Projekt Vægtstop. - støttet af sundhedsstyrelsen. Udarbejdet af Sundhedscenter Limfjorden. Morsø Kommune

Transkript

1 Projekt Vægtstop - støttet af sundhedsstyrelsen Udarbejdet af Sundhedscenter Limfjorden Morsø Kommune

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Deltagere i vægtstopforløbet...4 Vægtstopkursus...4 Den kognitive terapidel (terapeuten)...4 Kostdelen (ernæringskonsulenten)...5 Motion (forskellige medarbejdere fra Sundhedscentret med motionsbaggrund)...6 Som undervisere har det været hensigten at :...6 Resultater...6 Uddrag af kursisternes skriftlige evaluering af undervisningen:...8 Den kognitive terapidel...8 Kostdelen...9 Motion...9 De 12 personlige historier...9 Jeg var god til at dunke mig selv i hovedet og være meget opmærksom på alt det, der fejler....9 Det værste ved de kure var, at min vægt nærmest blev højere end den, jeg havde...12 Jeg fik øjnene op på en helt anden måde Jeg tror ikke jeg adskiller mig så meget fra andre Jeg kom ret hurtigt til at forstå, at det ikke er fordi jeg er sulten, jeg spiser, men det...18 Jeg har aldrig spist morgenmad Hvad skulle det være? ingenting tak!...23 Er man én gang blevet svigtet, så tør man ikke mere Det har givet mig noget mere livsværdi, det må jeg nok indrømme...28 Kammeratskabet, sammenholdet på holdet og netværket, det har klart været det bedste for mig.31 Der var en god stemning, og det betyder meget, at man kan grine sammen Den bedste oplevelse er helt bestemt, at jeg har fået øjnene op for mig selv Frafald og fastholdelse...41 Uddannelse af vægtstoprådgivere...41 Sideløbende projekt med nøglepersoner...42 Konklusion på vægtstopforløbet

3 Forord I forbindelse med satspuljen fra Sundhedsstyrrelsen blev der afsat 57,5 mio kr til iværksættelse af indsatser til at fremme vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Denne satspulje har til formål at udvikle indsatser, der bidrager til at øge svært overvægtige voksnes handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig og vedligeholde et vægttab. Der er ydet tilskud til 57 projekter, hvoraf til et i Morsø Kommune. Projektet i Morsø Kommune har haft fokus på en massiv psykologisk og terapeutisk støtte til deltagerne, da der er dokumentation for, at motion og kostvejledning ikke er tilstrækkeligt, hvis ikke de psykiske komponenter tages i betragtning. Indsatsen har også sigtet på at hjælpe dannelse af et støttende netværk for stærkt overvægtige i Morsø Kommune. Desuden har der været et væsentligt indsatsområde i dette projekt, for at øge kompetenceniveauet hos de fagpersoner, der skal støtte de overvægtige voksne. Derfor har 10 medarbejdere i Morsø Kommune gennemført en vægtstoprådgiver uddannelse med henblik på at støtte op omkring denne målgruppe. Deriblandt var der to medarbejdere fra voksen handicapområdet i Morsø Kommune, og det viste sig, at der var et stort behov for at sætte fokus på vægtstop og vægttab hos brugerne for dette område. Derfor blev der etableret en gruppe af nøglepersoner med repræsentanter fra alle bofællesskaber samt dagtilbud på voksenhandicapområdet. Projektet har således 3 hovedpunkter : Vægtstop kurser Uddannelse af vægtstoprådgivere Etablering af nøglepersoner Alle kursister i vægtstopprojektet har løbende udfyldt spørgeskemaer udarbejdet af Sundhedsstyrrelsen. Disse data er samlet og bearbejdet af Niras i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Vores egen evaluering er blevet i form af et spørgeskema, vægtstatistik samt 12 personlige historier / interviews, hvor kursisterne har fortalt deres egen historie i forhold til deres kamp med vægten. I denne rapport sammenfattes vores projekt, evalueringer og resultater. Rigtig god læselyst! Annette Sø Centerleder Sundhedscenter Limfjorden 3

4 Deltagere i vægtstopforløbet Der er gennemført 6 hold med kursister på hvert forløb. De første 3 hold var rekrutteret fra Pleje og Omsorg, da vi i starten havde meget fokus på udsatte arbejdspladser, herunder plejesektoren. Hold 4 var rekrutteret fra Projekthuset under Jobcenter Mors, med fokus på borgere udenfor arbejdsmarkedet. Hold 5 og 6 var rekrutteret via annoncering i den lokale presse, men med fokus på overvægtige mænd, da der kun havde været en enkelt mandlig deltager på de foregående hold. Her var sammensætning af holdet helt tilfældigt både mht alder og erhverv. Vægtstopkursus Alle kurser blev indledt med individuelle samtaler én samtale med ernæringskonsulenten og én samtale med terapeuten. Der var snak om mad- og motionsvaner, ønsker til undervisningen samt mål for kurset hvad de hver især gerne ville opnå. Kursisterne blev vejet ved startsamtalen, efter 1 måned og ved afslutning af kurset (ca. efter 3 måneder). Kurserne forløb over 10 uger med to undervisningsgange om ugen á 2 timer. 2/3 af undervisningen bestod af den kognitive terapidel og 1/3 af undervisning bestod af kost- og motion. Der blev allerede ved den individuelle samtale gjort tydeligt, at det ikke var et slankekursus eller vægttabskursus, men et forløb med undervisning i : Den kognitive terapidel (terapeuten) Kognitiv tænkning og metode ( tanke, følelse, krop, handling) Kunsten at ændre vaner. Små overkommelige ændringer, som man har lyst til at opretholde resten af livet Hjernens måde at reagere på Kommunikation,- individets ret til betænkningstid og til at sige fra Grænsesætning,- at være tro mod egne grænser Stress Søvn og søvnens betydning for vægtproblemer Positiv psykologi, livskvalitet, lykke Teknikker til selv coaching, mål/delmål, scalering, livshjul, SMART-modellen mv. 4

5 Det blev vægtet, at skabe rum for dialog mellem kursister og undervisning samt kursisterne imellem. Bla ved : At forsøge at skabe en relation til kursisterne, hvor det bærende element var ligeværdighed og respekt Deltager-runde, hvor alle deltagere havde mulighed for at fortælle, hvad der var sket siden sidst ( succeser, svære situationer, mestring, opskrifter, sportsresultater, lokale nyheder osv) Dialogbaseret åben undervisning med mulighed for at tage emner op og diskutere holdninger og synspunkter, som var relevante for én eller flere i gruppen Gruppearbejde,- udfra givne opgaver med feedback og opsamling Gruppearbejde,- udviklet som walk-and-talk sessioner, hvor man fik snakket om et givent emne, mens man tog en travetur i den smukke omkringliggende natur Kostdelen (ernæringskonsulenten) Indledende oplæg og debat om hvad er sundhed for mig? Hvad ser jeg som livskvalitet og kan dette forenes med at ændre livsstil i forhold til at tabe sig? Kostændringer ud fra Små skridt til vægttab konceptet fra Sundhedsstyrelsen Kostændringer med udgangspunkt i hver enkelt hvad spiser jeg nu? Hvad kan jeg bytte ud med noget andet? Samtidig var der en del snak om hvor vigtigt det er at have sine tanker med når der skal handles og dermed ændres en vane. Livsstilsændringer der kunne gøres i dag, om en måned, om ½ år altså noget som er realistisk og kan fortsætte, når kurset sluttet ændringer for livet. Snak om spisesituationen bl.a. portionsstørrelser og hvor ofte man spiste i løbet af en dag. Øve sig i at spise langsomt, mærke efter om man er mere sulten, lad maden stå på køkkenbordet, så man skulle rejse sig, hvis man skulle spise mere. Ændre lidt på den måde man plejer i spisesituationen, for derved at tilegne sig nye vaner, som kunne hjælpe på vej til et sundere liv. Mad der mætter - fokus på mad, sanser og mæthed Praktisk madlavning i køkken, hvor underviseren havde bestemt opskrifterne med udgangspunkt i eventuelle ønsker fra kursisterne og købt ind i forvejen. Kursisterne skulle arbejde sammen om at læse opskrifterne, tilberede maden og præsentere den for de andre. Undervisning i at læse varedeklarationer Guidet indkøbstur i en dagligvarebutik med underviseren. Deltagerne fik gennemgang af Hjerteforeningens indkøbsguide og sammen skulle gruppen herefter finde fødevarer som de plejer at købe og se om de fulgte guiden eller finde fødevarer der fulgte indkøbsguiden, som de kunne vælge i stedet for. Der var fokus på nøglehulsmærket, fuldkornsmærket og så den sunde fornuft. Der har undervejs været snak om fastholdelse herunder netværk i form af fælles madlavning og at mødes privat til snak, hygge og gåture. 5

6 Motion (forskellige medarbejdere fra Sundhedscentret med motionsbaggrund) Teoretisk undervisning om den sundhedsfremmende effekt ved motion Praktisk undervisning i forskelllige motionsformer med særlig vægt på at finde glæde og sammenhold i bevægelse Information om bevægelse og motionstilbud i foreningerne mv. Som undervisere har det været hensigten at : Formidle konkret viden At skabe rum for dialog At skabe rum for refleksion både på individ og gruppeniveau At være med til at åbne op for indsigt, selvværd og en oplevelse af at være herre i eget hus At sætte vægtstop/vægttab ind i en kontekst, hvor et evt. vægttab ikke er noget mål i sig selv, men hvor et vægtstop/vægttab er et middel til at opnå større livskvalitet At formidle en tænkning omkring vægtstop/vægttab, hvor der fokuseres på hvilke muligheder man har fremfor forbud At kursisterne ved eventuelle tilbagefald ikke oplever endnu et nederlag, men i stedet oplever et evt. tilbagefald som en midlertidig og tidsafgrænset situation, som de er i stand til at rette op på.at finde værktøjerne frem igen, for derefter at vende tilbage til de livslange planer om et sundere liv Som en del af kursets afslutning lavede hver deltager på hold 3 til 6 en skriftlig evaluering af undervisningen inddelt i den kognitive terapidel, kostdelen og motionsdelen. Evalueringsskemaerne var udarbejdet af underviserne med ens spørgsmål om undervisningen, hvad der var sværest, hvad der hjalp mest og hvor tilfreds deltageren var med sin egen indsats. Kursisterne blev tilbudt at komme på Sundhedscentret og blive vejet én gang om ugen efter de afsluttede kurset. Herefter blev kursisterne kaldt ind til besvarelse på spørgeskemaer fra Sundhedsstyrrelsen og vejning 6 og 15 måneder efter de var startet på kurset. Resultater Tanker og overvejelser, som med baggrund i projektet ikke lader sig dokumentere, men skal opfattes som strøtanker, inspireret af forløbet : En del af overvægten som fænomen skal findes i kulturelle og sociale forhold, der viser tilbage til opvækst og socialgruppetilhørsforhold Den større overvægt i de befolkningsgrupper, der har den laveste uddannelse, kan måske hænge sammen med, at der i disse grupper måske er en længere responstid i fht ændring i kønsrollemønstrene Mænd er ikke så meget i kontakt med følelser som kvinder 6

7 Flere kvinder end mænd har dybereliggende problemer som baggrund for overvægten ( personlighedsstruktur, opvækst, overgreb, mindreværdsfølelse ) Det er ukvindeligt / ikke feminimt, at overspise Kvinder er mere tilbøjelige til at bruge mad som trøst Nogle mænd er overvægtige pga manglende interesse for egen krop og som konsekvens af stor madglæde Mænd bruger mad som kilde til at glæde sig selv Mænd er i et sådant projekt langt mere handlingsorienterede end kvinder, og går efter konkrete værktøjer til brug her og nu Mænd påtager sig hele ansvaret for deres overvægt Mænd motiveres af konkurrenceparametre Tilbage i opvæksten har drenge/mænd oplevet, at man blev rost for deres gode appetit Drenge/mænd har oplevet, at det giver positiv respons fra først mor, siden hustru, at spise store portioner og derved vise anerkendelse for den mad, der er blevet tilberedt af kvinden i deres liv Selvom der ved den individuelle samtale blev gjort tydeligt, at det ikke var et slankekursus eller vægttabskursus, har vi lavet statistik over hvor mange der har taget på, holdt vægten (uændret), tabt sig og hvor mange der er faldet fra i projektet. Hold 1 til 6 status efter 6 måneder. Efter 6 mdr 15% 11% 1% Taget på Uændret Tabt sig Frafald 73% Hold 1 til 4 status efter 15 måneder. Hold 5 og 6 har ikke på nuværende tidspunkt ikke været til den sidste opfølgning. Hold 5 afsluttes i juni 2011 og hold 6 afsluttes i november

8 Efter 15 mdr 15% 46% 3% 36% Taget på Uændret Tabt sig Frafald Når vi ser samlet på holdene er der flere der har tabt sig, end der har taget på i vægt samt nogle der har holdt vægten ved både 6 og 15 måneders opfølgningen. Der er frafald ved både 6 og 15 måneders opfølgningen. Der er størst frafald ved 15 måneders opfølgningen. I og med der er stort frafald ved 15 måneders opfølgningen kan vi ikke sige, hvordan det er gået med vægten. Uddrag af kursisternes skriftlige evaluering af undervisningen: Den kognitive terapidel Vægtkurven var ikke det vigtigste, men netop det at få os vendt til at være positive omkring os selv. Psykologien omkring det at være tyk/føle sig tyk, men stadig bevare troen på at det lykkes. Jeg har flyttet mig i processen Der er mange ting i tilværelsen som kom frem og blev drøftet. Det har givet tryghed. Vi fik talt om mange personlige ting og delte det med hinanden. Synes det var rigtig godt at snakke så meget om stress. Jeg kunne se, at jeg ikke var den eneste, der følte som jeg At jeg kunne åbne mig op, fordi vi alle havde problemer med ting og overvægt. Man kommer rundt om mange problematikker får ændret sit syn på det at leve. Man lærer at tænke lidt anderledes, og fik denne tænkemåde lagret godt i hjernen. Man møder ikke så let nederlag. Det at få en tråd der binder det hele sammen til en helhed. Præsenteret på en god og forståelig måde. Det gav en anden viden og indsigt i hvad vi gør og hvorfor. Fik oplysninger om hvad man kan gøre for at ændre sine gamle vaner. Godt med hold kun for mænd. Det mentale input var guld værd det kan ikke undværes! 8

9 Kostdelen Det kunne omsættes i praksis til hverdagsretter med familien. Jeg kan bruge det i min hverdag og jeg viser et godt eksempel for min datter. Jeg var meget positiv overrasket over at sunde snaks er kommet i stedet for sukker og fedtholdig mad. Jeg fik viden om gode madvaner. Alternativer til det vi er vant til og at lære at lave noget mad der smager godt. Vi lærte hvad vi skulle gå efter af fødevarer i butikkerne udfra indkøbsguiden. At ændre syn på kosten fik lavet om på livsstilen. Intet er forbudt. Vidste bl.a. ikke at der går 20 minutter før man ved om man er mæt. Motion Sved på panden, velvære, ømhed bagefter. Jeg nød og nyder min indsats med motion. At få pulsen op og indblik i hvad man kan gøre hjemme med få ting. Det hjalp så jeg ikke blev stresset og ked af det. At få øjnene op for fordelene ved at motionere og mulighederen for motion. Motion er godt for krop og hjerne. Man kan lettere sætte sig op til det når det er fælles motion. Balanceøvelserne var svære hvilket var meget tankevækkende. De 12 personlige historier Jeg var god til at dunke mig selv i hovedet og være meget opmærksom på alt det, der fejler. Det jeg blev opmærksom på, og det, der tiltalte mig var, at jeg efter det første møde forstod, at der i dette projekt skulle lægges meget vægt på den mentale træning. Jeg blev opmærksom på projektet i det leve/bo miljø jeg arbejder i. Der så jeg en seddel på opslagtavlen, og jeg meldte mig så til et informationsmøde. På mødet var der så godt et oplæg, at det gav mig mod på at vente på, at kunne komme med på holdet. Jeg har prøvet rigtig mange ting for at komme ned i vægt. Der har været vægtkonsulenterne, diætist, jeg har brugt min egen logiske sans, dyrket motion og gået op i at læse varedeklarationer. Jeg ser vægten som et magisk tal, mere som udtryk for, hvor meget jeg vejer. Jeg ser egentlig ud som man gør i min familie, der er en tendens til overvægt, det må være genetisk bestemt. Jeg havde en forventning til projektet om, at der ville blive arbejdet med den psykiske del. Håbede selvfølgelig også, at det ville føre til færre kilo. Så håbede jeg på, at der var kommet noget nyt, at 9

10 der ville være redskaber, jeg ikke kendte i forvejen. Jeg håbede også at få nye redskaber, og få indøvet gode vaner i forhold til kosten, som jeg selv kunne styre. Jeg har lagt meget bag mig, der hvor jeg kommer fra. Jeg flyttede herop for et lille år siden, fra København. Der var der stress og jag. Her mødte jeg nye mennesker og jeg sugede alt det nye til mig. Jeg er glad for at have fået chancen, det er som om jeg har fået en ny motivation. I dag har jeg det bedre end jeg havde før. Jeg kan bruge de redskaber jeg har fået og er blevet meget bedre til at mærke efter, hvad jeg har lyst til, og hvad jeg ikke har lyst til. Det er ret nyt for mig. Før var der meget selvstraffelse. Jeg var god til at dunke mig selv i hovedet og være meget opmærksom på alt det, der fejler. Der var en stor del af forbud og synd, og jeg var så præget af det, at jeg har gjort noget grimt ved mig selv. Jenny fik mig til at tænke mig om. Hun brugte time out begrebet, og sagde ofte, prøv at tænke dig om. Tænk med din sunde fornuft og tænk på det, du har lyst til. Det at tænke på forbud og synd er forbudt. Før kunne jeg godt tage en pizza med hjem og gemme mig, nu har jeg fået redskaber, der gør, at jeg kan komme ud af denne cirkel. Jeg er blevet bedre til at håndtere modstand og vende det til medgang i stedet for. Jeg har fået forståelse for, at det hele hænger sammen. Det er vigtigt at tænke, at selvom du er ked af det, så skal du ikke slippe de gode vaner. Jeg er nået frem til at kunne se mig selv i øjnene, og ser mig selv ikke længere som offer, eller som min egen bøddel. Projektet vil jeg give en generel karakter på 8, men på den mentale del ligger det et sted imellem 9 og 10. Jeg har fået en del redskaber, og det magiske tal, det flytter sig langsomt. Jeg gider ikke være slave af vægten, vil gerne af med nogle kilo, men har lært at se på selv de små sejre som succes. Jeg har meldt mig ud af kampen om vægttabet og bruger flere kræfter på at arbejde med den mentale del, frem for tallet. Det bedste for mig har helt tydeligt været, at der har været en psykolog tilknyttet projektet, og at der har været mulighed for at få psykologtimer. Så har der også været eksempler fra de andre, dem har jeg også kunnet bruge. I forhold til kostdelen har der grundlæggende ikke været nogen forskel, meget af det, vi fik at vide der, ved jeg godt. Jeg har også fået et netværk igennem kurset. Der er en to tre stykker jeg mødes med privat og næsten alle er på Facebook. De giver mig støtte, udover at jeg støtter mig selv, at mine kollegaer og veninder også støtter op omkring mig. Jeg synes ikke altid at interessen for vægten er en støtte. En stor støtte har jeg fundet i, at der blev arbejdet så meget med den mentale del. Det der med, at bruge time out over for mig selv. Jeg har arbejdet med at lære at stoppe op før jeg handler, og har også arbejdet med at kunne sige fra og holde fast. Især det der med at kunne sige fra, det er et ret omfattende begreb, som jeg har brug for at arbejde med. Det virkede positivt på mig med de intensive eftermiddage. Gruppen, vi var i, var jo pålagt tavshedspligt, så det gav gode muligheder for at kunne åbne sig, og det var godt. Da jeg startede vejede jeg 99 kg og da jeg stoppede 98. Jeg motionerer meget mere end jeg gjorde før, det gør, at kroppen forandrer sig, så det går den rigtige vej. Jeg har ligesom fået en ny målepind 10

11 og andre billeder af mig selv. Mit talje er blevet meget mere synligt og jeg har fået mig et personligt mantra: Vil være glad.. på vej ned.. med vægten. Hvis jeg skulle give projektet nogle anbefalinger, så skulle vi alle sammen have tilknyttet en personlig coach der kunne hjælpe os med at finde de gode steder på kroppen, og også få noget tøj og stil ind over i projektet. At der skulle arbejdes på at komme ned i vægt på en glad måde. I det hele taget synes jeg, der skal arbejdes meget med at finde vejen frem til vægttabet. Og så synes jeg, de skal blande grupperne, så det ikke kun er personale fra sundhedssektoren, der deltager. I blandede grupper vil der være en anden inspiration og nye indfaldsvinkler, det vil helt bestemt være givende med folk udefra. Og så skal de være meget opmærksomme på, at der ikke er tvang med i billedet. Tvang motiverer ikke, det skal være folks motivation, der styrer. 11

12 Det værste ved de kure var, at min vægt nærmest blev højere end den, jeg havde haft inden kuren. Min historie er nok lidt speciel i forhold til de andre du kommer til at høre. Så vidt jeg ved, er jeg den eneste privatansatte der har deltaget i kurset. Jeg så papirerne i Huset, et værested for psykisk syge, jeg kom i på grund af en depression. Jeg ringede selv i okt./nov og meldte mig på, men fik at vide, at projektet var beregnet for kommunalt ansatte. Men Ute lovede at skrive mig op, så ville kun kontakte mig, hvis der blev plads. Jeg havde det rigtigt dårligt på det tidspunkt, hvor jeg havde været væk fra arbejdsmarkedet i to år. Jeg arbejdede på det tidspunkt tre timer om dagen i et lokalt byggemarked. Jeg havde jo fået at vide, at det kun var for kommunalt ansatte, så jeg tænkte ikke ret meget på kurset, fordi jeg havde forstået det sådan, at der nok ikke var mange chancer for at komme med på holdet. Fra januar til juni kom jeg op på fuld tid. Så ringede de lige pludseligt fra projektet. De havde et hold, der var gået i stå, hvor der var plads. De ringede tirsdag, og jeg startede fredag, så det gik stærkt. Der var jo en masse ting, der skulle ordnes. Jeg var fastansat, så jeg skulle jo finde ud af, om jeg kunne få lov til at deltage to gange om ugen. Jeg ved ikke, om de på min arbejdsplads har fornemmet, at det betød rigtig meget for mig, men i hvert fald mødte jeg rigtig meget velvilje omkring det at få mulighed for at deltage, både af mine kollegaer og min arbejdsgiver. Det havde ikke været godt, om de havde sagt nej, så var det jo ikke blevet til noget. Jeg kan huske, at det var svært for mig. Jeg var usikker på, om jeg turde spørge om fri. Heldigvis reagerede både kollegaer og min arbejdsgiver positivt. Jeg har, lige som så mange andre, prøvet på at være på mange kure, fordi jeg igennem lang tid har kæmpet med vægten. Det værste ved de kure var, at min vægt nærmest blev højere end den, jeg havde haft inden kuren, så efterfølgende havde jeg endnu mere at kæmpe med. Nålen på vægten var kravlet højere og højere, og på et tidspunkt var den oppe på 102 kg. Jeg var simpelthen desperat til sidst, nu skulle det bare være, og da jeg ringede og ville melde mig på kurset, var det var helt klart et råb om hjælp. Da jeg startede på kurset vejede jeg 92 kg og da jeg stoppede var jeg kommet ned på 82, så mit mål for vægttabet var faktisk blevet opfyldt. Jeg havde en forventning om, at jeg ville tabe mig 10 kg, så det blev opfyldt. Vi startede kurset med at gennemgå, hvilket program vi skulle igennem på kurset. Allerede 2. gang begyndte vi at snakke om, at det ikke kun var vægttabet, vi skulle snakke om. Spørgsmålet, hvorfor man er overvægtig er meget mere interessant. Jeg tror at den psykiske del, altså at få forståelse for, hvorfor man vejer for meget, betyder op til 90 % for resultatet, hvor kostdelen eller vægtdelen fylder 10 %. Det vigtigste er simpelthen at forså, hvorfor man er overvægtig. Jeg kom på kurset og slugte alt det, vi fik at vide, og brugte det også aktivt. Jeg syntes selv, at jeg forstod det, der blev sagt, og jeg kunne mærke, at jeg fik mere og mere selvtillid undervejs. Jeg havde det ikke godt i mit ægteskab på det tidspunkt. Der var ikke meget opbakning at hente. I forhold til min overvægt fik jeg at vide, at der var kr. jeg kunne indløse, når jeg havde tabt fem kg. Det var ikke særligt motiverende for mig. 12

13 Jeg har opdaget, at det faktisk er lige meget, hvad andre siger. Det, der betyder noget, det er at være herre over sit eget liv, det at kunne tage ansvar over for eget liv. Det, der her var helt anderledes i forhold til kosten, var, at jeg måtte spise alt, jeg skulle bare hele tiden vurdere, om det jeg spiste, var godt for mig. Ved de andre kure har det altid været sådan, at når jeg så har brudt den, så havde jeg (igen) tabt. Her skulle jeg, når jeg havde spist noget, der ikke var så godt for mig i forhold til at tabe mig, tænke mig om, i forhold til det næste, jeg spiser. Jeg måtte spise alt, skulle bare tænke mig om. Jeg var virkeligt langt nede, da jeg startede. Jeg havde tanker om at springe ud fra broen, eller køre over vejen og ind i en lastbil. Jeg kunne bare ikke klare at ligge under for min dominerende mand længere, og halvvejs inde i kurset havde jeg en krise. Det var grimt at opdage, at jeg ikke bestemte noget omkring mig selv. Jeg blev chokeret da det gik op for mig, hvor meget jeg havde ladet mig dominere. Jeg var endt der, hvor jeg ikke selv kunne sige, hvad mine behov var. Jeg har aldrig nævnt mine egne behov for andre. Jeg kan i dag se, at jeg har brugt min tid og energi på at sørge for, at alle andre havde det godt, var den perfekte husmor og gjorde hvad andre folk sagde, jeg skulle gøre. Eller gjorde det, som jeg troede, andre forventede af mig. Jeg var simpelthen ikke glad. Det er jeg til gengæld blevet meget mere nu. Jeg er blevet meget mere positiv og bedre til at sige min mening og stå ved den. Jeg lever livet for mig selv, og ikke for alle andre. Jeg er også begyndt at dyrke motion, går, løber og spiller volley. Ja, så betyder det jo også noget, at jeg nu er flyttet og har fået mit eget, det giver mig jo mulighed for at leve mit eget liv, som jeg vil have det. Jeg har virkelig fået meget ud af projektet, så på din skala fra 1 10 ligger det helt klart mellem 9 og 10. Jeg havde jo kun en forventning om et vægttab, så derfor har jeg fået meget mere ud af projektet end forventet. Blandt andet har dem, jeg har været på kursus sammen med, og jeg dannet et netværk. Vi er tre, der går til motion sammen. Det værste for mig under kurset var faktisk at opdage, hvordan jeg har levet i mange år, og hvad det havde gjort ved mig. Men jeg fik hjælp på kurset, jeg fik åbnet mig over for de andre, fordi vi hver gang startede med en runde, hvor vi fortalte, hvordan vi havde det. Det var godt for mig, også at der var nogle, der kunne hjælpe mig med det, der var svært. Alle skulle have lov til at komme på kursus, men ingen skal selvfølgelig tvinges. Man skal selv arbejde for det, og det burde være muligt at stoppe folk, hvis ikke de selv er motiveret og ikke møder op gentagne gange. Egentligt synes jeg, der burde være mødepligt. I dag vejer jeg 85 kg, og jeg skal snart til kontrolvejning. Mit mål er at nå 75 kg. Men der er helt andre mål, jeg allerede har nået. Jeg er blevet en mere glad og positiv person, så vægten er én ting, at jeg psykisk har fået det meget bedre er noget helt andet. 13

14 Jeg fik øjnene op på en helt anden måde. Jeg blev opmærksom på projektet igennem min leder, hun spurgte mig, om det ikke var noget for mig. Jeg havde taget på og havde fået en dårlig ryg. Kommunen havde spurgt, om der var nogle her, der var berettigede til at komme med på kurset, og det var jeg. Vi var en to tre stykker, der trængte til det. Jeg var godt klar over, at jeg vejede for meget og synes derfor også at jeg var lidt uheldig, da jeg fik et nej til at komme på det første hold. Men heldigt for mig, var der en, der sprang fra, så efter at holdet havde mødtes to gange, fik jeg mulighed for at deltage. Det var bestemt mit eget ønske. Det skal det også være, det skal være ens eget ønske. Jeg har prøvet på at tabe mig rigtig mange gange. Vægtvogterne, pulverkure og jeg har såmænd også prøvet på at tænke selv. Det værste, jeg har prøvet, er nok pillerne Let Igen. Jeg tabte godt nok 15 kg, men var fuldstændig hyper aktiv. Jeg var fuldstændig opskruet, mens jeg tog dem, og det værste var næsten, at jeg vejede mere efter jeg holdt op med at tage pillerne, end inden jeg tog dem. Det gik meget stærkt med at komme på holdet, men jeg havde forstået, at vi her ville få hjælp på en anden måde. Jeg tænker nu, at jeg er blevet hjernevasket på en god måde. Der er meget, der er blevet anderledes. Jeg har i dag lært, at det ikke er at være god ved sig selv, når man spiser slik og søde sager. Det der med at være god ved sig selv, det har vi arbejdet en del med, og det har for mig fået en hel anden betydning i dag, end det havde før. Det er at være god ved sig selv, når man spiser sunde sager i stedet for søde, og det er jo en forskel. Jenny, hun kan noget, der virker på mig. Hun kunne få mine øjne op på en hel anden måde. Før var det meget med forbud, det er for mig den traditionelle måde at tænke vægttab på. Den nye måde er, at man skal spise med omtanke. I dag lægger jeg mit bestik og nyder det, jeg har i munden. Det kan godt være svært hele tiden at have omtanke for det, man spiser. Jeg har mistet min far og faldt i med trøstespisning, men der blev der sagt, hvis du har lyst til chokolade, så tager du det. Det var sådan, at jeg fik helt dårlig samvittighed bagefter. Inden jeg startede på kurset var jeg såmænd også glad og godt tilpas. Men jeg var også lidt led ved mig selv, for jeg vidste jo godt, at jeg vejede for meget. Da jeg så gik på kurset, så mødte jeg så mange rigtige ting. Jeg fik øjnene op på en helt anden måde. Der var ikke rigtig nogle forbud, og det virkede lidt skræmmende. Vi lærte simpelthen at spise med omtanke og at vi skulle røre os. Vi skulle simpelthen tænke på, hvad vi proppede i munden. Jeg havde det jo også godt før, men det er alligevel blevet meget bedre. Jeg kan bevæge mig på en anden måde, og det er en helt anderledes måde at gå ud og købe tøj fx. Da jeg startede vejede jeg 99 kg og da jeg stoppede 86. Det er så fortsat med at gå nedad, så jeg i dag vejer 76. Det er blevet meget nemmere at røre sig. Alting er faktisk nemmere, også det at gå en tur. Og så er jeg blevet meget mere tilfreds med mig selv, det er i sig selv et kæmpe plus. Det, der undrer mig, er, at det overhovedet ikke har været svært at komme derned. Jeg troede simpelthen ikke på, at man kan tabe sig på den måde. 14

15 Jeg har fået rigtig megen støtte og anerkendelse af min mand, og der er sket meget i familien. Vi spiser meget mere grønt, har altid frugt i huset. Og det er både for min mand og mig blevet helt naturligt, at vi rører os hver dag. Skulle det være sådan, at han ikke vil med, så går jeg selv. Det er blevet en rigtig god vane, sådan at gå tre kvarter hver dag. Vi går uden børn for rigtigt at få rørt os. Jeg har tænkt på, hvorfor det mon virker det her. Jeg tror, det er, fordi der ikke er nogen forbudte ting. For eksempel til aftensmad, der må vi få det hele. Ok, det er andre kombinationer, og der er også mindre portioner, men jeg føler, at vi lever ganske normalt. Der er ingen skam forbundet med det her, man kan ikke falde i på samme måde som fx hos Vægtvogterne. Jeg er ikke kommet med i noget netværk. Vi snakkede om, at vi skulle mødes nogle stykker, men alle har nok travlt med arbejde og motion, så det er ikke blevet til noget. Jeg kan også sagtens hænge i selv, jeg har ikke brug for et netværk på den måde. Hver onsdag er der fri vejning og det er super godt. Her kan vi få en snak med Tina, det har jeg benyttet mig af, ovenpå min fars død. Det er et rigtigt godt tilbud, de der giver os. Projektet skal fra min side helt klart have et 10 tal. Det skal det, fordi de har givet mig noget, jeg kan bruge. Jeg har fået et rigtigt skub til at leve sundere, og jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg spiser. Jeg er dybt imponeret over, hvordan de har fået omrokeret min hjerne, og jeg tror helt bestemt på at det her, det holder. I dag ved jeg godt, hvad det går ud på, jeg har fået helt andre redskaber. Jeg synes, at to gange om ugen, det er rigeligt og kunne bedre tænke mig, at det var én gang, men så fordelt over længere tid. Det var somme tider lidt stressende at nå det, så jeg synes, det er lidt rigeligt med to gange om ugen. De burde sortere i, hvem der er motiveret og hvem der ikke er. Der er jo mange på venteliste, så dem, der ikke er motiverede, de burde ikke have tilbudet. Vi havde en, der spiste to franske hotdog inden vi skulle lave mad. De er måske ikke så motiverede for at tabe sig, og de fylder så pladsen op for andre, der er motiverede. De skulle så hellere have mulighed for at komme med. Jeg tror ikke jeg adskiller mig så meget fra andre. Jeg tror ikke jeg adskiller mig så meget fra andre, jeg har altid haft problemer med vægten, i hvert fald de sidste 23 år. I den tid har jeg prøvet på at tabe mig rigtig mange gange, og jeg har været på alverdens kure. Da jeg gik hos Vægtkonsulenterne tabte jeg mig 18 kg, men dem tog jeg så senere på igen. Jeg skulle spise rigtig meget salat, så det kørte jeg simpelthen træt i. Jeg har også prøvet Let Igen pillerne, men dem blev jeg simpelthen bange for, fordi jeg blev fuldstændig speedet op af dem, så dem turde jeg ikke blive ved med at tage. Jeg har tabt mig ved de forskellige kure, men det er altid kommet på igen. Ja, der er nærmest kommet mere på end min udgangsvægt inden kuren, og jeg har aldrig været så stor, som da jeg startede på kurset her. 15

16 Jeg blev opmærksom på tilbudet, da jeg var i jobtræning på et plejehjem. Der lå der en brochure, som jeg tog med. Jeg mente selv, at jeg havde taget så meget på, på grund af for lidt motion. Der var et intro. møde som jeg deltog i, og der opdagede jeg, at der var mange flere, der kæmpede med deres vægt, end jeg regnede med. Vi skulle starte med at fortælle om vores problem, og ville så senere få at vide, om vi var kommet på holdet. Jeg havde helt klart et ønske om at komme med, og en stor forventning til at jeg ville kunne opnå et vægttab. Tænke, at det her nok var det sidste forsøg, det skulle virkeligt lykkes. Jeg ville ikke ende som min søster. De havde fra starten af virkelig godt greb om os. Der var møde to gange om ugen og jeg tænkte, at det her kan ikke gå galt. Jeg var virkelig motiveret for at deltage, og rigtig glad for, at der var en psykolog ind over. For, som jeg hurtigt fandt ud af, én ting er at tabe sig, en anden ting er at forstå, hvorfor man vejer for meget. Det havde jeg en forventning om, at hun kunne fortælle mig noget om. Jeg havde jo på alle de kure, jeg har været på, aldrig fået den psykiske del belyst. Hvorfor spiser man? Det er jo et ret simpelt spørgsmål, men det havde jeg bare aldrig været inde at røre ved. Jenny fik vendt tingene rundt inde i hovedet på mig. Hun gik ind og påvirkede psyken, og jeg begyndte at forstå, at vægten helt klart har noget med både kost og psyke at gøre. Hun var rigtig god til at prikke til os. Vi snakkede om, at det var da i orden at spise, bare ikke hele tiden. Man kunne også spise anderledes. I stedet for at køre ind på en tankstation en eftermiddag kl. fire og købe en kage, så kan man jo spise et stykke rugbrød, når man kommer hjem. Det her var en anden måde at være på kur på. Indtil nu har jeg altid oplevet, at jeg kom til at bryde kuren. Og havde man så brudt den, så kunne det også være lige meget. Her var det anderledes. Du har ikke syndet, selvom du spiser noget, der ikke er så rigtigt, men hvis du har gjort det, så skal du bare tænke dig om efterfølgende. Det var fint at være på hold omkring disse spørgsmål, vi var jo alle i samme båd, og kunne snakke med hinanden om disse ting. Inden jeg startede havde jeg det faktisk rigtig svært. Der var ingen energi, det var småtræls det hele, jeg var ikke særlig positiv og var inde i et langt sygdomsforløb og i den forbindelse i en kamp med Jobcentret. Alt var svært, jeg vidste ikke, hvad der skulle blive af mig, så der var ikke mange lyspunkter på det tidspunkt. Da jeg så startede i projektet var det som at få et kik. Alt begyndte at flaske sig, jeg fik fast arbejde og alt blev bedre. Jeg begyndte at traske rundt med hunden, seks km, og jeg opdagede hurtigt, at motion er meget godt for kroppen. Vi snakkede meget om, at det nu var sejt ikke at spise kage og slik, og at det ikke var ok at spise hurtig mad. Vi blev faktisk meget bevidste omkring kost og motion. 16

17 I dag har jeg det meget bedre, det er helt tydeligt noget helt andet. Jeg har masser af energi, løber tre gange om ugen. Jeg er startet på et hold i Pinen og Plagen og er altid med søndag formiddag. Det er en hel ny verden for mig, at være med der. Inden jeg var med i projektet vejede jeg 82 kg, da jeg stoppede 75 og er nu nede på 59. Jeg tænker nu meget mere på, hvad jeg putter i munden, og tager meget mindre af det, der er. Fra mig skal projektet helt klart have et tital, fordi det er det vægttabsprojekt, jeg har fået allermest ud af. Jeg er blevet en del af et netværk. Ute prøvede virkelig med fælles motion, og der var kontrolvejning, så der er ikke rigtigt noget, der kunne gøres meget bedre. Så var der lige det med rollespil. Det var noget grænseoverskridende for mig, det gad jeg sgu ikke. Jeg mener heller ikke, det har givet mig noget, så det kunne jeg godt have undværet. Men det, der har betydet meget for mig, det er, at de har været rigtig gode til at rose os, for ros betyder rigtig meget. De har også været gode til at få os til at forstå, hvorfor man kan falde tilbage, og hvordan man kan holde fast i de gode vaner. Det er jo også rigtig godt, når man gør noget, der er godt for en selv. Vi er fem seks stykker der har dannet et netværk og vi mødes og drikker kaffe og snakker sammen. Vi har ikke alle sammen tabt os, men på mit hold er der faktisk nogle, der ikke har tabt sig. Det har også for mig været en kamp, og det har betydet meget for mig at have en familie, der har bakket mig op. De har også overtaget de gode vaner. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad det er, der har virket. Jenny har været inde at pille ved noget, men jeg ved ikke hvad. Jeg mener ikke selv, at jeg har haft nogle traumer. Jeg har været gravid før, altså inden jeg fik mine to børn, måske har der været noget der, måske har der ikke. Men det er helt sikkert, at de mange små succeser, jeg har oplevet undervejs, de har været meget selvforstærkende. Jeg oplever det som træls, at der ikke er mulighed for at snakke med Jenny og Ute længere, men jeg har det sådan, at hvis det begynder at gå den anden vej for mig igen, så vil jeg helt bestemt henvende mig til projektet igen. Jeg vil gerne give dette projekt et par ord med på vejen, det er et knaldgodt projekt, det bedste der er hændt mig. De skal blive ved med at følge op på folk, indkalde til fællesmøder, prøve på at holde samling på folk. Jeg kunne også godt tænke mig, at der blev arbejdet mere med at skabe bevidste netværk. Altså at projektet var mere aktivt i at sætte os sammen i et netværk, som vi så kunne trække på. Der er flere, der skal have en stor tak fra mig, men især én veninde skal have en stor buket, hun har virkeligt skubbet på, og det har betydet meget for mig. 17

18 Jeg kom ret hurtigt til at forstå, at det ikke er fordi jeg er sulten, jeg spiser, men det mere er fordi jeg søger trøst og erstatning i maden. Jeg blev opmærksom på tilbudet på min arbejdsplads, der var et opslag, som jeg blev opmærksom på. Jeg tænkte, det her, det er en mulighed for mig, så jeg deltog i et informationsmøde. Vi var en 4 5 stykker, der meldte os som deltagere, men der var kun plads til to fra vores arbejdsplads, og der var jeg så den ene heldige, der kom med. Betingelsen for at blive udtaget var, at vi skulle være overvægtige. Derudover skulle vi være reelt interesserede i et vægttab, og jeg opfyldte bestemt begge betingelser. Jeg tænkte, det kan bare ikke passe, jeg ville simpelthen bare tabe mig. På min arbejdsplads var der nogle der havde lagt mærke til mig, somme tider havde jeg det så skidt, at jeg brækkede mig, og det er bestemt ikke rart at have det sådan. Jeg har selvfølgelig prøvet mange andre ting, det er der nok mange, der har. Grøntsags kur, frugt kur piller fra lægen, der siden hen er blevet forbudt. De havde nogle voldsomme bivirkninger, jeg blev hyperaktiv af dem, var helt oppe at køre og skulle gøre rent hele tiden. De hed vist Let Igen, men de havde som sagt grimme bivirkninger. Jeg kunne ikke sove om natten. Godt nok tabte jeg mig en overgang, men jeg tog også det hele og mere på igen. Da jeg så havde været til informationsmøde tænkte jeg, yes, det er lige mig det her. Jenny snakkede meget om, at man skal have psyken med, når man skal tabe sig. At vi alle har lig i lasten, og at det er dem, vi skal have styr på, for at vi kan få overskud til at tabe os. Her tænkte jeg ved mig selv, at nu kommer der noget, som kommer til at virke. Jeg kom ret hurtigt til at forstå, at det ikke er fordi jeg er sulten, jeg spiser, men det mere er fordi jeg søger trøst og erstatning i maden. Vi snakkede om, at man godt kan få det bedre af at spise noget sødt, altså lige her og nu, men det gør jo, at vægten bliver større og større. Jeg har vel bøvlet med vægten i 20 år. Der fik jeg vores første barn og jeg tog 25 kg på, som jeg så ikke kunne komme af med igen. Det vil sige at jeg jo har prøvet at tabe mig, men som sagt så kom det hele tilbage igen. Her snakkede vi om, at det med at tabe sig har meget mere at gøre med, hvorfor man spiser, end hvad man spiser. Der skal være opmærksomhed på meget mere end lige vægten. Da jeg havde hørt om projektet havde jeg helt klart den forventning, at jeg ville få hjælp til at finde ud af, hvilken psykisk blokering jeg har, der gør, at jeg ikke kunne tabe mig. Jeg troede på, at jeg ville kunne finde ud af det, fordi det blev fremlagt sådan, først skal vi finde årsagen til overvægten, så kommer kiloene bagefter. Vi skulle gå på hold, og til at begynde med tænkte jeg UHA, skal jeg snakke der, skal jeg også sige noget. Jeg syntes i starten, at de gik meget tæt på os, men kunne så høre, at alle på holdet havde 18

19 deres psykiske problemer at slås med. Det blev helt tydeligt sagt, at vi skulle hjælpe hinanden. Først var det rigtigt svært, men så snakkede vi alle lige fra hjertet. De (Jenny og Ute) var der jo hele tiden, de fik os til at åbne os. Jenny kan altså mere end sit fadervor. Hun kunne gå meget tæt på uden at komme for tæt på. Hun er knaldhamrende dygtig. Efterhånden kom vi af med vores usikkerhed og de forbehold, der måtte være. På holdet kom vi også til at snakke privat. Vi blev veninder. Jeg har fået et netværk, og vi har en intention om, at vi vil blive ved med at gå tur sammen og støtte hinanden. Inden kurset havde jeg det ikke godt. Jeg var træt og uoplagt, havde alt for mange opgaver og kunne ikke sige fra. Jeg havde alt for meget at se til, og kunne ikke sortere, kunne ikke sige nej og fik ikke sagt fra. Jeg kom ind i den ene og den anden forening og fortalte mig hele tiden selv, at det klarer du nok. Men det var jo alt for meget. Da jeg så kom i gang med kurset, der fik jeg det bedre. Jeg mødte nogle mennesker, der hurtigt blev som venner for mig. Jeg følte, at der var venskab og sammenhold på kurset, og jeg blev mødt med forståelse. Og så havde jeg det rigtigt godt med at snakke med de to undervisere. Mit arbejdspunkt viste sig ikke i første omgang at være vægten, men mere det at lære at kunne sige fra over for andre. Jeg fik nogle redskaber jeg kunne bruge til at sige fra, for som de sagde, når du lærer det, og når du får mere styr på den del af dit liv, så vil du også få bedre styr på at kunne arbejde med overvægten. Nu efter kurset har jeg det godt. Jeg har lært at sige fra både herhjemme og på arbejde. Jeg kan godt sige, at jeg ikke har tid, at der er andre ting, jeg prioriterer. Det har jeg lært ved at snakke med Jenny. Hun startede bare med at snakke, og så snakkede vi andre bare alle sammen. Vi tog et emne op, og så snakkede vi det igennem. Jenny fik os til at se på, hvorfor vi spiser for meget. Mere mad giver mere energi, sådan tænkte jeg. Samtidig havde jeg ikke, eller gav mig ikke tid til at spise rigtigt. At spise rigtigt ville tage alt for lang tid for mig, mente jeg. Men det gør det jo ikke. Jeg forstår i dag, at spisning for mig var en overspringshandling. Også i forhold til familiehygge har jeg lært at se anderledes på det. Det er lige så godt med frugt som med chips. Og frugt har vi alle bedre af. Vi har alle godt af at være opmærksomme på, hvad vi spiser her i familien. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste, så vil jeg uddele et nital til projektet. Grunden til at jeg ikke siger 10 er, at jeg hellere ville have haft kurset til at vare over længere tid, og så bare mødes én gang om ugen. Jeg synes, det var svært at omsætte det, vi lærte, fra gang til gang, det var lidt for kompakt. Antallet af møder var helt ok, de skulle bare have strukket sig over længere tid. Det var helt klart en støtte at have Jenny og Ute som vejledere, det ville jeg gerne have haft over længere tid. Også fordi der var et rigtigt godt sammenspil imellem dem. Derfor var den værste oplevelse også, at de holdt, og at vi ikke fik noget at vide om hvorfor. Vi var mange, der var meget sårbare, vi havde jo åbnet os over for de to, så der var en periode, hvor vi var meget nedtrykte. Men vi hjalp hinanden med at komme op af de huller, vi var faldet ned i. 19

20 Vi snakkede sammen om, hvorfor Jenny og Ute ikke var der længere, vi kunne ikke forstå hvorfor. Det var mærkeligt, vi havde heller ingen ordentlig afslutning på vores kursus. Det var hårdt, fordi det var næsten som at miste to gode veninder. Vi har fået tilbud om vejning, men mange har sagt fra. Det er som om vi helt har mistet motivationen. Vi havde fået lovning på, at der ville blive fulgt op på os, men vi har intet hørt fra projektet. Og nogle er så begyndt at spise igen. Det er som om den psykiske støtte er blevet taget fra dem, de ved godt, hvad der er godt, og hvad der ikke er, men de magter psykisk ikke at følge op på det. Man kan ikke bare lige pludselig tage støtten væk og tro, at man så kan klare sig selv. Der skal følges op på det, vi har lært. Jeg er ikke med i nogen form for netværk, men der er én kollega jeg snakker dagligt med, det giver støtte. Jeg har lært, at jeg skal spise langsomt, der skal være tid til at spise. At jeg godt kan spise frugt til møderne, og at frugt er meget mere indbydende, når det bliver skåret ud. Det, der var godt, var at vi fik helt simple råd, som vi kunne følge. Det, der virkede for mig, var at Jenny hurtigt fandt frem til de punkter jeg skulle arbejde med, at jeg blev bevidst omkring de ting, der var skyld i min overvægt. Det var næsten som en åbenbaring. Jeg blev noget forbavset over, at psyken har så stor indvirkning, og at det ikke er den overvægtige, der bliver set på, men det der ligger bagved overvægten, der arbejdes med. Inden jeg startede på kurset vejede jeg kg. da jeg stoppede sidst på sommeren (09) var jeg nede på 78. Den vægt har jeg holdt, men jeg vil længere ned. Psyken er på plads, nu er det motionen, der mangler. Jeg synes selv, at det vigtigste jeg har lært er at sige fra. Jeg kan mærke, at jeg forbinder det med ikke at kunne sige fra med et nederlag, og det at kunne sige fra med succes. Og i forbindelse med en succes har jeg ikke så meget brug for at trøstespise. Det har været svært ikke at have Jenny eller Ute at se frem til at snakke med, for jeg har haft et stort behov for opfølgning, og det har manglet. Jeg har deltaget i én kontrolvejning, men det er efter min mening for langt imellem. Det er vigtigt, at der er noget at se frem til. Man ændrer altså ikke psyken sådan bare lige fra dag til dag. Selv om jeg synes, det har været et godt projekt, har jeg også forslag til forbedringer. Det skulle have været en længere periode, der skulle have været mere opfølgning, de skulle have beholdt de to undervisere, og der skulle have været meget mere information om afslutningen. Jeg sidder i dag og tænker, at jeg har lagt så mange ting frem om mig selv, og de sidder med en viden om mig, men der er ingen der hjælper mig. Hvad har vi gjort forkert? Har vi skyld i noget? Kunne vi have gjort noget? Det er spørgsmål, jeg stadig tænker på i dag. 20

21 Jeg vil gerne sige til projektet, at de skal være opmærksomme på, at det er psyken, der skal arbejdes med. Det gør, at dem der skal arbejde i projektet skal have forstand på den psykiske del. Vi ved jo godt, at vi spiser for meget, derfor skal der arbejdes med, hvorfor vi spiser for meget. Jeg ville ønske, vi kunne blive samlet igen og få en forklaring på, hvad der er sket. Så kunne jeg få det på plads og komme videre. Jeg føler mig svigtet til sidst, og tror, at hvis jeg havde fået mere information, så havde jeg følt mig mindre svigtet. Jeg har aldrig spist morgenmad. Jeg har i mit voksne liv aldrig spist morgenmad. Jeg havde en ide om, at jeg ikke kunne få noget ned om morgenen, så jeg startede dagen uden. Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg det ikke ret godt med mig selv, inden jeg kom på det her kursus. Jeg har i mindst ti år bøvlet med vægten, og jeg har ofte, som en slags undskyldning for min overvægt sagt, at så længe jeg ikke vejer over 90 kg, så er det nok ikke så slemt. Men det var jo slemt, så da tilbudet kom, var jeg virkelig parat til, at der skulle ske noget. Det var nærmest et tilfælde, at jeg blev opmærksom på tilbudet. Det var en kollega der havde set og hørt noget om det. Hun skulle starte hos Vægtvogterne, hendes BMI var alt for højt. Det jeg blev optaget af ved det her kursus var, at der både var en psykologisk del, og at der var noget om kost samtidig med. Jeg gik egentligt rundt og fortalte mig selv, at jeg har det meget godt, som jeg har det, men alligevel tænkte jeg, at det her, det må jeg prøve. Vi var en syv otte stykker herfra, der meldte sig til kurset. Jeg havde som sagt en kollega, der var på Vægtvogterne, hun var meget stor og tabte sig helt vildt. Men samtidig gik det rigtig meget op og ned for hende, hun svingede rigtig meget. Hun skulle spise så mange gange, og spise så mange grøntsager. Det værste ved det er, at hun aldrig vil kunne spise helt normalt igen. Jeg har aldrig hørt om nogen, der er gået på nogen form for kur, hvor det er gået dem godt efter, at de er stoppet med kuren. Og helt ærligt talt, vi ved det jo alle sammen godt, hvad der er godt at spise. Jeg så ikke mig selv som overvægtig, men det var jeg jo. Jeg havde jo bare aldrig prøvet andet, men lige nu, da jeg blev opmærksom på dette tilbud, der var jeg parat til at gå i gang. Der var faktisk et praktisk problem i forhold til at deltage, jeg skulle somme tider have fri et kvarter før tiden. Det startede kl , men det var nok, fordi det passede bedst ind i Jennys og Utes plan. Men det gav mig nogle logistiske udfordringer, som jeg bedre havde kunnet klare, hvis det var startet lidt senere. For mig har det helt klart været en overvindelse at begynde på at tænke på mig selv. Det var også en overvindelse at sidde der på kurset sammen med alle de andre og skulle fortælle, hvordan det så var gået siden sidst. Jeg har det bedst med at tingene kører som de skal, så jeg var temmelig nervøs for at sidde der og fortælle, hvordan det så er gået, siden vi sidst var sammen. Men når vi sad der, så var det som om det kun var mig og Jenny og Ute, der var til stede. For mig var det vigtigt at lade 21