DOLCETA Online forbrugerinformation og uddannelse

Transkript

1

2 »» DOLCETA Online forbrugerinformation og uddannelse Dolceta er web-baseret forbrugerinformation og et undervisningsværktøj, der primært henvender sig til grundskolen, skolens ældste klassetrin, voksenundervisning og lignende. På kan lærere finde undervisningsplaner og undervisningsmaterialer, der kan hjælpe med at vække elevernes interesse for reklamernes rolle i vores samfund, deres rettigheder når ting, de lige har købt, går i stykker, eller hvordan man lægger og overholder et budget. I 2011 vil Dolceta have følgende sektioner: Forbrugerrettigheder Finansielle tjenesteydelser og finansiel forståelse Produktsikkerhed Tjenester af almen interesse Bæredygtigt forbrug Fødevaresikkerhed og sund livsstil Informationen og undervisningsindholdet tilpasses den nationale kontekst i de 27 EU-lande og udgives på alle nationalsprog. Materialer henvendt til undervisere er samlet under Lærerens side på

3 Kære lærere, Skolekode: DK -... Skolens navn: Formålet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan EU-kalenderen er blevet brugt på din skole og i dit klasseværelse, og hvad du synes, vi kan gøre bedre næste år. Dine inputs er meget vigtige; vi takker dig på forhånd for at udfylde og returnere skemaet før 31. marts Bemærk venligst, at de lærere, der har udfyldt og returneret dette spørgeskema, vil få fortrinsret, når næste års kalender skal fordeles. Du kan udfylde spørgeskemaet online på: Alternativt kan du udfylde dette ark og sende det til: Europe Direct Informationscenter Odense, Odense Centralbibliotek, Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Om dig: Hvilke(t) fag underviser du i? (Vælg venligst alle, der passer på dit job) Litteratur Fremmedsprog Geografi Personlig og social udvikling Matematik Økonomi/handelsstudier Naturvidenskab Historie Sundhed/ernæring Religion/filosofi q Andet (uddyb venligst:...) Hvilken alder har de elever, du oftest har anvendt kalenderen sammen med? q 13 q 14 q 15 q 16 q 17 q 18 q Andet (uddyb venligst:...) Om kalenderen: Hvad er grunden til, at du benytter EU-kalenderen som undervisningsmateriale? (vælg alle der passer) Jeg fik besked på at benytte den Det er et værktøj af høj kvalitet Nogle af emnerne er særligt relevante for min undervisning Nogle af emnerne interesserer mig personligt Hvor ofte planlægger du at benytte kalenderen som kilde i din undervisning q Slet ikke q En eller to gange q Hvert kvartal q Månedligt q Ugentligt Hvordan reagerer flertallet af dine elever på kalenderen? q Interesserede q Uinteresserede q Neutrale Hvilken del af kalenderen er mest brugbar for din undervisning? (Vælg én) Om EU Mit helbred, min sikkerhed Min uddannelse, min fremtid Mit miljø Mine rettigheder, mine valg Udenfor vore grænser Lærernes spørgeskema 1

4 Har kalenderen bidraget til en bedre forståelse af den Europæiske Union: Ja Nej For dig: q q For dine elever: q q Kunne du forestille dig at modtage kalenderen næste år? q Ja q Nej Ville en elektronisk udgave af kalenderen være en mulighed i stedet for en papirudgave? (PDF-filer, der kan læses på skærmen eller et andet format, der kan benyttes på håndholdte enheder) Ja Nej For dig: q q For dine elever: q q Om denne Lærervejledning: Hvad kan du bedst lide? Quizzer Spil/aktiviteter Oplæg til klassediskussioner Hvor mange af aktiviteterne i denne vejledning planlægger du at udføre i løbet af et skoleår? q Ingen q 1-2 q 3-5 q Mere end 5 Fortæl os venligst, hvilke aktiviteter du kan lide og ikke kan lide. Marker dine tre favoritter med tallet 1 og de tre du finder mindst brugbare med tallet Den Europæiske Union... Energi... EUs medlemslande... Udvikling... Finansiel forståelse... At vælge en karriere... Budgetlægning... Innovation og regional udvikling... Konkurrencedygtighed... En sund livsstil... Diskrimination og online sociale netværk Vil det være i orden med dig at blive kontaktet af Europa-Kommissionens services for at give uddybende kommentarer til EU-kalenderen? Europa-Kommissionen har iværksat en ekstern evaluering af EU-kalenderen. Resultaterne af denne evaluering vil danne baggrund for fremtidige beslutninger i forbindelse med projektet. Dine kommentarer er derfor meget vigtige. q Ja q Nej Hvis ja, udfyld venligst din adresse:... Yderligere kommentarer?... 2

5 »» Velkommen Denne Lærervejledning foreslår aktiviteter baseret på det tekster, der findes i 2011/2012-udgaven af EUkalenderen. Aktiviteterne kan passes sammen med emner som medborgerskab, information, kommunikation og teknologi, handelsstudier. Økonomi, mediekundskab, personlig og social uddannelse m.m. Teksterne udfordrer en række evner hos eleverne, som f.eks. kritisk stillingtagen, kommunikation og debat, problemløsning og samarbejde. Når du orienterer dig i kalenderen, er det en god idé at undersøge nogle af emnerne nærmere ved hjælp af de hjemmesider, vi henviser til nederst på siderne efter de fleste tekster. Opgavearkene er designet, så du let kan fotokopiere og uddele dem til eleverne. Hver sektion henviser til relevant læsning i elevernes kalender. Vi foreslår, at lærerne opfordrer eleverne til at læse teksterne kritisk og, hvis det er nødvendigt, at læse mere via andre kilder, som for eksempel de anbefalede hjemmesider om de forskellige emner. Emnet om fordomme er et, som eleverne som forbrugere og fremtidige beslutningstagere bør forholde sig til dagligt. Vi håber, at denne guide vil være til gavn for dig, og vi ser frem til at høre din mening om denne og kalenderen så derfor beder vi dig udfylde og returnere det spørgeskema, du finder på side 1! Redaktionen Dette materiale er finansieret af Europa-Kommissionen og produceres af Generation Europe Foundation, leverandør af EU-kalenderen, i samarbejde med Europe Direct Informationscenter Odense, Odense Centralbibliotek. Materialet er under Europa- Kommissionens tilsyn. Indholdsforteglensee Lærernes spørgeskema...1 Introduction...3 Den Europæiske Union...4 EUs medlemslande...7 Finansiel forståelse...10 Budgetlægning...13 Konkurrencedygtighed...15 Diskrimination og online sociale netværk...17 Energi...19 Udvikling...22 Valg af karriere...25 Innovation og regional udvikling...29 En sund livsstil

6 »» Den Europæiske Union Formål: Nøgleord: Lektion: Links til læseplan: Færdigheder: Læsning: At teste elevernes viden om Den Europæiske Union (EU) og at opfordre eleverne til at tænke over forholdet mellem deres land og EU samt, hvordan EU har betydning for deres hverdag. Den Europæiske Union, aktuelle emner Læsning, opgaveark, research og diskussion Medborgerskab, samfundsfag, historie Viden, forståelse og fortolkning Siderne Landeprofiler af de 27 EU-medlemslande i begyndelsen af kalenderen + siderne 4-5, 8-10, 11, 12-13, 18-19, og Foreslåede aktiviteter Læsning Eleverne læser de ovennævnte tekster. Opgavearket Opgavearket er en quiz designet til at teste elevernes viden og forståelse af indholdet i teksterne. Svarene til spørgsmålene og en kort forklaring findes nedenfor. Hjemmeopgave og diskussion Som hjemmeopgave beder læreren eleverne om at lede efter vigtige overskrifter inden for de sidste syv dage og skrive de vigtigste emner ned. I klasseværelset gennemgår læreren sammen med eleverne de emner, som eleverne har fundet i nyhederne og skriver dem op på tavlen. Emnerne kan f.eks. være: Internetkriminalitet Lokale voldsepisoder Naturkatastrofer Bortførelser Terrorisme Væbnede konflikter Sager om produktsikkerhed Den økonomiske krise Arbejdsløshed Strejker Miljømæssige bekymringer Læreren diskuterer derefter disse emner med eleverne med sammenhæng til: At identificere emner som nationale regeringer skulle være i stand til at håndtere selv (nationale emner) De emner som nationale regeringer kan klare selv, men som kan løses bedre ved at arbejde sammen med andre regeringer (komplekse emner) De emner som nationale regeringer ikke kan klare alene (internationale emner) 4

7 Research Som research-opgave deler læreren klassen op i grupper af fire elever. Hver gruppe gives et komplekst eller internationalt emne at undersøge. Gruppen skal give en fem minutters præsentation af emnet for klassen, som dækker: En definition af emnet og hvordan det opleves i deres land og andre lande; Målene for deres nationale regering, når problemet skal håndteres; Organisationer, som berører disse emner (Den Europæiske Union, FN, OECD, Røde Kors...) Den nuværende situation. Konklusion Konkluderende kan læreren få diskussionen til at rumme Den Europæiske Union og dens rolle i eleverne hverdag: Den Europæiske Union blev oprettet efter Anden Verdenskrig for at forhindre konflikt mellem de europæiske lande. Den er nu aktiv på mange områder inklusiv forbrugerbeskyttelse, miljø, forskning, international handel, udenrigspolitik, udviklingsstøtte og retsområdet. Føler eleverne, at det er til gavn for samfundet og/ eller for deres hverdag? Mediernes billede af EU: Giver mediernes dækning af Den Europæiske Union et ordentligt billede af regeringens involvering i EUs aktiviteter? Svar til opgavearket EUROPA > Lærerværelset Sæt sammen A-b; B-c; C-d; D-e; E-a Multiple Choice 1. Hvor mange regioner er der i Den Europæiske Union? b Hvad er EUs årlige budget? a. ca 140 milliarder Euro 3. Hvor mange EU-kommissærer er der? b Hvor mange medlemmer har Europa-Parlamentet? c Hvor mange lande er der i Den Europæiske Union? b. 27 Sandt/falsk 1. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges af de nationale regeringer. Falsk. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af EUs borgere. 2. Den Europæiske Union hed tidligere Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Sandt. Det blev omdøbt i Hvis en national lov og en EU-lov er i modstrid med hinanden, har EF-domstolen det sidste ord i den sag. Sandt. Dette sikrer, at love, der er vedtaget på EU-niveau, anvendes ens i alle 27 medlemslande. 4. Den sidste udvidelse af EU fandt sted i Falsk. Rumænien og Bulgarien blev optaget i Alle beslutninger i EU skal vedtages enstemmigt. Falsk. Simpelt flertal bruges i de fleste sager. Enstemmige vedtagelser bruges kun i de mest følsomme sager. 5

8 Opgaveark Den Europæiske Union Sæt sammen A. Europa-Kommissionen a. Er ikke en institution under EU B. Europa-Parlamentet b. Repræsenterer den almindelige europæers interesse. Kan foreslå nye love. C. Det Europæiske Råd c. Repræsenterer folket i EU. Kan ændre og samstemme nye lovforslag. D. Rådet for Den Europæiske Union d. Det politiske lederskab af EU. E. Europarådet e. Repræsenterer EU-medlemslandene. Kan ændre og samstemme nye lovforslag. Multiple Choice 1. Hvor mange regioner er der i Den Europæiske Union? a. 140 b. 271 c Hvad er EUs årlige budget? a. ca 140 milliarder Euro b. ca 271 milliarder Euro c. ca 736 milliarder Euro 3. Hvor mange EU-kommissærer er der? a. 15 b. 27 c Hvor mange medlemmer har Europa-Parlamentet? a. 140 b. 271 c Hvor mange lande er der i Den Europæiske Union? a. 15 b. 27 c. 33 Sandt/falsk Sandt Falsk 1. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges af de nationale regeringer. q q 2. Den Europæiske Union hed tidligere Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. q q 3. Hvis en national lov og en EU-lov er i modstrid med hinanden, har EF-domstolen det sidste ord i den sag. q q 4. Den sidste udvidelse af EU fandt sted i q q 5. Alle beslutninger i EU skal vedtages enstemmigt. q q 6

9 »» EUs medlemslande Formål: Nøgleord: Lektion: Pensum: Færdigheder: Læsning: At opfordre de unge til at udforske andre EU-nationaliteter og sammenholde deres nye viden med evt. fordomme. At kigge på hvor fordomme kommer fra, og hvad de betyder. Fordomme, kulturel forståelse, EU Research, præsentation, diskussion Samfundsfag, geografi Research, analyse, selvindsigt Siderne Landeprofiler af de 27 EU-medlemslande i begyndelsen af kalenderen + side 4-5 Foreslåede aktiviteter Arbejdsark Læreren tildeler hver elev (eller gruppe af elever) et land at kigge nærmere på. Dette kan gøres ved at klippe kortene på næste side ud, putte dem i en boks, og bede eleverne om at trække et kort. Eleverne skal så identificere, hvilket land, de har fået, og udfylde den øverste halvdel af arbejdsarket med viden og ideer de allerede har om deres tildelte land. Hjemmearbejde Derefter skal eleverne besvare spørgsmålene på den nederste del af arbejdsarket. Der er både tekniske spørgsmål, hvor svarene kan findes i EU-kalenderen, og spørgsmål, hvor de kan søge på internettet. Eleverne skal også lede efter nyheder fra deres land i pressen. Det kan både være den lokale og nationale presse eller, hvis sproget tillader det, pressen i det pågældende land, og nedskrive de vigtigste emner. Sluttelig skal eleverne reflektere over, hvad de har lært. Diskussion Derefter kan læreren vælge at starte en diskussion på klasseniveau. Spørgsmål kunne fx være: Hvor meget vidste du om landet inden vi begyndte med øvelserne? Hvor havde du din viden fra? (Rygter? Venner og familie? Udlandsbesøg? Medier?) Viste den viden og de idéer du havde da du påbegyndte øvelsen sig at være korrekte da du lærte landet bedre at kende? Hvilke fordomme tror du andre europæere har om danskere? Er de korrekte og fair? Er sådanne fordomme en god eller dårlig ting? Hvorfor/hvorfor ikke? Synes du det er vigtigt for unge mennesker at vide mere om andre EU-lande? Hvis ja, hvordan tror du så dette bedst kunne gøres? 7

10 8

11 Arbejdsark EU-landene Land:... Del I: Hvad ved du allerede? Skriv nedenfor i stikordsform de nøgleord du tænker på, når du tænker på dit land. De kan have at gøre med geografi, kultur, økonomi, befolkningen, historie, eller aktuelle nyheder... Del II: Find mere information undersøg og udfyld nedenstående. Hovedstad:... Sprog:... Nabolande:... Indbyggertal:... BNP (i PPS):... EU-ranking af BNP:... EU-medlem siden:... Del III: Hvad sker der Den næste opgave går ud på at finde ud af mere om livet i landet. Du kan kigge efter historier i den lokale eller nationale presse eller, hvis du kan sproget, i dit lands presse. Nedenfor kan du skrive de vigtigste emner, samt en kort opsummering af de vigtigste nyhedshistorier Del IV: Hvad har du lært? Tænk over de nøgleord du skrev i del 1, og hvordan de passer med det, du nu har lært. Var dine nøgleord korrekte? Hvorfor/hvorfor ikke?... Havde du nok nøgleord eller ville du have tilføjet nogle? Hvilke?... Tror du at livet i det land du har undersøgt er meget anderledes end i Danmark? På hvilke måder eller hvorfor ikke? 9

12 »» Finansiel forståelse Mål: Nøgleord: Lektion: Links til læseplan: Færdigheder: At teste elevernes forståelse af at låne penge og optage gæld. Gæld, at låne penge Læsning, stikordskort, diskussion Handelsstudier, Økonomi Ordforråd, analyse Læsning: Siderne Foreslåede aktiviteter Stikordskortene på næste side bør kopieres på kraftigt papir. Læsning Eleverne bør læse de tekster i kalenderen, der er nævnt ovenfor. Stikordskort Stikordskortene kan anvendes til at teste elevernes forståelse for forskellige nøglebegreber omkring gæld, enten i små grupper eller på klasseplan: Den ene person viser den ene side af kortet (enten ordet eller definitionen) til den anden, som så skal gætte, hvad der står på den anden side. Læreren kan også lave flere stikordskort. Diskussion Derefter kan læreren gennemgå de forskellige måder, man kan få kredit på: Et overtræk (bevilliget eller ej), kredit- og butikskort, banklån samt private lån fra venner eller familie. Derefter kan læreren diskutere med eleverne: Hvilken slags kredit der er dyrest? Hvilken slags kredit der bør anvendes i hvilke situationer? Om det er bedre at låne fra venner end fra en finansiel institution, såsom en bank. Hvorfor/hvorfor ikke? 10

13 Stikordskort Finansiel forståelse Rente Hovedstol ÅOP Overtræk Kreditkort Udlånsrente Kredithistorie Tidlig tilbagebetaling Kreditmaks At forsømme betalingen 11

14 Det pengebeløb, der lånes Det, det koster at låne penge At hæve flere penge fra din konto, end du har til rådighed Udtryk for, hvor meget en kreditaftale koster dig årligt, inklusive renter og andre eventuelle afgifter Årlig procentdel af lånt beløb. 3 % udlånsrente af lån på 100 euro = 3 euro i udlånsrente/året Kort der bruges til at betale med. Pengene betales tilbage månedligt At betale gæld tilbage før den aftalte tilbagebetalingstid. Långiveren kan kræve kompensation Oversigt over dine tidligere låneansøgninger, lån og tilbagebetalinger af lån Når man ikke betaler tilbage som aftalt Det maksimale beløb, du kan låne efter aftale 12

15 »» Budgetlægning Mål: Nøgleord: Lektion: Links til læseplan: Færdigheder: At hjælpe eleverne med at forstå emner, der har med økonomiske prioriteringer at gøre Budget, planlægning af økonomi, prioriteringer Opgaveark, Diskussion Personlig og social uddannelse, handelsstudier/økonomi, medborgerskab Talforståelse, problemløsning Læsning: Siderne Foreslåede aktiviteter Diskussion Læreren bør starte timen med at skrive ordene Byens budget på tavlen og bede eleverne om at skrive alt det, de tror, skal betales via deres bys budget (services, faciliteter, hjælpemidler). Opgaveark Læreren kan herefter bede eleverne udfylde opgavearket. Opgavearket giver et simpelt billede af de forskellige krav, der kan stilles til en bys budget. Eleverne bedes herefter om at vælge de ting, de synes skal finansieres af budgettet. Når eleverne har udfyldt opgavearket, gennemgår læreren listen, og beder eleverne om at række hånden op for hver mulighed, de har valgt. Hvis flertallet af eleverne har valgt en ting, sættes tingen på klassens budget. Diskussion Herefter tjekker læreren, om klassens samlede ønsker går over 100. Hvis det er tilfældet, kan man starte en diskussion om, hvordan man får budgettet ned til 100. (Hvis det samlede antal ønsker er under 100, kan der vælges en ekstra ting, eller klassen kan vælge at beholde restbeløbet som opsparing). Alternativt kan læreren få eleverne til at efterligne budgetforhandlinger: klassen deles som et byråd og i afdelinger (skoleafdeling, socialafdelingen osv.). Afdelingerne skal forsvare deres prioriterede budgetniveau for deres egen afdeling og kan også vælge at slå sig sammen med andre afdelinger for at forsvare deres kombinerede budgetprioriteter. Efter alle er blevet hørt, stemmer byrådet om det endelige budget. Læreren starter herefter en diskussion om det endelige budget. Spørgsmålene til diskussion kan være: Var der svære beslutninger, der skulle træffes? Hvor mange af eleverne er utilfredse med det endelige resultat? Er det normalt eller fair, at nogle mennesker kan være utilfredse med resultatet? Hvordan forestiller eleverne sig, at disse beslutninger tages af det rigtige byråd? Konklusion Afsluttende spørger læreren eleverne om, på hvilke områder de tror, man også skal træffe sådanne beslutninger (f.eks. familiebudget, skolebudget, det nationale budget...). Den ovennævnte tekst kan gives for som læsning; og en efterfølgende diskussion om, hvad eleverne synes om den måde, hvorpå EUs budget bruges kan være en mulighed. 13

16 Opgaveark Budgetlægning Du er medlem af dit byråd; dit job er at sætte et budget for næste års økonomi. Nedenfor er en liste over ting, der kan finansieres. Vælg de emner, du synes, skal inkluderes i budgettet, og skriv prisen på linjen. Dine valg bør afspejle, hvad du synes, er vigtigt for byen men sørg for, at det samlede beløb ikke overgår 100! Pris Valgt Omkostning Uddannelse Tilbyde obligatorisk undervisning 10 Voksen- og efteruddannelse 5 Universitet 20 Politi Udrykningskøretøjer 10 Regelmæssige patruljer i nærområdet 20 Miljø Affaldsindsamling 10 Genbrugsservice 10 Grønne områder og legepladser 5 Hjælpe lokale virksomheder med at forurene mindre 10 Sundhed Lokale klinikker 15 Lokale hospitaler 30 Sportscentre 15 Transport Offentlige busser 10 En togstation 10 Vedligeholdelse af vejene 5 Sikkerhed på vejene 5 Sociale services Lokale børnehaver 10 Hjælp til de ældre 10 Hjælp til de hjemløse 5 Andet Penge til rent vand i en by I et udviklingsland 5 DIT SAMLEDE BELØB (maks. 100) 14

17 »» Konkurrencedygtighed Mål: Nøgleord: Lektion: Links til læseplan: Færdigheder: At hjælpe eleverne med at forstå betydningen af konkurrencedygtighed og begrebets relevans for det fælles marked. Konkurrencedygtighed, indre marked, fælles marked, innovation Læsning, diskussion, simulation, diskussion, opfølgende aktivitet Handelsstudier, Økonomi Forståelse, analyse Læsning: Siderne 14-17, 29, og Foreslåede aktiviteter Læsning og opgaveark Læreren bør bede eleverne læse de ovennævnte tekster. Diskussion Læreren skriver herefter følgende definition på tavlen: Konkurrencedygtighed: Evnen til at sælge sine produkter og diskuterer herefter med klassen hvad, der gør et produkt konkurrencedygtigt. Mulige svar inkluderer prisen på produktet, kvaliteten, dets nyskabende egenskaber (specielt, nyt, kan noget ekstra), dets kvaliteter (den tilknyttede markedsføring, miljøvenlighed, at der ikke er testet på dyr, at det benyttes af berømte mennesker, børnesikring m.m.) Simulation Læreren påbegynder herefter en meget forenklet efterligning af det fælles marked med eleverne. Klassen deles ind i to grupper: En gruppe repræsenterer LAND A, den anden gruppe er LAND B. Hver gruppe inddeles herefter igen i tre undergrupper: VIRKSOMHEDER, MYNDIGHEDER og ANSATTE/ FORBRUGERE. Ansatte/forbrugere og virksomheder fra hvert land modtager ti papirklips, som skal repræsentere penge. Virksomhederne i hvert land modtager fem ens blyanter. Virksomhedsgruppen fra Land A reklamerer med sin salgspris som 5 papirklips (pk), virksomheden i Land B reklamerer med prisen 7 papirklips (pk). 15

18 Grupperne skal herefter i gang med flere runder som følger: 1. Indkøb: Ansatte/forbrugere skal indkøbe en blyant. Fordi de er på det fælles marked, kan de frit vælge mellem en blyant fra Land A (pris: 5 pk) og Land B (pris: 7 pk). Ansatte/forbrugere giver deres papirklips til den virksomhed, som de handler med og får blyanten retur. 2. Betalingsdag: Hver virksomhed betaler nu sine ansatte/forbrugere. Virksomhed A betaler sine ansatte 5 papirklips, Virksomhed B betaler sine ansatte 7 papirklips. Hvis en virksomhed går bankerot, lukker den og stopper sit salg af blyanter. Ansatte/forbrugere modtager to papirklips fra myndighederne i stedet for deres løn. 3. Skatter: Virksomhederne giver 3 papirklips til myndighederne. Denne cyklus gentages indtil en af myndigheds-grupperne er bankerot. Her spørger læreren klassen: Hvor er alle papirklipsene? Hvilke ansatte er bedst stillet? Både i forhold til at betale og i forhold til sikkerhed? Diskussion Efter dette kan læreren diskutere øvelsen med klassen: I øvelsen gik det mindst konkurrencedygtige firma bankerot, og landets myndigheder også. Er dette et helt usandt og forsimplet billede, eller afspejler det i nogen udstrækning sandheden? Hvordan ville øvelsen have endt, hvis forbrugerne ikke kunne købe blyanter fra et andet land? Ville det have været en god ting? Hvad kan beslutningstagerne gøre, hvis de går bankerot? De kan låne penge (op til et vist punkt!); De kan reducere betalinger; De kan trykke flere penge men ikke, hvis de er tilknyttet Euroen (og det vil også have en risiko, f.eks. inflation) Hvad kan firmaer gøre for at blive mere konkurrencedygtige? Reducere deres omkostninger til ansatte; Investere i mere effektive maskiner; Udvikle og innovere. Valgfri opfølgende aktivitet Som afslutning kan læreren også give en stil for, hvor det følgende spørgsmål berøres: Innovation er nøglen til konkurrencedygtighed. Derfor skal virksomhederne hele tiden sælge nye produkter, som markedsfører som et must have overfor forbrugerne. Kan dette forenes med tanken om bæredygtigt forbrug? Hvorfor eller hvorfor ikke? 16

19 »» Diskrimination og online sociale netværk Formål: Nøgleord: Lektion: Links til læseplan: Færdigheder: At få eleverne til at overveje former for diskrimination og hvilken rolle det spiller i den måde, hvorpå de skaber deres identitet. Forskellighed, diskrimination, identitet, online netværk Diskussion, opgaveark, essay Medborgerskab, Social- og sundhedslære Diskussion, sammenligning, analyse inklusiv selv-analyse Læsning: Siderne og Foreslåede aktiviteter Diskussion Læreren starter denne aktivitet med at diskutere med eleverne omkring deres reaktioner, når de konfronteres med mennesker, som er anderledes : som klæder sig anderledes, taler anderledes, har en anden hudfarve, en anden nationalitet, en anden etnisk baggrund, en anden religion, et fysisk handicap osv. Læreren skriver forskelle og associerede reaktioner på tavlen (læreren kan også vælge at lade eleverne skiftes til at skrive på tavlen). Herefter beder læreren eleverne om at analysere disse reaktioner: hvilke anderledes måder at være på medfører de mest negative reaktioner? Hvilke anderledes måder at være på medfører de mest positive reaktioner? Hvorfor oplever man disse forskellige reaktioner? (Divergerende kendskab til hver forskel? Måske spiller frygten for det ukendte en rolle?) Opgaveark Læreren skriver de seks kendetegn som associeres med diskrimination på tavlen og sikrer sig, at eleverne ved, hvad de hver især betyder: RACE ELLER ETNISK OPRINDELSE KØN RELIGION ELLER OVERBEVISNING HANDICAP ALDER SEKSUEL ORIENTERING. Eleverne skal herefter udfylde opgavearket, som har til formål at vise hvordan eleverne definerer sig selv på nettet, og om dette er forskelligt fra den måde, de er i virkeligheden. Note: Da Opgavearkene kræver personlig information, anbefaler vi, at lærerne gør det klart for eleverne, at arkene ikke bliver indsamlet, men er ment som en hjælp til eleverne, således at de kan gennemtænke forhold, der er relateret til diskrimination og online sociale netværk. Konklusion Som afslutning kan læreren bede eleverne om at skrive et essay på baggrund af de følgende udtalelser: Online kan folk skjule deres forskelligheder. Online kan folk bedre vælge, hvem de vil snakke med. Essayet bør også omhandle emner som: Hvordan påvirker dette den online interaktion? Løser det eller går det uden om problemet med diskrimination? Føler eleverne at opfundne identiteter er bedre i nogle tilfælde? Føler eleverne, at online interaktion er tættere på et bedre samfund, end det virkelige samfund? 17

20 Opgaveark Diskrimination og sociale netværk I den første kolonne skriver du, hvordan du definerer dig selv I forhold til de nævnte kendetegn. I den anden kolonne skriver du, hvordan du præsenterer dig (eller ville præsentere) dette kendetegn på i online profil. Kendetegn Definér dig selv Din online profil Race og etnisk oprindelse Køn Religion eller overbevisning Handicap Alder Seksuel orientering Andet (Skriv venligst) Passer din online profil med virkeligheden? q Ja q Nej Hvis ikke: Hvad er forskellene?... Hvorfor præsenterer du dig anderledes?... 18

21 »» Energi Mål: Nøgleord: Lektion: Links til læseplan: Færdigheder: At regne ud, hvor meget energi og hvor mange penge, der kan spares gennem simple energibesparende tiltag. Energi, besparelser, bæredygtigt forbrug Hjemmeopgave, opgaveark, læsning, diskussion, opfølgende aktivitet Naturvidenskab, matematik, Social- og sundhedslære Talkendskab, analyse Læsning: Siderne 52-53, 56-57, 58 og Foreslåede aktiviteter Opgaveark 1 Som hjemmearbejde bedes eleverne udfylde opgaveark 1. Formålet med dette opgaveark er at hjælpe eleverne med at beregne, hvor mange penge der bruges I deres hjem på lys, og de besparelser der kan opnås, hvis der skiftes til energisparepærer. Eleverne kan enten udfylde tabellen på opgavearket, eller selv skrive en tabel i en notesbog eller på computer. Note: Hvis eleverne allerede har energisparepærer hjemme, kan de udføre den omvendte opgave, f.eks. hvor meget de ville bruge, hvis de ikke havde sparepærer. Læsning Eleverne skal læse de foreslåede tekster ovenfor. Diskussion Efter opgaveark og læsning kan læreren starte en diskussion med klassen om de resultater, de er kommet frem til på opgavearket: Blev eleverne overraskede over de besparelser, der kan opnås? Hvor mange elever indregnede prisen på nye og dyrere pærer? Sparer man stadig penge, selv om prisen er højere? Hvilke andre simple måder er der at spare på, så elregningen bliver lavere? Hvordan vil eleverne udregne besparelserne? Opfølgende opgave Som en opfølgende aktivitet kan læreren uddele opgaveark 2 til eleverne. Det indeholder en liste over tips til bæredygtigt forbrug, som de måske kan sammenligne med deres handlemønstre i hverdagen og derefter udfylde. Læreren kan gennemgå listen sammen med eleverne, og spørge om nogen har yderligere tips, som de vil dele med klassen. 19

22 Opgaveark 1 Lyspærer Alt om energisparepærer: 1. Udfør en analyse af lyspærer hjemme Lav en liste over alle lyspærer I har derhjemme. Tjek, hvilke der er glødepærer (de pærer, hvor en glødetråd producerer lyset) eller halogenpærer. Udfyld én linje i skemaet for hver af disse pærer, I har; og angiv ud for hver, hvor mange watt den er på samt et gennemsnit af den tid, pæren er tændt hver dag. Brug et almindeligt stykke papir, hvid du mangler plads. Husk at tjekke udendørs lys også! Pærer Placering Antal watt Timer/dag Samlet energi brugt (watt-timer) TOTAL X = X = X = X = X = X = X = X = X = X = X = (A) 1 kilowatt-time = 1,000 watt-time Gang det totale (A) med 365 og divider det med 1,000, for at udregne det samlede antal kilowatt-timer (Kwt) forbrugt pr. år: Total (A) 1,000 x 365 = kwh/år (B) Prisen på elektricitet varierer, men det ligger gennemsnitligt på 2,00 kr. /kwh. Udregn prisen på lys pr. år ved at gange det samlede forbrug i Kwt med prisen pr. kwh: 2. Find ud af, hvor meget du kan spare (B) kwh/år x 2.00 kr. = (C) kr./år Energisparepærer bruger gennemsnitligt kun en tredjedel af den energi, som almindelige pærer bruger. Beregn din besparelse! Nyværende omkostninger: En tredjedel af omkostningerne Difference: (C-D) = (C) kr. (C) kr. 3 = (D) kr. kr. 20

23 Opgaveark 2 Andre måder at spare energi på Nedenfor er en liste over tips til bæredygtigt forbrug. Sæt kryds ud for gør allerede, vil gøre, vil ikke gøre. Du kan have listen med dig en hel dag, hvor du skriver alt det ned, du gør, og se om du kan skrive flere tips på listen og dele dem med klassen! Gør allerede Vil gøre Vil ikke gøre Personlig rengøring Brusebade bruger mindre energi til at opvarme vandet, end karbade gør. Luk for vandet, når du børster tænder. Lys Energisparepærer...sluk lyset, når du forlader et rum. Transport Tag cyklen, gå, brug offentlig transport... alt andet end bilen! Engangsting Brug svampe i stedet for køkkenrulle, glas i stedet for engangskopper, genbrug poser eller brug stofposer i stedet for plasticposer... Frokost Pak den i en genanvendelig boks. Frugt og grøntsager Spis sæsonvarer, der er dyrket lokalt Aftensmad Sæt den til optøning i køleskabet. Rester skal afkøles, før de sættes i køleskabet Rester Genbrug dem i stedet for at smide dem ud! Opvask Fyld håndvasken i stedet for at lade vandet løbe Opvarmning Sæt mindre varme på - tag en sweater på i stedet Affald Aflever plastic, metal, papir, pap og glas til genbrug Electroniske gadgets, fjernsyn og PCer SLUK DEM, i stedet for at lade dem stå på stand-by Shopping Spar på emballagen 21