre værktøjer tilgængelige som downloads, publicere artikler samt arrangere, bidrage til og deltage i relevante konferencer. Udbredelsesaktiviteterne gennemføres i høj grad via den samarbejdsmodel, der beskrives i kapitel SAMARBEJDET OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Samarbejdet mellem SDCC Sundhedsfremme og de øvrige aktører bidrager både til at styrke forskningen og til at udbrede interventionerne. Figur 3.2 viser relationerne internt i SDCC, til Region H og til andre eksterne aktører, herunder brugerne og sundhedsfremmeforsknings- og forebyggelsesmiljøet. Samarbejdet tager udgangspunkt i de eksisterende samarbejdsstrukturer, der blandt andet er understøttet af Sundhedsaftalen og Forløbsprogrammet. I det følgende beskrives rammerne for samarbejdet samt ambitionen og interaktionen inden for hver af samarbejdsmodellens fire aktørgrupper: Internt samarbejde i SDCC Samarbejde med andre aktører i Region H Samarbejde med de udførende aktører Samarbejde med det øvrige sundhedsfremmeforskningsmiljø RAMMER FOR SAMARBEJDET SDCC Sundhedsfremmes rolle i samarbejdet med andre aktører inden for sundhedsfremmeforskning og forebyggelse skal generelt foregå inden for følgende rammer: SDCC skal via tætte samarbejder skabe et kraftcenter for sundhedsfremmeforskning og forebyggelse i Region H, herunder udnytte, komplementere og bidrage til allerede eksisterende sundhedsfremmeaktiviteter. SDCC kan både samarbejde med kort og lang tidshorisont. Eksempelvis kan samarbejde bestå såvel af rådgivning på et specifikt projekt som af udvikling og udførelse af fælles forskningsprojekter, hvor en lang tidshorisont muliggør mere ambitiøse forskningsformål og evidensskabelse. SDCC står i spidsen for translationel forskning i primær, sekundær og tertiær forebyggelse af diabetes i hovedstadsregionen. Forskning i primær forebyggelse af diabetes overlapper i høj grad med øvrige kroniske sygdomme, mens forskning i sekundær og tertiær diabetesforebyggelse typisk er mere sygdomsspecifik. I den primære forebyggelse vil SDCC derfor ofte skulle bidrage til en bredere regional indsats uden nødvendigvis at være hovedansvarlig for projekterne. SDCC skal være en katalysator for innovation ved at tilbyde faciliteter og adgang til patientpopulationen, der kan understøtte samarbejder om at udvikle og afprøve nye, innovative løsninger til gavn for personer med diabetes og deres pårørende. Ved samarbejdsprojekter vil faste partnere kunne søge bevillinger fra Steno Grants til etablering eller drift af projektet. 46

83 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -47 af 76 Figur 3.2: Samarbejdsmodel om sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsaftalen, forløbsprogrammer og praksisplaner Sundhedsfremmeforskning og forebyggelse Tværsektorielle samarbejdsaftaler Udførende institutioner med kontakt til brugerne ( professionelle, patienter, pårørende og raske borgere) SDCC (herunder internt samarbejde mellem SDCC s områder) Forskningsenheder i Region H (herunder FCFS, tværsektorielle enheder m.fl.) Region H s koncerncentre Sundhedsaftalen og og Udvikling implementerinprogrammer af nye forløbs- interventioner Kommuner Almen praksis Hospitaler (i og uden for Region H) Sundhedsfremmeforskning og forebyggelsesmiljøet uden for Region H Nationale institutioner I nternationale institutioner DET INTERNE SAMARBEJDE I SDCC SDCC Sundhedsfremme skal samarbejde med SDCC's tre øvrige kerneaktiviteter om at forske, udvikle og afprøve nye evidensbaserede interventioner. Aktiviteterne Behandling og Uddannelse giver muligheder for at afprøve og udbrede de værktøjer og begreber, Sundhedsfremme udvikler. Klinisk forskning skal supplere med nye resultater inden for translationel forskning. Det interne samarbejde faciliteres blandt andet igennem projektsamarbejder mellem kerneaktiviteterne. Det vil også styrkes af ledergruppens tætte daglige samarbejde samt via fælles evaluering og opfølgning på de fastsatte succeskriterier. Læs mere om organisationen i kapitel 7. Også deling og udveksling af personale på tværs af kerneaktiviteterne vil være med til at sikre det interne samarbejdes omfang og kvalitet. Forskere fra SDCC Sundhedsfremme kan fx undervise på de uddannelsestilbud SDCC Uddannelse udbyder, og når det er relevant, vil forskningsprojekter have tilknyttet en kliniker fra SDCC Behandling. De enkelte områders mulige samarbejdsflader til SDCC Sundhedsfremme beskrives kort nedenfor. SDCC Behandling agerer som sparringspartner og "laboratorium", med bidrag i form af viden om patientadfærd, behandlingsmetoder og kliniske faciliteter. Klinikken på SDCC kan indgå som aktiv partner i konkrete forsknings- og udviklingsprojekter med SDCC Sundhedsfremme, og bidrage både til udviklings-, evaluerings- og udbredelsesfaserne i projekterne. I forbindelse med udbredelsen i praksis, kan færdigudviklede interventioner implementeres i behandlingen på SDCC, og klinikere kan give feedback til sundhedsfremmeforskerne på baggrund af deres anvendelse. SDC Klinisk forskning bidrager primært til SDCC Sundhedsfremme ved at føde ind med nye kliniske resultater, som efterfølgende skal omsættes til konkrete interventioner. Delestillinger mellem SDCC Sundhedsfremme og udvalgte områder fra den kliniske forskning vil støtte disse processer. SDCC Uddannelses samarbejde med SDCC Sundhedsfremme skal sikre, at de udviklede interventioner og konkrete begreber og værktøjer videreformidles til relevante 47

84 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -48 af 76 brugere på og uden for SDCC. Gennem dialogen med deltagerne i SDCC s uddannelses- og formidlingsaktiviteter bliver der desuden identificeret behov for nye værktøjer til sundhedsfremme og forebyggelse, der gives videre til SDCC Sundhedsfremme. SDCC Patienter og pårørende inddrages i alle faser og vil i forhold til de sundhedsfremmende interventioner kunne bidrage til ideudvikling, implementering og evidensskabelse. Data fra patientinvolvering kan desuden indgå som et vigtigt grundlag for evidensskabelsen SAMARBEJDET MED ANDRE AKTØRER I REGION H SDCC Sundhedsfremme skal især samarbejde tæt med øvrige parter i Region H om at udbrede og implementere interventioner. FORSKNINGSCENTER FOR FOREBYGGELSE OG SUNDHED (FCFS) FCFS er et translationelt forskningscenter med fokus på befolkningsbaseret epidemiologi, klinisk epidemiologi samt sundhedsfremme og forebyggelse. Type 2-diabetes har altid været et af centrets forskningsområder. Derfor er FCFS en særlig relevant samarbejdspartner, hvis spidskompetencer komplementerer SDCC. Det skaber et stærkere samlet resultat og en unik fælles platform til at nå ud til en bred målgruppe. En kerneopgave for FCFS er forskning i modeller, der hindrer udvikling af kroniske sygdomme i befolkningen. Samarbejdet mellem SDCC og FCFS er derfor særligt oplagt i forbindelse med primær forebyggelse og monitorering af diabetes i befolkningen. For at opnå en effekt på folkesundheden er det vigtigt at kombinere SDCC Sundhedsfremmes pædagogiske forebyggelsesstrategi med FCFS s bredere forebyggelsesperspektiv, der lægger vægt på en strukturel indsats i lokalsamfundet. Ud over de forskningsmæssige relationer skal samarbejdet også omfatte udbredelsesaktiviteter, eksempelvis gennem den rådgivning FCFS tilbyder region og kommuner inden for sundhedsfremme og forebyggelse. REGION H'S KONCERNCENTRE SDCC skal samarbejde med koncerncentrene i Region H, herunder særligt Center for Sundhed og Center for HR. I samarbejdet med Center for Sundhed er særlig Enhed for Tværsektoriel Udvikling og Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed relevant. Center for HR har flere underenheder, det er relevant at samarbejde med. Blandt dem er Sektion for Efteruddannelse og Kompetenceudvikling, Sektion for Grunduddannelse, Program for Tværsektoriel Kompetenceudvikling samt Copenhagen Academy for Medical Education (CAMES). SDCC kan også samarbejde med Tværsektoriel Forskningsenhed, hvis formål er at bygge bro mellem forskning og praksis inden for tværsektorielle patientforløb i Region H og at samarbejde med hospitalernes lokale forskningsafdelinger. Herudover vil der være relevante samarbejdsflader med kommuner og almen praksis om at udvikle og implementere i Forløbsprogrammet og Sundhedsaftalen. SAMARBEJDSMODEL I REGION H SDCC skal indgå som en integreret del af Region H, og dét skal støttes af en række samarbejdsstrukturer. Som nævnt er særligt samarbejdet mellem SDCC, FCFS og koncerncentrene vigtigt inden for sundhedsfremmeforskning og forebyggelse. Ledelsen af SDCC Sundhedsfremme skal sammen med de øvrige aktører i Region H definere de mest optimale samarbejdsfora, men der opfordres til, at disse bygger på allerede eksisterende udvalg og strukturer. En klar rollefordeling mellem alle aktører på fællesprojekter vil bidrage til en optimal udnyttelse af komplementerende spidskompetencer og skabe synergier. Eksempelvis 48

85 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -49 af 76 kan delestillinger bruges til at styrke båndet mellem FCFS og SDCC, når det er relevant, især i forbindelse med længerevarende projekter SAMARBEJDET MED DE UDFØRENDE AKTØRER SDCC skal igennem tætte samarbejder bygge bro til brugerne for at sikre, at interventionerne når ud til og får positiv indflydelse på patienter, pårørende og raske borgere. Sundhedsaftalen og Forløbsprogrammet kan bruges som ramme for samarbejdet inden for de relevante temaer. Der er tre hovedgrupper af udførende institutioner med direkte kontakt til brugere: kommunerne, almen praksis og hospitalerne. Tilsammen repræsenterer de en bred adgang til populationen af patienter, pårørende og raske borgere. Derfor skal SDCC Sundhedsfremme støtte op om institutionernes arbejde og hjælpe dem med at udvikle, afprøve, implementere og anvende evidensbaserede interventioner. Dette gøres eksempelvis ved i forskning i sundhedsfremme og forebyggelse at inddrage såvel de udførende institutioner som patienter, pårørende og raske borgere samt samarbejdspartnere tidligt i forskningsforløbet så vidt muligt allerede fra idéudvikling og projektformulering. KOMMUNERNE Efter henvisning fra almen praksis tilbyder kommunerne forebyggende og rehabiliterende tilbud til borgere med diabetes. I dag er der på tværs af kommuner forskel på såvel udbuddet som kvaliteten af disse tilbud. På baggrund af workshops med kommunerne er der identificeret en række behov, som SDCC Sundhedsfremme skal målrette tilbud og projekter mod. Kommunerne efterspørger især evidensskabende projekter som fx: Skræddersyede tilbud til særlige målgrupper, fx sårbare, etniske og multisyge patientgrupper. For at imødekomme disse behov skal SDCC Sundhedsfremme rådgive kommunerne om blandt andet konkrete tiltag og deres effekt. Udgående aktiviteter, hvor SDCC kommer til patienten i stedet for omvendt. Det kan fx være mobile tilbud, hvor rådgivere møder patienterne i deres nærområder. Projekter med fokus på at fastholde patienter længere i de rehabiliterende forløb. Der sigtes mod et løbende, udviklingsorienteret samarbejde med kommunerne. Det indebærer blandt andet, at en struktureret evaluering bliver en integreret del af alle initiativer. SDCC vil desuden være med til at støtte og udvikle en overordnet tværsektoriel indsats. ALMEN PRAKSIS De praktiserende læger møder langt størstedelen af patienterne med type 2-diabetes. De fungerer også ofte som indgangen til hospitalssystemet for patienter med nykonstateret diabetes. Almen praksis spiller derfor en vigtig rolle for både behandling, rehabilitering og forebyggelse af diabetes. På baggrund af workshops med de praktiserende læger er der identificeret en række mulige fælles tiltag som blandt andet: Tilbud målrettet sårbare patienter, herunder udgående tilbud og tilbud til patienter med flere kroniske sygdomme. En bedre overgang mellem kommuner, almen praksis og hospitaler, herunder projekter inden for opfølgning på og evidens for rehabiliterende tilbud. Mulighed for konsultativ rådgivning (herunder telefonisk support) fra SDCC Sundhedsfremme om især komplicerede patienter samt gennemgang af patientcases (i samarbejde med SDCC Behandling). 49

86 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -50 af 76 HOSPITALERNE Hospitalerne har i dag primært kontakt til patienter med type 1-diabetes samt patienter med type 2-diabetes og komplikationer. Hospitalerne samarbejder allerede i dag i varierende grad med kommuner og almen praksis om rehabilitering og forebyggelse, blandt andet ved at henvise til kommunernes tilbud. Hospitalerne skal være en tæt samarbejdspartner for SDCC i forskningen i og udbredelsen af interventioner inden for sundhedsfremme og forebyggelse. I forskningen indgår hospitalerne typisk som samarbejdspartnere i de tidlige faser af projekter ved blandt andet at pege på relevante forskningsbehov og -muligheder. Hospitalerne bidrager også med kliniske erfaringer og input samt stiller klinikker til rådighed for forskere. I udbredelsen skal hospitalerne implementere og anvende viden og interventioner, udviklet af eller i samarbejde med SDCC Sundhedsfremme. SAMARBEJDSMODEL MED DE UDFØRENDE AKTØRER Hovedaktørerne skal i videst udstrækning søge samarbejder om fælles projekter, så forskningen ikke bliver søjleopdelt. Det anbefales, at samarbejderne koordineres igennem allerede eksisterende institutioner. Det kan fx være Den Administrative Styregruppe (DAS), der varetager den tværsektorielle koordinering mellem kommuner og region. På den måde forankres samarbejder mellem SDCC, hospitaler, kommuner og almen praksis i en fast og etableret struktur ØVRIGE SAMARBEJDSPARTNERE SDCC Sundhedsfremmes arbejde med forskning, evidensskabelse, udbredelse og implementering kan med fordel inddrage aktører som forsknings- og uddannelsesinstitutioner og patientforeninger samt koble sig på en række eksisterende og kommende regionale initiativer inden for forskning, innovation og uddannelse. Denne type samarbejder kan både tjene forsknings- og udbredelsesformål. SDCC vil kunne byde ind med viden, patientadgang og unikke rammer for forskning, teknologi og projektstøtte i forskellige typer af samarbejdsrelationer med blandt andre: Universiteter: KU vil være en vigtig samarbejdspartner i fælles forskning, fx i sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekter sammen med Institut for Folkesundhedsvidenskab, Institut for Klinisk Medicin og Biomedicinsk Institut (Systembiologisk forskning). Med Århus Universitet (AU) kan der blandt andet samarbejdes i projekter, der udnytter universitetets forskningskompetencer inden for sundhedspædagogik, voksenpædagogik, vejledning, implementering af trivsel-, kost- og motionstiltag på folkeskoler samt social ulighed og sundhed. Professionshøjskoler: Professionshøjskolerne UCC og Metropol er vigtige samarbejdspartnere, både når det gælder fælles forskning og udbredelse i praksis, herunder grund-, efter- og videreuddannelse. Professionshøjskolernes forskere, undervisere og studerende kan bidrage til at skabe nye interventioner og metoder, der kan løftes ind i uddannelserne og ud i praksis i både primær- og sekundærsektoren. Begge steder uddanner professionshøjskolerne de største personalegrupper. Derfor er de vigtige samarbejdspartnere i projekters design-, udviklings- og startfase, når det gælder uddannelse, forskning og udbredelse. Patientforeninger: Samarbejde med patientforeninger, herunder Diabetesforeningen, bidrager til at udbrede viden og interventioner til patienter og pårørende. Øvrige Region H-institutioner og -projekter: Blandt dem kan nævnes CRU (Center for Regional Udvikling), Copenhagen Healthtech Cluster, Copenhagen Health Innovation (CHI) og øvrige samarbejder mellem virksomheder og offentlige institutioner, der har til formål at styrke den regionale vækst gennem blandt andet ReVUS-initiativerne. Øvrige Steno-centre: I takt med at der åbner flere Steno-centre i andre dele af Danmark, vil disse indgå som SDCC's tætte samarbejdspartnere. Samarbejdets udform- 50

87 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -51 af 76 ning kan ikke bestemmes endnu, men det er oplagt at SDCC vil kunne spille en koordinerende rolle i Steno-centrenes samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse. Nationale institutioner: For at løfte aktiviteterne op på et nationalt niveau samarbejder SDCC med nationale institutioner, herunder især det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SDU s sundhedsøkonomiske forskningsmiljø samt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Internationale samarbejdspartnere: SDCC skal samarbejde med internationalt førende forskningsmiljøer inden for de områder, hvor SDCC selv ønsker at være globalt førende. Internationale samarbejdspartnere udpeges indtil videre på projektbasis, men over tid er det oplagt, at en række af disse associerede partnere får status af Steno - partnere. 51

88 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -52 af UDDANNELSE Dette kapitel præsenterer ambitionen med og udmøntningen af SDCC s uddannelsesaktiviteter. Kapitlet beskriver: Ambitionen og grundprincipperne for uddannelse De strategiske segmenter Aktiviteter i SDCC Uddannelse Det interne samarbejde i SDCC Samarbejdet med eksterne parter Prioriteter i etableringsfasen. 4.1 AMBITION OG GRUNDPRINCIPPER FOR UDDANNELSE AMBITION SDCC skal være det førende videnscenter inden for diabetesområdet og har derfor en særlig forpligtigelse til at nå ud til så bred en målgruppe af sundhedsprofessionelle, personer med diabetes og deres pårørende som muligt. Dette skal realiseres gennem tilbud, udviklet dels i egen organisation, dels i samarbejde med eksterne parter. Alle tilbud skal baseres på forskning og evidens. Ambitionen for SDCC s uddannelsesaktiviteter er således at formidle den bedst tilgængelige viden på diabetesområdet til en bred målgruppe med særlig fokus på hovedstadsregionen. Målet er at løfte det generelle vidensniveau på området, så sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer og faglighed kan levere den bedst mulige behandling og forebyggelse, og samtidig øge kvaliteten af patienters og pårørendes egenomsorg. Målet er således også at understøtte målsætninger og indsatser i Sundhedsaftalen og Forløbsprogrammet. Ved at kanalisere evidensbaseret diabetesrelateret viden ud til alle aktører på feltet løftes niveauet for behandlingen af personer med diabetes. Der sigtes mod at udbyde skræddersyede uddannelsestilbud til både mono- og tværfaglige grupper. Den tværfaglige tilgang til målgrupperne og indholdet vil styrke mulighederne for samarbejde om lignende uddannelsestilbud inden for andre relevante kronikerområder, samt fx forebyggelse og behandling af multisygdom. For at indfri ambitionen skal SDCC Uddannelse besidde to spidskompetencer: At vedligeholde og udvikle en forskningsbaseret vidensbase med den nyeste viden på diabetesområdet At kunne omsætte denne viden til formidlingsaktiviteter med høj effekt, der løbende opdateres, og når effektivt ud til de rigtige målgrupper GRUNDPRINCIPPER Der er udarbejdet seks grundprincipper for SDCC Uddannelse, som skal sikre, at SDCC bliver et globalt førende videnscenter om diabetes: 1 SDCC Uddannelse skal ud fra en personcentreret tilgang til diabetes udbyde et relevant uddannelsestilbud til sundhedsprofessionelle, andre relevante faggrupper samt patienter og pårørende for at understøtte et tværfagligt løft af behandling, samarbejde og egenomsorg. 2 SDCC Uddannelse skal vedligeholde, udvikle og tilgængeliggøre sin vidensbase ved at samle, bearbejde og strukturere forskningsresultater, kliniske erfaringer, metoder, 52

89 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -53 af 76 arbejdsgange mv. fra SDCC's øvrige aktiviteter og fra eksterne videnskilder som hospitaler, universiteter etc. 3 SDCC Uddannelse skal indgå strategiske samarbejder med andre institutioner, universiteter og professionshøjskoler i Region H, i Danmark og internationalt med henblik på at kunne udvikle og udbyde diabetesrelateret uddannelse i verdensklasse. 4 Uddannelsesaktiviteterne skal tage udgangspunkt i den nyeste viden på diabetesområdet og skal løbende opgraderes og evalueres. 5 Uddannelsestilbuddet skal tilpasses den enkelte målgruppes behov i samarbejde med målgruppen for at sikre størst mulig effekt og udbredelse. 6 Undervisningsforskning skal bidrage til udviklingen af nye, innovative uddannelsesog evalueringsmetoder. 4.2 STRATEGISKE SEGMENTER Aftagerne af SDCC s uddannelses- og formidlingsaktiviteter inddeles i tre strategiske segmenter eller hovedmålgrupper. Segmenterne er også udgangspunktet for den samarbejdsmodel, der præsenteres i kapitel 4.6. Figur 4.1: Strategiske segmenter for SDCC Uddannelse 1 Præ-graduat uddannelse af sundhedsprofessionelle 2 Post-graduat uddannelse af sundhedsprofessionelle og andre relevante faggrupper A B C Almen Hospitaler praksis Kommuner 3 Oplysning af patienter og pårørende Tværprofessionelle uddannelsestilbud 1. Præ-graduat uddannelse af sundhedsprofessionelle: Sundhedsprofessionelle under deres grunduddannelse, eksempelvis sygepleje- og medicinstuderende samt professionsbachelorstuderende i fx ernæring & sundhed. Uddannelsestilbud udbydes typisk i samarbejde med de respektive uddannelsesinstitutioner, fx ved at opkvalificere det diabetesspecifikke pensum. 2. Post-graduat uddannelse af sundhedsprofessionelle: Sundhedsprofessionelle med gennemført grunduddannelse. Uddannelsestilbud udbydes enten selvstændigt eller i samarbejde med tilrettelæggere og udbydere af post-graduate uddannelser. a. Hospitaler: Sundhedsprofessionelle ansat på hospitaler, eksempelvis læger, sygeplejersker, kliniske diætister, fysioterapeuter, jordemødre m.fl. b. Almen praksis: Sundhedsprofessionelle ansat i almen praksis c. Kommuner: Sundhedsprofessionelle og andre relevante faggrupper ansat i kommunen, eksempelvis i forbindelse med ældrepleje, rehabiliterende tilbud og folkeskole. 3. Oplysning, vejledning og uddannelse af patienter og pårørende: Omfatter lettilgængelig og relevant oplysning og vejledning af patienter både på og uden for SDCC. Tilbud udbydes i skalérbare formater, herunder på flere sprog og eventuelt via apps. 4. Tværprofessionelle målgrupper: Dækker tilbud, der udbydes på tværs af målgrupper, når fx forskellige faggrupper har samme behov for uddannelse. At undervise flere faggrupper sammen har vist sig at have god effekt, og retningslinjerne for sundhedsprofessionelle uddannelser anbefaler således også øget tværprofessionalisme i uddannelserne. 53

90 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -54 af AKTIVITETER I SDCC UDDANNELSE NUVÆRENDE AKTIVITETER I SDC Visionen med SDC's eksisterende uddannelsesaktiviteter er at forbedre kvaliteten af diabetesbehandlingen. Disse aktiviteter har i dag et globalt fokus, og hovedparten foregår uden for Danmarks grænser i blandt andet Malaysia, Kina og Vietnam. De danske aktiviteters omfang er begrænset og henvender sig primært til det post-graduate segment. Fremover vil SDCC Uddannelse hovedsagelig fokusere på de danske aktiviteter først prioriteret i hovedstadsregionen og derefter med et bredere fokus på alle Danmarks regioner samt Grønland og Færøerne FREMTIDIGE AKTIVITETER I SDCC UDDANNELSE SDCC Uddannelse skal fremover varetage to hovedaktiviteter: Udvikle og vedligeholde en central vidensbase: Det vil sige samle, bearbejde og strukturere den nyeste viden inden for diabetesområdet, herunder forskningsresultater, kliniske erfaringer, metoder, arbejdsgange mv. Levere uddannelse til de strategiske segmenter: Det vil sige udvikling og formidle konkrete uddannelses-, rådgivnings- og oplysningstilbud, der bygger på den nyeste viden, til de tre strategiske segmenter. En markant ændring i strategien er, at SDCC Uddannelse fremover hovedsagelig skal koncentrere sig om Danmark og særligt Region H. Der skal etableres en uddannelsesfunktion på SDCC, der i samarbejde med kommende Steno-centre udvikler og udbyder forsknings- og evidensbaseret uddannelse og formidling på højeste niveau. En sådan systematisk udbredelse af diabetesrelevant viden vil direkte og indirekte være til gavn for alle personer i Danmark med diabetes. Aktiviteterne udvikles, markedsføres og leveres i samarbejde med andre og som en integreret del af uddannelsesindsatsen i Region H, hvor Center for HR varetager, udvikler og koordinerer øvrige uddannelsesopgaver. De nuværende aktiviteter i Region H er kortlagt for at identificere relevante samarbejdsflader med SDCC. I kapitel 4.6 beskrives samarbejdsrelationerne mellem SDCC Uddannelse og aktører i og uden for Region H. For at sikre størst mulig effekt skal alle uddannelsestilbud udvikles med inddragelse af brugere og aftagere, herunder kommunerne, almen praksis og andre relevante målgrupper. Undervisningstilbuddene skal så vidt muligt gøres individuelt tilpassede. Eksempelvis indarbejdes adaptive learning -tilgangen i de digitale formidlingsaktiviteter, så indhold, format og tempo tilpasses niveauet hos den enkelte. Alle uddannelsestilbud evalueres løbende for at sikre optimalt udbytte. 4.4 EN CENTRAL VIDENSBASE Udviklingen af en central vidensbase varetages i tæt samarbejde med SDCC s øvrige kerneaktiviteter og samarbejdspartnere, som bidrager med både forskningsresultater, kliniske erfaringer mv. Indholdet udvikles og opdateres løbende, i takt med at ny viden og evidens opstår på diabetesområdet. Gennem denne hovedaktivitet sikrer SDCC, at formidlingsaktiviteterne indeholder viden, som er relevant og værdifuld for aftagerne. Viden lagres og opdateres når det er relevant, så den nyeste knowhow er let tilgængelig for alle i og uden for SDCC. SDCC Uddannelse skal beskæftige sig med mange emner inden for diabetesområdet. De emner som skal prioriteres skal have høj effekt, eksempelvis ved at have en signifikant positiv indvirkning på behandlingen. Disse prioriteringer afstemmes og foretages i samarbejde med SDCC s øvrige kerneaktiviteter og samarbejdspartnere. I forhold til de eksi- 54

91 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -55 af 76 sterende formidlingsaktiviteter skal der blandt andet være et øget fokus på emner inden for børn og unge samt (sårbare) patienters egenomsorg. Prioriteringen af særlige emner bør revurderes årligt. 4.5 UDDANNELSE OG FORMIDLING For at opfylde målsætningen om at spænde så bredt som muligt vil SDCC Uddannelse i samarbejde med andre interne og eksterne aktører formidle og tilgængeliggøre sin viden ad flere kanaler: Formaliseret uddannelse Kursusaktiviteter Rådgivningsaktiviteter Digital vidensformidling. Aktiviteterne omfatter udvikling og anvendelse af konkrete uddannelses-, rådgivningsog oplysningstilbud. Tilgangen til læring er at kombinere praktisk og teoretisk formidling med høj aftagerinvolvering også kaldet translationel aktiv læring. Dette opnås bl.a. ved at supplere mere traditionelle undervisningsmetoder med nye undervisningsteknologier og lægge et højt ambitionsniveau, når det gælder pædagogiske og didaktiske læringsmetoder. SDCC skal desuden have fokus på udbuddet af tværgående uddannelsestilbud, der blander faggrupper, indhold eller sektorer. Et kriterie for alle uddannelsestilbud er, at de skal være drevet af aftageres og brugeres efterspørgsel. Digital vidensformidling, i form af blandt andet en samlet hjemmeside, har til formål at gøre SDCC s viden let og bredt tilgængelig på tværs af aftagere og geografiske afstande. Apps og anden innovativ lærings- og kommunikationsteknologi, der udvikles og anvendes i tæt samspil med relevante samarbejdsaktører, spiller også en central rolle i udbuddet af både e-læring, undervisningsmaterialer og information samt i kommunikationsværktøjer, der er målrettet professionelle, patienter og pårørende. Den digitale formidling fungerer som et vigtigt supplement til mere traditionelle formidlingsaktiviteter til de professionelle. Et centralt formål med formidlingen til patienter og pårørende er at øge deres muligheder og kompetencer inden for egenomsorg. Figur 4.2 viser de konkrete uddannelsestilbud, der er målrettet de tre strategiske segmenter og de underliggende, prioriterede målgrupper. 55

92 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -56 af 76 Figur 4.2: Uddannelsestilbud til strategiske segmenter og undermålgrupper Formaliseret uddannelse Kursusaktiviteter Rådgivningsaktiviteter Digital vidensformidling Post-graduat uddannelse af Præ-graduat uddannelse af sundhedsprofessionelle og sundhedsprofessionelle andre relevante faggrupper Sygeplejerske, SOSU, diætist og fodterapeut Praktikophold og sommerskole Uddannelse og rådgivning af praksislæger og -sygeplejersker Projektsamarbejder Læger Opkval. af uddannelsesindhold Gæsteforelæsninger Opgavespecifikke samarbejder Åbent hus på SDCC, inkl. klinikbesøg Hospitaler Almen praksis Kommuner Meritgivende efteruddannelse af plejepersonale Hoveduddannelse og introstillinger til læger varetages af SDCC Behandling Diabetesrelaterede temadage til opkvalificering af fagligt indhold Casebaseret undervisning af personale Generel information og undervisningsmaterialer til professionelle E-læring Digitale netværk for professionelle Kurser til kommunalt ansatte (SOSU, sygeplejersker m.fl.) Konsulentbistand til projekter Oplysning af patienter og pårørende Primær patientuddannelse varetages af SDCC Behandling, samt af udførende institutioner som kommuner, hospitaler og almen praksis Udvikling af digital information, rådgivning og netværk til patienter Tværprofessionelle uddannelsestilbud SDC's praksis med at afholde symposier, konferencer og fellowships skal videreføres efter behov. Bemærk, at de formaliserede uddannelses- og rådgivningsaktiviteter både kan varetages direkte og via "train the trainer"-tilgangen; det afhænger af, hvad der er mest effektivt til det pågældende formål. Formidlingsaktiviteterne vist i figur 4.2 er udgangspunkt for, men ikke en udtømmende liste over SDCC Uddannelsesaktiviteter. Den kommende uddannelseschef skal have fleksibilitet til at igangsætte og videreudvikle aktiviteter efter behov. Den nye ledelse af SDCC Uddannelse vil allerede i startfasen skulle foretage en prioritering af tilbuddene, så ressourcerne udnyttes til bedst at nå ud til så mange modtagere som muligt. Denne prioriteringen skal foregå i dialog med de involverede institutioner. SDCC s rolle som samarbejdspartner vil afhænge af de enkelte samarbejders natur. Et samarbejde med eksisterende uddannelsesudbydere vil fx typisk bestå i at udvikle eller opkvalificere pensum, mens selve formidlingen via uddannelse varetages af udbyderen. Samarbejder med regionale og kommunale arbejdspladser vil i højere grad kræve, at SDCC selv udfører uddannelsesaktiviteterne eller træner medarbejdere i at kunne videreformidle stoffet PRÆ-GRADUAT UDDANNELSE AF SUNDHEDSPROFESSIONELLE SYGEPLEJERSKE-, ERNÆRING & SUNDHEDS- OG FODTERAPEUTSTUDERENDE Der sigtes mod et bredt og konkret samarbejde med særligt professionshøjskolerne (Metropol, UCC, UCSJ m.fl.) om at bidrage til blandt andet diabetesrelevant undervisning, udvikling af nye og eksisterende uddannelser, gæsteforelæsninger, praktikophold og sommerskole for sygeplejerskestuderende, professionsbachelorstuderende i ernæring & sundhed samt SOSU-studerende. Lignende aktiviteter skal tilbydes fodterapeuter på de tekniske skoler. Derudover indtænkes diabetestilbud i en kommende revision af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer (NKR). 56

93 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -57 af 76 MEDICINSTUDERENDE SDCC Uddannelse skal nå de medicinstuderende via praktik- og opgaverelaterede samarbejder samt forskellige ekstracurriculære aktiviteter. Da uddannelsestilbuddene ikke vil være meritgivende, er det afgørende at synliggøre, hvordan de faktisk bidrager til de studerendes professionelle ballast. Eksempler på aktiviteter er: Praktikpladser på SDCC i forbindelse med de studerendes kliniske forløb (bygger videre på nuværende samarbejde med KU). Opgavespecifikke samarbejde i forbindelse med fx bachelor- og kandidatafhandlingen med mulighed for at benytte klinikken på SDCC. Sommerskole, der involverer klinikken på SDCC. Åbent hus på SDCC, hvor studerende har mulighed for at se faciliteterne og lære om det daglige arbejde. SPECIALLÆGEUDDANNELSE I ENDOKRINOLOGI SDCC skal spille en aktiv rolle i uddannelsen af endokrinologiske speciallæger ved at indgå i videreuddannelsestilbud som introstillinger og hoveduddannelsesstillinger. Disse uddannelser skal primært forankres i Behandling. Det foreslås, at der udpeges en uddannelsesansvarlig overlæge, der får tæt relation til SDCC Uddannelse og sammen med Videreuddannelse Øst og Diabetesudvalget varetager en central funktion i uddannelsesprogrammerne. Ud over de monofaglige tilbud sigtes der mod bredere, tværfaglige uddannelsestilbud, der spænder over flere studieretninger. Relevante kursus- og uddannelsestilbud bør udvikles og udbydes i samarbejde med Region H s hospitaler og Center for HR POST-GRADUAT UDDANNELSE PÅ HOSPITALERNE UDDANNELSE AF PERSONALE PÅ ANDRE HOSPITALSAFDELINGER OG I PSYKI- ATRIEN Der er behov for tilbud, der kan styrke den diabetesrelaterede viden hos personalet på de hospitalsafdelinger, hvor diabetespatienter indlægges med andre sygdomme. Disse tilbud vil også være relevante for ansatte i psykiatrien. Som eksempler på sådanne uddannelsestilbud kan nævnes: Temadage og sommerskole om diabetes for monofaglige grupper, hvor indholdet knyttes tæt til målgruppens daglige praksis. Tilbuddene, der udbydes på SDCC, kan også bidrage til at styrke relationer og netværk internt i faggruppen. Case-baseret undervisning, hvor diabetessygeplejersker underviser større grupper i diabetesbehandling, eksempelvis en gruppe ansatte fra én afdeling. Uddannelsestilbuddene udvikles og udbydes i samarbejde med Region H s hospitaler samt Center for HR. DIABETESSPECIALISERET, MERITGIVENDE EFTERUDDANNELSE Der er efterspørgsel efter en diabetesrettet, akkrediteret efteruddannelse til sygeplejersker. SDCC Uddannelse kan i samarbejde med den relevante efteruddannelsesudbyder bidrage til at udvikle indholdet i en sådan formaliseret efter- eller videreuddannelse. Det kan fx ske ved at udvikle de diabetesrettede moduler i eksisterende diplom- eller masteruddannelser, så en del af disse akkrediterede uddannelser bliver diabetesspecifikke. Det skønnes, at der ikke på nuværende tidspunkt er efterspørgsel efter en fuld di- 57

94 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -58 af 76 plom- eller masteruddannelse, hvor alle moduler er diabetesrelaterede, men udviklingen i behovet for dette må følges nøje POST-GRADUAT UDDANNELSE I ALMEN PRAKSIS Gennem workshops med almen praksis er der identificeret en række relevante uddannelsestilbud, der kan opgradere både praksislægers og sygeplejerskers diabetesrelevante viden. Tilbuddene til almen praksis foreslås at tage udgangspunkt i en række prioriterede indsatsområder som fx indsatser rettet mod sårbare eller multisyge patienter. Der er også både brug og mulighed for at gøre samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne mere konsistent og effektivt. Det kan fx ske ved at styrke rådgivningen af almen praksis om forløbsprogrammer, henvisningsprocessen, fastholdelsesinitiativer og andre temaer. For at nå ud til målgruppen på en attraktiv, men omkostningseffektiv måde skal SDCC Uddannelse fortsætte med at benytte de eksisterende undervisningsnetværk blandt praktiserende læger (DGE-grupper eller de mere uformelle tolvmandsgrupper) og praksissygeplejersker, hvor de undervises sammen i mindre grupper. Herudover kan der fx afholdes diabetesrelaterede temadage, og de praktiserende læger har også efterlyst undervisningstilbud i form af auditeringer POST-GRADUAT UDDANNELSE I KOMMUNERNE En række kommunalt ansatte har stor kontakt med diabetespatienter. Derfor vil et løft i deres diabetesrelaterede viden kunne øge kvaliteten af den pleje, personer med diabetes modtager. Især uddannelsen af faggrupper i kommunernes rehabiliterende tilbud, der omfatter rigtig mange personer med diabetes, skal prioriteres højt. Her er der behov for et løft i en række grundlæggende diabetesrelaterede kompetencer. Det kan ske gennem vidensdeling, kompetenceudvikling og samarbejde med sundhedsprofessionelle i hospitalsregi 30. SDCC Uddannelse skal prioritere uddannelsestilbud, fx temaforløb over én eller flere dage, der går på tværs af faggrupper i kommunerne. SDCC Uddannelse kan også stille sig til rådighed for "diabetesambassadører" og andre i kommunerne, som kan bruge SDCC's ekspertise til at opgradere såvel egne behandlingskompetencer som deres undervisning af andet personale i kommunen. Uddannelsestilbuddene kan være særlig relevante for følgende faggrupper og institutioner i kommunerne: Sygeplejersker: Sygeplejerskerne er en nøglegruppe, da de har ansvaret for dels de komplekse forløb dels for at sikre viden og kompetencer hos SOSU-assistenter og - hjælpere, der varetager pleje og behandling af borgere med diabetes. SOSU-assistenter: Uddannelse af SOSU-assistenter skal øge deres mulighed for at bidrage i behandlingen af og omsorgen for diabetespatienter. Ældreplejen: Det er blandt andet vigtigt at løfte kompetenceniveauet hos medarbejderne i ældreplejen, fordi der bliver stadig flere sårbare patienter blandt ældre med diabetes. Sundhedscentre: Der er stor forskel på kvaliteten af kommunernes rehabiliterende tilbud. Uddannelsestilbud til sundhedscentrenes medarbejdere skal være med til at løfte kompetencerne i de kommuner, hvor der er særligt behov for det. Folkeskoler: For at kunne bidrage til en tidlig forebyggende indsats skal folkeskolernes medarbejdere have særlige tilbud, så de bedre kan hjælpe og støtte nydiagnosti- 30 Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes (høringsudkast), Sundhedsstyrelsen

95 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -59 af 76 cerede børn med diabetes. Tilbuddene kan eventuelt også involvere elever og familier. For at sikre sammenhængen mellem borgernes forskellige kontaktflader med kommunen bør disse tilbud udvikles i samarbejde med Region H s Center for HR, Den Administrative Styregruppe under Sundhedskoordinationsudvalget, Kommunekontaktråd Hovedstaden og de enkelte kommuner DIGITAL VIDENSFORMIDLING SDCC Uddannelse skal bygge videre på eksisterende digitale uddannelsestilbud ved at opbygge og vedligeholde en samlet hjemmeside, der gør det let for patienter, pårørende og sundhedspersonale at finde relevant diabetesrelateret information på deres niveau. Hjemmesiden bliver den eksterne, aftagerorienterede og brugervenlige version af den centrale vidensbank (se kapitel 4.3) og tilbydes på flere sprog. Hjemmesiden vil være et integreret supplement til de mange uddannelsestilbud. I opbygningen af hjemmesiden skal integrationen til Region H s kursusportal indtænkes, idet der med fordel kan bygges videre på dens modularitet og sammenhæng med resten af regionen og Sundhedsplatformen. Det vil gøre hjemmesiden til en naturlig formidlingskanal til uddannelsesaftagerne, herunder almen praksis, kommunerne og regionens egne ansatte. På hjemmesiden vil der også let kunne linkes til øvrige uddannelsestilbud, eksempelvis andre kronikertilbud. Den digitale vidensformidling omfatter tre typer af opgaver: 1. GENEREL INFORMATION OG UNDERVISNINGSMATERIALER Generel information på diabetesområdet i digital form formidles til professionelle, patienter og pårørende på en letforståelig og overskuelig måde. Formålet med informationen er at oplyse og uddanne, men formen er typisk lettere og kræver mindre af modtagerne end egentligt undervisningsmateriale eller e-læring. Undervisningsmaterialer er forskellige former for materiale, som kan anvendes i undervisningen af professionelle og patienter. Det kan fx være kompendier, præsentationer, videoer mv. SDCC Uddannelse skal være med til at sikre, at undervisningsmaterialer så vidt muligt gøres tilgængelige digitalt og opdateres løbende efter behov. Professionelle undervisere vil typisk have brug for blive opdateret om nye publikationer mv., udgivet af SDCC s og samarbejdspartneres forskere. Blandt patienter med diabetes og deres pårørende kan behovet fx være informations- og undervisningsmaterialer om særlige temaer om at leve med diabetes. I forhold til børn og diabetes kan det fx være vigtig viden og gode råd om at leve med diabetes som barn, herunder de psykologiske aspekter, skolegangen, fysisk aktivitet mv. 2. E-LÆRING Online e-læring kan både henvende sig til professionelle og patienter. Til professionelle tilbydes fx e-læringsmoduler, den enkelte kan tilgå i eget tempo, eller samlede uddannelsespakker, som fx kan bruges i mere klasseorienteret undervisning. E-læringsmoduler til patienter vil typisk være oplysning om diabetes på en lang række områder, herunder en grundlæggende forståelse af, hvad sygdomme gør ved kroppen, behandling, egenomsorg, kost, motion og forskelligt udstyr mv. E-læringsplatformen tilgås via SDCC's hjemmeside, men gøres også tilgængelig via apps og på mobile enheder. Læringsmodulerne udvikles i samarbejde med andre aktører i Region H samt private virksomheder inden for e-læring og IT-design. 59

96 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -60 af 76 SDCC Uddannelses primære rolle i udviklingen af e-læring vil være at varetage de medicinsk-faglige og didaktiske aspekter samt styre den overordnede struktur og pædagogiske linje i designet og kvalitetssikringen af læringsmodulerne. Den tekniske udvikling og eksekvering foretages i samarbejde med Region H og anden relevant ekspertise. 3. DIGITALE PATIENTNETVÆRK SDCC skal grundigt undersøge mulighederne for og efterspørgslen efter digitale platforme for indbyrdes faglig og social udveksling mellem personer med diabetes (og eventuelt tilsvarende blandt sundhedsprofessionelle på diabetesområdet). Det kunne fx være i form af internetfora, hvor patienter blandt andet kan stille spørgsmål, svare på hinandens spørgsmål og dele erfaringer. Dét kan både være en effektiv vej til viden og inspirere til livsstilsændringer. Sådanne patientfora kan udvikles i samarbejde med Diabetesforeningen og med grundig inddragelse af patienter og pårørende. Også Region H's ekspertise skal indgå i udviklingsarbejdet, da der kan være relevante hensyn at tage i forhold til eksempelvis lovgivning om personfølsomme data EVALUERING OG VIDEREUDVIKLING AF UDDANNELSER For at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsestilbuddene evaluerer SDCC Uddannelse selv løbende sine aktiviteter og involverer relevante samarbejdspartnere heri. Der vil desuden blive gennemført uvildige, eksterne evalueringer. For nogle af tilbuddene vil Region H s evalueringsprogrammer desuden kunne anvendes. Evalueringsmetoden skal tilpasses det enkelte uddannelsestilbud og kan eksempelvis gennemføres ved hjælp af: Selvevaluering: SDCC-medarbejderes evaluering af et uddannelsestilbuds målgrupper, format, indhold, formidlingstyper og samarbejdsmodeller. Feedback fra målgrupper: Input fra aftagere og deltagere i uddannelsestilbud om, hvordan undervisningen kan forbedres. Effektevaluering af uddannelsestilbud: Test af deltagernes viden og kompetencer før og efter, de har gennemført et uddannelsestilbud. Evidensmåling hos slutbrugerne: Test af, hvorvidt uddannelsen af det sundhedsprofessionelle personale positivt påvirker patienternes sundhedstilstand. Generel evaluering af undervisningstilbud - varetages typisk af eksterne nationale eller internationale evaluatorer. VIDEREUDVIKLING AF UDDANNELSESTILBUD SDCC Uddannelse har frihed til at videreudvikle eksisterende og nye uddannelsestilbud i tæt samarbejde med de regionale og kommunale institutioner og uddannelsesinstitutionerne på baggrund af de behov som løbende identificeres blandt aftagerne. De beskrevne uddannelsestilbud er et udgangspunkt for aktiviteterne, som kan justeres løbende inden for ambitionens rammer. SDCC Uddannelse skal eksempelvis kunne imødekomme relevante forespørgsler fra aftagere om uddannelsespakker, der ligger uden for de normale uddannelsestilbud. Dette sikrer, at SDCC Uddannelse kan gribe de muligheder, der opstår, for fx at tilbyde nye uddannelsespakker, afprøve nye programmer o.l. 4.6 SAMARBEJDET OM UDDANNELSE Samarbejdet mellem SDCC Uddannelse og andre aktører bidrager både til kvaliteten og udbredelsen af uddannelses- og formidlingsaktiviteterne. I det følgende beskrives rammerne for samarbejdet samt ambitionen og interaktionen med hver af følgende aktører i samarbejdsmodellen: 60

97 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -61 af 76 Det interne samarbejde i SDCC Samarbejdet med andre uddannelsesaktører i Region H Samarbejdet om præ-graduat uddannelse af sundhedsprofessionelle Samarbejdet om post-graduat uddannelse af sundhedsprofessionelle Samarbejdet om oplysning af patienter og pårørende Internationalt videns- og uddannelsessamarbejde DET INTERNE SAMARBEJDE I SDCC SDCC Uddannelse skal blandt andet samarbejde med SDCC s tre øvrige kerneaktiviter (behandling, klinisk forskning samt sundhedsfremme og forebyggelse) om konkrete forskningsprojekter. Her kan SDCC Uddannelse fx bidrage med viden om udvikling af nye undervisnings-, lærings- og evalueringsformer. Desuden kan personale fra de øvrige kerneaktiviteter indgå som instruktører i uddannelsesaktiviteterne enten ad hoc eller i delestillinger. De enkelte områders mulige samarbejdsflader til SDCC Uddannelse beskrives kort nedenfor. SDCC Behandling: SDCC Uddannelse skal have adgang til klinikken i forbindelse med den praktikbaserede undervisning. SDCC Uddannelses undervisere vil typisk være tilknyttet i delestillinger og også være forankret i enten klinikken, klinisk forskning eller sundhedsfremme. SDCC Klinisk forskning: SDCC Uddannelse skal løfte viden fra klinisk forskning ind i uddannelsernes indhold og sikre, at formidlingsniveauet er tilpasset målgruppen. Desuden kan forskere fra SDCC Klinisk forskning undervise på de uddannelsesforløb, SDCC Uddannelse står for. SDCC Sundhedsfremme og forebyggelse: SDCC Uddannelse skal løfte relevant viden og nye interventioner, udviklet af SDCC Sundhedsfremme, ind i uddannelsesindholdet og understøtte formidlingen heraf. Forskere fra SDCC Sundhedsfremme kan undervise på de uddannelsesforløb, SDCC Uddannelse står for. SDCC Patienter og pårørende: Patienter og pårørende på SDCC skal inddrages i både udvikling og afvikling af aktiviteter inden for uddannelse, rådgivning og oplysning. De kan i udviklingsfasen blandt andet bidrage med feedback og ønsker til uddannelsestiltag. I selve udførelsen kan patienter og pårørende fx være en slags medinstruktører, der deler erfaringer og viden med andre patienter og pårørende SAMARBEJDET MED ANDRE UDDANNELSESAKTØRER I REGION H SDDC Uddannelse skal spille tæt sammen med Region H s øvrige uddannelsesaktiviteter, og det er afgørende, at disse samarbejder er baseret på klart afgrænsede roller og ansvarsområder. Især Center for HR vil være en tæt samarbejdspartner på både det præog post-graduate område og i forhold til simulation, forskning og udvikling. Samarbejdet mellem SDCC og Center for HR skal blandt andet indeholde: Digitalt samspil mellem parternes uddannelsesaktiviteter. SDCC s tilbud integreres i høj grad i Center for HR s digitale infrastruktur, Kursusportalen. SDCC skal søge bredt samarbejde med det nye fælles regionale uddannelsescenter i Gentofte, der opføres af Center for HR og er klar primo Vidensdeling inden for læringsmetoder, læringsstile og evaluering samt forskning i uddannelse ("viden, der virker"). Innovationssamarbejde om patient- og pårørendeoplysning, fx i forhold til telemedicin og digital understøttelse via Sundhedsplatformen. Der skal sikres de formaliserede samarbejdsstrukturer mellem SDCC Uddannelse og Region H's administration, der er nødvendige for at koordinere indsatsen og de fælles projekter. Det skal så vidt muligt ske med udgangspunkt i de eksisterende strukturer i Region H. 61

98 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -62 af SAMARBEJDET OM PRÆ- OG POSTGRADUAT UDDANNELSE AF SUNDHEDSPROFESSIONELLE PRÆ-GRADUAT UDDANNELSE Et samarbejde med de institutioner, der uddanner de præ-graduate sundhedsprofessionelle, er afgørende for, at SDCC Uddannelse når dette segment tilstrækkelig effektivt. Det kan fx ske ved koordineret med SDCC Behandling at samarbejde om (vejledning af) studieprojekter. SDCC Uddannelse skal samarbejde med professionshøjskolerne og universiteterne om at udvikle og udbyde diabetesspecifikke uddannelsestilbud til relevante studieretninger. Særligt relevante samarbejdspartnere er KU og de tre professionshøjskoler i hovedstadsregionen, Metropol, UCC og UC Sjælland. SDCC s primære opgave består i at vejlede institutionerne om den nyeste viden på diabetesområdet og stille denne til rådighed. På den måde bliver de hjulpet til at løfte ny viden ind i deres pensum og dermed kvaliteten af deres uddannelsestilbud. POST-GRADUAT UDDANNELSE SDCC s viden skal omsættes og anvendes til at uddanne de professionelle, som dagligt har kontakt med personer med diabetes. Post-graduate uddannelser gennemføres typisk sideløbende med hverdagens arbejdsopgaver. Derfor er det afgørende, at SDCC Uddannelse får skabt en effektiv indgang til disse målgrupper ved at samarbejde tæt med aktører, som er gode til at tiltrække og engagere de sundhedsprofessionelle. Det gælder især: Arbejdsgivere: Det vil sige kommuner, hospitaler og andre organisationer som ansætter professionelle, der har kontakt med diabetespatienter og pårørende. Arbejdsgiverne kan blandt andet formidle uddannelsestilbud til medarbejderne og yde økonomisk støtte til, at de kan deltage i dem. Faglige selskaber som fx Dansk Selskab for Almen Medicin kan dels rådgive om, hvordan tilbuddene bedst når ud til og slår igennem i almen praksis, dels bidrage til den direkte formidling til lægerne. Uddannelsesinstitutioner: Universiteterne og professionshøjskolerne er vigtige medspillere i at udvikle og udbrede post-graduate uddannelsestilbud. Eksempelvis forsker og formidler Forskningsenheden for Almen Praksis (på KU) i almen medicin og har et stærkt netværk i praksissektoren, som SDCC Uddannelse kan trække på. INTERAKTIONSMODEL FOR PRÆ- OG POSTGRADUAT UDDANNELSE Samarbejder og interaktion om præ- og post-graduat uddannelse skal tilpasses det enkelte samarbejdes formål og deltagere. Sundhedsaftalen og forløbsprogrammet udgør rammen om samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis og derfor også infrastrukturen for alle samarbejder om uddannelse af sundhedsprofessionelle. Det er således Sundhedsaftalens målsætninger, der er styrende for den fælles indsats på området. SDCC vil typisk indgå bilaterale aftaler med de enkelte uddannelsesinstitutioner om konkrete samarbejder. I nogle tilfælde vil aftalerne dog omfatte flere institutioner, fx når der er tale om tværprofessionelle uddannelsestilbud. Både kommunerne og almen praksis har tilkendegivet interesse i et forpligtende samarbejde med SDCC. Her anbefales det at benytte den organisering, der allerede bruges i arbejdet med Sundhedsaftalen. Også de Sundhedsfaglige Råd samt Kvalitetsudvikling for Almen Praksis (KAP-H) vil kunne indgå i den samarbejdsmodel om uddannelse, der skal specificeres af SDCC's ledelse i dialog med kommuner og almen praksis. 62

99 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -63 af SAMARBEJDET OM OPLYSNING OG UDDANNELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE En god oplysning og uddannelse af patienter og pårørende skal bidrage til at nå målet om at løfte kompetencerne til egenomsorg. Det er blandt andet oplagt at forbedre indsatsen over for pårørende/ familier, dagtilbud, skoler m.fl. Der er allerede konstateret en efterspørgsel efter blandt andet følgende tilbud: Patient-til-patient-uddannelser: Kurser eller møder, hvor diabetespatienter deler erfaringer om deres sygdomme ikke mindst fra ældre til yngre patienter. Pårørende: Uddannelse af og information til pårørende og andre personer, der er i kontakt med nyopdagede diabetespatienter, og som i lighed med patienten skal tilpasse sig en ny hverdag. Dette behov findes ikke kun hos forældre, men også hos bedsteforældre, pædagoger og skolelærere. Kurser til børn: Det skal overvejes dels at udbygge paletten af kurser til børn, dels at gøre de eksisterende kurser mere attraktive. De ekstra kurser kunne blandt andet være kulhydratkurser, hypoglykæmikurser til forældre samt undervisning med fokus på overgangene fra barn til ung og fra ung til voksen. Tilbud til nybagte mødre: Efter en graviditet med gestationel diabetes er der risiko for, at kvinden udvikler permanent diabetes. For at modvirke denne risiko bør SDCC foretage en klinisk opfølgning og udvikle særlige livsstilsorienterede uddannelsestilbud til mødrene. Tilbuddene kan fx indeholde råd om kost og motion. På dette område er patientforeninger en særlig relevant samarbejdspartner for SDCC Uddannelse. Det gælder især Diabetesforeningen, men også andre foreninger fx i forbindelse med multisygdom. Hertil kommer kommunerne, almen praksis og de enkelte kommunale og regionale institutioner. SDCC Uddannelse vil blandt andet nå ud til patienter og pårørende via sin digitale vidensformidling. Samarbejdspartnerne kan være med til at formidle kendskabet til og øge anvendelsen af hjemmesiden. De kan også hente og bruge undervisningsmaterialer og e-læringstilbud for at opkvalificere deres egen oplysning af patienter og pårørende. Der skal oprettes brugerråd for patienter og pårørende, som kan vejlede om deres behov og ønsker samt deltage i uddannelsen af de sundhedsprofessionelle. Begge dele skal være med til at styrke formidlingsaktiviteterne relevans DET INTERNATIONALE SAMARBEJDE OM FORMIDLING OG UD- DANNELSE SDCC's overordnede vision er at etablere Region H og Danmark som et internationalt fyrtårn inden for behandling, klinisk forskning, sundhedsfremme og uddannelse på diabetesområdet. SDCC's internationale samarbejde om vidensformidling og uddannelse skal bidrage til dette ved at: Arbejde for, at Region H og SDCC anerkendes internationalt for at formidle viden af høj kvalitet inden for diabetesbehandling, forskning og uddannelse på en enkel og brugbar måde. Sikre, at internationale undervisningserfaringer inddrages aktivt i Region H's diabetesaktiviteter. Det er blandt andet vigtigt, når det gælder udvikling af nye undervisningsmetoder, der er målrettet sårbare grupper med begrænset kendskab til dansk sprog og kultur. Tiltrække højtkvalificeret international arbejdskraft, der styrker regionens samlede vidensressourcer og bidrager til yderligere at profilere hovedstadsregionen og Danmark som et attraktivt sted at bo og arbejde. Styrke internationale forsknings- og udviklingsinitiativer på områder hvor det danske sundhedsvæsen har begrænset viden og erfaring. Det kan fx være sundhedsfremmeog behandlingstiltag i særlige befolkningsgrupper. 63

100 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -64 af 76 Især på tre fokusområder vil SDCC Uddannelse kunne bidrage målrettet til ovenstående. Disse indsatser er i høj grad afhængig af eksterne midler, der skal søges specifikt til den udenlandske indsats: At gøre større dele af den digitale vidensformidling tilgængelig på andre sprog herunder e-læringsmoduler, forskningsresultater og informationsmateriale til sundhedsprofessionelle. At indgå strategiske samarbejder med aktører i andre lande, som har eller kan få særlig betydning for diabetesindsatsen i en dansk kontekst. Det kan fx være partnerskaber med universiteter eller sundhedsmyndigheder om vidensdeling og formidling. Aktiviteterne kan blandt andet omfatte afholdelse af workshops mv. samt træning af lokale undervisere. At drive et Fellowship-program for yngre, talentfulde udenlandske klinikere, forskere og sundhedsfremmekandidater, der også kan fungere som internationale ambassadører for den danske diabetesindsats. Fellows tilbydes korterevarende ophold på blandt andet SDCC og bidrager samtidig til behandling, forskning, undervisning og sundhedsfremme på SDCC og i Region H i øvrigt. 4.7 PRIORITETER I ETABLERINGSFASEN Da mange af de beskrevne aktiviteter i SDCC Uddannelse er nye tiltag, er en struktureret udrulningsplan nødvendig. Når det skal prioriteres, hvilke aktiviteter der skal udvikles og udbydes først, bør det ikke mindst ske ud fra deres: Effekt det vil sige, hvilke uddannelsesaktiviteter som forventes at have den største positive indvirkning på diabetesbehandling og -forebyggelse. Realiserbarhed det vil sige, hvilke uddannelsesaktiviteter som med den højeste sandsynlighed kan realiseres. Det anbefales, at der laves en prioriteret liste over seks-otte kursustilbud, der skal være fokus det første år. Der bør desuden nedsættes en gruppe til at udvikle hjemmesiden og den øvrige digitale vidensformidling. Denne gruppe skal arbejde tæt sammen med Region H s kursusportal. Der er identificeret følgende projekter, der med fordel kan prioriteres i SDCC Uddannelses etablering og første år: Udvikling af kompetencer til train-the-trainer-indsatser for at kunne nå ud til flest mulige i målgrupperne. Dialog om nye studieordninger for uddannelser på professionshøjskolerne for hurtigt at få styrket diabetesområdet i de respektive pensa. Ansættelse af kompetencer inden for projektledelse for at sikre SDCC Uddannelse en veltilrettelagt etablerings- og startfase Ansættelse af kompetencer inden for udvikling af hjemmeside mv. for at koordinere både den interne viden og samarbejdet med eksterne parter. Etablering af tværprofessionelle uddannelsessamarbejder for hurtigt at udvikle og udbyde tilbud, der lever op til anbefalingen om at uddanne flere faggrupper sammen. 64

101 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -65 af GOVERNANCE Dette kapitel beskriver, hvordan governancestrukturen sikrer, at ambitionen og succeskriterierne for SDCC realiseres. Kapitlet gennemgår de enkelte niveauer af beslutninger, der er kritiske for SDCC s succes samt fastlægger de enkelte SDCC-organers rolle i selve beslutningsprocessen. Kapitlet gennemgår: Ambition og grundprincipper Den overordnede governancestruktur De kritiske beslutningsprocesser i SDCC SDCC's bestyrelsen SDCC's direktionen SDCC's rådgivende organer. 6.1 AMBITION OG GRUNDPRINCIPPER AMBITION SDCC etableres med det formål at øge livskvaliteten for personer med diabetes og derved positionere Region H som internationalt førende inden for diabetesområdet. For at indfri denne målsætning er det nødvendigt, at governancestrukturen i SDCC gør det muligt at realisere de beskrevne succeskriterier og understøtter kerneaktiviteterne (se afsnit II). SDCC ejes af Region H, hvorfor governancestrukturen skal muliggøre en integration af centret i regionens organisation. Samtidig skal det sikres, at centret har mulighed for at fungere selvstændigt og synligt inden for diabetesforskning og -behandling i samspil med hospitaler og eksterne aktører. Endelig skal der være en tæt kobling og et gnidningsfrit dagligt samarbejde med værtshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, der sikres gennem klare ledelsesmæssige retningslinjer mellem SDCC s direktion og direktionen på Herlev og Gentofte Hospital GRUNDPRINCIPPER Der er udarbejdet to grundprincipper for SDCC s governancestruktur, der skal sikre optimale beslutningsmæssige rammer: 1. Governancestrukturen skal følge Region H s rammer. Dette medfører, at strukturen skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regulativer og strategier i Region H. 2. Governancestrukturen skal sikre en handledygtig bestyrelse og direktion med klart definerede beslutningsgange og -mandater mellem Region H s øverste ledelse, NNF, SDCC's bestyrelse og direktion samt Herlev og Gentofte Hospitals direktion ved klart delegerede beslutningskompetencer: a. Ejer og bevillingsgiver: Regionsrådets og NNF s interesser og samarbejde skal sikres og understøttes. b. Strategisk niveau: Bestyrelsen indstiller strategiske og økonomiske beslutninger til Region H s koncerndirektion, der godkender disse indstillinger. Bestyrelsen skal ligeledes sikre, at rammerne udstukket i bevillingsaftalen og politiske aftaler overholdes. c. Operationelt niveau: Governancestrukturen skal sikre et stærkt og gnidningsfrit samarbejde mellem SDCC og Herlev og Gentofte Hospital med klart definerede driftsmæssige og administrative forhold. 65

102 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -66 af OVERORDNET GOVERNANCESTRUKTUR Governancestrukturen omkring SDCC inddeles overordnet i tre forskellige beslutningsniveauer. Se figur 6.1. Governance modellen for SDCC sikrer en tæt kobling mellem NNF og Region H på tværs af niveauer Figur 6.1: Oversigt over organer, der er involveret i beslutningsprocessen i SDCC-regi Bevillingsaftale og -proces Regionsrådet NNFs bestyrelse Udmøntning & strategi Koncerndirektionen SDCC Bestyrelse NNFs direktion / Steno Grants Operationelt Rådgivende paneler Herlev-Gentofte Hospitals direktion SDCC Direktion 6.3 KRITISKE BESLUTNINGSPROCESSER I SDCC Der udarbejdet et sæt mulige roller, som de enkelte instanser kan have i forhold til beslutningsmandatet for hver type af beslutning: R ( Recommend ) = anbefaler/indstiller en beslutning A ( Agree ) = tilkendegiver endelig enighed i beslutningen P ( Perform ) = udfører beslutningen, når den er truffet I ( Input ) = giver input til en indstilling/anbefaling; skal konsulteres D ( Decide ) = træffer den endelige beslutning. Denne inddeling i forskellige beslutningsroller sikrer en mere effektiv og strømlinet beslutningsproces med klar rolle- og ansvarsfordeling BEVILLINGSAFTALE OG -PROCES Det overordnede beslutningsniveau beskriver beslutningsprocessen mellem NNF og Region H i forhold til finansieringen af SDCC, hhv. bevillingen fra NNF samt Region H s grundbevilling til driften. Der vil være en proces knyttet til bevillingsaftalen med NNF som bevillingsgiver og Region H som bevillingsmodtager, der godkendes af både NNF s bestyrelse og Regionsrådet i Region H. NNF har det endelige beslutningsmandat i forhold til at forlænge bevillingen til SDCC ud over første aftaleperiode, såfremt parterne er indstillet på det. Regionsrådet skal tiltræde en forlængelse af bevillingen. Bevillingen er til enhver tid understøttet af en bindende bevillingsskrivelse, der indeholder betingelser for SDCC s løbende brug af bevillingen. Dette inkluderer overordnede succeskriterier for bevillingsperioden samt væsentlige økonomiske og strategiske retningslinjer (fx fokus for kerneaktiviteterne og samarbejdsaftalerne) for centret beskrevet i den langsigtede strategi for centret. 66

103 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -67 af 76 Derudover vil der være en proces knyttet til beslutninger, der træffes i Region H-regi. Der er her tale om beslutninger, som kan påvirke økonomien i SDCC, fx Region H s grundbevilling til SDCC (driftsøkonomi), ny hospitalsstruktur e.l. Dette vil være en politisk proces, hvor Regionsrådet har det endelige beslutningsmandat. I det omfang beslutningerne resulterer i ændringer af de betingelser, som NNF's bevillingsskrivelse bygger på, skal bevillingen revurderes igennem den nedenfor beskrevne proces. Såfremt ændringerne er uforenelige med betingelserne i NNF s bevillingsaftale, anses dette for en misligholdelse af NNF,s bevillingsaftale, jf. nærmere nedenfor. I det følgende beskrives beslutningsprocessen, der er knyttet til bevillingen fra NNF, nærmere. Figur 6.2: Bevillingsmæssige beslutningsroller R A P I D ( Recommend ) = anbefaler/indstiller en beslutning ( Agree ) = tilkendegiver endelig enighed i beslutningen ( Perform ) = udfører beslutningen, når den er truffet ( Input ) = giver input til en indstilling/anbefaling ( Decide ) = træffer den endelige beslutning. NNF bevillingsgivning Beslutning om udfasning af NNF bevillingsaftale Ændringer ift. bevillingsaftalen på patientgrundlag, behandlingsmetodik, større økonomiske omprioritering ift. aftalen BEVILLINGSAFTALEN OG INTERVENTIONSMULIGHEDER Det er SDCC's bestyrelses ansvar til enhver tid at overvåge, at betingelserne i bevillingsaftalen overholdes. Såfremt der opstår misligholdelse, træder en række processer i kraft afhængig af misligholdelsens karakter og omfang. Ved fravigelser i forhold til bevillingsskrivelsen skal bestyrelsen straks igangsætte tiltag til at sikre overholdelse. Region H s koncerndirektion og NNF s direktion / Steno Grants 31 skal godkende bestyrelsens indstilling af disse tiltag. Note: *L1 hyrer/fyrer L2 Hvis NNF s direktion og Region H s koncerndirektion ikke kan blive enige om karakteren af justeringen, eller ved justeringer, der vurderes at være substantielle ændringer til bevillingsaftalen, indstilles justeringerne til NNF s bestyrelse og Regionsrådet for godkendelse. Dette gælder følgende: Sammenlægning eller nedlukning af kerneaktiviteter Reduktion i patientgrundlag Signifikante ændringer i behandlingsmetodik Større økonomiske omprioriteringer Ændring i hospitalsplanen omkring yderligere centralisering af patienterne. Såfremt der opstår væsentlige eksterne ændringer i bevillingsaftalens forudsætninger, eksempelvis ved større hospitalsplansændringer i Region H, vil bevillingsaftalen ligeledes skulle indeholde en klausul, der tillader en justering eller udfasning. Ved uoverensstemmelser mellem parterne, udpeges en opmand. Kan der ikke opnås enighed om en opmand, udpeges denne af Østre Landsret. BEVILLINGSPROCESSEN Der sigtes i bevillingsprocessen mod at opnå en balance, hvori bevillingsperioden er lang nok til at kunne skabe resultater og give ro til udviklingen af centret, men hvor der sam- 31 Steno Grants er en afdeling i NNF, der beskæftiger sig med drift, udvikling og funding af Steno-centrene. 67

104 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -68 af 76 tidig er indlagt en evalueringskadence, der giver mulighed for parterne til rettidig påvirkning af centrets strategiske og økonomiske retning samt for at revurdere eller i sidste instans udfase bevillingen. Figur 6.3: Bevillingsmodel for NNF bevilling Overgangsperiode 3 2 Opstartsevaluering Fuld evaluering Udfasning af centret 1 FØRSTE GRUNDBEVILLING FRA NNF Den første bevilling til centrets drift omfatter en transitionsbevilling frem til 2020 samt en langsigtet bevilling, der løber fra centrets ibrugtagning i 2020 til Nærværende drejebog udgør grundlaget for den første bevillingsskrivelse, der aftales mellem Regionsrådet og NNF's bestyrelse. Derudover indeholder drejebogen strategiske og ressourceallokeringsmæssige retningslinjer for SDCC i den kommende periode frem mod 2029 samt et sæt af succeskriterier, som centret skal leve op til. 2 OPSTARTSEVALUERINGER 1 I starten af 2021 foretages en "opstarts"-evaluering af SDCC. Evalueringen foretages i 2021, da dette er det første år, hvor centret er fuldt operationelt i de nye fysiske rammer på Herlev Hospital. SDCC s bestyrelse er ansvarlig for udførelsen af evalueringen, der udføres af SDCC s direktion støttet af eksterne fageksperter. Evalueringen indeholder en vurdering af centrets status i forhold til opfyldelse af succeskriterierne bestemt i første bevillingsskrivelse og i regionens succeskriterier. Evalueringen indledes midt på året og skal ligge færdig i slutningen af året. Formålet med opstartsevalueringen er at give mulighed for at foretage nødvendige, mindre justeringer af centrets strategi, eksempelvis i forhold til de supplerende behandlingsaktiviteter, samt af den overordnede governancemodel. Evalueringen kan bidrage med retningsjusteringer til strategien og deraf følgende ændringer i ressourceallokeringen. Dette indebærer mulighed for justering af følgende temaer: Strategisk retning for de enkelte kerneaktiviteter Ændringer til ressourceallokeringer mellem de fire kerneaktiviteter Evalueringen vil ikke kunne ændre i temaer vedrørende patienttilhørsforhold, succeskriterier eller omfattende justeringer af bevillingen til SDCC. Såfremt evalueringen fører til justeringer i SDCC s strategi, vil den igen skulle godkendes af SDCC s bestyrelse. I slutningen af 2023 foretages en "midtvejs"-evaluering med samme formål og proces som opstartsevalueringen. 68

105 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -69 af 76 3 FORLÆNGELSER AF NNF S BEVILLING 2 I 2026 foranstalter NNF en evalueringsproces i samarbejde med et ekspertpanel, således at der foreligger svar i udgangen af Evalueringskriterierne bygger på de succeskriterier, der blev beskrevet i den langsigtede strategi for den forgange periode, og indeholder derved vurderinger af blandt andet SDCC s effekt på behandlingskvalitet, folkesundhed og forskningsresultater, detaljeret status på hver af kerneaktiviteterne, brugen af de økonomiske midler og samarbejdsrelationerne til eksterne parter. Evalueringen har til hovedformål at vurdere, hvorvidt NNF s bevilling skal forlænges yderligere, men vil ligesom opstartsevalueringerne give fagligt grundlag for efterfølgende justeringer i centrets strategi. Sideløbende med evalueringen foretages en revidering af den langsigtede strategi for SDCC for den kommende periode. Resultatet af evalueringen forelægges NNF s bestyrelse, der efterfølgende og efter dialog med regionen beslutter, om de vil forlænge bevillingen. I forhold til forlængelsen af bevillingen er der to udfaldsrum: Støtten forlænges med yderligere tre år ud over de resterende fem år fra den tidligere bevilling; første forlængelse sker frem til Støtten forlænges ikke, og NNF bevilger en mindre toårig bevilling til udfasning af klinikken. Ved begge udfald underrettes Regionsrådet om beslutningen, hvorefter Regionsrådet godkender den nye bevillingsskrivelse eller kan kommentere på beslutningen om udfasning af NNF s bevillinger. Første mulige år for udfasning er derved Efter denne evaluering i 2026 gennemføres evalueringer hvert fjerde år efter samme metode. Der vil ved evalueringens resultat altid være mindst fem års bevilling tilbage, hvilket består af tre års tidligere bevilling og mindst to års udfasningsbevilling. Der er ingen maksimal levetid for støtten fra NNF. Såfremt der er overskydende budget mellem regnskabsår, kan beløbet flyde over til året efter dog med en modregning i det efterfølgende års budget. Der kan derefter søges om en supplering af budgettet separat. Dette skal godkendes af bestyrelsen UDMØNTNING OG STRATEGI Bestyrelsen har til opgave at sikre, at SDCC lever op til de strategiske og økonomiske rammer, som Region H og NNF har fastsat gennem betingelserne i bevillingsaftalen. Bestyrelsen skal årligt rapportere status på bevillingsaftalens rammer til både NNF og til Region H s koncerndirektion, ligesom der rapporteres på efterlevelsen af strategien. Bestyrelsen refererer til Region H s koncerndirektion og indstiller anbefaling til beslutninger, der træffes af Region H s koncerndirektion, som kan sende beslutninger videre til regionsrådet, såfremt dette vurderes nødvendigt. Endvidere varetages Region H s strategiske interesser blandt andet via deres repræsentation i SDCC s bestyrelse, hvor et medlem af koncerndirektionen er formand for bestyrelsen. NNF s interesser og input ud over de overordnede bevillingsforlængelser sikres ligeledes via deres repræsentation i SDCC's bestyrelse, hvor NNF har et udpeget medlem. Eksekveringen af bestyrelsens og Region H s koncerndirektions beslutninger udføres af SDCC s direktion. Nedenfor er oplistet bestyrelsens opgaver samt de enkelte beslutningsorganers roller i beslutningsprocessen. 69

106 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -70 af 76 Figur 6.4: Bestyrelsens opgaver (indstillinger af anbefalinger til koncerndirektionen) Figur 6.4: Bestyrelsens opgaver (indstilling af anbefalinger til koncerndirektionen) STRATEGI Langsigtet strategi (5 årig), inkl. strategiske mål og succeskriterier Kortsigtet strategi med handleplan for det kommende år Årligt budget samt ressourceallokering EKSTERNE SAMARBEJDER Udpegning af SDCC rådgivningsorganer Rådgivning omkring øvrige eksterne samarbejder til direktionen PERFORMANCE OG TILSYN Årsrapport og revisionsberetning Compliance (overholdelse af gældende lovgivning og retningslinjer) Risikovurdering og minimering af hovedrisici for centret Tilsynsopgave med direktionen SDCC Bestyrelse PERSONALE & TALENT Ansættelsesforhold (hyre/fyre) for centerdirektøren (L1) Organisationsstruktur Figur 6.5: Strategiske opgaver (indstillinger af anbefalinger til koncerndirektionen) Figur 6.5: Strategiske opgaver (indstilling af anbefalinger til koncerndirektionen) R A P I D ( Recommend ) = anbefaler/indstiller en beslutning ( Agree ) = tilkendegiver endelig enighed i beslutningen ( Perform ) = udfører beslutningen, når den er truffet ( Input ) = giver input til en indstilling/anbefaling ( Decide ) = træffer den endelige beslutning. Langsigtet strategi, inkl. strategiske mål og succeskriterier Kortsigtet strategi med handleplan for det kommende år Årligt budget samt ressourceallokering Årsrapport og revisionsberetning Ansættelsesforhold (hyre/fyre) for centerdirektøren (L1)* Compliance (overholdelse af gældende lovgivning og retningslinjer) Risikovurdering og minimering af hovedrisici for centret Tilsyn med direktionen LANGSIGTET STRATEGI Den første version af SDCC s langsigtede strategi tager udgangspunkt i bevillingsaftalen mellem Region H og NNF. Derefter udformes de langsigtede strategier, således at de følger kadencen for forlængelse af bevillingerne. Den langsigtede strategi omhandler Note: *L1 hyrer/fyrer L2 overordnede og regionale spørgsmål for SDCC: Strategiske spørgsmål, herunder centrets overordnede succeskriterier samt fokus for kerneaktiviteter Økonomiske spørgsmål, herunder økonomiske rammer (bevilling og budget) samt ressourceallokering i forhold til fx patientbehandling og personale. Bestyrelsen udarbejder strategi i samarbejde med direktionen og indstiller forslag til den langsigtede strategi til endelig godkendelse hos Region H s koncerndirektion. Det er bestyrelsens formand (et medlem af koncerndirektionen), der har ansvaret for at bære forslaget videre til koncerndirektionen. Såfremt strategien helt eller delvist forelægges for Regionsrådet informeres fonden forinden herom. Udarbejdelsen af den langsigtede strategi skal indeholde en inddragelsesproces, der inddrager NNF/Steno Grants, SDCC s bestyrelse, SDCC s direktionen og rådgivningspanelerne; herudover skal eksterne eksperter (eksempelvis klinikere og forskere fra Region 70

107 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -71 af 76 H) inddrages. NNF vil desuden give input til den langsigtede strategi gennem bevillingsgivningen og evalueringen heraf samt via NNF s repræsentant i SDCC's bestyrelse. ÅRLIGT BUDGET Budgetforslaget er underlagt den proces og de retningslinjer, der årligt udstikkes af Regionsrådet. SDCC s direktion udarbejder budgettet med input fra Herlev og Gentoftes hospitalsdirektion, hvorefter bestyrelsen godkender budgettet. Budgetforslaget er underlagt rammerne og præmisserne for bevillingen, som er fastsat i bevillingsaftalen mellem NNF og Region H. Efter direktionens udarbejdelse af SDCC s budget har Herlev og Gentoftes hospitalsdirektion til opgave at konsolidere SDCC-budgettet ind i det årlige budget for Herlev og Gentofte Hospital via den normale budgetplanlægningsproces herfor. Herefter vil Regionsrådet godkende budgettet for SDCC på linje med godkendelsen af budgetter for øvrige hospitaler. Det er Regionsrådet, der er ansvarlig og har endeligt, formelt beslutningsmandat for budgettet for SDCC igennem det konsoliderede budget for Herlev og Gentofte Hospital. SDCC s direktion har budgetansvar og er ligeledes ansvarlig for budgetoverskridelser på linje med andre hospitalsledelser, jf. ledelsesregulativet. Direktionen i SDCC har ligeledes til opgave at udmønte budgettet i den daglige drift OPERATIONELT NIVEAU OG DIREKTIONENS ROLLE Grundet den tætte fysiske og systemmæssige integration med Herlev og Gentofte Hospital vil et centralt succeskriterie for SDCC vil være et gnidningsfrit dagligt samarbejde med Herlev og Gentofte Hospital. SDCC er et center placeret ved Herlev og Gentofte Hospital. Det er SDCC s direktion, der har ansvaret for SDCC s daglige og operationelle forhold, herunder driften af aktivitetsområderne, forhold for patienter på SDCC, personaleforhold osv. SDCC er underlagt Herlev og Gentofte Hospitals driftsmæssige rammer og systemer for så vidt angår infrastruktur og logistik. Derudover vil SDCC s overordnede politikker og øvrige medarbejderrelaterede strukturer ligeledes være afledt af Herlev Hospital, hvilket ligeledes følger de til enhver tid gældende regler i Region H. SDCC s direktion vil referere til Herlev og Gentofte Hospitals direktion i relation til disse forhold, og SDCC s direktør vil indgå i Herlev og Gentofte Hospitals ledelsesforum. Herlev og Gentofte Hospitals direktør er til enhver tid medlem af SDCC s bestyrelse. Såfremt der opstår gentagne problemstillinger mellem SDCC s direktion og Herlev og Gentofte Hospitals direktion vedrørende disse forhold, vil disse kunne forelægges Region H s koncerndirektion. SDCC s bestyrelse vil facilitere en proces for evalueringer af samarbejdet mellem Herlev og Gentofte Hospital og SDCC. Denne evaluering vil finde sted hvert andet år og vil blive foretaget i et samarbejde mellem SDCC's centerdirektør, Region H s koncerndirektør og Herlev og Gentofte Hospitals direktør. 71

108 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -72 af 76 Figur 6.6: Operationelle opgaver R A P I D ( Recommend ) = anbefaler/indstiller en beslutning ( Agree ) = tilkendegiver endelig enighed i beslutningen ( Perform ) = udfører beslutningen, når den er truffet ( Input ) = giver input til en indstilling/anbefaling ( Decide ) = træffer den endelige beslutning. Økonomi- og aktivitetsopfølgning Patientforhold for patienter på SDCC Rammer om infrastruktur og logistik Behandlingssamarbejdsaftaler med øvrige hospitaler Operationelle mål og KPIer for direktionen (L2-) Organisationsstruktur internt på SDCC MÅNEDLIG ØKONOMI- OG AKTIVITETSOPFØLGNING SDCC s direktion har ansvaret for at sikre, at de relevante data indrapporteres til Herlev og Gentofte Hospital, der herefter indarbejder disse i deres gængse budgetplanlægningsproces og Region H s faste budgetopfølgninger. Herlev og Gentofte Hospitals direktion modtager månedlige rapporter for SDCC i relation til budgetter og har i den forbindelse alene en udførende rolle i forhold til indrapportering af og opfølgning på tal. Herudover indgår SDCC i Herlev og Gentofte Hospitals afrapportering i forbindelse med de 4 årlige økonomirapporter. Herlev og Gentofte Hospitals direktion har en forpligtelse til at påtale afvigelser i budgettet over for direktionen i SDCC. SDCC's bestyrelse har til ansvar at overvåge og afhjælpe eventuelle budgetafvigelser. SDCC's direktion indstiller forslag om afhjælpning til endelig godkendelse hos bestyrelsen. RAMMER OMKRING INFRASTRUKTUR OG LOGISTIK SDCC vil være underlagt Herlev og Gentofte Hospitals beslutninger om valg af leverandører og processer om infrastruktur og logistik, herunder Herlev og Gentofte Hospitals prissætning af disse ydelser. I spørgsmål omkring den daglige drift inden for de aftalte rammer vil kommunikationen foregå direkte mellem SDCC s direktion og Herlev og Gentofte Hospitals direktion. SDCC s bestyrelse kan i særlige tilfælde involveres, eksempelvis ved større, strategiske samarbejdsaftaler eller øvrige substantielle beslutninger. BEHANDLINGSSAMARBEJDSAFTALER MED ANDRE HOSPITALER For at strategien for SDCC skal kunne opfyldes, vil det være centralt, at der indgås samarbejdsaftaler med regionens andre hospitaler om patientforløb, personalerotation og forskningssamarbejder. Det er SDCC s direktion, der retter henvendelse til andre relevante direktioner/afdelinger i Region H; disse aftaler skal dog endeligt godkendes af Region H s koncerndirektion på linje med alle andre aftaler på tværs af hospitaler i Region H. 6.4 BESTYRELSEN Rammerne for bestyrelsens virke og sammensætning godkendes af Regionsrådet og NNF s bestyrelse ved indstilling igennem denne drejebog. Bestyrelsesmedlemmerne ud- 72

109 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -73 af 76 peges umiddelbart efter, detaljeret aftale underskrives, og godkendes endeligt af Regionsrådet som den ultimative ejer af SDCC. Visse bestyrelsesmedlemmer udpeges i kraft af deres formelle stilling, mens andre udpeges som repræsentant for en bestemt gruppe. De udpegede medlemmer ud over medarbejderrepræsentanter indstilles af deres respektive organisation, hvorefter de godkendes af Regionsrådet. Dette tilhørsforhold til bestyrelsen afgør ligeledes bestyrelsesmedlemmernes periode i bestyrelsen, hvor udpegede bestyrelsesmedlemmer sidder for en fireårig periode, mens de øvrige bestyrelsesmedlemmer følger den stilling, der har givet posten. Bestyrelsen består af seks personer. Sammensætning af bestyrelsen, ansvarlige for udpegning samt periode fremgår af figur 6.7. Figur 6.7: Sammensætning af SDCC's bestyrelse Bestyrelsesmedlem Ansvarlig for udpegning Periode Repræsentant for Region H Koncerndirektionen Hospitalsdirektør fra Herlev Hospital Repræsentant udpeget af NNF Repræsentant for Københavns Universitet Repræsentant for kommunerne Repræsentant for medarbejderne på SDCC Regionsråd udpeger et medlem af Koncerndirektionen, som ligeledes er indstillet af Koncerndirektionen Den til enhver tid værende hospitalsdirektør for Herlev Hospital NNF s bestyrelse udpeger en repræsentant Regionsråd udpeger efter indstilling fra Københavns Universitet Kommunerne udpeger en kommunal sundhedsdirektør efter indstilling fra KKR (KommuneKontaktRådet) Medarbejderne i SDCC udpeger Periode for pågældendes medlemskab i Koncerndirektionen Den til enhver tid værende hospitalsdirektørs embedsperiode Som udgangspunkt for en periode af 4 år Som udgangspunkt for en periode af 4 år Som udgangspunkt for en periode af 4 år Som udgangspunkt for en periode af 4 år I forbindelse med den første udpegning af bestyrelsesmedlemmer har Region H og NNF til ansvar at sikre indstilling til repræsentanter for henholdsvis Københavns Universitet, kommunerne og medarbejderne. Bestyrelsesmedlemmerne skal gennem deres respektive kompetencer kunne bidrage til SDCC s udvikling, og der skal tilsigtes kønsmæssig ligevægt i bestyrelsen. Dette vil medføre i henhold til lovgivningen, at der blandt de eksternt indstillede bestyrelsesmedlemmer skal indstilles både en mand og en kvinde til bestyrelsen. Efter første udpegning af de udpegede bestyrelsesmedlemmer vil ansvaret for indstilling ligge hos den respektive institution. Formanden for bestyrelsen er repræsentanten for Region H s koncerndirektion. Formanden har blandt andet til ansvar at indkalde bestyrelsesmøder med fornuftigt varsel, sørge for relevant dagsorden, sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for bestyrelsen samt sikre, at referat fra bestyrelsens møder udsendes. Dersom formanden afgår i utide, udpeger Region H s koncerndirektion et nyt koncerndirektionsmedlem, der overtager formandsposten. 73

110 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -74 af 76 BESTYRELSESMØDER OG PROCEDURE Der vil være en række fastlagte bestyrelsesmøder samt en række ekstraordinære bestyrelsesmøder, som bestyrelsen indkalder til efter behov. Mødekadencen, -formalia og -agenda fremgår af figur 6.8 og 6.9. Figur 6.8: Kadence og formalia på forskellige bestyrelsesmøder i SDCC Kadence Formalia Ordinært møde Ekstraordinært møde 4 gange årligt Indkaldes af bestyrelsen, når den skønner det nødvendigt Bestyrelsen mødes, når formanden indkalder til møde Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer (inkl. formanden) er tilstede Indkaldes med et varsel på 1 uge Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer (inkl. formanden) er tilstede Komite Ansvarsområde Opgaver Figur 6.8: Forventet agenda for ordinære bestyrelsesmøder i SDCC Rådgiver bestyrelsen i forhold ansættelse af Indstiller kandidater til L1- og L2-positioner L1- og L2-kandidater Ansættelses- og Forslag til kompensationspakke aflønningskomite Rådgiver bestyrelsen i forhold til Evaluering af ledelsens performance ledelsesmedlemmers performance og Jan Feb Mar aflønning Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Udpegelseskomité Udpeger åbne bestyrelsesmedlemmer Udpeger åbne bestyrelsesmedlemmer Forlænget Ordinært Ordinært bestyrelsesmøde bestyrelsesmøde bestyrelsesmøde (temadag) *Møde i forbindelse årlig afrapportering Centerdirektørens til Region H (temadag) og NNF Centerdirektørens beretning beretning Centerdirektørens beretning Godkendelse af årsrapport Gennemgang og opfølgning på strategi, handlingsplan, overordnede succeskriterier og KPIer fra forrige år Status på økonomi og budget Drøftelse af rammer for budget Gennemgang af aktiviteter og initiativer inden for Klinisk Forskning, inkl. fundraising Indstilling af forslag til budget Gennemgang af aktiviteter og initiativer inden for Behandling Revision af retningslinjer for overholdelse af lovgivning og økonomistyring Ordinært bestyrelsesmøde Centerdirektørens beretning Indstilling af handleplan og strategi for aktiviteter for næste år Revision af overordnede succeskriterier samt operationelle mål og KPIer for næste år Gennemgang af aktiviteter og initiativer inden for Sundhedsfremme og Uddannelse I tillæg til de faste dagsordenspunkter for de ordinære bestyrelsesmøder vil bestyrelsen kunne tage andre punkter op på agendaen, i det omfang den skønner behov herfor. Dette gælder blandt andet udpegning af stående og tidsbegrænsede ekspertpaneler, facilitering og rådgivning omkring samarbejdsaftaler, ansættelse og fyring af SDCC's direktør. Bestyrelsen træffer beslutninger med simpelt flertal. Der er derved ingen bestyrelsesmedlemmer, der har vetoret over enkelte beslutninger. Ved stemmelighed vil formandens stemme afgøre udfaldet. Bestyrelsen vedtager egne forretningsordner, der kan omhandle afholdelse, ledelsen og indkaldelse af bestyrelsesmøder samt udarbejdelse af forretningsprotokol. 6.5 DIREKTIONEN SDCC s direktion har en udførende rolle og vil således være ansvarlig for udmøntningen af bestyrelsens overordnede strategiske og økonomiske beslutninger. Derudover leverer SDCC s direktion input eller indstilling til sådanne beslutninger. Direktionen vil have ansvar for udførelse af kerneaktiviteterne på SDCC, samarbejdsaftaler, personaleansvar, samt øvrigt ledelsesansvar. 74

111 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -75 af 76 Processen for ansættelse af den første centerdirektør igangsættes efter, at bestyrelsesmedlemmerne er udpeget, og de øvrige medlemmer af ledelsen ansættes af centerdirektøren, når denne er ansat. Bestyrelsen vil indstille anbefaling om ansættelse af centerdirektøren til endelig godkendelse hos Region H s koncerndirektion. Ansvaret for ansættelse af øvrige direktionsmedlemmer vil ligge hos centerdirektøren. Centerdirektørens beføjelser defineres af Region H s ledelsesregulativ. 6.6 RÅDGIVENDE ORGANER Ambitionen om at skabe et internationalt ledende diabetescenter nødvendiggør, at SDCC har det rette eksterne perspektiv på, hvad dette kræver. Til det formål nedsættes tre rådgivende organer for SDCC, som skal evaluere og guide i opfyldelsen af ambitionen og succeskriterierne samt give vejledning og input til, hvordan SDCC skal udvikle sig og prioritere sine ressourcer fremadrettet. De rådgivende organer vil primært være relevante for SDCC's bestyrelse og direktør. Imidlertid vil de rådgivende organer også kunne inddrages af Region H og/eller af eksterne aktører fra det øvrige sundheds- og hospitalsvæsen. De stående rådgivningsorganer vil som udgangspunkt blive inddraget en gang årligt i forbindelse med opfølgning og evaluering af forrige års samt planlægning af kommende års budget, strategi og handlingsplan (input til justering og prioritering). De vil ligeledes blive involveret i forbindelse med fjerde års udarbejdelse af langsigtet strategi. Derudover vil de kunne inddrages ad hoc, i det omfang centrets bestyrelse eller direktør skønner behov herfor. Det samme gælder råd, der nedsættes i en afgrænset periode. STÅENDE STRATEGISK OG FAGLIGT RÅD NATIONALT PLAN Formål: Rådet skal medvirke til at løfte den samlede nationale diabetesindsats ved at evaluere, vurdere og rådgive om den overordnede strategi, herunder behandlingsniveauet på tværs af alle kommende Steno-centre, i forhold til fastsatte succeskriterier og internationale benchmarks. Rådet skal kunne give input til overordnet strategi og ledelse, udvikling af sundhedsvæsenet og styrkelse af folkesundheden samt prioritering af virkemidler (uddannelse og forskning) for at opnå maksimal effekt af behandlingen. Ligeledes skal rådet kunne rådgive om fremtidens diabetesforskning, sundhedsfremmeforskning og uddannelse, herunder kvalitet af og fokus for forskningen, kvalitetsudvikling, samarbejde med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt niveau for forskningssatser (peer review). Sammensætning: Medlemmerne skal udpeges på tværs af regionerne og have ledelsesmæssige og faglige kvalifikationer samt tværsektoriel erfaring inden for diabetesområdet fra førende skandinaviske og internationale centre, forsknings- og uddannelsesinstitutioner. SDCC PATIENTRÅD LOKALT PLAN Formål: Rådet skal medvirke til at sikre patienternes involvering i diabetesbehandlingen på SDCC samt give patienterne en stemme i offentligheden ved at give input til patienttilfredshed samt patientsamarbejde og -inddragelse ( patient empowerment ). Sammensætning: Panelet skal afspejle patientpopulationens bredde af diabetestyper og demografisk baggrund. Relevante medlemmer til rådet skal findes og indstilles i samarbejde med klinikere fra pågældende center, kommune eller hospital. 75

112 Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Udkast til drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen Bilag 1 - Side -76 af 76 Udpegning: Centerdirektøren på SDCC udpeger det lokale patientråd med repræsentanter fra SDCC s patientpopulation og patientorganisationer. TIDSBEGRÆNSEDE RÅD LOKALT PLAN Formål: Rådene kan nedsættes til målrettede rådgivnings- og evalueringsopgaver. Dette kunne fx være i forbindelse med SDCC's overordnede strategi, etablering/forlængelse af strategiske programmer eller opstart af SDCC Uddannelse. Rådene kan ligeledes nedsættes til konkret rådgivning om forskning eller behandling. Sammensætning: Sammensætning af tidsbegrænsede ekspertpaneler skal tage udgangspunkt i den givne opgave, som det pågældende råd skal bidrage til at løse. Udpegning: Centerdirektøren på SDCC udpeger de tidsbegrænsede råd. SEKRETARIATSBETJENING AF DE RÅDGIVENDE ORGANER Centrets organisationsstruktur skal kunne løfte ansvaret for at sekretariatsbetjene de rådgivende organer, det vil sige: indkalde dem til relevante bestyrelses-, direktions- og Region H-møder levere data til brug for evaluering af centrets opfyldelse af succeskriterierne koordinere i forhold til møder med eksterne aktører. SDCC s administration varetager denne sekretariatsbetjening. 76

113 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -1 af 96 Dansk tarmkræftscreeningsdatabase Årsrapport 2014 Første 10 måneder 1. nationale screeningsrunde Januar 2016

114 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -2 af 96 Hvorfra udgår rapporten Formand for Dansk tarmkræftscreeningsdatabase (DTS) er Overlæge, ph.d. Morten Rasmussen, Tarmkræftscreeningschef i Region Hovedstaden, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, tlf , Morten.Rasmussen@regionh.dk De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne rapport er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik, Nord (KCEB-Nord) ved statistiker, lektor, ph.d. Sisse Njor og seniorforsker, ph.d. Ellen M. Mikkelsen. Datamanager Vibeke Dahl Jensen fra Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik, Øst (KCKS-Øst) har varetaget datamanagement. Styregruppen for databasen har forestået den faglige kommentering og de anførte anbefalinger. Kontaktperson for DTS i KCEB-Nord er seniorforsker, ph.d. Ellen M. Mikkelsen, Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Aarhus N, tlf , em@clin.au.dk Kontaktperson for DTS i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings Program (RKKP) er Specialkonsulent Mette Roed Eriksen, KCKS-Øst, Borgervænget 7, 2100 København Ø, tlf.: , mette.roed.eriksen.01@regionh.dk 1

115 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -3 af 96 Indholdsfortegnelse KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 3 INDIKATOROVERSIGT... 5 RESULTATER FOR INDIKATORERNE... 7 Indikator 1. Deltagelse... 8 Indikator 2. ifobt-test Indikator 3. Compliance til kolon udredning Indikator 4. Komplet koloskopi Indikator 5. Detektion af tarmkræft Indikator 6. Detektion af tarmkræft i tidligt stadie Indikator 7. Detektion af mellem og høj risiko adenomer Indikator 8. Fjernede polypper Indikator 9. Komplikationer ved koloskopi Indikator 10. High grade neoplasi adenomer BESKRIVELSE AF SYGDOMSOMRÅDET DATAGRUNDLAG STYREGRUPPENS MEDLEMMER LITTERATURLISTE APPENDIKS 1 SUPPLERENDE TABELLER APPENDIKS 2 INDIKATORSPECIFIKATION, STADIEINDDELING OG GUIDELINES

116 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -4 af 96 KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I 2010 blev det vedtaget, at sygehusejerne, dvs. de fem regioner, skulle implementere et landsdækkende screeningsprogram for tarmkræft med start i Programmet skulle starte samtidigt og udføres ens i hele landet. Det blev besluttet, at screeningsprojektet løbende skulle monitoreres i Dansk Tarmkræft Screenings database (DTS) under RKKP. I løbet af foråret 2014 blev der nedsat en styregruppe, som skulle forestå udviklingen og driften af DTS herunder udviklingen af kvalitetsindikatorer. Styregruppen har udviklet 10 kvalitetsindikatorer, der har været i høring og endelig vedtaget den Data basen har i maj 2015 udgivet en pilotrapport, og indeværende er den første årsrapport dækkende de første 10 måneder af den første screeningsrunde. Resultaterne på nationalt niveau for denne periode fremgår af tabel A. Tabel A Indikator resultater på nationalt niveau Indikator Standard acceptabelt / ønskeligt Runde I til % (95% CI) Indikator 1: Deltagelse Andelen af inviterede borgere der har indsendt en afføringsprøve ud af alle inviterede borgere Indikator 2: ifobt-test Andelen af analyserede afførings prøver der er positive ud af alle analyserede prøver Indikator 3: Compliance til kolon udredning. Andelen af borgere med positiv afføringsprøve der bliver koloskoperet eller CT-kolograferet ud af alle borgere med positiv afføringsprøve Indikator 4. Komplet koloskopi Andelen af borgere med komplet indeks-koloskopi ud af alle borgere der får foretaget en indekskoloskopi Indikator 5: Detektion af tarmkræft. Andel af borgere med screeningsdetekteret tarmkræft, ud af alle borgere der har fået lavet screeningsafledt koloskopi eller CT-colonografi Indikator 6: Detektion af tarmkræft i tidligt stadie. Andel af borgere opereret og diagnosticeret med screeningsdetekteret tarmkræft i tidligt stadig (stadie pt1+pt2) ud af alle borgere der er opereret og diagnosticeret med screenings-detekteret tarmkræft. Indikator 7: Detektion af mellem og høj risiko adenomer. Andelen af koloskoperede borgere med udelukkende mellem eller høj risiko adenomer ud af alle koloskoperede borgere. Indikator 8: Fjernede polypper. Andel af polypper der er sendt til patologisk undersøgelse ud af alle polypper identificeret ved koloskopi. Indikator 9: Komplikationer ved koloskopi. Andel af borgere med alvorlige komplikationer efter indeks-koloskopi ud af alle koloskoperede borgere >45% / >65% 64 (63-64) (>5,4 %& < 8%) 6,8 (6,7-6,9) >85% / >95% 88 (87-88) >90% / >95% 89 (88-89) >6%/ >9% 6,2 (5,8-6,6) >75%/ >?% 53 (49-56) >42%/ >?% 30 (29-31) >85%/ >90% 74 (73-74) <0,6% 0,22 (0,15-0,31) 3

117 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -5 af 96 Indikator Indikator 10: High grade neoplasi adenomer. Andel af adenomer med high grade neoplasi ud af alle fremsendte adenomer. Standard acceptabelt / ønskeligt Runde I til % (95% CI) <10%/ <?% 9,3 (8,7-9,8) Denne nuværende evaluering af screeningsprogrammets kvalitet må nødvendigvis tages med det forbehold, at den kun er baseret på data svarende til de første 10 måneder af programmet. Det er planlagt at gennemføre en validering i 2016 af LPR data vedr. komplikationer til koloskopi udført i screeningssammenhæng. Generelt kan man konkludere, at den danske befolkning deltagelse i tarmkræftscreeningen overgår alle forventninger og betegnes som en ubetinget succes. Der er fundet det forventede antal tilfælde af tarmkræft, hvor majoriteten er fundet i et meget tidligt stadie, hvilket må forventes at have den forventede positive effekt på tarmkræft dødeligheden. Antallet af diagnosticerede og fjernet avancerede adenomer er på landsplan tilfredsstillende, og må forventes at medvirke til en faldende incidens blandt deltagerne i tarmkræftscreeningen på lang sigt. Det er dog bekymrende, at variationen på fund af tidlige tilfælde af tarmkræft og fund af forstadier variere både mellem regionerne og de enkelte endoskopisteder. Der anbefales derfor en større opmærksomhed på disse kvalitetsindikatorer fremover både nationalt, regionalt og i de enkelte endoskopicentre. Årsrapporten har været drøftet på databasens styregruppemøde den 23. november 2015, og godkendt af Styregruppen den 7. december

118 INDIKATOROVERSIGT Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard 1 1. Deltagelse (procesmål) 2. ifobt-test (procesmål) 3. Compliance til kolon udredning (procesmål) 4. Komplet koloskopi (procesmål) 5. Detektion af tarmkræft (resultatmål) 6. Detektion af tarmkræft i tidligt stadie (resultatmål) 7. Detektion af mellem og høj risiko adenomer (resultatmål) 8. Fjernede polypper (resultatmål) Andelen af inviterede borgere der har indsendt en afføringsprøve ud af alle inviterede borgere Andelen af analyserede afførings prøver der er positive ud af alle analyserede prøver Andelen af borgere med positiv afføringsprøve der bliver koloskoperet eller CT-kolograferet ud af alle borgere med positiv afføringsprøve Andelen af borgere med komplet *indeks-koloskopi ud af alle borgere der får foretaget en indeks-koloskopi *initiale koloskopi efter positiv afføringsprøve Andel af borgere med screeningsdetekteret tarmkræft (uanset stadie), ud af alle borgere der har fået lavet screeningsafledt koloskopi eller CT-colonografi Andel af borgere opereret (inklusiv lokal resektion) og diagnosticeret med screeningsdetekteret tarmkræft i tidligt stadig (stadie pt1+pt2) ud af alle borgere der er opereret (inklusiv lokal resektion) og diagnosticeret med screeningsdetekteret tarmkræft (alle stadier) Andelen af koloskoperede borgere med udelukkende *mellem eller **høj risiko adenomer ud af alle koloskoperede borgere. *mellem: 3 & 4 adenomer eller mindst et adenom 10 mm & <20 mm eller et tubulo-villøst/villøst adenom eller et adenom med high grade neoplasi, **høj: 5 adenomer eller mindst et adenom 20 mm eller et adenom fjernet med piecemeal-teknik Andel af polypper der er sendt til patologisk undersøgelse ud af alle polypper identificeret ved koloskopi. acceptabelt / ønskeligt Datakilder Rapporteringsniveau >45% / >65% IAM Nationalt Regionalt (Kommunalt) Interval (>5,4 %& < 8%) IAM Nationalt Regionalt >85% / >95% IAM og LPR Nationalt Regionalt Endoskopicenter >90% / >95% IAM og LPR Nationalt Regionalt Endoskopicenter >6%/ >9% IAM, LPR og Patobank >75%/ >?% IAM, LPR, Patobank og evt. 2 DCCG - database >42%/ >?% IAM, LPR og Patobank >85%/ >90% IAM, LPR og Patobank Nationalt Regionalt Endoskopicenter Nationalt Regionalt Endoskopicenter Nationalt Regionalt Endoskopicenter Nationalt Regionalt Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -6 af 96 5

119 9. Komplikationer ved koloskopi (procesmål) 10. High grade neoplasi adenomer (procesmål) Andel borgere med alvorlige *komplikationer efter indekskoloskopi ud af alle koloskoperede borgere *perforation af tarm, polypektomisyndrom, blødning eller medicinsk komplikation under koloskopi. Andel af adenomer med *high grade neoplasi ud af alle fremsendte adenomer. *Strukturel og cytologisk abnormitet, jf. definitionen i Screenings- og adenomkontrol program for tyk- og endetarmskræft, Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft, Den tværregionale implementeringsgruppe vedr. tarmkræftscreening, Danske Regioner, Feb Endoskopicenter <0,6% IAM og LPR Nationalt Regionalt Endoskopicenter <10%/ <?% IAM, LPR og Patobank Nationalt Regionalt Patologiafdeling 1 Det acceptable niveau er en minimumstandard og det ønskelige niveau er en standard, der kan stræbes efter. De anførte standarder dækker kun prævalensrunden, og for flere indikatorer (indikator 5,6,og 7) skal de justeres for de kommende incidensrunder. For flere indikatorer har det ikke været muligt at finde relevant litteratur, der kan fastlægge standarden, og standarden er derfor markeret med det et?. 2 Dansk Colorectal Cancer Group Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -7 af 96 6

120 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -8 af 96 RESULTATER FOR INDIKATORERNE Rapporten er baseret på data fra regionernes fælles Invitations og Administrationsmodul (IAM), Landspatientregisteret (LPR) og Patologiregisteret (Patobank). Rapporten inkluderer alle borgere, der er inviteret til første screening i perioden til Der er anvendt data fra LPR og patologiregisteret, som er opdateret den I LPR dataudtrækket, der er anvendt, er der både inkluderet A-, B- og H-diagnoser, og der er således ikke stillet krav om, at koderne er anført korrekt som A eller B koder. For indikator 1 og 2 er indikator resultaterne henført til borgerens bopælsregion på den dato, hvor datasættet er dannet. Da det nu er muligt, at få data på bopælsregion ved invitationstidspunktet, vil indikatorerne (1-2) fremover blive henført til bopælsregion på invitationstidspunktet. For indikator 3 er resultaterne henført til den koloskoperende enhed, borgeren ifølge IAM tilhører baseret på bopæl, hvilket ikke nødvendigvis er den afdeling hvor koloskopien er udført. For indikator 4, 5, 6, 7 og 8er indikator resultaterne henført til de afdelinger hvor indekskoloskopien er foretaget. For indikator 9 er resultaterne på grund af små tal kun opgjort på nationalt og regionalt niveau. For indikator 10 er resultaterne henført til den undersøgende patologiafdeling. For indikatorerne 3 til 10 har vi ikke krævet, at screeningskoden (DZ018A, jf. indikator specifikationen) skulle være korrekt registret i LPR, for at inkludere borgerne i analyserene, da denne kode forsat er mangelfuldt registeret. I stedet har vi inkluderet borgere på baggrund af en positiv afføringsprøve og et tidsvindue på maksimalt 6 måneder efter afføringsprøve. Yderligere specifikationen for hver indikator (definition af tæller og nævner) fremgår af Appendiks 2, bilag 1. I det anvendte datamateriale er der i alt i LPR registreret 34 borgere med en screeningskoloskopi, CT-kolonografi eller sigmoideskopi på Aleris-Hamlet Hospitaler, Center for Rygkirurgi, Gentofte hospital, Fredericia og Kolding Sygehus, Privathospitalet Kollund, Privat hospitalet Møholm og Endoskopiklinikken Århus A/S. Disse 34 borgere er ekskluderet på hospitalsniveau i tabeller og grafer fordi antallet på hver enhed er meget lille. Antallet på afdelingsniveau summerer derfor ikke op til totalen på regions og nationalt niveau. Blandt de 34 borgere har 7 fået tarmkræft heraf 2 i tidligt stadie samt 6 har fået diagnosticeret høj eller mellem risiko adenom. Ved koloskopi af de 32 ud af de 34 borgere er der fjernet 26 7

121 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -9 af 96 polypper, der alle er sendt til patologisk undersøgelse. Ved patologi undersøgelse er der fundet 5 adenomer med high grade neoplasi ud af 19 adenomer. Indikator 1. Deltagelse Indikator 1: Andelen af inviterede borgere der har indsendt en afføringsprøve* ud af alle inviterede borgere. Standard: Acceptabelt >45% og ønskeligt >65% *Indenfor 3 måneder efter sidste invitation/ påmindelse. Tabel 1 Andel af borgere der har indsendt en afføringsprøve opgjort på nationalt og regionalt niveau samt alder ved sidste invitation/påmindelse Aktuelle år Standard Tæller/ til opfyldt nævner % 95% CI Danmark ja / (63-64) Hovedstaden ja / (60-60) Sjælland ja / (61-62) Syddanmark ja / (66-66) Midtjylland ja / (66-66) Nordjylland ja / (65-66) Hovedstaden ja / (60-60) år ja / (55-56) år ja / (60-61) år ja / (62-64) år ja / (65-66) år ja / (61-62) Sjælland ja / (61-62) år ja / (55-57) år ja 3484 / (61-63) år ja 3562 / (65-67) år ja 4875 / (70-72) år ja 6815 / (63-65) Syddanmark ja / (66-66) år ja / (60-61) år ja / (66-68) år ja 9849 / (70-71) år ja / (72-73) år ja / (67-68) Midtjylland ja / (66-66) år ja / (61-62) år ja 7451 / (66-67) år ja 7481 / (69-71) år ja 8020 / (72-74) 8

122 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -10 af 96 Aktuelle år Standard Tæller/ til opfyldt nævner % 95% CI år ja / (66-68) Nordjylland ja / (65-66) år ja 9203 / (59-60) år ja 4636 / (66-68) år ja 4833 / (70-72) år ja 5195 / (70-72) år ja 6249 / (65-67) Figur 1 Andel af borgere der har indsendt en afføringsprøve opgjort på nationalt og regionalt niveau samt for aldersgrupper 9

123 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -11 af 96 Punktestimater inklusive konfidensintervaller. Den acceptable (>45 %) og den ønskelige standardværdi (>65%) er angivet ved de to lodrette røde linjer, men gælder kun for den samlede population og er ikke tilpasset de specifikke aldersgrupper. 10

124 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -12 af 96 Klinisk epidemiologisk kommentar til indikator 1 I perioden fra den til er der i alt på landsplan inviteret borgere, hvoraf 64% ( ) har deltaget i screeningsporgrammet (indsendt en afføringsprøve). Deltagelsen varierer på regionalt niveau fra 60-66%. Deltagelsen i alle regioner ligger således over den acceptable standard på >45%, og ligger meget tæt på den ønskede standard. I alle regioner gælder det, at deltagelsesprocenten stiger med alderen frem til og med aldersgruppen år, hvor den falder for aldersgruppen år. Standarderne er kun fastsat i forhold til hele populationen og ikke for de enkelte aldersgrupper. De få borgere, der er inviteret lige før de fylder 50 år, er inkluderet i aldersgruppen år. Ligeledes er de få borgere, der er inviteret efter de er fyldt 75 år, inkluderet i aldersgruppen år. En længere opfølgningsperiode end 3 måneder fra udsendelsestidspunktet af afføringsprøven til modtagelse af prøvesvar vil kun øge svarprocenten minimalt. Med en opfølgningsperiode på 6 måneder vil yderligere borgere være deltagere, hvorved den nationale svarprocent øges fra 63,6 til 64,3 (Appendiks 1, tabel 1). Styregruppens kommentar til indikator 1 Deltagelsesprocenten ligger langt over det acceptable (>45%) i alle regioner. Opgørelsen dækker de ti første måneder af screeningsprogrammets forløb. Initialt har der været en relativt overrepræsentation af de årige og de årige, som erfaringsmæssigt og ligeledes i denne opgørelse har lavere responsrate. Det er derfor ikke forventeligt, at deltagelsen fremover vil falde af aldersmæssige grunde. Region Hovedstaden har den laveste deltagelse, hvilket følger det generelle mønster fra andre screeningsprogrammer. Anbefalinger Vi følger udviklingen i deltagelsesprocenten, og afventer om der skal iværksættes interventioner for at øge deltagelsen blandt de årige og de årige. 11

125 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -13 af 96 Indikator 2. ifobt-test Indikator 2: Andelen af analyserede afføringsprøver der er positive ud af alle analyserede prøver. Standard: >5,4 % & < 8% Tabel 2 Andel af borgere med en positiv afføringsprøve opgjort på nationalt og regionalt niveau og samt for mænd og kvinder og aldersgrupper Aktuelle år Standard Tæller/ til opfyldt nævner % 95% CI Danmark ja / ( ) Hovedstaden ja 4868 / ( ) Sjælland ja 2175 / ( ) Syddanmark ja 4126 / ( ) Midtjylland ja 3486 / ( ) Nordjylland ja 2151 / ( ) Hovedstaden ja 4868 / ( ) kvinder år 579 / ( ) kvinder år 231 / ( ) kvinder år 314 / ( ) kvinder år 442 / ( ) kvinder år 685 / ( ) mænd år 483 / ( ) mænd år 290 / ( ) mænd år 388 / ( ) mænd år 613 / ( ) mænd år 843 / ( ) Sjælland ja 2175 / ( ) kvinder år 268 / ( ) kvinder år 106 / ( ) kvinder år 101 / ( ) kvinder år 181 / ( ) kvinder år 346 / ( ) mænd år 229 / ( ) mænd år 113 / ( ) mænd år 154 / ( ) mænd år 216 / ( ) mænd år 461 / ( ) Syddanmark ja 4126 / ( ) kvinder år 382 / ( ) kvinder år 244 / ( ) kvinder år 246 / ( ) 12

126 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -14 af 96 kvinder år 332 / ( ) kvinder år 536 / ( ) mænd år 416 / ( ) mænd år 294 / ( ) mænd år 374 / ( ) mænd år 485 / ( ) mænd år 817 / ( ) Midtjylland ja 3486 / ( ) kvinder år 418 / ( ) kvinder år 177 / ( ) kvinder år 210 / ( ) kvinder år 261 / ( ) kvinder år 474 / ( ) mænd år 380 / ( ) mænd år 229 / ( ) mænd år 307 / ( ) mænd år 379 / ( ) mænd år 651 / ( ) Nordjylland ja 2151 / ( ) kvinder år 203 / ( ) kvinder år 141 / ( ) kvinder år 147 / ( ) kvinder år 178 / ( ) kvinder år 267 / ( ) mænd år 190 / ( ) mænd år 146 / ( ) mænd år 217 / ( ) mænd år 293 / ( ) mænd år 369 / ( ) 13

127 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -15 af 96 Figur 2 Andel af borgere med en positiv afføringsprøve opgjort på nationalt, regionalt og afdelingsniveniveau Punktestimater inklusive konfidensintervaller. Den acceptable mindsteværdi (5,4 %) og den acceptable maximale værdi (8%) er angivet ved de to lodrette røde linjer Klinisk epidemiologisk kommentar På landsplan har personer indsendt prøver hvoraf der hos personer var mindst en prøve der var egnet til analyse. I alt 6,8% af alle screeningsdeltagere blev testet positiv og andelen med positiv test varierer på regionalt plan mellem 6,4% (Syddanmark) og 7,4% (Sjælland). Alle regioner opfylder således den fastsatte standard. Standarderne er kun fastsat i forhold til hele populationen og ikke for de enkelte aldersgrupper. For alle regioner gælder det, at andelen af positive tests stiger med alderen både for mænd og kvinder, samt at andelen af positive tests er højere for mænd end for kvinder. Forskellen mellem regioner kan ikke forklares alene ved forskelle i aldersfordeling og kønsfordeling. For eksempel er andelen af positive tests i Region Sjælland højere end i Region Syddanmark for alle aldersgrupper og køn på nær for gruppen: mænd år. De få borgere, der er inviteret lige før de fylder 50 år, er inkluderet i aldersgruppen år. Ligeledes er de få borgere der er inviteret efter de er fyldt 75 år inkluderet i aldersgruppen år. Styregruppens kommentar til indikator 2 Der anvendes samme målemetode i alle regioner. De klinisk biokemiske afdelinger har sammen med Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring for Laboratorier i Sundhedssektoren, 14

128 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -16 af 96 DEKS, udviklet et Kvalitetssikringsprogram, der sikrer ensartede målinger mellem regionerne, og at niveauet fastholdes igennem hele første screeningsrunde. En del af forklaringen på, at der ses en højere positiv rate end forventet, kan skyldes, at bufferen i prøveopsamlingsbeholderen er blevet forbedret, hvilket har øget holdbarheden af det blod, der måtte være i afføringen. Det har gjort testen mere følsom i forhold til tidligere studier. Holdbarhed af prøven er nu 14 dage efter opsamling. Anbefaling til indikator 2 Det anbefales, at sammenhængen mellem cut-off værdi for blod i afføring og fund af clean colon, polypper (lav, mellem og højrisiko) og cancer bliver undersøgt, således at konsekvenser af evt. ændringer cut-off niveau kan vurderes. 15

129 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -17 af 96 Indikator 3. Compliance til kolon udredning Indikator 3: Andelen af borgere med positiv afføringsprøve der bliver koloskoperet* eller CT-kolograferet ud af alle borgere med positiv afføringsprøve. *Inklusiv sigmoideoskopi. Standard: Acceptabelt >85% og ønskeligt >95% Tabel 3 Andel af borgere med positiv afføringsprøve der bliver koloskoperet eller CTkolograferet indenfor 2 måneder efter positiv screening opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark ja 14722/ (87-88) Hovedstaden nej 4047/ (82-84) Sjælland ja 1893/ (86-88) Syddanmark ja 3646/ (87-89) Midtjylland ja 3165/ (90-92) Nordjylland ja 1971/ (90-93) Hovedstaden nej 4047/ (82-84) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler nej 741/ (80-85) Bornholms Hospital nej 165/ (75-86) Herlev Hospital ja 1119/ (83-87) Hospitalerne i Nordsjælland ja 966/ (82-87) Hvidovre Hospital nej 1056/ (79-83) Sjælland ja 1893/ (86-88) Holbæk Sygehus ja 365/ (85-91) Køge Sygehus ja 621/ (87-92) Nykøbing Falster Sygehus ja 391/ (82-88) Slagelse Sygehus nej 516/ (81-87) Syddanmark ja 3646/ (87-89) OUH Odense Universitetshospital ja 1321/ (86-90) Sydvestjysk Sygehus ja 739/ (87-91) Sygehus Sønderjylland ja 753/ (86-90) Vejle Sygehus ja 833/ (86-90) Midtjylland ja 3165/ (90-92) Hospitalsenhed Midt ja 611/ (88-93) Hospitalsenheden Horsens ja 534/ (90-95) Hospitalsenheden Vest ja 754/ (89-93) Regionshospitalet Randers ja 1266/ (88-91) Nordjylland ja 1971/ (90-93) Aalborg Universitetshospital ja 1237/ (90-93) Sygehus Thy - Mors ja 235/ (89-95) Sygehus Vendsyssel ja 499/ (88-93) 16

130 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -18 af 96 Figur 3 Andel af borgere med positiv afføringsprøve der bliver koloskoperet eller CTkolograferet opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau 17

131 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -19 af 96 Punktestimater inklusive konfidensintervaller. Den acceptable (>85 %) og den ønskelige standardværdi (>95%) er angivet ved de to lodrette røde linjer. 18

132 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -20 af 96 Klinisk epidemiologisk kommentar til indikator 3 På landsplan får 88% af alle borgere med en positiv screeningsprøve foretaget en koloskopi indenfor 2 måneder. På regionalt niveau varierer andelen, der får lavet koloskopi mellem 83% (Hovedstaden) og 92% (Nordjylland). Den acceptable standard på >85% opnås på landsplan og i alle regioner på nær Region Hovedstaden. Alle borgere er ud fra bopæl tilknyttet et hospital, dette afspejler således alene bopælen, og ikke nødvendigvis der hvor en koloskpi er udført. På hospitalsniveau varierer andelen mellem 81% (Bornholms Hospital og Hvidovre Hospital) og 93% (Hospitalsenheden Horsens og Sygehus Thy - Mors). Hvis også koloskopier der ligger mere end 2 måneder, men højst 4 måneder efter en positiv screeningsprøve blev medtaget, ville compliance være 89.4%. På baggrund af valideringsundersøgelsen gennemført i forbindelse med pilotrapporten ved vi, at ca. 2% vil mangle data i LPR, selvom de fik foretaget en koloskopi. Hvis vi antager, at det samme gør sig gældende i stikprøven, vil (0,02*16806) 336 borgere mangle compliance data i vores datasæt. Når indikatoren beregnes baseret på disse antagelser, bliver compliance på nationalt niveau i stedet (( )/16806)= 89,6%. Styregruppens kommentar til indikator 3 En høj undersøgelsesrate blandt borgere med positiv screeningsundersøgelse er vigtig, da personer med positiv afføringsprøve må forventes at have den samme risiko for tarmkræft og forstadier hertil, uanset om den efterfølgende undersøgelse af tarmen bliver gennemført. I første screeningsrunde er det forventeligt, at en højere andel borgere har indsendt afføringsprøve, uanset om de i informationsbrevet er oplyst om, at dette ikke relevant, fordi de har fået deres tarm undersøgt tidligere eller går i kontrolprogram. Man må forvente, at disse borgere i højere grad i de efterfølgende runder ved, at de ikke skal deltage og derfor undlader at sende prøven ind til undersøgelse. Anbefaling til indikator 3 Forsat oplysning og information til borgerne må skønnes relevant for at øge henholdsvis bevare compliance til udførelse af kolonudredning i relation til screeningsprogrammet. Det anbefales, at Region Hovedstaden foretager audit, mhp at finde årsager til den lave compliance i regionen. Desuden anbefales det, at betydningen af comorbiditet og alder i forhold til compliance undersøges. 19

133 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -21 af 96 Indikator 4. Komplet koloskopi Indikator 4: Andelen af borgere med komplet *indeks-koloskopi ud af alle borgere der får foretaget en indeks-koloskopi. *initiale koloskopi efter positiv afføringsprøve. Standard: Acceptabelt >90% og ønskeligt >95% Tabel 4 Andelen af koloskoperede borgere der får komplet *indeks-koloskopi opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark nej 13001/ 14664* 89 (88-89) Hovedstaden nej 3473/ (85-87) Sjælland nej 1662/ (88-91) Syddanmark ja 3279/ (89-91) Midtjylland nej 2777/ (87-90) Nordjylland ja 1810/ (90-93) Hovedstaden nej 3473/ (85-87) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler nej 659/ (85-90) Bornholms Hospital ja 149/ (85-94) Herlev Hospital nej 1002/ (84-88) Hospitalerne i Nordsjælland nej 790/ (82-87) Hvidovre Hospital nej 873/ (83-88) Sjælland nej 1662/ (88-91) Holbæk Sygehus nej 388/ (85-92) Køge Sygehus ja 542/ (90-94) Nykøbing Falster Sygehus nej 334/ (83-90) Slagelse Sygehus nej 398/ (85-91) Syddanmark ja 3279/ (89-91) OUH Odense Universitetshospital ja 1190/ (89-92) Sydvestjysk Sygehus ja 681/ (90-94) Sygehus Sønderjylland ja 702/ (92-95) Vejle Sygehus nej 706/ (82-87) Midtjylland nej 2777/ (87-90) Hospitalsenhed Midt ja 557/ (89-94) Hospitalsenheden Horsens nej 456/ (80-87) Hospitalsenheden Vest ja 676/ (89-93) Regionshospitalet Randers nej 1088/ (85-89) Nordjylland ja 1810/ (90-93) Aalborg Universitetshospital ja 1042/ (90-93) Sygehus Thy - Mors nej 228/ (82-91) Sygehus Vendsyssel ja 540/ (91-96) *Eksklusiv borgere med sigmoideoskopi og CT colonografi 20

134 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -22 af 96 Figur 4 Andelen af koloskoperede borgere der får komplet *indeks-koloskopi opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau 21

135 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -23 af 96 Punktestimater inklusive konfidensintervaller. Den acceptable (>90 %) og den ønskelige standardværdi (>95%) er angivet ved de to lodrette linjer. 22

136 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -24 af 96 Klinisk epidemiologisk kommentar til indikator 4 På landsplan får 89% (13.001) af alle borgere foretaget en komplet koloskopi ved deres indekskoloskopi. På regionalt niveau varierer andelen mellem 86% (Hovedstaden) og 92% (Nordjylland). Den acceptable standard på >90% opnås således ikke på nationalt niveau, men den opnås i to regioner (Syddanmark og Nordjylland). På hospitalsniveau varierer andelen af borgere med komplet indekskoloskopi fra 84% (Hospitalsenheden Horsens) til 94% (Sygehus Sønderjylland og Sygehus Vendsyssel). For 526 borgere der er koloskoperet mindre end 2 måneder efter positiv screening, findes der ingen LPR oplysninger om kompletheden af deres koloskopi. For 1137 borgere er det registret at koloskopien var inkomplet. Hvis indikator 4 kun beregnes på baggrund af de borgere, hvor der er komplethedsoplysninger i LPR, får vi på nationalt niveau / ( )=92% (Appendiks 1, supplerende tabel 2). Standarden opnås derfor, hvis vi kun ser på borgere, hvor der er komplethedsoplysninger. Der kan anføres flere årsager til inkomplet koloskopi, og for 611 ud af de 1137 borgere var der registreret mindst en årsag til inkomplet koloskpi. De hyppigst registrerede årsager til inkomplet koloskopi var dårlig tømning (23%) og smerter samt sving på tarmen (24%) (Appendiks 1,tabel 3). Styregruppens kommentar til indikator 4 Årsagen til manglende komplethed af indekskoloskopien inkluderer faktorer som udtømning og endoskopørens erfaring og evner. For at kunne præcisere årsagen til manglende komplethed, må man anbefale konsekvent brug af ZPY tillægskoderne. Man må forvente højere andel af korrekt og konsekvent brug af disse koder, jo længere screeningsprogrammet har kørt. Anbefaling til indikator Det anbefales, at gøre det obligatorisk at registrere årsagen til inkomplet koloskopi. På nuværende tidspunkt er det frivilligt jf. vejledningen. 23

137 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -25 af 96 Indikator 5. Detektion af tarmkræft Indikator 5: Andelen af borgere med screeningsdetekteret tarmkræft (uanset stadie), ud af alle borgere der har fået lavet screeningsafledt koloskopi* eller CT-kolonografi. *Inklusiv sigmoideoskopi. Standard: Acceptabelt >6% og ønskeligt >9% Tabel 5 Andelen af koloskoperede borgere der har screeningsdetekteret tarmkræft opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau. Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark ja 913/ 14722* 6.2 ( ) Hovedstaden ja 262/ ( ) Sjælland ja 128/ ( ) Syddanmark ja 258/ ( ) Midtjylland nej 167/ ( ) Nordjylland nej 98/ ( ) Hovedstaden ja 262/ ( ) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler ja 51/ ( ) Bornholms Hospital ja 11/ ( ) Herlev Hospital ja 75/ ( ) Hospitalerne i Nordsjælland ja 63/ ( ) Hvidovre Hospital nej 56/ ( ) Sjælland ja 128/ ( ) Holbæk Sygehus ja 40/ ( ) Køge Sygehus nej 27/ ( ) Nykøbing Falster Sygehus ja 34/ ( ) Slagelse Sygehus nej 27/ ( ) Syddanmark ja 258/ ( ) OUH Odense Universitetshospital nej 75/ ( ) Sydvestjysk Sygehus ja 49/ ( ) Sygehus Sønderjylland ja 55/ ( ) Vejle Sygehus ja 78/ ( ) Midtjylland nej 167/ ( ) Hospitalsenhed Midt nej 35/ ( ) Hospitalsenheden Horsens ja 34/ ( ) Hospitalsenheden Vest ja 47/ ( ) Regionshospitalet Randers nej 51/ ( ) Nordjylland nej 98/ ( ) Aalborg Universitetshospital nej 62/ ( ) Sygehus Thy - Mors nej 9/ ( ) Sygehus Vendsyssel nej 27/ ( ) *Inklusiv sigmoideoskopi og CT-kolonografi 24

138 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -26 af 96 Figur 5 Andelen af koloskoperede borgere der har screeningsdetekteret tarmkræft opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau 25

139 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -27 af 96 Punktestimater inklusive konfidensintervaller. Den acceptable (>6 %) og den ønskelige standardværdi (>9 %) er angivet ved de to lodrette røde linjer. 26

140 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -28 af 96 Klinisk epidemiologisk kommentar til indikator 5 På landsplan findes der tarmkræft hos 6.2 % af de koloskoperede borgere. Dette varierer fra 5.0 % i Region Nordjylland til 7.1 % i Region Syddanmark. I 2013, før tarmkræftscreening blev indført i Danmark, havde Region Nordjylland den højeste incidens af tarmkræft blandt regionerne (data fra Nordcan). Det er derfor ikke sandsynligt, at de regionale forskelle for indikator 5, kan forklares udelukkende fra regionale forskellige i forekomsten af tarmkræft. På hospitalsniveau varierer andelen af koloskoperede borgere der har screeningsdetekteret tarmkræft fra 3.4 % (Sygehus Thy-Mors) til 9.3% (Vejle Sygehus). Ved sammenligning mellem hospitalerne må der tages i betragtning, at antallet af koloskoperede borgere og borgere med screeningsdetekteret kræft på mange hospitaler er begrænset, hvilket afspejles i brede konfidensintervaller og dermed begrænset præcision af estimaterne. De 913 tilfælde af tarmkræft er alene fundet ud fra data fra Patobanken. Hvis tarmkræfttilfælde registeret i DCCG (Dansk Colorectal Cancer Gruppes database) samt diagnosticeret mindre end 6 måneder efter det positive screeningssvar også tælles med, ville det bidrage med yderligere 4 tilfælde af tarmkræft, hvilket kun har minimal indflydelse på indikatorresultatet. Desuden har Region Hovedstaden manuelt gennemgået alle tarmkræftdiagnoser der findes i LPR, men ikke i Patobanken, og ingen at disse tilfælde var verificeret tarmkræft. Med henblik på at undersøge om de regionale forskelle kan forklares af compliance, og forskelle i hvilke borgere der ekskluderes fra koloskpi på grund af komorbiditet eller tidligere koloskopi / kontrolprogram, er antallet af tarmkræft i en række supplerende analyser sat i forhold til alle inviterede, alle indsendte prøver og alle positive prøver. Ingen af disse analyser ændrer på de regionale forskelle. Styregruppens kommentar til indikator 5 Andelen af borgere med screeningsdetekteret tarmkræft er en vigtig prædiktor for den forventede effekt på dødligheden af tarmkræft i Danmark. Detektionsraten afhænger af køn og alderssammensætningen af de screeningsundersøgte borgere, samt afføringstestens sensitivitet og specificitet for tarmkræft. Det er dog påfaldende, at detektionsraten varierer fra 5 til 7 % mellem regionerne. Det er valgt, at henføre alle fund af tarmkræft til den endoskopienhed der har udført indekskoloskopien, for at tage hensyn til de afdelinger, der viderehenviser patienter med store polypper til EMR i andre regionale centre. Især i de 27

141 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -29 af 96 geografisk tyndtbefolkede områder er der centre, der udfører et mindre antal screeningsudredninger, hvilket medfører bredere konfidensintervaller og man må der tolke detektionsraten af tarmkræft med forsigtighed. Anbefaling til indikator Variationen kan skyldes kvaliteten og må derfor nøje overvåges nationalt, men også på de enkelte endoskopienheder. Styregruppen afventer, at det bliver muligt at undersøge forekomsten af intervalcancer med henblik på om variationen i detektionsraten afspejles i intervalcancerraten. 28

142 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -30 af 96 Indikator 6. Detektion af tarmkræft i tidligt stadie Indikator 6: Andelen af borgere diagnosticeret med screeningsdetekteret tarmkræft i tidligt stadie (stadie pt1 og pt2) ud af alle borgere diagnosticeret med screeningsdetekteret tarmkræft. Standard: Acceptabelt >75% Tabel 6 Andelen af borgere med screeningsdetekteret tarmkræft der har tarmkræft i tidligt stadie Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark nej 480/ (49-56) Hovedstaden nej 138/ (47-60) Sjælland nej 61/ (37-55) Syddanmark nej 152/ (53-65) Midtjylland nej 83/ (42-58) Nordjylland nej 46/ (37-58) Hovedstaden nej 138/ (47-60) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler nej 28/ (39-68) Bornholms Hospital nej 6/ (23-83) Herlev Hospital nej 41/ (48-72) Hospitalerne i Nordsjælland nej 37/ (43-68) Hvidovre Hospital nej 24/ (27-53) Sjælland nej 61/ (37-55) Holbæk Sygehus nej 19/ (46-82) Køge Sygehus nej 17/ (30-65) Nykøbing Falster Sygehus nej 17/ (31-66) Slagelse Sygehus nej 8/ (11-42) Syddanmark nej 152/ (53-65) OUH Odense Universitetshospital nej 48/ (53-76) Sydvestjysk Sygehus nej 28/ (42-71) Sygehus Sønderjylland nej 37/ (52-78) Vejle Sygehus nej 39/ (38-61) Midtjylland nej 83/ (42-58) Hospitalsenhed Midt nej 19/ (38-73) Hospitalsenheden Horsens nej 17/ (35-71) Hospitalsenheden Vest nej 26/ (38-67) Regionshospitalet Randers nej 21/ (27-55) Nordjylland nej 46/ (37-58) Aalborg Universitetshospital nej 31/ (36-62) Sygehus Thy - Mors nej 4/ 8 50 (16-84) Sygehus Vendsyssel nej 11/ (23-63) 29

143 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -31 af 96 Figur 6 Andelen af borgere med screeningsdetekteret tarmkræft der har tarmkræft i tidligt stadie opgjort på nationalt, regionalt niveau og hospitalsniveau 30

144 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -32 af 96 Punktestimater inklusive konfidensintervaller. Den acceptable (>75 %) standardværdi er angivet ved den lodrette røde linje. 31

145 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -33 af 96 Klinisk epidemiologisk kommentar til indikator 6 På landsplan er 53% af de screeningsdetekterede tarmkræfttilfælde i tidligt stadie. Dette varierer fra 46% i Region Sjælland og Nordjylland til 59% i Region Syddanmark. Hverken på nationalt eller regionalt niveau opnås standarden på > 75 %. På hospitalsniveau varierer andelen af borgere med screeningsdetekteret tarmkræft i tidligt stadie fra 24 % (Slagelse Sygehus) til 66% (Sygehus Sønderjylland og Holbæk Sygehus ). Ved sammenligning mellem afdelingerne må der tages hensyn til at antallet tilfælde er lille, og sikkerhedsintervallerne som følge deraf er brede. De tilfælde af tarmkræft, hvor stadie ikke er oplyst i Patobanken er inkluderet, da en ekskludering af tilfælde uden stadieinddeling, vil medføre at mange disseminerede tilfælde ekskluderes. Tilfælde uden stadie oplysninger er derfor defineret som ikke tidligt stadie. For 653 af de 913 borgere med screeningsdetekteret tarmkræft har det været muligt fra Dansk Kolorectal Cancer Database (DCCG) at indhente data vedrørende UICC stadie. De resterende kan ikke identificeres i DCCG endnu, på grund af manglende opfølgningstid. Af de 653 borgere har 36,3% (237), 28,2% (184), 29,2% (191) og 6,3% (41) tarmkræft i henholdsvis UICC stadie I, II, III og IV (Appendiks 1, tabel 4). Styregruppens kommentar til indikator 6 Når standarden, der foreskriver at > 75% af alle screeningsdetekterde cancere skal være i tidligt stadie ikke opnås, så skyldes det bl.a. at standarden oprindeligt er fastsat på baggrund af Dukes A+B, og indikatoropgørelsen i denne rapport er baseret på stadie pt1 og pt2 hentet fra patobanken. I den subpopulation hvor det har muligt at anvende Dukes A+B eller UICC I+II, er resultatet 64,5 %, men opfylder heller ikke den fastsatte standard. Man har i Danmark over en årrække gået fra Dukes klassifikation som stadieindeling for tarmkræft til Union for International Cancer Control (UICC) version 5, hvor man graderer stadiet ud fra en TNM klassifikation. T stadie beskriver tumor vækst i tarmvæggen og graderes fra T0 ingen resttumor til T1 tumor nedvækst i submucosa og til T4 Tumor indvækst i nabororganer/struktur. N beskriver om der er spredning til fjernede regionale lymfeknuder, hvor N0 er ingen lymfeknudemetasatser, og N1 og N2 angiver antallet af lymfeknuder med metastaser. M indikerer forekomsten af metastaser, hvor M0 er ingen fjermetastaser, og M1 er fjernmetastaser på diagnosetidspunktet. Se Appendiks 2 bilag 2 for en fuldstændig sammenligning mellem forskellige stadie graderinger. Da det ikke har været muligt at få 32

146 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -34 af 96 data svarende til Dukes stadie I og II, har vi i stedet anvendt Patobank data (pt1 og pt2) for tidligt stadie. Dette er en skærpelse af tidligt stadie sammenlignet med f.eks. Dukes A + B eller UICC stadie I+II (T1 T4, N0, M0). Den acceptable standard er imidlertid sat på baggrund af Dukes A+B, da den er opgivet i litteraturen. Et fremtidig tættere samarbejde med DCCG vil kunne betyde en mere komplet dataregistrering af UICC stadier. Det kan ikke udelukkes, at en lav detektion af tidlig cancer også kan skyldes oversete polypcancere, og Styregruppen tilråder en skærpet opmærksomhed på dette punkt nationalt, regionalt og på de enkelte koloskopienheder. Anbefaling til indikator Det anbefales, at standarden tilpasses de Patobank data vi har tilgængelig, og som er de mest valide data til at evaluere tarmkræft i tidligt stadie. 33

147 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -35 af 96 Indikator 7. Detektion af mellem og høj risiko adenomer Indikator 7: Andelen af koloskoperede borgere med mellem eller høj risiko adenomer ud af alle koloskoperede borgere. Standard: Acceptabelt >42% Tabel 7 Andelen af koloskoperede borgere med mellem eller høj risiko adenomer opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark nej 4418/ (29-31) Hovedstaden nej 1113/ (26-29) Sjælland nej 651/ (33-37) Syddanmark nej 1127/ (29-33) Midtjylland nej 1008/ (30-34) Nordjylland nej 519/ (24-28) Hovedstaden nej 1113/ (26-29) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler nej 286/ (35-42) Bornholms Hospital nej 33/ (14-27) Herlev Hospital nej 303/ (24-29) Hospitalerne i Nordsjælland nej 241/ (23-29) Hvidovre Hospital nej 246/ (21-27) Sjælland nej 651/ (33-37) Holbæk Sygehus ja 184/ (37-47) Køge Sygehus nej 168/ (25-32) Nykøbing Falster Sygehus nej 119/ (26-36) Slagelse Sygehus nej 180/ (35-45) Syddanmark nej 1127/ (29-33) OUH Odense Universitetshospital nej 415/ (29-34) Sydvestjysk Sygehus nej 202/ (24-31) Sygehus Sønderjylland nej 269/ (33-40) Vejle Sygehus nej 239/ (26-32) Midtjylland nej 1008/ (30-34) Hospitalsenhed Midt nej 166/ (24-31) Hospitalsenheden Horsens nej 180/ (29-37) Hospitalsenheden Vest nej 266/ (32-39) Regionshospitalet Randers nej 396/ (29-35) Nordjylland nej 519/ (24-28) Aalborg Universitetshospital nej 338/ (27-33) Sygehus Thy - Mors nej 56/ (17-27) Sygehus Vendsyssel nej 125/ (18-25) *Eksklusiv sigmodideoskopi og CT-kolonografi 34

148 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -36 af 96 Figur 7 Andelen af koloskoperede borgere med mellem eller høj risiko adenomer opgjort på nationalt og regionalt niveau 35

149 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -37 af 96 Punktestimater inklusive konfidensintervaller. Den acceptable (>42 %) standardværdi er angivet ved den lodrette røde linje. 36

150 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -38 af 96 Klinisk epidemiologisk kommentar til indikator 7 På landsplan har 30% af de koloskoperede borgere høj eller mellem risiko adenomer. Dette varierer fra 26% høj eller mellem risiko adenomer i Nordjylland til 35% i Region Sjælland. På hospitalsniveau i offentlig regi varierer andelen af koloskoperede borgere med høj eller mellem risiko adenomer fra 20% (Bornholms Hospital) til 42% (Sygehus Nord, Holbæk). I beregningerne er der anvendt data fra Patobanken, hvis data om risikostatus for adenomerne foreligger. Hvis der ikke findes data vedr. risiko i Patobanken, er der anvendt risikooplysninger fra LPR, hvis de foreligger. I en supplerende analyse (A ppendiks 1, figur 1) ses det, at ud af alle borgere med en screeningskoloskopi (14.665) havde 12 %(1712) lav risiko adenom, 28% (4100) havde mellem eller højrisiko adenom og 44% (6496) havde clean colon. Styregruppens kommentar til indikator 7 Standarden har fejlagtigt været baseret på lavrisiko adenomer + høj og mellem risiko adenomer (ADR) og ikke som den i indikator 7 definition, hvor man kun ser på andelen af høj og mellem risikoadenomer. Der er nu påvist en direkte sammenhæng mellem ADR og risikoen for påvisning af tarmkræft efter koloskopi i en opfølgningsperiode op til 5 år efter koloskopien, såkaldte intervalcancer 1,2 ADR ved koloskopi efter positiv screening med OC-sensor, med en tærskelværdi som den der bruges i den danske tarmkræftscreening (100 nannygram blod per ml afføring), er angivet til 45 % 3. Raten for høj- og mellemrisiko adenomer er angivet til 25 %. I det engelske tarmkræftscreeningprogram hvor man bruger Hemoccult-II en ældre kemisk baseret afføringstest var ADR i første screeningsrunde 36% faldende til 25% i tredje screeningsrunde, mens raten for høj og mellemrisiko adenomer faldt fra 27% til 19 % 4. I den danske gennemførlighedsundersøgelse, hvor personer udførte H-II testen havde positiv test, hvoraf blev koloskoperet fandt man 38% med adenomer, fordelt med 10%, 18% og 9% med hhv. lav- middel- og højrisikoadenomer 5. Den opgørelsesmetode vi har valgt, med kun at tage hensyn til adenomrisikostratificerings koderne fra LPR når der intet er sendt til patologisk vurdering, vil underestimere andelen af 37

151 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -39 af 96 personer i høj- og mellemrisiko grupperne i forhold til lavrisikoadenomer, da der ikke bliver taget hensyn til manglende patologisk vurdering af tabte polypper når der er mindst et patologisk vurderet adenom. Det anses dog for at være den mest pålidelige metode, da man ved at vægte de patologiske fund højere end den endoskopiske kliniske vurdering, minimere de fejlkilder der er ved sidstnævnte. Danmark er endvidere en af få lande hvor polypektomimåde indgår i adenomriskostratificeringen, hvor adenomer fjernet med piecemealteknik altid vil være højrisikoadenomer uanset størrelse og antal af øvrige adenomer. Anbefaling til indikator Det anbefales at standarden ændres til 30 % for mellem og højrisiko adenomer og ADR fastættes til 45%. Variationen kan skyldes kvaliteten og må derfor nøje overvåges nationalt, regionalt, men også på de enkelte endoskopicenter. De enkelte endoskopicentre vil fra foråret 2016 få bedre adgang til opdaterede data fra egen afdeling og derved bedre kunne overvåge kvaliteten. 38

152 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -40 af 96 Indikator 8. Fjernede polypper Indikator 8: Andelen af polypper identificeret ved koloskopi der er sendt til patologisk undersøgelse. Standard: Acceptabelt >85% og ønskeligt >90% Tabel 8 Andelen af polypper identificeret ved koloskopi der er sendt til patologisk undersøgelse opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark nej / (73-74) Hovedstaden nej 4003 / (65-68) Sjælland nej 2370 / (74-77) Syddanmark nej 4256 / (78-80) Midtjylland nej 4353 / (72-74) Nordjylland nej 1937 / (77-80) Hovedstaden nej 4003 / (65-68) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler nej 1010 / (61-66) Bornholms Hospital nej 102 / (73-87) Herlev Hospital nej 1094 / (58-63) Hospitalerne i Nordsjælland nej 936 / (71-76) Hvidovre Hospital nej 840 / (68-73) Sjælland nej 2370 / (74-77) Holbæk Sygehus nej 734 / (71-76) Køge Sygehus nej 502 / (61-68) Nykøbing Falster Sygehus nej 399 / (75-82) Slagelse Sygehus ja 735 / (84-89) Syddanmark nej 4256 / (78-80) Fredericia og Kolding Sygehuse nej 3 / ( ) OUH Odense Universitetshospital nej 1581 / (80-84) Sydvestjysk Sygehus nej 730 / (67-73) Sygehus Sønderjylland ja 1152 / (90-93) Vejle Sygehus nej 789 / (65-70) Midtjylland nej 4353 / (72-74) Hospitalsenhed Midt nej 703 / (71-77) Hospitalsenheden Horsens nej 942 / (68-73) Hospitalsenheden Vest nej 1311 / (76-80) Regionshospitalet Randers nej 1396 / (69-73) Nordjylland nej 1937 / (77-80) Aalborg Universitetshospital nej 1317 / (75-79) Sygehus Thy - Mors nej 228 / (74-84) Sygehus Vendsyssel nej 392 / (81-87) 39

153 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -41 af 96 Figur 8 Andelen af polypper identificeret ved koloskopi der er sendt til patologisk undersøgelse opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau 40

154 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -42 af 96 Punktestimater inklusive konfidensintervaller. Den acceptable (>85 %) og den ønskelige standardværdi (>90 %) er angivet ved de to lodrette røde linjer. 41

155 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -43 af 96 Klinisk epidemiologisk kommentar til indikator 8 På landsplan er 74% af de polypper, der er identificeret ved koloskopi sendt til patologisk undersøgelse. Dette varierer fra 67% i Region Hovedstaden til 79% i Region Syddanmark. På hospitalsniveau varierer andelen af polypper, der er sendt til patologisk undersøgelse fra 61 %(Herlev) til 91% (Sygehus Sønderjylland). Indikatoren opfyldes således ikke på nationalt eller regionalt niveau, men på 2 hospitaler. For 490 borgere er antal polypper sendt til patologisk undersøgelse (oplysninger fra Patobank) større end antal sete polypper (oplysninger fra LPR). I de tilfælde er det antaget, at antal sete polypper er forkert oplyst, og antal sete polypper er i stedet lig med antal polypper sendt til patologisk undersøgelse. Hvis der for en borger ikke findes Patobank oplysninger om polypper eksluderes borgeren både af tæller og nævner og tæller som uoplyst. Styregruppens kommentar til indikator 8 Det er ønskeligt at > 85% af sete polypper sendes til patologi undersøgelse, for at opnå korrekt risikostratificering og detektere tidlige kræftstadier. Patoanatomisk diagnose er grundlaget for korrekt opfølgende behandling og kontrol. Når indikatoren ikke opfyldes, kan dette hænge sammen med, at kodningen for antal sete polypper først er indført i forbindelse med opstart af tarmkræftscreeningen, og korrekt registrering af denne koder kræver yderlig information og oplæring. Desuden er der nogle kilder til underregistrering, når polypper findes synkront med tarmkræft, eller findes tæt ved polypper der ikke kan fjernes endoskopisk, hvor tarmresektion skal udføres. Selvom det størrelsesmæssigt næppe er et stort problem. Hos de personer der er henvist til EMR eller af anden årsag får lavet mere end én koloskopi, vil der være polypper der enten overses, eller hvor andre polypper nydiagnosticeres, når mindst 22% af polypperne overset ved tandemkoloskopi ved ekspertcenter 6. Anbefaling til indikator til indikator 8 Det anbefales, at indikatoren omdefineres ved fremtidige årsrapporter eller udgår, hvis dette ikke er muligt. 42

156 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -44 af 96 Indikator 9. Komplikationer ved koloskopi Indikator 9: Andel borgere med alvorlige *komplikationer efter indeks-koloskopi ud af alle koloskoperede borgere*perforation af tarm, polypektomisyndrom, blødning eller medicinsk komplikation under koloskopi. Standard: Acceptabelt <0,6% Tabel 9 Andelen af koloskoperede borgere med alvorlige komplikationer opgjort på nationalt og regionalt niveau Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark ja 32/ 14664* 0.22 ( ) Hovedstaden ja 6/ ( ) Sjælland ja 8/ ( ) Syddanmark ja 3/ ( ) Midtjylland ja 9/ ( ) Nordjylland ja 6/ ( ) *Eksklusiv sigmoideoskopi og CT-kolonografi Figur 9 Andelen af koloskoperede borgere med alvorlige komplikationer opgjort på nationalt, regionalt og hospitals niveau Punktestimater inklusive konfidensintervaller. Den acceptable (<0.6 %) standardværdi er angivet ved den lodrette røde linje. 43

157 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -45 af 96 Klinisk epidemiologisk kommentar til indikator 9 Inden for de første ti måneder af screeningsprogrammet, som denne pilot rapport dækker, er der i LPR registret 32 (0,22%) borgere med alvorlige komplikationer (perforation af tarm, polypektomisyndrom, blødning eller medicinsk komplikation under koloskopi) efter deres indeks-koloskopi ud af borger, der har fået foretaget en indeks-koloskopi. Dette varierer fra 0,08 % i Region Syddanmark til 0,43 % i Region Sjælland. Ser man på alvorlige komplikationer efter alle screeningsafledte koloskopier, er der i LPR registreret 34 borgere med alvorlige komplikationer ud af borgere der har fået foretaget mindst en koloskopi (Appendiks 1, tabel 5). Blandt de 34 borgere med komplikationer havde 4 tarmkræft, 23 høj eller mellemrisiko adenomer, 6 lavrisiko adenomer og 1 hvor den eneste oplysning er 4 sete polypper. Styregruppens kommentar til indikator 9 Styregruppen finder, at denne indikator er meget vigtig for screeningsprogrammets legitimitet. Der er planlagt en valideringsundersøgelse i 2016 med henblik på at afdække evt. komplikationer, som ikke identificeres med de beskrevne koder. Især er der behov for, at identificere komplikationer som opstår i efterforløbet, og dermed ikke kan indberettes af den koloskoperende enhed. Anbefaling til indikator 9 Resultaterne af valideringsundersøgelsen afventes med henblik på initiativer til evt. at forbedre kvaliteten inkl. registreringspraksis. 44

158 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -46 af 96 Indikator 10. High grade neoplasi adenomer Indikator 10: Andelen af adenomer med high grade neoplasi ud af alle fremsendte adenomer. Standard: Acceptabelt <10% Tabel 10 Andelen af fremsendte adenomer med high grade neoplasi opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark ja 1064 / ( ) Hovedstaden ja 128 / ( ) Sjælland nej 184 / ( ) Syddanmark nej 302 / ( ) Midtjylland ja 273 / ( ) Nordjylland nej 177 / ( ) Hovedstaden ja 128 / ( ) Herlev Hospital ja 32 / ( ) Hvidovre Hospital nej 58 / ( ) Rigshospitalet ja 38 / ( ) Sjælland* nej 184 / ( ) Roskilde sygehus nej 85 / ( ) Slagelse Sygehus ja 99 / ( ) Syddanmark nej 302 / ( ) OUH Odense Universitetshospital ja 71 / ( ) Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg nej 55 / ( ) Sygehus Sønderjylland ja 52 / ( ) Vejle Sygehus nej 124 / ( ) Midtjylland ja 273 / ( ) Aarhus Universitetshospital nej 84 / ( ) Hospitalsenhed Midt ja 29 / ( ) Hospitalsenheden Vest ja 87 / ( ) Regionshospitalet Randers nej 73 / ( ) Nordjylland nej 177 / ( ) Aalborg Universitetshospital ja 53 / ( ) Sygehus Vendsyssel nej 124 / ( ) *Afdelingerne blev lagt sammen i

159 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -47 af 96 Figur 10 Andelen af fremsendte adenomer med high grade neoplasi opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau 46

160 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -48 af 96 47

161 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -49 af 96 Klinisk epidemiologisk kommentar til indikator 10 Andelen af adenomer med high grade neoplasi udgør 9,3% på landsplan og opfylder dermed standarden på <10%. På regionsniveau varierer andelen mellem 4,8% (Region Hovedstaden) og 12% (Region Nordjylland). På hospitalsniveau varierer andelen mellem 2% (Herlev Hospital) og 24,4% (Sygehus Vendsyssel). Ved sammenligning mellem afdelingerne må det tages i betragtning at antal adenomer per afdeling for nogle afdelinger er meget begrænset, og dermed bliver sikkerhedsintervallerne brede. Styregruppens kommentar til indikator 10 Variationen i andelen af adenomer med high grade neoplasi på regionsniveau og på hospitalsniveau kan skyldes forskelle i evalueringspraksis mellem patologiafdelingerne. Internationale undersøgelser har vist moderat interobservatør overensstemmelse af vurderingen, og man må derfor forvente en vis variation. På basis af resultaterne fra screeningsundersøgelser med FOBT bør andelen af adenomer med high grade neoplasi ikke overstige 10%. Anbefaling til indikator Det anbefales, at der arbejdes på at ensrette evalueringspraksis hos patologerne efter kriterierne i de europæiske guidelines for kolorektal cancer screening, så standarden overholdes. På de enkelte patologiafdelinger kan konferering af diagnosen øge ensartet diagnostik. 48

162 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -50 af 96 BESKRIVELSE AF SYGDOMSOMRÅDET Screening for tarmkræft med den kemisk baserede afføringstest Hemoccult (H-II) hvert andet år, har i 4 randomiserede undersøgelser vist en nedsættelse af tarmkræft dødeligheden på 16% sammenlignet med kontrolgruppen, når positiv test efterfølges af koloskopi. For personer der udførte mindst et sæt afføringsprøver, var reduktionen på 25% 7. Denne effekt blev primært opnået ved, at tarmkræft blev diagnosticeret på et tidligere stadie hos dem der deltog i tarmkræftscreeningen, sammenlignet med personer der fik diagnosticeret deres tarmkræft som følger af symptomer 8. Udskifter man H-II med en immunologisk test som OC-Sensor kan det øge testens sensitivitet for tarmkræft med en faktor 1,5 til 2. OC-sensor finder også 3 gange så mange avancerede forstadier (adenomer) sammenlignet med H-II 9,10. Fjernes adenomerne ved den efterfølgende koloskopi, tyder det på at incidensen af tarmkræft vil falde 11. For at få den fulde effekt af tarmkræftscreeningen er det vigtigt, at så med positiv afføringstest som muligt bliver udredt med koloskopi eller CT-kolonografi hvis det ikke er muligt at gennemføre koloskopien. Endvidere er det vigtigt, at koloskopierne udføres af rutinerede koloskopister med et højt koloskopivolumen for at nedbringe antallet af komplikationer mest muligt 12,13. Desuden kræver det stor dedikation og omhyggelighed at finde og fjerne så mange adenomer som muligt for at nedsætte risikoen for intervalcancer hos personer med positiv afføringstest 1,2. 49

163 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -51 af 96 DATAGRUNDLAG Databasen er den godkendt som landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase (j.nr. 14/23440), og er anmeldt til Datatilsynet under Hovedstadens paraplyanmeldelse for kliniske kvalitetsdatabaser (ID nummer: ). Databasen baseres på data fra regionernes fælles Invitations og Administrationsmodul (IAM), Landspatientregisteret (LPR) samt Patologiregisteret. Det er hensigten, at data fra de forskellige datakilder skal kobles i en automatiseret og standardiseret proces. Desuden er det hensigten, at indikatorresultater samt de bagvedliggende data skal kunne tilgås fra ledelses- og informationssystemerne (LIS-systemer) i de enkelte regioner og fra Analyseportalen. Dette forventes at blive muligt i Rapporten er baseret på data indsamlet af IAM, for alle borgere der er inviteret til første screening i perioden til IAM har bidraget med 13 variable inkl. CPRnummer på de borgere, der er inviteret til screening i den pågældende tidsperiode. Data er fremsendt manuelt via en fildelingsserver til KCEB Nord, dvs. den automatiserede dataoverførsel fra IAM til KCKS-Øst er ikke testet endnu, men forventes at blive det primo Det antages, at data overført til DTS fra IAM er komplet i forhold til at alle inviteres borgere. Der er inkluderet alle borgere inviteret jf. IAM og deltagelse er defineret ved en indsendt afføringsprøve inden for 3 måneder efter sidste invitation. Der er anvendt data fra LPR og patologiregisteret, som er opdateret den samt data fra DCCG pr Fra LPR dataudtrækket er der både inkluderet A-, B- og H- diagnoser, og der er således ikke stillet krav om, at koderne er anført korrekt som A eller B koder. For indikatorerne 3 til 10 har vi ikke krævet at screeningskoden (DZ018A) skulle være korrekt registret (jf. indikatorspecifikationen og kodemanualen) i LPR, for at inkludere borgerne i analyserene, da denne kode forsat er mangelfuldt registeret jf. den tidligere validerings undersøgelse afrapporteret i pilotrapporten for DTS. I det nuværende datasæt mangler screeningskoden for 546 borgere. I stedet har vi inkluderet borgere på baggrund af en positiv afføringsprøve og et tidsvindue på maksimalt 6 måneder efter afføringsprøve. Det anbefales at valideringsundersøgelsen fra pilotundersøgelsen gentages, og der opfordres til at alle relevante screeningskoder indberettes, således de kan anvendes til at kvalificere data. For 490 borgere er antal polypper sendt til patologisk undersøgelse, jf. registrering i Patobanken, større end det antal sete polypper registreret i LPR. 50

164 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -52 af 96 STYREGRUPPENS MEDLEMMER Organisation Navn Stilling/titel Region Hovedstaden Morten Rasmussen Databaseformand, Overlæge, ph.d. Region Sjælland Mona Skarbye Ledende overlæge Region Syddanmark Jens Christian Riis Overlæge Jørgensen Region Midtjylland Berit Andersen Ledende overlæge, lektor, ph.d. Region Nordjylland Per Gandrup Klinikchef Dansk Kirurgisk Selskab Gunnar Baatrup Professor, Overlæge Dansk Patologiselskab Dorte Linnemann Overlæge, Dr. med. Dansk Radiologisk Selskab Henrik Nørgaard Overlæge Dansk Selskab for Gastroenterologi Per Ejstrud Overlæge og Hepatologi Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Lennart Friis-Hansen Overlæge Statens Seruminstitut Anders Jørgen Jensen Chefkonsulent Sundhedsstyrelsen Mette Malling Afdelingslæge Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram & Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik - Nord Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram & Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik - Øst Ellen Margrethe Mikkelsen Mette Roed Eriksen Klinisk epidemiolog, Seniorforsker, ph.d. Specialkonsulent 51

165 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -53 af 96 LITTERATURLISTE 1. Quality indicators for colonoscopy and the risk of interval cancer. Kaminski MF, Regula J, Kraszewska E, Polkowski M, Wojciechowska U, Didkowska J, Zwierko M, Rupinski M, Nowacki MP, Butruk E. N Engl J Med May 13;362(19): Adenoma detection rate and risk of colorectal cancer and death. Corley DA, Jensen CD, Marks AR, Zhao WK, Lee JK, Doubeni CA, Zauber AG, de Boer J, Fireman BH, Schottinger JE, Quinn VP, Ghai NR, Levin TR, Quesenberry CP. N Engl J Med Apr 3;370(14): Difference in performance of fecal immunochemical tests with the same hemoglobin cutoff concentration in a nationwide colorectal cancer screening program. Chiang TH, Chuang SL, Chen SL, Chiu HM, Yen AM, Chiu SY, Fann JC, Chou CK, Lee YC, Wu MS, Chen HH.Gastroenterology Dec;147(6): Lessons from the National Bowel Cancer Screening programme in the UK. Stephen Halloran Symposium: The future Nationwide screening in Denmark. København 6 oktober Risk stratification and detection of new colorectal neoplasms after colorectal cancer screening with faecal occult blood test: experiences from a Danish screening cohort. Bjerrum A, Milter MC, Andersen O, Fischer A, Lynge E. Eur J Gastroenterol Hepatol Dec;27(12): Polyp miss rate determined by tandem colonoscopy: a systematic review. van Rijn JC 1, Reitsma JB, Stoker J, Bossuyt PM, van Deventer SJ, Dekker E. Am J Gastroenterol Feb;101(2): Cochrane systematic review of colorectal cancer screening using the fecal occult blood test (hemoccult): an update. Hewitson P, Glasziou P, Watson E, Towler B, Irwig L. Am J Gastroenterol Jun;103(6): Colorectal cancers detected through screening are associated with lower stages and improved survival. Lindebjerg J, Osler M, Bisgaard C Dan Med J Jan;61(1):A4758 Screening for colorectal cancer: random comparison of guaiac and immunochemical faecal occult blood testing at different cut-off levels. 9. Screening for colorectal cancer: random comparison of guaiac and immunochemical faecal occult blood testing at different cut-off levels. Hol L, Wilschut JA, van Ballegooijen M, van Vuuren AJ, van der Valk H, Reijerink JC, van der Togt AC, Kuipers EJ, Habbema JD, van Leerdam ME. Br J Cancer Apr 7;100(7): Comparison of a guaiac based and an immunochemical faecal occult blood test in screening for colorectal cancer in a general average risk population. 52

166 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -54 af 96 Guittet L, Bouvier V, Mariotte N, Vallee JP, Arsène D, Boutreux S, Tichet J, Launoy G. Gut Feb;56(2): Impact of Screening Program on Incidence of Colorectal Cancer: A Cohort Study in Italy. Vicentini M, Sacchettini C, Di Felice E, Caroli S, Ferrari F, Mangone L, Pezzarossi A, Roncaglia F, Campari C, Sassatelli R, Sacchero R, Sereni G, Paterlini L, Zappa M Am J Gastroenterol Sep;110(9): Association between colonoscopy rates and colorectal cancer mortality. Rabeneck L, Paszat LF, Saskin R, Stukel TA. Am J Gastroenterol Jul;105(7): Association of polypectomy techniques, endoscopist volume, and facility type with colonoscopy complications. Chukmaitov A, Bradley CJ, Dahman B, Siangphoe U, Warren JL, Klabunde CN. Gastrointest Endosc Mar;77(3):

167 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -55 af 96 APPENDIKS 1 SUPPLERENDE TABELLER Vedr. Indikator 1 Tabel 1. Andel af borgere der har indsendt en afføringsprøve inden for 6 måneder efter invitation opgjort på nationalt og regionalt niveau samt aldersgrupper Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark ja / (64-64) Hovedstaden ja / (61-61) Sjælland ja / (62-63) Syddanmark ja / (66-67) Midtjylland ja / (66-67) Nordjylland ja / (66-67) Hovedstaden ja / (61-61) kvinder år ja / (63-64) kvinder år ja 5931 / (66-68) vinder år ja 5729 / (67-69) kvinder år ja 6610 / (67-69) kvinder år ja 8213 / (62-63) mænd år ja / (50-51) mænd år ja 4749 / (54-56) mænd år ja 4798 / (59-61) mænd år ja 5591 / (63-65) mænd år ja 6679 / (61-62) Sjælland ja / (62-63) kvinder år ja 6009 / (63-65) kvinder år ja 1925 / (66-70) kvinder år ja 1926 / (69-72) kvinder år ja 2570 / (73-76) kvinder år ja 3543 / (63-66) mænd år ja 4810 / (49-51) mænd år ja 1588 / (55-59) mænd år ja 1660 / (60-64) mænd år ja 2324 / (67-70) mænd år ja 3292 / (62-65) Syddanmark ja / (66-67) kvinder år ja / (68-69) kvinder år ja 5434 / (72-74) kvinder år ja 5277 / (74-76) kvinder år ja 5529 / (74-76) kvinder år ja 7220 / (67-68) mænd år ja 9094 / (54-56) 54

168 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -56 af 96 mænd år ja 4682 / (61-63) mænd år ja 4629 / (66-68) mænd år ja 5082 / (69-72) mænd år ja 6822 / (67-69) Midtjylland ja / (66-67) kvinder år ja / (68-70) kvinder år ja 3970 / (70-73) kvinder år ja 3956 / (74-76) kvinder år ja 4075 / (73-76) kvinder år ja 5787 / (66-68) mænd år ja 8251 / (55-56) mænd år ja 3550 / (62-64) mænd år ja 3568 / (65-68) mænd år ja 3980 / (71-74) mænd år ja 5348 / (66-68) Nordjylland ja / (66-67) kvinder år ja 5136 / (66-68) kvinder år ja 2523 / (71-74) kvinder år ja 2448 / (73-76) kvinder år ja 2592 / (72-74) kvinder år ja 3242 / (63-66) mænd år ja 4261 / (54-56) mænd år ja 2164 / (61-64) mænd år ja 2422 / (68-71) mænd år ja 2622 / (69-72) mænd år ja 3016 / (67-70) 55

169 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -57 af 96 Vedr. Indikator 4 Tabel 2. Andelen af koloskoperede borgere der får komplet *indeks-koloskopi opgjort på nationalt, regionalt og hospitalsniveau ud af alle hvor komplethedsgrad er registreret Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark ja 13001/ (91-92) Hovedstaden ja 3473/ (89-91) Sjælland ja 1662/ (91-94) Syddanmark ja 3279/ (92-93) Midtjylland ja 2777/ (91-93) Nordjylland ja 1810/ (93-95) Hovedstaden ja 3473/ (89-91) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler ja 659/ (88-92) Bornholms Hospital ja 149/ (92-99) Herlev Hospital nej 1002/ (87-91) Hospitalerne i Nordsjælland nej 790/ (86-90) Hvidovre Hospital ja 873/ (91-94) Sjælland ja 1662/ (91-94) Holbæk Sygehus ja 388/ (91-96) Køge Sygehus ja 542/ (92-96) Nykøbing Falster Sygehus ja 334/ (86-93) Slagelse Sygehus ja 398/ (87-93) Syddanmark ja 3279/ (92-93) OUH Odense Universitetshospital ja 1190/ (91-94) Sydvestjysk Sygehus ja 681/ (94-97) Sygehus Sønderjylland ja 702/ (93-96) Vejle Sygehus nej 706/ (86-91) Midtjylland ja 2777/ (91-93) Hospitalsenhed Midt ja 557/ (91-95) Hospitalsenheden Horsens ja 456/ (89-94) Hospitalsenheden Vest ja 676/ (93-96) Regionshospitalet Randers ja 1088/ (88-92) Nordjylland ja 1810/ (93-95) Aalborg Universitetshospital ja 1042/ (92-95) Sygehus Thy - Mors ja 228/ (86-94) Sygehus Vendsyssel ja 540/ (93-97) 56

170 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -58 af 96 Tabel 3. Fordeling af årsager* til ikke komplet *indeks-koloskopi blandt koloskoperede borgere opgjort på nationalt og regionalt niveau Region 1 Antal % 2 Antal % 3 Antal % 4 Antal % 5 Antal % missing Antal % Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark Årsagerne til inkomplet koloskopi er i LPR kodet med en ZPY kode. For hver patient kan der være registreret mere end én årsag til ikke komplet koloskopi, og i ovenstående tabel 3 er der anvendt følgende kategorier 1) ZPY1A: ikke komplet koloskopi, 2) ZPY1A10: dårlig udtømning, 3) ZPY1A11: smerter og ZPY1A13: sving, 4) ZPY1A12: stenose, 5) ZPY1A14= komplikationer og ZPY1A15=instrument svigt komplikationer og ZPY1A19: ikke komplet koloskopi, anden årsag. For 526 borgere var det ikke oplyst om koloskopien var komplet. I alt er der 1137 borgere ( ), for hvem det er registreret at koloskopien var inkomplet. For 611 ( ) borgere var årsagen til inkomplet koloskpi registreret med mindst en årsag. Vedr. Indikator 6 Tabel 4 Forekomsten af screeningsdetekteret tarmkræft fordelt på Dukes stadie I og II for en subgruppe af populationen (N=614), hvor det har været muligt at indhente DCCG data. DCCG UICC Stadie UICC stadium I UICC stadium II UICC stadium III UICC stadium IV Ialt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark

171 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -59 af 96 Vedr. Indikator 7 Figur 1 Antallet af borgere med adenomer identificeret ved koloskopi *fordelt på lav samt mellem og høj risiko adenomer *Eksklusiv sigmodideoskopi og CT-kolonografi. Clean: Intet fund ved koloskpi 6496=44,3%, cancer 905=6,2%, uklart 1452=9,9%, lav risiko adenom 1712 =11,7%, og mellem eller højrisiko adenom 4100=28,0%. Vedr. Indikator 9 Tabel 5 Andelen af koloskoperede borgere med alvorlige komplikationer ud af alle screeningsafledte koloskopier opgjort på nationalt og regionalt niveau Aktuelle år Standard Tæller/ opfyldt nævner % 95% CI Danmark ja 34/ ( ) Hovedstaden ja 6/ ( ) Sjælland ja 8/ ( ) Syddanmark ja 3/ ( ) Midtjylland ja 9/ ( ) Nordjylland ja 8/ ( ) 58

172 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -60 af 96 APPENDIKS 2 INDIKATORSPECIFIKATION, STADIEINDDELING OG GUIDELINES 59

173 APPENDIKS 2 - Indikatorspecifikation Nationale indikatorer til monitorering af kvaliteten af screeningsprogrammet for tarmkræft I følgende skema beskrives de indikatorer, som skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase for Tarmkræftscreening (DTS) med henblik på at monitorere kvaliteten af screeningsprogrammet. Indikatorer og standarder er udvalgt med udgangspunkt i 1) European Guidelines for Quality Assurance in Colorectal Cancer Screening and Diagnosis 1.ed, 2010, 2) Quality Assurance Guidelines for Colonoscopy, National Health Service, British Cancer Screening Programmes, no. 6, Feb. 2011, 3) Anbefalinger vedrørende Screening for Tyk og Endetarmskræft, Sundhedsstyrelsen 2010 og 2012, 4) Screenings- og adenomkontrol program for tyk- og endetarmskræft, Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft, Den tværregionale implementeringsgruppe vedr. tarmkræftscreening, Danske Regioner, Feb og 5) Monitorering og Medicinsk teknologivurdering Screening for tarmkræft: Deltagelsens betydning - En medicinsk teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen, Indikatorerne er udvalgt med henblik på at monitorere hele screeningsforløbet under hensynstagen til at udvælge de væsentligste og kritiske aspekter ved tarmkræftscreeningsprogrammet, som ikke samtidig monitoreres i et andet regi og desuden begrænse antallet af indikatorer til 5-10 stk. jvf. anbefalingerne fra Danske Regioner. Et relevant parameter som forekomsten af intervalcancer (tilfælde af tarmkræft der optræder mellem to screeningsrunder eller 2 år, blandt borgere der er fundet negative ved screening) kan tidligst opgøres relevant 3 år efter implementering af programmet. Derfor vil intervalcancer først blive implementeret som en indikator på et senere tidspunkt. Incidens og mortalitet af tarmkræft er ligeledes først relevant at inkludere som indikatorer på et senere tidspunkt. Desuden ønskes der en indikator, der vedrører CT-colonografi. Indikatoren og tilhørende monitorering er under udvikling og vil blive implementeret på et senere tidspunkt. Der indsamles langt flere data vedr. tarmkræftscreeningsprogrammet, end der indgår i de udvalgte indikatorer. Disse data kan anvendes til supplerende analyser samt udforske indikatorresultater, der afviger betydeligt fra det forventede eller varierer væsentligt mellem afdelinger eller regioner. Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -61 af 96 Uddybende forklaringer samt rationalet for hver indikator er anført efter oversigtsskemaet. For alle indikatorer gælder det, at der kun inkluderes screeningsafledte procedurer (afføringsprøver, koloskopier og CT-colonografier) og diagnoser. Ved afrapportering af indikatorerne vil der, hvor det er relevant, blive stratificeret på alder og køn. DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

174 Databasen baseres primært på data fra screeningsprogrammets invitations og administrations modul (IAM), Landspatientregisteret (LPR) og Patologidatabanken (Patobank). Nr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard 1 1. Deltagelse (procesmål) 2. ifobt-test (procesmål) 3. Compliance til kolon udredning (procesmål) 4. Komplet koloskopi (procesmål) 5. Detektion af tarmkræft (resultatmål) Andelen af inviterede borgere der har indsendt en afføringsprøve ud af alle inviterede borgere Andelen af analyserede afførings prøver der er positive ud af alle analyserede prøver Andelen af borgere med positiv afføringsprøve der bliver koloskoperet eller CT-kolograferet ud af alle borgere med positiv afføringsprøve Andelen af borgere med komplet *indeks-koloskopi ud af alle borgere der får foretaget en indeks-koloskopi *initiale koloskopi efter positiv afføringsprøve Andel af borgere med screeningsdetekteret tarmkræft (uanset stadie), ud af alle borgere der har fået lavet screeningsafledt koloskopi eller CT-colonografi acceptabelt / ønskeligt Datakilder Rapporteringsniveau >45% / >65% IAM Nationalt Regionalt Interval (>5,4 %& < 8%) IAM Nationalt Regionalt >85% / >95% IAM og LPR Nationalt Regionalt Endoskopicenter >90% / >95% IAM og LPR Nationalt Regionalt Endoskopicenter >6%/ >9% IAM, LPR og Patobank Nationalt Regionalt Endoskopicenter Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -62 af Detektion af tarmkræft i tidligt stadie (resultatmål) Andel af borgere opereret (inklusiv lokal resektion) og diagnosticeret med screeningsdetekteret tarmkræft i tidligt stadig (stadie pt1+pt2) ud af alle borgere der er opereret (inklusiv lokal resektion) og diagnosticeret med screeningsdetekteret tarmkræft (alle stadier) >75%/ >?% IAM, LPR, Patobank og evt. 2 DCCG - database Nationalt Regionalt Endoskopicenter 7. Detektion af Andelen af koloskoperede borgere med udelukkende >42%/ >?% IAM, LPR og Nationalt DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

175 mellem og høj risiko adenomer (resultatmål) 8. Fjernede polypper (resultatmål) 9. Komplikationer ved koloskopi (procesmål) 10. High grade neoplasi adenomer (procesmål) *mellem eller **høj risiko adenomer ud af alle koloskoperede borgere. *mellem: 3 & 4 adenomer eller mindst et adenom 10 mm & <20 mm eller et tubulo-villøst/villøst adenom eller et adenom med high grade neoplasi, **høj: 5 adenomer eller mindst et adenom 20 mm eller et adenom fjernet med piecemeal-teknik Andel af polypper der er sendt til patologisk undersøgelse ud af alle polypper identificeret ved koloskopi. Andel borgere med alvorlige *komplikationer efter indeks-koloskopi ud af alle koloskoperede borgere *perforation af tarm, polypektomisyndrom, blødning eller medicinsk komplikation under koloskopi. Andel af adenomer med *high grade neoplasi ud af alle fremsendte adenomer. *Strukturel og cytologisk abnormitet, jf. definitionen i Screenings- og adenomkontrol program for tyk- og endetarmskræft, Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft, Den tværregionale implementeringsgruppe vedr. tarmkræftscreening, Danske Regioner, Feb Patobank >85%/ >90% IAM, LPR og Patobank Regionalt Endoskopicenter Nationalt Regionalt Endoskopicenter <0,6%% IAM og LPR Nationalt Regionalt <10%/ <?% IAM, LPR og Patobank Nationalt Regionalt Patologiafdeling 1 Det acceptable niveau er en minimumstandard og det ønskelige niveau er en standard, der kan stræbes efter. De anførte standarder dækker kun prævalensrunden, og for flere indikatorer (indikator 5,6,og 7) skal de justeres for de kommende incidensrunder. For flere indikatorer har det ikke været muligt at finde relevant litteratur, der kan fastlægge standarden, og standarden er derfor markeret med det et?. 2 Dansk Colorectal Cancer Group Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -63 af 96 Generelle aspekter: Dansk Kvalitetsdatabase for Tarmkræftscreening (DTS) skal én gang årligt offentliggøre en epidemiologisk og fagligt kommenteret årsrapport, som skal være tilgængelig for de indberettende enheder. Indikatorerne opgøres mest hensigtsmæssigt pr. runde (screeningsrunde), men indtil første runde er afsluttet vil indikatorerne hver gang blive afrapporteret for en nærmere defineret tidsperiode (F.eks til ). DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

176 Screeningsprogrammet tilbydes alle borgere i aldersgruppen år med 2 års mellemrum, men programmets første screeningsrunde udrulles over 4 år, hvorfor programmets prævalensrunde vil strække sig over de første 4 år, og de efterfølgende incidensrunder vil strække sig over 2 år. Indikatorernes afrapporteringsniveau varierer og fremgår for hver indikator af oversigtstabellen. I det følgende markeres alle variabel navne med kursiv, og det anføres om variablen stammer fra Landspatientregisteret (LPR), Patobanken (PB) eller screeningsprogrammets Invitations- og admistationsmodul (IAM). Indikator 1. Deltagelse Specifikation: Indikatoren måler deltagelsesgraden i screeningsprogrammet inden for en screeningsrunde blandt de inviterede borgere Argumentation: Deltagelsesgraden er et afgørende parameter for screeningsprogrammets effektivitet. Hvis deltagelsesgraden bliver for lav mister programmet legitimitet. I første runde vil deltagelsesgraden og dækningsgraden være identiske, men i de efterfølgende runder hvor borgerne har haft mulighed for at framelde sig screening, vil de frameldte ikke længere indgå i invitationspopulationen. Indikatoren vil derfor på sigt, blive ændret til at monitorere dækningsgraden (antallet af screenede ud af alle borgere i målgruppen) Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt og regionalt niveau. Resultaterne henføres til borgerens bopæls region på invitationstidspunktet Operationalisering: Tællerdefinition: Alle borgere, som har en første invitation (IAM: InvitationsTypeId=1) til screening (IAM:InvitationSentDate), der ligger inden for den pågældende studieperiode (screeningsrunde) og har fået analyseret en prøve (IAM: labsvarresultatnavn= Negativt, Positivt, Uegnet ), hvor analysetidspunktet (IAM: SamplingDateTime), ligger inden for tre måneder efter sidste invitaionsdato ( IAM:InvitationSentDate) i studieperioden (screeningsrunde). Kun Borgere hvor koloskoperende enhed (IAM: koloskopienhkode) og region (IAM: regionkode) er anført inkluderes. Nævnerdefinition: Alle borgere, som har en første invitation (IAM: InvitationsTypeId=1) til screening (IAM:InvitationSentDate), der ligger inden for den pågældende screeningsrunde. Kun Borgere hvor koloskoperende enhed (IAM: koloskopienhkode) og region (IAM: regionkode) er anført Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -64 af 96 Indikator 2. ifobt-test DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

177 Specifikation: Andelen af analyserede afføringsprøver der er positive ud af alle analyserede prøver Argumentation: ifobt testens sensitivitet er afgørende for antallet af borgere der skal følges op med koloskopi og for programmets effektivitet. Det er således ikke hensigtsmæssigt, at der identificeres hverken for få eller for mange positive afføringsprøver. For mange prøver medfører unødigt pres på systemet, og falsk positive prøver medfører unødig bekymring og belastende undersøgelser for borgeren. Det er relevant, at sammenligne andelen af positive prøver på tværs af regioner og indikatoren er desuden vigtig ud fra et driftsmæssigt hensyn, når koloskopi kapaciteten skal beregnes. Det er ikke muligt at beregne testens sensitivitet, da borgere med negative prøver ikke koloskoperes, og de falsk negative kan dermed ikke identificeres. Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt og regionalt niveau. Resultaterne henføres til borgerens bopæls region på invitationstidspunktet Operationalisering: Tællerdefinition: Alle borgere der indgår i nævneren har indsendt en positiv afføringsprøve (IAM: labsvarresultatnavn= Positivt ) og har en egnet afføringsprøve (IAM: Labsvarresultatnavn= Positivt, Negativt ) der er analyseret inden for tre måneder efter sidste invitation i studieperioden (screeningsrunden) (IAM: SamplingDateTime ligger 3 måneder efter sidste invitation )blandt borgere med første invitation (IAM: InvitationsTypeId=1) til screening (IAM:InvitationSentDate), der ligger inden for den pågældende studieperiode (screeningsrunde). Hver borger kan kun deltage med en afføringprøve i hver opgørelse. Hvis både en positiv og en negativ prøve vælges den positive Kun Borgere hvor koloskoperende enhed (IAM: koloskopienhkode) og region (IAM: regionkode) er anført inkluderes. Nævnerdefinition: Alle egnede afføringsprøver (IAM: Labsvarresultatnavn= Positivt, Negativt ) der er analyseret inden for tre måneder efter sidste invitation i studieperioden (screeningsrunden) (IAM: SamplingDateTime ligger 3 måneder efter sidste invitation), blandt Borgere med første invitation (IAM: InvitationsTypeId=1) til screening (IAM:InvitationSentDate), der ligger inden for den pågældende studieperiode (screeningsrunde). Hver borger kan kun deltage med en afføringprøve i hver opgørelse. Hvis både en positiv og en negativ prøve vælges den positive t. Kun Borgere hvor koloskoperende enhed (IAM: koloskopienhkode) og region (IAM: regionkode) er anført inkluderes. Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -65 af 96 Indikator 3. Compliance til kolon udredning Specifikation: Andelen af borgere med positiv afføringsprøve der bliver koloskoperet* eller CT-kolograferet ud af alle borgere med positiv afføringsprøve i screeningsrogrammet. * inklusiv sigmoideoskopi. DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

178 Argumentation: Hvis borgere med en positiv afføringsprøve ikke undersøges efterfølgende med koloskopi eller CT-kolonografi nedsættes screeningsprogrammets effektivt, og den enkelte borgere udsættes for unødig bekymring og potentielt en dårligere prognose. Ved fastsættelse af standarden vil der blive taget højde for, at ikke alle borgere (f.eks. borgere med dissemineret cancer eller borgere der er koloskoperet indenfor < 1 år) skal koloskoperes på trods af positiv afføringsprøve. Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt og afdelingsnivau. Resultaterne henføres til til den koloskoperende enhed borgeren tilhører ifølge IAM Operationalisering: Tællerdefinition: Alle borgere med positiv afføringsprøver (IAM: Labsvarresultatnavn= Positivt ), der er analyseret inden for tre måneder efter sidste invitation i studieperioden (screeningsrunde) (IAM: SamplingDateTime ligger 3 måneder efter sidste invitation), blandt borgere med første invitation (IAM: InvitationsTypeId=1) til screening (IAM:InvitationSentDate), der ligger inden for den pågældende studieperiode (screeningsrunde) som bliver koloskoperet eller CT-kolograferet (LPR: KUJF32 (koloskopi), KUJF35 (koloskopi med biopsi) eller UXCD80 (CT-koloskopi) eller KJUF45 sigmoideoskopi inden for 2 måneder efter afføringsprøven er analyseret (LPR: procedurekode 2 måneder efter IAM: SamplingDateTime For at definere at proceduren er udført i forbindelse med screeningsprogrammet skal koden (LPR: DZ018A ) screening for tyk-og endetarmskræft også fremgå af samme rekvisitionsnummer (LPR: v_recnum) i LPR. Hver borger kan kun deltage med en afføringprøve i hver opgørelse. Hvis både en positiv og en negativ prøve vælges den positive. Kun Borgere hvor koloskoperende enhed (IAM: koloskopienhkode) og region (IAM: regionkode) er anført inkluderes. Nævnerdefinition: Antal borgere med positiv afføringsprøver (IAM: Labsvarresultatnavn= Positivt ) der er analyseret inden for tre måneder efter sidste invitation i studieperioden (screeningsrunde) (IAM: SamplingDateTime ligger 3 måneder efter sidste invitation), blandt Borgere med første invitation (IAM: InvitationsTypeId=1) til screening (IAM:InvitationSentDate), der ligger inden for den pågældende studieperiode (screeningsrunde). Hver borger kan kun deltage med en afføringprøve i hver opgørelse. Hvis både en positiv og en negativ prøve vælges den positive. Kun Borgere hvor koloskoperende enhed (IAM: koloskopienhkode) og region (IAM: regionkode) er anført inkluderes. Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -66 af 96 Indikator 4. Komplet koloskopi Specifikation: Andelen borgere med komplet indeks-koloskopi ud af alle borgere der får foretaget en indeks-koloskopi. Argumentation: Andelen af inkomplette indeks-skopier skal være lavest muligt, da det vil medføre gentaget koloskopi og eller CT-kolonografi og dermed yderligere belaste borgeren og systemet. Hvis borgeren afstår fra opfølgende undersøgelse, kan det potentielt medføre dårligere DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

179 prognose. Indikatoren opgør et rå estimat for komplet koloskopi, da der ikke tages hensyn til årsagen til inkomplet koloskopi, f.eks. borgere med dårlig udrensning eller strikturende tumor. Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt og afdelingsnivau. Resultaterne henføres til til de afdelinger hvor indekskoloskopien er foretaget. Operationalisering: Studiepopulation: Alle borgere inviteret i studieperioden og som får positivt svar inden for tre måneder efter sidste invitationsdato Tællerdefinition: Alle i studiepopulationen med en komplet koloskopi (LPR: ZPY1A0) i deres første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35) (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for afføringsprøve (IAM: SamplingDateTime). For at definere at proceduren er udført i forbindelse med screeningsprogrammet kræves (LPR: DZ018A ) for samme rekvisitionsnummer (LPR: v_recnum). Nævnerdefinition: Alle i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35) (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for afføringsprøve (IAM: SamplingDateTime). For at definere at proceduren er udført i forbindelse med screeningsprogrammet kræves (LPR: DZ018A ) for samme rekvisitionsnummer (LPR: v_recnum). Indikator 5. Detektion af tarmkræft Specifikation: Andel af i studiepopulaionen med screeningsdetekteret tarmkræft (uanset stadie), ud af alle borgere der har fået lavet koloskopi* eller CT-colonografi. * inklusiv sigmoideoskopi. Argumentation: Det er screeningsprogrammets hensigt at reducere dødeligheden af tarmkræft ved identificere flest mulige tilfælde af tarmkræft på et asymptomatisk stadie. Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt og afdelingsnivau. Resultaterne henføres til til de afdelinger hvor indekskoloskopien er foretaget. Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -67 af 96 Operationalisering: Studiepopulation: Alle borgere inviteret i studieperioden og som får positivt svar inden for tre måneder efter sidste invitationsdato Tællerdefinition: Alle i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) eller UXCD80 (CT-kolografi ) eller KJUF45 (Sigmoideoskopi) inden for 2 måneder fra analyse dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato), samt DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

180 registret i Patobank med tarmkræft cancer_alle_inklanal =01 (PATO: ((T67*, T68*, T69*, T65900 eller T65902) og (M8*3)) eller (T56* og M8*6 )) inden for 6måneder efter postitiv prøve. Nævnerdefinition: Alle i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) eller UXCD80 (CT-kolografi ) eller KJUF45 (sigmoideskopi) inden for 2 måneder fra analyse dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato). Indikator 6. Detektion af tarmkræft i tidligt stadie Specifikation: Andel af borgere diagnosticeret med tarmkræft i tidligt stadie (stadie pt1+pt2 anvendes som surrogat-mål for stadie indtil vi kan få tidstro data fra DCCG databasen) ud af alle borgere diagnosticeret med screeningsdetekteret tarmkræft (alle stadier). Argumentation: Det er screeningsprogrammets hensigt at reducere dødeligheden af tarmkræft ved at identificere flest mulige tilfælde af tarmkræft i et tidligt asymptomatisk stadie og derved forbedre prognosen. Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt og afdelingsnivau. Resultaterne henføres til til de afdelinger hvor indekskoloskopien er foretaget. Operationalisering: Studiepopulation: Alle borgere inviteret i studieperioden og får positivt svar inden for tre måneder efter sidste invitaionsdatotællerdefinition: Alle i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) eller UXCD80 (CT-kolografi )) inden for 2 måneder fra dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato), derudover registret i Patobank med tarmkræft i tidligt stadie cancer_tidl=01 PATO:((T67* eller T68* eller T65900 eller T65902) og (ÆF1830 eller ÆF1840 eller ÆYY03* eller ÆYY04* eller M82103 eller ÆYY020) eller ((T67?00 eller T65900 eller T65902 eller T67920 eller T67921 eller T6796* eller T6799* eller T6800*) og M09451)) indenfor 6 måneder efter positivt prøvesvar. Nævnerdefinition: Alle i borgere i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) eller UXCD80 (CTkolografi ) inden for 2 måneder fra dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato), derudover registreret med tarmkræft (alle stadier inklusiv colon og rectumcancer) i Patobank cancer_alle_inkl_anal =01 ((T67*, T68*, T69*, T65900 eller T65902) og M8*3 ) eller (T56* og M8*6) indenfor 6 måneder efter positivt prøvesvar. Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -68 af 96 Indikator 7. Detektion af høj- og mellemrisiko adenomer DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

181 Specifikation: Andelen af koloskoperede borgere med udelukkende *mellem eller **høj risiko adenomer ud af alle koloskoperede borgere. *mellem: 3 & 4 adenomer eller mindst et adenom 10 mm & <20 mm eller et tubulo-villøst/villøst adenom eller et adenom med high grade neoplasi, **høj: 5 adenomer eller mindst et adenom 20 mm eller et adenom fjernet med piecemeal-teknik. Argumentation: Det er screeningsprogrammets formål at nedsætte incidensen af tarmkræft ved at identificere og fjerne adenomer, inden de udvikler sig til tarmkræft, og ved at allokere patienter med mellem- og højrisikoadenomer til opfølgning i et adenomkontrolprogram, da disse borgere har højere sandsynlighed for at udvikle tarmkræft. Patienter der får konstateret cancer ved screening ekskluderes, da der samtidig kan identificeres en cancer og et høj / mellem risikoadenom ved screening. Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt og afdelingsnivau. Resultaterne henføres til til de afdelinger hvor indekskoloskopien er foretaget. Operationalisering: Studiepopulation: Alle borgere inviteret i studieperioden og får positivt svar inden for tre måneder efter sidste invitaionsdato Tællerdefinition: Alle i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato). Eksklusiv alle der får diagnositiceret colon- eller rectum eller anal cancer ved screening cancer_alle_inklanal=01 PATO: ((T67*, T68*, T69*, T65900 eller T65902) og M8*3 ) eller (T56* og M8*6) Adenomer i tarmen defineres ved (PATO: M8213F, M82110, M82630, M82611, M82130,, M8213M, Materialer med biopsi-kode P3061* tælles ikke som et adenom. Hvert adenom tælles kun en gang. Høj og mellemrisiko adenomer defineres ved 3 adenomer adenom 10 mm (PATO: ÆAD010+) tubulo-villøst (PATO: M82630),villøst adenom (PATO: M82611), high grade neoplasi (PATO: M81482),piecemeal-teknik (PATO: P30628),(LPR: (ZPY1E01 eller ZPY1E02 ), (LPR: ZPY1D10+) mistede polypper 10 mm (da hovedparten antages at være adenomer) registreret i Patobank (svardato) max 180 dage efter positiv afføringsprøve. Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -69 af 96 Nævnerdefinition: Alle i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato) DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

182 Indikator 8. Fjernede polypper Specifikation: Andel af polypper der er sendt til patologisk undersøgelse ud af alle polypper identificeret ved koloskopi. Argumentation: Alle identificerede polypper skal undersøges af patolog for korrekt risikostratifikation og for at detektere tidlige kræftstadier mhp. korrekt opfølgende behandling og kontrol. Operationalisering: Obs antal polypper skal tælles således, at hver polyp tælles med en gang dvs. f.eks. T67210 & M8213F kan optræde flere gange på forskelligt materiale derfor skal materiale id inkluderes Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt og afdelingsnivau. Resultaterne henføres til til de afdelinger hvor indekskoloskopien er foretaget. Studiepopulation: Alle borgere inviteret i studieperioden og får positivt svar inden for tre måneder efter sidste invitaionsdato Tællerdefinition: Population: Polypperne findes hos borgere i studiepopulation med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato). Der kan inkluderes polypper fra op til 5 koloskopier, der ligger inden for 6 måneder efter første koloskopi. Polypper defineres ved placering i tarmen (PATO: T67010 Colonslimhinde, T67105 Caecumslimhinde, T67210 Colon ascendens slimhinde, T67310 Højre colon fleksur slimhinde, T67410 Colon transversum slimhinde, T67510 Venstre colon fleksur slimhinde, T67610 Colon descendens slimhinde, T67710 Colon sigmoideum slimhinden eller T68010 Rectumslimhinde), samt en polyp kode (PATO: Fladt adenom (M8213F), Tubulært adenom (M82110), Tubulovilløst adenom (M82630), Villøst adenom (M82611), Traditionelt serrat adenom (M82130), Sessil serrat læsion (M8213S), Hyperplastisk polyp (M72040), Sessil serrat læsion med dysplasi (M8213M),andre polypper (M768*), M72200, M72201, M75500, M75630, M75640, M81400, M82103, M88500, M88900, M91200, M95400, M95600, M956A0 eller M95800) Nævnerdefinition: Population: Polypperne findes hos borgere i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato). Der inkluders det maksimale antal polypper set ved op til 5 koloskopier (koloskopi1_polyp, koloskopi2_polyp, koloskopi3_polyp, koloskopi4_polyp, koloskopi5_polyp), der ligger inden for 6 måneder efter første koloskopi. Polypper defineres ved alle sete polypper (LPR: ZPY1C01, ZPY1C02.. ZPY1C25 eller (ZPY1C99 (>25))) Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -70 af 96 DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

183 Indikator 9. Alvorlige komplikationer ved koloskopi Specifikation: Andel borgere med alvorlige *komplikation efter indeks-koloskopi ud af alle borgere der koloskoperes (indkes koloskopi) på baggrund af positiv afførings prøve. *Perforation af tarm, polypektomisyndrom, blødning eller medicinsk komplikation under koloskopi. Argumentation: Screeningprogrammet tilbydes til borgere uden symptomer, hvorfor forekomsten af gener og komplikationer ved deltagelse skal være mindst mulig. Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt og regionaltnivau. Resultaterne henføres til til den region hvor indekskoloskopien er foretaget. Operationalisering: Studiepopulation: Alle borgere inviteret i studieperioden og får positivt svar inden for tre måneder efter sidste invitaionsdato Tællerdefinition: Alle borgere i studiepopulation som har komplikationer efter indeks koloskopien (LPR: DT812G1 (punktur eller læsion), DT810J1 (Blødning), DT888U1 (Medicinsk komplikation) eller DT888L (Post-polypektomi syndrom) inden for 2 uger efer indeks koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi)) blandt borgere med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35) (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for afføringsprøve (IAM: SamplingDateTime). For at definere at koloskopi proceduren er udført i forbindelse med screeningsprogrammet kræves (LPR: DZ018A (screening) og KUJF32 (koloskopi) eller DZ018A (screening) og KUJF35 ( koloskopi med biopsi) for samme rekvisitionsnummer (LPR: v_recnum). Nævnerdefinition: Alle borgere i studiepopulation med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35) (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for afføringsprøve (IAM: SamplingDateTime). For at definere at proceduren er udført i forbindelse med screeningsprogrammet kræves (LPR: DZ018A ) for samme rekvisitionsnummer (LPR: v_recnum). Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -71 af 96 Indikator 10. High grade neoplasi adenomer Specifikation: Andel af fjernede adenomer med *high grade neoplasi ud af alle fjernede adenomer *Abnorm histologisk arkitektur kombineret med cytologiske forandringer Argumentation: Hyppigheden af high grade neoplasi er et proxy mål for patologens diagnostiske kompetence. Hvis for mange adenomer bliver klassificeret som high grade neoplasi øges risikoen for overbehandling. Afrapporteringsniveau: Indikatoren opgøres på nationalt, regionalt og afdelingsnivau. Resultaterne henføres til DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

184 til de afdelinger hvor indekskoloskopien er foretaget. Operationalisering: Studiepopulation: Alle borgere inviteret i studieperioden og får positivt svar inden for tre måneder efter sidste invitaionsdato Tællerdefinition: Adenomerne findes hos borgere i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato). Der medtages op til 20 adenomer pr borger, der findes indenfor 6 månder efter positiv afføringsprøve. Adenomer defineres ved placering i tarmen (PATO: Colonslimhinde (T67010), Caecumslimhinde (T67105), Colon ascendens slimhinde (T67210), Højre colon fleksur slimhinde (T67310), Colon transversum slimhinde (T67410), Venstre colon fleksur slimhinde (T67510), Colon descendens slimhinde (T67610), Colon sigmoideum slimhinden (T67710) eller Rectumslimhinde (T68010)), samt en adenomkode (Pato:, Fladt adenom (M8213F), Tubulært adenom (M82110), Tubulovilløst adenom (M82630), Villøst adenom (M82611), Traditionelt serrat adenom (M82130), Sessil serrat læsion med dysplasi (M8213M), samt high grade neoplasi (PATO:M81482). Nævnerdefinition: Adenomerne findes hos borgere i studiepopulationen med en første koloskopi (LPR: KUJF32 (koloskopi) eller KUJF35 (koloskopi med biopsi) inden for 2 måneder fra analyse dato for postitiv afføringsprøve (IAM: labsvar_foerste_pos_dato). Der medtages op til 20 adenomer pr borger, der findes indenfor 6 månder efter positiv afføringsprøve. Adenomer defineres ved placering i tarmen (PATO: Colonslimhinde (T67010), Caecumslimhinde (T67105), Colon ascendens slimhinde (T67210), Højre colon fleksur slimhinde (T67310), Colon transversum slimhinde (T67410), Venstre colon fleksur slimhinde (T67510), Colon descendens slimhinde (T67610), Colon sigmoideum slimhinden (T67710) eller Rectumslimhinde (T68010)), samt en adenomkode (Pato:Fladt adenom (M8213F), Tubulært adenom (M82110), Tubulovilløst adenom (M82630), Villøst adenom (M82611), Traditionelt serrat adenom (M82130), Sessil serrat læsion med dysplasi (M8213M), Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -72 af 96 DTS Kvalitetsindikatorer, 20. version,

185 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -73 af 96 APPENDIKS 2 - STADIEINDDELING Tabel 5 Stadieinddeling af tarmkræft UICC TNM Dukes I T1,T2 N0 M0 A II T3 N0 M0 B II T4 N0 M0 B III T1,T2 - N1 - M0 C III T3, T4 N1 M0 C III T1 til T4 N2 M0 C IV T1 til T4 N1,N2- M1 D

186 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag APPENDIKS 1 - Side -742 af - GUIDELINES 96 Screenings- og adenomkontrol program for tyk- og endetarmskræft Guidelines for koloskopi og patologi Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft Den tværregionale implementeringsgruppe vedr. tarmkræftscreening, Danske Regioner

187 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -75 af 96 Februar 2014 Indhold Introduktion... 4 Formål for koloskopi og patologi i screeningsprogrammet... 5 Koloskopi i screeningsprogrammet og ved adenomkontrol... 6 Kvalitet af koloskopi... 6 Risikostratificering af patienter med adenom... 6 Krav til patologirekvisitionen... 7 Monitorering... 7 Kodning af koloskopier i Landspatientregistret... 8 Formål... 8 Aktions- og bidiagnoser... 8 Ingen fund af polyp eller tumor (eller andet) ved koloskopien:... 8 Fund af andet end kræft eller polyp ved koloskopien... 8 Fund af kræft eller polyp ved koloskopien... 8 Koloskopiprocedure... 9 Kvalitet af koloskopien Komplikationer som følge af koloskopi eller polypektomi Kodning efter CT-kolografi uden patologisk fund Polypektomioplysninger Procedurekode for typen af indgreb: Kvaliteten af polypektomien Kodning af afledte koloskopier Komorbiditet Afslutning af adenomkontrolprogram Udeblivelse fra koloskopi uden afbud Figur 1 Flowchart over diagnose- og procedurekodning af koloskopier Figur 2: Risikostratificering Patologi i screeningsprogrammet og ved adenomkontrol Patologi ved tyk- og endetarmskræft Patologi ved polypper

188 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -76 af 96 Februar 2014 Klassifikation af polypper Gradering Lokalisation Adenomstørrelse Præparathåndtering Makroskopisk vurdering af polypektomi-materiale Mikroskopisk vurdering SNOMED-kodning Figur 3: Flowchart over SNOMED-kodning af tarmpolypper i screeningsprogrammet

189 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -77 af 96 Februar 2014 Introduktion Fra 2014 indføres et screeningsprogram for tyk- og endetarmskræft i Danmark. Programmet omfatter aldersgruppen år. Formålet med screening for tarmkræft er dels at nedsætte dødeligheden af sygdommen ved at finde kræfttilfælde i tidlige stadier, så helbredelse er mulig, dels om muligt at nedsætte forekomsten af tykog endetarmskræft ved at identificere og fjerne forstadier til sygdommen, før de udvikler sig til kræft (Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for tyk- og endetarmskræft, 2010) De danske anbefalinger lægger sig tæt på European guidelines for quality assurance in colorectal cancer screening and diagnosis, Den primære screeningsundersøgelse er en immunbaseret undersøgelse for blod i afføringen (ifobt). De screeningsdeltagere, som ved denne test har blod i afføringen, tilbydes koloskopi med henblik på diagnosticering af tarmkræft, det vil sige tyk- eller endetarmskræft, og fjernelse af polypper. Personer der diagnosticeres med tarmkræft eller mistanke herom indgår i pakkeforløb for tarmkræft. Personer med polypper følges i koloskopi-kontrolforløb eller indgår i screeningsprogrammet igen afhængigt af de patoanatomiske diagnoser på polypmaterialet. De mulige screeningsudfald bliver: Tyk- eller endetarmskræft: Udredning og behandling via kræftpakkeforløb Højrisiko-adenomer: Kontrolkoloskopi efter 1 år Mellemrisiko-adenomer: Kontrolkoloskopi efter 3 år Lavrisiko-adenomer: Fortsætter i screeningsprogrammets næste runde Normal koloskopi: Indgår i screeningsprogrammet igen efter 8 år. Risikostratificeringen er baseret på følgende kriterier: Høj risiko 1 adenom større end eller lig med 20 mm 5 eller flere adenomer uanset størrelse Fjernelse af adenom med piecemeal-teknik Mellem risiko 1 adenom større end eller lig med 10 mm og mindre end 20 mm 3-4 adenomer uanset størrelse Tubulo-villøst eller villøst adenom High grade neoplasi Lav risiko Færre end 3 adenomer som alle er mindre end 10 mm Tubulært adenom Low grade neoplasi 4

190 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -78 af 96 Februar 2014 I de europæiske guidelines indgår traditionelle serrate adenomer (TSA) i risikovurderingen efter samme kriterier som de øvrige adenomer. Tilsvarende gælder for sessile serrate læsioner med dysplasi, mens patienter med sessile serrate læsioner fortsætter i screeningsprogrammets næste runde. Sessile serrate læsioner og hyperplastiske polypper skal lige som adenomer fjernes helt. For de serrate polypper er risikovurderingen uklar, og nye undersøgelser kan modificere den anførte strategi. Risikostratificeringen er baseret på, at alt materiale er sendt til patoanatomisk vurdering. Hvis der kun er fremsendt dele af de fjernede polypper, er risikovurderingen usikker, særlig for de serrate polypper. Disse tilfælde kodes af patologerne som biopsi, så det klart fremgår, at der ikke er tale om en komplet risikovurdering. Formål for koloskopi og patologi i screeningsprogrammet Den endoskopiske og patoanatomiske diagnostik i screeningsprogrammet har to overordnede formål: At sikre korrekt behandling og opfølgning af den enkelte patient At sikre et datagrundlag for at monitorere effekten af screeningsprogrammet. For koloskopien er der yderligere et formål: At sikre korrekt umiddelbar behandling af de fundne læsioner hos patienterne. Hvis screeningsprogrammets formål skal opfyldes, og effekten dokumenteres, er det vigtigt, at koloskopierne og den patoanatomiske diagnostik er af høj og ensartet kvalitet nationalt. I screeningsprogrammet er der en balance mellem tidlig diagnostik af tarmkræft, med bedre prognose for patienterne til følge, herunder fjernelse af polypper, og de gener og risici, der påføres screeningsdeltagerne ved koloskopierne. Det er derfor essentielt, at patienterne allokeres til den korrekte risikogruppe. For at kunne monitorere, hvorvidt screeningsprogrammets formål opfyldes, er det nødvendigt at etablere centrale data, som dels kan anvendes til allokeringen af de enkelte patienter til korrekte kontrolforløb og dels til monitorering af kvaliteten og effekten af screeningsprogrammet. Såvel koloskopører som patologer har central betydning for denne dataindsamling. Koloskopørens rolle: Ved diagnostik og polypfjernelse at udføre den primære behandling samt at sikre information og materiale til patoanatomisk risikostratificering af patienterne Ved nøjagtig og standardiseret kodning af koloskopifund at skabe supplerende datagrundlag for korrekt risikostratificering af patienterne og monitorering af screeningsprogrammets effekt Ved nøjagtig og standardiseret kodning af koloskopiproceduren at skabe datagrundlag for monitorering af screeningsprogrammets kvalitet og effekt Patologens rolle: Ved diagnostik og stadieinddeling af tarmkræft at skabe grundlag for videre behandling af patienterne. Ved nøjagtig og standardiseret kodning af tarmkræft at skabe datagrundlag for monitorering af tarmkræft, herunder stadiet, i den screenede population 5

191 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -79 af 96 Februar 2014 Ved diagnostik af polypper og adenomer at sikre korrekt vurdering af patienternes risiko for tarmkræft og dermed allokering til kontrolforløb eller videre screeningsforløb Ved nøjagtig og standardiseret kodning af adenomer at skabe datagrundlag for monitorering af kontrolforløbenes effekt og hensigtsmæssighed. Koloskopi i screeningsprogrammet og ved adenomkontrol I screeningsprogrammet henvender sundhedsvæsenet sig til raske borgere, som derefter via screeningstesten, ifobt, tilbydes koloskopi, hvis screeningstesten er positiv. Hos ca. 25 % af de koloskoperede er koloskopien normal, og disse personer har dermed ikke haft en gevinst ved proceduren. For at berettige dette skal der være en gevinst for de øvrige borgere, der deltager, i form af tidligere diagnostik af cancertilfælde eller i form af diagnostik og behandling af adenomer. Adenomdiagnostik og -behandling omfatter desuden det efterfølgende kontrolprogram baseret på risikostratificering af patienterne. Dette stiller krav om en meget høj, dokumenteret kvalitet af koloskopierne, både hvad angår selve proceduren, og hvad angår diagnostik og behandling af cancer og adenomer. Det er hensigten, at dokumentationen til risikostratificeringen af patienterne og monitoreringen af screeningsprogrammet kan foregå via eksisterende nationale registre, således at dobbeltregistrering i separate registre undgås. Kvalitet af koloskopi Optimal kvalitet af en koloskopi indebærer: at koloskopien er komplet, dvs. at caecum er nået, og at der har været gode oversigtsforhold at alle forandringer ses og polypper fjernes radikalt, samt alt polypvæv sendes til patologisk vurdering at der ikke er komplikationer som følge af koloskopien Der kan være forhold, der gør, at dette ikke altid lader sig gøre, og det er vigtigt at kunne dokumentere hvilke forhold, således at kvaliteten bliver højest mulig. Risikostratificering af patienter med adenom Risikostratificeringen af patienter til efterfølgende kontrolprogram baseres på antallet og størrelsen af polypperne samt den patoanatomiske klassifikation af polypperne. Dette gælder såvel ved den primære screeningskoloskopi som ved koloskopierne i det efterfølgende adenomkontrolprogram. Allokeringen af de enkelte patienter til den korrekte risikogruppe afhænger af de kombinerede oplysninger fra endoskopien og fra den patoanatomiske diagnostik. Det er derfor vigtigt, at koloskopifund kodes nøjagtigt og standardiseret i Landspatientregistret (LPR), og at patologerne får fyldestgørende og standardiserede informationer om fjernet polypmateriale på patologirekvisitionen, således at de kan foretage en præcis og entydig kodning i Patobank. Der vil være situationer, hvor polypmateriale mistes og således ikke kan sendes til histopatologisk vurdering, eller hvor det ikke er muligt at fjerne alt polypvæv. Det er vigtigt for risikostratificeringen og for monitoreringen af screeningsprogrammet, at oplysninger om dette registreres. 6

192 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -80 af 96 Februar 2014 Krav til patologirekvisitionen For at opnå en tilstrækkelig høj kvalitet i den patoanatomiske diagnostik er præcise informationer om det fjernede vævsmateriale nødvendigt. Fuld polypektomi bør altid tilstræbes Polypper bør aldrig biopteres, da det vanskeliggør efterfølgende polypektomi Alle fjernede polypper bør sendes til histopatologisk undersøgelse. Mest muligt polyp væv skal opsamles og sendes til patologerne Polypperne skal fremsendes i hver sin prøvecontainer. Følgende informationer bør angives i patologirekvisitionen for hver polyp: Lokalisation med angivelse af tarmsegment Endoskopisk størrelse i mm Endoskopisk klassifikation (stilket, bredbaset, non-polypoid) Materialets art (biopsi, polypektomi, piecemeal resektat, endoskopisk mukosaresektion (EMR * ), endoskopisk resektion (ESD ** /TEM)) Om polyppen er sendt til patologisk undersøgelse i sin helhed. *EMR definition: Løft af mukosa med injektion af væske submukøst og fjernelse af polyp med slynge enten en bloc ved læsioner under 20 mm eller ved piecemealteknik. **ESD definition: Fjernelse af flade/bredbaset adenomer over 20 mm en bloc med forskellige teknikker. ESD/TEM-resektater bør opspændes med nåle på en korkplade eller lignende. Nålene placeres langs resektatets sideresektionsrande, og mucosa skal vende opad. Monitorering Følgende kvalitetsmål bør monitoreres: Rate af caecal intubation; det vil sige, at skopet er i caecums bund med identifikation af valvula og orificium appendicis eller intubering af ileum. Detektionsrate af tarmkræft Detektionsrate af adenomer Detektionsrate af højrisiko adenomer Rate af fundne, fjernede og undersøgte polypper Rate af komplikationer Utilsigtet peroperativ punktur eller læsion af tarmen ved koloskopi Blødning som følge af koloskopi Medicinsk komplikation til koloskopi Postpolypektomisyndrom 7

193 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -81 af 96 Februar 2014 Kodning af koloskopier i Landspatientregistret Formål Som nævnt ovenfor er det vigtigt, at koloskopiprocedurer og fund kodes ensartet i LPR dels af hensyn til korrekt allokering af patienterne til efterfølgende screenings- eller kontrolforløb og dels af hensyn til monitoreringen af kvaliteten og effekten af screeningsprogrammet. Nedenstående kodningsretningslinjer omfatter såvel koloskopier i screeningsprogrammet som koloskopier foretaget i adenomkontrolprogrammet. Aktions- og bidiagnoser Der kan registreres en aktionsdiagnose (A-diagnose) og flere bidiagnoser (B-diagnose). Aktionsdiagnosen er den mest betydende kliniske diagnose. Det er essentielt for indkalde- og administrationsmodulet i screeningsprogrammet, at DZ018A eller DZ018B i alle tilfælde registreres som enten A- eller B-diagnose, som anført nedenfor. Se også figur 1, som illustrerer flowet i diagnosekodningen. Ingen fund af polyp eller tumor (eller andet) ved koloskopien: Der anvendes en af følgende koder som A-diagnose: DZ018A Kontakt sfa positiv screening for tyk- og endetarmskræft DZ018B Adenomkontrolprogram, tidl. fund af mellem/højrisikoadenomer Til bekræftelse af intet klinisk fund ( clean colon ) ved undersøgelsen registreres desuden procedurekoden: AFX02C Intet fund af polypper/adenomer eller tarmkræft v. koloskopi Denne procedurekode kræver, at der er foretaget en komplet koloskopi. Fund af andet end kræft eller polyp ved koloskopien Der anvendes relevant diagnosekode som A-diagnose (f.eks. DK512 Ulcerøs proctitis) samt en af følgende koder som B-diagnose: DZ018A Kontakt sfa positiv screening for tyk- og endetarmskræft DZ018B Adenomkontrolprogram, tidl. fund af mellem/højrisikoadenomer Til bekræftelse af intet fund af kræft eller polyp ( clean colon ) ved undersøgelsen registreres desuden procedurekoden: AFX02C Intet fund af polypper/adenomer eller tarmkræft v. koloskopi Fund af kræft eller polyp ved koloskopien Ved fund af kræft eller polyp anvendes en af nedenstående koder for tarmkræft eller for godartet tumor som A-diagnose. DZ018A eller DZ018B anvendes som B-diagnose. Fund af tarmkræft A-diagnose: DC180 Kræft i caecum 8

194 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -82 af 96 Februar 2014 DC182 Kræft i colon ascendens DC183 Kræft i højre colon fleksur DC184 Kræft i colon transversum DC185 Kræft i venstre colon fleksur DC186 Kræft i colon descendens DC187 Kræft i colon sigmoideum DC189 Kræft i tyktarmen UNS DC209 Kræft i endetarmen B-diagnose: DZ018A Kontakt sfa positiv screening for tyk- og endetarmskræft DZ018B Adenomkontrolprogram, tidl. fund af mellem/højrisikoadenomer Ved fund af tarmkræft henvises patienten til pakkeforløb for tyk- og endetarmskræft. Modtagende afdeling skal registrere AFB12A Henvisning til pakkeforløb start samt AFB12B Patientens 1. fremmøde, jf. Registreringsvejledning, pakkeforløb for kræftområdet organspecifik kræfttype. Der skal desuden foretages anmeldelse til Cancerregistret. Fund af polyp uden mistanke om kræft Ved fund af flere polypper, registreres den sværeste læsion som A-diagnose. De øvrige registreres som B- diagnose. Ved flere end 5 polypper bruges B-diagnosen DD126C Multiple godartede tumorer i colon. A-diagnose: DD120 Godartet tumor i caecum DD122 Godartet tumor i colon ascendens DD123A Godartet tumor i højre colon fleksur DD123 Godartet tumor i colon transversum DD123B Godartet tumor i venstre colon fleksur DD124 Godartet tumor i colon descendens DD125 Godartet tumor i colon sigmoideum DD126C Multiple godartede tumorer i colon DD128 Godartet tumor i endetarmen B-diagnose: DZ018A Kontakt sfa positiv screening for tyk- og endetarmskræft DZ018B Adenomkontrolprogram, tidl. fund af mellem/højrisikoadenomer (evt. suppleret kodning for øvrige polypper, se ovenfor) Koloskopiprocedure Alle koloskopier registreres ved en af følgende procedurekoder: KUJF32 Koloskopi KUJF35 Koloskopi med biopsi 9

195 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -83 af 96 Februar 2014 Kvalitet af koloskopien Komplethed af koloskopi, dvs. opnået caecal intubation og fuldt overblik over hele slimhinden registreres obligatorisk med en af følgende 2 koder som tillægskode (+) til procedurekoden for koloskopien: (+)ZPY1A0 Komplet koloskopi (+)ZPY1A1 Ikke komplet koloskopi* *) Hvis koloskopien ikke er komplet, kan man specificere dette ved at anvende en eller flere af følgende koder, der erstatter ZPY1A1. Om disse tillægskoder skal bruges, besluttes lokalt i hver region. Hvis de bruges, giver det muligheden for at lave en systematisk monitoring med mulighed for at lave tiltag, der nedsætter antallet af inkomplette koloskopier: (+)ZPY1A10 Ikke komplet koloskopi, dårlig udtømning (+)ZPY1A11 Ikke komplet koloskopi, smerter (+)ZPY1A12 Ikke komplet koloskopi, stenose (+)ZPY1A13 Ikke komplet koloskopi, ikke passabelt sving (+)ZPY1A14 Ikke komplet koloskopi, komplikation (+)ZPY1A15 Ikke komplet koloskopi, instrumentsvigt (+)ZPY1A18 Ikke komplet koloskopi, anden årsag Se desuden kodning af kvaliteten af polypektomi ved efterladte polypper. Komplikationer som følge af koloskopi eller polypektomi Komplikationer erkendt på skopikontakten registreres som bidiagnoser. Hvis komplikationerne erkendes ved en senere henvendelse, registreres de som A-diagnose ved denne senere kontakt. DT812G1 Utilsigtet peroperativ punktur eller læsion af tarmen ved koloskopi DT810J1 Blødning som følge af koloskopi DT888U1 Medicinsk komplikation til koloskopi DT888L Post-polypektomi syndrom DT812G1 anvendes ved synlig perforation under koloskopi eller ved efterfølgende operation, eller ved fri luft intraperitonalt ved billeddiagnostisk undersøgelse i op til 7 dage efter koloskopien. DT810J1 anvendes, hvis blødning efter koloskopi medfører indlæggelse eller behandling (transfusion eller reskopi med eller uden hæmostaserende behandling), eller hvis patienten genhenvender sig til hospitalet uanset om det medfører indlæggelse eller behandling. DT888U1 anvendes, hvis koloskopien må afbrydes pga. medicinske komplikationer (f.eks hypotension, bradykardi eller respiratoriske komplikationer), eller hvis komplikationen medfører indlæggelse eller opstart af medicinsk behandling af komplikationen. DT888L anvendes, hvis patienten får feber og mavesmerter uden tegn på perforation eller fri luft intraperitonalt ved billeddiagnostisk undersøgelse. 10

196 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -84 af 96 Februar 2014 Kodning efter CT-kolografi uden patologisk fund Hvis der er udført en CT-kolografi som følge af inkomplet koloskopi, registrerer radiologisk afdeling koden UXCD80. Hvis der ikke er set tarmkræft eller polypper ved CT-kolografi, skal endoskopienheden anvende procedurekoden: AFX02D Intet fund af polypper/adenomer eller tarmkræft v. CT-kolografi Koden oprettes pr. 1. april 2014 Der skal sendes epikrise til indkalde- og administrationsmodulet, der vil indkalde borgeren til næste screeningsrunde; disse borgere får altså ikke en karensperiode som borgere med clean colon ved koloskopi pga. den lavere sensitivitet for polypdetektion ved CT-kolografi. Polypektomioplysninger Ved polypektomi forstås en total fjernelse af polyppen uanset anvendt metode. Efterlades der polypvæv, er det pr. definition en biopsi i patologisk regi, men proceduren skal kodes som polypektomi. Procedurekode for typen af indgreb: KJFA15 Endoskopisk polypektomi i tyktarm KJFA55A Endoskopisk mucosa resektion (EMR * ), tyktarm KJFA55B Endoskopisk submucøs dissektion (ESD ** ), tyktarm KJGA05 Rektoskopisk polypektomi i endetarm KJGA52A Endoskopisk mucosa resektion (EMR * ), endetarm KJGA52B Endoskopisk submucøs dissektion (ESD ** ), endetarm *EMR definition: Løft af mukosa med injektion af væske submukøst og fjernelse af polyp med slynge enten en bloc ved læsioner under 20 mm eller ved piecemeal-teknik. **ESD definition: Fjernelse af flade/bredbasede adenomer over 20 mm en bloc med forskellige teknikker. En ikke fuldstændigt fjernet polyp og polypper, hvor kun dele er sendt til patoanatomisk vurdering, registreres som biopsi af patologerne i Patobank, da risikostratificeringen hermed er ufuldstændig. Kvaliteten af polypektomien Følgende koder for kvaliteten af indgrebet registreres som tillægskoder til polypektomi-procedurekoden. Hvis der ikke er foretaget polypektomi, registreres de som tillægskoder under koloskopi-procedurekoden. Makroradikaliteten af indgrebet: Angivelse af, om den eller de fjernede polypper er fjernet makroradikalt, det vil sige uden synligt resttumorvæv: (+)ZPY1B01 efterladt tumorvæv (+)ZPY1B02 ikke efterladt tumorvæv 11

197 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -85 af 96 Februar 2014 Antal sete tarmpolypper Skal altid registreres, da det er nødvendigt for monitorering, specielt hvis alt materiale ikke er tilsendt patologerne, og hvis der ikke foretages polypektomi, f.eks. fordi patienten er i blodfortyndende behandling, der umuliggør polypektomien Kodes med tillægskode, hvor nn: eller 99=flere end 25 polypper (+)ZPY1Cnn nn polypper set (+)ZPY1C99 flere end 25 polypper set Ved mistet polyp Hvis man har mistet en eller flere polypper, angives størrelsen på den største mistede polyp i mm: nn: eller 99= større end 30 mm (+)ZPY1D00 ingen mistet polyp (+)ZPY1Dnn største mistede polyp nn mm (+)ZPY1D99 største mistede polyp større end 30 mm Kodning af risikogruppe Risikostratificeringen afventer patologisvaret. Hvis der ikke er sendt materiale til patologerne, stratificeres umiddelbart efter koloskopien. Se også figur 2, som viser hvorledes patologisvaret skal anvendes i forhold til risikostratificeringen. (+)ZPY1E01 fjernet polypper med høj risiko (+)ZPY1E02 fjernet polypper med mellem risiko (+)ZPY1E03 fjernet polypper med lav risiko Kodning af afledte koloskopier Koloskopier, som foretages efter inkomplet primær koloskopi, efter CT-kolografi eller pga. efterladt polypvæv, kodes som de primære koloskopier. Der skal sendes epikrise til indkalde- og administrationsmodulet, ligesom efter den primære koloskopi. Risikostratificeringen skal omfatte samlet vurdering af såvel primære som afledte koloskopi. Komorbiditet Hvis personen pga. komorbiditet ikke er egnet til at indgå i adenomkontrolprogrammet, registreres procedurekoden: ZZV005D1 Ingen indikation for opfølgning i adenomkontrolprogram pga komorbiditet Afslutning af adenomkontrolprogram Når personen afsluttes i adenomkontrolprogrammet, anvendes procedurekoden AFX02X Adenomkontrolprogram slut 12

198 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -86 af 96 Februar 2014 Udeblivelse fra koloskopi uden afbud Udebliver borgeren fra koloskopien uden afbud, er det vigtigt, at der sendes en epikrise til indkalde- og administrationsmodulet med koden ZPP30 Procedure aflyst pga. patientens udeblivelse. Screeningssekretariatet kontakter borgeren pr. brev, subsidiært telefonisk, mhp. at få borgeren undersøgt eller afsluttet. 13

199 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -87 af 96 Februar 2014 Figur 1 Flowchart over diagnose- og procedurekodning af koloskopier 14

200 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -88 af 96 Februar 2014 Figur 2: Risikostratificering 15

201 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -89 af 96 Februar 2014 Patologi i screeningsprogrammet og ved adenomkontrol Patologi ved tyk- og endetarmskræft Dansk Colorektal Cancer Gruppe (DCCG) fastlægger nationale retningslinjer for diagnostik og behandling af tyk- og endetarmskræft ( Patoanatomisk diagnostik af tyk- og endetarmskræft bør følge disse retningslinjer. Desuden har Informatikudvalget under Dansk Patologiselskab (DPAS) i samarbejde med DCCG s patologiudvalg udformet en diagnosekodevejledning for tarmkræft ( som bør følges. I forbindelse med screeningsprogrammet forventes det, at der vil diagnosticeres flere patienter med tarmkræft i et ikke avanceret stadium, dvs. patienter med pt1-karcinomer, som kun involverer submucosa i tarmvæggen. En del af disse vil diagnosticeres i polypektomi-præparater, og den kliniske udfordring er at vurdere risikoen for, at karcinomet har spredt sig til regionale lymfeknuder, og dermed om patienten kan have gavn af en supplerende tarmresektion. Den patoanatomiske diagnostik skal derfor inkludere de kendte risikofaktorer for spredning til brug for den kliniske beslutningstagning. For nærmere detaljer henvises til DCCG s retningslinjer ( ) og DPAS Informatikudvalgs kodevejledning Patologi ved polypper Da polyp- og adenomdiagnostikken er grundlaget for allokeringen af screeningsdeltagerne til kontrolforløb og for monitoreringen af screeningsprogrammets kvalitet og effekt, er det vigtigt, at diagnostikken foregår efter ensartede nationale retningslinjer, så en optimal balance mellem nedbringelse af risiko for tarmkræft og gener/risici for screeningsdeltagerne kan opnås. De nedenstående retningslinjer sigter mod dette formål. Klassifikation af polypper Endoskopisk klassifikation Baseret på den koloskopiske undersøgelse kan polypper og adenomatøse læsioner klassificeres som: Stilkede Bredbasede Non-polypoide (flade)(< 2x højden af mucosa svarende til < 3 mm højde) Denne inddeling har betydning for hvilken teknik, der anvendes til polypfjernelsen. Stilkede polypper og små polypper (<10 mm) kan som regel fjernes ved simpel polypektomi, mens større bredbasede polypper ofte kræver at slimhinden løftes ved injektion af væske submukøst, hvorefter polypektomi, mukosektomi eller piecemeal-resektion kan gennemføres. Histologisk klassifikation (WHO klassifikation 2010) Ved den histologiske undersøgelse inddeles polypperne i nedenstående kategorier: Fladt adenom o Læsionens højde er < 2x højden af mucosa svarende til < 3 mm højde o Low eller high grade neoplasi 16

202 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -90 af 96 Februar 2014 Tubulært adenom o Opbygget af tubulære strukturer med mindre end 20 % villøse formationer o Low eller high grade neoplasi Tubulovilløst adenom o Opbygget af tubulære og villøse strukturer, som begge udgør mindst 20 % af læsionen o Low eller high grade neoplasi Villøst adenom o Opbygget af villøse strukturer med mindre end 20 % tubulære formationer o Low eller high grade neoplasi Traditionelt serrat adenom o Kompleks, ofte villøs arkitektur o Epitelet oftest højt cylindrisk med smal aflang kerne og eosinofilt cytoplasma o Karakteriseret af serrat (savtakket) epitelial arkitektur og små abortive krypter o Low eller high grade neoplasi; neoplasigradering foretages, hvis der er områder med konventionel neoplasi (som i tubulære/tubulovilløse/villøse adenomer) Sessil serrat læsion (tidligere benævnt sessilt serrat adenom eller sessil serrat polyp) o Opbygget af serrate (savtakkede) krypter med strukturel irregularitet som basal dilatation og opmodning, forgreninger og horisontal orientering af krypterne o Ingen neoplasigradering, men evt. mild cytologisk atypi Sessil serrat læsion med dysplasi o Opbygget af en blanding af en sessil serrat læsion og et adenom-lignende område o Ingen neoplasi-gradering Hyperplastisk polyp o Opbygget af ensartede serrate krypter, som afsmalnes basalt (ingen strukturel irregularitet) o Ingen neoplasi Andre læsioner o Inflammatoriske polypper o Juvenil polyp o Peutz-Jeghers polyp o Andre neoplasier (neuroendokrine tumorer, lipomer, m.v.) Serrat polypose Ved serrat polypose (tidligere hyperplastisk polypose) er risikoen for kolorektalt karcinom øget. Disse patienter bør derfor allokeres til kontrolforløb svarende til patienter med adenomer. Tilstanden er defineret ved: 5 serrate læsioner proximalt for colon sigmoideum, heraf mindst 2 større end 10 mm Serrate læsioner proximalt for colon sigmoideum i en person med 1. grads slægtning med serrat polypose 20 serrate læsioner fordelt i hele colon Betegnelsen serrate læsioner omfatter i denne sammenhæng såvel hyperplastiske polypper som sessile serrate læsioner. 17

203 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -91 af 96 Februar 2014 Gradering Der anvendes et to-delt graderingssystem, jf. den reviderede Wien-klassifikationen (Dixon, 2002), low grade og high grade neoplasi. I de europæiske guidelines anbefales det, at man ikke anvender Wienklassifikationens kategori indefinite for neoplasia i screeningssammenhæng for at forenkle den efterfølgende allokering til kontrolforløb. Wien-klassifikationen og de europæiske guidelines anvender betegnelsen neoplasi i stedet for den tidligere betegnelse, dysplasi. Graderingen af adenomer er således: Low grade neoplasi High grade neoplasi Graderingen foretages ud fra arkitektoniske og cytologiske forandringer. Forandringerne skal involvere mere end ganske få krypter (bortset fra ved små biopsier). Overfladiske forandringer, som kan være forårsaget af traume, erosion eller prolaps, bør ikke overdiagnosticeres som neoplastisk forandring. De konventionelle adenomer (tubulære, tubulovilløse og villøse adenomer) skal graderes. Desuden graderes traditionelle serrate adenomer, hvis der er områder med konventionel neoplasi (svt. konventionelle adenomer). Low grade neoplasi Arkitektur: Non-komplekse adenomatøse formationer, dvs. parallel konfiguration, simple forgreninger og vækstmønster uden udtalt ryg-mod-ryg konfiguration, glandulær budding eller kribriformt vækstmønster. Cytologi: Epitelet er pseudostratificeret, således at kernerne er beliggende i de nederste 2/3 af epitelets højde Aflange, pallisaderende kerner Få atypiske mitoser, let tab af polaritet, let pleomorfi High grade neoplasi Arkitektur: Komplekse adenomatøse formationer Ryg-mod-ryg konfiguration eller kribriformt vækstmønster Udtalt glandulær budding Udtalt intraluminal papillær tufting Cytologi: Tab af cellulær polaritet eller stratifikation af kernerne. Kernerne er beliggende i hele epitelets tykkelse og i 2-5 rækker med variation i de enkelte kirtler. Ingen opmodning mod overfladen Forekomst af neoplastiske bægerceller (retronukleære/dystrofiske) Vesikulære og/eller irregulære og runde kerner med tabt polaritet 18

204 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -92 af 96 Februar 2014 Svært forstørrede kerner med prominent nukleole Atypiske mitoser Udtalt apoptose, fokalt cellulært debris og nekrose High grade neoplasi diagnosticeres på baggrund af abnorm arkitektur kombineret med cytologiske forandringer. De enkelte forandringer er ikke hverken tilstrækkelige eller nødvendige for diagnosen. High grade neoplasi inkluderer tilfælde med gennembrud af basalmembranen i lamina mucosa, men ikke invasion gennem lamina muscularis mucosa. Lokalisation Ved forekomst af adenomer lokaliseret i højresidige del af colon er risikoen for efterfølgende højrisiko adenomer øget. Det er endnu uklart, hvordan dette skal influere risikovurderingen af adenomerne. Lokalisationen af adenomerne bør angives mhp. at opnå data til at afklare dette spørgsmål. Adenomstørrelse Adenomstørrelsen er en vigtig parameter i risikostratificeringen og allokeringen af patienterne til kontrolforløb. Adenomstørrelse vurderes mest præcist ved måling af det adenomatøse område på mikroskopiglasset. Det er kun ved polypektomier, hvor alt polypvæv er fremsendt til histopatologisk undersøgelse, at diameteren skal angives. Hvis dette ikke kan gennemføres, f.eks. ved store eller fragmenterede polypper, anvendes i stedet målet fra den patoanatomiske makroskopiske vurdering, subsidiært det endoskopiske mål, jf. de europæiske guidelines. Præparathåndtering Makroskopisk vurdering af polypektomi-materiale For alle polypper angives størrelsen i mm. Alt væv indstøbes til mikroskopi. Da risikoen for forekomst af karcinom stiger med polypstørrelsen, håndteres polypper 10 mm efter flg. retningslinjer: Størrelsen angives Resektionsranden tuschmarkeres (Ved piecemealresektater kan resektionsranden ikke vurderes, hvorfor den ikke tuschmarkeres) Polyppen opskæres vinkelret på resektionsranden/resektionsfladen Hele polyppen indstøbes Mikroskopisk vurdering Ved forekomst af karcinom følges DCCG s retningslinjer ( Ved diagnostik af adenomer angives: Histologisk klassifikation Neoplasigradering Størrelsen af det adenomatøse område i mm ved polypektomimateriale Ved high grade neoplasi suppleres med: Resektionsrandsforhold (er der adenom i resektionsranden?) 19

205 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -93 af 96 Februar 2014 SNOMED-kodning Formålet med SNOMED-kodningen er dels at kommunikere den patoanatomiske diagnostik til klinikerne og dels at danne et datagrundlag for monitorering af screeningsprogrammets effekter. Endelig kan kodningen anvendes til afklaring af ubesvarede spørgsmål f.eks. vedr. serrate læsioner og betydningen af adenomernes lokalisation for cancerrisikoen. For alle adenomer bør følgende kodes (se også nedenstående figur 3): Adenomets lokalisation(tarmsegment som angivet af rekvirenten) o T67010 Colonslimhinde (kun hvis lokalisationen ikke er angivet) o T67105 Caecumslimhinde o T67210 Colon ascendens slimhinde o T67310 Højre colon fleksur slimhinde o T67410 Colon transversum slimhinde o T67510 Venstre colon fleksur slimhinde o T67610 Colon descendens slimhinde o T67710 Colon sigmoideum slimhinden o T68010 Rectumslimhinde Histologisk klassifikation o M8213F Fladt adenom o M82110 Tubulært adenom o M82630 Tubulovilløst adenom o M82611 Villøst adenom o M82130 Traditionelt serrat adenom o M8213S Sessil serrat læsion o M72040 Hyperplastisk polyp o M8213M Sessil serrat læsion med dysplasi Gradering o M814A0 o M81482 Low grade neoplasi High grade neoplasi Adenomstørrelse i mm (ÆAD0xx, xx = adenomdiameter) Ved high grade neoplasi suppleres med resektionsrandsforhold o M09400 Resektionsrand fri o M0940P Adenom i resektionsrand o M09402 Resektionsrand kan ikke vurderes Hvis rekvirenten ikke har anført de nødvendige oplysninger på rekvisitionen suppleres med o ÆYYY70 Utilstrækkelige kliniske oplysninger De nødvendige oplysninger er 1) lokalisation af polyppen ELLER 2) om polyppen er fjernet i sin helhed og om hele polyppen er fremsendt til undersøgelse eller ej ELLER 3) indikation for koloskopi ifht. screening eller ej. Procedurekode o P30610 Biopsi Hvis der ikke foreligger oplysning om, at hele polyppen er fremsendt til histopatologisk undersøgelse, anvendes biopsikoden. 20

206 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -94 af 96 Februar 2014 o P306X5 o P30628 o P306x6 o P30621 Procedurekode for tarmkræftscreening o P01601 Tarmkræftscreening Polypektomi Piecemeal resektat Mukosektomi anvendes ved EMR-resektater Endoskopisk resektat anvendes ved TEM-resektater Se desuden figur 3, flowchart over SNOMEDkodning af tarmpolypper i screeningsprogrammet. 21

207 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -95 af 96 Februar 2014 Figur 3: Flowchart over SNOMED-kodning af tarmpolypper i screeningsprogrammet 22

208 Punkt nr. 3 - Status for Tarmkræftscreeningsprogrammet Bilag 1 - Side -96 af 96 Februar 2014 Retningslinjerne er udarbejdet af Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft i samarbejde med DPAS s ad hoc udvalg vedr. tarmkræftscreeningen. Arbejdsgruppens medlemmer: Morten Rasmussen, overlæge, kirurgisk afdeling K, Bispebjerg Hospital, medlem af Den tværregionale implementeringsgruppe for tarmkræftscreeningen Peter Ingeholm, overlæge, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, formand for DCCG s databasestyregruppe Dorte Linnemann, overlæge, Patologiafdelingen, Herlev Hospital, formand for DPAS s ad hoc udvalg vedr. tarmkræftscreeningen Ole B. Larsen, afdelingslæge, National Sundhedsdokumentation og Forskning, Statens Seruminstitut (til 1. september 2013) Søren Bang, læge, National Sundheds-IT, Statens Serum Institut (fra 1. september 2013) 23

209 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -1 af 146 Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/ februar 2016 KVARTALSOPGØRELSE 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 29. februar 2016 Datagrundlag: Data fra Landspatientregisteret 1. oktober 2015 til 9. februar 2016 samt Det Centrale Personregister (CPR)

210 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -2 af 146 Opgørelserne i nærværende dokument er nærmere beskrevet i Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet, der kan findes på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside under ssi.dk/sundhedsdataogit med efterfølgende sti Sundhedsdata og IT / Sundhedsvæsenet i tal / Monitoreringer / Kræftområdet / Monitorering af kræftområdet 2012 på følgende link: Opgørelserne anvender data fra Landspatientregisteret og Det Centrale Personregister. Der tages forbehold for foreløbige tal. Der er oprettet en ny kode per 1. januar 2014 for forløb med kræft i prostata, hvor behandlingen er nervebesparende kirurgi. Denne er anvendt fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal Monitorering af forløb med analkræft er medtaget fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal Monitorering af forløb med lungehindekræft medtages fra og med kvartalsopgørelse for 4. kvartal Monitorering af forløb med kræft i nyrebækken og urinleder medtages fra og med kvartalsopgørelse for 1. kvartal Sundhedsstyrelsen har besluttet at annullere standardforløbstid for analkræft for forløb med kirugisk behandling. Ændringen medtages fra og med kvartalsopgørelse for 4. kvartal 2015 med virkning for alle opgørelser bagudrettet i de dynamisk opdaterede opgørelser. Sundhedsstyrelsen har besluttet at ændre standardforløbstider for kræft i urinveje for alle involverede pakkeforløb med numrene 13, 14, 15 og 32(ny). Ændringen medtages fra og med kvartalsopgørelse for 4. kvartal 2015 med virkning for alle opgørelser bagudrettet i de dynamisk opdaterede opgørelser. Pakkeforløbsnummer 32 medtages i opgørelser fra og med 1. kvartal I dataleverancerne anvendes både stationære og dynamiske data. De stationære data svarer til tidligere opgjorte kvartalsdata, der ikke er blevet opdateret siden dato for opgørelse ved første offentliggørelse. Mens de dynamiske data opgøres med anvendelse af data fra Landspatientregisteret til og med opgørelsestidspunkt for det seneste kvartal. Opgørelserne foretages af Sundhedsdatastyrelsen. Yderligere information om registrerings- og monitoreringsmodel kan findes på Sundhedsstyrelsen kommenterer på dataopgørelserne. Notatet kan findes på Øvrige opgørelser for monitorering af kræftområdet kan findes på esundhed Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 2

211 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -3 af 146 Indholdsfortegnelse Monitorering af kræftområdet - organspecifik kræfttype Tabel 1a. (OF4) på regionalt plan, der er gennemført inden for angivne standardforløbstider, der ligger under eller lig med nedre kvartil samt antal forløb i alt, fordelt på pakkeforløbsnummer, sygehusregion og indikator, 4. kvartal Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet med anvendelse af data på regionalt plan. Tabel 1b. Kvartiler af andele forløb (OF4) for hele landet uanset pakkeforløb og behandlingsform, gennemført inden for angivne standardforløbstider, for på 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015, pct. Foregående kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype, behandlingsform og regional tilknytning, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet med anvendelse af data på regionalt plan. Tabel 1c. (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, opgjort på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal Foregående kvartaler baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype, behandlingsform og regional tilknytning, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet med anvendelse af data på regionalt plan. Tabel 1d. (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, opgjort på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal Foregående kvartaler baseres på dynamiske data. Datagrundlag: forløb registreret med samlet tid til behandling OF4 uanset kræfttype og behandlingsform, hvor der er angivet en standardforløbstid, beregnet på data på regionalt plan, angivet for hver region og hele landet. Tabel 1e. Antal forløb med start af udredning i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, opgjort for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Tidligere kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med udredning start, første fremmøde uanset forudgående og efterfølgende registrering. Hvis der er foretaget flere registreringer af udredning start, første fremmøde anvendes den første. Tabel 1f. Antal forløb (OF2A) for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, opgjort for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med OF2A udredningsperiode, diagnose bekræftet, hvilket vil sige registrering af udredning start, første fremmøde med efterfølgende registrering af klinisk beslutning om initial behandling. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 3

212 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -4 af 146 Tabel 1g.ff Antal forløb med initial behandlings start i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, opgjort for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Datagrundlag: forløb registreret med initial behandling start for henholdsvis kirurgisk behandling, nervebesparende kirurgi, medicinsk behandling (kemoterapi) og strålebehandling uanset forudgående og efterfølgende registrering. Hvis der er foretaget flere registreringer af initial behandling start anvendes den første. Der er udarbejdet en tabel for hver behandlingsform. Tabel 1h. Oversigtstabel for andel forløb (OF4) gennemført inden for standardforløbstid for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform, fordelt på pakkeforløbsnummer og behandlingsform, opgjort for sygehusregion og hele landet, 4. kvartal Data svarer til angivne værdier i tabellerne 2.1ff. Tabel 2.1ff (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initial behandling start med angivelse af behandlingsform. OA1 diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden. ff refererer til pakkeforløbsnumrene. Der er udarbejdet en tabel for hver organspecifkke kræftområde med tilhørende figurer for samlet tid til behandling for hver behandlingsform, hvor der er angivet stadardforløbstid med angivelse af andel og antal forløb i alt. Figur 2.1ff (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal Tabel 2a.1ff (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator. Foregående kvartal baseres på stationære data. ff refererer til pakkeforløbsnumrene. Metastaser uden organspecifik kræfttype Tabel 3. for metastaser uden organspecifik kræfttype gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal Standardforløbstider er anført ved tabellen. Figur 3.1 (MF1) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal MF1 = indikator 'Primær henvisningsperiode'. Figur 3.2 (MF2A) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal MF2A = indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter fortsætter til sekundær udredning'. Figur 3.3 (MF2B) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal MF2B = indikator 'Primær udredningsperiode, hvor patienter afsluttes efter den primære udredning'. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 4

213 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -5 af 146 Figur 3.4 (MF3) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal MF3 = indikator 'Sekundær udredningsperiode. Tabel 3a. gennemført inden for angivne standardforløbstid for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator. Foregående kvartal baseres på stationære data. Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Tabel 4. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi, fordelt på sygehusregion, 4. kvartal Standardforløbstid er anført ved tabellen. Figur 4. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi, fordelt på sygehusregion, 4. kvartal Tabel 4a. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra foregående kvartal, fordelt på sygehusregion. Foregående kvartal baseres på stationære data. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 5

214 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -6 af 146 Dataopgørelser Opgørelser for pakkeforløb for kræftområdet, organspecifik kræfttype Tabel 1a. (OF4*) på regionalt plan, der er gennemført inden for angivne standardforløbstider, der ligger under eller lig med nedre kvartil samt antal forløb i alt, fordelt på pakkeforløbsnummer, sygehusregion og indikator, 4. kvartal Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling (OF4*) inden for standardforløbstid, pct. Antal forløb B02 Hoved- og halskræft Syddanmark of4b - 1 B02 Hoved- og halskræft Hovedstaden of4b - 1 B02 Hoved- og halskræft Sjælland of4c B03 B03 B05 B05 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Nordjylland of4c - 3 Hovedstaden of4c - 2 Nordjylland of4b - 4 Hovedstaden of4b B07 Kræft i bugspytkirtlen Sjælland of4c - 1 B08 Kræft i galdegang Midtjylland of4b - 2 B10 Primær leverkræft Sjælland of4a - 1 B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Nordjylland of4b - 2 B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Syddanmark of4a - 1 B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Hovedstaden of4a 5 22 B12 Kræft i tyk- og endetarm Sjælland of4b B14 Kræft i blæren Nordjylland of4a - 3 B14 Kræft i blæren Nordjylland of4b - 5 B14 Kræft i blæren Midtjylland of4a B14 Kræft i blæren Midtjylland of4c - 5 B14 Kræft i blæren Syddanmark of4a - 2 B14 Kræft i blæren Hovedstaden of4b - 8 B14 Kræft i blæren Sjælland of4b - 7 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 6

215 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -7 af 146 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Region Samlet tid til behandling (OF4*) inden for standardforløbstid, pct. Antal forløb B14 Kræft i blæren Sjælland of4a - 5 B15 Kræft i nyre Nordjylland of4a B15 Kræft i nyre Midtjylland of4a B16 Kræft i prostata Nordjylland of4a B16 Kræft i prostata Midtjylland of4a B16 Kræft i prostata Midtjylland of4c B16 Kræft i prostata Syddanmark of4c - 1 B16 Kræft i prostata Syddanmark of4a B16 Kræft i prostata Sjælland of4a B17 Kræft i penis Midtjylland of4a - 7 B17 Kræft i penis Syddanmark of4a - 4 B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Nordjylland of4c - 1 B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Midtjylland of4c - 2 B20 Livmoderkræft Nordjylland of4a - 9 B20 Livmoderkræft Sjælland of4a B21 Kræft i æggestok Nordjylland of4b - 5 B21 Kræft i æggestok Syddanmark of4b B21 Kræft i æggestok Hovedstaden of4b - 4 B21 Kræft i æggestok Sjælland of4b - 5 B22 Livmoderhalskræft Syddanmark of4b - 2 B22 Livmoderhalskræft Hovedstaden of4b - 1 B23 Kræft i hjernen Sjælland of4a - 6 B26 Lungekræft Hovedstaden of4a B26 Lungekræft Sjælland of4a B29 Sarkom i bløddele Midtjylland of4c - 1 B33 Lungehindekræft Syddanmark of4b - 2 Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start med angivelse af behandlingsform: A=kirurgisk, A1=nervebesparende kirurgi, B=medicinsk (kemoterapi), C=strålebehandling. Såfremt der er 10 eller færre forløb, angives andelen med -. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 7

216 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -8 af 146 Tabel 1b. Kvartiler af andele forløb (OF4*) for hele landet uanset pakkeforløb og behandlingsform, gennemført inden for angivne standardforløbstider, for på 3. kvartal 2015 og 4. kvartal Foregående kvartal baseres på stationære data. Kvartal Nedre kvartil, pct. Median, pct. Øvre kvartil, pct. 3. kvartal kvartal Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Opgørelse er beregnet på de regionale data. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start medtager alle forløb, hvor der er angivet en standardforløbstid. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 8

217 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -9 af 146 Tabel 1c. (OF4*) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, opgjort for sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal Foregående kvartaler baseres på stationære data. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kvartal Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for standardforløbstid, standardforløbstid, standardforløbstid, standardforløbstid, standardforløbstid, standardforløbstid, 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start medtager alle forløb, hvor der er angivet en standardforløbstid. pct. Antal forløb i alt Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 9

218 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -10 af 146 Tabel 1d. (OF4*) gennemført inden for angivne standardforløbstider, uanset behandlingsform og organspecifik kræfttype, opgjort på sygehusregion og hele landet, 1. kvartal kvartal Foregående kvartaler baseres på dynamiske data. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kvartal Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. *OF4 samlet tid til behandling angiver perioden fra henvisning modtaget til pakkeforløb start til initiale behandling start medtager alle forløb, hvor der er angivet en standardforløbstid. pct. Antal forløb i alt Tabel 1e. Antal forløb med start af udredning i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, opgjort for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. standardforløbstid, standardforløbstid, standardforløbstid, standardforløbstid, standardforløbstid, standardforløbstid, Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 10

219 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -11 af 146 Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 Ændring i antal forløb B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B13 Kræft i blæren og nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B33 Lungehindekræft. 16. I alt Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb med registrering af udredning start, første fremmøde AFBxxB, ved flere registreringer anvendes den først registrerede for hvert forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 11

220 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -12 af 146 Tabel 1f. Antal forløb (OF2A*) for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, opgjort for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Ændring i antal forløb Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B13 Kræft i blæren og nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 12

221 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -13 af 146 Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 Ændring i antal forløb B31 Analkræft B33 Lungehindekræft. 11. I alt Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. *OF2A udredningsperiode, diagnose bekræftet angiver perioden fra første fremmøde til udredning til der efter udredning tages klinisk beslutning om at tilbyde behandling, hvor udredningsperioden resulterer i, at diagnose bekræftes eller at der fortsat er begrundet mistanke om kræft. Tabel 1g.1 Antal forløb med initial kirurgisk behandling (undtaget nervebesparende kirurgi) i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, opgjort for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose 1.. B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 13

222 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -14 af 146 Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 Ændring i antal forløb B23 Kræft i hjernen B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft. 10. I alt Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb registreret med initial behandling start, kirurgisk AFBxxF1 for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Tabel 1g.1A Antal forløb med initial nervebesparende kirurgi i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, opgjort for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 Ændring i antal forløb siden sidste kvartal B16 Kræft i prostata I alt Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb registreret med initial behandling start, nervebesparende kirurgi AFBxxF1A for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Tabel 1g.2 Antal forløb med initial medicinsk onkologisk behandling (kemoterapi) i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, opgjort for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløbsnummer Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 14

223 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -15 af 146 Pakkeforløbsnummer B05 Pakkeforløb for kræftområdet Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 Ændring i antal forløb B06 Kroniske myeloide sygdomme B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B17 Kræft i penis B18 Kræft i testikel 1.. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva). 1. B20 Livmoderkræft B21 Kræft i æggestok B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen B25 Modermærkekræft i hud 5.. B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle 2.. B29 Sarkom i bløddele B30 Kræft hos børn B31 Analkræft B33 Lungehindekræft. 6. I alt Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb registreret med initial behandling start, medicinsk AFBxxF2 for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 15

224 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal februar 2016 Bilag 1 - Side -16 af 146 Tabel 1g.3 Antal forløb med initial strålebehandling i pakkeforløb (organspecifik kræfttype) for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på pakkeforløbsnummer, opgjort for hele landet. Foregående kvartal baseres på stationære data. Pakkeforløbsnummer Pakkeforløb for kræftområdet Antal forløb 3. kvartal 2015 Antal forløb 4. kvartal 2015 Ændring i antal forløb B01 Brystkræft B02 Hoved- og halskræft B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi B04 Myelomatose B07 Kræft i bugspytkirtlen B08 Kræft i galdegang 1.. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) B10 Primær leverkræft B11 Tarmkræftmetastaser i leveren. 2. B12 Kræft i tyk- og endetarm B14 Kræft i blæren B15 Kræft i nyre B16 Kræft i prostata B18 Kræft i testikel. 2. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) B20 Livmoderkræft B22 Livmoderhalskræft B23 Kræft i hjernen. 3. B24 Kræft i øje og orbita B25 Modermærkekræft i hud 1.. B26 Lungekræft B27 Sarkom i knogle. 1. B29 Sarkom i bløddele. 1. B31 Analkræft B33 Lungehindekræft. 1. I alt Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Forløb registreret med initial behandling start, strålebehandling AFBxxF3 for hvert forløb. Ved flere registreringer anvendes den første. Såfremt der ikke foreligger nogle registreringer, angives antallet med -. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 16

225 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -17 af februar 2016 Tabel 1h. Oversigtstabel for andel forløb (OF4) gennemført inden for standardforløbstid for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform, fordelt på pakkeforløbsnummer og behandlingsform, opgjort på sygehusregion og hele landet, 4. kvartal Data svarer til angivne værdier i tabellerne 2.1ff. Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Pakkeforløbs nummer Kræfttype og behandlingsform Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. B01 Brystkræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (medicinsk) B02 Hoved- og halskræft (strålebehandling) Antal forløb i alt B03 B03 B05 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (medicinsk) Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (strålebehandling) Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) (medicinsk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (kirurgisk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (medicinsk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (strålebehandling) B08 Kræft i galdegang (kirurgisk) B08 Kræft i galdegang (medicinsk) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 17

226 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -18 af februar 2016 Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Pakkeforløbs nummer B09 B09 Kræfttype og behandlingsform Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (kirurgisk) Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (medicinsk) Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct Antal forløb i alt B10 Primær leverkræft (kirurgisk) B10 Primær leverkræft (medicinsk) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (kirurgisk) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (medicinsk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (kirurgisk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (medicinsk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (strålebehandling) B14 Kræft i blæren (kirurgisk) B14 Kræft i blæren (medicinsk) B14 Kræft i blæren (strålebehandling) B15 Kræft i nyre (kirurgisk) B15 Kræft i nyre (medicinsk) B16 Kræft i prostata (kirurgisk) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 18

227 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -19 af februar 2016 Pakkeforløbs nummer Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kræfttype og behandlingsform Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. B16 Kræft i prostata (nervebesparende kirurgisk) B16 Kræft i prostata (strålebehandling) B17 Kræft i penis (kirurgisk) B17 Kræft i penis (medicinsk) Antal forløb i alt B19 B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (kirurgisk) Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (strålebehandling) B20 Livmoderkræft (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (kirurgisk) B22 Livmoderhalskræft (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (strålebehandling) B23 Kræft i hjernen (kirurgisk) B25 Modermærkekræft i hud (kirurgisk) B26 Lungekræft (kirurgisk) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 19

228 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -20 af februar 2016 Pakkeforløbs nummer Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kræfttype og behandlingsform Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt Andel forløb inden for std.forløbstid, pct. B26 Lungekræft (medicinsk) B26 Lungekræft (strålebehandling) B27 Sarkom i knogle (kirurgisk) B29 Sarkom i bløddele (kirurgisk) B29 Sarkom i bløddele (strålebehandling) B31 Analkræft (medicinsk) B31 Analkræft (strålebehandling) B33 Lungehindekræft (medicinsk) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der vises alene kræftområder med tilhørende behandlingsform, hvor der er opgjort data OF4 samlet tid til behandling : OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 'samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale behandling med nervebesparende kirurgi OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der endnu ikke er foretaget nogen registreringer, eller hvor der er foretaget registreringer, men det ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes dette med Antal forløb i alt Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 20

229 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -21 af februar 2016 Monitorering af kræftområdet, organspecifik kræfttype Tabel 2.1 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B01 Brystkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 27 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid 18 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 40 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid 24 Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid 44 Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid 45 Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid 171 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 21

230 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal Bilag 1 - Side -22 af februar 2016 Figur 2.1a. Brystkræft Figur 2.1A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B01 Brystkræft Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 22

231 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -23 af februar 2016 Tabel 2a.1 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B01 Brystkræft Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 23

232 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -24 af februar 2016 Tabel 2.2 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B02 Hoved- og halskræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 32 dage og Strålebehandling: 32 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Midtjylland N = 0 N = Syddanmark Hovedstaden Sjælland N = 0 N = Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 24

233 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -25 af februar 2016 Figur 2.2a. Hoved- og halskræft Figur 2.2A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B02 Hoved- og halskræft start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 25

234 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -26 af februar 2016 Figur 2.2b. Hoved- og halskræft Figur 2.2B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B02 Hoved- og halskræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 26

235 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -27 af februar 2016 Figur 2.2c. Hoved- og halskræft Figur 2.2C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B02 Hoved- og halskræft start til initial strålebehandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 27

236 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -28 af februar 2016 Tabel 2a.2 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B02 Hoved- og halskræft Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Nordjylland N = 0 - Ikke beregnet Midtjylland N = 0 Ikke beregnet Syddanmark Ikke beregnet Hovedstaden N = 0 - Ikke beregnet Sjælland N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Ændring i andele forløb OF4C, pct. Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 28

237 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -29 af februar 2016 Tabel 2.3 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 31 dage og Strålebehandling: 43 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = N = 0 N = Hele landet Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per XX.XX 2015, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 29

238 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -30 af februar 2016 Figur 2.3b. Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Figur 2.3B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi 191 Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 30

239 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -31 af februar 2016 Figur 2.3c. Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial strålebehandling start 4. kvt Figur 2.3C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 31

240 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -32 af februar 2016 Tabel 2a.3 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet - - Ikke beregnet Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 32

241 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -33 af februar 2016 Tabel 2.4 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B04 Myelomatose Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 6 Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 11 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 15 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 10 Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 42 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 33

242 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -34 af februar 2016 Tabel 2a.4 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B04 Myelomatose Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 34

243 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -35 af februar 2016 Tabel 2.5 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 6 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = 0-4 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0-7 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0-5 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0-8 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 35

244 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -36 af februar 2016 Figur 2.5b. Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Figur 2.5B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B05 Akut leukæmi/fremskreden start til initial medicinsk myelodysplastisk onkologisk syndrom (kemoterapi) (MDS) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 36

245 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -37 af februar 2016 Tabel 2a.5 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid 75 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 37

246 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -38 af februar 2016 Tabel 2.6 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B06 Kroniske myeloide sygdomme Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid 9 Ingen std.tid 4 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 6 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 14 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 34 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 16 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 9 Ingen std.tid 74 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 38

247 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -39 af februar 2016 Tabel 2a.6 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B06 Kroniske myeloide sygdomme Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 39

248 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -40 af februar 2016 Tabel 2.7 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B07 Kræft i bugspytkirtlen Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = Midtjylland N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = Hovedstaden N = 0 N = Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 40

249 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -41 af februar 2016 Figur 2.7a. Kræft i bugspytkirtlen Figur 2.7A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B07 Kræft i bugspytkirtlen start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 41

250 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -42 af februar 2016 Figur 2.7b. Kræft i bugspytkirtlen Figur 2.7B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B07 Kræft i bugspytkirtlen start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 42

251 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -43 af februar 2016 Figur 2.7c. Kræft i bugspytkirtlen Figur 2.7C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% for ) gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B07 Kræft i bugspytkirtlen start til initial strålebehandling start 3. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. november 2015 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 43

252 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -44 af februar 2016 Tabel 2a.7 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B07 Kræft i bugspytkirtlen Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - 67 Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 44

253 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -45 af februar 2016 Tabel 2.8 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B08 Kræft i galdegang Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-2 Midtjylland N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = Hovedstaden - 2 N = 0 N = 0 N = 0 N = Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-6 Hele landet N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 45

254 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -46 af februar 2016 Figur 2.8a. Kræft i galdegang Figur 2.8A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B08 Kræft i galdegang Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 46

255 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -47 af februar 2016 Figur 2.8b. Kræft i galdegang Figur 2.8B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B08 Kræft i galdegang start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 47

256 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -48 af februar 2016 Figur 2.8c. Kræft i galdegang Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial strålebehandling start 4. kvt Figur 2.8C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B08 Kræft i galdegang Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 48

257 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -49 af februar 2016 Tabel 2a.8 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B08 Kræft i galdegang Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet - 91 Ikke beregnet - 82 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 49

258 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -50 af februar 2016 Tabel 2.9 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Standardforløbstid: Kirurgisk: 43 dage, Medicinsk: 51 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 50

259 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -51 af februar 2016 Figur 2.9a. Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Figur 2.9A Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken start til initial kirurgisk behandling (ECV) start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 51

260 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -52 af februar 2016 Figur 2.9b. Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Figur 2.9B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 52

261 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -53 af februar 2016 Tabel 2a.9 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet 85 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 53

262 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -54 af februar 2016 Tabel 2.10 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B10 Primær leverkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 47 dage, Medicinsk: 48 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid Syddanmark - 1 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden - 3 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland - 1 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0-8 Hele landet Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 54

263 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -55 af februar 2016 Figur 2.10a. Primær leverkræft Figur 2.10A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B10 Primær leverkræft start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 55

264 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -56 af februar 2016 Figur 2.10b. Primær leverkræft Figur 2.10B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B10 Primær leverkræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 56

265 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -57 af februar 2016 Tabel 2a.10 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B10 Primær leverkræft Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland N = 0 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 57

266 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -58 af februar 2016 Tabel 2.11 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 29 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = 0-6 Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden 5 22 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 58

267 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -59 af februar 2016 Figur 2.11a. Tarmkræftmetastaser i leveren Figur 2.11A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B11 Tarmkræftmetastaser start til initial i leveren kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 59

268 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -60 af februar 2016 Figur 2.11b. Tarmkræftmetastaser i leveren Figur 2.11B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) 0 antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 60

269 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -61 af februar 2016 Tabel 2a.11 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B11 Tarmkræftmetastaser i leveren Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland N = 0 - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 61

270 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -62 af februar 2016 Tabel 2.12 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B12 Kræft i tyk- og endetarm Standardforløbstid: Kirurgisk: 37 dage, Medicinsk: 37 dage og Strålebehandling: 41 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 62

271 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -63 af februar 2016 Figur 2.12a. Kræft i tyk- og endetarm Figur 2.12A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B12 Kræft i tyk- og start endetarm til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 63

272 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -64 af februar 2016 Figur 2.12b. Kræft i tyk- og endetarm Figur 2.12B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B12 Kræft i tyk- og start endetarm til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 64

273 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -65 af februar 2016 Figur 2.12c. Kræft i tyk- og endetarm Figur 2.12C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B12 Kræft i tyk- og start endetarm til initial strålebehandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 65

274 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -66 af februar 2016 Tabel 2a.12 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B12 Kræft i tyk- og endetarm Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ikke beregnet - 91 Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Ikke beregnet Sjælland Ikke beregnet Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 66

275 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -67 af februar 2016 Tabel 2.13 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B13 Kræft i urinveje Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid 17 Ingen std.tid 5 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid 49 Ingen std.tid 21 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid 20 Ingen std.tid 1 Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid 69 Ingen std.tid 8 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid 37 Ingen std.tid 7 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 192 Ingen std.tid 42 Ingen std.tid Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. Desuden kan der være medtaget forløb i opgørelsen af OA1, der efter udredning for begrundet mistanke om kræft i nyrebækken eller urinleder får diagnosen afkræftet. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 67

276 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -68 af februar 2016 Tabel 2a.13 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B13 Kræft i urinveje Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 68

277 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -69 af februar 2016 Tabel 2.14 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B14 Kræft i blæren Standardforløbstid: Kirurgisk: 45 dage, Medicinsk: 48 dage og Strålebehandling: 52 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Midtjylland N = 0 N = 0 Syddanmark - 2 N = 0 N = 0-3 N = 0 N = 0 Hovedstaden N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 Hele landet N = 0 N = 0 Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 69

278 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -70 af februar 2016 Figur 2.14a. Kræft i blæren Figur 2.14A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B14 Kræft i blæren start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 70

279 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -71 af februar 2016 Figur 2.14b. Kræft i blæren Figur 2.14B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B14 Kræft i blæren start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 71

280 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -72 af februar 2016 Figur 2.14c. Kræft i blæren Figur 2.14C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B14 Kræft i blæren start til initial strålebehandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 72

281 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -73 af februar 2016 Tabel 2a.14 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B14 Kræft i blæren Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hovedstaden Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Sjælland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 73

282 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -74 af februar 2016 Tabel 2.15 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B15 Kræft i nyre Standardforløbstid: Kirurgisk: 45 dage, Medicinsk: 45 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Midtjylland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Syddanmark Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hovedstaden N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Sjælland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Hele landet Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 74

283 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -75 af februar 2016 Figur 2.15a. Kræft i nyre Figur 2.15A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B15 Kræft i nyre start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 75

284 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -76 af februar 2016 Figur 2.15b. Kræft i nyre Figur 2.15B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B15 Kræft i nyre start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 76

285 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -77 af februar 2016 Tabel 2a.15 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B15 Kræft i nyre Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - 64 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Første kvartal efter justering af standardforløbstider, som er indført fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 77

286 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -78 af februar 2016 Tabel 2.16 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B16 Kræft i prostata Standardforløbstid: Kirurgisk: 50 dage, Nervebesparende kirurgi: 82 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: 55 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb i alt, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, nervebesparende kirurgi OF4A1, pct. Antal forløb i alt, nervebesparende kirurgi OF4A1 inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb i alt, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb i alt, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid 25 N = 0 N = Midtjylland Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale nervebesparende kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb i alt, OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 78

287 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -79 af februar 2016 Figur 2.16a. Kræft i prostata Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Figur 2.16A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B16 Kræft i prostata Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 79

288 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -80 af februar 2016 Figur 2.16a1. Kræft i prostata Figur 2.16A1 Andel Antal forløb forløb (OF4A1) samt andel gennemført forløb (% inden ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal for forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B16 Kræft i prostata start til nervebesparende kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a1 (Sum) antalof4a1 (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A1 samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale nervebesparende kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 80

289 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -81 af februar 2016 Figur 2.16c. Kræft i prostata Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial strålebehandling start 4. kvt Figur 2.16C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B16 Kræft i prostata Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 81

290 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -82 af februar 2016 Tabel 2a.16 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B16 Kræft i prostata Region OF4A, pct., 3. kvartal 2015 OF4A, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4A, pct. Nordjylland - 27 Ikke beregnet OF4A1, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4A1, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4A1, pct. - - Ikke beregnet OF4B, pct., 3. kvartal 2015 OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. Andele forløb OF4C, pct. 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4C, pct. 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark - 58 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 - Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Sjælland - 46 Ikke beregnet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale nervebesparende kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 82

291 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -83 af februar 2016 Tabel 2.17 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B17 Kræft i penis Standardforløbstid: Kirurgisk: 37 dage, Medicinsk: 38 dage og Strålebehandling: 42 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = Midtjylland N = 0 N = Syddanmark - 4 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hovedstaden - 6 N = 0 N = 0 N = 0 N = Sjælland - 1 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-4 Hele landet N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 83

292 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -84 af februar 2016 Figur 2.17a. Kræft i penis Figur 2.17A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B17 Kræft i penis Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 84

293 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -85 af februar 2016 Figur 2.17b. Kræft i penis Figur 2.17B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B17 Kræft i penis start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 3. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. november 2015 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 85

294 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -86 af februar 2016 Figur 2.17c. Kræft i penis Figur 2.17C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B17 Kræft i penis start til initial strålebehandling start 3. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. november 2015 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 86

295 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -87 af februar 2016 Tabel 2a.17 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B17 Kræft i penis Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 87

296 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -88 af februar 2016 Tabel 2.18 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B18 Kræft i testikel Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid 3 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid 21 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 24 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 88

297 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -89 af februar 2016 Tabel 2a.18 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B18 Kræft i testikel Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 89

298 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -90 af februar 2016 Tabel 2.19 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Standardforløbstid: Kirurgisk: 36 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: 43 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland - 2 Ingen std.tid N = Midtjylland - 7 Ingen std.tid N = Hovedstaden - 5 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'.. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 90

299 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -91 af februar 2016 Figur 2.19a. Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Figur 2.19A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B19 Kræft i ydre start kvindelige til initial kønsorganer kirurgisk (vulva) behandling start 4. kvt Antal forløb Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 91

300 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -92 af februar 2016 Figur 2.19c. Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Figur 2.19C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B19 Kræft i ydre start kvindelige til initial kønsorganer strålebehandling (vulva) start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 92

301 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -93 af februar 2016 Tabel 2a.19 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 93

302 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -94 af februar 2016 Tabel 2.20 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B20 Livmoderkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 29 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland - 9 Ingen std.tid 1 Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid 3 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 4 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 94

303 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -95 af februar 2016 Figur 2.20a. Livmoderkræft Figur 2.20A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B20 Livmoderkræft Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 95

304 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -96 af februar 2016 Tabel 2a.20 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B20 Livmoderkræft Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 96

305 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -97 af februar 2016 Tabel 2.21 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B21 Kræft i æggestok Standardforløbstid: Kirurgisk: 24 dage, Medicinsk: 27 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 97

306 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -98 af februar 2016 Figur 2.21a. Kræft i æggestok Figur 2.21A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B21 Kræft i æggestok start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 98

307 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -99 af februar 2016 Figur 2.21b. Kræft i æggestok Figur 2.21B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B21 Kræft i æggestok start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 99

308 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -100 af februar 2016 Tabel 2a.21 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B21 Kræft i æggestok Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden 73 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 100

309 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -101 af februar 2016 Tabel 2.22 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B22 Livmoderhalskræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 28 dage, Medicinsk: 31 dage og Strålebehandling: 35 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland - 3 N = 0 N = 0 N = 0 N = Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 0 N = 0 Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 101

310 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -102 af februar 2016 Figur 2.22a. Livmoderhalskræft Figur 2.22A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B22 Livmoderhalskræft start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 102

311 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -103 af februar 2016 Figur 2.22b. Livmoderhalskræft Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Figur 2.22B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B22 Livmoderhalskræft Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 103

312 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -104 af februar 2016 Figur 2.22c. Livmoderhalskræft Figur 2.22C (OF4C) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B22 Livmoderhalskræft Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial strålebehandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) 9 0 antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 104

313 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -105 af februar 2016 Tabel 2a.22 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B22 Livmoderhalskræft Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hele landet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 105

314 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -106 af februar 2016 Tabel 2.23 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B23 Kræft i hjernen Standardforløbstid: Kirurgisk: 22 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Midtjylland - 10 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland - 6 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 106

315 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -107 af februar 2016 Figur 2.23a. Kræft i hjernen Figur 2.23A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B23 Kræft i hjernen Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 107

316 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -108 af februar 2016 Tabel 2a.23 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B23 Kræft i hjernen Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland - - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland 73 - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 108

317 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -109 af februar 2016 Tabel 2.24 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B24 Kræft i øje og orbita Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid 1 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 2-9 Hele landet Ingen std.tid 1 Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 109

318 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -110 af februar 2016 Tabel 2a.24 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B24 Kræft i øje og orbita Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 110

319 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -111 af februar 2016 Tabel 2.25 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B25 Modermærkekræft i hud Standardforløbstid: Kirurgisk: 31 dage, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Midtjylland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Sjælland Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 111

320 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -112 af februar 2016 Figur 2.25a. Modermærkekræft i hud Figur 2.25A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B25 Modermærkekræft Antal forløb i hud samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 112

321 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -113 af februar 2016 Tabel 2a.25 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B25 Modermærkekræft i hud Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 113

322 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -114 af februar 2016 Tabel 2.26 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B26 Lungekræft Standardforløbstid: Kirurgisk: 44 dage, Medicinsk: 41 dage og Strålebehandling: 45 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 114

323 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -115 af februar 2016 Figur 2.26a. Lungekræft Figur 2.26A (OF4A) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B26 Lungekræft Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 115

324 Punkt februar nr Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -116 af 146 Figur 2.26b. Lungekræft Figur 2.26B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B26 Lungekræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4b (Sum) antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 116

325 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -117 af februar 2016 Figur 2.26c. Lungekræft Figur 2.26C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B26 Lungekræft start til initial strålebehandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelof4c (Sum) antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 117

326 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -118 af februar 2016 Tabel 2a.26 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B26 Lungekræft Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Ændring i andele forløb OF4C, pct. Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 118

327 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -119 af februar 2016 Tabel 2.27 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B27 Sarkom i knogle Standardforløbstid: Kirurgisk: 47 dage, Medicinsk: 44 dage og Strålebehandling: 48 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Nordjylland N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 0 N = 0 Midtjylland - 8 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hovedstaden N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0-3 Hele landet - 8 N = 0 N = 0 N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 119

328 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -120 af februar 2016 Figur 2.27a. Sarkom i knogle Figur 2.27A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B27 Sarkom i knogle start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 120

329 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -121 af februar 2016 Figur 2.27b. Sarkom i knogle Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Figur 2.27B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B27 Sarkom i knogle Antal forløb Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 121

330 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -122 af februar 2016 Figur 2.27c. Sarkom i knogle Figur 2.27C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B27 Sarkom i knogle start til initial strålebehandling start 3. kvt Antal forløb Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. november 2015 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 122

331 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -123 af februar 2016 Tabel 2a.27 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B27 Sarkom i knogle Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Nordjylland Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Midtjylland - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet - - Ikke beregnet - N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 123

332 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -124 af februar 2016 Tabel 2.29 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B29 Sarkom i bløddele Standardforløbstid: Kirurgisk: 35 dage, Medicinsk: 32 dage og Strålebehandling: 36 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland N = 0 N = Syddanmark N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 N = 0 0 N = 0 Hovedstaden - 3 N = 0 N = 0 N = 0 N = Hele landet N = 0 N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 124

333 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -125 af februar 2016 Figur 2.29a. Sarkom i bløddele Figur 2.29A Andel Antal forløb forløb (OF4A) samt gennemført andel forløb inden (% ) gennemført for angivne inden standardforløbstid standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B29 Sarkom i bløddele start til initial kirurgisk behandling start 4. kvt Antal forløb Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region andelof4a (Sum) antalof4a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 125

334 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -126 af februar 2016 Figur 2.29b. Sarkom i bløddele Figur 2.29B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B29 Sarkom i bløddele start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 126

335 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -127 af februar 2016 Figur 2.29c. Sarkom i bløddele Figur 2.29C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B29 Sarkom i bløddele start til initial strålebehandling start 4. kvt Antal forløb Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 127

336 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -128 af februar 2016 Tabel 2a.29 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B29 Sarkom i bløddele Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland N = 0 Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Syddanmark N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hovedstaden - - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet N = 0 Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 128

337 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -129 af februar 2016 Tabel 2.30 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B30 Kræft hos børn Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: Ingen standardforløbstid og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland Ingen std.tid 2 Ingen std.tid 6 Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid 4 Ingen std.tid 2 Ingen std.tid N = Hovedstaden Ingen std.tid N = 0 Ingen std.tid 6 Ingen std.tid N = Hele landet Ingen std.tid 6 Ingen std.tid 14 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 129

338 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -130 af februar 2016 Tabel 2a.30 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B30 Kræft hos børn Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 130

339 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -131 af februar 2016 Tabel 2.31 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B31 Analkræft Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 35 dage og Strålebehandling: 35 dage Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland Ingen std.tid N = Syddanmark Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = Hovedstaden Ingen std.tid 8 N = 0 N = Hele landet Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der er ingen standardforløbstid for forløb med kirurgisk behandling (operation) fra og med 1. januar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 131

340 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -132 af februar 2016 Figur 2.31b. Analkræft Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for standardforløbstiden for henvisning til pakkeforløb start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Figur 2.31B (OF4B) gennemført inden for angivne standardforløbstid samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B31 Analkræft Antal forløb Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 132

341 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -133 af februar 2016 Figur 2.31c. Analkræft Figur 2.31C Andel Antal forløb forløb (OF4C) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B31 Analkræft start til initial strålebehandling start 4. kvt Antal forløb Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hele landet Region andelof4c (Sum) antalof4c (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 133

342 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -134 af februar 2016 Tabel 2a.31 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B31 Analkræft Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet - - Ikke beregnet Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hovedstaden Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid N = 0 N = 0 Ikke beregnet - - Ikke beregnet Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid - - Ikke beregnet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. Der er ingen standardforløbstid for samlet tid til behandling, kirurgisk fra og med 1. jnauar 2016 med tilbagevirkende kræft. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 134

343 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -135 af februar 2016 Tabel 2.33 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator (OA1), fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B33 Lungehindekræft Standardforløbstid: Kirurgisk: Ingen standardforløbstid, Medicinsk: 41 dage og Strålebehandling: Ingen standardforløbstid Region inden for std.forløbstid, kirurgisk OF4A, pct. Antal forløb, kirurgisk OF4A inden for std.forløbstid, medicinsk OF4B, pct. Antal forløb, medicinsk OF4B inden for std.forløbstid, strålebeh. OF4C, pct. Antal forløb, strålebeh. OF4C, hvor begrundet mistanke afkræftes i udredningsperiode OA1, pct. Midtjylland Ingen std.tid N = 0-5 Ingen std.tid N = 0-10 Syddanmark Ingen std.tid N = 0-2 Ingen std.tid N = 0-2 Sjælland Ingen std.tid N = 0 N = 0 N = 0 Ingen std.tid N = 0 0 N = 0 Hele landet Ingen std.tid N = 0-7 Ingen std.tid N = Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start OA1 aktivitetsindikator diagnose afkræftet angiver andelen af forløb, hvor begrundet mistanke om kræft afkræftes i udredningsperioden Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, der indgår i beregningen OA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 135

344 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -136 af februar 2016 Figur 2.33b. Lungehindekræft Figur 2.33B Andel Antal forløb forløb (OF4B) samt gennemført andel forløb inden (% ) for gennemført angivne standardforløbstid inden standardforløbstiden samt antal forløb henvisning i alt, fordelt til pakkeforløb på sygehusregion og indikator, 4. kvartal B33 Lungehindekræft start til initial medicinsk onkologisk (kemoterapi) behandling start 4. kvt Antal forløb Midtjylland Syddanmark Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. antalof4b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 136

345 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -137 af februar 2016 Tabel 2a.33 (OF4) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående kvartal, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående kvartal baseres på stationære data. B33 Lungehindekræft Region OF4A, pct., 3. kvartal OF4A, pct., 4. kvartal Ændring i andele forløb OF4A, pct. OF4B, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb OF4B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4B, pct. OF4C, pct., 3. kvartal 2015 OF4C, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb OF4C, pct. Midtjylland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Syddanmark Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Sjælland Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet N = 0 Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Hele landet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Ikke beregnet - Ikke beregnet Ingen std.tid Ingen std.tid Ingen std.tid Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. Såfremt der ingen standardforløbstid er, angives andelen med 'Ingen std.tid'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0'. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 137

346 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -138 af februar 2016 Metastaser uden organspecifik kræfttype Tabel 3. for metastaser uden organspecifik kræfttype, gennemført inden for angivne standardforløbstider samt aktivitetsindikator, fordelt på sygehusregion og indikator, 4. kvartal Standardforløbstid: MF1 6 dage, MF2A 14 dage, MF2B 14 dage og MF3 6 dage Region inden for std.forløbstid, MF1, pct. Antal forløb, MF1 inden for std.forløbstid, MF2A, pct. Antal forløb, MF2A inden for std.forløbstid, MF2B, pct. Antal forløb, MF2B inden for std.forløbstid, MF3, pct. Antal forløb, MF3, hvor primær udredning fører til afslutning af forløb MA1, pct. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden N = Sjælland N = N = Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF1 primær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til primær udredning start med første fremmøde. MF2A primær udredningsperiode, videreudredes angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til henvisning til sekundær udredning. MF2B primær udredningsperiode, pakkeforløb slut angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til der klinisk tages beslutning om pakkeforløb slut. MF3 sekundær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til sekundær udredning til sekundær udredning start med første fremmøde. MA1 aktivitetsindikator afslutning af pakkeforløb efter primær udredning angiver andelen af forløb, der afsluttes efter den primære udredning ved en klinisk beslutning om afslutning af pakkeforløbet. Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Antal forløb, hvor primær udredning fører til afslutning af forløb MA1 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 138

347 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -139 af februar 2016 Figur 3a. Figur 3.1 Metastaser (MF1) uden gennemført organspecifik inden for kræftsygdom: angivne standardforløbstid Antal samt samt andel antal forløb forløb (% ) i gennemført alt, fordelt inden på sygehusregion for og indikator, 4. kvartal standardforløbstiden for primær udredningsperiode kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelmf1 (Sum) antalmf1 (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF1 primær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til primær udredning start med første fremmøde Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 139

348 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -140 af februar 2016 Figur 3b. Metastaser uden organspecifik kræftsygdom: Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for Figur 3.2A Andel standardforløbstiden (MF2A) gennemført for primær inden udredningsperiode, for angivne standardforløbstid hvor patienter samt fortsætter antal forløb til sekundær i alt, fordelt udredningsperiode på sygehusregion og indikator, 4. kvartal kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelmf2a (Sum) antalmf2a (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF2A primær udredningsperiode, videreudredes angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til henvisning til sekundær udredning. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 140

349 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -141 af februar 2016 Figur 3c. Metastaser uden organspecifik kræftsygdom: Antal forløb samt andel forløb (% ) gennemført inden for Figur 3.2B Andel standardforløbstiden (MF2B) gennemført for primær inden udredningsperiode, for angivne standardforløbstid hvor patienter samt afsluttes antal efter forløb den i alt, primære fordelt udredning på sygehusregion og indikator, 4. kvartal kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelmf2b (Sum) antalmf2b (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF2B primær udredningsperiode, pakkeforløb slut angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til der klinisk tages beslutning om pakkeforløb slut Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 141

350 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -142 af februar 2016 Figur 3d. Figur 3.3 Metastaser (MF3) uden gennemført organspecifik inden for kræftsygdom: angivne standardforløbstid Antal samt samt andel antal forløb forløb (% ) i gennemført alt, fordelt inden på sygehusregion for og indikator, 4. kvartal standardforløbstiden for sekundær udredningsperiode 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. Region andelmf3 (Sum) antalmf3 (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF3 sekundær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til sekundær udredning til sekundær udredning start med første fremmøde. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 142

351 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -143 af februar 2016 Tabel 3a. gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående år, fordelt på sygehusregion og indikator, procent. Foregående år baseres på stationære data. Region inden for std.forløbstid MF1, pct., 3. kvartal 2015 inden for std.forløbstid MF1, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb MF1, pct. inden for std.forløbstid MF2A, pct., 3. kvartal 2015 inden for std.forløbstid MF2A, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb MF2A, pct. Nordjylland Ikke beregnet inden for std.forløbstid MF2B, pct., 3. kvartal 2015 inden for std.forløbstid MF2B, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb MF2B, pct. inden for std.forløbsti, MF3, pct., 3. kvartal 2015 inden for std.forløbstid MF3, pct., 4. kvartal 2015 Ændring i andele forløb MF3, pct Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Ikke beregnet N = 0 - Ikke beregnet Hovedstaden Ikke beregnet 82 - Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Sjælland N = 0 N = 0 Ikke beregnet N = 0 N = 0 Ikke beregnet Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal. MF1 primær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til primær udredning start med første fremmøde. MF2A primær udredningsperiode, videreudredes angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til henvisning til sekundær udredning. MF2B primær udredningsperiode, pakkeforløb slut angiver perioden fra primær udredning start med første fremmøde til der klinisk tages beslutning om pakkeforløb slut. MF3 sekundær henvisningsperiode angiver perioden fra henvisning til sekundær udredning til sekundær udredning start med første fremmøde. Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives andelen med -. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 143

352 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -144 af februar 2016 Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Tabel 4. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstid i sygehusregi, fordelt på sygehusregion, 4. kvartal Standardforløbstid: DF3 22 dage Region DF3, pct. Antal forløb i alt DF3 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal DF3 forløbsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start i sygehus til pakkeforløb slutter ved en klinisk beslutning for diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom i sygehusregi. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes andelen med 'N=0' Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 144

353 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -145 af februar 2016 Figur 4. Figur 4. Diagnostisk for diagnostisk pakkeforløb pakkeforløb alvorlig (DF3) sygdom: gennemført Antal inden forløb for samt angivne andel standardforløbstid (% ) gennemført i sygehusregi inden for samt antal forløb i alt, fordelt på sygehusregion, 4. kvartal standardforløbstiden for forløbsperioden i sygehusregi 4. kvt Antal forløb Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Region Kilde: LPR pr. 9. februar 2016 Note: Foreløbige tal. andeldf3 (Sum) antaldf3 (Sum) Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal DF3 forløbsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start i sygehus til pakkeforløb slutter ved en klinisk beslutning for diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom i sygehusregi. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 145

354 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 1 - Side -146 af februar 2016 Tabel 4a. for diagnostisk pakkeforløb (DF3) gennemført inden for angivne standardforløbstider for 3. kvartal 2015 og 4. kvartal 2015 med angivelse af ændring fra det foregående år, fordelt på sygehusregion, procent. Foregående år baseres på stationære data. Region Andele forløb DF3, pct., 3. kvartal 2015 Andele forløb, pct., 4. kvartal 2015, Ændring i andele forløb DF3, pct. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Kilde: Landpatientregisteret per 9. februar 2016, Sundhedsdatastyrelsen Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal DF3 forløbsperiode angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start i sygehus til pakkeforløb slutter ved en klinisk beslutning for diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom i sygehusregi. I tilfælde hvor der endnu ikke er foretaget nogen registreringer eller hvor der er foretaget registreringer, men det endnu ikke er muligt at lave en beregning på baggrund af disse, benævnes differencen med 'Ikke beregnet'. Denne benævnelse anvendes også i tilfælde, hvor de bagvedliggende andele er beregnet på baggrund af 10 eller færre forløb. Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2015 Monitorering af kræftområdet Side 146

355 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 2 - Side -1 af 2 Oversigtstabel for andel forløb gennemført inden for standardforløbstid for 'samlet tid til behandling' OF4 for kræfttyper med angivet standardforløbstid for behandlingsform, fordelt på sygehusregion og hele landet, procent - svarende til tabel 1h Fordelt efter pakkeforløbsnummer og behandlingsform. 4. kvartal 2015 Kilde: Landspatientregisteret 9. februar 2016 Fordelt på sygehusregion og indikator Anmærkning: Der tages forbehold for foreløbige tal Region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Pakkeforløbsnummer Kræfttype og behandlingsform Antal Andel Antal Antal Antal Antal inden for std.forløbstid, pct. forløb i alt forløb inden for std.forløbstid, pct. forløb i alt inden for std.forløbstid, pct. forløb i alt inden for std.forløbstid, pct. forløb i alt inden for std.forløbstid, pct. forløb i alt inden for std.forløbstid, pct. Antal forløb i alt B01 Brystkræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (kirurgisk) B02 Hoved- og halskræft (medicinsk) B02 Hoved- og halskræft (strålebehandling) B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (medicinsk) B03 Lymfeknudekræft og kronisk lymfatisk leukæmi (strålebehandling) B05 Akut leukæmi/fremskreden myelodysplastisk syndrom (MDS) (medicinsk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (kirurgisk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (medicinsk) B07 Kræft i bugspytkirtlen (strålebehandling) B08 Kræft i galdegang (kirurgisk) B08 Kræft i galdegang (medicinsk) B09 B09 Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (kirurgisk) Kræft i spiserøret/mavemunden/mavesækken (ECV) (medicinsk) B10 Primær leverkræft (kirurgisk) B10 Primær leverkræft (medicinsk) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (kirurgisk) B11 Tarmkræftmetastaser i leveren (medicinsk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (kirurgisk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (medicinsk) B12 Kræft i tyk- og endetarm (strålebehandling) B14 Kræft i blæren (kirurgisk) B14 Kræft i blæren (medicinsk) B14 Kræft i blæren (strålebehandling) B15 Kræft i nyre (kirurgisk) B15 Kræft i nyre (medicinsk) B16 Kræft i prostata (kirurgisk) B16 Kræft i prostata (nervebesparende kirurgisk)

356 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 2 - Side -2 af 2 B16 Kræft i prostata (strålebehandling) B17 Kræft i penis (kirurgisk) B17 Kræft i penis (medicinsk) B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (kirurgisk) B19 Kræft i ydre kvindelige kønsorganer (vulva) (strålebehandling) B20 Livmoderkræft (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (kirurgisk) B21 Kræft i æggestok (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (kirurgisk) B22 Livmoderhalskræft (medicinsk) B22 Livmoderhalskræft (strålebehandling) B23 Kræft i hjernen (kirurgisk) B25 Modermærkekræft i hud (kirurgisk) B26 Lungekræft (kirurgisk) B26 Lungekræft (medicinsk) B26 Lungekræft (strålebehandling) B27 Sarkom i knogle (kirurgisk) B29 Sarkom i bløddele (kirurgisk) B29 Sarkom i bløddele (strålebehandling) B31 Analkræft (medicinsk) B31 Analkræft (strålebehandling) B33 Lungehindekræft (medicinsk) OF4 samlet tid til behandling : OF4A samlet tid til behandling, kirurgisk angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale kirurgiske behandling OF4A1 'samlet tid til behandling, nervebesparende kirurgi angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale behandling med nervebesparende kirurgi OF4B samlet tid til behandling, medicinsk (kemoterapi) angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale medicinsk onkologiske behandling start (kemoterapi) OF4C samlet tid til behandling, strålebehandling angiver perioden fra henvisning til pakkeforløb start til initiale strålebehandling start Såfremt der er 10 eller færre forløb i beregningen af andele forløb inden for den angivne standardforløbstid, angives dette med -.

357 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag Bilag 3-1. Side Kræftpakker -1 af 3 - overholdelse af standardforløbstider, "kongeindikator": Fra "Henvisning til pakkeforløb, start" til "Initial behandling, start" LPR Kvartal: Kvartal: Kræftpakke Behandling Dage Målopf. Standardf Antal i alt Antal i alt % orløbstid Median Brystkræft Hoved/halskræft Lymfeknudekræft Myelomatose Akut leukæmi Kroniske myeloide sygdomme Bugspytkirtelkræft Galdegangskræft Spiserørskræft Nedre kvartil Øvre Kvartil Målopf. % Standardf orløbstid Dage Nedre kvartil Median Øvre Kvartil Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk - - Medicinsk Stråler Kirurgisk - - Medicinsk Stråler - - Kirurgisk - - Medicinsk Stråler - - Kirurgisk - - Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler

358 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 3 - Side -2 af 3 Kvartal: Kvartal: Kræftpakke Primær leverkræft Tarmkræftmetastase r i maven Tyk- og endetarmskræft Blærekræft Nyrekræft Prostatakræft Peniskræft Testikelkræft Ydre kvindelige kønsorganer Livmoderkræft Behandling Antal i alt Målopf. Standardf Dage Målopf. Standardf Dage Nedre Øvre Antal i alt % orløbstid Nedre Øvre Median % orløbstid Median kvartil Kvartil kvartil Kvartil Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kir. Nerv Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk - - Stråler - - Kirurgisk Medicinsk - - Stråler Kirurgisk Medicinsk 0 0 Stråler 0 0 2

359 Punkt nr. 4 - Orienteringssag: Monitoreringsdata på kræftområdet for 4. kvartal 2015 Bilag 3 - Side -3 af 3 Kvartal: Kvartal: Kræftpakke Æggestokkræft Livmoderhalskræft Hjernekræft Øje/orbitakræft Modermærkekræft i hud Lungekræft Sarkomkræft i knogle Sarkomkræft i bløddele Kræft hos børn Analkræft Total Behandling Antal i alt Målopf. % Standardf orløbstid Dage Nedre kvartil Median Øvre Kvartil Antal i alt Målopf. % Standardf orløbstid Dage Nedre kvartil Median Øvre Kvartil Kirurgisk Medicinsk Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk - - Stråler - - Kirurgisk 2 1 Medicinsk - - Stråler 6 2 Kirurgisk Medicinsk - - Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk Medicinsk Stråler Kirurgisk 1 6 Medicinsk - - Stråler - - Kirurgisk Medicinsk Stråler Grå Der er ingen standardforløbstid fastlagt for kræftpakkeforløbet. Standardforløbstiden overholdes for kvartilen. Der er under 11 patienter i datamaterialet. Pink Standardforløbstiden overholdes ikke for kvartilen. Antal i alt: Målopfyldelse: Standardforløbstid: Nedre kvartil: Median: Øvre kvartil: Det samlede antal patienter som indgår i pakkeforløbet. Den procent af patienterne, som behandles inden for standardforløbstiden. Standardforløbstiden er den tid som sundhedsstyrelsen har fastsat, at pakkeforløbne bør tage. Forløbstiderne må ikke forveksles med de lovbundne maksimale ventetider. Er skillelinjen mellem de 25% af patienterne, hvor der går kortest tid og de 75 % af patienterne, hvor der går længst tid - udtrykt i kalender dage. Er skillelinjen mellem de 50 % af patienterne, hvor der går kortest tid og de 50 % af patienterne, hvor der går længst tid - udtrykt i kalender dage. Er skillelinjen mellem de 75 % af patienterne, hvor der går kortest tid og de 25 % af patienterne, hvor der går længst tid - udtrykt i kalenderdage. 3

360 Punkt nr. 5 - Drøftelsessag: Fusion af jordemoderkonsultationer på Amager og Hvidovre Hospital Bilag Jordemoderkonsultationer 1 - Side -1 af 1 i Region Hovedstaden 3

361 Punkt nr. 7 - Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: LHOE/CLIN Dato: 17. september 2015 Fakta om den palliative organisering i Region Hovedstaden Palliativ behandling har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som har problemer, der er forbundet med livstruende sygdom. Målgruppen for palliativ behandling er således alle patienter med livstruende sygdom og palliative behov. Ifølge WHO s definition af palliation er målet at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Den palliative indsats er rettet mod at lindre patienten som supplement til behandling af grundsygdommen. Målet er i høj grad at sikre en symptomkontrol, hvilket ofte er komplekst, og indsatsen kan derfor kræve tværfaglighed (læge, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut, præst etc.), mens det tidligt i forløbet oftest kan klares af egen læge, hjemmesygepleje og den behandlende stamafdeling. Smertebehandling og lindring af andre symptomer som eksempelvis træthed, kvalme, opkast og angst er en del af den palliative behandling. Den palliative indsats inddeles helt overordnet i basal og specialiseret palliativ indsats. Den basale palliation leveres i den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som deres hovedopgave herunder almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger. Den specialiserede palliative indsats varetages derimod af palliative teams, palliative enheder på hospitalerne samt hospice, som alle har palliation som hovedopgave. Der skelnes mellem tre faser i den palliative indsats. Den tidlige fase kan vare år, hvor patienten kan være i målrettet livsforlængende behandling, mens den sene fase typisk varer måneder og den aktive sygdomsrettede behandling ophører. Endelig er der den terminale fase, hvor patienten er uafvendeligt døende, og denne fase varer typisk fra dage til uger. Nuværende organisering af den palliative indsats Den basale palliation Den basale palliative indsats foregår i primær- og praksissektoren (praktiserende læger, kommunale hjemmesygeplejersker, fysioterapeuter m.m.), samt på de hospitalsaf-

362 Punkt nr. 7 - Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -2 af 3 delinger, som ikke har palliation som hovedopgave det er bl.a. onkologiske, medicinske, kirurgiske, intensive afdelinger. Almen praksis har som patientens egen læge typisk kendskab og kontakt til patient og dennes familie, og har til opgave at sørge for basal palliation samt tage kontakt til det specialiserede niveau, når der er behov fx for rådgivning, besøg i hjemmet af udgående teams eller indlæggelse. Egen læge samarbejder ligeledes bl.a. med kommunens plejepersonale omkring håndtering af patienten. Den specialiserede palliation Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt 5 hospitalsbaserede palliative enheder/afsnit, som alle har palliation som hovedopgave og derfor tilbyder en specialiseret palliativ behandling. Derudover har Bornholms Hospital et mindre palliativt afsnit under det medicinske sengeafsnit. Endelig har regionen driftsoverenskomst med fire hospices, som også alle leverer specialiseret palliativ behandling jf. nedenstående oversigt. Institution specialiseret palliativ indsats Sengeafsnit Ambulatorie Udgående team Palliativ medicinsk afd., Bispebjerg Hospital x x x Palliativ enhed, Nordsjællands Hospital x x x Palliativ enhed, Herlev Hospital x x x Palliativ enhed, Hvidovre Hospital x x x Palliativt afsnit, Rigshospitalet x x Palliativt afsnit under medicinsk afd., Bornholms x Hospital Sankt Lukas Hospice x x Hospice Søndergård x x Diakonissestiftelsens Hospice x x Arresødal Hospice x x På de fire specialiserede palliative enheder, som er placeret på regionens akuthospitaler, er der både tilknyttet senge, ambulatorie og et udgående team. Det palliative afsnit på Rigshospitalet har, udover en ambulatoriefunktion og et udgående team, en tilsynsfunktion i forhold til hospitalets specialiserede sengeafdelinger. På de specialiserede palliative enheder (undtagelse af Rigshospitalet) og hospice kan patienter indlægges til specialiseret palliativ behandling, hvis der er behov for at følge en patient tæt i en periode. En indlæggelse vil oftest være med henblik på at justere pleje og behandling, så patienten om muligt kan udskrives til enten hjemmet, andre afdelinger eller kommunale plejetilbud. På hospice kan patienterne ligeledes indlægges til et midlertidigt ophold, når det er muligt at bedre patientens tilstand fx gennem symptombehandling, der giver øget appetit og dermed større energi og livskvalitet. Det typiske billede er dog, at patienter, der får plads på hospice, er uhelbredeligt syge og terminale patienter, som ønsker at leve den sidste tid på hospice, hvis det er muligt. På de specialiserede hospitalsenheder er der tilknyttet en ambulatoriefunktion, hvor patienterne har mulighed for at komme til et ambulant besøg hos eksempelvis en læge, Side 2

363 Punkt nr. 7 - Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -3 af 3 sygeplejerske, psykolog, præst m.m. Nogle af de palliative enheder varetager derudover tilsyn efter behov på alle kliniske afdelinger. Da Rigshospitalets palliative afsnit ikke har tilknyttet senge og mulighed for at indlægge patienterne, fylder tilsynsdelen særligt meget hos dem. De specialiserede palliative enheder har ud over den egentlige patientkontakt en betydelig opgave at understøtte uddannelse af nye læger, bistå med supervision og generel sparring om patienter med det basale niveau og andre specialiserede enheder. Palliativ behandling i hjemmet ved udgående teams De specialiserede hospitalsenheder og hospices har alle udgående palliative teams til hjemmebesøg hos patienter, som er tilknyttet teamet. Det betyder, at patienterne bor hjemme, i plejebolig eller på aflastningsophold samtidig med, at de er tilknyttet en palliativ enhed eller et hospice. Patienterne får besøg af læge og/eller sygeplejerske efter behov. Der er dog ikke udgående palliative teams på Bornholm. Side 3

364 Punkt nr. 8 - Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Annie Hagel (Ø) vedr. småtspisende patienter Bilag 1 - Side -1 af 2 derernaering.aspx#.vuemqa1ii71 16 organisationer vil have politikere til at bekæmpe underernæring Underernæring er med til at gøre mennesker syge og holde dem i hospitalssengen længere end nødvendigt. Det koster hvert år samfundet flere milliarder kroner. Derfor kommer en lang række organisationer nu med seks anbefalinger og en indtrængende opfordring til politikerne om at gøre noget ved problemet. PRESSEMEDDELELSE jan 2016 Både i hjemmeplejen på plejehjem og på hospitaler er alt for mange underernærede eller i risiko for at blive det. Og det skal der gøres noget ved. Derfor gik 16 forskellige organisationer og virksomheder sidste år sammen i Forum for Underernæring og er nu klar med seks konkrete anbefalinger, som de håber politikerne vil samle op. Der mangler politisk handling. Alle kender problemet og de økonomiske og menneskelige omkostninger. Alligevel ser ingen problemet i en helhed, når der skal træffes kortsigtede budgetbeslutninger. Der mangler simpelthen en samlet plan, for at undgå underernæring og de store omkostninger i det offentlige, som det medfører, når underernæring ikke tages alvorligt. Og det er synd, siger Karen Hækkerup, der er direktør i Landbrug & Fødevarer. Bedre handleplaner til syge og ældre Det er Landbrug & Fødevarer, der har taget initiativ til at etablere Forum for Underernæring sammen med Kost & Ernæringsforbundet og Danske Selskab for Klinisk Ernæring. Derudover består forummet af en lang række organisationer og virksomheder, der dagligt arbejder med spørgsmålet om underernæring. Og de er enige om, at vi i Danmark skal blive bedre til at opdage og behandle de borgere, som er underernærede eller i risiko for at blive det. Ældre og syge mennesker i Danmark skal naturligvis have rigelig god mad. Som samfund skal vi være i stand til at hjælpe dem lige meget om de mangler appetit, har brug for en kostplan eller har svært ved at løfte skeen op til munden, siger Karen Hækkerup. De seks råd vil nu blive sendt til relevante politikere i både kommuner, regioner og i Folketinget, og Karen Hækkerup ser frem til det videre arbejde med rådene. Jeg håber bare, at politikerne vil tage imod de her råd med kyshånd. Der findes allerede mange gode initiativer og masser af vilje derude, men vi mangler, at få lavet en samlet indsats, og her ligger der et rigtig godt fundament at bygge videre på, siger Karen Hækkerup. Forum for Underernæring mødes i dag for at diskutere, hvordan man bedst arbejder videre med rådene. Du kan se rådene her For flere oplysninger og interview med Karen Hækkerup ring til pressekonsulent Morten Olsen: Fakta om underernæring

365 Punkt nr. 8 - Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Annie Hagel (Ø) vedr. småtspisende patienter Bilag 1 - Side -2 af 2 En undersøgelse fra Kost- og Ernæringsforbundet viser, at der kan spares op i mod halvanden mia. kr. om året med en bedre indsats mod underernæring. Ca. 20 pct. af de indlagte er i risiko for at blive underernæret. Kun en fjerdel af dem fik deres ernæringsmæssige behov dækket under indlæggelsen. Op til 60 pct. af brugerne af hjemmeplejen er i risiko for at blive underernæret Om Forum For Underernæring Medlemmer af Forum for Underernæring: Arla Foods Danish Crown-DC Ingredients Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Danske Tandplejerforening Ergoterapeutforeningen FMF FOA Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) Kost & Ernæringsforbundet Kræftens Bekæmpelse Københavns Madhus Landbrug & Fødevarer Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere Ældre Sagen Derudover har myndighedsrepræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Madkulturen og DTU deltaget i Forum som observatører og har ydet faglig bistand. De pågældende er ikke medafsendere på anbefalingerne. Hvad vil Forum For Underernæring? Forum arbejder politisk for en forankring af en styrket, blivende, tværgående- og faglig indsats til forebyggelse af underernæring i Danmark. Der skal findes varige løsninger på den udbredte underernæring blandt ældre og patienter i Danmark. Derfor skal Forum: Styrke den offentlige debat om underernæring mellem patienter, ældre,, fagfolk, politikere, og andre udsatte grupper. Sørge for, at der tages politisk aktion på at reducere antallet af underernærede danskere og antallet af danskere, som er i risiko for at blive underernærede. Facilitere, at aktørerne i forummet indgår i konkrete tværgående indsatser.

366 Punkt nr. 9 - Drøftelsessag: Status på hjertepakker Bilag 1 - Side -1 af 8 N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 4. kvartal Monitoreringen gør det muligt at følge antallet af patienter, der inkluderes i pakkeforløb for hjertesygdomme, og om de fastsatte forløbstider overholdes. Med monitoreringen er det samtidig muligt at sammenligne de enkelte pakkeforløb og regioner. Sagsnr /1 Reference ABMO T E plan@sst.dk I alt har patienter været under udredning i et hjertepakkeforløb i 4. kvartal 2015, og til sammenligning var der patienter i 3. kvartal Sundhedsstyrelsen finder fortsat, at registreringerne af patienter i hjertepakkeforløb kan forbedres. Styrelsen har noteret, at alle regionerne arbejder målrettet med omlægning af arbejdsgange for at forbedre registreringspraksis. Sundhedsstyrelsen følger løbende resultaterne af de iværksatte initiativer. Monitoreringen tager udgangspunkt i overholdelsen af såkaldte standardforløbstider. Der er opstillet individuelle standardforløbstider for hver af de tre pakkeforløb, som faglige rettesnore for et standard patientforløb. Konkrete forhold som f.eks. anden betydende sygdom (komorbiditet) eller særligt kompliceret sygdomsforløb kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient afviger fra standardforløbstiden. Af samme grund kan det heller ikke forventes, at standardforløbstiderne overholdes for alle patienter i alle pakkeforløb. Der er en del forløb, der gennemføres indenfor standardforløbstiden, hvilket er tilfredsstillende. Styrelsen skal samtidig e- forløb, for hvilke andelen af gennemførte patientforløb inden for standardforløbstiden er lav. Der er ikke opsat en national tærskelværdi for hvor mange forløb, der bør overholde standardforløbstiderne. Sundhedsstyrelsen har derfor i stedet valgt at fokusere på de forløb, der ligger un n na i n l 1. v il. Den nationale 1. kvartil afgrænser den fjerdedel af pakkeforløbene, der har den laveste andel af patientforløb, der er gennemført inden for standardforløbstid. For 4. kvartal 2015 var den nationale 1. v il 48 %. Det betyder, at standardforløbstiden blev overholdt i op til 48 % af tilfældene for den fjerdedel af de målte pakkeforløbsindikatorer, der havde den laveste andel af forløb gennemført inden for standardforløbstiden. For følgende pakkeforløb falder andelen af patientforløb gennemført inden for standardforløbstiden under den nationale 1. v il 48 % (forløb med mere end 10 patienter):

367 Punkt nr. 9 - Drøftelsessag: Status på hjertepakker Bilag 1 - Side -2 af 8 Region Indikator Andele forløb i 4. kvartal 2015 (%) Antal forløb i 4. kvartal 2015 Sjælland Stabil angina pectoris SF4: S l i il inv iv b h n lin Hovedstaden Ustabil angina pectoris UF3: f b l il inv iv b h n lin Syddanmark Hjerteklapsygdom og hjertesvigt HF4: S l i il inv iv b h n lin Sjælland Hjerteklapsygdom og hjertesvigt HF4: S l i il inv iv b h n lin Hele landet Hjerteklapsygdom og hjertesvigt HF4: S l i il inv iv b h n lin I de følgende skemaer er disse forløb markeret med en stjerne *. Sundhedsstyrelsen vil på førstkommende møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet drøfte udfordringer og tiltag til forbedring med regionerne. Generelt Antal af patienter i forløb Mange patienter påbegynder pakkeforløb, men afslutter dem med medicinsk behandling eller helt uden behandling. Derfor drejer det sig om forholdsvis få patienter, der gennemgår hele pakken. Blandt dem, der bliver behandlet for stabil eller ustabil angina pectoris/nstemi, sker behandlingen i mange tilfælde under udredning. Derudover får en del patienter ligeledes foretaget undersøgelser og behandling af hjertesygdomme uden at være i pakkeforløb. Tolkning af data Ved få registrerede forløb vil selv mindre forskelle få forholdsmæssig stor betydning på procentandele, hvorfor der ikke kommenteres på pakkeforløb med 10 eller færre registrerede patientforløb. Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at der generelt er en usikkerhed forbundet ved data, hvis der kun er tale om få registreringer. Udvalgte indikatorer Sundhedsstyrelsen kommenterer som udgangspunkt på hovedindikatoren for pakkerne, dvs. standardforløbstider, der er defineret som: f h nvi nin d- taget til start på invasiv beh n lin. P un f hjertepakkernes opbygning er der fire hovedindikatorer: Pakkeforløb Hovedindikator Stabil angina pectoris: Ti f f l b il inv iv b h n lin (in i SF4) Ustabil angina pectoris: Ti f f l b il i n b f (indikator UF1A) Side 2

368 Punkt nr. 9 - Drøftelsessag: Status på hjertepakker Bilag 1 - Side -3 af 8 Ti f b lu nin : ilbu b h n lin il inv iv b h n lin (in i UF3) Hjerteklapsygdom og hjerteinsufficiens: Ti f f l b il inv iv b h n lin (indikator HF4) For at give et retvisende billede af antallet af invasive behandlinger modtager Sundhedsstyrelsen fra Sundhedsdatastyrelsen derudover data for to udredningsperioder, hvor invasiv behandlinger er foretaget under udredning (for Stabil angina pectoris: indikator SF2A2 og for Ustabil angina pectoris: UF1A2). Overordnede kommentarer Sundhedsstyrelsen konstaterer, at der fortsat synes at være forskelle mellem regionernes registreringspraksis. Antallet af registreringer varierer både imellem de enkelte pakkeforløb og på tværs af regionerne, og også udover det forventelige i forhold til befolkningsunderlag. Der er sket ændringer på flere områder fra 3. kvartal 2015 til 4. kvartal 2015, men uden et klart mønster, hvilket tyder på, at der stadig er forskelle i registreringspraksis og graden af implementering i regionerne. Sundhedsstyrelsen har fulgt regionernes arbejde på dette område i løbet af 2014 og 2015, og fik i efteråret 2014 en redegørelse fra alle regioner, hvoraf det fremgår, at der er iværksat initiativer i alle regioner, og at der arbejdes målrettet med at håndtere udfordringerne, både kapacitets- og registreringsmæssigt. Sundhedsstyrelsen følger løbende op på dette arbejde, og vil i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og regionerne fortsat have fokus på tiltag, der kan sikre bedre registreringspraksis og bedre udnyttelse af hjertepakkerne. Specifikke kommentarer National 1. kvartil Data opgøres i andel (%) af patientforløb, der gennemføres til standardforløbstid for de enkelte indikatorer. Der er ikke fastlagt en fælles national tærskelværdi for målopfyldelsen. Sundhedsstyrelsen har derfor valgt at fokusere sine kommentarer på forløb, der falder under n n i n l 1. v il f- grænser den fjerdedel af pakkeforløbene, der har den laveste andel af patientforløb, der er gennemført inden for standardforløbstid. Tabel 1.1. Kvartiler af andele forløb for de fire hovedindikatorer: SF4, HF4, UF1A og UF3 på landsplan uanset hjerteområde, gennemført inden for standardforløbstiden, fordelt på kvartaler (procent). Foregående kvartaler baseres på stationære data. Foregående kvartaler Nedre kvartil (%) Median (%) Øvre kvartil (%) baseres på stationære data. Kvartal 3. kvartal kvartal Side 3

369 Punkt nr. 9 - Drøftelsessag: Status på hjertepakker Bilag 1 - Side -4 af 8 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Den nationale 1. (nedre) kvartil var 48 %. Det betyder, at for de hovedindikatorer, der havde den laveste andel forløb gennemført inden for standardforløbstiden, var standardforløbstiden overholdt i op til 48 % af tilfældene. I kvartalet før, blev standardforløbstiden overholdt i 45 % af tilfældene for den nederste kvartil. Grafisk fremstilling af Tabel 1.1 Side 4

370 Punkt nr. 9 - Drøftelsessag: Status på hjertepakker Bilag 1 - Side -5 af 8 Stabil angina pectoris Der er samlet registreret forløb i 4. kvartal 2015 [2.745 forløb i 3. kvartal 2015], der enten er afsluttet efter udredning Di n f f eller med B lu nin ; ilbu b h n lin. Tabel 2.1. Antal forløb i alt og andele forløb gennemført inden for standardforløbstid (12 dage) for indikatoren SF2A2, hvor invasiv behandling foretages under udredning: Udrednin i inv iv b h n lin un u nin Region SF2A2: Andele forløb i 3. kvartal 2015, pct. SF2A2: Antal forløb i 3. kvartal 2015 SF2A2: Andele forløb i 4. kvartal 2015, pct. SF2A2:Antal forløb i 3. kvartal 2015 Nordjylland Midtjylland * 47 4 Syddanmark Hovedstaden Sjælland * Hele landet * Forløb hvor andelen af patientforløb gennemført indenfor standardforløbstid falder under den nationale kvartil på 48 %. Ud af alle patienter henvist til pakkeforløb blev 305 invasivt behandlet under udredning, heraf 53 % inden for standardforløbstid. SF2A2: Ændring i andele forløb, pct. Tabel 2.2 Antal forløb i alt og andele forløb gennemført inden for standardforløbstid (35 dage) for indikatoren SF4: S mlet tid til invasiv b h n lin Region SF4: Andele forløb i 3. kvartal SF4: Antal forløb i 3. kvartal SF4: Andele forløb i 4. kvar- 2015, pct tal 2015, pct SF4:Antal forløb i 4. kvartal SF4: Ændring i andele forløb, pct. Nordjylland Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland * Hele landet * Forløb hvor andelen af patientforløb gennemført indenfor standardforløbstid falder under den nationale kvartil på 48 %. Ud af alle henvist til pakkeforløb gennemførte 220 frem til invasiv behandling, heraf 65 % inden for standardforløbstid, hvilket er lidt flere end kvartalet før, hvor det var 61 %. Sundhedsstyrelsen bemærker, at invasiv behandling kun blev iværksat i en mindre del af forløbene (525 forløb ud af samlet forløb). Hovedparten af forløbene er altså enten afsluttet ved, at diagnosen er afkræftet, eller de er afsluttet med medicinsk behandling. Sundhedsstyrelsen konstaterer, at andelen af forløb, der bliver gennemført inden for standardforløbstid er steget lidt, og at antallet af registreringer ligeledes er steget lidt. Region Sjælland har forløb, hvor målopfyldelsen falder under den nationale 1. kvartil. Side 5

371 Punkt nr. 9 - Drøftelsessag: Status på hjertepakker Bilag 1 - Side -6 af 8 Sundhedsstyrelsen vil på det førstkommende møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet drøfte området med de pågældende regioner. Ustabil angina pectoris Der er samlet registreret forløb i 4. kvartal 2015 [1.447 i 3. kvartal 2015], n n f lu f u nin Di n f f ll med Belu nin ; ilbu b h n lin. Tabel 3.1. Antal forløb i alt og andele forløb gennemført inden for standardforløbstid (2 dage) for indikatoren UF1A2, hvor invasiv behandling sker under udredning: Henvisnings- u nin i inv iv b h n lin un u nin. Tidligere opgjorte kvartal baseres på stationære data. Region UF1A2: Andele forløb i 3. kvartal 2015, pct. UF1A2: Antal forløb i 3. kvartal 2015 UF1A2: Andele forløb i 4. kvartal 2015, pct. UF1A2: Antal forløb i 4. kvartal 2015 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Ud af alle henvist til pakkeforløb blev 432 behandlet invasivt under udredning, heraf 80 % inden for standardforløbstid. Til sammenligning var det 77 % i 3. kvartal UF1A2: Ændring i andele forløb, pct. UF1A: Antal forløb i 4. kvar- Tabel 3.2. Antal forløb i alt og andele forløb gennemført inden for standardforløbstid (2 dage) for indikatoren UF1A: Henvisnings- og udredningsperiode, diagnose bekræftet. Region UF1A: Andele forløb i 3. kvartal UF1A: Antal forløb i 3. kvar- UF1A: Andele forløb i 4. kvar- 2015, pct. tal 2015 tal 2015, pct. tal 2015 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Ud af alle henvist til pakkeforløb fik bekræftet diagnosen, heraf fik 74 % gennemført henvisnings- og udredningsperioden inden for standardforløbstid, hvilket er samme andel som i 3. kvartal 2015, hvor det også var 74 %. UF1A: Ændring i andele forløb, pct. Side 6

372 Punkt nr. 9 - Drøftelsessag: Status på hjertepakker Bilag 1 - Side -7 af 8 Tabel 3.3. Antal forløb i alt og andele forløb gennemført inden for standardforløbstid (7 dage) for indikatoren UF3: F b l il inv iv b h n lin Region UF3: Andele forløb i 3. kvartal UF3: Antal forløb i 3. kvartal UF3: Andele forløb i 4. kvar- 2015, pct tal 2015, pct UF3:Antal forløb i 4. kvartal UF3: Ændring i andele forløb, pct. Nordjylland Ikke beregnet Midtjylland Syddanmark Hovedstaden * 35 3 Sjælland Hele landet * Forløb hvor andelen af patientforløb gennemført indenfor standardforløbstid falder under den nationale kvartil på 48 %. Ud af alle henvist til pakkeforløb gik 147 videre til forberedelse til invasiv behandling, og heraf påbegyndte 59 % behandling inden for standardforløbstiden. Sundhedsstyrelsen bemærker, at Region Hovedstaden har forløb, hvor målopfyldelsen falder under den nationale 1. kvartil. Hjerteklapsygdom og hjerteinsufficiens Der er samlet registreret 911 forløb [838 i 3. kvartal 2015], som er henvist til pakkeforløb og har fået startet udredning op. Tabel 4.1. Antal forløb i alt og andele forløb gennemført inden for standardforløbstid (33 dage) for indikatoren HF4: S l i il inv iv b h n lin. Region HF4: Andele forløb i 3. kvartal HF4: Antal forløb i 3. kvartal HF4: Andele forløb i 4. kvar- 2015, pct tal 2015, pct HF4: Antal forløb i 4. kvartal HF4: Ændring i andele forløb, pct. Nordjylland Ikke beregnet Ikke beregnet - 1 Ikke beregnet Midtjylland Ikke beregnet Syddanmark * 27-1 Hovedstaden Ikke beregnet Ikke beregnet - 3 Ikke beregnet Sjælland * 17-7 Hele landet * 56-3 * Forløb hvor andelen af patientforløb gennemført indenfor standardforløbstid falder under den nationale kvartil på 48 %. Ud af alle patienter henvist til pakkeforløb gennemførte 56 frem til invasiv behandling, heraf 38 % inden for standardforløbstid (33 dage). Der er generelt få registreringer i denne pakke, og Sundhedsstyrelsen konstaterer, at der ikke er registreret data for Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Midtjylland. Samtidig er antallet af forløb, der afsluttes med invasive behandlinger få. De udgør kun 56 ud af samlet 911 forløb. Det skyldes blandt andet, at pakken også dækker hjerteinsufficiens, hvor standardforløbstiden er individuel og derfor ikke kan monitoreres på samme måde. Samtidig er det langtfra alle patienter med hjerteklapsygdom og hjertesvigt, der kommer i pakkeforløb. Patienter med akut hjertesvigt behandles akut og kommer derfor ikke i pakkeforløb, en del patienter med kronisk hjertesvigt indgår ikke på Side 7

373 Punkt nr. 9 - Drøftelsessag: Status på hjertepakker Bilag 1 - Side -8 af 8 grund af betydende komorbiditet, og en del patienter med hjerteklapsygdom skal have individualiserede udredningsforløb. Baggrundsinformation Om pakkeforløb generelt Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tidsog indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om hjertesygdom, gennem udredning, behandlinger, herunder fagligt begrundede forløbstider. Endvidere beskriver pakkeforløbene, hvor der undervejs i forløbet skal gives information til patienterne samt de målepunkter, der skal gøre det muligt at monitorere, om pakkeforløbene fungerer efter hensigten. Beskrivelser af det kliniske indhold i de enkelte pakkeforløb er udarbejdet af multidiciplinære kliniske arbejdsgrupper, hvori også klinikere fra alle regioner er repræsenteret. Om hjertepakker Regeringen og Danske Regioner aftalte som led i aftalen om regionernes økonomi for 2009, at der skulle indføres pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme og at pakkeforløbene skulle være færdigimplementeret i klinisk praksis 1. januar Som et led i aftalen skulle der etableres en monitorering, som grundlag for at følge implementering og effekt. Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet besluttede at udvikle monitoreringen af pakkeforløb for hjertepatienter trinvis, og starte med at anvende eksisterende registreringer, dvs. sygehusenes lovbundne indberetninger til Landspatientregisteret. Det er i Landspatientregisteret ikke muligt eksplicit at identificere patienter i pakkeforløb. Monitoreringen er derfor etableret med fokus på patienter med relevant diagnose, som har fået foretaget en relevant undersøgelse, som kan bekræfte mistanken om hjertesygdom i udredningsforløbet. Formålet med monitoreringen er at følge de overordnede tendenser indenfor afgrænsede hjertesygdomsområder og give mulighed for at følge udviklingen over tid. Det initiale fokus for monitoreringen er indikatorer for antal patientforløb og tid i forløb. Monitoreringen af tid fokuserer alene på de patientforløb, der får varetaget en relevant invasiv behandling. Alle indikatorer beregnes separat for hver af de fire hjertesygdomme. Sundhedsstyrelsen har i perioden revideret pakkeforløb for hjertesygdomme. Pakkeforløbene er blevet gennemarbejdet, så de stemmer overens med de nye registreringsvejledninger fra Statens Serum Institut, hvilket skaber mulighed for, at der fremover kan blive en tættere monitorering af hjerteområdet. Desuden er pakkeforløbene blevet bearbejdet sprogligt. De reviderede pakkeforløb trådte i kraft samtidig med de nye registrerings- og monitoreringsmodeller pr. 1. juli Der er i øjeblikket tre hjertepakker for: - Stabil angina pectoris - Hjerteklapsygdom og hjertesvigt - Ustabil angina pectoris og akut myokardieifarkt uden ST-forhøjelse (NSTEMI) Side 8

374 Punkt nr. 1 - Årsrapport for 2015 fra Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i Region Hovedstaden Bilag 1 - Side -1 af 14 Årsrapport Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningens aktiviteter i Region Hovedstaden 2015