Lærervejledning. "Spil Bridge 3"

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. "Spil Bridge 3""

Transkript

1 Lærervejledning "Spil Bridge 3" Til bridgelæreren Elverne får mange tips i lærebogen Spil Bridge 3 i såvel gennemgangen af teoriteksten, opgaverne som spillene. De særligt fremhævede tips bør du fokusere ekstra meget på. Ethvert undervisningsforløb vil blive og bør være præget af den enkelte lærers personlighed og det enkeltes holds kunnen. Vurder fra hold til hold, hvordan stoffet skal præsenteres, men vær loyal over for lærebogen og læg vægt på det, der er meningen, kursisterne skal lære i Spil Bridge 3. Lærervejledningen vil sjældent beskæftige sig med teoretiske nuancer. Her henviser vi til lærebogen samt de tre minihæfter om Kortvurdering, Et godt Grundsystem samt Fjerde Farve. Vi forudsætter, at underviseren har sat sig godt ind i stoffet. Vi benytter meldesystemet Nordisk Standard, som eleverne er bekendt med gennem Spil Bridge 1 og 2. Vi gentager, hvor vigtigt det er, at du ikke forsøger at lære for meget fra dig på for kort tid. Ved effektiv læring er det vigtigt at forenkle frem for at komplicere det præsenterede materiale også selv om du ikke får alle nuancer med. For kursisten er Less næsten altid more, og det er derfor et godt udgangspunkt for en succesrig lektion. Generelt Vejledningen vil først og fremmest lægge vægt på indholdet i selve bogen. I undervisningen kan læreren inddrage andet materielle som cd-er, quizzer, meldetræning osv. Og derudover opfordre eleverne til at arbejde med cd-rommen som selvstudium. Spil bridge 3 er en videreføring af det, elevene har lært i Spil Bridge 1 og Spil Bridge 2. Elevene er på dette tidspunkt modne til at spille i begynderturneringer, men mangler måske lidt for at deltage i åbne turneringer eller klubbens turneringsaftener. 1

2 Spil Bridge 3 er delvis baseret på fortsættelserne til de svenske begynderbøger, men store dele af bogen består af nye kapitler skrevet af de tre forfattere i projektet, Magnus Lindkvist (Sverige), GeO Tislevoll (Norge) og Jacob Røn (Danmark). Spil Bridge 2 var baseret på den svenske undervisningsbog nr.2, "Den praktiske vej". Bogen skulle komplementere og delvist erstatte nogle af de erfaringer, som den første turneringsbridge giver. I Spil Bridge 3 fortsætter vi fra dette niveau og gør kursisterne klar til at spille turneringsbridge. Der er indbygget nogle ændringer ved åbners anden melding, så strukturen ligner det, I kender fra Bridgevejen. En revision af Bog 1 og Bog 2 har hele tiden været planlagt til sæsonen Vi har dog allerede diskuteret og vedtaget væsentlige ændringer, fordi det ville påvirke indholdet af både bog 3 og bog 4. Udover ændringerne ved åbners anden melding, vil overføringsmeldinger efter åbning 1 NT blive introduceret i bog 2 og uddybet i bog 4, hvorimod afsnittet om markeringer i modspil bliver taget ud af bog 2, da vi vurderer, at sværhedsgraden er for stor. I Spil Bridge 3 ser vi nærmere på spilføringens mysterier. Eleverne lærer for eksempel undtagelser for, hvornår de skal trække trumf, om tempofaktoren i sansspil, og de får en indføring i farvebehandling og sandsynligheder, så de bliver mere rutinerede til at vurdere bedste spilleplan. I forhold til meldingerne uddyber vi det, de har lært i de to første lærebøger. En vigtig del af denne videreudvikling består i at blive bedre til at vurdere kortene. Underviseren skal lægge meget vægt på at åbne elevernes øjne for, at det ikke kun er honnør- og trumfpoint, der betyder noget i evalueringen af den enkeltes hånds værdi. Langfarver og honnører i makkers frem for modstandernes farver er mindst lige så vigtige kriterier. Eleverne lærer også nyt i denne bog. Fjerde Farve Krav bliver uddybet en del i forhold til Spil Bridge 1 og 2, og eleverne lærer en version af Stenbergs 2NT en konvention, der er meget populær i Skandinavien. Kortfarvevisning er sprængfarligt for eleverne, fordi det indebærer en helt ny måde at tænke på. Det er i formidlingsøjemed vigtigt, at underviseren hele tiden er opmærksom på, at det for de uerfarne elever er helt nye måder at tænke på. Undgå derfor at gabe over for meget på for kort tid. Det er en klassisk fejl i undervisningen, fordi man gerne vil lære sine elever så meget som muligt, men derigennem ender med at gøre dem en bjørnetjeneste. Det er ikke nødvendigt at gennemgå alle spil og alle meldinger i hvert kapitel. Fokuser på kapitlets tema og vælg eksempler ud fra det. Gennemgå også gerne de eksempler, som eleverne selv nævner, de har svært ved at forstå. Det er en balancegang at give eleverne den rigtige dosis af informationer hver gang, men det er nøglen til et velstruktureret og velgennemført undervisningsforløb. Tidsforbrug/mangel på tid kan i nogle tilfælde føre til problemer. Forskelle i behov for de enkelte undervisningshold kan spille ind. Du vil sikkert opleve problemer med at nå at gennemgå flere af de tunge kapitler som Fjerde Farve, Åbners tredje melding eller 2

3 måske Stenberg. Her må du improvisere og bruge den tid, der er nødvendig, og eventuelt fordele gennemgangen over to undervisningsaftner. Er det ikke muligt, så kend begrænsningens kunst: Fokuser på det centrale i hvert kapitel. Og fremhæv gerne for dine elever, at forståelsen kommer, når de selv sidder og arbejder med det hjemme, hvad enten det sker via cd-rommen eller på anden måde. Der er i hvert kapitel en teoridel, mange opgaver/eksempler samt otte spil. Vi vil i resten af lærervejledningen komme med anbefalinger til, hvad vi mener, der bør fokuseres på i de enkelte lektioner. LEKTION 1/Kapitel 1 FARVEBEHANDLING OG SANDSYNLIGHED Teori: Her får eleverne en indføring i sandsynligheder for, hvordan farver fordeler sig. Der skal være fokus på, at eleverne lærer om den sandsynlige fordeling af en farve, når du mangler eksempel fem, seks eller syv kort. En advarsel: Underviseren skal ikke gøre dette til en lektion i matematik. For megen fokus på tal og procenter bliver kedelig og har heller ikke meget med praktisk bridge at gøre. Men huskeregler som at en 4-2 sits er mere sandsynlig end 3-3, 3-2 mere sandsynlig end 4-1 osv. bør eleverne få med sig fra lektionen. Det er også vigtigt at fokusere på at sandsynlighederne forandrer sig efterhånden, som information fra meldingerne, udspillet og spillets gang dukker op. Det er essentielt, at eleverne forstår betydningen af, at den ene modspiller har syv kort i en farve, mens den anden kun har ét. Herved er der flere ledige pladser til bestemte kort på den hånd, der har 12 pladser tilbage at besætte, mens hånden med syvfarve kun har seks ledige pladser. Vigtigst af alt er, at eleverne lærer at se for sig, hvordan en farve kan sidde fordelt hos modparten. Gennemgå gerne eksemplerne på farvebehandling grundigt, men væn eleverne til at tænke over, hvordan farven skal sidde imod, dvs. eleverne skal forsøge at placere de manglende kort for derigennem at vurdere, hvordan farven skal spilles bedst muligt. Noget af stoffet om farvebehandling kan være kompliceret for elever på dette niveau (Safespil er et godt eksempel). Hvis en kursist kan forstå vigtigheden af at bevare kontrollen ved at give det første stik bort i stedet for at trække topkortene er du nået et langt stykke af vejen. Knibninger og dobbeltknibninger har været et tema i de tidligere bøger. Men selv om eleverne i teorien skal kunne dette, når de begynder på Spil Bridge 3, viser det sig 3

4 erfaringsmæssigt, at flere mangler at se lyset i den henseende. Eksempel: forskellen på... E D 6 5 overfor B T 9 2 og E D 6 5 overfor B Eller... E B 2 overfor D 4 3 og E B T overfor D er langt fra åbenbar for spillere på dette niveau. Vi anbefaler, at du i denne lektion bruger tid på at repetere og terpe de grundlæggende spilleteknikker ved knibninger og opspil. Vær sikker på, at eleverne er opmærksomme på, hvor vigtige mellemkort som bønder, tiere og niere kan være for en kontrakts skæbne. Dobbeltknibningen er en del af pensum, og du bør bruge tid på at sikre, at eleverne forstår teknikken bag denne. I spillene til kapitlet er der en række eksempler på farvebehandlinger. Du kan i større eller mindre grad fokusere på følgende pointer: Spil 1: Valget mellem en simpel knibning eller spille på højst en taber i hjerterfarven. Vær opmærksom på, at bordet kun har en indkomst, og den bruges bedst til at knibe. 4

5 Spil 2: Du har ni trumfer og mangler damen. Dobbeltknibning i klør. Det er gratis at prøve en lille til tieren først, for så bliver der ingen tabere, hvis spilfører er heldig! Spil 3: Vurdering af tempoet. Spilfører skal indse, at kontrakten går ned, hvis modspillet kommer ind. Dobbeltknibningen i ruder er eneste løsning på spilførers problemer. Spil 4: Igen er temaet tidsfaktoren i spillet, men denne gang i en trumfkontrakt. Spilfører SKAL af med en hjertertaber og skal vælge, hvilken en minorfarve, han skal satse på. Knibningen er en bedre chance end 3-3 sitsen. Spil 5: Igen er der ni trumfer uden damen, men her har spilfører informationer, han skal udnytte. Sig til eleverne, at farven isoleret set uden yderligere oplysninger skal toppes, men at sandsynligheden ændrer sig, når meldingerne afslører en lang hjerterfarve i øst. Der er plads til flere spar i vest end i øst. Spil 6: En marginal farvebehandling, hvor de gode mellemkort i ruder er afgørende for, at spilfører skal leve af ruder frem for klør. Brug IKKE tid på at tale matematik, men pointer at mellemkortene er afgørende for valg af spilleplan. Det er en slem og derfor sikkert aftenens sjoveste spil, men pointen er ikke tilsvarende central som dobbeltknibningen, så fokuser ikke for meget på dette spil. Spil 7: Ren teknik i dette spil, hvor farven altid kan spilles uden tabere. Få eleven til at tænke over, hvordan farven kan sidde. Sidder farven 3-1 eller 2-2 er det ligegyldigt, hvordan farven spilles. Men hvad med 4-0? Dette spil har med kapitlets hovedpointe at gøre: at få eleverne til at se for sig, hvordan kortene kan være fordelt, og så spille derefter. Spil 8: Et vanskeligt spil for eleverne. Men forsøg at forklare eleverne effekten af, at modspillerne spiller ruderfarven. En god måde at forklare slutspil og elimination på er ved at sige, at du først fjerner alle modspillernes gratis frispilskort (trumf og klør) for derefter at sætte dem ind i hjerter. Nu får de chancen for at dumme sig i ruder, for du har sikret dig, at de ikke kan spille trumf og klør. Tips mht. fokus når det gælder spillene i kapitel 1: Meldingerne i spillene til dette kapitel er relativt enkle. Den del skal du ikke bruge meget tid på, og derved får eleverne mere fokus på temaet farvebehandling og sandsynligheder. Det er som altid vigtigt ikke at gabe over for meget. Fokuser derfor på spillet af kortene, så eleverne ikke bliver forvirrede, fordi der er for meget at holde styr på. 5

6 LEKTION 2/Kapitel 2 KORTVURDERING Dette er et meget vigtigt kapitel i Spil Bridge 3. Hvis eleverne får fat på essensen af denne lektion, vil det være meget frugtbart for deres fremtidige bridgeudvikling, og forhåbentlig ender de ud med ikke at blive slaver af pointgrænser og honnørpoint. Det er vigtigt, at underviseren fokuserer på langfarver, og ikke mindst god farvekvalitet. Logikken er slet og ret, at det er stikgivende. Det er også vigtigt at fremhæve mellemkortenes betydning, og at honnører i den (eller de farver), makker har, er ekstra værdifulde. At farvelængde giver stik, fremstår tydeligt af eksemplet på side 19 (øverst i anden spalte). Vær særlig omhyggelig med dette eksempel! Forklar eleverne, at hvis en af spillerne har en femte klør, får deres led et ekstra stik! Logisk og let forståeligt for eleverne. Op- og nedvurdering af hænder vil sikkert være vanskeligt for mange. Læg vægt på at belyse plus- og minusfaktorer, når det gælder vurderingen af en hånd. Det kommer et par eksempler på farver med og uden mellemkort, hvor pointerne omkring knibninger med mellemkort kan gentages (se kapitel 1). Hvis du har mellemkortene i en farve er det ofte af afgørende betydning for stikantallet i en farve. Momenter i spillene, som du bør være opmærksom på: - Spil 9 og 10, op/nedvurdering. - Spil 11, værdien af en ekstra stærk, lang farve - Spil 12, ekstremhænder med skæv fordeling ophæver værdien af at tælle honnørpoint! - De øvrige spil: Vurderinger i inviterende meldesekvenser. Værdien af god fordeling. Anbefaling: Pointerne omkring kortvurdering i dette kapitel bør indgå i de videre lektioner som en rød tråd. Det er aldrig en fejl at repetere kriterierne for kortvurdering i senere lektioner. En overdosis af ny informationer kan være farlig, men fremhæv endelig plus- og minusfaktorer osv. hver gang, det passer ind i de senere kapitler. Hvis en elev får eller har fået en sund forståelse af kortvurdering, er uendelig meget gjort for deres videre udvikling. 6

7 LEKTION 3/Kapitel 3 Stenbergs 2 NT Stenbergs 2 NT er helt ny lærdom, og det er derfor vigtigt at træde varsomt som underviser. Udgangspunktet for produktionen af Spil Bridge 3 er fravær af konventioner og kunstigheder, bortset fra situationer hvor det understøtter og hjælper eleverne til at vurdere deres kort. Stenbergs 2NT er desuden en konvention, der findes i utallige varianter i alle tre nordiske lande, når man spiller turneringsbridge, og den er alene af den grund god at kende til. Det er helt nyt for eleverne at skulle melde sans, når de hele tiden har fået prædiket, at de skal støtte med støtte. Fremhæv at Stenbergs 2 NT er en specialkonvention, og at svaret 2 NT i realiteten er en støttemelding, når den afgives direkte efter makkers majoråbning. Fremhæv desuden, at den direkte 2 NT som støttemelding efter åbning 1 / adskiller sig fra en naturlig meldt 2 NT i andre situationer (2 NT efter åbning 1 /, efter indmeldinger eller i anden melderunde som naturlig med hp). Eleverne lærer at vise kortfarver for at vurdere hændernes tilpasning. Det er dynamit i forhold til det, de har lært tidligere! Husk, at eleverne har fået at vide, at de skal melde farver, de har længde i, og nu skal de pludselig melde en singleton. Forklar kursisterne, at Stenbergs 2 NT er en specialmelding, hvor tilpasningen er konstateret, hvorefter værktøjet kortfarvevisning anvendes for at konstatere, hvor godt kortene passer sammen. Brug god tid på at gennemgå konventionen, for flere kursister vil sikkert have svært ved det beskrevne. Gentag gerne flere gange, at det er en særlig aftale, der vedrører svar på åbning 1 /, og således ikke vedrører andre situationer, hvor svarer melder 2 NT. Det er kun efter svaret 2 NT på åbning 1 /! Pointer i spillene til kapitlet: Meldingerne skal forklares grundigt, for fokus er på at lære Stenbergs 2 NT. Spil 1: Værdien af den stærke klørfarve, hvor man ved, at makker har esset. Hvis eleverne kan visualisere spillet af kortene i meldingerne (klørfarven kan give afkast af andre tabere) er de nået utrolig langt i forståelsen af spillet bridge. Forvent ikke dette, men brug kræfter på at forklare dem, hvorfor en stærk farve er god i et spil, hvor det drejer sig om at tage stik. Spil 2: Det er en pointe i spillet, at der skal spilles op mod K i håb om, at esset sidder 7

8 foran. Spil 3: Kortfarven i ruder passer godt til Nords hånd, der har alle sine point i de andre farver, så de understøtter hinanden (forklar hvorfor! evt ved at først at vise kursisterne xx over for EDxxxx og derefter give dem Kx over for EDxxxx (første eksempel normalt to tabere, andet eksempel normalt ingen tabere). Nord melder 3 for at vise interesse for slem. Hastværk er lastværk, når der er etableret krav til udgang med 2 NT. Et spring til 4 er svagere end 3 og viser en hånd, der ikke tror på slem i kortene efter makkers visning af en singleton. Selv om Nord er positiv i forhold til slem (melder kun 3 ), har Syd ikke ekstra, og kontrakten ender i 4. Spil 4: Ingen har ekstraværdier, og kontrakten ender i udgang. Spil 5: Fantastisk tilpasning! Forsøg at få eleverne til at visualisere, hvordan de to hænder kan producere stik over for hinanden! Syds rudere kan trumfes på bordet, og Nords to esser fylder hullerne på Syds hånd. Vis dem, hvordan man næsten kan spille kontrakten, før bordet kommer ned! Spil 6: Kortfarven i klør passer dårligt til kortene i Vest (forklar!). Vest har ikke nok i de andre farver til at støtte op om åbners kort, fordi han har for mange værdier i klør. Spil 7: Igen kæmpe tilpasning! Nord har ingen honnører i makkers kortfarve i spar. Forsøg at forklare, hvordan Nord kan visualisere Syds hånd. Så længe der er nok esser, er det så godt som sikkert, at der også er 12 stik. Spil 8: Fordelingshånd med tilpasning i ruder. 3 NT er næppe den rigtige kontrakt, så Øst spærrer med 4 for at gøre det svært for NS at komme til. LEKTION 4/Kapitel 4 Åbners andre melding I dette kapitel viderefører vi princippet om at vise kortfarver, når makkerparret har fundet majortilpasning. Den sidste del er fremhævet, for det er vigtigt at forklare eleverne, at disse meldinger kun benyttes i særlige meldesituationer. Du skal som underviser være klar over, at tankegangen med at melde en singleton efter både Stenbergs 2 NT (sidste kapitel) og 1 i major - 2 i major, er meget speciel og derfor uvant for eleverne, der indtil nu har lært at melde farver med længde. Fokuser gerne på, at kortfarvevisning anvendes, når tilpasningen i en majorfarve er fundet. Hvis du ikke får dette skåret ud i pap, kan du risikere, at eleverne bliver forvirrede og begynder at blande to meldesituationer efter åbning 1 / sammen med det, de ellers har lært om naturlige meldinger. 8

9 Teorien i dette kapitel fremstår sikkert som relativt tungt stof for eleverne. Brug derfor god tid på at forklare de vigtigste pointer. Temaer er : - Kortfarvevisning etter 1 i major - 2 i major - Mere om stigende meldinger/revers - Åbners anden melding generelt, og etter 2-over-1 fra svarer Brug god tid på at forklare, hvorfor en reversmelding indebærer gode kort (presser meldingerne højt, fordi åbner passerer 2 i åbningsfarven). Hvis svarer foretrækker at spille i den først meldte farve, bliver han presset på 3-trinnet. Det er mange gode eksempler på de forskellige meldesituationer i teoriafsnittet. Brug tid på at gennemgå eksemplerne, og tag især udgangspunkt i de eksempler, som eleverne siger, de har svært ved at forstå. I spillene til dette kapitel er følgende pointer vigtige: Spil 9: Eksempel på kortfarvevisning efter 1-2. Spil 10: Åbner springstøtter svarers sparfarve for at vise ekstra. Spil 11: Et logisk og naturligt meldeforløb. Svarer inviterer i anden melderunde, og åbner tager imod. Spil 12: Eksempel på revers. Spil 13: Åbner viser ekstra stærk hånd med spring i ny farve i anden melderunde. Svarer må ikke sige pas og melder 4. Spil 14: Et logisk, men svært meldeforløb. Svarer melder ny farve på 3-trinnet efter forudgående 1 NT og har derfor en svag hånd med lang klørfarve uden tilpasning til åbners farver (svarer meldte ikke 2 efter 1 ). Spil 15: Åbner viser ekstra ved at springe i sans. Han viser intervallet lige over åbning 1 NT. Naturlig fortsættelse for at tjekke hjerterfit, men kontrakten ender i 3 NT. Spil 16: Åbner viser sit sansinterval ved at springe. Naturlig fortsættelse. Kontrakten ender i 4, fordi 4-4 tilpasning er bedre end 5-3-tilpasning i spar. Meldingerne skal være i fokus i dette kapitel. Det kan være en god ide ikke at diskutere spillepointerne i selve lektionen, så temaet i kapitlet, åbners anden melding, bliver hovedfokus. Spillepointerne kan eleverne få ved selv at studere cd-rommen, når de har bedre tid til at arbejde med pointerne. LEKTION 5/Kapitel 5 Svarers anden melding I dette kapitel fortsætter vi med at lære sunde meldevaner, hvor vi udveksler informationer til én af spillerne ved, hvor makker parret skal spille. Også i kapitel 5 bør hovedfokus være på meldingerne. Emnet er svarers anden melding, og hvilke muligheder svarer har for at vise, hvad han sidder med. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at svarer med mellemstærke eller stærke hænder er nødt til at afgive en melding, som åbner ikke må passe til. 3-trins-raketten, der deler svarers hånd ind i tre 9

10 styrkeintervaller: 6 9/10 12/og 13+ er et godt redskab hertil. Den fokuserer på forskellen mellem at melde nye farver, hvor svarer er ulimiteret opad, og kendte og allerede meldte farver (eller sans), hvor svarer viser sin hånds styrke i tre små afgrænsede trin. Det er også vigtigt at få eleverne til at forstå, at de skal udnytte den information, som de har fået via åbners første og anden melding. Har åbner vist tillæg? Eller begrænset sig? Hvad ved vi om hans fordeling? Vi bruger 3-trins-raketten, når vi har en sund og naturlig melding. Fjerde farve gemmer vi til de situationer, hvor vi mangler en sund og naturlig melding. Denne aftale og logikken bag den gemmer vi derfor til næste kapitel. Det, du bør nævne nu om Fjerde farve, er, at vi sjældent har behov for eller ønske om at spille i den sidste umeldte farve. Hvis svarer har længde (eller godt hold) i den sidste farve, vil han ofte melde sans. Resten omkring Fjerde farve kommer i kapitlet efter. I spillene til kapitel 5 er der mange naturlige meldesekvenser. I Spil 3 repeterer vi Stayman efter åbning 1 NT, mens der i spil 1, 2 og 4 er fokus på, at åbner eller svarer begrænser sin styrke i anden melderunde, og parret stopper i bedste delkontrakt. I Spil 4 har åbner en revershånd, men svarer er svag. Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at meldingen 3 er svag, fordi den sker billigst muligt efter indledningen 1-1, 2. 3 lover ikke efter stigende melding. I de to næste spil er det vigtigt at lægge vægt på, at svarer er for stærk til kun melde sans billigst muligt i spil 6, mens åbner i spil 5 gerne vil i 3 NT, når svarer har vist hp. Spil 7 er en repetition af kortfarvevisning efter 1 i major - 2 i major. I det sidste spil melder åbner simpel ny farve og viser fortsat kun intervallet hp. Svarer præfererer til den første farve og afgiver dermed en svag melding. Det er hverken en inviterende melding eller en kravmelding, fordi det er en kendt farve, vi går tilbage til billigst muligt. Få eleverne til at tænke på, at vi benytter præference på svage hænder uden en god melding (6 9), mens vi benytter Fjerde farve på gode hænder uden en god melding (10+ på 2-trinnet og krav til udgang på 3-trinnet). Åbner har aktuelt en spillestærk hånd og viser 6-4 i de røde farver med 3. Her kommer kortvurderingen ind på svarers hånd. Honnører i makkers farver over for 6-4 er dynamit, så svarer skal støtte til udgang på trods af den svage hånd. Det har han allerede fortalt med 2. Svarer skal revurdere sin hånd i forhold til, at han har lovet 6 9 med 2. Det er i forhold til det, at han har kæmpekort. Det er vigtigt at lægge vægt på både logikken i meldeforløbene, og hvilke meldinger fra svarer der er svage, inviterende eller krav. Rammen nederst på side 48 er en god opsummering på, hvilke muligheder svarer har i anden melderunde. 10

11 LEKTION 6/Kapitel 6 Fjerde farve Kapitlet om Fjerde farve vil sikkert virke relativt teoritungt tungt på eleverne. Det introducerer en særlig måde at tænke på, fordi man melder en farve, man ikke har. Men konventionen Fjerde Farve-krav er så vigtig, og så almindelig i turneringsbridge, at det er naturligt for elever på dette stadie at lære mere indgående om den. Det kan skabe forvirring, så det er vigtigt at forklare hvornår og hvorfor, man bruger Fjerde Farve. Repeter gerne fra sidste gang, at vi bruger 3-trins-raketten, hvis vi har en sund og naturlig melding i anden melderunde, hvorimod vi bruger Fjerde farve, hvis vi mangler én. Efter at have forklaret hvorfor vi benytter melding i Fjerde farve på denne måde (Når vi har længde i de tre andre farver, skal vi ikke spille i den sidste farve), skal underviseren fokusere på, hvornår det er aktuelt at bruge Fjerde farve, men selvsagt også hvad åbner skal melde efter Fjerde farve. Her kan det være en god ide at bede eleverne visualisere, hvad de allerede har fortalt om deres hånd for derefter at se på, hvordan de bedst muligt kan beskrive de resterende kort. Når de har fundet ud af, hvilken benævnelse de vil melde, kan du derefter minde dem om, at de skal huske at springe et meldetrin op med mere end 15 hp. I spillene er der næsten udelukkende eksempler på brugen af Fjerde farve, men også et eksempel på en hånd, hvor man ikke skal bruge konventionen (spil 13). Dette spil er det vigtigt at bruge tid på, for det er centralt i forståelsen af Fjerde farve, at vi kun bruger konventionen på hænder uden en god melding i anden melderunde. En god måde at forklare Fjerde farve på er derfor, at den benyttes med gode kort, hvor man ikke er sikker på, hvad slutkontrakten skal være. Der er også et afsnit om De videre meldinger. Her drejer det sig om at bruge logik og benytte de ekstra informationer, man har fået om åbners hånd, men dette afsnit kan du godt springe henover, hvis du vurderer, at eleverne har fået rigeligt teori denne dag. Vælger du at bruge en gang ekstra på Fjerde Farve, er der lagt 6 eksempler med meldetræning ind sidst i denne lærervejledning. I forklaringen til eksempel 2 står der, at åbner viser seksfarve, når han genmelder sin første farve efter Fjerde farve. Det er ikke ubetinget rigtigt, for det kan en sjælden gang være en nødmelding med femfarve, der ikke egner sig til andre svar. Hvis åbner følger 2 i sin første farve op med en sansgenmelding har han lovet seksfarve, for ellers havde han meldt sans med det samme. Forvir ikke eleverne unødigt med denne krølle på Fjerde farve. Lad dem være lykkeligt 11

12 uvidende om denne situation. Det vigtigste er, at de har forståelsen af Fjerde farve som en melding, der udtrykker tvivl om, hvor makkerparret skal spille. Fjerde farve er et råb om hjælp til makker, der skal fortælle mere om sin hånd, før svarer bliver klogere på, hvor makkerparret skal spille. Fjerde farve er en god konvention, fordi den understreger behovet for og gevinsten af at tale sammen med makker. LEKTION 7/Kapitel 7 Åbners tredje melding I kapitlet om åbners tredje melding viderefører vi det, som eleverne har lært i Spil Bridge 1 og 2 og inkorporerer udvekslingen af information fra de nye metoder i denne kursusdel 3 (Spil Bridge 3). Kapitlet er så langt, at det kan være en fordel at dele lektionen i to bidder. Vælger du at bruge en gang ekstra på Åbners tredje melding, er der lagt 6 eksempler med meldetræning ind sidst i denne lærervejledning. Underviseren skal være klar over, at åbners tredje melding vedrører et væld af forskellige meldesituationer. Dette er naturligt nok forvirrende for eleverne. Brug derfor god tid på eksemplerne og fokuser meget på, hvad makker har vist osv. Spørgsmålene, der er listet op i begyndelsen af kapitlet, kan ikke gentages for mange gange. De er nødvendige for, at eleverne kan lære at skelne de forskellige meldesituationer fra hinanden. Spillene indeholder relevante meldesituationer i forhold til den beskrevne teori. Der er megen fokus på meldeforløb, hvor svarer præfererer på en svag hånd i anden melderunde, hvorefter åbner skal finde en god melding med en udgangsinteresseret hånd. Pointen er, at svarers præference tilbage til åbners farve ikke er en støttemelding, men blot udtryk for, at han foretrækker den farve frem for den anden, åbner introducerede. Spil 1 er en hånd, hvor 2 NT er krav til udgang efter en stigende melding fra åbner. Herpå viser åbner trefarve med til svarers farve, og kontrakten ender i 4. I spil 2 har svarer ikke til at invitere efter simpel ny farve fra åbner og må præferere. Det viser en dårlig hånd uden en god melding. Åbner er så stærk, at han har til at invitere. Fokus er på de forskellige måder, svarer kan invitere på. Her viser han sin femte ruder, og svarer springer til 5. I Spil 3 får åbner klar besked ved svarers anden melding, hvor 2 viser 6 9 og seksfarve. Åbner passer med misfit, selvom han har gode kort. 12

13 I Spil 4 genmelder åbner sin egen farve og viser en svag hånd. Svarer opfinder en ny farve og melder 2, så åbner kan melde sans, hvis han har hold i spar. Brug gerne tid på at forklare eleverne, hvorfor 2 er en god og nødvendig melding. I Spil 5 og 6 er der begrænsede værdier hos svarer. Det gælder begge steder om at stoppe i fornuftige delkontrakter. Læg mærke til, at åbner i spil 5 siger pas over for en præference, mens han i spil 6 går videre med 2. Forskellen er, at han i spil 6 har trefarve med i spar, mens han i spil 5 kun har double. I Spil 7 melder åbner i tredje melderunde 2 NT, fordi han ligger i den øvre ende af intervallet (12 18 hp ved simpel ny farve). Udgang kan være oplagt, og svarer har ikke lovet mere end to hjertere ved at præferere, så han må ikke insistere på at spille i hjerter. Det er en klassisk fejl, at åbner insisterer på hjerter i sådanne meldeforløb, og det er vigtigt, at eleverne forstår, hvorfor åbner skal finde på noget nyt at fortælle, hvis han kun har femfarve i hjerter. Spil 8 er en repetition af en Fjerde farve-sekvens, hvor ØV melder sig frem til bedste udgang. Der skal være hovedfokus på meldingerne i dette kapitel. Temaet i denne lektion er omfattende, så overvej at lægge en repetitionsgang ind, medmindre du deler kapitlet over to undervisningsgange. Du kan følge repetitionen op anden gang med at lave en turnering, hvor du genbruger nogle af spillene fra Spil bridge 2s kapitler til åbners og svarers anden melding. LEKTION 8/Kapitel 8 Spilføring i sans Der følger to kapitler, hvor fokus er på spilleteknik. I kapitel 8 ser vi på spilføring i sans. Når man lærer nyt om spilleteknik, bør der altid være repetition af det, man allerede har lært. Fokus ved både kapitel 8 og 9 skal dog være på spillet af kortene, så fokuser i mindre grad på repetition af meldingerne. Første del af kapitel 8 beskæftiger sig med gammel lærdom, fx. tælle sikre stik, vurdere hvor man kan rejse de manglende stik. I forlængelse af dette kommer ny lærdom til, hvor de vigtigste temaer er: - Planlægning af spillet - Tempofaktoren - Forbindelse mellem spilførers hånd og bordet - Besværliggøre forbindelsen mellem modspillernes hænder - Valg mellem flere måder at spille kontrakten på 13

14 Momenter i de lagte spil: Spil 9: Psykologi. Spilfører mangler et stik, og modparten har rejst deres farve. Det handler her om at tænke på, at modparten ikke ved, hvordan kortene er fordelt ( power of the closed hand ). For at udnytte det faktum, er det nødvendigt at sætte modstanderne på en prøve tidligt i spillet, inden de har overblik over alle hænder. Spil af denne psykologiske art er en lige så vigtig del af det at være en farlig spilfører som områder af mere spilleteknisk karakter. Spil 10: Teknik. Ødelægge forbindelsen mellem modspillernes hænder ved at fjerne indkomsten til den af modspillerne, der har deres levefarve. Den ufarlige hånd må siden gerne komme ind i ruder. Spørg gerne, hvorfor Nord er ufarlig? Spil 11: Tempo/Tidsfaktoren er temaet i dette spil. Her drejer det sig om at indse, at modparten er et tempo foran i arbejdet med at rejse sparfarven, hvis spilfører går på ruderfarven. Spilfører skal se sig om efter andre muligheder, og der er hjerterfarven et godt alternativ. Kontrakten afhænger af en dobbeltknibning i hjerter. Spil 12: Ligesom spil 10 drejer spil 12 sig om at ødelægge forbindelsen mellem modspillernes hænder. Spilfører skal falde fra i spar i håb om, at modspillet ikke længere kan udnytte deres sparfarve. Med sparene 6-2 og fordelte ruderhonnører går kontrakten hjem ved frafald i spar. Spil 13: Her er temaet, at den farlige hånd med hjerterfarven ikke må få lov til komme ind. Hvis K sidder på den hånd, der tilsyneladende ikke har flere hjertere, går kontrakten, fordi han ikke kan spille hjerter, når han kommer ind på K. Sidder K på hjerterhånden skal vi gøre, hvad vi kan, for at han ikke kommer ind. Her giver E bonus...spørg igen: Hvorfor er den ene hånd ufarlig? Brug gerne tid på at forklare hvorfor. Spil 14: Teknik: Bath Coup. Handler også om at bryde forbindelsen mellem modspillernes hænder. Ved at falde fra først, forhindrer spilfører modspillerne i at kunne udnytte den farlige farve. Spil 15: Der er ingen 100% sikker spilleplan, men det drejer sig om at indhente så mange oplysninger som overhovedet muligt, inden spilfører beslutter sig for, hvem han vil knibe for D. Med ruder- og hjerterlængde i Syd, bliver Nord knebet for D. Spil 16: Spilfører må ikke falde fra i spar, for modspillet kan skifte til hjerter og rejse et femte stik. Der er desuden en spilleteknisk pointe i spillet af klørfarven. Med to små over for EKxxxx skal spilfører lade modspillet få det første stik i farven, fordi han ellers mangler indkomster til den rejste klørfarve. Spørg eleverne: Hvad sker der, hvis du spiller de store klør først? Forklar derefter. 14

15 LEKTION 9/Kapitel 9 Spilføring i trumfkontrakter I dette er temaet spilføring i trumfkontrakter. Her skal spilfører gøre det samme som i sanskontrakter, nemlig PLANLÆGGE SPILLET. I begyndelsen af kapitlet stiller vi spørgsmålene: Skal vi trække trumf, eller skal vi trumfe med trumferne på bordet? Eleverne har indtil nu lært, at de kan udnytte trumferne til at stjæle stik ved at trumfe, og at trumfninger på den korte trumfhånd giver ekstra stik. Brug tid på at give eleverne en forståelse for, hvornår trumferne skal udnyttes til at give ekstra stik enten ved at trumfe på den korte hånd eller ved at krydstrumfe. Dette er essentielt for spilføringen i trumfkontrakter. Argumenterne for, hvornår man ikke skal trække trumf (og dermed også hvornår man skal) er meget vigtige. Hvis antallet af tabere + antallet af stik er mindre end 13 skal trumferne udnyttes til at finde de manglende antal stik. Det er en god praktisk måde at undersøge spilføringen i trumfkontrakter på, som eleverne har mulighed for selv at gøre i praksis. Eksemplerne i bogen giver en god forklaring på, hvornår du bør trække trumf, og hvornår du bør undlade det. Brug gerne tid på gennemgang af eksemplerne. Der er også fokus på, hvordan man kan lære sig selv at holde styr på trumferne (tælleteknik). Det er vigtigt at lære sig selv gode vaner som spilfører, for bonussen efterhånden, som det bliver til rutine. Der er også et afsnit i kapitlet om mere avancerede spilleteknikker. Dette er ekstra. Alt efter niveauet på dit hold kan du inddrage de beskrevne områder, men det indledende er langt det vigtigste i denne lektion. Pointer i spillene: Spil 1: Klassisk eksempel på at krydstrumfe. Gode trumfer, få sidestik Her skal trumfninger på banen! Spil 2: Her er der rigeligt med sidestik. Spilfører behøver ikke ekstra stik fra trumferne og trækker derfor trumf. Spil 3: Et typisk eksempel på at bordets trumfer kan udnyttes til at give ekstra stik. 15

16 Spil 4: Formentlig et vanskeligt spil for de fleste kursister. Fokuser på logikken i at vest nok vil kunne trumfe tredje runde ruder over, og at det ikke tjener noget formål at trumfe med bordets små trumfer. Det er avanceret at kaste hjerter af. Forvent ikke at eleverne løser dette. Spillet er mere tænkt som en øjenåbner, så ros dem, hvis de forstår pointen. Spil 5: Repetition af dobbeltknibningen. Fokus på teknikken bag dobbeltknibninger (mindst en honnør skal sidde foran esset, for at knibningen går godt). Forklar også, at det er vanskeligt at se, at man skal gemme en af de store trumfer som indgang til at dobbeltknibe i hjerter. Spil 6: Tidsfaktoren. Formentlig en vanskelig pointe for eleverne på dette stadie af deres bridgekarriere. Forklar, at der ingen problemer havde været med trumferne 3-2 imod, fordi spilfører ville have haft tid til at rejse ruderne og presse E ud. Men det er der ikke tid til efter trumftrækning, så spilfører skal gøre det, mens der er trumfer på bordet til at håndtere hjerterfarven. Trækker man trumf først, bliver det sansspil efter det første es er presset ud, og det har spilfører ikke råd til. Spil 7: Her kan spilfører trække trumf, fordi sidefarverne kan rejses, og spilfører behøver ikke ekstra stik fra hjerterne. Men trumferne skal løse sig uden tabere i farven. Farvebehandlingen afhænger af den viden, spilfører har om sparfarven. Når Vest er lang er i spar, er det mere sandsynligt, at Øst har længde i hjerter. Spil 8: Et eksempel hvor spilfører ikke må trække trumf, fordi han skal af med en taber først ellers tager modspillerne beten i klør. Forklar temaet i spillet ved at spørge eleverne, hvad der sker, hvis spilfører spiller trumf med det samme. LEKTION 10/Kapitel 10 Opsummering Opsummeringen er et quiz-kapitel, som både beskæftiger sig med den melde- og spilleteknik, eleverne har lært under kursusforløbet. Der er mange eksempler/opgaver, som skal løses. Vi anbefaler, at der bliver brugt tid på at gennemgå opgaverne. Brug argumenterne fra de enkelte kapitler, hvor melde- og spillesituationerne er omtalt. Spillene: Spil 9: Støttemelding på tre trumfer ved åbners anden melding. I Spilføringen gælder det om at gardere sig mod trumferne 4-1. Det er en vigtig del af en spilføring at forestille sig, hvordan en farve kan sidde imod. I spillet kan bordets trumfer benyttes til at trumfe ruder på den korte trumfhånd. Spil 10: Et spil hvor temaet er åbners tredje melding. Åbner bør invitere til udgang efter 2, for der kan godt være udgang i kortene, selvom svarer ikke inviterer. 16

17 Spil 11: Åbners anden melding fortæller, at han har hp med jævn fordeling. I spillet drejer det sig om at udnytte ruderfarven og samtidigt bevare forbindelsen til den! Forklar/spørg, hvad der sker, hvis spilfører først tager EK. Spil 12: Her har spilfører rigeligt med sidestik. Det gælder bare om tage dem! Spørg gerne, hvad der sker, hvis spilfører lader modspillerne komme ind i spillet, og de spiller hjerter. Han må trumfe på den lange trumfhånd og bliver nu kort i trumf, fordi en af modstanderne har fire trumfer. Spil 13: Repetition af Fjerde farve for at finde den rigtige udgang. Spilfører skal forestille sig, hvordan klørfarven kan sidde imod, når Nord har vist et ulige antal klør med udspillet. Fokuser på evnen til at forestille sig eller tænke sig til, hvordan en farve sidder imod, og dermed hvad der sker, hvis spilfører bruger D anden gang, farven bliver spillet. Spil 14: Repetition af Stenbergs 2 NT og kortfarvevisning. Her er der dårlig tilpasning mellem hænderne, fordi svarer har for mange spildte værdier i farven, hvor makker har vist single. Følg op med at forklare, hvorfor det er skidt at have point i kortfarven (herved har hånden færre honnørpoint til at fylde hullerne ud i de farver, hvor makker har længde og point). Spil 15: Endnu et eksempel på åbners tredje melding, hvor åbner først viser og siden inviterer til udgang efter svarers svage præference. Pointer betydningen af de gode lange farver, der let giver stik. Fremhæv desuden svarers fine honnører i åbners farver som grundlag for 4 -meldingen. Spillet er enkelt at løse til ti stik, men forklar, at spilfører kan få elleve med rigtigt gæt i klør (typisk valg med KB, om modspilleren foran har esset eller damen). Det er lidt avanceret at komme frem til, hvorfor spilfører bør knibe, men benyt det som et eksempel, hvor eleverne snuser til at tælle modspillernes honnørpoint. Spil 16: Naturligt meldeforløb og lidt repetition mht. stigende meldinger (her er åbner for svag til at melde 2 efter 2 ). Spilfører skal kaste en taber af i ruder, inden han spiller trumf. Det er lidt avanceret trumfbehandling, men et godt eksempel på, hvordan farven skal spilles, når spilfører har 8. Endnu et eksempel hvor spilfører forestiller sig, hvordan en farve kan sidde imod. Hvis farven sidder 3-2 imod, er der ingen problemer, og spilfører klarer kun fire trumfer i Vest medmindre han altså har kigget i kortene. 17

18 Ekstra materiale til Kapitel 6. På de to næste sider følger noget meldetræning, som du kan anvende, hvis du inddrager en ekstra undervisningsgang til Fjerde Farve. Det er meningen, at kursisterne skal melde de 6 meldehænder, hvorefter du gennemgår hænderne i fællesskab med alle kursister. Du kan udlevere facit, så snart kursisterne er færdige med at melde, for så kan de først færdige indbyrdes diskutere, hvorfor du har foreslået de forskellige meldeforløb. De første tre hænder åbner Vest, de næste tre åbner Øst. Det er meningen, at næste side skal deles i to, hvorefter hver kursist får enten Østs eller Vests hænder. Det kan være en god ide at lægge de seks meldehænder i nogle kortmapper, så kursisterne oplever, at de sidder med kortene i hånden. Kommentarer til de seks meldeforløb til underviseren: 1. Vest åbner 1 og genmelder 2 efter 1 og viser hp. Øst vil i udgang, men ved ikke hvor. 3 er Fjerde farve, og Vest viser præferencen til svarers farve. Slutkontrakten bliver Vest åbner 1 og melder 2 på 1 for at vise 5-4 og hp. 2 er Fjerde farve, og 3 viser fordeling og 15+ hp. K er ikke et godt kort over for makkers single, så svarer lægger sig i Vest åbner 1 og melder 2 på 1, der viser hp og 5-4 i de to farver. Svarer er stærk nok til udgang, men det ser forkert ud at springe til 4, når åbner kan være renonce. Han bruger Fjerde farve. 2 NT viser minimum og hold i spar. 3 viser seksfarve, og åbner støtter til Øst åbner 1 og melder 2 efter 1. Svarer bruger Fjerde farve med 3, og åbner viser sit hold i klør med 3 NT. 5. Øst åbner 1 og melder 2 på 1 for at vise 5-4 og hp. 2 er Fjerde farve, og 3 viser fordeling og 15+ hp. Vest kan se, at slem må være lige om hjørnet, når åbner har single ruder. Det er kun et spørgsmål om antal esser. 5 viser tre, og Vest sætter kontrakten i 7. Husk på, at ruderne kan trumfes på bordet. 6. Øst åbner 1 og genmelder 2, der viser hp. Efter 2 bruger Vest Fjerde farve, og Øst viser sin femte hjerter. Slutkontrakten bliver 4. 18

19 DU ER VEST DU ER ØST Du åbner V Ø V Ø Makker åbner 1. V/Ingen 1. V/Ingen E 4 K D B 7 2 K B T 8 2 E 6 E D 3 2 K T Du åbner V Ø V Ø Makker åbner 2. V/Alle 2. V/Alle E B 8 K D T K 8 E B E B 7 5 K D 3 Du åbner V Ø V Ø Makker åbner 3. V/ØV 3. V/ØV E 2 B 8 3 B 3 E D T E B K 2 K T 9 3 D B Makker åbner V Ø V Ø Du åbner 4. Ø/NS 4. Ø/NS E K B 4 K D E D 5 K T E D 2 Makker åbner V Ø V Ø Du åbner 5. Ø/Ingen 5. Ø/Ingen K D B 6 2 E 9 8 K 7 E D E K D 3 E B 7 5 Makker åbner V Ø V Ø Du åbner 6. Ø/Ingen 6. Ø/Ingen 8 3 K D K 7 4 E D B 3 2 E K D B 2 8 B

20 DU ER VEST DU ER ØST Du åbner Makker åbner 1. V/Ingen 1. V/Ingen Vest Øst E 4 K D B K B T 8 2 E E D 3 2 K T Pas Du åbner Makker åbner 2. V/Alle 2. V/Alle Vest Øst E B 8 K D T K E B E B 7 5 K D 3 Pas Du åbner Makker åbner 3. V/ØV 3. V/ØV Vest Øst E B 3 E D T E B K 2 2 NT 3 K T 9 3 D B 4 Pas Makker åbner Du åbner 4. Ø/NS 4. Ø/NS Vest Øst E K B 4 K D E D 5 K T NT E D 2 Pas 5. Ø/Ingen 5. Ø/Ingen 1 K D B 6 2 E K 7 E D NT 3 E NT 5 K D 3 E B Pas Makker åbner Du åbner 6. Ø/Ingen 6. Ø/Ingen Vest Øst 8 3 K D K 7 4 E D B E K D B B Pas 20

21 Ekstra materiale til Kapitel 7. På de to næste sider følger noget meldetræning, som du kan anvende, hvis du inddrager en ekstra gang undervisningsgang til åbners tredje melding. Det er meningen, at kursisterne skal melde de 6 meldehænder, hvorefter du gennemgår hænderne i fællesskab med alle kursister. Du kan udlevere facit, så snart kursisterne er færdige med at melde, for så kan de først færdige indbyrdes diskutere, hvorfor du har foreslået de forskellige meldeforløb. De første tre hænder åbner Vest, de næste tre åbner Øst. Det er meningen, at næste side skal deles i to, hvorefter hver kursist får enten Østs eller Vests hænder. Det kan være en god ide at lægge de seks meldehænder i nogle kortmapper, så kursisterne oplever, at de sidder med kortene i hånden. Kommentarer til de seks meldeforløb til underviseren: 1. Vest åbner 1 og genmelder 2 efter 2 og viser hp. Efter 2 er 3 udgangskrav, hvorpå åbner viser sit sparhold. 2. Vest åbner 1 og melder 2 på 1 for at vise 5-4 og hp. 3 viser htp og 4. Nu vil åbner i udgang, men han viser lige sin sjette hjerter på vejen, hvis 4 skulle være sagen med double hjerter hos Øst. Øst støtter til 4. 3 Åbner indleder 1 og fortsætter efter 1 med 2, der viser hp og 5-4 i de to farver. Svarer må ikke genmelde sin femfarve i spar og præfererer af nød til hjerter. Åbner er stadig interesseret i udgang og viser sin trefarve i spar. Svarer har nu kæmpekort! Han har allerede lovet 6 9 hp med 2. Han har 8 hp, der alle sidder i de farver, hvor åbner har længde. 4 er den rigtige melding. Hvis kursisterne melder frem til 2, skal du ikke forvente, at de springer til 4 på svarers hånd i tredje runde, for de har jo dårlige kort! Men en af pointerne er netop, at det ofte er den svage hånd, der kan se, hvor godt kortene passer sammen. 4. Efter 1-1, 2-2 er åbner for stærk til at passe, da der kan være udgang i kortene. Men han må ikke melde 3/4, for svarer har ikke lovet mere end to. Han inviterer til udgang med 2 NT og viser derigennem hp. Svarer accepterer invitationen med honnører i makkers farver og melder 4 pga. trefarven i hjerter til makkers fem. 5. Efter 1-1 viser åbner sin sidefarve, og svarer præfererer af nød til 2. Åbner inviterer til udgang med 3 pga. den gode fordeling, og svarer tager gladelig imod med ene honnører i makkers lange farver. 6. Øst åbner 1 og genmelder 1, der viser hp. Efter 2, der viser seksfarve og 6 9 hp, har åbner ikke til at invitere. Han må ikke melde 2 NT, da denne melding opfordrer svarer til at gå i udgang med maksimum. 21

22 DU ER VEST DU ER ØST Du åbner V Ø V Ø Makker åbner 1. V/Ingen 1. V/Ingen E D E T T 8 E K D B 3 K 4 D B 7 3 Du åbner V Ø V Ø Makker åbner 2. V/Alle 2. V/Alle E 9 K T 8 3 K D T B 2 2 D 8 3 E D T 6 K B 7 3 Du åbner V Ø V Ø Makker åbner 3. V/ØV 3. V/ØV K B 9 E T E D B 6 E D T 9 K Makker åbner V Ø V Ø Du åbner 4. Ø/NS 4. Ø/NS B 5 3 E K T 4 2 B T 4 E D 6 K D E T 8 5 Makker åbner V Ø V Ø Du åbner 5. Ø/Ingen 5. Ø/Ingen T K 3 E D T T K B E D T 4 3 Makker åbner V Ø V Ø Du åbner 6. Ø/Ingen 6. Ø/Ingen T 9 3 E B 5 2 D B T K 7 5 D B 2 3 E D T

23 DU ER VEST DU ER ØST Du åbner Makker åbner 1. V/Ingen 1. V/Ingen Vest Øst E D E T T 8 E K D B 3 3 NT pas K 4 D B 7 3 Du åbner Makker åbner 2. V/Alle 2. V/Alle Vest Øst E 9 K T K D T B D E D T 6 K B 7 3 Pas Du åbner Makker åbner 3. V/ØV 3. V/ØV Vest Øst K B 9 E T E D B E D T 9 K Pas Makker åbner Du åbner 4. Ø/NS 4. Ø/NS Vest Øst B 5 3 E K T B T 4 E D NT K D E T Pas Makker åbner Du åbner 5. Ø/Ingen 5. Ø/Ingen Vest Øst T K 3 E D T T K B E D T Pas Makker åbner Du åbner 6. Ø/Ingen 6. Ø/Ingen Vest Øst T 9 3 E B D B T K 7 5 D B 2 2 pas 3 E D T

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men

Læs mere

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3 Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9

Læs mere

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i

Læs mere

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer

Læs mere

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas 1 Syd inviterer, og Nord tager imod med maksimum. KONTRAKT: 3 NT i nord UD : B Der kommer B ud til K. Med

Læs mere

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE Du har i nogle af de tidligere kapitler set, at man til tider kan melde modpartens meldte farve, hvis man er i "meldenød". Dette er traditionelt et meget vanskeligt

Læs mere

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER BRIDGE MELDESYSTEMET Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER E es K konge D dame B bonde T 10 x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING Fra og med åbners anden melding kan der ikke opstilles faste regler, idet der er alt for mange forskellige typer meldeforløb at behandle. I stedet skal åbner spørge sig

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM Åbningsmeldingen 1 træk i farve viser blot ca. 12-21 point og kan indeholde mange forskellige fordelinger. Derfor er det meget vigtigt, at åbner i anden melderunde

Læs mere

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,

Læs mere

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle

Læs mere

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen:

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: Meldetabel. Honnører er: Es, Konge, Dame, Bonde A:Der tælles point for honnører (HP) Es = 4 HP Konge=3 (HP) Dame=2(HP) Bonde=1(HP) B:Er parret enige om en trumffarve,

Læs mere

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM

LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM LEKTION 16 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MAKSIMUM KAPITEL 47. ÅBNERS GENMELDING EFTER SVAR I NY FARVE Denne lektion omhandler udelukkende maksimumshænder, dvs. hænder med mindst 19 point. Disse hænder vil i

Læs mere

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í KAPITEL 31. SVAR I NY FARVE Lad os først definere nogle bridgeudtryk: 1-over-1: Melding i ny farve på 1-trinnet, f.eks: ÅBNER SVARER 1

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Redningsbæltet og xy-ut

Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,1: Den lille sans (12-14) Redningsbæltet og xy-ut 1. Små og store sans er Man kan ikke påstå at den lille sans (12-14 hp) er klart bedre end 15-17 sans. Men man kan heller ikke sige det

Læs mere

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER Indtil nu har det været sådan, at den side, der åbnede meldingerne, meldte uden indblanding til den endelige kontrakt. Det er imidlertid ikke et realistisk billede af, hvordan

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Brozel én- og flerfarvede indmeldinger mod fjendens 1ut Når fjenden åbner 1ut har de et fintmasket system med Stayman, Jacoby (overføring), kvantitative

Læs mere

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê KAPITEL 83. DEFINITION PÅ ÅBNING 2Ê Når man åbner med 1 træk i farve, skal svarhånden melde pas med mindre end 6 point. Hvis man har så stærk en hånd, at udgang er sandsynlig,

Læs mere

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER Ligesom i forrige lektion beskæftiger vi os her udelukkende med den simple oplysningsdobling i anden hånd efter åbning 1 / / /. Principperne kan dog let generaliseres

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

LEKTION 41 KORTVURDERING

LEKTION 41 KORTVURDERING LEKTION 41 KORTVURDERING Den grundlæggende metode til at vurdere kortene er selvfølgelig honnør- og fordelingspoint. Men som du har læst mange gange indtil nu, og som du sikkert også har hørt gentagne

Læs mere

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18)

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) I denne lektion ser vi udelukkende på hænder med 16-18 point, de såkaldte mediumshænder. Vi følger stadigvæk prioriteringen fra sidste lektion: 1. Støt

Læs mere

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING Når svarer i første runde har meldt en ny farve, spænder hånden styrkemæssigt over et bredt interval. Du husker vel, at melding i ny farve på 1-trinnet viser mindst 6 point,

Læs mere

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER LEKTIO 8 PILFRIG I TRUMFKOTRAKTER om omtalt i forrige lektion er der flere fordele ved at spille med en farve som trumf. Tilstedeværelsen af trumfer både på vores og modstandernes hænder gør imidlertid,

Læs mere

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER KAPITEL 72. BESKRIVELSE AF SPÆRREÅBNINGER Åbninger i farve fra 2 til og med 5 kaldes spærreåbninger Disse viser en relativt svag hånd med en god langfarve. Som navnet antyder,

Læs mere

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. juli 2010 Indhold VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. Indledning... 2 A. Formål... 2 B. Udfyldelse af systemkortet... 2 2. Generelt... 3 A. Notation... 3 B. Konventioner... 4 C. Angivelse af HP-intervaller...

Læs mere

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER Hidtil har vi i bogen kun haft få konventionelle meldinger - Stayman 2 og transfers (overføring) efter åbning 1UT. I det følgende beskæftiger vi os med yderligere to, som begge

Læs mere

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT KAPITEL 5. HONNØRPOINT I bridge opererer man med honnørkort - eller blot honnører. Es, konge, dame, bonde (knægt) og 10 betegnes som honnørkort. Nogle gange bruges udtrykkene

Læs mere

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde:

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: Negative doblinger Du har 7 5 Makker åbner med 1. K B 8 2 Næste hånd melder 1. E 4 3 Hvad melder du T 7 6 2 Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: 1. 1UT: Forbudt

Læs mere

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit Sans-systemet I,1 Åbninger i sans og svar Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit En af de mest grundlæggende dele i et naturligt Bridgesystem er sanssystemet, der som udgangspunkt har åbningsmeldingen

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010. Typeset by AMS-TEX

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010. Typeset by AMS-TEX BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010 Typeset by AM-TEX 2 FORKORTELER E es K konge D dame B bonde x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

PARTURNERING contra HOLDTURNERING.

PARTURNERING contra HOLDTURNERING. PARTURNERING contra HOLDTURNERING. SPILFØRINGEN: Hovedforskellen for et godt resultat mellem parturnering og holdturnering ligger i disse små udsving: overstik samt ekstra points for en UT- eller majorkontrakt.

Læs mere

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER TIL KUK Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n P p R S U x y bonde dame eller dobler es farve, hjerter, klør eller konge major minor den anden major, N M den anden minor, n

Læs mere

Jyderup Bridgeklub. Stenbergs 2 UT

Jyderup Bridgeklub. Stenbergs 2 UT Stenbergs 2 UT Lektion 1: Lad os definere 1Ma-4Ma som en skæv hånd. Meldingen er tænkt som spærrende, men ofte er der spil for udgangen. Her er et par eksempler. Makker åbner med 1 og du har D76432 E5

Læs mere

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER LEKTIO 28 FRAFALD I AKOTRAKTER I sanskontrakter er det oftest en kamp mellem modspillet og spilfører om at rejse en farve først. Derfor spiller man mod sanskontrakter normalt ud i sin egen sides formodet

Læs mere

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II I Lektion 12 og 13 behandlede vi de simple defensive meldinger og svar på disse, og du lærte om spærreindmeldinger i forbindelse med spærreåbninger i Lektion 26.

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Onsdag, pil 1-10, Danmark Holland Af Peter Lund OL senior i Istanbul Åbent rum: Lukket rum: ord: Onno Janssens yd : Willem Boegem Øst : Flemming Dahl Vest : Georg orris ord: Peter

Læs mere

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5 LEKTION 20 STAYMAN I Lektion 10 under kapitlet om svar på åbning 1 træk i farve gjorde vi meget ud af at forklare, hvor vigtigt det er at spille med en majorfarve som trumf, så snart der er fundet en ottekorts

Læs mere

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.07 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 27-10-2014 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER MELDINGERNE I BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n p R S U x y Bonde Dame eller dobler Es farve, Hjerter, Klør eller Konge Major minor Den anden major, N M Den anden

Læs mere

SYSTEMBOGEN version 1.4

SYSTEMBOGEN version 1.4 SYSTEMBOGEN version 1.4 (AUG. 2006) Svendsen & Dybdal 1. SYSTEMKORTET... 2 2. ÅBNINGSMELDINGER GENERELT... 2 3. ÅBNING 1 I MINOR... 3 3.1. Omvendt minorstøtte... 3 3.2. wjs... 3 4. ÅBNING 1 I MAJOR...

Læs mere

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013.

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Forudsætninger. Deltagelsen i dette kursus i konventioner er en fortsættelse af to tidligere afholdte, hvori bl.a. forsvarsmeldinger blev gennemgået. Vi forudsætter

Læs mere

Velkommen til Bridge

Velkommen til Bridge Velkommen til Bridge Introduktion til lynkursus i skolebridge: Bridge er Tankesport ikke gambling Gode venskaber Sjovt, udfordrende - og megasvært Melde, spille, samarbejde og vinde 1 Kursus Plan for lynkursus:

Læs mere

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE)

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) Foran dig bliver der åbnet med 1, og du sidder med denne hånd fra Lektion 12 om indmeldinger: E K 7 6 K B 7 4 8 K D 5 3 Er man virkelig nødt til at sige pas på så

Læs mere

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete

Udkast: Den lille grønne BridgeBog - Anne Grete Indholdsfortegnelse Hvordan lærer jeg bridge?... 2 AT TÆLLE POINT... 3 KONTRAKTEN så spiller vi den!... 3 ÅBNINGSMELDINGER... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med

Læs mere

LEKTION 39 OFFERMELDINGER

LEKTION 39 OFFERMELDINGER LEKTION 39 OFFERMELDINGER KAPITEL 107. ALMINDELIGE OFFERMELDINGER Nogle gange (ca. halvdelen!) er det modpartens tur til at have de gode kort. I stedet for at lade de andre spille en udgang eller en slem,

Læs mere

Månedens udfordring, oktober 2017

Månedens udfordring, oktober 2017 I spiller hold og du sidder Syd med: Månedens udfordring, oktober 2017 Ø/V er alene i zonen, og din makker åbner i 3. hånd med 1 UT (15-17 HP). Hvad melder du nu? Spillet er spil 19 fra anden aften i den

Læs mere

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013 Indhold Før du lærer bridge: Hvad er stik?... 1 Hvad er trumf?... 2 Lær bridge 1: Hvad er bridge?... 3 Lær bridge 2: Meld og spil sans... 3 Lær bridge 3: Sæt trumf på!... 4 Lær bridge 4: Kamp om kontrakten...

Læs mere

Månedens udfordring, april 2017

Månedens udfordring, april 2017 Du sidder Syd med denne slatne hånd: Månedens udfordring, april 2017 Meldingerne er gået således: Syd Vest Nord Øst Pas Pas 2 Kl Pas 2 Ru Pas 3 Ru Pas? Hvad melder du nu? Spillet er spil 11 fra sidste

Læs mere

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430)

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) Roman Keycard Blackwood er selv i den simpleste udgave så langt bedre end Blackwood Morrow, at man skal give den et forsøg. Første trin på vejen bør være at inkludere både

Læs mere

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN LEKTIO 9 ARER TTTER ÅBIGFARE KAPITEL 29. FORDELIGPOIT om vi så i Lektion 6, kan man i trumfkontrakter meget ofte få flere stik end i sans ved at trumfe nogle tabskort på en af hænderne. Det er umiddelbart

Læs mere

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Kravmeldinger I - 1 28.sept. 2012 Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Fra den første indlæring i Bridge husker vi begreberne krav for en ny melderunde samt krav til fortsatte

Læs mere

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf.

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf. WHIST Regler Antal spillere pr. bord: 4 Kortgivning Der benyttes et spil kort med 55 blade inklusiv 3 jokere. Der gives kort med uret, 13 kort til hver spiller samt 3 byttere, der placeres midt på bordet.

Læs mere

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642 16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT87 984 D EKT87 B9 D2 KB986543 KB6 95 ET7653 D642 432 Her er spil 16 fra sidste makkerparturnering 10-10-2011. Resultater A-rækken B-rækken C-rækken S 4 sp 11 S 3 sp 10 ( x 3 ) S 4

Læs mere

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen Forsvarsmeldinger I Vi har i dette kursusforløb hidtil beskæftiget os fortrinsvis med åbnings- og svarmeldinger mellem det makkerpar, der er i offensiven. Vi har kun strejfet den konkurrence, der ligger

Læs mere

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Nord: Brgulan Syd: Zoric Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

Lynbridge i Sorø E2017

Lynbridge i Sorø E2017 Lynbridge i Sorø E2017 Efter aftale med forfatter Torben Kelså, har jeg ændret hans lynbridge-kompendie, så der startes med det rigtige pointsystem. Redigeret af Anne Grete Rasmussen Er du forhindret så

Læs mere

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND Så vidt muligt holder vi fast i alle vores almindelige regler, selv om modparten blander sig i meldingerne. Vi må dog erkende, at indmeldinger kan være generende, fordi

Læs mere

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat)

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat) Forsvar mod svage -åbninger (fortsat) På mange måder minder de defensive meldinger efter åbning eller i farve om hinanden. Principperne for indmeldinger og oplysningsdoblinger følger samme retningslinjer

Læs mere

Lærervejledning. Lynbridgekursus for skoleelever

Lærervejledning. Lynbridgekursus for skoleelever Lærervejledning Lynbridgekursus for skoleelever Undervisningsmaterialet er beskrevet til et undervisningsforløb på mindst 6 lektioner. Et forløb på færre timer vil ikke kunne dække, hvorimod det uproblematisk

Læs mere

Loven De 8 opgaver med løsninger

Loven De 8 opgaver med løsninger Loven De 8 opgaver med løsninger Opgave 1 Her er hele fordelingen: E KB5 K982 T9843 KDBT9 D4 DBT65 6 76532 632 43 KB7 ET987 E7 ED52 1 Pas 4? Eksemplet skal vise hvor generende det er når modstanderne melder

Læs mere

X - Y Sans og videre meldinger

X - Y Sans og videre meldinger X - Y Sans og videre meldinger Et ofte fremhævet godt supplement til det gode grundsystem. Hvis vi alene med vort grundsystem ønsker at melde følgende hænder: Spil 1. / - (12 Hp) (14 Hp) D 9 3 E K T 6

Læs mere

Månedens udfordring, december 2016

Månedens udfordring, december 2016 Månedens udfordring, december 2016 Læg noget hen over østs og vests hænder nedenfor. Du er kommet i 3 UT med Sp 5 ud. Meldeforløbet har afsløret, at øst har under en åbning med 6-farve i hjerter! Spilleplan?

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6 Offensivt 1 12+, X(4), firfarver nedefra. Med en god farve kan der åbnes med helt ned til 10 Efter oplysningsdobling: RD: 10+ Andet: spærrende,

Læs mere

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken Spil 11 9/1 2012 Holdturnering 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843 A rækken B-rækken C rækken N 2 hj 7 V 2 ut 8 V 3 kl 9 N 3 ru 6 V 3 kl 9 V 1 kl 10 V 2 ut 8

Læs mere

2 med forskellige svarsystemer

2 med forskellige svarsystemer med forskellige svarsystemer Lad os begynde med at fastslå at -åbningen i virkeligheden er en dårlig ide. Den tager jo meldeplads fra os selv. Det strider mod det generelle princip at gode kort meldes

Læs mere

Månedens udfordring, januar 2017

Månedens udfordring, januar 2017 Månedens udfordring, januar 2017 Du er som Vest kommet i 6 spar med ruder K ud fra Nord: Krydstrumfning er sagen her og giver faktisk 13 stik: Stik med ruder es, spil hjerter til esset og klør til trumf.

Læs mere

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Åbent rum: Nord: E. Rudakov Syd: A. Zaitsev Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

Afbryd forbindelsen. Spil 1. N / Ingen

Afbryd forbindelsen. Spil 1. N / Ingen Spil 1. N / Ingen Afbryd forbindelsen E 10 4 E 9 8 E K 10 9 2 B 7 8 7 3 4 3 D 8 6 3 9 8 3 2 9 6 K 7 2 B 5 4 E K 6 5 4 K D B 5 2 D B 10 6 5 7 D 10 - pas pas 1 1ut pas 3ut pas pas pas Meldingerne: Syd har

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Tirsdag, pil 1-10, Danmark Frankrig Af Maria Rahelt EM Dame i Warszawa Åbent rum: Lukket rum: ord: Benedicte Cronier yd : ylvie Willard Øst : tense Farholt Vest : Maria Rahelt ord:

Læs mere

LEKTION 42 PARTURNERING KONTRA HOLDTURNERING

LEKTION 42 PARTURNERING KONTRA HOLDTURNERING LEKTIO 42 PARTURERIG KOTRA HOLDTURERIG KAPITEL 114. UDREGIGMETODER Forskellen i udregningsmetoden på hold- og parturnering kan i mange tilfælde have indflydelse på både meldinger og spil. I holdturnering

Læs mere

1 = HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 6-9 HL og 0-3 kort i = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol

1 = HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 6-9 HL og 0-3 kort i = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol 01 Skanderborg ridgeklub Juleturneringen 2:3 12. december 2016. 1 = 1220 HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 69 HL og 03 kort i. 2 = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol 1 1ut 2 Plus standarden. 3

Læs mere

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding.

Offensiven i konkurrence. Indmelding inden Svarers første melding. Svarers forpligtelse til at holde åbent med mindst 6hp bortfalder ved indmelding. 1 Offensiven i konkurrence Denne tekst handler om de systemmæssige og strategiske forandringer offensiven kommer ud for, når defensiven entrer meldingerne. Teksten er begrænset til, at modparten indleder

Læs mere

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Gå ind i Appstore Klik på forstørrelsesglasset for at søge og tast funbridge Vælg den øverste funbridge din bridgeklub Herefter kommer dette billede frem.

Læs mere

Bridge kommer på skoleskemaet

Bridge kommer på skoleskemaet Læs SITSEN Et medlemsblad for Akademisk Bridgeklub - September 2010 Systemhjørnet Opgaver for kvikke hjerner Årets program Den nye bestyrelse Info om bestyrelsen Bridge kommer på skoleskemaet TILTAG: Akademisk

Læs mere

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II I Lektion 18 og 19 beskæftigede vi os udelukkende med oplysningsdoblinger direkte efter en 1-åbning i farve. Oplysningsdoblingen kan bruges både af offensiven og

Læs mere

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler Noter fra undervisning i mandagsklubben Indhold 23.01.2017 Crowhurst, Fortsættelse og eksempler... 1 16.01.2017 Crowhurst, Forsvar mod åbning multi 2... 3 02.01.2017 Negative doblinger 3)... 3 05.12.2016

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

Dansk Bridge Standard

Dansk Bridge Standard 1 Dansk Bridge Standard af Torben Erlandsson januar 2000 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Kort introduktion... 4 Basisregler... 5 Grundregler... 6 Åbningshånd... 8 Honnørpoint... 8 Støttepoint... 8 Har

Læs mere

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,2: Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut De 8 opgaver med løsninger Opgaverne 1-3: Kvantitative sansmeldinger Opgave 1 Du åbner 1ut med denne hånd og makker melder nu 2ut KT9

Læs mere

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017

Den lille grønne Bridge Bog - FruGrøn.dk - Efterår 2017 Hvordan lærer jeg bridge?... 2 1. MELDINGER - Tæl håndens points og find kontrakten:... 3 Åbningsmeldinger... 5 ÅBNING i en farve: 12-21HP... 5 Svar på åbning 1 i farve:... 6 ÅBNING med UT: 15 17HP...

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER BRIDGE Mogens Esrom Larsen 31. marts 2009 FORKORTELSER B bonde D dame eller dobler E es f farve H, hjerter hp honnørpoint (E=4, K=3, D=2, B=1) K, klør eller konge k kontrol, K=1 k, E=2 k M major m minor

Læs mere

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653 EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger pil 1 est - 5 KD98643 D9532 ord E98754 ED3 T EK8 yd KBT3 KT42 E72 64 st D62 B9876 B5 BT7 pil 2 est KD5 2 B9542 9653 ord 62 653 D7 EDT87 yd BT984 T4 ET86 KB st E3 EKDB987

Læs mere

Bridgelærer kompendium 1. Indhold

Bridgelærer kompendium 1. Indhold Bridgelærer kompendium 1 Indhold Forord... 2 Et bridgekursus opbygning... 3 Generelle informationer og råd til bridgelæreren... 3 Kursistens succeskriterie... 3 Dit succeskriterie... 4 En typisk bridgeundervisningsaften...

Læs mere

APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER

APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER Centersystemet er et simplificeret system, der er beregnet på det store flertal af spillere, der ikke har ambitioner om at spille nationale turneringer. I vores bestræbelser

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet.

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet. HOLDTURNERING - sådan regnes den ud I holdturnering er man 4 spillere sammen om at udgøre et hold. Man spiller stadigt parvist, ved hvert sit bord, mod et andet hold, og møder ikke hinanden. I holdturnering

Læs mere