Mobile city og sprogguides

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobile city og sprogguides"

Transkript

1 Mobile city og sprogguides Nye forbindelser mellem formelle og uformelle læringsmiljøer Mads Bo Kristensen Udviklingskonsulent, ph.d. Videnscenter for Integration i Vejle ( MADBO@vejle.dk Niels Ole Ankerstjerne It udvikler, cand.mag. Videncenter for Integration i Vejle ( NIOAN@vejle.dk Anne Chresteria Neutzsky Wulff Videnskabelig assistent, cand.mag, master i Ikt og Læring SAXO Instituttet, Københavns Universitet chresteria@chresteria.dk 1

2 Herluf Schelde Underviser, cand.mag. LærDansk, Århus ( Mads Bo Krisensen er ansat som udviklingskonsulent på Videnscenter for Integration ( Har de senere år forsket i og udviklet andetsprogsdidaktisk it. Er pt. bl.a. koordinator for EU Socialfondsprojektet Mobil Efteruddannelse. Niels Ole Ankerstjerne er it udvikler på Videnscenter for Integration i Vejle ( og har deltaget i en lang e og m læringsprojekter, herunder e læringsportalen Dansk.nu ( Anne Chresteria Neutzsky Wulff er videnskabelig assistent på Elementarkursus i Græsk & Latin, SAXO Instituttet, Københavns Universitet, hvor hun udvikler fjernundervisning inden for det sprogdidaktiske område. Projektet er delvist finansieret af IT og Telestyrelsens e læringspulje. Herluf Schelde er underviser på sprogcentret LærDansk i Århus. Har senest udviklet og undervist på en onlineuddannelse i dansk som andetsprog h ttp:// Abstract Denne artikel præsenterer og diskuterer et m læringsdidaktisk scenarie til fremmedsprogsundervisning på videregående uddannelser. Scenariet er et bud på, hvordan mobilen og web 2.0 kan inddrages i undervisningen. Scenariet kaldes for Mobil city og sprogguides og er en kombination af mobilt internet, GPS, Google Maps og geotagging. Fokus er på, hvordan 2

3 mobilen og nettet med deres nye udviklinger kan anvendes til at skabe forbindelser mellem det formelle undervisningsrum og de uformelle læringssituationer uden for rummet. Disse mobile og internetbaserede forbindelser er med til at guide den studerende ind i fremmedsproget og de kontekster, det skabes i. Artiklen præsenterer et eksempel på, hvordan Mobile city og sprogguides kan anvendes på en studietur til et af fremmedsprogenes storbyer. Mobil og web i hverdagen Flere og flere studerende anvender mobiltelefoner i både hverdags og studieliv (Chen 2007). Det er telefoner med gode lyd og videoafspilningsmuligheder. Mange af telefonerne har bredbåndsadgang til internettet. Gennemsnitligt udskiftes en mobiltelefon hver 18. måned. Det er også cirka den hastighed, hvormed afgørende fornyelser af telefonernes funktioner sker. De studerende anvender mobilen i deres hverdag. De tager fotos af venner og steder, de besøger. De sender billeder via MMS til venner eller sender dem til fototjenester på nettet, hvor venner kan se dem. De henter og afspiller mediefiler, herunder musik og små videofilm. De går på nettet og tjekker deres mail og deres studiefora. Hvis de ønsker at finde vej, kan de bruge Google Maps via deres mobil. Bortset fra datatransporten er de fleste populære mobile tjenester gratis. I Danmark vælger mange unge den stationære internetopkobling fra og foretrækker at sende og modtage data udelukkende over deres mobil. Internettet har med andre ord bevæget sig fra at være stationært til mobilt (Alby 2008a). Sprogstuderende inddrager internettets nye muligheder i deres hverdag. Der er en bevægelse fra Web 1.0 til det mere brugerorienterede Web 2.0. Her finder man en lang række måder at organisere indhold og interaktion på (Alby 2008b). I stedet for tunge hjemmesider ser man nu en enorm udbredelse af blogs, mobile blogs og video blogs, hvor brugerens interaktion med siden og andre brugere er i fokus. Web 2.0 handler om fælles skabelse og deling af information og viden via social software, f.eks. wikier, Flickr, Facebook, YouTube, Google Earth, Google Maps etc. Bredbåndsmobilen, mobilt internet og socialt software er (eller vil blive) en del af sprogstuderendes hverdag. Spørgsmålet er, om og hvordan fremmedsprogsuddannelserne kan udnytte disse hverdagsteknologier i undervisningen. Det vil blandt andet afhænge af, om uddannelsesinstitutionerne og deres undervisere kan se, at teknologierne kan imødekomme centrale sprogdidaktiske udfordringer En af de helt store udfordringer for fremmedsprogsundervisere er, hvordan de skaber forbindelse mellem det formelle læringsrum, hvor 3

4 undervisningen foregår, og hverdagens mere uformelle læringsrum. Der er i f.eks. fransk og italiensk behov for at skabe forbindelser mellem undervisningen og den sproglige virkelighed, hvori disse sprog tales. De studerendes mundtlige sprogtilegnelse må hente kommunikativt orienteret autentisk og selvoplevet input fra den virkelighed, hvor sproget tales (van Lier 2007). Den studerende kan selv indhente input under studieture eller i samtaler i Danmark med herboende brugere af målsproget. Vi ved, at de kommunikative situationer, hvori den studerende selv er deltager, er afgørende for sprogtilegnelsen. Men hvordan registreres og fastholdes det autentiske, selvoplevede sprog? Mobile city og sprogguides er et sprogdidaktisk m læringsscenarie, hvis formål er at skabe forbindelser mellem det uformelle læringsrums kommunikative input og det formelle læringsrums mere systematiske overvejelser og kategoriseringer. Et fremmedsprogsdidaktisk scenarie Vi præsenterer i denne artikel et fremmedsprogsdidaktisk m læringsscenarie, som er under udvikling. Det er oprindelig udviklet på Videnscenter for Integration ( til andetsprogsundervisning, men interessen har været stor også fra fremmedsprogsuddannelserne 1. Scenariet har endnu ikke været afprøvet og undersøgt i fremmedsproglig praksis. Derfor begrænser denne artikel sig til fokus på scenariets didaktiske design. Vi indleder med at præsentere og kort diskutere det læringsteoretiske rationale bag mobile city og sprogguides. Her skelner vi mellem et kognitivt, et kollaborativt og et eksistentielt perspektiv på læring (Illeris 2007). Disse perspektiver kan ikke adskilles, men for eksemplets skyld forfølger vi det kognitive perspektiv i demonstrationen af, hvordan vores læringsteoretiske overvejelser udmøntes i scenariets sprogtilegnelsesaktiviteter. Herefter præsenterer vi kort begrebet geotagging, der er betegnelsen for den teknologi, hvormed man kan placere tags (mærker) i fx Google Earth eller Google Maps. Med geotagging kan den studerende og underviseren markere og afbilde (i tekst, lyd, billeder og video) steder og færden i et sprogligt relevant geografisk område. Geotagging er med andre ord en 1 I efteråret 2008 har der på Center for undervisningsudvikling, Aarhus Universitet, været afholdt temadage om Mobile city- og sprogguides anvendelse i fremmedsprogsuddannelser. Her deltog universits- og gymnasieundervisere. Blandt deltagerne var der stor interesse for at inddrage mobilen i undervisningen på nye måder. Forbeholdene gik på, om elever og studerende har mobiler med internet. Man var dog enige om, at dette blot var et spørgsmål om tid. I forvejen har de fleste mobiltelefoner med lyd, foto og videooptagemuligheder af god kvalitet. 4

5 mulighed for at sætte eller følge spor i det uformelle læringsrum, hvorfra man ønsker at bevare eller registrere input til brug for mere formelle læringsaktiviteter. Efterfølgende inddrager vi et konkret eksempel på læringsaktiviteter omkring geotagging af sprogligt input. Vi viser i oversigtsform, hvordan fremmedsprogsuddannelserne kan inddrage mobile city og sprogguides på studieture til for eksempel Paris eller Madrid. Vi afslutter artiklen med en kort sammenfatning og diskussion af de muligheder og begrænsninger, som et m læringsscenarie af denne karakter repræsenterer. Det læringsteoretiske rationale Vi ved, at fremmedsprogsstuderende lærer alene. De lærer også sammen med andre, og de lærer det, som er meningsfuldt for dem (Illeris 2007). Det individuelle perspektiv kaldes i fremmed og andetsprogstilegnelsesforskningen for kognitivt (Ellis 2008). Når man iagttager læring, der foregår sammen med andre, er der tale om et socialt eller kollaborativt og situeret perspektiv på læring (f.eks. Wenger, McDermott & Snyder 2002). Når det drejer sig om meningsfuldhed i læringen, taler man om et eksistentielt perspektiv (f.eks. Jarvis 2006). Man kan ikke adskille de tre perspektiver i praksis. Derfor må man inddrage alle tre perspektiver i udviklingen af f.eks. mobilbaserede læringsaktiviteter. I denne artikel har vi dog valgt at isolere det kognitive perspektiv for at illustrere, hvordan læringsteori er blevet anvendt i udviklingen af scenariet. Vi beder læseren selv iagttage det sociale og det eksistentielle i de aktiviteter, vi præsenterer, men vil dog knytte en et par kommentarer til disse læringsperspektiver. Kognitiv andetsprogstilegnelsesforskning har forskellige modeller til at forstå kognitive læreprocesser. Der er informationsteoretiske og systemteoretiske, hermeneutiske og fænomenologiske modeller (Bo Kristensen 2004) Her vil vi pege på tre centrale processer, som disse modeller har tilfælles: forforståelse opmærksomhed anvendelse Forforståelsesbegrebet vedrører det, den sprogstuderende har med sig. Det er de erfaringer, den viden og de færdigheder, den studerende lægger til grund for sin tilegnelse. Opmærksomhedsbegrebet er hentet fra perceptions og bevidsthedsforskningen og er gennem flere år fremhævet som forudsætning for sprogtilegnelse (Schmidt 1990). At lære et sprog indebærer, at man lægger mærke til dets fænomener for at kunne optage dem i korttidshukommelsen. 5

6 Endelig er anvendelse et begreb, som ligeledes stammer fra hukommelsesforskningen og som viser, at vi ved at anvende det netop lærte sprog får mulighed for at bearbejde og lagre det til senere brug i langtidshukommelsen. Hvis mobile city og sprogguides skal afspejle de tre kognitive læreprocesser, må processerne udmøntes i tre aktivitetstyper (Bo Kristensen 2006): før aktiviteter (hoved )aktiviteter efter aktiviteter En før aktivitet skal mobilisere den studerendes forforståelse om et givet sprogligt emne. Når en studerende først er blevet bevidst om, hvad han eller hun ved i forvejen, vil det være enklere og mere udbytterigt at gå i gang med hovedaktiviteten, som skal give den studerende mulighed for at tilegne sig ny viden. Denne tilegnelse foregår i en aktivitet, hvor det drejer sig om at rette sin opmærksomhed mod nye fænomener i sproget. Det er kun den studerende, der for alvor kan afgøre, hvad der er nyt. Undervisningen må tilrettelægges sådan, at den studerende har de bedste muligheder for at lægge mærke til de nye sider af målsproget. Der er grænser for, hvor meget ny sproglig viden, den studerende kan tilegne sig, uden at han eller hun får mulighed for at forankre sin nye viden. Til slut for at sikre at det nye gemmes må den studerende gennemgå endnu en aktivitet. Denne aktivitet, som skal sikre bearbejdelsen i langtidshukommelsen, kræver at den studerende bruger det, han eller hun har lagt mærke til. Denne efter aktivitet kan have mange former og indhold. Det afgørende er, at den studerende får mulighed for at bruge de nye sproglige fænomener og på den måde få et kognitivt ejerskab over dem. Disse tre aktivitetstyper ser vi allerede i megen formel fremmedsprogsundervisning. Her opererer man i lytte, tale, læse og skrivedidaktikkerne med før, under og efter aktiviteter (f. eks. før lytning, lytning og efterlytning). Men hvorfor ikke udvide disse aktiviteter til de studerendes uformelle læringsmiljøer? En udfordring for alle sproguddannelser er, hvordan der skabes relevante forbindelser mellem et undervisningstilrettelagt (og formelt) fokus og de potentielt mange erfaringer, de studerende kan gøre sig med at lytte, tale, læse og skrive målsproget i autentiske (og uformelle) læringsmiljøer. Denne udfordring vil vi gerne tage op ved at foreslå mobile city og sprogguides. Inden vi viser, hvordan disse guides kan anvendes i fremmedsprogsdidaktisk praksis, vil præsentere et centralt begreb i denne forbindelse, nemlig geotagging. h ttp://forskningsnettet.dk/lom 6

7 Geotagging Geotagging betegner den aktivitet, hvorved man placerer tags (mærker) enten via GPS eller afmærkning direkte i f.eks. Google Earth (figur 1) eller Google Maps. Geotagging repræsenterer en måde at markere en læringskontekst på. Det, som interesserer os ved geotagging, er muligheden for at markere og afbilde steder og færden i et geografisk område, f.eks. en storby i målsprogslandet. Det drejer sig om geografiske områder, der indeholder de uformelle rum, fremmedsprogsuddannelserne traditionelt set ønsker at skabe forbindelser til. Figur 1. Geotagging. Et tag (i dette tilfælde en tegnestift) placeret på et Google ko rt (Google Maps). Dette tag indeholder et link til en YouTube film, hvor en køber og en ekspedient fører en samtale om køb af en mobiltelefon. Tag et kan også indeholde tekst og fotos. Når studerende geotagger geografiske steder i et uformelt læringsmiljø, fastholder de stederne til brug for mere formel sproglig bearbejdelse (figur 2). Tags tilføjes links, tekst, lyd, bilede og video, som illustrerer læringsmiljøets sproglige og kulturelle indhold. Flere tags i et geografisk område, f. eks. en storby, udgør en mobil city og sprogguide. Det er en 7

8 guide, som skabes både før, under og efter opholdet i det uformelle læringsmiljø. Undervejs inddrager den studerende sin mobils medieoptagere til at indhente lyd, billeder og video af sprogligt og kulturelt indhold. Figur 2. a) Google Maps til mobil, b) et tag, der er åbent. Samme tag som i figur 1. Kort og tags kan den studerende tilgå fra sin pc eller mobil. Det er også muligt at lave egne tags enten via sin mobil eller pc og på denne måde fastholde og eventuelt dele sproglige oplevelser og erfaringer med andre. Sprogstuderende kan lave egne tags og ruter, eller de kan hente informationer, viden og opgaver via tags, som underviseren eller andre har lavet. 8

9 Mobile city og sprogguides I dette afsnit giver vi et eksempel på, hvordan fremmedsprogsuddannelserne kan inddrage mobile city og sprogguides. Det gør vi ved at tage et oplagt eksempel, nemlig en uges studietur til en storby. Det kunne være Madrid, Paris, Berlin eller Rom. Studieture i forbindelse med sproguddannelser har fokus på studiet af målsproget og den kultur, det er indlejret i. Fra nogle få dage til flere måneder har den studerende mulighed for at komme tæt på sprog og kultur og undersøge, hvordan de fænomener, man beskæftiger sig med i formel læringssammenhæng, udfolder sig i virkelighedens sproglige praksis. Til forskel fra andetsprogsundervisning, hvor målsproget tales lige uden for det formelle undervisningsrum, er man i fremmedsprogsundervisningen i nogen grad henvist til at opsøge målsproget uden for landets grænser. Når man opholder sig i målsprogssamfundet, befinder man sig i en uformel læringskontekst, hvor man har rig lejlighed til at rette sin opmærksomhed mod nye fænomener i sproget. Det er kun den studerende, der for alvor kan afgøre, hvad der er nyt, men den formelle uddannelse kan hjælpe med studieturens tilrettelæggelse, så den studerende har de bedste muligheder for at lægge mærke til de nye sider af målsproget. I dette afsnit ser vi, hvordan mobile city og sprogguides kan være en sådan hjælp. En studietur kan have fokus på mange sproglige fænomener. Vi vælger her at gøre eksemplet så konkret som muligt. Et hold skal på studietur og har arbejdet med en række interaktionelle fænomener og deres sproglige udtryk. Det drejer sig om samtalens grammatik, dvs. hvordan indleder og afslutter de talende en samtale, hvordan skaber de samtalens lytterpositioner osv. Lad os for eksemplets skyld fokusere på samtalens lytterpositioner, som er noget af det, holdet skal undersøge på deres studietur. En lytter i en samtale anvender en lang række verbale og nonverbale udtryk. Nonverbalt drejer det sig om mimik, gestik, pauser osv. Verbalt kan lytteren udtrykke sig med alt fra småord til længere ytringer, der angiver modtagelse, vurderinger og opfordring til fortsættelse af de informationer, taleren leverer. Interaktionel lingvistik ser samtalen som en social aktivitet, hvor deltagerne i fællesskab konstruerer samtalens mange forskellige sproglige aktiviteter (f.eks. Steensig 2001). En af disse aktiviteter er den, som vedrører dannelsen af samtalens emner. Ethvert emne har en ejer (en taler ), som får sproglig og ikke sproglig hjælp af en lytter til at udfolde sit emne (Bo Kristensen 2004). Samtalens lytter indtager en vigtig position i samtalen, og iagttagelse af positionens guldgrube af interaktionelle muligheder er noget, enhver studietur bør have fokus på. Inden holdet tager af sted, må underviseren give mulighed for før aktiviteter, der 9

10 etablerer forhåndsviden om samtalens lytterpositioner. Det gøres ved at præsentere nogle korte, filmede autentiske samtaler, der illustrerer, hvad en lytter kan sige og gøre i en samtale på målsproget. Med udgangspunkt i interaktionel lingvistik undersøger de studerende, hvordan lytterudtryk indgår i dannelsen af samtalen. På denne måde skaber føraktiviteterne en forforståelse, som vil kunne bruges, når de studerende på den kommende studietur opsøger uformelle læringsrums lytterudtryk. Underviseren introducerer de studerende for Google Maps, hvor der er markeret nogle steder i den by, hvor eksempel samtalerne har eller kunne have fundet sted. Disse tags indeholder links til eksempelsamtalen. Dette link kan henvise til YouTube eller en hjemmeside, hvor samtalerne er placeret. I tag et er der ligeledes et resumé af samtalen samt en liste over samtalens lytteudtryk og pointer i forhold til deres dannelse. På studieturen, som udgør forløbets hovedaktivitet, skal de studerende inddrage deres mobil til at rette deres opmærksomhed mod de målsprogssamtaler, de møder i løbet af turen. De skal iagttage (rette deres opmærksomhed mod) og dokumentere mindst to samtaler, de selv indgår i. De kan eventuelt have aftalt, hvilke steder og hvilke samtaler de vil indgå i. Eller de kan lade tilfældigheden råde og registrere samtaler, som de i situationen vurderer som særligt interessante. De kan bruge deres mobil til følgende: Tage fotos af den eller de personer, de samtaler med Sende fotos til Google Maps, hvis de har en mobil, der tillader dem at GPS tagge billederne. Lydoptage deres samtaler Videooptage deres samtaler Indtale eller få en indfødt til at indtale lytteudtryk, man har lagt mærke til De studerende har følgende hjælp til rådighed: Eksempel filmene, som kan downloades til deres mobil Google Mobile kortet med tags og tilhørende ordlister og links Evt. andre ressourcer, f.eks. elektronisk udtalevejledning, minigrammatik og ordbog Datatrafik i udlandet er stadig dyrt. Teleselskaberne har indtil for nylig selv kunnet afgøre prisen på roaming, dvs. hvad det koster at anvende et fremmed lands tele og dataydelser, mens man opholder sig i landet. Det indebærer, at studerende desværre en tid endnu må vente med at up og downloade tekst, lyd, fotos, video og links til og fra deres Google kort og tags direkte via deres mobil, mens de er på studieture. Dog er der den 10

11 mulighed, at de via internetcaféer eller hotellets internetadgang kan håndtere at up og downloade informationer. Når de studerende er hjemme efter studieturen, vil de kunne indgå i en lang række efter aktiviteter både individuelt og på tværs af holdet. Hvis det ikke har været muligt at uploade deres indsamlede registrering af lyttepositioner i målsprogssamtaler under turen, vil de indlede med at gøre det. Holdet kan skabe en fælles mobil city og sprogguide gennem eksempelvis Paris. I efteraktiviteter kan de udbygge den mobile city og guide ved at tilføje: Transskriptioner af samtalerne (eller særligt interessante sekvenser i samtalerne) Lister af lytterudtryk Fotos fra de stæder og de personer, der deltager i samtalerne Videosekvenser Links til relevante informationer om de steder, samtalerne har fundet sted Osv. Vi indledte med at skitsere tre læringsteoretiske perspektiver på fremmedsprog: Et kognitivt, et kollaborativt og et eksistentielt. Vi har i artiklen forfulgt det kognitive, selvom dette naturligvis ikke kan isoleres fra de to andre. I forbindelse med mobile city og sprogguides er kollaborativ læring både før, under og efter en studietur meget oplagt. Den fælles forberedelse, samarbejdet om at indhente sprogligt indhold samt den afsluttende bearbejdelse af indhold har åbenlyse kollaborative kvaliteter. Spørgsmålet om meningsfuldhed (det eksistentielle perspektiv) står centralt i refleksionerne over disse guides formål og anvendelsesmuligheder i den studerendes uddannelse. I et sociokognitivt sprogtilegnelsesperspektiv (f.eks. Atkinson 2007) kan man sige, at tilegnelsens meningsfuldhed og kognitive processer er integreret i de sociale eller kollaborative processer, som fremstillingen af fælles mobile city og sprogguides repræsenterer. Sammenfatning Mobile city og sprogguides er et fremmedsprogsdidaktisk m læringsscenarie, der er ramme om nye former for forbindelser mellem formelle og uformelle læringsrum. Det er centralt for både fremmed og andetsprogsuddannelser, at disse forbindelser etableres, så de studerende kan udnytte det læringspotentiale, de uformelle læringsrum repræsenterer. Datatrafik i udlandet er desværre stadig for dyrt til at mobilt internet kan udnyttes fuldt ud, selvom perspektiverne for kombinationen af mobilt 11

12 internet, Google Maps, tags og GPS på studieture synes store. Enhver, der har slået sin internetbrowser til i udlandet blot nogle få minutter ved, at prisen på datatrafik stadig er alt for høj. Den fulde udnyttelse af mobile city og sprogguides didaktiske potentiale må derfor stadig begrænse sig til de uformelle sproglige læringsmiljøer, de studerende finder inden for Danmarks grænser. Her er det nemlig ikke ualmindeligt, at studerende tegner relativt billige dataabonnementer. Samtidig er det værd at bemærke, at studerende, der under deres studier opholder sig længere tid i et andet land og har lokale telefon og dataabonnementer, kan opnå det fulde udbytte af disse mobile city og sprogguides. Det gælder både danske studerende, der studerer i udlandet, og udenlandske studerende, der opholder sig i Danmark, og som lærer dansk. Et spørgsmål, man med rette kunne stille, er, om det store teknologiske setup er den eneste vej ind i sprogdidaktiske m læringsscenarier. Kan mindre ikke gøre det, og er tiden moden til at folde teknologien ud som beskrevet i denne artikel? En studietur til en storby i målsprogslandet kunne inddrage enklere m læringsscenarier. Man kunne f.eks. nøjes med mobile lyd eller videooptagelser af samtaler, man ønsker at dokumentere. Det ville her være muligt blot at optage samtalerne på mobilen og senere (ved hjemkomsten) bearbejde dem direkte via mobilen. For nogen ville det måske være et godt sted at begynde og derpå overveje, hvordan man kunne inddrage geotaggede registreringer og bearbejdelser. Et spørgsmål, man ligeledes kunne stille, er, om studerende vil tage mobile city og sprogguides til sig. Som vi var inde på i indledningen, anvender unge mobilen og andre hverdagsteknologier i stor stil. Spørgsmålet er, om de er villige til at overføre en teknologisk praksis, de udfolder i deres hverdag, til for eksempel fremmedsprogsstudier. Vi ved, at sprogstudierne tilbyder både virtuelle materialer og læringsplatforme. Det, som synes at knibe, er etableringen af solide og kvalificerede virtuelle uddannelseskulturer (Bo Kristensen 2009). En institution kan ikke nøjes med at tilbyde materialer og platforme. Den må aktivt integrere og udvikle materialer og platforme (e og m læringsplatforme) i sine uddannelser. De studerende har nok at se til og vil næppe bruge tid på teknologi, som ikke er indtænkt i institutionens uddannelses og læringspraksis. Men den lethed, hvormed studerende anvender computere, internet og mobiler vil kunne udnyttes af uddannelsesinstitutioner, der ønsker at styrke deres tilbud gennem disse medier. Mange sprogfag er trængt, hvilket skaber et endnu større behov for nye måder at tiltrække unge på. Det er unge, som anvender mobil og anden teknologi i deres hverdag. Didaktisk innovation er vigtig for fagene. Hvordan kan man udnytte de unges teknologiske velvilje til at gøre 12

13 fremmedsprogsuddannelserne mere attraktive i en tid, hvor især de små fremmedsprog er trængt? Referencer Alby, T. (2008a). Da s Mobile Web. Munich: Hanser Fachbuch. Alby, T. (2008b). Web 2.0. Munich: Hanser Fachbuch Atkinson, D. (2007). Toward a sociocognitive approach to second Language acquisition, The Modern Language Journal, Volume 86, Issue 4, s Bo Kristensen, M. (2009). E læring, andetsprog og integration, Sprogforum, nr. 45 (under udgivelse.) (Tema: Sprogfagene i dag). Bo Kristensen, M. (2006). Content Development in Adult Second Language E learning, I: Remenyi, D. (ed.) Proceedings of the International Conference on e Learning, University of Quebec at Montreal, Canada, June UK: Reading, s Bo Kristensen, M. (2004). Multimediedidaktik i andetsprog for voksne bidrag til andetsprogsdidaktisk forankring af undervisningens multimediedidaktikl. København: DPU (upubliceret ph.d. afhandling). Chen, Y. (2007). "Extending Family to School Life: College Students Use of Mobile Phone", Indlæg præsenteret ved The annual meeting of the International Communication Association, TBA, San Francisco, CA. Ellis, R. (2008). The Study of Seco nd Language Acquisition. Oxford University Press (2. udgave). llleris, K. (2007). How we learn. London/New York: Routledge. Jarvis, P. (2006). Towards a Com prehensive Theory of Human Learning. London: Routledge Falmer. Schmidt, R. (2001). Attention, I: P. Robinson (red.), Cognition language instruction, s Cambridge University Press. Steensig, J (2001). Sprog i virkeligheden. Bidrag til en interaktionel lingvistik. Aarhus Universitetsforlag. Van Lier, L. (2007). The Ecology and Semiotics of Language Learning. Norwell, Massachusetts: Kluwer Academic Publishers. and second Wenger, E., McDermott, R. & W. Snyder (2002). Cultivating communities of practice: A guide to managing knowledge. Harvard Business School Press. 13

Læring med IT Ledelse af IT

Læring med IT Ledelse af IT Vejle Center Hotel 2.5.2011 Læring med IT Ledelse af IT Mads Bo-Kristensen Videnscenter for Integration www.vifin.dk madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger på www.e-ledelse.net Indvandrerlærer

Læs mere

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan? Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger

Læs mere

ʺIKT i de klassiske fagʺ

ʺIKT i de klassiske fagʺ Lille afsluttende rapport om udviklingsprojektet ʺIKT i de klassiske fagʺ 1. januar 2008 31. marts 1009 Arbejdsgruppe: Anne Bisgaard Vase, Odder Gymnasium Rikke Forsberg, Marselisborg Gymnasium Chresteria

Læs mere

Ledelse af fleksible læringsmiljøer

Ledelse af fleksible læringsmiljøer Ledelse af fleksible læringsmiljøer Tech College Aalborg 10.6.2011 Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger på www.e-ledelse.net Indvandrerlærer 1985 Master

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Digital didaktik & kultur -en mangelvare (?)

Digital didaktik & kultur -en mangelvare (?) Digital didaktik & kultur -en mangelvare (?) Aalborg Tekniske Gymnasium 4.11.2011 Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger på min blog Indvandrerlærer 1985

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,

Læs mere

Når andetsprogsunderviseren går online om ændringer i professionsidentitet

Når andetsprogsunderviseren går online om ændringer i professionsidentitet Mads Bo-Kristensen Ph.d. i dansk som andetsprog Videnscenter for Integration madsbo@mail.dk Når andetsprogsunderviseren går online om ændringer i professionsidentitet 1 Flere og flere andetsprogsundervisere

Læs mere

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.

Læs mere

Evaluering af KidSmart

Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.

Læs mere

Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning

Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning Mads Bo-Kristensen Chefkonsulent, ph.d. Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk www.madsbokristensen.dk

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016

Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kritiske potentialer i sprogpædagogisk

Kritiske potentialer i sprogpædagogisk Kritiske potentialer i sprogpædagogisk praksis Siden 1970 erne har den pædagogiske dagsorden inden for sprogundervisning i stort omfang været kommunikativ, således at målet med undervisningen har været

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?

Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? FØR Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? Hvis nej - hvorfor ikke Jeg følte mig godt forberedt efter gennemgangen. Jeg kan ikke huske det, men jeg fandt først videoerne

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Præsentation oplæggets indhold

Præsentation oplæggets indhold Præsentation oplæggets indhold Maria Nyborg Matthiesen Cand. mag. i Læring og Forandringsprocesser, AAU Folkeskolelærerbaggrund, medskaber af 10. kl. center i Århus 2005 (Center-10, Aarhus High School)

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE. Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium

TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE. Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium Tablets er nyt element i pædagogikken? ipad vs Windows 8 tablet 1/2 Infrastruktur er klar: - Tablet med Windows 8 passer

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk sprog, litteratur og kultur (2010-2013) Navn på universitet i udlandet: Università degli Studi di Siena Land: Italien Periode: Fra:

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne.

QR koder kræver dels en fysisk genstand at klistre koden på, og dels er operationen noget omfattende med print af kode og fysisk opsætning af denne. Notat SEGES P/S Koncern Digital Stedfæstede instrukser ved brug af Recho Ansvarlig JPH Projekt: 7463, Kompetenceudvikling - når landmanden har tid og behov Oprettet 12-2015 Side 1 af 6 Stedfæstede instrukser

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Ein Kuscheltier. Om forløbet. Niveau 5. klasse. Varighed 3-4 lektioner

Ein Kuscheltier. Om forløbet. Niveau 5. klasse. Varighed 3-4 lektioner Ein Kuscheltier Niveau 5. klasse Varighed 3-4 lektioner Om forløbet Forløbet Ein Kuscheltier har fokus på læsning. Eleverne læser en bog om Laura, der ønsker sig et kæledyr. Hun overtaler sine forældre

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer Malene Erkmann Grundbog i digitale kompetencer 1. udgave, 2015 Samfundslitteratur 2015 Omslag: Imperiet (Harvey

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med

Læs mere

Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan.

Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. Gennemførelse Gennemførelsen af forløbet er beskrevet med afsæt i en lektionsplan. 1. - 2. lektion overblik: Læreren præsenterer temaet og sætter eleverne i gang med at planlægge deres rejse. Eleverne

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Masterprojektmodulet (15 ETCS)

Masterprojektmodulet (15 ETCS) København og Aarhus, efterår 2015 Masterprojektmodulet (15 ETCS) Master i dansk som andetsprog Modul 4 Koordinator: Karen Lund karlund@edu.au.dk Undervisere: Karen Lund karlund@edu.au.dk Elina Maslo elma@edu.au.dk

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Oversigt trin 2 alle hovedområder

Oversigt trin 2 alle hovedområder Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

EKSAMENSREGLER OG GODE RÅD

EKSAMENSREGLER OG GODE RÅD EKSAMENSREGLER OG GODE RÅD 2016 HOLD DIG ORIENTERET Når hele eksamensplanen den 20. maj er offentliggjort, kan du se din personlige prøvekalender i Lectioskemaet (fag, dato, tidspunkt, lokale etc.) Du

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT

TILLYKKE NY TILLIDSVALGT TILLYKKE NY TILLIDSVALGT KÆRE TILLIDSVALGT (TV) Først og fremmest vil vi ønske dig velkommen i din nye rolle som frontfigur for kollegerne på din arbejdsplads og ikke mindst, som aktiv medspiller i HK

Læs mere

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Forløbet er designet til 4. 6. klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. 1/1 LÆRERVEJLEDNING Undervisningsmaterialet Idræt i gaden - bevæg dig, hvor du bor sætter fokus på gadeidrættens muligheder i Danmarks byer og kobler bevægelse og idræt med læring om arkitektur, byudvikling

Læs mere

Sådan laver du en film (VIDEO)

Sådan laver du en film (VIDEO) QUICK GUIDE Sådan laver du en film (VIDEO) En trinvis guide til nogle af de værktøjer, der er nødvendige for at lave en digital fortælling 1. Sådan skaber du en digital fortælling For at skabe en digital

Læs mere

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) digita mid ll eer l ære EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 2 EVALUERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Indhold Evaluering af digitale læremidler................

Læs mere

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2016 Om IA Sprog Pædagogikken vil som sædvanlig få fokus, men 2016 bliver også præget af en strømlining af forretningsgange og kommunikationsveje på IA Sprog. Det sker ikke mindst ved hjælp

Læs mere

Google Chrome side 1 af13

Google Chrome side 1 af13 Google Chrome side 1 af13 Indholdsfortegnelse: Download Google Chrome... Side 2 Overblik... Side 3 Angiv startside... Side 7 Søg direkte i adresselinjen... Side 8 Bogmærker sider... Side 8 Bogmærkeadministratoren...

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at styrke mit akademiske engelsk og for at opleve en anden studiekultur.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at styrke mit akademiske engelsk og for at opleve en anden studiekultur. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of Victoria Land: Canada Periode: Fra: 1.9.2010 Til: 31.12.2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Internettet og Web 2.0

Internettet og Web 2.0 Internettet og Web 2.0 Internettet er et verdensdækkende IT-netværk. Det bygger på det netværk, som USA opbyggede under den kolde krig for at sikre, at selv en atomkrig ikke ville stoppe kommunikationen.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse:

Læse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Uddannelse

Læs mere

Du har helt sikkert et behov for rådgivning og sparring..

Du har helt sikkert et behov for rådgivning og sparring.. Opstart af virksomhed Ansættelse og afskedigelser Salgs- og leveringsbetingelser Kreditstyring og inkasso Økonomi og skat Ledelse og vækst Køb/salg af virksomhed Generationsskifte Forsikring etc... Du

Læs mere