Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i litteraturvidenskab. Bacheloruddannelsen i litteraturvidenskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 1 Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 7. september 2012 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen er en helhedsvurdering. Akkrediteringsrådet har identificeret en række problemer i behandlingen af de enkelte kriterier, som har medvirket til den samlede vurdering af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringsrådet bemærker, at problemerne i nogen grad er forbundne. Akkrediteringsrådet 28. september 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. Side 1/5 Problemerne omfatter en manglende systematik og anvendelse af dimittenddialog. Det betyder, at uddannelsesledelsen ikke i det fornødne omfang indsamler, analyserer og følger op på beskæftigelsessituationen for nyuddannede dimittender. Det hænger igen sammen med mangler i udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik og -system. Problemerne knytter sig desuden til, hvorvidt de studerende i et tilfredsstillende omfang har mulighed for at have kontakt til de fastansatte videnskabelige medarbejdere. Derudover understøttes studieledelsen ikke i tilstrækkelig grad i deres 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 styring og udvikling af uddannelsen. Der er således uklarhed omkring hvilke nøgletal, som er tilgængelige for ledelsen, og hvordan ledelsen følger op på disse. Rådet bemærker, at kvaliteten af STÅ-opgørelser også er uklar. Akkrediteringsrådet bemærker, at der er påbegyndt en række tiltag, der kan rette op på problemerne. Rådet vurderer, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at rette op på de beskrevne problemer. Nedenstående kriterier vil være genstand for opfølgning ved udløbet af den betingede periode: Kriterium 1 Akkrediteringsrådet vurderer, at der ikke er en systematisk og løbende dimittenddialog. Kriterium 2 Akkrediteringsrådet finder, at de studerende på uddannelsen kun har begrænset mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Akkrediteringsrådet bemærker, at Stud/VIPratioen er høj for uddannelsen. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet vurderer, at fakultetet endnu ikke sikrer, at institutterne har udarbejdet en klar arbejdsfordeling for anvendelsen af relevant information til at styre uddannelserne. Rådet bemærker, at der ikke foretages en løbende opfølgning på beskæftigelsessituationen for dimittenderne på uddannelsen. Rådet finder, at dialogen med dimittenderne endnu ikke kan karakteriseres som løbende, og hidtil ikke er anvendt i forhold til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Akkrediteringsrådet vurderer, at studieledelsen ikke i tilstrækkelig grad understøttes i deres styring af uddannelsen, idet der er uklarhed omkring nøgletal, herunder kvaliteten af STÅ-opgørelser. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for bacheloruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 14. september 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse,

3 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. september fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i litteraturvidenskab Bachelor of Arts (BA) in Comparative Literature Styrelsen gør opmærksom på, at såfremt dimittenden skal opnå kompetence til at undervise i sidefaget (tidligere tilvalg) på gymnasiet, er det nødvendigt, at dimittenden har haft faget som sidefag på bacheloruddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 15, stk. 1. For at opnå kompetence til at undervise i gymnasiet skal sidefaget udgøre mindst 90 ECTS-point på bachelor- og kandidatuddannelsen sammenlagt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Side 3/5 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B). Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6582 AUDD 6582 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for litteraturvidenskab. 4 Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

4 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 13. december 2013, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus og Syddansk Universitet. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UI. Det betyder, at der kan klages til UI, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Eller på ui@ui.dk 5 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

5 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i litteraturvidenskab Københavns Universitet Turnusakkreditering

7 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 27 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for bacheloruddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for litteraturvidenskab Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for litteraturvidenskab Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab består af: Kernefaglig ekspert Professor, dr.philos. Kjersti Bale, Institutt for Litteratur, Områdestudier og Europeiske spåk (ILOS), Universitet i Oslo (UiO). Kjersti Bale er institutleder på ILOS Forskningsmæssigt arbejder hun med æstetik, Michel de Montaigne, norsk samtidslitteratur, litteraturteori og melankoli. Hun er desuden leder af Norges Forskningsråds Program for kulturforskning i perioden I forhold til uddannelsesområdet har hun i 2003 medvirket til at etablere æstetiske studier ved Det Humanistiske Fakultetet på UiO, som hun frem til 2005 også var studieleder for. Endelig er hun medlem af Det Norske Videnskaps-Akademi og sidder med i redaktionen for tidsskriftet Kultur & Klasse (Aarhus Universitetsforlag). Tidligere har Kjersti Bale arbejdet som redaktør hos forlaget H. Aschehoug & Co. Aftagerrepræsentant Forlagsredaktør for skønlitteratur Charlotte Weiss, Politikens Forlag. Charlotte Weiss er uddannet cand.mag i dansk og fransk fra Roskilde Universitet. Hun er til daglig leder af forlaget Politikens skønlitterære afdeling. Studerende Søren Nørrelund-Madsen, læser tysk og pædagogik på RUC ligesom han er masterstuderende i fremmedsprogspædagogik på KU. Søren Nørrelund-Madsen har tidligere deltaget i akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 10. maj modtaget supplerende dokumentation vedr. beskæftigelsesopgørelse og opgørelse af studerende/vip-ratio. 15. maj modtaget supplerede dokumentation vedr. DVIP ernes baggrund, herunder forskningserfaring. 16. maj modtaget yderligere supplerende dokumentation vedr. DVIP ernes baggrund. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. maj Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 20. juni Høringssvar modtaget 6. juli

11 Høringsperioden blev forlænget fra den 3. til 6. juli, med henvisning til ekstraordinært behov for tid til dialog med censorformand, aftagerpanel og studienævn i forbindelse med justeringer af studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab. Sagsbehandling afsluttet 24. august Dato for Akkrediteringsrådets møde 7. september

12 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i litteraturvidenskab på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke er en systematisk og løbende dimittenddialog. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det er fakultetets intention, at der skal være en klar ansvarsfordeling for anvendelse af ledelsesinformation. Det fremgår imidlertid af fakultetets kvalitetssikringspolitik, at institutterne selv skal fordele ansvaret mellem institutleder, studienævn, studieleder og evt. fagkoordinator, og dokumentere dette over for fakultetet i forbindelse med den første årlige kvalitetsredegørelse, som afleveres til fakultetet den 1. oktober Det er på den baggrund vurderingen, at fakultetet endnu ikke sikrer, at institutterne har udarbejdet en klar ansvarsfordeling for anvendelsen af relevant information til at styre uddannelserne. Panelet vurderer, at dialogen med dimittenderne endnu ikke kan karakteriseres som løbende, og hidtil ikke er anvendt i forhold til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Panelet vurderer ydermere, at studieledelsen ikke i tilstrækkelig grad understøttes i deres styring af uddannelsen, idet der er uklarhed omkring nøgletal, herunder at kvaliteten af STÅ-opgørelser. Panelet vurderer i forhold til ledelsesinformation, at et nyt system er under implementering med sigte på i nær fremtid, at understøtte studieledelsen i deres arbejde. Det bemærkes, at indstillingen er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering, idet vurderingen af kriterium 2, 4 og 5 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 2 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af de studerendes kontakt til VIP erne vil blive forbedret per 2013, hvor antallet af undervisningstimer øges. Kriterium 4 er ændret fra delvist fredsstillende til tilfredsstillende, fordi kravet om læsefærdigheder i tysk og fransk med høringssvaret er faldet bort. Kriterium 5 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, fordi universitetet i deres høringssvar har redegjort yderligere for kvalitetssikringssystemet, herunder for en skærpelse af monitoringen af studieordninger og procedurerne for ledelsesinformation, som nu er fuldt udviklet og under implementering.. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. 7

13 Det vurderes at problemerne er begrænset og i mindre grad er forbundne. Problemerne omfatter en manglende systematik og anvendelse af dimittenddialog, som bevirker, at uddannelsesledelsen ikke i det fornødne omfang indsamler, analyserer og følger op på beskæftigelsessituationen for nyuddannede dimittender. Denne problemstilling forstærkes af ledelsens manglende indhentning og opfølgning på beskæftigelsessituation for dimittenderne på kandidatuddannelsen, hvilket igen hænger sammen med mangler i udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik og -system. Flere af de beskrevne problemer knytter sig således til kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er ikke klart på hvilken baggrund, i form af nøgletal, uddannelsesledelsen præcist kan styre uddannelsen, herunder hvilke nøgletal, som er tilgængelige for ledelsen og hvordan ledelsen følger op på disse. Det konstateres, at et nyt nøgletalssystem er under implementering. I forbindelse med de systematiske undervisningsmiljøvurderinger fremgår det ikke klart, hvordan uddannelsesledelsen har analyseret og fulgt op på den seneste undersøgelse fra I relation til forbedring af uddannelsesledelsens muligheder for at styre uddannelsen, og dermed udmøntningen af universitetets kvalitetssikringssystem, er det vurderingen, at der på universitetet er iværksat aktiviteter, som skal styrke systemet for nøgletal og at implementeringen kan forventes tilendebragt og anvendt i praksis inden for det kommende år. 8

14 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering Det vurderes, at det inden for en periode på 1 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet de studerende på kandidatuddannelsen kun har en begrænset mulighed for kontakt til VIP er. Panelet lægger vægt på at ratioen er høj, men anerkender dog også, at to af tre DVIP har en forskeruddannelse bag sig. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5). Det er fakultetets intention, at der skal være en klar ansvarsfordeling for anvendelse af ledelsesinformation. Det fremgår imidlertid af fakultetets kvalitetssikringspolitik, at institutterne selv skal fordele ansvaret mellem institutleder, studienævn, studieleder og evt. fagkoordinator, og dokumentere dette over for fakultetet i forbindelse med den første årlige kvalitetsredegørelse, som afleveres til fakultetet den 1. oktober Det er på den baggrund vurderingen, at fakultetet endnu ikke sikrer, at institutterne har udarbejdet en klar ansvarsfordeling for anvendelsen af relevant information til at styre uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der ikke foretages en løbende opfølgning på beskæftigelsessituationen for dimittenderne på litteraturvidenskab, og at dialogen med dimittenderne endnu ikke kan karakteriseres som løbende, og hidtil ikke er anvendt i forhold til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Panelet vurderer ydermere, at studieledelsen ikke i tilstrækkelig grad understøttes i deres styring af uddannelsen, idet der er uklarhed omkring nøgletal, herunder at kvaliteten af STÅ-opgørelser. Panelet vurderer i forhold til ledelsesinformation, at et nyt system er under implementering med sigte på i nær fremtid, at understøtte studieledelsen i deres arbejde. Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet der ikke er en systematisk og løbende dialog med dimittenderne. Hertil kommer, at studieledelsens opfølgning på den vedvarende højere ledighed end på det humanistiske hovedområde ligger tilbage i 2008 og at der siden kun er foretaget en monitorering uden yderligere drøftelser i relevante foras eller tiltag. Ydermere vurderer panelet, at mange dimittender ikke finder beskæftigelse på akademisk niveau. Panelet vurderer derfor, at dimittenderne kun i nogen grad finder relevant beskæftigelse. 9

15 Det bemærkes, at indstillingen er uændret, men at vurderingen af kriterium 4 og 5 er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Kriterium 4 er ændret fra delvist fredsstillende til tilfredsstillende, fordi kompetenceprofilens krav om læsefærdigheder i tysk og fransk med høringssvaret er faldet bort. Kriterium 5 er ændret fra ikke tilfredsstillende til delvist tilfredsstillende, fordi universitetet i deres høringssvar har redegjort yderligere for kvalitetssikringssystemet, herunder for en skærpelse af monitoringen af studieordninger og procedurerne for ledelsesinformation, som nu er fuldt udviklet og under implementering.. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Det er ligeledes vurderet, om uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på universitetet. Det vurderes at antallet af problemer er begrænset og at de i nogen grad er forbundne. Problemerne omhandler en vedvarende relativ høj ledighed samt det forhold, at en ulig andel af de som finder beskæftigelse ikke finder beskæftigelse på akademisk niveau. Hertil kommer, at uddannelsens ledelse ikke siden 2008 løbende har indsamlet, analyseret og fulgt op på problemerne. Problemstillingen omkring manglende kvalitetssikring vedrørende dimittendernes arbejdsmarkedssituation forstærker at det forhold, at uddannelsens ikke aktuelt har en systematisk dialog med uddannelsens dimittender om deres uddannelse og overgang til arbejdsmarkedet og dermed ej heller har fulgt op på dialogen og anvendt den i kvalitetssikringen og videreudviklingen af uddannelsen. Problemstillingen er således knyttet tæt til en mangelfuld udmøntning af universitetets kvalitetssikringspolitik og -system. Dernæst knytter problemerne sig til, hvorvidt de studerende i et tilfredsstillende omfang har mulighed for at have kontakt til de fastansatte videnskabelige medarbejdere (VIP), idet de afsatte VIP-årsværk er få sammenholdt med den studenterproduktion (STÅ), som er på uddannelsen. Problemer i uddannelsesledelsens muligheder for at styre og anvende STÅ til brug for studieledelsen i styringen og udviklingen af uddannelserne. Flere af de beskrevne problemer knytter sig til kvalitetssikringen af uddannelsen. Det er således ikke klart på hvilken baggrund, i form af nøgletal, uddannelsesledelsen præcist kan styre uddannelsen, herunder hvilke nøgletal, som er tilgængelige for ledelsen og hvordan ledelsen følger op på disse. Det konstateres, at et nyt nøgletalssystem er under implementering. Det vurderes, at universitetet på nuværende tidspunkt har iværksat aktiviteter, som vil kunne understøtte en løbende og relevant dimittenddialog samt opfølgning og anvendelse af dialogen i kvalitetssikring og videreudviklingen af uddannelsen. Det er desuden vurderingen, at der inden for kort tid vil kunne sikrer en systematisk indsamling, analysering og opfølgning på dimittendernes arbejdsmarkedssituation, hvormed uddannelsens ledelse understøttes i deres styring af uddannelsen. Ydermere er det vurderingen, at universitetet vil kunne igangsætte aktiviteter på et mere informeret grundlag, der på længere sigt kan understøtte en øget beskæftigelse på et akademisk niveau. Det vurderes videre, at universitet på nuværende tidspunkt er påbegyndt tiltag til løsning af de begrænsede muligheder for en tæt kontakt mellem de studerende og det videnskabelige personale. Samlet set vurderes det, at universitetet inden for en periode af 1 år vil kunne iværksætte og implementere tiltag, der kan rette op på de beskrevne problemer samt dokumentere dette. Dermed er det også vurderin- 10

16 gen, at uddannelsen har tilstrækkelig kvalitet til, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsat udbydes på Københavns Universitet under den betinget positive akkrediterings varighed. 11

17 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København. Sprog Dansk. Hovedområde Det humanistiske hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte 100* 25 33** Tilvalgsstuderende * Samlet opgørelse for kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab og kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling. ** Baseret på Københavns Universitets opgørelse, som oplyst i dokumentationsrapporten, s. 9. Opgørelse af tilvalgsstuderende Universitetet oplyser om tilvalgsstuderende på bacheloruddannelsen, at antallet er udtryk for optælling ud fra holdtilmeldinger. Universitetet oplyser om tilvalgsstuderende på kandidatuddannelsen, at idet der ikke findes gymnasierettet tilvalg i litteraturvidenskab, og da enkeltstående kandidattilvalg ikke registreres, kan der ikke oplyses data for antal tilvalgsstuderende i litteraturvidenskab på kandidatniveau. 12

18 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i litteraturvidenskab skal være i stand til at Viden demonstrere et grundlæggende kendskab til litteraturhistorien fra antikken til i dag på tværs af landegrænser og genregrænser og med udblik til bredere historiske og kulturhistoriske sammenhænge; herunder at forstå den danske litteraturs placering i en international sammenhæng. demonstrere et grundlæggende kendskab til vigtige strømninger i den moderne kulturs historie med særlig fokus på perioden efter ca. 1850; herunder at forstå sammenhængene mellem kunst og kulturhistorien og bredere sociale og samfundsmæssige forhold. Færdigheder og kompetencer analysere litteratur fra forskellige kulturer, perioder og genrer med fokus dels på teksternes tematiske, formelle og genremæssige træk, dels på teksternes samspil med andre tekster og med bredere kulturelle, institutionelle, sociale og politiske forhold. analysere forskellige kunstarter og kulturfænomener, herunder også populærkultur og massemedier, i lyset af centrale udviklingsprocesser i den moderne kultur fra ca til i dag på tværs af landegrænser. identificere de metodemæssige principper for egen og andres tilgange til litteratur og kultur på baggrund af et grundlæggende kendskab til vigtige problemstillinger inden for litteratur- og kulturteori og inden for humanistisk videnskabsteori. samarbejde med fagfæller eller med personer fra beslægtede fagområder inden for stramme tidsrammer ; herunder at modtage og give konstruktiv feedback på arbejdsopgaver. søge og udvælge relevant faglitteratur om et givent emne. tilegne sig og benytte faglitteratur på de tre skandinaviske sprog og på engelsk afgrænse en problemstilling; herunder selvstændigt at strukturere en større undersøgelse af en faglig problemstilling. fremstille en faglig problemstilling i en klar mundtlig og skriftlig form. formidle en faglig problemstilling for en ikke-akademisk målgruppe; herunder at reflektere over sin egen formidlingspraksis. 13

19 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil En kandidat i litteraturvidenskab skal være i stand til at Viden: har grundigt overblik og indsigt i international såvel som dansk litteratur og kultur har grundigt overblik over og indsigt i litteraturhistoriske og litteraturhistoriografiske sammenhænge og brudflader på tværs af epoker og lande har specialiseret kendskab til teoretiske og metodiske problemstillinger inden for litteratur-, kulturog humanvidenskab har solid viden om og forståelse af litteraturens kulturelle og samfundsmæssige relevans og de kulturelle offentligheder, hvori litteraturen indgår har specialiseret viden inden for den studerendes individuelle toning af uddannelsen. Færdigheder: har evne til at formidle og kommunikere litteratur- og kulturhistorisk viden klart og effektivt inden for fastsatte tidsrammer, målrettet til både fagfæller og ikke-specialister har evne til selvstændigt at identificere, analysere og arbejde kritisk med kulturelle og videnskabelige emner og problemstillinger og at arbejde kreativt med problemløsninger i forbindelse hermed har evne til at vurdere og anvende relevante teoridannelser og metodiske greb innovativt og idegenererende i relation til forskellige vidensfelter har evne til med sans for kvalitet at analysere mange former for kommunikation har evne til at forholde sig analytisk-differentieret til en kultur og dens litterære produkter og derigennem også til ligheder og forskelle i forhold til andre kulturer har evne til at organisere et større, komplekst vidensfelt og forholde sig analytisk og kritisk vurderende til det i en struktureret projektarbejdsproces. Kompetencer: kan analysere og vurdere alle former for tekstlig kommunikation og symbolproduktion kan tilegne sig og anvende ny og kompleks viden systematisk, effektivt og selvstændigt kan udpege og analysere kulturelle tendenser i samtiden og på tværs af perioder og landegrænser kan arbejde professionelt med litteratur og kultur i bred forstand, herunder bestridelsen af kommunikationshverv inden for den offentlige og den private sektor kan arbejde kreativt med konkrete kommunikations-, informations- og udviklingsopgaver ud fra et indgående kendskab til kreative processer kan formidle vanskeligt stof i et klart og letforståeligt sprog under hensyntagen til formidlingsmedium og modtagergruppe kan tilrettelægge og vurdere faglige projekter og idéer med et veltrænet blik for både potentialer og problemer kan varetage voksenundervisning på f.eks. aftenskoler, højskoler, folkeuniversiteter og universiteter kan varetage kursus- og seminartilrettelæggelse og afvikling for erhvervslivet og offentlige styrelser mm. inden for det kulturelle felt kan bestride hverv inden for forlagsbranchen med redaktion af alle typer af værker indenfor det litterære område kan varetage opgaver af fagjournalistisk art inden for dagspressen og internetbaserede medier, f.eks. i form af anmeldelser, kulturjournalistik og interviews kan formulere og gennemføre litteratur- eller kulturvidenskabelige forskningsprojekter kan læse og forstå tekster på de tre skandinaviske sprog samt engelsk. 14

20 Bacheloruddannelsens struktur 6. semester Tilvalg (30 ECTS-point) 5. semester Modul VI: BA-projekt 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Tilvalg (15 ECTS-point) 4. semester Modul VII: Litteratur- og kulturhistorie IV (15 ECTS-point) Modul VIII: Kulturteori (15 ECTS-point) Nyere litteraturhistorie II (efter 1950) 7,5 ECTS-point Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Den moderne kulturs historie II 7,5 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen 3. semester Modul V: Litteratur- og kulturhistorie III (15 ECTS-point) Nyere litteraturhistorie I ( ) 7,5 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den moderne kulturs historie I 7,5 ECTS-point Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. 2. semester Modul III: Litteratur- og kulturhistorie II (15 ECTS-point) Ældre litteraturhistorie II ( ) 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Kulturteori 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. Modul VI: Valgfag Formidlingsprojekt 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. Modul IV: Litteraturteori og -analyse II (15 ECTS-point) Litteraturteori og -analyse II 15 ECTS-point Censur: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7- trins-skalaen. 15

21 1. semester Modul I: Litteratur- og kulturhistorie I (15 ECTS-point) Ældre litteraturhistorie I (før 1650) (15 ECTS-point) Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul II: Litteraturteori og -analyse med værkopgave I (15 ECTS-point) Litteraturteori og -analyse I (10 ECTS-point) Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Vækstopgave (5 ECTS-point) Censur: Intern prøve uden censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Valgfag: Jf. studieordningen for bacheloruddannelsen i litteraturvidenskab udbydes et mindre antal formidlingskurser om bredt formulerede emner inden for fagets område. Formidlingsprojektet udarbejdes i forbindelse med det af disse kurser (Studieordningen for BA i litteraturvidenskab, s. 24) 16

22 Kandidatuddannelsens struktur Anbefalet for studieforløb for opnåelse af kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab 4. sem. Modul 17: Speciale 30 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Censur: Ekstern 3. sem. Modul 14: Samtidslitterært emne 15 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Intern. 2. sem. Modul 12: Historisk emne 15 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Ekstern. 1. sem. Modul 10: Teoretisk emne 15 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Intern. Modul 15: Frit emne A eller modul 16: projektorienteret forløb. 15 ECTS-point Modul 15 Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Intern. Eller Modul 16 Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Censur: Intern. Modul 13: Litteraturvidenskabeligt tilvalg /KAtilvalg 15 ECTS-point Modul 11: Litteraturvidenskabeligt tilvalg/katilvalg 15 ECTS-point Anbefalet studieforløb for opnåelse af kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab med gymnasierettet profil 4. sem. Modul 17a: Speciale 30 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Censur: Ekstern 3. sem. Modul 14: Samtidslitterært emne 15 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Intern. 2. sem. Gymnasierettet tilvalg 15 ECTS-point 1. sem. Modul 10: Sprogteoretisk emne 15 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Intern. Modul 12a: Historisk emne inden for nordisk litteratur 15 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Ekstern Modul 13: Gymnasierettet tilvalg 15 ECTS-point Modul 11: Gymnasierettet tilvalg 15 ECTS-point 17

23 Anbefalet studieforløb for opnåelse af kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab med profil i urbanitet og æstetik 4. sem. Modul 16b: Speciale 30 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Censur: Ekstern 3. sem. Modul 14a: Samtidslitterært emne i urbanitet og æstetik 15 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Intern. 2. sem. Modul 12b: Historisk emne i urbanitet og æstetik 15 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Ekstern. 1. sem. Modul 10b: Teoretisk emne i urbanitet og æstetik 15 ECTS-point Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Intern. Modul 15a: Frit emne B i urbanitet og æstetik eller modul 16a: projektorienteret forløb inden for urbanitet og æstetik. 15 ECTS-point Modul 15a Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Censur: Intern. Modul 16a Bedømmelsesform: Bestået/ikke-bestået. Censur: Intern. Modul 13: Litteraturvidenskabeligt tilvalg /KAtilvalg 15 ECTS-point Modul 11: Litteraturvidenskabeligt tilvalg/katilvalg 15 ECTS-point 18

24 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder for både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) nedsatte i 2008 et aftagerpanel, der dækker arbejdsmarkedet for de uddannelser, instituttet udbyder, herunder bachelor- og kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab. Aftagerpanelet mødtes to gange i 2008, og studienævnsrepræsentanterne var inviteret til at deltage i møderne. Aftagerpanelet havde 23 eksterne medlemmer, hvoraf en er anført som repræsentant for det litteraturvidenskabelige arbejdsmarked (Bilag 1). Aftagerpanelet arbejdede på baggrund af en af instituttet godkendt strategi. Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at aftagerpanelet på de to møder i 2008 drøftede 6 nye kandidatstudieordninger, herunder studieordningen for litteraturvidenskab, og oprettelsen af ni nye kandidattilvalg med en markedsorienteret profil, samt ( ) hvordan tilvalgene dels samvirker med kandidatuddannelserne dels tilvejebringer kompetencer, der kan omsættes på kandidaternes arbejdsmarked. (Dokumentationsrapport, s. 3) Aftagerpanelet har desuden diskuteret ( ) IKK s uddannelsesstrategi, aktuelle beskæftigelsesstatistikker, Humanistundersøgelsen samt et format for arbejdsgrupper i panelet med fokus på forskellige temaer. (Dokumentationsrapport, s. 4) Universitetet skriver, at det imidlertid var svært at finde et format for samarbejdet, der fungerede tilfredsstillende for både studienævnet og aftagerpanelet, hvorfor man i perioden drøftede muligheden for en anden form for samarbejde. Der blev ikke afholdt formelle møder i aftagerpanelet i denne periode. Litteraturvidenskab nedsatte dog i perioden ad hoc grupper med ekstern deltagelse, som arbejdede med studieordningsrevision for hhv. litteraturvidenskab og moderne kultur og kulturformidling (Dokumentationsrapporten, s. 8). De eksterne parter var fra følgende arbejdsgivere: Østre Borgerdyd, DR, Rambøll, Det Kongelige Teater, Arken, Odsherred Kommune, 2+1 Idébureau, Gyldendal, Testrup Højskole. I samme periode udarbejdede lektor Lillian Munk Rösing i samråd med daværende rektor Lars Tonnesen fra Østre Borgerdyd, fagelementer for det anbefalede forløb, der retter sig mod undervisning i gymnasieskolen I foråret 2011 vedtog studienævnet en ny strategi for et aftagerpanel og nedsatte et nye panel, hvor der er to medlemmer, der repræsenterer det litteraturvidenskabelige arbejdsmarked: Lars Tonnesen, pensioneret rektor for Østre Borgerdyd Gymnasium (aftager), og Marianne Kruckow, udviklingschef for bl.a. Litteraturcentret under Kunststyrelsen (dimittend fra litteraturvidenskab på KU) (Bilag 7). Aftagerpanel for IKK fra 2011 Uddannelse Aftagerpanelmedlemmers erhvervstilknytning Kunsthistorie Contemporary Copenhagen Louisiana Litteraturvidenskab Østre Borgerdyd Gymnasium Kunststyrelsen, Litteraturcenter Moderne kultur og kulturformidling Dansk Arkitektur Center 19

25 Musikvidenskab Teatervidenskab Visuel kultur Bilag 7. Skat Sonic Minds Nærum Gymnasium People s Press Statens Teaterskole Workz A/S Herlev Kommune, kommunikationsafdelingen Om aktiviteter i og brug af det nye aftagerpanel skriver universitetet: Panelet holdt møde første gang i maj 2011, hvor IKKs tilvalgsdimension drøftedes i to grupper, der hver nåede frem til en række anbefalinger omkring KA-tilvalgene (bilag 8). Som ( ) opfølgning på mødet blev referatet fra aftagerpanelmødet fremlagt på et studienævnsmøde sidst i maj ( ), og panelets anbefalinger vil blive inddraget, når studienævnet i foråret 2012 skal evaluere tilvalgsdimensionen med henblik på at vurdere, om tilvalg skal nedlægges eller oprettes. og videre om panelets andet møde i 2011 Her diskuterede aftagerpanelet et format for studieordningshøringer, samarbejde omkring undervisning samt ideer til udviklingen af en ny fælles kulturuddannelse, som studienævnet arbejder med i efteråret 2011 ( ). Referat af aftagerpanelmødet blev drøftet i studienævnet den 6. december 2011 ( ), og aftagerpanelets kommentarer vil blive inddraget i det videre arbejde med den nye uddannelse og udvikling af undervisningsformerne. (Dokumentationsrapport, s. 5; bilag 9, 10 og 11) Mere overordnet anfører universitetet, at aftagerpanelerne i perioden , er ( ) blevet inddraget i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer i det omfang, det er fundet sted via høringer af de studieordninger, der har været under behandling i perioden. (Dokumentationsrapport, s. 5). Udover dialogen med aftagerpanelet får underviserne og studienævnet indsigt i arbejdsmarkedets behov og match med de studerende fra litteraturvidenskab via projektorienterede forløb, formidlingskurset med praktiske projekter samt via erhvervsrettede specialer (Dokumentationsrapport, s. 5) På besøget redegjorde studieledelsen for dialogen med det nye aftagerpanel og hvordan de har fokus på at rammesætte dialogen med aftagerne for at sikre en gensidig interesse i arbejdet. Studieledelsen gav desuden udtryk for at arbejde hen imod øget systematisering omkring dialogen med aftagere og dimittender i kraft af aftagerpanelet, hvor der både er en aftager og en dimittend repræsenteret. Dimittendrepræsentanten skal efter planen løbende skiftet ud for at sikre dimittendvinklen og dynamikken i aftagerpanelet. De diskussioner, som tages op i aftagerpanelet, bringes videre i ledelsesgruppen og studienævnet. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i dialog med aftagerpanel og aftagere og anvender dialogen til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet lægger særligt vægt på, at aftagerpanelet har været inddraget i forbindelse med udviklingen af tilvalgsprofilen og at aftagere, herunder repræsentanter fra aftagerpanelet, har været inddraget i revision af studieordninger og udvikling af fagelementer, som særligt retter sig til studerende der ønsker undervisningskompetence. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af universitetets redegørelse, at instituttet varetager dialogen med dimittenderne via en alumneforening og via studievejledningen, som inkluderer aktiviteter for dimittender. I marts 2011 oprettede instituttet en alumneforening for alle studerende og dimittender fra IKK. Foreningen afholder arrangementer af faglig og social karakter (Dokumentationsrapport, s. 6). På besøget tilkendegav de studerende at alumneforeningen er en aktiv forening, hvor også bachelor- og kandidatstuderende er medlemmer og aktivt deltagende. Alumneforeningen samarbejder med studienævnet i form af et årligt møde, 20

26 hvor alumneforeningen præsenterer deres aktiviteter (Dokumentationsrapport, s. 7; bilag 11). Alumneforeningen samarbejder ligeledes med KUBULUS, som er alumneforening for alle dimittender fra Københavns Universitet. F.eks. blev netværksmiddagen afholdt med støtte fra KUBULUS (Dokumentationsrapport, s. 7). Universitetet har i forbindelse med høringen over akkrediteringsrapporten afholdt en høring blandt alumneforeningens medlemmer om fremmedsprogskompetencer (Bilag C). Det fremgår ikke, om der er indkommet svar, og hvordan svarene evt. er anvendt i processen. Ydermere varetages dialogen med dimittender via studievejledningen på IKK, idet studievejledningen også indbefatter arrangementer, som henvender sig til dimittender fra IKK, fx en Karriereworkshop i 2009 og et fyraftensmøde om karrieremuligheder i 2010 (Bilag 15, 16). Der har desuden været oplæg af dimittender om deres vej ud på arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at der ikke har været afholdt arrangementer i 2011, da den administrative tovholder på arrangementerne var på barsel. Studievejledningen er koblet til studienævnet, idet vejledningscentrets ledelse deltager i studienævnets møder som observatør, hvorved studienævnet får feedback fra dialogen med dimittenderne i de relevante diskussioner. I høringssvaret gør universitetet opmærksom på, at studieledelsen, studienævnet og aftagerpanelet i hhv og 2008 har drøftet dimittendundersøgelser, herunder arbejdsmarkedsforhold og beskæftigelsesmuligheder for dimittenderne (Bilag A, bilag 4, bilag 20 og bilag B). Dimittendundersøgelserne har været større undersøgelser gennemført på landsplan, f.eks. Humanistundersøgelsen fra 2008 (Bilag A). Drøftelserne er indgået som del af arbejdet omkring studieordningsrevisionen i 2008, som (...) særligt [kom] til udtryk i kompetenceprofilen og læringsmålene, hvor praksiskompetencer er styrket væsentligt i forhold til tidligere studieordninger (...) (Høringssvar, s. 2). Af høringssvaret fremgår det endvidere at dimittendundersøgelser ifølge det Humanistiske Fakultet skal gennemføres hvert 4. år, hvorfor uddannelsens ledelse (...) har anmodet om, at litteraturvidenskab prioriteres i fakultetets arbejde på dette område, og en dimittendundersøgelse for faget er således på vej allerede i efteråret Resultaterne af denne undersøgelse vil, som tidligere, blive inddraget i arbejdet med den nye bachelorstudieordning for litteraturvidenskab, som forventes at være udarbejdet til den 1. september 2013, ligesom de vil blive drøftet i fagudvalg, studienævn og andre relevante fora. (Høringssvar, s. 2). Akkrediteringspanelets vurderer, at kontakten til dimittenderne er relativ ny i form af alumneforeningen på institutniveau og at denne kontakt har karakter af et netværk. Panelet konstaterer, at uddannelsesledelsen i 2008 lavede en opsamling på uddannelserne, herunder dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet på landsplan. Panelet bemærker positivt, at uddannelsesledelsen i efteråret 2012 vil arbejde for en iværksættelse af en dimittendundersøgelse og således sikre at man er i overensstemmelse med universitetets kvalitetssikringspolitik. Panelet vurderer, at det arbejde studievejledningen varetager er relevant, men at det ikke kan gøre det ud for en systematisk opsamling på hele uddannelsesforløb eller dimittendernes erfaring med overgangen fra universitetet til arbejdsmarkedet, som derefter anvendes i kvalitetssikringen og videreudviklingen af uddannelserne. Panelet anerkender at både alumneforeningen og studentervejledningen på sigt kan biddrage til en systematisk dialog og erfaringsopsamling, men panelet vurderer ikke at det aktuelt er tilfældet. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetet kun har en nyetableret dialog med dimittenderne, som ikke er systematisk og løbende. Panelet lægger særlig vægt på dette forhold pga. høj ledighed i en længere årrække. 21

27 Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Over 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet jf. UI s opgørelse den 4. juni Beskæftigelse bl.a. nyuddannede dimittender fra BA i litteraturvidenskab, KU Kandidatuddannelse 82 % 85 % 94 % Beskæftigelse 12 % 5 % 6 % Udland 3 % 0 % 0 % Ledighed for litteraturvidenskab 0 % 0 % 0 % Uden for arbejdsstyrken 6 % 18 % 10 % Antal nyuddannede Kilde: UI den 4. juni Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Beskæftigelsen for dimittenderne i litteraturvidenskab er forsøgt belyst vha. to kilder. For det første vha. statistik fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) for perioden For det andet vha. ledighedstal fra Magistrenes A-kasse. i perioden UI opgørelsen indbefatter nyuddannede dimittender fra både kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab og kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling. Opgørelsen fra A-kassen omfatter alle ledighede kandidater i litteraturvidenskab, som er medlemmer af Magistrenes A-kasse (ca. 88 % jf. supplerende dokumentation ). Beskæftigelse bl.a. nyuddannede dimittender fra KA i litteraturvidenskab og moderne kultur og kulturformidling, KU, Ph.d.-uddannelse 0 % 1 % 2 % Beskæftigelse 76 % 66 % 71 % Udland 5 % 5 % 5 % Ledighed for litteraturvidenskab og moderne 13 % 10 % 12 % kultur og kulturformidling Ledighed for humaniora 9 % 6 % 10 % Uden for arbejdsstyrken 6 % 18 % 10 % Antal nyuddannede for begge uddannelser ifølge UI Antal nyuddannede i litteraturvidenskab/moderne kultur og kulturformidling opgjort af KU 21/59 Samlet /70 Kilde: UI den 17. april KU s egne opgørelser: Ifølge UI-opgørelserne er ledigheden for dimittenderne fra litteraturvidenskab og moderne kultur og kulturformidling alle tre år er over gennemsnittet på hovedområdet, men ikke mere end dobbelt så høj. Det er ikke muligt at afdække om ledigheden er jævnt fordel mellem de to uddannelser eller om den primært knytter sig til en af de to uddannelser vha. UI s opgørelse. Antallet af studerende på kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling er langt størst af de to uddannelser. 22