Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 49

Transkript

1 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 49 Udtalelsen, De bedste år, er foran dig er en permanent sandhed. Vi kan alle forvente et kontinuerligt forbedret liv, hvis vi gør, hvad der bliver foreslået. Som de siger på møderne: Det bliver bedre. Vi kan med rette forvente et lykkeligt ædrueligt liv. Nogle spørger måske, hvor lang tid du behøver at være ædru, for ikke at være nykommer længere? Det er svært at fastsætte et bestemt tidspunkt. Hvad vi derimod kan slå fast er, at når du begynder at gå til et møde, for at give snarere end for at modtage, uanset hvornår I din ædruelighed dét sker, bliver forvandlingen fra nykommer til oldtimer en lykkelig én. 0 Hold fast ved den tanke, at ved Guds hånd er den mørke fortid det største, du ejer nøglen til livet og lykken for andre. Med den kan du afværge død og elendighed for dem {133} Når vi tilbyder dette til andre, sikrer vi liv og glæde til os selv og vender ryggen til død og elendighed. Vi får, hvad vi giver væk.

2 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 48 alkoholikeren er nødt til at være lykkelig, hvis han vil undgå druk. Det beskriver alkoholikeren, som er ædru, men ulykkelig, nederst på side 155: Snart vil han prøve det gamle spil om igen, for han er ikke tilfreds med sin ædruelighed. Mange lidende alkoholikere føler sig ensomme og isolerede, når de kommer til AA. De kræver fællesskab. De gode nyheder i bogen ANONYME ALKOHOLIKERE er, at den fortæller på side 166, at når man søger Gud, så vil Han vise, hvordan du skaber det fællesskab, du higer efter. Vi får, ligeledes på side 166, fortalt, at vores fortsatte druk delvist er et forgæves forsøg på at lindre vores ensomhed, og at fællesskabet ANONYME ALKOHOLIKERE er en erstatning [for alkohol] og betydelig mere end det. Erstatningen er lindringen af ensomheden, og nu kommer denne lindring fra en kontakt med en Højere Magt. Store Bog refererer til dette som Det Åndelige Fællesskab. Det tilbyder den dybe fred vi ønsker, og ved at stræbe efter dét, gennem at tage trinene, sikrer vi vores ædruelighed. Hvis vi er nedtrykte, kræver vi fællesskab. Hvad kan vi gøre ved det? Hvis vi ikke har lavet trinene, så er svaret: Få en sponsor og lav dem. Hvis du har lavet det et stykke tid, men er holdt op, så kan du altid starte igen. Laver jeg de daglige forslag? Gør jeg noget som ikke er i overensstemmelse med de åndelige principper, som jeg burde stoppe? Laver jeg den daglige selvransagelse på karakterdefekterne? Beder jeg mine 11. Trins bønner og meditationer? Hvis jeg gør dette, så godt som jeg kan, er der stadig et vitalt element som mangler. Det er service. Det er igennem at hjælpe en anden alkoholiker, vi forvandler alt dette til lyksalighed. Det er den lykkelige brugbarhed, der blev beskrevet tidligere. Det bliver slået fast, at troen på en Gud ikke i sig selv afstedkommer en spirituel opvågnen, der er tilstrækkelig til at holde os ædru og lykkelige. Der står på side 106: For at være bæredygtig, må troen følges af selvopofrelse og uselvisk positiv handling.. Vi får at vide på side 16, at møderne eksisterer for at nykommeren tilbydes fællesskab: Vi mødes regelmæssigt, så nykommere kan finde det fællesskab, de søger. Så er det måske derfor, vi simpelthen går til møder, så vi kan erfare fællesskabet, som tilbydes? Men ifølge denne sætning, er det alene nykommeren, der oplever fællesskab, ved at gå til møderne. Når vi ophører med at være nykommere (som du selv opfatter det), er det ikke nok bare at komme til møderne for at få det fællesskab vi kræver. Nogle, som efter at have at have gået til møder i en periode og erfarer, at det ikke er nok, prøver måske at gå til flere møder for at få deres behov dækket. Dette vil dog heller ikke hjælpe, med mindre det er led i en øget indsats for at hjælpe andre, når vi er der. Svaret er at ændre sin indstilling til en anden end den af nykommerens. I stedet for at få fællesskabet foræret af møderne, skulle vi hellere prøve på at være med til at give et fællesskab til nykommeren. Det er sådan, vi skaber det fællesskab, vi higer efter. Service er kærlighed i handling. Ved at tilbyde kærlighed til den lidende alkoholiker, erfarer vi til gengæld Guds kærlighed. Nogle tror, vi skaber et fællesskab, ved at få venner i AA. Det er dog kun en del af svaret. Fantastiske venskaber er dannet i ANONYME ALKOHOLIKERE, og det er dejligt at møde venner til møderne. Men dette alene kan ikke tilfredsstille vores higen. På side 162 får vi at vide, at møderne eksisterer, for at alle interesserede i et spirituelt liv kan komme. Men fokus for denne aktivitet er gjort helt klart: Bortset fra fællesskab [og her betyder det et fællesskab af mennesker] og samvær var hovedformålet at sørge for tid og sted, hvor nye mennesker kunne komme med deres problemer. Så vi må gå til møder, for at være med til at skabe et sted, hvor nye mennesker kan komme med deres problemer, så de kan få hjælp gennem møderne. Så får vi udbyttet. Det er princippet, som bliver hørt på mange møder, når der bliver læst de sidste afsnit i kapitlet HVAD DU HAR I UDSIGT: Giv villigt af, hvad du får, og slut dig sammen med os. Vi skal være med dig i Det Åndelige Fællesskab

3 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 47 resultat blive glade, lykkelige og frie. Derfor er det kun i et forhold, og det er i forholdet til Gud, at vi kan føle os fuldkomne. Vi kan ikke være sikre på, hvornår, eller om, vi finder en ægtefælle/partner for livet. Måske ønsker Gud end ikke, at vi skal gifte os 3. Hvis vi har været igennem trinene og har været single et stykke tid, bør vi ikke konkludere fra dette faktum alene, at det er en indikator på, at der er noget galt med os. Vi behøver ikke, på dette grundlag alene, at gå til psykolog for at finde ud af, hvad der er galt med os. Som sædvanlig er svaret, at arbejde med at fuldbyrde Guds plan for os. For hvis Han ønsker, at vi skal blive gift, så vil skæbnen hurtigere blive virkeliggjort, hvis vi træder vejen mod en lykkelig fremtid. Det kan vi være sikker på. På samme tid, kan det hjælpe os til at føle os tilfredse med det, vi har nu, snarere end utilfredse med det, vi ikke har: Arbejde med nykommerne dæmper den presserende trang {s85}. Det betyder ikke, at vi skal afstå fra gode råd og erfaring på dette felt. Andres erfaringer er lige så gode, på dette område, som i andre af livets forhold. Det betyder heller ikke at vi sværger til cølibat. Det er muligt at være lykkelig, selvom vi på samme tid ønsker at blive gift, og hvis muligheden kommer så slår vi til. Så vi prøver at stræbe efter at matche vores adfærd med vores ideal. Og vi kan øge vores kapacitet til kærlighed, ved at praktisere kærlighed. For en alkoholiker, er en af de reneste former for kærlighed at give uden at ønske noget tilbage vi kan praktisere; service i AA. Og vi stræber efter at maksimere vores brugbarhed for andre, ved at tro på Gud og rydde op i eget hus. DEN ÅNDELIGE OPVÅGNEN OG DET ÅNDELIGE FÆLLESSKAB: Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågnen Vi er blevet fortalt, at dette gør AA unik ingen spirituelt tradition eller program, vi kender til, foruden trinene i ANONYME ALKOHOLIKERE, garanterer en spirituel opvågnen, som resultat af at foretage sig visse handlinger. Denne information, om andre spirituelle traditioner, er muligvis ukorrekt; men vi ved, at det er et sandt løfte til dem, der følger AA programmet. Når du hører dette, reagerer du måske som os: Hvad er det, der er så godt ved en åndelig opvågnen? Og hvad er en åndelig opvågnen i øvrigt? Jeg kom her for at blive ædru. I appendiks II, på side 290, i Store Bog står der: bevidstheden om en Magt større end os selv er essensen af den åndelige erfaring.. Bill fik en kick-start, med hans berømte pludselige gudsbevidsthed. Men for mange af os, udvikles denne erfaring gradvist. Den begynder i Andet Trin og når sit fuldstændige udtryk efter Niende Trin. Hvordan ved vi at vi har fået en spirituel opvågnen? I Store Bog står på side 289, at resultat af en spirituel opvågnen er ikke, at vi lige pludselig bliver spirituelle, men at vi undergår en ændring af personlighed, som er nødvendig for at genvinde helbredet efter alkoholisme. Hvad for et liv kan vi forvente vi får som resultat af en spirituel opvågnen? Svaret, som bliver givet på side 138 er, at en spirituel erfaring giver os et fornuftigt og lykkeligt liv i brugbarhed. Vi har allerede beskæftiget os med, at det, at komme i kontakt til en Magt større end os selv, er nødvendigt for at stoppe alkoholikerens vanvid det, at han tager den første drink. Men sætningen afslører også den store gave af lyksalighed, som følge af disse trin elendighed er virkelig op til dig. De bedste år i dit liv, ligger foran dig. Det er løftet i Den Store Bog. Den eneste betingelse er, at vi lever programmet hver dag. I Kapitlet A Vision for You (Dansk: Hvad du har i udsigt) beskrives den lykke, som programmet tilbyder. Men det understreges også, at 3 Fortolk det ikke som et forslag om at lysten til parforhold, ægteskab eller familie er dårligt. De er vidunderlige ting, når de er en del af Guds plan med os. Men at blive gift før det er Guds plan for os, kan være katastrofalt.

4 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 46 vi spørge andre til råds, snarere end at føle skam og søge folk, der fortæller os at det er okay at være ulykkelig. Det er meget ofte, at andre kan se, hvad vi ikke kan se selv. Vi undersøger, om vi gør alt det programmet foreslår. Programmet kan brydes ned til Tillid til Gud {s83}, Ryd op {s83, s110} og Hjælp Andre {s102}. Vi kan stille os selv følgende spørgsmål: Udtrykker det jeg laver en tillid til Gud? Beder jeg eksempelvis mine 11. Trins bønner? Og meditation? Lever jeg efter de spirituelle principper eller handler jeg uærligt, forkert eller selvisk? Ryddede jeg grundigt op (selvransagelse)? Var mit 4. Trin grundigt? Laver jeg dagligt skriftligt 10. Trin nu? Vi kommer i problemer, hvis der var noget vi udelod i Trin 4. Det samme gør vi, hvis vi tøver med 9. Trin, som vi, alt andet lige, kunne gøre færdige nu. Nogle retfærdiggør udsættelse af 9. Trin med, at de endnu ikke er blevet villige. Hvis dette i virkeligheden er en overlagt forsinkelses-taktik, kan resultatet blive dyb ulykkelighed. Hjælper jeg andre? Laver jeg service? Arbejder jeg jævnligt med nykommere? HVORNÅR MØDER JEG DEN ENESTE ENE? Mange kommer til fællesskabet uden en partner. For mange af os var dette anledning til den største beklagelse, da vi først var blevet ædru. Vi lever i et samfund, som lægger stort pres på individet om at leve i et fast forhold 2. Som konsekvens, kommer mange til den forkerte tro, at vi ikke kan føle os som fuldkomne individer, medmindre vi er gift (eller i et fast forhold). I lighed hermed betragter mange parforhold (eller økonomisk rigdom), som et tegn på ædruelighed når vi har fået en vis ædruelighed, bliver det sagt, har vi muligheden for at have et forhold. Den måde at slutte på, er baseret på en forkert antagelse: At ethvert fornuftigt, menneske skulle være i et forhold. Men selvom vi er fornuftige, og vi føler vi kan have et forhold, er det måske ikke Guds vilje for os. Der er mange mennesker, der bliver i (eller starter) dårlige forhold, alene fordi de ikke tør vente og se, hvad Han har i tankerne for os, eller fordi vi uheldigvis har mødt en, der valgt os på baggrund af deres egen frygt eller selvcentrerethed. Når forhold, uanset deres karakter, romantisk eller ej, er baseret på en gensidig frygt for at være alene, snarere end gensidig kærlighed, er det ikke Guds plan med os. Frygten kan være stærk, og båndene skabt af denne frygt er ofte også meget stærke, men båndende er bundet til noget, der er dårligt. Da vi startede med at komme i fællesskabet, var mange af os i et forhold, og når vi går gennem trinene, forstår vi hen ad vejen, at vi er i et forhold, der er baseret på frygt eller selvcentrerethed. I disse tilfælde, er det rigtigst at respektere fortidens løfter, og anstrenge sig for at ændre forholdets karakter, så det bliver til et forhold bygget på kærlighed. Når vi gør dette, kan ægteskaber, der før så umulige ud, ændre sig til at blive gode og kærlighedsfyldte. Men når vi er single, bør vi ikke bevidst starte et forhold, baseret på frygt eller selvcentrerethed. Kærlighed må være motivationen. De fleste singler accepterer hurtigt, at det er en god idé at vente med at involvere sig med andre, indtil de har været igennem trinene og lever på et andet grundlag. Men det kan dog føre til en vis utålmodighed, så snart trinene er taget. Lykke kommer kun ved at gøre Guds vilje med os. Vi er sikre på, at Gud ønsker, vi skal være glade, lykkelige og frie. Betingelsen for dette resultat er, at vi laver programmet alkoholikere kan være sikre på at det er Guds ønske, at vi skal være ædru og viderebringe budskabet om helbredelse og som 2 Dette bliver muligvis betragtet som endnu mere vigtigt end en anden indikator på menneskeligt værd i vores samfund nemlig rigdom.

5 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 45 behage dem. Vi prøver på at få dem til at behage os. Det kan ikke ende anderledes end at vi bliver ulykkelige, fordi vi ikke kan manipulere omverdenen til vores egen fulde tilfredsstillelse. Det er ligesom instruktøren, beskrevet i Den Store Bog i forbindelse med Tredje Trin, der er overbevist om det gode i hans handlinger, men bliver frustreret, da tingene ikke går præcist, som han havde planlagt. Det er et spørgsmål om ærlighed. Løsningen er ikke at holde op med at hjælpe andre, men at sigte efter at gøre det, som virkelig hjælper dem. Af side 102 i Store Bog fremgår, at hjælpsomhed er vores eneste mål. Det er bare sådan, at det nogle gange er til størst hjælp, at vi lader andre være i fred, så de selv kan finde deres vej. Indtil nu har vi beskæftiget os med, hvorledes man beslutter, hvad der er det rigtige at gøre. Som alkoholiker er vores primære motiv for at gøre det rigtige, at holde os ædru. Mange, som er mere erfarne i at leve et spirituelt liv, siger, at vi med tiden kommer til at elske at leve på den måde. Til den tid vil vi ønske at gøre det rigtige, fordi vi kan gøre Guds vilje, når vi er ædru. Løfterne bliver netop virkeliggjort, når der er denne naturlige samklang imellem vores vilje og Guds vilje. Og som bogen siger; det vil ske for os, nogle gange hurtigt, nogle gange langsomt. 3. NÅR VI HAR FÅET EN SPIRITUEL OPVÅGNEN: ELENDIGHED ER VIRKELIG EN MULIGHED Elendighed er virkelig en mulighed. Hvorfor siger vi dette? For det første, fordi det er vores erfaring. Men også fordi Den Store Bog lover os det. Vi er forvisset om, at vi ikke bare er heldige. Vi får fortalt, at den spirituelle opvågnen, vi får som resultat af disse trin, består i et fornuftigt, glædeligt, og brugbart liv. På side 140 står der: Vi er sikre på, at Gud ønsker, at vi skal være glade, lykkelige og frie.. Vi får fortalt, at ingen har været så langt nede, eller miskrediteret, at de udgør en undtagelse herfra. Vi bliver på intet tidspunkt fortalt om begivenheder, der kan hænde os, som får os til at blive ulykkelige. Der er ingen situationer eller omstændigheder, det være fattigdom, mangel på partner, afvisning fra dem vi elsker, sygdom, lidelse eller død blandt vore nære, som kan forhindre os i at leve et glædeligt og lykkeligt liv. Det er helt op til os og vore handlinger. Forudsat at vi ejer evnen til at være ærlige, er dette en gave, som står os frit for at bruge uanset vores situation. Der er heller ikke nogen indikationer af, at vi, efter en indledende flodbølge af lykke, kommer ned på jorden og opdager at livet ikke er så lykkeligt, som vi troede det var. Stik modsat! For at understrege dette, fortæller Store Bog os, at vi er som mennesker, der har overlevet en katastrofe, men i vores tilfælde holder glæden over at være blevet frelst aldrig op. Enten tager Store Bog fejl eller også gør den ikke. JEG LAVER PROGRAMMET MEN JEG HAR DET STADIG DÅRLIGT. Hvis du laver programmet, og stadig har det skidt, har vi gode nyheder til dig. Der er stor sandsynlighed for, at du tager fejl du laver simpelthen ikke programmet. Løsningen er at finde ud af, hvad du gør, som du ikke skal gøre, eller hvad du skal gøre, som du ikke gør. Nogle gange kan vi falde i den grøft, at vi tror, at programmet er en slags eksamen som skal bestås; og følgende deraf, at glæde er noget, vi viser som tegn på, at vi har bestået eksamen. I disse situationer er det nemt at blive nedslået, når vi ser på andre, som er lykkelige, og vi føler nærmest skam over vores ulykke. Men, hvis vi ser på programmet, som en gave, der gør os i stand til at have et lykkeligt liv, skulle vi ikke være skamfulde, når vi føler ulykke. Det er mere nyttigt at vide, at vi kan gøre noget ved vores ulykke, og når vi ved, hvad det er, gøre, hvad vi behøver at gøre for at få et lykkeligt liv forudsat, selvfølgelig, at vi ønsker at være lykkelige. Hvis vi ikke er i stand til at se, hvad vi kan gøre anderledes kan

6 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 44 Ofte er vores motiver for at foretage os noget en blanding af det ædle og det slette. Et eks. kunne være en musiker, der organiserer en velgørenhedskoncert. Vi kender ikke hans tankegang, men den kunne måske have været således: I overvejelserne om at samle penge ind til fx hungersnød i Afrika, forestiller vi os, at en del af ham gerne ville hjælpe de sultende mennesker. En anden del af ham, ville gerne arrangere koncerten da den store omtale kunne give skub i hans egen døende karriere. I sidste ende besluttede han, at uanset om hans fremherskende motiver var gode eller dårlige, så ville resultatet af koncerten redde menneskeliv, og derfor gik han videre med projektet. Da han havde taget denne beslutning, prøvede han samtidig at nedtone den selvcentrerede del af ham og derfor, selvom han var en fremtrædende person i organiseringen, optrådte han faktisk ikke selv. Resultatet af hans beslutning blev at mange menneskeliv blev reddet. Når vi siger, at vi skal vejledes af fornuft og ikke af følelser, så er det ikke det samme som, at vi skal afstå fra gøre det, vi har lyst til men kun, at vi skal overveje, om det bryder med de spirituelle principper. Tvært imod kan vi gøre, hvad vi har lyst til og samtidig være forvisset om at de rette ting vil ske for os (selvom vores handlinger er fjollede og ikke vejledte), forudsat at vores handlinger ikke bryder med de spirituelle principper. I virkeligheden, da Gud ønsker at vi skal være glade lykkelige og frie, bør vi sigte efter at gøre det vi har lyst til med det føromtalte på sinde. Som en hellig mand sagde for lang tid siden: Elsk Gud, og gør hvad du har lyst til. Hvis vi følger dette, vil vi aldrig være plaget af ubeslutsomhed eller være bange for resultatet. Gud vil aldrig svigte os. Nogle gange retfærdiggør folk i AA deres absurde elle irrationelle handlinger med en sætning fra side 37 Snusfornuft ville således blive snus-u- fornuft. Som svar til dette ville vi blot sige, at det er forkert at sidestille snusfornuft med ræsonnement. Snusfornuft (eng: common reason ) betyder i den sammenhæng Bill her bruger det; som jeg plejede at tænke. Det, der forandredes for Bill, og som forandres for os, når vi begynder at leve efter principperne i programmet, er grundlaget for vores beslutninger. Førhen var grundlaget selvcentrerethed. Alt hvad vi gjorde, var fuldkommen logisk, udfra at vi satte os selv først. Nu prøver vi at erstatte det gamle fundament af selvcentrerethed, med et, hvor vi søger at udføre en Højere Magt vilje, og med konstant tanke på og omsorg for andre kærlighed. Som Bill siger det i de sætninger, der leder til ovenstående citat på side 37: Jeg måtte ændre min tankegang ved hjælp af denne nye indvendige Guds-bevidsthed.. Derfor kræver denne proces med at ændre vores tankegang, som Bill skriver det, nu en øget brug af ræsonnæring. Hver gang vi tager en beslutning, spørger vi os selv: Er det i overensstemmelse med principperne i programmet? Gør jeg noget godt for andre, eller vil jeg kun gøre det godt for mig selv? 1. Der er desuden ingen grund til at blive bekymret for, hvorvidt vores mentale evner slår til, og vi er i stand til at ræsonnere tilstrækkelig godt. Det bliver slået fast, at Gud vil hjælpe os. Store Bog beretter, i forbindelse med Trin 11, på side 99, Under disse omstændigheder kan vi med sikkerhed gøre brug af vores mentale evner, for når alt kommer til alt, skænkede Gud os en hjerne for at bruge den. For os opstår problemerne, når vi ikke prøver at tænke tingene igennem, men i stedet alene sætter lid til, hvordan vi føler. Nogle gange hører vi frasen people pleasing på møderne, som om der er noget galt med det. Stik modsat er det en godt at behage ( please ) andre, ligeså vel som det er godt at være brugbar. Besværlighederne opstår, når vores primære motiv er at få dem til at kunne lide os, eller påvirke dem til at gøre noget til vores fordel. Det er manipulation (og det bliver alligevel sjældent opfattet som hjælp af modtageren). Vi prøver i virkeligheden ikke på at 1 Læs afsnittet om etik, og hvordan man gør det rigtige i Trin 12.

7 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 43 den Store Bog foreslår: Det må ikke være selvisk eller ubetænksom adfærd. De spirituelle principper eksisterer, blandt andet for at vise os, hvordan vi kan være fuldt ud hensynsfulde overfor andre, så vi undgår at såre dem. Vores adfærd må være i overensstemmelse med de spirituelle principper, ellers vil vi skade andre. Den Store Bog fortæller os, hvilke principper vi skal bruge, når der på side 106 står: Vi repræsenterer ikke nogen særlig religion eller overbevisning. Vi beskæftiger os blot med nogle almindelige principper, som anvendes i de fleste trosretninger.. Så når vi husker på dette, kan vi fx spørge os selv om: Er min idé om god adfærd, i en given situation, i overensstemmelse med de principper, som findes i de store trosretninger eller religioner? Hvad siger de om det, jeg pønser på at gøre? Når vi først har dannet vores ideal, må vi fortsætte med at søge at leve op til det. Når der opstår muligheder, er det ofte fristende at nedtone vores idealer, indtil idealerne passer til det, vi ønsker at foretage os. Dette vil ikke hjælpe os. Om vi så fejler hver gang: Så længe vi anerkender, hvad der er det rigtigt, og er kede af, at vi ikke levede op til vores ideal, vil vi klare os. Men, Store Bog fremsætter en alvorlig advarsel på side 85: Fortryder vi ikke, og vor adfærd forsat skader andre, er vi sikre på at drikke igen. Vi skræmmer ikke dette er sandheden ud fra vores egne erfaringer. Vi har også fundet andre måder, hvorpå vi kan teste, om vores adfærd er den rigtige. Måske kan de hjælpe dig: Hvis vi står overfor et valg, er det oftere lettere at spørge sig selv: Hvad er ikke Guds vilje? Fx er det ikke Guds vilje, at vi er uærlige, urene, selviske eller ukærlige (Disse såkaldte fire absolutter, blev brugt af mange af de tidlige AA er). Når vi beskæftiger os med hvor vidt, vi skal følge en fornemmelse for en sag eller ej, siger mange, som er erfarne udi spirituelle sager, at hvis vores alarmlamper blinker, eller den indre stemme giver os en stærk følelse af at noget er galt, så er der stor chance for, at vores samvittighed har ret, og vi skal lytte til den (og til syvende og sidst, søg vejledning). Men det modsatte er ikke sandt, altså hvis noget bare føles helt rigtigt : Instinkt og fornemmelse er ikke nok til at kunne beslutte sig. At følge, hvad der bare føles helt rigtigt, er det samme som at sige, jeg gør hvad jeg har lyst til. Det, bare at gøre hvad vi havde lyst til, var det, der for mange af os i sidste ende resulterede i, at vi endte i AA. Vi bør spørge os selv: Er det i overensstemmelse med de spirituelle principper? Er det en god ting at gøre? Gennem denne kontinuerlige undersøgelse af vores motiver og det rigtige henholdsvis der forkerte, i en given handling, bliver vores intuition bedre. Men selv efter dette, bør vi aldrig stole på vores instinkt alene. Hvis en mulighed viser sig, har vi fundet, at det ofte er bedst at søge råd hos vor sponsor, der kan se sagen udefra. Dette er særlig nyttigt i sager, der angår store beslutninger. Nogle gange hører vi, at vi skulle gøre det stik modsatte af, hvad vores hjerne (eller vores defekter) fortalte os. Som vi forstår det, er denne sætning ment sådan, at vi skulle opføre os modsat af hvad selviske eller vredesbetonede impulser tilskynder os til. For os er det ikke altid den bedste måde at gøre det på. Målet må være at gøre det rigtige. Nogle gange kan selviskhed føre os til at gøre det rigtige men af de forkerte grunde. Så pointen er at ignorere vores selviske og selvcentrerede indstilling og gøre det rigtige uanset. Vi forsøger at lade os vejlede af fornuft snarere end følelser. Der er ikke noget, der taler imod, at følelser er uvigtige, men hvis vi kun tager i betragtning, hvad vi føler, kan vi ende i problemer. Vi prøver at gøre det rigtige og lade os vejlede af ædle motiver. Hvis motiverne er ædle og formålet er godt, så skrider vi til handling. Den del af os, som bliver drevet af ædle motiver, det vil sige af kærlighed, vil altid være tilfredsstillet, fordi kærlighed er en handling uden forventning om at få igen. Den del af os, der bliver drevet af selvcentrerethed, vil altid blive skuffet tingene vil aldrig blive helt tilfredsstillende. Vi vil altid have det bedst med os selv, når vi laver 10. Trins selvransagelse på vores slette motiver.

8 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side PRAKTISERE DE SPIRITUELLE PRINCIPPER I ALT, HVAD VI FORTAGER OS (HVORDAN MAN GØR DET RIGTIGE) Det første spørgsmål er, hvilke principper er der tale om? Den første del af svaret er: Principperne i resten af programmet. Så vi laver dagligt 10. Trins selvransagelse, vi beder og mediterer, som 11. Trin foreslår, og vi giver AAs budskab om håb og helbredelse til alkoholikeren, der stadig lider. Den anden del af svaret er, at vi prøver at leve hele vores liv efter de spirituelle principper. Vi hører ofte sætningen i AA Gør det Rigtige så sker det rigtige. Det kan siges på en anden måde: Prøv at praktisere de spirituelle principper i alt hvad du foretager dig, så vil Gud, som du forstår Ham, give dig, hvad du har brug for og holde dig ædru. Ja! Vi taler faktisk om at leve et, moralsk set, godt liv. Mange af os var modvillige til det. Det hjælper dog at huske på, at Store Bog ikke foreslår det gjort gennem nogen religiøs iver. Trin 12 er, som alle de andre Trin, bygget på erfaring (nogle gange bitter erfaring) om, hvad der kræves for at holde sig ædru. Så i stedet for at tænke på de spirituelle principper som begrænsninger på vores adfærd, så er det meget lettere at tænke på dem som retningslinjer for at få et godt og lykkeligt liv. Det står os frit for at benytte os af dem, men vi tror, sammen med forfatteren af Den Store Bog, på at Gud ønsker, at vi skal være glade, lykkelige og frie og vi er blevet vist, gennem disse principper, hvordan man accepterer denne gave. Det kan være svært at tro på, at de spirituelle principper er de bedste vejledninger i alt hvad vi foretager os, specielt når det til tider ser ud som om snart sagt alle reklamer, magasiner, ugeblade, TV programmer og film, bygger på den antagelse, at vi skal sætte os selv først. Den Store Bog beder os om at gøre det modsatte og følge de spirituelle principper, når der står: Forlad dig på Gud, som du forstår Gud. Vi udsætter os for fare, hvis vi ikke vedgår, at vi bør leve efter de spirituelle principper i alle områder af vores liv. Så begynder vi at få det dårligt med os selv over det vi laver. Og, i stedet for at se på vores egen adfærd, som er årsagen fordi det ville betyde, at vi skulle holde op skyder vi uærligt skylden for den voksende indre uro på andre (ting). Det kunne være, i rækkefølge, vores sponsor, hjemmegrupperne, og til sidst, når der ikke andre i AA at anklage, siger vi, at programmet ikke virker, eller at vi har et andet problem end alkoholisme og går til psykiater i stedet. For os vil dette spor, før eller siden, føre til den første drink, medmindre vi igen begynder at gøre det rigtige. Dette fører os til det næste spørgsmål. Hvordan ved jeg, hvad der er det rette at gøre i enhver situation? En metode, der anvendes i den Store Bog, er at forsøge at udvikle et såkaldt ideal for korrekt adfærd. Det vil sige: Vi finder frem til, hvad vi mener vi burde gøre i en given situation, og ser om det er i overensstemmelse med de spirituelle principper. Den Store Bog illustrerer dette med et eksempel, når den beskriver, hvordan vi kan gøre dette i forhold til spørgsmålet om vores seksuelle adfærd: Vi spørger om hjælp fra Gud, og beder Ham om at støbe vores idealer. I forhold til konkrete situationer jævnfør sætningen på side 85, der starter med for at opsummere det seksuelle : Kære Gud, støb mit ideal og hjælp mig med at leve op til det; Kære Gud giv mig vejledning i denne situation (beskriv situationen); Kære Gud giv mig fornuft og styrke til at gøre det rette. Som hjælp til at danne dette ideal, kan vi indledningsvis begynde med at bruge vores samvittighed, men så må vi også gå videre. Vi underkaster vores ideal den ransagelse, som

9 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 41 Den Store Bog fortæller os på side 165: Ingen er for tvivlsom eller sunket for dybt til at være hjerteligt velkommen.. Dette betyder, at trinene skal være til rådighed for enhver alkoholiker, der ønsker at komme sig. Der er kun en kvalifikation, forsætter sætningen: Vi får at vide, at hvilken som helst alkoholiker vil være hjerteligt velkommen hvis han mener det alvorligt med andre ord er der én betingelse vedhæftet til den velkomst! Det kan måske virke som en barsk indstilling, specielt når det siges på side 102 i kapitlet ARBEJDET MED ANDRE: Hjælpsomhed er dit eneste mål. Vi kan konkludere heraf, at vi ikke er så hjælpsomme, som vi kunne være, hvis den person vi arbejder med ikke mener det alvorligt, det vil sige dem, der ikke er villige til at følge forslagene, som står i Store Bog. Der er to grunde til at vi skal følge den fremgangsmåde: Den første er, at det ikke hjælper nogen at bruge din dyrebare tid på dem, før de har den nødvendige villighed til at lave programmet. Det kan måske endda hæmme dem i deres helbredelse, for som der står i Store Bog, på side 102 så spild ikke tid på at overtale ham. Du forspilder måske den næste chance.. En anden grund er, at hvis vi spilder vores tid med de, der ikke er villige, fratager vi andre, som er villige, muligheden for at benytte sig af vores erfaring. Vi kan måske være til nogen hjælp, men vi er gør ikke størst mulig nytte. Som Store Bog siger på side 113 (vores fremhævning): Din nuværende opgave er at være der, hvor du kan være til størst mulig hjælp for andre. Denne pointe bliver understreget mange gange i bogen, specielt i kapitlet ARBEJDET MED ANDRE: For eksempel, står der på side 95: Vi finder det rent tidsspilde at blive ved med at opsøge et menneske, som ikke kan eller vil samarbejde... og videre: At bruge for megen tid på et enkelt tilfælde, er at nægte en anden alkoholiker muligheden for at leve og blive lykkelig.. Så hvordan skal dette komme til udtryk i den måde vi er sponsor på? Hvis nogen ikke er villige til at følge vores forslag, så finder vi det bedst som bogen siger drop ham, indtil han er kommet på andre tanker. Selvfølgelig er der ingen grund til at blive grov eller afvisende. Når alt kommer til alt, så ønsker vi bare at give nogen en chance for at få det, vi har fået. Nogle ønsker det ikke. Man kan ikke bebrejde eller fordømme dem for det alle har frihed til at afvise hjælp; ligesom de har friheden til beslutte sig for, om de ønsker at få det programmet tilbyder men ikke af mig. Alle har friheden til at vælge. Så den bedste fremgangsmåde er at ønske det bedste for personen, og gøre det klart, at hvis de engang ombestemmer sig, så står døren stadig åben for dem. For sponseen kræver det en stor tillid at følge sponsorens råd, måske endda en stor desperation for at få det godt. En metode, til at opbygge den nødvendige tillid imellem sponsoren og sponseen, er at opmuntre sponseen til at læse i Den Store Bog dagligt. Den indeholder de principper, som vi implementerer. Hvis sponseen kan se dette, kan de blive sikre på, at de får den ægte vare, og alt hvad de foretager sig, fører til det liv, vi har lovet dem. AA SERVICE I GRUPPEN, REGIONEN OG DEN GENERELLE SERVICESTRUKTUR: Som nævnt før, skulle vi sigte efter at udføre et formelt servicearbejde. Det kan være i gruppen, fx som kaffebrygger, litteratur-person, mødeleder eller kasserer, så snart vi har den fornødne ædruelighed. Al servicearbejde er møntet på dem, som er kommet til AA. Der er meget godt arbejde at bidrage med, i forsøget på at bringe budskabet videre til dem, som er udenfor AA. Servicestrukturen (regionen, servicekonferencen etc.) er lavet til dette formål. Normalt er et eller to års ædruelighed nok til at blive involveret i disse servicekomiteer. Gruppens regionsrepræsentant er gruppens forbindelse til servicestrukturen, så du kan spørge ham eller hende om at blive involveret.

10 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 40 Så er der spørgsmålet om, hvornår man kan starte med at dele på møderne. Store Bog gør det klart på side 166, at vi ikke kan give noget, vi ikke har. Der står: Men naturligvis kan du ikke give noget, du ikke har. Sørg for at dit forhold til Ham er det rette. Hvis vi accepterer, at formålet med at dele er at bringe AAs budskab videre til alkoholikeren, der stadig lider, i overensstemmelse med Femte og Tolvte Tradition, så er det klart, at vi ikke deler på møder, før vi har noget ædruelighed at tilbyde. Dem af os, der i begyndelsen var generte eller forbeholdne ved at dele, blev lettede over at høre, at vi ikke behøvede at føle os forpligtigede til at dele på dette tidspunkt. Vi fandt, at så snart vi have taget Femte Trin, havde vi tilstrækkelig med erfaring (og også mistet nok selvcentrerethed) til at kunne tilbyde noget til den stadig lidende alkoholiker gennem det vi delte. Selv dem, der indtil dette tidspunkt altid havde været helt tavse på mødet, fandt, at det på ingen måde havde hæmmet deres udvikling i trinarbejdet. SPONSORSKAB: Hovedparten af servicen til den stadig lidende alkoholiker er at guide ham/hende igennem trinene sponsorskab. Det er klart, at vi er nødt til at have erfaring med de trin, vi tager andre igennem. Derudover giver vi også givet nogle forslag videre, vi selv har haft stor gavn af at følge: Vi fik besked på at læse AA Comes of Age, hvis vi kunne. Denne bog indeholder meget af baggrunden for fællesskabets start, og vil give os en fornemmelse af oldtimernes tilgang til bl.a. sponsorskab. Vi fik at vide, at vi skulle være forberedt på at blive afvist af sponsees og ikke tage det personligt. Det er vigtigt for forholdet mellem sponsor og sponsee, at de begge går frivilligt ind i det, og det betyder også, at det kan afbrydes på et hvilket som helst tidspunkt. Uanset hvor uklogt og overraskende vi end finder det, er der folk, som ikke vil have vores hjælp. Den enkelte kan selv vælge, hvem de vil have som sponsor og om de overhovedet vil have en. Nogle beslutter sig måske for, at de ikke kan lide dig, andre, at de ikke klar til at lave trinene, når de finder ud af hvad der kræves (selvom det at lave trinene i virkeligheden er den lette vej). Alle sponsorer bør altså være forberedt på, at de kan blive afvist. Når dét sker, så husker vi blot på, at vi gør det for at holde os selv ædru: Hvis vores hjælp ikke er ønsket ét sted, er der sikkert nogle andre, der ønsker den. Og selvom der ikke direkte er nogen at hjælpe, er der andre typer service. Det sker også, at sponseen ikke kan lide sponsoren, på grund af de forslag, han giver: Bebrejder budbringeren for AAs budskab. Det kan medføre bitterhed, og vi skal være på vagt overfor ikke at lade vores negative følelser styre os eller indlede os på sladder, uanset hvad den anden så end måtte gøre. Selvfølgelig håndteres alt dette gennem programmet, fx ved at lave vores egen selvransagelse og ærligt kigge på vores egen del i hvad der skete. Men det er under alle omstændigheder godt at være forberedt på hvad der kan hænde, før man indlader sig på det. Ved at tage en person igennem trinene, viser sponsoren alkoholikeren, hvordan man kan have tillid til, og være afhængig af, en Højere Magt. Vi viser dem, i lyset af vores egne erfaringer, principperne i programmet. Disse principper kan anvendes i enhver situation i vores liv, og så snart vi har en god fornemmelse af dem, kan vi anvende dem, i områder vi ikke havde erfaring med tidligere. Eksempelvis er ærlighed et spirituelt princip. Vi behøver ikke at have erfaring med at begå bankrøveri, for at finde ud af, at det er uærligt og foreslå andre at stoppe med at plyndre banker, hvis de vil leve et ædru liv. Når dette er sagt, vil der opstå situationer, hvor sponsees spørger om råd i situationer, hvor vi ikke har nogle erfaringer, og vi er ikke sikre på, hvad der er det rigtige. Det er en vigtig grund til, at sponsoren selv har en sponsor. Thi i de tilfælde kan han drage nytte af sin egen sponsors erfaring og gennem sin egen sponsor få adgang til AAs kollektive erfaring som helhed, på vegne af sponseen (med dennes viden og tilladelse).

11 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 39 Vejledningen om at dele kan læses på side 75, hvor der står: Historien om os selv fortæller i store træk, hvordan vi var, hvad der skete os, og hvordan vi er nu. Hvis du har besluttet, at du ønsker have det som os, og er villig til at gøre hvad som helst for at få det, så er du moden til at tage visse trin. Vi har modtaget de største belønninger ved at dele, ved først at prøve på at forstå, hvorfor vi gør det. Den netop nævnte sætning (og hele sætningen er medtaget) viser, at formålet med at fortælle vore historier er at vise de alkoholikere, der stadig lider, i store træk, hvordan vi har det nu, på en måde, der sætter dem i stand til at træffe et valg: Ønsker de at få det sådan som vi har det? Hvis vi fortæller vores historie på en generel måde, er der ingen grund til at afsløre detaljer på et møde, som kun vores sponsor bør høres. Gør vi det, risikerer vi at sætte andre i forlegenhed over at høre upassende detaljer fra vores afslørende selvbekendelse og måske vil vi oven i købet senere fortryde nogle af disse fortalelser. Ved at give et generelt billede af hvordan vi har det og er i dag, og hvordan vi har forandret os, er det sandsynligt, at det er til hjælp, at vi fortæller nogle detaljer, for illustrationens skyld, men kun hvis det giver en sandfærdig beskrivelse af vores generelle situation. Den Store Bog peger på en vigtig detalje, vi bør medtage, når vi bygge det generelle billede op. På side 50 står der: Hver enkelt beskriver i disse beretninger med egne ord og synspunkter, hvordan den pågældende etablerede sit eget fællesskab med Gud.. Med dette på sinde prøver vi også kort at beskrive hvordan vi fik et forhold til Gud, som vi forstår Ham. Nogle personer føler, at den eneste ærlige måde at dele på, er, kun at have fokus på hvad de er utilfredse med netop nu. For os at se giver denne sorterende negative indgang ikke en sandfærdig beskrivelse af vores generelle situation, når vi arbejder med programmet. Hvis sandheden er, at vores liv i store træk er blevet bedre, efter vi startede i AA, så er det uærligt af os at give et andet indtryk. Hvis det er blevet værre, som helt i begyndelsen, så fandt vi det bedst ikke at sige noget og lytte til andres erfaringer, så vi kunne lære at leve et lykkeligere liv. I det hele taget prøver vi på at tilbyde et positiv indtryk af programmet, for at opmuntre nykommeren, og for at vise ham, at det også er muligt for ham at forbedre sin generelle situation. Men det er ikke det samme som at sige, at livet går helt præcist, som vi gerne ville have det til. AA programmet giver ikke garanti for, at livet altid er, som vi vil have det. De fleste af os må, uanset længden af ædruelighed, sande både op og nedture i livets forskellige faser (sygdom, lidelse eller endog død blandt vores nærmeste, afvisning, arbejdsløshed etc.). Og selvom de fleste af os gerne fravalgte sådanne oplevelser, opdager vi, at programmet giver os værktøjerne til at håndtere disse situationer på en ansvarlig måde, og oftest også glædeligt og med værdighed. Vi prøver at følge Store Bogs vejledninger, som de fremgår af side 140: Hvis problemer melder sig, så omsæt det muntert til en mulighed for at demonstrere Hans almagt. Hvis jeg kan gøre det arbejde, der skal til, for at jeg kan betragte en ædru dag som en god dag, så er alle dage gode. Og programmet viser mig hvordan. Vi finder det nyttigt at fortælle i detaljer om hvordan programmet har hjulpet os til at overvinde vores vanskeligheder. På den anden side deler mange om deres problemer på møderne, fordi det er deres indtryk, at de derved får lettere ved at håndtere de følelser, som problemet vækker. Vores oplevelse er, at selv om det giver en midlertidig lindring, så giver det ikke varig fred. Hvis vi går ud fra den antagelse at vi får hvad vi giver, så vil det at dele om problemer på et møde rent faktisk øge elendigheden. For de af os, som endnu ikke føler taknemmelighed, blev det foreslået, at det måske er bedre at være stille og lytte. Som det blev sagt til os: tag vattet ud af ørene og stop det i munden. Derefter skulle vi spørge en oldtimer om hjælp, som, under fire øjne, kunne vise os, hvordan programmet kunne hjælpe. En god tommelfingerregel kunne være: Del taknemmelighed på mødet, og problemer med din sponsor.

12 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og at praktisere disse TOLVTE TRIN principper i alt, hvad vi foretog os. Emnerne er: 1. AA Service. Dele, sponsorskab, service i grupperne, regionen og i AA-service. 2. Praktisere de spirituelle principper i alt, hvad vi foretager os (Hvordan man gør det rigtige). 3. En spirituel opvågnen eller Elendighed er en Mulighed. Jeg tror, jeg laver programmet, men jeg har det stadig dårligt. Hvornår vil jeg møde mit livs kærlighed? Det Åndelige fællesskab. INTRODUKTION Læsning: Hele bogen er inkluderet, men kapitlet ARBEJDET MED ANDRE er godt til det traditionelle 12 trins arbejde. De følgende punkter er tilgangen til service, som vi fandt frem til virkede for os, og fungerer som fundamentet i vores AA liv. Vi fortsatte med at ringe til nykommere. Før Femte Trin kunne vi prøve at dele AAs budskab på møderne nu skal vi dele, når det er muligt (mere om at dele senere).. Vi skal sigte efter altid at lave service. Det kan være i gruppen, på service telefonen, regionen, informationsudvalget, seminarer osv., når vi har nok ædruelighed. Det må altid være et mål at involvere sig. Der er ingen grund til at ringe til vores sponsor dagligt, når vi er kommet gennem trinene. Vi fandt det rimeligt, at ringe minimum én gang om ugen. Vi finder det bedst, for alle medlemmer, at gå til minimum to møder om ugen. I disse hjemmegrupper, kommer vi tidligt og går på café bagefter. Når vi først har været igennem trinene, er det maksimum fire møder om ugen for gifte medlemmer og medlemmer i fast parforhold er det maksimum tre møder (fire møder i starten). Læs AA litteraturen. Husk det ikke er vores sponsorer, der holder os ædru. Det er lydigheden mod principperne i AA, der holder os ædru. Følgende handler om almindeligt opståede situationer og spørgsmål: 1. SERVICE I AA Lige fra begyndelsen i AA bør vi prøve på at udvise en tjenstvillig attitude og en "hvad-kan-jeg-bidrage-med" tilgang i alle livets forhold. Imidlertid er det vigtigt for alkoholikeren, at det inkluderer at bringe AAs budskab om helbredelse videre til den lidende alkoholiker. Dette kan foregå på forskellige måder, direkte eller indirekte og kan rettes mod såvel de alkoholikere, der er i AA-programmet, som dem udenfor, der har et ønske om at holde op med at drikke. Kapitlet ARBEJDET MED ANDRE i STORE BOG er den primære kilde til vejledning på dette punkt. DELE PÅ MØDERNE: At tale ved et AA-møde (hvilket som regel kaldes at dele) enten fra gulvet eller fra en talerstol, er en meget vigtig del af det, at bringe budskabet videre i overensstemmelse med 5. tradition, som lyder: Hver gruppe har kun ét hovedformål, at bringe budskabet videre til alkoholikeren, der stadig lider. Når vi har dette på sinde, er det vores erfaring, at vi opnår de bedste resultater.

13 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 37 giv mig sindsro, til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen. NÅR VI GÅR TIL RO OM AFTENEN Få et overblik over dagen, overvej hvad du kunne have gjort bedre, og hvad der skal skrives i Tiende Trins selvransagelse af vrede. En taknemmelighedsliste kan hjælpe os med at se de velsignelser vi har fået dagen igennem. Hvis vi er tilbøjelige til at fokusere på de ting, vi har gjort godt, er det godt for vores ydmyghed, også at skrive dem på taknemmelighedslisten. Det forsikrer os om, at vi giver Gud æren og ikke tager den selv. Til sidst: Tak Gud på dine knæ for din største velsignelse i dag, ædrueligheden! Det bliver også foreslået, at vi indarbejder vores hengivelse til vores religion, hvis vi har en; vi læser spirituelle bøger. Din sponsor kan måske forslå dig nogle, hvis du er usikker, men vi kan altid starte med AA litteratur. Så længe de ikke er i modsætning til principperne i vores program (igen, hvis du er i tvivl, spørg din sponsor), så kan vi spørge vores præst, overhoved eller rabbiner {jf. s.100} til råds i disse spørgsmål. BESVÆRLIGHEDER I PARFORHOLD LIDERLIGHEDEN Bed ærligt det mest passende: Kære Gud støb idealet for mit sexliv, og hjælp mig til at leve op til det; {s85} giv mig vejledning i denne tvivlsomme situation (beskriv situationen); {s85} giv mig fornuft, og giv mig styrke til at gøre det rette {s85} Og Er det seksuelle et stort problem, kaster vi os endnu mere ind i hjælpen til andre.

14 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 36 Der er to erfaringer, det er værd at lægge mærke til i forhold til de anvisninger listen rummer over, hvad vi skal foretage os i dag. Først, det spirituelle liv leves efter de rigtige principper vi prøver at gøre de rigtige ting. Indholdet af vores liste over hvad vi skal lave i dag, som kommer frem under meditationen, er ofte dagligdags ting, men repræsenterer en holdningsmæssig omvendelse for alkoholikeren, fx betaling af el-regningen, børste tænder, aflevering af video til Blockbusters, gå på arbejde, (og endda, måske, komme til tiden). For de fleste af os udgør disse handlinger en lige så vigtigt adgang til det spirituelle liv, som den meditation, der gav os idéerne til at starte med. For det andet, som den Store Bog siger på side 100: er det ikke sikkert, man bliver inspireret hver gang. Måske betales denne antagelse med alle former for mærkværdige handlinger og idéer.. Vi skal ikke slavisk følge alle de indfald, som kommer i denne periode, som en åbenbaring fra Gud. Nogle gange giver meditationen nogle helt usædvanlige idéer, som at du skal emigrere til Papua New Guinea. Det er måske meget godt, men alligevel ikke helt. Vi har fundet det bedst at betragte produktet af meditationen, som idéer, der kan testes ved hjælp af denne nye indvendige Gudsbevidsthed. {s37}. Vi tester vores tanker ved at spørge os selv, om det er med omtanke for andre eller et udslag af selvcentrerethed. Hvis en stor beslutning skal foretages, er det altid bedst, føler vi, at konsultere vores sponsor først. Nogle gange er svaret overraskende. Hvem ved, måske fortæller han dig, at han har hørt, at der er i disse dage, er store muligheder for personer med netop dine evner i Papua New Guinea. Der er andre punkter at bemærke til denne stille stund med meditation: Så længe vi gør det så godt vi kan, behøver vi ikke at bekymre os om, at vores meditation er fuld af forvirrende tanker. Vi er ikke ude på at forandre vores bevidsthedstilstand, skabe ud af kroppen oplevelser eller lignende, som tegn på kvaliteten af meditationen. Vi finder det bedst at huske på, hvorfor vi i det hele taget er nød til at bede: Vi er magtesløse overfor alkohol, og vi behøver en kontakt til vores Højere Magt, så han kan gribe ind i de stunder, hvor vi ellers ville have drukket. Bøn og meditation er i virkeligheden processen, hvor vi etablerer en kontakt til en Højere Magt, åbner en dør for Ham. Når vi åbner døren, er hængslerne måske rustne, og det betyder, at der kan være en masse larm, men det betyder ikke, at den ikke åbner sig. Så bare fordi vores meditation ser ud som om den er fuld af tilfældige og larmende tanker, betyder det ikke, at den ikke virker. Som med resten af programmet: Så længe vi gør det bedste vi kan, vil Gud gøre resten. Efter den stille stund er det slut med vores morgenbøn og meditation. Det hele tager måske kun 2 min. plus de 10-minutters stille stund. I LØBET AF DAGEN Når vi er oprevede eller i tvivl siger vi: Kære Gud giv mig den rette indskydelse eller den rette handling. Hvis vi skal beslutte, hvilken retning vi skal gå {s100; og i As Bill Sees It, s243}. giv mig inspiration, en intuitiv tanke eller beslutning. Det bliver også forslået, at vi konstant i løbet af dagen, minder os selv om, at vi ikke længere styrer showet. Det er, som da vi tog Tredje Trin, hvor vi sagde: din vilje ske, ikke min. Sindsrobønnen kombinerer alle disse tanker i en bøn, som er passende i alle disse situationer. Den fuldfører også sætningen i Trinet vi bad om at få at vide, hvad der var Hans mening med os, og om styrken til at udføre den. {s76}. Så den letteste måde at bede på, i situationer hvor der er tvivl eller uro, er at gentage sindsrobønnen:

15 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi bad om at få at vide, hvad der TRIN ELLEVE var Hans mening med os, og om styrke til at udføre den. Læsning: side Vi har allerede strukturen til Trin Elleve på plads, hvis vi gør det, der bliver forslået i På daglig basis. Disse forslag indeholder bønnerne, som bringer os i bevidst kontakt med Gud. Daglig vedligeholdelse vil forbedre vores bevidste kontakt med Gud. Just for Today kortet og taknemmelighedslisten er eksempler på meditation. Det tillader os at overveje, hvordan vi kan blive bedre til at gøre det rigtige i vores liv. Og det tillader det os at meditere på de velsignelser, som Gud giver os og takke Ham for dem. Som den anden del af sætningen i trinet ovenover indikerer, beder vi ikke for selviske ønsker {s100} Men vi kan bede for os selv, hvis det er til forbedring af vores brugbarhed for andre. Således kunne jeg forvente at få svar, men det ville blive i langt større målestok. {s37}. Trinet, som beskrevet i Store Bog, giver os bønner, når vi står op, gennem dagen, og når vi går til ro om aftenen. Den følgende oversigt indeholder de beskrevne principper (selvom det ikke er den eneste rutine at bede og meditere på). MORGEN Vi siger: Kære Gud hold mig ædru i dag giv mig villighed, åbenhed, ærlighed og ydmyghed. De fire nødvendige forudsætninger for ædruelighed {s36-37} hvordan kan jeg bedst tjene Dig Din vilje ske {s98} (som påmindelse om at vi har taget Trin 3, og at der bliver taget hånd om os i dag). Læs desuden Just for Today kortet, gennemgå taknemmelighedslisten og tak Gud for Hans velsignelser MORGENMEDITATION ELLER STILLE STUND Bogen beskriver, hvordan vi sætter os selv op til at gøre Guds vilje, når vi planlægger den kommende dag. Vi siger: Kære Gud vis mig i dag, hvad jeg kan gøre for personen, der stadig lider. vis mig vejen til tålmodighed, venlighed, tolerance og kærlighed. vejled min tankegang, og fri mig for selvmedlidenhed, uærlighed, og selviske motiver. For der bliver skrevet, at befriet for selviske impulser, kan vi igennem dagen med sikkerhed gøre brug af vore mentale evner, for når alt kommer til alt, skænkede Gud os en hjerne for at bruge den... {s99}. Nogle af os gør følgende for at følge Store Bog: Vi sidder stille i måske minutter. I denne periode skriver vi, hvad vi skal lave i dag. Der er intet hastværk. Vi sidder blot stille i hele perioden og noterer, hvad der dukker op. Og til sidst siger vi: Kære Gud vis mig gennem hele dagen, hvad jeg nu skal gøre, og giv mig alt der skal til for at tage mig af problemer. Fri mig for selviskhed.

16 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side Vi fortsatte vor selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks. TIENDE TRIN Læsning: siderne Vi fortsatte med at skrive vores selvransagelse (på samme måde som i Fjerde Trin) og forsatte med at gøre det godt igen, når vi skadede nogen (som i Ottende og Niende Trin). Vi begyndte vores daglige Tiende Trins-selvransagelse, da vi lavede vores Fjerde Trin: Vi fastholder denne livsholdning lige så energisk, som vi rensede ud i fortiden. {s97}. Med dette in mente skriver vi vores daglige selvransagelse om aftenen. Endnu bedre, hvis vi kan, laver vi spot check selvransagelse, hvor vi skriver vores vrede ned, når den finder sted, for at forhindre den i at forsætte. For at understrege den pointe, at vi er nødt til at fortsætte med dette, bemærkes det i Bogen: Det sker ikke på en enkelt dag. Det fortsætter livet ud. {s98}. Hvis vi er usikre på, hvorledes vi skal handle Vi taler straks med en anden om det og retter hurtigt op, hvis vi har gjort nogen fortræd {s98}. Dette understreger nødvendigheden af fortsat sponsorskab. Hold øje med én ting: Det sker, at nogle føler, at de nu burde være så spirituelle at de ikke skulle kunne blive vrede. Dette fører til, at man tøver med at anerkende nid og nag, og som konsekvens holder op med at lave det daglige Tiende Trin. For at undgå dette, er det vigtigt at understrege, at vi ikke har noget valg i forhold til om vi bliver vrede eller ej. Det vil ske. Vi kan ikke vælge hvilke tanker, der opstår i vores sind, så vi kan hverken tage skylden eller æren for deres gode eller slette karakter. Men når vi føler vrede kan vi vælge om vi vil beholde den og lide eller lave vores selvransagelse for at blive fri for den. Vi har også et valg i forhold til de handlinger vi tager på baggrund af vores tanker. Nogle siger fx, at de ikke er ansvarlige for den første tanke i deres sind, men de er ansvarlige for den næste og den næste osv. Så det er klart, at vi må fortsætte vores Tiende Trin. Det er let at hvile på vores laurbær, men vi udsætter os for problemer, hvis vi gør det, for alkohol er en listig fjende. Vi er ikke helbredte for alkoholismen. Hvad vi i realiteten har, er en daglig mulighed for henstand ved at vedligeholde vor åndelige kondition. {s98}. Når vi en gang har taget Femte Trin, er der normalt ikke noget at hente ved at læse op fra Tiende Trins listen for vores sponsor. Hvis vi føler at vores vrede ikke går væk, selvom vi laver vores selvransagelse så skyldtes det ofte, at vi ikke accepterer, at vi er ansvarlige for vores følelser i forhold til vores karakterdefekter. Vi ønsker at skyde skylden på den anden part. Her hjælper det, hvis vi beder om ærlighed. Selvransagelse med det påvirker minekolonnen (3 kolonne), som beskrevet i Fjerde Trin, vil også være behjælpelig som springbræt til helt at få øje på, hvad der virkelig skyldes vores problemer nemlig karakterdefekterne. Alt hvad der føles særligt pinligt og ydmygende (fx gå til luder) er særlige tilfælde, og som bør deles med en sponsor. Det samme skulle gøres om alle andre plager og gentagne mønstre af dårlig adfærd. BØNNER I TRIN TI Bønnerne fra Fjerde Trin gælder også her. Vrede imod personer: Kære Gud hjælp mig med at vise tolerance, medfølelse og tålmodighed, som jeg velvilligt vil skænke en syg ven. {s82} Bønner imod frygt: Kære Gud, fjern min frygt og vejled mine tanker imod, hvad du ønsker jeg skal være. {s84} Trin 10 bønner, hvis vi har gjort noget galt (anbefalet i beskrivelsen til aftenens selvransagelse): Kære Gud, giv mig tilgivelse. Hvad skal jeg gøre for at rette op? {s99}

17 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 33 ANDET BREV Til Hr. Knudsen Igennem en periode på ca. 3 år, fra arbejdede jeg for Daells Varehus. Jeg ved, at dette brev kommer ud af den blå luft, men jeg vil bede om din overbærenhed, når jeg nu forklarer dig, hvorfor jeg skriver. Jeg har haft et så seriøst problem med at drikke, at jeg var tvunget til at søge hjælp i Anonyme Alkoholikere. Du har måske hørt om organisationen. Indtil videre har AAs program til helbredelse hjulpet, og jeg har ikke drukket siden jeg startede, hvilket ikke er min egen fortjeneste. For at komme mig helt over mit problem, kræver Anonyme Alkoholikeres program, at jeg gennemgår min fortid, og gør den skade, som jeg har været skyld i, god igen. Dette indebærer også, at jeg må tilbagebetale al min gæld. Imens jeg arbejdede i Daells Varehus, var jeg uærlig og stjal systematisk materialer og varer. Jeg levede ikke op til den tillid, som Daells Varehus gav mig, og jeg stjal for omkring kr. Iberegnet de renter, som er løbet på, har jeg udregnet, at jeg skylder Daells Varehus 3000 kr. Jeg har ikke mulighed for at betale alle pengene på én gang, så jeg vedlægger en check på kr. og jeg vil samtidig spørge dig om, jeg kan betale 100 kr. pr. måned fremover, indtil gælden er betalt? Jeg vil undskylde for det besvær, som du kan få i denne forbindelse. Hvis du har nogle forslag til, hvordan jeg ellers kan betale pengene tilbage, som er til mindre besvær, vil jeg gøre mit yderste for at gøre det på den måde. Hvis jeg på nogen måde kan være til hjælp, så tøv ikke med at kontakte mig. Med venlig hilsen

18 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 32 FØRSTE BREV Kære Fred Det er noget tid siden vi sidst så hinanden, og du undrer dig måske over, hvorfor jeg skriver til dig. Så jeg vil gå direkte til sagen. Jeg havde et problem med alkohol, og det blev så slemt, at jeg for ni måneder siden var nød til at få hjælp i Anonyme Alkoholikere. Jeg har fulgt deres program til helbredelse, hvilket jeg er nødt til, hvis jeg vil holde mig ædru. Og det har indtil videre virket, uden at jeg kan tage æren for det, da jeg ikke har drukket i denne periode. Som en del af det foreslåede program til helbredelse, kræves det, at jeg gennemgår min fortid grundigt, og gør al den skade, jeg har været skyld i god igen. Det tog mig ikke lang tid, at finde ud af, at jeg har såret dig meget. Igennem den tid hvor jeg kendte dig, har jeg opført mig arrogant, uforskammet, brutalt og udnyttende. Du havde på ingen måde fortjent denne behandling. Hvis det var mig, det var gået ud over, så ville jeg have følt mig dybt såret over den afstumpede måde mit tilbud om venskab ufortjent blev gengældt på. Jeg ville være blevet meget bange for den truende og ydmygende adfærd, som jeg havde overfor dig. Men set i dette lys af min dårlige opførsel, har du modsat vist en utrolig tolerance og tålmodighed. Jeg beundrer dig for, den måde du tog det på. Jeg ved ikke, hvordan du kunne klare det. Så nu beder jeg dig om tilgivelse, for det jeg gjorde. Hvis du er ude af stand til at tilgive mig, forstår jeg det selvfølgelig godt. Hvis du føler, du gerne vil i kontakt med mig igen, så vil jeg blive glad for at høre fra dig, men jeg kan godt forstå, hvis du helst er fri. Du skal i øvrigt ikke holde dig tilbage fra at kontakte mig, hvis der i fremtiden er noget som helst, jeg kan gøre for dig også for at gøre det godt igen. Med venlig hilsen

19 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 31 Hvor bedrageri og kriminalitet er impliceret med følelsesmæssig sårethed, må vi overveje at tage en personlig kontakt, med de involverede personer, som også indeholder tilgivelse. Det vil typisk være i de tilfælde, hvor man har svigtet en anden persons tillid. I tilfælde af voldskriminalitet er det ikke en god idé at tage personlig kontakt med ofrene, som kunne finde det traumatisk at blive konfronteret med os igen. Alt efter vores samvittighed, og under hensyn til de, der som tidligere beskrevet, er afhængige af os, kan dette muligvis gøres gennem retsvæsnet. Tag evt. anonymt kontakt til kriminalforsorgen og hør om mulighederne for at få kontakt til ofret fx gennem nogle af de forsøgsordninger, der er rundt om i landet, hvor ofret og gerningsmanden mødes med en kvalificeret bisidder. På de efterfølgende sider er der to gøre det godt breve. Det første brev, er til en tidligere medstuderende fra gymnasiet, som blev mobbet i en sådan grad, at vedkommende blev udelukket fra venneflokken. En vi ikke har set i mange år. Det andet brev, er et brev som alkoholikeren skriver til en tidligere arbejdsgiver, som systematisk er blevet snydt for penge over en længere periode. Det er flere år siden han har arbejdet der. Han skriver til chefen i den økonomiske afdeling. Beløbet er så lille, at en personlig kontakt ikke er nødvendig. HVORNÅR ER VI FÆRDIGE MED TRIN NI? HVORNÅR KAN VI BEGYNDE PÅ AT TAGE STORE BESLUTNINGER? Svaret er, når vi har lavet alle de niende trin vi kan! Nogle kan ikke lave dem alle, fordi de har gæld, som vil tage flere år, eller fordi de ikke kan finde de involverede personer. Så forudsat vi har gjort det, der var muligt, og vi er villige til at gøre det godt igen, hvis situationen forandrer sig, så er vi ok og det er rimeligt at foretage større beslutninger og indgå i partnerskab, hvis vi ønsker det.

20 Den Lille Hjælper til den Store Bog - Side 30 gæld vi har til andre kreditorer. Vi lægger os selv i deres hænder, og beder om hjælp. Normalt indgår de i en ordning, hvor alle får en passende andel. Når vi har indgået den bedste aftale, lader vi disse mennesker vide, at vi beklager det skete. {s92}. Hvis gælden er stor og kreditorerne mange, og hvis situationen er kompliceret, er det klogt at spørge en advokat/revisor, eller gå til retshjælpen, som tidligere har vist sig brugbar. Hvor gæld er impliceret med følelsesmæssig sårethed, må vi overveje personlig kontakt med de involverede personer, som også indeholder tilgivelse. Det er der, hvor der også er begået personligt forræderi (tillidsbrud). Vi kan være sikre på at firmaer ikke sender os i fængsel. De ønsker blot deres penge tilbage. De ved, at skyldnernes muligheder for at betale tilbage, bliver betydelig mindre, hvis de bliver sendt i fængsel. Så længe de føler, at vi er oprigtige (en ærlig beskrivelse af vores økonomiske situation vil overbevise dem), så vil de indgå en aftale, uden at vi går fallit. Ministerier, kreditkort firmaer og banker har tidligere reageret meget positivt. Vores erfaring svarer til beskrivelsen i den Store Bog: Kommer man på denne måde, vil selv den værste kreditor til tider overraske os. {s92} KRIMINALITET Hvis vi har været i fængslet, for det vi har gjort, så har udstået vores straf, og vi skal ikke gøre mere. Hvis det føles som om, der stadig er nået galt, er det bedst at gå til vores sponsor, eller måske søge om at få arrangeret et møde med de implicerede ofre, typisk gennem kriminalforsorgen. Hvis vi har familie eller andre, der er afhængige af os, bør vi være tilbageholdne med at give os i armene på det juridiske system og derigennem risikere at svigte vores forpligtigelser overfor dem. Det er vigtigt, at vi spørger dem først, før vi tager nogle chancer. Som regel er andre imidlertid også indblandet. Derfor må vi ikke spille den overilede og ubetænksomme martyr, som unødvendigt ofrer andre {s93}. Hvis intet af dette er tilfældet (og det er sjældent at nogen ikke ville modsætte sig, at vi skal i fængsel), så må vores samvittighed afgøre om det er rigtigt eller forkert at gå i fængsel (dette gælder også i sager om seksuelle overgreb). Idet vi minder os selv om, at vi har besluttet at gå til den yderste grænse for at opnå en åndelig opvågen, beder vi om at få styrken og vejledningen til at gøre det rette, uanset hvad de personlige konsekvenser end måtte blive. {s93}. Hvis kriminaliteten består i groft bedrageri eller tyveri mod en forening eller et firma, hvor der er mulighed for at blive fængslet, og hvor vi formoder at vores kriminalitet ikke betyder fallit, som betyder fyringer eller følelsesmæssig stress for de ansatte, så behøver vi ikke anmelde det. Men vi må ikke opnå økonomisk gevinst ved det. Vi må lave en opgørelse over hvor meget udbyttet var, og det er klart at pengene skal gives væk. Hvis det er muligt at returnere pengene anonymt, så gør det. Hvis ikke, skal de alligevel gives væk måske til velgørenhed. Fx kan socialt bedrag måske ikke betales tilbage til staten, men beløbet udregnes, og gives til nogle andre. En ting er sikkert, det er ikke vores penge. For mindre kriminalitet, hvor der er en lille chance for at blive anklaget, fx snyde med prisen, snyde i toget, butikstyveri, hærværk osv., hvor institutioner er implicerede, så gives pengene tilbage, med en forklaring på hvorfor det bliver gjort. Denne forklaring er i lighed med den, til vores kreditorer. Det er god PR for AA og indirekte 12 trins arbejde. Vi må selvfølgelig ikke glemme, at vi ikke gør dette, hvis andre på nogen måde er implicerede eller bliver påvirket. Det kan eksempelvis være, at det bekymrer vores ægtefæller, at vi endog gør dette.