Årsrapport Investeringsforeningen Danske Invest

Transkript

1 Årsrapport 2009 Investeringsforeningen Danske Invest

2 Fold f lappen ud, og se hvor den enkelte afdelings regnskab er placeret i årsrapporten.

3 Læs om de enkelte afdelinger på side: 34 Bioteknologi 37 Danmark 40 Danmark Akkumulerende 43 Dannebrog 46 Euro Stocks Europa 52 Europa Aktier Højt udbytte Akkumulerende 55 Europa Valutasikret Akkumulerende 58 Europæiske Obligationer 61 Fjernøsten 64 Fonde 67 Globale Indeksobligationer 70 Globale Indeksobligationer Udloddende 73 Højrente 76 HøjrenteLande 79 HøjrenteLande Lokal Valuta 82 Indeks Aktier 85 Indeks Bæredygtig Europa 88 Indeks Danmark 91 Indeks Europa 94 Indeks Europa BNP 97 Indeks Europæiske Ejendomme 100 Indeks Fjernøsten 103 Indeks Health Care 106 Indeks Norden 109 Indeks Verden 112 Indeks Verden Valutasikret Akkumulerende 115 International 118 Japan 121 Kina 124 KlimaTrends 127 Korte Danske Obligationer 130 Lange Danske Obligationer 133 Latinamerika 136 Mix 139 Mix med Sikring 142 Nye Markeder 145 Nye Markeder Akkumulerende 148 Obligationer-4 Udbytter 151 Pension Korte Obligationer 154 Pension Lange Obligationer 157 Pension Mellemlange Obligationer 160 StockPicking 163 Teknologi 166 Tyskland 169 Udenlandske Obligationsmarkeder 172 USA 175 USA Valutasikret Akkumulerende 178 Value 181 Verden 184 Verden Akkumulerende 187 Verdensindeks 190 Vækst 193 Østeuropa

4 Investeringsforeningen Danske Invest CVR-nr Strødamvej København Ø Telefon Bestyrelse Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Direktør Agnete Raaschou-Nielsen, næstformand Adm. direktør Lars Fournais Direktør Birgitte Brinch Madsen Direktør Walther V. Paulsen Direktør Jens Peter Toft Direktion Danske Invest Management A/S: Adm. direktør Thomas Mitchell Vicedirektør Finn Kjærgård Revision Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Depotbank Danske Bank Generalforsamling Ordinær generalforsamling holdes tirsdag den 13. april 2010 i Falconer Center, Frederiksberg. Layout Lotte Skov Christiansen BEYER DESIGN Grafisk produktion Scanprint A/S, Århus ISO miljøcertificeret og EMAS-godkendt.

5 4 Forord FORENINGENS LEDELSESBERETNING 5 Danske Invest i Afkast og udbytter Investeringsmarkederne i Forventningerne til investeringsmarkederne i Udsagn om forventninger 22 Politik for samfundsansvar 23 Risikofaktorer 24 Omkostninger 28 Fund governance 28 Bestyrelse og direktion 29 Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv PÅTEGNINGER 31 Ledelsespåtegning 32 De uafhængige revisorers påtegning 34 Afdelingernes ledelsesberetninger og årsregnskaber FÆLLES NOTER 196 Anvendt regnskabspraksis 202 Oversigt over udbytternes skattemæssige fordeling for personer 203 Oversigt over udbytternes skattemæssige fordeling for selskaber 204 Oversigt over afdelingernes fremførbare tab 205 Revisionshonorar 206 Foreningens væsentligste aftaler 209 Satserne i foreningens væsentligste aftaler BILAG 210 Finanskalender 2010 FLAP Sådan læser du afdelingernes regnskaber

6 Jørn ankær thomsen / bestyrelsesformand Forord Det usædvanligt turbulente 2008 blev afløst af et næsten lige så bemærkelsesværdigt I årets første måneder så det sort ud for store dele af verdensøkonomien, som fortsat var i en alvorlig krise. Men i løbet af foråret vendte udviklingen. Bankpakker, historisk lave renter og en række andre tiltag, som verden over blev lanceret for at holde hånden under det finansielle system, forbruget og virksomhederne, viste sig at bære frugt, og mange af de vestlige økonomier begyndte så småt at vejre morgenluft. Situationen blev stabiliseret i løbet af sommeren, og mod årets afslutning var der igen fremgang at spore i aktiviteten. Den økonomiske krise fik centralbankerne til at stimulere økonomierne ved at sænke de korte renter til historisk lave niveauer. I Danmark nedsatte Nationalbanken de korte renter med hele 3,4 procentpoint i løbet af året, hvilket er et historisk fald. Danske Invest-afdelingerne med danske obligationer nød godt af dette rentefald og sluttede alle med pæne afkast. Afdeling Dannebrog gav det højeste afkast siden Udenlandske kreditobligationer, som var særlig slemt ramt af nedgangen i 2008, fik et comeback i 2009 og leverede meget høje afkast, som mere end kompenserede for de negative afkast i Det globale aktiemarked sluttede samlet set året med en stigning på små 26 pct. i danske kroner, og i betragtning af den store usikkerhed i begyndelsen af 2009, var det en meget positiv udvikling. Stigningerne varierede dog en del fra marked til marked. Emerging marketsaktierne, som faldt mest i 2008, gav solide afkast på omkring 70 pct. i danske kroner, mens det japanske aktiemarked sluttede med en beskeden stigning på små 3 pct. i danske kroner. Således gav Danske Invest-afdelingerne Latinamerika og Østeuropa begge afkast på godt og vel 100 pct., mens afdeling Japan blot gav et afkast på en enkelt procent. Klimaændringer var højt på dagsordenen i 2009, og flere investeringsforeninger introducerede afdelinger, som investerer i selskaber, der agerer klimavenligt. Danske Invest anlagde en bredere tilgang til klimainvestering, da afdeling Klima- Trends blev introduceret i oktober. KlimaTrends investerer i såvel selskaber som drager fordel af udviklingen på klima- og miljøområdet som selskaber, der bidrager til at forbedre den aktuelle udvikling i klimaet. Afdelingen investerer altså ikke kun i»grønne«selskaber. Baggrunden er, at vi mener en bredere tilgang til klimainvestering giver bedre afkastmuligheder end en afdeling med et mere snævert investeringsområde. Herudover fik den akkumulerende afdeling Globale Indeksobligationer en pendant, da vi i oktober lancerede en udbyttebetalende version, som er velegnet til investorer med fri opsparing. Selvom der i begyndelsen af 2010 er bedring at spore, er de vestlige økonomier stadig skrøbelige, og der er risiko for tilbageslag for økonomierne. Vi forventer dog, at 2010 byder på moderat vækst, der til at begynde med drives af de hjælpepakker, som blev vedtaget under krisen. Efterhånden vil en forbedring af beskæftigelsen i USA få efterspørgslen til at stige, så væksten i de vestlige økonomier i højere grad bliver selvkørende. For Asien venter vi en solid vækst. Årsregnskaberne for hver af de 54 afdelinger findes fra side 34 i rapporten. Jørn Ankær Thomsen, bestyrelsesformand 4 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009

7 LEDELSESBERETNING Danske Invest i 2009 Større synlighed I september 2009 lanceredes en Danske Investkampagne under sloganet»knowledge at work«. Formålet er blandt andet at give bestående og potentielle investorer et dybere indblik i, hvordan investeringerne udvælges. Hovedbudskabet er at fortælle, at Danske Invest samarbejder med en række porteføljerådgivere fra hele verden for at sikre, at investeringerne bliver plejet af eksperter med et indgående kendskab til de pågældende markeder. Kampagnen blev lanceret parallelt i Danmark, Norge og Sverige med annoncer i trykte medier og på udvalgte hjemmesider. I Danmark indgik annoncering på TV2 News desuden som et element i kampagnen. Kampagnen er et led i at fastholde og skabe et fundament for, at Danske Invest bliver investorernes foretrukne investeringsprodukt i Norden. Investorinformation Hos Danske Invest er det ambitionen, at investorerne skal have let adgang til relevant information om deres investeringer. Derfor foretog vi i foråret en undersøgelse af investorernes tilfredshed med vores magasin»investor«. Undersøgelsen viste, at kun en forholdsvis lille del af investorerne læste magasinet, og at der generelt var begrænset interesse for indholdet. Derfor har vi erstattet»investor«med et nyhedsbrev, som udkom første gang i december Vi håber, at den kortere form bedre matcher investorernes behov for information. Investorerne kan fortsat holde sig orienterede via en kvartalsvis publikation samt via Rådgivning for alle Danske Invest yder ikke selv investeringsrådgivning, men har indgået aftale med Danske Bank og en række andre banker m.fl. om rådgivning af investorerne. Fra slutningen af november 2009 blev det muligt for investorer i banker, der ikke har en formidlingsaftale med Danske Invest, at få rådgivning om Danske Invests produkter, idet vi har indgået en aftale med Investeringslinjen i Danske Bank. Aftalen indebærer, at investorer i banker uden en formidlingsaftale kan få telefonisk rådgivning om Danske Invest-produkter. Investeringslinjen er åben på hverdage mellem kl på telefonnummeret Produktændringer To nye afdelinger: KlimaTrends og Globale Indeksobligationer Udloddende Der arbejdes løbende med at udvikle og tilpasse produktpaletten under Investeringsforeningen Danske Invest med udgangspunkt i investorernes behov. I løbet af 2009 blev der introduceret to nye afdelinger. Fra begyndelsen af oktober 2009 var det muligt at investere i afdeling KlimaTrends, som investerer globalt i selskaber, som ventes at drage fordel af udviklingen på klima- eller miljøområdet, herunder i selskaber, som bidrager til forbedring af klima- eller miljøforhold. Der er således ikke kun tale om investering i grønne selskaber, men også i selskaber, der forventes at drage fordel af klimaforandringerne. Afdelingens porteføljerådgiver er Schroder Investment Management Ltd. fra London. I løbet af introduktionsperioden blev der solgt beviser i afde- ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 5

8 lingen for godt og vel en halv milliard kroner til flere end investorer. I samme måned blev afdeling Globale Indeksobligationer Udloddende introduceret. Afdelingens målsætning er at give et afkast, der afspejler det aktuelle inflationsniveau og dermed give investorerne en beskyttelse mod, at investeringen bliver udhulet af inflation. Læs mere om alle vores afdelinger på og under beretningen for hver enkelt afdeling bagest i denne rapport. Fusioner Den løbende tilpasning af produktpaletten resulterede desuden i, at seks afdelingsfusioner blev foreslået og senere vedtaget på generalforsamlinger i løbet af foråret Baggrunden for fusionerne var, at de berørte afdelinger parvist havde næsten identiske investeringsområder. For at fastholde en omkostningseffektiv risikospredning og administrationsomkostninger på et tilfredsstillende niveau vurderede bestyrelsen, at det var en fordel at fusionere afdelingerne. Følgende afdelinger blev fusioneret: Indeks IT med Teknologi, med sidstnævnte som den fortsættende afdeling. Indeks Verden 2 med Verdensindeks, med sidstnævnte som den fortsættende afdeling. Norden med Nordiske Aktier under Investeringsforeningen Danske Invest Select, med sidstnævnte som den fortsættende afdeling. Blandet med Sikring med afdeling Mix med Sikring, med sidstnævnte som den fortsættende afdeling. Danske Aktier under Investeringsforeningen Danske Invest Select med afdeling Danmark under Investeringsforeningen Danske Invest, med sidstnævnte som den fortsættende afdeling. Mellemlange Obligationer under Investeringsforeningen Danske Invest Select med afdeling Pension Mellemlange Obligationer under Investeringsforeningen Danske Invest, med sidstnævnte som den fortsættende afdeling. De tre førstnævnte fusioner blev gennemført som skattepligtige fusioner, mens de tre sidstnævnte fusioner blev gennemført som skattefrie fusioner. I 2010 indstiller bestyrelsen til foreningens generalforsamling den 13. april, at følgende afdelinger fusioneres: Europæiske Aktier E under Investeringsforeningen Danske Invest Select med afdeling Europa under Investeringsforeningen Danske Invest, med sidstnævnte som den fortsættende afdeling. Baggrunden er, at formuen i den ophørende afdeling er blevet uhensigtsmæssigt lille kombineret med et ønske om at forenkle produktudbuddet ved at fusionere afdelinger med næsten identiske investeringsområder. Navneændring På to generalforsamlinger i løbet af 2009 blev det foreslået og vedtaget, at afdeling Aktier Højt Udbytte Akkumulerende ændrede navn til Europa Aktier Højt Udbytte Akkumulerende. Ændringen trådte i kraft den 24. august INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009

9 Nye porteføljerådgivere og ændret investeringsstil Vi evaluerer løbende vores porteføljerådgiveres resultater. Er resultaterne over en længere periode ikke tilfredsstillende, tager vi porteføljerådgivernes investeringsstrategier op til overvejelse. Hvis problemerne ikke kan løses med en grundig dialog herom, skifter vi rådgiveren ud. Pr. 1. april 2009 skiftede afdeling Value porteføljerådgiver til Massachusetts Financial Services Investment Management, da afkastet gennem en længere periode ikke havde været tilfredsstillende. Afdelingerne USA og USA Valutasikret Akkumulerende ændrede pr. 1. maj 2009 investeringsstil fra indeksbaseret til aktivt styret. I den forbindelse overgik porteføljerådgivningen til Wellington Management Company. Herudover ændrede afdeling Vækst pr. 1. oktober 2009 investeringsstil fra aktivt styret til indeksbaseret. Danske Capital er fortsat porteføljerådgiver. Ændringer i lovgivning Fra medio 2009 har lovgivningen åbnet mulighed for, at der med udgangspunkt i en given afdelings værdipapirportefølje kan skabes andelsklasser, som varierer på visse nærmere angivne områder. Eksempelvis vil der kunne etableres klasser, som er forskellige med hensyn til, hvilken valuta andelene er udstedt i, eller klasser som er forskellige med hensyn til, om investeringerne valutasikres eller ej. Herved vil særlige investorgruppers behov kunne tilgodeses, samtidig med at deres investering har fordelen af at indgå i en større portefølje. Dette vil for eksempel gøre det muligt at sælge en afdeling på forskellige geografiske markeder, som hver for sig ikke ventes at give tilstrækkeligt salg til at kunne bære en selvstændig afdeling. På grund af skattereglerne vil andelsklasser for danske investorer som udgangspunkt kun være interessante, når det drejer sig om akkumulerende afdelinger. I 2010 ventes Danske Invest at gøre brug af muligheden for at oprette andelsklasser. Skattereformen Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 med virkning fra 1. januar 2010, berører både personers investeringer for frie midler og selskabers investeringer. Personer, der investerer i udloddende obligationsafdelinger og alle typer akkumulerende afdelinger, har efter de nye regler mulighed for at have positiv kapitalindkomst på op til kroner uden at blive underlagt topbeskatning. For personers investering i aktieafdelinger vil alle nettoavancer i afdelingen indgå i udlodningerne. Dette har effekt for udlodningerne i Ændringen består i, at avancer på aktier ejet i foreningen i mere end tre år nu også i modsætning til tidligere skal udloddes. Derfor kan udlodningerne i 2011 blive noget større end hidtil. For selskaber indføres lagerbeskatning af alle investeringer, og den hidtidige udbytteindkomst vil fremover indgå fuldt ud i selskabsindkomsten. Er du i tvivl om, hvordan skattereformen påvirker dine investeringer, så kontakt din bankrådgiver. ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 7

10 Ændret beskatning af blåstemplede obligationer Den 27. januar 2010 meddelte Skatteministeriet, at reglerne for beskatning af blåstemplede obligationer ændres. Der er fremsat et lovforslag om at indføre generel skattepligt af privates gevinst og tab på obligationer, hvor der hidtil har været særlige skatteregler for de såkaldt blåstemplede obligationer. Ændringen forventes også at få betydning for Danske Invest-afdelingerne med danske obligationer. Lovforslaget behandles i løbet af foråret, og vi vil informere om konsekvenserne på Formueudvikling Der blev i 2009 nyudstedt beviser for 16,5 mia. kroner og indløst beviser for 9,5 mia. kroner. Den forvaltede kapital i foreningen steg fra 65,8 mia. kroner ultimo 2008 til 84,5 mia. kroner ultimo Opgjort på formue steg foreningens markedsandel ifølge InvesteringsForeningsRådet fra 21,0 pct. ultimo 2008 til 21,7 pct. ultimo Uddannelsesniveauet for medarbejderne var som følger: 45 pct. havde en lang videregående uddannelse 20 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse 3 pct. havde en kort videregående uddannelse 25 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse 7 pct. havde en gymnasial uddannelse Den samlede formue i de danske investeringsforeninger steg fra 682 mia. kroner til 810 mia. kroner ultimo InvesteringsForeningsRådet skønner, at ca danskere ejer investeringsbeviser. Vidensressourcer Danske Invest Management A/S beskæftigede 59,3 fuldtidsmedarbejdere ved udgangen af Gennemsnitsalderen for de ansatte var 43,4 år ultimo 2009, og i løbet af 2009 blev der brugt kroner pr. medarbejder på ekstern uddannelse. Se vores ordbog Forklaringer på begreber og udtryk kan findes i ordbogen på hjemmesiden, 8 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009

11 regnskabsberetning Fem års nøgletal Formue ultimo året Netto udstedte andele i løbet af året (kursværdi) Cirkulerende beviser ultimo året Samlet regnskabsmæssig indtjening Samlede udbetalte udbytter Markedsandel i procent ultimo året 18,8 16,6 19,8 21,0 21,7 Antal afdelinger ultimo året Tallene er gjort op i mio. kroner. ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 9

12 Afkast og udbytter Oven på 2008, hvor de fleste afdelinger faldt voldsomt, bød 2009 på meget høje afkast i mange afdelinger. Samtlige afdelinger sluttede 2009 med positive afkast, og for de fleste afdelingers vedkommende oversteg afkastet vores forventninger ved indgangen til De højeste afkast blev leveret af afdelingerne Latinamerika og Østeuropa, som begge steg over 100 pct., mens afdeling Japan i den modsatte ende af skalaen leverede et beskedent afkast på ca. 1 pct. Årets samlede regnskabsmæssige resultat for alle afdelinger blev mio. kroner. Obligationsafdelingerne: Dannebrog højeste afkast siden var et godt år for afdelingerne med danske obligationer. Afdeling Dannebrog sluttede året med et afkast på 6,43 pct., og det er ikke set højere siden Afdelingens store portion af realkreditobligationer, der oplevede store rentefald og dermed kursstigninger i løbet af 2009, har i høj grad bidraget positivt til afkastet. Men også de øvrige afdelinger med danske obligationer gav gode afkast, som varierer fra 5,60 pct. i afdeling Korte Danske Obligationer til 7,11 pct. i afdeling Fonde. Selvom danske obligationsafdelinger gav gode afkast i 2009, så var der en del mere at hente for investorer, som havde placeret deres midler i de mere risikable kreditobligationer, der tog revanche efter faldene i Blandt disse afdelinger toppede afdeling HøjrenteLande, som steg 43,50 pct. Afdelingerne HøjrenteLande Lokal Valuta, Højrente og Udenlandske Obligationsmarkeder gav afkast på henholdsvis 17,74 pct., 25,42 pct. og 34,80 pct. Aktieafdelingerne: Emerging markets i front I 2008 gav afdelinger med emerging marketsaktier de laveste afkast. Men i 2009 vendte udviklingen, og netop disse afdelinger sluttede året med de højeste afkast. Afdelingerne Nye Markeder og Nye Markeder Akkumulerende steg henholdsvis 75,82 pct. og 73,54 pct., mens afdelingerne Fjernøsten og Kina gav afkast på 63,34 pct. og 63,16 pct. Også det europæiske aktiemarked viste sig fra en langt pænere side end i Således gav afdeling Europa et afkast på 39,90 pct., mens afdeling Europa Valutasikret Akkumulerende steg 37,00 pct. Afdelingerne med danske aktier - Danmark, Danmark Akkumulerende og Indeks Danmark steg henholdsvis 43,56 pct., 43,08 pct. og 43,75 pct. Det seneste skud på aktiestammen nemlig afdeling KlimaTrends nåede i sin korte levetid siden introduktionen i oktober at give et afkast på 12,23 pct. Udbytterne Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der for 2009 i alt udbetales udbytter for mio. kroner mod mio. kroner for Udbytterne beregnes i henhold til reglerne i skattelovgivningen og skal godkendes på generalforsamlingen den 13. april I obligationsafdelingerne udbetales det højeste udbytte i afdeling HøjrenteLande Lokal Valuta, som udbetaler 7,5 pct. mod 3,75 pct. for Afdeling Dannebrog udbetaler et samlet udbytte, som er en anelse højere end for 2008, nemlig 4,25 pct., hvoraf 1,25 pct. er udbetalt som acontoudbytte. Aktieafdelingernes udbyt- 10 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009

13 ter varierer fra 5,75 pct. i afdelingerne Indeks Europa BNP og Indeks Europæiske Ejendomme til 1,0 pct. f.eks. i afdelingerne Indeks Norden, Japan og Kina. Flere aktieafdelinger udbetaler ikke udbytte. Læs mere om afdelingernes afkast fra side 34. Skemaet til højre viser værdien 31. december 2009 af en investering på 100 kroner gennemført 3 eller 5 år tidligere. Kolonnen»5 år«måler derfor femåret Afdelinger, der ikke har eksisteret mindst 3 år, er ikke med i oversigten. Udbetalte udbytter er indregnet og forudsat geninvesteret i afdelingen på udbetalingstidspunktet. I årsregnskaberne bagest i årsrapporten viser vi afkastene for hver afdeling målt over henholdsvis 1, 3, 5, 7 og 10 år. Afdelingernes historiske resultater Afdeling 3 år 5 år Bioteknologi Danmark Danmark Akkumulerende Dannebrog Euro Stocks Europa Europa Valutasikret Akkumulerende Europæiske Obligationer Fjernøsten Fonde Højrente HøjrenteLande Indeks Aktier Indeks Bæredygtig Europa Indeks Danmark Indeks Europa Indeks Europa BNP Indeks Europæiske Ejendomme Indeks Fjernøsten Indeks Health Care Indeks Norden Indeks Verden Indeks Verden Valutasikret Akkumulerende International Japan Kina Korte Danske Obligationer Lange Danske Obligationer Latinamerika Mix 96 Mix med Sikring 97 Nye Markeder Nye Markeder Akkumulerende 125 Obligationer-4 Udbytter Pension Korte Obligationer Pension Lange Obligationer Pension Mellemlange Obligationer StockPicking Teknologi Tyskland 79 Udenlandske Obligationsmarkeder USA USA Valutasikret Akkumulerende Value Verden Verden Akkumulerende Verdensindeks Vækst Østeuropa ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 11

14 Afkast 2009 Afdeling Afdelingens Benchmarkafkast, (%) afkastet, (%) Bioteknologi 50,64 41,00 Danmark 43,56 50,03 Danmark Akkumulerende 43,08 50,03 Dannebrog 6,43 5,13 Euro Stocks 50 23,19 25,61 Europa 39,90 31,56 Europa Aktier Højt Udbytte Akk.* 30,68 Europa Valutasikret Akkumulerende 37,00 28,63 Europæiske Obligationer 14,25 6,88 Fjernøsten 63,34 66,66 Fonde* 7,11 Globale Indeksobligationer 9,64 9,42 Globale Indeksobligationer Udloddende** 1,21 Højrente 25,42 18,99 HøjrenteLande 43,50 30,38 HøjrenteLande Lokal Valuta 17,74 19,56 Indeks Aktier 29,03 30,40 Indeks Bæredygtig Europa 29,14 32,51 Indeks Danmark 43,75 46,94 Indeks Europa 30,31 31,56 Indeks Europa BNP 29,67 30,38 Indeks Europæiske Ejendomme 31,51 34,78 Indeks Fjernøsten 59,89 66,66 Indeks Health Care 13,46 15,15 Indeks Norden 43,94 46,32 Indeks Verden 25,52 25,90 Indeks Verden Valutasikret Akkumulerende 23,70 26,00 International* 4,48 Japan 1,04 2,91 Kina 63,16 61,42 KlimaTrends** 12,23 Korte Danske Obligationer 5,60 5,05 Lange Danske Obligationer 6,79 4,93 Latinamerika 101,24 97,36 Mix* 14,08 Mix med Sikring* 4,65 Nye Markeder 75,82 72,89 Nye Markeder Akkumulerende 73,54 72,89 Obligationer-4 Udbytter 6,51 5,03 Pension Korte Obligationer 5,76 5,13 Pension Lange Obligationer 6,92 4,07 Pension Mellemlange Obligationer 6,89 5,16 StockPicking 35,54 25,90 Teknologi 54,43 58,05 Tyskland 29,35 28,15 Udenlandske Obligationsmarkeder* 34,80 USA 20,88 22,28 USA Valutasikret Akkumulerende 23,31 25,57 Value 18,67 28,52 Verden 28,74 30,39 Verden Akkumulerende 27,28 30,39 Verdensindeks 25,05 25,90 Vækst 30,60 32,07 Østeuropa 100,40 83,10 Afdelingernes afkast er beregnet, efter at omkostningerne er trukket fra, men er inkl. udbytter udbetalt i *) Intet relevant mål for markedsafkastet. **) Siden introduktionen i Afdelingernes investeringsområde og benchmark fremgår af årsregnskaberne. Benchmarkudvikling viser det markedsindeks, som afdelingens afkast sammenlignes med. Udviklingen i benchmark er beregnet uden omkostninger. Acontoudbytterne blev udbetalt i efteråret Restudbytterne udbetales ligesom udbytterne fra de øvrige afdelinger den 19. april 2010, når udbytterne er godkendt på generalforsamlingen. I skemaet bagest i årsrapporten viser vi, hvordan udbytterne beskattes ved fri opsparing, pensionsopsparing samt for selskaber. *) Akkumulerende udbetaler ikke udbytte. 12 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009

15 Udbytter for 2009 Afdeling A conto-udbytte Udbytte (rest-) (% pr. bevis) (% pr. bevis) Bioteknologi 0,00 Danmark 0,00 Danmark Akkumulerende*) Dannebrog 1,25 3,00 Euro Stocks 50 2,00 Europa 1,50 Europa Aktier Højt Udbytte Akk.*) Europa Valutasikret Akkumulerende*) Europæiske Obligationer 0,00 Fjernøsten 1,50 Fonde 2,35 2,40 Globale Indeksobligationer*) Globale Indeksobligationer Udloddende 0,00 Højrente 2,00 HøjrenteLande 4,00 HøjrenteLande Lokal Valuta 7,50 Indeks Aktier 0,00 Indeks Bæredygtig Europa 1,50 Indeks Danmark 0,00 Indeks Europa 1,50 Indeks Europa BNP 5,75 Indeks Europæiske Ejendomme 5,75 Indeks Fjernøsten 2,00 Indeks Health Care 0,00 Indeks Norden 1,00 Indeks Verden 0,00 Indeks Verden Valutasikret Akkumulerende*) International 3,25 Japan 1,00 Kina 1,00 KlimaTrends 1,25 Korte Danske Obligationer 2,25 3,00 Lange Danske Obligationer 1,50 2,50 Latinamerika 3,50 Mix*) Mix med Sikring*) Nye Markeder 2,50 Nye Markeder Akkumulerende *) Obligationer-4 Udbytter 2,25 2,25 Pension Korte Obligationer 4,25 Pension Lange Obligationer 3,00 2,50 Pension Mellemlange Obligationer 3,00 1,50 StockPicking 0,00 Teknologi 0,00 Tyskland 1,25 Udenlandske Obligationsmarkeder 0,00 USA 1,00 USA Valutasikret Akkumulerende*) Value 0,00 Verden 1,25 Verden Akkumulerende*) Verdensindeks 2,50 Vækst 0,00 Østeuropa 3,00 Afkastene frem til 10. marts 2010 Bioteknologi 29,86 Danmark 8,76 Danmark Akkumulerende 8,63 Dannebrog 1,68 Euro Stocks 50 3,08 Europa 1,98 Europa Aktier Højt Udbytte Akkumulerende 0,84 Europa Valutasikret Akkumulerende 1,98 Europæiske Obligationer 2,82 Fjernøsten 6,41 Fonde 1,38 Globale Indeksobligationer 0,05 Globale Indeksobligationer Udloddende 0,08 Højrente 3,55 HøjrenteLande 4,22 HøjrenteLande Lokal Valuta 6,71 Indeks Aktier 7,38 Indeks Bæredygtig Europa 2,15 Indeks Danmark 7,15 Indeks Europa 1,26 Indeks Europa BNP 0,64 Indeks Europæiske Ejendomme 2,46 Indeks Fjernøsten 4,93 Indeks Health Care 6,61 Indeks Norden 7,88 Indeks Verden 6,24 Indeks Verden Valutasikret Akkumulerende 1,87 International 1,43 Japan 12,04 Kina 1,98 KlimaTrends 2,32 Korte Danske Obligationer 0,99 Lange Danske Obligationer 2,25 Latinamerika 6,93 Mix 1,37 Mix med Sikring 1,50 Nye Markeder 7,91 Nye Markeder Akkumulerende 7,68 Obligationer-4 Udbytter 1,98 Pension Korte Obligationer 1,33 Pension Lange Obligationer 2,65 Pension Mellemlange Obligationer 2,19 StockPicking 6,48 Teknologi 5,99 Tyskland 3,00 Udenlandske Obligationsmarkeder 3,92 USA 8,56 USA Valutasikret Akkumulerende 2,91 Value 6,30 Verden 7,15 Verden Akkumulerende 7,20 Verdensindeks 6,20 Vækst 6,58 Østeuropa 9,31 Skemaet viser afdelingernes afkast i pct. fra 31. december 2009 frem til onsdag den 10. marts 2010 dagen før årsrapporten er offentliggjort. Opgjort på baggrund af kurser pr. 9. marts ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 13

16 Investeringsmarkederne i 2009 Verdensøkonomien: Den Store Recession 2009 vil efter alt at dømme blive et år, der vil kræve mere plads i historiebøgerne end de fleste andre. I årets første kvartal blev verdens store økonomier ramt af nogle af de værste fald i væksten i nyere tid. I USA har kun to kvartaler siden Anden Verdenskrig været værre, i Tyskland har man ikke før registreret så store fald i aktiviteten, og i Japan overgik nedgangen i første kvartal ethvert kvartal under den så ødelæggende Japankrise 20 år tidligere. Alt i alt oplevede vi den værste globale nedtur siden 30 ernes depression. Derfor benyttes betegnelsen»den Store Recession«nu om krisen. Men 2009 blev også året, hvor krisen blev vendt til fornyet fremgang. Årets første måneder var i både Europa og USA præget af den usikkerhed om banksystemet, som konkursen i Lehman Brothers i efteråret 2008 havde skabt. Flere af verdens største banker havde stadig udsigt til store tab, og der blev gisnet om en statsovertagelse af store dele af det vestlige banksystem. Bankpakker, likviditetsberedskab og andre tiltag blev lanceret og formåede at stabilisere det finansielle system i en grad, så mere vidtgående skridt blev undgået. Stabilisering af såvel banksektor som de finansielle markeder førte til, at de vestlige økonomiers nedtur langsomt bøjede af. Meget store fald i aktiviteten i starten af året blev afløst af en moderat nedgang gennem foråret, stabilisering henover sommeren og fremgang i den sidste del af året. Stimulans og hjælpepakker blev akkompagneret af centralbankrenter, der i mange lande var historisk lave. Trods bedringen var de vestlige økonomier generelt skrøbelige ved udgangen af Arbejdsløsheden i USA var på så højt et niveau, at den siden Anden Verdenskrig kun kortvarigt i 80 erne har været højere. Der er store offentlige underskud på begge sider af Atlanten, og den offentlige gæld vokser hurtigt. Men netop hjælpen fra det offentlige til såvel forbrugere som virksomheder var afgørende for fremgangen i anden halvdel af Uden den ville efterspørgslen have haft det svært. Lagergenopbygningen er en anden midlertidig faktor, der har bidraget til væksten i de seneste kvartaler. Virksomhederne i USA og Europa har gennem det sidste år nedbragt lagrene til niveauer, der passer bedre til den dæmpede efterspørgsel. Det gavnede især væksten mod slutningen af Japan blev ramt særlig hårdt af krisen. Det skyldes ikke mindst en meget kraftig nedgang i eksporten, til dels drevet af styrkelse af den japanske yen siden midten af Også regeringsskiftet i 2009 medførte på kort sigt en del usikkerhed. Kina blev solstrålehistorien i Landet oplevede, som resten af verden, en kraftig opbremsning i væksten mod udgangen af 2008 og ind i 2009, men ingen formåede som kineserne at komme igen. Kraftig kreditvækst og offentlig stimulans bragte hurtigt kinesisk vækst tilbage på sporet. Også Danmark mærkede, at krisen fortsatte med stor styrke ind i Det trængte boligmarked og den stigende arbejdsløshed bremsede forbruget, men ved indgangen til 2010 ses visse tegn på bedring. 14 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009

17 Obligationerne: Historisk fald i korte danske renter Bankkrisen og den efterfølgende økonomiske krise satte i 2009 sine spor på de internationale obligationsmarkeder. Renten på de korte obligationer faldt eller sluttede marginalt højere, mens renten på lange obligationer steg. Renteforskellen mellem Danmark og Tyskland var, på grund af bankkrisen, meget stor ved indgangen til året. Derfor faldt de korte danske renter historiske 3,4 procentpoint i 2009, mens de lange danske renter sluttede året på samme niveau som ved årets start. Den økonomiske krise fik centralbankerne til at stimulere økonomierne ved at sænke de korte renter til historisk lave niveauer. Den amerikanske centralbank nedsatte allerede i december 2008 renten til mellem 0 og 0,25 pct. og holdt dette niveau gennem hele Den Europæiske Centralbank fulgte hurtigt efter og sænkede reporenten i flere omgange fra 2,5 pct. ved begyndelsen af året til 1,0 pct. i maj. Dette niveau blev opretholdt resten af Stor likviditet pressede markedsrenterne ned på 0,35 pct. I slutningen af 2008 fik krisen i banksektoren investorerne til at placere en stor del af deres investeringer i sikre statsobligationer, og det pressede renten markant ned. Krisen aftog i løbet af første kvartal 2009, og investorerne fik igen smag for mere risikofyldte aktiver. Det lagde et opgående pres på obligationsrenterne. Presset blev forstærket af tegn på en vending i den økonomiske vækst. Ligeledes skabte en stigende oliepris frygt for, at inflationen skulle stige, hvilket også bidrog til den stigende rente. Renten toppede i juni, hvor den 10-årige amerikanske rente nåede knap 4,0 pct., og den europæiske rente nåede 3,75 pct. målt på en 10-årig tysk obligation. Inflationsfrygten aftog dog hurtigt igen, og renterne begyndte igen at falde. Rentefaldet fortsatte, dog med store udsving, frem til november, hvor den 10-årige amerikanske rente var nede på 3,15 pct., og den tyske var nede på 3,1 pct. I december begyndte markedet Det globale obligationsmarked i 2009 Renteniveau i pct. ultimo Afkast i pct. i lokalvaluta danske kr. Danmark 3,34 3,45 1,70 USA 2,21 3,84 3,77 6,79 Japan 1,17 1,30 0,90 4,84 Tyskland 2,95 3,39 1,84 1,81 Sverige 2,41 3,29 0,88 6,33 England 3,02 4,02 0,98 7,72 Hele verden 1,30 Eurozonen 4,29 Emerging markets 30,38 Erhvervsobl. Inv. grade* 18,99 Erhvervsobl. Spec. grade* 62,56 Renteniveauerne er for 10-årige statsobligationer. Afkastene er beregnet på baggrund af statsobligationsindeks fra J. P. Morgan med en restløbetid på over 1 år. *) Særlige indeks. ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 15

18 at fokusere på de store budgetunderskud og dermed en stor obligationsudstedelse i 2010, og renten steg markant i december til 3,85 pct. i USA og 3,4 pct. i Tyskland. Danmarks Nationalbank førte en forsigtig pengepolitik gennem 2009 og holdt en høj merrente i forhold til Den Europæiske Centralbank hele året, hvilket medførte stor efterspørgsel efter danske kroner fra både inden- og udenlandske investorer. Efterspørgslen betød, at kronen var stærk i forhold til euro, og det gav Nationalbanken lejlighed til at opbygge en historisk høj valutareserve på næsten 400 mia. danske kroner. De lave markedsrenter i Euroland og efterspørgslen efter kroner betød, at Nationalbanken gradvist sænkede renteforskellen til Den Europæiske Centralbank og endte året på en merrente på 0,20 pct., hvilket var niveauet før starten på bankkrisen i efteråret Dog ligger pengemarkedsrenterne stadig med en renteforskel på 0,7 procentpoint. Ved udgangen af 2009 var kronen stadig stærk i forhold til euro, og Nationalbanken køber fortsat valuta op i markedet, men nu for at forhindre øget kronestyrkelse. Renteforskellen mellem stats- og realkreditobligationer blev indsnævret i takt med, at vi fik lagt den værste del af bankkrisen bag os. Således faldt renten på en 30-årig fastforrentet realkreditobligation målt på 5% RD 2035 med 0,3 procentpoint til 5,0 pct., og renten på Realkredit Danmarks 1-årige Flexlån faldt fra 5,2 pct. til 1,8 pct. Det betød, at danske realkreditobligationer samlet set i gennemsnit gav 3,8 procentpoint mere i afkast end sammenlignelige statsobligationer i Det danske obligationsmarked i 2009 Renteniveau i pct., ultimo Kort rente (3 mdr.s CIBOR) 4,91 1,55 5-årig rente (5% Stat 2013) 3,25 3,07 10-årig rente (4% Stat 2017) 3,32 3,39 30-årig rente (5% RD 2035) 5,34 5,02 Lang indeksobl. (2,5% RD 2050) 2,60 2,05 Skemaet viser den effektive rente på udvalgte danske obligationer. Godt år for kreditobligationer 2009 blev et formidabelt godt år for kreditmarkederne, der bevægede sig fra katastrofestemning og ekstremt høje renteniveauer i begyndelsen af året til noget, der lignede en normalisering ved årets udgang. Såvel virksomhedsobligationer som statsobligationer fra højrentelandene leverede exceptionelt høje afkast, som mere end opvejede de negative afkast i Udviklingen var særlig udtalt for virksomhedsobligationer med lav kreditvurdering (high yield-obligationer), som efter et negativt afkast på 27,8 pct. i 2008 præsterede et positivt afkast på 62,6 pct. i Det bragte det samlede afkast for toårsperioden op på 18,3 pct. Aktierne: Pæn stigning trods store udsving Det globale aktiemarked gav i 2009 et afkast på 25,9 pct. målt i danske kroner, hvilket må betegnes som meget positivt i lyset af den store usikkerhed, som prægede aktiemarkederne ved årets begyndelse. Den negative tendens fra 2008 fortsatte ellers i begyndelsen af 2009, og da markederne nåede bunden i første halvdel af marts, var de faldet ca. 17 pct. målt i danske kroner. Men derefter steg aktierne over 50 pct. igen, således at året som helhed sluttede med en pæn stigning. 16 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009

19 Markedernes bundniveau afspejlede en frygt for en økonomisk depression som i 30 erne. For mange finansielle selskabers vedkommende afspejlede kurserne en frygt for konkurs eller markant udvanding af de eksisterende aktionærer i forbindelse med statslige kapitalindskud. Derfor var det især finansaktierne, der, med et fald på 37 pct., drev markederne ned mod bundniveauet i marts. Vendingen på aktiemarkederne skyldtes dels en forbedring af situationen på kreditmarkederne, og dels at frygten for et totalt økonomisk kollaps begyndte at aftage. Der kom stadig flere tegn på, at de omfattende offentlige indgreb i den finansielle sektor, de markante rentesænkninger og de store økonomiske hjælpepakker virkede efter hensigten. Selvom verdensøkonomien var på vej ind i den største recession i nyere tid, med faldende indtjening til følge, begyndte aktiekurserne at stige, fordi risikoen for et endnu værre udfald så ud til at være drevet over. Den positive stemning på aktiemarkederne resten af 2009 blev understøttet af såvel forbedringen i mange af de økonomiske nøgletal, som af selskabernes regnskabsmeddelelser. Selvom der også var negative overraskelser, var selskabernes udmeldinger især i USA som helhed væsentligt bedre, end markedet havde frygtet. Især selskabernes evne til at reducere omkostningerne overraskede positivt, mens omsætningen i store træk blev lige så dårlig som frygtet. Mange banker fik også overraskende store indtægter fra deres kapitalmarkedsaktiviteter, som følge af stigende marginaler og stor aktivitet som følge af krisen. Aktier, som blev hårdest ramt under nedturen, steg i vid udstrækning mest efter vendingen. På tværs af sektorer klarede typisk de svageste selskaber dvs. dem med stor gæld og vanskelige markedspositioner sig bedst, fordi risikoen for at de skulle bukke under blev reduceret. Samme tendens gjaldt for sektorer. Således førte finanssektoren an med en gennemsnitlig stigning på over 100 pct. fra bunden til udgangen af 2009, hvilket for året som helhed dog kun placerede sektoren med et afkast lidt over markedsgennemsnittet. Med en stigning på over 50 pct. i danske kroner blev materialesektoren den sektor, der steg mest i løbet af året. Det skyldes sektorens store afhængighed af emerging markets-økonomierne, som med Kina i spidsen hurtigt fik gang i væksten igen efter opbremsningen i slutningen af Sektorerne forsyning og telekommunikation, som ikke er så økonomisk følsomme, leverede de mindste stigninger og steg henholdsvis 3 og 10 pct. i danske kroner i løbet af året. Sektorudviklingen på aktiemarkederne i 2009 Ændring i pct. Energi 22,26 Materialer 56,44 Industri 22,72 Forbrugsgoder 35,22 Konsumentvarer 17,85 Sundhedspleje 15,15 Finans 26,95 Informationsteknologi 47,57 Telekommunikation 10,10 Forsyning 2,88 I alt 25,90 Skemaet viser kursudviklingen i de enkelte aktiesektorer i 2009 gjort op ud fra alle verdens aktier. Kilde: MSCI World Index. ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 17

20 Emerging markets-aktier, som faldt mest i 2008, klarede sig bedst og steg godt og vel 70 pct. i danske kroner i I modsatte ende af skalaen lå japanske aktier, som steg 3 pct. i danske kroner og dermed leverede det laveste markedsafkast. Årsagen er, at Japan blev ekstraordinært hårdt ramt af den økonomiske nedtur, og at det japanske valg skabte politisk uro. Amerikanske aktier klarede sig med et afkast på 22 pct. i danske kroner lidt ringere end markedsgennemsnittet på 26 pct., mens europæiske aktier lå noget over med et afkast på 32 pct. i danske kroner. Danske aktier klarede sig med et afkast på ca. 50 pct. bedre end det globale aktiemarked, og også svenske og norske aktier gav afkast pænt over gennemsnittet. Verdens aktiemarkeder i 2009 Lokalvaluta, % Danske kr., % Danmark 50,03 50,03 England 27,59 38,80 Japan 9,12 2,91 Sverige 48,22 59,00 Tyskland 21,25 21,22 USA 26,25 22,28 Hele verden - 25,90 Europa - 31,56 Norden - 42,44 Fjernøsten excl. Japan - 66,66 Emerging markets - 72,89 Latinamerika - 97,36 Østeuropa - 77,75 Valutamarkederne i 2009 Valuta Ændring i % Kurs Engelsk pund 8,79 837,54 Euro -0,03 744,13 Japansk yen -5,69 5,57 Norsk krone 17,4 89,78 Svensk krone 7,27 72,64 U.S. dollar -3,14 518,63 Skemaet viser valutaudviklingen over for danske kroner i 2009 samt kursen ultimo året. Kilde Morgan Stanley og OMX 18 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009

21 Forventningerne til investeringsmarkederne i 2010 Verdensøkonomien: Fremgang igen i 2010 Efter den dybeste recession i mange årtier venter vi, at 2010 byder på en vækst, der ligger tæt på en historisk gennemsnitlige vækstrate. Umiddelbart kan det lyde meget optimistisk i lyset af de mange problemer, især de store vestlige økonomier stadig slås med som f.eks. høj arbejdsløshed og svage boligmarkeder. Men typisk leder meget dybe kriser til opsving, der er væsentligt kraftigere end normalt, og i det lys er vores forventning ganske moderat. I starten af 2010 drives væksten i Vesten af effekterne fra de store hjælpepakker, som blev vedtaget i løbet af krisen. Det være sig skattelettelser, tilskudsordninger og igangsættelse af offentlige investeringer. Dertil kommer en lagergenopbygning i industrien. Fra foråret og sommeren venter vi, at jobskabelsen i USA er kraftig nok til at generere den nødvendige stigning i efterspørgslen. Sker det, peger meget på, at en selvkørende vækstperiode kan begynde. Europa er mindre afhængig af arbejdsmarkedet. Til gengæld er særligt Tyskland afhængig af eksporten og investeringerne. Begge dele ventes at komme pænt igen i løbet af 2010 ikke mindst på grund af stærk vækst i Asien. Udviklingslandene med Asien i spidsen forventes at fastholde deres position som fortrop i verdensøkonomien. De strukturelle problemer er, bortset fra Østeuropa, ret begrænsede i forhold til i Vesten. Derfor venter vi solid vækst i regionen, særligt i Kina. Danmark er kommet trægt ud af krisen, og vi venter også meget moderat fremgang for Arbejdsløsheden ventes at stige yderligere, men skattelettelser fra årets start vil holde hånden under forbruget. Obligationer: Store udsving De korte obligationsrenter forventes at ligge på et forholdsvist lavt niveau, mens renten på lange obligationer vil være præget af store udsving med en svagt opadgående tendens. Den amerikanske centralbank, FED, opretholdt en rente mellem 0 og 0,25 pct. gennem hele Vi forventer, at FED vil fortsætte med at holde renten på dette niveau i hvert fald frem til 3. kvartal og måske helt ind i Formålet er at stimulere væksten, hjælpe banksektoren og give en lettere finansieringsmulighed for små virksomheder. Vi forventer desuden, at FED vil fortsætte med at opkøbe realkreditobligationer i første del af året for at holde lånerenten nede og dermed stimulere byggeriet. Den amerikanske regering fortsætter den lempelige finanspolitik, der medfører et stort budgetunderskud og dermed store obligationsudstedelser. På trods af dette forventer vi kun en svagt opadgående tendens på statsobligationsrenten, da en stigende opsparing og køb fra banksektoren vil øge efterspørgslen. Markedet vil dog være præget af usikkerhed, der kan medføre store udsving i renten. Den Europæiske Centralbank, ECB, nedsatte i 2009 renten til 1,0 pct. Vi forventer, at renten vil blive på dette niveau indtil 3. kvartal 2010 og måske ind i 2011 for at stimulere væksten og hjælpe banksektoren. En pæn overskudska- ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 19

22 pacitet i økonomien vil holde inflationen i ro, og centralbanken vil derfor ikke være tvunget til at forhøje renten på kort sigt. Vi forventer, at renten på statsobligationerne vil følge retningen på de amerikanske obligationer, hvilket betyder en svag opgående tendens på renterne, men med risiko for store udsving i løbet af året. Vi forventer, at renteforskellen mellem Danmarks Nationalbank og ECB vil være stort set uændret i Men spændet mellem især de korte markedsrenter vil dog formentlig indsnævres fra det nuværende niveau. De europæiske pengemarkedsrenter er ved starten af året usædvanligt lave på grund af de meget attraktive lånerenter, som ECB p.t. tilbyder for at stimulere økonomien. Vi forventer, at de ekstraordinære stimulanser gradvist fjernes i 2010, og i takt med dette vil de europæiske renter normaliseres, og renteforskellen til Danmark blive mindre. Vi forventer, at de lange danske renter vil følge de europæiske renter med en lille opadgående tendens. Vi vurderer, at realkreditobligationer i 2009 kom sig fuldstændigt oven på bankkrisen, og derfor forventer vi, at realkreditobligationer vil give et afkast på niveau med sammenlignelige statsobligationer i Valuta: Euroen kommer til at stå sin prøve i 2010 De store budgetunderskud, der er opstået i kølvandet på finanskrisen, vil påvirke udviklingen på valutamarkedet i Tilliden til US-dollar og britiske pund er p.t. svækket, men også euroen kommer til at stå sin prøve. Store regionale forskelle i de offentlige budgetter og truende pres på især de sydlige landes betalingsevne gør, at det bliver svært at føre en optimal pengepolitik i euroområdet. Tilliden til euroen og det europæiske finansmarked kan blive alvorligt svækket, hvis der ikke snart tegner sig en redningsplan for en fortsat økonomisk integration eurolandene imellem. Yennen blev styrket betydeligt under finanskrisen i 2009, men styrkelsen er ved at være overstået, og vi forventer at se en svagere yen i årene fremover. Vi forventer, at kapitalflowet fortsætter ud af de store vestlige lande og ind i emerging markets-landene samt råvareproducerende lande, som Australien og Canada. Rentespændet mellem euro og danske kroner indsnævres formodentlig i løbet af året, og danske kroner vil svækkes lidt over for euro fra det nuværende stærke niveau. Valutamarkedet vil ikke i 2010 blive præget af de samme store udsving, som vi så i Højere afkast af kreditobligationer end statsobligationer i 2010 Vores overordnede syn på kreditmarkedet er moderat positivt. De makroøkonomiske udsigter er blevet bedre samtidig med, at den finansielle krise ser ud til at være overvundet. De ultralave stats- og pengemarkedsrenter vil fortsat få investorerne til at se sig om efter andre, højere forrentede investeringsalternativer. Endelig ligger kreditspændene stadig over de langsigtede historiske gennemsnit. Alt i alt forventer vi, at kreditobligationer også i 2010 vil give et højere afkast end statsobligationer, om end i langt mindre grad end i INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009

23 Aktier: Behersket optimisme Med udgangspunkt i at væksten normaliseres har de fleste selskaber mulighed for at skabe vækst i indtjeningen i Denne forventning understøttes af den gode evne til at styre omkostningerne, som mange selskaber viste i Selvom aktiekurserne forekommer rimelige i forhold til forventningerne til indtjeningsvæksten, er der allerede indregnet en solid vækst. Det bliver derfor afgørende for kursudviklingen, om selskaberne kan leve op til eller overgå disse forventninger. Da styrken og karakteren af den økonomiske vending er usikker, er den fremtidige indtjening også forbundet med betydelig usikkerhed. Trods denne usikkerhed forventer vi, at kursudviklingen i 2010 i højere grad bliver styret af selskabsspecifikke forhold, frem for af store variationer i kursudviklingen mellem sektorer. Selskaber med dygtige ledelser og stærke markedspositioner forventes at klare sig bedre end deres svagere konkurrenter. Herudover forventer vi, at en række mindre økonomisk følsomme selskaber, der kursmæssigt havde svært ved at følge med i 2009, vil klare sig relativt bedre i Udsagn om forventninger De udsagn om fremtiden, som er indeholdt i denne årsrapport, afspejler ledelsens aktuelle forventninger til fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Den type forventning er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Og da det ydermere er behæftet med meget stor usikkerhed at give bud på den konkrete udvikling på de mange enkeltmarkeder, vi investerer på, vurderer vi, at det ikke er hensigtsmæssigt at komme med konkrete tal for afkastforventningerne for det kommende år. Vi forventer derfor moderat positive afkast på aktiemarkederne i 2010, men med perioder hvor markedet igen kan komme under pres. Markedet kan blandt andet blive presset af usikkerhed om opsvingets holdbarhed, bekymring over de store offentlige budgetunderskud og frygt for stigende renter. ÅRSRAPPORT 2009 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST 21

24 Politik for samfundsansvar Danske Invest indførte i 2008 en SRI-politik, hvor SRI står for Socially Responsible Investments. Formålet er at sikre, at de penge, Danske Invest forvalter for investorerne, ikke placeres i virksomheder, der overtræder internationalt anerkendte retningslinjer for menneskerettigheder, våbenproduktion, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption. Langsigtet værdiskabelse i virksomheder forudsætter efter Danske Invests opfattelse ansvarlige investeringer. Derfor er SRI-politikken i overensstemmelse med Danske Invests mål om at forvalte investorernes investeringer, så de opnår de bedst mulige afkast. SRI-politikkens omfang At retningslinjerne efterleves sikres ved en screening af investeringerne. Screeningen er baseret på de internationalt anerkendte retningslinjer i UN Human Rights Norms for Business (2003), UN Global Compact (1999) og OECD Guidelines for Multinational Enterprises (1976). Screeningen inkluderer desuden en række internationale konventioner, der afspejler udviklingen på SRI-området. Eksempelvis screenes producenter af klyngebomber ud af porteføljerne. Hvis et selskab vurderes at overtræde normerne, indledes en dialog med selskabet. Dialogen har som formål at afdække forholdet samt undersøge, om selskabet planlægger at ændre adfærd på området. Afhængigt af dialogen sælges eller fastholdes investeringen. Screeningen omfatter ikke Danske Invests investeringer i afdelinger i andre investeringsforeninger og underliggende værdipapirer til afledte finansielle instrumenter på indeks. Screeningen har i 2009 omfattet godt selskaber. Efterfølgende analyseres de selskaber, som rapporteres at overtræde normerne. Danske Invest var ultimo 2009 i dialog med 22 selskaber og valgte ikke at investere i 16 selskaber. Læs mere om Danske Invests SRI-politik, samt underliggende systemer, procedurer og resultater på Danske Invest samarbejder med en svensk SRIkonsulentvirksomhed, Ethix SRI Advisors, der varetager screeninger af investeringsporteføljerne. Screeningen omfatter selskaber i MSCI World- og MSCI Emerging Markets-indeksene samt de større selskaber noteret på de nordiske børser. 22 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2009