KVALITETSRAPPORT Søndervangskolen Favrskov Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Tilliden til og trivslen i folkeskolen Kommunale mål og indsatsområder 8 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 18 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 19 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Skolens læringsmiljø 25 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Inklusion med fælles retning og forståelse - specielt overgange og samarbejde ledelse af lærernes læring og udvikling Læsning i mellemtrin Læsning iudskolingen OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 32 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 33 2

3 1 FORORD Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen blev ændret med realiseringen af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de fire lokale fokusområder ledelse, inklusion, it/digitalisering og den åbne skole, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner og opfølgning på evt. tidligere handlingsplaner. Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne ved årets nationale test. Endvidere er den enkelte skole blevet bedt om at udarbejde en handlingsplan med beskrivelse af, hvordan skolen arbejder med elevtrivsel. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren 2015 og indeholder derudover sammenligninger til tidligere opnåede resultater. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra den læringsmiljøvurdering, der er gennemført blandt relevante pædagogiske medarbejdere og skoleledelserne med henblik på at belyse de kommunale fokusområder ledelse, it/digitalisering og inklusion. Skolerne er desuden blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for 3

4 skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten. Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 85 pct. i pct. i 2018 Elevernes trivsel følges via en obligatorisk national trivselsmåling, der er gennemført for første gang i Skolens overordnede resultater indgår i kvalitetsrapporten, resultaterne er tilgængelige i mere detaljeret form via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende fokusområder evalueres i årets Kvalitetsrapport for folkeskolen: Ledelse It /digitalisering Inklusion Den åbne skole Evalueringen af de tre første fokusområder angiver de pædagogiske medarbejderes og skoleledelsens vurdering af, hvor langt man er inden for følgende delmål: Ledelse Ledelse af lærernes læring og udvikling Sikring af høj kvalitet i undervisningen Fastsættelse af mål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Sikring af et velordnet og trygt miljø It/digitalisering It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen Fælles forståelse af arbejdet med digital læring Kompetencer og motivation Tekniske rammer der understøtter arbejdet med it og digitalisering Inklusion Fælles retning og forståelse Den pædagogiske indsats Overgange og samarbejde Vurderingerne kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen. Den åbne skole Den åbne skole er betegnelse for samarbejde mellem skole og lokalsamfund. Begrebet blev indført med folkeskolereformen, og med den længere skoledag har Favrskov Byråd ønsket at sætte fokus herpå. 4

5 Den enkelte skole er blevet bedt om at beskrive ét samarbejde under den åbne skole med læringsmål for eleverne mv. Desuden skal der gives en status på samarbejdspartnere det seneste år. 5

6 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Generelt om skolen. På Søndervangskolen er der ca. 738 elever fordelt i 35 klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse, samt 60 lærere. Skolen er beliggende i den sydlige del af Hammel by. Skolen blev bygget i perioden og efter en større renovering i 1999/2000 fremtræder den i dag som en moderne og velholdt skole. Der er egen idrætshal og sal med moderne faciliteter, samt store udendørsarealer med mange spændende tilbud, som tager hensyn til alle elevens fysiske ønsker og muligheder. Vi har både en lille skov og en lille sø, som kan inspirere elever og lærere. Det gamle bibliotek er blevet ombygget til et attraktivt og moderne pædagogisk udviklings-center, hvor alle former for oplysninger kan findes. Søndervangskolen er en klyngeskole med 3-7 klasser i hver bygning. Hver klynge er på en måde en lille skole med elever i samme alders-gruppe. Før og efter skoletiden tilbyder SFO-Bølgen pasning af børn fra kl. i egne lokaler i 2 af skolens klynger. Den fysiske opbygning af skolen er lavet ud fra, at det skal være trygt at være elev på skolen. Søndervangskolen lægger vægt på tidlig implementering af it i undervisningen. Der arbejdes målrettet på implementering af pc ere, interaktive tavler, mobiltelefoner mm. i undervisningen. Samtidig er Søndervangskolen i stadig udvikling i forhold til lokaleindretning. Disse tiltag ser ud til at give en større motivation, arbejdsglæde og læring. Netop Søndervangskolens indretning af Den fleksible læringsarena og brugen af it har skabt stor respekt rundt om i både Danmark og andre dele verdenen. Søndervangskolen sætter fagligheden højt, hvilket bl.a. kan ses på de af CEPOS udsendte lister over skolernes afgangskarakterer. Vores værdigrundlag, som vi forsøger at leve op til i alle skolens facetter, er følgende: Faglighed Livsduelighed Fællesskab 6

7 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Fremadrettet vil Søndervangskolen stadigvæk have stor fokus på it, men Søndervangskolens kommende profil vil skabe mål og tema, der vil skabe en lignende fokus. Når vi siger farvel til vores 9. klasseelever og sender dem ud i den virkelige verden, så er der nogle kæmpe udfordringer i Danmark og især i Europa, som absolut ikke kan løses af Danmark alene, men kalder på fælles løsninger både nationalt og globalt. Den enorme flygtningestrøm, klimaudfordringen og de voksende sociale forskelle mindsker sammenhængskraften i verden og i Danmark, hvilket er en udfordring, der kalder på nye og anderledes løsninger. Kort sagt er det nødvendigt at vores elever får livsduelighed gennem et globalt fællesskab, som kan binde os sammen i fælles løsninger. Dette kræver innovation for at få de bedste løsninger. Dette skal ske på grundlag af nærhed og faglighed. For at ruste vores elever mest muligt vil vi lade alle elever mærke den samlede profil, men især vil Nærhed være knyttet til Indskolingen Innovation vil være knyttet til mellemtrinet og Global fællesskab vil være knyttet til Udskolingen. 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? Året var stærkt præget af implementeringen af den nye skolereform, så rigtigt mange resurser både økonomisk og timemæssigt blev brugt af ledelse og andre ansatte til at få givet den nye reform et meningsfyldt indhold. Hurtigt fik ledelse og ansatte udarbejdet kommende ændringer, der skulle ske fra skoleåret 15.16, hvilket gav ro på dagligdagen. Principper og retningslinjer blev udarbejdet og pædagogiske og holdningsmæssige forhold blev besluttet. De fysiske rammer blev gearet til reformen indkøb af visuelle læringsmedier ændring af lokaler samt ændring af indretninger. Ansatte blev kompetenceudviklet gennem kurser, uddannelse og nye rammer for strukturer. Den faglige side af Søndervangskolen er overordnet vurderet pæn både for skolens afgangsprøver, som har et gennemsnit på 7,6, men hvor de nationale test viser, at der var mindre end 80 % har været gode læsere på 4. og årgang. Gode resultater på det matematiske område. Afgangsprøverne viser en lille fremgang fra året før, men karaktererne er dog stadigvæk over det socio-økonomiske forventlige. Forskellen mellem hvad pigerne og drengene præsterer kommer ret tydeligt frem, hvilket indikerer, at vi skal se på, hvad vi kan gøre for drengenes faglige formåen. Skolen deltager derfor i kommunens projekt Fremtidens folkeskole for alle drenge. Kommunens indsatsområder inklusion, digitale læringsformer og ledelse viser, at Søndervangskolens samlede resultat er på linje med gennemsnittet i kommunen. Dog vil vi udvikle på 2 områder: 1. Ledelse af lærernes læring og udvikling. 2. Inklusion med fælles retning og forståelse omkring overgange og samarbejde 7

8 3.2 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen De socioøkonomiske faktorer taget i betragtning, ligger Søndervangskolen særdels godt idet vi er 0,6 point karakter over det forventlige. Alle elever - med undtagelse 1 elev i dansk og 1 elev i matematik - har mindst fået karakteren 2 i dansk og matematik. Herudover var der 1 elev der ikke mødte op til afgangsprøverne. 3.3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen De overordnede resultater af den obligatoriske elevtrivselsmåling blev meget lig de gennemsnitstal der foreligger for hele Danmark. Den eneste væsentlige afvigelse var toiletforholdene, som vi også arbejder med i forhold til udsmykning af væggene og bedre rengøringsmuligheder ved at lægge linolium på gulvene. Lærerne er blevet bedt om at forholde sig til klassens data samt evaluere disse data sammen med deres årgangsteam. Deres overvejelser skal lægges frem for eleverne samt forældrene. I MUS samtalen vil ledelsen vende arbejdet med hver enkelt lærer. 3.4 Kommunale mål og indsatsområder Resultatet af undersøgelsen viste at vi var gennemsnitlige - dog var der 2 pkt. som var lavest, nemlig "Ledelse af lærernes læring og udvikling" samt "Fælles retning og forståelse" i området med inklusion. Begge områder har vi lavet en handleplan på og vedlagt kvalitetsrapporten. Den åbne skole. I vores læseuge blev flere forløb planlagt i samarbejde med Favrskov Bibliotek, Hammel afdelingen. Der er aftalt evaluering med feedback og feedforward, og der er allerede taget initiativ til kommende møder om såvel sparring som undervisningsforløb. Forløbets titel var læseuge, og nogle af læringsforløbene blev til i løbende dialog mellem PLC Søndervang og Favrskov bibliotekerne, Hammel afdelingen. Målgruppen var hele skolen, også i de forskellige planlagte forløb med Bibliotekerne. Læringsmålene var forskellige på årgangene, men en generel fælles nævner var målet om at skabe læselyst gennem viden om genre, alderstrin og forfattere. Herunder krydret med et besøg af en forfatter og illustrator Karsten Mogensen - Hvordan skabes en god historie? Til dette forløb blev der søgt 2500 kr. hjem gennem Statens Kunstfond og Søndervangskolen betalte de resterende 2500 kr. Efter følgende har der været afholdt 1 af flere kommende evalueringsmøder omkring samarbejdet. 1. møde evaluerede primært læseugens aktiviteter og læringsmål. Eleverne fik et rigtig godt kendskab til hvordan biblioteket bruges, som supplement til skolens bibliotek og alle (fra 2. klasse og op) fik lavet lånekort og kan nu selv låne. Det var rigtig godt for lærerne at være med dernede og skabe fælles viden og sprog om muligheder hos Favrskov bibliotekerne. Der er skabt netværk mellem Favrskov biblioteket og PLC på Søndervangskolen, og der er aftalt kommende møder. Samarbejdspartnere det sidste år: Musikskolen Ungdomsskolen Favrskov Bibliotekerne Den Jyske Haandværkerskole Favrskov Gymnasium Lokale erhvervsliv HGF Idrætsforeningen 8

9 9

10 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Ja Kommunen, 2014/15 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 7,0 1,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,6 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 10

11 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-5,1-9,5 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 8,5 8,9 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Nej Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-1,9 2,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,5 1,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 12

13 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 0,6 3,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1 7,0 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 13

14 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Ja Ja Nej Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 6,6 0,1 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,7 1,7 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 14

15 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 2,9 14,6 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,3-1,6 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 15

16 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,0 8,6 7,6 Skolen, 2013/14 7,4 7,7 7,4 Skolen, 2012/13 7,8 7,2 7,7 Kommunen, 2014/15 7,5 8,1 7,7 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,0 8,3 8,6 8,7 7,0 8,4 Skolen, 2013/14 5,8 8,6 7,1 8,2 6,2 8,3 Skolen, 2012/13 6,7 8,5 6,8 7,4 7,0 8,1 Kommunen, 2014/15 6,8 8,4 8,2 7,9 7,3 8,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16

17 4.2.2 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,6 7,5 Skolen, 2013/14 7,4 7,0 Skolen, 2012/13 7,7 7,1* Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 86% 93% 96% 95% 100% 95% 97% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 17

18 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 44% 48% 42% 44% 45% 15 måneder, måneder, måneder, % 87% 84% 88% 88% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 18

19 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 64% Kommunen, % 71% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 41% 53% Kommunen, % 37% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 48% 40% Kommunen, % 42% 49% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 80% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 19

20 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 75% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 34% 61% Kommunen, % 32% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 35% Kommunen, % 41% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 20

21 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,2 Faglig trivsel 3,8 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,3 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 21

22 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 30% 64% Kommunen, % 29% 65% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 55% 35% Kommune, % 57% 34% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 27% 55% 11% Kommunen, % 29% 57% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 55% 29% Kommunen, % 59% 27% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

23 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 95% Kommunen, 2014/15 87% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 23

24 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 88% 100% 96% 98% Tysk Historie 59% 93% 100% 100% Kristendomskundskab Samfundsfag 50% 54% 77% 76% Matematik 94% 100% Natur/teknik 64% 73% Geografi 83% 91% Biologi 67% 83% Fysik/kemi Idræt Musik 82% 82% 100% 100% 94% 93% Billedkunst Håndværk og design 69% 93% 100% 100% Madkundskab 83% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 24

25 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 77% 84% 82% 82% 93% 100% 4. Klasse 88% 94% 5. Klasse 6. Klasse 87% 87% 100% 97% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 98% 92% 96% 93% 95% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 6.2 Skolens læringsmiljø Samlet status for skolens læringsmiljø opdelt på tema, 2015 Skoleledere 3,8 3,8 Medarbejdere 3,3 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Figuren viser det samlede resultat på tværs af ledelse og personale. 25

26 6.2.2 Samlet status opdelt på tema og deltagertype, 2015 Læringsmiljøvurdering, Samlet 3,3 3,8 Ledelse 3,3 3,9 Inklusion 3,0 3,7 IT og digitalisering 3,5 3, Skoleledere Medarbejdere Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledelsen og det pædagogiske personale, oktober Den åbne skole Den Åbne skole I vores læseuge blev flere forløb planlagt i samarbejde med Favrskov Bibliotek, Hammel afdelingen. Der er aftalt evaluering med feedback og feedforward, og der er allerede taget initiativ til kommende møder om såvel sparring som undervisningsforløb. Forløbets titel var læseuge, og nogle af læringsforløbene blev til i løbende dialog mellem PLC Søndervang og Favrskov bibliotekerne, Hammel afdelingen. Målgruppen var hele skolen, også i de forskellige planlagte forløb med Bibliotekerne. Læringsmålene var forskellige på årgangene, men en generel fælles nævner var målet om at skabe læselyst gennem viden om genre, alderstrin og forfattere. Herunder krydret med et besøg af en forfatter og illustrator Karsten Mogensen - Hvordan skabes en god historie? Til dette forløb blev der søgt 2500 kr. hjem gennem Statens Kunstfond og Søndervangskolen betalte de resterende 2500 kr. Efter følgende har der været afholdt 1 af flere kommende evalueringsmøder omkring samarbejdet. 1. møde evaluerede primært læseugens aktiviteter og læringsmål. Eleverne fik et rigtig godt kendskab til hvordan biblioteket bruges, som supplement til skolens bibliotek og alle (fra 2. klasse og op) fik lavet lånekort og kan nu selv låne. Det var rigtig godt for lærerne at være med dernede og skabe fælles viden og sprog om muligheder hos Favrskov bibliotekerne. Der er skabt netværk mellem Favrskov biblioteket og PLC på Søndervangskolen, og der er aftalt kommende møder. Samarbejdspartnere det sidste år: Musikskolen Ungdomsskolen Favrskov Bibliotekerne Den Jyske Haandværkerskole Favrskov Gymnasium Lokale erhvervsliv med forretninger og småfirmaer HGF Idrætsforeningen 3. Søndervangskolen har ikke valgt at inddrage repræsentanter fra det lokale erhvervsliv. 26

27 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Inklusion med fælles retning og forståelse - specielt overgange og samarbejde Status: Aktiv Ansvarlig: Henrik B. Madsen Opfølgning: 13. januar 2016 Sammenhæng/status: Søndervangskolen fik i Læringsmiljøvurderingen et for lavt tal for "Fælles retning og udvikling", hvorfor vi ønsker at sætte fokus på området, så det bedre kan indgå i den daglige undervisning. Mål: Vi ønsker at lærerne og pædagogerne får en fælles forståelse for retningen med arbejdet omkring de udfordrende elever. Tiltag: Vi har været i en implementeringsfase omkring vores specialpædagogiske indsatser. De seneste 2 år har vi taget en retning væk fra støttetimer på årgangen til lærerne og frem mod en mere fleksibel og målrettet indsats i vores Cockpitt (Specialpædagogiske indsats). Den overgang har skabt forvirring, men de fleste af tiltagene er nu endelig på plads, bl.a. gennem møder og dialog med teamene og til fælles læringsmøder. Derudover har vi fokus på lærings- og vejlederkulturen og vil herigennem have fokus på bl.a. tydelig kommunikation, mulighedsfyldt elevsyn og hjernens/elevernes formåen. Videreudviklingen af disse to fokusområder er med i skolens strategiplan, og medarbejderne er inddraget i denne. Tegn: Det forventes at flere lærere og pædagoger giver udtryk for en større forståelse for vores arbejde med de ekskluderende elever samt at antallet af ekskluderende elever falder. Evaluering: Indsatsen evaluereres på Læringsmøderne i foråret 2016 mht. ændringer for det kommende skoleår. Indsatsen vil blive løbende genstand for evaluering, da indsatsen er særdeles vigtig både pædagogisk og økonomisk. 27

28 7.2 ledelse af lærernes læring og udvikling Status: Aktiv Ansvarlig: Henrik B. Madsen Opfølgning: 13. januar 2016 Sammenhæng/status: Læringsmiljøvurderingen gav os et for lavt tal for "ledelse af lærernes læring og udvikling", hvorfor vi ønsker at lave en handlingsplan for en bedre kvalitet på dette område. Kulturen med at ledelsen kommer ud i klasserne og observere og efterfølgende har samtaler med lærerne om undervisningen, er ikke noget lærerne har været vant til i vidt omfang. Kulturen har ændret sig nu til, at de meget gerne vil have den sparring ledelsen kan give. Mål: Skabe læringskultur med fokus på: Tydelig kommunikation Hjernens formåen Evidens/forskningsbaseret viden Skabe et positivt og mulighedsfyldt elevsyn Fokus på praksisændringer og effekt ved MUS samtaler 2016 To læringssamtaler i skoleåret 2016/17 Tiltag: Fremme nye identiteter regler og roller: vejlederkatalog over ressourcer og kompetencer. Lavet ny organisering på støtte og specialpædagogiske indsatser. Nye vejleder er uddannet og under uddannelse. Udvikle et fælles sprog, viden, normer og kompetencer: Været fokus på et møde i personalegruppen og til 2 vejledermøde hvor nøglebegreber om 7 minutter, sindsflyvning, mulighedsfyldt elevsyn, hjernens formåen. Derudover KTA modellen et fælles afsæt for vejledning. Oktober 2015 start på tydelig kommunikation November 2015 videreudvikling af læringsmålsstyret undervisning December 2015 møde med vejledere og udarbejdelse af fokuspunkter Forår 2016 Afprøvning og tilpasning af fokuspunkter med henblik på læringssamtaler Uge 31 Teamudvikling årgangsteams Skoleåret 2016/17 Læringssamtaler, service-tjek på teams Udvikling af tillidsfulde relationer og normer samt gensidig forståelse af risici: Rolle som vejleder asymmetri, ekspert, dygtigere eller dygtigere på dette særlige felt. Er der ledelsesret. Tillid til vejlederne. Tegn: Systematisk arbejde med den pædagogiske praksis, herunder planlægning og evaluering af børns og unges udviklings- og læreprocesser. Skoleledelse og fagprofessionelle: Inddrager viden fra forskning og god praksis Inddrager evalueringsdata og iagttagelser Giver/modtager konstruktiv kollegial feedback Kan forstå og formidle det principielle i konkrete eksempler fra praksis Altså en kultur hvor der løbende arbejdes på at blive klogere på sammenhængen mellem pædagogisk praksis/undervisning og læring - alt sammen understøttet af en elev- og læringscentreret skoleledelse 28

29 Evaluering: Oktober 2015 start på tydelig kommunikation Forår 2016 Afprøvning og tilpasning af fokuspunkter med henblik på læringssamtaler Uge 31 Teamudvikling årgangsteams Skoleåret 2016/17 Læringssamtaler, service-tjek på teams 29

30 7.3 Læsning i mellemtrin Status: Aktiv Ansvarlig: Henrik B. Madsen Opfølgning: 30. januar 2016 Sammenhæng/status: For skoleåret viste resultatet af de nationale test at de på 4. og 6. årgang havde færre end 80 % gode læsere Mål: At der kommer mindst 80 % gode læsere på årgangene Tiltag: læsevejledere og støttecenteret deltager i vurderingen af hvordan vi hjælper bedst muligt. Der vil fra tilgå en ekstra dansktime. den social-pædagogiske ordning med såkaldt cock-pitt, hvor veluddannede lærere tager sig af udfordrende elever i kortere eller længere tid, vil fortsætte og blive timemæssigt øget i , da den har vist sin store værdi både direkte og indirekte på klassernes effektive undervisning. Dette skyldes, at de udfordrende elever får bedre vilkår i cock-pittet, samt at den resterende klasse kan blive undervist på et højere niveau, når de udfordrende elever modtager deres undervisning i CP. Tegn: Interne prøver viser større fremgang end ellers Evaluering: De næste nationale test viser at årgangene kommer op på mindst 80 % gode læsere. 30

31 7.4 Læsning iudskolingen Status: Aktiv Ansvarlig: Henrik B. Madsen Opfølgning: 30. januar 2016 Sammenhæng/status: I viste de nationale test at der var mindre end 80 % gode læsere Mål: At der kommer over 80 % gode læsere næste år Tiltag: Vejledere og dansklærerne samarbejder om vilkår der øger læseindlæringen. Én ekstra dansktime i Tegn: Bedre resultater i de nationale test Evaluering: At de nationale test viser at der er over 80 % gode læsere 31

32 8 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Vi udarbejde en handlingsplan for dansk i 2. klasse, da der var færre end 80 % dygtige elever. I dag går de i 4. klasse og har vist gennem interne prøver at der er mindst 80 % dygtige elever. Vi udarbejde en handlingsplan for matematik i 3. årgang, da deres resultat viste at der var færre end 80 % dygtige elever. I dag går de i 5. klasse og har gennem interne prøver vist at der er mindst 80 % dygtige elever Vi udarbejde en handlingsplan for inklusionsindsatsen, da den blev opfattet som værende under gennemsnittet. De lovede tiltag er blevet effektueret og vi ser nu at der er mere ro og læring i klasserne. De nationale test og interne prøver viser stigninger i gennemsnittet. 32

33 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Søndervangskolens skolebestyrelses udtalelse til Favrskov Kommunes Kvalitetsrapport 2015 Bestyrelsen har stor tiltro til ledelsen på Søndervangskolen, det gælder både med hensyn til lederskab, engagement og faglighed. Samtidig er vi meget tilfredse med lærernes, pædagogernes og det øvrige personales professionalisme og engagement i elevernes faglige udvikling og trivsel med henblik på at skabe livsduelige medborgere. Kvalitetsrapporten viser status på kvantitative målinger. Vi har mest benyttet de kommunale målinger, hvor vi kan se resultaterne i forhold til de øvrige folkeskoler. Derimod synes vi, at de mange grafer med afvigelser ikke bidrager med nogen værdi, når vi ikke må få de specifikke måleresultater at vide, hvilket i sig selv er et paradoks bestyrelsens tilsynspligt og tavshedspligt taget i betragtning! Resultaterne ved 9. klasse afgangsprøverne for årgang 2014/15 var højere end året før og højere end den socioøkonomiske reference, men da den socioøkonomiske reference steg med 0,5 karakterpoint, så blev karaktergennemsnittet ikke en statistisk signifikant forbedring. Vi ser gerne, at forvaltningen igen begynder at vise resultaterne af 9. klasse afgangsprøver for alle fagene, ligesom det skete tidligere. Desuden synes vi det er interessant at se de store udsving på skolernes socioøkonomiske reference fra år til år. Danskresultaterne bør være et indsatsområde. Ved de nationale tests er det kun én ud af fire læsemålinger, som lever op til målet om at 80% er gode læsere. Ved to ud af fire målinger er der blevet flere af de allerdygtigste elever, og færre af de dårlige læsere. Desuden lå karaktererne ved 9. klasse afgangsprøverne 0,5 point under det kommunale gennemsnit. Matematikresultaterne er meget tilfredsstillende. De nationale tests viser, at Søndervangskolen lever op til det nationale mål om at 80% er dygtige til matematik i 3. og 6. klasse, andelen af de allerdygtigste steget på begge årgange er steget, og andelen af de dårligste er faldet. Desuden lå karaktererne ved 9. klasse afgangsprøverne 0,5 point over det kommunale gennemsnit. Vi ser tendens til at flere og flere elever tager på efterskole i 9. klasse, og det virker til at være mere udpræget ved de fagligt stærke elever. Man kan ikke udelukke, at det får indflydelse på de opnåede karaktergennemsnit i 9. klasse. Vi er naturligvis klar over, at det også kunne få indflydelse på den socioøkonomiske reference. 33

34 1