Globalisering Verdens sprog Typologi Dominans Sprogdød Sprogplanlægning. 1./2. sprog Dansk udvikling. SPROG-SYSTEM Udtryk? Betydn.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globalisering Verdens sprog Typologi Dominans Sprogdød Sprogplanlægning. 1./2. sprog Dansk udvikling. SPROG-SYSTEM Udtryk? Betydn."

Transkript

1 Globalisering Verdens sprog Typologi Dominans Sprogdød Sprogplanlægning Psykolingvistik Sproghistorie Tilegnelse: IndoEuropæisk 1./2. sprog Dansk udvikling Lagring Ændringstyper: Performans: Ord, lyd, produktion & stavning & reception grammatik SPROG-SYSTEM Udtryk? Indhold Betydn. vs mening Ordforrådsrelationer Grammatiske kategorier Sætning vs ytring Kommunikation Ytring vs sætning Formål Modtager Kontekst Talehandlinger Genrer Teksttyper Skrift & tale Mening vs betydn. Sociolingvistik Dialekt Sociolekt Register Holdninger Korrekthed Sprogplanlægning Dominans

2 Oversigt Modul 1 A Verdens sproglige mangfoldighed 1-8 Modul 2 B Enkeltsproglig variation 1 Bruger-variation (-lekter) Brugs-variation 14 Modul 3 Pragmatik Sprog i sammenhæng Modul 4 Tids-variation (sproghistorie, sprogudvikling) 19-23

3 SOCIOLINGVISTIK - SPROG OG SAMFUND Definition: Fokus på sammenhængen mellem sprog og samfund globalt, regionalt og individuelt A VERDENS SPROGLIGE MANGFOLDIGHED sprog Mange brugere (fx mandarin-kinesisk, engelsk, spansk: mange millioner) Få brugere (fx Mla'bri': få hundrede) Dansk, med 5 mio brugere: er nr 75 på listen over de mest talte sprog, dvs blandt de 2% mest talte har en standardsproglig national norm har et skriftsprog/ publikationssprog har et litteratursprog Primitive sprog? NEJ! Sprogtyper morfologisk kompleksitet ledstilling (SVO, SOV, osv) ordklasseforskelle Men hvad kommer alle de sprog os ved?

4 Øvelsesforslag 1 Hvor mange sprog kender du... så du kan tale det flydende? så du kan tale det? så du kan forstå (lidt af) det? så du kan genkende det når du hører det (subsidiært ser det)? (evt høreprøver med russ, ital, tyrk, arab, spa, fra, tysk el flere, subsidiært skriftprøver fra russ, græsk, arabisk, hindi) i den forstand at du faktisk har hørt det talt eller set det skrevet? så du ved hvor det tales? så du kender dets navn? Hvor mange sprog er repræsenteret i klassen, på hvert af disse niveauer? Hvad kan man forstå ved en to- eller fler-sproget person? (fx en gymnasiast, en lærer, en indvandrer, en SAS-medarbejder) et flersproget samfund? (fx Danmark, Belgien, Schweiz, Indien) en flersproget skole? Diskussion: Hvilke fordele er der ved to- eller fler-sprogethed? Ulemper?

5 Flersprogethed (sprogblanding) er reglen, ikke undtagelsen i verdens stater/nationer Sprog i verden: Stater i verden: Sproglig dominans (og prestige) nationalt (national identitet?), fx Indien, Sydafrika, DK officielle sprog? globalt Tosprogethed modersmål + andetsprog (niveau?) Situationen i DK Andetsprog er skidt, for det har som regel ingen prestige ergo: tosprogethed er skidt! Fremmedsprog er godt (især engelsk!) ergo nyt begreb: parallelsproglighed er godt! Antal 'tosprogede' elever i Folkeskolen i : Def. af 'tosproget' barn: et barn der ikke har dansk som modersmål! (Folkeskoleloven # 4a) Modtagelses-klasser fra 0. til 9. klasse Sprogstimulering i førskolealderen "kan" > "skal" tilbydes. Modersmålsundervisning forpligtelse i lov af 1975, nu ikke længere. Formål: At styrke hjemmesproget eller dansk?

6 Sprogpolitik sprogideologi Globalt UN International Covenant on Civil and Political Rights (1966) Art. 27: In those states in which ethnic, religious or linguistic minorities exist, persons belonging to such minorities shall not be denied the right, in community with the other members of their group, to enjoy their own culture, to profess and practise their own religion, or to use their own language. (1992 UN Declaration on the Rights of Minorities): States shall protect...[and] encourage conditions for the promotion of the national or ethnic, cultural, religious and linguistic identity of minorities. EU: beskyttelse af medlemsstaternes sprog(lige mangfoldighed) Regionalt Globalisme vs monolingvalisme: den vesteuropæiske sprogideologi: én nation ~ ét sprog (én stat?) Sprogholdninger tolerance vs promotion ('fremme') Autochthone (territoriale, bosiddende) vs allochthone (ikke territoriale, indvandrede) sproggrupper DK har ikke noget officielt sprog de findes kun der hvor der er 'konflikt'. Og i Danmark har vi ikke nogen konflikt. Vel? Sprogplanlægning (kun?) sprogvalg i multilingvale stater. Sprogblanding?

7 Låneord og 'domæner' (Dytmærsken 9, Randers) Negle Design Accordion House Din musikbutik Pit Stop Big Abla Dametøj & lingeri i str No Name Street og jeans store Smart smykker Townhill Cafe & restaurant NB Domænetab defineres normalt som det fænomen at et område (domæne) af sprogbrugen overtages totalt af et fremmedsprog. Øvelsesforslag 2A: Tag en god ordbog der angiver antallet af de ord den indeholder, og slå op på fem tilfældige sider. Tæl op hvor mange ord der er på disse sider, og hvor mange af dem du kender. Beregn procenten af ord du kender, og tag samme procent af ordbogens samlede antal. Så har du et omtrentligt mål for dit eget ordforråd. Giv læreren resultatet anonymt, så han eller hun kan udregne klassens gennemsnit. (Det skal ikke være en konkurrence det er de individuelle tal er for usikre til.) Du kan også regne ud hvor mange ord du har tilegnet dig om dagen siden du blev født (15 år = 5475 dage). Det samme kan læreren gøre med gennemsnittet. Øvelsesforslag 2B: Prøv på samme måde at regne andelen af låne- og fremmed-ord ud i en ordbog med etymologi. Evt også andelen af fremmedord i dit eget ordforråd.

8 Øvelsesforslag 3 Hvis der er flere sprog repræsenteret på højeste niveau (jf øvelse 1), så prøv følgende: Tag en almindelig sætning (fx Vi læser dansk eller - vanskeligere - Hvornår skal vi have fest? og se hvordan den formuleres på de forskellige sprog. Prøv dernæst at bestemme sætningens smådele, ved at ændre småting i sætningen én ad gangen, fx Du læser tyrkisk Du skriver tyrkisk Jeg skriver tyrkisk Jeg skriver ikke tyrkisk og se hvad der sker på de andre sprog. Diskussion: Holdninger til sprog Hvilke sprog kan du bedst lide? Hvorfor? - Fordi det lyder godt? - Fordi du kender det godt? - Fordi det er nemt? - Fordi du kan lide dem der taler det? - Fordi du kan lide det som sproget bliver brugt til (fx sang)? - Andre grunde? Prøv at finde ud af om din holdning er helt din egen, eller du har 'arvet' den fra andre. Er der nogle sprog som du vil mene er mere primitive end andre? Hvilke? Hvorfor?

9 Øvelsesforslag 4 Lyt til et ikke-europæisk sprog (fx i TV-avisen), og prøv at beskrive hvilke lyde og lydsekvenser det består af. Og læg så mærke til hvordan det oversættes. Prøv at sige "Det er simpelthen ikke til at få mening i" hurtigt. Hvordan udtaler du det er, simpelthen, til at? Hvordan vil Du skrive /'vaske vi'lau/ /'viske 'vaske/ /'nuske du 'husde/ /de: 'simhæn 'ik teå få 'mening i/ (/ / angiver at det er en transskription af udtalen, ikke skrift. Tryk er angivet med tegnet /'/ foran den trykstærke stavelse, og tegnet /:/ angiver længde.) Øvelsesforslag 5 Tag en almindelig situation (fx et møde mellem to bekendte eller afslutningen af et måltid) og find ud af om der på alle sprogene (jf øvelse 1 og 3) er nogle typiske udsagn der passer til netop den situation, fx Dav, hvordan går det? Tak for mad! Velbekomme! Øvelsesforslag 6 (forudsætter øvelse 5) Lad os antage at I allerede for det enkelte sprog (fx dansk) opdager at der er flere måder at takle en situation på (fx God dag, er det virkelig dig? eller Det smagte vel nok dejligt! Det glæder mig. ). Forsøg så at bestemme om der lidt forskellige elementer i situationen der kan give anledning til denne forskel (fx forskellige typer mennesker (hvilke?) eller forskellige

10 dialekter eller forskellige grader af bekendthed eller forskellige situationer). Denne øvelse kan I naturligvis også prøve selvom der ikke er flere sprog end dansk repræsenteret på højeste niveau. Og hermed er vi ved at gå fra den globale til den enkeltsproglige variation.

11 B ENKELTSPROGLIG VARIATION SPROG SPROG o o o o o o S P R O G S A M F U N D B1 Bruger-variation regional dialekt social sociolekt køn 'generalekt' alder 'kronolekt' (H.C.Andersen & Harald Blåtand) individ idiolekt Den sociolingvistiske trekant: 3 tendenser (Nu om dage) (Ældre) Social klasse (Før i tiden) (Yngre) Forskellen mellem sprog og dia-lekt? Den nationale standard (norm) Sproglig variation

12 Diglossi Græsk dimoti'ki, moderne folkesprog. Officielt sprog fra 1974, litteratursprog fra 1880erne. katha'revusa, det "rene" sprog, inspireret af oldgræsk Arabisk klassisk arabisk, koranens sprog moderne arabiske 'dialekter', forskellige fra land til land Øvelsesforslag 7 Folk her i æ Bøj haar i flier Or haad for Skek o go sammel om Vinteravtener, o sed o spel Kort for Plasier. I mi ong Dav spellet vi aaltier Firkort om Pevernødder, men no er de jo bløven for gammeldavs hejer sempel, hva en no skal kaald et. No speller vi gjan Skjevindsel om Pæng; de er et for de te vi speller høt Spel, m4n Pæng skal der jo da o æ Buer, o a tøkkes no, te vi kund moer vos lisaa godt ve o spel om Pevernødder, som vi kan no om dav ve o spel om Pæng. [ fra J. Carl Christensen: Kræn Pejsens Fødselsdavsgild - Smaahistorrer fortold o vestjysk Buendmaal, Albert Bayers Forlag :: Aarhus og København MDCCCCXXII] Hvad synes du umiddelbart om det vestjyske? Notér de mest iøjnefaldende forskelle mellem det vestjyske fra 1922 og dit eget sprog. Er der nogen standard-udtaler der kunne lægge op til en anden stavning end den gængse? (fx de, det, den > /di de dæn/ eller forskellen mellem spille og spilde eller penge og pæne)

13 Hvem bestemmer standarden (normen)? opfattelser af korrekthed officiel prestige? Dronningen? SPROG o o o o o o I N D I V I D E R Dansk Sprognævn (sprogplanlægning?) Traditionsprincippet (konservativisme) Sprogbrugsprincippet ("gode og sikre sprogbrugere") RO gælder som lov for uddan.systemet og forvaltningen Hvor får vi sproget fra? (Hvem bestemmer?) Forældre (lyd + gram + lex) Kammerater (lex) gruppeprestige Skolen (lex + stavning (+ evt rigsmål)) Sprogpurister (ingenting) Massemedierne (lyd + gram + lex) Dansk Sprognævn (og personalechefer) (stavning) Officiel og skjult (gruppe-)prestige Hvordan kan sprog variere? Stavning Udtale (lyd, jf øvelse 5) Grammatik (struktur) Ordforråd (lexis) Dansk Sprognævn?

14 Stavevariation Hvilken form anbefaler Dansk Sprognævn? et tjek 310 tjekke et check 509 checke linje linie kraft-varme-værk 6 kraftvarmeværk kaosset 22 kaoset 156 postbuddet 86 postbudet hooliganer 3 hooligans 1030 Anomalier: sagde, lagde, kunne, skulle, ville, siger Foruden de stumme lyde: hj-, hv-, godt, vande, føre(r) Grammatisk mangfoldighed Det er ham som at der kommer! (Rationalisering: at der er overflødigt, jf *Hvem at der kommer?) Jeg ved hvem der kommer. Det er én som der var enighed om at invitere. Hvis det er vi tænker på den samme altså. Han kommer før at vi har spist. Nej, efter at vi har spist! Fordi at han har nemlig spist. af med over på under Gik den forkølelse du ikke troede Du kunne komme af med, over på under to dage?

15 Leksikal variation Billedsprog og slang (fra et avisinterview): De unge: Det er da for nederen at få en udpumpning. Det er kun de dumme der siger de skal være stangstive i weekenden. Men det er da ikke vildt fedt at man ikke kan huske hvad man har lavet. Det er ufedt. Lægen: Tallene slog bunden ud af mine forestillinger. Det er ikke godt at de sejler deres egen sø. De tager for hårdt fat. Lægen (om 30 år)? Tallene var bare for nederen. Det er ikke vildt fedt at de går for luder og koldt vand. Det er mega-ufedt at de stangstiver den i weekenden. Øvelsesforslag 8 Lav i fællesskab en ordbog over slang og billedsprog og sprogfornyelse af enhver art (incl fx SMS-sprogbrug og fremmedord). Lad være med at tage fra en slang- eller fremmed-ordbog I kan senere tjekke hvor mange af jeres fornyelser der allerede er registreret. Og hermed er vi ved at gå fra bruger- til brugs-variation.

16 B2 Sprogbrugsvariation Øvelsesforslag 9 Hvilke forskelle i situationen kan forårsage følgende forskelle i et afsluttende udsagn: Hej! Farvel! Farveller! So long! Hejsa! Moin! Find selv andre muligheder for at sige farvel. Hvad er for resten det næstsidste du siger for at afslutte (er det fx Nåmen, jeg må videre )? Prøv evt at lade en uge gå inden I svarer på spørgsmålene, og prøv i mellemtiden at lægge mærke til hvad du selv gør. Find andre situationer hvor der er variation i udtrykket. Undersøg hvad man siger på nogle af de andre sprog I kender (tilsammen). Fx engelsk: How do you do? ('hvordan gør du gør?'); Good bye! (<God be with you!). Hvad betyder farvel? OH: Den uendelige variation

17 SPROG OG SPROGBRUG: TEKSTFÆRDIGHED 1 Tale tilegnes skrift læres tekst læres/tilegnes. Sprogfærdighed Dialog Monolog Mundtlig Samtale Foredrag Skriftlig Chat 'Tekst' foruden receptiv vs produktiv? A Skriveprocessen tekstprocessen Prewriting > writing > response > rewriting > korrektur. Didaktisk hensigtsmæssig? B Tekstovervejelser Tekstens formål og modtager Formål: information, på-/for-/til-bud, ekspressivitet. Modtager: viden og holdning. Indhold budskab selektion relevans. makrostruktur: afsnit, progression, budskabets placering; ekspositorisk, narrativ, argumentativ Udtryk ordvalg, sætningsstruktur, sætningssammenhæng fremmedord, verbalsubstantiver, pronominalisering småord, konjunktioner og sætningslængde tegnsætning, layout C Hvad betyder 'genre'? Teksttype? form: prosa (roman, novelle), poesi (epik, lyrik), drama indhold: fiktion, sagprosa, essay, stil, rapport formål: talehandling 2 Formål Talehandlinger: hvad man gør/vil med sit udsagn repræsentativ: udsagnet skal (helst) passe til verden reportiv (simpelt informativ) assumptiv (antagelse: usikker, modaliseret info) ekspressiv: udtrykker personlige følelser, vurderinger evaluativ (positiv negativ værdidom) estimativ (neutral evaluering)

18 regulativ: verden skulle (helst) komme til at passe til udsagnet (opfordring, løfte, kontrakt) fatisk: holder kontakt RAV-analyse Reportiver: Jeg bor i Århus. Domkirken der er Nordens største. Antagelser: Jeg tror han sang på torvet. Han har været fuld. Men det kan også have været livsglæde. Det var det nok. (Modale signaler for sandhedsværdien) Værdidomme: Jeg synes det er for varmt. Pjat med Dig. Det er da dejligt! Den danske sommer er en smuk tid. (Signaler for personlig vurdering ingen objektiv sandhed) Forsk. mlm A og V: (Jeg kender ham ikke, men) jeg tror han er tømrer jeg tror han er flink?jeg synes han er flink *jeg synes han er tømrer Test for værdidom: Han/det er x, men det er ok. (x er positivt ladet) Han/det er x, men jeg kan ikke lide ham/det. (x er negativt ladet) Øvelsesforslag: omskrivning af tekst neutral <> værdiladet. 3 Sammenhæng i tekster kohærens OH: Rødhætte Kohærens-signaler (kohæsion) Eleverne har behov for viden om sprog. Det skyldes bl.a. et de drikker for meget. Fx er det velkendt at drenge foretrækker gymnastik, mens piger har langt hår. På den anden side er der mange af dem der holder hund. Derfor fryser de en del om vinteren. Alt i alt gør de en indsats. Årsag><virkning: >det skyldes, <derfor Eksemplifikation><generalisering: >fx, <alt i alt Modsætning, sidestilling: mens, på den anden side (Tidsfølge><: >dernæst, senere, <forinden tidligere) Eleverne har behov for viden om sprog. Gymnasiet kræver stile, rapporter, aktiv deltagelse i undervisningen. Erhvervslivet kræver læsefærdighed, korrekt stavning, evne

19 til at forklare sig. For at følge med i samfundslivet har man brug for det hele. ASF er et godt initiativ. Kohærens uden signaler ELLER signaler uden kohærens. Makro-kohærens 1 Fremstilling, beskrivelse Fortælling, narration, historik Argumentation En tekst kan sagtens rumme alle tre. Makro-kohærens 2 Indledning (abstrakt eller konkret) Krop Afslutning (konklusion, perspektiv) 4 Sammenhæng i samtale Spørgsmål og svar foranledning og respons Jeg har købt en ny bil. Har Du det? Du skal være hjemme senest kl 10. Hvorfor det? Forskellige typer respons Foretrukken ikke-foretrukken (alt efter foranledning) Minimal elaboreret/elaborerende Orienteret diffus Forskellige typer udveksling Indledningssekvens (fx dav dav) Transaktion social snak Afslutningssekvens (fx farvel farvel) Forskellige typer samtalestruktur Gensidig Høring (fx interview, afhøring, eksamination) Konversationel monolog Forskellige typer samtaleformål overordnede talehandlinger Repræsentativ

20 Regulativ Ekspressiv Fatisk

21 Sprog i den indo-europæiske sprogfamilie Keltiske Romanske Germanske Baltiske Slaviske Indo-iranske walisisk italiensk tysk lettisk russisk hindi skotsk- spansk nederlandsk litauisk polsk urdu gælisk portugisiskengelsk tjekkisk bengali irsk- fransk bulgarsk farsi (persisk) gælisk rumænsk jugoslavisk Nordiske dansk svensk norsk islandsk færøsk [Her mangler tallene fra 1 til 10, samt ex på romansk p vs germansk f dem har jeg ikke på min computer herhjemme]

22 Sproghistorie er sjovt; sproglig udvikling er skidt Fra Danmarks dåbsattest sa haraltr sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani kar i kristna 'Den Harald som vandt Danmark hele og Norge og daner gjorde kristne.' fra Saxo Grammaticus "Der Amleth Haardeuendels Søn saa huorledis hans Farbroder bedreff saadant Wgudeligt mord oc Ketteri / fryctede hand sig for hannem. Oc paa det hand kunde frelsse sit Liff / stillede hand sine Gierninger oc tale / ligervis som hand hafde veret vild oc affsindig. Hand laa altid udi Dreck oc Skarn / oc besmittede sit Ansict oc gantske Legeme met megen wsynlig Skidenfærdighed." [Den Danske Krønicke, oversat fra latin af Anders Søffrinssøn Vedel, 1575] Tidlige grammatiske ændringer Artikler i germansk og romansk Jf dansk huset / æ hus Og efterhængte artikler i nordisk (syntetisk-analytisk): Ordstilling: Harald Blåtand "uan tanmaurk ala auk nuruiak" (jf Gorm hin Gamle, Margrethe den Anden) + assimilation: Orm hin Lange > Ormen (lange)

23 De tidligste lydudviklinger > Fællesnordisk ( ) bortfald af j i forlyd, jf ty. Jahr, jung bortfald af w i forlyd, jf eng. word, worm, wolf, wool brydning af e fulgt af a/u i næste stavelse, jf fx fællesgerm. *hertan > ty. Herz, ON hjarta >da. hjerte, jf også hjem, jævn (eng even), jeg, jord, bjørn bortfald af udlydende n, fx da (eng then ty dann), og i infinitivsendelsen, fx gribe (ty greifen) > Østnordisk ( ) monoftongering germ /ai/ > ON /æi/ > da/sv /e:/ fx sten, en, ben > OE /a:/ > mod.eng /o:/ fx stone, alone jf samme korrespondenser i alene, del, ed, eg, ged, hel, led, mene, mest, tegn germ /au/ > ON /øy/ > da/sv /ö/ fx røg/rök, øst, løs > Oeng /ea/ > mod.eng /i:/ fx reek, east bortfald af /h/ foran /j,v/ fx hjem, hjælpe, hvad, hvid Undtagen i nordjysk.

24 Lydudviklinger i Middelalderdansk ( ) 'Infortis-svækkelse' /a, i, u/ > /e/ i tryksvage stavelser, fx andi > ende, ar > er, na > ne, cf svensk. [Undtagen ing, lig] /a:/>/å/ [Også i no & sv] jf flå, gås, råde [Undertiden også kort /a/>/å/, fx gård, bånd, holde, kold, vogn, vågen, vokse] [Ændringen var gennemført i udtalen ca 1400, bolle-å delvis indført i stavning i 1948, jf Aage > Åge] 'Klusil-svækkelse', postvokalisk /p/>/b/ jf da skabe, råbe, købe, dyb, sv skapa, ropa, köpa, djup [>/v/>/u/ jf peber, pibet] /t/>// jf da bide, fod, gade, uden, sv bita, fot, gata, utan [Østjysk // >/j/] /k/>/ğ/ jf da bog, kage, rig, ryge, sv bok, kaka, rik, ryka [>/j/ jf da reje, røg, skreg sv reka, rök, skrek] [>/v/>/u/ jf da savne, sv sakna] 'Spirant-svækkelse' postvokalisk bortfald af v efter u, jf da due, kue, snue, sv duva, kuva, snuva bortfald af //, jf da ske, bie, ror, sv sked, bida, roder [Evt skriftudtale af bede, rede (vb), god, klæde (vb)] / / > /j/, jf da møje, øgle, vejr, sv möda, ödla, väder /ğ/ >/j/ efter fortungevok., jf da fej, vej, fløj, sv feg, veg, flög [Staveusikkerhed, jf eje egne, løj løgn, vej vegne] /ğ/ >/v/ efter bagtungevok., jf da mave, skov, lyve, gavn, sv mage, skog, ljuga, gagn [Ofte /v/>/u/], jf dag>dav /ğ/ bortfalder efter i, u, jf tie, sti, stue, sv tiga, stig, stuga [Skriftudtale (?) af sige, suge, sv säga, suga] + Fortsat svækkelse i mod. dansk, jf løbe /lø:u/, skrevet /skre: /

Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING

Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING Kapitel 3 SPROGETS UDVIKLING Indhold: 1 Ordforrådets udvikling 2 Fremmedord og låneord 3 Lån er en naturlov 4 Hvor kommer sproget fra? 5 De nordiske sprogtrin 6 Udviklingen af dansk 7 Opsamling 1 Ordforrådets

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR

Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Kapitel 14 TEKST OG TEKSTUR Indhold 1 Hvad er en tekst? 2 Hvad er tekstur? 3 Forskellige typer af sammenhæng 4 Tekst og samtale 5 Hvorfor det? 6 Informative, regulative og ekspressive tekster 7 Simple

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN RESPONS FRA ISLANDSKE ELEVER I 10. KLASSE 2015 Nuuk, 6. 10. august 2015 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Nuuk, 6 10 august 2015 Brynhildur

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

i lyst og nød 15.-21. august 2010

i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Det danske sprog i lyst og nød 15.-21. august 2010 Kursusbeskrivelse Rødding Højskole slår dørerne op for en uge med fokus på det danske sprog. Vores

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet som litterært motiv

Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet som litterært motiv Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet s litterært motiv Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet s litterært motiv Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-10.klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål I dette forløb

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Dansk sproghistorie 5

Dansk sproghistorie 5 Dansk sproghistorie 5 1525-1350: yngre middeldansk Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 4. oktober 2010 i dag opfølgning Christiern Pedersens»Jærtegnspostil«(1515) Hans Tausens

Læs mere

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr.

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Hvad skal der ske Ingen engelsk i uge 32, da onsdag er Opstartsdag for hele skolen. Uge 33

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Dansk som andetsprog. Konference for DSA-lærere. Odense, 30. april 2014 Maren Mette B. Larsen, VUC Aarhus

Dansk som andetsprog. Konference for DSA-lærere. Odense, 30. april 2014 Maren Mette B. Larsen, VUC Aarhus Dansk som andetsprog Konference for DSA-lærere Odense, 30. april 2014 Maren Mette B. Larsen, VUC Aarhus Forsøget i dansk som andetsprog A Egen læreplan - vigtigste forskel: Mindre historisk læsning, flere

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement)

Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Retningslinjer for udfyldning af Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis (Certificate Supplement) Formålet med Europass-bilag til uddannelses-/eksamensbevis Europass-bilaget til uddannelses-/eksamensbevis

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere