Sydslesvigske elever på efterskole evaluering af miniprojekt

Transkript

1 Sydslesvigske elever på efterskole evaluering af miniprojekt Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. DK 1463 København K Tlf Sty 71b 29. april 2008 Historik Indtil 1864 var borgerne i Slesvig og Holsten borgere i helstaten/unionen med København som hovedstad og den danske konge som regent. Men ønsket om holstensk selvstændighed og en hård national og sproglig linie fra det nye danske demokrati førte til en borgerkrig fra , og slesvigholstenerne blev nedkæmpet. I 1864 fik de aktiv støtte fra Preussen og Østrig, og Danmark måtte afstå Slesvig og Holsten. Kongeåen blev rigsgrænsen og de nye danske højskoler blev oprettet lige nord herfor. I Holsten blev oprettet en højskole i Rendsburg. I specielt Nordslesvig blev dansksindede tvunget til at gå i tyske skoler. Unge mænd blev indkaldt til krigstjeneste under den fransk-tyske krig i 1870 og i 1914, da verdenskrigen brød ud. Krigsflygtninge fra hele Europa hjalp med i landbruget. De fleste dansksindede opfattede sig som hjemstavnsmennesker/regionalister, som accepterede de storpolitiske konstellationer. I Berlin havde de dansksindede en fremtrædende politiker (H.P. Hanssen), der var med til at ordne forholdene, således at der efter Versailles-freden i 1919 blev holdt en folkeafstemning ud fra nationalitetsprincippet. De ledende kredse i både Danmark og blandt de dansksindede sønderjyder fastholdt, at Danmark ikke skulle bruge det tyske sammenbrud til at ekspandere geografisk. Derfor kom grænsen til at gå ret snorlige; og Flensborg blev tysk, idet kun ¼ af befolkningen var dansksindede. Efter grænseændringen i 1920 satte Danmark massivt ind på at opbygge Nordslesvig med uddannelse og infrastruktur. Det blev fra nu af legitimt at tale om et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen. Igen under krigen måtte unge deltage i krigen, og igen kom der titusinder af flygtninge i Slesvig. Igen blev grænsedragningen diskuteret, men det var kun mindretalsgrupper, der for alvor efter krigen kunne forestille sig en ændring af 1920-grænsen. I stedet blev det langt vigtigere at kunne se et levedygtigt mindretal for sig. Tanken om en slags fredelig kappestrid vandt langsomt terræn.. Støtte fra Danmark Men støtten til mindretallet syd for grænsen kom ikke automatisk. En indflydelsesrig person i det meste af det 20. århundrede var A.P. Møller (født på Rømø), som i mange år diskret var med til at kampagne for Danmark og konkret støtte mindretallet. Efter krigen lykkedes det at engagere den danske stat, hvorefter A.P. Møller trak sig fra kampagnearbejdet for i stedet at uddele store donationer. I 1955 enedes den danske og tyske regering om gensidige aftaler om støtte til mindretallene syd og nord for grænsen, og dermed lagdes grunden til en kappestrid, der er fortsat n. 1 af 11 Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler

2 Mindretallet oppebærer godt 400 mio. årligt fra den danske stat til kulturelle, uddannelsesmæssige, kirkelige og foreningsmæssige formål 1. På det uddannelsesmæssige område har det danske mindretal en bred vifte af almene grundskoletilbud spændende fra mange små danske skoler (48 i alt) til den største, Duborg-skolen, der også er gymnasium, og som fra 2008 suppleres med A.P. Møller Skolen i Slesvig. A.P. Møller Skolen er en fællesskole med gymnasial overbygning. Skoleforeningen for Sydslesvig driver en højskole, Jaruplund Højskole, oprettet lige efter krigen og parallelt med danske højskoler. Desuden efterskolen Ladelund Ungdomsskole. En donation fra A.P. Møller fonden gjorde det muligt at bygge Ladelund Ungdomsskole i De skoleafslutninger, som elever tilknyttet det danske mindretal har mulighed for at tage ved de danske skoler, er anerkendte både i Danmark og i Tyskland. Eleverne kan således fortsætte deres uddannelse i begge lande. En ungdomsårgang fra det danske mindretal udgør godt 500. Sprog, kultur, efterskole I de senere år er der p.g.a. højkonjunkturen i Danmark og det begyndende opsving i Tyskland foregået en intensivering af pendlingen over grænsen. Der efterspørges i stigende grad arbejdskraft med tosproget kompetence. Attituden fra dansk over for tysk kultur og tysk sprog ændrer sig tilsyneladende langsomt i disse år, jf. forslag om at gøre tysk obligatorisk som 2. fremmedsprog 2. For så vidt angår unge danske sydslesvigeres efterskolefrekvens ligger den væsentlig lavere end den danske. Det er der flere årsager til et efterskoleforløb på et år kan i en del tilfælde virke skolemæssigt forsinkende, da efterskoleforløbet ikke pr. automatik giver merit. Hvilket klassetrin eleven fortsætter på efter end efterskoleophold, vil bero på en individuel afgørelse den sydslesvigske elevstøtte administreret af Dansk Skoleforening for Sydslesvig har i en årrække været mindre end den tilsvarende elevstøtte i Danmark. Der har ved tildelingen af støtten været taget særlige hensyn til økonomisk mindrebemidlede familier 1. projekt I 2006 blev det første initiativ til at bringe efterskolefrekvensen op for sydslesvigske unge taget af Grænseforeningen på baggrund af et internt møde mellem Grænseforeningen, Efterskoleforeningen og Skoleforeningen den 21. april Et åbent møde fandt sted få dage senere, den 25. april 2006 i Flensborg 3, hvor skoledirektør Anders Molt Ipsen orienterede de deltagende 13 ledere og lærere fra 5 sydslesvigske skoler om projektet. I forhold til den senere realiserede model er det interessant at konstatere, at man forestillede sig at: målgruppen skulle være elever på 9. klassetrin gæsteopholdet skulle have en værdi i sig selv og ikke betragtes som en forløber for et længerevarende efterskoleophold antallet af elever skulle være perioden for gæsteforløbet kunne ligge mellem den danske vinterferie og den sydslesvigske påskeferie det skulle være et forløb af 4 ugers varighed 1 Antallet af tysksindede nord for grænsen skønnes at være Der er tyske institutioner i de fleste byer i Nordslesvig, herunder et gymnasium i Åbenrå, og en efterskole i Tinglev. 2 Forslag fra regeringens sprogudvalg (et mindretal i udvalget er dog ikke enig heri), jf. Politiken Skoleforeningens referat (Lisbet Buhl). 2 af 11

3 Fra Efterskoleforeningens blev der afholdt et møde den 19. juni 2006 på Sdr. Nærå Efterskole, hvor repræsentanter fra 8 efterskoler mødte frem 4. I september blev et nyt møde afholdt sammesteds hos forstander Troels Borring, hvor det blev besluttet at reducere den påtænkte varighed fra 4 til 2 uger øvrige forhold uændrede. Det blev yderligere konkretiseret, hvorledes der i slutningen af året skulle foregå et informationsarbejde fra efterskole på de enkelte sydslesvigske skoler, således at de unge kunne blive vejledt i forbindelse med overvejelser om efterskoleophold. Der var opbakning bag tanken om gæsteordning, således at efterskolerne gav mulighed for en gæstestatus og såfremt den sydslesvigske elev betalte minimumsbetalingen pr. uge (175 kr.), kunne eleven også medregnes i årselevtallet. Den 4. oktober 2006 blev der holdt et dansk-sydslesvigsk møde med 14 deltagere ligeligt fordelt. Det hedder i referatet, at projektet skal vare i 2 uger inkl. 2 weekender i uge 9-10, efterskoler og 4 sydslesvigske skoler skal matches ud fra de to skoleforeningers forslag skolerne mail-kommunikerer med hinanden efterskolerne præsenterer sig i Sydslesvig i nov-dec Efterskoleforeningen laver en huskeliste/standardprogram som udgangspunkt for besøget eleverne skal ikke betale for opholdet men selv sørge for transport. Grænseforeningen afholder evt andre udgifter (kørsel til efterskolelærere mv.) Skoleforeningen afholder et forberedende møde inden efterskolelærerne kommer på præsentationstur og inden offentlig omtale af projektet Ved adventstid i 2006 kørte et lille hold elever og lærere fra hver medvirkende efterskole til Sydslesvig og præsentere deres skole for de sydslesvigske elever. I ét af referaterne hedder det således: Vi havde et rigtig udbytterigt besøg i Egernførde. Jette Larsen fra Eisbjerghus startede med et oplæg om efterskolernes historie, Jeg tror egentlig ikke ret mange af eleverne havde en ret stor viden om, hvad efterskoleverdenen egentlig er. Eleverne fra Eisbjerghus havde derefter et oplæg om deres hverdag, og hvad det vil sige at være elev på en efterskole. Eleverne fra Ladelund redegjorde derefter for deres hverdag, hvor der var mulighed for spørgsmål. De var ca. 42 elever. De havde svært ved at se en sammenhæng mellem deres uddannelse i Tyskland, og hvordan et efterskoleophold i DK skulle kunne passe ind i det. Et par få stykker var allerede skrevet op til efterskoler i grænseområdet. Det sjove er, at da vi til sidst spurgte om, hvor mange der kunne have interesse i at snuse til efterskolelivet i en 14-dages periode var ca. 30 interesserede. En god dag og jeg tror ikke vi får problemer med at hverve elever til uge 9 og På samme tidspunkt udsendte Grænseforeningen et brev til de medvirkende skoler med et gratistilbud om indtil 30 stk. af Grænseforeningens Årbog 2007 og tilbud om at benytte foreningens gæstelærer og foredragsholder. Fra Efterskoleforeningens udsendtes 24. nov et informationsbrev med en skive med en ny informationstegnefilm om efterskolen, med nyttige vink om det kommende gæstebesøg og om, hvordan skolerne skulle vejlede i tilfælde af, at en sydslesviger ønskede at studere i Danmark. I et info-brev til skolerne af 19. dec blev resultatet gjort op: Egernførde, Duborg-skolen, Husum og Slesvig havde haft besøg af i alt 8 efterskoler. Gæstebesøget Der var repræsentanter fra Sdr. Nærå, Eisbjerghus, Tølløse Slots, Ladelund Vejen, Tømmerup og Efterskoleforeningen. Der var afbud fra flg. skoler, som senere kom med i projektet: Skanderup, Skamlingsbanke, og Balle 5 Brev fra Nicolaj Mortensen, Ladelund Vejen, til Ole Borgå af 5. dec Brevet er karakteristisk for de tilbagemeldinger, som skolerne afleverede. Et forslag, som senere blev gennemført, kom fra Dorte Fredsted, Balle. Hun argumenterede for, at det var mere hensigtsmæssigt med én præsenterende efterskole end med to, som det oprindelig var planen. Baggrunden var at dette i højere grad afspejlede efterskolernes forskellighed, men tilsyneladende førte det til, at for mange ville fortælle og dermed risikere overinformation. 3 af 11

4 I februar og marts 2007 besøgte 24 elever fra Sydslesvig i 2 uger danske efterskoler: det drejede sig om Tølløse Slots, Tommerup, Balle, Skamlingsbanke, Ladelund Vejen, Sdr. Nærå, Skanderup og Eisbjerghus. Eleverne blev efterfølgende bedt om at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. I alt 9 elever fra Sdr. Nærå, Skamlingsbanke, Ladelund Vejen og Balle svarede. Det hedder i Efterskoleforeningens sammenfatning den 18. april 2007: Alle elever siger, de vidste lidt på forhånd om efterskole. De blev modtaget supergodt, ingen tvivl om det, og halvdelen af skolerne havde gjort noget for at fortælle om Sydslesvig. Alle elever fik lejlighed til at fortælle om Sydslesvig. Der var ingen aldersproblemer og (næsten) heller ingen sprogproblemer. De blev bedt om også at berette om dårlige oplevelser, og blandt dårlige oplevelser er følgende kommentarer: at undervisningen var under vores niveau, at man ikke lærte så meget, at det er en lang skoledag på efterskole, at det er svært at komme ind i fællesskabet, at enkelte havde hjemvé. Altså 5 kommentarer, som vi skal tænke over. Alle udtrykker, at man var glade for fællesskab og åbenheden og en enkelt for det antiautoritære. Få uger efter afholdt Skoleforeningen et evalueringsmøde på Duborg-skolen og kort efter indkaldte Skoleforeningen til et møde mellem de sydslesvigske skoler og efterskolerne den 23. maj på Jaruplund. Mødet havde været aftalt et år forinden men blev aflyst angivelig p.g.a. travlhed men også, fordi man hverken fra Skoleforeningen og fra Efterskoleforeningens ønskede at invitere til et evalueringsmøde uden et solidt program og strategi for fremtiden. Det aflyste møde blev erstattet af et møde i Flensborg, hvori deltog Anders Molt Ibsen, Lisbet Buhl, Troels Borring og Ole Borgå samt Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen. Fra Skoleforeningens refererede man det sydslesvigske evalueringsmøde den 12. maj, da 25 elever fra 4 skoler havde deltaget og tilkendegivet, at de havde været meget glade for opholdene. Man konkluderede, at dette ung-til-ung møde havde været godt, og at man gerne så projektet videreført på nogenlunde samme præmisser og med en moderat stigning i volumen (fra 4 til 6 sydslesvigske skoler matchende 12 efterskoler). Fra Efterskoleforeningens blev der tilkendegivet stor tilfredshed med forløbet; kulturmødet havde været i centrum, og det har været en god opgave for eleverne at præsentere efterskoleformen. Fra Grænseforeningens støttede man forslaget om en videreførelse og tilbød et forberedende seminar for de danske efterskolelærere projekt Seminaret blev hovedtemaet på det interne konsulentmøde den 13. juni 2007 på kursuscenter Christianslyst. På mødet deltog ud over Lisbet Buhl og Ole Borgå også overlærer Frauke Plöen, Egernførde, efterskolelærer Hanne Schjødt-Pedersen, Tommerup, og centerleder Elly Andersen, Christianslyst. Der blev udtrykt tilfredshed med forløbet, justeret på enkelte detaljer og lagt rammer for gæstebesøget i Som et principielt punkt blev fra sydslesvigsk appelleret til at kulturmødet indgår i mange forskellige fag på efterskolen d.v.s. at efterskolen ser det som en positiv ting at få en mindretalselev ind på skolen. Der havde været god presseomtale af projektet i bladet Efterskolen, Flensborg Avis og Fyns Stiftstidende og det håbede man kunne fortsætte. For så vidt angik næste projektperiode var det hensigten, at projektet omfattede 6 sydslesvigske skoler (matchende 12 efterskoler). I et referat fra mødet ridser Lisbet Buhl de økonomiske konditioner og samfinansieringen op 7 : de sydslesvigske lærere bevilges af Skoleforeningen tjenestefrihed for seminardeltagelse og kørselsrefusion, Grænseforeningen afholder udgifterne til seminaret, efterskolerne huser eleverne omkostningsfrit i 2 uger, og forældrene klarer transporten til og fra efterskolen. 6 Skoleforeningens referat, 24. maj Informationsbrev af 4. juli 2007 fra Skoleforeningen 4 af 11

5 På mødet blev detailplanlagt et seminar, som Grænseforeningen tidligere havde tilbudt at finansiere til repræsentanter for de danske efterskoler som introduktion og forberedelse til projektet 8. Programmet blev gennemført den november 2007 på Christianslyst med 27 deltagere og med henblik på gæsteophold i uge 9 og 10 i Det havde for Efterskoleforeningen været forholdsvis let at få interesserede efterskoler i tale i Syddanmark, både efterskoler, der havde været med før og nye. Der var ingen efterskoler med øst for Storebælt; den nordligste var Rydhave ved Limfjorden 9. På seminaret introduceredes til mindretallets historie og aktuelle situation, og der blev sammenlignet med øvrige mindretal i Europa. Overraskende var, hvor stor rolle temaet at være bilinguel i et étsproget samfund spillede. Ikke alle havde tænkt over, hvilket privilegium det er at kunne læse Grundtvig og Goethe på originalsproget! Ved slutningen af seminaret tilkendegav deltagerne megen tilfredshed med programmet og gennemførelsen heraf og ikke mindst, at man havde været sammen med ligesindede om projektet og lært hinanden at kende.. Gæstebesøget Gæstebesøget i 2008 fandt sted i uge 9 og 10 for de flestes vedkommende, men enkelte skoler havde aftalt en anden og mere optimal periode. Et forhold, der viser, enten at den centrale projektstyring svigtede (!), eller at man decentralt simpelthen fandt ud af den optimale løsning. På samme måde fandt man fra Egernførde og Jens Jessen skolen ud af at foretage en heldagsekskursion til Eisbjerghus, Gram og Ladelund henholdsvis Rinkenæs et initiativ, der af skolerne vurderedes til at være meget vellykket. Det har været indtrykket både hos de to skoleforeningers konsulenter og meldingen fra det senere evalueringsmøde, at det andet projektforløb forløb noget nær perfekt og uden de tilfælde af ophør-førtid afbrud, som fandt sted i 1. projektperiode og som entydig kunne henregnes til hjemve og manglende afklaring af, hvad et endog kortvarigt efterskoleforløb indebærer. Elevernes egne vurderinger/besvarelser Den 28. febr udsendte Efterskoleforeningen et spørgeskema til alle de medvirkende efterskoler med anmodning om hjælp til at de sydslesvigske elever foretog en besvarelse. Spørgeskemaet og de talmæssige besvarelser er vedlagt i bilag. Det fremgår af besvarelserne, at modtagelsen på efterskolerne i det store og hele var god at et flertal af efterskoler havde informeret eleverne om besøget på forhånd. langt de fleste sydslesvigske elever befandt sig glimrende og var faldet ind i efterskolesamværet uden væsentlige problemer aldersforskelle blev ikke vurderet som et problem et klart flertal mener at det faglige niveau er for lavt at udvekslingen skal gentages et antal, der kan anslås til ca. halvdelen, har fået lyst til et længerevarende efterskoleophold. Det er gennemgående, at det er mødet med andre og etablering af venskaber, der er en helt afgørende faktor for de sydslesvigske elevers udbytte. 8 Programmet vedlægges som bilag. 9 De øvrige skoler var Rejsby, Ringe, Skamlingsbanke, Tommerup, Skovlund, Rinkenæs, Sdr. Nærå, Vostrup, Vandel, Vojens, Ladelund Vejen, Eisbjerghus og Nachschule Tinglev. Sidstnævnte var dog ikke med i gæstebesøgsprojektet, da man fandt, at det ikke var foreneligt med tanken om kulturmødet og efterskolernes værdigrundlag, at efterskolen i Tinglev skulle deltage i projektet. De sydslesvigske medvirkende skoler var Duborg-skolen og Jens Jessen skolerne fra Flensborg, Hjort Lorenzen-skolen i Slesvig, Jes Kruse-Skolen Egernførde samt Husum og Læk skole. 5 af 11

6 På evalueringsmødet den 17. maj i Sundeved var der lejlighed til for både efterskolelærerne og de sydslesvigske lærere at kommentere besvarelserne. Der var enighed om, at informationen til og om de sydslesvigske elever til efterskolerne kan gøres bedre omvendt kan efterskolerne også bruge anledningen til at arrangere fx en kulturaften for at få et rigtigt møde i stand. Der var blandt de sydslesvigske lærere mange kommentarer til spørgsmålet om det faglige. I Tyskland er der mere tradition for, at undervisningen er bastant. Omvendt prioriterer efterskolerne både undervisning og samvær. Det kan give anledning til ved en umiddelbar sammenligning at konkludere, at det faglige niveau er lavere på efterskolerne. M.h.t. sproglige problemer og det forhold, at enkelte sydslesvigske unge følte sig bagtalt, blev der gjort opmærksom på, at det i nogle tilfælde blev vurderet negativt, såfremt de sydslesvigske elever i andre elevers påhør talte tysk indbyrdes og dermed selv markerede en forskel. Er det diskrimination? Samtidig blev der spurgt, om attituden vil være den samme, hvis eleverne ikke talte tysk indbyrdes men fx engelsk? Man kan ikke sige at diskussionen resulterede i et klart svar, men i en accentuering af, at mødet med andre sprog og kulturer nogle gange følger egne regler. På Sundeved-mødet blev efterskolernes præsentation i Sydslesvig i november-december vurderet som fremragende ligesom seminaret på Christianslyst blev rost. I den forbindelse blev rejst spørgsmålet om hvem der fremover skal med som deltagende lærere i projektet: skal det udelukkende være vejledere og klasselærere? Skal det være samme persongruppe eller skal gruppen udvides? Konklusionen blev ønske om at fastholde kontinuitet og fornyelse ved både at udpege en gammel og en ny deltager i projektet fra sydslesvigsk lærer. Afslutning Projektet har vist megen energi hos de ganske mange deltagende medarbejdere ved de sydslesvigske skoler og på de involverede danske efterskoler. Der er tilsyneladende tale om en god kombination af konkrete kommunikations- og koordineringsudfordringer og samtidig udfordringer m.h.t. at finde ud af hinanden. Ligheder og forskelle på sprog, drømme, værdier, signaler, opfattelse af kvalitet. Kort sagt begribeliggøre og konkretisere det fine ord kulturmøde og samtidig fornemme historiens store vingesus som baggrundsramme. For både sydslesvigske elever og danske efterskoleelever. Med Sundeved-mødet den 17. marts 10 sluttede det tilstræbte projekt, men alt tyder på ved evalueringens slutning, at projektet vil blive videreført også i Samtidig er den sydslesvigske elevstøtte, som administreres af Skoleforeningen, blevet ændret med virkning fra skoleåret , hvilket må antages at komme til at spille en fremtidig rolle i form af en noget højere rekruttering til danske efterskoler. 10 Det ene af medfølgende bilag er et spørgseskema, som 34 sydslesvigske elever udfyldte i marts 2008, Såvidt vides har der deltaget ganske få elever yderligere i projektet, hvilket vil sige, at svarprocenten er høj og det samlede resultat repræsentativt. 6 af 11

7 B I L A G Til efterskolerne involveret i Sydslesvig-projektet Og især til eleverne! Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. DK 1463 København K Tlf Dato 28. februar 2008 Sydslesvigske unges 2 ugers efterskoleophold februar-marts 2008 Efterskoleforeningen vil bede sydslesvigske elever, der som gæster har deltaget i de 2 ugers efterskoleforløb i vinteren 2008, udfylde dette spørgeskema, således at vi får samlet jeres erfaringer ind. Ufyld skemaet ud fra din opfattelse af forløbet og giv det til efterskolens forstander/kontaktlærer. Svarene vil blive bearbejdet og brugt til en evaluering for Efterskoleforeningens styrelse, men evalueringen vil også tilgå Grænseforeningen, Skoleforeningen for Sydslesvig og Undervisningsministeriet i Danmark. Spørgeskema (det første spørgsmål fik af flere mere ene ét kryds. Kommentarerne udskrevet uden redigering) Hvad vidste du og dine forældre om danske efterskoler før denne udveksling? - det var nyt for mig 6 - jeg vidste en del på forhånd 26 - det var nyt for mine forældre 9 - mine forældre vidste en del på forhånd 12 Hvordan blev du modtaget på efterskolen? Af lærere/forstander? - ingen specifik modtagelse 1 - modtagelse o.k af 11

8 Af andre elever? - ingen specifik modtagelse 5 : kan gøres bedre, tydeligere og bedre info - modtagelse o.k. 16 : ja kulturaften fx Havde efterskolen på forhånd informeret sine elever om Sydslesvig? Ja 13 Nej 8 : kan gøres bedre Var eller blev de danske elever nysgerrige efter at høre om Sydslesvig? - Ja jeg fik lejlighed til at fortælle om det 18 - Nej, der var ingen interesse 3 Hvordan oplevede du aldersforskellen mellem dig og efterskoleeleverne? - noget problematisk 0 - ingen problemer 21 Hvordan oplevede du undervisningsniveauet/det faglige niveau - for svært 0 - for let 12 : matematik for let/ for let dansk-tysk-eng/ for svært fransk/for let undtagen engelsk/ - passende 7 Var det svært at komme ind i fællesskabet på efterskolen? - ja, det var svært, jeg følte mig som ny 3 - nej, det var OK 18 Hvordan oplevede du de danske elever i mødet med dig og dit måske lidt anderledes sprog? - vanskeligheder nu og da 9 - ingen problemer 12 Var du med en elev hjemme i weekenden? Hvis ja 6 hvordan oplevede du besøget? Skriv hyggeligt, der blev taget godt imod os/superhyggeligt/modtaget meget godt/fint/sjovt at opleve en anden familie/meget sjovt/københavnstur fin Levede udvekslingen op til dine forventninger? - I høj grad 20 - Tilfredsstillende 13 - Skuffende 0 Synes du, vi skal gentage udvekslingen næste år? - Ja 34 - evt. kunne man forbedre følgende : tidligere info/mere org velkomst/mad!/mere spændende undervisning/fortælle hvem man er/de må godt snakke mere med én - nej evt. begrundelse 8 af 11

9 Har du fået lyst til at tage på længerevarende efterskoleophold i Danmark? Skriv ja men det havde jeg før/ja ja/ja men ikke klassen om igen/ja men?/ja/ja meget/ja men ikke et helt år/ja/ja/ja efter 10./ja/nej jeg er ikke den type/ja men bange for at miste venner/taekwondo mangler!/nej jeg savner mine venner/nej/vil ikke gentage året i Tyskland igen Hvad var den bedste oplevelse i forbindelse med udvekslingen? Skriv mange nye venner/nye venner/nye mennesker/nyt/flinke og åbne/sammenhold og aktiviteter/knytte kontakter/nye venner/nye venner/mcdonalds og aftnerne/sammen med eleverne/mødet/rare personer og fødselsdage/venlige/søde/de holdt sammen det var imponerende/alt!/nye venner hele holdningen/nye venner-sproget/alt godt/fitnessrummet og at man taber sig/maden lækker Hvad var den dårligste oplevelse i forbindelse med udvekslingen? Skriv_for lidt frugt/nogle timer kedelige fordi vi ikke kunne arbejde med/for lidt middagsmad/savner familie og venner/at de fleste bagtalede os fordi vi er tyskere/at alle elever lavede småsnak om os og nogle kaldte os bare for tyskere/lidt for uorganiseret/ingen bruser/kun 2 uger!/at skulle så tidlig i seng/somme tider ikke noget at lave/meget stress og mange lektier/ingen sport for mig men en rigtig god oplevlelse/en enkelt dag ville ingen snakke med mig/de frste to dage savner man sin familie/kun kontakt med nogle af eleverne/at man somdreng alene ikke kommer i kontakt med nogen/alt var fint/at jeg skulle hjem øv/at vi ikke måtte med til elevfesten Tak for besvarelsen! (bedes sendt til Efterskoleforeningen, att: Ole Borgå, se adresse ovenfor) 9 af 11

10 Bilag Sydslesvigske elevers 14-dages gæstebesøg på efterskoler Christianslyst, Nottfeld, D Süderbrarup, Tlf.: +49 (4641) Forseminar for deltagende efterskolelærere fra Danmark og lærere fra Sydslesvig 8. november Ankomst, indkvartering, kaffe Velkomst og præsentation af projektet ved Grænseforeningens generalsekretær Knud Erik Therkelsen Præsentation af deltagerne bordvis Mindretallets organisation og organisationer et samfund i samfundet. Dansk Skoleforening for Sydslesvig struktur og udfordringer Pause Gruppearbejde Aftensmad Thorsten Wullf, foredragsholder for Grænseforeningen Gruppevis opsamling og refleksion over dagen Hyggeligt samvær. 9. november Morgenmad 9.00 Sydslesvig, et mindretal i Europa ved rektor for A. P. Møller Skolen i Slesvig, Jørgen Kühl. Når retten til sprog, kultur, identitet og uddannelse ikke er en selvfølge - men skal sikres ved hjælp af rettigheder. Når sprog og kultur ikke er faste nationale størrelser men noget der skal læres (tilegnes) og kan ændre sig Pause Gruppesamtaler efterskolelærere og sydslesvigske lærere på tværs. Hvordan kan kulturmødet bruges til at reflektere over sprog, identitet og kultur. 10 af 11

11 11.00 Gruppesamtaler efterskolelærere og sydslesvigske lærere hver for sig Opsamling og afslutning. Ideer, der skal indarbejdes i det overordnede program. Emner, der skal koordineres Frokost 11 af 11