SPIL I DANMARK JUNI 1999 FINANSMINISTERIET SKATTEMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET ERHVERVSMINISTERIET. Rapporten indeholder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPIL I DANMARK JUNI 1999 FINANSMINISTERIET SKATTEMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET ERHVERVSMINISTERIET. Rapporten indeholder:"

Transkript

1 5021 finans omslag 19/08/99 10:49 Side 1 En gennemgang af spilleområdet, herunder den nuværende regulering og skatte- og afgiftsstruktur SPIL I DANMARK Rapporten indeholder: SPIL I DANMARK - overvejelser om en ny regulering Bevæggrunde for reguleringen Overvejelser om en ny regulering af spilleområdet FINANSMINISTERIET SKATTEMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET ERHVERVSMINISTERIET Overvejelser om en ny skatte- og afgiftsstruktur på spilleområdet JUNI 1999 JUNI 1999

2 SPIL I DANMARK Overvejelser om en ny regulering Rapport fra arbejdsgruppen om spil Juni 1999

3 Spil i Danmark - Overvejelser om en ny regulering - Omslag: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Tryk: Levison+Johnsen+Johnsen a/s Oplag: Pris: 45,00 kr. Publikationen kan bestilles telefonisk hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf.: eller hentes hos: Schultz Erhvervsboghandel Vognmagergade København K Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Udgiftsanalyseenheden Christiansborg Slotsplads København K Tlf ISBN: Bogen findes på ISBN: Finansministeriet, juni 1999

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kommissorium Sammensætning mv Resume Indledning Det hvide og sorte spillemarked Teknologisk opdatering Lovgivnings- og myndighedsstruktur Skatte- og afgiftsstruktur Konklusion Konkrete og aktuelle initiativer Spilleautomatområdet Grundmodel på spilleautomatområdet Overbygning med adgang til at opstille IC-spilleautomater Virkning af overvejelserne om forbedring af reguleringen af spilleautomaterne Internet Initiativer til fremtidssikring Mål og hensyn Struktur Retningslinier Neutralt afgiftssystem Skat på gevinster Nuværende regulering Generelt Straffelovgivning Særlovgivning Lotteri Talspil Væddemål Spil på teknologiske medier Spilleautomater Internet TV og telefon... 48

5 4. Spillemarkedet i Danmark Spillemarkedet i EU Spillemarkedet i 1998 i Danmark Udviklingen gennem 90 erne Spilleautomatmarkedet i Danmark Administration Generelt Skatteministeriet Justitsministeriet Erhvervsministeriet Afgifter Skatter og afgifter Afgiftsprovenu Sammenligning af afgiftsbelastning på spil og andre varer Overordnede struktur Afgift på spil Moms af spil Gevinstafgift Beskatning af spilleoverskud gennem selskabsskat eller indkomstskat af personer Beskatning af de enkelte spilletyper Beskatning af lotterier Beskatning af talspil Beskatning af væddemål Beskatning af teknologiske spil De mulige bevæggrunde for regulering af spilleområdet Hensynet om at begrænse mulighederne for kriminalitet Ludomani Fremme af offentlige og almenvelgørende formål og begrænsning af private profitter Nye vilkår og hensyn i øvrigt Regulering af spilleområdet i EU Udviklingen teknologisk og globalt En ny regulering overvejelser om elementer og faser Hvad viser analysen? Konkret og aktuelt Ajourføring og fremtidssikring Faseopdeling af lovgivningsproces Tidligere overvejelser om spilleautomatområdet... 98

6 10. Overvejelser om løsning af konkrete og aktuelle problemer Indledning Model med opkobling af eksisterende automater til en central kontrolcomputer Model med adgang til opstilling af IC-automater Gevinst på spilleautomater Virkning af overvejelserne på spilleautomatområdet Internet Overvejelser om ajourføring og fremtidssikring af spillelovgivningen Mål og hensyn Lovforenkling Hvilke spil skal reguleres af den nye spillelovgivning? Tilladelse og fleksibilitet Ny skatte- og afgiftsstruktur for spilleområdet Indledning Ændret skatte- og afgiftsstruktur for spilleautomater Skat på gevinster Initiativer til fremtidssikring af skatte- og afgiftsstrukturen Billag 1: Populær- og lovbetegnelser

7 1. Indledning 1.1. Kommissorium På Økonomiudvalgsmødet d. 5. februar 1998 besluttede man at nedsætte en arbejdsgruppe om spil med følgende kommissorium: "I de seneste 10 år er der sket store ændringer på spilleområdet. Først og fremmest er udbuddet af spil vokset væsentligt. I 1988 fik Tipstjenesten adgang til at iværksætte lottospil i Danmark. I 1990 blev det muligt at oprette kasinoer i Danmark, i 1992 fik Tipstjenesten adgang til at udbyde en række andre spil end tipning og lotto, og i 1994 blev bortlodningscirkulæret og bestemmelsen om spil i hotel- og restaurationsloven liberaliserede. Hertil kommer, at antallet af spil udbudt efter markedsføringsloven i perioden er øget meget, ligesom der er sket en væsentlig forøgelse af antallet af spillemaskiner, ikke mindst i private spilleklubber. Den elektroniske udvikling har endvidere medført, at der nu kan spilles på udenlandske spil på Internettet og pr. telefon. I dag reguleres de forskellige spil i flere tilfælde med hjemmel i love og cirkulærer af ældre dato og kontrolleres af en række forskellige myndigheder. Udviklingen på spilleområdet har medført, at den nuværende regulering og kontrol med spilleområdet ikke længere er hensigtsmæssig. Der er også et behov for en fremtidssikring af spilleområdet ved, at regulering og kontrol med spil i Danmark bliver koordineret således, at forbrugere i højere grad sikres, og at det størst mulige provenu til almennyttige formål og til staten fastholdes. Arbejdsgruppen får til opgave at foretage en analyse af det samlede spillemarked med henblik på at tilvejebringe grundlaget for udarbejdelse af et forslag til en ny lov til regulering og kontrol med al spilleaktivitet i Danmark og udarbejdelse af en ny lov vedrørende afgifter af spil. Der skal herunder udarbejdes forslag om dels det fremtidige lovgivningsmæssige ansvar, dels den fremtidige opgavefordeling vedrørende administration og kontrol. Reguleringen vil omfatte spil, der i dag er reguleret af tips- og lottoloven, klasselotteriloven, totalisatorloven, kasino- og kasinoafgiftsloven, lov om forbud mod lotterispil og bortlodningscirkulæret, gevinstafgiftsloven, rets-

8 grundlaget for Varelotteriet, retsgrundlaget for Landbrugslotteriet, forlystelsescirkulæret, markedsføringslovens og hotel- og restaurationslovens regler om spil. Arbejdsgruppen skal vurdere omfanget af spil i Danmark og skal i den forbindelse tillige søge at vurdere størrelse og art af unddragelse af skatter og afgifter. Arbejdsgruppen skal i forbindelse hermed undersøge, om en tiltagende kommercialisering og internationalisering af spillemarkedet vil gøre det hensigtsmæssigt at ændre den nuværende spilleselskabsstruktur. Arbejdsgruppen kan i den sammenhæng tage op til overvejelse, om spil fremover i stedet bør foregå i privat ejede selskaber med en tilladelse, autorisation eller lignende. Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i de forslag, der er fremsat i betænkning 1344/1997 om spil på forlystelsessteder, i restauranter og foreninger, komme med forslag til, hvorledes reguleringen af det nuværende spillemaskinemarked bør ske, idet en sådan regulering skal ses i sammenhæng med indførelsen af VLT-spil. Arbejdsgruppen skal derfor også belyse, på hvilken måde VLT-maskiner bør indplaceres på det danske spillemaskinemarked. Et eventuelt fremtidigt provenu fra spil på VLT-maskiner skal tilgå statskassen. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til, i hvilket omfang overskud fra spil kan anvendes som andet erhvervsmæssigt overskud. Arbejdsgruppen skal endvidere vurdere de erhvervsøkonomiske og kulturelle virkninger af forslagene. Endvidere skal der ske en vurdering af forslagenes virkning for ludomani og det sorte spillemarked. Endelig skal arbejdsgruppen vurdere forslagene i relation til EU-retten, og EU-rettens forventede udvikling på området, herunder Tipstjenestens og Klasselotteriets placering - uanset om de forbliver statslige eller overgår til privat ejerskab. Arbejdsgruppen nedsættes under Finansministeriet (formand) med deltagelse af Skatteministeriet, Justitsministeriet samt Erhvervsministeriet. Kulturministeriet vil blive holdt løbende orienteret om arbejdsgruppens arbejde. I det omfang arbejdsgruppen skønner det nødvendigt, inddrages øvrige ministerier, Dansk Tipstjeneste, Klasselotteriet, repræsentanter fra politiet m.fl. i arbejdet."

9 1.2. Sammensætning mv. Arbejdsgruppen har afholdt 19 møder i perioden marts 1998 til juni Arbejdsgruppen har afholdt møder med Dansk Tipstjeneste A/S og Dansk Automat Brancheforening (DAB). Arbejdsgruppen har haft følgende deltagerkreds: Afdelingschef Thomas Egebo, Finansministeriet (formand) Fuldmægtig Frederik Wiedemann, Finansministeriet 1) Kontorchef Mogens Kjærgaard Møller, Justitsministeriet 2) Kontorchef Hans Refslund, Skatteministeriet Fuldmægtig Jan Madsen, Skatteministeriet Fuldmægtig Lene Kielgast, Skatteministeriet Fuldmægtig Jesper Leth Vestergaard, Skatteministeriet Kontorchef Niels Rytter Jensen, Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen Fuldmægtig Hans Høj, Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen Fuldmægtig Jeanie Mortensen, Justitsministeriet 3) Sekretariat Chefkonsulent Ulla Lund, Finansministeriet Fuldmægtig Carsten Warren Petersen, Finansministeriet 1) Er afløst midtvejs af fuldmægtig Mads Lundby Hansen. 2) Er afløst midtvejs af kontorchef Lise-Lotte Nilas. 3) Er afløst midtvejs af fuldmægtig Per Fiig Nielsen

10

11 2. Resume 2.1. Indledning Det har været arbejdsgruppens opgave at foretage en tværgående analyse af spilleområdet. Spilleområdet i Danmark har traditionelt været reguleret ved lov. På delområder har der tidligere været foretaget analyse af enkelte udvalgte spil, men der har ikke været foretaget en tværgående gennemgang af spillelovgivningen set under ét. Analysen peger på en række muligheder for at forbedre den nuværende regulering. Det gælder: Indsats over for det sorte spillemarked Teknologisk opdatering Lovgivningsstruktur Myndighedsstruktur Skatte- og afgiftsstruktur Det hvide og sorte spillemarked Det samlede spillemarked i Danmark skønnes at udgøre ca. 9 mia.kr. Markedet er kendetegnet ved at bestå af nogle få store, offentligt ejede eller offentligt regulerede udbydere. Tipstjenesten er en dominerende markedsaktør med en markedsandel på ca. 63 pct. af det samlede spillemarked. Endvidere har henholdsvis Klasselotteriet og kasinoerne en markedsandel på ca. 3 pct. hver. Totalisatorspillenes markedsandel er på 5 pct. Vare- og Landbrugslotteriet samt de store almenvelgørende foreninger (f.eks. Kræftens bekæmpelse) har en markedsandel på 7 pct. Herudover er der en række små udbydere, som i reglen har fået tilladelsen til spilleaktiviteten fra den lokale politimester. De små udbydere eksisterer hovedsageligt inden for spilleautomat- og lotteriområdet.

12 Spil på spilleautomater er i dag det største spil uden for Tipstjenesten med en markedsandel på skønsmæssigt 18 pct. af det samlede spillemarked. Heraf skønnes en vis del af omsætningen at ske i ulovligt (sort) regi. Den nuværende lovgivnings krav vedrørende hvilke spilleautomater, der bør kræve tilladelse og kontrol, har ikke været tilstrækkelige, og det har medført fremvæksten af et sort spilleautomatmarked i foreninger, herunder spilleklubber. På de øvrige spilleområder vurderes den sorte spilleaktivitet at være begrænset. Det vurderes at være en konsekvens af, at det øvrige spillemarked domineres af Tipstjenesten og offentligt regulerede udbydere i øvrigt. Samlet set vurderer arbejdsgruppen, at der er behov for en indsats over for det sorte spilleautomatmarked. Herudover er der en rimelig kontrol med spilleområdet, hvilket også skal ses i sammenhæng med Tipstjenestens betydelige markedsandel Teknologisk opdatering Den teknologiske udvikling påvirker spilleområdet. Der opstår nye medier, hvor spil kan udfolde sig og formidles. Især udviklingen inden for informationsteknologi (IT) vurderes at få betydning på spilleområdet. For eksempel har Internettet åbnet for helt nye muligheder for formidling af spil. Et andet eksempel er spilleautomaterne, hvor udviklingen går i retning af indbyrdes computerforbundne spilleautomater, der styres fra en central computer. De internt computerforbundne spilleautomater kan allerede i dag opstilles på kasinoer med Justitsministeriets tilladelse. Arbejdsgruppen peger på betydningen af, at reguleringen justeres og ajourføres i forhold til den teknologiske udvikling for at undgå, at reguleringen kommer til at være utidssvarende. Det vil dog langt fra være alle nye teknologiske muligheder, der skal implementeres i reguleringen. Det bør i givet fald afvejes i forhold til bl.a. hensyn om at begrænse ludomani samt konkurrenceforholdet i forhold til det ulovlige spillemarked.

13 2.4. Lovgivnings- og myndighedsstruktur Spilleområdet har været præget af en mangfold af enkeltstående lovområder fremfor at være set som ét sammenhængende område reguleret efter fælles retningslinier, jf. tabel 2.1. demål Skatteministeriet Tips- og lottoloven... Klasselotteriet... Totalisatorloven... Diverse skattelove vedrørende de enkelte spil... Spilleautomater Tabel 2.1. Lovgivnings- og myndighedsstruktur. Lotteri Talspil Væd- Justitsministeriet Straffeloven... 1) Lov om forbud imod lotterispil... Bortlodningscirkulæret... Varelotteriet... Landbrugslotteriet... Kasinoloven... Forlystelsescirkulæret... Erhvervsministeriet Markedsføringsloven... Hotel- og restaurationsloven... 2) 1) Spilleautomatspil er anset som hasardspil efter straffeloven i tilfælde, hvor spilleren ved spillet kan opnå en ikke uvæsentlig pengegevinst, enten direkte ved at automaten giver penge som gevinst, eller indirekte ved at gevinst i form af spillemærker kan fås indløst i penge. Hvor dette ikke er tilfældet, anses spillet alene som et middel til underholdning. 2) Administreres af Justitsministeriet. Reguleringen af spilleområdet i dag vedrører især følgende forhold: Hvem har adgang til at udbyde gevinstgivende tilfældighedsspil og på hvilke betingelser Bevillings- og tilladelseskrav, herunder længde Gevinstandelen (størrelsen af andelen af gevinsten i forhold til indskud) Beskatning Kontrol af spillene. Analysen viser eksempler på, at den samme type af spil i dag reguleres på forskellige måder. Reguleringen er således i dag i et vist omfang præget af uensartethed. Dette kan muligvis skyldes, at der ikke hidtil ses at have været et egentligt struktureret myndighedssamarbejde om at sikre parallelitet i udviklingen på de enkelte spilleområder.

14 Som eksempel herpå kan nævnes spilleautomatområdet, hvor kravene for opstilling af spilleautomater og afgifterne herpå således er anderledes under forlystelsescirkulæret end i restaurationsloven og kasinoloven. I historisk perspektiv har denne forskel muligvis baggrund i, at spilleautomater i henhold til forlystelsescirkulæret er blevet betragtet som en forlystelse og hermed ikke og derfor heller ikke reguleret som en egentlig spilleaktivitet. Et andet eksempel er markedsføringsspil, som i dag kun i begrænset omfang er reguleret. Den manglende ensartethed i reguleringen giver aktuelt flest problemer på spilleautomatområdet, men vurderes generelt at præge hele den nuværende spilleregulering. Det kan skabe forvridninger og bidrage til, at relevante mål og hensyn på spilleområdet ikke tilgodeses. Ligeledes er myndighedsansvaret fordelt på flere ministerier. Myndighedsansvaret ligger i dag hos Skatteministeriet og Justitsministeriet, og herudover har Erhvervsministeriet også enkelte love. Spredningen på myndighedsområderne kan muligvis også forklare den manglende ensartethed i reguleringen Skatte- og afgiftsstruktur Beskatningen af spil er ligeledes præget af uensartethed både, hvad angår niveau og struktur. Nogle spil er pålagt en særlig statsafgift, som i øvrigt varierer fra spil til spil. Andre spil, hvor præmierne udbetales med spillemønter, er pålagt moms. Endvidere kan det også variere, om der skal betales gevinstafgift eller indkomstskat, eller om modtageren er fritaget fra beskatning. Endelig er det ikke alle udbydere, som er pålagt indkomstskat på overskuddene fra spil, men i stedet udlodder overskuddet til almenvelgørende formål. Generelt ligger niveauet for beskatning af spil væsentligt under niveauet for eksempelvis spiritus og cigaretter. Et argument for at fastholde beskatningen af spilleområdet på et lavere niveau, end de oven for nævnte varer, kan være hensynet til at tilvejebringe et betydeligt overskud til almenvelgørende formål. I dag er der dog også eksempler på en lav beskatning af områder, hvor overskuddet går til private interesser, jf. spilleautomater opstillet i henhold til forlystelsescirkulæret.

15 Spil til fordel for almenvelgørende formål (ekskl. Tipstjenesten) er enten helt skattefrie eller også lavt beskattede. Der er ikke i dag i lovgivningen en definition af, hvad et almenvelgørende formål er, men i stedet afgøres det fra sag til sag. Det er de lokale politimestre, som skal kontrollere, at overskuddet fra spil anvendes til almenvelgørende formål. Arbejdsgruppen har ikke undersøgt den nuværende tilladelses- og kontrolpraksis, hvad angår de almenvelgørende spil. Det er således ikke blevet undersøgt, om praksis er blevet for vidtgående, eller om der sker misbrug af begrebet for at undgå eller formindske beskatningen. Med den nuværende skatte- og afgiftsstruktur kan der være risiko for forvridninger, samt at visse spilleaktiviteter rent faktisk kommer til at blive for lavt beskattet Konklusion Der er behov for en gennemgribende revision af spilleområdet. De aktuelle og konkrete problemer vedrører kontrol af spilleautomatområdet samt spørgsmålet om reguleringen af Internettet og eventuelt indførelse af de internt computerforbundne spilleautomater uden for kasinoområdet. Arbejdsgruppen peger på, at der hurtigst muligt bør tages initiativ til forbedring af reguleringen på disse områder. Med henblik på ajourføring og fremtidssikring af hele spillelovgivningen kan der efterfølgende ske en gennemgribende revision med ændring af lovgivnings-, myndigheds-, skatte- og afgiftsstrukturen Konkrete og aktuelle initiativer De konkrete og aktuelle initiativer bør overvejes gennemført hurtigst muligt. Der er behov for at forbedre reguleringen af spilleautomatområdet med henblik på at undgå, at det sorte marked vokser yderligere. Herudover er der behov for at få taget stilling til spil på Internettet. Boks 2.1. Overvejelser om konkrete og aktuelle initiativer. Hovedelementer i overvejelser om en ny regulering af spilleautomatområdet - Grundmodel med øget kontrol - Overbygningsmodel med indførelse af IC-spilleautomater Regulering af Internettet Spilleautomatområdet Spilleautomater er i dag opstillet på restaurationer, forlystelser og spillekasinoer. Der er kun adgang til at opstille de internt computerforbundne spille-

16 automater (IC-spilleautomaterne) på spillekasinoer. Tipstjenesten opererer ikke i dag på spilleautomatområdet. En ny regulering af spilleautomatområdet skal: Begrænse sort spillevirksomhed Skabe en ensartet regulering Opstille de generelle rammer for mulighederne for at forbinde automaterne med en computer Skabe en mere ensartet afgiftsstruktur og sikre, at så stor en andel som muligt af overskuddet anvendes på kollektive (offentlige) formål. Arbejdsgruppens overvejelser om forbedring af reguleringen af spilleautomaterne består af en grundmodel og en overbygning, jf. figur 2.1. Figur 2.1. Model for forbedring af reguleringen af spilleautomaterne. Grundmodel med øget kontrol Alle spilleautomater (ekskl. kasinoautomater) opkobles på kontrolcomputeren i Told & Skat Adgang til kontantspil Regler for gevinstandeles størrelse Afgift på 45 pct. af bruttospilleindtægt op til maksimalt kr. pr. maskine og herover 75 pct. Overbygningsmodel Indførelse af IC-spillemaskiner

17 Grundmodellen skal forbedre kontrollen med spilleautomater og hermed begrænse det sorte spillemarked. Overbygningen skal opdatere spilleautomatområdet i forhold til den teknologiske udvikling Grundmodel på spilleautomatområdet Kontrol Arbejdsgruppen peger på muligheden af, at alle spilleautomater med tilladelse opkobles på en central kontrolcomputer, f.eks. placeret i Told & Skat. Teknisk set er der mulighed for at foretage denne opkobling. Hvad angår automater med tilladelse, som af teknologiske grunde ikke kan opkobles, peges der på, at en overgangsordning kan indføres med henblik på en udskiftning. For automater i omrejsende tivolier, hvor opkobling ikke reelt er muligt, kunne der i stedet kræves en revisorerklæring. De eksisterende krav vedrørende plombering mv. opretholdes. Endelig forudsætter arbejdsgruppen, at hele opkoblingen til samt etablering og drift af den centrale computer er brugerfinansieret. Gevinster I dag kan gevinster fra spilleautomater (ekskl. kasinoer) kun udbetales i spillemønter. Der vurderes i praksis at ske omgåelse af dette krav. I rapporten fra Forlystelsesudvalget blev det foreslået, at spillemønter skal kunne udbetales i kontanter med henvisning til, at udbetaling af spillemønter ikke efter nutidens opfattelse er et rimeligt krav, ligesom det også er et vanskeligt kontrollerbart krav. Det kan i forlængelse af Forlystelsesudvalgets forslag fortsat overvejes at ophæve kravet om udbetaling af gevinster i spillemønter. I givet fald bør det være op til ejeren af forlystelsen at afgøre, om gevinsterne skal udbetales som spillemønter eller kontanter, men der skal til enhver tid skal være omvekslingspligt. Afgifter Hensynet til at fremme offentlige og almenvelgørende formål har været ét bærende princip i spillereguleringen. Det private ejerskab af spilleautomater er fuldt foreneligt med dette princip, hvis man kombinerer det private ejerskab med en høj afgift på området. Det kan derfor overvejes at pålægge alle spilleautomater en afgift svarende til kasinoafgiften.

18 På spillekasinoer er afgiften 45 pct. af bruttospilleindtægter på under 4 mill.kr. månedligt (48 mill.kr. årligt) og 75 pct. herover. Afgiften er lagt på alle kasinoets aktiviteter, hvoraf spilleautomaterne kun er en delmængde. Overført på spilleautomatområdet overvejes afgiften udformet som 45 pct. på den samlede bruttospilleindtægt pr. maskine årligt op til et niveau på maksimalt kr. og herefter 75 pct. Knækket på maksimalt kr. pr. spilleautomat er fastsat ud fra hvor høj en afgiftsbelastning, som spilleautomatmarkedet kan bære, således at mest muligt af overskuddet går til offentlige formål fremfor private interesser. Kommuner kan i dag lægge en stykafgift på op til kr. for den første automat, kr. på den næste og kr. årligt for de efterfølgende spilleautomater opstillet i restaurationer. Der er ikke kommunalafgift på de øvrige automater. Der var i 1996 ca. 138 kommuner, der har denne afgift, jf. Forlystelsesudvalget fra Den kommunale adgang til regulering af spilleautomatområdet på restauranter gennem skatteudskrivning som økonomisk virkemiddel kan overvejes opretholdt. I kommuner, der benytter sig heraf, vil der sandsynligvis blive opstillet færre spilleautomater i restaurationer. Overvejelsen om kasinoafgift kan i øvrigt også ses i sammenhæng med, at en række af de øvrige overvejelser om forbedring af reguleringen af spilleautomaterne styrker det forretningsmæssige grundlag for de hvide spilleautomater og hermed mulighederne for at forhøje afgiftsniveauet. For det første sker der generelt en styrkelse af det hvide spilleautomatmarked, fordi der sker en lukning af de ulovlige aktiviteter i foreninger, herunder spilleklubber. For det andet vil overgangen til kontantgevinster sandsynligvis medvirke til at øge omsætningen. Indførelse af en omsætningsafhængig afgift opkrævet ud fra indskudssummen efter fradrag af gevinster kan gøre det nødvendigt med en regulering af tilbagebetalingsprocenten (gevinstandelen), da afgiftsprovenuet bliver mere følsomt for udsving heri. Eksempelvis vil staten skulle finansiere en del af en større gevinstudbetaling, hvis forøgelsen ikke giver sig udslag i højere omsætning. Af hensyn til spillerne er tilbagebetalingsprocenten i dag fastsat til minimum 80 pct. på spillemaskiner i kasinoer og minimum 74 pct. for øvrige spillema-

19 skiner. Arbejdsgruppen peger på, at der fortsat bør være et minimum evt. suppleret med et maksimum for hvor meget, der skal tilbagebetales. Tilladelse Spil på spilleautomater fremtræder som et egentligt hasardspil, hvor man spiller mod maskinen. Spillene foregår hurtigt og gevinstchancen er stor. Automaterne kræver ikke bemanding og kan derfor opstilles overalt. Spil på spilleautomater adskiller sig derfor væsentligt fra de øvrige spil, som udbydes. Hvis det skal undgås, at spil på spilleautomater kan foregå i reelt offentlige og/eller erhvervsmæssige spilleklubber under dække af at være private aktiviteter, vil det være nødvendigt at regulere spilleautomater således, at opstilling af automaterne generelt kræver en tilladelse. Der kan endvidere peges på, at man kan lægge vægt på følgende to forhold i det nye tilladelsessystem: En ensartet, koordineret, landsdækkende tilladelsespraksis Sammenkædning mellem kontrolvirksomhed og tilladelsespraksis, hvilket bl.a. kan give bedre mulighed for at fratage tilladelser, hvis der er problemer på kontrolsiden. Arbejdsgruppen finder i lighed med Forlystelsesudvalget ikke, at det er en politimæssig opgave at meddele tilladelse til opstilling af spilleautomater. Som anført i Forlystelsesudvalgets betænkning, bør lokale hensyn tillægges væsentlig betydning ved afgørelsen af, om der bør gives tilladelse. Dette hensyn kunne tale for, at tilladelseskompetencen som foreslået af Forlystelsesudvalget tillægges kommunerne. Hensynet til at inddrage politiet i beslutningsprocessen, for så vidt angår forhold af ordensmæssig karakter, vil herved være tilgodeset gennem det allerede etablerede samarbejde mellem kommuner og politi i lokalnævnene. Imidlertid er det samtidig et væsentligt hensyn at sikre ensartethed i afgørelserne og sammenhæng med skatte- og afgiftskontrolsystemet. Samlet set vurderes det derfor mere hensigtsmæssigt at placere tilladelseskompetencen hos den centrale myndighed, der varetager kontrolindsatsen, f.eks. Told & Skat. Som anført anser arbejdsgruppen det for vigtigt at sikre en stærk lokal indflydelse. Dette kan ske ved at etablere faste samarbejdsrutiner mellem den centrale instans og de lokale myndigheder. Det foreslås således, at tilladelse ale-

20 ne vil kunne gives efter godkendelse fra lokale myndigheder, således at lokale hensyn herved tilgodeses Overbygning med adgang til at opstille IC-spilleautomater Hvorfor IC-automater? Internt computerforbundne spilleautomater er en af de teknologiske nydannelser, der allerede er taget i anvendelse på kasinoerne. Den teknologiske nydannelse ved IC-spilleautomater i forhold til traditionelle spilleautomater er muligheden for at styre spillene fra en central computer og downloade spillene herfra. På de opkoblede IC-spilleautomater vil det således være lettere at skifte spil, og der kan tillige muligvis blive adgang til flere forskellige spil på den enkelte automat. Sammenkoblingen af automaterne giver mulighed for at oparbejde store/større gevinstpuljer, der kan komme til udbetaling på én af automaterne. Kombinationen af interessante spil og høje præmier må forventes at være et attraktivt spilletilbud, og dermed et alternativ til utilladt hasardspil om pengegevinster, der formodentligt i størrelse overstiger den nuværende gevinstsats på spilleautomaterne uden for kasinoerne på 300 kr. Generelt vurderes et konkurrencedygtigt nationalt udbud af spil til at være én af de bedste måder at forebygge ulovlig spillevirksomhed. Det konkurrencedygtige nationale udbud styrkes antageligvis ved en teknologisk ajourføring. Den nye teknologi, som IC-spilleautomaterne baseres på, kan komme til at åbne mulighed for kontrol af spillevirksomheden, der muligvis vil være mere omfattende end opkoblingen på en central kontrolcomputer. På den anden side kan det befrygtes, at spilleautomaterne, der er kendetegnet ved hurtig afvikling af de enkelte spil, fremmer risikoen for ludomani, hvis der gives adgang til at spille om store præmier. Herudover har reguleringen af tilgængeligheden til denne type spil også betydning for ludomani. Samlet set vurderer arbejdsgruppen, at der er argumenter for at åbne bredere for opstilling af IC-spilleautomater. For den endelige politiske stillingtagen til spørgsmålet vurderes det at være af væsentlig betydning, at der opstilles vilkår for IC-automaternes gevinstniveau, spil, placering (tilgængelighed), som ikke øger omfanget af ludomani.

21 Arbejdsgruppen fremlægger to mulige modeller for en eventuel implementering af IC-spilleautomater henholdsvis en central (A) og en decentral (B) model. I figur 2.2 er angivet de mulige elementer i modellerne for indførelse af IC-spilleautomater. Figur 2.2. Mulige elementer i en model for indførelse af IC-spilleautomater. IC-spilleautomater og -spil udvikles og produceres i privat regi IC-spilleautomater udbydes og ejes af private IC-spilleautomater opstilles i spillehaller i og uden for forlystelser samt restauranter Maksimalt IC-spilleautomater Løsningsmuligheder vedr. computerstyring af IC-spilleautomaterne Model A Central løsning med styring fra central computer i statsligt ejet selskab af ICspilleautomater Model B Decentral løsning, hvor markedet selv organiserer computerløsninger for ICspilleautomater efter samme princip som i spillekasinoer I begge modeller skal spilleautomaterne udbydes og ejes af private ligesom i dag og skal kunne opstilles i restauranter, forlystelser og spillehaller, hvis man har fået tilladelse hertil. Endvidere skal udvikling og produktion af spilleautomater og spil ligeledes fortsat ske i privat regi, men skal dog, som betingelse for at få adgang til det

22 danske marked, forinden godkendes af den centrale myndighed og opføres på en liste over godkendte produkter. Endelig forudsættes det, at IC-spilleautomaterne pålægges samme afgiftsniveau som i grundmodellen, dvs. et afgiftsniveau svarende til afgiften på kasinoer. Den centrale model (model A) I denne model sker styringen af spilleautomaterne fra en central computer, som et statsligt ejet selskab har monopol på. Det statsligt ejede selskab skal eje den centrale computer men ikke selve spilleautomaterne eller de steder, hvor automaterne opstilles. Ligeledes vil det også være ejeren af forlystelsen, restauranten eller spillehallen, som bestemmer hvilke IC-automater, der skal indkøbes, men igen vil det også her ske ud fra den centrale myndigheds liste over godkendte spilleog automatprodukter. Det statsligt ejede selskab er ansvarlig for spillet samlet set og er rådgivningscenter for opstillere og spillere og samarbejder med spillemaskine- og spilproducenter og -udviklere. Arbejdsgruppen peger endvidere på, at det statsligt ejede selskab herudover kan få mulighed for at være markedsaktør på området på lige vilkår med andre aktører. Det kan f.eks. gælde funktioner som udvikling af spil og opstilling af automaterne. Samlet set indebærer modellen, at det statsligt ejede selskab kontrollerer den centrale computer, der styrer IC-automaterne. De resterende aktiviteter vil være lagt ud i markedsregi. Den decentrale model (model B) Computerforbindelsen af automaterne skal i denne model ligge hos markedet og ikke som monopol i et statsligt ejet selskab. Det svarer til, hvad der i dag gælder på kasinoområdet, hvor der heller ikke er nogen central styring af computeropkoblingen. Da computeropkoblingen i modellen lægges ud til markedet, er det nødvendigt her at kræve IC-spilleautomaterne og IC-computeren koblet op på den centrale kontrolcomputer i Told & Skat.

23 Regulering af antal automater Erfaringerne vedrørende ludomani og IC-automater er begrænsede og derfor kan det overvejes at sætte en grænse for hvor mange IC-automater, som i første omgang kan opstilles. På baggrund af erfaringerne hermed kan der senere tages stilling til, om der skal opstilles yderligere automater. Som foreløbig grænse har været overvejet et antal på spilleautomater, som vil være et nødvendigt, men tilstrækkeligt antal til at gøre spillet rentabelt for udbyderen. Gevinstmaksimum Endvidere har størrelsen på et gevinstmaksimum været overvejet. Arbejdsgruppen har dog valgt ikke at pege på et konkret beløb. Ved fastlæggelse af et niveau for gevinstmaksimum vil hensynet til begrænsning af ludomani være væsentligt. Herudover bør der tages hensyn til, at det kan blive vanskeligt at skabe et tilstrækkeligt forretningsgrundlag for disse automater, hvis gevinsterne på IC-automaterne kommer til at ligge på niveau med de øvrige spilleautomater, hvor der i dag er adgang til de såkaldte eksterne topspil med gevinstmulighed på skønsmæssigt kr. inden for få minutter Virkning af overvejelserne om forbedring af reguleringen af spilleautomaterne Det største bidrag til bekæmpelse af det sorte marked kommer fra overvejelsen om opkobling af de eksisterende spilleautomater til en kontrolcomputer. Tilstedeværelsen af et statsligt aktieselskab på spilleautomatområdet, som overvejet i model A, kan ligeledes udgøre et bidrag til at få det sorte spil begrænset. En begrænsning af det ulovlige spilleautomatområde vil have en positiv virkning på begrænsning af ludomani. Det samme er tilfældet vedrørende overvejelsen om at forhøje afgiften på spilleautomater samt at indføre en generel og udvidet kontrol af opstilling af automater. Derimod er det vanskeligere at vurdere virkningen på ludomani ved indførelse af IC-spilleautomater uden for kasinoer. Antalsbegrænsning af IC-spilleautomaterne, kontrol og godkendelse af såvel automattype som spil samt mulighed for, at IC-spillemaskinerne kommer til at erstatte eksisterende maskiner trækker i retning af begrænsning af ludomani. Hvis man vælger at indføre et højt gevinstmaksimum, trækker det i modsat retning.

24 Arbejdsgruppen peger på, at vilkårene for opstilling af IC-spilleautomater bør reguleres, og at der herunder tages hensyn til ikke at øge omfanget af ludomani. Erhvervsøkonomisk set vil kravet om yderligere kontrol og højere afgifter belaste den eksisterende automatbranche, men belastningen opvejes delvist af bedre markedsmuligheder som følge af begrænsning af det sorte marked, udbetaling af kontantgevinster mv. Erhvervsøkonomisk set er der ikke nogen væsentlig forskel mellem model A og B, henset til at udvikling af spil og produktion af automater i begge modeller er overladt til markedet. Både grundmodel og overbygning vil gennem øgede afgifter forbedre statsfinanserne. På lang sigt vil den centrale model (model A) muligvis give et større provenu til staten end den decentrale model (model B), fordi overskuddet i den centrale fuldt ud vil gå til det statslige selskab, hvorimod det i den decentrale model går til private Internet Internetspil kan muligvis udvikle sig til et centralt spillemedium. Erfaringerne fra udlandet med Internetspil er begrænsede. Som medium adskiller det sig fra de nuværende spilleformer ved at komme ud i de private hjem på en ny måde, og kan hermed også rumme helt nye risici vedrørende ludomani. Også i andre lande er man tøvende over for håndteringen af dette medium. Der eksisterer ikke i dag en målrettet regulering af Internettet. Det fremgår således ikke klart af lovgivningen, hvem der har adgang til at udbyde interaktive spil på Internettet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der er behov for hurtigst muligt at få skabt en regulering af dette medium af hensyn til at sikre konkurrencedygtige men kontrollerede danske spilletilbud på dette grænseoverskridende medium. Derfor er det vigtigt, at der kommer dansk Internetspil. Endelig vurderes Internettet at kunne få stor indflydelse på Tipstjenestens fremtidige markedsbetingelser og hermed også omfanget af det statslige engagement på spilleområdet. Arbejdsgruppen peger derfor på, at det aktuelle problem søges løst ved enten at give Tipstjenesten eneret til på forsøgsbasis at udbyde Internetspil, eller at give Tipstjenesten, Klasselotteriet, Varelotteriet og Landbrugslotteriet, dvs.

25 alle de statsligt kontrollerede spiludbydere, adgang til at udbyde deres spil. I begge modeller bør andre spiludbydere kun have adgang til at reklamere for deres spil på nettet. Som led i forsøget kan det overvejes at tilvejebringe overblik over virkningen af Internetspil på ludomani. Hermed vil Tipstjenestens erfaringer kunne lægges til grund for den fremtidssikrede regulering af Internettet. I den forbindelse kan der samtidig tages stilling til spørgsmålet om andre udbydere af spil på Internettet Initiativer til fremtidssikring Mål og hensyn Udover de konkrete og aktuelle initiativer kan der overvejes gennemført en gennemgribende revision, som kan ajourføre og fremtidssikre spillelovgivningen. Retningslinierne for en fremtidssikring af spilleområdet er resummeret i boks 2.2. Boks 2.2. Overvejelser om retningslinier for fremtidssikring af spilleområdet. Ved udformning af en ny spilleregulering bør der lægges vægt på begrænsning af sort aktivitet og ludomani samt fremme af offentlige og almenvelgørende formål Spillelovgivningen samles i én lov vedrørende den generelle spilleregulering og én lov vedrørende afgifter og skatter på spil Myndighedsansvaret samles under ét ministerium (Skatteministeriet) Spillereguleringen gøres mere ensartet Lovgivningen vedrørende spillereguleringen udformes som en rammelov Den nye regulering skal principielt omfatte alle gevinstgivende spil Der indføres et neutralt afgiftssystem opbygget med en basisafgift Oven på basisafgiften indføres der en residualafgift med nedslag i afgiften for udlodninger til almenvelgørende formål for at styrke kontrollen med anvendelse af de ubeskattede indtægter Arbejdsgruppen peger på, at følgende mål og hensyn (fortsat) bør have prioritet ved udformning af en ny lovgivning: At begrænse mulighederne for kriminalitet inden for spilleområdet, herunder skatte- og afgiftsunddragelse og hvidvaskning af penge. Erfaringen med spilleautomatområdet peger på vigtigheden af fortsat at give disse hensyn prioritet og hermed ajourføre reguleringen med henblik på at gøre den konkurrencedygtig over for det sorte marked.

26 At fremme offentlige og almenvelgørende formål. I dag har private kun i begrænset omfang adgang til at tjene på spil, når der ses bort fra spilleautomaterne og kasinoerne. Der vurderes ikke at kunne opnås velstands- og velfærdsgevinster ved at styrke de private forretningsmuligheder på spilleområdet. Hensynet om at fremme offentlige og almenvelgørende formål har gennemgående haft høj prioritet i den nuværende regulering, hvilket kan overvejes fortsat. At begrænse spillelidenskab og ludomani. Hensynet om at begrænse ludomani bør endvidere have en rolle i reguleringen. Generelt vurderes ludomani at have en begrænset udbredelse. Ludomani er en adfærdsmæssig forstyrrelse og bør behandles som sådan. Det er vigtigt at finde en balance mellem et konkurrencedygtigt reguleret, nationalt spilleudbud og hensynet om at begrænse ludomani, hvor en for restriktiv og forbudsorienteret regulering kan tilskynde spillerne til at opsøge de sorte eller udenlandske spillemarkeder med væsentligt farligere spil i forhold til ludomani. Det er hensigtsmæssigt, at danskerne spiller på spilletilbuddene reguleret af dansk lovgivning, hvor hensyn om at begrænse ludomani prioriteres. Det kan endvidere overvejes at stile efter, at lovgivningen fremover er ajour og gerne på forkant med udviklingen på spillemarkedet. Arbejdsgruppen anser det for en uhensigtsmæssig udvikling, hvis spillelovgivningen halter bagefter teknologiudviklingen. Det kan endvidere forbedre spillelovgivningen, hvis der etableres en regulering målrettet imod spil på de teknologiske medier. I dag har staten betydelig indflydelse på spillemarkedet gennem ejerforholdet af Tipstjenesten. Det har været overvejet, om der skal ske ændringer af ejerforholdet svarende til den udvikling, der sker på flere andre områder med privatiseringer. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der ikke er nogen grund til at sælge Tipstjenesten, sålænge der ikke ønskes indført deregulering og konkurrence, hvor der åbnes for mange udbydere med privatøkonomiske interesser på området Struktur Spillelovgivningen og myndighedsansvaret er i dag spredt ud på mange enkeltlove og ministerier. Med henblik på at forbedre strukturen kan der peges på en forenkling, hvor spillelovgivningen (ekskl. skatte- og afgiftsdelen) samles under én lovgivning

27 og myndighedsansvaret under ét ministerium. Da Told & Skat skal kontrollere spilleafgifterne, peger det i retning af, at reguleringen og kontrollen med spillene ligeledes hensigtsmæssigt kan placeres i Skatteministeriet. Det kan endvidere overvejes at overgå fra en regulering af de enkelte spil til i højere grad at basere sig på rammelovgivning. Det indebærer, at det overlades til myndigheden at udforme de detaljerede bestemmelser på baggrund af de opstillede rammer i lovgivningen. Hermed skabes større fleksibilitet, der samtidig kan sikre, at reguleringen af spilleområdet bedre kan holde trit med bl.a. den teknologiske udvikling Retningslinier Udgangspunktet for arbejdsgruppen har været, at en ny lovgivning på spilleområdet skal bygge videre på det overordnede princip om, at alle spilleaktiviteter er tilladt, hvis de ikke er forbudt i overensstemmelse med dansk lovgivningstradition på sammenlignelige områder. Som kriterium for hvilke spilleaktiviteter (ekskl. spilleautomater), der falder ind under lovgivningen, kan følgende afgrænsning overvejes anvendt: Der skal være tale om spilleaktiviteter rettet imod en bredere kreds af personer, og som er arrangeret og ikke blot udtryk for en pludselig indskydelse, og hvor der udbydes gevinster for mere end et lovgivningsmæssigt fastsat beløb. Overvejelsen om afgrænsningskriterium indebærer, at den nye lovgivning vil få et bredere dækningsområde end den nuværende ved også at omfatte visse aktiviteter i foreninger og klubber. Arbejdsgruppen har valgt ikke at pege på niveauet for gevinster, hvis man skal undgå tilladelse til at afholde en given spilleaktivitet. Valget bør baseres på undersøgelser ikke mindst af lokale spilleaktiviteter, inden man lægger sig fast. Herudover har det også en vis administrativ betydning, hvilket niveau man vælger at lægge sig fast på. Der peges på, at reguleringen også bør omfatte aktiviteter, hvor der ikke skal erlægges et indskud. Det gælder f.eks. konkurrence foranstaltet af erhvervsdrivende i markedsføringsmæssigt øjemed. Overvejelsen om en afgrænsning indebærer, at spil afviklet under helt private former som udgangspunkt ikke reguleres.

28 Neutralt afgiftssystem Beskatningen af spil er karakteriseret ved at være uensartet, både hvad angår niveau og struktur. Målet må være gradvist at gøre beskatningsniveau og -struktur mere ensartet inden for spilleområdet med henblik på at undgå forvridninger. Det bør endvidere indgå, at der skal være sammenhæng mellem den øvrige spillelovgivning og skatte- og afgiftsstrukturen. Herudover bør der lægges vægt på at sikre, at indtægterne fra spil i videst muligt omfang anvendes til offentlige og almenvelgørende formål. Som nævnt har arbejdsgruppen ikke undersøgt den nuværende tilladelses- og kontrolpraksis hos de lokale politimestre, hvad angår de almenvelgørende spil. Det kan overvejes at igangsætte en undersøgelse af den hidtidige tilladelsesog kontrolpraksis vedrørende almenvelgørende spil blandt de lokale politimestre. Basisafgift I forbindelse med de fleste spil betales en omsætningsafhængig afgift af varierende størrelse til staten. Det kan overvejes, at alle spil pålægges en basisafgift. Som udgangspunkt kan basisafgiften være omsætningsafhængig. Er dette ikke muligt, bør der være en fast afgift for at få adgang til at afholde spillet (f.eks. en bevillings- eller tilladelsesafgift). Eventuelt kan det overvejes at undtage visse lokale spilleaktiviteter med ringe omsætning, hvis afgørende hensyn taler herfor. Basisafgiften kan medvirke til at skabe en mere ensartet skatte- og afgiftsstruktur på spilleområdet. Residualafgift Herudover kan det overvejes at indføre en statslig residualafgift på hele spilleområdet. Afgiftsprocenten kan overvejes at variere med spilletypen. Der skal være adgang til nedslag i residualafgiften for udlodninger til almenvelgørende formål. Nedslaget kræver dokumentation af, at der er tale om almenvelgørenhed. Kasinospil og spilleautomater, hvor der i fremtiden vil være en høj afgift, kan dog overvejes undtaget fra residualafgiften.

29 Formålet med residualafgiften er at sikre, at overskuddet fra spil ikke anvendes til privatøkonomiske afkast samt en bedre kontrol med, at spilleoverskud rent faktisk anvendes på de almenvelgørende hensyn, og at misbrug undgås Skat på gevinster Beskatningen af gevinster er i dag relativt forskelligartet. På nogle spil betales gevinstafgift, på andre spil er gevinsterne principielt indkomstskattepligtige, og endelig er der spil, som helt er fritaget for gevinstbeskatning. Det kan overvejes at hæve gevinstafgiften fra 15 til f.eks. 20 pct. for pengegevinster og som konsekvens heraf fra 17,5 pct. for varegevinster til 25 pct. Det kan endvidere overvejes at ligestille beskatningen af præmierne, hvor der i dag er et højere afgiftstryk på præmier over 200 kr. end under 200 kr. Det kan overvejes at reducere bundfradraget. I det omfang at en reduktion eller fjernelse af bundfradraget ikke overvæltes på spillerne i form af lavere præmier, kan det påvirke spilleudbyderens overskud.

30

31 3. Nuværende regulering 3.1. Generelt I lovgivningen i dag skelnes der mellem tilfældigheds-, behændigheds- og morskabsspil. Tilfældigheds- og behændighedsspil er gevinstgivende spil, medens morskabsspil ikke er et gevinstgivende spil. Det betragtes som tilfældighedsspil, hvis der er tale om fremtidige begivenheder, hvor der er parametre, som der ikke kan tages højde for. Behændighedsspil er derimod spil, hvor chancerne for gevinst vedrører den enkeltes færdigheder. I den gældende spillelovgivning fokuseres der hovedsageligt på spil med mulighed for gevinst, hvor gevinstchancen helt eller delvist beror på tilfældet (dvs. gevinstgivende tilfældighedsspil). I figur 3.1 er vist den inddeling i kategorier af spil, som er lagt til grund for den nuværende lovregulering af spilleområdet. Endvidere er vist eksempler på lovgivning inden for de enkelte kategorier.

32 Figur 3.1. Lovgivningens kategorier af spil. Spil Gevinstgivende spil Ikke-gevinstgivende spil Tilfældighedsspil Behændighedsspil Morskabsautomater Tipning Lotto Klasselotteri Totalisatorspil Bookmakerspil Roulette Spilleautomater Varekran Fiskespil Computerspil 3.2. Straffelovgivning Den eksisterende regulering af tilfældighedsspillene bygger på et grundprincip om, at spilleaktivitet er tilladt, medmindre ikke andet er bestemt ved lov. Straffelovens hasardbestemmelser kriminaliserer det at søge erhverv ved hasardspil eller at fremme et sådant spil, medmindre spillet ifølge særlig bestemmelse er tilladt. Det er endvidere strafbart at deltage i utilladt hasardspil på offentligt sted. Ved hasardspil forstås traditionelt spil om (ikke helt ubetydelige) økonomiske værdier, hvis udfald (næsten) kun beror på tilfældet. Som typiske eksempler på hasardspil kan nævnes terningspil og roulettespil. Endvidere er automatspil anset som hasardspil i de tilfælde, hvor spilleren ved spillet kan opnå en ikke uvæsentlig pengegevinst, enten direkte ved at automaten giver penge som gevinst, eller indirekte ved at gevinst i form af spillemærker kan fås indløst i penge. Uden for straffelovens hasardbestemmelser falder de i overensstemmelse med traditionel opfattelse af begrebet hasardspil forskellige former for "spil", ved hvilke tilfældet spiller en rolle for udfaldet, først og fremmest lotterispil, totalisatorspil, tipning og lignende, ved hvilke der i særlovgivningen er fastsat særlige regler, samt bankospil.

33 Erhverv Det er ikke strafbart at deltage i ikke-offentligt hasardspil, medmindre det sker for at søge erhverv. Herved må forstås, dels at der er handlet for vindings skyld, dels at der er tale om mere end et enkeltstående tilfælde. Erhvervet kan søges ved deltagelse i spillet, men også på anden måde f.eks. ved at udleje plads til spilleautomater mod andel i indtjeningen eller blot ved at stille lokaler til rådighed. Offentligt sted Hvis utilladt hasardspil foregår på offentligt sted, er selve deltagelsen i spillet ikke tilladt og deltagelsen er ikke begrænset til erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning til hasardspil. Ved offentligt sted ligestilles i denne forbindelse foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges betaling for deltagelse i spillet. Deltagelse i hasardspil under private former er altså ikke strafbar, medmindre det sker for at søge erhverv. Om spillet foregår på et offentligt eller privat sted, er hermed en central sondring i straffelovens hasardbestemmelser. I praksis har sondringen mellem det private og offentlige vist sig vanskelig at håndtere, især når det gælder spilleaktivitet i foreningsregi, herunder i de såkaldte private spilleklubber. Boks 3.1. Straffelovgivningens bestemmelser om spil. Straffelovgivningens bestemmelser om spil indeholder de grundlæggende bestemmelser om hvilke spil, der er forbudt. 203 stk.1. Den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år. 204 stk.1. Den, som på offentligt sted yder husrum til eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til en højere grad af hæfte eller til fængsel i 6 måneder. stk.2. Lig med et offentligt sted anses foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for deltagelse i spillet. stk.3. Den, der på offentligt sted deltager i utilladt hasardspil, straffes med bøde.

N Y E R E G L E R I S P I L L E L O V G I V N I N G E N E R U N D E R B E H A N D L I N G

N Y E R E G L E R I S P I L L E L O V G I V N I N G E N E R U N D E R B E H A N D L I N G 13. maj 2015 N Y E R E G L E R I S P I L L E L O V G I V N I N G E N E R U N D E R B E H A N D L I N G Indledning Folketinget har den 21. april 2015 haft et lovforslag gennem 1. behandling. Indtil videre

Læs mere

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti December 2014 Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning

Læs mere

Forslag. til. 1. I 10 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Der kan ikke efter stk. 1 og 2 gives tilladelse til at udbyde klasselotteri.«

Forslag. til. 1. I 10 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Der kan ikke efter stk. 1 og 2 gives tilladelse til at udbyde klasselotteri.« Skatteministeriet Udkast 16. januar 2015 J.nr. 13-0127997 Forslag til Lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil, lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Læs mere

Forslag. Lov om spil 1)

Forslag. Lov om spil 1) 2009/1 LSF 202 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2009-511-0041 Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Læs mere

2014/1 LSF 173 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016. Fremsat den 25. marts 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag.

2014/1 LSF 173 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016. Fremsat den 25. marts 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag. 2014/1 LSF 173 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0127997 Fremsat den 25. marts 2015 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag

Læs mere

FEMR seminar den 23. april 2010 om den kom m ende spillelovgivning. Nina Henningsen

FEMR seminar den 23. april 2010 om den kom m ende spillelovgivning. Nina Henningsen FEMR seminar den 23. april 2010 om den kom m ende spillelovgivning Nina Henningsen Partner Indhold I. Den eksisterende lovgivning om spil II. Hvorfor en delvis liberalisering af den eksisterende lov om

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Udkast

Skatteministeriet J.nr Udkast Skatteministeriet J.nr. 2017-437 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil (Liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål samt væddemål på kapflyvning med brevduer) 1

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 531 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 531 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 28. maj 2008 Kontor: Politikontoret Sagsnr.:

Læs mere

NFSP seminar 17. - 18. juni 2014 First Hotel Victoria, Hamar

NFSP seminar 17. - 18. juni 2014 First Hotel Victoria, Hamar NFSP seminar 17. - 18. juni 2014 First Hotel Victoria, Hamar CITIUS, ALTIUS, FORTIUS -eller SPIL UDEN GRÆNSER Michael Bay Jørsel - Center for Ludomani - Danmark PROLOG Hvorfor indføres en ny spillelov?

Læs mere

Forslag. Lov om spil 1)

Forslag. Lov om spil 1) Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2009-10 Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Lovens formål er 1) at holde forbruget af spil om penge på et moderat niveau, 2) at beskytte unge eller andre

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V. Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt.

Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V. Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt. Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Andreas Hare Sendt pr e-postøkonomiforvaltningen, 11. kt. 11-04- 2006 TILSYNET Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, har ved brev af 22. marts 2006 anmodet

Læs mere

SAMARBEJDE MED GEVINST

SAMARBEJDE MED GEVINST SAMARBEJDE MED GEVINST STÆRK SPILLEAUTOMATBRANCHE ER EN FORDEL FOR DIG Denne brochure er udgivet af Dansk Automat Brancheforening i efteråret 2009. Henvendelse kan ske til sekretariatet, Smedegade 9, 6000

Læs mere

Forslag til Lov om afgifter af spil (Spilleafgiftsloven)

Forslag til Lov om afgifter af spil (Spilleafgiftsloven) Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0033 12. februar 2010 Forslag til Lov om afgifter af spil (Spilleafgiftsloven) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Visse spil, der udbydes, arrangeres eller afholdes

Læs mere

L 203 Forslag til lov om afgifter af spil.

L 203 Forslag til lov om afgifter af spil. Page 1 of 37 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 203 Forslag til lov om afgifter af spil. (Spilleafgiftsloven). Af skatteministeren Troels Lund Poulsen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 8. marts 2018 J.nr. 2018-618 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 23. januar 2018

Læs mere

Forslag. Lov om afgifter af spil

Forslag. Lov om afgifter af spil Lovforslag nr. L 203 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt i

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Forslag. Lov om offentligt hasardspil i turneringsform

Forslag. Lov om offentligt hasardspil i turneringsform Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om offentligt hasardspil i turneringsform Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1.

Læs mere

Kapitel 9. Friluftsreklamer

Kapitel 9. Friluftsreklamer Kapitel 9. Friluftsreklamer 9.1. Indledning 9.2. Virksomhedsreklamer, trafikpropaganda m.v., samt mindre oplysningsskilte 9.3. Reklamer på idrætsanlæg 9.4. Ikrafttrædelse 9. l. Indledning Den hidtidige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Spil i fremtiden. overvejelser om en samlet spillelovgivning SKATTEMINISTERIET ERHVERVSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET

Spil i fremtiden. overvejelser om en samlet spillelovgivning SKATTEMINISTERIET ERHVERVSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Spil i fremtiden Spil i fremtiden overvejelser om en samlet spillelovgivning SKATTEMINISTERIET ERHVERVSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Spil i fremtiden Udgiver: Skatteministeriet København, april 2001

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle

Læs mere

Forslag. Lov for Grønland om visse spil

Forslag. Lov for Grønland om visse spil Til lovforslag nr. L 73 Folketinget 2010-11 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 15. marts 2011 Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Lovens formål er 1) at holde forbruget

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 27. April 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 2246 Jour. nr.: Ref.: BGS/MAAK

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil

Forslag. til. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil Skatteministeriet Udkast Maj 2014 Forslag til Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil I lov nr. 223 af 22. marts 2011 for Grønland om visse spil foretages følgende ændringer: 1. I 12, stk. 1,

Læs mere

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014

Indskudskonto. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 8. september 2014 Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 8. september 2014 L 200 - Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud

Læs mere

Høringsnotat. vedrørende

Høringsnotat. vedrørende Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 83 Bilag 1 Offentligt Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Skov J.nr. SNS-500-00005 Ref. suwor november 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om udstykning

Læs mere

NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER

NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER NOTAT OM RINGSTED KONGRESCENTER 1. INDLEDNING Som led i overvejelserne omkring den fremtidige drift af Ringsted Kongrescenter har Ringsted Kommune anmodet Horten om et notat, der kan danne baggrund for

Læs mere

Kontrolgruppens Årsberetning 2015

Kontrolgruppens Årsberetning 2015 Kontrolgruppens Årsberetning 2015 Kontrolgruppens årsberetning beskriver Kontrolgruppens indsatsområder og resultater for 2015 samt forventninger til 2016. INDLEDNING OG FORMÅL Kontrolgruppen blev oprettet

Læs mere

Redegørelse om Spilleautomatloven

Redegørelse om Spilleautomatloven Redegørelse om Spilleautomatloven Spillemyndigheden september 2004 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Hovedresultater 3 3. Baggrund for loven 7 3.1. Indhold af loven 7 4. Spilleautomatmarkedet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Forslag. Lov om ændring af lov om Post Danmark A/S 2007/2 LSF 183 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 30. april 2008 af transportministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov

Læs mere

Retningslinjer for tjenesterejser og. befordringsgodtgørelse samt repræsentation. (Afsnit 7 - Bogføringsprocessen) Bilag 11

Retningslinjer for tjenesterejser og. befordringsgodtgørelse samt repræsentation. (Afsnit 7 - Bogføringsprocessen) Bilag 11 Retningslinjer for tjenesterejser og befordringsgodtgørelse samt repræsentation. (Afsnit 7 - Bogføringsprocessen) Bilag 11 Forelagt revisionen: 2012 Godkendt af direktionen: 13. juni 2012 Mindre korrektioner:

Læs mere

Ændringsforslag Til Forslag til Lov om spil (L202) Til 12. Til 26

Ændringsforslag Til Forslag til Lov om spil (L202) Til 12. Til 26 Skatteudvalget 2009-10 L 202 Bilag 61 Offentligt Ændringsforslag Til Forslag til Lov om spil (L202) Til 12 1) Som stk. 2 indsættes: Stk. 2. Tilladelsen kan helt eller delvist med skatteministeren godkendelse

Læs mere

Ved e-mail af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Ved e-mail af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 12-08-2011 SAGSNR.: 2011-2670 ID NR.: 134018 Høring -

Læs mere

L 17 Forslag 1 2 10. 3

L 17 Forslag 1 2 10. 3 Lovforslag nr. L 17 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Læs mere

I nærværende nyhedsbrev har vi valgt at informere om en række højaktuelle emner:

I nærværende nyhedsbrev har vi valgt at informere om en række højaktuelle emner: Nyhedsbrev 07. december 2012 I nærværende nyhedsbrev har vi valgt at informere om en række højaktuelle emner: - Lån til hovedaktionærer beskattes som udbytte eller løn - Krav om digital betaling for virksomheder

Læs mere

Rapport om ulovligt spil

Rapport om ulovligt spil Rapport om ulovligt spil En af Spillemyndighedens tilsynsopgaver er at overvåge det ulovlige spilmarked i Danmark. Dermed sikrer vi et attraktivt marked til dem, der vælger at udbyde spil med tilladelse

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om lempeligere regler for turneringspoker i foreningsregi

Forslag til folketingsbeslutning om lempeligere regler for turneringspoker i foreningsregi 2012/1 BSF 109 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 5. april 2013 af Tom Behnke (KF), Lene Espersen (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF) og

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Statsstøttesag nr. C 35/2010 (ex N 302/2010) Danmark Afgifter af onlinespil i den danske lov om afgifter af spil

Statsstøttesag nr. C 35/2010 (ex N 302/2010) Danmark Afgifter af onlinespil i den danske lov om afgifter af spil Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 98 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2010 K(2010)8948 endelig Vedr.: Statsstøttesag nr. C 35/2010 (ex N 302/2010) Danmark Afgifter af onlinespil

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

Privatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark

Privatiseringer for fremtiden. Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark Privatiseringer for fremtiden Salg af statslige selskaber til at sikre vækst og velstand i Danmark 1 Forslaget kort fortalt Det er ikke statens opgave at drive virksomhed. Statens skal i stedet fokusere

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Aktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet.

Aktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet. Fyraftensmøde Aktionærlån Forbudt i henhold til selskabsloven Ejeren skal ikke kunne drage nytte af selskabets økonomi privat når ejeren omvendt ikke ønsker at hæfte overfor selskabets kreditorer i konkurs

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 13. januar 2016 Sag 155/2015 (2. afdeling) Frisk Vikar ApS under konkurs ved kurator Søren Aamann Jensen (advokat Frank Bøggild) mod A (advokat Ole Larsen, beskikket)

Læs mere

2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016. Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-711-0033 Fremsat den 20. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Vejledning om salgsfremmende foranstaltninger ved udbud af spil

Vejledning om salgsfremmende foranstaltninger ved udbud af spil Vejledning om salgsfremmende foranstaltninger ved udbud af spil Indhold 1 Indledning... 2 2 Spiludbyders købsbetingede spil... 3 2.1 Eksempler på købsbetingede spil... 3 2.2 Jackpots og puljer... 3 2.2.1

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Respektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet

Respektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Respektfor borgeren LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Forslag 1) Omlæg Skatteministeriet til en Styrelse under Finansministeriet 2) Udarbejd etisk kodeks for Skats ageren og definition

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Talepapir samråd den 13. april 2010

Talepapir samråd den 13. april 2010 Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren

Læs mere

Nyt om solcelleanlæg

Nyt om solcelleanlæg - 1 Nyt om solcelleanlæg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge indgik regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti en aftale om de

Læs mere

Hvornår skal der søges om prækvalifikation Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fire tilfælde:

Hvornår skal der søges om prækvalifikation Uddannelsesinstitutionerne skal ansøge om prækvalifikation i fire tilfælde: Notat Indhold Introduktion til prækvalifikation... 1 Hvornår skal der søges om prækvalifikation... 1 Hvad menes med uddannelse og uddannelsesudbud?... 2 Hvornår er en uddannelse ny?... 3 Genansøgning...

Læs mere

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet Torben Brøgger Partner Sagsnr. 019047-0031 tb/ralp/kkp T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com NOTAT 19. februar 2013 Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

Læs mere

Notits om afvikling af lån bevilliget af Arbejdsmarkedets

Notits om afvikling af lån bevilliget af Arbejdsmarkedets 7512545 HED/RVS Notits om afvikling af lån bevilliget af Arbejdsmarkedets Feriefond 1. INDLEDNING Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Arbejdsmarkedets Feriefond (herefter AFF ) har anmodet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Analyse. Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig. 10. februar 2016. Af Jens Hauch. Kontakt

Analyse. Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig. 10. februar 2016. Af Jens Hauch. Kontakt Analyse 10. februar 2016 Vækstpakken er ufokuseret og nærmest ligegyldig Af Jens Hauch Kontakt Vicedirektør Jens Hauch Tlf. 3140 7715 E- mail jeh@kraka.org Klik her for at angive tekst. 1. Generelt om

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

Ligningslovens 7 A medarbejderobligationer - virksomhedens konkurs - SKM2013.27.SR

Ligningslovens 7 A medarbejderobligationer - virksomhedens konkurs - SKM2013.27.SR - 1 Ligningslovens 7 A medarbejderobligationer - virksomhedens konkurs - SKM2013.27.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 20/11 2012, ref. i SKM2013.27.SR,

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler

Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere. Arbejdstid. Lokalaftaler Dette er et foreløbigt billede. Nyt billede indsættes senere Arbejdstid Lokalaftaler Arbejdstid Lokalaftaler Indholdsfortegnelse Indledning Forhandlingskompetencer Arbejdstidsaftalen i kommunerne Arbejdstidsaftalen

Læs mere

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen

1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen 1 af 6 1998-09-29: Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen»År 1998, den 29. september afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-76.327, Søllerød Kommune ctr. Konkurrencestyrelsen, sålydende: K

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber

Læs mere

Forslag. ændring af navnelov

Forslag. ændring af navnelov Fremsat den {FREMSAT} af Minister for familie- og forbrugeranliggender (Carina Christensen) Forslag til ændring af navnelov (Gebyr) I lov nr. 524 af 24. juni 2005, navnelov, foretages følgende ændringer:

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform. Betænkning nr. 1499

Betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform. Betænkning nr. 1499 Betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform Betænkning nr. 1499 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 1494 Straffelovrådets betænkning om en torturbestemmelse i straffeloven 1495 Evaluering

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere