NORMER OG IDEALER FORLØB

Transkript

1 NORMER OG IDEALER FORLØB KLASSE 1

2 INDHOLD 1. Introduktion Fælles Mål Øvelser Det betyder noget, hvad andre synes. Fra stol til stol Kønsroller før, nu og i fremtiden. Gruppearbejde....9 Normer til debat. Gruppearbejde At være glad for sin krop. Billedøvelse Blik på normer. Film Absolute exotic. Videokunst Litteratur om krop, køn og seksualitet til klasse Uge Sex 2016 Sex & Samfund, 2016 ISBN nr Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Indhold: Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Fotos: Lars Nybøll, Mik Eskestad, LibertyManiacs.com, To Russia with Love Denmark, Lee Wolfe, Lindhardt & Ringhoff, Gyldendal, Dansklærerforeningens Forlag, Stephen Monaghan Layout: Studio Rabies og Westring KBH Uge Sex - Normer og idealer klasse 2

3 1. introduktion Dette forløb handler om kulturelle og sociale normer og idealer for krop, køn og seksualitet. Forløbet er udviklet som et grundforløb til Uge Sex i udskolingen. Sammen med de øvrige grundforløb til Uge Sex i udskolingen afspejler dette materiale den faglige bredde i sundheds- og seksualundervisningen på klassetrin. De øvrige grundforløb er Et trygt rum i undervisningen, Sex og relationer, Seksuel sundhed og Seksuelle rettigheder. Formålet med forløbet er, at eleverne udvikler deres viden om og forståelse af, at normer og idealer for køn, krop og seksualitet skabes i de små og store fællesskaber, man er en del af. Øvelserne i forløbet lægger op til, at eleverne undersøger, diskuterer, udfordrer og forholder sig kritisk til samfundsmæssige og medieskabte normer og idealer for krop, køn og seksualitet. Gennem det faglige og pædagogiske arbejde med øvelserne er det således målet at styrke elevernes kompetencer til at træffe gode valg vedrørende køn, krop og seksualitet i relation til eget liv og at kunne handle aktivt i forhold til de dilemmaer og problemstillinger omkring køn, krop og seksualitet, man kan møde både som ung og senere i livet. I øvelserne er der angivet, hvilket klassetrin de enkelte øvelser er udviklet til. Disse angivelser er vejledende. Det er op til den enkelte underviser at vurdere, hvorvidt øvelsen passer til ens konkrete klasse, eller der er behov for tilpasninger. Øvelserne i forløbet kan sammensættes til et længere læringsforløb, eller der kan udvælges en eller flere øvelser, der anvendes som selvstændige øvelser eller i kombination med øvelser fra de øvrige grund- og temaforløb til Uge Sex i udskolingen. Om Sex & Samfund Sex & Samfund arbejder nationalt og internationalt med seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop og relationer for at styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg og bekæmpe diskrimination. Læs mere om Sex & Samfund på Brug sexfordig.dk Sexfordig.dk er et undervisningsmateriale, der er målrettet sundheds- og seksualundervisningen i udskolingen. På sexfordig.dk kan eleverne blandt andet lave quizzer, spille læringsspil, se undervisningsfilm og arbejde med tilhørende arbejdsspørgsmål, slå ord op i Sexikon, arbejde med projekter og forskellige typer af opgaver samt kommunikere med jævnaldrende i Debatten. De forskellige elementer på sexfordig.dk tager udgangspunkt i problemstillinger og dilemmaer, der er relevante for eleverne i aldersgruppen, og som knytter sig til konkrete færdigheds- og videnområder fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Uge Sex - Normer og idealer klasse 3

4 Fakta om krop, køn og seksualitet Hver sjette 13-årige er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop. 23 % af piger i 13-årsalderen er utilfredse med deres krop. 41 % tænker ofte eller hele tiden på, om de vejer for meget. Børn og unge, der ikke tænker så meget på deres vægt, er mindre ensomme. Børn og unge, der er tilfredse med deres krop, vurderer, at de er en af dem, de andre gerne vil være sammen med. Børn og unge, der er tilfredse med deres krop, er også glade for at gå i skole. Børn og unge, der er tilfredse med deres krop, vurderer, at de er nogen af de dygtigste i skolen.1 52 % af drengene og 37 % af pigerne taler ikke åbent med nogen om, hvordan de har det med deres krop.2 Unge, der identificerer sig selv som homo- eller biseksuelle, har signifikant lavere selvværd end jævnaldrende heteroseksuelle unge.3 Køn handler både om biologi (det biologiske køn), om at føle sig som et køn (kønsidentitet) og om den måde, man udtrykker sit køn på (kønsudtryk). Man har ret til helt selv at vælge sit køn, og hvordan man vil udtrykke sit køn. NOTER 1 Mange unge er utilfredse med deres krop, analysenotat fra Børnerådet, nr. 2, 2014, 1. årgang, 5. februar Tilsvarende konklusioner kan findes i Når det er svært at være ung i DK Unges trivsel og mistrivsel i tal af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (2010), CEFU, Kapitel 8 Krop og ydre. 2 Kys, kærlighed og kønshår 13 årige vil tale om det hele, analysenotat fra Børnerådet, nr. 1, 2014, 1. årgang, 28. januar, Når det er svært at være ung i DK Unges trivsel og mistrivsel i tal af Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (2010), CEFU, kap. 9. Unges seksualitet. Uge Sex - Normer og idealer klasse 4

5 Fælles mål Forløbet om Normer og idealer til klasse tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (efter 9. klassetrin): kompetenceområde kompetencemål færdigheds- og vidensområde færdigheds- og vidensmål Eleven kan analysere køn, krop og seksualitet i samtidigt, historisk og globalt perspektiv. Køn, krop og seksualitet Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv Normer og idealer Seksuelle rettigheder Eleven har viden om kulturelle og sociale normer og idealer for køn, krop og seksualitet. Eleven kan diskutere seksuelle rettigheder i Danmark og globalt. Eleven har viden om rettigheder relateret til krop, køn, seksualitet og familie. Fag og tværfag Forløbet om normer og idealer kan benyttes som et selvstændigt læringsforløb med afsæt i Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Forløbet kan endvidere indgå i et tværfagligt forløb på tværs af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og en række af skolens øvrige fag og emner. I tilknytning til hver øvelse er der angivet vejledende forslag til, hvilke fag og emner det er relevant at lade den enkelte øvelse indgå i. I det afsluttende afsnit Litteratur om krop, køn og seksualitet findes inspiration til litteratur, der kan inddrages som en del af de af danskfaglige arbejde. Uge Sex - Normer og idealer klasse 5

6 2. Øvelser Uge Sex - Normer og idealer klasse 6

7 Det betyder noget, hvad andre synes Fra stol til stol Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan tage stilling til udsagn om idealer for kroppen Eleverne kan samtale om handlemuligheder i forhold til dilemmaer vedrørende normer og idealer for kroppen fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuelle rettigheder Tid og materialer Tid Cirka minutter Materialer Arbejdsark med udsagn til øvelsen Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Dette er særlig vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med denne øvelsestype før. Eleverne skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn fra arbejdsarket højt. Hvis eleverne er uenige i udsagnet, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige. Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra. Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Efter alle udsagn er læst højt, faciliterer underviseren en dialog, hvor eleverne får mulighed for sammen at reflektere over og finde konkrete handlemuligheder i forhold til spørgsmål, problematikker og dilemmaer om kroppen. Underviseren kan tage afsæt i enkelte udsagn og bede eleverne uddybe, hvad de tænker om disse udsagn. Tal også med eleverne om konkrete handlemuligheder i forhold til de dilemmaer og problemstillinger, som elevernes tilkendegivelser rejser. Der kan desuden tages afsæt i følgende spørgsmål: Var der nogle udsagn, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende? Hvorfor tror I, at I var i tvivl her? Hvad fortæller jeres tilkendegivelser om, hvad der påvirker unges opfattelse af, hvad der er en flot krop? Hvad kan man som ung gøre for at blive opmærksom på, hvordan man selv påvirker og påvirkes af normer om kroppen? Hvem kan man tale med omkring spørgsmål, usikkerhed og utilfredshed med kroppen? Tips til underviseren Som opfølgning på øvelsen kan enkelte udsagn konkretiseres ved, at der vises eksempler på, hvordan kroppe præsenteres i medier for unge. Brug eksemplerne til at tale med eleverne om, hvilken betydning billeder som disse har for unges forestillinger om den ideelle krop. På tværs af dansk, historie og samfundsfag kan der arbejdes videre med emnet Kropsidealer, som de kommer til udtryk i billeder og reklamer før og nu. I dette arbejde kan der også inddrages en global vinkel: Hvordan har kropsidealerne ændret sig på tværs af tid i Danmark og i andre dele af verden - og hvorfor? Hvilke forskelle i kropsidealer er der på tværs af kulturer og hvorfor? Undervisningen kan eventuelt organiseres som et projektarbejde. Uge Sex - Normer og idealer klasse 7

8 Arbejdsark Det betyder noget, hvad andre synes Udsagn til øvelsen: I dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr og så videre). Man bestemmer selv over sin krop. Forældre bestemmer over deres børns kroppe. Reklamer bestemmer, hvad der er en flot krop. Mange unge bliver påvirket af, hvad reklamer fortæller om, hvad der er en flot krop. Mange unge bliver påvirket af, hvad andre unge synes er en flot krop. Mange billeder og opslag på de sociale medier handler om udseende. Mange unge bliver påvirket af kommentarer omkring udseende på de sociale medier De fleste vil hellere have at vide, de er en god ven, end at de ser godt ud. De fleste unge er tilfredse med deres kroppe. De fleste voksne er tilfredse med deres kroppe. Det er godt at være tilfreds med sin krop. Mange ville ønske, at noget var anderledes på deres krop. Mange ville ønske, at de var tyndere. Mange ville ønske, at de var tykkere. Mange ville ønske, at de havde større muskler. Mange ville ønske, at de havde mindre muskler. Mange ville ønske, at de var lavere. Mange ville ønske, at de var højere. Mange ville ønske, at deres hud var lysere eller mørkere. Det betyder noget, hvad andre synes om ens krop. Det betyder mere, hvad man selv synes om sin krop, end hvad andre synes om den. Der er stor forskel på, hvor meget unge går op i sit udseende. Mange går på slankekur, fordi de ikke er tilfreds med deres krop. Det er vigtigt at være glad for sin krop. Det kan være svært at være glad for sin krop. Det betyder noget for ens trivsel, at man er glad for sin krop. Uge Sex - Normer og idealer klasse 8

9 Kønsroller før, nu og i fremtiden Gruppearbejde Målgruppe 7.klasse. læringsmål Eleverne kan samtale om, hvordan forventninger til køn og kønsroller kan forandre sig over tid Eleverne kan opstille visioner for, hvordan normer og muligheder for køn kan ændre sig fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, historie, samfundsfag. Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuelle rettigheder Tid og materialer Tid 1½ lektion Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Adgang til computere Beskrivelse Udlever arbejdsarket, der rummer citater fra to ældre personer, Maria og Jens, der fortæller om deres oplevelser med køn og kønsroller, da de var unge. Citaterne er autentiske citater fra interviews med de to personer. Læs citaterne i fællesskab og tal om citaterne. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvad fortæller citaterne om køn og kønsroller, da Maria og Jens var unge? Er der noget, der undrer jer, eller som, I synes, er særligt overraskende? Hvilke forventninger var der til henholdsvis drenge og piger, da Jens og Maria var unge? Hvilken betydning tror I, det havde, hvor i landet man kom fra, og hvilken familie man tilhørte i forhold til de forventninger, der dengang var til køn? Hvilken betydning tror I, det havde, at der dengang var nogen, der turde bryde med normerne for, hvad man kunne som dreng og pige? Inddel eleverne i grupper. Grupperne skal tale om eksempler på normer for køn og kønsroller, som eleverne oplever, de ser ud i dag, og deres visioner for, hvordan køn og mulighederne for køn ser ud om 50 år. Grupperne præsenterer deres citatark for hinanden, og der afrundes i plenum. Der kan tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem forventningerne til kønnene dengang og nu? Hvilke årsager tror I, der er til, at forventningerne til kønnene og muligheder for køn har ændret sig, siden Maria og Jens var unge? Hvad skal der til for, at forventningerne til køn og kønsroller udvikler sig i den retning, som I peger på om 50 år? Hvad kan I selv gøre for, at forventningerne til køn og kønsroller ændrer sig i en retning, så der bliver bedre muligheder for at udleve og udtrykke sit køn på mange måder? Tips til underviseren Øvelsen kan indgå i et tværfagligt samarbejde med historie og dansk, hvor der sættes fokus på køn og kønsrollers historiske udvikling. Der kan arbejdes med normer for køn, som de kommer til udtryk i billeder, avisartikler, reklamer, film og fiktive tekster fra forskellige tider. Som opfølgning på øvelsen kan eleverne finde eksempler på brud med normer for køn og diskutere hvilken betydning det har, at nogen sætter spørgsmålstegn ved de traditionelle opfattelser af køn og kønsroller. På DR Skole findes et tema om køn og kønsroller, der indeholder både videoklip og lydklip, som er særligt relevant til historieundervisningen. Se mere her Uge Sex - Normer og idealer klasse 9

10 Arbejdsark Kønsroller før, nu og i fremtiden At være dreng og pige for mere end 50 år siden. Citater om køn og kønsroller Maria. Født og opvokset i Charlottenlund. Hendes far var jurist og hendes mor var hjemmegående. - Som pige måtte man ikke bære tunge ting, da det kunne skade underlivet. Man skulle være sød, ikke råbe for højt, være pæn i tøjet og ikke være erotisk eller fræk. Engang, da jeg var på stranden med min familie og havde shorts på, bad min far mig om at samle benene. - Som pige måtte man ikke tage initiativ. Det var fyren, der fandt ud af, hvor meget der skulle kysses og røres, og man snakkede overhovedet ikke om sex. Hvis man blev forelsket i en dreng, så var man nødt til at skjule det fuldstændig. Det var derfor umuligt, ja, nærmest utænkeligt at gå over og sige det til ham direkte, ligesom man ikke kunne spørge en dreng til festerne, om han ville danse. - Hvis man var kærester, var fyren den, som var den interessante, og man skulle give ham ret. Jeg kan huske, at jeg som 16-årig havde en lang politisk diskussion med en dreng. Det var uhørt, for piger formodedes ikke at interessere sig for politik. - Engang tog jeg min brors lange bukser på i skole, men blev sendt hjem igen for at skifte. - Jeg kan huske, jeg var i biografen med en fyr, som lagde sin arm omkring mig. Andet skete der ikke, men nogen fortalte det til min far, som formanede mig, at når først en piges rygte var ødelagt, så var det ikke til at gøre godt igen. Selv syntes jeg, at det var spændende at blive mistænkt for noget. - Da jeg var år begyndte jeg at komme sammen med en dreng og kysse. En aften var han med hjemme på mit værelse og gik først klokken Dagen efter sagde min far, at det ønskede han ikke gentog sig, mens min lillebror gerne måtte have sin kæreste med hjem og sove sammen med hende. Opgave Hvilke normer for køn og forventninger til henholdsvis drenge og piger oplever I i dag? Hvilke brud på normer for køn kender I til fra eksempelvis medier og reklamer? Hvordan kunne I tænke jer, at unge om 50 år vil beskrive forventninger til køn og måder at udleve køn på? Skriv eksempler på, hvordan I tror og ønsker, at forventningerne til køn er 50 år frem i tiden? Skriv eksempler på, hvilke nye muligheder for at udtrykke køn på mange forskellige måder, I vil ønske, man kan fortælle om, om 50 år? Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 10

11 Arbejdsark Kønsroller før, nu og i fremtiden Fortsat fra forrige side Jens. Født og opvokset på Frederiksberg i København. Hans far var kontorchef, og hans mor var defektrice* - Som dreng var man i langt højere grad end nu den, der satte tempoet og som forventedes at være den udfarende. Der var også mange regler: Hold døren for kvinder, tag deres frakke, og gå aldrig bag en dame op ad trappen, men gå i stedet først. - Man sagde, at store drenge ikke græder. Hvis man alligevel græd, blev man udråbt til at være en tøsedreng. Omvendt havde man også som dreng et stort frirum til at bevæge sig i. Man kunne få lov til meget mere end pigerne. - Jeg gik til dans i mine teenageår. Det var første pige-kontakt, jeg oplevede. På danseskolen sad pigerne pænt og ventede på, at drengen bød dem op. Hvis en pige havde budt mig op til dans, ville jeg nok i første omgang være blevet forvirret. Men jeg kan ikke erindre, at det nogensinde skete, og jeg er sikker på, at jeg ville have kunnet huske det, hvis det var sket. - Som 17-årig tog jeg ud at sejle i ni måneder og her blev tingene virkelig vendt på hovedet. Det første chok kom, da vi ankom til Bangkok, hvor vi skulle ligge i 10 dage, mens skibet blev lastet. Her oplevede vi, hvordan der flyttede en lokal dame ind i kahytten hos hver af matroserne. De lavede mad og vaskede deres tøj og sov hos dem. For os kammerdrenge var det ny og ukendt verden af vildskab, som vi fandt voldsomt fascinerende. Mens jeg var ude at sejle, fik jeg også min første seksualundervisning. Vi kammerdrenge blev kaldt ned til overstyrmanden, som fortalte os, at vi kunne få udleveret præservativer (kondomer), hvis vi fik brug for det. Han viste os også en sprøjte og sagde, at hvis vi fik Gonoré, så skulle vi bare komme til ham. - Da jeg kom hjem, fortsatte jeg med at være kæreste med hende, som jeg stadig er gift med i dag. Vi sov aldrig hos hinanden kun hvis vi kunne snige os til det. Jeg husker tydeligt engang, hvor jeg ved et uheld faldt i søvn i hendes seng, så da hendes mor kom og vækkede hende om morgenen, måtte jeg gemme mig bag døren. Jeg tror nu udmærket, at hun vidste, at jeg stod der, men hun sagde ikke noget, og det skete aldrig igen. - Min kæreste var meget fremmelig. Da vi begyndte at have sex, fandt hun selv en læge, som gik med til at få lavet et pessar til hende. Hendes mor var ikke med, men syntes, det var godt, når det nu ikke kunne være anderledes. - Vi var nok det, man kalder sexforskrækkede. Sex blev opfattet som en farlig ting, hvor man risikerede at få en sygdom eller blive gravid. Hvis debatten om sex kun er omkranset af farlighed, så er det ikke godt. *En defektrice er ansat på et apotek til at varetage praktiske og tekniske opgaver. I dag kaldes det en farmakonom. Uge Sex - Normer og idealer klasse 11

12 Normer til debat Gruppearbejde Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan samtale om normer og forventninger til krop, køn og seksualitet, der kommer til udtryk i forskellige former for medier Eleverne kan producere billeder, der udfordrer normer for køn og seksualitet fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, samfundsfag Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuelle rettigheder Tid og materialer Tid 2 lektioner Materialer Arbejdsark til øvelsen Computer, internet, printer Kamera Beskrivelse Underviseren forklarer eleverne, at de skal arbejde med normer og brud på normer for køn og seksualitet. Indled med en kort dialog om, hvad eleverne forbinder med begrebet normer for køn og seksualitet, samt hvilke normer for køn og seksualitet man hyppigt møder i det offentlige rum. Udlever arbejdsarket til øvelsen. På arbejdsarket er der eksempler på billeder, der viser brud på normer for køn og seksualitet, og billeder der er blevet brugt til at skabe debat om normer for køn og seksualitet. Parvis får eleverne cirka fem minutter til at tale sammen om, hvad billederne forestiller, og hvordan billederne udfordrer de gældende normer for køn og seksualitet. Herefter samles op i fællesskab. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke normer for køn og seksualitet er der fokus på i de forskellige billeder? Hvilke budskaber vil afsenderne gerne have frem? Hvilke normer for, hvordan man skal være dreng og pige, møder I hyppigst i de billeder, I eksempelvis ser i reklamer, ugeblade, musikvideoer og de sider I oftest besøger på internettet? Hvordan tror I, at unge bliver påvirket af de normer for køn og seksualitet, de oftest møder? Hvilken betydning har det for unges muligheder for at udtrykke deres køn og seksualitet som de vil, hvis de oftest møder en bestemt opfattelse af køn og seksualitet? Hvilke normer for seksualitet møder I hyppigst i de billeder, I eksempelvis ser i reklamer, ugeblade, musikvideoer og de sider I oftest besøger på internettet? Hvilken betydning, tænker I, det har for unges holdninger til køn og seksualitet, at man på de sociale medier og i det offentlige rum kan møde billeder, der bryder med normer og forventninger til for eksempel køn og seksualitet? Hvilke andre eksempler på, hvordan forskellige medier er blevet brugt til at skabe debat om normer for køn og seksualitet, kender I? Herefter skal eleverne selv udarbejde eksempler på billeder, der udfordrer normer for køn og seksualitet. Underviseren inddeler eleverne i grupper og fortæller, at hver gruppe skal udarbejde et eksempel på Tips til underviseren Øvelsen sætter fokus på betydningen af normer og stereotyper og kan tilrettelægges som en del af et tværfagligt forløb med fagene dansk og samfundsfag. Som indledning eller opfølgning til øvelsen, eller i forbindelse med et længere forløb om rettigheder og normer for køn og seksualitet, kan der arbejdes med film om de seksuelle rettigheder, som findes på Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 12

13 Fortsat fra forrige side et billede, der udfordrer normer for køn og seksualitet. Udgangspunktet for billederne er, at alle har ret til at udleve deres køn og seksualitet på lige vilkår og uden diskrimination. Grupperne kan lade sig inspirere af de billeder, der fremgår af arbejdsarket, eller de kan finde på helt nye ideer. Grupperne tager selv stilling til, om deres billeder skal suppleres med en eventuel tekst, der kan understøtte billedets budskab. Når grupperne er færdige med deres billeder, præsenterer de hver især deres arbejde for resten af klassen sammen med en kort præsentation af de overvejelser, der ligger bag valg af billedet og eventuel tekst. Der afrundes med en fælles dialog og refleksion i klassen. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke overvejelser over betydningen af normer for køn og seksualitet gav arbejdet anledning til? Hvad kan man som ung gøre for at være opmærksom på, hvordan normer og forventninger kan være med til at påvirke de valg, man selv træffer, eller den måde man kommunikerer med andre på omkring køn og seksualitet? Hvordan kan man som ung være med til at skabe opmærksomhed omkring betydningen af normer for køn og seksualitet i de fællesskaber, man indgår i (i skolen, familien, lokalmiljøet, samfundet)? Afslutningsvis arrangerer eleverne en udstilling med alle billederne for skolens ældste elever på skolens fællesarealer. Som en del af undervisningsforløbet kan eleverne desuden poste deres billeder på debatfora og sociale medier for på den måde at bruge billederne aktivt i en debat. Uge Sex - Normer og idealer klasse 13

14 Arbejdsark Normer til debat Uge Sex - Normer og idealer klasse 14

15 At være glad for sin krop Billedøvelse Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan gøre rede for normer og idealer for kroppen i et samfundsmæssigt perspektiv Eleverne kan samtale om betydningen af normer og idealer for kroppen som kommer til udtryk i medier fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuelle rettigheder Tid og materialer Tid 1 lektion Materialer Arbejdsarket til øvelsen Beskrivelse Elevernes instrueres i, at de skal arbejde med en øvelse, der handler om kropsidealer og kropsglæde. Arbejdsarket uddeles til eleverne, og underviseren gennemgår opgaven. I grupper skal eleverne tale sammen om, hvad de tror, personerne på arbejdsarket hver især er glade for ved deres krop og notere det på arbejdsarket. Gruppen skal desuden tale om de spørgsmål, der fremgår af arbejdsarket. På skift præsenterer grupperne deres udsagn om, hvad de tror, personerne på arbejdsarkene er glade for ved deres krop. Øvelsen afrundes med en fælles dialog om kropsglæde og kropsidealer. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål og perspektivere til tallene om unge og kroppen, der fremgår af arbejdsarket. Hvordan ligner disse billeder af kroppe, de billeder man oftest ser i medier og reklamer? Hvordan tror I, at idealer for kroppen fra medier og reklamer påvirker ens opfattelse af, hvad der er en flot krop? Hvilken betydning tror I, det ville have for børn og unges kropsidealer, hvis reklamerne viste en større mangfoldighed af kroppe? Hvilke fordele og ulemper ville der være ved at forbyde retoucherede billeder af kroppe i reklamer til unge? Hvilken betydning har det for ens kropsglæde, at man fokuserer på det, man er glad for ved ens krop, fremfor det, man ikke er så glad for? Den fælles dialog kan afsluttes med et individuelt element, hvor eleverne skal lukke øjnene i et minut og tænke på, hvad de hver især er særligt glade for ved deres krop. Underviseren understreger, at det er en individuel øvelse, og at man ikke skal dele sine overvejelser med hinanden. Tips til underviseren Sex & Samfund udviklede i forbindelse med Uge Sex 2010 et hæfte med billeder af nøgne kroppe. Billederne, der indgår i denne øvelse, er hentet fra dette materiale. Billederne er velegnede til brug i undervisningen om kroppens mangfoldighed, da de viser kroppe, som de er uden den sædvanlige billedmanipulation, som normalt findes i reklamer og lignende. Billederne kan frit kopieres og bruges sammen med eleverne. Hæftet Kroppens mangfoldighed med de resterende billeder findes på I materialet Kend din kropspolitik (red. Morten A. Skydsgaard og Line Stald, Steno Museet) findes artikler og undervisningsideer til at arbejde med krop og mangfoldighed. Bogen henvender sig til klassetrin og består af en række artikler om holdninger til krop, sundhed og motion skrevet af forskellige forfattere. På hjemmesiden kan man læse mere om bogen samt finde en vejledning til at arbejde med bogen i undervisningen. Uge Sex - Normer og idealer klasse 15

16 Arbejdsark At være glad for sin krop Opgave Hvad tror I, de seks personer hver især er glade for ved deres krop? Bliv enige om én ting, hver person er særlig glad for, og noter det ud for billedet af den pågældende krop på arbejdsarket. Tal herefter om følgende spørgsmål: Hvordan ligner disse billeder de billeder af kroppe, man møder i reklamer, medier og modemagasiner? Hvad gør størst indtryk på jer, når I ser på tallene om unge og kroppen? Hvordan tror I, at modebladenes billeder påvirker unges kropsidealer? Unge og kroppen: Unge i alderen 15 til 24 år Cirka 85 % synes, at udseendet har betydning. Cirka 40 % træner i fitnesscenter. Cirka 67 % er tilfredse eller meget tilfredse med deres kroppe. 10 % er utilfredse eller meget utilfredse med deres kroppe. 50 % tænker sjældent eller aldrig på deres vægt. 33 % tænker ofte eller altid på deres vægt. 33 % har prøvet at være på slankekur. 25 % har følt skyld over at spise. Flere unge kvinder end mænd er utilfredse med kroppen. Kilde: "Når det er svært at være ung i Danmark", Center for Ungdomsforskning, 2010 Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 16

17 Arbejdsark At være glad for sin krop Fortsat fra forrige side Uge Sex - Normer og idealer klasse 17

18 Blik på normer Film Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne har viden om unges ret til ikke at blive diskrimineret på grund af ens køn Eleverne kan samtale om, hvad normer kan betyde for unges trivsel og handlemuligheder fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, samfundsfag Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuelle rettigheder Tid og materialer Tid 1 lektion Materialer Filmklippet Ehm: Jeg er hverken dreng eller pige på Kræver UNI Login Mindre stykker papir, tegnestifter og stor opslagstavle/post-it og en tom væg Arbejdsark til øvelsen Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at klassen i grupper skal arbejde med et filmklip, hvor et ungt menneske fortæller om at være hverken dreng eller pige. Klassen inddeles i grupper, og hver gruppe får udleveret arbejdsark til øvelsen samt to mindre stykker papir. Grupperne ser klippet fra Tværs om Ehm, der hverken er dreng eller pige, på under Krop, normer og trivsel og arbejder med de tilhørende spørgsmål, der fremgår af arbejdsarket. De små stykker papir, som grupperne har fået udleveret, bruges til, at grupperne skriver de vigtigste budskaber om normer for køn og retten til at udleve sit køn uden diskrimination. Der skal derfor være en stor, tom opslagstavle i klassen til budskaberne eller en væg til post-its. Tavlen/væggen kan eventuelt inddeles i to dele til henholdsvis budskaber om normer for køn og retten til at udleve sit køn uden diskrimination. Som afslutning på arbejdet samles eleve ne til en fælles opsamling. Hver gruppe præsenterer, hvilke pointer fra klippet de har valgt som de vigtigste budskaber omkring normer for køn og retten til at udleve sit køn uden diskrimination. Underviseren faciliterer en fælles dialog om filmklippet og elevernes pointer. Der kan tages afsæt i følgende spørgsmål: Hvad fortæller Ehm om sine oplevelser med at bryde med normen om, at der kun findes to køn? Hvad fortæller Ehm om, hvordan ens krop bestemmer, hvordan man bliver behandlet? Hvilke andre eksempler på, at normer kan have betydning for, hvordan man bliver mødt, kan I nævne? Hvad kan man gøre for at bryde eller ændre normer (giv eventuelt eksempler på normer, der har ændret sig over tid eksempelvis normer for kropsidealer, normer for seksualitet, normer for kønsroller og så videre og tal om, hvad der har været med til at ændre disse normer)? Hvad kan man gøre, hvis man oplever, at man selv eller andre bliver diskrimineret på grund af sit køn og den måde, man udlever sit køn på? Hvad kan man som ung gøre for at udvide normerne for køn i de fællesskaber, man er en del af eksempelvis skolen, lokalmiljøet og samfundet generelt? Tips til underviseren Vær opmærksom på, at det kan være sårbart at arbejde med øvelsen, hvis der i klassen er elever, der adskiller sig fra de normer om køn, der er i klassen/samfundet. Overvej, hvordan du som underviser vil forholde dig, hvis disse elever selv eller andre elever i klassen inddrager dem som eksempel. Hold fast i at det er vigtigt at bruge respektfulde ord om køn og seksualitet, der bryder med normer. Understreg også øvelsens centrale pointe om, hvad normer betyder, frem for at have fokus på unge, der bryder med normerne. Normer påvirker og begrænser alle, og mange elever oplever eller frygter de konsekvenser, der kan være ved ikke at passe ind i klassens/samfundets normer. Undersøgelser viser eksempelvis, at normer for krop, køn og seksualitet er en væsentlig faktor i forhold til in- eller eksklusion i sociale fællesskaber. Dialog om normer og normers betydning kan skabe øget bevidsthed og kritisk sans i forhold til normer og normers betydning og kan på den måde være med til at skabe et mere inkluderende rum for alle. Uge Sex - Normer og idealer klasse 18

19 Arbejdsark Blik på normer? Opgave 1: Spørgsmål til filmklippet med Ehm Tal sammen om følgende spørgsmål: Hvad fortæller Ehm om at skabe plads i samfundet til, at man kan være noget andet end dreng eller pige? Hvorfor er det vigtigt for Ehm, at andre kan forstå, hvordan hen har det med køn? Hvilken betydning har normen om, at der kun findes to køn, haft for Ehms trivsel? Hvorfor er det vigtigt, at omgivelserne accepterer den, man er? Hvilke problemstillinger omkring unges ret til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn fortæller klippet om? Hvilke andre normer kan have betydning for den måde, man bliver mødt på af andre? En pointe om normer er, at de er overalt, men de kan være svære at få øje på, fordi de enten er usynlige eller selvfølgelige for dem, der bevidst eller ubevidst tilpasser sig normerne. Hvilke idéer har I til, hvordan man kan skærpe sit blik, så man får øje på normer, der enten ekskluderer eller diskriminerer? Om normer Normer kan være (uskrevne) regler for, hvordan man skal opføre sig i bestemte sammenhænge. Normer kan komme til udtryk som (usagte) forventninger til, hvad man gør og siger i forskellige fællesskaber (familien, skolen, fritidsklubben, lokalmiljøet, samfundet). Derfor kan normer være med til at bestemme, hvad man gør og ikke gør. Normer kan ændres og laves om. Normer er overalt, men de er svære at få øje på, fordi de er selvfølgelige /usynlige. Det er ofte flertallet, der bestemmer, hvad normen er. Normer kan være ekskluderende og diskriminerende. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 19

20 Arbejdsark Blik på normer Fortsat fra forrige side? Opgave 2: Budskaber fra filmklippet med Ehm Bliv enige om, hvilke af klippets budskaber om normer for køn og retten til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn, I synes, der er de allervigtigste. Skriv de to budskaber på hvert sit stykke papir og hæng dem op i klassen. Forbered en begrundelse for hvorfor I synes, at netop disse to budskaber er de vigtigste. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 20

21 Arbejdsark Blik på normer Fortsat fra forrige side Dine rettigheder Retten til ikke at blive diskrimineret på grund af sit køn er én af de seksuelle rettigheder. De seksuelle rettigheder er rettigheder, som alle unge har ret til at få opfyldt. Du kan læse mere om de seksuelle rettigheder i Sexikon på Hvis du oplever, at du selv eller andre får krænket de seksuelle rettigheder, er det vigtigt, at du taler med en voksen, du har tillid til. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have rådgivning i forhold til krop, køn og seksualitet, kan du kontakte Privatsnak.dk eller Sexlinien for Unge. Se mere på og Uge Sex - Normer og idealer klasse 21

22 Absolute Exotic Videokunst Målgruppe klasse. læringsmål Eleverne kan vurdere betydningen af stereotype opfattelser af seksualitet og etnicitet Eleverne kan give eksempler på, hvad man som ung kan gøre for at udfordre stereotyper og fastlåste billeder af køn, etnicitet og seksualitet fag/emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds- og vidensområder Normer og idealer, seksuelle rettigheder Tid og materialer Tid 1-2 lektioner Materialer Arbejdsarket til øvelsen Adgang til videoværket Absolute exotic på Beskrivelse Underviseren introducerer eleverne til øvelsen ved at fortælle eleverne, at de skal arbejde med et kunstværk, der hedder Absolute exotic. Værket er en video med musik og sang, som er produceret i Kunstneren, der har produceret musikvideoen, hedder Lilibeth Cuenca Rasmussen, og hun optræder selv i videoen. På arbejdsarket findes et stillbillede af videoværket Absolute exotic af Lilibeth Cuenca Rasmussen sammen med et link til kunstnerens hjemmeside, hvor man kan se videoværket i sin helhed. Hvis man som underviser vil læse mere om kunstneren og værket, findes der en kort tekst i forlængelse af øvelsesbeskrivelsen og arbejdsarket. Videoværket Absolute exotic vises for eleverne, hvorefter underviseren spørger til elevernes førstehåndsindtryk af filmen. Underviseren skriver pointer fra elevernes svar på tavlen. Herefter genser eleverne videoen og skriver stikord om, hvad de ser og hører undervejs. Efter at have set videoen, går eleverne sammen i grupper à 3-4 elever og taler sammen om følgende spørgsmål: Hvad handler sangen om? Hvordan vil I beskrive den kvindelige figur i værket? Hvorfor tror I, hun ser ud og optræder, som hun gør? Hvorfor hedder værket Absolute exotic? Hvad tror I, figuren vil fortælle med følgende verselinjer i omkvædet: Reduceret til et eksotisk ikon er der egentlig nogen, der vil min person? Hvordan bruger kunstneren ironi og sarkasme til at skabe debat omkring stereotype opfattelser af køn, etnicitet og seksualitet? Hvad synes I om videoværket? Eleverne samles i plenum og præsenterer, hvad de har fundet frem til i gruppearbejdet. I en opsamlende dialog kan underviseren tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvad handler videoværket Absolute exotic om? Hvorfor tror I, kunstneren har valgt at producere sit værk som en musikvideo? Hvilke forskelle og ligheder er der Tips til underviseren Som opfølgning på øvelsen kan eleverne selv producere forskellige former for værker, der udfordrer stereotype billeder af køn, seksualitet og etnicitet. Find inspiration i øvelsen Normer til debat. I et tværfagligt forløb på tværs af seksualundervisning, dansk og samfundsfag kan eleverne arbejde med at omskrive budskabet i videoværket til en sagprosatekst for eksempel en artikel eller et læserbrev. Arbejdet kan danne afsæt for en undersøgelse og en diskussion af, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige genrer, hvis man som ung gerne vil påvirke en samfundsmæssig eller politisk debat. I forløbet kan inddrages eksempler på handlinger, der har været med til at påvirke den politiske og samfundsmæssige debat i Danmark i forhold til køn og seksualitet. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 22

23 Fortsat fra forrige side mellem denne musikvideo og andre musikvideoer, I kender? Hvordan bruger kunstneren ironi og sarkasme i sit værk? Hvorfor tror I, kunstneren vælger at vise og synge om stereotype billeder af forskellige former for etnicitet? Hvilken betydning kan stereotype og fastlåste billeder af for eksempel køn, etnicitet og seksualitet have for de individer og grupper, der er omfattet af stereotyperne? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge kunst til at udfordre og skabe debat om stereotype billeder af køn, etnicitet og seksualitet? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge faktiske tekster som artikler, læsebreve og tv-debatter til at udfordre og skabe debat om stereotype billeder af køn, etnicitet og seksualitet? Hvordan tænker I, man som ung kan være med til at udfordre stereotype billeder af eksempelvis køn, etnicitet og seksualitet med henblik på at skabe øget mangfoldighed og plads til at være forskellige? Afslutningsvis spørger underviseren, om arbejdet med videoen har ændret ved deres førstehåndsindtryk af kunstværket og i så fald hvorfor. Brug stikordene på tavlen til at sammenligne elevernes vurderinger af værket med deres førstehåndsindtryk. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 23

24 Fortsat fra forrige side Om værket Af Nana Bernhardt. Undervisnings- og udviklingsansvarlig i Skoletjenesten på Statens Museum for Kunst Lilibeth Cuenca Rasmussen. Dansk (f. 1970) Absolute exotic, 2005, video med lyd. 4,20 min. En stor vægtegning med klare, stærke farver, der med en enkel og barnlig streg skildrer palmer, skildpadder, aber og en brændende varm sol danner baggrundskulisse for den dansk-filippinske kunstner Lilibeth Cuenca Rasmussens leg med musikvideoen. Med værket udfordrer hun køn, etnicitet, stereotyper og rapmusikkens virkemidler. Hun optræder selv i bastskørt og kitschede plasticblomsterkranse som indbegrebet af den stereotype forestilling om den eksotiske kvinde, mens to blege mænd langt fra musikvideoernes muskuløse machomænd forgæves forsøger at finde rytmen. Kunstneren rapper på sin hjemmelærte måde om, hvordan det er at være den eksotiske anden i et hvidt Danmark, om hvordan etnicitet er underlagt diverse hierarkier, så det nu er in at være neger/yt med asiatpiger/det er faktisk temmelig mærkeligt/troede jeg gik og var noget særligt. På den ene side er figuren træt af at være et eksotisk ikon, på den anden side er hun selv med til at opretholde etniske stereotyper, når hun synger om den sorte heks, at hun aldrig har kysset en perker, og ikke vil have noget med grønlændere at gøre. Lilibeth Cuenca Rasmussen/billedkunst.dk Foto: SMKFoto Tekstens råhed kan umiddelbart opleves som en kontrast til det farverige og naive visuelle univers og hjemmevideoæstetikken. Bag ironien gemmer der sig også en stor fortælling med rødder langt tilbage i historien. Om repræsentation af den eksotiske anden, om karikaturer og stereotyper. Cuenca Rasmussen bruger ofte sig selv i sine video og performanceværker. Hun har i flere værker været optaget af kønskonstruktioner, hybride etniciteter og religiøse ritualer. På kunstnerens hjemmeside kan man afspille videoværket og finde andre eksempler på hendes kunst. Se Uge Sex - Normer og idealer klasse 24

25 Arbejdsark Absolute exotic Lilibeth Cuenca Rasmussen/billedkunst.dk Foto: SMKFoto Lilibeth Cuenca Rasmussen. Dansk (f.1970) Absolute Exotic, 2005, video med lyd. 4,20 min. Stillbillede af videoværket Absolute exotic. Videoværket kan afspilles fra kunstnerens hjemmeside, Uge Sex - Normer og idealer klasse 25

26 3. Litteratur Uge Sex - Normer og idealer klasse 26

27 Om litteraturforslagene Som inspiration til et tværfagligt samarbejde mellem dansk- og sundheds- og seksualundervisningen præsenteres her en række litteraturforslag, der kan anvendes i et forløb om normer og idealer for køn, krop og seksualitet. Teksterne er udvalgt på baggrund af overvejelser om relevans i forhold til såvel danskfaglige mål som mål for sundheds- og seksualundervisningen, deres egnethed for målgruppen af elever og teksternes litterære kvaliteter. Udvælgelsen er foretaget af Sanne Paustian Billesbølle, cand.pæd. med speciale inden for børnelitteratur. I teksterne møder eleverne personer, problemstillinger og dilemmaer, som kan danne udgangspunkt for dialog og refleksion om normer for krop, køn og seksualitet og derved motivere, inspirere og udfordre eleverne i forhold til eget liv. Tanken med teksterne er således, at de kan inspirere til en tværfaglig undervisning, hvor det danskfaglige litteraturarbejde knytter an til dialog om og refleksion over de sundheds- og seksualundervisningsfaglige problemstillinger og temaer, der rejses i teksterne. Litteratur om krop, køn og seksualitet til klasse Nej, jeg bliver aldrig undertøjsmodel Lone Hørslev Fra Lige mig Gyldendal 2007 Digt om kroppens splittelse mellem samfundsmæssige kropsidealer og de ydre værdier kontra kroppens egentlige væsen, lyster, funktioner og drifter. Digtet kan gennem den litterære analyse af for eksempel billedsproget åbne op for en diskussion omkring kroppens betydning og funktion i forhold til både kultur og natur, samfund og biologi. Sår Naja Marie Aidt Fra Bavian Gyldendal 2006 I novellens fortælleforhold suspenderes kønnet, så der sås tvivl om fortællerens køn. Dette litterære virkemiddel kan i undervisningen danne et udgangspunkt for refleksion over kønnets betydning i en tekst og læserens indbyggede forventninger til køn. Naja Marie Aidt bruger samme greb i flere af samlingens noveller, som kan supplere arbejdet. Koner og kællinger/herrer og homies Simon Skov Fougt Alinea 2010 Et undervisningsmateriale og en antologi med tekster, der inspirerer til arbejdet med et historisk perspektiv på kønsidentitet og kønsopfattelse. Antologien indeholder både nyere tekster og tekster af kanoniserede forfattere samt forskellige teksttyper som for eksempel moderne rap, folkeviser og noveller. Teksterne er blandt andet af forfattere som Helle Helle, Karen Blixen og Steen Steensen Blicher, og de kan bruges til at illustrere forskellige tiders kvinde- og mandesyn udtrykt gennem litteraturen. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 27

28 Fortsat fra forrige side Hun ser godt ud Vita Andersen Fra Tryghedsnarkomaner Gyldendal 1977 I dette digt fra 1970 erne præsenteres et kvindesyn gennem kvindens samfundsprægede blik på sig selv. Digtet rummer muligheder for at arbejde med et mere historisk perspektiv på kvinders position og kvindesyn, men trækker samtidig dybe og genkendelige spor til nutiden og bevarer dermed sin aktualitet. Kan suppleres af andre tekster fra samme forfatter, for eksempel fra novellesamlingen Hold kæft og vær smuk. Padder og Krybdyr Kristina Nya Glaffey Gyldendal 2012 Uddrag s En præsentation af tankerækker og følelser i forbindelse med beslutningen om at ville have et donorbarn som lesbisk. Med humor og selvironi reflekteres der over dette udgangspunkt for familiedannelsen i mødet med samfundets normer og fordomme. Den virkelighedsnære fortælling danner et velegnet og intelligent udgangspunkt for en diskussion om insemination og livet som donorbarn og regnbuebarn samt en drøftelse af de normative forestillinger om køn, seksualitet og familie, man kan forvente at møde i samfundet. Plastic Mette Thomsen Lindhardt og Ringhoff 1995 Uddrag s Romanen tematiserer emner som kropsidealer, selviscenesættelse og livet set fra overfladen. I romanuddraget, som er romanens første kapitel, introduceres Mona, hvis verden er præget af drømmen om det perfekte liv kontra den mindre perfekte virkeligheds kendsgerninger. Særligt romanens tema er interessant for det danskfaglige arbejde med kroppen og samfundsforankrede kropsidealer. Hvordan kommer de til udtryk i værket og i samfundet? Og hvilken betydning har de for vores selvforståelse? Min fucking familie Ina Bruhn Høst 2009 Uddrag s Christoffer konfronteres med sin familie, da de alle samles til mormorens fødselsdag. Familien er præget af opløsning, overflade og sammenbrud, samtidig med, at de har svært ved at acceptere Christoffer som transperson. I det valgte uddrag præsenteres Christoffer og familien samt deres komplekse relationer. Romanuddraget kan danne afsæt for refleksion omkring rummelighed i familier samt betydningen af ikke at føle sig som en del af familien. Romanen kan i sin helhed også bruges som frilæsning. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 28

29 Fortsat fra forrige side Buresøfortællinger Digt s Dy Plambeck Gyldendal 2005 I digtet uden titel møder vi en jeg-fortæller, der udtrykker forvirring over sit køn og sin seksualitet. Digtet kan åbne op for samtale omkring følelser og forvirring i barndom og pubertet i forhold til seksualitet. Digtets fokus på transseksualitet og eksistensen af flere end to forskellige køn kan desuden åbne op for refleksion omkring køn og seksualitet mere generelt. Franz Pander Herman Bang Fra Excentriske noveller Gyldendal 1914 Novellen om Franz Pander af Herman Bang (med i Litteraturkanon) foregår i slutningen af 1800-tallet og beskriver homoseksualitetens udfordringer i en tid, hvor den afvigende karakter gøres til et forstyrrende element for den samfundsmæssige optræden. Novellen kan inddrages i undervisningen fra et litteraturhistorisk perspektiv med udgangspunkt i homoseksualitet som tema. Jesper Wung-sung Tretten tynde teenagere noveller Jesper Wung-sung Tretten tynde teenagere Catwalk Jesper Wung-Sung Fra Tretten tynde teenagere Dansklærerforeningens Forlag 2011 I denne novelle går hovedpersonerne hele vejen i forhold til at opnå den ideelle krop og den opmærksomhed, der følger med. Novellen anvender humor, fantastisk realisme, ironi og overtydelighed som virkemidler for at understrege kropsfikseringens absurditet. Ved at arbejde analytisk med novellens fremstillingsformer og virkemidler kan det tematiske arbejde med emner som kropsidealer og kropsidentitet understøttes. Syndfloden over Norderney Novelleuddrag: Calypsos historie s Fra Syv Fantastiske Fortællinger Gyldendal 1961 Et novelleuddrag fra Karen Blixen (med i litteraturkanon) hvor historien om den unge Frøken Calypso fortælles. Frøken Calypso vokser op i et homoseksuelt miljø og har svært ved at finde sine feminine sider. Med et litteraturhistorisk tilsnit kan denne fortælling skabe afsæt for et tematisk arbejde med kønsidentitet og seksualitet. Dette kan for eksempel gøres i et historisk perspektiv eller almenmenneskeligt på tværs af tid. Fortællingens tema lægger endvidere op til en diskussion omkring arv og miljø i forhold til seksualitet. Fortsættes næste side Uge Sex - Normer og idealer klasse 29

30 Fortsat fra forrige side Proforma Sanne Søndergaard Gyldendal 2011 Ungdomsroman om kærlighed og udfordringerne ved at springe ud som homo. Vennerne Lukas og Siv udgiver sig for at være kærester, men i virkeligheden dækker de over deres egentlige seksualitet. Romanen giver et nutidigt bud på, hvordan det er at være ung og homoseksuel, og kan på den baggrund bidrage til en diskussion af homoseksualitetens aktuelle position. Romanen kan anvendes som både fælles- og frilæsning eller i uddrag. Når mænd elsker mænd, og kvinder elsker kvinder Udvalgt af Peter Legård Nielsen Forum 2003 Antologi med fortællinger om homoseksualitet gennem 160 år skrevet af danske forfattere som for eksempel Suzanne Brøgger, Christian Kampmann, Johannes V. Jensen og Kirsten Thorup. Novellerne og romanuddragene skildrer forskellige tiders holdninger til bøsser og lesbiske. Ved at foretage nedslag i fortællingerne kan de benyttes i undervisningen til at skabe et historisk og kronologisk overblik over homoseksualiteten, som den gennem tiden er blevet repræsenteret i litteraturen. Drengen med stjernekaster Thomas Lagermann Lundme Carlsen 2004 En kærlighedshistorie fortalt af hovedpersonen Morten, der langsomt erkender sin seksualitet, da han forelsker sig i den ældre Thies. Ungdomsromanen tematiserer, hvor forvirrende det kan være at finde sin seksualitet. Selv om romanen omhandler et homoseksuelt forhold, kan den bruges i undervisningen til refleksion over, hvordan man egentlig lærer sin seksualitet og sine følelser at kende. Den kan eventuelt sammenlignes med den noget ældre ungdomsroman Min ven Thomas af Kirsten Holst (Gyldendal 1987), der ligeledes tematiserer heteroseksualitet, homoseksualitet og venskab. Uge Sex - Normer og idealer klasse 30