SBi 2012:06. Udeluftindtag gennem kanaler i jord

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SBi 2012:06. Udeluftindtag gennem kanaler i jord"

Transkript

1 SBi 2012:06 Udeluftindtag gennem kanaler i jord

2

3 Udeluftindtag gennem kanaler i jord Niels C. Bergsøe SBi 2012:06 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012

4 Titel Udeluftindtag gennem kanaler i jord Serietitel SBi 2012:06 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2012 Forfatter Niels C. Bergsøe Sprog Dansk Sidetal 49 Emneord Udeluftindtag, kanaler, skimmelsvamp, ventilationsluft ISBN Tegninger Fotos Omslag Udgiver Niels C. Bergsøe, medmindre andet er angivet Niels C. Bergsøe, medmindre andet er angivet Niels C. Bergsøe Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

5 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Baggrund... 5 Hypotese og formål... 5 Leverandører af systemer til luftindtag gennem kanaler i jord... 7 Feltundersøgelser Daginstitution Bygningen Systemudformning Skole A Bygningen Systemudformning Medborgerhus Bygningen Systemudformning Etagehus Bygningen Systemudformning Skole B Bygningen Systemudformning Skole C Bygningen Systemudformning Enfamiliehus Bygningen Systemudformning Observationer ved feltundersøgelserne Daginstitution Skole A Medborgerhus Etagehus Skole B Skole C Enfamiliehus Resultater af skimmelsvampeanalyser Vurdering af analyseresultater Kommentarer til analyseresultater og ekspertvurderinger Konklusion

6 Forord I kanaler nedgravet i jorden, som anvendes som indtag for ventilationsluft, kan der opstå betingelser, som fremmer vækst af skimmelsvampe, og i så fald vil skimmelsvampene kunne blive bragt ind i bygningerne med ventilationsluften. Denne undersøgelse skal medvirke til at afklare, om udeluftindtag gennem ventilationskanaler anbragt i jorden udgør et potentielt sundhedsmæssigt problem. Et antal anlæg er inspiceret, og der er taget prøver på filtre og i kanaler til påvisning af skimmelsvampe. Dyrkningsplader til prøvetagning og efterfølgende analyse af dyrkningsprøverne er foretaget af Teknologisk Institut, Svampelaboratoriet. Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen, Byggeri og energieffektivisering. Undersøgelsen er oprindeligt igangsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energi og miljø Juni 2012 Søren Aggerholm Forskningschef 4

7 Indledning Baggrund Princippet med at tage udeluft til ventilationen ind gennem kanaler anbragt i jorden ses i stigende grad anvendt navnlig i forbindelse med lavenergibyggeri. Baggrunden for anvendelse af princippet er, at det er muligt at opnå en temperaturkonditionering af ventilationsluften, som kan udnyttes i energimæssig sammenhæng. Om vinteren kan der opnås en forvarmning af ventilationsluften, hvorved energiforbruget til opvarmning reduceres, og om sommeren kan der opnås en afkøling af ventilationsluften, så behovet for køling mindskes eller undgås. Temperaturkonditionering af ventilationsluften kan om vinteren desuden udnyttes til at nedbringe risikoen for isdannelser i ventilationsanlæggets varmegenvinder. Der er særlig stor risiko for isdannelser i varmegenvindere af typen modstrømsvarmevekslere. Brugen af modstrømsvarmevekslere er stigende, idet temperaturvirkningsgraden i sådanne vekslere typisk er højere end i traditionelle krydsvarmevekslere. Løsningen med at lade ventilationsluften passere gennem kanaler i jorden indebærer imidlertid en fare for, at der opstår sundhedsmæssigt uforsvarligt indeklima. Passagen kan medføre, at ventilationsluften medbringer skimmelsvamp og svampesporer. Vand i kanalerne, som kan forekomme på grund af kondens, eller som kan være trængt ind på grund af utætheder, kan i sammenhæng med organisk materiale danne grobund for skimmelsvampe. Antages det, at udeluftens tilstand i en sommersituation er 18 C/60 % RF, vil der begynde at optræde kondens, når luftens temperatur nærmer sig 11 C, og antages tilstanden 20 C/70 % RF, vil kondensdannelse forekomme, når luften afkøles til under 15 C. Luftkvaliteten kan desuden blive forringet på grund lugt og gasser, som afgives fra det materiale, som kanalen er fremstillet af. I tillæg til vilkår for selve kanalens konstruktion og udformning, er det afgørende for funktionen, at driftspersonalets eller ejerens opmærksomhed permanent er rettet mod driften af systemet. ETH i Zürich (Eidgenössische Technische Hochschule, Zürich) har gennemført undersøgelser i 12 kanaler i jord. Undersøgelserne (Mikrobielle Untersuchungen von Luftansaug- Erdregistern, ETH, Zürich, 1997) omfattede blandt andet bestemmelse af koncentration og sammensætning af mikroorganismer i udeluften, i indtagsluften og i luften i kanalerne. Undersøgelsen pegede blandt andet på, at afgørende betingelser for, at en kanal i jord kan anvendes som indtagskanal for ventilationsluft er, at der foretages regelmæssig inspektion af kanalen, at fornøden rensning foretages, og at der anvendes passende filtre. Hypotese og formål I en ventilationskanal nedgravet i jorden anvendt som indtag for ventilationsluft, vil der forekomme kondens. Kondens samt nedbør og vand, som eventuelt trænger ind i kanalen, kan danne grobund for skimmelsvampe. Svampesporer, som bringes med ventilationsluften ind i bygningen, medfører et sundhedsmæssigt uforsvarligt indeklima. Hypotesen er, at løsningen med at anvende kanaler i jord som indtag for ventilationsluft udgør et potentielt alvorligt sundhedsmæssigt problem. 5

8 6 Gennem on-site inspektion af et antal anlæg med udeluftindtag gennem kanaler i jord har projektet til formål at efterprøve hypotesen på baggrund af undersøgelser og registreringer af kanalernes konstruktion, udformning, materialevalg, indretning herunder filtre og rensningsmuligheder samt de driftsog vedligeholdelsesprocedurer, som praktiseres.

9 Leverandører af systemer til luftindtag gennem kanaler i jord Der findes et mindre antal producenter og leverandører af kanalsystemer og anlægsløsninger til udeluftindtag gennem kanaler anbragt i jorden. Rockwool A/S har listet firmanavne her 1. De listede firmaer er: EcoVent ApS Genvex A/S Nilan A/S REHAU A/S Figur 1 figur 4 nedenfor viser principudformninger, hentet fra firmaernes brochurer og informationsmateriale, af de enkelte systemer. Figur 1. Ecovent, system LEWT til boliger med kælder (øverst) og uden kælder (nederst). 1 nenter/anlæg+til+forvarmning,++køling+af+friskluft+via+jorden 7

10 Figur 2. Genvex system Airvex. Figur 3. Nilan Energislange-system. To forskellige systemudlægninger er vist. 8

11 Figur 4. REHAU system AWADUKT Thermo. AWADUKT Thermo fra REHAU A/S er anvendt i enfamiliehuset, som indgår i feltundersøgelserne, se side 37. REHAU A/S oplyser, at rørenes indvendige side er belagt med et patenteret, integreret antimikrobielt lag, som er lavet af sølvpartikler. Laget har til formål at forhindre mikrobiel vækst i røret, hvilket ellers ville forårsage en muggen lugt. 9

12 Feltundersøgelser Daginstitution Figur 5. Daginstitution. Bygningen Daginstitutionen er i to etager og rummer en vuggestue i stuetagen og en børnehave på 1. sal. Bygningen er opført i 2009 og som passivhus med store glaspartier mod syd og minimale vinduespartier mod nord. Systemudformning Plantegning af ventilationskanalerne i jord er vist i figur 6 og figur 7. Udeluft tages ind i 1. sals højde i bygningens vestlige ende, figur 8. Herefter føres luften lodret nedad via et filter i stueetagen, figur 9 og figur 10, til en kanal, som går vandret under gulv til en kondensbrønd, figur 11 og figur 12. Efter kondensbrønden ændres kanalen fra 1 stk. Ø560 til 10 stk. Ø200, som går under bygningen i bygningens fulde længde, hvorefter rørene igen samles i en Ø560 kanal. I jorden uden for bygningen i bygningens østlige ende passerer kanalen endnu en kondensbrønd, figur 13 og figur 14, hvorefter kanalen føres lodret op gennem bygningen til ventilationsrummet på første sal, figur 15 og figur 16. I ventilationsrummet findes endnu et udeluftindtag, figur 17. Begge udeluftindtag går til ventilationsanlæggene, figur 18. Figur 19 viser kanalerne under etablering under bygningen. 10

13 Figur 6. Plantegning (myndighedsprojekt) med ventilationskanaler under bygningen samt kondensbrønde. De markerede udsnit er vist i figur 7. Figur 7. Kondensbrønde henholdsvis indendørs i bygningens vestlige ende og udendørs i bygningens østlige ende. 11

14 Figur 8. Udeluftindtag i 1. sals højde i bygningens vestlige ende. Figur 9. Filter (klasse F7) i udeluftindtaget i stueetagen i bygningens vestlige ende. Én filtersektion er taget ud. Figur 10. Til venstre: Kig opad i indtagskanalen fra filtersektionen i stueetagen mod udeluftindtaget i 1. sals højde. Til højre: Kig nedad i indtagskanalen fra filtersektion i stueetagen mod bøjning under gulv. 12

15 Figur 11. Kondensbrønd i bygningens vestlige ende. Brønden er indendørs. Til højre ses det nederste dæksel, som slutter lufttæt. Til venstre anes det overliggende støbejernsdæksel. Figur 12. Kondensbrønden i bygningens vestlige ende. Kanaltilgangen fra NV er forbundet med filtersektion og udeluftindtag i bygningens vestlige ende, se figur 8 og figur 9. Kanalafgangen mod NØ går til kanalerne, som fører ind under bygningen, se figur 6. Figur 13. Kondensbrønd uden for bygningens østfacade, se figur 7. Til venstre for brønden ses det nederste dæksel, som slutter lufttæt, og til højre ses det øverste støbejernsdæksel. 13

16 Figur 14. Kondensbrønden i bygningens østlige ende, se figur 7. Figur 15. Bygningens facade mod øst. Kondensbrønden er omtrent under cyklen med den gule sadel. Midt i billedet i stueetagen ses dør til sprinklercentral. Teknikrummet er på 1. sal over sprinklercentralen. 14 Figur 16. Til venstre: Dør til sprinklercentral. I rummet ses indtagskanalen, som går lodret fra kanal i jorden til teknikrummet på 1. sal. Til højre: Kig opad og kig nedad på indtagskanalen i sprinklercentralen.

17 Figur 17. Teknikrum. Udeluftindtag i bygningens østlige ende. Figur 18. Teknikrum. Den store, vandrette kanal til højre er udeluftindtaget i bygningens østlige ende. Den store, lodrette kanal midt i billedet udeluftindtaget i bygningens vestlige ende efter vandret passage under bygningen og lodret passage gennem sprinklercentralen. Figur 19. Etablering af kanaler under bygningen. (Bo Christensen) 15

18 Skole A Figur 20. Skole A. Bygningen Skolen åbnede i august 2009 og er en overbygningsskole med 7., 8. og 9. klassetrin. Skolen er en tilbygning i to (tre) etager, som er orienteret nordsyd og sammenbygget med en eksisterende biblioteksfløj. Systemudformning Figur 21 og figur 22 er kloakplaner, som også viser ventilationskanalerne i jord. Figur 23 viser anlægsdiagrammet. Udeluft tages ind gennem et udeluftindtag i terræn, figur 24 og figur 25. Figur 26 viser et kig ned i indtagskanalen. Via kanalen i jord føres udeluften til ventilationsanlægget, som står i bygningens kælder, figur 28. I udeluftindtaget før aggregatet er et filter klasse F7, figur 29. Fraluftkanalen, figur 30, forløber parallelt med indtagskanalen til en afkasthætte i terræn, figur 25. Figur 31 viser ventilationskanalerne under etablering. 16 Figur 21. Kloakplan (myndighedsprojekt) som øverst på tegningen også viser føringen af ventilationskanalerne i jorden. Det markerede udsnit er vist i figur 22.

19 Figur 22. Udsnit af kloakplan, se figur 21. Figur 23. Anlægsdiagram. (Nilan A/S) Figur 24. Afkast- og indtag i terræn som projekteret (myndighedsprojekt). Figur 25. Afkast- og indtagsskorstene i terræn som de ser ud nu (okt. 2011). Begge kanaler er afsluttet med en galvaniseret rist med en maskevidde på ca. 30x30 mm. 17

20 Figur 26. Kig ned i indtagskanalen. Figur 27. Kig ned i fraluftkanalen til venstre og indtagskanalen til højre. Figur 28. Ventilationsanlæg i kælderen. Indtags- og afkastkanalerne går henholdsvis til og fra anlægget i den fjerneste ende. I forgrunden til venstre er indblæsning til bygningen. 18

21 Figur 29. Indtagskanal (til højre bag det lukkede spjæld), spjæld og filter, se figur 23. Én filtersektion er fjernet. Filtret er klasse F7. Ventilationsaggregatet befinder sig til venstre uden for billedet. Figur 30. Kig ind i fraluftkanalen. Figur 31. Fotoet er taget under etablering af kanalerne i jord. (Leif Nielsen) 19

22 Medborgerhus Figur 32. Del af medborgerhuset. Bygningen Medborgerhuset er for alle kvarterets beboere. Huset rummer et separat værested for unge samt café, køkkenfaciliteter, mediatek, værksteder, legestue og møde/undervisningsrum. Bygningen er opført i 2001 som et led i kommunens overordnede kvarterløftprogram. Det samlede etageareal er ca m 2, og huset er opdelt i to enheder; selve medborgerhuset, som mod nord er opført i to etager og et selvstændigt værested for områdets unge. Systemudformning Ved hjælp af et spjældarrangement, kan udeluft tages ind gennem en indtagshætte i terræn (sommersituation), figur 34, eller gennem en rist i en dobbeltfacade (vintersituation), figur 35. Figur 36 viser blandespjældet. Figur 33 viser de principielle funktionsmåder. Fra blandespjældet føres luften gennem en betonkanal, figur 38, ind under bygningen til en ventilationskælder, figur 39. Fra ventilationskælderen fordeles luften til de ovenfor liggende rum i bygningen. 20

23 Figur 33. Principielle funktionsmåder henholdsvis sommer, vinter og overgangsperioder. Figur 34. Indtagshætte i terræn. 21

24 Figur 35. Indtagsrist i dobbeltfacade. Figur 36. Spjæld i indtagsristen i dobbeltfacaden. Der kan vælges mellem at tage udeluft ind gennem indtagshætten (figur 34), gennem risten i dobbeltfacaden (figur 35) eller en kombination. 22 Figur 37. Kig gennem risten i dobbeltfacaden til begyndelsen af indtagskanalen under bygningen.

25 Figur 38. Indtagskanalen under bygningen set inde fra kælderen. Figur 39. Ventilationskælder med spjæld og hjælpeventilator. 23

26 Etagehus Figur 40. Etagehus. Bygningen Boligbebyggelsen er opført i Byggeriet er i to etager og rummer 4+4 boliger, i alt 8. Bygningen er opført som passivhus, men er ikke certificeret. Den enkelte bolig opvarmes dels ved hjælp af gulvvarme i boligens køkken/alrum, dels ved hjælp af en varmeflade i ventilationsanlægget. Der er et ventilationsanlæg i hver lejlighed. Systemudformning Udeluft tages ind gennem udeluftindtag i haven, figur 42. I forbindelse med opførelsen blev projektet ændret, så ikke alle boliger er forsynet med udeluftindtag gennem kanaler i jord. Figur 43 viser et ikke benyttet udeluftindtag. I lejlighederne føres udeluften ind i gennem gulvet i et lille teknikrum, Figur 44. Figur 41. Rådgivers principskitse med omrids af bygningen og udførelsen af kanaler i jord til to lejligheder. 24

27 Figur 42. Udeluftindtag. Figur 43. Ikke benyttet udeluftindtag. Figur 44. Indtagskanalens udmunding i lejlighedens teknikrum og tilslutningen til det væghængte ventilationsanlæg, som ses til højre. 25

28 Figur 45. Filter i udeluftindtaget, monteret. Figur 46. Filter i udeluftindtaget, demonteret. 26

29 Skole B Figur 47. Skole B. Bygningen Skolen er opført i Etagearealet er ca m 2 og skolen rummer ca. 300 elever. Systemudformning Udeluft tages ind gennem et simplet udeluftindtag omtrent i niveau med terræn, figur 48 og figur 49. Udeluften føres gennem en kanal i jorden til et ældre ventilationsanlæg, som er anbragt i skolens kælder, figur 50 figur 55. Figur 48. Udeluftindtag i terræn. 27

30 Figur 49. Kig ned i indtagskanalen. Figur 50. Indtagskanalens udmunding i ventilationsrummet i kælderen. Kanalen udmunder bag det lukkede spjæld til højre. 28 Figur 51. Indtagskanalens udmunding i kælderen. Kanalen udmunder bag det lukkede spjæld. Spjældet, som stammer fra en tidligere installation, er normalt lukket.

31 Figur 52. Indtagskanalens udmunding i kælderen. Kanalen udmunder i venstre side bag det åbne spjæld. Spjældet er normalt lukket. Figur 53. Kig ind i indtagskanalen. Figur 54. Kig ind i indtagskanalen. 29

32 30 Figur 55. Bunden i boksen, hvor indtagskanalen udmunder.

33 Skole C Figur 56. Skole C. Bygningen Den oprindelige skole er bygget i årene Bygningerne, som betjenes af ventilationskanalerne i jord, er renoveret i årene Etagearealet af de renoverede bygninger er ca m 2. Systemudformning Der findes to principielt ens opbyggede systemer. I det følgende beskrives systemet, som befinder sig på skolens østside. Figur 57 viser principsnit i systemet. Udeluft tages ind gennem fire indtag i terræn, figur 58. Under jorden samles de fire indtag i to kanaler, som via to inspektionsbrønde, figur 59, føres under jorden, figur 60, til krybekælderen, figur 61, figur 62 og figur 63. De to inspektionsbrønde fungerer samtidig som 90-graders vandret bøjning. Fra krybekælderen føres luften til klasserummene via riste ved gulvet i klasserummene, figur 64. Figur 65, figur 66 og figur 67 viser mere detaljeret de to inspektionsbrønde. Figur 68 viser mere detaljeret de fire udeluftindtag. Figur 57. Principsnit. (Skolen) 31

34 Figur 58. Østside. Udeluftindtag. Figur 59. Østside. Inspektionsbrønde i forgrunden og udeluftindtag i baggrunden. Figur 60. Østside. Kanalerne i jorden går ind til bygningen her. Inspektionsbrøndene (se figur 59) er til venstre umiddelbart uden for billedet. 32

35 Figur 61. Krybekælder, tilslutning mellem kanaler i jord og kanaler i krybekælder. Figur 62. Krybekælder, kanaler i krybekælder. Figur 63. Krybekælder, kanaler i krybekælder. 33

36 Figur 64. Tilluftsrist i klasserum. Figur 65. Østside. Inspektionsbrønde. I baggrunden ses udeluftindtagene. Figur 66. Østside. Inspektionsbrønde. 34

37 Figur 67. Østside. Én af inspektionsbrøndene. Kanaltilgangen fra NV er forbundet med udeluftindtagene, se figur 58 og figur 68. Kanalafgangen mod NØ er forbundet med kanalerne i krybekælderen, se figur 61. Slangen i kanaltilgangen fra NV er afløb fra dykpumpen i bunden af brønden. Slangen udmunder i ét af udeluftindtagene, se figur 68. Figur 68. Østside. Udeluftindtag. Slangerne øverst til venstre og nederst til højre er forbundet med dykpumperne i inspektionsbrøndene, se figur 66 og figur

38 Figur 69. Vestside. Udeluftindtag. Figur 70. Vestside. Udeluftindtag. 36

39 Enfamiliehus. Figur 71. Enfamiliehus. Bygningen Huset er et enfamiliehus opført i Huset er certificeret Passiv Plus Hus. Systemudformning Huset er forsynet med ventilationsanlæg og varmepumpe, og der benyttes lavtemperatur-gulvvarme som opvarmning. Udeluft tages ind gennem en indtagshætte i haven og føres gennem ca. 60 m kanal i jorden til anlægget. Undervejs i haven er der en kondensbrønd. Figur 72. Udeluftindtag i haven. 37

40 Figur 73. Filter i udeluftindtag. Figur 74. Ventilationsanlægget. Den hvide skuffe omtrent midt i billedet er udeluftfiltret. 38 Figur 75. Udeluftfilter, klasse G4, trukket ud.

41 Observationer ved feltundersøgelserne Daginstitution Som det fremgår af plantegningen i figur 7 er ventilationskanalerne i jorden projekteret med fald mod de to kondensbrønde, og kanalernes tilgang og afgang i kondensbrøndene er åbne. Dækslerne til kondensbrøndene er lufttætte. Hensigten er, at kondensvand i kanalerne kan løbe ud af kanalerne i brøndene, og samtidig er det muligt at inspicere og i det mindste delvis rense kanalerne. Ved besøget viste det sig, at ventilationskanalernes tilgang og afgang i kondensbrøndene er forbundet, se figur 12 og figur 14. Ifølge rådgiveren er årsagen, at det ved ibrugtagning af anlægget viste sig vanskeligt at opnå tilstrækkeligt tryk i ventilationssystemet på trods af lufttætte dæksler. Kanalerne blev herefter forbundet i kondensbrøndene. Kanalsystemet er således et lukket system fra udeluftindtaget i bygningens vestlige ende, figur 8, gennem kanalerne i jorden under bygningen til ventilationsrummet på 1. sal i bygningens østlige ende, figur 17. Konstruktionen gør, at det ikke har været muligt uden destruktiv indgriben at tage prøver af luften efter kanalen i jorden. Konstruktionen gør det også meget vanskeligt at inspicere og eventuelt rense ventilationskanalerne. Visuel inspektion af kanalerne samt prøvetagning for skimmelsvampeanalyse inde i selve kanalerne er nødvendige procedurer, for at kunne vurdere, om udeluftindtag gennem ventilationskanaler i jord er en acceptabel løsning. Som systemet er konstrueret, kan dette ikke lade sig gøre. Driftspersonalets kendskab til systemets opbygning og funktion er uklar, og der kunne ikke opnås svar på spørgsmål om baggrunden for de slanger, der befinder sig i kondensbrøndene, se figur 12 og figur 14. Rådgiveren har efterfølgende oplyst, at slangerne blev monteret i forbindelse med løsning af problemerne med at opnå tilstrækkeligt tryk i ventilationssystemet ved ibrugtagningen. Mærkater, fx på isoleret kanal i sprinklerrum, er dateret ultimo 2009, hvor anlægget er taget i brug. Udeluftfiltret (filterklasse F7) i bygningens vestlige ende var ikke tilsmudset i nævneværdig grad. Skole A Afkast og udeluftindtag er projekteret som skorstene med en højde over terræn på ca. 2 m, udeluftindtaget med sideindtagsåbninger og et samlet friareal på ca. 1 m 2, figur 24. I praksis består afkast og indtag af to betonrør, som udmunder ca. 1,2 m over terræn, og som alene er afsluttet med en vandret, galvaniseret rist med maskevidde på ca. 30x30 mm. Som det fremgår af figur 26 og figur 27, er der gode muligheder for, at der kan samles store mængder organisk materiale i bunden af rørene tæt ved selve indtagskanalen; materiale som kan bringes ind i kanalen. Regn og sne vil desuden nemt kunne samles i bunden. 39

42 Figur 30, som viser afkastkanalen set inde fra ventilationsrummet, antyder, at der har været vand i kanalen. Indtagskanalen er beliggende ca. 1 m højere end afkastkanalen, men det er muligt, at der på samme måde, og måske ved samme lejlighed, har været vand i indtagskanalen. Det er dog ikke muligt at se ind i indtagskanalen, da udeluftspjældet automatisk lukker, når anlægget stoppes, figur 29. I bunden af ventilationsaggregatet mellem indtagsspjældet og filtret var der mindre ansamlinger af sand og noget større ansamlinger af døde hvepse. Driftspersonalet har overblik over anlægget og driften. Selve anlægget serviceres regelmæssigt og udeluftfiltret (filterklasse F7), skiftet i januar 2011, så pænt, rent ud. Kanalerne i jorden bliver imidlertid ikke hverken kontrolleret eller renset regelmæssigt. Kanalernes udformning, adgangen til kanalerne og deres dimension gør det muligt forholdsvis nemt at rense kanalerne. Det vil dog være nødvendigt at demontere udeluftspjældet. De meget åbne indtags- og afkaståbninger medfører et øget behov for, at kanalerne i jorden inspiceres og sandsynligvis også renses. Skolen er beliggende i et forholdsvis åbent område i nogen afstand fra bebyggelse. Medborgerhus Hele systemet er meget åbent og tilgængeligt. Indtagskanalen er let tilgængelig fra kælderen. Ikke desto mindre bliver hverken udeluftindtag eller indtagskanal, figur 38, renset konsekvent. Der er ikke noget udeluftfilter i tilknytning til indtagskanalen. Indtagskanalen er af beton, og ved besøget virkede kanalen tør og støvet. Aftryksprøver er taget henholdsvis forneden og foroven i kanalen ca. 75 cm inde i kanalen målt fra kælderen. Udeluftindtaget, figur 34, er anbragt midt i en beplantning, som må antages at kunne være årsag til, at der bringes organisk materiale ned i indtagskanalen. Den driftsansvarlige har fuldt overblik over systemet og dets funktionsmåde, og alle dele, som har direkte indflydelse på lufttilførslen til rummene, bliver efterset og kontrolleret regelmæssigt. Etagehus Hele kanalsystemet er et lukket system, fra udeluftindtag i haven, figur 42, til udeluftfilter i lejlighedens ventilationsanlæg, figur 45. Det er ikke muligt at inspicere kanalerne, og det er ikke muligt at tage aftryksprøver før udeluftfiltret. Den driftsansvarlige er interesseret i at drive byggeriets tekniske installationer hensigtsmæssigt, men er samtidig relativt nyansat, så nøjere kendskab til systemets opbygning og funktion er af den grund begrænset. Udeluftfiltre bliver skiftet. Kontrol og inspektion af kanalsystemet i jorden er ikke mulig. Skole B 40 Udeluft tages ind gennem et primitivt indtag, figur 48, bestående af en 10 cm betonring med en elefantrist lagt ovenpå et betonrør. Oversiden af indtaget befinder sig blot cm over terræn.

43 Som det fremgår af figur 49, befinder der sig lidt af hvert i bunden af indtaget. Udover organisk materiale som blade, grene og bær, er der forskelligt affald, som med sikkerhed hidrører fra skoleelever. Det formodes, at græsset om sommeren benyttes til ophold, og at der ved den lejlighed tabes affald ned i udeluftindtaget. Endvidere vil nedbør samles i bunden. Kanalens udmunding i kælderen er vist i figur 53 (blandt andre). Prøvetagning er sket i bunden af boksen. Filtersektionen, som ses i baggrunden, var tilsmudset, men tilsyneladende ikke i kritisk grad. Til gengæld havde der samlet sig visne blade foran filtret, hvilket indikerer, at en del af det materiale, som samler sig i bunden af indtagskanalen, bringes gennem kanalen til ventilationsaggregatet. Desuden viser bunden af boksen tegn på, at der kan forekomme vand i kanalen. Skole C Udeluft tages ind gennem fire udeluftindtag, som under jorden samles til to kanaler. Kanalerne går til hver sin inspektionsbrønd. Inspektionsbrøndene er vist i figur 66 og figur 67. I hver af inspektionsbrøndene er der en dykpumpe i bunden. På besøgstidspunktet var der klart vand ca. 1 meter under ventilationskanalernes tilgange og afgange. Som det også fremgår af figur 67 er der deponeret en del materiale sten, jord, sand i ventilationskanalernes tilgange og afgange. Endvidere må inspektionsbrøndenes sider betegnes som mindre rene, og brønddækslerne er ikke lufttætte. Alt i alt kan luften, som føres fra brøndene til krybekælderen, således næppe betegnes som pletfri. Adgangen til ventilationskanalerne gennem inspektionsbrøndene kan anvendes til rensning af kanalerne, men det sker ikke. Eventuel rensning af kanalstykkerne mellem inspektionsbrøndene og udeluftindtagene vanskeliggøres af dykpumpernes afløbsslanger. De to kanaler fra inspektionsbrøndene udmunder i krybekælderen, som vist i figur 61 og figur 62. Det fremgår, at rensning af kanalstykkerne fra inspektionsbrøndene til krybekælderen er kompliceret. Desuden fremgår det af figurerne, at der ikke er adgang for prøvetagning inden i kanalerne i krybekælderen. Fra krybekælderen føres luften til klasserummene via riste ved gulvet i klasserummene, figur 64. Der er monteret filtre i ristene, og driftspersonalet er klar over vigtigheden af, at filtrene skiftes regelmæssigt. Ikke desto mindre skete seneste filterskift enten i 2008 eller i Ifølge personalet begrænses filterskift af økonomiske grunde. Enfamiliehus Anlægget er nyt installeret i Der er filter såvel i udeluftindtaget, figur 73, som ved ventilationsaggregatet, figur 75. Ejeren har anbragt et skab nær ventilationsaggregatet, hvorved det ikke er muligt at komme til hverken ventilationskanalerne eller udeluftfiltret. Prøvetagningen på filtret skete med filtret i stillingen som vist på figur 75. I haven er der en kondensbrønd, men det må betragtes som vanskeligt at inspicere og rense kanalerne. Prøvetagning i kanalen er ikke mulig. Ejeren er klar over anlæggets opbygning, funktion og drift. Ejeren udtrykte forundring over udgifterne til filterskift. Ifølge ejeren angiver leverandøren, at både filtret i udeluftindtaget og filtret ved aggregatet bør skiftes for hver 90 dage. Da hvert filter koster ca. 400 kr. er den årlige udgift til filtre ca kr. 41

44 Resultater af skimmelsvampeanalyser Der er udtaget prøver til påvisning af skimmelsvampe i syv bygninger. Prøverne er taget ved aftryk på filtre og kanalindersider med dyrkningsplader indeholdende V8-agar tilsat antibiotika. Pladerne er leveret af Teknologisk Institut, Svampelaboratoriet. Efter prøvetagningen er dyrkningspladerne returneret til Teknologisk Institut. Pladerne er inkuberet 7 dage ved 26 C, og efterfølgende er de fremvoksede skimmelsvampe bestemt kvalitativt og kvantitativt ved mikroskopi. Analyseresultaterne er vist i tabel 1 nedenfor. I daginstitutionen er der desuden taget luftanalyser ved passiv opsamling på V8-agar plader. Dyrkningssvar er vist i tabel 2. Tabel 1. Analyseresultater V8-agar dyrkningsplader. Pladerne er leveret og analyseret af TI. Bygning Prøveudtagningssted CFU 1) Skimmelsvampe Daginstitution Udeluftindtag, vest Før filter ~ 50 5 ~ 30 Alternaria tenuissima Chaetomium sp. Cladosporium herbarum Efter filter Ingen vækst (Figur 5, side 10) (Figur 9, side 12) Efter filter Ingen vækst Skole A (Figur 20, side 16) Filter ved aggregat (Figur 29, side 19) Før filter ~ Før filter ~ ~10 Efter filter 2 1 Cladosporium herbarum Fusarium sp. Mucor racemosus Penicillium sp. Cladosporium herbarum Fusarium sp. Mucor racemosus Penicillium sp. Alternaria tenuissima Aspergillus niger Medborgerhus Udeluftkanal Kanal, forneden >50 ~ Cladosporium sphaerospermum Acremonium sp. Alternaria tenuissima Kanal, foroven ~ 30 Cladosporium sphaerospermum (Figur 32, side 20) (Figur 38, side 23) Etagehus (Figur 40, side 24) Filter ved aggregat (Figur 46, side 26) Før filter ~ 30 1 ~ 30 Før filter 8 15 ~ ~ 40 Alternaria tenuissima Aspergillus fumigatus Aspergillus niger Cladosporium herbarum Fusarium sp. Penicillium sp. Aspergillus fumigatus Aspergillus niger Cladosporium herbarum Fusarium sp. Mucor sp. Penicillium sp. Tabellen fortsættes Efter filter 1 2 Paecilomyces variotii Penicillium sp. 42

45 Tabel 1 fortsat Bygning Prøveudtagningssted CFU 1) Skimmelsvampe Skole B Indtagskanal Kanalbund før filter Alternaria tenuissima Aspergillus niger Cladosporium herbarum Mucor sp (Figur 47, side 27) (Figur 55, side 30) Kanalbund før filter Alternaria tenuissima Aspergillus flavus Aspergillus niger Fusarium sp. Mucor sp. Penicillium sp Skole C (Figur 56, side 31) Krybekælder (Figur 63, side 33) Gitter foran kanal Gitter foran kanal Arthrinium phaeospermum Aspergillus fumigatus Chaetomium sp. Drechslera sp. Fusarium sp. Penicillium sp. Aspergillus flavus Aspergillus fumigatus Aspergillus niger Chaetomium sp. Penicillium sp. Klasserum Tilluftsrist i klasserum Alternaria tenuissima Aspergillus fumigatus Trichosporon pullulans Tilluftsrist i klasserum 1 Trichosporon pullulans (Figur 64, side 34) Enfamiliehus (Figur 71, side 37) Filter ved aggregat (Figur 75, side 38) Før filter Før filter Efter filter Efter filter Aspergillus niger Penicillium sp. Rhizopus nigricans Acremonium sp. Alternaria tenuissima Aspergillus fumigatus Chaetomium sp. Cladosporium herbarum Penicillium sp. Rhodotorula muc./ aeroc. Alternaria tenuissima Aspergillus fumigatus Penicillium sp. Acremonium sp. Aspergillus fumigatus Cladosporium herbarum 1) CFU: Colony Forming Units Tabel 2. Analyseresultater, passiv opsamling i luftstrøm, V8-agar dyrkningsplader. Bygning Prøveudtagningssted CFU/20 min 1) Skimmelsvampe Daginstitution Udeluftindtag, vest Uden filter 2 Cladosporium herbarum (Figur 5, side 10) (Figur 9, side 12) Uden filter Alternaria sp. Aspergillus niger Cladosporium herbarum Trichosporon pullulans 1) CFU/20 min: Colony Forming Units per 20 minutters eksponeringstid. 43

46 Vurdering af analyseresultater Vurdering af analyseresultater fra dyrkningsplader er i vid udstrækning et spørgsmål om ekspertise og personlige erfaringer. Af denne grund er der indhentet vurderinger fra to eksperter: Lisbeth Larsen, Svampelaboratoriet, Teknologisk Institut og Kristian Fog Nielsen, Institut for Systembiologi, DTU. Ekspertvurderingerne er sammenstillet i tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Sammenstilling af ekspertvurderinger af analyseresultaterne, se tabel 1 og tabel 2. Bygning Vurdering, TI, Svampelaboratoriet Vurdering, DTU, Inst. f. Systembiologi Daginstitution I hovedsagen ses almindelige, udendørs, luftbårne skimmelsvampe. Forekomst af Chaetomium indikerer dog tilstedeværelse af opfugtet biologisk materiale. Tilstedeværelsen af flere Chaetomiumkolonier er betænkelig. (Figur 5, side 10) Skole A Analyseresultaterne indikerer forekomst af almindelige skimmelsvampe fra støv. Resultaterne ser ikke mærkelige ud, svampediversiteten ser normal ud. (Figur 20, side 16) Medborgerhus (Figur 32, side 20) På baggrund af analyseresultatet af Cladosporium sphaerospermum er vurderingen, at det ikke kan udelukkes, at der er vækst. Cladosporium sphaerospermum kan tåle gentagne udtørringer og opfugtninger. Forekomst af Acremonium sp. understøtter mistanken om forhøjet fugtniveau. Analyseresultatet skal ses i lyset af, at kanalen er af beton, og aftrykket er taget på betonen. Den høje frekvens af Acremonium er noget betænkelig. Prøverne er taget på indersiden af betonkanalen, hvor denne udmunder i kælderen. Etagebolig (Figur 40, side 24) Skole B Der er god overensstemmelse mellem de to prøver, der er taget før filtret, og i begge prøver forekommer Aspergillus niger, som er en problematisk skimmelsvamp. Aspergillus niger udgør 50 % af CFU. Svampen betragtes som en problematisk skimmelsvamp. Den høje frekvens af Aspergillus niger og delvist Penicillium er lidt mærkelig. Ligeledes er det betænkeligt at finde Paecilomyces variotii efter filtret, da det er en svamp, som jeg vurderer, kan gro i ventilationsfiltre, og som er en betænkelig indeklimasvamp. Den meget høje frekvens af Aspergillus niger er unaturlig og betænkelig. (Figur 47, side 27) Tabellen fortsættes 44

47 Tabel 3 fortsat Bygning Vurdering, TI, Svampelaboratoriet Vurdering, DTU, Inst. f. Systembiologi Skole C Forekomst af Chaetomium indikerer tilstedeværelse af opfugtet biologisk materiale. Den høje frekvens af den toksigene Chaetomium er problematisk, og da dens sporer nemt dør (men stadig er toksiske) kunne de stadig være til stede i lokalerne. (Figur 56, side 31) Enfamiliehus (Figur 71, side 37) Analyseresultaterne viser forekomst af Chaetomium. Forekomsten indikerer tilstedeværelse af opfugtet biologisk materiale, og mistanken understøttes af forekomst af Acremonium. Både Chaetomium og Acremonium betragtes som problematiske skimmelsvampe. I filtret kan der være forekomster af døde Chaetomium-sporer, som ikke afsløres ved den anvendte analysemetode. Artsvariationen er lidt speciel, og specielt er tilstedeværelsen af Chaetomium og Acremonium problematisk. Kommentarer til analyseresultater og ekspertvurderinger Eksperterne udtrykker enighed om, at analyseresultaterne fra medborgerhuset antyder, at der kan forekomme forhøjet fugtniveau. TI vurderer, at det på baggrund af tilstedeværelsen af Cladosporium sphaerospermum ikke kan udelukkes, at der forekommer vækst, og både TI og DTU vurderer tilstedeværelsen af Acremonium sp. som indikator for forhøjet fugtniveau. Acremonium sp. forekommer desuden i enfamiliehuset. Tilstedeværelsen af Chaetomium-kolonier i både daginstitutionen, skole B og enfamiliehuset vurderes som problematisk. DTU oplyser, at svampens sporer nemt dør, men stadig er toksiske, og sporer kan være til stede i klasserummene på skolen. Endvidere kan der i filtret være forekomster af døde sporer, som ikke afsløres ved den anvendte analysemetode. Aspergillus niger, som betragtes som en problematisk skimmelsvamp, er fundet både i etagehuset og i skole B. Forekomst af Paecilomyces variotii efter filtret i etageboligen betragtes af DTU som betænkelig. Det vurderes, at det er en svamp, som kan gro på ventilationsfiltre, og som er en betænkelig indeklimasvamp. Overordnet bedømmer DTU, at resultaterne viser lidt for høj frekvens af problematiske skimmelsvampe som Chaetomium, Aspergillus niger, og Acremonium. Prøverne er i de undersøgte bygninger taget ved hjælp af dyrkningsplader indeholdende V8-agar tilsat antibiotika, og der er taget aftryk på overfladen af filtre og kanalindersider. Efter 7 dages inkubation ved 26 C er antallet af fremkomne kolonier optalt. Resultatet af tællingen kan inddeles, og dansk praksis er at tolke op til 10 kolonier som ringe vækst, kolonier som moderat vækst og mere end 50 kolonier som massiv vækst. Inddelingen er ikke baseret på videnskab, og det bør samtidig bemærkes, at såfremt der er støv på prøvestedet, vil prøven kunne vise massiv vækst, selvom der ikke er vækst. Af de problematiske skimmelsvampe forekommer Aspergillus niger i moderat vækst i etagehuset og i skole B og i ringe vækst i skole A, i skole C og i enfamiliehuset. Acremonium forekommer i moderat vækst i medborgerhuset og i ringe vækst i enfamiliehuset. Chaetomium forekommer i ringe vækst i daginstitutionen, i skole C og i enfamiliehuset. Den afgørende betingelse for vækst af skimmelsvampe er fugt. Derudover fordres organisk materiale og en passende temperatur. 45

48 46 Der skal meget høj fugtighed til (95-99 % relativ fugtighed på overfladen), før skimmelsvampevækst opstår på uorganiske materialer. Kanalerne i de undersøgte bygninger er konstrueret af beton, stål eller kunststof hvad angår enfamiliehuset er det desuden oplyst, at den indvendige side af kanalerne er belagt med et patenteret, integreret antimikrobielt lag, som er lavet af sølvpartikler, og som har til formål at forhindre mikrobiel vækst i røret. Når der forekommer vækst af skimmelsvampe i uorganisk materiale, er det ofte fordi, der er iblandet organiske stoffer, eller fordi materialerne er forurenet med støv. Uorganiske materialer, der opfugtes, kan på grund af tilsmudsning huse vækst af skimmelsvampe, men risiko for vækst er væsentlig lavere end i organiske materialer.

49 Konklusion Vurderinger af risiko for skimmelsvampevækst i kanaler i jorden baseret på prøvetagning afhænger stærkt af omstændighederne under prøvetagningen og af ekspertvurdering af analyseresultater. Prøvetagning er relevant, men observationer, der er gjort i forbindelse med prøvetagning, kan være lige så betydningsfulde. Det er åbenlyst, at systemer som fx i skole B og i skole C er sårbare systemer. Skole B på grund af den uheldige udformning af selve udeluftindtaget og skole C på grund af udformningen af kondensbrøndene. Også udeluftindtaget i skole A har, som det er udført, en uheldig udformning. I de nævnte systemer er der stor risiko grænsende til sikkerhed for, at ventilationsluften forurenes. Desuden lever systemerne ikke op til kravene i DS/EN 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg, afsnit 6.2 om placering og udformning af luftindtag og -afkast. Figur 76. Skole B (figur 48 og figur 49). Figur 77. Skole C (figur 65 og figur 67). Figur 78. Skole A (figur 25 og figur 26). 47

50 Den primære årsag til etablering af udeluftindtag gennem kanaler i jord er energirelateret. Der findes i litteraturen eksempler på systemer, som minder om systemet i medborgerhuset, altså hvor kanalen indgår som en integreret del af bygningen, og hvor kanalen er så stor, at det er muligt at opholde sig i den. Sådanne systemer giver mulighed for både inspektion og rensning. Mere almindeligt er det, at finde eksempler i litteraturen, som minder om systemerne i etageboligen og i enfamiliehuset, som er den almindelige udformning i forbindelse med lavenergibyggeri. Så godt som alle eksempler fokuserer på de energimæssige aspekter ved systemet. Opmærksomheden er rettet mod at vise, at for at opnå den ønskede forvarmning og forkøling af luften skal længden af sådanne kanaler være m, og at effekten afhænger af, hvilket materiale, der omgiver kanalerne. I eksemplerne gøres opmærksom på behovet for, at kanalerne lægges med fald, og at der etableres kondensafløb enten i bygningen eller ved en brønd undervejs, men derudover diskuteres selve udformningen af systemerne i relation til sundhedsmæssige forhold ikke. Systemer som i etageboligen og i enfamiliehuset, og tilsvarende systemer, som fx er anvendt i Komforthusene ved Vejle, kan i energimæssig henseende forventes at være velfungerende systemer, men systemerne lever ikke op til reglerne i DS/EN 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg. I normens afsnit 6.8 stilles krav om, at kanalsystemer skal monteres, udformes og placeres således, at det er muligt at inspicere kanalerne, kontrollere renhedsgraden og rense og vedligeholde kanalsystemet. Figur 79. Etagebolig og enfamiliehus (figur 42 og figur 72). Systemet i daginstitutionen var oprindelig projekteret, så kanalerne skulle lægges i jorden omkring bygningen. Lokale regler, som lagde begrænsninger på anvendelse af de omkringliggende arealer, gjorde det imidlertid nødvendigt at omprojektere og anbringe kanalerne under bygningen. Det ændrede projekt bød i øvrigt på store konstruktionsmæssige udfordringer, da bygningens fundamenter tillige måtte omprojekteres. Systemer til lavenergi-enfamiliehuse som fx undersøgelsens enfamiliehus og Komforthusene ved Vejle indbefatter filtre såvel i udeluftindtaget som i selve aggregatet. Det må forventes i hvert fald i disse år at beboere i sådanne huse er opmærksomme på og vidende om formålet med systemet og systemets virkemåde, og derfor sørger for regelmæssigt at skifte filtre. Som ejeren i enfamiliehuset gjorde opmærksom på, kan filtre dog udgøre en betydelig udgift, som økonomisk står i modsætning til energibesparelsen. Uanset at der er usikkerheder knyttet til prøvetagning for skimmelsvampe, og at vurdering af analyseresultater netop er et spørgsmål om vurdering, efterlader resultaterne ingen tvivl om, at når det gælder sikring af kvaliteten af den tilførte udeluft, må anvendelse af princippet med udeluftindtag gennem kanaler i jord frarådes. Selv i enfamiliehuset, som er et up-to-date system, med højt placeret udeluftindtag, filtre både i indtaget og ved aggregatet og med særlig belægning indvendig i kanalen i jorden, er princippet åbenlyst betænkeligt. 48

51 Hvad angår overholdelse af myndighedsbestemmelser, er princippet uacceptabelt. Samtlige undersøgte systemer rummer løsninger, som er i strid med bygningsreglementet og/eller DS/EN 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg. Det gælder fx bygningsreglementets krav om, at ventilationsanlæg og ventilationsåbninger skal være konstrueret og installeret, så de ventilerede rum ikke tilføres stoffer, herunder mikroorganismer, som gør indeklimaet sundhedsmæssigt utilfredsstillende, krav i DS/EN 447 om placering af luftindtag og -afkast og krav om, at kanalsystemer skal monteres, udformes og placeres, så det er muligt at inspicere kanalerne, kontrollere renhedsgraden og rense og vedligeholde kanalsystemet. Det skal fremhæves, at der ikke er taget skimmelsvampeprøver i indeklimaet. Aftrykkene er taget på filtre og kanalindersider, og det er ikke muligt ud fra prøverne at afgøre, om der forekommer skimmelsvampe i indeklimaet, som hidrører fra udeluftindtaget. Anvendelse af princippet med udeluftindtag gennem kanaler i jorden er begrundet i energimæssige aspekter. Et alternativ, som har samme funktion, men hvor risikoen for at indtagsluften bliver forurenet elimineres, er anvendelse af en væskefyldt jordslange og en væske/luft-varmeveksler. Væsken i jordslangen konditionerer indblæsningsluften. Slangen lægges i en dybde af ca. 1,5 m, og til et typisk enfamiliehus vil slangelængden skulle være i størrelsesordenen 100 m. Systemet med varmeveksler, cirkulationspumpe og styring kan være lidt mere komplekst end et system med ventilationskanaler i jorden, men som nævnt elimineres risikoen for, at indtagsluften forurenes og ligeledes elimineres problemer med rensning og vedligeholdelse af kanaler i jorden. Der vil være et elforbrug til cirkulationspumpen, men det kan begrænses ved at indrette styringen, så systemet kun kører, når der er behov for forvarmning eller forkøling af ventilationsluften. 49

52

53

54 I kanaler nedgravet i jorden, der bruges som indtag for ventilationsluft, kan der opstå betingelser, som fremmer vækst af skimmelsvampe. Der er risiko for, at skimmelsvampene vil kunne blive bragt ind i bygningerne med ventilationsluften. Syv anlæg er inspiceret visuelt, og der er taget prøver på filtre og i kanaler til påvisning af skimmelsvampe. Resultaterne af inspektioner og prøver viser, at når det gælder sikring af kvaliteten af den tilførte udeluft, må anvendelse af princippet med udeluftindtag gennem kanaler i jord frarådes. Derudover rummer samtlige undersøgte systemer løsninger, som er i strid med bygningsreglementet og/eller DS/EN 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg. 1. udgave, 2012 ISBN

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 19. september 2014 437198_FFM14_1131 12. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså. Indeklimakontrol

Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså. Indeklimakontrol Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså Indeklimakontrol 30. september 2016 Titel: Kruså Skole, Åbjerg 8b, 6340 Kruså Indeklimakontrol Rekvirent: Aabenraa Kommune Att.: Kim Hovmand Larsen Børn og Skole/Skole

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse.

Stationsvej 2, 7000 Fredericia. Den 16. februar 2011 foretog vi en skimmelbesigtigelse i ovennævnte bolig, og udtog prøver til laboratorieanalyse. Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding JOL/- Telefon: + 75 52 21 00 Telefax: + 75 52 26 27 E-mail: lab@goritas.dk Fredericia Kommune Ejendomscenteret Prangervej 7 7000 Fredericia Att.: Flemming Qvick. Vedr.:

Læs mere

Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså. Indeklimaundersøgelse

Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså. Indeklimaundersøgelse Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså Indeklimaundersøgelse 29. april 2016 Titel: Kruså Skole Åbjerg 8b, 6340 Kruså Indeklimaundersøgelse Rekvirent: Aabenraa Kommune Att.: Kim Hovmand Larsen Børn og Skole/Skole

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Banke Invest Aps Vestergade 191 A, 1. sal th Svendborg. Fredensvej, 5900 Rudkøbing

Banke Invest Aps Vestergade 191 A, 1. sal th Svendborg. Fredensvej, 5900 Rudkøbing Haderslevvej 08 DK 6000 Kolding JOL/- 6.09.5 SAG: 86506- Telefon: + 75 5 00 Telefax: + 75 5 6 7 E-mail: lab@goritas.dk Banke Invest Aps Vestergade 9 A,. sal th. 5700 Svendborg Att.: Jan Banke Hansen Vedr.:

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 30. januar 2014 437198_FFM12_151 10. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 4. december 2014. Ringkøbingvej 23, 7620 Lemvig. Matr. nr. 2b, Bjerregård, Lemvig Jorder

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 4. december 2014. Ringkøbingvej 23, 7620 Lemvig. Matr. nr. 2b, Bjerregård, Lemvig Jorder Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 4. december 2014 Ringkøbingvej 23, 7620 Lemvig Matr. nr. 2b, Bjerregård, Lemvig Jorder Udført for Lemvig Kommune 19. januar 2015 Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE

OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE OVERVEJELSER VED INDFØRELSE AF KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OM ETABLERING AF MEKANISK VENTILATION I NYE ENFAMILIEHUSE EN ANALYSE SBI 2016:06 Overvejelser ved indførelse af krav i bygningsreglementet om

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kvaliteten af luft = livskvalitet!

Kvaliteten af luft = livskvalitet! DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav til udluftning stiger markant og derfor er det energirigtig at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gl Næssevej 53 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-043109 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører

Tilbygning med høj taghældning. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning med høj taghældning Opført i perioden: ca. 1950Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Fundering af mindre bygninger

Fundering af mindre bygninger SBi-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger 1. udgave 2011 F* d F F neg F neg ~ 0 R s R s OSBL R b 10 20 30 W ( R c;k = R dyn;k = R dyn;m / Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen (red.)

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL SBI-ANVISNING 260 1. UDGAVE 2015 Tilgængelige fritliggende boliger indledende spørgsmål

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Vesterheden 39 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-139899-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Nørrevang 14A 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004728 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Brattingbjerg 30 7600 Struer 671-000000-000 100132335 31.

Energimærke. Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Brattingbjerg 30 7600 Struer 671-000000-000 100132335 31. SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Brattingbjerg 30 7600 Struer 671-000000-000 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 580-024287 Energimærkning nr.: 200013170 Gyldigt 5 år fra: 01-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-024287 Energimærkning nr.: 200013170 Gyldigt 5 år fra: 01-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rugkobbel 182 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-024287 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Laksen 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 9480 Løkken BBR-nr.: 860-031901 Energikonsulent: Bertel Jespersen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014. Toftevej 15, 7620 Lemvig. Matr. nr. 1bn, Gudumkloster Hgd., Gudum

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014. Toftevej 15, 7620 Lemvig. Matr. nr. 1bn, Gudumkloster Hgd., Gudum Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag 2. oktober 2014 Toftevej 15, 7620 Lemvig Matr. nr. 1bn, Gudumkloster Hgd., Gudum Udført for Lemvig Kommune 21. oktober 2014 Indledning - formål med besigtigelsen

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Azaleavej 12 Postnr./by: 4470 Svebølle BBR-nr.: 326-000385-001 Energikonsulent: Jørgen Herold Andersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

RAMBØLL ved Henning Hammerich foretog 2 korte besigtigelser gennem forløbet i forbindelse med hans arbejde med ny svømmehal i Thyborøn.

RAMBØLL ved Henning Hammerich foretog 2 korte besigtigelser gennem forløbet i forbindelse med hans arbejde med ny svømmehal i Thyborøn. NOTAT Projekt Afhjælpning af vandskader over varmtvandsbassin og tag over glassal samt mellemgang ud for varmtvandsbassin med tilstødende mellemgang mod syd Kunde Lemvig Idræts- og Kulturcenter Notat nr.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Grønnegade 5A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-008084 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Byagervej 78B 8330 Beder BBR-nr.: 751-828241 Energikonsulent: Ole Resting-Jeppesen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ole

Læs mere

Skimmelsvampe i bygninger

Skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampe i bygninger Kolle giebyggeri i Nuuk, Peter Barfoed Sommerhus i Ålborg, Poul Erik Birgitte Andersen Center for Mikrobiel Bioteknologi Institut for Systembiologi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2270 kwh Fjernvarme. 5970 kwh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Willemoesgade 25 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8200 Århus N BBR-nr.: 751-552270 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2

Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 Førsynsregistrering Solbjerghave Ejerlejlighed 2 sbs rådgivning september 2015 Indholdsfortegnelse 01. Formål... 2 02. Ejendomsoplysninger... 3 03. Konklusion... 4 04. Generel information om ejendommen...

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Brannersvej 1A 2920 Charlottenlund BBR-nr.: 157-016962-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 11 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-964013-002 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Version 2.00 30.11.2010. Montagevejledning for NilAir

Version 2.00 30.11.2010. Montagevejledning for NilAir Version 2.00 30.11.2010 Montagevejledning for NilAir Indholdsfortegnelse: Figuroversigt... 2 Generelle oplysninger før montage... 3 Principdiagram... 4 Montage Fordelerbokse:... 5 Montage af slanger:...

Læs mere

Indvendig fugtisolering af ældre grundmuret kælder

Indvendig fugtisolering af ældre grundmuret kælder Indvendig fugtisolering af ældre grundmuret kælder -Casestudie og teoretisk analyse af mineralske isoleringsplader Bilagsrapport Biorid Dette felt ej malet Biorid Weber Ton Silikat Silikat Silikat Biorid

Læs mere

Tilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960-

Tilbygning/fladt tag 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: 1960- VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Tilbygning/fladt tag 1960- Opført i perioden: 1960- Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Beregnet varmeforbrug. Kan det blive bedre? Samlet besparelse - her og nu SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kraghave Gaabensevej 36 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005012 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 23. oktober 2012. Hyldgårdvej 17, 7620 Lemvig Matr. nr. 14a, Dal Anneksgård, Fabjerg

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 23. oktober 2012. Hyldgårdvej 17, 7620 Lemvig Matr. nr. 14a, Dal Anneksgård, Fabjerg Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag d. 23. oktober 2012 Hyldgårdvej 17, 7620 Lemvig Matr. nr. 14a, Dal Anneksgård, Fabjerg Udført for Lemvig Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Patriciervilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1860-1930

Patriciervilla. VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører. Opført i perioden: ca. 1860-1930 Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Patriciervilla Opført i perioden: ca. 1860-1930 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom

Læs mere

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-028683-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -200 kwh Fjernvarme, 649 kwh el. -70 kwh Fjernvarme, 360 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -200 kwh Fjernvarme, 649 kwh el. -70 kwh Fjernvarme, 360 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkegade 19 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113350 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Ydervægge hulmursisoleres 21 MWh Fjernvarme 8370 kr. 60865 kr. 7. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 13A Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-056584 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

2 Purus Line et design der ses

2 Purus Line et design der ses 3. UDGAVE Purus Line & Purus Corner Et design der ses Funktioner du kan stole på Frihed i indretningen Største vandtæthed ved montering Nu også ekstra lav byggehøjde 2 Purus Line et design der ses PURUS

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Vidtfeltsvej 18 Postnr./by: 8990 Fårup BBR-nr.: 846-017938-002 Energikonsulent: Leif Hedensted Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstelod Huse 5 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-004347 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

BBR-nr.: 851-244069 Energimærkning nr.: 200003329 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-244069 Energimærkning nr.: 200003329 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Provstejorden 26 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-244069 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

Tilsynsrapport efter besigtigelse af ejendommen med matr. nr. 1 A, St. Darum By beliggende Feilbergvej 15, 6740 Bramming.

Tilsynsrapport efter besigtigelse af ejendommen med matr. nr. 1 A, St. Darum By beliggende Feilbergvej 15, 6740 Bramming. Darum Menighedsråd Feilbergvej 15 6740 Bramming Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 19. august 2011 Sagsbehandler Michael Fjord Telefon direkte 76 16 13 46 Sags id 2011-18071 Tilsynsrapport efter besigtigelse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Digterparken 27 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020016 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bag haver 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 3400 Hillerød BBR-nr.: 219-038305 Energikonsulent: Michael Skovgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL

VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL ATV VINTERMØDE 2013 BAGGRUND Resultater og observationer tager udgangspunkt i en række

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbroparken 63 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-022583 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lavgade 32A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-019219 Energikonsulent: Robert Knak Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

El-forvarmeflade Til aggregater

El-forvarmeflade Til aggregater INSTRUKTIONSMANUAL El-forvarmeflade Til aggregater Version 1.0 17/06-2014 www.geovent.dk Indhold 1.0 Generelle sikkerhedsforskrifter...2 1.1 Fare...2 1.2 Anvendelsesområde...2 1.3 Beskrivelse...2 1.4 Mærkning...............................

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 8 Adresse: Skanderborggade 3 Postnr./by: 2100 København Ø BBR-nr.: 101-500098-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bolbrovænge 41A Postnr./by: 2960 Rungsted Kyst BBR-nr.: 223-084230 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Højstrupvangen 1 Postnr./by: 5200 Odense V BBR-nr.: 461-556779-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg

Håndbog for VVS-Installatører. Svendborg Håndbog for VVS-Installatører Svendborg Forord Denne pjece er til autoriserede VVS-installatører, som dagligt arbejder med vand-installationer. Vi har samlet en kort beskrivelse af de gældende regler om

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Jensens Alle 63 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-001052 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Adresse: Hobrovej 44 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Hobrovej 44 Postnr./by: SIDE 1 AF 10 Adresse: Hobrovej 44 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-122044-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere