Den Militære Retsplejeordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Militære Retsplejeordning"

Transkript

1 Den Militære Retsplejeordning

2

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Den militære straffe- og retsplejeordning 7 Militær straffeproces 9 Særlige processuelle regler i den militære strafferetspleje 15 Militære myndigheders bistand til efterforskningen af militære straffesager 17 Samarbejdet med politiet og den civile anklagemyndighed 20 Militær strafferet 21 Reglerne om strafferetlig forældelse 27 Militær straffelovs bestemmelser om væbnet konflikt 29 Efterforskning i internationale missionsområder 32 Undersøgelser vedrørende dræbte og tilskadekomne danske soldater 35 Afgrænsningen mellem militære straffesager, militære disciplinarsager og tjenestemandssager 37 Den militære anklagemyndigheds opgaver og organisering 39 Oversigt over den militære retsplejes udvikling i Danmark 41 Forsvarsministeriets koncern

4 ISBN

5 Forord I forbindelse med en omstrukturering af Auditørkorpsets faglige årsberetning blev det besluttet at udgive et særskilt hæfte om den militære retsplejeordning. Hæftet gennemgår den militære strafferetsplejeordning, der på en række områder afviger fra den civile strafferetsplejeordning. Hæftet ajourføres løbende som følge af ny lovgivning og ændring af administrative procedurer mv. Der blev i 2014 foretaget en række gennemgribende ændringer af organiseringen af ministerområdet, hvorved en række koncernfælles myndigheder blev overført fra forsvarschefens ansvarsområde til styrelser under Forsvarsministeriet. I tilknytning til reorganiseringen af forsvarets øverste ledelse blev det endvidere som led i styrkelsen af uafhængigheden i behandlingen af militære straffesager besluttet at foretage en reorganisering af struktureringen af den militære anklagemyndighed. Reorganiseringen indebar en sammenlægning af de hidtidige auditørkontorer til et nyt auditørembede, der blev placeret uden for militært område. Denne ændring og omorganisering af Forsvarets Auditørkorps blev gennemført i andet halvår af Hæftet foreligger på denne baggrund nu i en opdateret version. København, marts 2016 Lars Stevnsborg 5

6 6

7 Den militære straffe- og retsplejeordning Den særlige militære strafferetlige jurisdiktion Spørgsmålet om behovet for at opretholde en særlig militær strafferetlig jurisdiktion har flere gange været genstand for behandling i Folketinget. Under Folketingets behandling af en revision af den militære retsplejeordning i 1973 fandt man det påkrævet også i fredstid at underkaste tjenstgørende militært personel særlige regler om pligtforsømmelser for at beskytte forsvarets effektivitet og kampdygtighed gennem opretholdelse af den militære disciplin og orden. Under behandlingen af lovrevisionen i 2005 blev det fastslået, at der fortsat er behov for en særlig militær straffe- og retsplejelov. Folketinget bestemte, at der fortsat skulle gælde bestemmelser, der beskriver centrale militære pligter, og tilsidesættelse af disse pligter skal kunne sanktioneres, herunder med straf også under fredsforhold. Baggrunden herfor er nærmere uddybet og begrundet i lovforslaget og betænkningen fra det særligt sagkyndige udvalg, der forberedte lovreformen (Betænkning nr. 1435/2004 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinar lov (link). Det er blandt andet understreget i betænkningen, at Danmark i henhold til artikel 43, stk. 1, i 1977 Tillægsprotokol I til Genèvekonventionerne samt 1907 Landkrigsreglementet er forpligtet til at have et internt disciplinært system an internal disciplinary system. Det antages, at denne forpligtelse også gælder i fredstid. Hvorfor en særlig militær retspleje? Tjenesten i udlandet er ofte karakteriseret ved, at den foregår under forhold, hvor personellet kan blive udsat for situationer, som kræver skærpet agtpågivenhed, eller som kan udvikle sig til direkte militære konfrontationer. Det er i denne situation af afgørende betydning, at det udsendte personel er i stand til at løse opgaverne på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Brud på disciplinen kan efter omstændighederne få alvorlige følger og i yderste konsekvens medføre tab af menneskeliv og materiel. En hurtig og effektiv indskriden over for pligtforsømmelser i form af sanktioner kan efter omstændighederne være nødvendig for at markere konkret over for den, der forser sig, at den pågældendes adfærd er uacceptabel og har konsekvenser. Af generalpræventive grunde gør tilsvarende sig gældende over for personellet som helhed. Lovforslag L 54, FT (2. samling) Kompetenceforhold Militære straffesager behandles af den militære anklagemyndighed, Forsvarets Auditørkorps. Jurisdiktion Militære straffesager er sager, hvor tjenstgørende militært personel og i visse tilfælde hjemsendt militært personel overtræder militær straffelov. Militære straffesager omfatter også overtrædelser af straffeloven eller andre strafbelagte civile bestemmelser, når overtrædelsen har en forbindelse (nexus) til tjenesten eller er begået på militært område. 7

8 Også udenlandsk militært personel, der er interneret her i landet, og andre personer, der efter mellemfolkelige overenskomster, som Danmark har tiltrådt, har krav på behandling som militærpersoner, er omfattet. Under væbnet konflikt udvides den personkreds, der er omfattet af den militære retsplejeordning. Civilt ansatte og frivillige i hjemmeværnet Civilt ansatte i forsvaret er derimod ikke omfattet af den militære retsplejeordning. Det gælder f.eks. kontorpersonale, håndværkere m.fl. Det kan dog være fastsat i en ansættelseskontrakt, at vedkommende er tillagt militær status og dermed er omfattet af den militære retspleje. Efter hjemmeværnslovens 13 er frivillige i hjemmeværnet kun under krig eller andre ekstraordinære forhold omfattet af reglerne i militær straffelov, militær retsplejelov og militær disciplinarlov. Det kan dog være fastsat i en ansættelseskontrakt, at den frivillige er omfattet af den militære retspleje. Det har f.eks. været tilfældet med hjemmeværnspersonel, der er udsendt til Afghanistan med en korttidskontrakt, hvor udsendelsen sker under de samme retningslinjer og bestemmelser, der gælder for alt udsendt personel fra hæren. Den militære retsplejeordning omfatter i fredstid - Militært personel i forsvaret under væbnet konflikt tillige - Enhver der gør tjeneste ved det militære forsvar eller følger en militær enhed - Krigsfanger mv. - Enhver, der begår forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed eller andre forbrydelser under væbnet konflikt Grønland og Færøerne Den militære straffelov, den militære retsplejelov samt den militære disciplinarlov af 2005 er ikke sat i kraft for Færøerne og Grønland Dette betyder, at det for disse landsdele fortsat er militær straffelov og militær retsplejelov af 1973, som er gældende. Begår en civilt ansat i forsvaret eller en frivillig i hjemmeværnet strafbare handlinger, behandles sagen af politiet og den civile anklagemyndighed. Har auditøren indledt en militær straffesag mod en person, der viser sig ikke at være omfattet af den militære retsplejeordning, oversendes sagen til vedkommende politikreds til videre behandling og afgørelse. 8

9 Militær straffeproces Strafferetsplejens grundprincipper Efter militær retsplejelov 1 finder den civile retsplejelovs regler om behandlingen af straffesager anvendelse ved behandlingen af militære straffesager, medmindre andet er bestemt. Det vil sige, at retsplejelovens almindelige straffeprocessuelle bestemmelser finder anvendelse ved behandlingen af militære straffesager, hvis der ikke i militær retsplejelov er foretaget en særskilt regulering af et bestemt straffeprocessuelt spørgsmål. Der gælder således generelt de samme regler i den militære strafferetspleje som i den civile strafferetspleje. Militær retsplejelov indeholder endvidere enkelte særregler, der er begrundet i de særlige militære forhold. Retsplejeloven fastsætter en lang række detaljerede bestemmelser, der blandt andet skal sikre, at den sigtede får en retfærdig rettergang og beskytte ofres og vidners retssikkerhed. Bestemmelserne skal også sikre en fair balance mellem individets og samfundets interesser, herunder hensynet til et effektivt retssystem. Disse grundlæggende bestemmelser er fælles for både den militære og den civile strafferetspleje. Det er således blandt andet et grundlæggende straffeprocessuelt princip i dansk ret, at det er anklagemyndigheden, som skal bevise, at den tiltalte er skyldig. Der kan i den forbindelse også henvises til artikel 6, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven. Endvidere skal enhver rimelig tvivl om beviserne komme den tiltalte til gode. Objektivitetsprincip og tempomaksime Det følger af retsplejelovens 96, at anklagemyndigheden skal påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. Denne regel er et udtryk for objektivitetsprincippet, der er et grundlæggende princip i strafferetsplejen, og som anses for en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier. Kravet gælder fra efterforskning til sagens afgørelse. Det følger endvidere af bestemmelsen, at alle offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Militære straffesager og strafferetlige undersøgelser skal behandles uvildigt, hurtigt og effektivt. Hensynet til den militære disciplin og tilliden til det militære straffesystem kræver i høj grad, at afgørelserne træffes så hurtigt, som sagens beskaffenhed tillader. Sagsbehandlingstiden er et højt prioriteret fokusområde. Generalauditøren har udsendt en instruks om kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, der indeholder de overordnede uddybende retningslinjer for straffesagsbehandlingen (link). Instruksen følges op af en årlig indsatsplan. 9

10 Straffesagens gang Hændelse Visitering Efterforskning Sigtelse Afgørelse Dom Den militære straffesags gang Enhver straffesag gennemgår en række faser, fra anmeldelse er indgivet til sagens endelige afgørelse og afslutning. Disse faser er i alt væsentligt ens for behandlingen af militære og civile straffesager. Anmeldelsesfasen Efterforskning iværksættes efter anmeldelse eller af egen drift, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af den militære anklagemyndighed, er begået. Når auditøren modtager en anmeldelse, der også kan være anonym, om et muligt strafbart forhold, undersøges grundlaget for anmeldelsen. Efterforskningsfasen Den militære anklagemyndighed efterforsker militære straffesager i både ind- og udland. Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvar er til stede og at tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten. Efterforskningen af militære straffesager varetages af auditøren, der efter den militære retsplejelov kan trække på bistand fra både forsvaret og politiet. Det er i praksis politiuddannede efterforskere auditørfuldmægtige der under auditørens ledelse foretager efterforskningen. Den praktiske behandling af de militære straffesager svarer således til den, der gælder for civile straffesager, men med den forskel, at efterforskningen foretages af auditørpersonel med særlig indsigt i militære forhold. Auditørpersonel træder efter sundhedslovens 190, stk. 3, også i stedet for politiet ved foretagelse af retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion, når efterforskning i forbindelse med et dødsfald henhører under den militære anklagemyndighed. Militære myndigheder kan foretage uopsættelige efterforskningsskridt i straffesager, men kun i tilfælde, hvor det ikke på forhånd har været muligt at indhente auditørens bemyndigelse. I sådanne tilfælde skal auditøren efterfølgende straks underrettes. Militære myndigheder har derimod ingen selvstændig strafferetlig kompetence. Militærpolitiet yder som militær myndighed efter anmodning bistand i forbindelse med konkrete straffesager og strafferetlige undersøgelser efter auditørens nærmere instruktion og bemyndigelse, eller hvor betingelserne for at foretage et uopsætteligt efterforskningsskridt i øvrigt er opfyldt. 10

11 Sigtelse Når efterforskningen giver anledning til en mistanke af en vis styrke, rejses der sigtelse i sagen. Er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at rejse sigtelse, anvendes i praksis også formen afhøring med en sigtets retsstilling, der tilkendegiver, at den afhørte ikke er forpligtet til at udtale sig. Dvs. at retssikkerhedsgarantien i retsplejelovens 752 er iagttaget. Retsplejeloven indeholder ikke hjemmel til at beskikke forsvarer for personer, der ikke er sigtede. Der er heller ikke adgang til forsvarerbeskikkelse for personer, der afhøres med rettigheder som sigtede. Det har Højesteret fastslået i kendelse af 13. oktober 2011 (U HKK). Sagens afgørelse Når efterforskningen er afsluttet, afgør auditøren, om der er grundlag for at rejse tiltale i sagen, eller om efterforskningen skal indstilles. Auditøren kan f.eks. beslutte, at sigtede skal forelægges en bøde, eller at tiltale skal rejses ved domstolene. Auditøren kan også opgive påtale på bevisets stilling eller afgøre sagen med et tiltalefrafald, når betingelserne herfor er til stede. Auditørens afgørelse kan påklages til generalauditøren. Objektivitetsprincippet gælder også, når der skal tages stilling til spørgsmålet om tiltale. Det indebærer, at den militære anklagemyndighed er forpligtet til at tage enhver omstændighed, der tyder på en mistænkts uskyld, i betragtning, samt ikke at rejse tiltale, medmindre det skønnes, at tiltalerejsning vil føre til domfældelse. Det ville således ikke være i overensstemmelse med objektivitetsprincippet, hvis den militære anklagemyndighed rejste tiltale i sager, hvor der var en sådan tvivl om beviserne, at der ikke var en rimelig udsigt til domfældelse. Omvendt vil der normalt skulle rejses tiltale, hvis en sag forventes at kunne føre til domfældelse. Bødeforelæg I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan auditøren i et bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale den forelagte bøde. Det fremgår af retsplejelovens 832, stk. 1. Fristen kan efter anmodning forlænges. Hvis den sigtede ikke kan erkende sig skyldig eller ikke reagerer på bødeforelægget inden for tyve dage, bliver sagen sendt til retten til afgørelse. Ønsker sigtede sagen behandlet i et retsmøde, skal dette meddeles auditøren inden for samme frist. Har tiltalte ikke anmodet om, at sagen behandles ved et retsmøde, anses forholdet tilstået, medmindre sagens omstændigheder taler imod dette. Retten afsiger herefter dom på det foreliggende grundlag. Denne forenkling af bødesagsprocessen er indført ved en ændring af retsplejeloven i Skal der afholdes et retsmøde, indkaldes tiltalte til et retsmøde. Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald fra retsmødet, kan retten behandle sagen, som om forholdet er tilstået og afsige dom (udeblivelsesdom). Det fremgår af retsplejelovens 897, stk. 1. Hovedforhandling Er der ikke grundlag for at lade sagen afgøre med et bødeforelæg, eller skal der nedlægges påstand om frihedsstraf, indbringes sagen for retten med en retsmødebegæring eller et anklageskrift. Alle militære straffesager føres ved de almindelige domstole. Der har ikke siden 1919 i dansk ret været mulighed for at nedsætte militære domstole. I øvrigt gælder retsplejelovens almindelige regler, herunder for eventuel vidneførsel. 11

12 Fortalen Med lov skal man land bygge fra Jyske Lov 1241 pryder Københavns Domhus på Nytorv. Rejses der tiltale ved domstolene, gælder det almindelige princip om offentlighed i retsplejen og offentlighedens adgang til retsmøder. I sager, hvor særlige hensyn til den militære sikkerhed gør sig gældende, kan retten imidlertid i medfør af den militære retsplejelovs 4, stk. 1, beslutte, at hovedforhandlingen skal foregå for lukkede døre. Vidneførsel Domstolsstyrelsen har udarbejdet en folder, der redegør for vidners retsstilling. Den sendes sammen med mødeindkaldelsen til i retten. Landsrettens domme kan kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Anker den ene part, har den anden part adgang til modanke (kontraanke). Anker domfældte, kan anklagemyndigheden f.eks. kontraanke til skærpelse af straffen. Vurderingen af hvorvidt, der skal ske kontraanke i en sag, er en anklagerfaglig vurdering, som blandt andet beror på, om domsresultatet følger fast praksis. Det er blandt andet her fremhævet, at vidnet skal forberede sig til mødet i retten: Inden du møder i retten, skal du genopfriske din hukommelse om sagen. Du kan for eksempel læse notater, breve, dokumenter og lignende. Du bør derimod ikke tale med andre om, hvad der er sket. Yderligere vejledning findes på Domstolsstyrelsens hjemmeside (link). Anke og kære Der gælder de samme regler for appel i militære straffesager som i civile straffesager. Det indebærer blandt andet, at byrettens dom som udgangspunkt kan ankes til landsretten inden for 14 dage. Anke af mindre bøder kræver dog en anketilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Kendelser og andre beslutninger afsagt af byretten, kan som udgangspunkt kæres til landsretten. Kære til Højesteret kræver også Procesbevillingsnævnets tilladelse. Tiltalefrafald En straffesag kan også afgøres ved et tiltalefrafald, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Et tiltalefrafald er en mild sanktion, der ligesom en advarsel anvendes i visse tilfælde. Da et tiltalefrafald har karakter af en straf, skal sigtedes skyld være utvivlsom. Det kan bero på en tilståelse eller dreje sig om tilfælde, hvor de bevismæssige og retlige betingelser for, at sigtede ville kunne idømmes straf mv., må antages at være til stede. Reglerne om tiltalefrafald findes i retsplejelovens 722 og 723. Forsvarets Auditørkorps Den Militære Retsplejeordning 12

13 Påtaleopgivelse og indstilling af efterforskningen mv. Er der ikke tiltalegrundlag i sagen, standser auditøren efterforskningen. Har nogen været sigtet i sagen, må påtale opgives, f.eks. på bevisets stilling. Det kan også skyldes, at sagen skal behandles af den civile anklagemyndighed, fordi sagen falder uden for Auditørkorpsets jurisdiktionskompetence. Auditøren kan også afvise at indlede efterforskning i en sag. Reglerne om påtaleopgivelse findes i retsplejelovens 721, mens reglerne om indstilling af efterforskningen eller afvisning af sagen findes i retsplejelovens 749, stk. 1, og stk. 2. Underretning og påklage Afsluttes sagen uden tiltale, underretter auditøren sagens parter og andre med fornøden retlig interesse i sagens udfald og giver klagevejledning i relevant omfang. Auditørens afgørelse kan i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler påklages til generalauditøren. Andre spørgsmål Aktindsigt Retten til aktindsigt efter offentlighedsloven omfatter bortset fra bødeforlæg mod virksomheder ikke sager inden for strafferetsplejen. Aktindsigt i disse sager behandles efter reglerne i retsplejeloven kapitel 3 a. Auditørens afgørelse om aktindsigt kan påklages til generalauditøren. Lessons identified/learned (LI/LL) En række af de undersøgelser, som Auditørkorpset gennemfører, indeholder oplysninger og konklusioner, der kan være nyttige for forsvarets myndigheder, eller identificerer spørgsmål, der bør give anledning til ændring af procedurer mv. Auditøren orienterer derfor militære myndigheder om undersøgelsens udfald. Herved sikres det, at der i forsvaret oparbejdes rutiner, der indebærer, at den militære anklagemyndigheds afgørelser bruges fremadrettet som lessons learned med henblik på at nedbringe antallet af tilsvarende sager fremover. Repatriering Den militære anklagemyndighed har ikke kompetence til at tage stilling til, hvorvidt en udsendt soldat under efterforskning af en militær straffesag skal repatrieres, dvs. hjemsendes, fra et missionsområde. Denne beslutning træffes af forsvarets myndigheder i praksis Værnsfælles Forsvarskommando på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sag. 13

14 14

15 Særlige processuelle regler i den militære strafferetspleje Indledning Retsplejelovens regler gælder for den militære strafferetspleje, medmindre andet er bestemt. Militær retsplejelov indeholder enkelte særregler, der er begrundet i hensynet til de særlige forhold ved militærtjeneste. De særlige regler i den militære retsplejelov omfatter en række straffeprocessuelle tvangsindgreb mv., herunder anholdelse, varetægtsfængsling, ransagning og længere frister. Disse regler indebærer blandt andet en vis udvidelse af den militære anklagemyndigheds beføjelser i forhold til den civile anklagemyndigheds beføjelser. Varetægtsfængsling ( 11) Der kan ske varetægtsfængsling af disciplinære grunde, dog højest syv dage. Det er en betingelse, at der er begrundet mistanke om, at soldaten har overtrådt en bestemmelse i militær straffelov, der kan forventes at give fængselsstraf. Hvis der foreligger en overtrædelse af straffeloven, anvendes retsplejelovens 762 til vurdering af, hvorvidt overtrædelsen forventes at give fængselsstraf. Efter denne bestemmelse skal de almindelige betingelser for varetægtsfængsling være opfyldt. Ransagning på militært område ( 12) I modsætning til reglerne om ransagning i retsplejelovens kan der i militære straffesager ske ransagning på militært område uden retskendelse, og uden at den mistænkte kan kræve indgrebet indbragt for retten. Det følger af militær retsplejelov 12. Betingelserne er, at der er begrundet mistanke om, at der er begået en lovovertrædelse, der kan medføre frihedsstraf, og at indgrebet er af væsentlig betydning for efterforskningen. Tjeneste- og lejeboliger er dog undtaget fra denne regel. Disse kan kun ransages efter reglerne i retsplejeloven. Særreglen om den udvidede adgang til ransagning på militært område (kollektiv ransagning/razzia) er undergivet auditørens kompetence. Det vil sige, at auditøren kan beslutte og gennemføre ransagningen, og sagen skal heller ikke efterfølgende indbringes for retten. Længere frist for indbringelse for retten ( 14) Militær retsplejelovs 14 giver hjemmel til at udstrække retsplejelovens frist på 24 timer for fremstilling af en anholdt for en dommer ved tjeneste i udlandet eller under ekstraordinære forhold i indtil tre gange 24 timer. Bestemmelsen gælder også for indberetning om ransagning eller beslaglæggelse, der ikke er sket efter retskendelse. Andre særlige regler Udover de beskrevne supplerende bestemmelser gælder der særlige regler om begrænsning af det almindelige princip om offentlighed i retsplejen af hensyn til den militære sikkerhed ( 4), en særlig værnetingsregel ( 5) og en særregel om forkyndelse af anke/kære ( 16). Værnetingsreglerne indebærer, at domsforhandlingen kan foretages ved retten på det sted, hvor den tiltalte er eller på gerningstidspunktet var tjenestegørende (garnisonsværneting) og der, hvor det skib, vedkommende hører til er eller var hjemmehørende eller har taget havn. Særlige kompetencer for militære myndigheder Der er i militær retsplejelov også tillagt militære myndigheder og overordnede en række særlige kompetencer. 15

16 Anholdelse af hensyn til disciplinen Efter retsplejelovens 755, stk. 2, kan enhver anholde en person, hvis den pågældende træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold (civil anholdelse). Som et supplement til denne almindelige adgang til anholdelse, kan en overordnet efter militær retsplejelovs 10 anholde en underordnet, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen. Det vil kunne ske ved grov ulydighed eller grov respektstridig opførsel, især under overværelse af andre underordnede. Det er kun de nævnte indgreb, der kan foretages uden forudgående kontakt til auditøren. Hvis blodprøven f.eks. giver anledning til en militær straffesag, skal sagen straks overgives til auditøren. Adgangskontrol til militære områder Foruden de nævnte særregler indeholder militær retsplejelov en særregel i 13 om adgangskontrol ved militære områder. Der er tale om en kontrol af hensyn til den militære sikkerhed, og kompetencen til at gennemføre kontrollen er derfor henlagt til myndigheder. Tjenestestedschefen og auditøren skal straks underrettes om anholdelse foretaget i medfør af militær retsplejelovs 10 eller retsplejelovens 755, stk. 2. Blod- og urinprøver Efter militær retsplejelovs 15 har også militære myndigheder adgang til at foretage udåndingsprøver eller fremstille personel til udtagning af blodprøver samt til afgivelse af blod- og urinprøver. 16

17 Militære myndigheders bistand til efterforskningen Indledning Udvalget om den militære straffe- og retsplejelovgivning lagde i sin betænkning vægt på, at det alene er den militære anklagemyndighed der i modsætning til tidligere skulle have kompetence til at efterforske militære straffesager. Samtidig fandt udvalget det ikke realistisk at forestille sig, at en uafhængig myndighed som Auditørkorpset helt kunne undvære bistand fra militære myndigheder i efterforskningen. Bistand fra Militærpolitiet Jeg ser derfor ikke noget problem i, at auditøren bemyndiger eller pålægger militærpolitiet ved den pågældende mission i udlandet at iværksætte efterforskning. Den modsatte opfattelse ville medføre risiko for tab af afgørende bevis. Forsvarsministeren i samråd i Forsvarsudvalget den 14. september 2010 (FOU alm. del ) Det er derfor fastslået i den militære retsplejelov, at militære myndigheder skal yde auditøren bistand under efterforskningen, ligesom militære myndigheder i visse tilfælde kan foretage uopsættelige efterforskningsskridt i militære straffesager. Militære myndigheder, herunder militærpolitienheder, har således ingen selvstændig strafferetlig kompetence. De yder efter anmodning bistand til auditøren i forbindelse med konkrete straffesager og strafferetlige undersøgelser, eller hvor betingelserne for at foretage et uopsætteligt efterforskningsskridt i øvrigt er opfyldt. Militære myndigheders konkrete bistand til efterforskningen Auditøren kan efter en konkret vurdering bemyndige militære myndigheder herunder militærpoliti til at foretage nærmere angivne efterforskningsskridt. Det følger af militær retsplejelovs 8, stk. 2. Navnlig i forbindelse med efterforskning af strafbare forhold begået af udsendt personel, er et samarbejde med militære myndigheder meget værdifuldt, fordi Auditørkorpset ikke ressourcemæssigt er dimensioneret til at kunne være permanent til stede i missionsområder. I disse tilfælde autoriseres militære myndigheder i praksis militærpolitiet til, under auditørens ledelse og ansvar at gennemføre bevissikring, afhøring eller andre konkrete efterforskningsskridt, indtil auditørpersonel eventuelt kan komme til stede. Det har stor betydning navnlig i den for efterforskningen afgørende fase umiddelbart efter et begivenhedsforløb. Auditøren giver nærmere instruktion om de efterforskningsskridt, der skal foretages. Disse kan f.eks. omfatte afhøring samt sigtelse af en formodet gerningsmand samt afhøringer af eventuelle vidner, legemsbesigtigelse, lægeundersøgelse, udtagning af blodprøver mv., gerningsstedsundersøgelse, sikring af koster og spor, optagelse af foto, ransagning mv. Det er således auditøren, der også ved anvendelse af sådan efterforskningsmæssig bistand, leder efterforskningen. 17

18 Tilsynet med militære myndigheders bistand til efterforskningen Auditøren forestår en effektiv kvalitets- og legalitetssikring af militære myndigheders bistand til efterforskningen. Det er helt centralt led i den gældende ordning. Som led i kvalitets- og legalitetssikringen følges der løbende op på, om der er handlet inden for den givne instruktion og bemyndigelse til at handle på auditørens vegne, hensigtsmæssigheden og lovligheden af den militære myndigheds efterforskningsskridt, herunder om sagsbehandlingen harmonerer med god sagsbehandlingsskik mv. Ved disponering og instruktion af militære myndigheder er der endvidere fokus på den militære myndigheds herunder militærpolitiets faglige kompetence og habilitet i den konkrete sag mv. Samarbejdet mellem den militære anklagemyndighed og de militære myndigheder, der efter gældende regler kan yde bistand til efterforskningen, er således baseret på en klar rollefordeling med henblik på at sikre effektiviteten, kvaliteten og legaliteten i sagsbehandlingen (link). Uopsættelige efterforskningsskridt Får en militær myndighed kendskab til eller formodning om en mulig militær straffesag, skal den straks forsøge at komme i kontakt med en repræsentant for auditøren. I tilfælde, hvor det ikke på forhånd har været muligt at komme i kontakt med auditøren eller dennes repræsentant, kan militære myndigheder foretage uopsættelige efterforskningskridt. Dette følger af militær retsplejelov 9. Det er kun i tilfælde, hvor det ikke på forhånd har været muligt at indhente auditørens bemyndigelse, at militære myndigheder kan foretage uopsættelige efterforskningsskridt i militære straffesager. Uopsættelige efterforskningsskridt Et efterforskningskridt er uopsætteligt, når øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at sikre bevismidler eller pågribe personer mistænkt for et strafbart forhold Generalauditørens vejledning Ved militære myndigheder forstås i denne sammenhæng chefer på militære tjenestesteder, militært personel, som tjenestestedschefer konkret bemyndiger til at foretage uopsættelige efterforskningsskridt, samt militærpolitiet. Rammerne for iværksættelse af uopsættelige efterforskningsskridt og for det militære personel, der kan foretage disse, er fastlagt i Generalauditørens bekendtgørelse 4. november 2005 (link), der er uddybet nærmere i en vejledning af 19. december 2005 (link). Generalauditørens vejledning giver en generel rettesnor for militære myndigheders adgang til at foretage efterforskningsskridt i militære straffesager. Det er i vejledningen understreget, at der er tale om en absolut undtagelse, når militære myndigheder skal foretage efterforskningsskridt uden forudgående bemyndigelse fra en repræsentant for auditøren. Det kræves, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med auditørpersonel, og at indgrebet er uopsætteligt. I disse tilfælde er der til gengæld en pligt for de militære myndigheder til at foretage de uopsættelige efterforskningsskridt. 18

19 Ved afvejningen af, om en efterforskning er uopsættelig, må det vurderes, om det er nødvendigt hurtigt at foretage det beskrevne efterforskningsmæssige tvangsindgreb, herunder om formålet med indgrebet eller muligheden for at gennemføre dette forspildes eller bliver væsentlig forringet, hvis indgrebet skal afvente auditørens godkendelse, f.eks. anholdelse af en flygtende gerningsmand eller indledende undersøgelser i forbindelse med ulykker, færdselsuheld mv. Uopsættelige efterforskningsskridt kan navnlig bestå i sikring af identiteten af en formodet gerningsmand og eventuelle vidner, besigtigelse, herunder optagelse af fotografier og visitation af tøj, iværksættelse af lægeundersøgelse af sigtede og forurettede, udtagning af blodprøver, ransagning på militært område og beslaglæggelse til sikring af bevismidler mv., afhøring samt sigtelse af den formodede gerningsmand og afhøringer af vidner. Der kan endvidere foretages anholdelse af militært personel, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold. Foretages der uopsættelige efterforskningsskridt, skal auditøren straks underrettes herom. Tilsynet med militære myndigheders foretagelse af uopsættelige efterforskningsskridt Militære myndigheders foretagelse af uopsættelige efterforskningsskridt og bistand til efterforskningen er et fokusområde i den militære anklagemyndigheds kvalitets- og legalitetskontrol. Det er særligt vedrørende de uopsættelige efterforskningsskridt fastsat, at auditørens kvalitets- og legalitetssikring navnlig skal omfatte efterforskningsskridtets uopsættelighed. Det vil sige, om øjeblikkelig indgriben er påkrævet for at sikre bevismidler eller pågribe personer mistænkt for et strafbart forhold, samt hensigtsmæssigheden og lovligheden af foretagne uopsættelige efterforskningsskridt. Auditøren skal endvidere efterprøve, om den militære tjenestestedschefs konkrete bemyndigelse af underordnede officerer eller personel af sergentgruppen til at foretage uopsættelige efterforskningsskridt følger gældende regler. Endvidere skal auditøren efterprøve, om pligten til at underrette auditøren i forbindelse med foretagelse af uopsættelige efterforskningsskridt er opfyldt. 19

20 Samarbejdet med politiet og den civile anklagemyndighed Indledning Den militære anklagemyndighed har et tæt samarbejde med politiet og den civile anklagemyndighed. Det følger således af militær retsplejelov 8, at politiet er forpligtet til at yde auditøren bistand under efterforskningen i militære straffesager. Politiet kan også af egen drift foretage uopsættelige efterforskningsskridt i disse sager, men skal straks underrette auditøren herom. Da anmeldelser om strafbare forhold fra borgerne ofte vil indgå til politiet, forudsættes det således, at politiet snarest tager kontakt til den militære anklagemyndighed, hvis mistanken rettes mod militært personel, og et eller flere af de anmeldte forhold har forbindelse med tjenesten eller militært område. Efterforskningen af sagen om den arabiske oversættelse af Jægerbogen er et godt eksempel på samarbejdet. Efterforskere fra Rigspolitiet bidrog til efterforskningen ved blandt andet at foretage afhøringer af personale i Forsvarsministeriet, ligesom Rigspolitiets Nationale IT-efterforskningscenter (NITEC) ydede kriminalteknisk bistand i sagen. Foruden kriminaltekniske undersøgelser trækker Auditørkorpset også på politiet til løsning af sager, hvor politiet selv har oprettet højt specialiserede afdelinger. Det gælder f.eks. sager om transport af farligt gods. Behandlingen af blandede sager Militær retsplejelov indeholder bestemmelser om, hvorledes der skal forholdes med sager, hvor både den militære og civile anklagemyndighed er kompetent. Fremkommer der i en straffesag mod en militærperson flere forhold, som dels påtales af den militære anklagemyndighed dels af den almindelige anklagemyndighed, sker retsforfølgningen som udgangspunkt under en militær straffesag. Det følger af militær retsplejelovs 3. Sagen kan dog ved enighed mellem de to anklagemyndigheder behandles som en almindelig (civil) straffesag. Det vil her normalt være afgørende, hvilket forhold der vejer tungest i straffemæssig henseende. Omfatter retsforfølgningen både militært personel og civile, aftales det mellem de to anklagemyndigheder ud fra samme princip, om sagen skal behandles som en militær eller en civil straffesag. Afgrænsningen over for den civile anklagemyndigheds jurisdiktionskompetence Der har i enkelte tilfælde været taget stilling til, hvorvidt en straffesag blev behandlet af rette myndighed (jurisdiktion). Under efterforskningen af en sag om uagtsomt manddrab viste det sig f.eks., at en kontraktansat officer ikke var omfattet af militær straffelov. Sagen blev oversendt til den civile anklagemyndighed, der rejste tiltale i sagen. I en anden sag rejste en politidirektør tiltale mod en overkonstabel, der var omfattet af den militære retspleje. Det betød, at landsretten måtte frifinde den tiltalte, allerede fordi påtalekompetencen henhørte under den militære anklagemyndighed. Sagerne er beskrevet i de faglige årsberetninger. 20

21 Militær strafferet Indledning Militære straffesager omfatter sager vedrørende overtrædelse af militær straffelov og sager om andre strafbare forhold, når lovovertrædelsen vedrører tjenesten eller er begået i eller i anledning af tjenesten, på militært område eller i anvist kvarter. Forhold vedrørende straffeloven mv. behandles nedenfor. Militær straffelov De militære pligtforsømmelser De almindelige pligter, der gælder i offentlig tjeneste, finder også anvendelse på militær personel. Disse almindelige civile pligter er suppleret med de yderligere pligter, der følger af de militære tjenesteforholds særlige karakter. Som følge af det særlige militære pligtforhold har Folketinget fundet det påkrævet at fravige og udvide ansvarsområdet for pligtforsømmelser inden for forsvaret i forhold til, hvad der gælder på det civile område. Det er disse bestemmelser, der indgår i militær straffelovs bestemmelser om pligtforsømmelser. Militær straffelov har således karakter af en strafferetlig særlov (speciallov). Militær straffelov indeholder således en række bestemmelser om straf for grovere tilsidesættelser af de militære pligter. Mindre grove pligtforsømmelser kan behandles af forsvaret efter bestemmelserne i militær disciplinarlov. Sondringen mellem grovere pligtforsømmelser efter militær straffelov og mindre grove pligtforsømmelser efter militær disciplinarlov er nærmere beskrevet i afsnittet om disciplinarsager nedenfor. Militær straffelov gælder uanset hvor det militære personel måtte befinde sig, herunder f.eks. i en mission på fremmed stats område. I væbnet konflikt omfatter militær straffelov tillige civile, der følger de væbnede styrker, samt internerede og krigsfanger i dansk varetægt. Lovens almindelige del indeholder en række særbestemmelser om blandt andet personkreds og jurisdiktion, som afviger fra straffelovens almindelige bestemmelser. Lovens specielle del indeholder de særlige straffebestemmelser for militære pligtforsømmelser og en 21

22 række bestemmelser om forhold, der alene er strafbare forbrydelser under væbnet konflikt. Reformen af den militære straffelov i 2005 tilsigtede en væsentlig afkriminalisering af militære forseelser. Derfor er en række forhold, som efter den tidligere retstilstand ville være blevet bedømt som strafbare overtrædelser af den militære straffelov, ikke længere strafbare. Den væsentligste ændring består i, at gerningsbeskrivelserne dvs. beskrivelsen af, hvad der er strafbart i den gældende militære straffelov forudsætter, at der er tale om en grovere handling. Denne handling skal endvidere være begået enten med forsæt med vilje eller som følge af grov uagtsomhed hos gerningsmanden. Det vil sige, at alle mindre grove og simpelt (almindeligt) uagtsomme handlinger ikke længere kan straffes, men kan efter omstændighederne sanktioneres administrativt i en militær disciplinarsag. Ved lovændringen blev der indsat et antal nye straffebestemmelser, der udtrykkeligt fremhæver forhold, som tidligere blev henført til den generelle bestemmelse om pligtforsømmelse. Sigtet med de nye bestemmelser er navnlig at modvirke forskellige krænkelser af personel i forsvaret, herunder i form af nedværdigende ritualer og at understrege den overordnedes pligt til at gribe over for denne form for adfærd. Endvidere blev bestemmelserne om rusmidler præciseret i 20 og 22. Forsvarsministeren har senere med hjemmel i 21 udstedt en bekendtgørelse om promillegrænser på særlige områder for tjeneste i forsvaret. Militær straffelov blev i 2008 suppleret med en bestemmelse i 27 a om strafskærpelse for torturhandlinger, der efter 10 a ikke forældes. Lovens systematik og strafferammer Militær straffelovs kapitel 2 speciel del er inddelt i en række hovedafsnit om henholdsvis pligter som underordnet, pligter som overordnet og sideordnet mv., rusmidler mv., andre pligtforsømmelser, forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed og andre forbrydelser under væbnet konflikt. Normalstrafferammen i fredstidsbestemmelserne er fra bøde til fængsel i 1 år. Visse af bestemmelserne indeholder endvidere en forhøjet strafferamme for visse kvalificerede pligtforsømmelser. Krigstidsreglerne indeholder derimod stærkt forhøjede strafferammer, og en række af bestemmelserne har strafferammer af fængsel indtil på livstid. Strafferammerne i militær straffelov har betydning for, hvornår der indtræder strafferetlig forældelse af et forhold. Se herom nedenfor. Pligter som underordnet ( 11-13) Militær straffelovs regulerer strafansvaret for tilsidesættelse af de særlige pligter for underordnet personel, primært pligten til at adlyde en (lovlig) given ordre og respekten for overordnede. Både bestemmelsen i 11 om ulydighed og bestemmelsen i 12 om mytteri indeholder forhøjede straffemaksima for forsætlige forhold begået under væbnet konflikt. Tilsidesættelse af de særlige pligter som overordnet og sideordnet personel ( 15-19) Militær straffelovs regulerer strafansvaret for tilsidesættelse af de særlige pligter for overordnet og sideordnet personel. Der er primært tale om bestemmelser, der skal modvirke chikane, stillingsmisbrug og forskellige former for krænkelse af underordnet personel. Den overordnede har f.eks. pligt til at gribe ind over for 22

23 underordnedes krænkende behandling af både deres underordnede og sideordnede. Også sideordnede kan straffes for at have udsat deres kolleger for særligt krænkende behandling, herunder i form af nedværdigende optagelsesritualer. Rusmidler mv.( 20-23) Militær straffelovs regulerer strafansvaret for misbrug af rusmidler, beruselse i forbindelse med tjenesten, omgang med euforiserende stoffer. Sandhedspligt»Sandhedspligten er af fundamental betydning i tjenesteforhold, og tilsidesættelse af denne pligt er som udgangspunkt en grov tilsidesættelse af de pligter, der gælder i tjenesten«højesteret 25. april 2012 Sager af denne karakter er særligt kvalificerede og kan ikke behandles som disciplinarsager. Det har Forsvarsministeriets Personalestyrelse blandt andet understreget i en cirkulæreskrivelse af 9. juni 2011 til militære myndigheder. Ved bekendtgørelse nr. 220 af 20. marts 2009 er der i medfør af den militære retsplejelovs 21 fastsat promillegrænser på særlige områder for tjeneste i forsvaret. Bekendtgørelsen omfatter faste promillegrænser på særlige områder, hvor der stilles særlige krav til personellets omhu og agtpågivenhed, især hvor sikkerhedsmæssige grunde gør sig gældende. Bekendtgørelsen oplister en række områder, herunder vagttjeneste, skarpskydning, omgang med farlige stoffer, betjening af pansrede køretøjer mv. 23 omfatter forstyrrelse af den offentlige orden. Tilsidesættelse af andre pligter ( 24-27) Militær straffelov omfatter strafansvaret for andre pligtforsømmelser end de ovenfor beskrevne. Vagtforseelse ( 24) Bestemmelsen indeholder forhøjet strafmaksimum for forsætlige forhold begået under væbnet konflikt. Grov udeblivelse ( 25) Grov udeblivelse efter militær straffelovs 25 hører til en af de hyppigst forekommende overtrædelser af den militære straffelov. Langt størstedelen af sagerne drejer sig om værnepligtige, der er udeblevet fra første mødedag ved Hærens Basis Uddannelse (HBU). Bestemmelsen indeholder et forhøjet strafmaksimum for forsætlige forhold begået under væbnet konflikt. Militært hærværk ( 26) Bestemmelsen erstatter hærværksbestemmelsen i straffelovens 291. Anden grov pligtforsømmelse ( 27) Bestemmelsen omfatter strafansvaret for pligtforsømmelse, der ikke kan henføres under andre bestemmelser i militær straffelov om tilsidesættelse af militære pligter, og bestemmelsen er således subsidiær i forhold til de andre bestemmelser i militær straffelov om tilsidesættelse af militære pligter. Bestemmelsen indeholder et forhøjet strafmaksimum for forsætlige forhold begået under væbnet konflikt. Bestemmelsen anvendes typisk ved grov overtrædelse af tjenestebestemmelser i forsvaret. Sagerne er af meget forskelligartet karakter. De faglige årsberetninger indeholder eksempler på sager fordelt i nogle typiske hovedkategorier, her- 23

24 under soldaters omgang med skydevåben, ammunition, herunder utilsigtet skudafgivelse, kaserneuorden, færdsels- og toldsager i missionsområder og privat kørsel i forsvarets køretøjer. Bestemmelsen i 27 om pligtforsømmelser inden for det militære forsvar erstatter de almindelige bestemmelser i straffelovens 156 og 157 om offentligt ansattes pligtforsømmelser i tjenesten og er i det væsentlige bragt i overensstemmelse med disse bestemmelser med den reelle forskel, at tjenestepligter inden for forsvaret er langt mere omfattende end, hvad der gælder for offentligt ansatte i øvrigt. Bestemmelsen finder anvendelse på alle typer af tjenestepligter og er ikke begrænset til bestemte typer adfærd, herunder specifikt militære pligter. Bestemmelsen er således ikke begrænset til tjenestepligter, der er af betydning for den militære sikkerhed. Det har Højesteret fastslået i dom af 25. april 2012 (U H). Det er i lovforarbejderne fremhævet, at tjenestepligterne for militært personel i alt væsentligt følger af forskellige skriftlige regelsæt, der gælder for det enkelte tjenestested. Som eksempler kan nævnes kasernemeddelelser, blivende bestemmelser, regler om våbenbetjening, sikkerhedsforskrifter mv. Herudover forekommer konkret udformede regler i forbindelse med enkeltstående opgaver. Endelig gælder som for alle andre offentligt ansatte de regler eller principper, som følger af tjenesteforholdets natur - særligt uskrevne, men almindeligt accepterede minimumskrav til vedkommendes daglige arbejde. Dette er dog ikke specielt for militært personel, men gælder også efter de regler, der er fastsat for andre i offentlig tjeneste. Bestemmelsen anvendes i praksis i sammenstød med blandt andet overtrædelse af den civile straffelov, når overtrædelsen af militær straffelov må tillægges selvstændig betydning, f.eks. ved afgivelse af urigtige oplysninger om et tjenstligt forhold. Anvendelse af 27 i forbindelse med internationale missioner Bestemmelsen i 27 finder blandt andet anvendelse i sager om tilsidesættelse af bestemmelser, der er vigtige for kontingentets funktionsmuligheder. Det gælder f.eks. forbud mod fraternisering og opsamling af krigssouvenirs eller for samarbejdet med lokale myndigheder. Bestemmelsen anvendes også, hvor dansk lovgivning i øvrigt ikke finder anvendelse. Under udsendelse i internationale missioner træder militære bestemmelser i vidt omfang i stedet for bestemmelser i særlovgivningen. Det gælder blandt andet i færdselssager, toldsager og våbensager, f.eks. besiddelse af ulovlige knive. Pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter 27, stk. 2. Bestemmelsen i 27, stk. 2, indeholder en bestemmelse om særligt grove pligtforsømmelser eller for tilfælde, hvor pligtforsømmelsen har medført betydelig skade eller fare. Bestemmelsen har en højere strafferamme. Efter forarbejderne anvendes bestemmelsen om særlig grov pligtforsømmelse blandt andet i tilfælde, hvor en befalingsmand i høj grad svigter over for de krav, der efter hans stilling må stilles til ham. Fra nyere praksis kan nævnes førnævnte Højesteretsdom af 25. april 2012 (U H), der vedrører sagen om den arabiske oversættelse af Jægerbogen. Eksempler på anvendelsen af bestemmelsen indgår i de faglige årsberetninger. Strafskærpelse for tortur ( 27 a) Folketinget vedtog i 2008 ændringer af straffeloven og militær straffelov med henblik på udtrykkeligt at fastslå, at tortur skal være en strafskærpende omstændighed. Der er derfor indsat en strafskærpelsesbestemmelse i den militære straffelovs 27 a for 24

25 torturhandlinger. Der blev samtidig indføjet en bestemmelse som 10 a, hvorefter der ikke indtræder forældelse for lovovertrædelser omfattet af 27 a. Det blev i lovforslaget blandt andet anført: Overtrædelser af den militære straffelov, som indebærer torturhandlinger, kan ske såvel under som uden for væbnet konflikt. Som eksempel på en overtrædelse under væbnet konflikt, hvor en strafskærpelsesbestemmelse i den militære straffelov kan være relevant, kan nævnes en overtrædelse af militær straffelovs 36, stk. 2, hvor der i strid med artikel 13 i 3. Genève-konvention om krigsfangers behandling er påført en krigsfange stærk fysisk smerte eller lidelse for at skaffe oplysninger fra krigsfangen. Som eksempel på en overtrædelse uden for væbnet konflikt kan nævnes en overtrædelse af militær straffelovs 27, hvor der påføres en person stærk fysisk smerte eller lidelse for at afstraffe vedkommende. Forsvarskommandoen har i et direktiv FKODIR ( ) indskærpet over for alt tjenestegørende personel, at der gælder et absolut forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Direktivet har endvidere til formål at fastlægge retningslinjer for forsvarets myndigheder og personel, der skal sikre, at forsvarets personel ikke handler i strid med forbuddet. Direktivet fastsætter blandt andet ansvaret og forpligtelserne for alt personel, der dels har en handlepligt og dels en indberetningspligt. Handlepligten indebærer, at forsvarets personel skal søge at hindre enhver i at udøve tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis det kan ske, uden at personellet derved udsætter sig selv eller andre for særlig fare eller opofrelse. Indberetningspligten indebærer, at personellet straks skal indberette til nærmeste chef, hvis de har kendskab til eller rimelig mistanke om, at nogen har til hensigt at overtræde, overtræder eller har overtrådt forbuddet. Direktiv om forbud mod tortur Forsvaret har ved Forsvarskommandoens direktiv om forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf overfor forsvarets personel indskærpet, hvilket ansvar og forpligtelser der generelt gælder på dette område. Disse forpligtelser indbefatter udover et forbud mod medvirken også såvel en handlepligt som en indberetningspligt, hvis personel har kendskab eller rimelig mistanke om, at nogen har til hensigt at overtræde, overtræder eller har overtrådt forbuddet mod tortur. Overtrædelsen af disse forpligtelser til at handle eller melde vil være en pligtforsømmelse, der afhængigt af sagens omstændigheder vil kunne straffes efter militær straffelov eller føre til et disciplinaransvar efter den militære disciplinarlov. Udover de generelle regler indeholder de missionsspecifikke direktiver en forpligtelse til at være opmærksom på, om der begås konstaterbare overtrædelser af folkeretten eller national ret i det pågældende missionsområde, herunder i særdeleshed om der sker overtrædelse af forbuddet mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Der er også i disse regler fastsat en forpligtelse til at forsøge at gribe ind overfor overgrebet og/eller melde dette til relevante instanser. Ovennævnte forpligtelser er gengivet i de danske militære enheders Standard Operation Procedure og er også at finde på det såkaldte soldatens kort, som er et ark med optryk af de vigtigste regler, der bliver gennemgået i forbindelse med den missionsforberedende uddannelse, og som i en lamineret udgave udleveres til alle soldater. Forsvarsministerens besvarelse af Forsvarsudvalgets spørgsmål 65 (FOU alm. del ) 25

Forord... 5. Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed... 7. Den militære straffe- og retsplejeordning...

Forord... 5. Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed... 7. Den militære straffe- og retsplejeordning... Årsberetning 2011 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed... 7 Den militære straffe- og retsplejeordning... 9 Reglerne for behandling af militære

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forsvarets Auditørkorps - Generalauditøren 3

Indholdsfortegnelse. Forsvarets Auditørkorps - Generalauditøren 3 Årsberetning 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed... 7 Den militære straffe- og retsplejeordning... 9 Reglerne for behandling af militære

Læs mere

Meddelelse nr. 2/2013. Strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. J. nr.: 2013/001320. 16. december 2013

Meddelelse nr. 2/2013. Strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. J. nr.: 2013/001320. 16. december 2013 Meddelelse nr. 2/2013 Strafpåstande i sager om overtrædelse af militær straffelov mv. J. nr.: 2013/001320 16. december 2013 1. Indledning...3 2. De særlige militære pligter...4 3. Generelle bestemmelser

Læs mere

Forord 5. Auditørkorpsets virksomhed i 2008 7. Auditørkorpsets formål, opgaver og organisation 9. Virksomheden som militær anklagemyndighed 11

Forord 5. Auditørkorpsets virksomhed i 2008 7. Auditørkorpsets formål, opgaver og organisation 9. Virksomheden som militær anklagemyndighed 11 Årsberetning 2008 Årsberetning 2008 Indhold Forord 5 Auditørkorpsets virksomhed i 2008 7 Auditørkorpsets formål, opgaver og organisation 9 Virksomheden som militær anklagemyndighed 11 Efterforskning og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Den Militære Retsplejeordning

Den Militære Retsplejeordning Den Militære Retsplejeordning Indholdsfortegnelse Den militære anklagemyndigheds opgaver og organisering...5 Den militære straffe- og retsplejeordning...7 Militær straffeproces...9 Militære myndigheders

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Gorm Nielsen STRAFFESAGENS GANG

Gorm Nielsen STRAFFESAGENS GANG Gorm Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 INDHOLD Forord Forkortelser 15 STRAFFERETSPLEJEN 19 Hvad er strafferetspleje? 19 Begrebet 19 Området 19 Strafferetsplejen

Læs mere

Forord 5. Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed 7. Den militære straffe- og retsplejeordning 9

Forord 5. Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed 7. Den militære straffe- og retsplejeordning 9 Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Forord 5 Den militære anklagemyndigheds opgaver, organisation og uafhængighed 7 Den militære straffe- og retsplejeordning 9 Reglerne for behandling af militære straffesager

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 23. februar 2010 hedder det: Kendelse af 5. november 2010 (J.nr. 2010-0021307) Sag hjemvist til Finanstilsynets stillingtagen til om retten til aktiindsigt skal begrænses efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Værdipapirhandelslovens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Politiklagemyndigheden behandler og træffer afgørelse i adfærdsklager og efterforsker sager, hvor der er

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE

DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE DEN GRØNLANDSKE KRIMINALRETSPLEJE Thomas Trier Hansen JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Den Grønlandske kriminalretspleje Thomas Trier Hansen Den Grønlandske kriminalretspleje Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 18. juni 2013 Sag 52/2013 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Fjeldberg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 8. december

Læs mere

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien 2015-51 Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 181/2014 A (advokat Torben Koch) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den 17.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037087). Ansøgning om optagelse i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Vejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningen

Vejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningen Vejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningen ADV 5701-26 Indledning Ved lov nr. 393 af 14. juni 1995 om ændring af retspleje-loven er der indført et regelsæt om behandling af klager m.v.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet

Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet Bekendtgørelse nr. 192 af 15. marts 2006 Bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet I medfør af 56, stk. 9, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, og efter drøftelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

Forslag. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

Forslag. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning 2011/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-731-0005 Fremsat den 9. november 2011 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Forord 5. Gennemgang af udvalgte konkrete straffesager fra 2015 7. Sanktioner i militære straffesager i 2015 11

Forord 5. Gennemgang af udvalgte konkrete straffesager fra 2015 7. Sanktioner i militære straffesager i 2015 11 Årsberetning 2015 Indholdsfortegnelse Forord 5 Gennemgang af udvalgte konkrete straffesager fra 2015 7 Sanktioner i militære straffesager i 2015 11 Sanktioner for overtrædelse af militær straffelov 14

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven 2007/2 LSV 78 (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0587 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2008 Forslag til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 Sag 126/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Erling Kragh-Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 31. oktober 2014 og

Læs mere

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3 Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 8.7.2013 Status: Historisk Udskrevet:

Læs mere

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager VEJLEDNING Stormrådet Dato: 5. maj 2015 Sag 14/09584-6 /SKI KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager Tlf. 41

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register Lovforslag nr. L 90 Folketinget 2009-10 Fremsat den 16. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register (Frist for sletning af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 259/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T2 (advokat Martin Cumberland, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og militær straffelov 2007/2 LSF 98 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0596 Fremsat den 12. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven

Forslag. Lov om ændring af færdselsloven og straffeloven 2007/2 LSF 164 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-801-0018 Fremsat den 28. marts 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

RM 3-2015 - Brev- og besøgskontrol

RM 3-2015 - Brev- og besøgskontrol RM 3-2015 - Brev- og besøgskontrol Emneord: varetægtsfængsling Printet den:01. februar 2016 Brev- og besøgskontrol RM 3/2015 3. november 2015 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste 2. Politiets efterforskning

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte

Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte Offentligt ansatte - Sager mod offentligt ansatte Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: forbrydelser i offentlig tjeneste;påtale og påtaleundladelse;kompetence forelæggelse underretning;særlige persongrupper,

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag

Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG. Christian Ejlers Forlag Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Christian Ejlers Forlag København 2007 STRAFFESAGENS GANG 4. udgave, 1. oplag Omslag: Mette og Eric Mourier Sats: Morten Lehmkuhl, Christian Ejlers Forlag Tryk

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2

Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Sundhedspersonale - Behandling af straffesager mod sundhedspersonale-2 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 27.4.2011 Status: Historisk

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 410 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-150-0260 Dok.: LBN41944 Besvarelse af spørgsmål nr. 410 fra

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale

Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Sundhedspersonale - Straffesager mod sundhedspersonale Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;særlige persongrupper, straffeproces Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 16.7.2014 Status: Historisk Udskrevet:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring

Læs mere

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov

DepWeb.DK. Supplement til bisidder siden vedr. regler/love. Supplement til Bisiddere. Datasammenskrivning af forvaltningslov Informationer om depression og angst. Brugerhistorier - Debat og chat link DepWeb.DK Socialpolitik - Nyheder - Temasider Kontanthjælps info - Bisidder info Supplement til bisidder siden vedr. regler/love.

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven

Bekendtgørelse af forældreansvarsloven LBK nr 1820 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften LOV

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2011 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 26. august 2011 JOURNAL NR. RA-2011-131-0004 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. februar 2012 Sag 78/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 og T2 (advokat Tyge Trier for begge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret

Læs mere

00580 ø E B 01< ~ /0, POLITI. Kurt Kristian Pedersen Ølsvej Hobro.

00580 ø E B 01< ~ /0, POLITI. Kurt Kristian Pedersen Ølsvej Hobro. NORDJYLLANDS Jyllandsgade 27 Postboks 161 9100 Aalborg POLITI 00580 ø E B 01

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 69/2011 Anklagemyndigheden (statsadvokaten for Nordsjælland og København) mod Christoffer

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 Sag 211/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. september 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. september 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. september 2017 Sag 101/2017 Anklagemyndigheden mod T1 og T2 A/S (advokat Jesper Baungaard, beskikket for begge) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

D O M. Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)).

D O M. Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)). D O M Afsagt den 28. april 2015 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Ulla Staal og Jakob Groth-Christensen (kst.)). 18. afd. nr. S-2043-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat

Læs mere

Skattesag ctr. skattestraffesag

Skattesag ctr. skattestraffesag Skatteprocessen i et brændpunkt mellem civilretten og strafferetten Spec. Kons. Hanne M. Christensen Adv. Martin Bekker Henrichsen Skattesag ctr. skattestraffesag SKAT træffer afgørelse i tusindvis af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 186/2015 Advokat Søren Beckermann kærer Vestre Landsrets afgørelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Søren Beckermann) I tidligere instanser

Læs mere

Langvarige sigtelser. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen

Langvarige sigtelser. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Langvarige sigtelser Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: påtale og påtaleundladelse;legalitetssikring OG INDBERETNING; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 17.9.2015 Status: Gældende Udskrevet: 22.10.2017

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 23. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 Bilag + bilag BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 5/2009 Til samtlige statsadvokater, DATO 23. marts 2009 samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER + bilag

Læs mere

Betingelserne for meddelelse af advarsel.

Betingelserne for meddelelse af advarsel. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11075 af 12. februar 1990 til politimestrene (politidirektøren i København) om behandlingen af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens 265

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller lignende.

Læs mere

Rigsadvokatens beretning 1999. Behandling af klager over politiet. Indholdsfortegnelse

Rigsadvokatens beretning 1999. Behandling af klager over politiet. Indholdsfortegnelse Rigsadvokatens beretning 1999 Behandling af klager over politiet Behandling af klager over politiet Rigsadvokatens beretning 1999 Købes hos boghandleren eller Statens Information Publikationsafdelingen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019 Sag 5/2019 Anklagemyndigheden mod T (advokat Jakob Lund Poulsen) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 4. oktober 2018 og

Læs mere

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31.

REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31. REDEGØRELSE om anvendelsen af udlændingelovens bestemmelser om udvisning ved dom eller administrativ beslutning for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014. Maj 2015 Side 2 af 53 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne

Notat. lempelse af sanktionerne for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne FÆRDSELSAFDELINGEN 22. februar 2007 Sagsbehandler: Kirsten Søndergaard Munck j.nr. 2006-9080-33 Sekretariatet Ellebjergvej 52, 2. 2450 København SV Telefon: 3314 8888 Lokal: 7464 Telefax: 3343 0004 E-mail:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 210/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Henriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. september

Læs mere

ÆNDRINGER I DEN MILITÆRE RETSPLEJELOVGIVNING

ÆNDRINGER I DEN MILITÆRE RETSPLEJELOVGIVNING BETÆNKNING VEDRØRENDE ÆNDRINGER I DEN MILITÆRE RETSPLEJELOVGIVNING AFGIVET AF DET AF FORSVARSMINISTERIET DEN 5 MARTS 1954 NEDSATTE UDVALG BETÆNKNING NR. 158 1956 J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKERI

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 21. maj 2010 Sag 339/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Henrik Garlik Jensen, beskikket) og A (advokat Søren Isaksen, beskikket) mod T (advokat Henrik Garlik

Læs mere

Værnepligt - Overtrædelse af værnepligtsloven mv.

Værnepligt - Overtrædelse af værnepligtsloven mv. Værnepligt - Overtrædelse af værnepligtsloven mv. Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: værnepligt; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 3.12.2014 Status: Gældende Udskrevet: 6.1.2017 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

- 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning.

- 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning. - 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning. 1. Norge. De norske regler om ransagning findes i den norske straffeprocesslov (lov om rettergangsmåten i straffesaker) kapitel

Læs mere

VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER

VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER Indledning Aftalen Regeringen og KL indgik den 9. februar 2009 en aftale om sagsbehandlingen på husdyrområdet i kommunerne. Aftalen indebærer bl.a.,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0025 Dok.: 1290206 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.

Læs mere

Forsvarsudvalget (2. samling) FOU alm. del - Svar på Spørgsmål 115 Offentligt

Forsvarsudvalget (2. samling) FOU alm. del - Svar på Spørgsmål 115 Offentligt Forsvarsudvalget (2. samling) FOU alm. del - Svar på Spørgsmål 115 Offentligt (FOU alm.del-spørgsmål 115) Spørgsmål nr. 115: Vil ministeren oplyse følgende: Udviklingen af militære straffesager efter den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere