Matematikken i Danmark på Tycho Brahes tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Matematikken i Danmark på Tycho Brahes tid"

Transkript

1 Matematikken i Danmark på Tycho Brahes tid Et undervisningsforløb i matematikkens historie målrettet 2. og 3. g. A F E SBEN W ENDT L ORENZEN Matematikken som historisk vindue Matematik som videnskab er ikke grundlagt i en enkelt periode af menneske hedens historie. Matematikken har været en forudsætning for civilisationers overlevelse og har vist sig uundværlig, når mennesket kigger ud og forsøger at forstå sig selv og verden. Når jorden dyrkes, når der købes og sælges, når hære mobiliseres til krig, når det retfærdige samfund indrettes, når årstiderne, himmellegemerne, naturen og mennesket studeres, så er matematiske færdigheder i alle tilfælde en nødvendighed. Matematik er af den grund også en af de ældste videnskaber overhovedet. Dens rødder går tilbage til de tidlige civilisationer i Babylon, Egypten, Kina og Indien i det andet årtusinde f.kr. Matematikken blomstrede allerede i det antikke Græ - kenland, og den var lige så sammenvævet med græsk kultur som filosofi, demokrati og andre videnskaber. I 800-tallet e.kr. begyndte en opblomstring af matematik og naturvidenskab blandt araberne, som europæerne fik kendskab til i løbet af middelalderen. Omkring 1500-tallet begyndte de vestlige naturvidenskabsmænd at bidrage med selvstændige arbejder og resultater. I renæssancen udviklede matematikken sig særligt på områder som perspektivtegning, astronomi, navigation og korttegning. Menneskehedens udvikling og matematikkens udvikling spejler sig i hinanden. Søger man historisk indsigt, kan matematikkens historie derfor ofte give interessante perspektiver på idéhistorie og mentalitetshistorie. Matematikken kan altså være som et historisk vindue. Det er netop tanken i det følgende, hvor der skal tegnes et billede af Danmark på Tycho Brahes tid set i lyset af den matematik, der blev praktiseret. Matematikken dengang og nu. Matematikken i 1500-tallet var stadig et godt stykke fra at være på den form, vi kender i dag. Endnu vidste man ikke noget om logaritmer, differential- og integralregning, sandsynlighedsregning eller vektorer. Emner, der i dag er helt centrale. Man kunne løse ligninger, men ligninger af højere grad end to voldte stadig store problemer. En lang række af de grund læggende begreber, som vi i dag 1

2 tager for givet, manglede ligeledes at blive indbygget i matematikken. F.eks. talte man endnu ikke om koordinat systemer og funktioner. Og ser man på talbegrebet, så var det stadig uklart, hvad man skulle forstå ved de negative tal. Matematikkens første egentlige blomstringsperiode efter antikken er og 1800-tallet. Størsteparten af den matematik, der bruges i undervisningen i dag, er netop fra denne periode. Opregner man de discipliner, som matematik dækkede over i 1500-tallet, så ser man, lidt forenklet, at der er tale om aritmetik (altså sædvanlig regning med tal), algebra (dvs. løsning af ligninger) og geometri. Matematikkens symboler Får man en matematiklærebog i hånden fra den tid, er der også andre forhold, der falder i øjnene. Selve det at skrive matematik foregik på en helt anden måde, end vi gør det i dag. For det første var det videnskabelige sprog i Danmark latin som i resten af Europa. Det betød, at alle videnskabelige tekster samt hovedparten af alle skolebøger var skrevet på latin. Men det er ikke den eneste vanskelighed. Får man nemlig oversat latinen til dansk, ser man, at matematikken tager sig væsentlig anderledes ud. Hvor vi i dag ville skrive ax 2 + bx = c ville man dengang formulere sig i ord og f.eks. skrive et givet tal gange med kvadratet, adderet til dets rod ganget med et givet tal udgør et givet tal. Det afgørende er her, at matematiksymboler som f.eks. x, y og z for ubekendte størrelser; a, b, c osv. for kendte størrelser samt regnetegn som +, -,, /,, <, >, = endnu ikke var blevet en selvfølgelig del af det matematiske sprog. Kun gradvist vinder en symbolsk tilgang til matematikken indpas. Man skal ind i 1600-tallet, før man finder en matematisk symbolik i stil med, hvad vi anvender i dag. Det kan måske virke overraskende, at symbolsproget ikke naturligt fulgte med, når man tidligere skulle nedskrive matematiske udtryk og formler. En forklaring kan være, at der måske skal foretages et betragteligt spring i abstraktion, når man går fra at tale om konkrete tal som 5, 7 og 12, og at f.eks. summen af fem og syv er tolv, til mere alment at tale om tal som a, b og c og f.eks. at a + b = c. Et spring, der forudsætter, at man kan se bort fra indhold og kun fokusere på form, og et spring, der kan være mange hundrede år undervejs. Man kunne her foretage en sammenligning med indførelsen af de negative tal, som også først falder fuldt på plads i løbet af 1600-tallet. Siden oldtiden har man kunnet regne med negative tal ved f.eks. at tænke gæld således, at har jeg 5 mønter, men bliver afkrævet 7 mønter, ja, så skylder jeg 2 mønter. Men at forestille sig tallet -2 på helt lige fod med tallene 5 og 7 var vanskeligt. Så sent som i Opgave 1 a) Diskuter i klassen forskellige mulige grunde til, at symboler i matematikken og negative tal først meget sent vinder indpas. Prøv at drage sammenligning til, da I selv første gang skulle prøve at forstå symbolet x som gælden de for en ubekendt størrelse. b) Når vi i dag taler om andengradsligningen ax 2 + bx + c = 0, tænker vi koefficienterne a, b og c som kendte, enten positive eller negative tal, og for b og c s vedkommende evt. 0. Prøv at opstille alle de mulige typer andengradsligninger, der findes, hvis koefficienterne ikke kan tænkes at være negative tal. c) Diskuter, hvilken betydning det kan have haft for matematikkens udvikling, at symbolikken, ligesom selve talbegrebet, tidligere var ganske mangelfuld. 2

3 tallet, på trods af at man fuldt ud mestrede at løse ligninger, ser man eksempler på, at man skelnede mellem de virkelige, sande tal som er de positive og så de umulige, falske tal som er de negative. Således ville der på det tidspunkt intet problem være i at vise, at ligningen x = 7x har løsningerne 1, 2 og -3. Men stadig kunne man finde på at sige, at 1 og 2 er de eneste virkelige løsninger. Som før kunne en forklaring være, at springet til at tænke sig de negative tal ligestillet med de positive er et ganske betragteligt spring, der stiller store krav til abstraktion. Skolematematik i 1500-tallet Grundskolerne i Danmark i 1500-tallet var opdelt i to typer skoler. Dels latinskolen, hvor undervisningen foregik på latin, og dels den danske skole, der, som det fremgik af en befaling fra kong Christian 3. i 1539, var oprettet for drenge oc piger, oc andre der icke duer til at lære latine Undervisningssproget var ikke den eneste forskel mellem de to typer skoler. Den danske skole havde som formål at lære eleverne skrivning og almindelig regning, foruden og nok så vigtigt sand gudfrygtighed. Der blev læst i katekismus, og der blev regnet, hvilket dækkede over træning i de fire regningsarter addition, subtraktion, multiplikation og division samt brøkregning og kvadratrodsuddragning. En mere teoretisk tilgang til matematik var der ikke tale om, da målet i langt højere grad var at øve eleverne i praktisk regning til brug i hverdagssituationer som f.eks. op gørelse af en købmandsregning. Geometri indgik almindeligvis ikke. Nedenfor er der gengivet et uddrag fra regnemesteren Anders Oluffssøns regnebog, der udkom første gang i Uddraget handler om regning på regnebrættet, hvilket var en plade inddelt i felter, hvorpå man med sten eller mønter kunne udføre simple regnestykker. Her effterfølger/ Huorledis mand skal forstaa linnerne/ oc Species. Vdi denne effterfølgende Figur/ skalt du mercke/ At den første eller nederste linne bemercker It/ Den anden Ti/ Den tredje Hundret/ Den fierde Tusinde etc. oc saa frem at/ Oc huer rom for sig/ som er imellem huer i to Linner/ bemercker eller giør icke vden halffparten saa megit som denne Linne giør/ der næst offuen for er. Oc skalt du betegne huer fierde Linne met it Kaarss/ paa det at du kand vide/ at denne Linne/ som Kaarsset staar paa/ bemercker dig Tusinde/ oc bemercker det Kaarss lige saa meget/ som Pricke giør/ som dig tilforne er lært/ at sætte offuer huer fierde Figur. Som denne efterfølgende Figur oc Taffle vduiser. Figur A-F er alle taget fra Jesper Lützen og Kurt Ramskov Kilder til matematikkens historie, 2. udgave HCØ tryk 1999 s Lützen og Ramskov gengiver her Anders Oluffssøn, En ny konstig regne Bog, vdi Tal og Maader oc Vecter, paa Lynnerne och met Ziffre..., København Figur A 3

4 Her effterfølger at Addere oc sammen legge mange Tal vdi en Sum. Addition. Denne Species lærer dig at Summere/ oc sammen legge mange haande Tal i en sum. Den Første Regel. Her skalt du mercke/ at du skalt giøre oc skiffte saa mange Rom paa Linnerne/ som der atskillige slags Mynt oc Penninge forhaanden til/ saa at huer slags Mynt/ kommer at ligge vdi deris besynderlige Rom. Daler for sig/ Marck for sig/ Skilling for sig oc Penninge for sig etc. Figur B, C, D Men for alting skalt du mercke/ acte oc vide/ disse try stycker som her effterfølger. For det Første. Når fem Penninge kommer at ligge på Linne/ da skalt du tage dennem op/ oc legge en Penning i det Rom/ som imellem næst offuenfaare er. Som disse effterfølgende Linner vduiser. For det andet. Naar der ligger fem Penninge på Linnen/ oc en Penning imellem i det rom næst offuen faare/ da tag de fem Penninge op/ som ligger paa Linnen/ oc den Penning som ligger imellem/ oc leg derfor en Penning/ paa den anden Linne næst offuen faare/ oc bemercker saa Ti/ thi fem Penninge paa Linnen/ oc den ene som mercker fem imellem Linnerne/ Giør Ti. Som du her ser. For det Tredje. Naar to Penninge kommer at ligge vdi it Rom imellem to Linner/ da tag samme to Penninge op/ oc leg derfaare en Penning paa den Linne der næst offuen faar er/ Som disse effterfølgende Linner vduiser. Eksempel. Item/ En Suend eller Tienere haffuer anammit paa sin Herris vegne/ disse effter følgendis Penninge/ Nu vilde ieg gierne vide, huor megit samme effterfølgende Penninge beløber sig vdi en Sum. Figur E 4

5 Leg nu først på Linnerne/ Marckene for sig/ dernæst Skillingene/ i lige maade Penningene for sig/ da faar du som det første Tal neden faare vduiser/ Giør nu de Penninge til Skillinge/ oc saa de Skillinge til Marck/ da faar du som det andet oc nederste Tal vduiser/ oc er den rette Sum/ Huilcken paa Linnerne ligger/ Som her effterfølger. Figur F Opgave 2 a) Læs Anders Oluffssøns tekst omhyggeligt. Det gamle danske kan se svært ud ved første øjekast, men prøv at gøre brug af følgende generelle regler: bogstaverne u og v samt i og j skal ofte ombyttes i forhold til nutidsdansk. Sammenstillingerne ffu eller ff skal ofte erstattes med v i forhold til nutidsdansk. b) Lav selv et regnebræt på papir eller karton, og efterprøv Oluffssøns additionsteknik ved at lave regnestykkerne og på regnebrættet. Du kan med fordel gøre brug af en håndfuld småmønter. c) Kan man lave subtraktion på regnebrættet? d) I Oluffssøns eksempel optræder de gamle møntenheder mark, skilling og penning. Regn eksemplet igennem og se, om du kan gennemskue, hvad omregningsforholdet var mellem disse tre mønter? Den additionsteknik, vi benytter, hvor vi tæller enere, om muligt veksler til tiere, tæller tiere osv. blev også benyttet den gang. Regnebrættets styrke lå i, at det var bekvemt til købmands regning, der ellers var besværliggjort af de skæve vekselforhold mellem datidens mønter. Geometrien i latinskolen I modsætning til den danske skole var latinskolen mere teoretisk orienteret, fagligheden større og lærerne ofte bedre uddannet, almindeligvis fra universitetet. Skolernes primære opgave var stadigvæk at forberede unge til at blive præster, men latinskolerne skulle også uddanne folk til den voksende statsadministration. Undervisningen var gratis, men alligevel kom de fleste børn fra det bedre borgerskab; der var en større status forbundet med at gå i latinskolen. Adelen sendte deres sønner til de store latinskoler i domkirkebyerne, til tyske skoler, eller de fik privatundervisning. Nogle latinskoler optog piger, men det var ikke almindelig praksis. Hvad angik matematikken, så var undervisningen her ikke rettet mod almindelig køb - mandsregning. 5

6 Nedenfor er der gengivet og oversat fra latin et uddrag af matematikeren Jørgen C. Dybvads Practica præcipuæ triangulorum planorum Praktisk fremstilling af den fortrinlige lære om trekanterne fra 1577, som var en af de geometribøger, der blev benyttet i latinskolen i 1500-tallet. I uddraget introduceres grundlæggende geometriske begreber. 1. En bue er en del af en cirkels omkreds 2. Sinus er midten af en korde til den halve bue, når først- og sidstnævnte er delt i lige store dele 3. Differensen mellem en kvadrant og en hvilken som helst bue kaldes buens komplement 4. Vinklens komplement er forskellen mellem den selv og den rette vinkel 5. En ligesidet trekant er en, som er indesluttet af tre lige store sider 6. En ligebenet trekant er en, som er indesluttet af kun to lige store sider 7. En uligesidet trekant er en, som er indesluttet af tre ulige store sider 8. En retvinklet trekant er en, som har en ret vinkel 9. Den del af basen som er afskåret mellem en side og højden kaldes sidens vinkelrette fald De fleste af definitionerne er de samme som dem, vi benytter i dag, men særlig én falder udenfor, nemlig definitionen af sinus. I dag defineres sinus som bekendt vha. enhedscirklen tegnet i et koordinat - system. Tidligere, dvs. før man benyttede koordinatsystemet, blev sinus defineret på baggrund af korder, hvor en korde er et liniestykke, der afskærer en cirkelbue. Figur 1 viser en cirkel med centrum i A og radius R. Desuden er afsat korden BD, der spænder over vinklen 2ν, og vinkelret på korden gennem A er afsat linien AC. Halvdelen af korden er liniestykket BC, og dens længde er ifølge Dybvads definition netop sinus til vinkel ν. Da cirklen har radius R, har den halve korde BC med det nutidige sinusbegreb længden Rsin(ν). Dybvads definition af sinus er altså gjort afhængig af radius i den cirkel, hvori korden betragtes. Derfor ser man også i mange geometribøger fra dengang betegnelsen S.R for sinus, for netop at understrege afhængigheden med radius R. I dag er vi vant til at udregne sin(ν) vha. lommeregneren. Den mulighed havde man naturligvis ikke dengang. I stedet benyttede man sinustabeller, hvor værdien S.R, dvs. længden af den halve korde BC, for et fastholdt R, var angivet for en lang række vinkler v. Sinustabellerne, hvoraf de ældste går tilbage til ca. år 150 f.kr., kunne man konstruere ved at gøre brug af en masse kompliceret geometri. A ν C B Fig. 1. Rsin(ν) R D 6

7 Opgave 3 a) Repeter den moderne definition af sinus og cosinus, og overbevis dig selv om, at S.R til vinklen ν netop er Rsin(ν). b) Brug figur 1 til at argumentere for, at S.R til 90 netop er radius R. c) Lån en sinustabel på skolen og aflæs sin(20 ) og sin(79 ). Tjek resultaterne på lommeregneren. d) Vis, at liniestykket AC på figur 1 har længden Rcos(ν). Har man en sinustabel har man også samtidigt en cosinus tabel, idet der gælder overgangsformlen cos(ν) = sin(90 -ν). I overensstemmelse med Dybvads de finition 4 er 90 -ν komplementet til vinkel ν, og ved at slå sin(90 -ν) op i en sinustabel finder man altså cos(ν). Opgave 4 a) Aflæs cos (35o) og cos (47o) i en sinus tabel. b) Benyt figur 2 til at vise overgangsformlen cos(ν) = sin(90 -ν). Fig. 2. ν R = 1 ν c) I gamle geometribøger ser man sjældent cosinus de - fineret. Diskuter, hvad grunden til dette kunne være. 7

8 Matematikeren Thomas Fincke En af de vigtigste danske matematikere i 1500-tallet var Thomas Fincke, og hans lærebog i geometri Geometriæ Rotundi De rundes geometri fra 1583 opnåede stor udbredelse både i Danmark og i udlandet. Bogen blev ikke kun benyttet i latinskolen, men fandt også vej til Københavns Universitet, der på det tidspunkt var det eneste universitet i Danmark. Som i Dybvads lærebog indførte Fincke i sin lærebog begrebet sinus, men derudover også begrebet cosinus og som den første i Europa begreberne tangens og secans. Betragtes figur 4, så definerede Fincke tangens til vinklen ν som længden af liniestykket BC og secans til vinklen ν som længden af liniestykket AB. I lighed med definitionen af sinus er også tangens og secans gjort afhængige af radius af den cirkel, hvori vinklen betragtes. B R A ν C Figur 3. Thomas Fincke ( ). Foto: Det National historiske Museum Frederiksborg Slot. Figur 4. Opgave 5 a) Betragt figur 4 og vis, at linie stykket BC har længden Rtan(ν). b) Hvordan stemmer Finckes definition af tangens overens med den definition af tan(ν) som vi benytter i dag? c) Funktionen secans, med symboler sec(ν), benyttes også i 1 dag og defineres ved sec(ν) = cos(ν). R Vis, at længden af liniestykket AB er Rsec(ν) = cos(ν), og redegør for sammenhængen mellem Finckes definition af secans og den moderne definition af sec(ν). d) Bestem definitionsmængden for sec(ν) og tegn dens graf. 8

9 Fincke viser i Geometriæ Rotundi også en række praktiske anvendelser af geometri, og han gav en beskrivelse af måleinstrumenter, der kan finde anvendelse, når man står med en geometrisk problemstilling. Et sådan instrument var kvadranten, der bl.a. kunne benyttes som en vinkelmåler. På figur 5 er der vist en kvadrant, som Tycho Brahe fik bygget i Grundlæggende er der tale om en ret vinkel lavet af f.eks. to stykker træ, og imellem disse stykker træ, langs en bue, er der placeret en måleskala, der indeholder graderne Kvadranten kan blandt andet benyttes til at bestemme længder, højder eller bredder, hvor det ellers ikke er muligt at fore tage en direkte måling. Fincke illustrerer teknikken med en tegning, der her er gengivet med figur 6. Tegningen forestiller en mand med en kvadrant, der fra sin position A uden for bymuren og voldgraven ønsker at bestemme hhv. voldgravens bredde og bymurens højde. Dermed kan han nemlig bestemme længden på en stige, der kan bringe ham over graven og muren og ind i byen. Situationen rummer to retvinklede trekanter, hhv. Abc, der ligger i plan med voldgravens overflade, og bcd, der som sider har gravens bredde, murens højde og stigens længde. Figur 5. En kvadrant bygget af Tycho Brahe i Illustration fra Tycho Brahes bog Astronomia Instaurata Mechanica, Foto: Det Kgl. Bibliotek Figur 6. Illustration fra Thomas Finckes bog Geometriæ Rotundi s. 307, Foto. Det Kgl. Bibliotek, KUB. Opgave 6 a) Vi forestiller os, at manden på tegningen først måler vinkel A i Abc med sin kvadrant og dernæst længden Ab. Forklar, hvorfor han nu kan bestemme voldgravens bredde bc vha. formlen bc = Ab tan(a). b) Manden måler dernæst vinkel b i bcd med kvadranten. Hvordan kan murens højde nu bestemmes? c) Og stigens længde, hvordan kan den nu beregnes? d) Beregn stigens længde, når A = 68,20, b = 56,31 og Ab = 1,2. 9

10 For at understrege vigtigheden af at kunne sin geometri lader Fincke efterfølgende læseren forstå, at når bredden og dybden er kendt, kan man fremstille en stige, der er lang nok og egnet til indtrængen. Ifølge Polybium bragte Philippus ikke lange nok stiger til Maltesernes by, hvilket medførte en alvorlig katastrofe, hvor man måtte trække sig tilbage. (Geometriæ Rotundi, s. 308) Gode kvadranter var konstrueret, så man kunne aflæse vinkler med stor nøjagtighed ved at have en måleskala opdelt også i brøkdele af grader. I stedet for at tale om tidendedele af en grad, hundrededele af en grad osv. som når vi i dag skriver 43,21 benyttede man dengang en opdeling i bueminutter og buesekunder, hvor 60 bueminutter var 1 og 60 buesekun der var 1 bueminut. For vinklen 43, 12 bueminutter og 36 buesekunder ville man skrive , og da = 43, må der netop gælde, at = 43,21. Opdelingen i grader, bue minutter og buesekunder bruges også i dag indenfor navigation. Opgave 7 a) Omregn vinklerne og til den sædvanlige decimalfremstilling. b) Udtryk vinklen 37,19 på den gammeldags måde med grader, bueminutter og buesekunder. Figur 7. Longomontanus ( ). Stik fra Foto: Det Kgl. Bibliotek. KUB. Tycho Brahes regnemester Longomontanus I 1500-tallet var det endnu kun få personer, der kunne leve af at være matematikere i Danmark. Naturligvis var der mulighed for at fungere som matematiklærer i latinskolen eller evt. som huslærer eller privatlærer for bedrestillede familiers børn. På landets eneste universitet, Københavns Universitet, var der et par enkelte professorater i matematik, som dog var svære at få, da universitetsstillinger ofte gik i arv. Men derudover var mu lighederne begrænsede. Enkelte personer var dog beskæftiget med matematik i tilknytning til landmåling og astronomi. I 1500-tallet havde man endnu ikke præcise landkort; det første egentlige kort over Danmark blev udgivet så sent som i Til korttegning benyttede man dengang triangulering, hvilket dækker over, at man ved hjælp af trekanter udmåler det område, der skal kortlægges. Som landmåler måtte man derfor besidde store færdigheder indenfor geometri. 10

11 Astronomi blev i 1500-tallet anset som en særdeles vigtig disciplin. Tradi tionelt har der altid været stor status forbundet med faget. I anden halv del af 1500-tallet var faget særligt begunstiget i Danmark dels pga. Tycho Brahe, der med sine meget præcise astronomiske målinger vakte opsigt og anerkendelse i hele Europa, dels pga. Frederik 2. ( ), der som målsætning havde, at Danmark skulle være foregangsland indenfor kultur og naturvidenskab, herunder astronomi. Kortlægning af himmel legemers position og bevægelse kræver i stor udstrækning matematik. Særligt geometri er uundværlig i og med, at stjernernes og planeternes positioner på himmelkuglen bestemmes ud fra de sfæriske trekanter, som stjernerne og planeterne indgår i. Ved en sfærisk trekant forstås en trekant på en kugleoverflade. Men også et stort og sikkert kendskab til at udføre manuelle beregninger var en matematisk nødvendighed for astronomien. Alle de talrige beregninger, enhver måling gav anledning til, skulle udføres i hånden og naturligvis med stor sikkerhed og præcision, før beregningen kunne bruges til noget. Derfor havde man også på denne tid, i tilknytning til astronomien, behov for såkaldte regnemestre, der som en slags menneskelige lommeregnere blev betroet den vigtige opgave at regne rigtigt og regne meget! Tycho Brahe havde, mens han fungerede som astronom på Hven, ansat to regnemestre, Christen Sørensen og Paul Wittich, begge nøje udvalgt for deres matematiske kunnen. Christen Sørensen, eller Longomontanus, som han efter tidens skik valgte at kalde sig efter det latinske navn for hans fødeby Lomborg ved Lemvig, udgav i 1622 værket Astronomia Danica. Heri redegjorde han for de beregningsteknikker, der blev benyttet på Hven hos Tycho Brahe. Almindelig multiplikation er, når tallene indeholder mange cifre, ganske tidkrævende, og der er betydelig risiko for regnefejl undervejs. I Astronomia Danica beskriver Longomontanus en anden multiplikationsteknik, som blev benyttet på Hven, og som i mange situationer viser sig både hurtigere og mere sikker. Metoden kaldte han prosthaphaeresis efter de græske ord for addition og subtraktion. Den grundlæggende idé er da også netop at erstatte de arbejdstunge multiplikationer med de mere bekvemme additioner og subtraktioner. Til metoden gør Longomontanus brug af følgende formel for vinklerne A, B og A = 90 -A: Figur 8. Titelbladet til Longomontanus Astronomia Danica, Foto: Det Kgl. Bibliotek. KUB. sin(a)sin(b) = 1 2 [sin(a'+b) - sin(a'-b)] Formlen kan også skrives på formen sin(a)sin(b) = 1 2 [cos(a-b) - cos(a+b)], og det er på den form vi kender den i dag, hvor den også går under navnet den logaritmiske formel. 11

12 Opgave 8 Vis, at den formel Longomontanus benytter, kan omskrives til den logaritmiske formel. Vink: gør brug af overgangsformlen cos(ν) = sin(90 - ν). Longomontanus multiplikationsprincip kan nu anskueliggøres. Lad os forestille os to tal, a = 729,8041 og b = 57,49138, der skal ganges sammen. Det kan nu gøres på følgende alternative måde. Flyt kommaet i de to tal så mange pladser, at der fås to tal a 1, b 1 i intervallet [-1,1]. Det giver her a b = a 1 b = 0, , Find dernæst vinklerne A og B, så sin(a) = a 1 og sin(b) = b 1, f.eks. ved at slå op i en sinustabel. Har man ikke en sinus tabel, kan man naturligvis også bruge lommeregnerens sin -1 -tast, men det ødelægger lidt af idéen med det hele. Man finder A = 46, og B = 35, , og heraf kan også komplementvinklen til A beregnes: A = 90 -A = 43, Indtil nu må vi have, at a b = a 1 b = sin(a) sin(b) I kraft af Longomontanus formel, kan den arbejdstunge multiplikation a 1 b 1 = sin(a) sin(b) som det næste erstattes med udregningen 1 2 [sin(a'+b) - sin(a'-b)]. Det involverer en addition, to subtraktioner, to tabelopslag og en halvering. Man finder, at A +B = 78, , A -B = 8, og ved tabelopslag, at sin(78, ) = 0, og sin(8, ) = 0, , hvorfor man får 1 2 [sin(a'+b) - sin(a'-b)] = 1 2 [0, , ] = 0, Man har nu det endelige resultat af multiplikationen ab, idet der må gælde, at a b = 729, ,49138 = 0, = 41957,445. Opgave 9 a) Udregn på samme måde produktet af a = 55, og b = 4207,1751. Det er bedst, hvis der benyttes en sinustabel undervejs. Har skolen ikke en sådan, så snyd, og brug lommeregneren til at bestemme vinklerne A og B. Alle andre udregninger skal fore tages i hånden. Kontroller det endelige resultat med lommeregneren og kommenter på nøjagtigheden. b) Udregn nu produktet af a = 55, og b = 4207,1751 ved den sædvanlige folkeskolemetode og vurder, i hvilket omfang Longomontanus multiplikationsteknik er en mere effektiv metode. 12

13 Opgave 10 Nedenfor, på figur 9, er der vist et udklip fra Longomontanus bog, hvor prosthaphaeresis bliver illustreret med en beregning på en retvinklet trekant. Til trods for, at det foregår på latin, så kan man godt få mening ud af det. Det oplyses, at sinus i teksten bliver symboliseret med S.R, at vinkler bliver angivet i grader (gr.) og bueminutter (min.), samt at decimalkommaet i alle tallene er udeladt, hvorfor man er nødt til at gætte sig til, hvor det skal stå. F.eks. står der nederst tallet , og det viser sig at skulle læses som 142,7746. Figur 9 Regneeksempel i Longomontanus bog Astronomia Danica, s. 10. Foto: Det Kgl. Bibliotek. KUB. a) Hvilken trekant er der tale om, hvilke sider/vinkler bliver oplyst, og hvad ønskes beregnet? b) Hvordan vil du regne opgaven? Opskriv det regneudtryk, der løser opgaven, og regn dig frem til det endelige resultat. c) Genfind resultatet fra b) i udklippet. d) Forestil dig nu, at resultatet i b) skulle udregnes vha. prosthaphaeresis. Hvilke to tal a og b er det, der skal ganges sammen? Lav udregningen som illustreret ovenfor. e) Under udregningen i d) optræder nogle vinkler. Angiv alle disse vinkler på formen med grader og bueminutter. f) Sammenlign din udregning, inkl. mellemregningerne, med den udregning, Longomontanus foretager i udklippet ovenfor. Longomontanus prosthaphaeresis blev allerede tidligt i 1600-tallet erstattet af en mere effektiv multiplikationsteknik. I 1614 blev logaritmerne opfundet af den skotske matematiker John Napier, dog ikke på den form, vi kender dem i dag. Men allerede to år efter videreudviklede englænderen Henry Briggs Napiers oprindelige idé til den 13

14 nu så velkendte titalslogaritme, og kendskabet til den bredte sig hurtigt til resten af Europa. Med logaritmeformlen log(ab) = log(a) + log(b) havde man da et særdeles effektivt redskab til at udføre multiplikationer, og det vandt hurtigt udbredelse, også i Danmark, og erstattede på den måde Longomontanus prosthaphaeresis. Multiplikation vha. logaritmer blev benyttet helt frem til vor tid og trådte først i baggrunden med lommeregnerens fremkomst. Opgave 11 a) Repeter definitionen af log(x), og bevis formlen ovenfor. b) Lån en logaritmetabel på skolen, og prøv at gennemskue, hvordan man med ovenstående logaritmeformel kan udføre multiplikationer. c) Lån en matematiklærebog på skolen fra senest 1970 erne, og konstater ved selvsyn, at det ikke er mere end tredive år siden, at gymnasieelever lærte multiplikation vha. logaritmer. Hvor kan jeg få mere at vide? Matematik i Danmark , skrevet af Malene Marie Bak og udgivet på forlaget Steno Museets Venner, er en let tilgængelig historisk introduktion til emnet. For de mere interesserede kan der henvises til to specialer ved Aarhus Universitet, som man sagtens kan læse som gymnasieelev, nemlig hhv. Henrik Thørring Mikkelsens speciale, Trykte danske aritmetikbøger indtil år 1800 fra Eva Lundbek Hansens speciale, Geometrien i Danmark før 1800 fra Begge specialer kan man få tilsendt i kopi, hvis man tager kontakt til Aarhus Universitet, Institut for Videnskabshistorie. Skoletjenesten Forfatter: Esben Wendt Lorenzen Redaktør: Vibeke Mader Lay-out: Kristin Wiborg/Skoletjenesten Og så er Internettet altid godt. Prøv f.eks. 14

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal?

Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Her er et spørgsmål, du måske aldrig har overvejet: kan man finde to trekanter med samme areal? Det er ret let at svare på: arealet af en trekant, husker vi fra vor kære folkeskole, findes ved at gange

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit

Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Matematik Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit Ole Witt-Hansen, Køge Gymnasium Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven):

Kære matematiklærer. Når vi er færdige med dette forløb skal du (eleven): Kære matematiklærer Formålet med denne materialekasse er, at eleverne med konkrete materialer og it får mulighed for at gøre sig erfaringer, der kan føre til, at de erkender de sammenhænge, der gør sig

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL. Henrik S. Hansen, version 1.5

SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL. Henrik S. Hansen, version 1.5 SCT. KNUDS GYMNASIUM KOMPLEKSE TAL Henrik S. Hansen, version 1.5 Indhold Tallenes udvikling... 2 De naturlige tal... 2 De hele tal... 2 De rationale tal... 3 De reelle tal... 3 De komplekse tal... 4 Indledning...

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del () f () m l () 6 Karsten Juul Indhold Tretrinsreglen 59 Formler for differentialkvotienter64 Regneregler for differentialkvotienter67 Differentialkvotient af sammensat funktion7

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Vestegnens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Jack

Læs mere

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015

Kalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015 Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1

Læs mere

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker.

og til summer af stambrøker. Bemærk: De enkelte brøker kan opskrives på flere måder som summer af stambrøker. Hvad er en brøk? Når vi taler om brøker i dette projekt, mener vi tal på formen a, hvor a og b er hele tal (og b b 0 ), fx 2,, 3 og 3 7 13 1. Øvelse 1 Hvordan vil du forklare, hvad 7 er? Brøker har været

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Uddannelsescenter

Læs mere

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Uddannelsescenter

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

Matematik for hf C-niveau

Matematik for hf C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for hf C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for hf C-niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for MATEMATIK C, 1. 2. semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05

Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 Oversigt over undervisningen i matematik - 1x 04/05 side1 Der undervises efter: TGF Claus Jessen, Peter Møller og Flemming Mørk : Tal, Geometri og funktioner. Gyldendal 1997 EKS Knud Nissen : TI-84 familien

Læs mere

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.

Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07. Matematik A Terminsprøve Digital prøve med adgang til internettet Torsdag den 21. marts 2013 kl. 09.00-14.00 112362.indd 1 20/03/12 07.54 Side 1 af 7 sider Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 2

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.

Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

matx.dk Enkle modeller

matx.dk Enkle modeller matx.dk Enkle modeller Dennis Pipenbring 28. juni 2011 Indhold 1 Indledning 4 2 Funktionsbegrebet 4 3 Lineære funktioner 8 3.1 Bestemmelse af funktionsværdien................. 9 3.2 Grafen for en lineær

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelsescenter Herning, afd. HHX-Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik B Jacob Debel 12HTX11 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Studentereksamen i Matematik B 2012

Studentereksamen i Matematik B 2012 Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010

Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Termin Maj 2010 Institution HTX-Sukkertoppen Uddannelse HTX Fag og Niveau Matematik A Lærer Reza Farzin Hold HTX 3.L / science Titel 1 Titel 2 Titel 4 Titel 5 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 15 Institution VUC-vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Matematik C Kofi Mensah 1maC05

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Matematik C Signe Skovsgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 200/2010 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Matematik C, HF Johnny

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 Matematik C Michael

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Bemærkninger til den mundtlige årsprøve i matematik

Bemærkninger til den mundtlige årsprøve i matematik Spørgsmål til årsprøve 1v Ma 2008 side 1/5 Steen Toft Jørgensen Bemærkninger til den mundtlige årsprøve i matematik IT-værktøjer Jeg forventer, at I er fortrolige med lommeregner TI-89 og programmerne

Læs mere

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33

Indhold. Bind 1. 1 Eksperimentel geometri 3. 2 Areal 33 Indhold Bind 1 del I: Eksperimenterende geometri og måling 1 Eksperimentel geometri 3 Hvorfor eksperimenterende undersøgelse? 4 Eksperimentel undersøgelse: På opdagelse med sømbrættet 6 Geometriske konstruktioner

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold hf Matematik C Dorte Christoffersen

Læs mere

T ALKUNNEN. Tilnærmede tal og computertal

T ALKUNNEN. Tilnærmede tal og computertal T ALKUNNEN 6 Allan C Allan C.. Malmberg Tilnærmede tal og computertal INFA Matematik - 2000 1 INFA - IT i skolens matematik Projektledelse: Allan C. Malmberg Inge B. Larsen INFA-Klubben: Leif Glud Holm

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 11

Undervisningsplan Side 1 af 11 Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: 12 UV lektioner pr. uge I alt ca. 240 lektioner. Fordelt mellem underviserne således: Erik Kyster (EK) 6 lektioner pr. uge og Esben Stehr (EST) 6 lektioner

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

Komplekse tal. x 2 = 1 (2) eller

Komplekse tal. x 2 = 1 (2) eller Komplekse tal En tilegnelse af stoffet i dette appendix kræver at man løser opgaverne Komplekse tal viser sig uhyre nyttige i fysikken, f.eks til løsning af lineære differentialligninger eller beskrivelse

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere