Målgrupper og effekter i perioden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målgrupper og effekter i perioden 2009-2014"

Transkript

1 Bilagsrapport Målgrupper og effekter i perioden Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune Bilagsrapport 1

2 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Mette Okkels Kennet Østervig Pedersen Kristina Bøhm Roland Hansen Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 2015 ISBN-nummer

3 Bilagsrapport Indhold 1 BAGGRUND OG INTRODUKTION LÆSEVEJLEDNING KARAKTERISTIK AF BRUGERNE PÅ FORSORGSHJEMMENE KØN... 7 Figur 1: Kønsfordeling over tid, Tre Ege... 7 Figur 2: Kønsfordeling over tid, Østervang ALDER... 8 Figur 3: Aldersfordeling i perioden... 8 Figur 4: Aldersfordeling, Østervang... 8 Figur 5: Aldersfordeling, Tre Ege NATIONALITET... 9 Figur 6: Nationaliteter over tid UDDANNELSESNIVEAU OG BESKÆFTIGELSE Figur 7: Uddannelsesniveau over tid Figur 8: Oplysninger om skolegang for brugere uden erhvervsuddannelse ERHVERV Figur 9: Hovederhverv over tid BOLIGSITUATION Figur 10: Seneste bolig over tid Tabel 1: Seneste bolig over tid Figur 11: Årsag til ikke længere at bo i seneste bolig Tabel 2: Årsag til ikke længere at bo i seneste bolig Figur 12: Tid boet i seneste bolig Tabel 3: Tid boet i seneste bolig Figur 13: Tid siden ophold i seneste bolig Tabel 4: Tid siden ophold i seneste bolig BESVÆR / PROBLEMBELASTNING Figur 14: Egenvurdering af besvær ved indskrivning UDVIDET MÅLGRUPPE- OG EFFEKTANALYSE KØNSFORSKELLE Figur 15: Køn og egenvurdering af besvær ved indskrivning Figur 16: Køn og fysisk besvær ved indskrivning Figur 17: Køn og andel med tyndt netværk Figur 18: Køn og andel med problematisk barndom Figur 19: Køn og udskrivningsårsager Figur 18: Ændring i besvær opdelt på køn Figur 19: Oplevelsen af god hjælp opdelt på køn ET SÆRLIGT FOKUS PÅ DE UNGE Figur 20: Fordeling af unge og ældre brugere Tabel 5: Forsørgelsesgrundlag for unge og ældre brugere ( ) Figur 21: Behov for støtte ift. økonomi Figur 22: Gennemsnitlig opholdslængde (antal dage) Figur 23: Andel stofmisbrugere iblandt unge og ældre Figur 24: Alder og udskrivningsårsager

4 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 25: Ændring i besvær opdelt på alder Figur 26: Oplevelse af god hjælp opdelt på alder BRUGERE MED PSYKISKE PROBLEMER Figur 27: Psykisk besvær ved indskrivning Tabel 6: Fordeling af forskellige typer af psykisk besvær pr. indskrivningsår ( ) Figur 28: Andel brugere med psykiske problemer over tid Figur 29: Dobbeltbelastninger ved indskrivning Figur 30: Psykiske problemer og udskrivningsårsag Figur 31: Ændring i besvær - brugere med/uden psykiske problemer Figur 32: Oplevelsen af god hjælp - brugere med/uden psykiske problemer BRUGERE MED MISBRUG Figur 33: Andel alkoholoverforbrugere over tid Figur 33: Andel stofmisbrugere over tid Figur 34: Andel alkoholoverforbrugere over tid opdelt på bosted Figur 34: Andel stofmisbrugere over tid opdelt på bosted Figur 35: Andel blandingsmisbrugere over tid Figur 36: Andel blandingsmisbrugere over tid opdelt på bosted Figur 37: Misbrugsproblemer (alkohol og/eller stof) over tid Figur 38: Udskrivningsårsag og misbrugsproblemer Figur 39: Ændring i besvær for brugere med/uden misbrugsproblemer Figur 40: Oplevelse af god hjælp for brugere med/uden misbrug OPHOLDSLÆNGDE Figur 41: Opholdslængde intervalinddeling Figur 42: Opholdslængde (interval) og køn Figur 43: Opholdslængde (interval) for unge og ældre brugere Figur 44: Opholdslængde (interval) for brugere med/uden psykiske problemer Figur 45: Opholdslængde (interval) og brugere med/uden alkoholoverforbrug Figur 46: Opholdslængde (interval) og brugere med/uden stofmisbrug Figur 47: Opholdslængde (interval) og udskrivningsårsag Figur 48: Ændring i besvær ift. opholdslængde (interval) Figur 49: Oplevelsen af god hjælp ift. opholdslængde (interval) BORTVISTE OG DE DER UDEBLIVER Figur 50: Udskrivningsårsager Figur 51: Andel udeblevne ift. samtlige udskrivninger over tid Figur 52: Andel bortviste ift. samtlige udskrivninger over tid Figur 53: Andel udeblevne ift. køn Figur 54: Andel bortviste ift. køn Figur 55: Andel udeblevne ift. unge og ældre brugere Figur 56: Andel bortviste ift. unge og ældre brugere Figur 57: Andel udeblevne fordelt på opholdslængde (interval) Figur 58: Andel bortviste fordelt på opholdslængde (interval) Figur 59: Andel bortviste ift. alkoholoverforbrug Figur 60: Andel bortviste ift. stofmisbrug Figur 61: Andel udeblevne ift. alkoholoverforbruger Figur 62: Andel udeblevne ift. stofmisbrug GENGANGERE Figur 63: Andel brugere opdelt på opholdsmønster Figur 64: Køn og opholdsmønster Figur 65: Unge og ældre brugere og opholdsmønster Figur 66: Psykiske problemer og opholdsmønster Figur 67: Alkoholoverforbrug og opholdsmønster

5 Bilagsrapport Figur 68: Stofmisbrug og opholdsmønster Figur 69: Opholdslængde (interval) og opholdsmønster Figur 70: Udskrivningsårsager ift. opholdsmønster Figur 71: Ændring i besvær ift. opholdsmønster Figur 72: Oplevelsen af god hjælp ift. opholdsmønster BETALINGSKOMMUNE Figur 73: Oplysninger om betalingskommune Figur 74: Betalingskommune ift. opholdslængde (interval) Figur 75: Betalingskommune og opholdsmønster ift. andel gengangere DATAGRUNDLAG OG METODE DATAGRUNDLAG METODISKE OVERVEJELSER

6 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 1 Baggrund og introduktion I 2007 besluttede man sig i Aarhus Kommune for, at man ville udvikle et dokumentationsredskab med henblik på at skabe mere viden om, dels hvad der karakteriser brugerne af de kommunale forsorgstilbud, dels hvilken effekt forsorgshjemmene har for brugerne. Man valgte at gribe fat i det internationalt validerede måleredskab ASI (Addiction Severity Index), der i mange år er blevet anvendt på alkohol- og stofmisbrugsområdet. ASI er et batteri på mere end 60 spørgsmål, der dokumenterer borgerens problembelastning på en række forskellige domæner (misbrug, psykisk helbred, fysisk helbred, familieforhold, relationer til andre, arbejde og økonomi mv.). Borgeren besvarer disse spørgsmål ved indskrivningen og ved opfølgning og afslutning. På den måde kan man dokumentere borgernes udvikling. I et tæt samarbejde mellem forsorgshjemmene i Aarhus Kommune og kommunens udviklingsafdeling, Center for Socialfaglig Udvikling, udviklede man i 2007 redskabet ASI Forsorg en tilpasset version af ASI, der var målrettet forsorgsområdet. I 2014 er redskabet ved at blive implementeret på en række andre forsorgshjem rundt i landet. Der er i perioden gennemført en lang række analyser på de indsamlede data. Ved at pulje alt det tilgængelige data fra alle år, er datagrundlaget efterhånden ved at være forholdsvist robust og validt. Det samlede datagrundlag udgør i alt 792 udfyldte ASI-indskrivninger og 498 ASIudskrivninger. Analyserne er blandt andet blevet fokuseret ved hjælp af forskellige hypotese-workshops, der er afholdt med ledere og medarbejdere på forsorgshjemmene. Ønsket har været at få ekspliciteret nogle af de forestillinger, medarbejderne går rundt med i forhold til brugerne og efterfølgende teste om disse kan be- eller afkræftes af det tilgængelige data. Der refereres flere steder i bilagsrapporten til disse hypoteseworkshops. De mest centrale analyseresultater er præsenteret i en kortfattet pixi-rapport, mens denne bilagsrapport indeholder samtlige analyser. De to dokumenter er opbygget efter samme struktur, således at de kan læses i sammenhæng. 1.1 Læsevejledning Rapporten er en ukommenteret bilagsrapport, der primært er tænkt anvendt som et opslagsværk. Den er opbygget således, at der indledningsvist præsenteres en samlet karakteristik af brugerne på forsorgshjemmene. Herefter kommer en udvidet målgruppe- og effektanalyse, hvor der er fokus på henholdsvis køn, alder, psykiske problemer, misbrugsproblemer, opholdslængder, udeblivelser, bortvisninger, gengangere og betalingskommune. Hvert fokusområde har sit eget afsnit, hvor analyserne er samlet. I tabeller og grafer vil der være anført et n. Dette refererer til antallet af brugere, der har besvaret det eller de pågældende spørgsmål. Dette antal vil igennem rapporten variere, da der ved enhver ind- og udskrivning kan være spørgsmål, der af den ene eller anden grund ikke er blevet besvaret. Til sidst i rapporten redegøres der mere detaljeret for rapportens datagrundlag og metode. 6

7 Bilagsrapport 2 Karakteristik af brugerne på forsorgshjemmene I det følgende beskrives brugerne på forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege ud fra udvalgte variable om køns- og aldersfordeling, nationalitet, uddannelsesbaggrund, forsørgelsesgrundlag, forskellige boligmæssige forhold samt besvær/problembelastning. Brugerne på de to forsorgshjem præsenteres samlet, bortset fra den indledende alders- og kønsfordeling. De væsentligste pointer fra analysen er fremhævet i pixi-rapporten. 2.1 Køn Figur 1: Kønsfordeling over tid, Tre Ege Kønsfordeling, Tre Ege ( ) 76% 10 95% 94% 86% (n=41) 2010 (n=21) 2011 (n=27) 2012 (n=50) 24% 5% 6% 14% 2013 (n=72) 2014 (n=78) Kvinde Mand Figur 2: Kønsfordeling over tid, Østervang Kønsfordeling, Østervang ( ) 10 83% 84% 59% 76% (n=75) 2010 (n=61) 2011 (n=71) 41% 2012 (n=5) 17% 16% 24% 2013 (n=126) 2014 (n=158) Kvinde Mand 7

8 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 2.2 Alder Figur 3: Aldersfordeling i perioden Aldersfordeling på forsorgshjem, ( ) 4% 5% 27% 17% 22% år år år år år Over 60 år N= 702 Figur 4: Aldersfordeling, Østervang 45% 4 35% 5% Aldersfordeling, Østervang ( ) % 31% 29% 26% 26% 26% 27% 23% 23% 21% 21% 21% 19% 21% 18% 12% 14% 9% 9% 6% 7% 5% 5% 4% 4% 2% år år år år år Over 60 år 2009 (n=53) 2010 (n=48) 2011 (n=57) 2012 (n=5) 2013 (n=120) 2014 (n=146) 8

9 Bilagsrapport Figur 5: Aldersfordeling, Tre Ege 45% 4 35% 5% Aldersfordeling, Tre Ege ( ) 4 32% 32% 33% 33% 29% 31% 29% 28% 28% 28% 28% 26% 22% 22% 18% 16% 16% 13% 8% 8% 6% 5% 6% 7% 3% 4% 4% 4% 1% år år år år år Over 60 år 2009 (n=40) 2010 (n=18) 2011 (n=25) 2012 (n=45) 2013 (n=68) 2014 (n=73) 2.3 Nationalitet Figur 6: Nationaliteter over tid 77% Nationaliteter ( ) 87% 84% 78% 71% 74% 11% 14% 5% 7% 3% 5% 6% 9% 3% 7% 7% 4% 7% 7% 9% 7% 8% 9% 2009 (n=105) 2010 (n=67) 2011 (n=74) 2012 (n=14) 2013 (n=131) 2014 (n=148) Danmark Europa Mellemøsten/Asien Afrika 9

10 2.4 Uddannelsesniveau og beskæftigelse Figur 7: Uddannelsesniveau over tid Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 63% 6 57% 51% 51% 44% Erhvervsuddannelser ( ) 35% 32% 24% 18% 17% 6% 8% 11% 7% 3% 2% 4% 5% 5% 4% 6% 8% 9% 2% 5% Ingen uddannelse Faglært Specialarbejder Kort videregående udd. Mellemlang/Lang videregående udd (n=114) 2010 (n=73) 2011 (n=88) 2012 (n=51) 2013 (n=157) 2014 (n=156) Figur 8: Oplysninger om skolegang for brugere uden erhvervsuddannelse Oplysninger om skolegang for brugere uden erhvervsuddannelse ( ) 9% 2% 11% 36% 42% < 8 års skolegang 8-9 års skolegang års skolegang STX/HF Andet (n=350) 10

11 Bilagsrapport 2.5 Erhverv Figur 9: Hovederhverv over tid % 8% 11% Intet hovederhverv Hovederhverv ( ) 66% 59% 52% 51% 47% Ufaglært arbejde 34% 34% 27% 26% Faglært arbejde Underordnet funktionær 2% 3% 3% 4% 4% 1% 2% 1% 1% 3% 2% 2% Overordnet funktionær Selvstændig 2009 (n=113) 2010 (n=73) 2011 (n=76) 2012 (n=50) 2013 (n=158) 11

12 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 2.6 Boligsituation Figur 10: Seneste bolig over tid Seneste bolig over tid 2013 (n=160) 3% 8% 8% 9% 23% (n=52) 2% 8% 21% 44% Værelse 2011 (n=89) 2010 (n=77) 1% 3% 17% 11% 9% 17% 12% 52% 58% Støttebolig Lejlighed Hus Forsorgshjem Andet 2009 (n=114) 6% 5% 3% 11% 12% 62% Tabel 1: Seneste bolig over tid Andet Forsorgshjem Hus Lejlighed Støttebolig Værelse I alt % 5% 12% 62% 6% 11% % 12% 17% 58% 1% 9% % 52% 17% % 44% 2% 8% % 22% 8% 5 2% 9% % 9% 11% 57% 4% 11% 161 Total 8% 13% 11% 55% 3% 11%

13 Bilagsrapport Figur 11: Årsag til ikke længere at bo i seneste bolig 45% 4 35% 5% Årsag til fraflytning af bolig ( ) 4 39% 36% 33% 33% 34% 29% 27% 26% 27% 26% 27% 23% 21% 19% 13% 11% 7% 8% 8% 8% 5% 6% 6% 7% 7% 2% Andet Huslejerestanche Ophævet lejemål Selvvalgt Smidt ud 2009 (n=115) 2010 (n=76) 2011 (n=89) 2012 (n=52) 2013 (n=160) 2014 (n=158) Tabel 2: Årsag til ikke længere at bo i seneste bolig År Andet Huslejerestanche Ophævet lejemål Selvvalgt Smidt ud N= % 7% 8% 29% % 5% 8% 36% % 13% 6% 33% 21% % 6% 2% 4 19% % 11% 7% 34% 23% % 7% 39% 27% 158 Total 9% 7% 34% 26% 650 Figur 12: Tid boet i seneste bolig 45% 4 35% 5% Tid boet i seneste bolig ( ) 43% 42% 41% 38% 36% 36% 33% 34% 28% 27% 26% 22% 23% 24% 18% 17% 18% 18% 18% 11% 3% <1 måned 1-8 måneder 8-24 måneder Mere end 2 år 2009 (n=113) 2010 (n=76) 2011 (n=88) 2012 (n=50) 2013 (n=160) 2014 (n=157) 13

14 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Tabel 3: Tid boet i seneste bolig År <1 måned 1-8 måneder 8-24 måneder Mere end 2 år N= % 38% 27% 33% % 36% 18% 36% % 18% 28% % 22% 26% 34% % 42% 18% 23% % 24% 157 Total 11% 39% 22% 28% 644 Figur 13: Tid siden ophold i seneste bolig Tid siden seneste bolig ( ) 53% 49% 43% 44% 42% 41% 37% 35% 35% 34% 28% 27% 21% 16% 9% 11% 13% 7% 8% 9% 5% 4% <1 måned 1-8 måneder 8-24 måneder Mere end 2 år 2009 (n=109) 2010 (n=76) 2011 (n=86) 2012 (n=52) 2013 (n=161) 2014 (n=158) Tabel 4: Tid siden ophold i seneste bolig År <1 måned 1-8 måneder 8-24 måneder Mere end 2 år N= % 37% 21% % 41% 9% 7% % 35% 16% 5% % 35% 8% % 27% 11% 9% % 34% 13% 4% 158 Total 44% 34% 14% 8%

15 Bilagsrapport 2.7 Besvær / problembelastning Figur 14: Egenvurdering af besvær ved indskrivning 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 3,0 Besvær ved indskrivning ( ) 2,5 1,8 1,4 1,0 1,0 0,9 0,7 0,7 0,5 0,5 0,2 15

16 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3 Udvidet målgruppe- og effektanalyse 3.1 Kønsforskelle På baggrund af tidligere nævnte hypoteseworkshop blev det besluttet at kigge nærmere på kønsforskelle med afsæt i følgende hypoteser: Mænd er belastet på flere parametre end kvinder Mænd er mere belastet fysisk end kvinder Man har et tyndere netværk end kvinder Mænd bliver oftere bortvist Mænd har flere akutte udskrivelser Brugerne har generelt en problematisk barndom Mænd oplever større effekt end kvinder Figur 15: Køn og egenvurdering af besvær ved indskrivning Bolig Økonomi Psykisk Fysisk Arbejde Ernæring Familie Alkohol Andre personer Hygiejne Stof Kriminalitet 1,7 1,6 1,4 0,7 1,0 1,2 0,9 1,4 0,9 0,7 0,7 1,1 0,6 0,4 0,5 0,6 0,4 0,2 0,2 2,2 2,6 2,4 3,2 2,9 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Kvinder (n= ) Mænd (n= ) 16

17 Bilagsrapport Figur 16: Køn og fysisk besvær ved indskrivning Fysisk besvær ved indskrivning ( ) Mænd (n=593) 5 9% 12% 13% Kvinder (n=141) 34% 13% 24% 14% Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget stort Begrebet tyndt netværk er defineret ud fra følgende spørgsmål i ASI-skemaet: Hvor mange nære venner har du?, Med hvem bruger du det meste af din fritid?, I hvor høj grad oplever du, at vigtige personer i dit liv (f.eks. familie, venner) bekymrer sig om dig?. Tyndt netværk er således tilfældet, når minimum to ud af tre følgende udsagn gør sig gældende: Brugeren har ingen nære venner, pågældende bruger det meste af sin fritid alene og/eller i ringe grad eller slet ikke oplever, at venner/familie, bekymrer sig om pågældende. Figur 17: Køn og andel med tyndt netværk Tyndt netværk ( ) 6 43% 47% 44% 46% 46% 36% 34% 33% 28% 22% Kvinder (n=134) Mænd (n=530) Problematisk barndom er defineret ud fra følgende spørgsmål i ASI-skemaet: Hvordan var forholdene i din familie, da du var barn (16 år)?. Brugere, der har beskrevet familieforholdene som enten ustabile - god forældreomsorg var oftest manglende af psykiske eller fysiske årsager eller kaotiske - stor mangel på omsorg forbundet med længere adskillelse fra opvækstforældre. Ofte følelsesmæssige mangler i lange perioder opfattes som havende haft en problematisk barndom. 17

18 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 18: Køn og andel med problematisk barndom Problematisk barndom ( ) Mænd (n=479) 38% 62% Kvinder (n=125) 54% 46% Traumatisk barndom Ikke traumatisk barndom Figur 19: Køn og udskrivningsårsager 5 4 Udskrivningsårsag ( ) 47% 42% 23% 19% 11% 19% 19% Ikke oplyst Planmæssigt Bortvist Udeblevet Kvinder (n=74) Mænd (n=282) 18

19 Bilagsrapport Figur 18: Ændring i besvær opdelt på køn Ændring i besvær ( ) 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4 0,4 0,0 0,8 0,3 0,2-0,2 0,6 0,3 0,3 0,0 0,6 0,4-0,2-0,3 1,0 0,5 0,6 0,3 0,4 0,2 0,1 0,9 0,2-0,2 Mænd (n=47-91) Kvinder (n=10-21) 19

20 Ernærin g (n=95) Hygiejne (n=94) Familie/ venner (n=94) Kriminali tet (n=93) Arbejde (n=92) Alkohol/ stof (n=92) Fysisk (n=93) Psykisk (n=95) Økonom i (n=93) Bolig (n=122) Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 19: Oplevelsen af god hjælp opdelt på køn Oplevelse af god hjælp ( ) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 78% 14% 8% 61% 9% 49% 27% 23% 5 38% 13% 42% 23% 35% 44% 44% 13% 18% 34% 48% 44% 31% 5 38% 38% 32% 24% 45% 13% 56% 31% 18% 71% 56% 13% 31% 14% 32% 54% 31% 5 19% 18% 28% 54% 53% 27% 38% 23% 39% 44% 31% Ja Nej Ved ikke 20

21 Bilagsrapport 3.2 Et særligt fokus på de unge På baggrund af førnævnte hypoteseworkshop blev det besluttet at kigge nærmere på unge brugere sammenlignet med ældre brugere med afsæt i følgende hypoteser: Færre af de unge har et forsørgelsesgrundlag Flere af de unge udtrykker et behov for en indsats rettet mod økonomiske problemer Yngre mænd har kortere ophold end ældre mænd De unge har et større stofmisbrug end de ældre Herudover kigges der på omfanget / andelen af unge over tid samt effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt ud fra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for henholdsvis unge og ældre brugere. Igennem hele rapporten dækker det at være ung over en alder på maksimalt 29 år, hvorfor ældre brugere dermed har en alder på 30 år eller derover. Figur 20: Fordeling af unge og ældre brugere % 69% Fordeling mellem unge og gamle ( ) 26% 74% 7 74% 74% 72% 26% 26% 28% 2009 (n=93) 2010 (n=66) 2011 (n=82) 2012 (n=53) 2013 (n=189) 2014 (n=219) Unge ( 29 år) Ældre ( 30 år) Tabel 5: Forsørgelsesgrundlag for unge og ældre brugere ( ) Forsørgelsesgrundlag Under 30 (n=168) Over 30 (n=405) Kontanthjælp 68% 41% Førtidspension 4% 38% Andet 9% SU 8% 1% Familie/venner 2% 1% Lønindkomst 2% 3% Ikke oplyst 1% 1% Starthjælp 1% Aktivering 1% 1% 21

22 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Illegale aktiviteter 1% Revalideringsydelse 1% Sygedagpenge 1% 3% Arbejdsløshedspenge 1% Total Figur 21: Behov for støtte ift. økonomi Behov for støtte til økonomi ( ) Ældre ( 30 år) (n=397) 19% 14% 11% 26% Unge ( 29 år) (n=166) 23% 18% 18% 14% 27% Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget stort Figur 22: Gennemsnitlig opholdslængde (antal dage) Opholdslængde ( ) Mænd Kvinder Unge ( 29 år) Ældre ( 30 år) 22

23 Bilagsrapport Figur 23: Andel stofmisbrugere iblandt unge og ældre 5 4 Andel stofmisbrugere ( ) 47% 32% Under 30 (n=161) Over 30 (n=364) Stofmisbrugere Figur 24: Alder og udskrivningsårsager Udskrivningsårsag ( ) 38% 52% 26% 21% 16% 16% 17% Unge ( 29 år) (n=117) Ældre ( 30 år) (n=346) Ikke oplyst Planmæssig Bortvist Udeblevet 23

24 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 25: Ændring i besvær opdelt på alder Ændring i besvær ( ) 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 0,4 0,1 0,1 1,0 0,6 0,2 0,2-0,1 0,4 0,3 0,6-0,2 0,1 0,7 0,4 0,50,4 0,30,4 0,4-0,4-0,2 0,2-1,5-1,2 unge (n=9-17) Ældre (n=46-89) 24

25 Bolig (n=135) Økonomi (n=144) Arbejde (n=142) Fysisk (n=143) Psykisk (n=145) Alkohol/sto f (n=141) Ernæring (n=145) Hygiejne (n=144) Familie/ven ner (n=142) Kriminalitet (n=144) Bilagsrapport Figur 26: Oplevelse af god hjælp opdelt på alder Oplevelse af god hjælp opdelt på alder ( ) Ældre 31% 6 Unge 4 5 Ældre 39% 46% Unge 14% 46% 39% Ældre 16% 38% 46% Unge 24% 28% 48% Ældre 34% 36% Unge 33% 33% 33% Ældre 32% 48% Unge 29% 39% 32% Ældre 37% 34% Unge 53% 17% Ældre 24% 37% 39% Unge 13% 33% 53% Ældre 27% 29% 45% Unge 33% 37% Ældre 48% 29% 23% Unge 6 Ældre 74% 17% 8% Unge 75% 21% 6% Ja Nej Ikke oplyst 25

26 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3.3 Brugere med psykiske problemer På baggrund af førnævnte hypoteseworkshop blev det besluttet at kigge nærmere på brugere med psykiske problemer sammenlignet med brugere uden psykiske problemer. Udviklingen i antallet med psykiske problemer samt udviklingen i andelen med dobbeltbelastninger undersøges. Herudover kigges der på effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt ud fra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for henholdsvis brugere med og uden psykiske problemer. Figur 27: Psykisk besvær ved indskrivning Psykisk besværet ved indskrivning ( ) Gennemsnit (n=632) 34% 13% 14% 16% 23% 2014 (n=157) 2013 (n=158) 2012 (n=46) 2011 (n=86) 2010 (n=74) 2009 (n=111) 34% 38% 35% 38% 17% 11% 12% 11% 16% 9% 24% 17% 8% 14% 12% 16% 21% 24% 22% 17% 29% 22% 23% Slet ikke Ubetydeligt Middelstort Betydeligt Meget stort Tabel 6: Fordeling af forskellige typer af psykisk besvær pr. indskrivningsår ( ) Gennemsnit Depression (n=613) 11% 11% 26% 14% 11% 14% Angst (n=620) 32% 31% 38% 32% 35% 37% 35% Hallutinationer (n=612) 9% 9% 14% 9% 11% Hukommelses/koncentrations 5 45% 39% % 48% besvær (n=615) Middelsvær depression (n=612) 31% 26% 44% 23% 35% 31% Voldelig (n=611) 8% 4% 12% 11% 14% 14% 11% Selvmordstanker (n=614) 24% 23% 13% 18% 18% 18% Forsøgt selvmord (n=611) 3% 8% 3% 6% 4% 4% Note: n står for det samlede antal skemaer for alle årene , hvor der er oplysning omhandlende den pågældende parameter. Samlet data for både Østervang og Tre Ege I det følgende vil der blive skelnet mellem brugere med og uden psykiske problemer. Psykiske problemer vil igennem rapporten sige, at brugerne i løbet af de seneste 30 dage enten har haft selvmordstanker, forsøgt selvmord eller haft perioder (af mindst 14 dages varighed) med symptomer på enten svær depression, middelsvær depression, svær angst, hallucinationer, hukommelses- eller koncentrationsbesvær eller besvær med at kontrollere voldelig adfærd. 26

27 Bilagsrapport Figur 28: Andel brugere med psykiske problemer over tid Andel brugere med psykiske problemer over tid ( ) 72% 7 68% 66% 64% 62% 6 58% 56% % 69% 66% 61% 2009 (n=109) 2010 (n=67) 2011 (n=80) 2012 (n=46) 2013 (n=153) 2014 (n=155) Der er tale om dobbeltbelastning, når en bruger samtidigt med enten at have haft et overforbrug af alkohol eller at have taget stoffer de seneste 30 dage op til indskrivning på forsorgshjem, lider af psykiske problemer ud fra ovennævnte definition. Figur 29: Dobbeltbelastninger ved indskrivning Dobbeltbelastninger ved indskrivning ( ) 2014 (n=152) 39% 61% 2013 (n=147) 37% 63% 2012 (n=46) 2011 (n=79) 35% 33% 65% 67% Ja Nej 2010 (n=71) (n=101) 45% 55%

28 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 30: Psykiske problemer og udskrivningsårsag 5 45% 4 35% 5% Psykiske problemer og udskrivningsårsag ( ) 47% 44% 18% 17% 18% 14% 21% 22% Planmæssig Udeblevet Bortvist Ikke oplyst Psykiske problemer (n=147) Ikke psykiske problemer (n=87) Figur 31: Ændring i besvær - brugere med/uden psykiske problemer 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4 0,4 0,3 Ændring i besvær - brugere med/uden psykiske problemer ( ) 0,9 0,7 0,4 0,20,3 0,3 0,7 0,1 0,4 0,9 0,1-0,2 0,8 0,4 0,6 0,2 0,5 0,3 0,4 0,1 0,2 0,1 Psykiske problemer (n=31-63) Ingen psykiske problemer (n=22-37) 28

29 Bolig (n=104) Økonomi (n=81) Arbejde (n=80) Fysisk (n=81) Psykisk (n=83) Alkohol/sto f (n=80) Ernæring (n=83) Hygiejne (n=82) Familie/ven ner (n=82) Kriminalitet (n=81) Bilagsrapport Figur 32: Oplevelsen af god hjælp - brugere med/uden psykiske problemer Oplevelsen af god hjælp - brugere med/uden psykiske problemer ( ) Ikke psykiske problemer 37% 53% Psykiske problemer 22% 69% Ikke psykiske problemer 5 Psykiske problemer 13% 38% 48% Ikke psykiske problemer 23% 32% 45% Psykiske problemer 16% 31% 53% Ikke psykiske problemer 29% 32% 39% Psykiske problemer 44% 23% 33% Ikke psykiske problemer 19% 32% 48% Psykiske problemer 27% 22% 51% Ja Ikke psykiske problemer Psykiske problemer 29% 42% 32% 39% 33% Nej Ikke oplyst Ikke psykiske problemer 23% 39% 39% Psykiske problemer 18% 34% 48% Ikke psykiske problemer 37% 23% 4 Psykiske problemer 24% 32% 44% Ikke psykiske problemer 47% 23% Psykiske problemer 49% 29% 22% Ikke psykiske problemer 76% 5% Psykiske problemer 73% 17%

30 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3.4 Brugere med misbrug På baggrund af førnævnte hypoteseworkshop blev det besluttet at kigge nærmere på brugere med misbrug/overforbrug (stof, alkohol og blandingsmisbrug) med afsæt i følgende hypoteser: Der er kommet mere misbrug over tid Der er cirka samme grad af misbrug på Tre Ege og Østervang Herudover kigges der på omfanget / andelen af brugere med misbrugsproblemer over tid samt effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt udfra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for brugere med misbrugsproblemer. Med henblik på at undersøge, hvorvidt der i tråd med hypotese 1 er kommet mere misbrug over tid, vil der i det følgende blive præsenteret figurer, der viser andelen af alkoholoverforbrugere, stofmisbrugere, blandingsmisbrugere, misbrugsproblemer generelt over tid både samlet og opdelt på bosted. Definitioner på forskellige typer misbrugere Brugere, der den seneste måned op til indskrivning på forsorgshjem, har haft en eller anden form for alkoholoverforbrug, betegnes som alkoholoverforbruger. En bruger betegnes stofmisbruger, hvis denne har taget ét eller flere af følgende stoffer én eller flere gange den seneste måned op til indskrivning: heroin, metadon, andre opiater/analgetika, barbiturater, kokain, amfetamin, cannabis/hash, LSD/Hallucinogener, inhalater. En bruger betegnes blandingsmisbruger, hvis denne både har haft et stofmisbrug og et overforbrug af alkohol den seneste måned op til indskrivning. Når der tales om brugere med misbrugsproblemer overordnet set, dækker det over brugere med enten alkoholoverforbrug og/eller stofmisbrug. Figur 33: Andel alkoholoverforbrugere over tid 45% 4 35% 5% 4 Andel alkoholoverforbrugere over tid ( ) 22% 17% 2009 (n=91) 2010 (n=72) 2011 (n=83) 2012 (n=46) 2013 (n=151) 2014 (n=152) Gennemsnit (n=595) 23% 27% 30

31 Bilagsrapport Figur 33: Andel stofmisbrugere over tid Andel stofmisbruger over tid ( ) 5 45% 4 35% 5% 43% 18% 28% 38% 38% 38% 2009 (n=95) 2010 (n=71) 2011 (n=83) 2012 (n=48) 2013 (n=152) 2014 (n=152) 35% Gennemsnit (n=601) Figur 34: Andel alkoholoverforbrugere over tid opdelt på bosted Andel alkoholoverforbrugere over tid - opdelt på bosted ( ) Gennemsnit (n=421/171) 24% 35% 2014 (n=121/31) 2013 (n=104/47) 18% 36% 28% 42% 2012 (n=5/38) 2011 (n=62/21) 21% 19% 23% Tre Ege Østervang 2010 (n=57/15) 19% 47% 2009 (n=72/19) 36% 53%

32 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 34: Andel stofmisbrugere over tid opdelt på bosted Andel stofmisbrugere over tid - opdelt på bosted ( ) Gennemsnit (n=421/177) 2014 (n=122/30) 2013 (n=104/48) 36% 33% 46% 47% (n=5/40) 2011 (n=63/20) 38% 4 35% Tre Ege Østervang 2010 (n=57/14) 21% 18% 2009 (n=70/25) 31% 76% Figur 35: Andel blandingsmisbrugere over tid 18% 16% 14% 12% 8% 6% 4% 2% 18% Andel blandingsmisbrugere over tid ( ) 4% 7% 8% 2009 (n=85) 2010 (n=71) 2011 (n=84) 2012 (n=48) 2013 (n=154) 2014 (n=154) Gennemsnit (n=596) 16% 13% 12% 32

33 Bilagsrapport Figur 36: Andel blandingsmisbrugere over tid opdelt på bosted Andel blandingsmisbrugere over tid - opdelt på bosted ( ) Gennemsnit (n=426/167) 2014 (n=124/30) 2013 (n=107/47) 12% 19% 23% 26% 2012 (n=5/40) 2011 (n=63/21) 5% 8% Tre Ege Østervang 2010 (n=57/14) 2% 14% 2009 (n=70/15) 13% Figur 37: Misbrugsproblemer (alkohol og/eller stof) over tid Misbrugsproblemer (alkohol og/eller stof) over tid ( ) Gennemsnit (n=416/181) 2014 (n=119/31) 2013 (n=101/48) 45% 45% % 2012 (n=5/38) 2011 (n=62/20) Tre Ege Østervang 2010 (n=57/15) 35% 53% 2009 (n=72/29) 54% 79%

34 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 38: Udskrivningsårsag og misbrugsproblemer 6 5 Udskrivningsårsag og misbrugsproblemer ( ) 51% 55% 4 34% 28% 13% 22% 8% 19% 38% 27% 23% 12% 9% 27% Planmæssigt Udeblevet Bortvist Ikke oplyst Misbrug (n=53) Ikke misbrug (n=37) Misbrug (n=66) Ikke misbrug (n=82) Tre Ege Østervang Figur 39: Ændring i besvær for brugere med/uden misbrugsproblemer 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6 0,3 0,3 0,9 0,9 Ændring i besvær for brugere med/uden misbrug ( ) 0,6 0,0 0,7 0,0 0,6 0,2 0,1 0,1 0,1-0,4 0,7 0,5 0,8 0,7 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2 0,0 Misbrugere (n=21-46) Ikke-misbrugere (n=33-55) 34

35 Bolig (n=104) Økonomi (n=82) Arbejde (n=81) Fysisk (n=83) Psykisk (n=84) Alkohol/sto f (n=81) Ernæring (n=84) Hygiejne (n=83) Familie/ven ner (n=83) Kriminalitet (n=82) Bilagsrapport Figur 40: Oplevelse af god hjælp for brugere med/uden misbrug Oplevelse af god hjælp for brugere med/uden misbrug ( ) Ikke misbruger 23% 11% 66% Misbruger 14% 66% Ikke misbruger 17% 31% 52% Misbruger 17% 43% 4 Ikke misbruger 19% 29% 52% Misbruger 34% 46% Ikke misbruger 39% 37% Misbruger 49% 17% 34% Ikke misbruger 23% 62% Misbruger 41% 26% 32% Ja Ikke misbruger Misbruger 37% 46% 27% 26% 37% 29% Nej Ikke oplyst Ikke misbruger 19% 35% 46% Misbruger 26% 29% 46% Ikke misbruger 28% 26% 46% Misbruger 29% 34% 37% Ikke misbruger 43% 34% 23% Misbruger 6 23% 17% Ikke misbruger 72% 17% 11% Misbruger 78% 17% 5%

36 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3.5 Opholdslængde I det følgende gives der en karakteristik af brugere med henholdsvis kort ( 29 dage), mellemlangt (30-90 dage), langt ( dage) og ekstralangt ophold (>120 dage) i forhold til køn, alder, psykiske problemer, alkoholoverforbrug og stofmisbrug. Herudover kigges der på effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt ud fra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for brugere med de forskellige opholdstyper. Figur 41: Opholdslængde intervalinddeling Opholdslængde - intervalfordeling ( ) 36% 11% 22% 32% Kort ( 29 dage) Mellemlangt (30-90 dage) Langt ( dage) Ekstralangt (>120 dage) Note: n=367. Samlet data for både Østervang og Tre Ege Gennemsnitlig opholdslængde for mænd er 111 dage. Kvinderne ligger højere med en gennemsnitlig opholdslængde på 126 dage. 36

37 Bilagsrapport Figur 42: Opholdslængde (interval) og køn Opholdslængde (interval) og køn ( ) 4 35% 5% 33% 36% 34% Kvinder Mænd Kort (n=79) Mellemlangt (n=116) Langt (n=41) Ekstralangt (n=131) Gennemsnitlig opholdslængde for ældre brugere er 122 dage. Unge ligger lidt lavere med en gennemsnitlig opholdslængde på 87 dage. Figur 43: Opholdslængde (interval) for unge og ældre brugere Opholdslængde (interval) for brugere over/under 30 år ( ) % 39% 23% 21% 28% 9% 12% 24% Unge ( 29 år) Ældre ( 30 år) Kort (n=77) Mellemlangt (n=113) Langt (n=40) Ekstralangt (n=127) Gennemsnitlig opholdslængde for brugere uden psykiske problemer er 138 dage imens brugere med psykiske problemer har en gennemsnitlig opholdslængde på 117 dage. 37

38 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 44: Opholdslængde (interval) for brugere med/uden psykiske problemer 5 45% 4 35% 5% Opholdslængde (interval) for brugere med/uden psykiske problemer ( ) 17% Kort (n=40) 37% Mellemlangt (n=94) Brugere med alkoholoverforbrug har en gennemsnitlig opholdslængde på 129 dage imens brugere uden, har en gennemsnitlig opholdslængde på 120 dage. Figur 45: Opholdslængde (interval) og brugere med/uden alkoholoverforbrug 8% Langt (n=30) 38% 44% Ekstralangt (n=111) Psykiske problemer Ingen psykiske problemer Opholdslængde (interval) og brugere med/uden alkoholoverforbrug ( ) 5 45% 4 35% 5% 22% 12% Kort (n=40) 28% 37% Mellemlangt (n=95) 4% 14% Langt (n=30) 46% 38% Ekstralangt (n=109) Alkoholoverforbruger Ikke alkoholoverforbruger Gennemsnitlig opholdslængde for brugere med stofmisbrug er 119 dage. Brugere uden stofmisbrug ligger højere med en gennemsnitlig opholdslængde på 130 dage. 38

39 Bilagsrapport Figur 46: Opholdslængde (interval) og brugere med/uden stofmisbrug 5 45% 4 35% 5% 19% 12% Kort (n=41) Opholdslængde (interval) og brugere med/uden stofmisbrug ( ) 36% 34% Mellemlangt (n=97) 7% 11% Langt (n=28) 43% 38% Ekstralangt (n=117) Stofmisbruger Ikke stofmisbruger Figur 47: Opholdslængde (interval) og udskrivningsårsag % 28% 27% 27% Opholdslængde (interval) og udskrivningsårsag ( ) 33% 24% 23% 21% 53% 64% 17% 13% 11% 11% Planmæssig Udeblevet Bortvist Ikke oplyst Kort (n=78) Mellemlangt (n=106) Langt (n=30) Ekstralangt (n=105) 39

40 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 48: Ændring i besvær ift. opholdslængde (interval) 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 0,4 0,3 Ændring i besvær ift. opholdslængde (interval) ( ) 1,0 0,3 0,4 0,1 0,7 0,1 0,7 0,3 0,8 0,4 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,5 0,4 0,3 0,0 Kort/mellemlangt (n=18-29) Langt/ekstralangt (n=39-80) -0,2-0,4-0,2-0,2-0,1 40

41 Bolig (n=119) Økonomi (n=92) Arbejde (n=91) Fysisk (n=92) Psykisk (n=94) Alkohol/stof (n=91) Ernæring (n=84) Hygiejne (n=93) Familie/venn er (n=93) Kriminalitet (n=92) Bilagsrapport Figur 49: Oplevelsen af god hjælp ift. opholdslængde (interval) Oplevelsen af god hjælp ift. opholdslængde (interval) ( ) Langt/ekstralangt 28% 61% Kort/mellem 16% 12% 72% Langt/ekstralangt 14% 33% 52% Kort/mellem 42% 33% Langt/ekstralangt 19% 34% 47% Kort/mellem 16% 28% 56% Langt/ekstralangt 42% 26% 32% Kort/mellem 32% 48% Langt/ekstralangt 22% 48% Kort/mellem 29% 21% 5 Ja Langt/ekstralangt Kort/mellem 43% 36% 28% 26% 36% Nej Ikke oplyst Langt/ekstralangt 24% 37% 4 Kort/mellem 8% 33% 58% Langt/ekstralangt 29% 31% 4 Kort/mellem 22% 26% 52% Langt/ekstralangt 51% 24% Kort/mellem 43% 43% 17% Langt/ekstralangt 73% 17% Kort/mellem 78% 19% 4%

42 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene 3.6 Bortviste og de der udebliver I det følgende kigges der på omfanget / andelen af brugere, der henholdsvis bortvises eller ender med at udeblive over tid. Der gives ydermere en karakteristik af disse to grupper af brugere i forhold til køn, alder, psykiske problemer, alkoholoverforbrug og stofmisbrug. Da der i tilfælde af enten bortvisning eller udeblivelse selvsagt ikke laves ASI-udskrivning, er det her i modsætning til øvrige afsnit i rapporten ikke muligt at kigge på effekt af ophold. Figur 50: Udskrivningsårsager Udskrivningsårsager ( ) 18% 17% 16% 48% Planmæssigt Udeblevet Bortvist Ikke oplyst Note: n= 493. Samlet data for både Østervang og Tre Ege Figur 51: Andel udeblevne ift. samtlige udskrivninger over tid 5% Andel udeblevne ift. samtlige udskrivninger over tid ( ) 11% 12% 11% 13% 24% 2009 (n=2) 2010 (n=36) 2011 (n=41) 2012 (n=87) 2013 (n=149) 2014 (n=178) 42

43 Bilagsrapport Figur 52: Andel bortviste ift. samtlige udskrivninger over tid 6 5 Andel bortviste ift. samtlige udskrivninger over tid ( ) % 7% 17% 14% 2009 (n=2) 2010 (n=36) 2011 (n=41) 2012 (n=87) 2013 (n=149) 2014 (n=178) Figur 53: Andel udeblevne ift. køn Andel udeblevne ift. køn ( ) 19% 19% 5% Kvinder (n=74) Mænd (n=282) Udeblevne 43

44 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 54: Andel bortviste ift. køn Andel bortviste ift. køn ( ) 11% Kvinder (n=74) Mænd (n=282) 5% Bortvist Figur 55: Andel udeblevne ift. unge og ældre brugere 16% 16% 16% 16% 14% Andel udeblevne ift. unge og ældre brugere ( ) 16% Udeblevne Unge ( 29 år) (n=117) Ældre ( 30 år) (n=346) 44

45 Bilagsrapport Figur 56: Andel bortviste ift. unge og ældre brugere Andel bortviste ift. unge og ældre brugere ( ) 21% 17% Unge ( 29 år) (n=117) Ældre ( 30 år) (n=346) 5% Bortviste Figur 57 viser andelen af udeblivelser for de brugere, der har henholdsvis kort ( 29 dage), mellemlangt (30-90 dage), langt ( dage) og ekstralangt ophold (>120 dage). Figur 57: Andel udeblevne fordelt på opholdslængde (interval) Andel udeblevne fordelt på opholdslængde (interval) ( ) 28% 24% 13% 5% Kort (n=78) Mellemlangt (n=106) Langt (n=30) Ekstralangt (n=105) 45

46 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 58: Andel bortviste fordelt på opholdslængde (interval) 5% Andel bortviste fordelt på opholdslængde (interval) ( ) 27% Kort (n=78) 23% Mellemlangt (n=106) 11% Langt (n=30) Ekstralangt (n=105) Figur 59: Andel bortviste ift. alkoholoverforbrug Andel bortviste ift. alkoholoverforbrug ( ) 23% 5% 14% Alkoholoverforbruger (n=70) Ikke alkoholoverforbruger (n=199) Bortvist 46

47 Bilagsrapport Figur 60: Andel bortviste ift. stofmisbrug Andel bortviste ift. stofmisbrug ( ) 5% Stofmisbruger (n=101) Ikke stofmisbruger (n=174) Bortvist Figur 61: Andel udeblevne ift. alkoholoverforbruger Andel udeblevne ift. alkoholoverforbrug ( ) 23% 5% Udeblevne 13% Alkoholoverforbruger (n=70) Ikke alkoholoverforbruger (n=199) 47

48 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 62: Andel udeblevne ift. stofmisbrug 17% 16% 16% 14% 14% 13% Andel udeblevne ift. stofmisbrug ( ) 16% Udeblevne 14% Stofmisbruger (n=101) Ikke stofmisbruger (n=174) 48

49 Bilagsrapport 3.7 Gengangere I det følgende kigges der på omfanget / andelen af gengangere samlet for Tre Ege og Østervang. Der gives en karakteristik af gengangere i forhold til køn, alder, opholdslængde, psykiske problemer, alkoholoverforbrug og stofmisbrug. Herudover kigges der på effekten (udtrykt som både ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning samt ud fra oplevelsen af at have modtaget god hjælp under opholdet) og udskrivningsårsager for brugere med de forskellige opholdsmønstre. En genganger er en person, der i perioden har været indskrevet mere end én gang på et eller begge forsorgshjem i Aarhus Kommune. Bemærk, at dét, at der tages udgangspunkt i perioden , afviger fra de øvrige udvidede målgruppe- og effektanalyser. Forklaring herfor findes i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. om anvendt data. Figur 63: Andel brugere opdelt på opholdsmønster Andel brugere opdelt på 'opholdsmønster' ( ) 23% 52% Ikke-genganger (1 ophold) (n=632) Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=297) Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=281) (n=1210) 49

50 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 64: Køn og opholdsmønster Køn og opholdsmønster ( ) 76% 78% 24% 22% Ikke-genganger (1 ophold) (n=632) Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=297) 19% 81% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=281) Kvinde Mand Figur 65: Unge og ældre brugere og opholdsmønster % Unge og ældre brugere og opholdsmønster ( ) 83% 91% % Ikke-genganger (1 ophold) (n=632) 17% Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=297) 9% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=281) Ældre ( 30 år) Unge ( 29 år) 50

51 Bilagsrapport Figur 66: Psykiske problemer og opholdsmønster % 36% Ikke-genganger (1 ophold) (n=131) Psykiske problemer og opholdsmønster ( ) 71% 29% Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=75) 62% 38% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=79) Psykiske problemer Ikke psykiske problemer Figur 67: Alkoholoverforbrug og opholdsmønster Alkoholoverforbrug og opholdsmønster ( ) 22% 22% Ikke-genganger (1 ophold) (n=135) 78% 78% Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=78) 32% 68% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=76) Alkoholoverforbruger Ikke alkoholoverforbruger 51

52 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 68: Stofmisbrug og opholdsmønster Stofmisbrug og opholdsmønster ( ) 34% 66% Ikke-genganger (1 ophold) (n=135) 26% 74% Genganger Type 1 (2-3 ophold) (n=76) 38% 62% Genganger Type 2 (4+ ophold) (n=77) Stofmisbruger Ikke stofmisbruger Figur 69: Opholdslængde (interval) og opholdsmønster 5 4 Opholdslængde (interval) og opholdsmønster ( ) 44% 45% 13% 22% 18% 26% 11% Kort Mellemlangt Langt Ekstralangt Genganger (1+ ophold) (n=98) Ikke-genganger (1 ophold) (n=66) At der i Figur 69 (og resten af afsnittet vedrørende gengangere) kun skelnes dikotomt mellem ikkegengangere og gengangere, skyldes et begrænset datagrundlag. Der findes kun en mindre del af brugerne, hvor der både findes oplysninger om, hvorvidt de er gengangere eller ej og oplysninger om længde på deres ophold, udskrivningsårsag, ændring i besvær og oplevelsen af god hjælp. Derfor er Genganger Type 1 og 2 samlet i én kategori. 52

53 Bilagsrapport Figur 70: Udskrivningsårsager ift. opholdsmønster Udskrivningsårsag ift. opholdsmønster ( ) 22% 4 18% Genganger (1+ ophold) (n=129) 14% 16% 64% 5% Ikke-genganger (1 ophold) (n=112) Bortvist Ikke oplyst Planmæssig Udeblevet Figur 71: Ændring i besvær ift. opholdsmønster 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 0,0-0,3 0,5 0,5 Ændring i besvær ift. opholdsmønster ( ) -0,1-0,3 0,5 0,3 0,3 0,1 1,0-0,1-0,2-0,7 0,7 0,5 0,3 0,3 0,8 0,2-0,6-0,1 0,0 0,0 Genganger (1+ ophold) (n=13-24) Ikke-genganger (1 ophold) (n=15-26) 53

54 Bolig (n=85) Økonomi (n=87) Arbejde (n=85) Fysisk (n=86) Psykisk (n=87) Alkohol/s tof (n=86) Ernæring (n=87) Hygiejne (n=86) Familie/v enner (n=85) Kriminalit et (n=87) Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 72: Oplevelsen af god hjælp ift. opholdsmønster Oplevelsen af god hjælp ift. opholdsmønster ( ) Ikke-genganger (1 ophold) 38% 8% 54% Genganger (1+ ophold) 24% 8% 68% Ikke-genganger (1 ophold) 5 35% Genganger (1+ ophold) 22% 49% Ikke-genganger (1 ophold) 29% 43% 29% Genganger (1+ ophold) 16% 22% 62% Ikke-genganger (1 ophold) 42% 28% Genganger (1+ ophold) 27% 43% Ikke-genganger (1 ophold) 18% 41% 41% Genganger (1+ ophold) 35% 22% 43% Ja Ikke-genganger (1 ophold) Genganger (1+ ophold) 32% 51% 38% 22% 27% Nej Uoplyst Ikke-genganger (1 ophold) 38% 32% Genganger (1+ ophold) 11% 36% 53% Ikke-genganger (1 ophold) 38% 27% 35% Genganger (1+ ophold) 32% 35% 32% Ikke-genganger (1 ophold) 54% 26% Genganger (1+ ophold) 51% 19% Ikke-genganger (1 ophold) 78% 2% Genganger (1+ ophold) 67% 19% 14%

55 Bilagsrapport 3.8 Betalingskommune I dette afsnit kigges der overordnet på oplysninger om, hvilke betalingskommuner, der står anført i forbindelse med registrerede ophold på Tre Ege Forsorg og Østervang Forsorg. Det undersøges, hvilke 10 betalingskommuner udover Aarhus Kommune selv der oftest står anfør som betalingskommune. Dernæst undersøges sammenhængen mellem opholdslængde og hvorvidt det er Aarhus Kommune, der er betalingskommune eller ej. Sluttelige undersøges sammenhængen mellem at være genganger eller ikke-gengangere og hvorvidt det er Aarhus Kommune, der er betalingskommune eller ej. Som det var tilfældet i afsnittet om gengangere, tages der også her udgangspunkt i oplysninger fra perioden Dette skyldes, at oplysninger om betalingskommune er hentet fra samme udtræk, som gjorde udgangspunktet for analyserne vedrørende gengangere. Nærmere beskrivelse heraf findes i afsnit Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. om anvendt data. Figur 73: Oplysninger om betalingskommune Betalingskommune ift. forsorgsophold ( ) % 6% 4% 3% 3% 3% 2% 2% 2% 1% 1% 13% 55

56 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Figur 74: Betalingskommune ift. opholdslængde (interval) Betalingskommune ift. opholdslængde (interval) ( ) 52% 48% Kort/mellemlangt ophold (n=91) 65% 35% Lang/ekstralangt ophold (n=71) Aarhus Kommune Øvrige kommuner Figur 75: Betalingskommune og opholdsmønster ift. andel gengangere 59% 58% Andel gengangere ( ) 58% 57% 56% 55% 54% 54% 53% 52% Aarhus Kommune (n=215) Øvrige Kommuner (n=142) 56

57 Bilagsrapport 4 Datagrundlag og metode Rapporten er baseret på data fra det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index), som er tilpasset til forsorgsområdet (ASI-forsorg). Data er indsamlet i forbindelse med den grundige udredning, der sker ved indskrivning, hvor ASI benyttes. ASI-skemaet er tilrettelagt, så det hjælper medarbejderne med at afklare brugerens tilstand på de 12 områder, som er fundet relevante. Disse områder er; bolig, økonomi, psykisk helbred, fysisk helbred, familiehistorie og opvækstforhold, sociale relationer, ernæring, uddannelse og arbejde, alkoholmisbrug, stofmisbrug og hygiejne. ASI-udredningen er første trin i indsatsplanlægningen, når brugeren kommer til forsorgshjemmet. Ved opholdets afslutning udfyldes en ASI-udskrivning, hvilket giver overblik over brugerens aktuelle situation samt eventuelt yderligere indsatsbehov. Det primære formål med ASIudredningen er således ikke blot dataindsamling, men også et reelt arbejdsværktøj i indsatsen i forhold til brugeren af forsorgshjemmene. 4.1 Datagrundlag Rapportens resultater er baseret på ind- og udskrivningsdata fra forsorgshjemmene Østervang og Tre Ege fra arbejdet med ASI-Forsorg blev indledt i til udgangen af Datagrundlaget udgøres af 499 indskrivninger og 298 udskrivninger 2 fra Østervang samt 289 indskrivninger og 197 udskrivninger fra Tre Ege. Derudover findes der 4 indskrivninger og 3 udskrivninger, hvor bostedet er ukendt. Det samlede datagrundlag udgør således i alt 792 udfyldte ASI-indskrivninger og 498 ASI-udskrivninger. Ud over disse er der 73 skemaer, hvor det ikke er angivet, hvorvidt der er tale om ind- eller udskrivninger. Disse er derfor ikke medtaget i analyserne. Det er meget svingende, hvor mange ind- og udskrivninger der er tilgængelige fra de forskellige år og analyserne skal derfor ses i lyset heraf. Om datagrundlaget for gengangere For analyserne af gengangere, afsnit 3.7, adskiller datagrundlaget sig fra de øvrige udvidede målgruppe- og effektanalyser. Analyserne tager indledningsvist afsæt i et udtræk leveret af Ledelsesinformation i Aarhus Kommune. Udtrækket er en liste over samtlige ophold registreret på Østervang Forsorg og Tre Ege Forsorg fra Udtrækket skal først og fremmest bruges til overordnet set at identificere personer, der i perioden har været indskrevet mere end én gang på et eller begge forsorgshjem i Aarhus Kommune. Via dette udtræk kan vi dermed sige noget generelt om, hvor mange brugere, der har haft mere end én indskrivning samt hvordan køns- og aldersfordelingen er. For at kunne lave en karakteristik af gengangere i forhold til opholdslængde, psykiske problemer, alkoholoverforbrug og stofmisbrug samt kigge på effekten af forsorgsophold for gengangere, er oplysningerne fra udtrækket om, hvilke personer, der er gengangere, blevet sammenflettet med det ASI-data, der også har ligget til grund for øvrige udvidede målgruppe- og effektanalyser. ASI-data på personer, der via udtrækket fra Ledelsesinformation ses at have haft mere end ét ophold på forsorgshjem sammenlignes således med de brugere, der også er lavet ASI på, men som kun har haft ét ophold. 1 ASI indsamlingerne er startet i 2008 men pga. meget få data er 2008 ikke medtaget 2 I 2014 ændres konceptet ved at ændre udskrivningen til en opfølgning der udarbejdes inden 4 mdr., på denne måde er besvarelsesprocenten steget markant. I data behandles opfølgningen som udskrivning. 57

58 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene Forud for analysearbejdet skete der en yderligere tilpasning af udtrækket fra Ledelsesinformation. Det oprindelige udtræk talte i alt 5909 ophold i perioden på Tre Ege Forsorg og Østervang Forsorg af opholdene (svarende til ) var registreret til kun at vare én dag. Efter dialog med Tre Ege og Østervang (som begge tilkendegav, at det virkede mindre sandsynligt, at 1-dages-ophold var så hyppigt forekommende på deres forsorgsenheder) blev det besluttet kun at kigge på analyser af gengangere for perioden , da det også viste sig, at mere end 70 % af alle registrerede 1-dages-ophold stammede fra 2008 og Det kan derfor tyde på, at der fra 2009 til 2010 er sket en ændring i praksis for systemmæssig registrering af typer af ophold og 2009 udelades dermed grundet overrepræsentation af 1-dages-ophold. Om datagrundlaget for oplysninger om betalingskommune For analyserne vedrørende betalingskommune, afsnit 3.8, gælder det også, at der tages udgangspunkt i det samme udtræk fra Ledelsesinformation, som ved analyserne af gengangere. Også her benyttes dét udtræk, hvor 2008 og 2009 er frasorteret og fokus er hermed Udtrækket i sig selv bruges overordnet til at illustrere, hvilke 10 betalingskommuner udover Aarhus Kommune selv der oftest står anført som betalingskommune. For at undersøge sammenhænge mellem betalingskommune og opholdslængde samt det at være genganger, er udtrækket blevet sammenflettet med det ASI-data, der i øvrigt ligger til grund for denne rapport på samme vis som beskrevet ovenfor i forhold til analyserne af gengangere. 4.2 Metodiske overvejelser Beskrivelse af effektmål Effekten af ophold på forsorgshjem måles i indeværende rapport på følgende vis: Effekten udtrykt som ændringen i egenvurderet besvær fra indskrivning til udskrivning på de områder, der foretages ASI-udredning på. Effekten i betragtning af, hvorvidt brugerne ved udskrivning tilkendegiver at have modtaget god hjælp i forhold til de områder, der foretages ASI-udredning på. Effekten målt i andelen af planmæssige udskrivninger Det bør understreges, at datagrundlaget er yderst begrænset, når der ses på det første effektmål om ændringen i egenvurderet besvær. Kun en lille del af brugerne har besvaret spørgsmålene om besvær både ved ind- og udskrivning af forsorgshjemmet. Resultaterne må derfor læses med forsigtighed. Skævhed i repræsentativiteten Først og fremmest er vi blevet gjort bekendt med en række metodemæssige problematikker i forbindelse med anvendelsen af ASI-udredning som dokumentationsredskab. Vi er tidligere af forsorgshjemmene blevet gjort opmærksom på, at der er en del brugere, der ikke får lavet en ASIudredning. Det er medarbejdernes opfattelse, at det ofte er de mere velfungerende, der er foretaget ASI-udredninger på, hvilket kan give anledning til en skævhed i data. Både på Østervang og Tre Ege gælder det, at de brugere, som ikke kan gennemføre ASI-udredninger enten er meget psykisk belastede, dårligt kognitivt fungerende, massivt misbrugende og/eller har sproglige vanskeligheder. At de data, der produceres, ikke nødvendigvis er repræsentative for alle de borgere, der har ophold på Tre Ege og Østervang, har selvfølgelig en betydning for, hvordan vi kan fortolke analyserne. Hvis de mest belastede ikke udredes via ASI, betyder det naturligvis, at de brugere, der indgår i analyserne er en selekteret gruppe, der fremstår som mindre belastede. Det er således med et vist 58

59 Bilagsrapport forbehold, at resultaterne i indeværende rapport kan læses som gældende for forsorgshjemmenes samlede målgruppe. Underrapportering af problemer ved indskrivning Vi er ligeledes blevet gjort opmærksomme på, at nogle problemområder først udtrykkes eller opdages efter, at der er foretaget ASI-indskrivning på brugeren. Dette kan medføre, at brugeren synes at være blevet mere belastet på nogle områder ved udskrivningen end ved indskrivning, hvor denne øgede belastning i nogle tilfælde ville kunne bunde i en underrapportering af problemer ved indskrivning. Dette bør holdes in mente gennem læsningen af analyserne. Heterogen målgruppe Under databearbejdningen er det også blevet tydeligt, hvordan der på forsorgshjemmene er tale om en yderst heterogen brugergruppe. Dette er især kommet til udtryk, når der er blevet kigget nærmere på egenvurdering af besvær som en gennemsnitlig værdi. Der ses generelt stor spredning, hvad angår egenvurdering af besvær indenfor flere af de 12 områder, der foretages ASI-udredning på. De gennemsnitlige værdier for grad af besvær skal dermed læses med det in mente, at det netop er et gennemsnit, hvilket for flere af områdernes vedkommende kan dække over en tendens til, at majoriteten er særligt besværede, mens et fåtal af brugergruppen slet ikke oplever et besvær og derved trækker gennemsnittet ned. For andre områder er tendensen omvendt. Her oplever majoriteten af brugergruppen intet besvær, mens få brugere føler sig besværede i sådan en grad, at de er med til at trække gennemsnittet for graden af besvær op. Definitioner af udvalgte variable Psykiske problemer vil igennem rapporten sige, at brugerne i løbet af de seneste 30 dage forud for indflytning på forsorgshjem enten har haft selvmordstanker, forsøgt selvmord eller haft perioder (af mindst 14 dages varighed) med symptomer på enten svær depression, middelsvær depression, svær angst, hallucinationer, hukommelses- eller koncentrationsbesvær eller besvær med at kontrollere voldelig adfærd. Brugere, der har oplevet ét (eller flere) af disse former for psykisk besvær, betegnes som havende psykiske problemer. Brugere, der den seneste måned op til indflytning på forsorgshjem, har haft en eller anden form for alkoholoverforbrug, betegnes som alkoholoverforbruger. Fokus er udelukkende på, hvorvidt der har været tale om et alkoholoverforbrug eller ej, og der differentieres således ikke på graden af alkoholoverforbrug i indeværende rapport. En bruger betegnes stofmisbruger, hvis denne har taget ét eller flere af følgende stoffer én eller flere gange den seneste måned op til indskrivning: heroin, metadon, andre opiater/analgetika, barbiturater, kokain, amfetamin, cannabis/hash, LSD/Hallucinogener, inhalater. Fokus er igen udelukkende på, hvorvidt der har været tale om et forbrug af stoffer eller ej. Der differentieres således ikke i forhold til graden af brug af stoffer eller hvilke stoffer, der har været tale om, i indeværende rapport. Når der tales om stofmisbrugere i rapporten kan det således dække over både brugere, der har et stort og et noget mindre brug af rusmiddeler. En bruger betegnes blandingsmisbruger, hvis denne både har haft, hvad der til rapportens formål betegnes et stofmisbrug og et overforbrug af alkohol den seneste måned op til indskrivning. Når der tales om brugere med misbrugsproblemer overordnet set, dækker det over brugere med, hvad der til rapportens formål betegnes enten alkoholoverforbrug og/eller stofmisbrug. Forskellige tilgange til databearbejdning Der findes forskellige måder at behandle data på. Igennem hele denne rapport er der arbejdet på en måde, hvor enhver manglende besvarelse i et ASI-skema frasorteres analyserne og registreres 59

60 Målgrupper og effekter på forsorgshjemmene som missing, da det ikke med sikkerhed kan siges, hvad den manglende besvarelse præcist dækker over. At eventuelle manglende/blanke besvarelser frasorteres analyserne, medfører specifikt i forhold til variablene vedrørende de forskellige former for misbrug, at brugere registreret under nej / ikkemisbrugere her således kun er dem, hvor det direkte fremgår af skemaerne, at der ikke er noget misbrug. Dette afviger fra tidligere måder at kode på (i forbindelse med nogle af de første analyser, der er blevet præsenteret mundtligt for forsorgshjemmene forud for rapportskrivningen), hvor en manglende besvarelse i et ASI-skema ved spørgsmål om de forskellige former for misbrug blev tolket som et udtryk for, at borgeren ikke havde noget misbrug. Dette medførte, at kategorien nej / ikke-misbrugere på daværende tidspunkt fremstod større, hvorfor den procentvise andel af misbrugere samtidig fremstod mindre til sammenligning med den nye måde at kode på (til trods for at det faktiske antal registrerede misbrugere forbliver identisk uafhængig, hvilken af de to databearbejdningsmetoder der benyttes). Efter dialog med Østervang kom det frem, at enkelte medarbejdere på daværende tidspunkt praktiserede at undlade at udfylde noget i forhold til spørgsmålene om misbrug under ASIudredningen, hvis brugeren havde oplyst, at der ikke var noget misbrug. Derfor bør man have in mente, at et mere virkelighedsnært billede af andelen af forskellige former for misbrugere på forsorgshjemmene snarere ligger et sted imellem de to ovenfor præsenterede måder at arbejde med ASI-dataet på. 60

61

62 CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet

Læs mere

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang November 2012 Kathrine Bang Laursen & Ida Karina Jensen

Læs mere

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Indledning: s. 1 Målgruppebeskrivelse ASI-data: s. 1 3 Brugergruppen og bevægelsesmønstre PCD data Østervang

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker 5213 3430 pgf@marselisborg.org Marselisborg

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR INDSKRIVNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR INDSKRIVNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR INDSKRIVNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.): Dato for udfyldelse af skema (dd.mm.):.. 6.. Generel information

Læs mere

SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3

SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-2 SAUL 2 Interview ved overgang til efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 2... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 3 Institutionsnummer... 3 Journalnummer... 3

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

ASI forsorg Solvang

ASI forsorg Solvang ASI forsorg 2015 - Solvang CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen

Læs mere

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1

ASI-forsorg Landsrapport DEFACTUM. Social, sundhed & arbejdsmarked. Side 1 ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked ASI-forsorg 2015 Landsrapport DEFACTUM, Region Midtjylland, maj 2016 www.defactum.dk Konsulent Anders Nørbæk andnoe@rm.dk Tlf.

Læs mere

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk 1 St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk St. Dannesbo er forankret i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommunes Socialcenter under omsorgsområdet Vi er et midlertidigt

Læs mere

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper

Målgrupperapport 2009 for Skanderborg Rusmiddelcenter. Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Målgrupperapport 29 for Skanderborg Rusmiddelcenter Sammenligning på tværs af hovedmisbrugsgrupper Marts 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ASI Forsorg Solvang 2014

ASI Forsorg Solvang 2014 ASI Forsorg Solvang 2014 Indledning I denne rapport sammenfattes resultaterne fra udfyldelsen af ASI forsorgsskemaerne for Solvang i 2014. Om undersøgelsen Resultaterne neden for er sammenfattet på baggrund

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB)

NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB) NATIONALE ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB) Indskrivning af klienter i alkoholbehandling fra og med 1. januar 2006 skal indberettes elektronisk til det Nationale Alkoholbehandlingsregister vha. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Målgrupperapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Februar 211 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg

Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Effektrapport Alkoholrådgivningen i Silkeborg Maj 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, Katrine Iversen (praktikant), Jeppe Berger

Læs mere

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter

Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter Effektrapport Skanderborg Rusmiddelcenter April 2011 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl (udviklingskonsulent), Katrine Iversen (praktikant),

Læs mere

1. Dokumentation af brugerforløb

1. Dokumentation af brugerforløb 1. Dokumentation af brugerforløb Der udfyldes et skema for hver bruger i Forandringsgruppen. Der foretages registrering i skemaet i forbindelse med forsamtalen samt ved hver statussamtale (ca. hver 3.

Læs mere

Målgrupperapport, 2009

Målgrupperapport, 2009 Målgrupperapport, 2009 Center for Misbrugsbehandling Søjlen for Socialpsykiatri og Særligt Udsatte Socialforvaltningen, Århus Kommune April 2010 Målgrupperapport 2009, Århus Kommune Rapporten er udarbejdet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner

NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner Indskrivning af klienter i alkoholbehandling fra og med. januar 006 skal indberettes elektronisk til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger

Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Resultatdokumentationsundersøgelse på Holmstrupgård Udskrivningerne fra de 4 døgnafdelinger Kategorier: På indskrivningstidspunktet beskrives de unges funktionsniveauer indenfor 11 kategorier. I skemaet

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Manual til national 2011 benchmarkingundersøgelse Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne Indholdsfortegnelse Kort om benchmarking Praktisk om undersøgelsen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Evaluering af Udsatte-team Aarhus

Evaluering af Udsatte-team Aarhus Evaluering af Udsatte-team Aarhus FREMSKUDT KOORDINERET SAGSBEHANDLING - METODERNE OG EFFEKTEN Pixi-rapport Marts 2012 T var der, lige da jeg havde brug for et skub for ikke at falde ud over kanten. Han

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brugertilfredshedsundersøgelse beboere i plejebolig 2015 Totalundersøgelse Antal beelser: 471 Svarprocent: 51,64% Frederiksberg 2015 Side 1 ud af 15 sider Introduktion Frederiksberg

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?

HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 1 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 1. Undersøgelsen og datagrundlaget 2. Definition

Læs mere

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats

Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats Opfølgning kontanthjælpsanalyse Aktiv Indsats I april blev der lavet en analyse over de kontanthjælpssager, som var tilknyttet Aktiv Indsats. Der blev i marts lavet en opfølgning her på. I marts 2013 er

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk

Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse. SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Oplæg faggruppen for boformer for hjemløse SANDs UngeCrew En platform-et talerør og et nationalt netværk Dagens program Præsentation af SAND & UngeCrew Det bløde. Teorierne bag mennesket. Det nørdede.

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015

Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelse af højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold efterår 2015 Undersøgelsen er baseret på data om højskolelæreres løn- og ansættelsesforhold, som er indsamlet maj 2015. Spørgsmålene omhandler

Læs mere

Pkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Pkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget Pkt.nr. 12 Evaluering af Jobcenter 521067 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF ALKOHOLMISBRUGERE I BEHANDLING

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF ALKOHOLMISBRUGERE I BEHANDLING FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF ALKOHOLMISBRUGERE I BEHANDLING 2015 2015 Fællesindhold for registrering af alkoholikere i behandling Redaktion: Statens Serum Institut, Sundhedsdokumentation Statens Serum

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden

AFDELINGSRAPPORT. SUF Stranden AFDELINGSRAPPORT SUF Stranden Introduktion Denne rapport er udarbejdet på baggrund af datamateriale fra Det Sociale Udviklingsindeks (sui.dk), hvor socialkonsulenterne i Den Sociale Udviklingsfond hvert

Læs mere