Totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed VEJLEDNING

Transkript

1 Totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed VEJLEDNING

2 By- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax: Grafisk tilrettelægning: Ole Krejsing Repro & Tryk: Kailow Graphic Oplag: Oktober 2001 ISBN Edb-værktøj og vejledning kan købes hos Byggecentrum Boghandel Lautrupvang 1B 2750 Ballerup Telefon: Telefax: byggec@byggecentrum.dk Pris 150,- kr. Vejledningen må kun citeres med kildeangivelse.

3 Vejledning om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Generelt Totaløkonomi Beregningssystem Beregning af totaløkonomi Skemaer og fremgangsmåde ved anvendelse Initiativ Forside Samleskema Totaløkonomi (Anlæg) Totaløkonomi (Drift) Projektskemaer (FBT) Forside Samleskema Totaløkonomi (Drift) Totaløkonomi (Anlæg) Eksempler Gruppe 1-4 og Installationer Rådgiver Dokumentation Kvalitetssikring De vigtigste forudsætninger og definitioner Supplerende litteratur Indholdsfortegnelse

5 Forord Totaløkonomi er i de senere år blevet genstand for stigende bevågenhed. Således blev der med virkning fra den indført krav om totaløkonomiske vurderinger i forbindelse med offentligt støttet byggeri, i hvilken forbindelse By- og Boligministeriet lod udarbejde det totaløkonomiske beregningsprogram TRAMBO- LIN. Med udsendelse af bekendtgørelse nr. 202 af om kvalitetssikring af byggearbejder er der med virkning fra den fastsat et tilsvarende krav om totaløkonomiske vurderinger af bl.a. statsligt byggeri. Beregningsværktøjet med tilhørende vejledning er oprindelig udarbejdet af Forsvarets Bygningstjeneste til intern brug. På grundlag af praktisk afprøvning har Samordningsudvalget for den Statslige Ejendomsforvaltning (SEF) imidlertid fundet beregningssystemet velegnet til brug i statslig byggevirksomhed og har på denne baggrund iværksat en videreudvikling, således at værktøjet i sin foreliggende udformning tilgodeser de statslige byggeadministrationers forskellige behov. Primo oktober 2001 har Forsvarets Bygningstjeneste overdraget den foreliggende version af totaløkonomiværktøj og vejledning til By- og Boligmisteriet, der samtidig har stillet værktøj og vejledning til rådighed for de statslige byggeadministrationer. By- og Boligministeriet vil fremover forestå den videre udvikling og vedligeholdelse af beregningssystemet samt iværksætte opsamling af praktiske erfaringer med systemet. Forord 3

6 0. Indledning Gennemførelse af totaløkonomiske vurderinger og beregninger er blevet aktualiseret med By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af om kvalitetssikring af byggearbejder. I bestemmelsen i bekendtgørelsens 2, stk. 2, stilles der krav om, at der foretages en totaløkonomisk vurdering af byggeriets anlægs- og driftsøkonomi. De statslige bygherrer er herefter ansvarlige for, at der gennemføres totaløkonomiske beregninger i forbindelse med planlægning og gennemførelse af byggesager. I medfør af bestemmelsen i bekendtgørelsens 1, stk. 2, finder bekendtgørelsen og dermed kravet om totaløkonomiske vurderinger også anvendelse på ombygningsarbejder, når disse gennemføres efter et projektmateriale og har et sådant omfang, at de i det væsentlige organiseres og afvikles som en byggesag. Et gennemgående princip i kvalitetssikringsbekendtgørelsen er princippet om metodefrihed. Bekendtgørelsen angiver således ikke udtømmende, hvorledes kvalitetssikringsindsatsen skal udføres. Tilsvarende foreskriver bekendtgørelsen heller ikke noget bestemt omfang eller resultat af de totaløkonomiske vurderinger, ligesom bekendtgørelsen ej heller foreskriver en bestemt fremgangsmåde. Derfor er bygherren, såvel hvad angår den egentlige kvalitetssik Indledning

7 ringsindsats som de totaløkonomiske vurderinger, i princippet frit stillet med hensyn til valg af metode. I overensstemmelse hermed er anvendelse af nærværende totaløkonomiske beregningsværktøj med tilhørende vejledning ikke et krav men et tilbud til de statslige bygherrer. Beregningssystemet er et bygherreværktøj, der er udformet dels med henblik på bygherrens opfyldelse af kravet i kvalitetssikringsbekendtgørelsens 2, stk. 2, dels med henblik på bygherrens dialog med de(n) tekniske rådgiver(e). I totaløkonomiværktøjet indgår prisdata hentet fra V&S Byggedata. Rådighed over/brug af værktøjet forudsætter således, at den enkelte statslige byggeadministration indgår aftale(r) med Byggecentrum om engangsanskaffelse(r) og/eller køb af abonnement(er), der sikrer løbende opdatering af V&S Byggedata. Vejledningen er udformet som en guide til beregningssystemets forskellige skemaer og er tænkt anvendt i forbindelse med den praktiske gennemførelse af de totaløkonomiske beregninger ved hjælp af nærværende regnearksbaserede (MS-Excel) totaløkonomiværktøj. 0. Indledning 5

8 1. Generelt 1.1. Totaløkonomi Den totaløkonomiske tankegang tager udgangspunkt i en helhedsbetragtning, der omfatter såvel anlægsudgifter som efterfølgende driftsudgifter herunder udgifter til bl.a. vedligehold, rengøring og forsyning. Ved en beregning af totaløkonomien afdækkes sammenhængen mellem anlægs- og driftsudgifter, idet valg af materialer og løsninger af god kvalitet og holdbarhed på langt sigt vil medføre et mindre behov for genopretning og udskiftning under driften. En større investering i kvalitet og holdbarhed fra starten vil derfor, rent totaløkonomisk, normalt kunne betale sig frem for at vælge billigere materialer med kortere levetid. Ved at synliggøre den økonomiske konsekvens af de valg, der træffes ved planlægningen af et byggeri, er beregning af totaløkonomi et godt redskab i beslutningsprocessen, da det muliggør sammenligning af alternative løsninger. De totaløkonomiske vurderinger bør derfor indgå så tidligt som muligt i planlægningen af byggeriet. En beregning af totaløkonomien for et byggeri omfatter de samlede udgifter til anlæg og drift i brugstiden, dvs. den periode byggeriet forventes at blive anvendt til det samme formål Generelt

9 En totaløkonomiberegning består generelt af følgende hovedpunkter: Fastlæggelse af byggeindeks, beregningsperiode (brugstid), arealer (bebygget areal og bruttoareal) beregningsforudsætninger. Beregning af anlægsudgiften herunder udgifter til rådgivning mv. Beregning af udgifter til vedligehold herunder udgifter til løbende vedligehold og opretning. Beregning af de årlige fælles driftsudgifter herunder udgifter til forsyning (opvarmning, vand, belysning, renovation og afløb mv.) samt udgifter til rengøring (udvendig og indvendig renhold og rengøring). Beregning af de årlige udgifter til forvaltning, bl.a. skatter og afgifter. Ved beregning af totaløkonomi for et byggeri grupperes udgifterne i anlægsudgifter og i driftsudgifter Beregningssystem Beregningssystemet, der er baseret på Microsoft Excel (5.0), findes på vedlagte cd-rom. Systemet muliggør en elektronisk beregning af totaløkonomien. Forud for anvendelse af beregningssystemet bør der oprettes et bibliotek i Microsoft Excel med mapper til brug for de enkelte byggeprojekter. Beregningssystemet består af en række skemaer, der skal anvendes ved gennemførelse af de totaløkonomiske beregninger. Skemaerne 1. Generelt 7

10 kopieres fra cd-rom en og lagres i en mappe oprettet til det aktuelle projekt, hvorefter de er klar til brug. I skemaerne er der på forhånd indlagt en række data, der som standard udgør grundlaget for beregningerne, bl.a. indgår nøgletal fra V&S Byggedata Prisbøger med hensyn til m 2 -priser for anlæg af forskellige kategorier af bygninger, priser på diverse bygge- og anlægsarbejder og bygningsdele samt oplysninger om udgifter til drift mv. Alle priser i skemaerne er indlagt eksklusive moms. Der er ikke taget hensyn til de eventuelle geografisk betingede prisforskelle. Standardprisniveauet for de indlagte prisdata er Sjælland uden for hovedstadsområdet svarende til prisfaktor 1,00. Beregning af totaløkonomien sker i det prisindeks, der indtastes som en beregningsforudsætning på forsideskemaet. Der regnes som standard med reguleringsindeks for boligbyggeri. I samtlige skemaer er der indlagt en automatisk indeksering, dvs. at alle beregninger indekseres på baggrund af det indtastede indeks. Totaløkonomien beregnes og opgøres i faste nutidspriser på baggrund af det vedtagne indeks, dvs. at der ikke tages hensyn til inflation. På nuværende tidspunkt indgår eventuelle kapitaludgifter i forbindelse med forrentning ikke i beregningerne. Skemaerne indeholder felter, der er åbne for indtastning af forudsætninger for beregning af totaløkonomien. Alle åbne felter er markeret med gul farve. Oplysninger der indtastes i de gule felter kan erstattes ved overskrivning. Andre felter i anden farve er skrivebeskyttede og låste for indtastning. Disse felter vil automatisk blive udfyldt med oplysninger fra de øvrige skemaer Generelt

11 Ved beregning af totaløkonomien for et projekt, hvori der indgår flere bygninger, forskellige kategorier af bygninger eller forskellige funktioner i den enkelte bygning opdeles beregningen på hver enkelt del. Der udfyldes et sæt skemaer for hver totaløkonomiberegning, dvs. for hver enkelt bygning eller for hver funktion i bygningen. Projektets totaløkonomi som helhed findes ved sammenlægning af resultaterne af de enkelte delberegninger i et opsamlingsskema. 1. Generelt 9

12 2. Beregning af totaløkonomi De totaløkonomiske beregninger gennemføres på forskelligt detaljeringsniveau afhængigt af, hvilken fase projektet befinder sig i initiativ, programmering, projektering etc. I den indledende initiativfase udarbejdes der totaløkonomiske overslag i forbindelse med beslutningsgrundlaget for valget af løsning ved f.eks. et opstået lokalebehov Skal der bygges nyt eller bygges om? Er der mulighed for at købe eller leje lokaler? I denne fase vurderes totaløkonomi på grundlag af erfaringspriser for de forskellige kategorier af bygninger. I programmeringsfasen udarbejdes der totaløkonomiske beregninger i forbindelse med afvejning af udgiftsfordelingen mellem anlægsudgifter og driftsudgifter ved valg af bl.a. kvalitetsniveau. I denne fase vurderes totaløkonomi på hovedbygningsdelsniveau se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. Under projekteringen ajourføres de totaløkonomiske beregninger fortløbende i forbindelse med projektets detaljering, hvor bygningen nedbrydes i enkelte dele, der kan beskrives i konkrete mængder i bl.a. mængdefortegnelser. I projektfaserne vurderes totaløkonomi på bygningsdels- eller eventuelt komponentniveau. Under udførelsen ajourføres de totaløkonomiske beregninger i forbindelse med en eventuel beslutning om væsentlige ændringer af Beregning af totaløkonomi

13 f.eks. udførelsesmetode, konstruktioner, materialer eller kvalitet såfremt ændringen vurderes at få indflydelse på totaløkonomien. Det er bygherrens opgave at stille krav til sine rådgivere om at udføre de totaløkonomiske beregninger som en del af rådgivernes ydelser under henholdsvis projektering og projektopfølgning. Under byggesagens forløb udfører bygherren uafhængigt af rådgiveren totaløkonomiske overslag og beregninger til brug ved kvalitetssikring af rådgiverens beregninger. I beregningssystemet er der indbygget en kvalitetssikringsdel, hvor bygherrens og rådgiverens beregninger sammenstilles automatisk. 2. Beregning af totaløkonomi 11

14 3. Skemaer og fremgangsmåde ved anvendelse Den vedlagte cd-rom indeholder følgende sæt af skemaer: Initiativ og Projektskemaer til brug for bygherren ved beregning af totaløkonomien i de indledende faser samt under projektering og udførelse, Rådgiver til brug for rådgiveres beregning af totaløkonomi under projektering og udførelse samt Kvalitetssikring til brug ved bygherrens kvalitetssikring af rådgiverens beregninger. Skemaerne er samlet i to mapper A og B. Mappe A indeholder følgende skemasæt: Initiativ, Projektskema (FBT), Rådgiver og Kvalitetssikring. Ved beregning af totaløkonomi for et projekt, der alene omfatter en enkelt bygning, bygningskategori eller funktion kopieres skemaerne fra mappe A. Mappe B indeholder følgende skemasæt: Initiativ, 5 stk. Projektskemaer (FBT.1 FBT.5), et opsamlingsskema (FBT), Rådgiver og Kvalitetssikring. Opsamlingsskemaet opsummerer automatisk beregningsresultaterne fra de enkelte projektskemaer. Projektets samlede totaløkonomi fremgår således af opsamlingsskemaet. Omfatter projektet flere (op til 5) forskellige bygninger, bygningskategorier eller funktioner kopieres skemaerne fra mappe B. Beregningssystemet forudsætter, at skemasættene: Projektskema(er), Rådgiver og Kvalitet indgår samlet i de totaløkonomiske beregninger Skemaer og deres udfyldelse

15 Det skal derfor bemærkes, at disse skemasæt skal kopieres samlet fra henholdsvis mappe A og B til den aktuelle projektmappe. Hvert skemasæt består dels af skemaer, der skal udfyldes og dels af skemaer, hvortil oplysninger overføres automatisk. De sidstnævnte er samleskemaer og skemaer til kvalitetssikring. Principielt er de forskellige sæt af skemaer ens med hensyn til opbygning, indhold og anvendelse Initiativ I initiativfasen indgår følgende skemaer ved beregning og vurdering af totaløkonomien: Forside Forsiden indeholder beregningsforudsætninger (bygningsoplysninger mv.) samt resultaterne af de totaløkonomiske beregninger. Samleskema Samleskemaet opsummerer fra underliggende skemaer Anlæg og Drift oplysninger mht. anlægsudgifter og driftsudgifter. Totaløkonomi (Anlæg) Anlægsskemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata som grundlag for beregningen. Totaløkonomi (Drift) Driftsskemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata som grundlag for beregningen Forside Som grundlag for beregningen indtastes indledningsvis de relevante administrative og faktiske forudsætninger for projektet i de gule felter: 3. Skemaer og deres udfyldelse 13

16 Bygningskategori f.eks. administrationsbyggeri, se andre eksempler under afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. Projektidentifikation, f.eks. nummer eller navn. Dato oprettelse af skema. Projektnavn udfyldes med opgavens titel. Initialer/navn på ansvarlig der udfylder skema. Inflationsprocent anvendes ikke på nuværende tidspunkt. Bebygget areal i m 2. Bruttoareal bygning i m 2. Veje og pladser areal i m 2. Byggeindeks aktuelt indeks, se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. Realrente pålægges projektet kapitaludgift markeres der i det gule felt og den aktuelle rentesats indtastes. Anvendes ikke generelt i beregninger på nuværende tidspunkt. Brugstid i år se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. Belastningsgrad vælges ved markering i det relevante felt, se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. Den aktuelle facilitet (bygningskategori) vælges ved markering i det relevante felt i skemaet. Ombygning ved leje/køb behov for ombygning ved leje eller køb af den ønskede facilitet. Ombygningspris ved leje /køb udfyldes med oplysning om den aktuelle udgift til ombygning ved leje eller køb af den ønskede facilitet. Udgiften kan beregnes ved hjælp af Projektskema (FBT-skema). Købspris udfyldes med oplysning om den aktuelle udgift til erhvervelse af den ønskede facilitet. Det forudsættes, at køber selv afholder udgift til ombygning af den ønskede facilitet jf. ovenfor. Oplysning om købspris indhentes på det lokale ejendomsmarked Skemaer og deres udfyldelse

17 Forside

18 Lejeudgift udfyldes med oplysning om den aktuelle udgift til leje af den ønskede facilitet. Det undersøges om udlejer ønsker at afholde eventuel udgift til ombygning, der inkluderers i lejeudgiften. Oplysning om husleje indhentes på det lokale ejendomsmarked. Resultatet af beregningerne ved henholdsvis nybyggeri, køb og leje overføres fra samleskemaet til forsiden. Resultaterne udgør grundlaget for sammenligning, vurdering og valg af løsningsmodel. Totaløkonomien fremgår som henholdsvis: En totaludgift. En udgift pr. m 2 pr. år Samleskema Der skal ikke indtastes i samleskema. I samleskemaet opsummeres automatisk oplysninger fra henholdsvis forside og underliggende skemaer Drift og Anlæg. Af samleskemaet fremgår byggeriets investeringsudgifter i forbindelse med anlæg (A) samt driftsudgifter fordelt på henholdsvis forvaltning (B), fælles drift (C) og vedligehold og opretning (D). Udgifter i forbindelse med bortskaffelse (E) indgår ikke i beregning på nuværende tidspunkt. I skemaet beregnes hver enkelt udgiftsposts procentvise andel af udgiftsgruppens totalværdi, samt hver udgiftsgruppes procentvise andel af projektets/byggeriets totaludgift Skemaer og deres udfyldelse

19 Samleskema

20 Totaløkonomi (Anlæg). Skemaet indeholder nøgletal fra V&S Byggedata, Bygningsdele for de forskellige kategorier af bygninger. Nøgletallene danner sammen med de øvrige projektforudsætninger grundlaget for beregning af anlægsudgifterne. Hvis der ikke umiddelbart kan stilles areal til rådighed for nybyggeri indtastes evt. købspris af grund i det gule felt. Udgiften til inventar beregnes som en procentdel af den samlede anlægsudgift procentsatsen kan indtastes i det gule felt. Udgifter til andre omkostninger (honorarer, uforudselige udgifter mv.) beregnes som en procentsats af den samlede anlægsudgift procentsatsen kan indtastes i det gule felt Totaløkonomi (Drift) Skemaet indeholder driftsrelaterede nøgletal fra V&S Byggedata, Renovering & Drift Brutto for de forskellige bygningskategorier. Nøgletallene danner sammen med de øvrige projektforudsætninger grundlaget for beregning af driftsudgifterne Projektskemaer (FBT) I programmerings- og projekteringsfaserne samt eventuelt under udførelsen indgår følgende skemaer ved beregning og vurdering af totaløkonomien: Forside Forsiden indeholder beregningsforudsætninger (bygningsoplysninger mv.) samt resultatet af de totaløkonomiske beregninger Skemaer og deres udfyldelse

21 Anlægsskema Driftsskema

22 Samleskema Samleskemaet opsummerer fra underliggende skemaer Anlæg og Drift oplysninger mht. anlægsudgifter og driftsudgifter. Totaløkonomi (Drift) (2 sider) Driftsskemaet indeholder beregning af udgifter til bygningsdrift. Totaløkonomi (Anlæg) (2 sider) Anlægsskemaet indeholder beregning af anlægsudgifter herunder udgifter til rådgivning mv. Eksempler: GRUPPE 1-4 og Installationer Indeholder eksempler på udvalgte bygningsdele samt bygge- og anlægsarbejder til brug for de totaløkonomiske beregninger Forside Som grundlag for beregningen indtastes indledningsvis de relevante administrative og faktiske forudsætninger for projektet i de gule felter: Bygningskategori f.eks. administrationsbyggeri, undervisningsbyggeri, værkstedsbyggeri, laboratoriebyggeri etc. Projektidentifikation f.eks. nummer eller navn. Dato oprettelse af skema. Projektnavn opgavens titel. Den aktuelle Fase i projektforløbet f.eks. byggeprogram, projektforslag etc. Initialer/navn på ansvarlig, der udfylder skema. Realrente anvendes ikke i beregningerne på nuværende tidspunkt. Anlægsramme den økonomiske ramme for projektet. Brugstid i år se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. Bebygget areal i m 2 Bruttoareal bygning i m Skemaer og deres udfyldelse

23 Forside

24 Veje og pladser areal i m 2. Byggeindeks aktuelt indeks. Belastningsgrad vælges ved markering i felt. Den ønskede facilitet vælges ved markering i det relevante felt. Resultatet af beregningerne overføres fra samleskemaet til forsiden. Byggeriets totaløkonomi fremgår som henholdsvis: Totaludgift. Udgift pr. m 2. Udgift pr. år. Udgift pr. m 2 pr. år Samleskema Der skal ikke indtastes i samleskema. I samleskemaet opsummeres automatisk oplysninger fra henholdsvis forside og underliggende skemaer Drift og Anlæg. Af samleskemaet fremgår byggeriets investeringsudgifter i forbindelse med anlæg (A) samt driftsudgifter fordelt på henholdsvis forvaltning (B), fælles drift (C) og vedligehold og opretning (D). Udgifter i forbindelse med bortskaffelse (E) indgår ikke i beregningerne på nuværende tidspunkt se afsnit 4, Forudsætninger og definitioner. I skemaet beregnes hver enkelt udgiftsposts procentvise andel af udgiftsgruppens totalværdi, samt hver udgiftsgruppes procentvise andel af byggeriets totaludgift Skemaer og deres udfyldelse

25 Samleskema

26 Totaløkonomi (Drift) I driftsskemaet beregnes og opsummeres udgifter til vedligehold og opretning samt drift (forsyning, rengøring mv.) i den samlede brugstid. Der indtastes normalt ikke i driftsskemaet. Beregning sker som udgangspunkt på baggrund af de indlagte nøgletal for drift, der sammen med de øvrige projektforudsætninger danner grundlaget for en automatisk beregning af driftsudgifterne. Dvs. at skemaet udfyldes på grundlag af data fra forsiden samt data fra underliggende skemaer med bl.a. eksempler på bygningsdele. De gule udfyldningsfelter i skemaet giver dog mulighed for, at der kan udføres en manuel beregning ud fra andre forudsætninger end de indlagte nøgletal. Hvis der i forbindelse med et projekt f.eks. stilles særlige krav med hensyn til bygningsdele, herunder installationer, administrative forhold eller forsyningsforhold, kan de konkrete mængder og enhedspriser indtastes inden for de emner (underkonti), hvor det er nødvendigt. Skemaet indeholder driftsrelaterede nøgletal fra V&S Byggedata, Renovering & Drift Brutto for de forskellige bygningskategorier Skemaer og deres udfyldelse

27 Driftsskema

28 Totaløkonomi (Anlæg) I anlægsskemaet beregnes og opsummeres anlægsudgifter herunder udgifter til rådgivning mv. Udgifterne til anlæg bliver som standard opsummeret og overført fra de underliggende skemaer med eksempler på bygningsdele og bygningsarbejder. De gule udfyldningsfelter i skemaet giver dog mulighed for, at der kan indtastes mængder og enhedspriser for de bygningsdele i et konkret byggeri, der enten ikke fremgår af eksemplerne fra de underliggende skemaer eller eventuelt kræver supplerende oplysninger og/eller beregning Eksempler Gruppe 1-4 og Installationer Skemaerne indeholder en række udvalgte bygningsdele herunder installationer og bygningsarbejder, der som udgangspunkt skulle være dækkende for en overslagsmæssig beregning af totaløkonomien for et byggeri inden for hver af de indlagte bygningskategorier. For hver af de udvalgte bygningsdele beregnes udgiften til anlæg samt vedligehold og genopretning automatisk. Bemærk, at der for hvert emne kan vælges om beregningen skal gennemføres automatisk ud fra indlagte standardformler bl.a. med hensyn til størrelser på mængder, eller om beregning skal gennemføres ved manuel indtastning ud fra individuelle forudsætninger. Valg af beregningsmetode sker ved markering i det gule felt Skemaer og deres udfyldelse

29 Anlægsskema

30 Gruppe 1 indeholder: terrænarbejder (1), fundament ved terrændæk (2), fundament for indevæg (3) og terrændæk (4). Gruppe 2 indeholder: ydervæg (5), indervæg (6), etagedæk (7), trapper og ramper (8), tagkonstruktioner (9), bærende konstruktioner (10) og tagelementer (11). Gruppe 3 indeholder: yderdøre (12), hejseporte (13), vinduer (14), indvendige døre (15) og lofter (16). Gruppe 4 indeholder: belægning, terræn (17), indvendige flader (18), dæk og gulve (19) og tagoverflader (20). Installationer indeholder: tekniske installationer (21), CTSanlæg og inventar (23). For hver bygningsdel eller bygningsarbejde er der indlagt forskellige løsningsmuligheder med hensyn til omfang, materialevalg og konstruktioner mv. med tilhørende data fra V&S Byggedata, Bygningsdele herunder enhedspris og forventet levetid samt udgifter til vedligehold og genopretning. Indeks for de indlagte data fremgår af GRP. 1-skemaet øverst. Ved overførsel af data til de øvrige skemaer (Anlæg og Drift) indekseres alle priser automatisk i forhold til det aktuelle indeks indtastet på forsiden. En beregning af den konkrete mængde af hver enkelt bygningsdel kan ske enten automatisk på grundlag af de indlagte beregningsformler og projektforudsætninger indtastet på forsiden eller ved manuel indtastning i skemaernes gule felter. Husk ved gennemførelse af manuel beregning at markere i det gule felt ved hvert emne. For hver relevant bygningsdel vælges den ønskede løsning fra listen ved markering i feltet Valg Skemaer og deres udfyldelse

31 Eksempler

32 Hvis eksemplerne i skemaerne ikke er dækkende for det konkrete byggeri, kan de indlagte data overskrives ved indtastning i de gule felter og erstattes af tilsvarende oplysninger (evt. fra V&S Byggedata, Bygningsdele eller egne erfaringstal mv.) for den ønskede løsning: Mængde antal stk., m 2, lbm. etc. Pris pr. enhed, stk., m 2, lbm. etc. Levetid forventet minimums levetid og maksimums levetid. Vedligeholdsudgift indtastes som en procentdel af anlægsudgiften. Genopretningsudgift indtastes som en procentdel af anlægsudgiften. For at bevare den automatiske indeksering ved overskrivning af de indlagte data, er det vigtigt, at enhedspriser indlægges i det indeks, som fremgår af GR 1-skemaet. Ved de bygningsdele f.eks. gulvbelægning, indvendige vægge og lofter, hvor der i et byggeri kan forventes at indgå flere forskellige typer af materialer eller løsninger, kan der ved markering i feltet Procentuel fordeling vælges en manuel procentuel fordeling af de forskellige materialer eller løsninger. De konkrete procenter indtastes herefter i de gule felter. Der er som en hjælpefunktion indlagt en automatisk sammenlægningskontrol af de indtastede procenter. I V&S Byggedata, Bygningsdele er der for de fleste bygningsdele eller emner angivet enhedspriser for henholdsvis små, mellem og store mængder. Ved en manuel indtastning af alternative løsninger, hvor data hentes fra V&S, bør der af hensyn til diverse usikkerheder altid vælges den enhedspris, der ligger lige over dvs. er større end den, der med hensyn til antal enheder vil være aktuel for det konkrete projekt Skemaer og deres udfyldelse

33 Eksempel

34 Beregninger og indtastninger i skemaet kan ske fortløbende under projekteringen i forbindelse med detaljeringen af projektet Rådgiver Til brug for de eksterne rådgiveres udarbejdelse af de totaløkonomiske beregninger findes der et sæt skemaer samt en vejledning. Rådgivers skemaer omfatter: Forside, Samleskema, Totaløkonomi (Drift), Totaløkonomi (Anlæg) og Hjælpeskema. Det fremgår af vejledningen til rådgiver, hvordan skemaerne skal udfyldes. Skemaerne svarer i princippet til bygherrens projektskemaer bortset fra, at der ikke på forhånd er indlagt nøgletal (prisdata mv.) og beregningsformler, ligesom der heller ikke findes skemaer med eksempler på bygningsdele. Skemaerne til rådgiver kopieres fra projektmappen til en diskette. Forinden disketten udleveres til rådgiver udfyldes forsiden de blå felter med de projektspecifikke og administrative forudsætninger for de totaløkonomiske beregninger (bygningskategori, projektidentifikation, projekt navn opgavens titel, anlægsramme, bebygget areal, bruttoareal, brugstid og byggeindeks). Bemærk, at forsidearket herefter bør skrivebeskyttes, således at rådgiver ikke har mulighed for at ændre de indtastede oplysninger. Det skal bemærkes, at rådgiver har metodefrihed til at vælge sine egne tal, dvs. størrelsen og indhold af de mængder og enhedspriser, der skal indgå i beregningerne. Skemaerne er et udtryk for bygherrens krav til aflevering og dokumentation af beregningerne Dokumentation Der udfyldes skemaer for hver bygningskategori og/eller funktion, der indgår i byggeriet. Skemaerne kan f.eks. ved afslutning af hver Skemaer og deres udfyldelse

35 fase (initiativ, programmering og projektering samt ved byggeriets afslutning) indgå som dokumentation for de gennemførte beregninger samt for byggeriets totaløkonomi Kvalitetssikring Kvalitetssikringsdelen består af følgende skemaer: Forside, Samleskema, Totaløkonomi (Drift), Totaløkonomi (Anlæg), der i opbygning svarer til de øvrige skemaer. Der skal ikke tastes i kvalitetssikringsskemaerne. Til brug for kvalitetssikringen afleverer rådgiver en diskette med resultatet af sine beregninger dvs. de udfyldte skemaer. Indholdet af disketten kopieres til mappen for det aktuelle projekt. Af nedenstående figur fremgår sammenhængen mellem bygherrens og rådgivers beregninger i kvalitetssikringsdelen. Bemærk ved gennemførelse af kvalitetssikringen, at bygherrens Projektskemaer (FBT-skemaer) og rådgivers skemaer altid skal åbnes, inden åbning af kvalitetsskemaerne. Dette sikrer, at resultaterne fra henholdsvis projektskemaer og rådgiverskemaer automatisk overføres til kvalitetssikringsskemaerne. Eventuelle afvigelser mellem bygherrens og rådgivers beregninger vil fremgå af de enkelte kvalitetssikringsskemaer. Hvis bygherren har 3. Skemaer og deres udfyldelse 33

36 beregnet en større udgift end rådgiver til f.eks. etablering af tag vil afvigelsen fremgå med røde tal i skemaerne, omvendt vil en større udgift beregnet af rådgiver fremgå med sorte tal. Skemaerne skal principielt fungere som udgangspunkt for dialogen imellem bygherre og rådgiver, hvor der fokuseres på eventuelle forskelle mellem resultaterne. Ved vurderingen af eventuelle forskelle må afvigelser på mere end ca. 10 % (+/-) give anledning til en drøftelse med rådgiver af resultatet samt eventuelt beregningsforudsætningerne. Ved vurderingen af beregningsresultaterne skal man være opmærksom på, at beregningsværktøjet regner meget præcist. Fortolkningen af resultaterne skal derfor tage højde for den usikkerhed selve metoden og de enkelte data er forbundet med Skemaer og deres udfyldelse