Skal der udarbejdes prospekt? CORPORATe. Regler for overtagelsestilbud. Nyt lovforslag om jobklausuler

Transkript

1 JURIDISK NyhedsbreV Nr. 01 /2008 CORPORATe NEWSLETTER Horten yder full-service juridisk rådgivning til virksomheder i det private erhvervsliv og den offentlige sektor Regler for overtagelsestilbud Ændringerne i Tilbudsbekendtgørelsen bør kendes af både målselskaber og tilbudsgivere Skal der udarbejdes prospekt? Nyt lovforslag om jobklausuler Ny EF-dom om selskabers muligheder for at benytte overtagelsesværn lovgivningsbestemte overtagelsesværn i strid med kapitalens frie bevægelighed Ny vejledning om incitamentsprogrammer Komitéen for god selskabsledelse udgiver vejledning, der hjælper virksomhederne igennem de nye regler for incitamentsaflønning

2 Nicolai Horten Afdelingsleder Indholdsfortegnelse Side 4. Corporate fokus: ulovlige aktionærlån Side 6. Ændrede kompetencer for Sø- og Handelsretten Med de nye regler øges behovet for at overveje andet værneting end Sø- og Handelsretten ved aftaleindgåelse. Side 8. Regler for overtagelsestilbud Tilbudsbekendtgørelsen er ændret på en række vigtige områder. Både målselskaber og tilbudsgivere bør kende de nye regler. Side 10. Nyt lovforslag om jobklausuler Beskæftigelsesministeren vil begrænse virksomhedernes anvendelse af jobklausuler. Bliver forslaget vedtaget, får det betydning for en bred vifte af arbejdsgivere. Leder Med denne udgave af Corporate Newsletter introducerer vi det endelige design af bladet. I denne udgave har vi valgt at bringe flere artikler, som særligt henvender sig til de af vores klienter, der er optaget på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, men du finder også mange andre spændende artikler, herunder artiklen om de nye ændringer i markedsføringsretten og det nye lovforslag om jobklausuler. Læserundersøgelse I sidste udgave gennemførte vi en læserundersøgelse for at få værdifuld viden om, hvad vores læsere mener om Hortens nyhedsbrev til erhvervslivets virksomheder. Formålet med læserundersøgelsen var at hente inspiration til, hvordan vi kan gøre Corporate Newsletter til et endnu bedre nyhedsbrev, der bidrager til at dække virksomhedernes behov for opdateret juridisk faglig information. Vi takker alle, der har deltaget i undersøgelsen. Det betyder meget for os at producere et fagligt nyhedsbrev, der opfylder vores læseres behov for viden og opdateringer på de områder, der berører dansk erhvervsliv. Derfor er vi glade for at høre din mening. Resultaterne af undersøgelsen vil løbende blive anvendt til at gøre Corporate Newsletter til et endnu bedre juridisk nyhedsbrev. Blandt læserundersøgelsens deltagere har vi trukket lod om tre flasker champagne. Vinderen blev Steffen Stæhr, Fondsmæglerselskabet af 2004 A/S. Nicolai Horten, leder af corporateafdelingen Side 12. Skal der udarbejdes prospekt? Eksempel fra en konkret sag vedrørende kapitalforhøjelse i et dansk aktieselskab. Side 14. Ny EF-dom om selskabers muligheder for at benytte overtagelsesværn Lovgivningsbestemte overtagelsesværn i strid med kapitalens frie bevægelighed. Side 16. Nyt fra markedsføringsretten Side 18. Ændrede regler for fusion og spaltning Ændringsforslag til aktieselskabsloven vil gøre vurderingsmandsudtalelsen valgfri for nationale fusioner og spaltninger. Side 20. Ny vejledning om incitamentsprogrammer Komitéen for god Selskabsledelse udgiver vejledning, der hjælper virksomhederne igennem de nye regler for incitamentsaflønning. Corporate Newsletter udgives af: Advokataktieselskabet Horten CVR nr: Ved Stranden København K Tlf.: Fax: Mail: info@horten.dk Web: Ansvarshavende redaktør: Søren Hornbæk Svendsen, shs@horten.dk Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsbrev kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og figurer. Corporate Newsletter Horten produceres af Up-Site. Redaktionen af dette nummer er afsluttet den 14. februar ISSN Side 22. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens praksisændring vedrørende efterstiftelse Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ændrer sin fortolkning af efterstiftelsesreglens udstrækning. Fremover gælder den kun for erhvervelser direkte fra stiftere og aktionærer. Side 24. Korte nyheder på skatteområder Side 26. Principielle afgørelser fra Finanstilsynet og Erhvervsankenævnet SIDE 02 CORPORATE NEWSLETTER/LEDER SIDE 03 CORPORATE NEWSLETTER/INDHOLDSFORTEGNELSE

3 Jacob Kornerup Peter Skau-Andersen Advokat CORPORATE FOKUS Corporate Fokus er en artikelserie, der sætter fokus på praktiske selskabsretlige problemstillinger, som vores klienter møder i hverdagen. I dette nummer lægger vi ud med ulovlige aktionærlån. God fornøjelse! Ulovlige aktionærlån Selskabslovgivningen indeholder forbud mod såkaldte aktionærlån. Reglerne giver i praksis ofte anledning til vanskeligheder for især mindre og mellemstore selskaber, som ikke altid er opmærksomme på reglerne. Forbudets rækkevidde Selskabslovgivningens forbud mod ulovlige aktionærlån er båret af hensynet til en intakt selskabskapital. Da aktionærer/anpartshavere ikke hæfter personligt for selskabets gæld, er det væsentligt at sikre, at selskabskapitalen bevarer sin reelle værdi. Aktieselskabslovens a og anpartsselskabslovens bestemmer, at et selskab ikke må yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer/anpartshavere, ledelsesmedlemmer i selskabet eller et moderselskab til dette. Modsætningsvist kan sådanne lån og sikkerheder uden problemer gives til fordel for den omfattede personkreds i datter- og søsterselskaber samt til fordel for datter- og søsterselskabet selv, så længe modtageren ikke ejer aktier/anparter i det givende selskab. Bortset fra lån til brug er alle former for lån og sikkerhedsstillelse omfattet af reglerne. Selskabets erhvervelse af en fordring mod en aktionær er selvsagt ligeledes omfattet af forbudet. Det afgørende tidspunkt for bedømmelsen er tidspunktet for lånet/ sikkerhedsstillelsen, hvorfor forholdet ikke bliver lovligt, selvom aktionæren efterfølgende afhænder sine aktier/anparter. Der gælder dog visse undtagelser til forbudet. Således kan et selskab yde lån til eller stille sikkerhed for sit moderselskab, hvis moderselskabet er hjemmehørende i et EU-/EØS-land. Herudover kan selskabet i et vist omfang yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med erhvervelse af aktier til eller fra medarbejdere, eller såfremt dispositionen er en sædvanlig forretningsmæssig disposition som led i den daglige drift og på markedsmæssige vilkår. Dette ses for eksempel, hvor en direktør køber en fast ejendom af selskabet til markedspris, og handlen blandt andet berigtiges ved sælgerpantebrev. Den omfattede personkreds Aktionærer/anpartshavere bortset fra moderselskabet i selskabet er omfattet af forbudet uanset størrelsen af aktieposten, og uanset om aktieposten er placeret i et selskab eller hos en fysisk person. Personer involveret i ledelsen af selskabet eller dettes moderselskab, dvs. registrerede direktører, bestyrelsesmedlemmer og disses suppleanter, er ligeledes omfattet. Det er i denne sammenhæng uden betydning, hvorvidt selskabet er bekendt med sin aktionærstatus eller ej. Herudover må et aktie-/anpartsselskab ikke yde lån til eller stille sikkerhed for den, der er knyttet til en person, som er omfattet af den nævnte personkreds ved ægteskab eller ved slægtskab i ret op eller nedstigende linie, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær. Konsekvensen Ved revisors udarbejdelse af årsrapporten er han pligtig at bemærke, hvis der findes ulovlige aktionærlån i selskabet. I praksis har især små og mellemstore selskaber ofte overset, at det ikke er nok, at et lån er sket på markedsvilkår; dispositionen skal ligeledes være et sædvanligt led i virksomhedens drift og have en forretningsmæssig begrundelse. Andre ulovlige aktionærlån opstår som følge af, at for eksempel en eneaktionær/eneanpartshaver ikke er opmærksom på at holde sin og selskabets formue tilstrækkeligt adskilt. Ulovlige aktionærlån skal tilbagebetales med morarenter, og sikkerhedsstillelse skal tilbageleveres, medmindre medkontrahenten var i god tro. Såfremt lån eller sikkerhed ikke kan tilbageføres, hæfter de, der har truffet eller opretholdt beslutningen personligt, ligesom de ansvarlige risikerer at blive pålagt en bøde på 5 % af hovedstolen. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jacob Kornerup (jk@horten.dk) eller advokat Peter Skau-Andersen (psa@horten.dk) SIDE 04 CORPORATE NEWSLETTER/CORPORATE FOKUS SIDE 05 CORPORATE NEWSLETTER/CORPORATE FOKUS

4 Torsten Hoffmeyer Louise Borch Ændrede for Sø- og kompetenceregler Handelsretten Domstolsreformen af sidste år indebar en indskrænkning af Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle almindelige erhvervssager 1. Der bør ved aftaleindgåelse derfor være fokus på et eventuelt behov for at træffe et alternativt værnetingsvalg. Artiklen beskriver mulighederne herfor. For mange vil det ved kontraktindgåelse måske være en vane at inkludere et værnetingsvilkår i aftalen om Sø- og Handelsretten som det valgte organ til brug for tilfælde, hvor en opstået tvist ikke kan løses mindeligt. Qua sin repræsentation af sagkyndig bistand i dommerpanelet har Sø- og Handelsretten nemlig hidtil været et ofte foretrukket forum for tvisteløsning i sager mellem erhvervsdrivende. Kontraktparter skal imidlertid være opmærksomme på, at vilkår om Søog Handelsretten som aftalt værneting i dag risikerer at blive tilsidesat ved sagsanlæg, hvorved parterne stilles, som om ingen værnetingsaftale var indgået. Valget af tvisteløsningsorgan vil i denne situation således falde tilbage på dansk rets deklaratoriske regler, hvilket parterne netop ville undgå ved at træffe specifik værnetingsaftale, idet de deklaratoriske regler ikke nødvendigvis fører til det for parterne ønskede resultat. Med domstolsreformen sidste år indførtes nemlig blandt andet nye kompetenceregler for Sø- og Handelsretten, som indebar en indskrænkning af Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle mange almindelige erhvervssager, som det har været muligt tidligere. Med virkning for sager, der blev anlagt 1. januar 2007 og herefter, er Søog Handelsrettens kompetence indskrænket til følgende sager: - Alle sager, der vedrører EF-varemærker eller EF-designs, disse kan i dag kun behandles af Sø- og Handelsretten - Internationale sager, der vedrører parter med domicil i hver sit land, og sager, hvor sagsgenstanden er international, samt sager, hvor indsigt og fagkundskab i internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning - Sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part - Visse immaterialretlige sager, herunder sager, hvor varemærkeloven, patentloven og konkurrenceloven har væsentlig betydning. Disse sager kan i dag behandles af Sø- og Handelsretten, medmindre parterne har truffet modstridende aftale. Endelig kan Sø- og Handelsretten i dag behandle sager, der enten er af principiel karakter, hvorunder primært hører sager, der vedrører spørgsmål om fortolkning af lov, eller sager, der i øvrigt mest hensigtsmæssigt bør behandles sammen med en anden for Sø- og Handelsretten verserende sag. Disse sager kan i dag ikke anlægges ved Sø- og Handelsretten, men den kan ved anmodning fra en af sagens parter henvises af den pågældende byret. Almindelige erhvervsretlige sager udover de ovenfor nævnte er således i dag afskåret fra at blive behandlet ved Sø- og Handelsretten. Parter, som ikke ønsker at forlade sig på dansk rets deklaratoriske regler, vil derfor skulle træffe et andet værnetingsvalg. Mulighederne er byretterne, i visse tilfælde de øvrige landsretter, voldgift samt alternative tvisteløsningsveje som mediation og mægling. I valget mellem disse, bør parterne blandt andet være opmærksomme på den nye adgang til at aftale ankeafkald i almindelige domstolssager. Denne nye regel er et brud på dansk retsplejes toinstansprincip, men muliggør, at domstolsbehandling i denne henseende kan foregå på vilkår som i voldgift. Mellem erhvervsdrivende kan ankeafkald aftales på forhånd, mens i tvister, hvor en forbruger er involveret, kan ankeafkald ikke aftales, før tvisten er opstået. Indgåelse af aftale om ankeafkald kræver under alle omstændigheder, at der er tale om en sag, der vedrører et bestemt retsforhold, samt at aftalen gøres gensidig. Herudover bør parterne være opmærksomme på den ligeledes nye regel, der giver adgang til, at der i byretssager i visse tilfælde kan deltage op til tre dommere, hvormed dommersammensætningen antalmæssigt bringes på højde med landsretterne. De omtalte nye regler indebærer således en yderligere nuancering af de oprindelige forskelle på behandling af sager i de forskellige tvisteløsningsorganer og understreger det anbefalelsesværdige i altid at foretage en nøje afvejning af behov for derved at kunne indgå den værnetingsaftale, der passer parterne i den konkrete situation. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Torsten Hoffmeyer (th@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Louise Borch (lob@horten.dk) 1 læs om domstolsreformen i sin helhed i Corporate Newsletter Q1/2007 SIDE 06 CORPORATE NEWSLETTER/ÆNDREDE KOMPETENCEREGLER FOR SØ- OG HANDELSRETTEN SIDE 07 CORPORATE NEWSLETTER/ÆNDREDE KOMPETENCEREGLER FOR SØ- OG HANDELSRETTEN

5 Lise Lotte Hjerrild Louise Krath Regler for overtagelsestilbud Reglerne for overtagelsestilbud af selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, findes i den såkaldte tilbudsbekendtgørelse. Bekendtgørelsen blev i 2007 ændret på en række vigtige områder, som både målselskaber og tilbudsgivere bør kende omfanget af. Denne artikel indeholder en overordnet gennemgang af de ændrede regler. Forbud mod bonus og lignende ydelser I juni 2007 indførtes en bestemmelse i tilbudsbekendtgørelsen ( 11), hvorefter indgåelse eller ændring af aftaler om bonus eller lignende ydelser til målselskabets bestyrelse og direktion i forbindelse med overtagelsestilbud er forbudt. Formålet med forbudet er at sikre, at der i overtagelsessituationer ikke kan rejses tvivl om målselskabets ledelses loyalitet overfor de eksisterende aktionærer, herunder særligt de ikke-professionelle investorer. Med forbudet er det således ikke længere muligt i forbindelse med et overtagelsestilbud at indgå eller ændre forskellige former for bonus. Det gælder for eksempel bonus for en succesfuld gennemførelse af overtagelsen, og/eller bonus for, at ledelsen bliver siddende i en vis periode efter overtagelsen. Forbudet løber fra det tidspunkt, hvor tilbudsgiver indleder forhandlinger med målselskabet, og indtil forhandlingerne enten afbrydes eller overtagelse gennemføres. Bemærkelsesværdigt gælder forbudet ikke under eventuelle indledende drøftelser, hvilket naturligt åbner for fortolkning af, hvornår tilbudsgivers henvendelse er så konkret, at kontakten mellem parterne må karakteriseres som forhandlinger. Forbudet er absolut i denne periode og gælder således enhver aftale eller ændring af en eksisterende aftale, som indgås med ledelsen, uanset om denne er foranlediget direkte af tilbudsgiveren. Forbudet er dog ikke til hinder for, at en tilbudsgiver i den omtalte periode tilkendegiver et ønske om, at den siddende ledelse fortsætter efter gennemførelsen af overtagelsestilbudet. En sådan tilkendegivelse må dog gives med varsomhed, idet tilbudsgiver derved befinder sig i et grænseområde. Aftaler om bonus eller lignende ydelser, som er indgået med målselskabets ledelse på et tidligere tidspunkt, for eksempel ved indgåelse af en direktørkontrakt, er gyldige. Sådanne aftaler skal blot være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, som er vedtaget på selskabets generalforsamling og offentliggjort på selskabets hjemmeside, jf. i det hele artiklen om incitamentsaflønning i dette nyhedsbrev. Udbetaling af selskabets midler Samtidig med indførelsen af forbud mod bonus og lignende ydelser i tilbudsbekendtgørelsen indsattes en bestemmelse ( 12) om, at der ikke må ske udbetaling af målselskabets midler i de første 12 måneder efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud, med mindre udbetalingens karakter og størrelse er oplyst i tilbudsdokumentet. Hvis udbetalingen ikke er tilstrækkeligt oplyst i tilbudsdokumentet, er eneste mulighed for at foretage udbetaling af målselskabets midler i den nævnte periode, at udbetalingen sker på baggrund af særlige konkrete omstændigheder, der forbedrer selskabets finansielle situation, og som ikke var påregnelige for tilbudsgiveren ved udarbejdelsen af tilbudsdokumentet. Denne undtagelse må dog antages at blive ganske snævert fortolket i praksis. Offentliggørelse af meddelelse og dokumenter I november 2007 ændredes offentliggørelsesmetoden for meddelelser og dokumenter, som knytter sig til overtagelsestilbud. Ændringen flytter selve offentliggørelseshandlingen fra det regulerede marked til tilbudsgiver. Med ændringen skal meddelelser og dokumenter offentliggøres af tilbudsgiver og/eller målselskabets bestyrelse via elektroniske medier på en måde, så meddelelserne og dokumenterne når ud til offentligheden i de lande, hvor målselskabets aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads. Senest samtidig med offentliggørelsen skal tilbudsgiver sende en meddelelse til det regulerede marked/den alternative markedsplads, hvor aktierne er optaget til handel. Det regulerede marked/den alternative markedsplads har ikke pligt til at offentliggøre modtagne meddelelser. Til gengæld vil oplysningerne være tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside. Det er værd at bemærke, at det ikke længere er et krav, at meddelelserne indrykkes i et landsdækkende dagblad, idet det forudsættes, at de fleste investorer har adgang til elektroniske medier. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild (llh@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Louise Krath (lok@horten.dk) SIDE 08 CORPORATE NEWSLETTER/REGLER FOR OVERTAGELSESTILBUD SIDE 09 CORPORATE NEWSLETTER/REGLER FOR OVERTAGELSESTILBUD

6 Finn Schwarz Jonas Enkegaard Nyt lovforslag om jobklausuler Beskæftigelsesministeren har offentliggjort et nyt lovforslag om jobklausuler efter, at han i efteråret 2007 trak et lovforslag på området tilbage efter massiv kritik fra de faglige organisationer. Artiklen indeholder en gennemgang af det nye lovforslag, som, hvis det bliver vedtaget, vil få stor betydning for en bred vifte af arbejdsgivere. Formålet med lovforslaget er at begrænse virksomhedernes brug af jobklausuler, der indskrænker lønmodtagere i at få ansættelse i en anden virksomhed efter deres fratræden. Lovforslaget indebærer, at lønmodtagere ikke bare skal informeres, hvis de er underlagt en jobklausul, de skal også give skriftligt samtykke og kompenseres økonomisk. Behovet for regulering af jobklausulerne skal ses i sammenhæng med den debat, der har været i medierne efter, at henholdsvis Sø- og Handelsretten og Arbejdsretten har haft lejlighed til at tage stilling til gyldigheden af jobklausuler indgået mellem to virksomheder. I en dom fra juli 2006 accepterede Sø- og Handelsretten gyldigheden af en aftale mellem to virksomheder om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. I en efterfølgende afgørelse fra september 2007 fandt Arbejdsretten, at jobklausuler på vikarområdet var i strid med Hovedaftalen mellem DA og LO. Dommen fra Sø- og Handelsretten gav anledning til en omfattende mediedækning. Beskæftigelsesministeren fremsatte på baggrund heraf et forslag til lov om oplysningspligt ved brug af erhvervsbegrænsende aftaler. Efter massiv kritik fra de faglige organisationer valgte beskæftigelsesministeren i efteråret 2007 at trække lovforslaget tilbage. Det nye lovforslag er ændret betydeligt i forhold til det oprindelige lovforslag. Af samme grund er titlen på det nye lovforslag også ændret til lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler. Indholdet af reglerne Lovforslagets definition af jobklausuler omfatter i realiteten to slags aftaler. Lovforslaget omfatter aftaler, som en virksomhed indgår med en anden virksomhed om, at virksomhederne gensidigt afholder sig fra at ansætte hinandens medarbejdere. Herudover omfatter lovforslaget de såkaldte medarbejderklausuler, der typisk går ud på, at en medarbejder i en nærmere aftalt periode efter ansættelsesforholdets ophør ikke må ansætte eller medvirke til at ansætte den tidligere arbejdsgivers øvrige medarbejdere. I henhold til lovforslaget kan jobklausuler som udgangspunkt kun gøres gældende, hvis der indgås en skriftlig aftale med den berørte lønmodtager. Aftalen skal indeholde oplysninger om, hvorledes lønmodtagerens jobmuligheder begrænses af klausulen. Herudover skal det fremgå af aftalen, at lønmodtageren har ret til kompensation - som skal udgøre mindst 50 % af lønmodtagerens løn på fratrædelsestidspunktet - så længe klausulen opretholdes. Der lægges i lovforslaget op til, at reglerne skal gælde for alle løn- modtagere og være et supplement til reglerne om konkurrence- og kundeklausuler i funktionærloven. Anden indtægt kan modregnes i kompensationen for jobklausulen, og kompensationen bortfalder, hvis lønmodtageren i forvejen modtager kompensation i henhold til funktionærlovens regler om konkurrence- og kundeklausuler. Loven skal som udgangspunkt ikke gælde for vikarbureauer eller for aftaler, der indgås i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Det sidste indebærer, at virksomheder i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse kan indgå jobklausuler uden at opfylde kravene i loven. Hvis forhandlingerne om salg af en virksomhed ikke fører til en endelig salgsaftale, kan jobklausulen opretholdes i seks måneder efter, at forhandlingerne er afbrudt. Resulterer forhandlingerne i en virksomhedsoverdragelse, kan jobklausulen opretholdes i op til seks måneder efter virksomhedsoverdragelsen. Konsekvensen af manglende overholdelse af bestemmelserne i lovforslaget er, at en virksomhed ikke kan gøre jobklausulen gældende i forhold til den pågældende lønmodtager. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008 og finder anvendelse på jobklausuler, der indgås efter denne dato. Kommentarer Bliver lovforslaget vedtaget i sin nuværende form, vil det blandt andet medføre: - at virksomheden skal udfærdige en skriftlig aftale med hver enkelt medarbejder, hvis jobklausul er aftalt, - at aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejderen skal opdateres løbende og indeholde oplysninger om alle de jobklausuler, der måtte være indgået mellem arbejdsgiveren og en anden virksomhed, der er omfattet af aftalen, - at virksomheden skal betale medarbejderen kompensation for, at aftalen er gyldig, og - at jobklausuler, som medarbejdere ikke er blevet behørigt informeret om, ikke kan gøres gældende overfor de pågældende medarbejdere. Det er væsentligt at være opmærksom på, at reglerne kun finder anvendelse på jobklausuler, der indgås efter lovens eventuelle ikrafttræden. Det betyder, at der ikke er pligt til at oplyse medarbejderne om allerede indgåede jobklausuler. Lovforslaget er i lighed med det tidligere lovforslag blevet kritiseret massivt i flere af de indkomne høringssvar. Beskæftigelsesministeriet har meldt ud, at beskæftigelsesministeren vil se på de indkomne høringssvar og herefter tage stilling til, om forslaget skal ændres. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Finn Schwarz (fs@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Jonas Enkegaard (jen@horten.dk) SIDE 10 CORPORATE NEWSLETTER/NYT lovforslag OM JOBKLAUSULER SIDE 11 CORPORATE NEWSLETTER/NYT lovforslag OM JOBKLAUSULER

7 Lise Lotte Hjerrild Ivan Vijay Thygesen Skal der udarbejdes prospekt? Et prospekt er udstederens informations-/salgsmateriale, som i visse tilfælde skal udarbejdes i forbindelse med et udbud af værdipapirer, men der er ofte fortolkningstvivl om, hvornår et prospekt skal udarbejdes. Denne artikel er inspireret af en konkret sag, hvorunder pligten til at udarbejde prospekt blev diskuteret indgående. Artiklen er derfor ikke en udtømmende gennemgang af prospektreglerne, men berører de forhold, som den konkrete sag gav anledning til. Ifølge værdipapirhandelsloven skal der som udgangspunkt udarbejdes et prospekt, hvis der optages værdipapirer til handel på et reguleret marked eller foretages offentligt udbud af værdipapirer til en værdi af mere end EUR Prospektbekendtgørelsen indeholder nærmere regler om prospektpligt for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over EUR Den lille prospektbekendtgørelse indeholder regler om prospektpligt ved offentligt udbud af værdipapirer mellem EUR og EUR Prospektbekendtgørelsen vedrører udbud iværksat af danske udbydere/udstedere, uanset hvor udbuddet skal finde sted. Den lille prospektbekendtgørelse finder imidlertid kun anvendelse på udbud, som alene er rettet mod investorer i Danmark. Hvis et udbud mellem EUR og EUR ikke er rettet mod investorer i Danmark, afgøres en eventuel prospektpligt efter reglerne i det land, hvor udbuddet finder sted. Den konkrete sag I den konkrete sag påtænktes en kapitalforhøjelse i et dansk aktieselskab. Selskabet var optaget til handel på First North i Danmark, som er en alternativ markedsplads for primært mindre og mellemstore selskaber. Den påtænkte kapitalforhøjelse skulle alene tegnes af to engelske statsborgere bosat i England, der også var aktionærer i et engelsk selskab. Det danske selskab havde indenfor de seneste 12 måneder foretaget aktieemissioner, som samlet oversteg EUR , og havde endvidere udarbejdet et prospekt mindre end 12 måneder før den påtænkte kapitalforhøjelse. Reguleret marked Ved vurderingen, om der skulle udarbejdes et prospekt, måtte det først fastslås, om First North er et reguleret marked i værdipapirhandelslovens forstand, da der herefter som udgangspunkt vil være krav om udarbejdelse af et prospekt. Begrebet reguleret marked er defineret i værdipapirhandelsloven og omfatter de typer af markedspladser, som i Danmark kendes som Københavns Fondsbørs og Dansk AMP. En alternativ markedsplads er således ikke et reguleret marked. Selskabets udbud af aktier på First North var derfor ikke på dette grundlag omfattet af et krav om udarbejdelse af prospekt. Offentligt udbud af værdipapirer over EUR og EUR Det følger af prospektdirektivet, at der som udgangspunkt skal udarbejdes et prospekt ved offentligt udbud af værdipapirer over EUR , mens det er op til det enkelte medlemsland, om det også vil fastsætte regler for offentligt udbud af værdipapirer mellem EUR og EUR Danmark har udnyttet denne mulighed til at fastsætte regler om prospektpligt ved offentligt udbud over EUR Reglerne fremgår af den lille prospektbekendtgørelse. Hvad der skal forstås ved et offentligt udbud er defineret i værdipapirhandelsloven. Det afgørende er, om udbyderen foretager sig noget aktivt i modsætning til, hvis en potentiel investor selv henvender sig til udbyderen, uden at udbyderen har foretaget sig noget i relation til investoren. I den foreliggende sag var der tale om et offentligt udbud, da det danske selskab som led i forhandlingerne om køb af aktierne i det engelske selskab tilbød aktier som delvist vederlag. Hvorvidt der er tale om et udbud mellem EUR og EUR eller over EUR skal beregnes over en periode på 12 måneder. Selskabet havde i den konkrete sag udbudt aktier indenfor de seneste 12 måneder til en samlet værdi af mere end EUR Det kan diskuteres, om beregningen af størrelsen af et udbud altid skal ske 12 måneder tilbage i tid eller blot fra det senest udarbejdede prospekt, hvis dette er udarbejdet mindre end 12 måneder før det konkrete udbud af værdipapirer. I den konkrete sag var dette dog uden betydning, da der også efter det seneste prospekt var udbudt aktier for mere end EUR Der skulle derfor som udgangspunkt udarbejdes et prospekt i denne sag. Prospektbekendtgørelsen Prospektbekendtgørelsen indeholder imidlertid undtagelser til prospektpligten. Prospektbekendtgørelsen undtager fra prospektkravet udbud af værdipapirer, der ikke søges optaget til handel på et reguleret marked, og som er rettet mod færre end 100 fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. England er som bekendt medlem af EU, og da der var tale om en rettet emission mod to englændere i England af aktier, der ikke søgtes optaget til handel, fandt denne undtagelse anvendelse. Der var således ikke krav om udarbejdelse af prospekt ved den påtænkte aktieemission. Prospektbekendtgørelsen undtager ligeledes fra prospektkravet udbud af værdipapirer, der er rettet til investorer, som erhverver værdipapirer for i alt mindst EUR pr. investor for hvert særskilt udbud. Da de to englændere hver skulle erhverve aktier for mere end EUR , var der heller ikke efter denne bestemmelse krav om udarbejdelse af prospekt. Efterfølgende salg Investorerne i en sag som denne må dog fremadrettet være opmærksomme på, at hvis de videresælger aktier, der er erhvervet ved en aktieemission, som har været omfattet af en af undtagelserne til kravet om prospekt, vil videresalget blive anset som et nyt særskilt udbud. Det skal således for disse aktier igen vurderes, om der skal udarbejdes prospekt, hvis investorerne efterfølgende ønsker at videresælge de erhvervede aktier. Manglende overholdelse Manglende overholdelse af reglerne om prospekter i værdipapirhandelsloven, prospektbekendtgørelsen og den lille prospektbekendtgørelse er strafsanktionerede. Privatretligt er det dog op til investor at forfølge sagen, hvis denne eksempelvis ønsker at få en aktietegning erklæret ugyldig. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Lise Lotte Hjerrild (llh@horten.dk) eller advokatfuldmægtig Ivan Vijay Thygesen (ivt@horten.dk) SIDE 12 CORPORATE NEWSLETTER/SKAL DER UDARBEJDES PROSPEKT? SIDE 13 CORPORATE NEWSLETTER/SKAL DER UDARBEJDES PROSPEKT?