Basal Sygepleje: Hverdagsrehabilitering til ældre i hjemmesygeplejen i forbindelse med personlig hygiejne!

Transkript

1 September 2015 September 2017 ReBUS: Forskningsprojekt: Basal Sygepleje: Hverdagsrehabilitering til ældre i hjemmesygeplejen i forbindelse med personlig hygiejne! Et samarbejde mellem Frederiksberg Kommunes Hjemmesygepleje, Diakonissestiftelsens sundhedsfaglige uddannelser og Seniorforsker, Ph.D. Britta Hørdam. Projektgruppe: Jette Honore, Rikke Volmer Brandsen, Marianne Lassen, Hanne Krogager, Britta Hørdam. Styregruppe: Diakonissestiftelsen: Rektor Kim Petersen Hjemmesygeplejen og den kommunale hjemmehjælp Frederiksberg: Chef Heidi Næsted Stuhaug. Seniorforsker, Ph.D, Cand. Cur, sygeplejerske: Britta Hørdam. 1

2 Indhold: 1. Introduktion.s 3 2. Litteratursøgning.s 4 3. Formål.s.4 4. Design og metode s 4 5. Tidsplan...s 5 6. Resultater.s 5 7. Anbefalinger s 5 8. Referencer s 7 9. Bilag - 1. Samtykke - 2. Baseline - 3.Vurdering af bad (borgerne) - 4. Vurdering af bad (sygeplejerskerne) - 5. Kompetencer studerende - 6. Kompetencer sygeplejerskerne - 7. Studieplan (studerendes opgaver i studiet) 2

3 ReBUS (Rehabilitering Bath User Satisfaction) Rehabiliterende indsats til at understøtte ældres personlige hygiejne i hverdagen! -Vand og sæbe versus badeservietter? Introduktion: I hjemmeplejen visteres de ældre borgere til behovs-relateret pleje eksempelvis til hjælp til hel eller delvis personlig hygiejne. Den traditionelle hjælp til at blive badet har bestået i brug af vand og sæbe. Der er nu også mulighed for at anvende badeservietter, der i en engangspakning indeholder det antal badeservietter, der er behov for til helkropsvask. De kan bruges direkte fra pakningen efter opvarmning i mikroovn. Badeservietter er under kategorien ny teknologi, hvilket betyder et nyt produkt og en ny mulighed, der er nemmere at anvende, klar til brug og økonomisk i samme kategori som det traditionelle bad med vand, sæbe og håndklæder (Nøddeskou et al. 2014, 2015). I hjemmeplejen er de ælde visiteret til de ydelser, som de modtager, velvidende at de også er forpligtet til at deltage i nye tiltag om hverdagsrehabilitering, der ville kunne forbedre deres egenomsorg helt eller delvis (Ældresagen 2016). Grundlæggende sygepleje er funderet i Hendersons 14 beskrevne basale behov, hvor at holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden indgår (Henderson:I:Lyngaa et al 2007). Orems teori om egenomsorg indeholder en teori om sygeplejesystemer der omfatter begreberne sygeplejekapacitet, hjælpemetoder og sygeplejesystemer, der samlet set medvirker til at understøtte sygeplejen til mennesker med identificerede behov for helt kompenserende, delvist kompenserende eller et støttende sygeplejesystem til at vedligeholde eller genvinde maksimal egenomsorgsevne. Orems teori og model tolkes i dette studie som et redskab til forbedret hverdagsrehabilitering, som også kan medvirke til forbedret selvvurderet helbreds og livskvalitet i hverdagen for de ældre (Orem). Ældre i hjemmeplejen i Danmark har ofte nedsatte funktioner i deres bevægelighed og hjertefunktion med risiko for multiple kroniske lidelser, hvilket samlet set kan reducere deres egenomsorgs-aktiviteter og selvvurderede helbredsstatus. Derfor vil dette studie undersøge de ældres vurdering af og tilfredshed med brug af badeservietter sammenlignet med det traditionelle bad med vand og sæbe. Rammen for studiet er grundlæggende sygepleje til ældre med basale behov som hjælp til personlig hygiejne (Henderson) understøttet af hverdagsrehabiliterende aktiviteter (Ældresagen) til forbedring af de ældres egenomsorgsniveau (Orem). Formålet er at undersøge, hvordan de ældre, der afprøver begge badetyper på skift i en periode på 3 uger, selv vurderer kvaliteten af traditionelt bad versus brug af badeservietter som en del af deres hverdagsrehabiliterende aktiviteter. Hverdagsrehabilitering: Ordet hverdagsrehabilitering kan oversættes til et træningsforløb, der enten foregår i dit eget hjem, på et plejecenter eller et andet sted valgt af kommunen. En træning, som sætter dig i stand til at gøre noget af det, du har kunnet tidligere, men som du af en eller anden grund er blevet for svag til. Med udgangspunkt i dig og det, du synes du har brug for af hjælp, træner du sammen med en 3

4 hjemmehjælper, en fysioterapeut, en ergoterapeut eller sygeplejersker. Træningen kan bestå af fysiske øvelser eller praktiske opgaver. Det kan også være kontakt til et aktivitetscenter, hvor du kan være sammen med andre mennesker, hvis du føler dig ensom. Målet er, at du skal blive så selvhjulpen som muligt, men du har stadig ret til hjemmehjælp til de opgaver, du ikke er i stand til at klare selv (Ældresagen 2016). Litteratur: Badeservietter blev udviklet og introduceret i 1994 af en amerikansk sygeplejerske (Skewes 1994), da hun på baggrund af et observationsstudie med 30 patienter kunne publicere, at badeservietter er mere skånsomme for huden end bad med vand og sæbe. Selvom de nye badeservietter blev kendt verden over, var der ikke forskning i basal klinisk sygepleje, der kunne dokumentere, om der var evidensbaserede resultater sammenlignet med brug af vand og sæbe i forhold til patientens og sygeplejerskernes vurdering af kvaliteten af den personlige hygiejne, hudens tørhed, patientens velvære og økonomi (Skewes 1994, Carruth et al 1995, Collins et al 2003). Badeservietterne blev taget i brug på sygehuse verden over uden klare forudgående kliniske forskningsprojekter. I Gerontological Nursing publiceres et klinisk kontrolleret studie (Sheppard et al. 2000), der har undersøgt hudens tørhed ved de to badetyper samt patient og sygeplejersketilfredshed med badeservietter. Badeservietter her en evidensbaseret effekt positiv effekt på ældre mht at forebygge og behandle tør hud, både patienter og personale anbefalede badeservietter frem for vand og sæbe. En undersøgelse fra 2004 (Larsson et al. 2004) viste, at der var evidens for at bruge badeservietter til patienter i intensive afdelinger, da smitterisici nedsættes ved brug af engangsprodukter. Dette fund understøttes af flere undersøgelser (Skewes 1994, Larsson 2014, Lineweaver et al. 2009). Et klinisk kontrolleret studie fra USA (Larsson 2004) viser significans for at anvende badeservietter til både patienter i intensive og geriatriske afdelinger, hvor de ikke selv er i stand til at varetage deres personlige hygiejne. Et litteraturstudie fra UK (Collins et.al 2003) anbefaler, at badeservietter tages i brug i både hjemmepleje og sygehus, idet det vurderes, at det skåner huden og afbryder smitteveje. Et studie fra USA (Johnson 2009) viser, at badeservietter skåner patienter for smittespredning. I det eneste danske studie (Nøddeskou 2010) baseret på udenlandske resultater, anbefales det, at brug af badeservietter implementeres pga tidsforbrug, økonomi, patienttilfredshed og færre hudproblemer (Nøddeskou 2010). Formål: - Undersøge de ældres vurdering af hjælp til personlig hygiejne ved henholdsvis brug af vand og sæbe versus badeservietter! Der måles på: - De ældres tilfredshed, - hudens beskaffenhed, - tidsforbrug, - selvvurderet velvære med brug af vand og sæbe - selvvurderet velvære med brug af badeservietter - Sygeplejepersonalets og borgernes vurdering af personlig hygiejne med vand og sæbe versus badeservietter - Sygeplejeanbefaling/borgeranbefaling af de to badetyper. 4

5 Design: Inklusion: De ældre, der i april måned 2016 er visiteret til at få hjælp til personlig hygiejne i et distrikt i hjemmesygeplejen. inviteres til at deltage i projektet efter skriftlig informeret samtykke. Eksklusion: De ældre, der ikke ønsker at deltage, ikke forstår dansk eller er kognitivt svækkede (dvs ikke forstår deltagelsen/det skriftlige informerede samtykke). Metode: De ældre udfylder basisoplysninger inden projektstart som alder, køn, boligforhold, badefaciliteter samt demografiske data og selvvurderet helbredsstatus.. Disse data opgøres kvantitativt. Ved hjælp til personlig hygiejne til de ældre noteres både de ældres oplevelse og vurdering af de to badetyper ved hvert forløb. Data opgøres kvantitativt (Lund 2004, Nielsen 2008) og kvalitativt og med afsæt i teori og model om faser i interview om tematisering, analyse og verifikation (Kvale et al. 2015). Data analyseres efterfølgende inden for den rammen for studiet om grundlæggende sygeplejes basale behov (Henderson) samt hverdagsrehabilitering (Ældresagen) og understøttende sygeplejesystemer til optimering af egenomsorg (Orem). Intervention: De inkluderede ældre deltager i et cross-over forløb, hvor de er deres egen kontrolgruppe, og hvor de på skift anvender vand og sæbe til personlig hygiejne i to dage efterfulgt af to dage med badeservietter. Denne proces gentages i 3 fortløbende uger. Det samme plejepersonale gennemfører planmæssigt hjælp til begge badetyper hos de samme ældre i de 3 uger, hvor studiet gennemføres. Sygeplejepersonalet er sygeplejestuderende i praktik forud for deres afsluttende eksamen samt sosu-assisten elever i praktik. De studerende og eleverne superviseres af undervisere, kliniske vejledere samt forsker (projektgruppen). Skema til vurdering af badetyper udfyldes ved hver intervention med data fra både de ældre og sygeplejepersonalet, hvilket er 4 gange i hver uge= i alt 12 målinger pr borger i de 3 uger studiet gennemføres. Der forventes at minimum 15 ældre kan deltage, hvilket estimeres til kunne bidrage med i alt 180 målinger vurderet af de ældre borger og 180 målinger gennemført af sygeplejepersonalet. Etik: Projektet anmeldes til datatilsynet. De ældre deltager efter skriftlig informeret samtykke, hvor de er orienteret om, at det er frivilligt at deltage, og de når som helst kan trække sig ud af projektet uden konsekvenser for den hjælp, de er visiteret til. Data anonymiseres og opgøres både kvantitativt og kvalitativt efterfølgende. Hver skema er nummereret med en kode, der opbevares efter gældende regler. Resultater, Tidsplan, Anbefalinger: September marts 2016: Tilrettelæggelse af studiet med de deltagende parter, som Diakonissestiftelsen, Frederiksberg hjemmesygepleje og projektleder, seniorforsker Britta Hørdam. Styregruppen aftaler en presseplan vedrørende information/pressemeddelelse til Frederiksberg Kommunes sundhedsafdeling og politikere samt til faglige og politiske interesseorganisationer (Ældresagen, Dansk Sygeplejeråd, FOA). Februar 2016: Styregruppen godkender projektbeskrivelse og protokol samt studieplan for de deltagende studerende. Marts 2016: Projektgruppen gennemgår projektbeskrivelse, protokol og studieplan og tilpasser eventuelle kommentarer og anbefalinger fra styregruppen. April 2016: Studiet gennemføres. 5

6 Maj-Juli 2016: Data bearbejdes både kvantitativt og kvalitativt og forelægges styregruppen. August December 2016: Projektrapport udarbejdes. Der udarbejdes artikler til både dansk tidsskrift (Uddannelsesnyt) samt til internationalt sygeplejefagligt tidsskrift (Scandinavian Journal of Caring Science). Der udarbejdes abstracts til ICN konference i juni 2017 samt til relevante konferencer regionalt og nationalt i Danmark. August 2017: Status på resultater af studiet i forhold til de ældres vurdering og udbytte samt sygeplejerskernes anbefalinger, de studerendes interesse, udbytte og videre studieforløb i relation til deres bachelorprojekter. Projekt- og styregruppens vurderinger af indsats, udbytte og perspektiver i forlængelse projektresultater. Resultater af studieforløbet kan efterfølgende implementeres i både teori og praksis samt eksemplarisk i studiet til sygeplejerske og sosu-uddannelsen. 6

7 Referencer: Canavagh SJ. Orems model i praksis. 1udg. 1 oplag Munksgaard Carruth AK, Ricks D, Pullen P. Bag baths: an alternative to the bed bath. Nurs Manage 1995; 26: 75. Collins F, Hampton S. Product focus. The cost effective use of BagBath: a new concept in patient hygiene. Br J Nurs 2003; 12: 984. Greaves A. We ll just freshen you up, dear.. a bed bath can often leave the patient dirtier. Nurs Times 1985; 81: 3. Henderson V. Sygeplejens grundlæggende principper, 7th edn. 2012, Dansk Sygeplejer#ad; Nyt Nordisk Forlag, Kbh. Hørdam B, Overgard D, Pedersen PU. Klinisk Sygeplejeforskning Gads forlag. Kvale S. Et al. InterView. Hans Reitzels Forlag. København Larson EL, Ciliberti T, Chantler C, Abraham J, Lazaro EM, Venturanza M, Pancholi P. Comparison of traditional and disposable bed baths in critically ill patients. Am J Crit Care 2004; 13: Lentz J. Daily baths: torment or comfort at end of life? J Hosp Palliat Nurs 2003; 5: Kbh. Lund H, Røgind H. Statistik i ord, 1. oplag. 2004, Munksgaard Danmark, Lyngaa J. Et al. Sygeplejeleksikon, 1. Udgave, 1 oplag Munksgaard Danmark. Nielsen T, Kreiner S. SPSS (Statistical Package for the Social Sciences), 3rd edn. 2008, Jurist og Økonomforbundet, Copenhagen. Nøddeskou L. Traditionelt versus engangssengebad et klinisk kontrolleret studie. Masterafhandling I klinisk sygepleje. Afdeling for Sygeplejevidenskab. Institut for Folkesundhed, Århus Universitet, Nøddeskou L. et al. Evidensbaseret sygepleje et ledelsesansvar. I: nr (pp 35-41). Nøddeskou L et al. Elderly patients and nurses assessement of traditional bath compared to prepacked single units randomized clinical trial. I: Scand J Caring SCI: 2015; 29 ( ) 7

8 Sheppard CM, Brenner PS. The effects of bathing and skin care practices on skin quality and satisfaction with an innovative product. J Geron- tol Nurs 2000; 26: 36. Skewes SM. No more bed baths!... bag bath... a technique that lessens the risk of skin impairment. RN 1994; 57: