HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
|
|
- Victor Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
2 Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 2 HASTIGHED OG UHELD 3 MÅLSÆTNING 4 DEN FREMTIDIGE HASTIGHEDSPLANLÆGNING 4.1 Vejklassificering 4.2 Hastighedsdæmpning fordelt på vejklasser km/t hastighedszoner 4.4 Hastighedsplan for udvalgte bysamfund HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.1 Holstebro 7.2 Mejrup Kirkeby 7.3 Nørre Felding 7.4 Sevel 7.5 Thorsminde 7.6 Tvis 7.7 Ulfborg 7.8 Vemb 7.9 Vinderup BILAG vedlagt særskilt HVAD VIL DER SKE? 5.1 Hastighedsdæmpning ved skoler 5.2 Markering af overgangen fra land og by 5.3 Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund / 40 km/t hastighedszoner i boligområder BORGERNE OG HASTIGHEDSPLANEN 6.1 Hastighedsbarometer 6.2 Hastighedsdæmpning 6.3 Ændring af hastighedsgrænser 6.4 Borgerne høres
4 4
5 1 FORORD Et af trafiksikkerhedens kerneproblemer er hastigheden. Gennem tiden har mange undersøgelser vist, at der er en tæt sammenhæng mellem hastighedsniveauet og risikoen for uheld såvel som alvorligheden af de uheld, der sker. Ulykkernes konsekvenser er dermed direkte påvirket af, hvor hurtigt bilisterne kører. Konkret indeholder hastighedsplanen en række virkemidler, som Holstebro Kommune vil arbejde med i de kommende år for at regulere hastighedsniveauet på kommunens veje samt en beskrivelse af, hvor der er mulighed for at etablere hastighedszoner i kommunens 9 største byer. Høj hastighed er samtidig en kilde til utryghed blandt de lette trafikanter, hvor specielt børnene og de ældre medborgere påvirkes. Eksempelvis er høj hastighed på skolevejene et kendt problem ligesom høj hastighed er årsag til, at nogle ældre føler sig begrænset i, hvor de tør færdes. Det er derfor vigtigt at planlægge og styre bilernes hastighed, således at bilernes hastighed tilpasses vejen, dens omgivelser og de øvrige trafikanter, som færdes der. Hastighed er et af indsatsområderne i Holstebro Kommunes trafiksikkerhedsplan. Hastighedsplanen angiver, hvilke virkemidler Holstebro Kommune kan benytte til at få nedsat hastigheden på det kommunale vejnet. Udgangspunktet er en systematisk tilpasning af hastighedsgrænsen til vejens udformning, dens funktion, omgivelserne og de øvrige trafikanter som færdes der. Et af hastighedsplanens hovedelementer, at der på baggrund af borgerønsker åbnes mulighed for at etablere 30/40 km/t hastighedszoner i boligområder med det formål at skabe større tryghed og trafiksikkerhed for de, der bor der. Hastighedsplanen kan ses som et opgør med de traditionelle hastighedsgrænser på 50 km/t i byzonen og 80 km/t uden for byerne og samtidig en videreudvikling af den praksis, som Holstebro Kommune har praktiseret igennem en periode. 5
6
7 2 HASTIGHED OG UHELD Alt for mange færdselsuheld skyldes, at trafikanterne ikke afpasser deres hastighed efter forholdene. På landsplan skønnes det, at mindst hvert femte trafikuheld kan tilskrives for høj hastighed. En række undersøgelser har vist, at reduceres gennemsnitshastigheden med 5 km/t, så reduceres antallet af trafikuheld med % og antallet af personskader med ca. 10 %. Færdselsuheldenes konsekvenser er samtidig direkte påvirket af, hvor hurtigt bilisterne kører. Chancerne for at overleve er under 10 %, hvis man som fodgænger bliver ramt af en bil, der kører 70 km/t. Men hvis hastigheden er 30 km/t., øges chancerne for at overleve en påkørsel til 95 %. Selv små hastighedsoverskridelser kan derfor få meget vidtrækkende konsekvenser. Alligevel er bilisternes gennemsnitshastighed på mange veje væsentligt højere end den angivne hastighedsgrænse. Derfor taler alle argumenter for, at man forsøger at påvirke bilernes fart med målrettet hastighedsplanlægning. Et af virkemidlerne i hastighedsplanlægningen er etablering af 30 / 40 km/t hastighedszoner, typisk i boligområder samt på vejnettet omkring skolerne. Den trafiksikkerhedsmæssige effekt heraf er rigtig god. Hastighedszonerne medfører, at trygheden i området forbedres. Der er altså flere gode grunde til lokalt at vurdere den tilladte hastighed og tilpasse hastighedsgrænsen på den enkelte vejstrækning til de aktuelle forhold og til de trafikanter, som færdes der. 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Relativ dødsrisiko Figur 1, Påkørselshastighed (km/t) Risiko for at blive dræbt som fodgænger ved forskellige påkørselshastigheder. Et eksempel To personbiler befinder sig med nøjagtig samme afstand til en pludselig opstået forhindring f.eks. et barn, der løber ud på vejen. Begge bilister reagerer lige hurtigt og bremser maksimalt. - Den ene bil kører præcis 50 km/t og når akkurat at standse. - Den anden kører 60 km/t og påkører barnet med ikke mindre end 44 km/t. 7
8
9 3 MÅLSÆTNING Hastighedsplanlægning er et vigtigt virkemiddel, hvis trafiksikkerheden skal forbedres og borgerne skal opleve kommunens byer som trygge og behagelige miljøer at bo og færdes i. Grundlæggende handler hastighedsplanlægning om at planlægge og kontrollere bilernes hastigheder under hensyntagen til vejnettets samlede sikkerhed, fremkommelighed, omgivelserne og de øvrige trafikantarter. Hastighedsplanlægning er ikke nødvendigvis ensbetydende med lavere hastighed, men at planlægge og udforme vejnettet således, at der opnås en passende hastighed på alle vejstrækninger og i alle kryds. Formålet med hastighedsplanen er, at den skal medvirke til at reducere antallet af personskader i politiregistrerede trafikuheld med 50 % inden udgangen af Det betyder, at Holstebro Kommune vil medvirke til, at antallet af dræbte og tilskadekomne i de politiregistrerede trafikuheld på kommunens veje inden 2017 er reduceret til 14 uheld mod 28 uheld i perioden Målet er, at ingen veje i byzone må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen. På strækninger forbi kommunens skoler er det målsætningen, at 85 % -fraktilhastigheden ikke overstiger hastighedsgrænsen. I det fremtidige samarbejde med skolerne vil det være aktuelt at se på hastighedsniveauet foran skolerne og på skolevejene. Dette vil kunne resultere i etablering af lokale hastighedsgrænser og hastighedsdæmpning ved skolerne og på skolevejsruter såvel i som uden for byzonen. Ligeledes vil det fremtidige sortpletarbejde kunne resultere i, at der etableres lokale hastighedsgrænser på afgrænsede vejstrækninger i det åbne land. Disse forhold vil naturligt først blive konkrete i forbindelse med det fremtidige arbejde, hvorfor det ikke er indeholdt som konkrete aktiviteter i planen her. I forbindelse med realisering af hastighedsplanen vil der blive udpeget målepunkter på kommunens vejnet. Disse målepunkter vil komme til at udgøre Holstebro Kommunes hastighedsbarometer. Målet om en hastighedsreduktion skal nås ved at benytte nogle af de virkemidler, som planen angiver i forbindelse med hastighedsplanlægningen. Der skal sættes fokus på at etablere fysiske foranstaltninger, der passer til den ønskede hastighed i det givne område samt at hastigheden ved overgang fra landzone til byzone skal afpasses ved tydeligt at markere, hvor byzonen begynder og slutter. 85 % -fraktilhastigheden angiver den hastighedsgrænse, som 15 % af trafikanterne overskrider. Når 85 % -fraktilhastigheden fx er 56 km/t betyder det, at 6 ud af 7 trafikanter ikke kører stærkere end 56 km/t. Med andre ord, så er 85 % - fraktilhastigheden den hastighed, der overskrides af hver 7. trafikant. 9
10 4 DEN FREMTIDIGE HASTIGHEDSPLANLÆGNINGG Den fremtidige hastighedsplanlægning er bygget op omkring en klassificering af kommunens veje. Planlægningen retter sig mod at give mulighed for på baggrund af borgerønsker at etablere en række hastighedszoner med en hastighedsgrænse på 30 eller 40 km/t samt på udvalgte delstrækninger at give mulighed for at etablere lokale hastighedsgrænser, der er lavere end den generelle hastighedsgrænse på hhv. 50 og 80 km/t. Med udgangspunkt i vejklassificeringen er der udarbejdet en plan for hver af de 9 største byer i kommunen, hvor der kan etableres hastighedszoner. Dette er vist i kapitel Vejklassificering I byzonen er hastighedsgrænsen km/t, enkelte I Vejplanen for Holstebro Kommune er det kommunale vejnet opdelt i følgende fire klasser: steder 80 km/t, for at sikre en god fremkommelighed for motorkøretøjerne. Trafikken forløber helt generelt på motorkøretøjernes præmisser. Gennemfartsveje Fordelingsveje Primære lokalveje Sekundære lokalveje Disse fire klasser er i forbindelse med hastighedsplanen grupperet i følgende 3 kategorier: Gennemfartsveje Fordelingsveje Primære og sekundære lokalveje Gennemfartsveje Gennemfartsvejene er det overordnede vejnet i kommunen, der betjener den gennemkørende trafik, den tunge trafik og bustrafik, herunder trafik mellem de større bysamfund og mellem større områder i byerne. 10 I landzonen er hastighedsgrænsen 80 km/t, dog med lokale hastighedsgrænser på km/t på kortere strækninger, hvor vejens linieføring, kryds eller bebyggelser tilsiger dette. På gennemfartsvejene forekommer der ikke hastighedsdæmpende foranstaltninger. Dog kan der anlægges byporte ved ind- og udkørsel til gennemfartsbyerne og etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger igennem de blå byer. Fordelingsveje Fordelingsveje er mellemkategorien, der betjener trafikken mellem mindre bysamfund og mellem/inden for de større byområder.
11 4 DEN FREMTIDIGE HASTIGHEDSPLANLÆGNINGG I byzonen er hastighedsgrænsen km/t eller 70 km/t. Lokalt kan der fastsættes en hastighedsgrænse på km/t, hvor der er en særlig begrundelse for at etablere hastighedsdæmpning som f.eks. mange krydsende lette trafikanter og sikring af skoleveje. Fordelingsvejene betjener en del trafik herunder ofte også bustrafik, hvorfor en eventuel hastighedsdæmpning også skal tage hensyn til dette. I landzonen er hastighedsgrænsen som udgangspunkt 80 km/t, men der kan lokalt forekomme hastighedsgrænser på km/t f.eks. på strækninger med mange skarpe sving og gennem områder med tættere bebyggelse, der ikke har byzonestatus. Primære og sekundære lokalveje De primære og sekundære lokalveje er de laveste kategorier af veje, som typisk sikrer adgang til meget små bysamfund, små byområder, den enkelte bebyggelse, bolig, virksomhed mv. På vejene i specielt boligområderne skal trafikken forløbe på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil sige med passende lav hastighed. I byzonen er det typisk km/t, lokalt 30 km/t og enkelte steder helt ned til km/t, hvor vejene f.eks. udformes som lege- og opholdsområder, i gågader og på torve og pladser. I erhvervsområderne er hastighedsgrænsen 50 km/t. Lokalvejene i landzone har en hastighedsgrænse på 80 km/t, lokalt en hastighedsgrænse på km/t, eventuelt suppleret med hastighedsdæmpende foranstaltninger. 11
12 4 DEN FREMTIDIGE HASTIGHEDSPLANLÆGNING 4.2 Hastighedsdæmpning fordelt på vejklasser For at sikre en overholdelse af hastighedsgrænsen på de strækninger, der ikke naturligt indbyder til dette, beskrives der i det følgende, hvilke hastighedsdæmpende tiltag der kan anvendes på vejene i hver vejklasse. Gennemfartsveje Hastighedsniveauet på gennemfartsvejene reguleres af den generelle hastighedsgrænse på 50 eller 80 km/t eller af vejens linieføring og udformning. Derudover kan hastighedsniveauet reguleres lokalt af: Signalanlæg Midterheller Rundkørsler Stationære fartvisere Markering af overgangen mellem land og by Forsætninger Hævede flader (som et element i forbindelse med bysanering) Skiltning Stationære fartvisere og hævede flader anvendes kun i byzonen og evt. i særligt uheldsbelastede kryds og strækninger i landzonen. Etablering af hævede flader i åbent land vil blive suppleret med en lokal hastighedsbegrænsning. FOTO Figur 2 Eksempel på stationær fartviser.. Fordelingsveje Hastighedsdæmpning på fordelingsvejene kan omfatte følgende elementer: Kombibump (bump udformet både til bil og til bus) Hævede flader Indsnævre vejen til minimumsbredde for den ønskede hastighed Rundkørsler Mobile fartvisere Skiltning Disse hastighedsdæmpende foranstaltninger er generelt acceptable for bustrafikken. 12
13 4 DEN FREMTIDIGE HASTIGHEDSPLANLÆGNINGG E68.4 tavle Primære og sekundære lokalveje Hastighedsdæmpningen på de primære og sekundære lokalveje kan omfatte følgende elementer: Skiltning Overkørsler (fortov og eventuel cykelsti føres ubrudt forbi sidevejens udmunding) Vejlukninger Ensretning Bump Hævede flader og hævede krydsflader Forsætninger Indsnævringer 2 1 veje Minirundkørsler Mobile fartvisere Såfremt der undtagelsesvis forekommer rutebuskørsel på lokalveje, der ønskes hastighedsdæmpet, tages der særligt hensyn hertil (fx ved at vælge hævede flader frem for bump) km/t hastighedszoner I en række bolig- og midtbyområder, der er velafgrænset af enten fordelingsveje eller lokalveje, kan der etableres km/t hastighedszoner. Med hastighedszone menes, at den lavere hastighedsgrænse er gældende inden for hele det område, som zonen dækker uden at der foretages yderligere skiltning inde i området. Etablering af hastighedszoner kan ske på baggrund af borgerønsker om, at få et givent område fredeliggjort ved hjælp af nedsat hastighed. Der kan være flere fordele ved at etablere hastighedszoner: Hastighedszoner er med til at reducere gennemsnitshastigheden. Hastighedszoner er med til at sike trygheden, hvilket er væsentligt for de der bor i områderne. Hastighedszoner er med til at reducere den gennemkørende trafik i områderne. Hastighedszoner er med til at forbedre sikkerheden for børn til og fra skole og dermed skabe større tryghed for disse børn. Ved etablering af hastighedszoner vil man kunne undgå at lave yderligere foranstaltninger for de lette trafikanter som f.eks. bedre krydsningsmuligheder. Da der kun skiltes ved indkørsel til hastighedszonen, stilles der krav om, at trafikanterne ikke uforvarende kan forledes til at køre væsentligt stærkere inde i zonen. Der bør derfor etableres fysiske foranstaltninger såsom bump, hævede flader, indsnævringer eller forsætninger, der passer til den ønskede hastighed i området. I kapitel 7 er vist et kort for de byer, hvor der er mulighed for at etablere km/t hastighedszoner i eksisterende områder. 13
14 4 DEN FREMTIDIGE HASTIGHEDSPLANLÆGNING Etablering af en hastighedszone Etablering af en hastighedszone skal godkendes af politiet på baggrund af en ansøgning som bl.a. skal indeholde en oversigtsplan for zonens udformning og en evalueringsplan. I tættere bebyggede områder kan der etableres 30 og 40 km/t zoner, mens der uden for disse områder kun kan etableres hastighedszoner med hastighedsgrænse på 40 eller 50 km/t. For en nærmere beskrivelse af regler for etablering af hastighedszoner henvises til Bekendtgørelse om anvendelse af Vejafmærkning, Vejdirektoratet 2006, paragraf FOTO Figur 3, eksempel på indkørsel til hastighedszone. Markering af hastighedszonen Hastighedszonen markeres ved samtlige indkørsler med E68.4 tavle i begge sider af vejen. Hastighedszonen skal omfatte mindst 2 vej-strækninger. Som udgangspunkt etableres indkørslen til zonen med en overkørsel/bump, hvor fortov og eventuel cykelsti føres ubrudt forbi. Ophør af hastighedszonen markeres med E69 tavle. Hastighedszonen må kun etableres, hvis den maksimale kørelængde ved direkte gennemkørsel af zonen ikke overstiger 1500 m fra passage af E 68.4 tavlen til målet for køreturen. 14 Samtlige hastighedszoner etableres som 30 eller 40 km/t hastighedszoner for at opnå en ensartethed i hastighedsgrænserne i Holstebro Kommune. Eksisterende hastighedszoner Der eksisterer allerede hastighedszoner i Holstebro Kommune. De fleste af disse zoner er markeret med E53 tavler, områder med fartdæmpning, hvor den anbefalede hastighed er på 30 km/t. På længere sigt bør en række af disse zoner ændres til egentlige hastighedszoner med en hastighedsgrænse på 30/40 km/t. Dette sker ved at udskifte E53 tavlen med E68.4 tavlen samt etablering af evt. supplerende hastighedsdæmpning.
15 4 DEN FREMTIDIGE HASTIGHEDSPLANLÆGNINGG Etablering af hastighedszoner I forbindelse med etablering af hastighedszonerne vil rækkefølgen for etablering af zonerne blive prioriteret ud fra følgende parametre: antal trafikuheld antal skolebørn i området vigtige skolevejsruter gennem området nuværende hastighedsniveau på vejene i boligområdet Parametrene er ikke prioriteret. I forbindelse med etablering af nye boligområder vil Holstebro Kommune løbende vurdere, hvorvidt det vil være relevant at etablere 30 / 40 km/t hastighedszoner og i den forbindelse sikre, at vejnettet i disse områder designes til en hastighed på 30 eller 40 km/t. Før og efter etablering af en hastighedszone bør der udføres hastighedsmålinger. Disse skal bruges til evaluering af hastighedszonen. 4.4 Hastighedsplan for udvalgte bysamfund Med udgangspunkt i principperne fra de foregående afsnit er der udarbejdet en hastighedsplan for hver af følgende byer: Holstebro Mejrup Kirkeby Nørre Felding Sevel Thorsminde Tvis Vemb Vinderup Ulfborg Byerne er angivet i alfabetisk rækkefølge, men uden nogen form for prioritering. Hastighedsplanerne er illustreret på kortene i kapitel 7. Kortene illustrerer, hvor der er mulighed for at etablere hastighedszoner med en generel hastighedsgrænse på 30 / 40 km/t. 15
16 5 HVAD VIL DER SKE? Gennemførelse af hastighedsplanen sker over en årrække i takt med kommunens økonomiske muligheder. I den første 4-årige periode kan aktiviteterne i udmøntningen af hastighedsplanen bl.a. omfatte: 1. Hastighedsdæmpning ved skoler 2. Markering af overgangen fra land og by 3. Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund / 40 km/t hastighedszoner i udvalgte boligområder 5.1 Hastighedsdæmpning ved skoler Holstebro Kommune vil fremover arbejde med hastighedsdæmpning ved skolernes ankomst- og afsætningsarealer samt på udpegede skolevejsruter med henblik på at forøge trafiksikkerheden og trygheden for skoleeleverne. Arbejdet vedrørende hastighedsdæmpning ved skolerne vil tage udgangspunkt i et samarbejde med de enkelte skoler. Samarbejdet vil, som beskrevet i trafiksikkerhedsplanen, tage udgangspunkt i skolevejsanalysen samt den trafikpolitik, som hver skole bør udarbejde. Trafikpolitik på skoler Trafikpolitikken skal sætte fokus på transportvaner og trafiksikkerhed. Trafikpolitikken vil typisk indeholde en udpegning af problemstillinger og forslag til, hvordan der skal arbejdes med disse problemstillinger. En trafikpolitik kan fx indeholde forslag til: - forbedring af færdselsundervisningen - etablering af skolepatruljer (eventuelt sammen med politiet) - information til forældrene om deres ansvar for elevernes (både deres egne og andres) trafiksikkerhed på skolevejen, særligt omkring skolerne Derudover kan trafikpolitikken indeholde en udpegning af fysiske lokaliteter, som skolerne ønsker forbedret. Disse lokaliteter kan komme til at indgå i kommunens generelle arbejde med at forbedre forholdene for de lette trafikanter. 5.2 Markering af overgangen fra land og by Der vil i de kommende år være fokus på at markere overgangene mellem land og by for at give en tydeligere markering af, hvor byzonen og dermed hastighedsbegrænsningen på 50 km/t starter. Dette vil primært ske gennem følgende virkemidler: 16
17 5 HVAD VIL DER SKE? Placering af byzonetavler Markering af overgang fra land til by Stationære fartvisere Anlæggelse af en tydeligere markering af overgangen fra land til by kan ske på baggrund af borgerønsker om nedsat hastighed gennem byen. risiko for, at bilisterne overser tavlerne eller mister respekten for tavlerne og dermed passerer igennem byzonen med alt for høj hastighed. På de strækninger, hvor byzonetavlerne flyttes, vil det blive overvejet, om der skal suppleres med en lokal hastighedsgrænse på 60 km/t på den strækning, hvor bebyggelsen er mere spredt og frem til den nye placering af byzonetavlen. Markering af indkørsel til byzoner Placering af byzonetavler Placeringen af samtlige byzonetavler i kommunen vil blive gennemgået sammen med politiet med henblik på at sikre, at byzonetavlerne placeres efter de samme principper i hele kommunen. Dette indebærer f.eks., at byzonetavler som står i periferien af en by, hvor bebyggelsen er mere spredt, vil blive flyttet frem til den tættere bebyggede del af byen. Såfremt tavlerne er placeret for langt væk fra den bymæssige bebyggelse, er der Overgangen fra land til by og omvendt er ofte præget af høj hastighed pga. den store forskel på ønsket hastighed. Ofte får personbilerne ikke sat hastigheden ned i tide eller sætter hastigheden op, før bygrænsen er passeret. Jævnfør trafiksikkerhedsplanen bør der som udgangspunkt etableres en tydeligere markering af overgangen fra land til by ved alle større indfaldsveje til byer med byzonestatus. Der benyttes to forskellige typer af markeringer, afhængig af den enkelte vejs vejklassificering og byens størrelse. markeringen etableres som udgangspunkt kun på gennemfartsveje, fordelingsveje og primære lokalveje. Markering af byzonegrænsen ved indkørsel til større byer på gennemfartsveje og fordelingsveje Markeringen kan omfatte følgende elementer: Byzonetavle i hver side af vejen, som er belyst Belægningsskift/farvet asfalt eller midterhelle/hævet flade Eventuel beplantning i forbindelse med overgangen fra land til by 17
18 5 HVAD VIL DER SKE? Markering af byzonegrænsen ved indkørsel til mindre byer på primære lokalveje Markeringen omfatter følgende elementer: Byzonetavle i hver side af vejen Belægningsskift/farvet asfalt eller bump/hævet flade/ indsnævring Eventuel beplantning eller belysning 5.3 Lokale hastighedsgrænser i de små bysamfund Langs vejnettet i Holstebro Kommune ligger en række små bysamfund, som ikke har byzonestatus (kaldet blå byer), hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. Gennem en række af disse bysamfund kan der etableres lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t. Eksisterende markeringer Hvis eksisterende markeringer renoveres, ændres de i overensstemmelse med de to beskrevne typer. Hvor bør overgangen fra land til by markeres Der bør etableres en tydeligere markering ved indkørslen til følgende byer: Holstebro Vinderup Nørre Felding Tvis Mejrup Ulfborg Vemb Sevel Staby Husby Thorsminde Bur Mejdal Herrup De blå byer De blå byer er mindre bysamfund, en stribe tætliggende bebyggelser, der ikke har status af byzone. Hastighedsgrænsen på vejene gennem disse bysamfund er 80 km/t. Da der ofte forekommer fodgænger- og cykeltrafik, ind- og udkørsel fra de enkelte ejendomme mv. er en hastighedsgrænse på 80 km/t ofte for høj. 18
19 5 HVAD VIL DER SKE? / 40 km/t hastighedszoner i boligområder Eksisterende boligområder Rækkefølgen for kommunens finansiering af 30 / 40 km/t hastighedszoner i boligområder vil ske ud fra en vurdering af antal sparede uheld, antallet af skolebørn i området, vigtige skolevejsruter gennem området, nuværende hastighedsniveau på vejene i boligområdet samt ikke mindst en stor lokal opbakning til og ønske om etablering af hastighedszonen. Kapitel 7 rummer en beskrivelse af alle de byer, hvor der kan etableres hastighedszoner i eksisterende boligområder. Nye boligområder I forbindelse med etablering af nye boligområder vil Holstebro Kommune løbende vurdere, hvorvidt det vil være relevant at etablere 30 / 40 km/t hastighedszoner og i den forbindelse sikre, at vejnettet i disse områder designes til en hastighed på 30 / 40 km/t. 19
20 20
21 6 BORGERNE OG HASTIGHEDSPLANEN Hastighedsplanen vil blive realiseret som en del af trafiksikkerhedsplanen. Det betyder, at flere af hastighedsplanens elementer vil indgå i de projekter, der iværksættes på baggrund af trafiksikkerhedsplanen, mens andre projekter vil være selvstændige hastighedsprojekter. 6.1 Hastighedsbarometer Langs vejnettet i Holstebro Kommune ligger en række små bysamfund, som ikke har byzonestatus (kaldet blå byer), hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. Gennem en række af disse bysamfund kan der etableres lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t. 6.2 Hastighedsdæmpning 6.3 Ændring af hastighedsgrænser I forbindelse med implementering af hastighedsplanen bør hastighedsgrænsen på en række af kommunens veje blive ændret i overensstemmelse med de hastighedsgrænser, der er vist på kortene i kapitel Borgerne høres I hvert enkelt boligområde, der påtænkes omdannet til 30 / 40 km/t hastighedszone, vil borgerne blive hørt. På baggrund af et oplæg fra Holstebro Kommune vil borgerne blive inddraget og kan kommentere de fysiske foranstaltninger, der påtænkes gennemført i forbindelse med etablering af hastighedszonen. På lokalveje i byzonen, hvor 85 % - fraktilhastigheden er mere end 10 % over hastighedsgrænsen, vil det blive overvejet at gennemføre hastighedsdæmpning. På gennemfartsveje og fordelingsveje i byzonen samt på vejene i landzonen, hvor 85 % - fraktilhastigheden er mere end 20 % højere end hastighedsgrænsen, vil der i samråd med politiet blive overvejet hastighedsdæmpende initiativer. 21
22 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER I det følgende er der vist et kort for hver af de byer, hvor der er udarbejdet en hastighedsplan. Kortene illustrerer de områder, hvor der kan etableres hastighedszoner med en generel hastighedsgrænse på 30 / 40 km/t. Hastighedszonerne foreslås placeret indenfor bolig- og centerområder beliggende mellem gennemfartsveje og fordelingsveje. Områderne bør ikke være for store. Der er lavet hastighedsplan for følgende byer: Holstebro Mejrup Kirkeby Nørre Felding Sevel Thorsminde Tvis Ulfborg Vemb Vinderup Der er ikke foretaget besigtigelser med henblik på at konstatere, om der er eksisterende hastighedsdæmpning i de udvalgte byer. 22
23 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.1 Holstebro Figur 4 samt BILAG A viser de områder, der kan etableres som 30 / 40 km/t hastighedszone, herunder en stor del af bymidten. Behovet for fysisk hastighedsdæmpning vurderes i forbindelse med etablering af zonerne via hastighedsmålinger. De nuværende hastighedsgrænser på det øvrige vejnet i Holstebro bibeholdes. Figur 4 Hastighedszoner i Holstebro 23
24 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.2 Mejrup Kirkeby Figur 5 og BILAG B viser de områder i Mejrup Kirkeby, der kan etableres som 30 / 40 km/t hastighedszone. Behovet for fysisk hastighedsdæmpning vurderes i forbindelse med etablering af zonerne via hastighedsmålinger. De nuværende hastighedsgrænser på det øvrige vejnet i Mejrup Kirkeby bibeholdes. Figur 5, Hastighedszoner i Mejrup Kirkeby 24
25 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.3 Nørre Felding I Nørre Felding kan der etableres 30 / 40 km/t hastighedszoner i de viste områder. Yderligere behov for hastighedsdæmpning vurderes i forbindelse med etablering af zonerne. De nuværende hastighedsgrænser på det øvrige vejnet i Nørre Felding bibeholdes, se figur 6 og BILAG C. Figur 6 Hastighedszoner i Nørre Felding 25
26 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.4 Sevel 30 / 40 km/t hastighedszonerne i Sevel kan etableres i de viste områder. Et eventuelt behov for yderligere hastighedsdæmpning vurderes i forbindelse med etablering af hastighedszonen. De nuværende hastighedsgrænser på det øvrige vejnet i Sevel bibeholdes, se figur 7 og BILAG D. Figur 7 Hastighedszoner i Sevel 26
27 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.5 Thorsminde Figur 8 og BILAG E viser de områder i Thorsminde, der kan etableres som 30 / 40 km/t hastighedszone. Behovet for fysisk hastighedsdæmpning vurderes i forbindelse med etablering af zonerne via hastighedsmålinger. Figur 8 Hastighedszoner i Thorsminde 27
28 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.6 Tvis Figur 9 og BILAG F viser de eksisterende område i Tvis, der kan etableres som 30 / 40 km/t hastighedszone. Yderligere behov for hastighedsdæmpning vurderes i forbindelse med etablering af zonerne. De nuværende hastighedsgrænser på det øvrige vejnet i Tvis bibeholdes. Figur 9 Hastighedszoner i Tvis 28
29 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.7 Ulfborg Figur 10 og BILAG G viser, hvor i Ulfborg der kan etableres 30 / 40 km/t hastighedszoner. Behovet for fysisk hastighedsdæmpning vurderes i forbindelse med etablering af zonerne via hastighedsmålinger Figur 10 Hastighedszoner i Ulfborg 29
30 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.8 Vemb Figur 11 og BILAG H viser de eksisterende områder i Vemb, der kan etableres som 30 / 40 km/t hastighedszone. Yderligere behov for hastighedsdæmpning vurderes i forbindelse med etablering af zonerne. De nuværende hastighedsgrænser på det øvrige vejnet i Vemb bibeholdes. Figur 11 Hastighedszoner i Vemb 30
31 7 HASTIGHEDSPLAN FOR UDVALGTE BYER 7.9 Vinderup I Vinderup planlægges der på sigt at etablere 8 områder som 30 /40 km/t hastighedszoner. I forbindelse med etablering af hastighedszonerne vurderes mulighederne for hastighedsdæmpende foranstaltninger. Se figur 12 og BILAG I Figur 12 Hastighedszoner i Vinderup 31
32
Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8
Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10
Læs mereRetningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune
Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereGladsaxe COWI Kommune
Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereAABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.
Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereRebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering. Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan
TRAFIKPLAN Rebild Kommune Trafikplan Vej- og hastighedsklassificering Temaplan til Rebild Kommunes Trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:
Læs mereAutomatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten
Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereBallerup Hastighedsplan 2015-2020
Ballerup Hastighedsplan 2015-2020 Ballerup Hastighedsplan 2015 2020 er udarbejdet i 2014/15 af Center for Miljø og Teknik, Ballerup Kommune og Via Trafik Rådgivning A/S Ballerup Kommune, Hold-An Vej 7,
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereIndhold Side 1 Indledning 3
Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed
Læs mereSE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.
SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2013-2015
Thisted Kommune Trafiksikkerhedsplan 2013-2015 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto: Henrik
Læs mereGrundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde
Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af
Læs mereNotat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :
Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til
Læs mereTrafikplan - Løgumkloster
Trafikplan - Løgumkloster April 2013 TRAFIKPLAN FOR LØGUMKLOSTER 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg
Læs mereTrafikplan - Toftlund
Trafikplan - Toftlund April 2013 TRAFIKPLAN FOR TOFTLUND 2015 2019 PROJEKT Projekt nr. 1100016492 Version 3 Udarbejdet af AMLN Kontrolleret af NMA Godkendt af NMA Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik
Læs mereTrafiksikkerhedsplan. Forslag
Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereCYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereBallerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
Læs mereOKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG
OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE
Læs mereReferat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde
Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereTrafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport
Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereTønder Kommune. April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK
Tønder Kommune April 2013 TRAFIKPLAN FOR SKÆRBÆK PROJEKT Trafikplan for Skærbæk Tønder Kommune Projekt nr. 213324 Dokument nr. 1210664628 Version 2 Udarbejdet af JII Kontrolleret af MVG Godkendt af JII
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mereReferat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark
Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor
Læs mereUDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009
UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereIndhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5
Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet
Læs mereCopyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereTeknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse 23. marts 2015 Vores reference:
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereHastighedsplan for udvalgte trafikveje
Hastighedsplan for udvalgte trafikveje Maj 2008 Center for Trafik Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Trafik og Grontmij
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereFodgængerfeltet ved Majsevej anvendes som skolevej for et større boligområde mm. Vigtigt at kunne anbefale skoleruter som er sikret bedst muligt.
Øster Snede Elevtal: ca. 175. Klassetrin: 0. til 6. Der er lavet registreringer 6 steder ved gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17. Mangler fortov til skoleelever fra Kragelund.
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHøringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018
1 Høringsnotat med forslag til ændringer vedr. Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringspart Høringssvar By, Kultur, Miljø og Beskæftigelses (BKMB) vurdering NR Navn og adresse på indsiger Opsummering
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereOPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag
DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af 2007.09.25 Principper og skitseforslag Baggrund og forudsætninger. Baggrunden
Læs mereEffekter af Miljøprioriterede Gennemfarter
Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem
Læs mereVi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.
Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen
Læs mereNØRRESUNDBY. Trafik & miljø
NØRRESUNDBY Trafik & miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord Aalborg Kommune har en
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereHolstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag. Figur 1: Uheldsbilledet for Vinderup (rød prik angiver uheld), se bilag.
Notat Holstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag 30. juli 2014 Projekt nr. 217774 Dokument nr. 1212015346 Version 1 Udarbejdet af PIO Kontrolleret af Godkendt af 1 GENERELT Hovedgaden
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs mereTrafikpolitik Stolpedalsskolen
Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16
Læs mereFrederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej
Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2018 Sags nr. EMN-2018-00019_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning, der er lavet i handlingsplanen
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Frederikshavn Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Frederikshavn Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Forsiden illustrerer politiregistrerede ulykker i Frederikshavn kommune i årene 2003-2007
Læs mereTrafikstrategi for Nr. Herlev
Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereHUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.
Vinderslev og Omegns Lokalråd Dato : 31.05.2012 Til Silkeborg Kommune HUSKESEDDEL Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.com 1 Vinderslev og Omegns Lokalråd ønsker følgende emner
Læs mereTrafikpolitik Kongerslev Skole
Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15
Læs mereTrafiksikkerhedsudvalget
Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2009-2012
Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHolstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen
Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereGlostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang
Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs mereSkitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev
Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse
Læs mereSvendborg trafiksikkerhedsby
Svendborg trafiksikkerhedsby Projektet Udpeget i 2012 Svendborg sætter farten ned Projektleder: Bente Hansen, Svendborg Kommune Trafiksikkerhedskonference 14. november Grundlag for ansøgningen Hastighedsplan
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereTRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER
AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR NØRREGADE OMRÅDET I ODDER RAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2013 ODDER KOMMUNE
Læs mereFORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Til Kalundborg kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2010 Bilag til Trafiksikkerhedsplanen for Kalundborg Kommune FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE
Læs mereBedre forhold for cyklister i ISTEDGADE
Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre
Læs mereTrafikantadfærd på 2-1 vej
Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...
Læs mereHolbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01
Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Notat Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mere