Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune"

Transkript

1 Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Holstebro Kommunes Skolepolitik Samarbejde og den åbne skole Innovativt samarbejde Kickstart til den åbne skole En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel... 7 Trivselsinitiativer Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Matematik Dansk, læsning Indsatsområder Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Matematik Dansk læsning Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges BTU 360 grader temperaturmåling skoleområdet Trivsel blandt eleverne i Holstebro Kommunes folkeskoler Fire indsatsområder Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Holstebro Kommunes inklusionsprojekt Børnemiljøer Klager Skolebestyrelsens udtalelse Bilag 1: Data fordelt på enkelte skoler Bilag 2: Skoleområdets handleplan for inklusion Bilag 3: Skolebestyrelsernes høringssvar 2

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens 40 a, der pålægger Kommunalbestyrelsen at udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver kommunens Skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har iværksat for at vurdere det faglige niveau og opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014 er udarbejdet i henhold til nye retningslinjer for udarbejdelsen af folkeskolernes kvalitetsrapporter jf. bekendtgørelse nr. 698 af 2014 om kvalitetsrapporter i Folkeskolen. De nye retningslinjer betyder, at kvalitetsrapport 2.0 forenkles, sammenlignet med kvalitetsrapport 1.0. Den nye kvalitetsrapport har fokus på arbejdet med kommunens og skolernes resultater ift. de nationale mål, og i den forbindelse de fremadrettede tiltag mod at nå målene. Kvalitetsrapport 2.0. skal udarbejdes hvert andet år, dog skal der i en overgangsperiode for skoleårene 2014/2015 og 2015/2016 udarbejdes kvalitetsrapporter med henblik på vedvarende fokus på skolereformen de første år efter, den er trådt i kraft. Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014 bygger på eksisterende og tilgængelige data. I forbindelse med kvalitetsrapport 2.0. har Undervisningsministeriet lanceret et ledelsesinformationssystem, hvor data for en række indikatorer af kvaliteten i folkeskolerne er tilgængelige. Informationssystemet er tilgængeligt for de enkelte skoler, hvilket betyder, at de enkelte skoler kan trække deres egne resultat- og styringsdata. Målet med Kvalitetsrapporten er, at den bliver et fremadskuende udviklingsværktøj, der med afsæt i skolernes erfaringer med dokumentation og evaluering er med til at sikre, at de besluttede overordnede politikker og målsætninger for børne- og ungeområdet er retningsgivende for udviklingen af skolevæsenet og folkeskolerne i Holstebro Kommune. Kvalitetsrapporten for 2014 er udarbejdet centralt af skoleforvaltningen. Rapporten indeholder en vurdering af det samlede skolevæsen. Med mindre andet er angivet repræsenterer tallene i kvalitetsrapporten 2014 Holstebro Kommunes 20 skoler inkl. Holstebro Kommunale Ungdomsskole og Storåskolen. Foruden en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål, indeholder rapporten kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsenets niveau. Kvalitetsrapporten 2014 er jf. folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter ( 40 stk. 3) sendt i høring hos kommunens skolebestyrelser fra 14. januar til 24. februar. Skolebestyrelsernes udtalelser fremgår afslutningsvist i rapporten. Yderligere oplysninger om skolevæsenet og de enkelte skoler kan findes på samt på de enkelte skolers hjemmesider. Januar 2015 Skoleafdelingen 3

4 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Følgende afsnit indeholder faktuelle gennemsnit for Holstebro Kommunes skolevæsen. De følgende data skal bidrage til et samlet billede af Holstebro Kommunes Skolevæsen. 2.1 Elevtal Følgende graf viser elevtallet for Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. I opgørelsen indgår også Holstebro Kommunale Ungdomsskole, Storåskolen og Måbjergskolen. 2.2 Andel af elever i Skolefritidshjem Andel af elever i Skolefritidshjem ,3 % ,1 % ,9 % Ovenstående tabel viser andelen af elever fra klasse på skolefritidshjem. I 2011 er andelen af elever i Skolefritidshjem baseret på eleverne fra klasse, hvilket er årsagen til at den procentvise andel er mindre. I 2013 pr. 5. september er antallet af elever i skolefritidshjem Udgift pr. elev Følgende tabel viser den gennemsnitslige udgift pr. elev. Gennemsnittet er beregnet med udgangspunkt i Holstebro Kommunes 18 folkeskoler. Storåskolen, Måbjergskolen og Holstebro Kommuna- 4

5 le ungdomsskole indgår derfor ikke i opgørelsen. Den gennemsnitslige udgift pr. elev er beregnet på elevtallet eks. specialklasser, da dette vil give et mere retvisende billede af udgiften til at drive kommunal folkeskole i Holstebro. Udgift pr. elev kr kr kr. 2.4 Elevfravær, alle skoler inkl. Holstebro Ungdomsskole og Storåskolen for skoleåret 2013/14 Nedenstående tabel viser en oversigt over elevfraværet i skoleåret 2013/2014. Sammenholdt med elevfraværet i forrige skoleår 2012/2013, er elevfraværet faldet med ca. 0,6 %. Elevfravær 2013/2014 Sygdom % Lovligt fravær % Ulovligt fravær % Total % 1,91 1,13 0,20 3,24 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik Holstebro Kommunes Skolepolitik er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitikken er et aktivt værktøj for det samlede skolevæsen og for de enkelte skoler i planlægning og prioritering af opgaverne. Kvalitetsrapporten for 2013/2014, tager afsæt i en periode, hvor der i 2014 i sidste del af skoleåret, er udarbejdet og lanceret en ny skolepolitik. Den fælles vision for folkeskolerne lyder: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Både den forrige og den nye skolepolitik bygger på en anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i de værdier og det børnesyn, som er beskrevet i kommunens Børnepolitik. Det betyder, at skolerne tager udgangspunkt i en positiv og anerkendende tilgang, hvor o barnet og den unge er i centrum som en del af fællesskabet o barnet og den unge føler sig værdsat, forstået, respekteret og oplever tryghed, ligeværd, tilhørsforhold og optimisme 5

6 o der til hver en tid tages udgangspunkt i det enkelte barns og den enkelte unges positive ressourcer og forskellighed o skolen bygger på faglige og inkluderende læringsmiljøer o barnet og den unge oplever sammenhæng i hverdagen o der vises anerkendelse og respekt for medarbejdernes og ledelsens arbejde Skolerne har i 2013 afsluttet arbejdet med temaerne i den tidligere skolepolitik. Skolerne har med forskelligt fokus og prioritering arbejdet systematisk med de fire følgende temaer: o Faglighed og inklusion o Læringsmiljø og fællesskab o Samarbejde o Ledelse Grundet fokus på fremadrettede fokusområder og initiativer, vil arbejdet med den tidligere skolepolitik ikke være et omdrejningspunkt i Kvalitetsrapporten I stedet tildeles arbejdet med den nye skolepolitik opmærksomheden. Skolepolitikken vedtaget for skal ligesom den tidligere skolepolitik, med en anerkendende tilgang, skabe det optimale grundlag for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling i et miljø, som integrerer fritid og undervisning. Skolerne skal fremadrettet arbejde med følgende nye temaer: o En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel o Samarbejde og den åbne skole o Inkluderende læringsmiljøer o Engagerede og kompetente medarbejdere o Ledelse o Udviklende fritidstilbud Skolerne arbejder løbende med udmøntningen af skolepolitikken. Skolernes arbejde med temaerne i politikken sker med forskellig prioritering og vægtning på baggrund af de enkelte skolers profil. I det følgende nævnes nogle få eksempler på, hvordan skolerne arbejder med udvalgte temaer. 3.1 Samarbejde og den åbne skole Samarbejde og den åbne skoler er en central del af folkeskolereformen. Intensionen er, at skolerne i højere grad skal åbne sig op over for det omgivende samfund ved at inddrage og samarbejde med eksempelvis idrætsforeninger, Ungdomsskolen og erhvervslivet. Målet er, at eleverne styrker deres kendskab til de muligheder, som foreningslivet, kulturlivet og erhvervslivet rummer. 6

7 Den åbne skole er en skole, som inddrager sin omverden og lader sig inddrage i omverdenen. I Holstebro Kommune er Ungdomsskolen tovholder på den åbne skole Innovativt samarbejde I oktober 2014 var 160 overbygningselever til iværksætterdag i Nupark. Her mødte eleverne bl.a. ophavsmanden til wupti.com, Claus Kristensen, den lokale iværksætter Thomas Kragelund og Human Time A/S. Eleverne overværede tre inspirerende og fremragende oplæg. Iværksætterdagen var en del af en innovationskonkurrence, hvor præmien er, at vinderen skal arbejde sammen med Human Time A/S om at udvikle en mobil-app, som efterfølgende kan downloades på Appstore. Initiativet er et godt eksempel på intentionerne i den åbne skole, hvor et samarbejde mellem NUPARK, skoleafdelingen samt repræsentanter fra folkeskolerne fører til, at eleverne bliver inspireret til at tænke innovativt samt møder og får kendskab til erhvervslivet og iværksætterverdenen. Efter iværksætterdagen fik eleverne en rundvisning og mødte nogle af de lokale virksomheder Kickstart til den åbne skole Holstebro Ungdomsskole stod i uge i spidsen for en kampagne, hvor idrætsforeninger og skoler fik mulighed for at møde hinanden. Det foregik på Idrætscenter Vest, hvor elevgrupper fra klasse fik en hel skoledag med sport og bevægelse i foreningsregi. Erfaringerne herfra var meget positive og fremadrettet planlægges med flere initiativer, bl.a. Streetaktiviteter i samarbejde med DGI, en Håndbold karavane sammen med DHF og Cykel Cross arrangeret af DCU. Uge 40 arrangementet og samarbejdet med foreninger er kun lige begyndt, og der arbejdes fortsat med at udvide samarbejdet. Med skolereformen er folkeskolen og den kommunale musikskole forpligtiget på et gensidigt samarbejde. Det er den enkelte skoleledelse, der beslutter, hvordan samarbejdet udmøntes i praksis, og i skoleåret 2014/2015 er der bl.a. et tæt samarbejde mellem musikskolen og 6 folkeskoler om at tilbyde musikundervisning til enkelte elever eller små elevgrupper i 1. og 2. klasse. Denne undervisning kan foregå i tiden med lektiehjælp og faglig fordybelse eller i SFH-tiden. Med de nye regler er der åbnet op for, at en elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole. En række initiativer og projekter om samarbejde og den åbne skole er således allerede iværksat. Der arbejdes fortsat på at etablere nye samarbejder mellem skoler og erhvervs- og foreningsliv En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel Elevernes trivsel har stor betydning for deres indlæring og faglighed. Kommunens skoler har i henhold til temaet omkring en anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel, iværksat en række initiativer. 7

8 Trivselsinitiativer Holstebro Ungdomsskole har i skoleåret taget initiativ til et samarbejde med kommunes øvrige folkeskoler, om aktiviteter til fremme af både elevernes og klassens trivsel. Aktiviteterne har ikke karakter af daglig undervisning, men er understøttende ved brug af bevægelse, udeliv og samarbejdsøvelser. Målene, som ligger til grund for initiativet, er bl.a. at styrke de sociale kompetencer, såsom samarbejde, kendskab til personlige grænser, større forståelse for forskellige resurser samt bryde med eksisterende mønstre. 6 skoler har deltaget og målgruppen har været klasser. Som det fremgår af eksemplerne indenfor ovennævnte to temaer, arbejder skolerne løbende med temaerne i skolepolitikken. Opfølgning og dokumentation i de enkelte skolers udmøntning sker blandt andet med udgangspunkt i de nationale og lokale test, undervisningsmiljø- og arbejdspladsvurderinger. Arbejdet med temaerne i den nye Skolepolitik vil således være i fokus i de kommende kvalitetsrapporter. 4. Sammenfattende helhedsvurdering Alle skoler har fokus på et højt fagligt udbytte og opnåelse af gode resultater i Folkeskolens Afgangsprøver. I forbindelse med negativt udsving i karaktergennemsnittet for de respektive fag eller ved ønsket om målrettet at opnå højere fagligt niveau på udvalgte fagområder har skolerne iværksat særlige indsatser. Her er tale om en bred vifte af indsatser: Udvikling af differentierede motiverende læringsmiljøer, herunder brobygningsprojekter, oprettelse af erhvervsklasse, deltagelse i Ud og Op projektet omkring det gode valg af ungdomsuddannelse. Evaluering af fag og årsprøver samt kompetenceløft af undervisningspersonalet. De nationale test anvendes af skolerne som et vigtigt internt pædagogisk værktøj, da resultaterne indgår som en del af den samlede evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Med afsæt i blandt andet de nationale test kan skolens pædagogiske personale og ledelse vurdere, hvilke faglige indsatser, der er påkrævet at iværksætte for at højne det faglige niveau og forberede udskolingseleverne på deres forestående valg af ungdomsuddannelse. De nationale test er implementeret og indarbejdet i skolekulturen. Der spores en tendens blandt skolerne til at resultaterne generelt bevæger sig i positiv retning, samtidig med at inklusionen øges. 5. Mål og resultatmål 5.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Målsætningen for Holstebro Kommunens folkeskoler tager afsæt i de nationale mål og resultatmål. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakte- 8

9 ren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. o Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. o Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. o Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. o Elevernes trivsel skal øges. I de følgende afsnit af Kvalitetsrapporten 2014 gennemgås de tilgængelige data med henblik på en vurdering af skolevæsenets samlede niveau ift. til de nævnte målsætninger. 6. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Indledningsvist i vurderingen af skolevæsenets niveau med udgangspunkt i de nationale test, er det relevant at nævne, at disse er underlagt fortrolighed, og at resultaterne derfor ikke må offentliggøres. I det følgende vil fremgå en overordnet vurdering på baggrund af resultaterne i hhv. matematik og dansk, læsning Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Matematik Vurderingen af hvorvidt målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal have gode resultater i matematik, baseres på de nationale test i hhv. 3. og 6.. klasse. Af det følgende fremgår en kort vurdering af det samlede skolevæsen ift. målsætningen. Vurderingen tager afsæt i de samlede resultater fordelt på klassetrin. 3. klasse Målsætningen om at mindst 80 % af elever skal have gode resultater, er endnu ikke nået for eleverne på tredje klassetrin. Andelen af elever med gode resultater, er dog løbende steget de sidste tre skoleår. 6. klasse 9

10 Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i matematik i 6. klasse, er ligeledes steget sammenlignet med de forrige skoleår. Den nationale målsætning, er endnu ikke nået. Sammenlignet med landsgennemsnittet befinder Holstebro Kommunes Folkeskoler sig på et niveau derover. Holstebro Kommunes Folkeskoler arbejder systematisk og målrettet for at nå de nationale målsætninger. Skoleforvaltningen og de enkelte skoler vil forsat have stort fokus på matematik og vægte det som et fortsat indsatsområde. I 2014 har lærere påbegyndt en diplomuddannelse som matematikvejleder, hvilket på sigt skal medvirke til et styrket fagligt niveau i matematik Dansk, læsning Vurderingen af hvorvidt målsætningen om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse, baseres på de nationale test i hhv. 2., 4., 6. og 8. klasse. Af det følgende fremgår en kort vurdering af det samlede skolevæsen ift. målsætningen. Vurderingen tager afsæt i de samlede resultater fordelt på klassetrin. 2. klasse Andelen af gode læsere i 2. klasse, har over de sidste tre år været forholdsvis stabil. Målsætningen om 80 % gode læsere er nået i skoleåret 2013/2014. Andelen af de allerdygtigste læsere i 2. klasse er på niveau med sidste skoleår. 4. klasse Andelen af gode læsere i 4. klasse er steget stødt over de sidste 3 år. Målsætningen om 80 % gode læsere i 4. klasse, er endnu ikke nået. Andelen af allerdygtigste læsere er dog vokset. 6. klasse Udviklingen i andelen af gode læsere i 6. klasse, har de sidste år været en smule faldende. Resultaterne fra skoleåret 2013/2014 vender udviklingen med en lille stigning. Målet om 80 % gode læsere i 6. klasse, er endnu ikke nået. 8. klasse Andelen af gode læsere i 8. klasse er, har de sidste år været en smule faldende. Resultaterne fra skoleåret 2013/2014 ser ud til at vende udviklingen med en lille stigning. Målet om 80 % gode læsere er endnu ikke nået. Afslutningsvist kan det bemærkes, at Holstebro Kommunes folkeskoler udemærker sig ved andelen af gode læsere i 2. klasse. Ift. til de nationale målsætninger ligger Holstebro Kommune generelt på et niveau, hvor indfrielse af målsætningerne for hhv. 4., 6. og 8. klasse, med en effektiv læseindsats, er indenfor rækkevidde. Læseresultaterne er årgangsbestemte, hvilket kan være årsag til mindre udfald i læseresultaterne. Resultaterne af de nationale test, indikerer dog et fremadrettet fokus, særligt på mellemtrinnet klasse. I det følgende redegøres der for læseindsatsområderne for kommunes folkeskoler Indsatsområder Ovenstående giver et billede af at Holstebro Kommunes Folkeskoler på flere områder endnu ikke har nået målsætningen om, at andelen af gode læsere skal være 80 %. Skoleforvaltningen og kommunens skoler arbejder systematisk og målrettet for at nå de nationale målsætninger. 10

11 For at opfylde målene er der fokus på følgende indsatsområder for læsning: o Kompetenceudvikling af børnehaveklasseledere og lærere i indskolingen i forhold til læsning og skrivning i indskolingen og af lærerne på mellemtrinnet i forhold til læsning i fagene. Hertil kompetenceudvikling af SFH-pædagogerne med henblik på samarbejdet med lærerne omkring læsning i den understøttende undervisning og lektiehjælp. Over en årrække har forvaltningen udbudt kurser om læsning i indskolingen, hvor lærere og børnehaveklasseledere fra alle skolerne har deltaget. Sideløbende er der udbud kurser i læseforståelse i fagene med deltagelse af mellemtrinslærere fra 14 ud af kommunens 18 skoler, og som noget nyt har 34 SFH-pædagoger i år været på kursus i sprog og læsning. o Kompetenceudvikling af læsevejlederne, som sikrer, at læsevejlederne med den gamle læsevejlederuddannelse også har PD-modulet Skriftsproglige vanskeligheder klasse. o Læsevejledning på skolerne, hvor læsevejledernes funktionsområde dels er den generelle læseindsats for alle elever i den almindelige undervisning, dels den inkluderende indsats overfor elever i læse- og skrivevanskeligheder. Alle skoler har mindst én læsevejleder. Læsevejlederne mødes flere gange om året med den kommunale læsekonsulent i et netværk, hvor der udveksles viden og erfaringer. o En systematisk evalueringskultur, hvor elevenes læsekompetencer følges løbende fra kl. gennem sprogvurderingen i 0. klasse, de nationale test i læsning, Skriftsproglig udvikling, TL-prøverne samt ST-prøverne. Hvert år følges sprog- og læseprøverne/tests op af en sprogkonference i 0.-klasse og læsekonferencer på alle klassetrin. På disse konferencerne drøfter klassens lærere og læsevejlederen læseundervisningen i klassen samt differentiering af undervisning overfor både højt og lavt præsterende elever. For at understøtte den enkelte skoles læseindsats gennemføres der en gang om året en læsesamtale med deltagelse af skolelederen, skolens læsevejleder/e og den kommunale læsekonsulent. Ved læsesamtalen drøftes skolens mål for læseindsatsen, - hvor lykkes den? hvilke udfordringer er der? og hvordan vil skolen sikre en fortsat udvikling af læseindsatsen? Alle indsatsområderne er understøttet af den kommunale Handleplan for sprog og læsning fra 2010, som fremadrettet vil blive revideret i overensstemmelse med de nationale mål for læsning samt de ny Fællesmål for dansk, og af Vejledning til skolerne om støtte til elever i læse- og skrivevanskeligheder fra foråret

12 6.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Matematik Andelen af de allerdygtigste elever i matematik er gennem de sidste 3 skoleår for 3. klasse steget stødt. Således indfries den nationale målsætning af Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. For 6. klasse er udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever stabil, således indfrier det samlede skolevæsen ikke målsætningen her. Skolevæsenet og de enkelte skoler vil jf. forrige afsnit fortsat have fokus på at skabe en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever Dansk læsning Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever til læsning i 2. klasse er forholdsvis stabil. For resultaterne i 4.. klasse ses en fremgang, hvilket betyder at den nationale målsætning i skoleåret 2013/2014 er nået. For resultaterne i hhv. 6. og 8. klasse ses en tilbagegang i udviklingen. Skolevæsenet og de enkelte skoler vil jf. forrige afsnit fortsat have fokus på at skabe en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever på alle klassetrin i dansk. 7. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 7.1. Elevernes trivsel skal øges Som det fremgår af afsnit 3.1, er det en national målsætning, at elevernes trivsel øges. Elevernes trivsel og læring er et fokusområde både i Holstebro Kommunen Børne- og skolepolitik. Både forvaltningen og de enkelte skoler har et stort fokus på elevernes trivsel og læring. Jf. det tidligere afsnit 2.2 En anderledes og varieret skoledag med høj faglighed og trivsel arbejder skolerne målrettet og systematisk med elevernes læring og trivsel BTU 360 grader temperaturmåling skoleområdet I 2014 iværksatte forvaltningen en 360 graders temperaturmåling på kommunens skoler. Formålet var at få et helhedsbillede af, hvordan kommunens folkeskoler opleves, samt at give den enkelte skole et ledelsesværktøj. Alle skolernes børn, forældre og personale blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, hvor de blev spurgt ind til bl.a. temaerne; trivsel, samarbejde og de fysiske forhold på deres skole Trivsel blandt eleverne i Holstebro Kommunes folkeskoler I temperaturmålingen indgik en undervisningsmiljøvurdering med henblik på blandt andet at få et billede af elevernes trivsel. Undervisningsmiljøvurderingen var med udgangspunkt i metodiske overvejelser opdelt i to undersøgelser; en målrettet eleverne i indskolingsklasserne klasse, og en anden målrettet de ældre elever fra klasse. De følgende to grafer for hhv. indskolingen og de ældre elever, giver et billede af elevernes trivsel på udvalgte parametre. 12

13 Figur A Elevernes trivsel på udvalgte parametre, indskolingen Elevernes trivsel på udvalgte parametre - Indskolingen 94,70% 86,10% 95,90% Trives med sine skoleopgaver Glæder sig til at komme i skole Trives med sine klassekammerater Figur B elevernes trivsel på udvalgte parametre, klasse Elevernes trivsel på udvalgte parametre klasse 92,71% 84,54% 95,54% Trives med sine skoleopgaver* Glæder sig til at komme i skole* Trives med sine klassekammerater* * Trives i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad Generelt for Holstebro Kommunes folkeskoleelever er en høj grad af trivsel i forbindelse deres opgaveløsning og sociale trivsel. 5-8 % af eleverne trives ikke med deres skoleopgaver og/eller deres klassekammerater. Skoleforvaltningen og de enkelte skoler har i årene , blandt andet i forbindelse med Holstebro Kommunes inklusionsprojekt, særligt fokus på elevernes trivsel og deres rolle i det samlede fællesskab, derfor vil der også fremadrettet være initiativer målrettet de 5-8 % der ikke oplever trivsel i deres skoledag. I det følgende beskrives kommende indsatsområder, tilvejebragt af undersøgelsen, herunder fokus på trivsel og mobning. 13

14 7.1.4 Fire indsatsområder Resultatet af den gennemførte undersøgelse mundede ud i 4 generelle indsatsområder; elevernes mobning, fysiske trivsel, skolernes toiletforhold og forældrenes samarbejde med skolebestyrelsen. De fire indsatsområder danner grundlag for det videre arbejde med udviklingen og kvalitetssikringen af folkeskolerne. Mobning I forlængelse af graferne i det tidligere afsnit, for elevernes trivsel på udvalgte parmetre, viser undersøgelsen at 21 % af eleverne i indskolingen, oplever mobning i deres klasse. Blandt de ældre elever i klasse oplever 44 % af eleverne i forskellig grad mobning i klassen. Undersøgelsen viser i den forbindelse, at 80 % af alle eleverne i forskellig grad er tilfredse med skolens indsats overfor mobning. Resultaterne af målingerne har bevirket en øget indsats på kommunens skoler i forhold til at optimere elevernes trivsel. Skolerne har udarbejdet en mobbepolitik og/eller en handleplan for trivsel, som hele tiden evalueres og forbedres. Der evalueres eksempelvis på, hvordan eleverne taler til hinanden, hvordan de accepterer forskelligheder og deres forventninger til hinanden. Fysisk trivsel Undersøgelsen påpeger, at 61 % af eleverne i indskolingen nogle gange har haft hovedpine i skolen. I klasse har 76 % af eleverne i forskellige grader oplevet at have hovedpine i skolen. For at optimere elevernes fysiske trivsel er skolerne på baggrund af undersøgelsens resultater ekstra opmærksomme på at lufte ud samt opfodre eleverne til at komme ud i deres pauser. Ligeledes ser skolerne det nye krav om bevægelse i løbet af skoledagen, som en mulighed for at komme ud og lave aktiviteter i det fri. Toiletforhold Et tredje indsatsområde, tilvejebragt af undervisningsmiljøvurderings resultater, er en øget opmærksomhed rettet mod skolernes toiletforhold. I indskolingen og i klasse tilkendegav 65 % af eleverne, at de syntes mindre godt eller slet ikke godt om skolens toiletter. Skolerne har med udgangspunkt i ovenstående bl.a. sat fokus på elevernes toiletvaner samt rengøring og renovering af toiletterne for at imødekomme elevernes utilfredshed. Samarbejde med skolebestyrelserne Sidste og fjerde indsatsområde, baseres på resultatet af forældretilfredshedsmålingen. 56 % af forældrene oplevede, at de havde et godt samarbejde med deres skolebestyrelse. 34 % havde ikke taget stilling til samarbejdet. 45 % af forældrene oplevede, at deres skolebestyrelse var lydhøre overfor deres synspunkter og 53 % havde ikke taget stilling til lydhørheden imellem dem og skolebestyrelsen. Der bliver arbejdet på lydhørheden og samarbejdet i mellem skolebestyrelsen og skolens øvrige agenter igennem opkvalificering af kommunikationen på f.eks. forældreintra og igennem forventningsafstemning. 14

15 Temperaturmålingen, foretaget på trivslen og tilfredsheden med kommunens skoler, genoptages primo Dette med henblik på at følge op på udviklingen af de forskellige indsatsområder, iværksat på baggrund af den første undersøgelse. 15

16 8. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Som det fremgår tidligere af de nationale målsætninger skal eleverne opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9.-klasseprøver fremgår i det følgende for hhv. dansk, matematik og bundne prøvefag for Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. Figur C karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse ved Holstebro kommunes samlede skolevæsen Ovenstående graf viser karaktergennemsnittet fordelt på fagdiscipliner i dansk ved 9. klasses afgangsprøver. Karaktergennemsnittet for læsning ligger i skoleåret 2013/2014 på 6,3, hvilket indikerer et mindre fald i de opnåede karakterer, sammenlignet med de to forrige skoleår. Jf. tidligere afsnit har både skoleforvaltningen og de enkelte skoler, med afsæt i læseindsatsen, særligt fokus på læsning som et indsatsområde. Relevant i denne sammenhæng er det, at resultaterne i for læsning i de nationale test, foretaget i 8. klasse viser en lille fremgang i skoleåret 2013/2014. Det højeste karaktergennemsnit i 9.- klasses prøverne i dansk er fagdisciplinen mundtlig dansk. Udviklingen i karaktergennemsnittet er positiv. I skoleåret 2013/2014 er gennemsnittet af elevernes karakterer 7,2. For hhv. fagdisciplinerne retskrivning og skriftlig dansk er der et mindre fald i begge discipliner for skoleåret 2013/2014 sammenlignet med forrige skoleår. Dette fald kan være årgangsbestemt. 16

17 Figur D - karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse ved Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen Ovenstående graf viser karaktergennemsnittet fordelt på fagdiscipliner i matematik ved 9. klasses prøver. Ved fagdisciplinen matematisk problemløsning er niveauet forholdsvist stabilt. I skoleåret 2013/2014 ligger karaktergennemsnittet på 6,4, hvilket svarer til sidste skoleårs niveau. Udviklingen i karaktergennemsnittet for matematiske færdigheder har sammenlignet med de to forrige skoleår været nedadgående fra 7.5 i 2012/2013 til 6.9 i skoleåret 2013/2014. Dette fald kan være årgangsbestemt. Figur E - Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag i alt ses i ovenstående graf. Gennemsnittet for skoleåret 2013/2014 er 6.7, hvilket er et mindre fald sammenlignet med sidste skoleår. Holstebro Kommunes folkeskoler ligger her på niveau med landsgennemsnittet. 17

18 Figur F - Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen 1 Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Birkelundskolen 7,0 6,9 0,1 7,2 6,9 0,3 7,4 6,7 0,7* Rolf Krake Skolen 7,2 7,3-0,1 8,1 7,7 0,4 8,2 7,3 0,9* Sct. Jørgens Skole 5,7 6,1-0,4 5,4 5,7-0,3 6,4 6,0 0,4 Skave Skole 7,5 6,8 0,7* 7,0 6,7 0,3 6,9 6,6 0,3 Sønderlandsskolen 7,7 7,2 0,5 6,6 6,5 0,1 6,3 6,4-0,1 Tvis Skole 8,0 7,3 0,7* 7,3 7,1 0,2 7,3 6,6 0,7* Ulfborg Skole 5,7 5,9-0,2 6,2 6,1 0,1 5,2 5,6-0,4 Ovenstående tabel viser elevernes opnåede karaktergennemsnit i de bundne prøvefag i alt sammenholdt med den socioøkonomiske reference. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. 2 Tabellen ovenfor viser, at eleverne på hhv. Skave Skole og Tvis Skole, sammenlignet med andre elever med samme baggrundsforhold, har klaret de bundne prøvefag signifikant bedre. Sammenlignet med landsgennemsnittet har eleverne på de to skoler opnået et karaktergennemsnit 0,7 højere end elever med tilsvarende baggrundsforhold. De øvrige forskelle beregnet på de øvrige overbygningsskoler er præget af statistisk usikkerhed. Det betyder, at der ikke med sikkerhed kan siges, at skolernes elever klarer prøverne bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrund. 1 Oplysninger til brug ved læsning af tabellen: Positiv forskel mellem gennemsnitskarakteren og den socioøkonomiske reference markeret med * = Statistisk signifikant forskel. Negativ forskel mellem gennemsnitskarakteren og den socioøkonomiske reference markeret med * = Statistisk signifikant forskel. Forskel mellem gennemsnitskarakteren og den socioøkonomiske reference, der ikke er markeret med * = statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. 2 Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. 18

19 9. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Figur G - Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Holstebro 9.1 Karakteren 2 i dansk og matematik Læring med et højt fagligt udbytte er en vigtig del af skolens kerneydelse. Det gælder læring i alle fag, men med skolereformen er der et styrket fokus på grundlæggende færdigheder og kompetencer i dansk og matematik. Målet er, at alle elever forlader skolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik, og at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. I Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen er andelen af elever, der opnår karakteren 2 eller mere i dansk og matematik på 88,6 %, hvilket er over landsgennemsnittet. 19

20 10. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Figur H - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Udviklingen i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse er positiv. Sammenlignet med de forrige år, opleves der en stigning i antallet af elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. I 2013 var 35 % af eleverne påbegyndt en ungdomsuddannelse. Sammenlignet med landsgennemsnittet ligger Holstebro Kommunes Folkeskoler under dette. Forklaringen på dette er, at mange elever i Holstebro vælger enten efterskole eller andet 10. klasses tilbud efter 9. klasse. Denne forklaring understøttes af den følgende graf over andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. 20

21 Figur I - Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, 15 måneder efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen. 15 måneder efter 9. klasse er andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, væsentligt større. I 2012 havde 85,1 % af eleverne påbegyndt en ungdomsuddannelse. I forhold til landsgennemsnittet ligger Holstebro Kommunes samlede skolevæsen en smule under. Figur K - Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Holstebro Elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter de forlader grundskolen fremgår af følgende graf. Udviklingen har sammenlignet med forrige år, været nedadgående for de elever som er i 21

22 gang med en ungdomsuddannelse, fra 81.9 % til 74.3 %. Ligeledes er der sket en stigning i andelen af elever, som ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Figur J - Andel af en 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddanelse indenfor 6 år efter 9. klasse, Holstebro Kommunes samlede skolevæsen Andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse ligger i 2012 på 79,3 %. Udviklingen de sidste to år har været forholdsvis stabil. Skoleforvaltningen, overbygningsskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning har i samarbejde stort fokus på, hvordan der arbejdes mod at nå 95 % - målsætningen. 11. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. En målrettet og strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere er en vigtig og nødvendig forudsætning for at nå disse mål. Mål om kompetencedækning er jf. kommuneaftalen for 2014 at 95 % af undervisningen frem mod år 2020 varetages af lærere undervisningskompetence. I Holstebro Kommune bliver 80,7 % af undervisningen dækket af lærere med undervisningskompetence i de pågældende fag. 22

23 Figur L Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Holstebro Kommunes samlede Skolevæsen Inklusion Holstebro Kommunes inklusionsprojekt Inklusion og inkluderende fællesskaber har i flere år været et fokuspunkt i både Skolepolitikken og skolernes praksis. I årene er der på Holstebro Kommunes børn og unge område øget fokus på udviklingen af inkluderende fællesskaber i form af et kommunalt inklusionsprojekt. Udvalget for Børn og Unge har afsat 1,8 mio. kr. til hele Børn og Unge området til indsatser for intensiveret fokus på at skabe og styrke inkluderende fællesskaber. Overordnede aktiviteter for skolevæsenet: o Kompetenceudvikling af såvel medarbejdere som ledere. o Inddragelse af skolebestyrelser samt den øvrige forældregruppe. o Udarbejdelse af en central handleplan gældende for hele skolevæsenet. o Udarbejdelse af en lokal handleplan gældende for den enkelte skole. Skoleafdelingen har i samarbejde med skoleområdets inklusionskonsulent udarbejdet en central handleplan. Den centrale handleplan er vedlagt som bilag 2. Den centrale handleplan opstiller en række fokusområder, som skal danne ramme for skolernes øgede fokus på inklusion. Udmøntningen af den centrale handleplan skal ske ved, at de enkelte skoler med udgangspunkt i fokusområderne udarbejder lokale handleplaner med mål og aktiviteter for yderligere fokus på inkluderende praksis. 23

24 Børnemiljøer Et af fokusområderne i den centrale handleplan er udviklingen af Børnemiljøer. Målet er at skabe børnemiljøer, der understøtter og udvikler elevernes læring, trivsel, kreativitet og innovation. Miljøerne skal være tilpasset og målrettet elevernes udvikling og deres behov. I arbejdet med børnemiljøer sikrer vi, at eleverne i takt med deres udvikling får flere valgmuligheder og møder forskellige læringsmiljøer, så de i trygge og genkendelige rammer får mulighed for at træne deres evner til at træffe selvstændige valg og navigere i forskellige netværk. Børnemiljøet skal sikre: o Bedre sammenhænge og overgange i barnets liv - eksempelvis ved overgang fra børnehus til skole tidlig opsporing og indsats o Tæt forældresamarbejde o Fokus på relationerne o Anvendelse af inklusionsfremmende metoder, herunder fx IT o Varieret og anderledes skoledag med høj faglighed og trivsel o Bedre sammenhæng i skoledagen (skole, SFH og fritidsklub) De enkelte skoler udarbejder inden udgangen af 2014 lokale handleplaner. Implementeringen af handleplanerne vil være et fokus i næste års kvalitetsrapport. Figur J - Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Holstebro (bopælskommune) Andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i Holstebro Kommune er i 2013/ %. Sammenlignet med de forrige skoleår spores en positiv udvikling. Holstebro Kommune er således på vej mod Regeringen og KL s målsætning om, at 96 % af eleverne skal inkluderes i almenundervisningen i

25 Ovenstående positive udvikling sammenholdes med andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse. Jf. tidligere afsnit 8. Figur G er denne andel blevet mindre. Skoleforvaltningen og de enkelte skoler har fortsat fokus på inklusionsfremmende aktiviteter og miljøer. 12. Klager Der er i skoleåret 2013/14 indgivet 1 klage over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagen er afgjort med medhold til Holstebro Kommune. 13. Skolebestyrelsens udtalelse Folkeskolens kvalitetsrapport har været i høring hos skolebestyrelserne i perioden 14. januar februar Der er indgivet høringssvar fra kommunens 20 skoler. Generelt bemærkes en tilfredshed med den samlede vurdering af folkeskolernes niveau, og kvalitetsrapportens forenklede form. Forvaltningen har ikke yderligere at bemærke til høringssvarene. Skolebestyrelsernes høringssvar er vedlagt kvalitetsrapporten som bilag 3. 25

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Sagsnr.: 17.00.00-A00-12-16 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Bilag 1 Data fordelt på enkelte skoler Skoleafdelingen 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver...4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2016/2017

Folkeskolens kvalitetsrapport 2016/2017 Folkeskolens kvalitetsrapport 2016/2017 Den fælles vision for folkeskolerne lyder: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Den fælles vision for folkeskolerne lyder: Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel. Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere